Regionale udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regionale udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007"

Transkript

1 Regionale udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007

2 Udgivet af By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Redaktion: Peter Hartoft-Nielsen Jan Engell Analyse og tekst: Jan Engell (kap. 1) Peter Hartoft-Nielsen (Indledning, kap. 1, kap. 2, kap. 3 og kap. 4) Data og GIS: Morten Bilde Kias, Kim Haahr, Lars Dalgaard, Ib Hald Andersen Karen Vie Kort og figurer: Karen Vie, Anne Marie Alfredsen, Morten Bilde Kias, Lars Dalgaard Grafisk tilrettelæggelse: Anne Marie Alfredsen Web tilrettelæggelse: Allan Kristensen ISBN: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Publikationen kan citeres med kildeangivelse

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Formål... 5 Indhold... 5 Organisering af data: tidsperioder og geografiske niveauer Befolkning og boligbyggeri Indledning Sammenfatning Befolkningsudvikling Boligbyggeri Befolkning Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet sammenlignet med andre områder Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet som helhed, egne og kommuner Fødte, døde og til- og fraflytning Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning Befolkningsudvikling fordelt på Fingerplanens geografiske delområder, herunder stationsnærhed Håndfladen Indre byfingre Ydre byfingre De grønne kiler Det øvrige hovedstadsområde Boliger Boligbyggeri i hovedstadsområdet som helhed sammenlignet med andre områder Boligbyggeri i hovedstadsområdet som helhed, egne og kommuner Boligbyggeri fordelt på Fingerplanens geografiske delområder, herunder stationsnærhed Håndfladen Indre byfingre Ydre byfingre De grønne kiler Det øvrige hovedstadsområde Bilag 1 - Befolkningstabeller Bilag 2 - Boligtabeller Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Indledning Sammenfatning Arbejdspladsudvikling Erhvervsbyggeri Arbejdspladsudviklingen Udviklingen i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet Brancher i vækst og brancher i tilbagegang Udvikling i antal arbejdspladser i egne (kommunegrupper) og kommuner Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 3

4 Indholdsfortegnelse Udviklingen i antal arbejdspladser i Fingerplanens geografiske delområder Arbejdspladsernes fordeling Fingerplanens geografiske delområder Arbejdspladsernes fordeling stationsnærhed Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til Fingerplanens geografiske delområder Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til stationsnærhed Arbejdspladsernes fordeling egne og kommuner samt Fingerplanens hovedstruktur Erhvervsbyggeri Udvikling i erhvervsbyggeriet i hovedstadsområdet Erhvervsbyggeriet fordelt på planlægningsrelevante anvendelseskategorier Kontorbyggeri Kontorbyggeriets lokalisering i forhold til stationer Kontorbyggeri fordelt på bygningsstørrelser Kontorbyggeri fordelt på bygningsstørrelser og afstand til nærmeste station Pendling Indledning Sammenfatning Pendling ind og ud af kommuner og geografiske delområder Udviklingen i pendlingen over snit Pendling på tværs i hovedstadsområdet Bosatte som pendler ud af de geografiske delområder (udpendling) Udpendling fra de Indre og Ydre byfingre Udpendling fra Centralkommunerne Udpendling fra de øvrige dele af håndfladen Ansatte som pendler til arbejdspladserne i de geografiske delområder (indpendling) Indpendling til arbejdspladserne i Indre og Ydre byfingre Indpendling til arbejdspladser i Centralkommunerne Indpendling til arbejdspladser i de ydre dele af håndfladen Bilag 1 - Pendlingstabeller Ubebyggede arealer planlagt til byformål Indledning Sammenfatning Ubebyggede arealer planlagt til byformål i hovedstadsområdet som helhed Samlede arealudlæg til byformål Planlagt arealanvendelse på de ubebyggede arealer - skøn over byggemuligheder Samlede arealudlæg til byformål, fordelt på geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

5 Indledning Formål Planloven giver kommunerne i hovedstadsområdet et regionalt ansvar. Den kommunale planlægning skal ske ud fra hensyn til det samlede hovedstadsområdes udvikling. Samtidig skal forslag til kommuneplaner ledsages af en redegørelse med oplysninger, der gør det muligt at vurdere planerne og deres konsekvenser i forhold til hovedstadsområdets udvikling som helhed og samspillet med den regionale hovedstruktur. Forslag til kommuneplaner skal endvidere ledsages af en redegørelse med en vurdering af de trafikale og miljømæssige konsekvenser. Planloven fastlægger de overordnede principper for byudviklingen i hovedstadsområdet. De er yderligere konkretiseret i Fingerplan Planloven og Fingerplanen sætter dermed ikke kun rammer for udviklingen i hovedstadsområdet, men bidrager også til at kommunerne kan påtage sig det regionale ansvar og sikre en fornuftig byudvikling med tæt sammenhæng med udviklingen i den trafikale infrastruktur og den trafikale betjening. Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 er tænkt som en hjælp til, at kommunerne kan planlægge ud fra regionale hensyn og vil også kunne understøtte kommunerne i arbejdet med at redegøre for planforslags regionale konsekvenser. Indhold Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 indeholder 4 kapitler: Kapitel 1. Befolkning og boligbyggeri Kapitel 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Kapitel 3. Pendling Kapitel 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Oplysninger om nybyggeri og planlagte byggemuligheders (rummelighed) omfang og lokalisering er grundlæggende for planlægningen, herunder ved fastlæggelsen af rækkefølge for byudvikling. Data om befolknings-, erhvervs- og arbejdspladsudviklingen bidrager til vurderinger af forventet nybyggeri og omfanget af byggemuligheder, mens analyserne af pendling kan bidrage til vurderinger af regionale konsekvenser af planlægningen. Grundlaget for vurderinger af de planlagte byggemuligheder i Fingerplan 2007 var en opdatering af Hovedstadens Udviklingsråds (HUR) arealundersøgelse Med Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 tager Byog Landskabsstyrelsen hul på en helt ny måde at opgøre de planlagte byggemuligheder på. Sigtet er en metode, som forhåbentlig kan blive bredt accepteret i alle hovedstadsområdets 34 kommuner. De mere teoretiske tilgange, som Hovedstadsregionens Statistikkontor (HSK) og HUR anvendte, erstattes af konkrete, empiriske tilgange, som er muliggjort af udviklingen i registrene og den geografiske stedfæstelse af data, og som suppleres med oplysninger fra kommuneplaner og planstrategier. Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 indeholder resultaterne af første fase i den ny opgørelse af planlagte byggemuligheder, nemlig en registrering af ubebyggede arealer, som er planlagte til byformål. Opgørelsesmetoden er nærmere beskrevet i kapitel 4 om ubebyggede arealer til byformål, men svarer populært sagt til en registrering på luftfoto matrikel for matrikel. Metode og registreringer af ubebyggede arealer har med henblik på høring blandt kommunerne været tilgængelig på nettet i efteråret og vinteren 2007/08 (http://www.blst.dk/planlaegning/hovedstadsomraadet/ubebyggedearealer/). En stadig større del af byudviklingen finder sted som byomdannelse. Det er et mål i planloven og Fingerplanen at begrænse nyudlæg til byformål ved at fremme omdannelse og udvikling af omdannelsesmodne byområder, som er velintegrerede i byen. Anden fase i den ny opgørelse af planlagte byggemuligheder består i en registrering af planlagt byomdannelse i den kommunale planlægning, idet byomdannelse forstås i bred forstand som større planlagt fortætning eller ændret udnyttelse af allerede bebyggede byområder. By- og Landskabsstyrelsen har igangsat et projekt, Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 5

6 Indledning som skal bidrage til metodeudvikling og en foreløbig registrering. By- og Landskabsstyrelsen vil inddrage kommunerne i en kvalitetssikring og videreudvikling af metode og registrering. Tredje og fjerde fase er planlagt at omfatte udvikling af metoder til registrering af potentiel rummelighed inden for de eksisterende byområder. Tredje fase planlægges at omfatte alternative vurderinger af fortætningsrummeligheden i eksisterende erhvervsområder, som ikke står over for en egentlig omdannelse med ændret anvendelse. Tidligere undersøgelser viser således, at en væsentlig del af erhvervsbyggeriet - størrelsesordenen er 50% - sker som fortætning i erhvervsområderne i form af tilbygninger på allerede bebyggede matrikler. Den hidtidige metode til opgørelse af fortætningsrummeligheden, hvor det maksimalt mulige byggeri opgøres og fratrækkes eksisterende bygningsmasse, indebærer ofte en overvurdering af de realistiske byggemuligheder. Endelig vil fjerde fase bestå i en registrering af områder, som er lavt udnyttede i forhold til deres beliggenhed i hovedstrukturen. Registreringen kan indgå i vurderinger af langsigtede potentialer for byomdannelse inden for Fingerbyen. Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 indeholder ikke kommunefordelte prognoser for befolkningsudviklingen, hvor forventninger til boligbyggeriets fordeling indgår. Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 refererer alene Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger 2007 for hovedstadsområdet som helhed og for de enkelte kommuner. Fremskrivningerne er demografiske fremskrivninger suppleret med fremskrivninger af de seneste års flyttemønster. De tager ikke højde for nybyggeriets fordeling, herunder evt. nye større byudviklings- eller byområders beliggenhed. De tager heller ikke højde for, at evt. generationsskifter i boligområder kan medføre indflytning af helt nye befolkningsgrupper, således som det har kunnet iagttages i Københavns Kommune i de seneste årtier. Det er væsentligt at være opmærksom på, at de seneste fremskrivninger for befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet som helhed afviger markant fra den befolkningsfremskrivning, der lå til grund for HUR s Regionplan 2005 og de omfattende nyudlæg til boligformål heri. Den seneste fremskrivning fra Danmarks Statistik 2007 indeholder en kraftig nedjustering af forventninger til befolkningstilvæksten, hvilket har betydelige konsekvenser for forventningerne til arealforbruget til byformål. Det væsentligste element i nedjusteringen er forventninger om væsentlig mindre indvandring, som følge af ændringer i lovgivningen. De seneste års nettofraflytning fra hovedstadsområdet til det øvrige Sjælland spiller imidlertid også ind. Mens indvandringen fra udlandet primært reguleres af lovgivningen - der kan f.eks. ske lempelser i forhold til indvandring af udenlandsk arbejdskraft - kan det indenlandske flyttemønster - herunder flyttebalancen i forhold til resten af Sjælland - i højere grad påvirkes af den kommunale planlægning i hovedstadsområdet. Organisering af data: tidsperioder og geografiske niveauer Udvikling i befolkning, arbejdspladser og byggeri er som hovedregel beskrevet med vægt på data for perioden fra 1994 til Udviklingen i den samlede 12 års periode - svarende til en planperiode - er beskrevet, og hvor det er relevant desuden særligt for de seneste 4 år - svarende til revisionskadencen. Summariske data for hhv. de seneste 12 år og de seneste 4 år giver samtidig indblik i udviklingstendenser. Data er opgjort i tidsserier for hovedstadsområdet som helhed og desuden summarisk dvs. aktuel status, seneste 12 år samt evt. heraf seneste 4 år, - på flere geografiske niveauer: 1) egne (8 kommunegrupper), 2) kommuner (de 34 kommuner i hovedstadsområdet) samt 3) Fingerplanens hovedstruktur, herunder geografiske delområder i og uden for Fingerbyen samt afstandsbælter fra stationerne på eksisterende og politiske besluttede stationer på banenettet (S-bane, regionaltog og metro), jfr. Bilag B i Fingerplan 2007 (side 71). De 8 egne (kommunegrupper) er vist på figur 0.1, hvoraf det fremgår hvilke kommuner, der indgår i egnene, samt den betegnelse egnene har i tabellerne. De 8 egne svarer til de kommunegrupper, som Skov- og Naturstyrelsen anvendte ved møderækker i forbindelse tilvejebringelsen af Fingerplan Hovedstadsområdets 34 kommuner fremgår endvidere af figur Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

7 Indledning Fingerbystrukturen består helt overordnet af 4 geografiske delområder, som er defineret principielt i planloven og konkret fastlagt i Fingerplan 2007: 1) det indre storbyområde (håndfladen), 2) det ydre storbyområde (byfingrene), 3) de grønne kiler og 4) det øvrige hovedstadsområde, jfr. principdiagrammet figur 0.2. Til brug for opgørelser af data er de 4 geografiske delområder yderligere opdelt, jfr. kortene i figur 0.2 og kortene i figur 0.3. Byområdet i det indre storbyområde (håndfladen) opdeles i: Centralkommunerne (kort 1, figur 0.3) Ydre håndflade - som i nogle tilfælde yderligere opdeles i Nord, Vest og Syd (kort 2, figur 0.3). Byområdet i det ydre storbyområde (byfingrene) opdeles i: Indre byfingre (kort 3, figur 0.3) Ydre byfingre (kort 4, figur 0.3) De grønne kiler opdeles i: Indre kiler og kystkiler (de gamle kiler kort 6, figur 0.3) Ydre kiler (de nye kiler inkl. den 4. grønne ring kort 7, figur 0.3) Det øvrige hovedstadsområde Byområde i kommunecentre (kort 5, figur 0.3) Byområde i øvrigt (kort 5, figur 0.3) Sommerhusområder (kort 5, figur 0.3) Lufthavne (kort 5, figur 0.3) Landområde Inden for den 4. grønne ring (kort 8, figur 0.3) Uden for den 4. grønne ring - som i nogen tilfælde yderligere opdeles i Nord og Syd (kort 8, figur 0.3) Hovedstrukturen består ud over af de geografiske delområder også af lokaliseringsprincipper, herunder princippet om stationsnær lokalisering af visse byfunktioner, og princippet om at byudvikling i det øvrige hovedstadsområde fortrinsvis sker i kommunecentrene. Byområdet i Fingerbyen er ud over i de geografiske delområder opdelt i afstandsbælter fra stationerne: m fra en station m fra en station m fra en station > m fra en station (ikke-stationsnært) Uden for Fingerbyen er det øvrige hovedstadsområde opdelt i: Kommunecentre Øvrige bysamfund Landområder mv. Samtlige geografiske lag i tilknytning til hovedstrukturen, dvs. de geografiske delområder og lokaliseringsstrategier som princippet om stationsnær lokalisering, fremgår af figur 0.4. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 7

8 Indledning Figur 0.1 Egne (8 kommunegrupper) og kommuner i hovedstadsområdet 8 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

9 Indledning Figur 0.2 Principdiagram over geografiske delområder i hovedstadsområdets fingerbystruktur Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 9

10 Indledning Figur 0.3 Geografiske delområder i hovedstadsområdets fingerbystruktur 10 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

11 Indledning Figur 0.4 Samlet kort med de geografiske delområder i hovedstadsområdets fingebystruktur med angivelse af stationsplaceringer og afstandsbælter til station Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 11

12 Indledning Web-GIS-services i tilknytning til Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 Fingerplan 2007er tilgængelig via en WebGIS-løsning, hvor de enkelte temaer kan ses i sammenhæng. WebGIS-løsningen findes på nettet på adressen under punktet Fingerplan 2007, bilagskort. De analyser og data fra Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007, som med fordel kan præsenteres via en WebGIS-løsning, er gjort tilgængelige, så de kan ses i deres geografiske udstrækning og som download, hvilket muliggør, at kommunerne kan hente GISdata hjem til brug i sammenhæng med egne data. WebGIS-løsningen til Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 findes på adressen Planlaegning/Hovedstadsomraadet/regionaleudviklingstraek/. Data til opgørelsen af ubebyggede arealer planlagt til byformål blev allerede i forbindelse med høringen gjort tilgængelig via en WebGIS-løsning og kan ses på adressen via linket RummelighedsWebGIS. 12 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

13 1. Befolkning og boligbyggeri Indledning Befolkningsudviklingen bestemmes af en række demografiske forhold: antallet af fødte, døde og til- og fraflyttede. Det indenlandske og udenlandske flyttemønster er afhængigt af forhold som udbud af arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og boliger, indvandringslovgivning, skatteforhold mv. Fingerplanens mål er bl.a. at sikre et rigeligt og varieret udbud af byggemuligheder, som dog ikke væsentligt overstiger det forventede boligbyggeri i en 12 årig planperiode og at sikre en balanceret udvikling mellem de forskellige egne i hovedstadsområdet. Fingerbystrukturen skal videreføres, således at byudvikling og byomdannelse i Fingerbyen prioriteres højt. Det skal bl.a. sikre mulighed for en højklasset kollektiv trafikbetjening. Byggeaktiviteten uden for Fingerbyen dæmpes, så byudviklingen alene er af lokal karakter. Udviklingen på boligmarkedet i hovedstadsområdet er karakteriseret ved et højt boligprisniveau, som på den ene side er udtryk for stor efterspørgsel efter boliger i hovedstadsområdet og på den anden side kan virke begrænsende på befolkningsudviklingen. Den overordnede planlægning har generelt sikret, at kommunerne kan planlægge for et rigeligt antal boliger. Prisudviklingen på grunde synes kun i begrænset omfang påvirket af den overordnede planlægning, men bestemmes snarere af en række andre forhold. Hertil kommer, at kommunale hensyn til økonomi, institutioner, skoler mm. synes afgørende for, om byggemulighederne realiseres. Den fysiske planlægning kan alene reservere areal- og byggemuligheder, men ikke sikre, at de udnyttes. Boligernes lokalisering har væsentlig betydning for transport- og pendlingsmønstret. Jo tættere en bolig lokaliseres på regionens centrum eller anden bymæssig koncentration, jo mindre transport og pendling og jo mindre brug af bil. Også lokalisering nær stationerne har betydning for transportmiddelvalget. Lokalisering af boliger inden for Fingerbyen giver generelt gang- eller cykelafstand til højklasset banebetjening. Kapitlet beskriver overordnede regionale udviklingstræk vedr. befolkning og boliger. Det sker så vidt muligt for en 12 års periode ( ) svarende til planperioden for en kommuneplan samt for den seneste 4 års periode ( ). Den beskrevne 12 års periode omfatter såvel år med lavkonjunktur som højkonjunktur. De beskrevne udviklingstræk kan være et grundlag for en vurdering af realistiske niveauer og overordnede rammer for befolkningsog boligudvikling i hovedstadsområdet som helhed og i den enkelte kommune, når kommunerne tager stilling til boligprogram, befolkningsprognose og kommuneplan. Sammenfatning Befolkningsudvikling I 12 års perioden fra 1994 til 2006 voksede hovedstadsområdets samlede befolkning til i alt 1,84 mio. indbyggere. Befolkningstilvæksten var i perioden på i alt personer svarende til 5,8%, eller et årligt gennemsnit på personer. I perioden fra 2002 til 2006 er væksten aftaget til årligt personer. Hovedstadsområdets befolkningstilvækst var i 12 års perioden som helhed større end i resten af landet og på linje med væksten i Skåne, men lavere end i Østjylland (tidl. Vejle og Århus Amter). I perioden fra 2002 til 2006 har befolkningstilvæksten i hovedstadsområdet været lavere end i såvel Skåne, Østjylland som i det øvrige Sjælland mv. (resten af det østlige Danmark) og resten af Danmark (det vestlige Danmark). Billedet er delvis vendt i de seneste to år fra 2006 til Den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst i hovedstadsområdet var ganske vist fortsat lavere end i perioden fra 1994 til 2006, men den relative befolkningstilvækst var højere end i resten af landet, herunder resten af Sjælland, men fortsat en anelse under befolkningstilvæksten i Østjylland. Nettotilflytningen til hovedstadsområdet fra resten af Danmark og indvandring fra udlandet var i den samlede 12 års periode fra 1994 til 2006 ca personer. I den seneste periode fra 2002 til 2006 er udviklingen vendt. Hvor hovedstadsområdet tidligere havde et overskud af tilflyttere på personer årligt, har der i de se- Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 13

14 1. Befolkning og boligbyggeri neste år været nettofraflytning, dvs. flere fraflyttere end tilflyttere. Det skyldes både øget udflytning til det øvrige Sjælland mv., Danmark og Skåne og markant mindre indvandring. Flytninger påvirker også den enkelte kommunes befolkningsudvikling. I perioden fra 1994 til 2006 udgjorde de interne flytninger mellem kommuner inden for hovedstadsområdet i gennemsnit personer årligt. Flytninger inden for den eksisterende boligmasse har således ofte større betydning for befolkningsudviklingen og -sammensætningen i kommunerne end nybyggeriet. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2007 til 2040 viser, at befolkningen i hovedstadsområdet kun vil vokse langsomt og med en aftagende vækstprocent. Befolkningstallet vil stige til ca. 1,91 mio. i Frem til 2021 forventes befolkningstallet at vokse med ca , mod godt i den foregående 12 års periode. De betydelige arealudlæg til boliger i HURs Regionplan 2005 var baseret på en forventet samlet befolkningsvækst på personer frem til I efterfølgende befolkningsfremskrivninger har Danmarks Statistik kraftigt nedjusteret forventningerne til befolkningstilvæksten. Det betyder alt andet lige, at det demografisk betingede boligbehov bliver væsentligt lavere. Fra 1994 til 2006 er andelen af årige og især årige vokset i hovedstadsområdet. Befolkningens aldersstruktur vil ifølge 2007-fremskrivningen ændre sig markant. Aldersgruppen af årige falder med 7% og gruppen over 60 år stiger med 19% frem til I 2030 er gruppen af årige faldet med 11% og gruppen over 60 år steget med 35%. Fremskrivningen indikerer et afsvækket bygge- og arealbehov til bolig- og erhvervsformål. For de enkelte hovedstadskommuner foreligger Danmarks Statistiks fremskrivning, som alene er en fremskrivning af de seneste års demografiske udviklingstræk. Den tager således ikke hensyn til evt. kommende forskydninger i boligbyggeriet mellem kommunerne eller til eventuelle generationsskift i større boligområder. Fremskrivningen viser, at befolkningstilbagegang vil være et vilkår for mange af hovedstadsområdets kommuner, og at alle kommuner vil få færre i den mest erhvervsaktive og boligforbrugende aldersgruppe af årige. For mange kommuner vil befolkningsmæssige ændringer og aldersforskydninger i den eksisterende boligmasse betyde mere for kommunens udvikling end befolkningsudviklingen som følge af nybyggeri. Alle egne i hovedstadsområdet har haft befolkningstilvækst i perioden fra 1994 til I alt 3 kommuner har haft faldende befolkningstal. Den kraftigste befolkningstilvækst har været i Vest, Nord og Nordvest, men også Centralkommunerne og Syd har haft en befolkningstilvækst, som relativt er højere end gennemsnittet for hovedstadsområdet. Vestegnen har haft den relativt svageste befolkningsvækst. I de seneste 4 år fra 2002 til 2006 er befolkningstilvæksten aftaget med den svageste befolkningsudvikling i de indre dele af storbyområdet. Vestegnskommunerne har samlet haft fald i befolkningstallet, mens der nærmest har været stagnation i Centralkommunerne og de nære forstæder. I Vest og Syd er den årlige befolkningstilvækst øget, mens den årlige tilvækst omtrent er opretholdt i Nord og Nordvest. Centralkommunerne har haft en betydelig befolkningsvækst frem til 2001, hvorefter væksten er aftaget, endog med tilbagegang et enkelt år frem til Set over hele 12 års perioden fra 1994 til 2006 var der en samlet nettotilflytning på personer, men i den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 har der været en nettofraflytning på personer. Også internt i hovedstadsområdet tegner de seneste to års befolkningsudvikling fra 2006 til 2008 et andet billede, end for den forudgående 4 års periode. Den relative befolkningstilvækst er nu klart størst i Centralkommunerne, der tegner sig for 3 / 4 af nettobefolkningstilvæksten i hovedstadsområdet. Mens den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst var lavere i hovedstadsområdet som helhed end i den forudgående 12 års periode, var den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst i Centralkommunerne højere end i perioden fra 1994 til I resten af hoved- 14 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

15 1. Befolkning og boligbyggeri stadsområdet har der fra 2006 til 2008 enten været en meget beskeden befolkningstilvækst eller en svag tilbagegang. I de egne, hvor der var befolkningstilvækst, var den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst lavere end i 12 års perioden fra 1994 til I 2006 boede der ca. 1,5 mio. personer inden for Fingerbyen, Det svarer til 84% af hovedstadsområdets samlede befolkning. Uden for Fingerbyen boede ca , svarende til 16%. Befolkningstilvæksten har i perioden fra 1990 til 2006 været betydeligt højere uden for Fingerbyen (13,8%) end væksten i Fingerbyen (5,7%). Befolkningstilvæksten uden for Fingerbyen har været stor både i kommunecentrene (17,5%), i de mindre byer (8,6%) og i landområdet (9,4%). Fingerplan 2007 skal sikre, at større regional vækst fremover sker i Fingerbyen, mens byudviklingen uden for Fingerbyen er af lokal karakter. Inden for Fingerbyen er der i perioden 1990 til 2006 sket en svag forskydning af befolkningen til Centralkommunerne og de Ydre byfingre. Dette billede er ændret i de seneste 4 år, idet det fra 2002 til 2006 alene er i de Ydre byfingre, der har været befolkningstilvækst, mens der har været stagnation eller en svag befolkningstilbagegang i Centralkommunerne, Ydre håndflade og de Indre byfingre. I 2006 boede 35% af hovedstadsområdets befolkning inden for 600 m fra en eksisterende eller politisk besluttet station, jfr. Fingerplan Yderligere 24% boede enten i afstande fra 600 m til hhv m til en station i håndfladen eller op til m til en station i byfingrene, mens 41% af befolkningen boede længere fra en station end de hhv m i håndfladen og m udenfor. I Centralkommunerne boede 72% af befolkningen i 2006 inden for 600 m fra en station, mens det er betydelig færre uden for Centralkommunerne, der har nær adgang til skinnebåren kollektiv transport: i den Ydre håndflade 34%, i de Indre byfingre 20% og i de Ydre byfingre 17%. I de Indre byfingre bor 44% længere end m fra en station, i de Ydre byfingre 50%. Befolkningsudviklingen fra 1990 til 2006 i hovedstadsområdet som helhed indebar en forskydning væk fra stationerne. Mere end halvdelen befolkningstilvæksten skete i afstande på mere end m til en station. Befolkningstilvæksten fjernt fra stationerne har været 8,5%, mod 6,9% i hovedstadsområdet som helhed. Langt hovedparten af befolkningstilvæksten nær stationerne er sket i Centralkommunerne, men der har også været betydelig befolkningstilvækst nær stationerne i Ydre Køgefinger, Ydre Roskildefinger og Ydre Frederikssundsfinger med vækstrater fra 18% til 21%. I de Ydre byfingre er befolkningstilvæksten imidlertid især sket mere end m fra en station, ligesom det er tilfældet i de Indre byfingre. Boligbyggeri Nybyggeriet af boliger kan opgøres på flere måder. Der hersker derfor nogen usikkerhed om omfanget af boligbyggeri. Ifølge Danmarks Statistiks Statistikbank blev der i perioden fra 1994 til 2006 givet byggetilladelser til fuldførte boliger. Det egentlige nybyggeri udgør ifølge udtræk fra BBR (december 2007) boliger. Forskellen mellem de to opgørelser hidhører bl.a. fra boligomdannelser, f.eks. indretning af taglejligheder, om og tilbygninger. Statistikbankens opgørelse på boliger fuldført i 12 års perioden fra 1994 til 2006 svarer til en vækst i boligbestanden på 6,7% og et gennemsnitligt årligt byggeri på boliger. Boligbyggeriet i hovedstadsområdet har dermed været relativt mindre end i det øvrige Sjælland mv. og resten af Danmark og relativt næsten kun halvt så stort som i Østjylland. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 15

16 1. Befolkning og boligbyggeri I den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 har boligbyggeriet ligget på et højere niveau end i den samlede 12 års periode. Der blev i denne periode gennemsnitlig bygget boliger pr år i hovedstadsområdet. Det relative niveau var fortsat lavere end i det øvrige Sjælland mv. og resten af landet, herunder ikke mindst Østjylland. Boligbyggeriet har været relativt størst i Vest, efterfulgt af Nordvest og Nord, og relativt lavest i de nære forstæder efterfulgt af Centralkommunerne og Vestegnen. Selvom befolkningstilvæksten også har været relativt størst i de førstnævnte egne, er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem boligbyggeri og befolkningsudvikling. Boligbyggeriet har - ligesom befolkningstilvæksten - ligget på et relativt højere niveau uden for Fingerbyen (11,3%) end inden for Fingerbyen (4,7%) i perioden fra 1994 til Uden for Fingerbyen har boligbyggeriet været relativt stort både i kommunecentrene og i de øvrige byer. Boligbyggeriets fordeling på boligtyper afviger ikke markant fra boligmassens fordeling. Dog har der i perioden fra 1994 til 2006 været en øget andel af tæt lav boliger, som udgør 20% af byggeriet, mens 24% var parcelhuse og 56% etageboliger. Etagehusbyggeriet dominerer i Centralkommunerne, den øvrige håndflade og i de nære forstæder, og udgør omkring halvdelen af byggeriet på Vestegnen og i Nordøst. Kun i Nordvest og Syd er der bygget flere parcelhuse end etageboliger i 12 års perioden. I den samlede 12 års periode er der i hovedstadsområdet som helhed bygget parcelhuse, eller et årligt gennemsnit på godt parcelhuse. I de seneste 4 år har det årlige gennemsnit været parcelhuse. Parcelhusenes andel af nybyggeriet er imidlertid ikke øget. Det fremgår af Fingerplanens redegørelse, at der i de seneste år er sket en betydelig vækst i parcelhusbyggeriet på det øvrige Sjælland. Af den samlede boligmasse i hovedstadsområdet ligger 40% inden for 600 m fra en station, og næsten lige så stor en andel - 36% - ligger i større afstand fra en station end m i håndfladen og m uden for håndfladen i byfingrene og uden for Fingerbyen. I Centralkommunerne ligger 73% af boligerne inden for 600 m til en station. Uden for Centralkomunnerne er andelen af boliger med kort afstand til station betydelig lavere: i den Ydre håndflade 36%, i de Indre byfingre 23% og i de Ydre byfingre 18%. I de Indre og Ydre byfingre ligger hhv. 42% og 48% af boligerne i større afstand end m fra en station. I perioden fra 1994 til 2006 er der opført nye boliger i alle de geografiske delområder der indgår i hovedstrukturen og i alle afstandsbælter fra stationerne. Samlet set har det relativt største nybyggeri været fjernt fra stationerne. I Centralkommmunerne er 67% af nybyggeriet opført inden for 600 m fra en station, mens det i de Indre byfingre er 20% og i de Ydre byfingre 24%. I de Indre byfingre er 50% af nybyggeriet opført i større afstand end m fra en station, i de Ydre byfingre 52%. 16 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

17 1. Befolkning og boligbyggeri Befolkning Befolkningsudviklingen bestemmes af demografiske forhold, dvs. antal fødte og døde, og flytninger til og fra ind- og udland. Til- og fraflytningerne er påvirket af faktorer som økonomisk udvikling, indvandringslovgivning, erhvervsaktivitet, udbud af arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner samt udbud af både nybyggede boliger og eksisterende boliger, der frigøres på markedet. Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet sammenlignet med andre områder Hovedstadsområdets position og udvikling belyses ved at sammenligne med udviklingen i resten af Danmark og Skåne. I perioden fra 1994 til 2006 har hovedstadsområdet haft en relativt kraftigere befolkningstilvækst end både den øvrige del af Sjælland mv. og resten af Danmark. I Østjylland har befolkningstilvæksten dog været kraftigere end i hovedstadsområdet. Væksten i Skåne har ligget på samme niveau som i hovedstadsområdet. I den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 faldt stigningstakten i hovedstadsområdet og blev lavere end i naboområderne på Sjælland og i Skåne samt i resten af Danmark, herunder Østjylland, hvor den årlige befolkningstilvækst steg, mens den næsten blev halveret i hovedstadsområdet. I den seneste 4 års periode har hovedstadsområdet haft nettofraflytning. Fraflytningen til resten af landet er vokset og indvandringen fra udlandet er faldet markant. Befolkning Folketal Tilvækst Gennemsnit tilvækst pr. år Tilvækst i % Hovedstadsområdet ,8 1,0 Øvrige Sjælland mv ,0 1,6 Øvrige Danmark ,7 1,1 - heraf Østjylland ,7 2,6 Hele landet ,4 1,1 Skåne ,7 2,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, og Statistiska Centrabyrån, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.1 Folketal pr. 1. januar og udvikling i udvalgte områder fra 1994 til 2006 (12 år) og fra 2002 til 2006 (4 år) Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet som helhed, egne og kommuner Hovedstadsområdets samlede befolkning var godt 1,84 mio. personer pr. 1. januar 2006 svarende til 34% af landets befolkning. Befolkningstilvæksten i perioden fra 1994 til 2006 var på ca personer svarende til 5,8% eller i gennemsnit ca personer pr. år. Alt i alt betyder det et svagt stigende befolkningstal med en gennemsnitlig stigningstakt på 0,5% pr. år. I den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 er befolkningsvæksten imidlertid aftaget yderligere til i gennemsnit personer pr. år svarende til en stigning på 0,2% pr. år. Samtidig er der fra 2002 til 2006 for første gang siden 1980 erne flere personer, der flytter fra hovedstadsområdet end til hovedstadsområdet, når indenlandske flytninger og ind- og udvandring regnes sammen. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 17

18 1. Befolkning og boligbyggeri Befolkning Befolkning 2006 Vækst Vækst i % Gennemsnit pr. år Vækst Vækst i % Gennemsnit pr. år Vækst Vækst i % Gennemsnit pr. år Centralkommunerne Frederiksberg , , ,7 795 København , , , I alt , , , Nære forstæder Dragør , , ,8 54 Gentofte , , ,4 145 Gladsaxe , , ,3 414 Herlev , , ,7-228 Lyngby-Taarbæk , , ,9-230 Tårnby , , ,8 154 I alt , , ,2 309 Vestegnen Albertslund , , ,9-126 Brøndby , , ,2-208 Glostrup , , ,1-13 Hvidovre , , ,8-191 Høje-Taastrup , , ,9 451 Ishøj , , ,6-67 Rødovre , , ,0-181 Vallensbæk , , ,4 85 I alt , , ,2-250 Nordøst Fredensborg , , ,3 55 Helsingør , , ,8-248 Hørsholm , , ,5-60 Rudersdal , , ,7-186 I alt , , ,5-440 Nord Allerød , , ,0-3 Frederiksværk-Hundested , , ,0 156 Furesø , , ,8 149 Gribskov , , ,4 76 Hillerød , , ,1 476 I alt , , ,0 854 Nordvest Ballerup , , ,0 231 Egedal , , ,5 293 Frederikssund , , ,9 200 I alt , , ,1 724 Vest Roskilde , , ,8 236 Lejre , , ,3 116 I alt , , ,7 352 Syd Greve , , ,4-98 Køge , , ,6 460 Solrød , , ,6-59 Stevns , , ,3 29 I alt , , ,5 332 Hovedstadsområdet I alt , , , Note: Uvelse sogn er henført til Frederikssund Kommune. Pr. 1, januar 2007 indgår Uvelse sogn i den ny Hillerød Kommune Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.2 Folketal pr. 1. januar 2006 og befolkningsudvikling i perioderne: 1994 til 2006 (12år) til 2006 (4 år) til 2008 (2 år) 18 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

19 1. Befolkning og boligbyggeri 10 til 15% 8 til 10% 6 til 8% 3 til 6% 0 til 3% -10 til 0% Proncentvis ændring i befolkning fra 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.1 Befolkningsudvikling fra 1994 til 2006 i procent i hovedstadsområdets kommuner 4 til 8% 3 til 4% 2 til 4% 1 til 2% 0 til 1% -5 til 0% Proncentvis ændring i befolkning fra 2002 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.2 Befolkningsudvikling fra 2002 til 2006 i procent i hovedstadsområdets kommuner 35 tusinde personer År Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.3 Befolkning i 1994 og 2006 i 1års aldersklasser i hovedstadsområdet Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 19

20 1. Befolkning og boligbyggeri 20 tusinde personer År Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.4 Befolkning i 1994 og 2006 i 1 års aldersklasser i Centralkommunerne 2,5 % 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 År Centralkommunerne Hovedstadsområdet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.5 Befolkning 2006 i 1 års-aldersklasser i procent af samlet befolkning i hovedstadsområdet og i Centralkommunerne 20 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Hvad er regionernes rolle?

Hvad er regionernes rolle? Hvad er regionernes rolle? Behovet for dataudveksling mellem Staten, kommunerne og Regionerne Jordforureningsindsats og grundvandsbeskyttelse Natur & Miljø 22. maj 2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

F I N G E R P L A N 2 0 0 7. Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

F I N G E R P L A N 2 0 0 7. Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning F I N G E R P L A N 2 0 0 7 1 Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning 2 F I N G E R P L A N 2 0 0 7 Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Udgivet

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015)

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) 1 Ordforklaringsliste I grundbeskrivelsen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor:

Læs mere

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse Demografi Redegørelse ny regional vækst- og udviklingsstrategi Regionshuset Viborg Regional Udvikling Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg nr. 1 2014 BEDRE Overblik Temperaturen på Aalborg Foråret er over os. Vi mærker det i luften, og i denne udgave af BEDREOverblik kan vi også konstatere

Læs mere

Arbejdsnotat. Analyse af hovedstadsområdets grønne rekreative områder/ landskaber, deres støjpåvirkning og tilgængelighed

Arbejdsnotat. Analyse af hovedstadsområdets grønne rekreative områder/ landskaber, deres støjpåvirkning og tilgængelighed Arbejdsnotat Analyse af hovedstadsområdets grønne rekreative områder/ landskaber, deres støjpåvirkning og tilgængelighed 1 Titel: Analyse af hovedstadsområdets grønne rekreative områder / landskaber, deres

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Udviklingen i cykelandelen i kommunerne Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Cyklen er med knap 15% af alle ture en vigtig del af det danske

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 26. juni 2009 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2009 HVT 07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Indstilling: Direktionen indstiller at: Lån til finansiering

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR EGEDAL KOMMUNE 2012-2024

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR EGEDAL KOMMUNE 2012-2024 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR EGEDAL KOMMUNE 2012-2024 APRIL 2012-1 - Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Resume af prognosen... 3 II. Hovedtabeller... 7 III. Datagrundlag og forudsætninger... 19 Områdeinddeling...

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Møde i Psykiatri- og Handicapudvalget den 13. december 2010 Organisationen afspejler den fysiske struktur Direktion Stabe Psykiatri Børne- og

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

- Forslaget til linjefordeling giver et sammenhængende regionalt busnet - De økonomiske effekter ved ny finansieringsmodel skal indfases over 3 år

- Forslaget til linjefordeling giver et sammenhængende regionalt busnet - De økonomiske effekter ved ny finansieringsmodel skal indfases over 3 år Notat Til: Styregruppe for ny linjefordeling Kopi til: Arbejdsgruppe Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte +45 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 6. oktober 2014

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Forslag til Fingerplan 2013

Forslag til Fingerplan 2013 Forslag til Fingerplan 2013 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Forslag til Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Udgivet af Miljøministeriet Redaktion:

Læs mere

Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning F Fingerplan 2013 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Udgivet af Miljøministeriet Redaktion: Naturstyrelsen Grafisk

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere