Kvalitetsmål i den. - med fokus på industrialiseret byggeri. arkitektoniske designproces. Kasper vibæk Jensen og anne Beim

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsmål i den. - med fokus på industrialiseret byggeri. arkitektoniske designproces. Kasper vibæk Jensen og anne Beim"

Transkript

1 Kvalitetsmål i den arkitektoniske designproces - med fokus på industrialiseret byggeri Kasper vibæk Jensen og anne Beim cinark- Center for Industriel Arkitektur Kunstakademiets Arkitektskole

2 cinark Omslagets bagside Lundgaard og Tranberg Arkitema ONV og Scanibyg Baumsclager & Eberle Forfatterne undersøger i denne pilotrapport det arkitektoniske potentiale, der ligger i anvendelsen af moderne industrialiserede processer. Fokus er arkitektonisk kvalitet. Hvordan defineres dette begreb? I hvilken udstrækning anvendes det bevidst blandt praktiserende arkitekter og designere? Og endelig: hvilke strategier indgår i produktionen af industrialiseret arkitektur for at opnå specifikke mål? Gennem detaljerede interview med danske og udenlandske arkitekt- og produktionsvirksomheder, belyses forskellige holdninger og strategiske arbejdsprocesser indenfor emnet og fire tilgange til handling præsenteres i en teoretisk model. Vandkunsten Willa Nordic Projektet har flere mål: a) at indsamle viden om faktiske designstrategier anvendt af arkitekterne; b) at hjælpe tegnestuer med at identificere de særlige karakteristika og metoder, der er på spil i arbejdet med arkitektonisk kvalitet i en industriel kontekst; c) at bidrage til en generel debat om kvalitet i industriel arkitektur. MVRDV CF Møller Holgaard Arkitekter

3 Tekst på omslagets inderflap c kvalitetsmål i den arkitektoniske designproces Nye teknologiformer har i dag ændret byggesektoren og udfordrer den traditionelle arkitektoniske designproces. Industriel fremstilling og IT-teknologi, som begge implicerer et præcist planlagt input og et forudsigeligt output kommer tilsyneladende i konflikt med den gængse opfattelse af, hvordan man skaber arkitektonisk kvalitet og strider i udgangspunktet mod designprocessens iterative natur. Sammenhængen og kvaliteten af vores byggede miljø bringes i fare, hvis ikke arkitekten anerkender disse ændrede forhold og formår at forme dem til nye muligheder. Et af udgangspunkterne for indeværende forskningsprojekt er, at der er behov for bedre strategiske værktøjer i designprocessen. Dette kræver en øget bevidstgørelse omkring, hvordan arkitekter rent faktisk arbejder, samt et fælles sprog indenfor byggebranchen omkring arkitektonisk kvalitet. En teoretisk model bestående af fire tilgange til handling præsenteres som et analyseværktøj i forhold til at kortlægge måder, hvorpå virksomhederne faktisk forsøger at kontrollere designprocessen (strategier) og slutresultatets kvalitet (mål). Tilgangene indeholdt i modellen er: den pragmatiske, den akademiske, managementtilgangen og den konceptuelle tilgang. hver af disse repræsenterer en forskellig strategi sammen med et sæt dikotomier. Dikotomierne er: projekt vs proces orientering, arkitekturen som en autonom vs. betinget disciplin, innovative vs. evolutionære arbejdsmetoder og intuitiv vs. eksplicit vidensopsamling. Test dig selv: Hvor placerer du eller din virksomhed sig, og stemmer det overens med, hvor du eller I gerne vil hen? Er der områder inden for de enkelte tilgange, der helt mangler og er der i givet fald tale om et bevidst fravalg? De deltagende virksomheder i forskningsprojektet er: MVRDV For der er a stræ ner arki Gen pro bejd en t Pro anv lige kva i ind Arkitema, Baumschlager & Eberle Architekten C.F. Møllers Tegnestue Holgaard Arkitekter Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma MVRDV ONV Arkitekter Scandibyg Tegnestuen Vandkunsten Willa Nordic

4 Tekst på omslagets inderflap ål i den toniske proces - med fokus på ialiseret byggeri cinark er center for industriel arkitektur CINARK (Center for Industriel Arkitektur) er oprettet som en integreret del af Institut for Teknologi ved Kunstakademiets Arkitektskole. Målet med centeret er at styrke skolens, uddannelsens og fagets forståelse og udnyttelse af det arkitektoniske potentiale der ligger i det industrialiserede byggeri og i den design- og videnbaserede byggeindustri. Med CINARK vil Arkitektskolen udvikle de arkitektfaglige kompetencer i forhold til byggeriets industrielle tilblivelsesproces. Industriel Arkitektur er her defineret i bred forstand, lige fra udvikling af komponenter, byggesystemer og processer til det endelige bygningsværk, og diskussionen af dets arkitektoniske og samfundsmæssige værdi. Overordnet har CINARK til opgave at indkredse, analysere, revidere og formulere de særlige begreber, væsenstræk, metoder, processer og produkter, som kendetegner fagområdet Industriel Arkitektur, med henblik på at afklare grundlæggende forhold såvel som at pege på aktuelle problemstillinger og udviklingspotentialer. CINARK varetager specifikke forsknings- og undervisningsmæssige opgaver med henblik på at styrke, at arkitektoniske kvaliteter bliver videreført og udviklet i et nutidigt, innovativt, industrialiseret byggeri. Vores ønske er, fortsat at fastholde en åben, men også nuanceret kritisk diskussion af de faktorer, som sikrer de arkitektoniske muligheder i en industrialiseret kontekst.

5 Kvalitetsmål i den arkitektoniske designproces - med fokus på industrialiseret byggeri Kasper Vibæk Jensen og Anne Beim CINARK- Center for Industriel Arkitektur Kunstakademiets Arkitektskole

6 INDHOLD Kvalitetsmål i den arkitektoniske designproces Kasper Vibæk Jensen og Anne Beim Lay-out: Anne-Mette Manelius, CINARK Fotos: Som angivet Illustrationer: forfatterne, hvor intet andet er angivet ISBN: c CINARK, Kunstakademiets Arkitektskole 2006

7 Indhold Introduktion Baggrund - Industrialiseret byggeri og arkitektonisk kvalitet Problemfelt Begrebsafklaring Handlingsmodel - Fire handlingstilgange Udvælgelseskriterier - Tegnestuer og Husproducenter Cases - introduktion A: Per Feldthaus, Arkitema B: Lone Wiggers, C.F. Møllers Tegnestue C: Lene Tranberg, Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma D: Jan Albrechtsen, Tegnestuen Vandkunsten E: Carsten Holgaard og Mads Layborn, Holgaard Arkitekter F/G: Søren Rasmussen, ONV Arkitekter og Jesper Hoffman, Scandibyg H: Mathias Hjälmeby, Willa Nordic I: Carlo Baumschlager, Baumschlager & Eberle J: Jacob van Rijs, MVRDV Diskussion - Kvalitetens vilkår i industriel kontekst Formidling Metodekritik Litteraturliste Bilag Spørgeguide Making Conscious the Process of Industrialised Architectural Design (Resumé) Strategies for Value in the Process of Industrialised Architectural Design (Resumé) Forming Core Elements for Strategic Design Management (Resumé) Defining Strategic Design Precesses among Practising Architects (Resumé) Skulle det være en Foster eller en Toyota? (Resumé) Designstrategi og Arkitektonisk Kvalitet i det Industrialiserede Byggeri (Fuld artikel) Kursus/Workshop: Procesdesign - Designstrategi (Kursusprogram)

8 Introduktion

9 Introduktion Dette projekt tager afsæt i en ny industriel udvikling af byggeriet som pågår i disse år og som der arbejdes med på forskellig vis i praksis, blandt videninstitutioner og i byggeriets forskellige brancheorganisationer En række centrale spørgsmål i den forbindelse trænger sig på: Er den traditionelle arkitektrådgiver - generalisten som sidder for bordenden, hende som samler og styrer projektet og som skaber arkitektonisk helhed - passé i den ny industrielle kontekst? Eller indgår den moderne arkitektrådgiver derimod som en ligestillet part i integrerede design- og udviklingsprocesser sammen med andre faggrupper og aktører i byggebranchen når det gælder industrielt orienterede projekter? Vil arkitekten få rollen som specialist når hun indgår i industrielle udviklingsforløb idet de ofte kræver specialviden som er nødvendig at mestre på designniveau? Set i lyset af disse mulige udvliklingsscenarier er den klassiske arkitektoniske design- og projekteringspraksis, hvor arkitekten ikke nødvendigvis behøver at specificere de kvaliteter der arbejdes med, under pres. De nye samarbejdsformer og fremstillingsvilkår stiller stadig højere krav til præcise definitioner af de værdier og kvaliteter som tænkes indarbejdet i byggeriet og til hvordan de kan indfries.

10 Introduktion Formål Med udgangspunkt i en række danske såvel som udenlandske tegnestuers projektpraksis og fem produktionsvirksomheders industrielle bygningskoncepter (en dansk, en svensk og tre japanske), har projektet til formål at undersøge kvalitetsmål/-normer og hvordan de anvendes i forhold til den arkitektoniske designproces. På den baggrund undersøger projektet om det er muligt at formulere forskellige strategier eller anvende særlige metoder til at opnå bestemte kvalitetsmål, hvordan arkitekterne i højere grad kan gøre sig bevidst om deres arbejdsmetoder og disses betydning for de resultater som i givet fald opnås og sidst men ikke mindst hvilke kvalitetsbegreber som er vigtige at fastholde og som kræver særlig opmærksomhed i en industriel kontekst. Arkitektoniske kvalitetsparametre som bl.a. er blevet fremhævet af de deltagende parter er: - Materialer, Lys og udsyn, Detaljering - Teknisk kvalitet, Miljørigtighed - Skala, Stedslighed, Helhed - Originalitet (kunstnerisk), Koncept, Ærlighed/aflæselighed, Fleksibilitet - Økonomi Projektet udleder generelle karaktertræk på tværs af casene såvel som væsentlige forhold hvad angår kvalitetskrav, metoder og designstrategi i de enkelte projekter bliver trukket frem og diskuteret. På den baggrund er det muligt at afdække hvilke tektoniske mønstre (formintentioner og designmetoder som angår bygningens fysiske gestalt) der manifesterer sig i fremstillingen af arkitektur - ved anvendelse af nye materialer, komponenter, systemer, teknologier og processer i byggeriet. Dette behandles dog ikke som et særskilt tema i analysearbejdet, men kan udledes af diskussionerne i perspektiveringsnotatet. Projektet relaterer til KA s forskningsindsats på området, Industrialiseret arkitektur, som beskrives i Forskningsplan Her er det fremhævet at: En styrket forskning i industrialiseret arkitektur skal sikre, at de fornemste traditioner og den deraf relaterede arkitektoniske kvalitet bliver videreført og udviklet i en nutidig innovativ industrialiseret arkitektur. Og at: Med Center for Industriel Arkitektur vil skolen styrke dialogen mellem arkitekter og producenter i forskning og undervisning og udnytte det arkitektoniske potentiale der ligger i den industrialiserede byggeindustri. Hvad angår sidstnævnte, har projektet (via publicering) allerede vakt interesse hos flere større tegnestuer som har rekvireret artiklen: "Designstrategi og Arkitektonisk Kvalitet i det Industrialiserede Byggeri"

11 Introduktion til interne strategiseminarer i virksomhederne. Projektgruppen har desværre ikke haft ressourcer til at følge op på denne del, men har haft drøftelser med Efteruddannelsessekretariatet på KA om evt. udvikling af et efteruddannelsestilbud med afsæt i de handlingsmodeller som er udviklet i projektet. Målgruppe Projektets målgruppe er henholdsvis arkitektstuderende i kandidatdelen og arkitektvirksomheder. Projektet sigter således mod at opbygge en grundlæggende teoretisk og empirisk viden omkring designstrategier, metoder og specificering af kvalitetsmål, som kan indgå i undervisningen i på landets arkitektskoler. Derudover har det været ønsket med projektet at udpege en række, parametre og modeller som kendetegner den aktuelle arkitektoniske designproces, som i formidlet form kan være med til at øge en bedre faglig selvforståelse blandt arkitekter, (læs: den praktiserende arkitekt som designer og rådgiver). Rapporten henvender sig derudover til professionelle bygherrer (opdragsgivere) som ønsker større indsigt i de arbejdsprocesser og faser, som er forbundet med de indledende faser i et design- eller byggeprojekt. Fremgangsmåde/metode Projektet har været formet som en eksplorativ, empirisk undersøgelse og kan betragtes som en pilotundersøgelse idet der ikke foreligger veldokumenteret forskningsmateriale på området som fokuserer på danske arkitektvirksomheders designstrategier og kvalitetsmål. Undersøgelsens første faser har bestået af litteratursøgning, etablering af teoretisk grundlag, identifikation af relevante arkitekturprojekter/tegnestuer, gennemførelse af bygningsanalyser, granskning af projektmateriale og interview med rådgivende arkitekter. De senere faser omfatter specificering af teoretiske kategorier og processer, identifikation af centrale forhold og udviklingstendenser i den arkitektoniske designproces såvel som beskrivelser af kvalitetsmål, designprocesser og tektoniske mønstre. Der er løbende blevet udarbejdet arbejdsnotater som her er samlet i en pilotrapport. Cases I nærværende projekt indgår 10 cases (interview med udøvende arkitekter og husproducenter) hvor der oprindeligt kun var tænkt 5-7cases. Det har undervejs vist sig nødvendigt at inddrage flere cases for at have et velstruktureret empirisk datamateriale og for at få relevante problemstillinger ordentligt belyst. Virksomhederne er umiddelbart udvalgt efter om de profilerer sig via høje kvalitetsmål i deres projekter og om de arbejder udviklingsorienteret med moderne industrielle

12 Introduktion design- og produktionsprocesser. I den oprindelige projektformulering var det hensigten at tage afsæt i konkrete byggeprojekter som tegnestuerne udvalgte som grundlag for interview og videre analyse. Det viste sig hurtigt at være uhensigtsmæssigt idet virksomhederne definerer kvalitetsmål og designstrategier på tværs af flere projekter, såvel som de forholder sig til udviklingen i byggebranchen i øvrigt. Af den grund har interviewmaterialet, som beskriver både processuelle som produktmæssige overvejelser mv., udgjort det centrale datamateriale, hvor de indhentede/udleverede tegninger og beskrivelser har spillet en sekundær rolle. Medarbejdere Arbejdsgruppen har bestået af forskningsassistent, arkitekt/b.a i sociologi. Kasper Vibæk Jensen, som daglig medarbejder på fuldtid og lektor, arkitekt/phd Anne Beim som har indgået i forskellige delopgaver såvel som stået for projekts ledelse. Lektor, arkitekt Torben Dahl har deltaget i følgegruppens arbejde. Forskningsassistent, arkitekt Anne-Mette Manelius har stået for publikationens og forsidens grafiske opsætning. Følgegruppe Som kvalitetssikring af projektet har der været etableret en følgegruppe bestående af forskere fra relevante forskningsmiljøer. I det forløbne år har der været afholdt 3 følgegruppemøder med stort fremmøde og hvor der er kommet meget godt input både til projektets metodiske såvel som indholdsmæssige overvejelser. Følgegruppen har bestået af følgende personer: Kristian Kreiner, Cand. Merc. PhD, Professor, Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg Charlotte Bundgaard, Arkitekt, Ph.d. Stud., Institut for Arkitektonisk Design, Arkitektskolen i Aarhus, Nørreport 20, 8000 Århus Inge-Mette Kirkeby, Arkitekt PhD, Seniorforsker, Afd. for Energi og Miljø, By og Byg, Dr. Neergaardsvej 15, 2970 Hørsholm Lene Dammand Lund, Adjunkt, Arkitekt, MBA, CINARK, Peter Sørensen, Arkitekt, lektor og Torben Dahl, Arkitekt, lektor, Institut for Teknologi, Kunstakademiets Arkitektskole, Phillip de Langes Allé 10, 1435 København K. Projektets videre liv Projektet foreligger nu som en lang række arbejdsnotater i bearbejdet form,

13 Introduktion hvoraf de mest centrale og kondenserede indgår i denne pilotrapport. Det samlede projektmateriale, som består af 10 transskriberede interview foretaget i perioden fra september til december 2004, arbejdsnotater, følgegruppenotater, projekt- og tegningsmateriale, samt fotodokumentation, indeholder en bred vifte af interessante arkitektfaglige problematikker hvoraf kun en begrænset mængde er behandlet i nærværende projekt. Her har vi primært fokuseret på hvilke kvalitetsbegreber, fremgangsmåder og metoder som anvendes strategisk i den arkitektoniske designproces for at opnå specifikke kvalitetsmål. Det vil sige, at vi først og fremmest har undersøgt den processuelle del og dennes betydning for de resultater, man er i stand til at opnå, frem for tage afsæt i konkrete fysiske løsninger - selve produktet. På den baggrund har vi på CINARK (Center for Industriel Arkitektur) formuleret et efterfølgende projekt: Nye byggesystemer, - koncepter og kvalitet specificering af arkitektoniske kvalitetsparametre, som har til hensigt at angribe kvalitetsdiskussionen fra en produktorienteret synsvinkel, for dermed at se på og analysere de arkitektoniske resultater som affødes af mere eller mindre eksplicitte designstrategier i en industriel kontekst. Dette projekt er ligesom nærværende projekt støttet af Kulturministeriets Forskningspulje og løber fra 1. sept juni Nærværende projekt, Kvalitetsmål i den arkitektoniske designproces, er blevet formidlet undervejs i henholdsvis en artikel i tidsskriftet Arkitekten (apr./05), som en miniworkshop og på kandidatstudiet (mar./05) og som konferencepapers. Hvad angår sidstnævnte er artikler blevet optaget på tre internationale konferencer - designforskningskonferencen Joining Forces i Helsingfors (sept./05), byggeforskningskonferencen, 'CIBW096 Architectural Management ' (nov./05), hvor DTU/Lyngby var værtsinstitution og endelig på arkitekturforskningskonferencen, 'Emerging Research + Design' i Philadelphia (jun./06). Projektet er også fremlagt i en intern forskningskvolloqiumrække (nov./05), afholdt af Institut 1. Yderligere en artikel publiceres i tidsskriftet The Journal og Architectural Engineering and Design Management (efteråret/06). Resultater fra projektet er desuden inddraget i et kursus/workshop (som bygger videre på det tidligere afholdte i apr.). Seminaret indgår i et målrettet undervisningsforløb på kandidatuddannelsen som hedder: EVOLUTION/Ny-industrialisering, (som er finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen og ledet /koordineret af DAC). Her følger kandidatstuderende et særligt tilrettelagt studieforløb (1 års varighed), hvor de bl.a. er i et 3. mdrs. projektophold på udvalgte tegnestuer som arbejder med innovative industrielt orienterede projekter.

14 State of the Art Industrialiseret byggeri og arkitektonisk kvalitet 10

15 Industrialiseret byggeri og arkitektonisk kvalitet Med fokus på den danske byggebranche og arkitekturscene redegør dette kapitel overordnet for i hvilke faglige sammenhænge og på hvilket niveau arkitektonisk kvalitet forsøges formuleret, diskuteret og arbejdet med som vidensfelt. Her beskrives i hovedtræk hvordan arkitektonisk kvalitet i bred forstand er blevet et vigtigt politikområde gennem de senere år. Alligevel er det stadig er et relativt ubeskrevet vidensfelt set i forhold til afgørende forskningsresultater og i forhold til fælles forståelse inden for byggebranchen, såvel som blandt lægmænd og politiske beslutningstagere. At det forholder sig sådan, må betragtes som et stort problem når vi i dag taler om innovation, øget effektivisering og kvalitetsforbedring i byggeriet, idet en tydelig italesættelse og et fælles sprog er nødvendige forudsætninger for overhovedet at kunne samarbejde om fælles mål; her byggeri af høj arkitektonisk kvalitet i en industriel kontekst. På denne baggrund fremhæves i det følgende en række centrale problemstillinger som ligger til grund for forskningsprojektet, og som vi forsøger at analysere og svare på i henholdsvis case-analyserne og i den afsluttende perspektivering. 11 Problemkompleks Øget kompleksitet betinget af en global verdensorden, en fortsat accelererende teknologisk udvikling og industrialisering samt nye informations- og kommunikationsmønstre skaber behov for det enkle og entydige, og for kontrol og forudsigelighed på alle samfundets og tilværelsens niveauer. Samtidig står vi overfor en moderne forbrugerkultur, hvor ønsket om mangfoldige og individuelle løsninger fører til mere nuancerede krav og til variation af produkter og ydelser. Disse generelle samfundstendenser påvirker også moderne arkitektur og udtrykker sig ved, at der stilles stadig højere krav om præcise definitioner af de værdier og kvaliteter, som arkitekten bidrager med. Disse definitioner vedrører funktionelle, tekniske såvel som æstetiske forhold. Arkitekturprojekter bestemmes således i dag af en række kvalitetsnormer og mekanismer, der ikke nødvendigvis referer til et helhedssyn, men som i langt højere grad fokuserer på en række forhold (produktkrav, procesforløb, teknologiudvikling og slutbrugerkrav m.v.), der er løsrevet fra konkrete arkitektoniske projektsammenhænge. Denne samfundsudvikling sætter den arkitektoniske designproces under pres, idet arkitekter traditionelt opererer med kvalitetsparametre som relative størrelser som tager form efter forskellige arkitektoniske problemstillinger og fordi selve designprocessens karakter fordrer at kvaliteter (fysiske egenskaber såvel som symbolske betydninger) fortsat må kunne ændres, varieres og tilpasses

16 Baggrund under projektudarbejdelsen. Det vil sige, at arkitekturprojektet og dermed den arkitektoniske designproces som sådan ikke kan underlægges faste metodiske eller lineære modeller eller kan afkræves specifikke (læs: målbare) resultater. Den arkitektoniske designproces er derimod et skabende udviklingsforløb som nogle gange sker i spring og som kan tage ny retning afhængig af specielle problemstillinger som opstår undervejs. 12 Samtidig med at designprocessens natur bliver udfordret af ønsket om systematiske og kontrollerede processer og resultater, åbner der sig nye muligheder gennem avancerede industrielle produktionsvilkår i byggeriet og via IKT som proces- og projektkoordinerende værktøjer, som måske kan virke frisættende for den arkitektoniske designproces og dermed berige den arkitektonisk kvalitet. Teknologiudviklingen bliver i den grad udråbt til at være et bærende element i en radikal ændring og forbedring af byggeriets processer og styring af produktet byggeri. Der satses således i dag store ressourcer på at tilpasse byggebranchen til en digital virkelighed på alle niveauer 1. For arkitekternes del handler det om anvendelse af visualiseringsværktøjer, som 3D-modeller; konfigureringsværktøjer til produktspecificering, objektbaseret projektering mv., men om digitale redskaber kan forbedre byggeriets problemer og de svære vilkår under hvilke arkitektonisk kvalitet forsøges tilvejebragt i dagens byggeri bliver interessant at følge! I forhold til dette udviklingsscenarium kan der rejses flere kritiske spørgsmål som er væsentlige at forholde sig til og som på forskellig vis knytter sig til kvalitetsbegrebet, designprocessen og den aktuelle industrielle/teknologiske udvikling i byggeriet: Er det muligt at operere med præcise kvalitetsmål/-normer i en designproces der i sit væsen er nyskabende og iterativ? Kan den arkitektoniske designproces udvikles til strategisk metode uden at miste sin syntesedannende dimension? I hvilken grad er det muligt at tilgodese arkitektonisk- og designmæssig kvalitet (helhedssyn) i moderne industrielle bygge- og produktionsprocesser? Er det her muligt at udpege grundlæggende tektoniske mønstre som kan være retningsgivende for en industrielt orienteret arkitektonisk designproces? Det er blandt andet disse spørgsmål som indeværende projekt forsøger at besvare.

17 Industrialiseret byggeri og arkitektonisk kvalitet Arkitektonisk kvalitet - et udyrket politikområde Gennem de senere år har der generelt været øget fokus på kvaliteten af vores fysiske omgivelser. Det gælder både værdien af de kvaliteter der tilstræbes i planlægningen af vores byer, i store private - eller statslige prestigebyggerier og når privatpersoner skal vælge bolig eller designprodukter. Desuden er arkitektur og arkitektonisk kvalitet kommet på dagsorden i forbindelse med forskellige politiske og ministerielle initiativer og ligeledes har faglige organisationer som bl.a. Arkiktektforeningen og FRI leveret en række faglige udspil til diskussionen. Samlet set har det ført til en øget formidling af arkitektur og design og til dannelse af et bredere diskussionsforum med hensyn til, hvad der er af kvalitet og værdi i vores fysiske omgivelser, i byggeriet og som design. Aktuelle eksempler på dette ses f.eks. i oprettelsen af Kulturministeriets Designpulje som støtter Dansk Arkitektur Center, Dansk Design Center og Danish Crafts i udviklingen af en fælles strategi for international markedsføring af dansk design, arkitektur og kunsthåndværk samt professionalisering af erhvervene. Også flere af Fonden Realdanias samt Boligfonden Kubens indsatsområder er rettet mod lignende emner, hvor de bl.a. støtter eksperimenter og realisering af projekter, som vedrører kvalitetsspørgsmålet i byggeriet. 13 Overordnet kan man konkludere at de resultater der er kommet ud af det øgede fokus er: et generelt højere informationsniveau mht. arkitektur og design begreber og diskussioner om arkitektur og kvalitet er blevet mere nuancerede og skærpede diskussioner som vedrører arkitektonisk kvalitet foregår nu i langt bre/ dere kredse blandt byggeriets parter end de hidtil snævert arkitektfaglige. Selvom interessen fortsat er voksende viser der sig alligevel en manglende fælles forståelse og konkretisering af hvad begrebet arkitektur og arkitektonisk kvalitet egentlig dækker over. Begreberne anvendes ofte som noget der alene har med æstetik at gøre som f.eks. designkvaliteter der kan til- og fravælges afhængig af smag og økonomi. Denne opfattelse er især fremherskende udenfor arkitektkredse og kommer f.eks. til udtryk i salgskataloger for nye prestigefyldte boligbyggerier, typehuskataloger og hos store køkkenproducenter. En anden dominerende opfattelse er at kvalitet betragtes som modbilledet på fejl og mangler, hvor et byggeris kvalitet primært bliver målt på byggeteknisk finnish og på holdbarhed og hvor kvalitetskrav kan opstilles som faste, målbare parametre. Lignende synspunkter har også været at finde i forskellige handlingsprogrammer

18 Baggrund fra ministeriel side så som, 'Projekt Hus, Forsøg med udbud af rammeaftaler i alment nybyggeri, og senest i Vision 2020' Byggeri med mening. I de fleste initiativer er der en tendens til at tale om rundt om begrebet arkitektonisk kvalitet ved f.eks. at foreslå nye samarbejdsformer, IKT-løsninger og brugerdreven innovation i byggeriet, men der er for så vidt ikke nogen der har forsøgt at udpege eller beskrive konkrete kvalitetsmål hvad angår arkitektur eller de værdier god arkitektur bibringer samfundet og borgerne. Det skal hertil siges, at det er en vanskelig opgave som fordrer en politisk stillingtagen og -handlekraft, og hvor fokus må være at fremhæve betydningen af den arkitektoniske designproces med ønsket om at kvalificere det endelige resultat. 14 På den baggrund synes der stadig at være et stort behov for at udforske begrebet arkitektonisk kvalitet og for en målrettet og præcis formidling af hvad arkitektur af god kvalitet betyder for den enkelte bruger og for samfundet som helhed både økonomisk, kulturelt og socialt. For at dette skal lykkes er der behov for projekter som støtter en fortsat udvikling af og forskning i de begreber og kvaliteter der skaber værdi i vores byggede miljø og som belyser hvordan disse begreber kan omsættes til fysisk virkelighed læs: velovervejet byudvikling, godt byggeri af høj arkitektonisk kvalitet og efterspurgte, robuste designprodukter. Initiativer i den danske byggebranche I bygge- og boligpolitiske diskussioner bliver der i særlig grad i dag kredset om, hvordan man skaber øget kvalitet i byggeriet, som har værdi for brugerne, hvordan brugerne i højere grad kan inddrages i projektudformning, samt hvordan brugerne kan drive innovation mv. Disse overvejelser tager blandt afsæt i følgende problemkompleks: at brugerne/køberne og de forskellige aktører i byggeriet har forskellige meninger om hvad der er arkitektonisk kvalitet. Når et nyt byggeri skal opføres, beskrives og formidles dets standard og kvalitet primært gennem tekniske tegninger og specifikationer, som fortrinsvis anvendes i kommunikationen mellem rådgiverne og de udførende parter. Efterfølgende når byggeprojektet skal videreformidles til beboere og bygherrer, modtager de sædvanligvis en overordnet beskrivelse i tegning og tekst af en række forskellige bygningsdele og af byggeriet som helhed. På den baggrund kan det være svært for beboere og bygherrer at vurdere f.eks. den færdige boligs kvalitetsniveau og ligeledes kan det være vanskeligt at formidle deres forventninger og krav til byggeriet undervejs. Det betyder, at parterne risikerer at gå fejl af hinanden og det kan være svært at nå til en fælles forståelse om forventningerne til det planlagte byggeri. Ud over manglen på fælles sprog og principper for, hvad der er af kvalitet når vi taler om byggeri, er spørgsmålet om, hvordan vi opgør kvalitet, også en tilbagevendende problemstilling når byggesektorens parter skal

19 Industrialiseret byggeri og arkitektonisk kvalitet opgøre værdien af et givent byggeri (produktionsresultat). Dette forhold skyldes blandt andet, at byggeriets forskellige aktører, herunder bygherren, rådgiverne og brugerne anskuer produktionsresultatet ud fra vidt forskellige synsvinkler, så en og samme målestok ikke synes relevant for alle parter. Et andet væsentligt forhold som også har indflydelse herpå kan være at der er forskellige interesser med hensyn til bygningens levetid, fysiske udformning, brugbarhed og finish. Debatten omkring kvalitet, værdi og brugerkrav i byggeriet blev rejst i forbindelse med 'Projekt Hus'. Her havde Temagruppe 1 til opgave at afdække, hvilke initiativer der kunne hjælpe til at indbygge netop de kvaliteter, som udvalgte brugergrupper værdsætter, i en bestræbelse på at opnå størst mulig værdi af investeringen i byggeriet 2. (By- og Boligministeriet, 2000). Temagruppens arbejde resulterede i en række forslag og anbefalinger, der primært rettede sig mod det byggede produkt, frem for de rammebetingelser og fremstillingsprocesser som også ligger til grund for produktets kvalitet. Her nævnes fire væsentlige indsatsområder: a. Udvikling af redskaber til måling af den opnåede slutbrugerværdi i en given bygning, i form af benchmark og varedeklaration. b. Kvalificering af efterspørgeren, herunder professionelle bygherrer såvel som slutbrugere/beboere. c. Multifunktionelle bygningstyper og byggesystemer, som giver mulighed for større valgfrihed og flere anvendelsesmuligheder. d. Udviklingsbyggerier, herunder skole- og kontorbyggeri og parcel huse. 15 Efterfølgende er indsatsområdet Kvalificering af efterspørgeren (bygherren) taget op i nye fora blandt byggeriets organisationer og videninstitutioner 3, hvor flere af de andre, efter By og Boligministeriets nedlæggelse, er overladt til byggeriets parter at løfte, hvorfor der ikke har været en overordnet strategi eller systematisk afprøvning af ideer og projekter. En forholdsvis ny aktør som har udpeget en række konkrete opgaver i forbindelse med værdidiskussionen i byggeriet er Byggeriets Evaluerings Center (BEC). Ud over nøgletalsanalyser har BEC valgt at se på byggeriets procesvilkår og rammebetingelser. Dette kommer også til udtryk i arbejdet fra centrets temagruppe Arkitektur og brugerværdi, som allerede har gennemført en større undersøgelse af en række byggerier med henblik på at analysere og udpege hvilke faktorer som fører til uheldig arkitektur. På sigt er ambitionen, at udarbejde nogle praktiske

20 Baggrund retningslinier for, hvordan man undgår situationer, der fører til dårlige arkitektoniske løsninger. Et andet initiativ, som BEC har udført i samarbejde med Dansk Arkitektur Center, er kortlægningen af Arkitektonisk merværdi om hvordan arkitektur kan skabe værdi i byggeprocessen og for samfundet. Arkitektonisk merværdi defineres her som: at man kan tilføre en bygning en større markedsøkonomisk værdi [added value], hvis man investerer i kvalitet og god arkitektur. Idéen er, at man skaber en større værdistigning ved at satse på godt byggeri, end den merudgift man har i forhold til at bygge i en mere jævn standard. (www.byggeevaluering.dk, Nyheder, 1. maj, 2003). Som sådan er kvalitets- og værdidiskussionen i fuld gang blandt flere af byggeriets centrale parter, og der spores en tydelig interesse og et behov for at konkretisere hvilke parametre og rammebetingelser, som er afgørende for at tilføre byggeriet kvalitet og værdi, både hvad angår produkter og processer. 16 Initiativer på uddannelsesområdet På arkitekt- og designskolerne har der i en årrække været stigende interesse for at belyse kvaliteten og dens tilblivelse i moderne byggeri og design, hvilket afspejler sig i særlige fokusområder og forskningsprioriteringer. Kunstakademiets Arkitektskole har etableret CINARK (Center for Industriel Arkitektur), som skal sikre at arkitektonisk kvalitet bliver videreført og udviklet i en nutidig og innovativ industrialiseret arkitektur. Hensigten er at styrke skolens, uddannelsens og fagets udnyttelse af det arkitektoniske potentiale, der ligger i det industrialiserede byggeri og i den design- og videnbaserede byggeindustri. Med CINARK vil skolen udvikle de arkitektfaglige kompetencer i forhold til byggeriets industrielle tilblivelsesproces. Industriel Arkitektur er her defineret i bred forstand, lige fra udvikling af komponenter, byggesystemer, -processer og organisation til det endelige bygningsværk og diskussionen af dets arkitektoniske og samfundsmæssige værdi. På den baggrund retter centerets forskningsområde sig både mod byggeriets fysiske fremstillingsprocesser, designmetoder og innovative kræfter i projektfremstillingen, og de forskellige forholds samlede værdiskabende betydning. Til centeret er der knyttet tre igangværende Ph.d.-studier med emnerne: Arkitektonisk kvalitet i det industrialiserede byggeri Erhvervsbyggeriets arkitektur - Arkitekturen som værdiskabende parameter i erhvervslivet Blokmurværkets arkitektoniske potentiale (Erhvervs-PhD-projekt)

Systemleverancer i byggeriet

Systemleverancer i byggeriet CINARK sætter fokus Systemleverancer i byggeriet Af Anne-Mette Manelius, Cand. Arch, forskningsassistent og Rikke-Julie Schaumburg Müller, Cand. Arch, forskningsassistent Artikel, CINARK Januar 2006, bragt

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

Innovation Industrialiseret byggeri 3D contractor 3D contractor 3d contractor

Innovation Industrialiseret byggeri 3D contractor 3D contractor 3d contractor Innovation Industrialiseret byggeri 3D contractor 3D contractor 3d contractor INDUSTRIELLE LØSNINGER Den industrialiserede arkitektur udfordrer den klassiske forestilling om det fuldendte arkitekturværk

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS i:\december-2000\bolig-a-12-00.doc Af Bent Madsen 14. december 2000 RESUMÈ Journal 0203/BM PROJEKT HUS Forberedelsesfasen i Projekt Hus er slut, og der ligge 1650 sider rapporter. Nu skal målet Dobbelt

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

L Y S. TurbinehalOlafur Eliason: The Weather Project 2003, Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series) photo: Jens Ziehe

L Y S. TurbinehalOlafur Eliason: The Weather Project 2003, Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series) photo: Jens Ziehe L Y S TurbinehalOlafur Eliason: The Weather Project 2003, Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series) photo: Jens Ziehe Arkitektskolen Aarhus 25. februar 2010 program Onsdag den 25. februar

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

MASTER I BYGHERRERÅDGIVNING OG VÆRDIDESIGN (MBV)

MASTER I BYGHERRERÅDGIVNING OG VÆRDIDESIGN (MBV) MBV tager afsæt i en kompleks forståelse af byggeriet, som har til formål at inspirere deltagerne til nye og mere eksplicitte måder at sikre projekters værdiskabelse. MASTER I BYGHERRERÅDGIVNING OG VÆRDIDESIGN

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder.

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder. Drømmen om at et byggeprojekt kan overskues, styres og kontrolleres af én aktør er urealistisk. Det er på tide at gøre op med denne forældede tankegang, der i sidste ende fører til dårligt byggeri uden

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Bilag 1. Virkemiddelkataloger og eksempler på energirenovering. En linksamling.

Bilag 1. Virkemiddelkataloger og eksempler på energirenovering. En linksamling. Bilag 1 Plan C, delprojekt 4: Renovering med merværdi Dette bilag indeholder links til hjemmesider med virkemiddelkataloger, digitale værktøjer og eksempelsamlinger, som danner udgangspunkt for demonstrationsprojekterne

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Arkitektens rolle før og nu i Danmark

Arkitektens rolle før og nu i Danmark Arkitektens rolle før og nu i Danmark Zühranur Celik VBEA05 Byggprocessen: Fördjuppningsuppgift Hvilken rolle spiller arkitekten i nutidens Danmark og hvilken rolle havde den før i tiden? Spørgsmålet kan

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Forstudie til byggeviden-projekt. Workshop nr. 2 11. januar 2005

Forstudie til byggeviden-projekt. Workshop nr. 2 11. januar 2005 Forstudie til byggeviden-projekt Workshop nr. 2 11. januar 2005 Forstudiets formål At udarbejde en konkret, målrettet og sammenhængende handlingsplan/strategi for en reorganisering og effektivisering

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne Skitserende programanalyse Opgaven Flemming Deichmann Arkitekt MAA Valget af deltagerne Det var ikke en let opgave at skulle udvælge fem arkitektfirmaer, som deltagere i den skitserende programanalyse.

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Uddannelse Cand arch, Arkitektskolen, Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1988

Uddannelse Cand arch, Arkitektskolen, Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1988 Curriculum vitae Vibeke Grupe Larsen Arkitekt maa Født 1961 Nationalitet Dansk Uddannelse Cand arch, Arkitektskolen, Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1988 Bachelor of Architecture, School of Architecture

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma)

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Rammeudbud og konkretiseres i den konkrete Rammeaftale. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers 15.12.06 Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers DESIGN-MATCH Målet med projekt Design-Match er at iværksætte konkrete designprojekter i Randersvirksomheder med sparring fra markante uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

BVU*net kompetencegruppe og forslag til spørgeramme

BVU*net kompetencegruppe og forslag til spørgeramme BVU*net Projekt 3 Renoveringsuddannelse BVU*net kompetencegruppe og forslag til spørgeramme BVU*net samarbejder med Advice om analyse af undervisning og kompetencer i bygningsrenovering på de forskellige

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere