Jørgen Thomsen. Patriotisk Selskab i 200 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jørgen Thomsen. Patriotisk Selskab i 200 år"

Transkript

1 Jørgen Thomsen Patriotisk Selskab i 200 år

2 Fem fremtrædende fynboer stod bag det opråb, som i 1810 førte til dannelsen af Fyens Stifts patriotiske Selskab. Det nye selskab skulle ophjælpe det hjemlige erhvervsliv, og selskabet blev hurtigt et arnested for nye tanker og virkeliggørelsen af dem. Fra 1860 erne udviklede selskabet sig stadig mere til en egentlig landboforening, primært for større landbrug, og i løbet af 1900-tallet kom der fokus på medlemsrådgivning inden for planteavl og økonomi. Fra 1960 erne har selskabet trods det voldsomme fald i antallet af landbrug præsteret stærk fremgang i medlemstallet, og rådgivningen er løbende blevet udvidet i takt med medlemmernes behov. Ved 200 års jubilæet er Patriotisk Selskab landsdækkende og yder fra sit domicil i Odense jordbrugsrelateret rådgivning på et førende niveau til en stor del af de tilbageværende heltidslandbrug.

3 Patriotisk Selskab i 200 år

4 Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, Patriotisk Selskabs protektor

5 Jørgen Thomsen Patriotisk Selskab i 200 år Udgivet af Patriotisk Selskab 2010

6 Patriotisk Selskab og Jørgen Thomsen Typografisk tilrettelægning af Thomas Vandal Nielsen. Bogen er sat med Neo Sans og trykt af OAB-Tryk a/s, Odense. Indbindingen er sket på Jysk Bogbind K/S, Holstebro. Fotografiet af selskabets protektor på side 2 er taget af fotograf Steen Evald. På forsiden af shirtingsbindet ses selskabets bomærke og på omslaget et luftfoto af Rødkilde Gods på Sydfyn samt fem billeder, der alle er gengivet inde i bogen. ISBN Denne jubilæumsbog er fremstillet i eksemplarer. Heraf er 10 eksemplarer nummereret og eksemplar nr. 1 er overrakt til selskabets protektor, Hendes Majestæt Dronning Margrethe II på jubilæumsdagen 11. juli 2010.

7 Indhold Ophavsmændene Tiden og forbillederne Odense og Fyn De stiftende møder Medlemmerne De første initiativer Filialdannelse? Begyndende krise Voksested for nye tanker Tidlig industri Samling om landbruget Egen landbrugsskole En kreditforening års jubilæum En landøkonomisk afdeling Landbrugsskole i egen bygning Ledelse af fynsk landbrug Medlemsblad og delegeretmøder Dyrskuer og kvægavlsforeninger Andre aktiviteter En forsamling uden lige Tre formænd og en næstformand Lindormen selskabets bomærke Selskab med svaghedstegn Udvidet planteavlstjeneste Nye tider i regnskabsføringen Erik Mourier som formand Kai Andersen fortæller Udflytning til Ørbækvej Rune Munch-Andersen fortæller Skift på formandsposten Strategisk placering i 1980 erne Christian N.B. Ulrich fortæller Strategiarbejde i begyndelsen af 1990 erne Patriotisk Revision ISO-certificering Lodsen går fra borde Marianne Neumann fortæller Ny formand og ny direktør Peter Cederfeld fortæller Selskabet og de øvrige landboforeninger Nye mål og nye midler Skift på ledende poster Henrik Danielsen fortæller Status ved 200 års jubilæet Patriotisk Selskab i 200 år Ændringer i ledelsen af den fynske samvirksomhed Ny anvendelse af ejendommen I aktivitet som lokal landboforening års jubilæum og dyrskue Mellem to verdenskrige Et intermezzo fra Krig og efterkrigstid Peter Færing fortæller Et fynsk Axelborg Status ved 150 års jubilæet Formænd og bestyrelsesmedlemmer Medlemstal gennem 200 år Personaleoversigt Kilde- og litteraturfortegnelse samt efterskrift

8 Forord Patriotisk Selskab runder i år sit 200-års jubilæum, og det kan derfor med rette siges at være et livskraftigt foretagende, som blev grundlagt efter et opråb i Fyens Stiftstidende den 18. januar Fem fremtrædende folk på den fynske arena stod bag opråbet, som fremkom i en mørk tid for fædrelandet. Englænderne havde to gange i det foregående tiår angrebet Danmark, og et par år før havde spanske hjælpetroppers besøg på vore breddegrader yderligere understreget, at Danmark var inddraget i de europæiske stormagters opgør. På den baggrund var der mange tilskyndelser til at begynde et patriotisk foretagende, og tiden var også rig på forbilleder. Trods de fem ophavsmænds fremsynethed stod selskabet flere gange i de første årtier over for at lide visnedøden, først og fremmest fordi mange af de ideer, som blev udkastet af selskabets ledende medlemmer, viste sig at være forud for deres tid. Langtfra alle landbrugere kunne læse og skrive, da selskabet blev grundlagt, og publikum var endnu ikke modent til at tage imod de mange oplysninger, der kunne hentes ud af selskabet, endsige at omsætte dem til daglig praksis. Først med den store omvæltning i det danske samfund i slutningen af 1800-tallet og herunder landbrugets omstilling fra vegetabilsk til animalsk produktion og med omdannelsen af Fyens Stifts patriotiske Selskab fra 1860 erne til en egentlig landboforening fik selskabet for alvor fast grund under fødderne. Selskabets evne til at se frem og være igangsætter på vitale områder inden for selskabets virkefelt har sat sig varige spor. Således har selskabet i starten og midten af 1800-tallet været initiativtager til såvel oprettelse af Fyns første sparekasse (nu en del af Danske Bank) som Kreditforeningen af Grundejere i Fyens Stift (nu en del af Nykredit). Af strengt landbrugsfaglige initiativer kan nævnes Danmarks første dyrskue i 1832, stiftelsen af Fyens Stifts Kreaturforsikringsforening, kvægavlsforeninger i Fyns Stift og i en omfattende undersøgelse af den fynske svinebestand. For 50 år siden omfattede dansk landbrug endnu omkring bedrifter, mens der i dag er under en tiendedel tilbage. Den gennemsnitlige brugsstørrelse er med andre ord blevet langt større. Det vidner mere end noget andet om en ny, stor omstillingsperiode for dansk landbrug, og når Patriotisk Selskab er kommet igennem denne nye omvæltning med et

9 stigende medlemstal og en voksende medarbejderskare, fortæller det historien om et selskab, der har formået at følge med tidens udfordringer og ofte endda at gå foran. Selskabet fokuserer i jubilæumsåret på jordbrugsrelateret rådgivning i mange afskygninger og har ikke mindst i den seneste menneskealder i stigende grad fået medlemmer og dermed også opgaver uden for den fynske øgruppe. Derfor blev tilknytningen til Fyn da også fjernet fra selskabets navn ved en vedtægtsændring i 2000, og selskabet er i dag landsdækkende. Alle, der har bidraget til denne udvikling, fortjener ved 200 års jubilæet bestyrelsens bedste tak i håbet om, at den lange og succesrige historie kan tjene som inspiration i de kommende år, hvor udfordringerne næppe bliver mindre. Selskabets bestyrelse har fundet det vigtigt at få udarbejdet en opdateret oversigt over selskabets lange historie med særlig vægt på de seneste årtier og har overdraget opgaven med at ajourføre selskabets historie til arkivchef Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv. Samtidig vil jeg på selskabets vegne gerne rette en tak til Nykredit for tilskud til bogens udgivelse. Vi håber, at læserne af bogen vil finde sig godt oplyst om selskabets udvikling gennem både tekst og billeder på de følgende sider. Odense, den 11. juli 2010 Peter Cederfeld de Simonsen formand for Patriotisk Selskabs bestyrelse

10

11 Nævner man navnet Patriotisk Selskab, er der som regel kun få, der ved, hvad selskabet beskæftiger sig med. At der skulle være tale om en virksomhed, som med næsten 100 medarbejdere udfolder jordbrugsrelateret rådgivning til en stor del af dansk landbrug fra sit domicil på Ørbækvej i Odense, er der næppe mange, der ville komme på uden en nærmere forklaring. Navnet på det jubilerende selskab er selvfølgelig iørefaldende, alene fordi ordene patriot og patriotisme kun anvendes sjældent nu til dags, men for 200 år siden var ordene langt mere sædvanlige. Og selv om folk måske ikke alle mente det samme, når de brugte dem, var den gængse betydning af ordet patriot nok én, der viste kærlighed til, eller som udfoldede et uegennyttigt virke til gavn for fædrelandet. Denne bog der søger at give en oversigt over selskabets nu 200-årige historie må derfor nødvendigvis tage sit udgangspunkt i det første, vi hører til selskabet. Og under alle omstændigheder indeholdt Fyens Stifts kongelig alene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements Tidende der i nutiden bærer det lidt lettere navn Fyens Stiftstidende den 18. januar 1810 et opråb til patriotiske mænd af alle stænder. Ophavsmændene til artiklen var fem fremtrædende fynboer, nemlig stiftamtmanden på Fyn, Gebhard Moltke-Hvitfeldt ( ), amtmanden over Svendborg Amt, Peter Christian Schumacher ( ), biskoppen over Fyns Stift, Peder Hansen ( ), samt oberstløjtnant Andreas Gram Heide ( ) og proprietær Charles Adolph Denys Mourier ( ) til Hindemae. Opråbet var affattet med en højstemt patos, der i dag gør det næsten uforståeligt. Men i hvert fald kom man vidt omkring. Trods de hårde tider, landet netop havde gennemlevet med voldsomme og nedslående tildragelser som Slaget på Reden i 1801 og Københavns bombardement seks år senere, forsikrede man som det var tidens vane om sin tiltro til, at forsynet ville bevare rigets uafhængighed, takket være den vise og fædrelandskærlige enevoldskonge, Frederik VI. Krigen kunne måske ligefrem vise sig at være et bittert, men gavnligt lægemiddel til at vække de slumrende kræfter i landet og til at forjage de altfortærende afguder: ladhed, ødselhed, forfængelighed og den vanærende forkærlighed for alt, hvad der er fremmed. I fortsættelsen blev der givet en lang række eksempler på, at danske råvarer enten helt gik til spilde eller blev solgt til forarbejdning i udlandet. Begge dele blev anset for skadeligt, og selv om den enevældige stat helt tilbage fra 1700-tallet havde givet store beløb i støtte til manufakturers og fabrikkers opkomst, var det tydeligt, at resultaterne lod Patriotisk Selskab i 200 år 9

12 Forsiden af Fyens Stiftstidende for den 18. januar 1810 med indledningen til de fem stifteres indbydelse til dannelse af et patriotisk selskab for Fyns Stift (Lokalhistorisk Bibliotek, Odense). meget tilbage at ønske. Der måtte derfor satses mere på kunstflidens større udbredelse, ligesom man for økonomiens skyld måtte begrænse luksusforbruget, ikke mindst når det gjaldt importerede varer. En række eksempler blev rullet ud: Hvorfor indførte man en masse papirvarer, når man i massevis kasserede gamle klude, der kunne bruges til hjemlig papirfremstilling? Hvorfor indførte man en masse lædervarer, og hvorfor eksporterede man ikke længere så mange handsker som tidligere, når der blev produceret en masse skind i landet? Hvorfor udnyttede man eksempelvis ikke ressourcerne i havet omkring Fyn så godt, som man kunne? Hvorfor tog andre dele af Fyn ikke for alvor ved lære af de mange hjemmevævere på Sletten? Og hvorfor købte den elegante verden, især damerne deres sko hos købmændene, som hentede dem i udlandet, når hver en lille købstad vrimlede med skomagere? Der var med andre ord nok at tage fat på, og derfor var hensigten med opråbet at søge oprettet et patriotisk selskab for Fyns Stift. Formålet for selskabet skulle ifølge denne første udmelding være følgende: Med en almen ånd og kraft at fremme sand og gavnlig industri i landøkonomien, i manufaktur- og fabrikvæsenet, i fiskeri og andre frembringelses- 10 Patriotisk Selskab i 200 år

13 grene, at udrydde vrange [dvs. fejlagtige] begreber, at kæmpe imod fordomme, at opvække den enhver stat og for alt godt og stort så skadelige inerti og at sætte grænser, ved indbyrdes forpligtelse, for den alt mere om sig gribende luksus, så vidt denne måtte tjene til fremmedes fordel og til tab for vor egen nation. Det påtænkte årlige kontingent var i opråbet fastsat til højst 5 rigsdaler; dog skulle det stå frit for mere formuende personer af ædel drift at yde et højere bidrag. På baggrund af disse oplysninger kunne man melde sig til det påtænkte selskab. Der var ikke sat nogen egentlig tilmeldingsfrist, men til gengæld var der i opråbet lagt op til en generalforsamling, hvor man kunne nedsætte en lovkommission, der så skulle udarbejde forslag til vedtægter eller love for selskabet. Endelig stod det klart, at der var tale Der kendes billeder af fire af Patriotisk Selskabs fem stiftere for den femtes vedkommende, amtmand Peter Christian Schumacher, er kun hans gravsted på Vester Skerninge Kirkegård bevaret. Indskriften er i dag stort set ulæselig, men lød i uddrag sådan: Han tjente kongen som konsul i Berberiet [Marokko], som gesandt ved det russiske hof, som amtmand over Svendborg Amt. Hans inderlige ønske og bestandige bøn til Gud var at måtte vise sig i alle sine handlinger som menneskekærlig og god. I hvorvidt han opnåede dette ønske, derom vil den almægtige og algode, himmelens og jordens regent, på hans dag dømme. Han den albarmhjertige forbarme sig over ham og vise ham nåde (Jørgen Thomsen fot., Stadsarkivet). Patriotisk Selskab i 200 år 11

14 om et barn af tiden, og at der ikke kun var tale om et initiativ rettet mod landets dominerende erhverv, landbruget, men også mod mange andre erhverv. Ophavsmændene De fem underskrivere på opråbet var bestemt ikke hvem som helst. Og selv om det i dag ikke kan lade sig gøre at finde ud af, hvordan forbindelsen mellem dem blev skabt, kan det i hvert fald slås fast, at man med stiftamtmanden og biskoppen i spidsen havde en klar forbindelse til både verdslig og gejstlig statsadministration. Da man samtidig havde allieret sig med en af de højst rangerende militærfolk på øen, med amtmanden over Svendborg Amt og med en af øens større jordbesiddere, var der også en betydelig både geografisk og erhvervsmæssig spredning. Oberstløjtnant Heide og proprietær Mourier var næppe kendte i en større kreds. Til gengæld havde de to amtmænd og biskoppen en læn- Odenseliljen og den fynske lindorm og bølgende aks var udsmykningen, da man for 100 år siden gengav billeder af fire af selskabets fem stiftere i selskabets første jubilæumsbog. Den flotte opsætning var lavet af litograf M.N. Topp, Odense (Gengivet efter N. Beck: Fyens Stifts patriotiske Selskab gennem 100 år). 12 Ophavsmændene

15 gere embedskarriere bag sig. Gebhard Moltke-Hvitfeldt havde været assessor i Højesteret fra 1789 og var fra 1796 stiftamtmand, først i Trondheim, fra 1802 i Akershus Stift (Oslo), og han var i 1809 blevet stiftamtmand på Fyn, hvor han i 1802 blandt andet havde arvet herregården Glorup fra sin mor. Peter Christian Schumacher, der var den ældste af de fem underskrivere, havde oprindelig været sekretær i centraladministrationen, men var derefter blevet benyttet i udenrigstjenesten og havde haft udeposter både i Marokko og i Skt. Petersborg. Fra slutningen af 1780 erne havde han været amtmand på Sydfyn og havde her interesseret sig levende for økonomiske spørgsmål og for en reform af det lokale fattigvæsen. Biskop Peder Hansen var vokset op i små kår i København, men da hans mor havde været amme ved den senere kong Christian VII, fik han alligevel takket være gode evner chancen for at uddanne sig. Han var to år på udlandsrejse efter færdiggørelsen af sit teologistudium og havde derefter embeder rundt om i landet, blandt andet også ved Helligåndskirken i København. Her arbejdede han både på at styrke almueskolevæsenet og fattigvæsenet. I 1798 blev han biskop i Kristianssand, hvorfra han i 1803 kom til Odense. Her var han blandt andet foregangsmand i arbejdet med at skaffe en ny kirkegård uden for byen, den såkaldte Assistenskirkegård, og under krigen i 1807 gik han stærkt i brechen for de danske soldater. De blev f.eks. opflammet til at slås så drabeligt, at fjenderne ikke fik mere af Danmark end den jord, der behøvedes for at jorde dem. Der er næppe tvivl om, at selve opråbet oprindelig var forfattet af biskoppen, men de øvrige underskrivere borgede med deres navne også for, at tanken om et patriotisk selskab kunne få tilslutning langt uden for de fynske præsters kreds. Oberstløjtnant Andreas Gram Heide, der var medstifter af selskabet i 1810, er på A. Flints kobberstik gengivet i uniform og med ridderkors. Han avancerede senere til generalmajor og var en tid chef for Vejkorpset. Han boede en overgang på Lavindsgård i Rønninge Sogn (Det kongelige Bibliotek). Tiden og forbillederne Ordet patriotisme var som nævnt i høj kurs i årene omkring år 1800, og der har i tidens løb været givet forskellige bud på, hvorfor Fyn lige netop i 1810 skulle have et patriotisk selskab. Det første initiativ har ligefrem været tilskrevet den enevældige regering selv. Det fremgår dog ikke direkte af opråbet, og læser man det nøje, er det tydeligt, at inspirationen har været hentet mere end ét sted. Der blev direkte talt om flere sådanne selskaber, som havde haft fremgang, og der blev direkte peget på ét af dem, nemlig det selskab, som året i forvejen var oprettet på Lolland. Dets navn var Selskabet til Oplysningens og Industriens Fremme i Lolland-Falsters Stift, og det havde ifølge de fem ophavsmænd til det fynske opråb givet et frydeligt bevis på, at der var slumrende kræfter, som kunne vækkes til live i den gode sags tjeneste. Men i det hele taget var tiden bevidst om behovet for reformer og rig på forbilleder. Inden for landbrugets område var Det kongelige danske Landhusholdningsselskab oprettet allerede i 1769 og virkede tidligt for at fremme erhvervsudviklingen, blandt andet gennem præmieuddelinger og andre belønninger. Også her lå ledelsen i begyndelsen i hænderne på fremtrædende embedsmænd, og det gejstlige islæt var længe tydeligt. Tiden og forbillederne 13

16 Landboreformerne i slutningen af 1700-årene gav anledning til optimisme, men på trods af tilbageslag under Englandskrigene viste der sig at være grobund for nye initiativer. Selskabet for indenlandsk Kunstflid blev således oprettet i København netop i det år, hvor englænderne bombarderede hovedstaden, og dette selskab havde som et hovedformål at undgå købet af udenlandske varer, ikke mindst luksusvarer. Også i dette initiativ lå der et udtryk for den nye betoning af nationalismen eller patriotismen, som utvivlsomt blev forstærket af krigsbegivenhederne. Og kiggede man ud over landets grænser var der nyoprettede selskaber med nogenlunde samme formål som det fynske i både Norge og i Preussen ja, i Sverige havde man lige fra 1772 haft sit Patriotiska Sällskapet. Malet portræt af Peder Hansen, der var biskop i Odense fra 1803 til sin død syv år senere. Han var utvivlsomt penneføreren på det opråb, som førte til dannelsen af Patriotisk Selskab. Han havde skrevet flere bøger og arbejdede meget i oplysningstidens ånd. I Odense var han bl.a. foregangsmand for den nye Assistenskirkegård uden for byen. Den åbnede officielt i 1811, og biskoppen blev da efter eget ønske stedt til hvile på den nye kirkegård (Stadsarkivet). Odense og Fyn Odense var i 1810 uden sidestykke Fyns hovedstad, men den var sammenlignet med vor tid ganske lille. Folketællingen i 1801 havde vist et indbyggertal på 5.782, der klemte sig sammen i ca. 900 huse på et ganske lille område, og selv om indbyggertallet kun steg til i løbet af de følgende 33 år, var der på mange måder grøde i samfundslivet i modsætning til den stagnation, som havde karakteriseret tiden efter svenskekrigene midt i 1600-tallet. Det første skib sejlede ind gennem den nye kanal til Odense i efteråret 1803 næsten som et symbolsk udtryk for den stærkere forbindelse med andre dele af verden, som nu var på vej. Den enevældige monark sørgede for nye veje tværs over Fyn rettet ind mod tårnet på Odense Domkirke og senere i samme århundrede blev infrastrukturen også forbedret med talrige jernbaner. Borgerkulturen var samtidig så småt ved at vinde frem. I 1790 erne fik Odense som den første provinsby i Norden sin egen teaterbygning, og et par årtier tidligere var en af landets ældste aviser den nuværende Fyens Stiftstidende grundlagt her. Mange af de adelige fynske godsejere havde stadig en stærk tilknytning til den fynske provinshovedstad, og byen spillede da også en rolle som handelscentrum og som sæde for vigtige funktioner for centraladministrationen. Der var stadig tydelige standsforskelle mellem adel og borger, men ligesom landboreformerne i slutningen af 1700-tallet gav løfte om en ny tid, kom det snart på andre områder. Begyndelsen af 1800-tallet var således også den periode, hvor det lokale selvstyre langsomt, men sikkert banede sig vej gennem lokale fattigkommissioner, skolekommissioner, sogneforstanderskaber og borgerrepræsentationer. På nationalt plan blev befolkningen taget med på råd gennem stænderforsamlingerne fra 1830 erne, og de blev snart afløst af en rigsdag med folkestyre ved gennemførelsen af den første frie forfatning, grundloven af Erhvervsmæssigt var Odense og de andre fynske købstæder massivt præget af mange håndværkere og af de kongelige embedsmænd, som mange steder blev suppleret af et stort tilskud af militærpersoner. Og lige så tydelig var landbrugernes og ikke mindst godsernes dominans i de fynske landområder, hvor langt størsteparten af befolkningen dengang levede. 14 Odense og Fyn

17 De stiftende møder Den udsendte opfordring fra de fem initiativtagere til Fyens Stifts patriotiske Selskab faldt ikke på stengrund. Tværtimod var der åbenbart så stor tilslutning til de fremførte tanker, at der blev indkaldt til et første møde i festsalen på Odense Rådhus den 12. april Biskop Peder Hansen holdt en tale med en varm anbefaling om at slutte op omkring selskabet, og af Fyens Stiftstidendes notits om mødet fremgår det, at over 400 potentielle medlemmer på dette tidspunkt havde tegnet sig. Mødet betød reelt, at tanken om selskabet blev realiseret, og konkret mundede det ud i nedsættelsen af en lovkommission. Hermed blev det overladt til den tidligere amtmand i Randers, Jens Benzon, der nu boede i sin fødeby Odense, generalmajor og godsejer Frederik Juel, Tåsinge, og proprietær C.A.D. Mourier fra Hindemae at udarbejde et forslag til vedtægter for selskabet. De tre valgte repræsenterede dels det store landbrug og dels førstehåndskendskab til statsadministrationen, så selv om kammerjunker Jens Benzon havde forladt sin stilling som amtmand i en ung alder, var der en klar linje fra initiativtagernes kreds og til lovkommissionen. Det var formentlig Jens Benzon, der med sin administrative erfaring blev pennefører for det meget grundige forslag til love, som blev forelagt på et nyt møde på Odense Rådhus den 11. juli Med enkelte mindre ændringer blev forslaget vedtaget, og det er med baggrund i denne vedtagelse af selskabets første love, at der nu holdes 200 års jubilæum for virksomheden i Patriotisk Selskab. Lovene præciserede selskabets formål i forhold til det udsendte opråb. Det hed således nu, at formålet var at opvække, belønne, nære og fremme hos begge køn af alle stænder arbejdsomhed, vindskibelighed [foretagsomhed eller driftighed], nyttig sparsomhed og agtelse for landets egne frembringelser. Dette formål skulle opnås ad fire forskellige veje: Ved husflidens forøgelse, ved havfiskeriets udvidelse og hensigtsrette afbenyttelse, ved landvæsenets forbedring og opkomst samt ved udbredelsen og understøttelsen af den egentlige kunstflid. I alle tilfælde skulle der benyttes præmier, opmuntringer og belønninger, men der var f.eks. også tænkt på at bidrage til forøgede afsætningsmuligheder og at udbrede nyttige kundskaber ved trykte bekendtgørelser. Endelig blev det understreget, at selskabet indskrænkede sin virksomhed til Fyns Stift. Tanken om et kontingent på 5 rigsdaler var skrevet direkte ind i lovene, men hvis man ville optages som overordentligt contribuerende, måtte man erlægge mindst det dobbelte beløb, men kunne så også regne med, at man kom til at stå i en særlig afdeling af den årlige medlemsliste, så enhver kunne se, at man ydede mere end minimumskontingentet. Selskabet fik i kraft af de første love en grundstruktur, som var lidt forskellig fra den, vi kender fra nutidens foreninger. Først og fremmest blev der ikke tale om én formand, men om to præsidenter, der skulle virke samtidig, og desuden blev der ikke tale om en bestyrelse, men om tre faste udvalg eller kommissioner med hver tre medlemmer. Endelig var det i lovene forudsat, at der skulle vælges en sekretær, og både sekretæren og de to præsidenter skulle have bopæl i Odense. I datiden var de højere klasser tydeligt præget af en stor tysk indflydelse. På Odense Teater blev der eksempelvis stadig med jævne mellemrum Godsejer Frederik Juel ( ) fra Valdemars Slot på Tåsinge var i 1810 med til at udforme Patriotisk Selskabs første vedtægter. Han tilbragte gerne vintermåneder i Odense og var i 1790 erne med i den gruppe af teaterinteresserede, som fik omrejsende tyske skuespillere til at optræde i byen en forløber for Odense Teater, der blev resultatet 1796 (Foto efter maleri af Jens Juel, Stadsarkivet). De stiftende møder 15

18 givet forestillinger på tysk. I Patriotisk Selskabs love var man også bevidst om problemet og foreskrev derfor, at I selskabet tales og skrives alene det danske sprog. Dog om nogen ej er dette mægtig, må han benytte sig af det tyske sprog, men der svares ham altid på dansk. Den tyske indflydelse var imidlertid på retur, og der er i det bevarede materiale ikke noget, der tyder på, at bestemmelsen fik praktisk betydning i de følgende år. Med vedtagelsen af lovene var der lagt op til, at selskabets indtægter virkelig skulle anvendes efter formålene. Det var således ikke hensigten at spare op. Tværtimod blev det understreget, at når årets faste udgifter var afholdt, skulle de resterende midler anvendes til præmier og opmuntringer, der må være så betydelige, at det tilsigtede gode virkelig med dem kan ventes befordret. Efter vedtagelsen af lovene kunne Fyens Stifts patriotiske Selskab træde i virksomhed. De to første præsidenter blev dels stiftamtmand Da man i 1910 ville skaffe billeder af medlemmerne af Patriotisk Selskabs første ledelse, voldte det vanskeligheder at finde billeder af dem alle et par af de såkaldte kommissærer var der næppe overleveret billeder af. Her er syv af de 12 valgte, mens de to første præsidenter er gengivet andetsteds i bogen (Gengivet efter N. Beck: Fyens Stifts patriotiske Selskab gennem 100 år). 16 De stiftende møder

19 Gebhard Moltke-Hvitfeldt, dels tidligere amtmand Jens Benzon. De nedsatte kommissioner dækkede 1) husflid, landvæsen og havfiskeri, 2) kunstflid og 3) lovvæsen. Jens Benzon var den, der ved valgene fik flest stemmer, nemlig 33, så vi må nok antage, at der har været rundt regnet et halvt hundrede til stede på Odense Rådhus, da lovene blev vedtaget den 11. juli Det antagne navn fik i øvrigt efter ansøgning kongelig stadfæstelse i et brev fra Danske Kancelli den 27. oktober Bortset fra den kommission, der skulle beskæftige sig med husflid, landvæsen og havfiskeri, var medlemmerne af de øvrige kommissioner alle bosat i den nuværende Odense Kommunes område, men ligesom i det forberedende arbejde var kongelige embedsmænd og repræsentanter for den fynske adel og det store landbrug også nu repræsenteret. En af de valgte kommissærer for kunstflid var amtsprovst P.W. Lütken fra Lumby, der kom til at yde en mangeårig indsats for selskabet, og som sekretær valgte man adjunkt A.F. Wiberg fra Odense Katedralskole. Han løb mildt sagt ikke af pladsen, men beholdt den i hele 31 år. Medlemmerne Mere end 400 personer havde som nævnt vist interesse for det påtænkte selskab forud for den egentlige oprettelse, og da selskabet i begyndelsen af 1811 udsendte en trykt medlemsfortegnelse, rummede listen 411 navne (se tabel over udviklingen i selskabets medlemstal bag i bogen). Heraf betalte de 24 et højere kontingent end resten, og af disse 24 var rundt regnet halvdelen store jordbesiddere på Fyn, Tåsinge og Langeland. Det største kontingent, 50 rigsdaler, havde agent Johan Chr. Ryberg på Frederiksgave (nu Hagenskov) tegnet sig for. Når man tænker på Patriotisk Selskabs nuværende medlemskreds, falder det ved en gennemlæsning af den første medlemsliste straks i øjnene, at hele 110 af medlemmerne var sognepræster eller på anden måde knyttet til den kirkelige verden men præsterne spillede også i andre reformsammenhænge en rolle. Hele 40 medlemmer var købmænd i de fynske købstæder; hertil kom 16 andre handlende i byerne, og i Odense havde f.eks. både guldsmedelavet og tømrermesterlavet sluttet sig til det nye selskab (se tabel 1). En væsentlig del af selskabets medlemskreds var de store fynske jordbrugere. 99 af selskabets 411 medlemmer havde øjensynlig tilknytning til landbruget, og her var der af naturlige grunde langt mellem gårdejerne, ja, faktisk var der ikke én eneste, der brugte denne titel. Det var fortrinsvis den fynske landadel, herregårdsforvaltere og forpagtere og tilsvarende, der på dette tidspunkt repræsenterede landbruget. Et par sognefogeder havde dog blandet sig i det fine selskab. Mange af selskabets medlemmer var embedsmænd eller officerer, og selv om en væsentlig del af selskabets medlemmer hørte til i eller omkring Odense, var der repræsentanter for stort set hele det fynske område. En oversigt over medlemmernes fordeling på de enkelte herreder på Fyn og øerne ses i tabel 2, og selv om det er tydeligt, at der er en stærk overrepræsentation for Odense Herred (der i denne opgørelse også indeholder medlemmerne fra købstaden Odense), er det slående, at de 387 medlemmer, som har kunnet stedfæstes inden for det fynske område, Amtsprovst Peter Wilhelm Lütken ( ) var en initiativrig herre og var præst i Lumby i hele 50 år. Han var et meget virksomt medlem af selskabet, og da han fejrede sit 50 års præstejubilæum, tildelte regeringen ham rang som biskopper (Foto efter maleri af Niels Moe, Stadsarkivet). Medlemmerne 17

20 Tabel 1. Erhvervsfordelingen blandt medlemmerne af Fyens Stifts patriotiske Selskab Erhverv Antal medlemmer Procentandel af medlemskredsen Landbrugere m.v ,1 Gejstlige ,8 Håndværkere og handlende 56 13,6 Industridrivende 3 0,7 Service ,3 Andre 3 0,7 Foreninger/firmaer 2 0,5 Uden erhvervsangivelse 30 7,3 I alt ,0 Kvindelige medlemmer 17 4,1 Mandlige medlemmer ,4 Foreninger/firmaer 2 0,5 Kilde: Trykt medlemsfortegnelse i selskabets arkiv. fordeler sig på Svendborg Amt og Odense Amt næsten præcis som i den nærmeste folketælling der var fra af de 387 medlemmer eller godt 53% kom fra Odense Amt og 47% fra Svendborg Amt. I 1801 havde den fynske befolkning været fordelt med 52,7% i Odense Amt og 47,3% i Svendborg Amt. Der er ingen tvivl om, at disse tal mest af alt vidner om biskoppens indflydelse på medlemshvervningen blandt den fynske gejstlighed men som nævnt også om, at præsterne på mange måder indtog en central rolle som formidlere af nye tanker ud i de lokale samfund. Endelig fortjener det at nævnes, at selskabet havde 17 kvindelige medlemmer i Det var fortrinsvis enker med tilknytning til store fynske jordbrug eller hustruer, der figurerede side om side med deres mænd, sandsynligvis for at understrege det synspunkt, at selskabets patriotiske formål var en sag for alle samfundsborgere. De første initiativer Med den store medlemstilgang og de betydelige kontingentindtægter er det ikke underligt, at selskabet i det første par år satte mange skibe i søen i forlængelse af de formål, man havde stillet op. I 1811 udlovede man således mellem og rigsdaler til en lang række præmier. De største præmier skulle tilfalde dem, der indførte vekseldrift i deres bedrift, så halmbærende sædearter aldrig blev dyrket to år i træk på samme areal, men blev dyrket på skift med enten bælgfrugter (som ærter og bønner) eller jordfrugter (som kartofler eller roer) eller græsarter eller raps. Men der var også mange andre præmier med tilknytning til landbruget: Man tilskyndede til at udskifte udgåede hegn med nye, levende hegn eller stengærder. Man ønskede at fremme brugen af frisk tang som gødning. Man var opmærksom på at udbrede 18 De første initiativer

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S Svendborg Rudkøbing Tlf. 6221 0101 post@borch advokater.dk Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S 1. NAVN 1.1 Interessentskabets navn er Aagaard Vindmøllelaug I/S. 1.2 Interessentskabets hjemsted er Kalundborg

Læs mere

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A Vedtægter for grundejerforeningen Marienlyst Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

Love for Rørforeningen. Foreningen af danske vvs-grossister. Side 1 af 6. Foreningen blev stiftet af 20 købmænd 10. februar 1916 under navnet:

Love for Rørforeningen. Foreningen af danske vvs-grossister. Side 1 af 6. Foreningen blev stiftet af 20 købmænd 10. februar 1916 under navnet: Love for Rørforeningen Foreningen af danske vvs-grossister Foreningen blev stiftet af 20 købmænd 10. februar 1916 under navnet: Foreningen af Grosserere i Rør- og Sanitets-Branchen i Danmark. I 1956 blev

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

Sønderjysk Landboforening

Sønderjysk Landboforening Vedtægter for Sønderjysk Landboforening Billundvej 3 Tlf. 73 20 26 00 6500 Vojens Fax 73 20 26 05 Navn og hjemsted l. Foreningens navn er Sønderjysk Landboforening og er stiftet ved en fusion af Haderslev

Læs mere

VEDTÆGTER for VARDE GARDEN

VEDTÆGTER for VARDE GARDEN VEDTÆGTER for VARDE GARDEN Navn: Foreningens navn: Varde Garden Stiftet den: 17 AUG 1963 Hjemsted: Varde kommune 1 2 Formål: Stk. 1. Foreningens formål er, at skabe musikinteresse og et godt kammeratskab

Læs mere

VEDTÆGTER. for Jysk Landbrug

VEDTÆGTER. for Jysk Landbrug VEDTÆGTER for Jysk Landbrug Marts 2015 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Jysk Landbrug med hjemsted i Billund Kommune. Foreningen er dannet i 2008 ved fusion mellem Brørup Landboforening og Midtjysk

Læs mere

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER 6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER a. Generelt 1. De Danske Garderforeninger råder over en række Legater og Fonde samt en forening, - under ét benævnt fonde. 2. Renterne af fondenes kapitaler anvendes til

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. 1.2 Foreningens hjemsted er Næstved Kommune 2 2.1 Foreningens formål er i nøje overensstemmelse med lokalplan

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 2 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. Dens hjemsted er Næstved Kommune. Foreningens formål er i nøje overensstemmelse

Læs mere

Love for Danmarks Fiskeriforening. april 2010

Love for Danmarks Fiskeriforening. april 2010 Love for Danmarks Fiskeriforening april 2010 DA N M A R K S F I S K E R I F O R E N I N G indhold AFSNIT 1 FORENINGENS NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED ( 1-2) 3 AFSNIT 2 FORENINGENS MEDLEMMER, RETTIGHEDER, PLIGTER

Læs mere

Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring

Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Cykle Clubben Hjørring, klubben har hjemsted i Hjørring Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningens formål er at virke for

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 2. Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 3.

Læs mere

Vedtægter. Formål 2 Foreningens formål er at varetage medlemmernes landbrugsfaglige, erhvervspolitiske samt sociale og kollegiale interesser.

Vedtægter. Formål 2 Foreningens formål er at varetage medlemmernes landbrugsfaglige, erhvervspolitiske samt sociale og kollegiale interesser. Vedtægter for Vedtægter Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er LandboForeningen Midtjylland og er stiftet med virkning fra 1. januar 2011 ved en fusion af Søhøjlandets Landboforening og Landbo Midt. Dens

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

Det er foreningens formål, gennem idræt og kulturelt arbejde, at styrke sammenholdet mellem unge og ældre til gavn for lokalsamfundet.

Det er foreningens formål, gennem idræt og kulturelt arbejde, at styrke sammenholdet mellem unge og ældre til gavn for lokalsamfundet. VEDTÆGTER 1. Foreningens navn er Skrydstrup Ungdoms- & Idrætsforening (SUIF). Foreningens hjemsted er Haderslev Kommune. 2. Det er foreningens formål, gennem idræt og kulturelt arbejde, at styrke sammenholdet

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker.

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker. VEDTÆGTER FOR SKIVE SVØMMEKLUB POSEIDON STIFTET D. 27. AUGUST 1953 NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1. Klubbens navn er " Skive Svømmeklub Poseidon". Dens hjemsted er Skive. 2. Klubbens formål: At give mulighed

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Vedtægter for Haderslev Svømmeklub

Vedtægter for Haderslev Svømmeklub Vedtægter for Haderslev Svømmeklub Klubbens navn er Haderslev Svømmeklub (HSK). Klubbens formål er, gennem undervisning, prøver og konkurrencer at fremme kendskabet til og interessen for svømning, vandpolo,

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A

VEDTÆGTER. for. Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A VEDTÆGTER for Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A Sidst revideret april 2013 Indholdsfortegnelse 1. Navn og hjemsted:... 3 2. Formål:... 3 3. Organisation:... 3 4. Forum:... 4 5. Optagelse af andelshavere:...

Læs mere

Vedtægter for. "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape"

Vedtægter for. Grundejerforeningen Lindholt 1. etape 1 Forslag til Vedtægter for "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2 Kapitel 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

Referat af møde i den politiske styregruppe 4. september

Referat af møde i den politiske styregruppe 4. september Referat af møde i den politiske styregruppe 4. september 2015 Til stede: Morten Refskou og Henrik Nielsen (Svendborg), Peter Nielsen og Ena Nørgaard (Assens), Ellen Drost og Jane Jegind (Odense), Anni

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar)

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar) Vedtægter For Hvalsø Brugsforening (Begrænset ansvar) Navn og hjemsted: Par. 1: Foreningens navn er Hvalsø Brugsforening Amba. Brugsforeningen har sit hjemsted i Hvalsø. Formål: Par. 2: Brugsforeningens

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Foto: Nyrup Bugt, Michael Schmidt Nielsen Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Indhold 1-2 Foreningens navn 3-4 Formål 5-8 Ejernes forpligtelser 9 Generalforsamlingen 10 Stemmeafgivelse 11 Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen KILDEBUEN. 2. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune under Retten i Viborg,

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at fremme

Læs mere

Fredericia april 2014. Indstilling. Bestyrelsen indstiller følgende vedtægtsændringer til vedtagelse på førstkommende generalforsamling:

Fredericia april 2014. Indstilling. Bestyrelsen indstiller følgende vedtægtsændringer til vedtagelse på førstkommende generalforsamling: Fredericia april 2014 Indstilling Bestyrelsen indstiller følgende vedtægtsændringer til vedtagelse på førstkommende generalforsamling: 1. Klubbens navn er Fredericia Sportsrideklub. Fork: FSRK Klubbens

Læs mere

VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst

VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Byg til Vækst. Foreningen har hjemsted i Odense Kommune. Medlemskreds og kontingent 2 Foreningens medlemmer er Odense, Assens,

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds 1. Kredsens navn og stiftelse 1. Kredsens navn er Roskilde Haveselskab. Kredsen består af haveforeninger beliggende i Roskilde kommune.

Læs mere

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtægter for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling Den 24. marts 2003 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune.

Læs mere

VEDTÆGTER. For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006.

VEDTÆGTER. For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006. VEDTÆGTER For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006. Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ 2. Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Danske Ølentusiaster

Vedtægter for Danske Ølentusiaster Vedtægter for Danske Ølentusiaster 1 Navn Stk. 1 - Foreningens navn er "Danske Ølentusiaster". 2 Formål Stk. 1 - Danske Ølentusiaster er en uafhængig landsdækkende ølforbruger- og interesseorganisation.

Læs mere

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub Som vedtaget på generalforsamlingen den 24. februar 1983 Revideret i april 1985, februar 1995, februar 2000, juni 2001 og april 2003. 1 Klubbens navn er Pyttur, som binavn

Læs mere

HK/KOMMUNAL STANDARDVEDTÆGT FOR KLUBBER UNDER HK/KOMMUNAL

HK/KOMMUNAL STANDARDVEDTÆGT FOR KLUBBER UNDER HK/KOMMUNAL HK/KOMMUNAL STANDARDVEDTÆGT FOR KLUBBER UNDER HK/KOMMUNAL 2002 Varenummer 4409020002 2 Vedtægt for HK-klubben Klubbens navn: Klubbens område: Vedtaget på klubgeneralforsamlingen den Dirigent Tillidsrepræsentant

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Vedtægter for foreningen "Kom og Dans, Præstbro

Vedtægter for foreningen Kom og Dans, Præstbro Vedtægter for foreningen "Kom og Dans, Præstbro 1 Navn og hjemsted. Foreningens navn er "Kom og Dans, Præstbro". Foreningen er hjemhørende i Frederikshavn Kommune. 2 Tilknytning. Foreningen er en selvstændig

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office)

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office) V E D T Æ G T E R for Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office) INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Navn og hjemsted p. 3 2 Formål p. 3 3 Foreningsmedlemmer p. 3

Læs mere

VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO

VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO Købmandsbo VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO NAVN OG FORMÅL 1 Foreningens navn er Københavns Handelsstandsklubs Understøttelsesselskab Købmandsbo, og foreningen er anmeldt i Foreningsregistret sammen med navnet

Læs mere

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. Side 1 af 7 1 Navn og hjemsted Foreningens

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

Turistforeningen for Sydfyn

Turistforeningen for Sydfyn Turistforeningen for Sydfyn Generalforsamling mandag den 26. marts kl. 19.00 på Hotel Svendborg Der var fremmødt 40 til generalforsamlingen. Formand Allan Mariager bød velkommen til en noget anderledes

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter $1 Foreningens navn: Foreningens navn er Styregruppens Støtter (SGS) $2 Formål og pligter: Foreningens formål er at bistå Styregruppen, der arbejder for en sydlig linjeføring af en kommende Rute A26, som

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»grundejerforeningen Tofteengen«2. Foreningens hjemsted er Roskilde Kommune under Roskilde retskreds,

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Vedtægter for Aalborg Marineforening. Stiftet 1917

Vedtægter for Aalborg Marineforening. Stiftet 1917 Vedtægter for Aalborg Marineforening Stiftet 1917 Marinestuen Vestre Fjordvej 79, 9000 Aalborg Tlf: 98130461 Åben hver søndag fra kl. 1100 til 1500 Hjemmeside: www.aalborg-marineforening.dk E-mail: mf-aalborg@mail.tele.dk

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING

DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING V E D T Æ G T E R Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening er en ikke-kommerciel organisation og repræsenterer ikke bestemte politiske eller religiøse

Læs mere

Fægteklubben Niels Juel - Svendborg

Fægteklubben Niels Juel - Svendborg Vedtægter Foreningens navn er Fægteklubben Niels Juel, Svendborg Foreningen er hjemmehørende i Svendborg Kommune. 1. 2. Foreningens formål er, at fremme interessen for fægtningen på Sydfyn og omliggende

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Vedtægter for Foreningen KORSKÆR

Vedtægter for Foreningen KORSKÆR Vedtægter for Foreningen KORSKÆR 1. NAVN OG HJEMSTED. Foreningens navn er Foreningen KORSKÆR, i daglig tale KORSKÆR og har hjemsted i Fredericia Kommune. 2. FORMÅL. Foreningen KORSKÆR er en paraplyorganisation

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet.

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet. Vedtægter for CLEAN Kapitel 1. Foreningen navn og formål 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er CLEAN f.m.b.a. ("Foreningen"). Foreningen har hjemsted i Danmark. 2. Foreningens formål Foreningen er en

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening 1 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Vejle-Fredericia Landboforening. Sekretariats-adresse: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Formål 2 Foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er: Eldrup v/jens Rønholt Akelejevej 11 9800 Hjørring Foreningens område og medlemskreds: 2. Foreningens hjemsted er Farsø

Læs mere

Vedtægter for Fanø Brugsforening

Vedtægter for Fanø Brugsforening Vedtægter for Fanø Brugsforening Indholdsfortegnelse Foreningen Navn. 1 Hjemsted. 2 Formål.. 3 Medlemmerne Medlemskab 4 Finansiering og ansvar. 5 Foreningsmyndighederne Generalforsamling.. 6 Bestyrelse

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i. Ejerlauget Krogengen. den 17. marts 2015 kl. 19:00

Referat af ordinær generalforsamling i. Ejerlauget Krogengen. den 17. marts 2015 kl. 19:00 Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlauget Krogengen den 17. marts 2015 kl. 19:00 Fremmødte: 17 husstande, heraf 2 ved fuldmagt. Bestyrelsen var repræsenteret af: Formand Kristian Kruse-Birch (nr.

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A.

VEDTÆGTER. for. Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A. VEDTÆGTER for Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A. Indholdsfortegnelse 1. Navn og hjemsted:... 3 2. Formål:... 3 3. Organisation:... 3 4. Forum:... 5 5. Optagelse af andelshavere:... 5 6. Andelsbevis:... 5

Læs mere

Vedtægter for Hillerød Håndboldklub

Vedtægter for Hillerød Håndboldklub 1Navn og hjemsted Foreningen Hillerød Håndboldklub er stiftet den 27. juli 1983 og har hjemsted i Hillerød kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Håndboldforbund (DHF)/Sjællands Håndboldforbund under

Læs mere

LOVE, REGLER, PROPORTIONER OG FUNDATSER FOR DANSK POINTER KLUB

LOVE, REGLER, PROPORTIONER OG FUNDATSER FOR DANSK POINTER KLUB Love For LOVE, REGLER, PROPORTIONER OG FUNDATSER FOR DANSK POINTER KLUB 1. 2. Klubbens navn. 1.1 Klubbens navn er Dansk Pointer Klub (DPK). 1.2 Den har sæde og værneting fælles med formanden for DPK. 1.3

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Vedtægter for Dansk Bærdyrkerforening

Vedtægter for Dansk Bærdyrkerforening Vedtægter for Dansk Bærdyrkerforening Navn, hjemsted 1 Foreningens navn er Dansk Bærdyrkerforening ". Dens hjemsted er formandens adresse eller et af foreningen oprettet kontor. Formål 2 Foreningens formål

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

VEDTÆGTER LOLLANDS BANK

VEDTÆGTER LOLLANDS BANK VEDTÆGTER for Aktieselskabet LOLLANDS BANK (CVR.nr. 36684828) Stiftet den 9. februar 1907 lollandsbank.dk Bankens navn, hjemsted og formål 1. Bankens navn er Aktieselskabet Lollands Bank. Banken driver

Læs mere

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning.

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning. VEDTÆGTER Resumé: Foreningen er ukommerciel, ejet af medlemmerne og gængs demokratisk. Hensigten er ikke at knække singlestatistikken, men at synliggøre den. Og i en tidssvarende form. Ordinær årlig generalforsamling

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSK BETON. 1 Navn. 2 Formål. Dansk Beton har til formål at varetage medlemmernes erhvervsinteresser.

VEDTÆGTER FOR DANSK BETON. 1 Navn. 2 Formål. Dansk Beton har til formål at varetage medlemmernes erhvervsinteresser. VEDTÆGTER FOR DANSK BETON 1 Navn Foreningens navn er DANSK BETON. 2 Formål Dansk Beton har til formål at varetage medlemmernes erhvervsinteresser. Foreningen er den fælles organisation for betonindustrivirksomheder.

Læs mere

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 1: navn og hjemsted. Organisationens navn er: Nordjysk Fødevareoverskud, i daglig tale NOFO. Organisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. 2: værdigrundlag.

Læs mere

Vedtægter. for. Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC)

Vedtægter. for. Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) Vedtægter for Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) 1 Navn, hjemsted og adresse Foreningens navn er Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) Hjemstedet er Frederikssund Kommune per 1.1.2007.

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 FORSLAG TIL VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Klubbens navn og formål 2 Medlemmer 3 Kontingent 4 Generalforsamling

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning.

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Kommunale Park- og Naturforvaltere (Municipal Park and Nature Managers). Foreningens hjemsted er foreningens sekretariatsadresse, der er placeret hos formanden.

Læs mere

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting.

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Harevænget. 2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 2 Foreningens

Læs mere

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden Orientering fra formanden I denne sommer har Dansk Folkehjælp fået mange budskaber ud i pressen. Jeg tænker bl.a. på TV2 s Go morgen DK / Go Folkehjælp, hvor danskerne blev opfordret af Dansk Folkehjælp

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

Vedtægter for Dansk Kødkvæg

Vedtægter for Dansk Kødkvæg Vedtægter for Dansk Kødkvæg 1. Formål Dansk Kødkvæg har til formål at fremme kødkvægproducenternes interesser inden for avl, fodring, produktion, økonomi, afsætning og erhvervspolitik. Desuden har Dansk

Læs mere