Regionale udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regionale udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007"

Transkript

1 Regionale udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007

2 Udgivet af By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Redaktion: Peter Hartoft-Nielsen Jan Engell Analyse og tekst: Jan Engell (kap. 1) Peter Hartoft-Nielsen (Indledning, kap. 1, kap. 2, kap. 3 og kap. 4) Data og GIS: Morten Bilde Kias, Kim Haahr, Lars Dalgaard, Ib Hald Andersen Karen Vie Kort og figurer: Karen Vie, Anne Marie Alfredsen, Morten Bilde Kias, Lars Dalgaard Grafisk tilrettelæggelse: Anne Marie Alfredsen Web tilrettelæggelse: Allan Kristensen ISBN: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Publikationen kan citeres med kildeangivelse

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Formål... 5 Indhold... 5 Organisering af data: tidsperioder og geografiske niveauer Befolkning og boligbyggeri Indledning Sammenfatning Befolkningsudvikling Boligbyggeri Befolkning Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet sammenlignet med andre områder Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet som helhed, egne og kommuner Fødte, døde og til- og fraflytning Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning Befolkningsudvikling fordelt på Fingerplanens geografiske delområder, herunder stationsnærhed Håndfladen Indre byfingre Ydre byfingre De grønne kiler Det øvrige hovedstadsområde Boliger Boligbyggeri i hovedstadsområdet som helhed sammenlignet med andre områder Boligbyggeri i hovedstadsområdet som helhed, egne og kommuner Boligbyggeri fordelt på Fingerplanens geografiske delområder, herunder stationsnærhed Håndfladen Indre byfingre Ydre byfingre De grønne kiler Det øvrige hovedstadsområde Bilag 1 - Befolkningstabeller Bilag 2 - Boligtabeller Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Indledning Sammenfatning Arbejdspladsudvikling Erhvervsbyggeri Arbejdspladsudviklingen Udviklingen i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet Brancher i vækst og brancher i tilbagegang Udvikling i antal arbejdspladser i egne (kommunegrupper) og kommuner Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 3

4 Indholdsfortegnelse Udviklingen i antal arbejdspladser i Fingerplanens geografiske delområder Arbejdspladsernes fordeling Fingerplanens geografiske delområder Arbejdspladsernes fordeling stationsnærhed Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til Fingerplanens geografiske delområder Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til stationsnærhed Arbejdspladsernes fordeling egne og kommuner samt Fingerplanens hovedstruktur Erhvervsbyggeri Udvikling i erhvervsbyggeriet i hovedstadsområdet Erhvervsbyggeriet fordelt på planlægningsrelevante anvendelseskategorier Kontorbyggeri Kontorbyggeriets lokalisering i forhold til stationer Kontorbyggeri fordelt på bygningsstørrelser Kontorbyggeri fordelt på bygningsstørrelser og afstand til nærmeste station Pendling Indledning Sammenfatning Pendling ind og ud af kommuner og geografiske delområder Udviklingen i pendlingen over snit Pendling på tværs i hovedstadsområdet Bosatte som pendler ud af de geografiske delområder (udpendling) Udpendling fra de Indre og Ydre byfingre Udpendling fra Centralkommunerne Udpendling fra de øvrige dele af håndfladen Ansatte som pendler til arbejdspladserne i de geografiske delområder (indpendling) Indpendling til arbejdspladserne i Indre og Ydre byfingre Indpendling til arbejdspladser i Centralkommunerne Indpendling til arbejdspladser i de ydre dele af håndfladen Bilag 1 - Pendlingstabeller Ubebyggede arealer planlagt til byformål Indledning Sammenfatning Ubebyggede arealer planlagt til byformål i hovedstadsområdet som helhed Samlede arealudlæg til byformål Planlagt arealanvendelse på de ubebyggede arealer - skøn over byggemuligheder Samlede arealudlæg til byformål, fordelt på geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

5 Indledning Formål Planloven giver kommunerne i hovedstadsområdet et regionalt ansvar. Den kommunale planlægning skal ske ud fra hensyn til det samlede hovedstadsområdes udvikling. Samtidig skal forslag til kommuneplaner ledsages af en redegørelse med oplysninger, der gør det muligt at vurdere planerne og deres konsekvenser i forhold til hovedstadsområdets udvikling som helhed og samspillet med den regionale hovedstruktur. Forslag til kommuneplaner skal endvidere ledsages af en redegørelse med en vurdering af de trafikale og miljømæssige konsekvenser. Planloven fastlægger de overordnede principper for byudviklingen i hovedstadsområdet. De er yderligere konkretiseret i Fingerplan Planloven og Fingerplanen sætter dermed ikke kun rammer for udviklingen i hovedstadsområdet, men bidrager også til at kommunerne kan påtage sig det regionale ansvar og sikre en fornuftig byudvikling med tæt sammenhæng med udviklingen i den trafikale infrastruktur og den trafikale betjening. Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 er tænkt som en hjælp til, at kommunerne kan planlægge ud fra regionale hensyn og vil også kunne understøtte kommunerne i arbejdet med at redegøre for planforslags regionale konsekvenser. Indhold Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 indeholder 4 kapitler: Kapitel 1. Befolkning og boligbyggeri Kapitel 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Kapitel 3. Pendling Kapitel 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Oplysninger om nybyggeri og planlagte byggemuligheders (rummelighed) omfang og lokalisering er grundlæggende for planlægningen, herunder ved fastlæggelsen af rækkefølge for byudvikling. Data om befolknings-, erhvervs- og arbejdspladsudviklingen bidrager til vurderinger af forventet nybyggeri og omfanget af byggemuligheder, mens analyserne af pendling kan bidrage til vurderinger af regionale konsekvenser af planlægningen. Grundlaget for vurderinger af de planlagte byggemuligheder i Fingerplan 2007 var en opdatering af Hovedstadens Udviklingsråds (HUR) arealundersøgelse Med Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 tager Byog Landskabsstyrelsen hul på en helt ny måde at opgøre de planlagte byggemuligheder på. Sigtet er en metode, som forhåbentlig kan blive bredt accepteret i alle hovedstadsområdets 34 kommuner. De mere teoretiske tilgange, som Hovedstadsregionens Statistikkontor (HSK) og HUR anvendte, erstattes af konkrete, empiriske tilgange, som er muliggjort af udviklingen i registrene og den geografiske stedfæstelse af data, og som suppleres med oplysninger fra kommuneplaner og planstrategier. Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 indeholder resultaterne af første fase i den ny opgørelse af planlagte byggemuligheder, nemlig en registrering af ubebyggede arealer, som er planlagte til byformål. Opgørelsesmetoden er nærmere beskrevet i kapitel 4 om ubebyggede arealer til byformål, men svarer populært sagt til en registrering på luftfoto matrikel for matrikel. Metode og registreringer af ubebyggede arealer har med henblik på høring blandt kommunerne været tilgængelig på nettet i efteråret og vinteren 2007/08 (http://www.blst.dk/planlaegning/hovedstadsomraadet/ubebyggedearealer/). En stadig større del af byudviklingen finder sted som byomdannelse. Det er et mål i planloven og Fingerplanen at begrænse nyudlæg til byformål ved at fremme omdannelse og udvikling af omdannelsesmodne byområder, som er velintegrerede i byen. Anden fase i den ny opgørelse af planlagte byggemuligheder består i en registrering af planlagt byomdannelse i den kommunale planlægning, idet byomdannelse forstås i bred forstand som større planlagt fortætning eller ændret udnyttelse af allerede bebyggede byområder. By- og Landskabsstyrelsen har igangsat et projekt, Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 5

6 Indledning som skal bidrage til metodeudvikling og en foreløbig registrering. By- og Landskabsstyrelsen vil inddrage kommunerne i en kvalitetssikring og videreudvikling af metode og registrering. Tredje og fjerde fase er planlagt at omfatte udvikling af metoder til registrering af potentiel rummelighed inden for de eksisterende byområder. Tredje fase planlægges at omfatte alternative vurderinger af fortætningsrummeligheden i eksisterende erhvervsområder, som ikke står over for en egentlig omdannelse med ændret anvendelse. Tidligere undersøgelser viser således, at en væsentlig del af erhvervsbyggeriet - størrelsesordenen er 50% - sker som fortætning i erhvervsområderne i form af tilbygninger på allerede bebyggede matrikler. Den hidtidige metode til opgørelse af fortætningsrummeligheden, hvor det maksimalt mulige byggeri opgøres og fratrækkes eksisterende bygningsmasse, indebærer ofte en overvurdering af de realistiske byggemuligheder. Endelig vil fjerde fase bestå i en registrering af områder, som er lavt udnyttede i forhold til deres beliggenhed i hovedstrukturen. Registreringen kan indgå i vurderinger af langsigtede potentialer for byomdannelse inden for Fingerbyen. Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 indeholder ikke kommunefordelte prognoser for befolkningsudviklingen, hvor forventninger til boligbyggeriets fordeling indgår. Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 refererer alene Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger 2007 for hovedstadsområdet som helhed og for de enkelte kommuner. Fremskrivningerne er demografiske fremskrivninger suppleret med fremskrivninger af de seneste års flyttemønster. De tager ikke højde for nybyggeriets fordeling, herunder evt. nye større byudviklings- eller byområders beliggenhed. De tager heller ikke højde for, at evt. generationsskifter i boligområder kan medføre indflytning af helt nye befolkningsgrupper, således som det har kunnet iagttages i Københavns Kommune i de seneste årtier. Det er væsentligt at være opmærksom på, at de seneste fremskrivninger for befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet som helhed afviger markant fra den befolkningsfremskrivning, der lå til grund for HUR s Regionplan 2005 og de omfattende nyudlæg til boligformål heri. Den seneste fremskrivning fra Danmarks Statistik 2007 indeholder en kraftig nedjustering af forventninger til befolkningstilvæksten, hvilket har betydelige konsekvenser for forventningerne til arealforbruget til byformål. Det væsentligste element i nedjusteringen er forventninger om væsentlig mindre indvandring, som følge af ændringer i lovgivningen. De seneste års nettofraflytning fra hovedstadsområdet til det øvrige Sjælland spiller imidlertid også ind. Mens indvandringen fra udlandet primært reguleres af lovgivningen - der kan f.eks. ske lempelser i forhold til indvandring af udenlandsk arbejdskraft - kan det indenlandske flyttemønster - herunder flyttebalancen i forhold til resten af Sjælland - i højere grad påvirkes af den kommunale planlægning i hovedstadsområdet. Organisering af data: tidsperioder og geografiske niveauer Udvikling i befolkning, arbejdspladser og byggeri er som hovedregel beskrevet med vægt på data for perioden fra 1994 til Udviklingen i den samlede 12 års periode - svarende til en planperiode - er beskrevet, og hvor det er relevant desuden særligt for de seneste 4 år - svarende til revisionskadencen. Summariske data for hhv. de seneste 12 år og de seneste 4 år giver samtidig indblik i udviklingstendenser. Data er opgjort i tidsserier for hovedstadsområdet som helhed og desuden summarisk dvs. aktuel status, seneste 12 år samt evt. heraf seneste 4 år, - på flere geografiske niveauer: 1) egne (8 kommunegrupper), 2) kommuner (de 34 kommuner i hovedstadsområdet) samt 3) Fingerplanens hovedstruktur, herunder geografiske delområder i og uden for Fingerbyen samt afstandsbælter fra stationerne på eksisterende og politiske besluttede stationer på banenettet (S-bane, regionaltog og metro), jfr. Bilag B i Fingerplan 2007 (side 71). De 8 egne (kommunegrupper) er vist på figur 0.1, hvoraf det fremgår hvilke kommuner, der indgår i egnene, samt den betegnelse egnene har i tabellerne. De 8 egne svarer til de kommunegrupper, som Skov- og Naturstyrelsen anvendte ved møderækker i forbindelse tilvejebringelsen af Fingerplan Hovedstadsområdets 34 kommuner fremgår endvidere af figur Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

7 Indledning Fingerbystrukturen består helt overordnet af 4 geografiske delområder, som er defineret principielt i planloven og konkret fastlagt i Fingerplan 2007: 1) det indre storbyområde (håndfladen), 2) det ydre storbyområde (byfingrene), 3) de grønne kiler og 4) det øvrige hovedstadsområde, jfr. principdiagrammet figur 0.2. Til brug for opgørelser af data er de 4 geografiske delområder yderligere opdelt, jfr. kortene i figur 0.2 og kortene i figur 0.3. Byområdet i det indre storbyområde (håndfladen) opdeles i: Centralkommunerne (kort 1, figur 0.3) Ydre håndflade - som i nogle tilfælde yderligere opdeles i Nord, Vest og Syd (kort 2, figur 0.3). Byområdet i det ydre storbyområde (byfingrene) opdeles i: Indre byfingre (kort 3, figur 0.3) Ydre byfingre (kort 4, figur 0.3) De grønne kiler opdeles i: Indre kiler og kystkiler (de gamle kiler kort 6, figur 0.3) Ydre kiler (de nye kiler inkl. den 4. grønne ring kort 7, figur 0.3) Det øvrige hovedstadsområde Byområde i kommunecentre (kort 5, figur 0.3) Byområde i øvrigt (kort 5, figur 0.3) Sommerhusområder (kort 5, figur 0.3) Lufthavne (kort 5, figur 0.3) Landområde Inden for den 4. grønne ring (kort 8, figur 0.3) Uden for den 4. grønne ring - som i nogen tilfælde yderligere opdeles i Nord og Syd (kort 8, figur 0.3) Hovedstrukturen består ud over af de geografiske delområder også af lokaliseringsprincipper, herunder princippet om stationsnær lokalisering af visse byfunktioner, og princippet om at byudvikling i det øvrige hovedstadsområde fortrinsvis sker i kommunecentrene. Byområdet i Fingerbyen er ud over i de geografiske delområder opdelt i afstandsbælter fra stationerne: m fra en station m fra en station m fra en station > m fra en station (ikke-stationsnært) Uden for Fingerbyen er det øvrige hovedstadsområde opdelt i: Kommunecentre Øvrige bysamfund Landområder mv. Samtlige geografiske lag i tilknytning til hovedstrukturen, dvs. de geografiske delområder og lokaliseringsstrategier som princippet om stationsnær lokalisering, fremgår af figur 0.4. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 7

8 Indledning Figur 0.1 Egne (8 kommunegrupper) og kommuner i hovedstadsområdet 8 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

9 Indledning Figur 0.2 Principdiagram over geografiske delområder i hovedstadsområdets fingerbystruktur Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 9

10 Indledning Figur 0.3 Geografiske delområder i hovedstadsområdets fingerbystruktur 10 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

11 Indledning Figur 0.4 Samlet kort med de geografiske delområder i hovedstadsområdets fingebystruktur med angivelse af stationsplaceringer og afstandsbælter til station Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 11

12 Indledning Web-GIS-services i tilknytning til Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 Fingerplan 2007er tilgængelig via en WebGIS-løsning, hvor de enkelte temaer kan ses i sammenhæng. WebGIS-løsningen findes på nettet på adressen under punktet Fingerplan 2007, bilagskort. De analyser og data fra Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007, som med fordel kan præsenteres via en WebGIS-løsning, er gjort tilgængelige, så de kan ses i deres geografiske udstrækning og som download, hvilket muliggør, at kommunerne kan hente GISdata hjem til brug i sammenhæng med egne data. WebGIS-løsningen til Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 findes på adressen Planlaegning/Hovedstadsomraadet/regionaleudviklingstraek/. Data til opgørelsen af ubebyggede arealer planlagt til byformål blev allerede i forbindelse med høringen gjort tilgængelig via en WebGIS-løsning og kan ses på adressen via linket RummelighedsWebGIS. 12 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

13 1. Befolkning og boligbyggeri Indledning Befolkningsudviklingen bestemmes af en række demografiske forhold: antallet af fødte, døde og til- og fraflyttede. Det indenlandske og udenlandske flyttemønster er afhængigt af forhold som udbud af arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og boliger, indvandringslovgivning, skatteforhold mv. Fingerplanens mål er bl.a. at sikre et rigeligt og varieret udbud af byggemuligheder, som dog ikke væsentligt overstiger det forventede boligbyggeri i en 12 årig planperiode og at sikre en balanceret udvikling mellem de forskellige egne i hovedstadsområdet. Fingerbystrukturen skal videreføres, således at byudvikling og byomdannelse i Fingerbyen prioriteres højt. Det skal bl.a. sikre mulighed for en højklasset kollektiv trafikbetjening. Byggeaktiviteten uden for Fingerbyen dæmpes, så byudviklingen alene er af lokal karakter. Udviklingen på boligmarkedet i hovedstadsområdet er karakteriseret ved et højt boligprisniveau, som på den ene side er udtryk for stor efterspørgsel efter boliger i hovedstadsområdet og på den anden side kan virke begrænsende på befolkningsudviklingen. Den overordnede planlægning har generelt sikret, at kommunerne kan planlægge for et rigeligt antal boliger. Prisudviklingen på grunde synes kun i begrænset omfang påvirket af den overordnede planlægning, men bestemmes snarere af en række andre forhold. Hertil kommer, at kommunale hensyn til økonomi, institutioner, skoler mm. synes afgørende for, om byggemulighederne realiseres. Den fysiske planlægning kan alene reservere areal- og byggemuligheder, men ikke sikre, at de udnyttes. Boligernes lokalisering har væsentlig betydning for transport- og pendlingsmønstret. Jo tættere en bolig lokaliseres på regionens centrum eller anden bymæssig koncentration, jo mindre transport og pendling og jo mindre brug af bil. Også lokalisering nær stationerne har betydning for transportmiddelvalget. Lokalisering af boliger inden for Fingerbyen giver generelt gang- eller cykelafstand til højklasset banebetjening. Kapitlet beskriver overordnede regionale udviklingstræk vedr. befolkning og boliger. Det sker så vidt muligt for en 12 års periode ( ) svarende til planperioden for en kommuneplan samt for den seneste 4 års periode ( ). Den beskrevne 12 års periode omfatter såvel år med lavkonjunktur som højkonjunktur. De beskrevne udviklingstræk kan være et grundlag for en vurdering af realistiske niveauer og overordnede rammer for befolkningsog boligudvikling i hovedstadsområdet som helhed og i den enkelte kommune, når kommunerne tager stilling til boligprogram, befolkningsprognose og kommuneplan. Sammenfatning Befolkningsudvikling I 12 års perioden fra 1994 til 2006 voksede hovedstadsområdets samlede befolkning til i alt 1,84 mio. indbyggere. Befolkningstilvæksten var i perioden på i alt personer svarende til 5,8%, eller et årligt gennemsnit på personer. I perioden fra 2002 til 2006 er væksten aftaget til årligt personer. Hovedstadsområdets befolkningstilvækst var i 12 års perioden som helhed større end i resten af landet og på linje med væksten i Skåne, men lavere end i Østjylland (tidl. Vejle og Århus Amter). I perioden fra 2002 til 2006 har befolkningstilvæksten i hovedstadsområdet været lavere end i såvel Skåne, Østjylland som i det øvrige Sjælland mv. (resten af det østlige Danmark) og resten af Danmark (det vestlige Danmark). Billedet er delvis vendt i de seneste to år fra 2006 til Den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst i hovedstadsområdet var ganske vist fortsat lavere end i perioden fra 1994 til 2006, men den relative befolkningstilvækst var højere end i resten af landet, herunder resten af Sjælland, men fortsat en anelse under befolkningstilvæksten i Østjylland. Nettotilflytningen til hovedstadsområdet fra resten af Danmark og indvandring fra udlandet var i den samlede 12 års periode fra 1994 til 2006 ca personer. I den seneste periode fra 2002 til 2006 er udviklingen vendt. Hvor hovedstadsområdet tidligere havde et overskud af tilflyttere på personer årligt, har der i de se- Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 13

14 1. Befolkning og boligbyggeri neste år været nettofraflytning, dvs. flere fraflyttere end tilflyttere. Det skyldes både øget udflytning til det øvrige Sjælland mv., Danmark og Skåne og markant mindre indvandring. Flytninger påvirker også den enkelte kommunes befolkningsudvikling. I perioden fra 1994 til 2006 udgjorde de interne flytninger mellem kommuner inden for hovedstadsområdet i gennemsnit personer årligt. Flytninger inden for den eksisterende boligmasse har således ofte større betydning for befolkningsudviklingen og -sammensætningen i kommunerne end nybyggeriet. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2007 til 2040 viser, at befolkningen i hovedstadsområdet kun vil vokse langsomt og med en aftagende vækstprocent. Befolkningstallet vil stige til ca. 1,91 mio. i Frem til 2021 forventes befolkningstallet at vokse med ca , mod godt i den foregående 12 års periode. De betydelige arealudlæg til boliger i HURs Regionplan 2005 var baseret på en forventet samlet befolkningsvækst på personer frem til I efterfølgende befolkningsfremskrivninger har Danmarks Statistik kraftigt nedjusteret forventningerne til befolkningstilvæksten. Det betyder alt andet lige, at det demografisk betingede boligbehov bliver væsentligt lavere. Fra 1994 til 2006 er andelen af årige og især årige vokset i hovedstadsområdet. Befolkningens aldersstruktur vil ifølge 2007-fremskrivningen ændre sig markant. Aldersgruppen af årige falder med 7% og gruppen over 60 år stiger med 19% frem til I 2030 er gruppen af årige faldet med 11% og gruppen over 60 år steget med 35%. Fremskrivningen indikerer et afsvækket bygge- og arealbehov til bolig- og erhvervsformål. For de enkelte hovedstadskommuner foreligger Danmarks Statistiks fremskrivning, som alene er en fremskrivning af de seneste års demografiske udviklingstræk. Den tager således ikke hensyn til evt. kommende forskydninger i boligbyggeriet mellem kommunerne eller til eventuelle generationsskift i større boligområder. Fremskrivningen viser, at befolkningstilbagegang vil være et vilkår for mange af hovedstadsområdets kommuner, og at alle kommuner vil få færre i den mest erhvervsaktive og boligforbrugende aldersgruppe af årige. For mange kommuner vil befolkningsmæssige ændringer og aldersforskydninger i den eksisterende boligmasse betyde mere for kommunens udvikling end befolkningsudviklingen som følge af nybyggeri. Alle egne i hovedstadsområdet har haft befolkningstilvækst i perioden fra 1994 til I alt 3 kommuner har haft faldende befolkningstal. Den kraftigste befolkningstilvækst har været i Vest, Nord og Nordvest, men også Centralkommunerne og Syd har haft en befolkningstilvækst, som relativt er højere end gennemsnittet for hovedstadsområdet. Vestegnen har haft den relativt svageste befolkningsvækst. I de seneste 4 år fra 2002 til 2006 er befolkningstilvæksten aftaget med den svageste befolkningsudvikling i de indre dele af storbyområdet. Vestegnskommunerne har samlet haft fald i befolkningstallet, mens der nærmest har været stagnation i Centralkommunerne og de nære forstæder. I Vest og Syd er den årlige befolkningstilvækst øget, mens den årlige tilvækst omtrent er opretholdt i Nord og Nordvest. Centralkommunerne har haft en betydelig befolkningsvækst frem til 2001, hvorefter væksten er aftaget, endog med tilbagegang et enkelt år frem til Set over hele 12 års perioden fra 1994 til 2006 var der en samlet nettotilflytning på personer, men i den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 har der været en nettofraflytning på personer. Også internt i hovedstadsområdet tegner de seneste to års befolkningsudvikling fra 2006 til 2008 et andet billede, end for den forudgående 4 års periode. Den relative befolkningstilvækst er nu klart størst i Centralkommunerne, der tegner sig for 3 / 4 af nettobefolkningstilvæksten i hovedstadsområdet. Mens den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst var lavere i hovedstadsområdet som helhed end i den forudgående 12 års periode, var den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst i Centralkommunerne højere end i perioden fra 1994 til I resten af hoved- 14 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

15 1. Befolkning og boligbyggeri stadsområdet har der fra 2006 til 2008 enten været en meget beskeden befolkningstilvækst eller en svag tilbagegang. I de egne, hvor der var befolkningstilvækst, var den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst lavere end i 12 års perioden fra 1994 til I 2006 boede der ca. 1,5 mio. personer inden for Fingerbyen, Det svarer til 84% af hovedstadsområdets samlede befolkning. Uden for Fingerbyen boede ca , svarende til 16%. Befolkningstilvæksten har i perioden fra 1990 til 2006 været betydeligt højere uden for Fingerbyen (13,8%) end væksten i Fingerbyen (5,7%). Befolkningstilvæksten uden for Fingerbyen har været stor både i kommunecentrene (17,5%), i de mindre byer (8,6%) og i landområdet (9,4%). Fingerplan 2007 skal sikre, at større regional vækst fremover sker i Fingerbyen, mens byudviklingen uden for Fingerbyen er af lokal karakter. Inden for Fingerbyen er der i perioden 1990 til 2006 sket en svag forskydning af befolkningen til Centralkommunerne og de Ydre byfingre. Dette billede er ændret i de seneste 4 år, idet det fra 2002 til 2006 alene er i de Ydre byfingre, der har været befolkningstilvækst, mens der har været stagnation eller en svag befolkningstilbagegang i Centralkommunerne, Ydre håndflade og de Indre byfingre. I 2006 boede 35% af hovedstadsområdets befolkning inden for 600 m fra en eksisterende eller politisk besluttet station, jfr. Fingerplan Yderligere 24% boede enten i afstande fra 600 m til hhv m til en station i håndfladen eller op til m til en station i byfingrene, mens 41% af befolkningen boede længere fra en station end de hhv m i håndfladen og m udenfor. I Centralkommunerne boede 72% af befolkningen i 2006 inden for 600 m fra en station, mens det er betydelig færre uden for Centralkommunerne, der har nær adgang til skinnebåren kollektiv transport: i den Ydre håndflade 34%, i de Indre byfingre 20% og i de Ydre byfingre 17%. I de Indre byfingre bor 44% længere end m fra en station, i de Ydre byfingre 50%. Befolkningsudviklingen fra 1990 til 2006 i hovedstadsområdet som helhed indebar en forskydning væk fra stationerne. Mere end halvdelen befolkningstilvæksten skete i afstande på mere end m til en station. Befolkningstilvæksten fjernt fra stationerne har været 8,5%, mod 6,9% i hovedstadsområdet som helhed. Langt hovedparten af befolkningstilvæksten nær stationerne er sket i Centralkommunerne, men der har også været betydelig befolkningstilvækst nær stationerne i Ydre Køgefinger, Ydre Roskildefinger og Ydre Frederikssundsfinger med vækstrater fra 18% til 21%. I de Ydre byfingre er befolkningstilvæksten imidlertid især sket mere end m fra en station, ligesom det er tilfældet i de Indre byfingre. Boligbyggeri Nybyggeriet af boliger kan opgøres på flere måder. Der hersker derfor nogen usikkerhed om omfanget af boligbyggeri. Ifølge Danmarks Statistiks Statistikbank blev der i perioden fra 1994 til 2006 givet byggetilladelser til fuldførte boliger. Det egentlige nybyggeri udgør ifølge udtræk fra BBR (december 2007) boliger. Forskellen mellem de to opgørelser hidhører bl.a. fra boligomdannelser, f.eks. indretning af taglejligheder, om og tilbygninger. Statistikbankens opgørelse på boliger fuldført i 12 års perioden fra 1994 til 2006 svarer til en vækst i boligbestanden på 6,7% og et gennemsnitligt årligt byggeri på boliger. Boligbyggeriet i hovedstadsområdet har dermed været relativt mindre end i det øvrige Sjælland mv. og resten af Danmark og relativt næsten kun halvt så stort som i Østjylland. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 15

16 1. Befolkning og boligbyggeri I den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 har boligbyggeriet ligget på et højere niveau end i den samlede 12 års periode. Der blev i denne periode gennemsnitlig bygget boliger pr år i hovedstadsområdet. Det relative niveau var fortsat lavere end i det øvrige Sjælland mv. og resten af landet, herunder ikke mindst Østjylland. Boligbyggeriet har været relativt størst i Vest, efterfulgt af Nordvest og Nord, og relativt lavest i de nære forstæder efterfulgt af Centralkommunerne og Vestegnen. Selvom befolkningstilvæksten også har været relativt størst i de førstnævnte egne, er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem boligbyggeri og befolkningsudvikling. Boligbyggeriet har - ligesom befolkningstilvæksten - ligget på et relativt højere niveau uden for Fingerbyen (11,3%) end inden for Fingerbyen (4,7%) i perioden fra 1994 til Uden for Fingerbyen har boligbyggeriet været relativt stort både i kommunecentrene og i de øvrige byer. Boligbyggeriets fordeling på boligtyper afviger ikke markant fra boligmassens fordeling. Dog har der i perioden fra 1994 til 2006 været en øget andel af tæt lav boliger, som udgør 20% af byggeriet, mens 24% var parcelhuse og 56% etageboliger. Etagehusbyggeriet dominerer i Centralkommunerne, den øvrige håndflade og i de nære forstæder, og udgør omkring halvdelen af byggeriet på Vestegnen og i Nordøst. Kun i Nordvest og Syd er der bygget flere parcelhuse end etageboliger i 12 års perioden. I den samlede 12 års periode er der i hovedstadsområdet som helhed bygget parcelhuse, eller et årligt gennemsnit på godt parcelhuse. I de seneste 4 år har det årlige gennemsnit været parcelhuse. Parcelhusenes andel af nybyggeriet er imidlertid ikke øget. Det fremgår af Fingerplanens redegørelse, at der i de seneste år er sket en betydelig vækst i parcelhusbyggeriet på det øvrige Sjælland. Af den samlede boligmasse i hovedstadsområdet ligger 40% inden for 600 m fra en station, og næsten lige så stor en andel - 36% - ligger i større afstand fra en station end m i håndfladen og m uden for håndfladen i byfingrene og uden for Fingerbyen. I Centralkommunerne ligger 73% af boligerne inden for 600 m til en station. Uden for Centralkomunnerne er andelen af boliger med kort afstand til station betydelig lavere: i den Ydre håndflade 36%, i de Indre byfingre 23% og i de Ydre byfingre 18%. I de Indre og Ydre byfingre ligger hhv. 42% og 48% af boligerne i større afstand end m fra en station. I perioden fra 1994 til 2006 er der opført nye boliger i alle de geografiske delområder der indgår i hovedstrukturen og i alle afstandsbælter fra stationerne. Samlet set har det relativt største nybyggeri været fjernt fra stationerne. I Centralkommmunerne er 67% af nybyggeriet opført inden for 600 m fra en station, mens det i de Indre byfingre er 20% og i de Ydre byfingre 24%. I de Indre byfingre er 50% af nybyggeriet opført i større afstand end m fra en station, i de Ydre byfingre 52%. 16 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

17 1. Befolkning og boligbyggeri Befolkning Befolkningsudviklingen bestemmes af demografiske forhold, dvs. antal fødte og døde, og flytninger til og fra ind- og udland. Til- og fraflytningerne er påvirket af faktorer som økonomisk udvikling, indvandringslovgivning, erhvervsaktivitet, udbud af arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner samt udbud af både nybyggede boliger og eksisterende boliger, der frigøres på markedet. Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet sammenlignet med andre områder Hovedstadsområdets position og udvikling belyses ved at sammenligne med udviklingen i resten af Danmark og Skåne. I perioden fra 1994 til 2006 har hovedstadsområdet haft en relativt kraftigere befolkningstilvækst end både den øvrige del af Sjælland mv. og resten af Danmark. I Østjylland har befolkningstilvæksten dog været kraftigere end i hovedstadsområdet. Væksten i Skåne har ligget på samme niveau som i hovedstadsområdet. I den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 faldt stigningstakten i hovedstadsområdet og blev lavere end i naboområderne på Sjælland og i Skåne samt i resten af Danmark, herunder Østjylland, hvor den årlige befolkningstilvækst steg, mens den næsten blev halveret i hovedstadsområdet. I den seneste 4 års periode har hovedstadsområdet haft nettofraflytning. Fraflytningen til resten af landet er vokset og indvandringen fra udlandet er faldet markant. Befolkning Folketal Tilvækst Gennemsnit tilvækst pr. år Tilvækst i % Hovedstadsområdet ,8 1,0 Øvrige Sjælland mv ,0 1,6 Øvrige Danmark ,7 1,1 - heraf Østjylland ,7 2,6 Hele landet ,4 1,1 Skåne ,7 2,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, og Statistiska Centrabyrån, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.1 Folketal pr. 1. januar og udvikling i udvalgte områder fra 1994 til 2006 (12 år) og fra 2002 til 2006 (4 år) Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet som helhed, egne og kommuner Hovedstadsområdets samlede befolkning var godt 1,84 mio. personer pr. 1. januar 2006 svarende til 34% af landets befolkning. Befolkningstilvæksten i perioden fra 1994 til 2006 var på ca personer svarende til 5,8% eller i gennemsnit ca personer pr. år. Alt i alt betyder det et svagt stigende befolkningstal med en gennemsnitlig stigningstakt på 0,5% pr. år. I den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 er befolkningsvæksten imidlertid aftaget yderligere til i gennemsnit personer pr. år svarende til en stigning på 0,2% pr. år. Samtidig er der fra 2002 til 2006 for første gang siden 1980 erne flere personer, der flytter fra hovedstadsområdet end til hovedstadsområdet, når indenlandske flytninger og ind- og udvandring regnes sammen. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 17

18 1. Befolkning og boligbyggeri Befolkning Befolkning 2006 Vækst Vækst i % Gennemsnit pr. år Vækst Vækst i % Gennemsnit pr. år Vækst Vækst i % Gennemsnit pr. år Centralkommunerne Frederiksberg , , ,7 795 København , , , I alt , , , Nære forstæder Dragør , , ,8 54 Gentofte , , ,4 145 Gladsaxe , , ,3 414 Herlev , , ,7-228 Lyngby-Taarbæk , , ,9-230 Tårnby , , ,8 154 I alt , , ,2 309 Vestegnen Albertslund , , ,9-126 Brøndby , , ,2-208 Glostrup , , ,1-13 Hvidovre , , ,8-191 Høje-Taastrup , , ,9 451 Ishøj , , ,6-67 Rødovre , , ,0-181 Vallensbæk , , ,4 85 I alt , , ,2-250 Nordøst Fredensborg , , ,3 55 Helsingør , , ,8-248 Hørsholm , , ,5-60 Rudersdal , , ,7-186 I alt , , ,5-440 Nord Allerød , , ,0-3 Frederiksværk-Hundested , , ,0 156 Furesø , , ,8 149 Gribskov , , ,4 76 Hillerød , , ,1 476 I alt , , ,0 854 Nordvest Ballerup , , ,0 231 Egedal , , ,5 293 Frederikssund , , ,9 200 I alt , , ,1 724 Vest Roskilde , , ,8 236 Lejre , , ,3 116 I alt , , ,7 352 Syd Greve , , ,4-98 Køge , , ,6 460 Solrød , , ,6-59 Stevns , , ,3 29 I alt , , ,5 332 Hovedstadsområdet I alt , , , Note: Uvelse sogn er henført til Frederikssund Kommune. Pr. 1, januar 2007 indgår Uvelse sogn i den ny Hillerød Kommune Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.2 Folketal pr. 1. januar 2006 og befolkningsudvikling i perioderne: 1994 til 2006 (12år) til 2006 (4 år) til 2008 (2 år) 18 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

19 1. Befolkning og boligbyggeri 10 til 15% 8 til 10% 6 til 8% 3 til 6% 0 til 3% -10 til 0% Proncentvis ændring i befolkning fra 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.1 Befolkningsudvikling fra 1994 til 2006 i procent i hovedstadsområdets kommuner 4 til 8% 3 til 4% 2 til 4% 1 til 2% 0 til 1% -5 til 0% Proncentvis ændring i befolkning fra 2002 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.2 Befolkningsudvikling fra 2002 til 2006 i procent i hovedstadsområdets kommuner 35 tusinde personer År Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.3 Befolkning i 1994 og 2006 i 1års aldersklasser i hovedstadsområdet Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 19

20 1. Befolkning og boligbyggeri 20 tusinde personer År Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.4 Befolkning i 1994 og 2006 i 1 års aldersklasser i Centralkommunerne 2,5 % 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 År Centralkommunerne Hovedstadsområdet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.5 Befolkning 2006 i 1 års-aldersklasser i procent af samlet befolkning i hovedstadsområdet og i Centralkommunerne 20 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 August 2015 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 I løbet af 2. kvartal 2015 steg folketallet i København fra 583.349 til 583.525. Der blev i 2. kvartal 2015 født 2.387 børn og der døde

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 15. maj 2012 Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 I løbet af 1. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 549.050 til 551.580. I løbet af 1. kvartal 2012 blev der født 2.181 børn

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 21. august 2012 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 I løbet af 2. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 551.580 til 551.900. I løbet af 2. kvartal 2012 blev der født 2.178 børn

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Pendling i Østdanske kommuner

Pendling i Østdanske kommuner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé Notat Befolkningsudvikling 2015-2016 Økonomi og Løn 20-04-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til primo 2016. Gennemgangen viser, at befolkningstallet

Læs mere

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT ETNISK LEDIGHED - AKTUELT BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE NIVEAU OG UDVIKLING FOR ETNISKE GRUPPER 1 STIGENDE LEDIGHED, ISÆR BLANDT IKKE-VESTLIGE NYDANSKE 2

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for -2030 Budgetkontoret, maj Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Opfølgning på...3 3. Udvikling i befolkningstallet...4

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadens Udviklingsråds arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år, på baggrund

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadsregionens Statistikkontor's arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år,

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 17. august 2009 J.nr.: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Konklusion Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i Østdanmark fra juni

Læs mere

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe

Læs mere

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.441 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2015. Det

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet.

Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet. typografi i dokumentet. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Grundbeskrivelse Appendiks til Praksisudviklingsplan for almen praksis 2012-2015 1. PLANLÆGNINGSOMRÅDER

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Fingerplan 2007. Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan?

Fingerplan 2007. Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan? Fingerplan 2007 Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan? Peter Hartoft-Nielsen Civ.ing, lic. techn. Projektleder hovedstadsområdets planlægning By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

28. august 2012 Ålborg Trafikdage. Oprettelse af Pendlernet i Movias område

28. august 2012 Ålborg Trafikdage. Oprettelse af Pendlernet i Movias område 28. august 2012 Ålborg Trafikdage Oprettelse af Pendlernet i Movias område Baggrund Staten Mest vækst i kollektiv trafik Kommuner/regioner Mange ændringer siden 2007 Mest mulig trafik for pengene Stort

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Marts 2013 Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads laursen fra

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Notat 20. september 2016 MSB/ J-nr.: /

Notat 20. september 2016 MSB/ J-nr.: / Notat 20. september 2016 MSB/ J-nr.: 211808 / 2318179 178.000 boliger skal bygges frem mod 2025 Vi bliver flere danskere, og vi klumper os sammen i byerne. Derfor er behov for at bygge flere boliger frem

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Opdateret november 2016 Statistikken kommune/læge udbredelse viser, hvor udbredt elektronisk kommunikation er mellem

Læs mere

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune 2011-23 Økonomi Budget og regnskab Med udgangspunkt i det officielle indbyggertal for Rudersdal Kommune den 1. januar 2011 er der udarbejdet en prognose for udviklingen

Læs mere

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen?

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato: 10. september 2010 Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Der sættes i notatet fokus på, om manglende rettidighed i de enkelte jobcentre

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Flytninger i Danmark

Flytninger i Danmark Flytninger i Danmark Hvert år flytter ca. 2½ pct. af befolkningen til en anden del af landet. Det svarer til omkring 150.000 personer. Det kan blandt andet være, fordi man skal begynde på en uddannelse,

Læs mere

Flere ældre kræver bedre boliger

Flere ældre kræver bedre boliger Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Debatoplæg. Forslag til Fingerplan 2012 landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

Debatoplæg. Forslag til Fingerplan 2012 landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Debatoplæg Forslag til Fingerplan 2012 landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Høringsfrist til 6. juni 2011 Forord Det skal være attraktivt at bo og investe re i Danmarks hovedstad. Regeringen

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Netpublikation 23. september 2005 Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet Nr. 13. 2. juni 1999 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Levendefødte børn i 1997 opgjort efter moderens alder i kommunerne i Hovedstadsregionen... 1 Martha M. Kristiansen... 33 66 28

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedsrådene på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, september 2006 Indholdsfortegnelse 0. Forord...4 1. Arbejdskraftbalancen

Læs mere

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040 Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Vil manglen på arbejdskraft bremse væksten i Region Hovedstaden De fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer Oplæg

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser.

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser. FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD i april måned 2006. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen i Morsø Kommune frem til år 2020. Prognosen er resultatet af en

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Performance Management i Movia

Performance Management i Movia Performance Management i Movia Paper udarbejdet til Ålborg Trafikdage 2010 Henrik Visborg Thune Teamleder budget og økonomistyring Movia Baggrund og formål: Med kommunalreformen i 2007 skiftede det økonomiske

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030 Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013 Greve Kommune Center for Økonomi & It Indhold Indhold... 2 1. Baggrund... 3 2. Resume af befolkningsprognosen... 6 3. Boliger... 7 4. Befolkningsudvikling i Greve Kommune... 9 5. Befolkningsudvikling fordelt

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 4 Områdeinddeling... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Datagrundlag og forudsætninger... 15 Resultattabeller...

Læs mere

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012 Kontorchef Kirsten Thomsen Befolkningen opgjort på uddannelsesbaggrund pr. okt. 2010 (16-66-årige)

Læs mere