ANUAR N r årgang. Organist.org. Medlemsblad for Organistforeningen TEMA: KONTAKTPERSONER SIDE 8

Transkript

1 N r. 1 J ANUAR årgang Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen TEMA: KONTAKTPERSONER SIDE 8

2 PRÆLUDIUM MED NYT TIL ALLE FJERN OG NÆR Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen Med lidt kendskab til produktionen af et blad som dette er det åbenlyst, at jeres formand og ydmyge tjener har forfattet denne nytårshilsen til alle jer medlemmer længe før nytårsaften. Men er der så sket eller udsigt til noget opløftende, der kan berettige at kalde dette noget så positivt som NYT-ÅR? Folketinget er jo så lidt interesseret i kirkens liv og vækst, at de nærmest ud af ligegyldighed ik sat en stopper for en fornyelse af folkekirkens styringsstruktur. Og i embedsværket blev det demonstreret, at degradering af en departementschef til Kirkeministeriet nærmest er sidste skridt inden fyring. Vi skal også have en ny regering i år men får den en ny farve, og får vi af den grund en ny politik? Endelig skal vi også have en ny overenskomst i år men der skal nok mere end et mikroskop til at skelne et NUL i 2015-udgaven fra et NUL i 2011-udgaven. NYT BLADNAVN Men der er faktisk i hvert fald to gode nyheder, vi kan præsentere for foreningens medlemmer: Som de leste sikkert har bemærket, har bladet skiftet navn. Som et resultat af kirkemusikskolernes nye studieplaner, vil PO-betegnelsen jo med tiden glide ud, og den logiske titel, Organistbladet, er jo allerede i brug hos vore gode kollegaer, DOKS erne. Organistforeningen har derfor købt domænenavnet organist.org, som udover at fungere som bladnavn selvfølgelig også skal bruges i forbindelse med hjemmesiden og foreningens mail-adresser. Efternavnet.org betegner jo, som det netop også er tilfældet, at vi har at gøre med en organisation, men vi går i bestyrelsen ud fra, at det lille ordspil ikke er helt spildt på medlemsskaren. NY ADRESSE Den anden gode nyhed er, at Organistforeningens sekretariat fra 1. januar lytter (tilbage) til Vejle. Foreningen har lejet sig ind i et kontorfællesskab, hvor vi foruden to kontorlokaler har adgang til et mødelokale og en frokoststue. Da sekretariatets ansatte begge bor i Vejle, er de selvfølgelig godt tilfredse med beslutningen, men alle med ærinde på sekretariatet vil nyde godt af den ny beliggenhed i umiddelbar nærhed af en jernbanestation. Den ny adresse er Damhaven 3B, 1. sal, 7100 Vejle. Telefonnummeret er uændret. Kig endelig ind! DET NYT ER UDEN LIGE 2 Organist.org 1/2015

3 NYHEDER TEMA INDHOLD OG KOLOFON ANMELDELSER SIDE 4 SIDE 8 SIDE 18 CIRKULÆRER M.M. Læs blandt andet om nogle nye cirkulærer på ansættelsesområdet, om inansiering af tillidsrepræsentanters udgifter på provstiniveau og et stiftsmøde med bl.a. Peter Arendt (billedet). STILLINGER DAGLIG LEDELSE (2:3) I den anden del af tema-trilogien om sognets daglige ledelse handler det om ordningen med kontaktpersoner. Hvad er det lige, der skal til, for at den fungerer rigtig godt? MEDLEMMER OG ANDRE UDGIVELSER Vi anmelder Janne Winds Ingemann-melodier i Popsalmer og to nye salmesamlinger fra hhv. Nana Rømer Dorph-Petersen og Claus Præstholm. Desuden en række omtaler af udgivelser. DEBAT Foto: Claude David/Wikimedia Commons SIDE 32 SIDE 36 SIDE 38 2 ORGANISTER SØGES Nøvling Kirke ved Aalborg (billedet) Farstrup, Lundby og St. Ajstrup Kirker, Vesthimmeland. FOLKE-/KIRKEKOR Troels Kold fortæller om sit arbejde med Als-Øster Hurup Kirkekor, som i virkeligheden er lige så meget et folkekor. Stor musik i små sogne lyder korets motto. KMKC I denne måneds klumme slår Jan Ole Christiansen et slag for Kirkemusikalsk Kompetencecenters gudstjenestevejledning, som er integreret med FUK's elektroniske nodebibliotek. Organist.org REDAKTION DEADLINE TRYK FORSIDEN Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: stk. ISSN: Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf , blad@organist.org. Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på sekr@organist.org (normalt) senest den 5. klokken 13 måneden før. WERKs Grafiske Hus a s, Aarhus, Det nye orgel i Helleruplund Kirke. Billedet er ikke et foto, men en såkaldt visualisering lavet af LKE Design for Orgelbygger Carsten Lund, som nu er i gang med at opføre orglet (se bagsiden). Organist.org 1/2015 3

4 NYHEDER NYE REGLER OM TJENESTESTEDER OG -FORSEELSER Et nyt tjenestemands-cirkulære slår fast, at organisten ikke kan nægte at komme og spille, selvom kapellet ligger langt fra sognet. Kirkeministeriet er godt i gang med at rydde op i de mange regler på folkekirkens område. Allerede i april 2014 blev en række cirkulærer ophævet, blandt andet det meget omfattende 1997-cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for kirkefunktionærer. De leste paragraffer var blevet forældede eller over lødige, men ikke alle, så nu har ministeriet i stedet lanceret tre nye cirkulærer. FLEKSIBELT TJENESTESTED Den vigtigste af de nye forskrifter er Cirkulære om tjenestemandsansatte kirkefunktionærer. Det fortæller i 4, at ansatte har pligt til at medvirke ved gudstjenester og kirkelige handlinger uden for sognet, når det gælder tjenester i hjemkirkens regi, altså primært bisættelser fra kommunale kapeller samt eventuelt plejehjems- eller sygehusgudstjenester. Denne regel gælder formelt for tjenestemænd, men har i praksis betydning for fortolkningen af, hvad der gælder for overenskomstansatte: Vi får jævnligt spørgsmål om, hvorvidt organisten er forpligtet til at køre uden for sognet for at spille til en bisættelse. Det er hun, og det vil hun også være som overenskomstansat, lyder det fra Organistforeningens sekretariatsleder, John Poulsen. NU KAN RÅDET IRETTESÆTTE En anden væsentlig ændring drejer sig om disciplinærsager, altså tjenesteforseelser ( 13). Hidtil har alle sager imod tjenestemænd i princippet skullet afgøres af ministeriet, men menighedsrådene har nu fået kompetence til at behandle og afgøre mindre sager. Det gælder dog kun, hvis den disciplinære afgørelse på forhånd må forventes ikke at ville overstige en advarsel, irettesættelse eller bøde på ikke over 1/25 af tjenestemandens månedsløn. Alle sager, som involverer tjenstligt forhør, ligger fortsat hos Kirkeministeriet. Foruden tjenestemands-cirkulæret er to andre cirkulærer trådt i kraft den 1. november: et om opslag af stillinger og et om ansættelsesvilkår for ansatte, som ikke er omfattet af overenskomst. Endnu et par cirkulærer forventes udsendt ganske snart, blandt andet om decentrale arbejdstidsaftaler. Desuden har ministeriet bebudet en vejledning, som blandt andet skal præcisere menighedsrådets forhandlingspligt i forbindelse med lokale lønforhandlinger. På retsinformation.dk ligger de nyeste cirkulærer øverst i den oversigt, som indes ved klik på Ministerieindgang > Kirkeministeriet > Cirkulærer. Filip Adgang til DAP Som kirkefunktionær kan man via sin menighedsrådsformand få et login til kirkenettet.dk og derfra få adgang til Den Digitale Arbejdsplads. Man vil dog ikke nødvendigvis have adgang til alt indholdet på DAP. Det er formanden, der definerer, hvad man har adgang til, når han eller hun opretter en som bruger. 4 Organist.org 1/2015

5 NYHEDER HVAD KOSTER EN ORGANISTVIKAR? Landsforeningen af Menighedsråd lancerer vikarsatser for kirkemusikere og har samtidig udsendt en vejledning til, hvordan man forholder sig, hvis parterne ikke ik aftalt en pris. Prisen på en vikar kommer helt an på, hvad der er aftalt. Hvis der ikke er lavet en aftale forud for afvikling af tjenesten/arbejdet, så koster en vikar det, som vikaren efterfølgende forlanger! Det betyder altså, at menighedsrådet skal betale det, som vikaren beder om, også selvom det er en højere pris, end menighedsrådet normalt betaler for det pågældende arbejde. Sådan indleder Landsforeningen en artikel med overskriften Hvad koster en vikar? i december-nummeret af Menighedsrådenes blad (nr. 10, 2014, side 26). Den konkrete anledning er, at Landsforeningen nu som noget nyt har valgt at udarbejde nogle vejledende timelønssatser for kirkesanger- og organistvikarer. Satserne ligger på Den Digitale Arbejdsplads. Har man adgang hertil (se boksen side 4), kan man efter login inde siden ved i adressefeltet at taste tinyurl.com/organistvikar. Landsforeningens PO-vikarsats er på 155 kr./time, hvilket efter Organistforeningens overbevisning er for lavt. Foreningens anbefalede minimums-timesats er udregnet til 193,24 kr. Organistforeningens anbefaling er i øvrigt stadig, at man husker at aftale et vikarhonorar med arbejdsgiveren forud for den/de pågældende tjeneste(r). Men skulle det glippe, kan man roligt forlange Organistforeningens anbefalede sats eller sin egen sædvanlige sats med henvisning til Landsforeningens vejledning på området. Filip KUNNE DU IKKE OVERVEJE AT MELDE DIG SOM TILLIDSREPRÆSENTANT? Så vil Organistforeningen nemlig gerne invitere dig til at deltage i tillidsrepræsentanternes møde den 26. januar på Vejle Center Hotel ved DGI-huset. Oplægsholderen om eftermiddagen er organist og konfliktmægler Morten Hinz. PROGRAM: Erfaringsudveksling på baggrund af konkrete forhandlingseksempler Frokost Oplæg, øvelser og drøftelse: Tillidsrepræsentanten som dommer, sjælesørger, rådgiver, bisidder og forhandler Konflikthåndtering i praksis som rådgiver for et medlem, der er i konflikt, og som direkte forhandler med et menighedsråd Tak for i dag. Deltagelse er GRATIS, og transportudgifter refunderes af Organistforeningen. Du kan uden at føle dig forpligtet til at stille op som TR tilmelde dig til Inge på: sekr@organist.org Organist.org 1/2015 5

6 NYHEDER KORT NYT TILLIDSREPRÆSENTANTER KAN BETALES AF PROVSTIET Når kirkefunktionærers tillidsrepræsentanter drager rundt i stiftet for at hjælpe deres kollegaer, er det som udgangspunkt tillidsrepræsentantens eget menighedsråd, der skal inansiere transporten. Men der indes et alternativ, hvis man synes det er for stor en økonomisk belastning for det enkelte menighedsråd. Frem til januar rejser nogle af ministeriets medarbejdere rundt og a holder en række stiftsvise temadage for provster og provstisekretærer, hvor hensigten blandt andet er at drøfte muligheden for, at provstiudvalgskassen a holder udgifterne til tillidsrepræsentanter. Det fortæller Jacob Ølgaard-Nicolajsen, der er specialkonsulent i Kirkeministeriet. Drøftelsen tager udgangspunkt i en case, oplyser han: Et menighedsråd har ikke længere en tillidsrepræsentant ansat. Der har været væsentlige udgifter forbundet med opgaven, som nu er lyttet til et andet menighedsråd. Hvordan kan dette løses i forbindelse med rammeudmeldingen? Kunne man gøre noget andet, som var holdbart på sigt? SAMMEN OM UDGIFTERNE Løsningen kunne ligge i et samarbejde på provstiniveau: Efter reglerne i Lov om Folkekirkens Økonomi 5, særligt stk. 6 og 7, kan budgetsamrådet beslutte at iværksætte samarbejder med provstiudvalget som ramme. Det er den mulighed vi taler os frem til, når spørgsmålet drøftes. En alternativ model er at benytte menighedsrådenes mulighed for at etablere samarbejder på tværs af provstigrænsen, lyder det fra Jacob Ølgaard-Nicolajsen. Ministeriet kan ikke pålægge provstierne at betale transportomkostningerne, men kan altså på denne måde oplyse om alternative løsninger. Også hos Landsforeningen af Menighedsråd er man i gang med at behandle spørgsmålet, oplyser rådgivningschef Elisabeth Jensen. Vores personaleudvalg ser på muligheden for at lytte transportudgifterne og andre udgifter, der er forbundet med tillidsrepræsentanternes arbejde, til provstiniveau. Men der foreligger endnu ikke nogen endelig stillingtagen til spørgsmålet, fortæller hun. Filip FÅ MINISTERIETS NYHEDSBREV OM DINE ANSÆTTELSESFORHOLD De to portaler folkekirkenspersonale.dk og kirkeuddannelse.dk er nu smeltet sammen i en ny hjemmeside på førstnævntes adresse. Det betyder, at folkekirkenspersonale.dk nu handler om både løn, ansættelse, arbejdsmiljø og uddannelsestilbud for kirkefunktionærer. 6 Organist.org 1/2015

7 NYHEDER Hvad kursustilbud angår, er der ikke på denne hjemmeside noget at hente for organister. Men under menupunktet uddannelse indes der blandt andet også et omfattende materiale om MUS. Man kan følge med i, hvad Kirkeministeriet skriver til menighedsrådene om kirkefunktionærers ansættelsesforhold, ved at tilmelde sig nyhedsbrevet. Det sker ved at klikke på Her kan du læse og abonnere på nyheder nederst i midten af forsiden og dernæst udfylde formularen med navn og mail-adresse. Filip SKATTEFRADRAG FOR KONTINGENTET FORDOBLES Finansloven for 2015 har åbnet for et langt højere fagligt kontingent-fradrag på selvangivelsen, nemlig op til kr. og ikke blot kr. årligt. Ændringen betyder, at alle medlemmer af Organistforeningen nu vil kunne trække det hele fra, på samme måde som man kan trække hele sit A-kasse-kontingent fra. Dermed bliver det altså lidt mere overkommeligt at være med i det faglige fællesskab. For et medlem på fuldt kontingent vil det betyde en årlig besparelse på små 1000 kr. Det nøjagtige beløb a hænger af bopælskommunen. Filip FÅ KORET UD OVER RAMPEN Når 2015-udgaven af Den Jyske Sangskoles Masterclass inder sted den 27. februar til 1. marts sker det med overskriften Ud over rampen den kommunikerende sanger. Her vil oplægsholderne på forskellige vis belyse, hvordan man kan få sit kor til at interagere med publikum, så det bliver bevæget. Dirigent Lone Larsen vil arbejde med Herning Kirkes Drengekor, sanger og stemmepædagog Laura Flensted-Jensen vil arbejde med MidtVest Juniorkor og danser og koreograf Panda van Proosdij vil arbejde med kursisterne. Derudover er der blandt andet foredrag ved hjerneforsker Peter Vuust, som vil koble sin viden om hjernen på det praktiske korarbejde, og sangskoleleder Christian Alstrup vil sige noget om koret som organisation og arbejdsplads. Program og nærmere information om masterclassen indes på denjyskesangskole.dk. Filip MØDE I ROSKILDE STIFT Onsdag d. 28. januar kl er der organist- og præstedag på Liselund i Slagelse for præster og organister i Roskilde Stift. Overskriften er Påske på alle tangenter, og der er oplæg ved Hans Vium Mikkelsen, Peter Arendt, Jytte Lundbak, Nynne Reddersen, Charlotte Dagnæs-Hansen, Jakob Høgsbro, Asbjørn Hansen, Lene Langballe og Jes Nysten. På roskildestift.dk/moeder-og-kurser findes programmet med information om tilmelding. Organist.org 1/2015 7

8 TEMA KONTAKTPERSONORDNINGEN UNDER LUP I det seneste nummer (december 2014) skrev vi om, hvordan en ansat daglig leder kan fungere som kontaktpersonens forlængede arm. Nu fortsætter vi med del 2 af temaserien om daglig ledelse og ser nærmere på selve kontaktpersonen. Bestemmelsen om, at der i ethvert menighedsråd skal vælges en person, der på rådets vegne fungerer som leder for kirkefunktionærerne og modtager henvendelser fra dem, blev introduceret med ændringen af menighedsrådsloven i Det var dog først i 1994, at man begyndte at bruge betegnelsen kontaktperson. HVAD SIGER LOVEN? Det eneste, selve menighedsrådsloven siger om kontaktpersonordningen, er følgende: 9, stk. 5: Menighedsrådet vælger af sin midte 1 kontaktperson, der bemyndiges til på rådets vegne at give forskrifter og anvisninger til og modtage henvendelser fra kirkefunktionærerne om tjenstlige forhold. Opgaven som kontaktperson kan efter menighedsrådets beslutning deles mellem en af pastoratets præster og et af de valgte medlemmer. 9, stk. 7: Menighedsrådet fastsætter en vedtægt for de (...) nævnte personers forretningsområde. Desuden fremgår det af lovteksten, at kontaktpersonen vælges for et år ad gangen, sådan som det også gælder for rådets øvrige poster. Et valgt medlem har pligt til at lade sig vælge som kontaktperson, når der altså er flertal for vedkommende, dvs. præsten har ikke den pligt. Menighedsrådets formand kan ikke vælges til kirkeværge eller kasserer, men han/ hun kan godt vælges til kontaktperson. STIFTERNES VEJLEDNING I en vejledning med overskriften Om menighedsrådet, som ligger på flere af Stifternes hjemmesider, bliver det mere konkret, hvad opgaven indebærer: Kontaktpersonens opgaver består i at varetage den daglige arbejdsgiverfunktion og fungere som bindeled og koordinator imellem menighedsrådet, de ansatte og præsterne, og med sit virke være med til at fremme samarbejdet mellem de tre parter. Kontaktpersonen skal holde sig orienteret om medarbejdernes arbejdsforhold og viderebringe eventuelle ønsker om ændringer i løn- og ansættelsesvilkår formidle tjenstlige pålæg og forskrifter fra menighedsrådet til medarbejdere, samt henvendelser fra medarbejdere til menighedsrådet indkalde og lede de pligtige medarbejdermøder (mindst en gang årligt) opslå ledige stillinger efter menighedsrådets beslutning sikre, at ansættelsesbeviser er korrekte og ajourførte antage vikarer efter retningslinjer besluttet af menighedsrådet forestå/sikre planlægning af medarbejdernes ferier, fridage og friweekends sikre, at der føres fraværs- og sygedagslister sikre, at der gennemføres årlig MUS gennemføre årlige arbejdsmiljødrøftelser gennemføre APV og sikre, at der er etableret en arbejdsmiljøorganisation på arbejdspladser med 10 eller fl ere ansatte. LANDSFORENINGENS VEJLEDNING På folkekirkens intranet, Den Digitale Arbejdsplads, findes der en mere grundig vejledning om kontaktpersoner. Efter login (se boksen side 4) finder man den under Håndbøger > Vejledning i menighedsrådsarbejde > Enkeltposter og udvalg > Kontaktpersonen. Landsforeningen af Menighedsråd har desuden udarbejdet en standardvedtægt, som menighedsrådene kan bruge som udgangspunkt for deres vedtægter for kontaktpersonens opgaver (eller fordelingen af opgaver mellem kontaktpersonen og en daglig leder, jf. menighedsrådslovens 9, stk. 7). Her udfoldes stort set de samme punkter som i stifternes kortfattede vejledning. Filip 8 Organist.org 1/2015

9 TEMA LEDELSE ELLER SELVLEDELSE I SOGNET Ordningen med kontaktpersoner har eksisteret i mere end 25 år. Alligevel ved mange kirkefunktionær end ikke, hvem deres personaleleder er. Af Elisabeth Lykke Nielsen, journalist Folkekirkens overordnede organisering er i sig selv en udfordring for god ledelse. Undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø 2012/2013 satte ingeren på det, som mange godt vidste: At kirkens tostrengede ledelse kan skabe vanskeligheder, når der eksempelvis skal løses en kon likt mellem en præst og en anden medarbejder, som skal arbejde tæt sammen i det daglige, men har forskellige ledere. Og at det i mange sogne ser ud til at knibe gevaldigt med synligheden af den daglige ledelse. Men resultaterne fra undersøgelsen peger alligevel på, at kontaktperson ordningen som ledelsesform kan være en ganske velfungerende ordning. Ifølge en ledelseskonsulent med jord under neglene kræver det dog, at en række betingelser bliver opfyldt. Samtidig har nogle medarbejdere i folkekirken det faktisk bedst med at passe sig selv og udøve selvledelse. Det kan der også være god brug for, da mange af de af menighedsrådet udpegede kontaktpersoner mangler ledelsesværktøjer og -kompetencer. Men uanset graden af ledelse eller selvledelse er tydelig kommunikation og ansvarsfordeling mellem menighedsrådet, kontaktpersonen og de kirkeligt ansatte et must for det psykiske arbejdsmiljø, lyder det fra blandt andre Landsforeningen af Menighedsråd. FIRE BETINGELSER Poul Langagergaard er indehaver af ledelsesrådgivnings irmaet L*Pro il og tilsluttet konsulentnetværket Kirkekonsulenter. Desuden er han selv kontaktperson i Helligåndskirkens Sogn i Aarhus. Han mener, at selve organiseringen af folkekirken i et vist omfang spænder ben for god ledelse i kirken. Hvis man skulle bygge en organisation op i dag, ville man jo ikke vælge at gøre det sådan som folkekirken ser ud. Men når det så er sagt, er kontaktpersonordningen måske den mindst ringe ledelsesform, vi har, siger han og begynder at liste de vilkår op, der skal til, for at ordningen fungerer. Ledelseskonsulent og kontaktperson Poul Langagergaard vurderer, at kontaktpersonordningens svagheder til trods er det sandsynligvis den bedste sogneledelses-model, der er til rådighed > Foto: Chili foto/musskema.dk Organist.org 1/2015 9

10 TEMA Først og fremmest skal kommunikationen fra menighedsrådet være tindrende klar omkring kontaktpersonens beføjelser, begyndende ved den skriftlige aftale der er mellem rådet og kontaktpersonen om vedkommendes ansvarsområde. Dernæst skal kontaktpersonen have en professionel tilgang til hvervet, hvilket ifølge ledelseskonsulenten indbefatter både at være nærværende og samtidig have en vis distance til personalet, så alle bliver ledet på lige fod. Så er der selve ledelsesformen: Ofte er der jo den udfordring, at kontaktpersonen er erhvervsaktiv, og derfor må han eller hun øve sig i det, jeg kalder distanceledelse. Det handler om at udstikke klare forventninger og aftaler, være god til at uddelegere og i det hele taget stole på, at personalet udfører arbejdet som forventet, påpeger Poul Langagergaard som den tredje betingelse, inden han runder af: Endelig må kontaktpersonen øve sig i såkaldt dialogledelse : At være lyttende og hele tiden klar til at skabe dialog mellem parterne; være katalysator for, at de ikke kolliderer. Skabe rammerne omkring, hvordan medarbejderne kan tale sammen. GOD ORDNING I LANDSOGNENE Også formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen, ser udfordringer i at få kontaktpersonordningen til at fungere optimalt som ledelsesform. Alligevel mener hun, at ordningen har sin berettigelse i en stor del af landets sogne. I meget overordnede træk er der tre typer af medarbejdere: Den selvstændige type, industriarbejderen og den moderne karrieretype. Den selvstændige type brænder for sin arbejdsplads og er en god selvleder, mens industriarbejderen helst vil have klare retnings- I folkekirken lykkes ledelse ikke Camilla Sløk, der er associeret professor ved Copenhagen Business School og desuden uddannet teolog, undersøger i et kapitel i bogen Velfærdsledelse (side ) folkekirkens forhold til fænomenet selvledelse. Hendes konklusion er blandt andet, at den ledelsesform, der er gængs i sognene, ikke står mål med det, man i en moderne organisation forventer af ledelse. Under overskriften I folkekirken lykkes ledelse ikke skriver Camilla Sløk: Selvledelse i folkekirken kan således optræde som mangel på vilje fra den gejstlige søjles side til at lede præsterne. På den verdslige søjles side som mangel på tid, vilje, evner eller mod til at lede personalet. Ledelse i folkekirken er således i høj grad karakteriseret ved selvbestemmelse uden ledelse. Personalet har lov til at passe sig selv. ( ) I folkekirkelig sammenhæng bliver ledelse dermed ikke relationel. Der er ikke nogen organisationsforståelse: Ledelse er ikke pligt til at skabe rum for selvledelse, men italesættes alene som kommunikation og en uddelegeret magt til at gennemføre beslutninger. (...) Spørgsmålet er dog, om man ikke bør ( ) italesætte et moderne selvledelsesbegreb, i hvilket man tager konsekvensen af, at det er i sognene, den lokale magt ligger, hvorfor sognene i højere grad burde se sig selv som moderne selvejede organisationer, hvis opgave det er at virke på en meget mere dynamisk og aktiv måde ( ), hvor man tænker i branding, strategi, markedsføring, kreativitet, brugerdreven innovation og brugerinddragelse. ( ) Som det er nu (...), kan [medarbejderne] ikke vide, hvorhen de skal se for at finde ud af, hvilken vej de skal. Der skabes ikke et fælles omverdensbillede, som det ellers er påkrævet af moderne offentlige velværdsinstitutioner. 10 Organist.org 1/2015

11 TEMA Velfærdsledelse (Hans Reitzel 2008) kan købes hos boghandleren til 300 kr. linjer at følge, og går på arbejde for at tjene penge. Den moderne karrieretype brænder for sit fag og for at udvikle sig i det, siger hun og tilføjer: Jeg tror, at i de små landsogne ser man mange af de selvstændige typer, og det giver dem arbejdskvalitet, at de får lov til selv at planlægge tingene. Derfor mener jeg, at det især er her, kontaktpersonordningen kan komme til sin ret, pointerer hun. Men et er, hvilke typer af medarbejdere, som trives med denne ledelsesform noget andet er, hvad ledelsesformen kræver af lederen altså kontaktpersonen. Vi kan ikke forvente, at der i alle menighedsråd altid er mennesker med ledelseserfaring. Men menighedsrådet må forsøge at inde en kontaktperson, der har en tilpas balance mellem rummelighed og fasthed, som har tiden til det, og som frem for alt besidder ingerspidsfornemmelse, mener Inge Lise Pedersen. INDBYGGEDE SVAGHEDER Ifølge Poul Langagergaard er det især manglen på ledelseskompetencer, der er kontaktpersonordningens akilleshæl. Men det er ikke det hele. En anden svaghed er, at menighedsrådet er på valg hvert jerde år, og kontaktpersonen formelt hvert år. Her bliver det et stort ansvar for menighedsrådet at sikre kontinuiteten i ledelsen, siger han og tilføjer, at hvis det samtidig skorter på ledererfaring blandt menighedsrådets medlemmer, kræver det en særlig indsats at få kontaktpersonordningen til at fungere. Men det kan lade sig gøre. Foruden kurser i ledelse kan man for eksempel alliere sig med en ekstern ledelseskonsulent, der kan støtte kontaktpersonen, især i begyndelsen, foreslår han. Hos Landsforeningen af Menighedsråd kender man godt til behovet for opkvali icering af kontaktpersonerne. Jeg tror, man kan sige, at ganske mange af menighedsrådsmedlemmerne med særlige funktioner det kan være formænd, kasserere eller kontaktpersoner mangler efteruddannelse indenfor deres område. Nogle har ikke opdaget behovet, andre har ikke tid, og atter andre er valgt i et menighedsråd, hvor der ikke er afsat ekstra ressourcer til videreuddannelse af menighedsrådets medlemmer, siger Inge Lise Pedersen. Og det forsøger landsforeningen at dæmme op for ved at tilbyde forskellige kurser af kortere eller længere varighed. Vi fører bestandig en kampagne for at få menighedsrådsmedlemmerne til at opkvali icere sig. Lige efter valget tilbyder vi de brede kurser for nyvalgte menighedsråds- Organist.org 1/

12 TEMA Ringe kontinuitet i sogneledelsen Steen Marqvard Rasmussen, der er sociolog og seniorkonsulent hos Landsforeningen af Menighedsråd lavede i 2000 en stor undersøgelse af, hvordan kontaktpersonerne selv vurderer deres opgaver og virke som kontaktperson. Her er nogle af resultaterne: 37 procent var helt enig eller nogenlunde enige i, at de blev kontaktperson, fordi ingen anden ville. Og 27 procent var helt enig eller nogenlunde enige i, at de flere gange siden havde fortrudt, at de blev kontaktperson. Alligevel kunne Sten Marqvard konkludere: Den generelle tendens er, at kontaktpersonerne ikke mister lysten til at sidde i menighedsrådet som følge af deres arbejde som kontaktperson. 41% af kontaktpersonerne ønskede ikke genvalg til menighedsrådet, men dette er vel at mærke ikke er en større andel end for menighedsrådsmedlemmer generelt. 59 % havde erfaring med personaleforhold, inden de blev valgt som kontaktperson. Kontaktpersonerne brugte i gennemsnit 5 timer om måneden på hvervet. 82% af dem fandt, at de ikke brugte for lidt tid i forhold til medarbejdernes eller i forhold til menighedsrådets behov. Siden år 2000 er kravene til kontaktpersonerne generelt blevet mere omfattende. Derfor ville tallene i en tilsvarende undersøgelse formodentlig se anderledes ud i dag. Landsforeningen foretog i 2008 en mere generel undersøgelse, som ikke er direkte sammenlignelig, men som antyder, at interessen for at blive kontaktperson ikke på det tidspunkt var blevet mindre. Direkte adspurgt mente 20% i 2008, at det var (helt eller delvis) svært at finde en kandidat til kontaktpersonhvervet. Denne situation kan dog meget vel have ændret sig de allerseneste år som følge af de nye overenskomster for kirkefunktionærområdet, som trådte i kraft den 1. september 2009, skriver Steen Marqvard Rasmussen i bogen Meninger med menighedsråd fra Han oplyser over for Organist.org, at Landsforeningen endnu ikke ligger inde med nogen nyere konkret viden på dette felt. Hvad angår kontinuiteten i, hvem der har posten som kontaktperson, vides det heller ikke, hvordan udviklingen har været. Men af undersøgelsen fra 2008 fremgår det, at blot 32 % af kontaktpersonerne også havde posten i forrige (fireårige) valgperiode. Det gælder til sammenligning for 58 % af formændene og 62 % af kasserne. Siden dengang er reglerne ændret, så man kun vælges til posterne for ét år. Bogen Meninger med menighedsråd (2012), som bl.a. formidler undersøgelsen fra 2008, kan downloades fra siden perspektiv-paa-folkekirken. Derimod er udgivelsen Menighedsrådets kontaktperson (2001), som formidler 2000-undersøgelsen, ikke længere tilgængelig. 12 Organist.org 1/2015

13 TEMA medlemmer, og herefter kommer en bølge af de mere specialiserede kurser, for eksempel for kontaktpersoner. Landsforeningen afprøver for tiden et nyt kursuskoncept kaldet Kort om ledelse en række aftenkurser af halvanden times varighed, som udbydes rundt omkring i landet. Disse kurser er gratis, hvilket de øvrige af Landsforeningens jævnligt tilbagevendende kurser som noget nyt fra 2015 også er. Er man interesseret i en mere grundig indføring i kunsten af lede, må man afsøge det generelle kursusmarked eller bestille et specialkursus hos Landsforeningen, hvilket i begge tilfælde vil indebære en udgift for menighedsrådet. Alle menighedsråd burde have en fast post Når ledelsen er ukendt 10 procent af alle deltagerne i undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø (gennemført i november 2012) ved ikke, hvem personalelederen i sognet er. Af kirkefunktionærerne må andelen dog antages at være endnu højere. Omkring en fjerdedel af deltagerne er nemlig præster, som også har besvaret dette spørgsmål, og det er næppe præsterne, der har svaret ved ikke. Dertil kommer, at et par procent af de øvrige deltagere har valgt svarmuligheden en anden og derefter (i form af fri tekst, jf. nedenfor) har givet udryk for, at en formelt organiseret personaleledelse reelt ikke eksisterer i sognet. Dermed er der basis for at sige, at det rundt regnet er hver syvende (godt 14 procent) af kirkefunktionærerne, der har en meget uklar oplevelse af sognets ledelsesforhold. I sin rapport fra undersøgelsen opsummerer Oxford Research det sådan her: En betragtelig andel ansatte ved ikke, hvem deres leder er, eller oplever, at lederen ikke udfylder sin rolle. Dette er centralt i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, da det bliver meget svært at håndtere samarbejdsvanskeligheder, faglige uenigheder, uklarheder, personligt arbejdspres eller blot koordination af det daglige arbejde. Velvidende at ledelse kan udøves på mange måder, er og bliver ledelse nøglen til at håndtere de årsager, der ligger bag et dårligt psykisk arbejdsmiljø. HVEM TAGER ANSVAR? I PO-bladet fra december 2014 er der på side 10 et skema, hvor man blandt andet kan sammenligne en række besvarelser fra ved ikke -gruppen med besvarelserne fra dem, der godt kender til en kontaktperson, der leder personalet. Heraf fremgår det eksempelvis, at i den første gruppe oplever kun en tredjedel, at menighedsrådet prioriterer trivslen i sognet, hvorimod næsten halvdelen af den anden gruppe har den oplevelse. Og igen: i den første gruppe oplever mindre end halvdelen, at der bliver taget ansvar for, at det psykiske arbejdsmiljø er i orden, mens tre fjerdedele af den anden gruppe har den oplevelse. Helt overordnet har ved ikke -gruppen en vurdering af deres psykiske arbejdsmiljø, som er ca. 15 procent ringere end dem, der kender deres kontaktperson når man altså behandler tallene som fremlagt i PO-bladets december-nummer side (se i øvrigt også boksen på side 14 i det nummer, hvor de ledelsesmæssige forskelle mellem land og by fremlægges). LEDELSES-KAOS Her følger nogle eksempler på frie besvarelser af spørgsmålet om, hvem der leder personalet: Kontaktpersonen skulle jo være det, men udfører ikke arbejdet. Ingen, vi leder os selv hver især. Alle i menighedsrådet mener, de er ledere af personalet! Der hersker for tiden en temmelig kaotisk tilstand. Ingen er daglig leder. Virker som om det er menighedsrådsformanden, kontaktpersonen udviser ikke lederegenskaber. (Kilde: ikke-offentliggjorte datakryds og besvarelser fra Oxford Research) Organist.org 1/

14 TEMA på budgettet, der hedder uddannelse, mener Inge Lise Pedersen. EN ARBEJDSPLADS MED SÆRHEDER I spørgeskemaundersøgelsen fra 2012 giver hver syvende af de deltagende kirkefunktionærer udtryk for, at de enten ikke ved, hvem der er deres daglige leder, eller at der reelt ikke er nogen daglig ledelse i sognet. Samtidig peger tallene på, at netop disse medarbejdere har et markant dårligere psykisk arbejdsmiljø end gennemsnittet. Og som PO-bladet beskrev i december 2014, har den store gruppe af medarbejdere, der kender kontaktpersonen som deres personaleleder, til gengæld et psykisk arbejdsmiljø, som overordnet svarer til arbejdsmiljøet i sogne med en ansat daglig leder i øvrigt på højde med niveauet for arbejdsmarkedet generelt. Dermed hælder undersøgelsens resultater til, at kontaktpersonordningen kan fungere godt som ledelsesform. Men ikke altid gør det. Når det gælder den overraskende store gruppe, som i undersøgelsen svarer ved ikke til spørgsmålet om, hvem deres leder er, mener Inge Lise Pedersen, at tallene skal læses med visse forbehold. Jeg synes, besvarelserne her er svære at fortolke. Men det siger i høj grad noget om den kirkelige arbejdsplads særheder. Og jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om de pågældende medarbejdere overhovedet ønsker at have mere leder, end de har? Når vi nu ved, at der, specielt i de små landsogne, er en tendens til selvledelse, må procentdelen af de ansatte, der ikke har brug for en leder, være tilsvarende større, siger hun Inge Lise Pedersen tilføjer, at det faktum, at præsten under gudstjenester og kirkelige handlinger har instruktionsbeføjelser over de kirkefunktionærer, som medvirker men ellers ikke er leder for dem måske kan gøre nogle ansatte usikre på hvem, der er deres leder. TYDELIG KOMMUNIKATION De forhold fritager dog ikke menighedsrådet for sit ledelsesansvar. Præmisserne for, at kontaktpersonordningen kan fungere 100 procent tilfreds stillende for alle parter, er, at der er lavet en ordentlig aftale i menighedsrådet omkring kontaktpersonens beføjelser. Og så skal resten af menighedsrådet i øvrigt lade være med at blande Klarhed om ansvarsfordelingen På folkekirkens intranet, Den Digitale Arbejdsplads, ligger der en grundig vejledning til kontaktpersonfunktionen. Under overskriften Tjenstlige forskrifter og instrukser slår vejledningen fast: Det er en væsentlig regel, at det alene er kontaktpersonen (udover præsten i visse tilfælde), der kan give de ansatte tjenstlige forskrifter og pålægge de ansatte at udføre bestemte opgaver eller påtale mangler ved deres arbejde. Det er vigtigt, at alle i menighedsrådet følger denne regel, så de ansatte ikke føler, at alle i menighedsrådet vil blande sig i deres udførelse af arbejdet. Det er derfor også vigtigt, at kontaktpersonen løbende følger med i, hvorledes de ansatte udfører deres arbejde. Vejledningen kan findes på Den Digitale Arbejdsplads under Håndbøger > Vejledning i menighedsrådsarbejde > Enkeltposter og udvalg. 14 Organist.org 1/2015

15 TEMA sig i kontaktpersonens arbejde, understreger Inge Lise Pedersen. Også Poul Langagergaard ser alvorligt på det ledelsestomrum, der tilsyneladende be- inder sig nogle af landets sogne. Hvis så mange af medarbejderne ikke kender deres leder, kan man virkelig tale om, at menighedsrådet har svigtet sin opgave. De må stille op til personalemøde, og fortælle medarbejderne om hinandens roller. Og så må kontaktpersonen rejse sig op, præsentere sig og fortælle om sine forventninger til samarbejdet. For man svigter alle parter, hvis det ikke er tydeligt for alle, hvem der er lederen, slutter han. KURSER I KIRKELEDELSE HAR VANSKELIGE KÅR Landsforeningen af Menighedsråd har ind til videre måttet nedtone sine ambitioner om at tilbyde kontaktpersoner mulighed for at arbejde med sig selv som leder. For ansatte daglige ledere er det dog lettere at få en målrettet opkvali icering. Af Filip Graugaard Esmarch I det enkelte menighedsråd er det ikke altid praktisk muligt at udpege en kontaktperson med de kompetencer, en god leder har brug for. Men så må den næstbedste løsning være at sende den valgte kontaktperson på kursus. Sådan kan man opsummere overvejelserne i en betænkning fra Kirkeministeriet (se boksen s. 17). Landsforeningen af Menighedsråd har da også udbudt lere kurser for kontaktpersoner med skiftende held. Organisationens hidtil eneste bud på et kursus i mere grundlæggende udvikling af ledelseskompetencer faldt dog til jorden på grund af manglende interesse. Tilbage i slutningen af 00'erne tog Copenhagen Business School initiativ til en uddannelse i kirkeledelse henvendt til både præster og menighedsrådsmedlemmer. Her var der tilstrækkelig interesse, men uddannelse måtte lukke igen som følge af omlægninger. Når det gælder egentlige efteruddannelsesmuligheder i kirkeledelse, er der derfor i øjeblikket kun Teologisk Pædagogisk Centers tilbud, og det er forbeholdt de ansatte ledere. LÆR MUS PÅ 1 TIME Hos Landsforeningen af Menighedsråd har man oplevet god efterspørgsel på kurser, som introducerer de regler og procedurer, man har brug for at kende til som kontaktperson. Derimod har interessen for et egentligt ledelseskursus været langt mindre. Efter hvert menighedsrådsvalg tilbyder Landsforeningen nogle introduktionskurser for nye kontaktpersoner, og her oplever organisationen stor efterspørgsel. Desuden har der de senere år været mere speci ikke kurser i emner som lønforhandling og MUS. Eksempelvis blev der i årene udbudt et MUS-kursus af 4½ times varighed (med Poul Langagergaard som underviser), men det blev derefter indstillet. Landsforeningen lancerede dog i efteråret sit nye Kort om ledelse"-koncept med ti forskellige minikurser, og her indgår MUS som Organist.org 1/

16 TEMA et af emnerne. Der er på kurserne i foråret afsat 1½ time til at lære at bruge dette centrale ledelsesredskab. Blandt de øvrige emner er systematisk arbejdsmiljø og håndtering af personalesager, igen med 1½ time afsat til hvert emne. Formanden for Landsforeningens personaleudvalg, Lone Wellner Jensen siger til Menighedsrådenes Blad i december 2014, at hun på trods af en noget svingende tilslutning betragter denne nye kursusform som den rigtige model: De korte kurser ( ) er blevet til i erkendelse af, at menighedsrådsmedlemmer er travle mennesker, som enten er i job eller som pensionister er engageret i mange ting. OVERVEJER NY UDDANNELSE Tilbage i marts-april 2010 forsøgte Landsforeningen sig med et tredages ledelseskursus. Det blev udbudt som et grundigt annonceret pilotprojekt i samarbejde med AMU Nordjylland. Kurset ( ) har til formål at give deltagerne en forståelse for ledelse og ledelsesmæssige udfordringer samt introducere værktøjer og metoder til, hvordan samarbejdet mellem menighedsrådet og kirkens personalegruppe kan styrkes, hed det i præsentationen af kurset, som skulle kombinere teori og praksis og blandt andet sætte deltageren i stand til at vurdere sin egen ledertype og formåen som leder. Kurset blev a lyst på grund af for få tilmeldte, oplyser udviklingschef i Landsforeningen Flemming Vium Nielsen. De seneste år har Landsforeningen så valgt en anden strategi i forhold til udvikling af ledelseskompetencerne hos medlemmerne: Målrettede tilbud om konsulentydelser til menighedsråd med et udviklingsprojekt, som blandt andet kan handle om kirken som arbejdsplads. En betydelig del af efterspørgslen på dette område vedrører ledelse. Og det er et efterspurgt tilbud, fortæller Flemming Vium Nielsen. Samtidig er der visioner om et nyt og ambitiøst forsøg med med undervisning i ledelse: I forbindelse med at Landsforeningen arbejder på at blive en arbejdsgiverorganisation har vi overvejelser om at etablere en modulopbygget lederuddannelse, afslører han. KIRKELEDELSE HOS CBS Hvis man som kontaktperson har styr på de regler og procedurer, man skal kende, men har et ønske om at styrke sine generelle ledelseskompetencer, så må man dog i øjeblikket kigge langt efter målrettede kurser/efteruddannelser i kirkeledelse. Center for Diakoni og Ledelse Filadel ia udbyder i samarbejde med Københavns Erhversakademi en diplomuddannelse i diakoni og ledelse. Den falder med sit element af diakoni naturligt inden for det kirkelige område, men retter sig ikke speci ikt mod kirkelige arbejdspladser. Det sidste gjorde derimod en uddannelse i kirkeledelse, som selveste Copenhagen Business School tog initiativ til tilbage i 2007 og udbød i samarbejde med professionshøjskolen UCC i København i årene som moduler i den generelle diplomuddannelse i ledelse. Omfanget af uddannelsen svarede til 30 procent af et års fuldtidsstudium. Der var cirka 40 deltagere på modulerne, både præster som skulle have ledelsesansvar og menighedsrådsmedlemmer, fortæller che konsulent Peter Rod, som var med til at udvikle uddannelsen. I 2009 resulterede trepartsforhandlinger- 16 Organist.org 1/2015

17 TEMA ne imidlertid i en større ændring af studieordningen for Diplomuddannelse i ledelse, da der var et ønske om at justere på opbygningen af de kompetencegivende uddannelser for offentlige ledere. Og kirkelederuddannelsen kunne ikke videreføres inden for de rammer. FOLKEKIRKEN VIL IKKE DANSE Efterfølgende har vi forsøgt at samarbejde med Pastoralseminariet om at designe en kompetencegivende lederuddannelse. Men Kirkeministeriet har ønsket særligt tilrettelagte kurser for ledere i kirkelige organisationer. Disse kurser har det ikke været mulighed for at koble med en formel kompetencegivende diplomuddannelse i ledelse, konstaterer Peter Rod. I folkekirkens eget regi har der på Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster i en årrække været udbudt et Grundkursus i folkekirkelig ledelse. Det er for ansatte i folkekirken, som ønsker at klæde sig på til eller allerede er blevet udpeget til en stilling som daglig leder. Det oplyser lektor Povl Götke, der sammen med konsulent Kirsten Moesgaard underviser på kurserne. På kurserne har der været lest præster, men der har også altid været andre kirkeligt ansatte, fortrinsvis kordegne. Vi har løbende justeret kurset efter behov. I øjeblikket består det af et grundkursus på en uges varighed og et opfølgningskursus på tre dage, i begge tilfælde som internatkurser i Løgumkloster., fortæller han. UNDGÅ TILFÆLDIGHEDER Et kirkeministerielt udvalg afsluttede tilbage i juni 2007 arbejdet med en omfattende betænkning om folkekirkens lokale økonomi, hvori der er medtaget et afsnit om menighedsrådenes ledelsesopgaver: Det er vigtigt at undgå, at det er tilfældigheder, der afgør, hvordan ledelse udmøntes i sognet. Ved at de inere, hvilke kvali ikationer og kompetencer der er vigtige for ledelsesopgaven, kan menighedsrådet formulere kravene til den daglige ledelse, inden en sådan udpeges. (...) I den nuværende ordning skal kontaktpersonen hvis denne er beskæftiget tage fri fra arbejde for at kunne opretholde alle forpligtelserne. En undersøgelse af kontaktpersonhvervet viser, at det kan være svært at få valgt en kontaktperson, som både er ajour med forholdene på arbejdsmarkedet og samtidig kan bruge den fornødne tid på hvervet. I en række tilfælde står valget mellem et rådsmedlem med den fornødne tid, som har svært ved at sætte sig i respekt blandt medarbejderne, og et rådsmedlem, som kan sætte sig i respekt, men ikke har den fornødne tid som følge af sin fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Menighedsrådet kan her beslutte, at den pågældende, hvad enten det er en valgt eller ansat, får den nødvendige efter- og videreuddannelse (Kilde: Folkekirkens lokale økonomi, Kirkeministeriet august 2007, side 53). Organist.org 1/

18 ANMELDELSER NANA RØMER DORPH-PETERSEN ÆBLESKUD 10 danske salmer RAVNENS FORLAG Nana Rømer Dorph-Petersen Æbleskud 10 danske salmer Ravnens forlag 130 kr. via ravnensforlag.dk Nana Rømer Dorph-Petersen har de senere år udgivet en række digtsamlinger, og nu forsøger hun sig for første gang med salmer. Hun har selv komponeret melodierne til de ti salmer i Æbleskud 10 danske salmer og har udgivet dem på sit eget forlag. Det er meget fine salmer. Nogle klinger lidt gamle: Når Jesus lar dig slippe kunne f.eks. sagtens være skrevet af Nebelong. Harmonisering og klaversatser er lavet af Gunver Rosenkrantz Rieber, tidligere organist ved Frederikskirken i Aarhus. Det er gedigent organistarbejde, som fint understøtter melodierne, og flere steder, som f.eks. i anden linje af Træet stråler i vor stue, er klaversatsen endog yderst delikat. Salmen Der er ingen kærlighed i mig fremstår dog selvudslettende dyster. Jeg kunne godt tænke mig, der havde været en lysere harmonisering i sidste linje til at understrege det lys, der findes i teksten. MORGENSANGE? Flere af melodierne har en stor ambitus, og ligesom i den seneste udgave af Højskolesangbogen har højdeskrækken fået udgiveren til at lægge salmerne dybt meget dybt. Flere gange skal man runde det dybe G, og det er toner, jeg kun har til rådighed før kl. 8 om morgenen. Teksterne i Æbleskud har en barnlig naivitet over sig; Ordene er simple, rimene til at finde ud af, der er mange ordbilleder og associationer, der serveres uden umiddelbar tekstlig refleksion eller sammenhæng. Teksternes meget personlige præg, og at de emnemæssigt skyder med spredehagl, kan måske gøre dem vanskelige at integrere i en almindelig gudstjeneste. Men muligvis kan en god prædiken efterfølgende sætte dem ind i rette kontekst. Brian Stenger Poulsen INDERLIGHED OG OPFINDSOMHED Æbleskud er en meget interessant udgivelse, da man kan mærke den inderlighed, der ligger til grund for melodiernes tilblivelse. De kommer fra hjertet, som man siger. Det er følsomt og intenst, ikke altid lige logisk, konsekvent og gennemtænkt sådan er det med hjerter. Og ind imellem har hjertet været på æbleskud i andres haver: I I kirkens grav blir lyset tændt er første linje lånt fra Henrik Fibiger Nørfelts melodi til Vi kommer til din kirke, Gud, i Gennemtrængt af kærlighed er første linje en upunkteret version af Weyses Dagen går med raske fjed og i Gud, jeg er i dine hænder er de to første linjer skrevet over Oscar Petersons Hymn to freedom. Generelt er salmerne dog skrevet med stor opfindsomhed og er meget forskellige i deres udtryk. Janne Wind Popsalmer Edition Wilhelm Hansen 199 kr. på webshop.ewh.dk Salmesangen trænger til et alvorligt facelift skriver sanger og korleder Janne Wind i sin indledning til Popsalmer: Nye melodier til 24 kendte salmetekster af B.S. Ingemann. Hun vil med sin udgivelse puste liv i de unges lyst til at synge med til morgensamlinger og konfirmandundervisning. De eksisterende melodier er for svære og for fremmede i tonesproget for unge mennesker, der skal finde sangglæden. 18 Organist.org 1/2015

19 ANMELDELSER Og vi mangler også noget at supplere de eksisterende konfirmandhits som Linedanser og Livstræet med. Med Ingemanns lyse og letforståelige tekster er det ramt virkelig godt i plet, og bogen bærer præg af en seriøs og dybdegående tilgang til projektet med rigtig meget relevant og god information. Sangene er gennemprøvede af lærere og elever på Ryslinge Høj- og Efterskole, og materialet emmer af inspiration, glæde, i ørefaldenhed og naturlighed. Man får simpelthen lyst til lige at spille dem én gang til, og det gælder alle sangene. Med det charmerende faktum, at de er opstået i de selvsamme lokaler, hvor Thorvald Aagaard satte musik til Grundtvigs tekster, skulle man forledes til at tro, at der bor en muse, der er vågnet her 100 år efter. LETLÆRTE MELODIER Selvom sangene har den samme ånd over sig, varierer de tilpas forfriskende i tonesprog og stemninger med inspiration fra forskellige verdensdele. Inden for hver stilart er der bevaret en genkendelighed så man hurtigt får en fornemmelse af fraser, melodi, rytmer og spring. De fleste vil kunne hænge på allerede i andet vers. Det er svært at udvælge en favorit. Det skulle lige være Morgenstund har guld i mund der klinger i ørerne længe efter med den flydende bossanova melodi, der elegant løftes op i tre tonearter og slutter hjemme igen. Melodien I fjerne kirketårne hist er også meget smuk og næsten majestætisk. Bliv hos os, når dagen hælder er med sin rolige melankolske folketone langt mere syngevenlig og tekstnær end den, der står i salmebogen. Den vil være velegnet til begravelser og aftengudstjenester. BRED ANVENDELSE Noderne er gennemarbejdede i en god opsætning og formatet bredt. Alle sange er med udskrevet klaverakkompagnement og gode, stilsikre akkorder. Sammen med noden fås et lille sanghæfte i A6-format med tekster og melodi. Størrelsen på noder og tekst er dog i så lille en størrelse, at jeg vil anbefale en version i A5, så vi unge over 40 kan se, hvad der står. Alle sangene kan høres på Udgivelsen byder på rige muligheder for anvendelse både til fællessang, børnekor, voksenkor og solistiske indslag til forskellige lejligheder. Hermed ønskes en syngende velkomst til popsalmerne i skoler, kirker og danskernes hjerter. Claus Præstholm Tolv af de bedste Dansk Sang 180 kr. på dansksang.dk Christina Funch Mellgren Samlingen Tolv af de bedste er et udsnit af over 100 salmer, som salmedigteren Claus Præstholm har skrevet i løbet af de seneste ca. 15 år. Han er teolog af hjertet, ikke af uddannelse. En salmedigter, der ikke tilhører nogen kirkefløj, men ser sig selv fast forankret i lydhørhed og sund skepsis. En salmedigter, der med hans egne ord altid som en slangehvisken hører spørgsmålet: Kan man skrive gode salmer uden at være teolog?. Det beviser Claus Præstholm med samlingen her, at man bestemt godt kan. Og omvendt skal en god salme være til at forstå, også selvom man ikke er teologikyndig men jo gerne med flere lag, der lukker sig op efterhånden som man bliver mere og mere kendt med kirkens sprog og budskab. Af denne samlings 12 salmer har især fire af dem gjort indtryk på mig. DÅB, VIND OG BØN Dåben er at fejre. Båret af en velfungerende melodi af Erling Lindgren, der kan kunsten på en gang at komponere enkelt, genkendeligt og helt nyt, er det en helstøbt salme. Dåben forklares kort og præcist og er et fint bud på en moderne dåbssalme. Organist.org 1/

20 ANMELDELSER < En kølig, frisk og svovlsart vind. Denne tekst, som jeg først læste uden at forholde mig til melodien, ramte mig lige i hjertekulen. En meget stærk tekst, som Hans Holm har skrevet melodien til. Generelt holder jeg meget af Hans Holms tone, men jeg må sige at lige til denne her skulle det efter min mening have været en helt anden type melodi, og Hans Holms fine melodi skulle have haft en helt anden tekst. De øvrige melodier Hans Holm bidrager med til hæftet fungerer fint sammen med teksterne. Vor Far, vi be r, er en udgangsbøn, som tidligere har været udgivet af FRIK. Melodien er bygget op som vekselsang, men harmonisk gennemkomponeret, og gik rent ind hos den gruppe modne damer jeg har afprøvet den med. Til steder, hvor man ønsker at forsøge sig med nye måder at holde gudstjeneste på, er dette et rigtig godt bud, som får mig til at ønske, at der kunne vokse en hel menigheds- venlig liturgi ud af dette vellykkede samarbejde imellem CP og komponisten Torben Aas Kjær. NEDADGÅENDE OKTAVSPRING Vi må ind under kildernes skæppe, er en salme, der får mig til at udbryde: JA det er dét, vi må! Den slår en dør op, på én gang både imod starten på det hele og mod noget helt nyt. Melodien er en af de rigtig gode fra Jens Nielsens hånd, melodisk, sangbar og med et vovet, men virkningsfuldt nedadgående oktavspring midt i det hele. En melodi, der har den iørefaldenhed, fremdrift og vovemod, der kan bære tekstens budskab ud over rampen. Alle melodier er noteret med melodilinje og becifring. Som altid hos Dansk Sang er det professionelt og brugervenligt sat op, og forlaget bør roses for at gå ind i arbejdet med at forny den danske salmetradition. Lykke Dahl Chetronoch Kim Sjøgren Julekoncert 2015 Det er snart jul - igen, igen! Du kan allerede nu booke en dejlig julekoncert med Kim Sjøgren til din kirke julen Kim er en fantastisk blanding af en virtuos musiker og en lun jyde så der venter publikum en helt særlig oplevelse med musik og julehygge af højeste karat. Pressen skrev: Med sig på klaver har han pianisten og organisten Bjørn Elkjer der ligesom Kim dyrker den legende og improviserende tilgang til musikken. Koncerten kan enten bookes til et fast honorar eller på døren så kirken ikke står med det økonomiske ansvar. I begge tilfælde hjælper vi med plakater, billetter, pressemateriale m.m Hvis ovenstående har vakt din interesse kan du uforpligtende kontakte Bjørn Elkjer på tlf.: eller på mail: bjorn@elkjermusik.dk 20 Organist.org 1/2015