Regionale udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007

Transkript

1 Regionale udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007

2 Udgivet af By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Redaktion: Peter Hartoft-Nielsen Jan Engell Analyse og tekst: Jan Engell (kap. 1) Peter Hartoft-Nielsen (Indledning, kap. 1, kap. 2, kap. 3 og kap. 4) Data og GIS: Morten Bilde Kias, Kim Haahr, Lars Dalgaard, Ib Hald Andersen Karen Vie Kort og figurer: Karen Vie, Anne Marie Alfredsen, Morten Bilde Kias, Lars Dalgaard Grafisk tilrettelæggelse: Anne Marie Alfredsen Web tilrettelæggelse: Allan Kristensen ISBN: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Publikationen kan citeres med kildeangivelse

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Formål... 5 Indhold... 5 Organisering af data: tidsperioder og geografiske niveauer Befolkning og boligbyggeri Indledning Sammenfatning Befolkningsudvikling Boligbyggeri Befolkning Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet sammenlignet med andre områder Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet som helhed, egne og kommuner Fødte, døde og til- og fraflytning Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning Befolkningsudvikling fordelt på Fingerplanens geografiske delområder, herunder stationsnærhed Håndfladen Indre byfingre Ydre byfingre De grønne kiler Det øvrige hovedstadsområde Boliger Boligbyggeri i hovedstadsområdet som helhed sammenlignet med andre områder Boligbyggeri i hovedstadsområdet som helhed, egne og kommuner Boligbyggeri fordelt på Fingerplanens geografiske delområder, herunder stationsnærhed Håndfladen Indre byfingre Ydre byfingre De grønne kiler Det øvrige hovedstadsområde Bilag 1 - Befolkningstabeller Bilag 2 - Boligtabeller Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Indledning Sammenfatning Arbejdspladsudvikling Erhvervsbyggeri Arbejdspladsudviklingen Udviklingen i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet Brancher i vækst og brancher i tilbagegang Udvikling i antal arbejdspladser i egne (kommunegrupper) og kommuner Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 3

4 Indholdsfortegnelse Udviklingen i antal arbejdspladser i Fingerplanens geografiske delområder Arbejdspladsernes fordeling Fingerplanens geografiske delområder Arbejdspladsernes fordeling stationsnærhed Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til Fingerplanens geografiske delområder Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til stationsnærhed Arbejdspladsernes fordeling egne og kommuner samt Fingerplanens hovedstruktur Erhvervsbyggeri Udvikling i erhvervsbyggeriet i hovedstadsområdet Erhvervsbyggeriet fordelt på planlægningsrelevante anvendelseskategorier Kontorbyggeri Kontorbyggeriets lokalisering i forhold til stationer Kontorbyggeri fordelt på bygningsstørrelser Kontorbyggeri fordelt på bygningsstørrelser og afstand til nærmeste station Pendling Indledning Sammenfatning Pendling ind og ud af kommuner og geografiske delområder Udviklingen i pendlingen over snit Pendling på tværs i hovedstadsområdet Bosatte som pendler ud af de geografiske delområder (udpendling) Udpendling fra de Indre og Ydre byfingre Udpendling fra Centralkommunerne Udpendling fra de øvrige dele af håndfladen Ansatte som pendler til arbejdspladserne i de geografiske delområder (indpendling) Indpendling til arbejdspladserne i Indre og Ydre byfingre Indpendling til arbejdspladser i Centralkommunerne Indpendling til arbejdspladser i de ydre dele af håndfladen Bilag 1 - Pendlingstabeller Ubebyggede arealer planlagt til byformål Indledning Sammenfatning Ubebyggede arealer planlagt til byformål i hovedstadsområdet som helhed Samlede arealudlæg til byformål Planlagt arealanvendelse på de ubebyggede arealer - skøn over byggemuligheder Samlede arealudlæg til byformål, fordelt på geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

5 Indledning Formål Planloven giver kommunerne i hovedstadsområdet et regionalt ansvar. Den kommunale planlægning skal ske ud fra hensyn til det samlede hovedstadsområdes udvikling. Samtidig skal forslag til kommuneplaner ledsages af en redegørelse med oplysninger, der gør det muligt at vurdere planerne og deres konsekvenser i forhold til hovedstadsområdets udvikling som helhed og samspillet med den regionale hovedstruktur. Forslag til kommuneplaner skal endvidere ledsages af en redegørelse med en vurdering af de trafikale og miljømæssige konsekvenser. Planloven fastlægger de overordnede principper for byudviklingen i hovedstadsområdet. De er yderligere konkretiseret i Fingerplan Planloven og Fingerplanen sætter dermed ikke kun rammer for udviklingen i hovedstadsområdet, men bidrager også til at kommunerne kan påtage sig det regionale ansvar og sikre en fornuftig byudvikling med tæt sammenhæng med udviklingen i den trafikale infrastruktur og den trafikale betjening. Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 er tænkt som en hjælp til, at kommunerne kan planlægge ud fra regionale hensyn og vil også kunne understøtte kommunerne i arbejdet med at redegøre for planforslags regionale konsekvenser. Indhold Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 indeholder 4 kapitler: Kapitel 1. Befolkning og boligbyggeri Kapitel 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Kapitel 3. Pendling Kapitel 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Oplysninger om nybyggeri og planlagte byggemuligheders (rummelighed) omfang og lokalisering er grundlæggende for planlægningen, herunder ved fastlæggelsen af rækkefølge for byudvikling. Data om befolknings-, erhvervs- og arbejdspladsudviklingen bidrager til vurderinger af forventet nybyggeri og omfanget af byggemuligheder, mens analyserne af pendling kan bidrage til vurderinger af regionale konsekvenser af planlægningen. Grundlaget for vurderinger af de planlagte byggemuligheder i Fingerplan 2007 var en opdatering af Hovedstadens Udviklingsråds (HUR) arealundersøgelse Med Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 tager Byog Landskabsstyrelsen hul på en helt ny måde at opgøre de planlagte byggemuligheder på. Sigtet er en metode, som forhåbentlig kan blive bredt accepteret i alle hovedstadsområdets 34 kommuner. De mere teoretiske tilgange, som Hovedstadsregionens Statistikkontor (HSK) og HUR anvendte, erstattes af konkrete, empiriske tilgange, som er muliggjort af udviklingen i registrene og den geografiske stedfæstelse af data, og som suppleres med oplysninger fra kommuneplaner og planstrategier. Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 indeholder resultaterne af første fase i den ny opgørelse af planlagte byggemuligheder, nemlig en registrering af ubebyggede arealer, som er planlagte til byformål. Opgørelsesmetoden er nærmere beskrevet i kapitel 4 om ubebyggede arealer til byformål, men svarer populært sagt til en registrering på luftfoto matrikel for matrikel. Metode og registreringer af ubebyggede arealer har med henblik på høring blandt kommunerne været tilgængelig på nettet i efteråret og vinteren 2007/08 ( En stadig større del af byudviklingen finder sted som byomdannelse. Det er et mål i planloven og Fingerplanen at begrænse nyudlæg til byformål ved at fremme omdannelse og udvikling af omdannelsesmodne byområder, som er velintegrerede i byen. Anden fase i den ny opgørelse af planlagte byggemuligheder består i en registrering af planlagt byomdannelse i den kommunale planlægning, idet byomdannelse forstås i bred forstand som større planlagt fortætning eller ændret udnyttelse af allerede bebyggede byområder. By- og Landskabsstyrelsen har igangsat et projekt, Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 5

6 Indledning som skal bidrage til metodeudvikling og en foreløbig registrering. By- og Landskabsstyrelsen vil inddrage kommunerne i en kvalitetssikring og videreudvikling af metode og registrering. Tredje og fjerde fase er planlagt at omfatte udvikling af metoder til registrering af potentiel rummelighed inden for de eksisterende byområder. Tredje fase planlægges at omfatte alternative vurderinger af fortætningsrummeligheden i eksisterende erhvervsområder, som ikke står over for en egentlig omdannelse med ændret anvendelse. Tidligere undersøgelser viser således, at en væsentlig del af erhvervsbyggeriet - størrelsesordenen er 50% - sker som fortætning i erhvervsområderne i form af tilbygninger på allerede bebyggede matrikler. Den hidtidige metode til opgørelse af fortætningsrummeligheden, hvor det maksimalt mulige byggeri opgøres og fratrækkes eksisterende bygningsmasse, indebærer ofte en overvurdering af de realistiske byggemuligheder. Endelig vil fjerde fase bestå i en registrering af områder, som er lavt udnyttede i forhold til deres beliggenhed i hovedstrukturen. Registreringen kan indgå i vurderinger af langsigtede potentialer for byomdannelse inden for Fingerbyen. Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 indeholder ikke kommunefordelte prognoser for befolkningsudviklingen, hvor forventninger til boligbyggeriets fordeling indgår. Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 refererer alene Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger 2007 for hovedstadsområdet som helhed og for de enkelte kommuner. Fremskrivningerne er demografiske fremskrivninger suppleret med fremskrivninger af de seneste års flyttemønster. De tager ikke højde for nybyggeriets fordeling, herunder evt. nye større byudviklings- eller byområders beliggenhed. De tager heller ikke højde for, at evt. generationsskifter i boligområder kan medføre indflytning af helt nye befolkningsgrupper, således som det har kunnet iagttages i Københavns Kommune i de seneste årtier. Det er væsentligt at være opmærksom på, at de seneste fremskrivninger for befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet som helhed afviger markant fra den befolkningsfremskrivning, der lå til grund for HUR s Regionplan 2005 og de omfattende nyudlæg til boligformål heri. Den seneste fremskrivning fra Danmarks Statistik 2007 indeholder en kraftig nedjustering af forventninger til befolkningstilvæksten, hvilket har betydelige konsekvenser for forventningerne til arealforbruget til byformål. Det væsentligste element i nedjusteringen er forventninger om væsentlig mindre indvandring, som følge af ændringer i lovgivningen. De seneste års nettofraflytning fra hovedstadsområdet til det øvrige Sjælland spiller imidlertid også ind. Mens indvandringen fra udlandet primært reguleres af lovgivningen - der kan f.eks. ske lempelser i forhold til indvandring af udenlandsk arbejdskraft - kan det indenlandske flyttemønster - herunder flyttebalancen i forhold til resten af Sjælland - i højere grad påvirkes af den kommunale planlægning i hovedstadsområdet. Organisering af data: tidsperioder og geografiske niveauer Udvikling i befolkning, arbejdspladser og byggeri er som hovedregel beskrevet med vægt på data for perioden fra 1994 til Udviklingen i den samlede 12 års periode - svarende til en planperiode - er beskrevet, og hvor det er relevant desuden særligt for de seneste 4 år - svarende til revisionskadencen. Summariske data for hhv. de seneste 12 år og de seneste 4 år giver samtidig indblik i udviklingstendenser. Data er opgjort i tidsserier for hovedstadsområdet som helhed og desuden summarisk dvs. aktuel status, seneste 12 år samt evt. heraf seneste 4 år, - på flere geografiske niveauer: 1) egne (8 kommunegrupper), 2) kommuner (de 34 kommuner i hovedstadsområdet) samt 3) Fingerplanens hovedstruktur, herunder geografiske delområder i og uden for Fingerbyen samt afstandsbælter fra stationerne på eksisterende og politiske besluttede stationer på banenettet (S-bane, regionaltog og metro), jfr. Bilag B i Fingerplan 2007 (side 71). De 8 egne (kommunegrupper) er vist på figur 0.1, hvoraf det fremgår hvilke kommuner, der indgår i egnene, samt den betegnelse egnene har i tabellerne. De 8 egne svarer til de kommunegrupper, som Skov- og Naturstyrelsen anvendte ved møderækker i forbindelse tilvejebringelsen af Fingerplan Hovedstadsområdets 34 kommuner fremgår endvidere af figur Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

7 Indledning Fingerbystrukturen består helt overordnet af 4 geografiske delområder, som er defineret principielt i planloven og konkret fastlagt i Fingerplan 2007: 1) det indre storbyområde (håndfladen), 2) det ydre storbyområde (byfingrene), 3) de grønne kiler og 4) det øvrige hovedstadsområde, jfr. principdiagrammet figur 0.2. Til brug for opgørelser af data er de 4 geografiske delområder yderligere opdelt, jfr. kortene i figur 0.2 og kortene i figur 0.3. Byområdet i det indre storbyområde (håndfladen) opdeles i: Centralkommunerne (kort 1, figur 0.3) Ydre håndflade - som i nogle tilfælde yderligere opdeles i Nord, Vest og Syd (kort 2, figur 0.3). Byområdet i det ydre storbyområde (byfingrene) opdeles i: Indre byfingre (kort 3, figur 0.3) Ydre byfingre (kort 4, figur 0.3) De grønne kiler opdeles i: Indre kiler og kystkiler (de gamle kiler kort 6, figur 0.3) Ydre kiler (de nye kiler inkl. den 4. grønne ring kort 7, figur 0.3) Det øvrige hovedstadsområde Byområde i kommunecentre (kort 5, figur 0.3) Byområde i øvrigt (kort 5, figur 0.3) Sommerhusområder (kort 5, figur 0.3) Lufthavne (kort 5, figur 0.3) Landområde Inden for den 4. grønne ring (kort 8, figur 0.3) Uden for den 4. grønne ring - som i nogen tilfælde yderligere opdeles i Nord og Syd (kort 8, figur 0.3) Hovedstrukturen består ud over af de geografiske delområder også af lokaliseringsprincipper, herunder princippet om stationsnær lokalisering af visse byfunktioner, og princippet om at byudvikling i det øvrige hovedstadsområde fortrinsvis sker i kommunecentrene. Byområdet i Fingerbyen er ud over i de geografiske delområder opdelt i afstandsbælter fra stationerne: m fra en station m fra en station m fra en station > m fra en station (ikke-stationsnært) Uden for Fingerbyen er det øvrige hovedstadsområde opdelt i: Kommunecentre Øvrige bysamfund Landområder mv. Samtlige geografiske lag i tilknytning til hovedstrukturen, dvs. de geografiske delområder og lokaliseringsstrategier som princippet om stationsnær lokalisering, fremgår af figur 0.4. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 7

8 Indledning Figur 0.1 Egne (8 kommunegrupper) og kommuner i hovedstadsområdet 8 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

9 Indledning Figur 0.2 Principdiagram over geografiske delområder i hovedstadsområdets fingerbystruktur Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 9

10 Indledning Figur 0.3 Geografiske delområder i hovedstadsområdets fingerbystruktur 10 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

11 Indledning Figur 0.4 Samlet kort med de geografiske delområder i hovedstadsområdets fingebystruktur med angivelse af stationsplaceringer og afstandsbælter til station Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 11

12 Indledning Web-GIS-services i tilknytning til Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 Fingerplan 2007er tilgængelig via en WebGIS-løsning, hvor de enkelte temaer kan ses i sammenhæng. WebGIS-løsningen findes på nettet på adressen under punktet Fingerplan 2007, bilagskort. De analyser og data fra Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007, som med fordel kan præsenteres via en WebGIS-løsning, er gjort tilgængelige, så de kan ses i deres geografiske udstrækning og som download, hvilket muliggør, at kommunerne kan hente GISdata hjem til brug i sammenhæng med egne data. WebGIS-løsningen til Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 findes på adressen Planlaegning/Hovedstadsomraadet/regionaleudviklingstraek/. Data til opgørelsen af ubebyggede arealer planlagt til byformål blev allerede i forbindelse med høringen gjort tilgængelig via en WebGIS-løsning og kan ses på adressen via linket RummelighedsWebGIS. 12 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

13 1. Befolkning og boligbyggeri Indledning Befolkningsudviklingen bestemmes af en række demografiske forhold: antallet af fødte, døde og til- og fraflyttede. Det indenlandske og udenlandske flyttemønster er afhængigt af forhold som udbud af arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og boliger, indvandringslovgivning, skatteforhold mv. Fingerplanens mål er bl.a. at sikre et rigeligt og varieret udbud af byggemuligheder, som dog ikke væsentligt overstiger det forventede boligbyggeri i en 12 årig planperiode og at sikre en balanceret udvikling mellem de forskellige egne i hovedstadsområdet. Fingerbystrukturen skal videreføres, således at byudvikling og byomdannelse i Fingerbyen prioriteres højt. Det skal bl.a. sikre mulighed for en højklasset kollektiv trafikbetjening. Byggeaktiviteten uden for Fingerbyen dæmpes, så byudviklingen alene er af lokal karakter. Udviklingen på boligmarkedet i hovedstadsområdet er karakteriseret ved et højt boligprisniveau, som på den ene side er udtryk for stor efterspørgsel efter boliger i hovedstadsområdet og på den anden side kan virke begrænsende på befolkningsudviklingen. Den overordnede planlægning har generelt sikret, at kommunerne kan planlægge for et rigeligt antal boliger. Prisudviklingen på grunde synes kun i begrænset omfang påvirket af den overordnede planlægning, men bestemmes snarere af en række andre forhold. Hertil kommer, at kommunale hensyn til økonomi, institutioner, skoler mm. synes afgørende for, om byggemulighederne realiseres. Den fysiske planlægning kan alene reservere areal- og byggemuligheder, men ikke sikre, at de udnyttes. Boligernes lokalisering har væsentlig betydning for transport- og pendlingsmønstret. Jo tættere en bolig lokaliseres på regionens centrum eller anden bymæssig koncentration, jo mindre transport og pendling og jo mindre brug af bil. Også lokalisering nær stationerne har betydning for transportmiddelvalget. Lokalisering af boliger inden for Fingerbyen giver generelt gang- eller cykelafstand til højklasset banebetjening. Kapitlet beskriver overordnede regionale udviklingstræk vedr. befolkning og boliger. Det sker så vidt muligt for en 12 års periode ( ) svarende til planperioden for en kommuneplan samt for den seneste 4 års periode ( ). Den beskrevne 12 års periode omfatter såvel år med lavkonjunktur som højkonjunktur. De beskrevne udviklingstræk kan være et grundlag for en vurdering af realistiske niveauer og overordnede rammer for befolkningsog boligudvikling i hovedstadsområdet som helhed og i den enkelte kommune, når kommunerne tager stilling til boligprogram, befolkningsprognose og kommuneplan. Sammenfatning Befolkningsudvikling I 12 års perioden fra 1994 til 2006 voksede hovedstadsområdets samlede befolkning til i alt 1,84 mio. indbyggere. Befolkningstilvæksten var i perioden på i alt personer svarende til 5,8%, eller et årligt gennemsnit på personer. I perioden fra 2002 til 2006 er væksten aftaget til årligt personer. Hovedstadsområdets befolkningstilvækst var i 12 års perioden som helhed større end i resten af landet og på linje med væksten i Skåne, men lavere end i Østjylland (tidl. Vejle og Århus Amter). I perioden fra 2002 til 2006 har befolkningstilvæksten i hovedstadsområdet været lavere end i såvel Skåne, Østjylland som i det øvrige Sjælland mv. (resten af det østlige Danmark) og resten af Danmark (det vestlige Danmark). Billedet er delvis vendt i de seneste to år fra 2006 til Den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst i hovedstadsområdet var ganske vist fortsat lavere end i perioden fra 1994 til 2006, men den relative befolkningstilvækst var højere end i resten af landet, herunder resten af Sjælland, men fortsat en anelse under befolkningstilvæksten i Østjylland. Nettotilflytningen til hovedstadsområdet fra resten af Danmark og indvandring fra udlandet var i den samlede 12 års periode fra 1994 til 2006 ca personer. I den seneste periode fra 2002 til 2006 er udviklingen vendt. Hvor hovedstadsområdet tidligere havde et overskud af tilflyttere på personer årligt, har der i de se- Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 13

14 1. Befolkning og boligbyggeri neste år været nettofraflytning, dvs. flere fraflyttere end tilflyttere. Det skyldes både øget udflytning til det øvrige Sjælland mv., Danmark og Skåne og markant mindre indvandring. Flytninger påvirker også den enkelte kommunes befolkningsudvikling. I perioden fra 1994 til 2006 udgjorde de interne flytninger mellem kommuner inden for hovedstadsområdet i gennemsnit personer årligt. Flytninger inden for den eksisterende boligmasse har således ofte større betydning for befolkningsudviklingen og -sammensætningen i kommunerne end nybyggeriet. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2007 til 2040 viser, at befolkningen i hovedstadsområdet kun vil vokse langsomt og med en aftagende vækstprocent. Befolkningstallet vil stige til ca. 1,91 mio. i Frem til 2021 forventes befolkningstallet at vokse med ca , mod godt i den foregående 12 års periode. De betydelige arealudlæg til boliger i HURs Regionplan 2005 var baseret på en forventet samlet befolkningsvækst på personer frem til I efterfølgende befolkningsfremskrivninger har Danmarks Statistik kraftigt nedjusteret forventningerne til befolkningstilvæksten. Det betyder alt andet lige, at det demografisk betingede boligbehov bliver væsentligt lavere. Fra 1994 til 2006 er andelen af årige og især årige vokset i hovedstadsområdet. Befolkningens aldersstruktur vil ifølge 2007-fremskrivningen ændre sig markant. Aldersgruppen af årige falder med 7% og gruppen over 60 år stiger med 19% frem til I 2030 er gruppen af årige faldet med 11% og gruppen over 60 år steget med 35%. Fremskrivningen indikerer et afsvækket bygge- og arealbehov til bolig- og erhvervsformål. For de enkelte hovedstadskommuner foreligger Danmarks Statistiks fremskrivning, som alene er en fremskrivning af de seneste års demografiske udviklingstræk. Den tager således ikke hensyn til evt. kommende forskydninger i boligbyggeriet mellem kommunerne eller til eventuelle generationsskift i større boligområder. Fremskrivningen viser, at befolkningstilbagegang vil være et vilkår for mange af hovedstadsområdets kommuner, og at alle kommuner vil få færre i den mest erhvervsaktive og boligforbrugende aldersgruppe af årige. For mange kommuner vil befolkningsmæssige ændringer og aldersforskydninger i den eksisterende boligmasse betyde mere for kommunens udvikling end befolkningsudviklingen som følge af nybyggeri. Alle egne i hovedstadsområdet har haft befolkningstilvækst i perioden fra 1994 til I alt 3 kommuner har haft faldende befolkningstal. Den kraftigste befolkningstilvækst har været i Vest, Nord og Nordvest, men også Centralkommunerne og Syd har haft en befolkningstilvækst, som relativt er højere end gennemsnittet for hovedstadsområdet. Vestegnen har haft den relativt svageste befolkningsvækst. I de seneste 4 år fra 2002 til 2006 er befolkningstilvæksten aftaget med den svageste befolkningsudvikling i de indre dele af storbyområdet. Vestegnskommunerne har samlet haft fald i befolkningstallet, mens der nærmest har været stagnation i Centralkommunerne og de nære forstæder. I Vest og Syd er den årlige befolkningstilvækst øget, mens den årlige tilvækst omtrent er opretholdt i Nord og Nordvest. Centralkommunerne har haft en betydelig befolkningsvækst frem til 2001, hvorefter væksten er aftaget, endog med tilbagegang et enkelt år frem til Set over hele 12 års perioden fra 1994 til 2006 var der en samlet nettotilflytning på personer, men i den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 har der været en nettofraflytning på personer. Også internt i hovedstadsområdet tegner de seneste to års befolkningsudvikling fra 2006 til 2008 et andet billede, end for den forudgående 4 års periode. Den relative befolkningstilvækst er nu klart størst i Centralkommunerne, der tegner sig for 3 / 4 af nettobefolkningstilvæksten i hovedstadsområdet. Mens den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst var lavere i hovedstadsområdet som helhed end i den forudgående 12 års periode, var den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst i Centralkommunerne højere end i perioden fra 1994 til I resten af hoved- 14 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

15 1. Befolkning og boligbyggeri stadsområdet har der fra 2006 til 2008 enten været en meget beskeden befolkningstilvækst eller en svag tilbagegang. I de egne, hvor der var befolkningstilvækst, var den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst lavere end i 12 års perioden fra 1994 til I 2006 boede der ca. 1,5 mio. personer inden for Fingerbyen, Det svarer til 84% af hovedstadsområdets samlede befolkning. Uden for Fingerbyen boede ca , svarende til 16%. Befolkningstilvæksten har i perioden fra 1990 til 2006 været betydeligt højere uden for Fingerbyen (13,8%) end væksten i Fingerbyen (5,7%). Befolkningstilvæksten uden for Fingerbyen har været stor både i kommunecentrene (17,5%), i de mindre byer (8,6%) og i landområdet (9,4%). Fingerplan 2007 skal sikre, at større regional vækst fremover sker i Fingerbyen, mens byudviklingen uden for Fingerbyen er af lokal karakter. Inden for Fingerbyen er der i perioden 1990 til 2006 sket en svag forskydning af befolkningen til Centralkommunerne og de Ydre byfingre. Dette billede er ændret i de seneste 4 år, idet det fra 2002 til 2006 alene er i de Ydre byfingre, der har været befolkningstilvækst, mens der har været stagnation eller en svag befolkningstilbagegang i Centralkommunerne, Ydre håndflade og de Indre byfingre. I 2006 boede 35% af hovedstadsområdets befolkning inden for 600 m fra en eksisterende eller politisk besluttet station, jfr. Fingerplan Yderligere 24% boede enten i afstande fra 600 m til hhv m til en station i håndfladen eller op til m til en station i byfingrene, mens 41% af befolkningen boede længere fra en station end de hhv m i håndfladen og m udenfor. I Centralkommunerne boede 72% af befolkningen i 2006 inden for 600 m fra en station, mens det er betydelig færre uden for Centralkommunerne, der har nær adgang til skinnebåren kollektiv transport: i den Ydre håndflade 34%, i de Indre byfingre 20% og i de Ydre byfingre 17%. I de Indre byfingre bor 44% længere end m fra en station, i de Ydre byfingre 50%. Befolkningsudviklingen fra 1990 til 2006 i hovedstadsområdet som helhed indebar en forskydning væk fra stationerne. Mere end halvdelen befolkningstilvæksten skete i afstande på mere end m til en station. Befolkningstilvæksten fjernt fra stationerne har været 8,5%, mod 6,9% i hovedstadsområdet som helhed. Langt hovedparten af befolkningstilvæksten nær stationerne er sket i Centralkommunerne, men der har også været betydelig befolkningstilvækst nær stationerne i Ydre Køgefinger, Ydre Roskildefinger og Ydre Frederikssundsfinger med vækstrater fra 18% til 21%. I de Ydre byfingre er befolkningstilvæksten imidlertid især sket mere end m fra en station, ligesom det er tilfældet i de Indre byfingre. Boligbyggeri Nybyggeriet af boliger kan opgøres på flere måder. Der hersker derfor nogen usikkerhed om omfanget af boligbyggeri. Ifølge Danmarks Statistiks Statistikbank blev der i perioden fra 1994 til 2006 givet byggetilladelser til fuldførte boliger. Det egentlige nybyggeri udgør ifølge udtræk fra BBR (december 2007) boliger. Forskellen mellem de to opgørelser hidhører bl.a. fra boligomdannelser, f.eks. indretning af taglejligheder, om og tilbygninger. Statistikbankens opgørelse på boliger fuldført i 12 års perioden fra 1994 til 2006 svarer til en vækst i boligbestanden på 6,7% og et gennemsnitligt årligt byggeri på boliger. Boligbyggeriet i hovedstadsområdet har dermed været relativt mindre end i det øvrige Sjælland mv. og resten af Danmark og relativt næsten kun halvt så stort som i Østjylland. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 15

16 1. Befolkning og boligbyggeri I den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 har boligbyggeriet ligget på et højere niveau end i den samlede 12 års periode. Der blev i denne periode gennemsnitlig bygget boliger pr år i hovedstadsområdet. Det relative niveau var fortsat lavere end i det øvrige Sjælland mv. og resten af landet, herunder ikke mindst Østjylland. Boligbyggeriet har været relativt størst i Vest, efterfulgt af Nordvest og Nord, og relativt lavest i de nære forstæder efterfulgt af Centralkommunerne og Vestegnen. Selvom befolkningstilvæksten også har været relativt størst i de førstnævnte egne, er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem boligbyggeri og befolkningsudvikling. Boligbyggeriet har - ligesom befolkningstilvæksten - ligget på et relativt højere niveau uden for Fingerbyen (11,3%) end inden for Fingerbyen (4,7%) i perioden fra 1994 til Uden for Fingerbyen har boligbyggeriet været relativt stort både i kommunecentrene og i de øvrige byer. Boligbyggeriets fordeling på boligtyper afviger ikke markant fra boligmassens fordeling. Dog har der i perioden fra 1994 til 2006 været en øget andel af tæt lav boliger, som udgør 20% af byggeriet, mens 24% var parcelhuse og 56% etageboliger. Etagehusbyggeriet dominerer i Centralkommunerne, den øvrige håndflade og i de nære forstæder, og udgør omkring halvdelen af byggeriet på Vestegnen og i Nordøst. Kun i Nordvest og Syd er der bygget flere parcelhuse end etageboliger i 12 års perioden. I den samlede 12 års periode er der i hovedstadsområdet som helhed bygget parcelhuse, eller et årligt gennemsnit på godt parcelhuse. I de seneste 4 år har det årlige gennemsnit været parcelhuse. Parcelhusenes andel af nybyggeriet er imidlertid ikke øget. Det fremgår af Fingerplanens redegørelse, at der i de seneste år er sket en betydelig vækst i parcelhusbyggeriet på det øvrige Sjælland. Af den samlede boligmasse i hovedstadsområdet ligger 40% inden for 600 m fra en station, og næsten lige så stor en andel - 36% - ligger i større afstand fra en station end m i håndfladen og m uden for håndfladen i byfingrene og uden for Fingerbyen. I Centralkommunerne ligger 73% af boligerne inden for 600 m til en station. Uden for Centralkomunnerne er andelen af boliger med kort afstand til station betydelig lavere: i den Ydre håndflade 36%, i de Indre byfingre 23% og i de Ydre byfingre 18%. I de Indre og Ydre byfingre ligger hhv. 42% og 48% af boligerne i større afstand end m fra en station. I perioden fra 1994 til 2006 er der opført nye boliger i alle de geografiske delområder der indgår i hovedstrukturen og i alle afstandsbælter fra stationerne. Samlet set har det relativt største nybyggeri været fjernt fra stationerne. I Centralkommmunerne er 67% af nybyggeriet opført inden for 600 m fra en station, mens det i de Indre byfingre er 20% og i de Ydre byfingre 24%. I de Indre byfingre er 50% af nybyggeriet opført i større afstand end m fra en station, i de Ydre byfingre 52%. 16 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

17 1. Befolkning og boligbyggeri Befolkning Befolkningsudviklingen bestemmes af demografiske forhold, dvs. antal fødte og døde, og flytninger til og fra ind- og udland. Til- og fraflytningerne er påvirket af faktorer som økonomisk udvikling, indvandringslovgivning, erhvervsaktivitet, udbud af arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner samt udbud af både nybyggede boliger og eksisterende boliger, der frigøres på markedet. Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet sammenlignet med andre områder Hovedstadsområdets position og udvikling belyses ved at sammenligne med udviklingen i resten af Danmark og Skåne. I perioden fra 1994 til 2006 har hovedstadsområdet haft en relativt kraftigere befolkningstilvækst end både den øvrige del af Sjælland mv. og resten af Danmark. I Østjylland har befolkningstilvæksten dog været kraftigere end i hovedstadsområdet. Væksten i Skåne har ligget på samme niveau som i hovedstadsområdet. I den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 faldt stigningstakten i hovedstadsområdet og blev lavere end i naboområderne på Sjælland og i Skåne samt i resten af Danmark, herunder Østjylland, hvor den årlige befolkningstilvækst steg, mens den næsten blev halveret i hovedstadsområdet. I den seneste 4 års periode har hovedstadsområdet haft nettofraflytning. Fraflytningen til resten af landet er vokset og indvandringen fra udlandet er faldet markant. Befolkning Folketal Tilvækst Gennemsnit tilvækst pr. år Tilvækst i % Hovedstadsområdet ,8 1,0 Øvrige Sjælland mv ,0 1,6 Øvrige Danmark ,7 1,1 - heraf Østjylland ,7 2,6 Hele landet ,4 1,1 Skåne ,7 2,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, og Statistiska Centrabyrån, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.1 Folketal pr. 1. januar og udvikling i udvalgte områder fra 1994 til 2006 (12 år) og fra 2002 til 2006 (4 år) Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet som helhed, egne og kommuner Hovedstadsområdets samlede befolkning var godt 1,84 mio. personer pr. 1. januar 2006 svarende til 34% af landets befolkning. Befolkningstilvæksten i perioden fra 1994 til 2006 var på ca personer svarende til 5,8% eller i gennemsnit ca personer pr. år. Alt i alt betyder det et svagt stigende befolkningstal med en gennemsnitlig stigningstakt på 0,5% pr. år. I den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 er befolkningsvæksten imidlertid aftaget yderligere til i gennemsnit personer pr. år svarende til en stigning på 0,2% pr. år. Samtidig er der fra 2002 til 2006 for første gang siden 1980 erne flere personer, der flytter fra hovedstadsområdet end til hovedstadsområdet, når indenlandske flytninger og ind- og udvandring regnes sammen. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 17

18 1. Befolkning og boligbyggeri Befolkning Befolkning 2006 Vækst Vækst i % Gennemsnit pr. år Vækst Vækst i % Gennemsnit pr. år Vækst Vækst i % Gennemsnit pr. år Centralkommunerne Frederiksberg , , ,7 795 København , , , I alt , , , Nære forstæder Dragør , , ,8 54 Gentofte , , ,4 145 Gladsaxe , , ,3 414 Herlev , , ,7-228 Lyngby-Taarbæk , , ,9-230 Tårnby , , ,8 154 I alt , , ,2 309 Vestegnen Albertslund , , ,9-126 Brøndby , , ,2-208 Glostrup , , ,1-13 Hvidovre , , ,8-191 Høje-Taastrup , , ,9 451 Ishøj , , ,6-67 Rødovre , , ,0-181 Vallensbæk , , ,4 85 I alt , , ,2-250 Nordøst Fredensborg , , ,3 55 Helsingør , , ,8-248 Hørsholm , , ,5-60 Rudersdal , , ,7-186 I alt , , ,5-440 Nord Allerød , , ,0-3 Frederiksværk-Hundested , , ,0 156 Furesø , , ,8 149 Gribskov , , ,4 76 Hillerød , , ,1 476 I alt , , ,0 854 Nordvest Ballerup , , ,0 231 Egedal , , ,5 293 Frederikssund , , ,9 200 I alt , , ,1 724 Vest Roskilde , , ,8 236 Lejre , , ,3 116 I alt , , ,7 352 Syd Greve , , ,4-98 Køge , , ,6 460 Solrød , , ,6-59 Stevns , , ,3 29 I alt , , ,5 332 Hovedstadsområdet I alt , , , Note: Uvelse sogn er henført til Frederikssund Kommune. Pr. 1, januar 2007 indgår Uvelse sogn i den ny Hillerød Kommune Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.2 Folketal pr. 1. januar 2006 og befolkningsudvikling i perioderne: 1994 til 2006 (12år) til 2006 (4 år) til 2008 (2 år) 18 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

19 1. Befolkning og boligbyggeri 10 til 15% 8 til 10% 6 til 8% 3 til 6% 0 til 3% -10 til 0% Proncentvis ændring i befolkning fra 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.1 Befolkningsudvikling fra 1994 til 2006 i procent i hovedstadsområdets kommuner 4 til 8% 3 til 4% 2 til 4% 1 til 2% 0 til 1% -5 til 0% Proncentvis ændring i befolkning fra 2002 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.2 Befolkningsudvikling fra 2002 til 2006 i procent i hovedstadsområdets kommuner 35 tusinde personer År Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.3 Befolkning i 1994 og 2006 i 1års aldersklasser i hovedstadsområdet Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 19

20 1. Befolkning og boligbyggeri 20 tusinde personer År Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.4 Befolkning i 1994 og 2006 i 1 års aldersklasser i Centralkommunerne 2,5 % 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 År Centralkommunerne Hovedstadsområdet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.5 Befolkning 2006 i 1 års-aldersklasser i procent af samlet befolkning i hovedstadsområdet og i Centralkommunerne 20 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen