Rapport Delstykkers vægt, kødindhold og kød-/fedtfordeling bestemt ved CT-skanninger af hangrise, so- og galtgrise

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport Delstykkers vægt, kødindhold og kød-/fedtfordeling bestemt ved CT-skanninger af hangrise, so- og galtgrise"

Transkript

1 Rapport Delstykkers vægt, kødindhold og kød-/fedtfordeling bestemt ved CT-skanninger af hangrise, so- og galtgrise Værdisætning af hangrise Marchen Hviid og Dennis Brandborg Nielsen 17. maj 2016 Proj.nr. P Version 02 Init. MAHD/DBN/MT Baggrund Formål Resultater Sammendrag I projektet Værdisætning af hangrise ønskes et estimat af den økonomiske betydning af et ophør med kastrering gennem en sammenligning af en hangriseproduktion og en produktion af galte, idet der samtidig relateres til den økonomiske værdi af produktionen af sogrise. Ud fra CT-skanninger af so-, galt- og hangrise beregnes et estimat for udbytteforskelle efter tredeling afhængig af køn. For hangrise undersøges effekten af androstenon- og skatolindhold på udbytter ved tredeling. Endelig estimeres backskvalitet i form af spæktykkelse på CT-skiven ved bagerste ribben. Ved samme slagtevægt og samme kødprocent har hangrise større forender med mere kød end galt- og sogrise. Ved samme slagtevægt og samme kødprocent er hangrisenes skinker mindre, men med mere kød end galt- og sogrise. Ved samme slagtevægt er hangrisenes midterstykke mindre sammenlignet med galt- og sogrise. Ved lave kødprocenter er kødindholdet i hangrises midterstykker lavere, men ved meget høje kødprocenter er kødindholdet større end hos galt- og sogrise. Indholdet af androstenon, skatol eller indol kan ikke forklare hangrisenes ændrede delstykkevægte i det undersøgte slagtevægtsinterval. Der er dog en svag tendens til, at hangrise ved stigende androstenonindhold har større forender og større skinker, uafhængig af vægt. Backskvalitet blev vurderet ved to mål af spæktykkelsen i midterstykket ved skiven ud for bagerste ribben. Placering af fedt i midterstykket kan være kønsbestemt, da stigende spæktykkelse S2 (målt ved overgang mellem filet og streaky) ikke har samme effekt for alle tre køn på volumen af kød for midterstykket. Det vil have betydning for brug af spækmål som kvalitetssortering, og konsekvensen kan være, at køn skal inkluderes i sorteringsalgoritmerne. 1

2 Baggrund I projektet Værdisætning af hangrise ønskes et estimat af den økonomiske betydning af et ophør med kastrering gennem en sammenligning af en hangriseproduktion og en produktion af galte. Dette ønskes sat i relation til produktionen af sogrise. CT-skanning giver et estimat for kød-, fedt- og knogleindhold i slagtekroppen. De forskellige vævstyper dæmper røntgenstrålerne forskelligt, og denne dæmpning kan måles direkte på Hounsfield-skalaen, hvor 0 svarer til vand og svarer til luft. Baseret på densiteten af vævstyperne og deres volumen kan vægt og andel af den samlede vægt ud fra den samlede skanning beregnes, som beskrevet i Vester-Christensen et al (2009). Beregningerne vil være et udtryk for en virtuel opskæring af en halv slagtekrop, og både kødprocenter og delstykkevægte benyttet i denne rapport er beregnet ud fra CT-skanningerne. En væsentlig forskel på hangrise og so- og galtgrise er fordelingen af udbytter samt kød-/fedtfordelingen, idet hangrisene har større forender og et lavere fedtindhold. Dette er et udtryk for et hangrisekønspræg, og det kan derfor være afhængigt af slagtevægt, under forudsætning af at slagtevægt og alder er korreleret, idet det må forventes, at unge hangrise har mindre kønspræg end ældre hangrise. Yderligere kan det tænkes at afhænge af indholdet af især androstenon, idet hangrisens hormonelle status kan have indflydelse på, i hvor høj grad kønspræget udtrykkes. Kjærsgaard og Hviid viste i 2012, at ved samme vægt af en halv side vil hangrise have større forender og mindre skinker end galtgrise, mens forskelle i midterstykket primært kunne relateres til forskelle i den estimerede vægt af backen. Ud over delstykkevægte er kvaliteten af backs udtrykt ved spæktykkelse i CT-skiven ud for sidste ribben også analyseret. Yderligere vil det efterfølgende være muligt, hvis det ønskes, at estimere andre udskæringer eller kvalitetsmål, idet CT-skanningerne gemmes. Formål Målet for de efterfølgende beregninger af værdi er at bestemme delstykkevægt samt kødindhold og kød-/fedtfordeling i delstykker. Dette ønskes gjort i slagtevægtsintervallet fra under 70 kg til 100 kg for at vurdere, om en ændret slagtevægt vil ændre på den relative fordeling af delstykkevægtene. Ud fra CT-skanninger af so-, galt- og hangrise beregnes et estimat for udbytteforskelle efter tredeling, og kønsforskelle på backskvalitet (spæktykkelser) beregnes. Betydning af slagtevægt på udbytteforskelle undersøges. Desuden analyseres for eventuel effekt af androstenon- og 2

3 skatolindhold med henblik på at estimere, hvorvidt et kønspræg i relation til ændret fordeling af delstykkevægte er relateret til forekomst af især androstenon, der er et af hangrisenes kønshormoner. Fremgangsmåde og materialer DMRI har gennem de senere år skannet et større antal galt- og sogrise, og disse er anvendt ved beregningerne. Desuden indgår 51 hangrise, som tidligere er skannet, i beregningerne. For at udvide vægtintervallet for hangrise samt inkludere hangrise med et skatolindhold over sorteringsgrænsen blev der skannet yderligere 69 hangrise i Ringsted. Disse indgår i datamaterialet. Materialet omfatter derfor CT-skannede halve (venstre) slagtekroppe fra tidligere forsøg (Ringsted 2008, Saeby 2010 og Hangrise 2011 skannet med GE, HiSPEED, Advange TP) og nye (Hangrise 2015 skannet med Toshiba, Aquilion 16), se tabel 1 med antal og kønsfordeling per forsøg. Settings i de to skannere er ens, og derfor har det ikke betydning for resultaterne, at der er benyttet to skannere. Tabel 1. Antal og kønsfordeling fra de forskellige forsøg Hangris 2011 Hangris 2015 Ringsted 2008 Sæby 2010 I alt So Galt Hangris Hangrisene til forsøget blev udvalgt på baggrund af slagtevægt med henblik på at sikre variation i denne, se tabel 2. I Hangris 2015 indgik også hangrise, som var blevet frasorterede pga. høje skatolværdier. Alle so- og galtgrise fra Ringsted er også blev dissekeret i forbindelse med udvikling af nye formler til klassificering, mens so- og galtgrise fra Sæby er alle skannede grise. Tabel 2. Vægtfordeling baseret på udvælgelse per køn Vægtinterval Hangrise So Galt (heraf frasorterede) <=70 kg ,1 80 kg ,1 90 kg 37 (5) ,1 100 kg 30 (5) 13 5 I Danmark udgør grise med en slagtet vægt under 70 kg i dag 2,2% af alle slagtninger (Klassificeringskontrollen, 2015). 3

4 For at være sikker på, at meget små hangrise blev repræsenteret i datamaterialet, blev der udvalgt hangrise, som vejede under 70 kg. De var dog vanskelige at finde i forsøgsugerne, og kun 3 af de 23 hangrise i gruppen vejede mindre end 65 kg. I forsøgene, hvor der blev skannet so- og galtgrise, blev der ikke udvalgt slagtekroppe under 70 kg, der var dog 23 slagtekroppe under 75 kg. På trods af, at vægten ikke er jævnt fordelt i intervallet kg, er der ikke forskel mellem de tre køn i gennemsnitsvægten af den halve skannede slagtekrop (tabel 3). CT-vægt og kødprocent CT-skanningen blev bearbejdet i PigClass (MATLAB-program), der segmenterede de forskellige vævstyper (kød, fedt og knogle). Densiteterne, som er benyttet til vægtestimatet, blev tidligere estimeret i hvert enkelt forsøg. Kødprocent i den halve slagtekrop i form af Lean Meat Percent (LMP) er fastlagt ved CT i overensstemmelse med metoder anvendt ved online klassificering, og det er denne beregning, som i resten af rapporten betegnes som kødprocent. Alle beregninger inklusiv udbytteestimater blev gennemført på den klargjorte, halve, skannede slagtekrop, dvs. uden hoved og tæer jf. bilag 1. ASI For hangrise skannet i 2015 blev der udtaget prøver af nakkespæk, der blev analyseret for indhold af androstenon, skatol og indol jævnfør analyseforskrift beskrevet af Aaslyng et al. (2015), mens hangrise skannet i 2008 kun blev analyseret for skatol på det officielle hangriseudstyr i Ringsted. Tredeling Tredeling blev udført manuelt ud fra den enkelte skannede slagtekrops topogram med to lige snit, der delte forende, midterstykke og skinke, se bilag 2. Ud fra snittene blev der beregnet vægt af det samlede delstykke samt kød, fedt og knogler. Tykkelsen af spækket i CT-skiven ud for bagerste ribben blev opmålt med programmet RadiAnt DICOM viewer. Der blev målt to punkter S1 (det tyndeste punkt over øjet ) og S2 (tykkelsen ved overgang mellem kammuskel og streaky). Metoden er nærmere beskrevet i bilag 3. Dataanalyse Analysen er udarbejdet i R version 3.2.2, med pakkerne packages {base, car, stats, multicomp}. Til beregning af de forskellige sammenhænge og interaktioner anvendes en variansanalyse i form af en general lineære model. Det anvendte signifikansniveau er α = 0,05. 4

5 Kød% og vægt Resultater Kødindholdet og vægt (tabel 3 og figur 1) er bestemt ud fra CT-skanningerne, da disse giver det bedste og mest sikre estimat for kødindhold. Niveauet for kødindholdet bliver ved denne metode bestemt højere end ved klassificering med f.eks. Autofom, men den relative forskel mellem slagtekroppe er den samme. Tabel 3. Kødindhold (%) og vægt bestemt med CT. Kød% * Vægt * Køn Gns Sd Gns Sd So 66,7 a 2,5 38,2 a 3,5 Galt 64,3 b 3,0 37,6 a 2,9 Han 68,3 c 2,4 37,3 a 3,9 * Inden for søjlen er værdier med forskelligt bogstav signifikant forskellige (p<0,05). Der er signifikant forskel i CT-beregnet kødprocent mellem de tre køn, mens vægten ikke er forskellig, dog er der som forventet en stor spredning i både vægt og kødprocent, da slagtekroppene netop er udvalgt til at dække variationsbredden i de underliggende populationer. Kødprocent Vægt Figur 1. Variationsbredde i CT-beregnet kødprocent og estimeret vægt af en halv skannet slagtekrop per køn Modellerne for vægt af forende, midterstykke og skinke i tabel 4 er beregnet ud fra køn og vægten af den halve slagtekrop. Der blev ikke fundet vekselvirkning mellem køn og vægt. Det betyder, at den stigning i vægt af delstykkerne, der kommer som følge af øget slagtevægt, er den samme for alle tre køn. Derfor er hældningerne i figur 2 ikke forskellige mellem køn, selv om udgangspunktet, dvs. vægten hvor kurven krydser Y-aksen, er forskellig. Delstykker Vægten for delstykker er beregnet ud fra den virtuelle tredeling beskrevet i bilag 2. Værdierne i tabel 5 er korrigeret for slagtevægt, ud fra modellerne beskrevet i tabel 4. 5

6 Tabel 4. Ligninger til beregning af delstykkevægt Delstykke (sd error) Forende (0,28) Model Kg Forende = Sex 1:Hangris,So,Galt :½CarcassWeight + ε Køn Coeff. estimat Sd error Hangris-so Hangris-galt Midterstykke (0,35) Kg midterstk = Sex 1:,Hangris,So,Galt :½CarcassWeight + ε KønCoeff. estimat Sd error Hangris-so Hangris-galt Skinke (0,28) Kg Skinke = Sex 1:,Hangris,So,Galt :½CarcassWeight + ε Køn Coeff. estimat Sd error Hangris-so Hangris-galt Kg En halv side vægt, kg G_Forende G_Midterstk G_Skinke H_Forende H_Midterstk H_Skinke S_Forende S_Midterstk S_Skinke Figur 2. Estimeret vægt af delstykker som funktion af en halv slagtekrop for de tre køn. Vægt af skinke er sammenfaldende for so- og galtgrise. Det var forventet, at den ændrede fordeling af vægt mellem delstykker hos hangrise i forhold til galt- og sogrise kunne variere med slagtevægten, dersom små hangrise har mindre kønspræg end store hangrise. Inden for det undersøgte vægtinterval var der dog den samme forskel i delstykkernes vægt mellem de tre køn, derfor kunne denne hypotese ikke eftervises. En mulig forklaring kan være, at kønspræget ikke kun er vægtbetinget, men i lige så høj grad betinget af alder ved slagtning. I denne undersøgelse kender vi ikke alderen på de skannede grise. Ved den samme gennemsnitlige vægt af en halv side vejede hangriseforenden ca. 0,5 kg mere end forender fra so eller galt, mens skinken vejede mindre. Midterstykket fra sogrise vejede signifikant mere end hangrisenes midterstykke, mens der ikke kunne påvises signifikant forskel i vægten på midterstykkerne mellem galt- og hangrise. 6

7 Tabel 5. Gennemsnit delstykkevægt i kg, baseret på virtuel tredeling. Forende * Midterstykke * Skinke * Køn Gns Sd Gns Sd Gns Sd So 11,7 a 1,0 14,4 a 1,7 12,2 a 1,0 Galt 11,7 a 0,9 13,9 ab 1,5 12,0 a 0,9 Han 12,2 b 1,2 13,7 b 1,7 11,5 b 1,2 *Inden for søjlen er værdier med forskelligt bogstav signifikant forskellige (p<0,05). Kødandel i delstykkerne Der var signifikant forskel mellem de tre køn på den CT-beregnede kødprocent (tabel 3), og det vil selvfølgelig også kunne genfindes i den CT-beregnede delstykke-kødprocent, fremover kaldet kødandel i delstykkerne, tabel 6. Uanset delstykke har kød-andelen således været højere i hangrisene end i sogrisene, der igen er højere end i galtgrisene. Tabel 6. CT-beregnet kødandel i delstykker. Køn Forende * Midterstykke * Skinke * Gns Sd Gns Sd Gns Sd So 65,1 a 2,4 63,7 a 3,1 72,1 a 2,3 Galt 62,7 b 2,9 60,9 b 3,7 69,8 b 2,5 Han 66,1 c 2,2 65,3 c 3,3 74,1 c 1,9 *Inden for søjlen er værdier med forskelligt bogstav signifikant forskellige (p<0,05). Sammenhæng mellem kødandel i delstykke og total CT-beregnet kødprocent Der blev ikke fundet vekselvirkning mellem køn og CT-beregnet kødandel for forende og skinke. Det betyder, at når den CT-beregnede kødprocent stiger, vil kødandelen stige tilsvarende i forende og skinke for alle tre køn, figur 3 og 5. Derimod blev der fundet en lille vekselvirkning (P=0,008) for midterstykket, således at hangrisene har lidt lavere kødandel ved de lave CT-beregnede kødprocenter og lidt højere ved meget høje CT-beregnede kødprocenter end såvel so- som galtgrise (figur 4). CT kød % 74 Forende Total CT-beregnet kødprocent i en halv slagtekrop ForendeHan ForendeSo ForendeGalt 7

8 Figur 3. Estimeret sammenhæng mellem total CT-beregnet kødprocent og forendens kødandel for de tre køn. Midterstykke CT kød % MidHan MidSo 58 MidGalt Total CT-beregnet kødprocent i en halv slagtekrop Figur 4. Estimeret sammenhæng mellem total CT-beregnet kødprocent og midterstykkets kødandel for de tre køn. Skinke CT kød % Total CT-beregnet kødprocent i en halv slagtekrop SkinkeHan SkinkeSo SkinkeGalt Figur 5. Estimeret sammenhæng mellem total CT-beregnet kødprocent og skinkens kødandel for de tre køn. Kønsforskelle i kødandel og vægt af delstykker For at lette sammenligningen mellem hangrise og so- og galtgrise er differencen mellem hangrise og henholdsvis so- og galtgrise i beregnet kødandel og vægt for de tre delstykker vist i figur 6. Beregningerne er gennemført på en middelværdi af CT-bestemt total kødprocent (66%) og middelvægt af en halv slagtekrop. 8

9 Gram Han-so Han-galt Kød (gram) Vægt (gram) Kød* (gram) Vægt (gram) Kød (gram) Vægt (gram) Forende Midterstk Skinke *Beregnet ud fra middel kødindhold (66%) og vægt af halv slagtekrop. Figur 6. Kønsforskel i CT-beregnet kødindhold (vægt) og CT-beregnet delstykke vægt mellem hangrise og so-/galtgrise korrigeret til samme kødprocent og vægt af halv slagtekrop. Forende Sogrise har 250 gram mere kød i forenden end galt- og hangrise. Hangrise har til gengæld 750 gram mere forende. Galtgrise har knap 100 gram mere kød i forenden end hangrise. Hangrise har 500 gram mere forende end galtgrise. Midterstykke Da der er indflydelse af køn på kødindhold, er forskellene kun beregnet på middel (66%) CT-beregnet kødprocent. Ved middelkødprocenten har sogrise 490 gram mere kød i midterstykket end hangrise, mens galtgrise har 670 gram mere kød i midterstykket end hangrise. Midterstykket på sogrise vejer 700 gram mere end på hangrise, mens galt- og hangrises midterstykker vejer det samme. Skinke Hangrise har ved samme CT-beregnede kødprocent 890 gram mere kød i skinken end sogrise, mens skinken vejer 450 gram mindre ved samme slagtevægt. Hangrise har ved samme CT-beregnede kødprocent gram mere kød i skinken end galtgrise, som vejer 440 gram mindre ved samme slagtevægt. Knogle Hangrise har signifikant mere knogle i forende og skinke end galtgrise, mens der ikke er effekt af køn på knogleindholdet i midterstykket. 9

10 Hangrisenes større forende er et udtryk for det fænotypiske kønspræg, og der kan derfor være sammenhæng mellem androstenonniveauet og vægt af forender. Kønspræg og analyseresultater fra hangriseudstyret Androste- non/skatol/in- dol Rygspæk fra alle hangrise slagtet i 2015 blev analyseret for androstenon og skatol. Desuden blev indol analyseret særskilt, mens det var en del af skatolanalysen i I de videre analyser er de kemiske analysedata transformeret til en logaritmisk skala. Hangrisene i undersøgelsen var ikke udvalgt efter deres androstenonniveau, og androstenonindholdet varierede fra 0,05 til 5,30 ppm uden at være ligeligt fordelt. Der indgik kun 10 frasorterede slagtekroppe (skatol 0,25 ppm) i denne undersøgelse. I figur 7 ses sammenhængen mellem vægten af slagtekroppen og androstenonniveauet. Figur 7. Sammenhæng mellem androstenonindhold i spæk og CT-beregnet vægt af en halv side (kg). Der er en tendens (p=0,090) til et højere androstenonindhold i de tunge slagtekroppe. Data blev derefter analyseret for eventuel sammenhæng mellem vægt af delstykke og ASI- værdier (Androstenon, Skatol, Indol) og en halv sides vægt med følgende model: f(delstykke. Vægt) = ASI β + Weight β + ε Der blev således korrigeret for indflydelse fra vægt af den halve side. Et eksempel fremgår af figur 8, som viser sammenhæng mellem androstenonindhold og vægt af forende, korrigeret for effekt af slagtevægt. 10

11 Androstenon p = 0,082 Figur 7. Sammenhæng mellem androstenonindhold i spæk og vægt af forende (kg). Der kunne ikke påvises sammenhæng mellem skatol målt i spæk på slagteriet og delstykkevægt for de tre delstykker. Skatolniveauet er dog også meget ujævnt i stikprøverne af slagtekroppe, da de fleste har et meget lavt indhold af skatol (50% af stikprøverne er under detektionsgrænsen for skatol, og 80% er under for indol). Tabel 7. P-værdier for sammenhæng mellem delstykkevægt og androstenonhenholdsvis skatolekvivalenter i nakkespæk. Androstenon *Skatol Vægt af forende 0,082 0,248 Vægt af midterstykke 0,952 0,265 Vægt af skinke 0,068 0,003** *Egenskaben er ikke normalfordelt. ** Særdeles følsomme over for eksklusion af ekstreme værdier. Der kunne ikke påvises en signifikant sammenhæng til vægt af delstykkerne. Dog var der en tendens til, at skinke og forende var større ved højere androstenonniveau, også efter der var korrigeret for vægt af en halv slagtekrop. Effekten var dog meget svag, og da der ikke var nogen vekselvirkning mellem slagtevægt og delstykkevægt, må den forskel mellem køn i delstykkevægt, der blev observeret, være udviklet allerede ved den laveste slagtevægt i undersøgelsen. I denne undersøgelse var der ikke oplysninger om alder ved slagtning. Det kan derfor ikke udelukkes, at alderen vil have en større indflydelse end slagtevægt på udvikling af kønspræget i form af øget vægt af forender og reduceret vægt af skinker. 11

12 Andre kvalitetsmål Spæktykkelsen målt på P2-skiven er en del af kravspecifikationen til online CT-udstyret og er dermed en væsentlig kvalitetsparameter. Spæktykkelsen ved/over filetmusklen benyttes som kvalitetsmål bl.a. ved produktion af back-bacon, idet produkterne differentieres afhængig af spæktykkelse. Specielt spæktykkelse ved det bagerste ribben benyttes i mange sammenhænge som det bedste mål for det samlede kødindhold i slagtekroppen, mens S2 er vigtig, da dette mål kan være et udtryk for, hvor fed streaky-delen af backs-skiven opfattes. På CT-skanningerne er det muligt at foretage målinger af spæktykkelsen på skiven ved P2, som er defineret som den skive, hvor det sidste ribben hæfter til ryggen. Der blev foretaget to målinger kun af spæktykkelse dvs. mellem svær og kød, se også bilag 3, hvor metoden er nærmere beskrevet. S1 blev målt vinkelret på sværkanten over øjet (det tyndeste sted) og S2 blev målt ved tangenten til filet (overgang filet/bryst) som vist i bilag 3. Tabel 8. Spæktykkelse ved P2 for de tre køn. Køn S1 (mm)* S2 (mm)* So 5,68 a 12,61 a Galt 7,12 b 15,42 b Han 5,72 a 13,42 a *Række med forskelligt bogstav inden for søjlen er signifikant forskellige. Galte har tykkere spæklag end so- og hangrise ved begge de to målepunkter, hvilket harmonerer med den lavere kødprocent. I figur 9 er vist sammenhænge mellem S1 og S2 for de tre køn. 12

13 Figur 9. Sammenhæng mellem S1 og S2 for de tre køn. Af figur 9 fremgår, at når S2 bliver tykkere, så vil S1 også blive tykkere. Hangrisene har dog en signifikant (p<0,001) lavere hældning på linjen, og der kan derfor forventes en anden fordeling af spæklaget i tværsnittet af en skive back-bacon fra hangrise. Spæktykkelsen er både afhængig af vægten af den halve slagtekrop, se figur 10 og 11, og af kødvolumen i midterstykket, se figur 12 og 13. Figur 10. Sammenhæng mellem CT-beregnet vægt af en halv slagtekrop og S1 for de tre køn. 13

14 Figur 11. Sammenhæng mellem CT-beregnet vægt af en halv side og S2 for de tre køn. Bemærk, at sammenhæng mellem vægt og S1/S2 er kønsbestemt (p<0,001) og ikke er ens for de to mål. Figur 12. Sammenhæng mellem S1 og kødvolumen i midterstykke. Opdelt per køn. 14

15 Figur 13. Sammenhæng mellem S2 og kødvolumen i midterstykke. Opdelt per køn. Galtgrise har størst spæktykkelse i S1 og S2. Vægten af den halve slagtekrop har samme effekt på spæktykkelsen for alle tre køn. Hvis vægten stiger, vil spæktykkelsen også stige, dog ikke i samme takt. Placering af fedt i midterstykket kan være kønsbestemt, da stigende spæktykkelse i S2 ikke har samme effekt for alle tre køn på volumen af kød for midterstykket. Når spæktykkelsen stiger, falder volumen af kød i midterstykket for sogrise, mens kødmængden stiger for han- og galtgrise. Konsekvensen kan være, at algoritmer til sortering af midterstykker efter kvalitet også skal inkludere køn. Konklusion Ved samme slagtevægt og samme kødprocent har hangrise større forender med mere kød end galt- og sogrise. Ved samme slagtevægt og samme kødprocent er hangrisenes skinker mindre, men med mere kød end galt- og sogrise. Ved samme slagtevægt er hangrisenes midterstykke mindre sammenlignet med galt- og sogrise. Ved lave kødprocenter er kødindholdet i hangrises midterstykker lavere, men ved meget høje kødprocenter er kødindholdet større end hos galt- og sogrise. Indholdet af androstenon, skatol eller indol kan ikke forklare hangrisenes ændrede delstykkevægte i det undersøgte slagtevægtsinterval. Der er 15

16 dog en svag tendens til, at hangrise ved stigende androstenonindhold har større forender og større skinker, uafhængig af vægt. Placering af fedt i midterstykket kan være kønsbestemt, da stigende spæktykkelse S2 (målt ved overgang mellem filet og streaky) ikke har samme effekt for alle tre køn på volumen af kød for midterstykket. Det vil have betydning for brug af spækmål som kvalitetssortering, og konsekvensen kan være, at køn skal inkluderes i sorteringsalgoritmerne. Referencer Aaslyng, M. D., Broge, E. H. D. L., Brockhoff, P. B., & Christensen, R. H. B. The effect of skatole and androstenone on consumer response towards streaky bacon and pork belly roll. Meat Science 110 (2015), Martin Vester-Christensen, Søren G.H. Erbou, Mads F. Hansen, Eli V. Olsen, Lars B. Christensen, Marchen Hviid, Bjarne K. Ersbøll, Rasmus Larsen. Virtual dissection of pig carcasses. Meat Science 81 (2009) Niels Christian Kjaersgaard and Marchen Hviid. Comparison of Product Yield for Entire Males and Castrate Pigs Based on CT scanning. (2012) 58 th ICoMST, Montreal, Canada. MS

17 Bilag 1. CT-skanning CT-klargøring - Halv slagtekrop I dette forsøg CT-skannes venstre side af de udvalgte hangrise. Siderne nedtages forsigtigt fra hængejernet, så ryggen ikke brækker, og den halve slagtekrop tilskæres, så den svarer til en CT-standard slagtekrop, som er: Det slagtede dyr er afblødt, og indvolde er udtaget Uden tunge, børster, klove og kønsorganer Delt i midtlinjen på ryg- og bugside Uden flommer, nyrer, rygmarv, mellemgulv og store overfladehalskirtler Kæbesnitten er løsnet fra et punkt lige under øret, 2 cm forbi øjet og mundvigen ned til kæbesnittens naturlige afslutning I dette forsøg afskæres kæbesnitten 10 mm fra gnikket, med et vinkelret snit Hovedet afskæres igennem gnikket og langs kraniekanten, så der ikke efterlades nakkekød på kraniet. Den endelige afskæring af hovedet foretages ved, at man følger det snit, som er lagt ved udstikningen af kæbesnitten, og fører snittet videre ud over øret. Der må ikke efterlades øregang på siden Fortåen er afskåret i det øverste led lige over kroppen Bagtåen afskæres i det nederste led under hælebenshovedet, så akillessenen forbliver hel Halen afskæres mellem 6. og 7. halehvirvel (coccygeal vertebra) I dette forsøg udtages mørbraden Den halve slagtekrop klar til CT-skanning vejes med mørbrad og kæbesnitte. Snitten og den afpudsede mørbrad vejes særskilt. 17

18 Bilag 2. Virtuel tredeling Billede 1 Billede 2 Den blå og den røde streg placeres i billede 1 (topogrammet) for hver slagtekrop: 1. Skinke 9,5 cm målt fra nøglebenskammen ved mørbrad 2. Forende Forskankens bageste punkt, sådan at bovmusklen ikke er beskadiget Billede 2 anvendes til at sikre, at delelinjen er placeret korrekt. Linjen kan rykkes én cm til ny deling. Når delingen er gennemført, gemmes resultaterne til senere analyse. 18

19 S1 - GENTAGELSE S2 - GENTAGELSE Bilag 2. Fremgangsmåde Spæktykkelsesmål ved p2 skiven RadiAnt DICOM Viewer er et computerprogram, der benyttes inden for medicinske skannere til at behandle og vise billeder. Tykkelsen (målt i millimeter) af spæktykkelsens tyndeste punkt ved øjet S1 samt overgangen mellem kam og øjet S2 (se figur 1). S1 er fundet, ved at tage tangenten vinkelret til det tyndeste sted ved øjet. S2 er fundet ved samme metode, hvor tangenten denne gang er vinkelret til overgangen mellem øje og kam. Begge målinger er foretaget manuelt. Det skal bemærkes, at det KUN er spæktykkelsen, der måles, og ikke sværen. Metoden er blevet gentaget, hvor der er lavet en stikprøvemåling af 60 prøver ud af 229 prøver. Figur 1. Spæktykkelsen af S1 og S2 fundet vha. RadiAnt DICOM Viewer Metoden er blevet gentaget, hvor der er lavet en stikprøvemåling af 60 prøver ud af 229 prøver. Dette er gjort for at se, om det er muligt at gentage metoden. Tabel 1. Difference over S1 og S2 Variable 1 S1 Variable 2 S2 Mean 0, , Variance 0, , Observations S1 S2 y = 0,9623x + 0,5676 y = 0,9696x + 0,3739 R² = 0,9419 R² = 0, S S2 Difference mellem S1 Difference mellem S2 Der er en determinationskoefficient for S1 på 93% og 94% for S2. Dette betyder, at der er en stærk korrelation mellem den første og den anden måling for både S1 og S2. Metoden kan derfor gentages. 19

Det er muligt at flytte delelinjen mellem skinke/midterstykke og midterstykke/forende, vægt/udbytter afhængig af tredeling.

Det er muligt at flytte delelinjen mellem skinke/midterstykke og midterstykke/forende, vægt/udbytter afhængig af tredeling. Slutrapport Virtuelle produktskæringer baseret på 3D CT-billeder Programmer til medicinsk skanner Marchen Hviid og Dennis Brandborg Nielsen 3. januar 2017 Proj.nr. 2003822 Version 1 MAHD/DBN/MT Sammendrag

Læs mere

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon

Læs mere

Rapport 8. december 2017

Rapport 8. december 2017 Rapport 8. december 2017 Proj.nr. 2003842 Forekomst af sværskader hos slagtesvin fra besætninger med og Version 1 uden hangrise MDAG/MT Margit D. Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Værdisætning af

Læs mere

Undersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle.

Undersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle. Kødkvalitet classic Stikprøveanalyse kvalitetsmålinger 2. november 2018 Proj.nr. 2006269-01 MAHD/MTDE/MT Marchen Hviid og Mianne Tenna Darré Baggrund Kvalitetsudvikling og -niveau i danske slagtegrise

Læs mere

Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt

Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol

Læs mere

Ved en produktion på 17 mio. slagtesvin, hvor 90% af hangrisene ikke kastreres, er der foretaget beregninger for tre scenarier:

Ved en produktion på 17 mio. slagtesvin, hvor 90% af hangrisene ikke kastreres, er der foretaget beregninger for tre scenarier: Rapport Værdisætning af hangriseproduktion Baggrund for udvikling af regneark til fastsættelse af den økonomiske betydning for slagterierne af produktion af hangrise fremfor galtgrise Margit Dall Aaslyng

Læs mere

Rapport 23. november 2018

Rapport 23. november 2018 Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering

Læs mere

Notat 19. september 2017

Notat 19. september 2017 Notat 19. september 2017 Projektnr. 2004285-17 Hangrise sammenhæng mellem indhold af androstenon og Init. HDLN/RUB/MT skatol i nakkespæk og adfærd under opstaldning Håndtering af hangrise på slagtedagen

Læs mere

Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Jodtal, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam

Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Jodtal, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam Chris Claudi-Magnussen 27. september 213 Proj.nr. 21474 Version 1 CCM/HNH

Læs mere

Fortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.

Fortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe. Rapport Fortynding som strategi til anvendelse af kød fra frasorterede hangrise Hangrisekød i industriel anvendelse Margit Dall Aaslyng 10. oktober 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag

Læs mere

Notat 26. februar 2019

Notat 26. februar 2019 Notat 26. februar 2019 Kødkvalitet classic Proj.nr. 2007092 Måling af brystflæskkvalitet vha. kompressionsmåling KIJ/MTDE/MAHD/MT Baggrund En hyppig kvalitetsfejl på brystflæsk er slasket brystflæsk, som

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag

Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Ved et stop for kastration af hangrise

Læs mere

Rapport. Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas Lene Meinert og Margit Dall Aaslyng

Rapport. Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas Lene Meinert og Margit Dall Aaslyng Rapport Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas Lene Meinert og Margit Dall Aaslyng 25. marts 2014 Proj.nr. 2001444 LME/MDAG/MT Baggrund Hensigtserklæringer om stop for kirurgisk kastration

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet. Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning

Læs mere

Indhold. Rapport. Metoder til validering af måledata. Målinger til klassificering af svin. Sammendrag

Indhold. Rapport. Metoder til validering af måledata. Målinger til klassificering af svin. Sammendrag Rapport 11. august 2016 Proj.nr.2004280 EVO/DBN Metoder til validering af måledata Målinger til klassificering af svin Sammendrag I denne rapport gives en status for de nyeste resultater indenfor klassificering

Læs mere

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for

Læs mere

Rapport 22. februar 2019

Rapport 22. februar 2019 Rapport 22. februar 2019 Projektnr. 2006266-18 Validering af retningslinjer for god håndtering af hangrise 2007085-19 på slagtedagen Init. HDLN/MDAG/MT Velfærd, kvalitet og udbytte ved stop for kastration

Læs mere

ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT

ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT Støttet af: ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT MEDDELELSE NR. 1102 Androstenon i spæk fra hangrise stiger med stigende levendevægt. Forsøg viser, at der er god sammenhæng mellem målinger af

Læs mere

AKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT

AKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT Støttet af: AKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT MEDDELELSE NR. 1115 Androstenonindhold i spæk blev ikke reduceret når hangrise blev fodret med aktivt kul i 14 dage før slagtning. Indholdet af androstenon

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af svin i Danmark i 2009

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af svin i Danmark i 2009 1 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 12. marts 2010 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af svin

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2018

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2018 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2018 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 12. februar

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2017

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2017 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2017 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 13. februar

Læs mere

DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET

DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET Støttet af: DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET MEDDELELSE NR. 1138 Androstenonindhold og sensorisk reaktion på ornelugt kan reduceres ved at anvende DanBred

Læs mere

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 1. februar

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin, søer i 2015

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin, søer i 2015 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin, søer i 2015 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 16. februar

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin og søer i 2014

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin og søer i 2014 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin og søer i 2014 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 2. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 17. februar

Læs mere

I alle krebinetter var der tydelig ornelugt og -smag bestemt af et trænet, sensorisk panel uanset tilberedningsmetode.

I alle krebinetter var der tydelig ornelugt og -smag bestemt af et trænet, sensorisk panel uanset tilberedningsmetode. Rapport Betydning af tilberedning i lang tid ved lav temperatur på indhold af skatol, indol og androstenon i krebinetter fra hangrise Margit Dall Aaslyng 11. september 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 18. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 01 AG/MT Sensorisk kvalitet af koteletter Margit Dall Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Formålet var at undersøge, hvor intensiv en røgeproces, udtrykt ved fenolindhold, der var nødvendig for at maskere ornelugt og -smag.

Formålet var at undersøge, hvor intensiv en røgeproces, udtrykt ved fenolindhold, der var nødvendig for at maskere ornelugt og -smag. Rapport Røg til maskering af ornelugt og -smag i pølser 19. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Røg virker delvist maskerende på ornelugt og -smag, og

Læs mere

Rapport 13. juni 2018

Rapport 13. juni 2018 Rapport 13. juni 2018 Projektnr. 2004300-16 Version 1 Init. HDLN/DBN/MT Vandbindeevne i ferske, ikke-marinerede fileter fra to danske kyllingeslagterier i 2016 Sammenfatning af resultater fra uge 9 og

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen Rapport Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet Afprøvning af mørhedsmåling med LabSpec Portable Spectrometer og VideometerLab 2. august 2010 Proj.nr. 1378902 Version 1 Chris

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01

Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01 Rapport 31. januar 2017 Proj.nr. 2005323 Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01 MAHD/MT Effekt af optøningsmetode og lagringstemperatur på dryptab og farvestabilitet Marchen Hviid

Læs mere

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise 14. januar 2010 Proj.nr. 01863 Version 1 CCM Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små

Læs mere

Hangriseproduktion. Hangrise - status. Hangrise i danmark. Stop for kastration? Hangriseproduktion. Hangriseproduktion konsekvenser

Hangriseproduktion. Hangrise - status. Hangrise i danmark. Stop for kastration? Hangriseproduktion. Hangriseproduktion konsekvenser Hangriseproduktion Ekspertgruppe DLBR svinestalde 10. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion Den politiske dagsorden Hangriseproduktion DK Hangriselugt Hangrisekød Hangriselugtstoffer

Læs mere

1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ

1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ Indhold 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) 2 1.1 Variation indenfor og mellem grupper.......................... 2 1.2 F-test for ingen

Læs mere

grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen

grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen

Læs mere

Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse

Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800

Læs mere

Det gennemsnitlige indhold af mættede fedtsyrer beregnes herefter for de to kategorier køer/kvier og ungtyre/kalve hver for sig på følgende måde:

Det gennemsnitlige indhold af mættede fedtsyrer beregnes herefter for de to kategorier køer/kvier og ungtyre/kalve hver for sig på følgende måde: Skatteudvalget 2010-11 L 111, endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Rapport 8. december 2010 Projektnr. 1379380-01 NTM, CCM Estimat for mættet fedt i dansk okse- og kalvekød Sammendrag Baggrund: Med

Læs mere

Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP

Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Stop for kastration? Den politiske dagsorden Hangriseproduktion

Læs mere

Rapport 13. juni 2018

Rapport 13. juni 2018 Rapport 13. juni 2018 Projektnr. 2004300-16 Version 1 Init. HDLN/DBN/MT Vandbindeevne i ikke-marinerede kyllingefileter fra to danske kyllingeslagterier i uge 9, 2016 FAF Bedre vandbindeevne i kyllingefileter

Læs mere

Oversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode

Oversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Oversigt 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt 2 Korrelation 3 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse

Læs mere

Rapport 12. juni 2018

Rapport 12. juni 2018 Rapport 12. juni 2018 Proj.nr. 2005256 Svind i marinerede kyllingefileter ved frostlagring Version 1 HDLN,LOBG,LKJ,DBN,MT Bedre vandbindeevne i kyllingefileter kan skabe merværdi Helle Daugaard Larsen,

Læs mere

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009 DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et

Læs mere

Kapitel 12 Variansanalyse

Kapitel 12 Variansanalyse Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 / 43 Indledning Sammenligning af middelværdien i to grupper indenfor en stikprøve kan

Læs mere

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson Chris Claudi-Magnussen

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson Chris Claudi-Magnussen Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson 2007 28. juli 2008 Proj. nr.: 01863 45377.4 CCM Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små hangrise

Læs mere

Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning

Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning 1 Multipel regressions model Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning PSE (I17) ASTA - 11. lektion

Læs mere

1 Multipel lineær regression

1 Multipel lineær regression Indhold 1 Multipel lineær regression 2 1.1 Regression med 2 eksponeringsvariable......................... 2 1.2 Fortolkning og estimation................................ 3 1.3 AnovaTabel og multipel R

Læs mere

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER

Læs mere

Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter

Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter Annemarie Gunvig og Mianne Darré 13. december 2017 Proj.nr. 20004287_wp2 Version 1 AGG/MTDE/MT Baggrund Sammendrag Ifølge lovgivningen skal fødevarer

Læs mere

Figur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid

Figur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid Human nose Notat Praktiske aspekter vedrørende kolbemetoden 20. september 2011 Projektnr.2000666 Init. LME/MT Baggrund Under valideringsarbejdet med kolbemetoden er der gennemført en række mindre forsøg

Læs mere

1 Multipel lineær regression

1 Multipel lineær regression 1 Multipel lineær regression Regression med 2 eksponeringsvariable Fortolkning og estimation AnovaTabel og multipel R 2 Ensidet variansanalyse: Dummy kodning Kovariansanalyse og effektmodifikation Tosidet

Læs mere

Opgavens formålet er at undersøge variationen mellem to laboratoriers bestemmelse af po 2 i blod.

Opgavens formålet er at undersøge variationen mellem to laboratoriers bestemmelse af po 2 i blod. 1-stikprøve t-test (Eksamen 2005 opgave 1) Opgavens formålet er at undersøge variationen mellem to laboratoriers bestemmelse af po 2 i blod. I nedenstående tabel betragtes blodprøver fra 9 patienter. Hver

Læs mere

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet Karin Strudsholm og John Erik Hermansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 I

Læs mere

2. januar 2015 Proj.nr. 2001474 Version 1 LRK/EHBR/EVO/CCM/MT. Rapport

2. januar 2015 Proj.nr. 2001474 Version 1 LRK/EHBR/EVO/CCM/MT. Rapport Rapport Projekt: Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Betdning af jodtal for udbtter af kogeskinker Lars Kristensen, Eva Honnens de Lichtenberg Broge, Eli Vibeke Olsen, Chris Claudi- Magnussen 2. januar

Læs mere

Kapitel 12 Variansanalyse

Kapitel 12 Variansanalyse Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 Indledning 2 Ensidet variansanalyse 3 Blokforsøg 4 Vekselvirkning 1 Indledning 2 Ensidet

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

02402 Vejledende løsninger til Splus-opgaverne fra hele kurset

02402 Vejledende løsninger til Splus-opgaverne fra hele kurset 02402 Vejledende løsninger til Splus-opgaverne fra hele kurset Vejledende løsning SPL3.3.1 Der er tale om en binomialfordeling med n =10ogp=0.6, og den angivne sandsynlighed er P (X =4) som i bogen også

Læs mere

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 28. august 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 2 MDAG/EBHR/MT Sensorisk kvalitet Sammendrag

Læs mere

HANGRISE PÅ 3 SPOR. Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation. Svinekongres i Herning 24. oktober 2017

HANGRISE PÅ 3 SPOR. Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation. Svinekongres i Herning 24. oktober 2017 HANGRISE PÅ 3 SPOR Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation Svinekongres i Herning 24. oktober 2017 HVAD OG HVORNÅR? EU - kastration slut 1/1 2018 Frivillig aftale brancher m.fl.

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde... Modul 13: Exercises 13.1 Substrat.......................... 1 13.2 Polynomiel regression.................. 3 13.3 Biomasse.......................... 4 13.4 Kreatinin.......................... 7 13.5 Læsefærdighed......................

Læs mere

Rapport 12. juni 2018

Rapport 12. juni 2018 Rapport 12. juni 2018 Proj.nr. 2005256 Version 1 HDLN,LOBG,LKJ,DBN,MT Svind i marinerede kyllingefileter ved kølelagring og tilberedning Bedre vandbindeevne i kyllingefileter kan skabe merværdi Helle Daugaard

Læs mere

Hangriselugt reduktion i praksis

Hangriselugt reduktion i praksis Hangriselugt reduktion i praksis 13. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Ornelugt Hangriselugt Ikke alle kan lugte skatol og androstenon Og er ikke lige følsomme Androstenon Skatol Karakteristika urin

Læs mere

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde... Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 13: Exercises 13.1 Substrat........................................ 1 13.2 Polynomiel regression................................

Læs mere

Reeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl

Reeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl Reeksamen 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 13-08-2018 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform

Læs mere

Proj.nr Opdatering af Råvaredatabasen. Formål Beskrive data til validering og udvidelse. I de to andre bovskæringer er ændringerne minimale.

Proj.nr Opdatering af Råvaredatabasen. Formål Beskrive data til validering og udvidelse. I de to andre bovskæringer er ændringerne minimale. 20. februar 2019 Notat Proj.nr. 2007087 Opdatering af Råvaredatabasen Version 01 Kemisk sammensætning, validering og analyser anno 2018 MAHD/MT Baggrund Råvaredatabasen blev udviklet i perioden 2000-02.

Læs mere

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:

Læs mere

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 6

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 6 Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 Aarhus Universitet Eva B. Vedel Jensen 25. februar 2008 UGESEDDEL 6 Forelæsningerne torsdag den 21. februar og tirsdag den 26. februar. Jeg har gennemgået

Læs mere

Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 12: Variansanalyse. Per Bruun Brockhoff

Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 12: Variansanalyse. Per Bruun Brockhoff Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 12: Variansanalyse Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail:

Læs mere

Rapport. Betydning af ornelugt og -smag Forbrugerundersøgelse af gammons i England

Rapport. Betydning af ornelugt og -smag Forbrugerundersøgelse af gammons i England 9. januar 2018 Rapport Proj.nr. 2004282-17 Version 1 MDAG/AGLK/MT Betydning af ornelugt og -smag Forbrugerundersøgelse af gammons i England Margit Dall Aaslyng og Anette Granly Koch Baggrund Sammendrag

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 4. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 5. februar 2014 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 8 Multipel Lineær Regression 1 Simpel Lineær Regression (SLR) y Sammenhængen mellem den afhængige variabel (y) og den forklarende variabel (x) beskrives vha. en SLR: ligger ikke

Læs mere

Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 12: Variansanalyse. Per Bruun Brockhoff. Envejs variansanalyse - eksempel

Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 12: Variansanalyse. Per Bruun Brockhoff. Envejs variansanalyse - eksempel Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 12: Variansanalyse Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail:

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser

Læs mere

Deskriptiv statistik for hf-matc

Deskriptiv statistik for hf-matc Deskriptiv statistik for hf-matc 75 50 25 2018 Karsten Juul Deskriptiv statistik for hf-matc Hvad er deskriptiv statistik? 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?... 1 1.2 Hvad er grupperede og ugrupperede data?...

Læs mere

Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06)

Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Afdeling for Biostatistik Bo Martin Bibby 23. november 2006 Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Vi betragter 4699 personer fra Framingham-studiet. Der er oplysninger om follow-up

Læs mere

Lineær regression. Simpel regression. Model. ofte bruges følgende notation:

Lineær regression. Simpel regression. Model. ofte bruges følgende notation: Lineær regression Simpel regression Model Y i X i i ofte bruges følgende notation: Y i 0 1 X 1i i n i 1 i 0 Findes der en linie, der passer bedst? Metode - Generel! least squares (mindste kvadrater) til

Læs mere

Eksamen i Statistik for biokemikere. Blok

Eksamen i Statistik for biokemikere. Blok Eksamen i Statistik for biokemikere. Blok 2 2007. Vejledende besvarelse 22-01-2007, Niels Richard Hansen Bemærkning: Flere steder er der givet en argumentation (f.eks. baseret på konfidensintervaller)

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Løsning eksamen d. 15. december 2008

Løsning eksamen d. 15. december 2008 Informatik - DTU 02402 Introduktion til Statistik 2010-2-01 LFF/lff Løsning eksamen d. 15. december 2008 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition, 7th

Læs mere

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering 20. September 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne protokol omhandler test og træning af lugtdommere til påvisning af hangriselugt

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

Cikorie virker mod ornelugt i kød

Cikorie virker mod ornelugt i kød Cikorie virker mod ornelugt i kød Fire forsøg med fodring med rå og tørrede rødder viser, at 99 procent af typiske danske DLY-krydsnings-hangrise slagtet ved 100 kg forventes at være uden ornelugtssmag

Læs mere

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger

Læs mere

Rapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge

Rapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Rapport Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol 29. maj 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 1 MDAG/EHBR/MT Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Baggrund Formål Gennemførelse

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise

Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise SALTNING TEMPERATUR KOMPLEKSITET HANGRIS RØGNING MASKERING FERMENTERING FORTYNDING Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Fortynding 05

Læs mere

Opgave 11.4 side 316 (7ed: 11.4, side 352 og 6ed: 11.2, side 345)

Opgave 11.4 side 316 (7ed: 11.4, side 352 og 6ed: 11.2, side 345) Kursus 4: Besvarelser til øvelses- og hjemmeopgaver i uge 11 Opgave 11.4 side 316 (7ed: 11.4, side 35 og 6ed: 11., side 345) Opgaven består i at foretage en regressionsanalse. Først afbildes data som i

Læs mere

To-sidet varians analyse

To-sidet varians analyse To-sidet varians analyse Repetition En-sidet ANOVA Parvise sammenligninger, Tukey s test Model begrebet To-sidet ANOVA Tre-sidet ANOVA Blok design SPSS ANOVA - definition ANOVA (ANalysis Of VAriance),

Læs mere

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 3. oktober 2014 Proj.nr. 2002686-13 Version 1 MDAG/EBHR/MT

Læs mere

Ensidet eller tosidet alternativ. Hypoteser. tosidet alternativ. nul hypotese testes mod en alternativ hypotese

Ensidet eller tosidet alternativ. Hypoteser. tosidet alternativ. nul hypotese testes mod en alternativ hypotese Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 6: Kapitel 7: Hypotesetest for gennemsnit (one-sample setup). 7.4-7.6 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik Bygning 305/324 Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm.

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm. Projekt 8.5 Hypotesetest med anvendelse af t-test (Dette materiale har været anvendt som forberedelsesmateriale til den skriftlige prøve 01 for netforsøget) Indhold Indledning... 1 χ -test... Numeriske

Læs mere

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag

Læs mere