Indblik, overblik og perspektiv på lovudkast om ægtefællers økonomiske forhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indblik, overblik og perspektiv på lovudkast om ægtefællers økonomiske forhold"

Transkript

1 TFA Arveret 1 - Arveret Familieret 1.2.Familieret Familieret Familieret Familieret Familieret Familieret 2 Indblik, overblik og perspektiv på lovudkast om ægtefællers økonomiske forhold modernisering eller komplicering? I denne artikel angives, hvilke store ændringer der er foreslået i udkastet om ægtefællers økonomiske forhold i forhold til de gældende regler i lov om ægteskabets retsvirkninger. Der er også fokus på formuleringen af reglerne, som til tider er unødigt komplicerede. Der gives endvidere løbende henvisninger til de øvrige artikler i dette særnummer, hvor yderligere information og diskussion om udvalgte emner kan findes. Af professor, cand.jur., ph.d., Marianne Holdgaard, Aalborg Universitet Underoverskriften modernisering eller komplicering til denne artikel er lånt fra Anne Louise Bormanns oplæg på familieretsadvokaternes forårsmøde den 6. marts 2015; Anne Louise Bormann var formand for Retsvirkningslovsudvalget. Lovudkastet indeholdt i betænkning nr. 1552/2015 om ægtefællers økonomiske forhold er nemlig ikke ukompliceret; derfor er det faktisk svært at tilegne sig den fulde forståelse og et klart overblik. Formålet med dette særnummer af TFA er at bidrage til netop dette. I de øvrige artikler i særnummeret gives et overblik over konkrete emner samt et dybere indblik i mere grundlæggende og komplicerede ændringsforslag samt en drøftelse af hensigtsmæssigheden af det fremlagte udkast til nye regler. Retsvirkningslovsudvalget har nemlig også i forhold til væsentlige forhold delt sig i forskellige flertal. Fordele og ulemper ved disse forskellige flertalsog mindretalsforslag analyseres derfor også. Formålet med denne artikel er derfor at give en samlet oversigt over udvalgets lovudkast, som skal modernisere vores gamle»retsvirkningslov«, samt via henvisninger at guide læserne videre til de øvrige artikler, som findes i dette særnummer. Særlig fokus er i denne artikel derfor på de regler, som ikke er behandlet i de øvrige artikler nedenfor, samt nogle overordnede betragtninger om kompleksiteten af reglerne generelt set. Retsvirkningslovsudvalget, som blev nedsat i 2009, offentliggjorde ultimo januar 2015 sin betænkning nr om ægtefællers økonomiske forhold. Betænkningen er på 623 sider og kan findes på følgende link: 2015/retsudvalgets-betaenkning-om-aegtefaellers-okonomiskeforhold.pdf Udover mange overvejelser og redegørelser for inddragede hensyn, der ofte har karakter af almindelige lovbemærkninger, indeholder betænkningen et udkast til»lov om ægtefællers økonomiske forhold«(s ), der netop har til hensigt at modernisere den nugældende lov. Der er også tilknyttet særdeles grundige, særlige bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser (s ). Indledningsvist vil jeg påpege, at den på mange punkter er en velskrevet og grundig betænkning. Betænkningen indeholder velovervejede løsningsforslag og nuanceret redegørelser for næsten alle tænkelige problematikker. Der inddrages endda statistikker og Principles on Property Relation between Spouses udarbejdet af Commission on European Family Law,»best law«. Sys Rovsing, Johan Hartmann Stæger og Maryla Rytter Wroblewski analyserer i deres artikel i dette særnummer netop de materielle regler i lovudkastet set i forhold til navnlig best law og andre materielle regler i de øvrige europæiske lande. Har Retsvirkningslovsudvalget ladet sig inspirere af disse i relation til forslagene om en ny legal formueordning eller får vi vores egne særlige regler? Og hvad er fordele og ulemper herved? Brugen af statistikker er imidlertid ikke uproblematisk, hvis man forsøger at finde ud af, hvad den danske befolkning egentlig gennemsnitligt ønsker sig af regler for ægtefællers økonomiske forhold. Ulrik Grønborg, som allerede under udvalgsarbejdet var i dialog med Retsvirkningslovsudvalget herom, har derfor sammen med Kristian Ravn-Petersen skrevet en artikel, der belyser, i hvilket omfang de foretagne undersøgelser egentlig afdækker, hvad danskeren ønsker sig, specielt i relation til hvilken legal formueordning flest vil blive tilfredse med. Deres artikel suppleres af artiklen skrevet af Anne Broksø og Lone Brandenborg på grundlag af en rundspørge hos Danske Familieadvokater, som har fokus på, om vi har brug for en ny lov, og hvad advokaterne finder mest presserende i den forbindelse. Lovens formål, som må holdes for øje i hele debatten og analyserne i dette temanummer, tilkendegives klart i kommissoriet for Retsvirkningslovsudvalget (kursiveringerne er foretaget af mig):»siden retsvirkningsloven blev gennemført i 1925, har samfundet udviklet sig væsentligt. Der er bl.a. sket betydelige ændringer i familiemønstret, ligesom der er sket en væsentlig stigning i skilsmissehyppigheden. Udviklingen gør det aktuelt at overveje, om der er behov for at ændre reglerne om ægtefællers formueforhold med henblik på at tilpasse reglerne til de nuværende samfunds- og familieforhold. Herudover giver også de ændringer, der er sket på det familieretlige område med den nye arvelov fra 2007 og reglerne om ægtefællers pensioner fra 2006, samt det arbejde, der pågår i Ægtefælleskifteudvalget, grundlag for at overveje en samlet revision af de materielle regler om ægtefællers formueforhold.«1. Begrebsanvendelsen Retsvirkningslovsudvalget har valgt ikke længere at bruge begreberne fælleseje og formuefælleskab med den gode begrundelse, at disse begreber kan føre til den misforståelse, at der er tale om sameje og måske også til den misforståelse, at ægtefællerne hæfter for hinandens gæld. Som nyt begreb bruges i stedet delingsformue, men begrebet anvendes imidlertid alene i lovbemærkningerne.(1) I lovteksten angives i stedet, i hvilket omfang ægtefællernes formue skal deles eller ikke indgår i delingen. Det synes jeg faktisk er lidt ærgerligt. Delingsformue synes jeg er et meget godt begreb, og jeg synes, det burde bruges i lovteksten. Det skyldes, at når man helt rigtigt fravælger at bruge begrebet Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 fælleseje/formuefællesskab, så kommer man til at mangle et nyt ord eller begreb. Hvis et sådant ikke er tilgængeligt, vil man uvægerligt blive ved med at bruge begrebet fælleseje eller formuefællesskab, fordi folk ikke kender det nye begreb. Og det er ikke hensigtsmæssigt. Jeg vil derfor opfordre til, at vi starter med at bruge ordet delingsformue uanset om det ender med at blive brugt i lovteksten eller lovbemærkningerne eller ej. 2. Forsørgelse, særråden og særhæften Hovedpunkterne i lovudkastet fremlagt af udvalget er imidlertid ikke nemme at redegøre for kort, både fordi nogle af reglerne simpelthen er komplicerede, og fordi der foreligger en del dissenser hertil. Hvis man ønsker at opdatere sig på forslaget, kommer man dog som jurist vel næppe så overraskende relativt langt ved starte med at læse lovudkastets 97 paragraffer. Her beroliges man til en start ved, at der fortsat eksisterer velkendte regler deri. Lovudkastet fremtræder umiddelbart klart og regulært med 1 om ægtefællernes forsørgelsespligt, der indeholder tydelige, nutidige formuleringer. Der er ingen reelle eller grundlæggende ændringer i forhold til, hvorledes bestemmelsen har været fortolket i praksis og i teorien. 1 synes dog at have en noget misvisende overskrift: Forpligtelser under ægteskabet der burde nok stå forsørgelsespligt under ægteskabet, idet der jo i loven fastsættes en række yderligere forpligtelser for ægtefællerne. 1 skal ses i sammenhæng med om Statsforvaltningens fastsættelse af bidrag i tilfælde af forsømmelse af forsørgelsespligten og ved samlivsophævelse pga. uoverensstemmelse. I 2 fastslås det, at ægtefællernes formue som hovedregel deles lige ved en skilsmisse, dvs. delingsformue bevares som lovens udgangspunkt. 2 suppleres i de efterfølgende paragraffer af de allerede gældende principper og hovedregler om særråden og særhæften i 3-4. Den nugældende undtagelse fra princippet om særhæften, husholdningsfuldmagten i RVL 11, som gælder ved kreditkøb for bestemte varetyper, foreslås ophævet, bl.a. med henvisning til, at bestemmelsen snarere giver en tilfældig fordel for de kreditorer, der ikke på anden vis har søgt at sikre sine krav mod begge ægtefæller, frem for at opfylde sit primære formål om at muliggøre køb på kredit, som var reglens oprindelige formål.(2) Der foreslås i lovudkastet, at der opretholdes visse undtagelser til princippet om særråden. Der skal fortsat gælde visse rådighedsbegrænsninger vedrørende familiens bolig, jf. 9. I forhold til nu foreslås det, at muligheden for at få ejerægtefællens dispositioner omstødt som følge af manglende ægtefællesamtykke alene skal gælde for familiens helårsbolig inkl. andelsbolig (dvs. fx ikke længere sommerhus), men til gengæld både når boligen er erhvervet som fælleseje eller særeje. De gældende indskrænkninger i rådigheden over indbo i det fælles hjem foreslås derimod ophævet.(3) Den nugældende meget svært formulerede regel i RVL 14, hvorefter en ægtefælle kan blive bundet af sin ægtefælles uberettigede råden, videreføres dog i sprogligt forbedret udgave i lovudkastets 12. Også den legale fuldmagt til at handle på vegne af sin ægtefælle fx i tilfælde af sygdom og reglerne om bosondring foreslås ophævet, da de ikke findes tidsvarende.(4) 3. Oplysningspligt ægtefællerne imellem Første overraskelse i gennemlæsningen af lovudkastet kommer, når man når til 6, som indeholder en ny regel om, at ægtefællerne har en generel oplysningspligt i forhold til hinanden med henblik på at kunne»vurdere deres økonomiske forhold«. I henhold til ordlyden må dette fx betyde, at ægtefæller nu (også) retligt er forpligtet til at oplyse, når man opretter testamente til skade for ægtefællen. Endvidere må det betyde, at man under ægteskabet kan kræve, at ægtefællen oplyser om alle dennes (ekstra)ordinære betalinger på pensionsordninger. Hvorvidt sidstnævnte også fremgår af bemærkningerne til lovudkastet og betydningen heraf afklares nærmere af Gitte Meldgaard Abrahamsen i hendes artikel nedenfor, hvor hun også afdækker det samlede lovudkasts betydning for og påvirkning af pensionsreglerne. Uanset der i henhold til kommissoriet ikke måtte ændres på pensionsreglerne med det foreliggende lovudkast om ægtefællernes økonomiske forhold trods bred enighed blandt fx Danske Advokater, Danske Familieadvokater og Danske Arveretsadvokater om uhensigtsmæssigheden herved(5) så får lovudkastet en vis afsmittende effekt. Også Anne Broksø og Lone Brandenborg kommer i deres artikel i dette særnummer, om advokaternes ønsker til en ny lov, også ind på behovet for ændringer i pensionsreglerne. Linda Nielsen påpeger tilsvarende i sin artikel, hvor hun samler op på alle de øvrige artikler i dette særnummer, at det i forhold til pensionsreglerne vil være»velgørende at tilpasse reglerne ved en»revision light««. Med andre ord vælger man i lovudkastet måske lidt overraskende i et vist omfang at holde mere snor i ægtefællerne ved både 6 og 9. Det er ikke her, individualitetsprincippet får lov at spille sin rolle, idet hensynet til familien, fællesskabsprincippet, i et vist omfang vinder større indpas netop her. Afvejningen af individualprincippet og fællesskabsværdierne behandles også mere grundigt i Linda Nielsens artikel. 4. Ægtefællernes gyldige aftaler om særeje og gaver I 5 fastlægges, hvilke aftaler ægtefæller gyldigt kan indgå. I stk. 1 fastslås den velkendte hovedregel om ægtefællerens aftalefrihed, og der er fortsat tilknyttet et ægtepagtskrav i forhold til ægtefællernes aftaler om særeje, jf. stk. 2. I 5, stk. 3, er det nu lovfastlagt, at reglerne i loven som hovedregel er præceptive, medmindre der foreligger en bodelingsaftale efter 38, eller andet følger af kapitel 3. Reglerne om særeje findes i udkastets kapitel 3 ( 13-20). Kapitlet har en noget pudsig overskrift: Ægtepagt om deling. Når man i læsningen af lovudkastet når frem til kapitel 3 ( 13-20), der indeholder særejebestemmelserne, begynder det dog at blive noget tung læsning. Således skal vi fx i 14, stk. 2, 3. pkt., eller stk. 3, forholde os til valget mellem to forskellige forslag til, om aktiver, der erhverves med særejemidler og lånoptagelse eller gældsovertagelse, skal blive brøkdelssæreje, eller om aktivet skal forblive særeje som helhed og derved efterfølgende skal reguleres ved regulerings- og misbrugskrav hvilket svarer til det, vi nu kalder vederlagskravsreglerne (i RVL 23). Den nugældende bestemmelse i RVL 28 om lovlige særejetyper genkendes dog straks i udkastets og i en mere læsevenlig version. Som noget nyt indeholder bestemmelsen klar hjemmel til kombinationssæreje, abstrakt og genstandsrelateret sumsæreje (en sum bliver særeje) og sumdeling (en sum forbliver deleformue). Endvidere fastsættes der hjemmel til, at ægtefæller kan aftale at pristalsregulere særejet. I 19 foreslår et flertal endnu en udvidelse af ægtefællernes aftalefrihed, idet ægtefæller ved ægtepagt kan bestemme, at gæld skal fradrages opgørelsen af bodelene eller i særejet efter 33 eller sagt med andre ord, ægtefællerne får herved mulighed for ved ægtepagt at bestemme formuearten af gæld. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 2

3 Ægtepagter forbliver som nævnt et formkrav for aftaler mellem ægtefæller om særeje. Men som noget nyt foreslås det, at ægtepagter kan oprettes som notarægtepagter eller vidne-ægtepagter, jf Indberetning til ægtepagtsregistret bliver en gyldighedsbetingelse, og tinglysningen ophæves som formkrav. Dette har sine fordele, men også særlige risici. Den tætte relation til ægtefællen gør, at der er risiko for omgåelse i relation til en ægtefælles kreditorer. Dette og en gennemgang af reglerne om særeje i kapitel 3 og en analyse af de mange komplicerede problematikker, som disse giver anledning til, kan læses i artiklen af Rasmus Kristian Felthusen og Anne Kjærhus Mortensen i dette særnummer. Tilsvarende er formkravene til gaver mellem ægtefæller foreslået ophævet. Til gengæld er der skabt en øget beskyttelse af kreditorerne for den situation, at formue overføres til ægtefællen for at undgå kreditorforfølgelse, jf Se nærmere herom i artiklen nedenfor af Hans Viggo Godsk Pedersen og Lone Hansen om aftalemulighederne for ægtefæller samt gaver mellem ægtefæller. 5. Arv og gave fra tredjemand Kapitel 5, 26-29, om arv og gave fra tredjemand har splittet udvalget på mange fronter, og de mange dissenser sammenholdt med, at der er mange nye og tekniske regler, der spiller sammen på kryds og tværs, gør det her rigtig svært at få fat i både overblik og detaljer. Meget sigende betegner formanden for udvalget, Anne Louise Bormann, netop dette som»historien om et udvalg, der kørte af sporet«.(6) Et af de nye og mere kontroversielle forslag, hvorom der også er dissens, består i, at et flertal i Retsvirkningslovsudvalget i 26 foreslår, at alene værdien af arven eller gaven ved modtagelsen skal kunne holdes uden for delingen ved separation og skilsmisse dvs. bliver særeje. Derfor vil indtægter af og en evt. værdistigning på aktivet altså ikke som det nu følger af surrogationsprincippet i RVL 28, stk. 3 kunne undtages fra deling.(7) 5.1 For komplicerede regler et eksempel For at illustrere kompleksiteten både i relation til indhold og formuleringerne af lovudkastets regler kan følgende spørgsmål stilles: Foreslås det i lovudkastet, at der opstår særeje for tredjemandsbestemt gaver og arv som legal ordning, men at ægtefællerne kan ændre dette til delingsformue, medmindre tredjemand har bestemt andet? Og gælder de samme regler i givet fald både for skilsmisseog dødssituationen? I 16 foreslår et flertal denne regel om ægtefællernes muligheder for at aftale, at arv og gave bliver delingsformue:» 16. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at værdien af arv og gave, jf. 26, skal indgå i delingen. Aftalen kan begrænses til at gælde deling ved en ægtefælles død, herunder hvis en bestemt af ægtefællerne dør først, eller til arv og gave som førstafdøde eller længstlevende har modtaget. Aftalen kan ikke tidsbegrænses. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på livsforsikringssummer samt pensionsydelser, forsørgertabserstatninger og lignende ydelser, som tilfalder en ægtefælle fra tredjemand, jf. 26.«I 16 henvises til 26, hvori den legale regel om det tredjemandsbestemte særeje er reguleret. Flertallets forslag til 26 lyder således:» 26. Værdien ved modtagelsen af arv, gave og livsforsikringssummer samt pensionsydelser, forsørgertabserstatninger og lignende ydelser, som er tilfaldet en ægtefælle fra tredjemand, indgår ikke i delingen ved separation eller skilsmisse, i det omfang værdien er i behold. Det modtagne anses også for at være i behold, hvis det er anvendt til betaling af gæld, der bestod på tidspunktet for modtagelsen, og som ville kunne fratrækkes i den formue, der skal deles, jf. 36, stk. 1. Stk. 2. Ved en ægtefælles død gælder 60, stk. 3.«Med andre ord, hovedreglen i 26, stk. 1, er: Værdien af gaver og arv er særeje som legal regel, men ægtefællerne kan i medfør af 16 aftale, at værdien alligevel skal indgå i delingen. Imidlertid kan arvelader fortsat direkte bestemme særeje eller delingsformue for en arv eller gave. Mulighederne herfor fremgår af 27:» 27. En arvelader eller gavegiver kan bestemme, at værdien af arv, herunder tvangsarv, eller gave, i det omfang værdien af det modtagne er i behold, 1) skal indgå i delingen ved separation, skilsmisse eller død, 2) ikke skal indgå i delingen ved separation eller skilsmisse, men skal indgå i delingen som følge af arvingens eller dennes ægtefælles død, herunder at det modtagne alene skal indgå i delingen, hvis arvingen dør før sin ægtefælle, eller 3) ikke skal indgå i delingen ved separation, skilsmisse eller død.«idet der i 16 alene henvises til 26 men ikke 27 må det skulle fortolkes således, at ægtefæller ikke kan fravige tredjemands direkte bestemmelser om særeje. Svaret er således et ja til mit første spørgsmål om, at der opstår særeje for værdien af tredjemandsbestemt gaver og arv som legal ordning, men at ægtefællerne kan ændre dette til delingsformue, medmindre tredjemand har bestemt andet. For så vidt angår skilsmissesituationen må svaret altid være ja. Men hvad med den situation, at ægteskabet ophører ved, at en af ægtefællerne dør? Spørgsmålet opstår, fordi der i 26, stk. 2, er henvist til 60, stk. 3, som lyder således:»stk og 45 finder tillige anvendelse ved en ægtefælles død, hvis længstlevende anmoder herom over for skifteretten inden boets afslutning. Overtager længstlevende en del af boet til uskiftet bo, finder 1. pkt. kun anvendelse på den del af boet, der skiftes.«bestemmelsen skal i henhold til bemærkningerne til lovudkastet læses således, at hvis længstlevende beder om det, så er der fortsat særeje for det tredjemandsbestemte særeje, hvis dette følger af 26 men ikke 27. Men hvad hvis længstlevende ikke anmoder herom? I den situation skal vi have fundet 2 frem, der i denne situation i al fald er en undtagelse til forslagets 60, stk. 3:» 2. Ægtefællernes formuer skal ved separation eller skilsmisse deles lige mellem dem, medmindre andet følger af 33. Ved en ægtefælles død eller ved skifte af et uskiftet bo deles formuerne lige mellem den længstlevende ægtefælle eller dennes dødsbo og førstafdødes dødsbo, medmindre andet følger af 59 og 60.«Svaret må derfor være, at i en dødssituation kan den ægtefælle, som er længstlevende, lade være med at anmode om, at arv og gave fra tredjemand er særeje og i så fald skal arv og gave ligedeles, medmindre andet følger af tredjemandsbestemmelse, jf. 27. Uanset ægtefællerne ikke sammen har truffet den aftale, før en af dem døde. Et lille retssociologisk og retssikkerhedsmæssigt suk, mener jeg, er på sin plads her. Denne lov vil blive læst af mange ikke-jurister og jurister, som ikke alle er familieretsspecialister. Derfor forekommer det hensigtsmæssigt, at sådanne komplicerede formuleringer og kobling af reglerne brugt i eksemplet ovenfor begrænses i videst mulig omfang. Jeg er sikker på, at det er rigtig svært at gøre loven let læselig. Men jeg vil nu alligevel tillade mig at anføre, at den må kunne gøres mere brugervenlig, end den er nu. Jeg synes, at det i flere situationer er rigtig svært og tidskrævende at få styr på, hvad der foreslås uden at gøre brug af teksten i betænkningen og så gælder det nok også for en del andre end mig. De problematikker, som har relation til tredjemandsbestemte særejebestemmelser, behandles nærmere af Rasmus Felthusen og Anne Kjærhus Mortensen i deres artikel i dette særnummer. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 3

4 6. Den legale formueordning Problematikken om, at lovudkastet er kompliceret formuleret, gælder til eksempel også i relation til den legale formueordning, jf. lovudkastets 45. Den omstændighed, at udvalget har delt sig i tre grupperinger med hvert sit forslag til en legal formueordning, gør det selvfølgelig endnu sværere at få overblik over det hele. Men her rent oversigtsmæssigt: Flertallets forslag kaldes en trinvis ligedeling. Indholdsmæssigt svarer det dog reelt set til det, vi nu kalder et aftrapningssæreje. Aftrapningen er fastlagt til 1/8, men modificeres afhængig af, hvor langt et samliv parret har haft før ægteskabets indgåelse. Ét mindretal foreslår derimod, at værdien af den formue, man ejer ved ægteskabets indgåelse, skal være særeje, mens det, som erhverves under ægteskabet, skal være deleformue. Et sidste mindretal foreslår en fortsættelse af den nugældende regel om formuefællesskab/delingsformue, men med en udbygget skønsmæssig mulighed for skævdeling. En analyse af disse tre forslag samt værdigrundlaget bag, samt fordele og ulemperne ved de tre forskellige forslag til en legal formueordning, kan læses i artiklen nedenfor i dette særnummer af undertegnede, Marianne Holdgaard. I artiklen fremsættes endvidere et kompromisforslag til, hvorledes den legale formueordning kunne være. 7. Den kvantitative og kvalitative deling Kapitel 7 ( 33-45) i lovudkastet har titlen Deling af formuerne ved separation og skilsmisse og starter med regler, som er overført fra ægtefælleskifteloven. Begreberne bodel og boslod anvendes fortsat ikke. Visse af bestemmelserne om pensioner, erstatninger og andre personlige rettigheders (det vi indtil nu har kaldt 15, stk. 2-rettigheder) behandling på skiftet, er ligeledes flyttet hertil. Hovedreglen om ligedeling i tilfælde af skilsmisse i udkastets 2 suppleres af 33 om beregningsmåden ved delingen af boet, men fastlæggelsen af, hvad der er delingsformue, fremgår først i 45. Som noget nyt er der i 36 foreslået regler om fordelingen af gælden ved blandede formueordninger. Overordnet set foreslås det, at passivet følger aktivet, således at fx lån til og i særejeaktiver bliver særeje. Ved uspecificeret gæld, fx skattegæld og forbrugsgæld, skal der ske en skønsmæssig fordeling mellem ægtefællens særeje og deleformue. Gæld relateret til særejeaktiver indgår ej heller, medmindre»gælden overstiger den del af ægtefællens formue, der ikke indgår i delingen.«hermed menes, at den tidligere fastlagte regel i lovbemærkningerne om, at et negativt nettosæreje kan overføres til bodelen, nu foreslås lovhjemlet. Indholdsmæssigt er det som noget nyt nu foreslået lovhjemlet, at ægtefællerne gyldigt kan aftale (en skævdeling) i forbindelse med en konkret, forestående skilsmisse, jf. 38. Kapitel 7 i udkastet afsluttes med 45 om den legale formueordning, se herom ovenfor i afsnit 6. Den kvalitative deling af aktiver i tilfælde af skilsmisse er beskrevet i kapitel 8 ( 46-49). Vigtigst er det her at bemærke, at den krydsende udtagelsesret (en ægtefælles adgang til ved separation eller skilsmisse at udtage fast ejendom og indbo m.v., der tilhører den anden ægtefælle) nu fremstår i en ny udvidet og mere læsevenlig udgave. Der er nu klar hjemmel til, at en ægtefælle kan udtage aktiver ejet i sameje, og reglerne om krydsende udtagelsesret foreslås som noget nyt og måske lidt overraskende også at skulle gælde for særejeaktiver. Også i relation til delingen ved ægtefællens død, jf. kapitel 1 ( 59-64), har udvalget delt sig på flere punkter. Hovedbestemmelsen i 60 er nævnt ovenfor. Dette løsningsforslag, som er fremlagt for dødssituationen i 60, stk. 3, kritiseres i artiklen nedenfor om den legale formueordning af undertegnede. Kritikken bygger bl.a. på den betragtning, at det forekommer uetisk at bede en enke(mand) i en sorgproces om at vælge mellem to størrelser arv altså valget mellem om man skal man vælge mest til sig selv, eller om man skal tænke på de andre arvinger i den situation. Dette må klart være konfliktforøgende i forbindelse med et dødsboskifte. 8. Nye reguleringskrav Vederlagskravsbestemmelserne i den nugældende RVL 23 er foreslået opdelt og udbygget i reguleringskrav, der er en den ny terminologi for vederlagskrav omfattet af RVL 23, stk. 2 og 3; dvs. de situationer, hvor en ægtefælle overfører midler mellem sit eget særeje og fælleseje/delingsformue. Misbrugssituationen i den nugældende RVL 23, stk. 1, er ret oplagt omdøbt til misbrugskrav. Bestemmelserne findes i forslagets Kompensationskravene til den ægtefælle, som er dårligt stillet efter ægteskabets ophør, er opdelt i tre kategorier: Ægtefællen har medvirket til at bevare eller forøge sin ægtefælles formue, ægtefællen er dårligt stillet, fordi ægtefællens særeje holdes uden for delingen, og pensionsrelaterede krav. Ingrid Lund-Andersen beskriver og analyserer nedenfor reglerne i 53 og 54, der indeholder rimelighedsbedømmelser og beskyttelsesregler af den svage part. Kompensationsmulighederne i relation til pension, inklusive pensionsrelaterede fællesskabskompensation og rimelighedskompensation, findes i Se nærmere herom i artiklen af Gitte Meldgaard Abrahamsen. 9. International privatret I kap. 13 om forholdet til fremmed ret ( i lovudkastet) er der som noget nyt lavet en regulering af international privatret. Det foreslås, at lovvalget ikke længere skal bestemmes af mandens domicil ved ægteskabets indgåelse. Lovvalget skal som hovedregel bestemmes af ægteparrets første fælles bopæl. Disse retsregler i udkastet herunder den EU-retlige regulering er grundigt behandlet af Peter Arnt Nielsen i artiklen nedenfor i dette særnummer.(8) 10. Afslutning Overordnet set synes jeg, at der er rigtig mange gode og spændende perspektiver og analyser i betænkning nr om ægtefællers økonomiske forhold. Fordelen ved de mange mindretalsforslag, synes jeg, er, at det lægger op til en mere åben debat blandt både praktikere og teoretikere på familierettens område: Hvilke løsninger er mest retfærdige, praktiske og rimelige? Den debat er hermed sparket i gang. For eksempel er det relevant at spørge, om vi har brug for en ny lov og hvorfor i givet fald? Hvad er galt med den, vi har og hvad ved befolkningen egentlig om gældende ret? Kunne reglerne formuleres mere læsevenlige, og hvilket værdigrundlag ønsker vi i øvrigt at lægge til grund og hvilket værdigrundlag er lagt til grund for de forskellige udkast til nye regler? Endvidere er det vigtigt fortløbende at stille endnu er spørgsmål: Tilpasses loven til de nye familiemønstre og det øgede antal skilsmisser, som var formålet med loven i henhold til Retsvirkningslovsudvalgets kommissorium? Dette håber jeg også, at I vil finde forskellige bud på ved at læse artiklerne i dette særnummer. Linda Nielsen giver i den sidste artikel i dette særnummer med afsæt i alle de øvrige artikler i særnummeret et sammenhængende bud på løsningen af nogle af de problemer, som er fremhævet i de øvrige artikler, herunder hvorledes de overordnede værdier i familieretten kan komme til at se ud i fremtiden. Afslutningsvist vil jeg ønske alle god fornøjelse med at læse de artikler nedenfor, som I finder af interesse. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 4

5 (1) Se Betænkning nr. 1552, side Delingsformue som begreb bruges alene i en enkelt dissens til lovteksten formodentlig ved en fejl. (2) RVL 11 og 12. Se Betænkning nr. 1552, side 421. (3) RVL 19. (4) RVL 13 og (5) Disse påpeger bl.a., at ægtefæller i praksis har brug for gyldigt i ægtepagt at kunne aftale en ligedeling af privattegnede livrenter i anledning af skilsmisse. Se Danske Advokater, Danske Familieadvokaters og Danske Arveretsadvokaters høringssvar af , side 3. (6) På et oplæg til familieretsadvokaternes forårsmøde fredag den 6. marts (7) Kritik af dette lovforslag har allerede været debatteret i pressen, navnlig i Børsen. (8) Overgangsreglerne er fastsat i Disse vil være forskellige afhængigt bl.a. af, hvilken legal formueordning der vælges. Disse gennemgås derfor ikke her, men kan evt. danne grundlag for en artikel i TFA på et senere tidspunkt i år. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 5

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Særeje efter de nye regler

Særeje efter de nye regler - 1 Særeje efter de nye regler Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers formueforhold, der træder i kraft den 1. januar 2018. Hovedelementerne

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller - 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.

Læs mere

Ægtefællers formueforhold nye regler på vej

Ægtefællers formueforhold nye regler på vej - 1 Ægtefællers formueforhold nye regler på vej Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Børne- og socialministeren har i slutningen af marts 2017 fremsat et forslag til en ny, moderniseret lovgivning

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling

Læs mere

Forslag til Lov om ægtefællers økonomiske forhold

Forslag til Lov om ægtefællers økonomiske forhold Børne- og Socialministeriet J.nr. 2016-4195/LTH 29. november 2016 UDKAST Forslag til Lov om ægtefællers økonomiske forhold Afsnit 1 Grundregler om ægtefællers økonomiske forhold Kapitel 1 Råderet, aftaler

Læs mere

Samlevertestamenter.

Samlevertestamenter. - 1 Samlevertestamenter. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med arveloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der bl.a. vedtaget regler om de såkaldte samlevertestamenter. Jeg har

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

Forslag. Lov om ægtefællers økonomiske forhold

Forslag. Lov om ægtefællers økonomiske forhold Lovforslag nr. L 178 Folketinget 2016-17 Fremsat den 29. marts 2017 af børne- og socialministeren (Mai Mercado) Forslag til Lov om ægtefællers økonomiske forhold Afsnit I Almindelige bestemmelser om ægtefællers

Læs mere

Forslag. Lov om ægtefællers økonomiske forhold

Forslag. Lov om ægtefællers økonomiske forhold Til lovforslag nr. L 178 Folketinget 2016-17 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. maj 2017 Forslag til Lov om ægtefællers økonomiske forhold Afsnit I Almindelige bestemmelser om ægtefællers

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.

Læs mere

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-792-0942

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Linda Nielsen Annette Kronborg. Skilsmisseret. de økonomiske forhold. 3. udgave

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Linda Nielsen Annette Kronborg. Skilsmisseret. de økonomiske forhold. 3. udgave Linda Nielsen Annette Kronborg Skilsmisseret de økonomiske forhold 3. udgave Linda Nielsen & Annette Kronborg Skilsmisseret de økonomiske forhold 3. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. august 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. august 2017 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. august 2017 Sag 25/2017 (2. afdeling) A (advokat Kirstine Kryger Dyekjær, beskikket) mod B (advokat Karen Marie Jespersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

Formuekompensation til fraskilte ægtefæller

Formuekompensation til fraskilte ægtefæller - 1 Formuekompensation til fraskilte ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers økonomiske forhold. Loven træder i kraft den 1.

Læs mere

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Arveret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Irene Nørgaard Arveret 6. udgave, 1. oplag 2013 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

FAMILIERETTEN. Familieretten. 7. udgave LINDA NIELSEN GJELLERUP / GADS FORLAG

FAMILIERETTEN. Familieretten. 7. udgave LINDA NIELSEN GJELLERUP / GADS FORLAG Familieretten FAMILIERETTEN LINDA NIELSEN 7. udgave GJELLERUP / GADS FORLAG Familieretten Linda Nielsen Familieretten 2017 Linda Nielsen og Gjellerup/Gads Forlag ISBN trykt udgave 978 87 13 05077 2 ISBN

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016 Lukkede døre HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016 Sag 46/2016 (1. afdeling) M (advokat Johan Hartmann Stæger, beskikket) mod H (advokat Jørgen U. Grønborg, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

Regulering af sammenblandede formuearter

Regulering af sammenblandede formuearter Regulering af sammenblandede formuearter særligt med henblik på lovligheden af anpartssæreje Solving problems of confusion of forms of ownership especially on the legality of shared separate ownership

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse...

1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 1. Indledning... 3 2. Metode... 6 3. Formueordninger i Danmark... 8 3.1 Fælleseje... 8 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 9 3.1.1.1 Princippet om særråden... 9 3.1.1.2 Princippet om særhæftelse...

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

Hvad er et uskiftet bo?

Hvad er et uskiftet bo? - 1 Hvad er et uskiftet bo? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Muligheden for uskiftet bo ved en ægtefælles dødsfald kan have væsentlig økonomisk betydning for den længstlevende. Det uskiftede

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld

Læs mere

Familiens juridiske håndbog

Familiens juridiske håndbog Familiens juridiske håndbog Indhold Tid til et familietjek?.... 3 Fælleseje og særeje.... 4 Ugifte Fælleseje Gæld Særeje Bryllup i udlandet Familiens forsikringer.... 7 Hvem ejer pensionen?... 8 Ønsker

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 16-03-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter ÆGTESKABETS

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være

Læs mere

Børne- og Socialministeriet J.nr /LTH 29. november Udkast

Børne- og Socialministeriet J.nr /LTH 29. november Udkast Børne- og Socialministeriet J.nr. 2016-4195/LTH 29. november 2016 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love (Ændringer

Læs mere

Om fælles testamenter

Om fælles testamenter - 1 Om fælles testamenter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Både ægtefæller og papirløst samlevende kan have behov for at oprette testamente med en anden arvedeling end foreskrevet i arveloven.

Læs mere

Betænkning. Forslag til arvelov [af justitsministeren Lene Espersen]

Betænkning. Forslag til arvelov [af justitsministeren Lene Espersen] Retsudvalget L 100 - Bilag 16 Offentligt Til lovforslag nr. L 100 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. maj 2007 3. udkast (Yderligere ændringsforslag fra justitsministeren) Betænkning

Læs mere

Arveafkald og afgifter

Arveafkald og afgifter - 1 Arveafkald og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ønsker man en anden arvedeling end lovens ordning, kan et arveafkald være en løsning i nogle tilfælde. Også de skatte- og afgiftsmæssige

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med

Læs mere

PRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S

PRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S PRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Den 30.8. 2012 afsagde Landsskatteretten en kendelse (offentliggjort som SKM2012.524),

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 24-37

ÆNDRINGSFORSLAG 24-37 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2011/0059(CNS) 2.4.2012 ÆNDRINGSFORSLAG 24-37 Udkast til udtalelse Marina Yannakoudakis (PE478.403v01-00) om udkast til Rådets

Læs mere

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Ægtefællers formuer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selv når der er almindeligt formuefællesskab mellem ægtefællerne, kan det have betydning, hvem der ejer hvad. Det gælder i henseende

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.13.2014-07 (20140215) Tvangsarv Tvangsarv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven indeholder fortsat regler om tvangsarv til børn. Reglerne blev i 2008 lempet, så tvangsarven blev

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015 Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:

Læs mere

Fremsat den 29. marts 2017 af børne- og socialministeren (Mai Mercado) Forslag. til. (Ændringer som følge af lov om ægtefællers økonomiske forhold)

Fremsat den 29. marts 2017 af børne- og socialministeren (Mai Mercado) Forslag. til. (Ændringer som følge af lov om ægtefællers økonomiske forhold) Lovforslag nr. L 179 Folketinget 2016-17 Fremsat den 29. marts 2017 af børne- og socialministeren (Mai Mercado) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægtefælleskifte

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

Arvedeling med særbørn

Arvedeling med særbørn 1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,

Læs mere

Introduktion til den nye arvelov

Introduktion til den nye arvelov - 1 06.13 TC Uge 23 2007.06.09 Introduktion til den nye arvelov Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog den 1. juni 2007 en ny arvelov. Arvelovgivningen ændres kun med mange års

Læs mere

Er testamentet á jourført?

Er testamentet á jourført? - 1 Er testamentet á jourført? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har for nylig truffet afgørelse i en sag om et testamente, hvor arvingerne var meget uenige om testamentets gyldighed.

Læs mere

Arvingers forpligtelser for afdødes gæld

Arvingers forpligtelser for afdødes gæld - 1 Arvingers forpligtelser for afdødes gæld Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Dagspressen har i denne uge beskæftiget sig med arvingernes hæftelse for afdødes gæld, hvor et dødsbo viser sig

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter

Læs mere

SPECIALE. af MIE BRANDT JØRGENSEN. Det juridiske Fakultet, Århus Universitet. Vejleder Irene Nørgaard. årskortnummer 20062386

SPECIALE. af MIE BRANDT JØRGENSEN. Det juridiske Fakultet, Århus Universitet. Vejleder Irene Nørgaard. årskortnummer 20062386 SPECIALE Modernisering af ægtefællers formueordning - Den legale formueordning og aftalefrihedens grænser efter revisionen af retsvirkningslovens bestemmelser Modernization of the matrimonial property

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord Fortegnelse over anvendte forkortelser... 17

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord Fortegnelse over anvendte forkortelser... 17 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 16 Fortegnelse over anvendte forkortelser... 17 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn... 23 Af Caroline Adolphsen 1. Udviklingslinjer i børns

Læs mere

Behandling af ægtefællers pensionsordninger

Behandling af ægtefællers pensionsordninger Behandling af ægtefællers pensionsordninger på skifte af Hans Viggo Godsk Pedersen Ægtefællepensioners behandling på skifte var indtil vedtagelse af lov nr. 483 af 7. juni 2006 reguleret i domspraksis

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Familieog. arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 9. udgave

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Familieog. arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 9. udgave Familieog arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 9. udgave Anitta Godsk Pedersen & Hans Viggo Godsk Pedersen Familie- og Arveret 9. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København

Læs mere

Pensionsudlignende regler ved separation og skilsmisse

Pensionsudlignende regler ved separation og skilsmisse Pensionsudlignende regler ved separation og skilsmisse Gitte Meldgaard Abrahamsen Pensionsudlignende regler ved separation og skilsmisse Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014 Gitte Meldgaard Abrahamsen

Læs mere

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID Når et familiemedlem afgår ved døden, kan sorgen føles overvældende. Alligevel er der mange spørgsmål, man som pårørende er nødt til at forholde sig til midt i det hele.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en

Læs mere

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente...

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente... Ægteskabsmanual Indhold Fælleseje og særeje.... 4 Familiens forsikringer.... 6 Hvem ejer pensionen?... 8 Hvem får hvad, hvis I skal skilles?.... 8 Arv og testamente....13 Forældremyndighed....13 Børnetestamente....14

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Boafgift - behandling af passivpost vedrørende udlæg til ægtefælle i forhold til beregning af boafgift for afgiftspligtige arvinger - Højesterets kendelse af 25/8 2015, sag 240/2014. Af advokat (L)

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.

Læs mere