Jørgen Thomsen. Patriotisk Selskab i 200 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jørgen Thomsen. Patriotisk Selskab i 200 år"

Transkript

1 Jørgen Thomsen Patriotisk Selskab i 200 år

2 Fem fremtrædende fynboer stod bag det opråb, som i 1810 førte til dannelsen af Fyens Stifts patriotiske Selskab. Det nye selskab skulle ophjælpe det hjemlige erhvervsliv, og selskabet blev hurtigt et arnested for nye tanker og virkeliggørelsen af dem. Fra 1860 erne udviklede selskabet sig stadig mere til en egentlig landboforening, primært for større landbrug, og i løbet af 1900-tallet kom der fokus på medlemsrådgivning inden for planteavl og økonomi. Fra 1960 erne har selskabet trods det voldsomme fald i antallet af landbrug præsteret stærk fremgang i medlemstallet, og rådgivningen er løbende blevet udvidet i takt med medlemmernes behov. Ved 200 års jubilæet er Patriotisk Selskab landsdækkende og yder fra sit domicil i Odense jordbrugsrelateret rådgivning på et førende niveau til en stor del af de tilbageværende heltidslandbrug.

3 Patriotisk Selskab i 200 år

4 Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, Patriotisk Selskabs protektor

5 Jørgen Thomsen Patriotisk Selskab i 200 år Udgivet af Patriotisk Selskab 2010

6 Patriotisk Selskab og Jørgen Thomsen Typografisk tilrettelægning af Thomas Vandal Nielsen. Bogen er sat med Neo Sans og trykt af OAB-Tryk a/s, Odense. Indbindingen er sket på Jysk Bogbind K/S, Holstebro. Fotografiet af selskabets protektor på side 2 er taget af fotograf Steen Evald. På forsiden af shirtingsbindet ses selskabets bomærke og på omslaget et luftfoto af Rødkilde Gods på Sydfyn samt fem billeder, der alle er gengivet inde i bogen. ISBN Denne jubilæumsbog er fremstillet i eksemplarer. Heraf er 10 eksemplarer nummereret og eksemplar nr. 1 er overrakt til selskabets protektor, Hendes Majestæt Dronning Margrethe II på jubilæumsdagen 11. juli 2010.

7 Indhold Ophavsmændene Tiden og forbillederne Odense og Fyn De stiftende møder Medlemmerne De første initiativer Filialdannelse? Begyndende krise Voksested for nye tanker Tidlig industri Samling om landbruget Egen landbrugsskole En kreditforening års jubilæum En landøkonomisk afdeling Landbrugsskole i egen bygning Ledelse af fynsk landbrug Medlemsblad og delegeretmøder Dyrskuer og kvægavlsforeninger Andre aktiviteter En forsamling uden lige Tre formænd og en næstformand Lindormen selskabets bomærke Selskab med svaghedstegn Udvidet planteavlstjeneste Nye tider i regnskabsføringen Erik Mourier som formand Kai Andersen fortæller Udflytning til Ørbækvej Rune Munch-Andersen fortæller Skift på formandsposten Strategisk placering i 1980 erne Christian N.B. Ulrich fortæller Strategiarbejde i begyndelsen af 1990 erne Patriotisk Revision ISO-certificering Lodsen går fra borde Marianne Neumann fortæller Ny formand og ny direktør Peter Cederfeld fortæller Selskabet og de øvrige landboforeninger Nye mål og nye midler Skift på ledende poster Henrik Danielsen fortæller Status ved 200 års jubilæet Patriotisk Selskab i 200 år Ændringer i ledelsen af den fynske samvirksomhed Ny anvendelse af ejendommen I aktivitet som lokal landboforening års jubilæum og dyrskue Mellem to verdenskrige Et intermezzo fra Krig og efterkrigstid Peter Færing fortæller Et fynsk Axelborg Status ved 150 års jubilæet Formænd og bestyrelsesmedlemmer Medlemstal gennem 200 år Personaleoversigt Kilde- og litteraturfortegnelse samt efterskrift

8 Forord Patriotisk Selskab runder i år sit 200-års jubilæum, og det kan derfor med rette siges at være et livskraftigt foretagende, som blev grundlagt efter et opråb i Fyens Stiftstidende den 18. januar Fem fremtrædende folk på den fynske arena stod bag opråbet, som fremkom i en mørk tid for fædrelandet. Englænderne havde to gange i det foregående tiår angrebet Danmark, og et par år før havde spanske hjælpetroppers besøg på vore breddegrader yderligere understreget, at Danmark var inddraget i de europæiske stormagters opgør. På den baggrund var der mange tilskyndelser til at begynde et patriotisk foretagende, og tiden var også rig på forbilleder. Trods de fem ophavsmænds fremsynethed stod selskabet flere gange i de første årtier over for at lide visnedøden, først og fremmest fordi mange af de ideer, som blev udkastet af selskabets ledende medlemmer, viste sig at være forud for deres tid. Langtfra alle landbrugere kunne læse og skrive, da selskabet blev grundlagt, og publikum var endnu ikke modent til at tage imod de mange oplysninger, der kunne hentes ud af selskabet, endsige at omsætte dem til daglig praksis. Først med den store omvæltning i det danske samfund i slutningen af 1800-tallet og herunder landbrugets omstilling fra vegetabilsk til animalsk produktion og med omdannelsen af Fyens Stifts patriotiske Selskab fra 1860 erne til en egentlig landboforening fik selskabet for alvor fast grund under fødderne. Selskabets evne til at se frem og være igangsætter på vitale områder inden for selskabets virkefelt har sat sig varige spor. Således har selskabet i starten og midten af 1800-tallet været initiativtager til såvel oprettelse af Fyns første sparekasse (nu en del af Danske Bank) som Kreditforeningen af Grundejere i Fyens Stift (nu en del af Nykredit). Af strengt landbrugsfaglige initiativer kan nævnes Danmarks første dyrskue i 1832, stiftelsen af Fyens Stifts Kreaturforsikringsforening, kvægavlsforeninger i Fyns Stift og i en omfattende undersøgelse af den fynske svinebestand. For 50 år siden omfattede dansk landbrug endnu omkring bedrifter, mens der i dag er under en tiendedel tilbage. Den gennemsnitlige brugsstørrelse er med andre ord blevet langt større. Det vidner mere end noget andet om en ny, stor omstillingsperiode for dansk landbrug, og når Patriotisk Selskab er kommet igennem denne nye omvæltning med et

9 stigende medlemstal og en voksende medarbejderskare, fortæller det historien om et selskab, der har formået at følge med tidens udfordringer og ofte endda at gå foran. Selskabet fokuserer i jubilæumsåret på jordbrugsrelateret rådgivning i mange afskygninger og har ikke mindst i den seneste menneskealder i stigende grad fået medlemmer og dermed også opgaver uden for den fynske øgruppe. Derfor blev tilknytningen til Fyn da også fjernet fra selskabets navn ved en vedtægtsændring i 2000, og selskabet er i dag landsdækkende. Alle, der har bidraget til denne udvikling, fortjener ved 200 års jubilæet bestyrelsens bedste tak i håbet om, at den lange og succesrige historie kan tjene som inspiration i de kommende år, hvor udfordringerne næppe bliver mindre. Selskabets bestyrelse har fundet det vigtigt at få udarbejdet en opdateret oversigt over selskabets lange historie med særlig vægt på de seneste årtier og har overdraget opgaven med at ajourføre selskabets historie til arkivchef Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv. Samtidig vil jeg på selskabets vegne gerne rette en tak til Nykredit for tilskud til bogens udgivelse. Vi håber, at læserne af bogen vil finde sig godt oplyst om selskabets udvikling gennem både tekst og billeder på de følgende sider. Odense, den 11. juli 2010 Peter Cederfeld de Simonsen formand for Patriotisk Selskabs bestyrelse

10

11 Nævner man navnet Patriotisk Selskab, er der som regel kun få, der ved, hvad selskabet beskæftiger sig med. At der skulle være tale om en virksomhed, som med næsten 100 medarbejdere udfolder jordbrugsrelateret rådgivning til en stor del af dansk landbrug fra sit domicil på Ørbækvej i Odense, er der næppe mange, der ville komme på uden en nærmere forklaring. Navnet på det jubilerende selskab er selvfølgelig iørefaldende, alene fordi ordene patriot og patriotisme kun anvendes sjældent nu til dags, men for 200 år siden var ordene langt mere sædvanlige. Og selv om folk måske ikke alle mente det samme, når de brugte dem, var den gængse betydning af ordet patriot nok én, der viste kærlighed til, eller som udfoldede et uegennyttigt virke til gavn for fædrelandet. Denne bog der søger at give en oversigt over selskabets nu 200-årige historie må derfor nødvendigvis tage sit udgangspunkt i det første, vi hører til selskabet. Og under alle omstændigheder indeholdt Fyens Stifts kongelig alene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements Tidende der i nutiden bærer det lidt lettere navn Fyens Stiftstidende den 18. januar 1810 et opråb til patriotiske mænd af alle stænder. Ophavsmændene til artiklen var fem fremtrædende fynboer, nemlig stiftamtmanden på Fyn, Gebhard Moltke-Hvitfeldt ( ), amtmanden over Svendborg Amt, Peter Christian Schumacher ( ), biskoppen over Fyns Stift, Peder Hansen ( ), samt oberstløjtnant Andreas Gram Heide ( ) og proprietær Charles Adolph Denys Mourier ( ) til Hindemae. Opråbet var affattet med en højstemt patos, der i dag gør det næsten uforståeligt. Men i hvert fald kom man vidt omkring. Trods de hårde tider, landet netop havde gennemlevet med voldsomme og nedslående tildragelser som Slaget på Reden i 1801 og Københavns bombardement seks år senere, forsikrede man som det var tidens vane om sin tiltro til, at forsynet ville bevare rigets uafhængighed, takket være den vise og fædrelandskærlige enevoldskonge, Frederik VI. Krigen kunne måske ligefrem vise sig at være et bittert, men gavnligt lægemiddel til at vække de slumrende kræfter i landet og til at forjage de altfortærende afguder: ladhed, ødselhed, forfængelighed og den vanærende forkærlighed for alt, hvad der er fremmed. I fortsættelsen blev der givet en lang række eksempler på, at danske råvarer enten helt gik til spilde eller blev solgt til forarbejdning i udlandet. Begge dele blev anset for skadeligt, og selv om den enevældige stat helt tilbage fra 1700-tallet havde givet store beløb i støtte til manufakturers og fabrikkers opkomst, var det tydeligt, at resultaterne lod Patriotisk Selskab i 200 år 9

12 Forsiden af Fyens Stiftstidende for den 18. januar 1810 med indledningen til de fem stifteres indbydelse til dannelse af et patriotisk selskab for Fyns Stift (Lokalhistorisk Bibliotek, Odense). meget tilbage at ønske. Der måtte derfor satses mere på kunstflidens større udbredelse, ligesom man for økonomiens skyld måtte begrænse luksusforbruget, ikke mindst når det gjaldt importerede varer. En række eksempler blev rullet ud: Hvorfor indførte man en masse papirvarer, når man i massevis kasserede gamle klude, der kunne bruges til hjemlig papirfremstilling? Hvorfor indførte man en masse lædervarer, og hvorfor eksporterede man ikke længere så mange handsker som tidligere, når der blev produceret en masse skind i landet? Hvorfor udnyttede man eksempelvis ikke ressourcerne i havet omkring Fyn så godt, som man kunne? Hvorfor tog andre dele af Fyn ikke for alvor ved lære af de mange hjemmevævere på Sletten? Og hvorfor købte den elegante verden, især damerne deres sko hos købmændene, som hentede dem i udlandet, når hver en lille købstad vrimlede med skomagere? Der var med andre ord nok at tage fat på, og derfor var hensigten med opråbet at søge oprettet et patriotisk selskab for Fyns Stift. Formålet for selskabet skulle ifølge denne første udmelding være følgende: Med en almen ånd og kraft at fremme sand og gavnlig industri i landøkonomien, i manufaktur- og fabrikvæsenet, i fiskeri og andre frembringelses- 10 Patriotisk Selskab i 200 år

13 grene, at udrydde vrange [dvs. fejlagtige] begreber, at kæmpe imod fordomme, at opvække den enhver stat og for alt godt og stort så skadelige inerti og at sætte grænser, ved indbyrdes forpligtelse, for den alt mere om sig gribende luksus, så vidt denne måtte tjene til fremmedes fordel og til tab for vor egen nation. Det påtænkte årlige kontingent var i opråbet fastsat til højst 5 rigsdaler; dog skulle det stå frit for mere formuende personer af ædel drift at yde et højere bidrag. På baggrund af disse oplysninger kunne man melde sig til det påtænkte selskab. Der var ikke sat nogen egentlig tilmeldingsfrist, men til gengæld var der i opråbet lagt op til en generalforsamling, hvor man kunne nedsætte en lovkommission, der så skulle udarbejde forslag til vedtægter eller love for selskabet. Endelig stod det klart, at der var tale Der kendes billeder af fire af Patriotisk Selskabs fem stiftere for den femtes vedkommende, amtmand Peter Christian Schumacher, er kun hans gravsted på Vester Skerninge Kirkegård bevaret. Indskriften er i dag stort set ulæselig, men lød i uddrag sådan: Han tjente kongen som konsul i Berberiet [Marokko], som gesandt ved det russiske hof, som amtmand over Svendborg Amt. Hans inderlige ønske og bestandige bøn til Gud var at måtte vise sig i alle sine handlinger som menneskekærlig og god. I hvorvidt han opnåede dette ønske, derom vil den almægtige og algode, himmelens og jordens regent, på hans dag dømme. Han den albarmhjertige forbarme sig over ham og vise ham nåde (Jørgen Thomsen fot., Stadsarkivet). Patriotisk Selskab i 200 år 11

14 om et barn af tiden, og at der ikke kun var tale om et initiativ rettet mod landets dominerende erhverv, landbruget, men også mod mange andre erhverv. Ophavsmændene De fem underskrivere på opråbet var bestemt ikke hvem som helst. Og selv om det i dag ikke kan lade sig gøre at finde ud af, hvordan forbindelsen mellem dem blev skabt, kan det i hvert fald slås fast, at man med stiftamtmanden og biskoppen i spidsen havde en klar forbindelse til både verdslig og gejstlig statsadministration. Da man samtidig havde allieret sig med en af de højst rangerende militærfolk på øen, med amtmanden over Svendborg Amt og med en af øens større jordbesiddere, var der også en betydelig både geografisk og erhvervsmæssig spredning. Oberstløjtnant Heide og proprietær Mourier var næppe kendte i en større kreds. Til gengæld havde de to amtmænd og biskoppen en læn- Odenseliljen og den fynske lindorm og bølgende aks var udsmykningen, da man for 100 år siden gengav billeder af fire af selskabets fem stiftere i selskabets første jubilæumsbog. Den flotte opsætning var lavet af litograf M.N. Topp, Odense (Gengivet efter N. Beck: Fyens Stifts patriotiske Selskab gennem 100 år). 12 Ophavsmændene

15 gere embedskarriere bag sig. Gebhard Moltke-Hvitfeldt havde været assessor i Højesteret fra 1789 og var fra 1796 stiftamtmand, først i Trondheim, fra 1802 i Akershus Stift (Oslo), og han var i 1809 blevet stiftamtmand på Fyn, hvor han i 1802 blandt andet havde arvet herregården Glorup fra sin mor. Peter Christian Schumacher, der var den ældste af de fem underskrivere, havde oprindelig været sekretær i centraladministrationen, men var derefter blevet benyttet i udenrigstjenesten og havde haft udeposter både i Marokko og i Skt. Petersborg. Fra slutningen af 1780 erne havde han været amtmand på Sydfyn og havde her interesseret sig levende for økonomiske spørgsmål og for en reform af det lokale fattigvæsen. Biskop Peder Hansen var vokset op i små kår i København, men da hans mor havde været amme ved den senere kong Christian VII, fik han alligevel takket være gode evner chancen for at uddanne sig. Han var to år på udlandsrejse efter færdiggørelsen af sit teologistudium og havde derefter embeder rundt om i landet, blandt andet også ved Helligåndskirken i København. Her arbejdede han både på at styrke almueskolevæsenet og fattigvæsenet. I 1798 blev han biskop i Kristianssand, hvorfra han i 1803 kom til Odense. Her var han blandt andet foregangsmand i arbejdet med at skaffe en ny kirkegård uden for byen, den såkaldte Assistenskirkegård, og under krigen i 1807 gik han stærkt i brechen for de danske soldater. De blev f.eks. opflammet til at slås så drabeligt, at fjenderne ikke fik mere af Danmark end den jord, der behøvedes for at jorde dem. Der er næppe tvivl om, at selve opråbet oprindelig var forfattet af biskoppen, men de øvrige underskrivere borgede med deres navne også for, at tanken om et patriotisk selskab kunne få tilslutning langt uden for de fynske præsters kreds. Oberstløjtnant Andreas Gram Heide, der var medstifter af selskabet i 1810, er på A. Flints kobberstik gengivet i uniform og med ridderkors. Han avancerede senere til generalmajor og var en tid chef for Vejkorpset. Han boede en overgang på Lavindsgård i Rønninge Sogn (Det kongelige Bibliotek). Tiden og forbillederne Ordet patriotisme var som nævnt i høj kurs i årene omkring år 1800, og der har i tidens løb været givet forskellige bud på, hvorfor Fyn lige netop i 1810 skulle have et patriotisk selskab. Det første initiativ har ligefrem været tilskrevet den enevældige regering selv. Det fremgår dog ikke direkte af opråbet, og læser man det nøje, er det tydeligt, at inspirationen har været hentet mere end ét sted. Der blev direkte talt om flere sådanne selskaber, som havde haft fremgang, og der blev direkte peget på ét af dem, nemlig det selskab, som året i forvejen var oprettet på Lolland. Dets navn var Selskabet til Oplysningens og Industriens Fremme i Lolland-Falsters Stift, og det havde ifølge de fem ophavsmænd til det fynske opråb givet et frydeligt bevis på, at der var slumrende kræfter, som kunne vækkes til live i den gode sags tjeneste. Men i det hele taget var tiden bevidst om behovet for reformer og rig på forbilleder. Inden for landbrugets område var Det kongelige danske Landhusholdningsselskab oprettet allerede i 1769 og virkede tidligt for at fremme erhvervsudviklingen, blandt andet gennem præmieuddelinger og andre belønninger. Også her lå ledelsen i begyndelsen i hænderne på fremtrædende embedsmænd, og det gejstlige islæt var længe tydeligt. Tiden og forbillederne 13

16 Landboreformerne i slutningen af 1700-årene gav anledning til optimisme, men på trods af tilbageslag under Englandskrigene viste der sig at være grobund for nye initiativer. Selskabet for indenlandsk Kunstflid blev således oprettet i København netop i det år, hvor englænderne bombarderede hovedstaden, og dette selskab havde som et hovedformål at undgå købet af udenlandske varer, ikke mindst luksusvarer. Også i dette initiativ lå der et udtryk for den nye betoning af nationalismen eller patriotismen, som utvivlsomt blev forstærket af krigsbegivenhederne. Og kiggede man ud over landets grænser var der nyoprettede selskaber med nogenlunde samme formål som det fynske i både Norge og i Preussen ja, i Sverige havde man lige fra 1772 haft sit Patriotiska Sällskapet. Malet portræt af Peder Hansen, der var biskop i Odense fra 1803 til sin død syv år senere. Han var utvivlsomt penneføreren på det opråb, som førte til dannelsen af Patriotisk Selskab. Han havde skrevet flere bøger og arbejdede meget i oplysningstidens ånd. I Odense var han bl.a. foregangsmand for den nye Assistenskirkegård uden for byen. Den åbnede officielt i 1811, og biskoppen blev da efter eget ønske stedt til hvile på den nye kirkegård (Stadsarkivet). Odense og Fyn Odense var i 1810 uden sidestykke Fyns hovedstad, men den var sammenlignet med vor tid ganske lille. Folketællingen i 1801 havde vist et indbyggertal på 5.782, der klemte sig sammen i ca. 900 huse på et ganske lille område, og selv om indbyggertallet kun steg til i løbet af de følgende 33 år, var der på mange måder grøde i samfundslivet i modsætning til den stagnation, som havde karakteriseret tiden efter svenskekrigene midt i 1600-tallet. Det første skib sejlede ind gennem den nye kanal til Odense i efteråret 1803 næsten som et symbolsk udtryk for den stærkere forbindelse med andre dele af verden, som nu var på vej. Den enevældige monark sørgede for nye veje tværs over Fyn rettet ind mod tårnet på Odense Domkirke og senere i samme århundrede blev infrastrukturen også forbedret med talrige jernbaner. Borgerkulturen var samtidig så småt ved at vinde frem. I 1790 erne fik Odense som den første provinsby i Norden sin egen teaterbygning, og et par årtier tidligere var en af landets ældste aviser den nuværende Fyens Stiftstidende grundlagt her. Mange af de adelige fynske godsejere havde stadig en stærk tilknytning til den fynske provinshovedstad, og byen spillede da også en rolle som handelscentrum og som sæde for vigtige funktioner for centraladministrationen. Der var stadig tydelige standsforskelle mellem adel og borger, men ligesom landboreformerne i slutningen af 1700-tallet gav løfte om en ny tid, kom det snart på andre områder. Begyndelsen af 1800-tallet var således også den periode, hvor det lokale selvstyre langsomt, men sikkert banede sig vej gennem lokale fattigkommissioner, skolekommissioner, sogneforstanderskaber og borgerrepræsentationer. På nationalt plan blev befolkningen taget med på råd gennem stænderforsamlingerne fra 1830 erne, og de blev snart afløst af en rigsdag med folkestyre ved gennemførelsen af den første frie forfatning, grundloven af Erhvervsmæssigt var Odense og de andre fynske købstæder massivt præget af mange håndværkere og af de kongelige embedsmænd, som mange steder blev suppleret af et stort tilskud af militærpersoner. Og lige så tydelig var landbrugernes og ikke mindst godsernes dominans i de fynske landområder, hvor langt størsteparten af befolkningen dengang levede. 14 Odense og Fyn

17 De stiftende møder Den udsendte opfordring fra de fem initiativtagere til Fyens Stifts patriotiske Selskab faldt ikke på stengrund. Tværtimod var der åbenbart så stor tilslutning til de fremførte tanker, at der blev indkaldt til et første møde i festsalen på Odense Rådhus den 12. april Biskop Peder Hansen holdt en tale med en varm anbefaling om at slutte op omkring selskabet, og af Fyens Stiftstidendes notits om mødet fremgår det, at over 400 potentielle medlemmer på dette tidspunkt havde tegnet sig. Mødet betød reelt, at tanken om selskabet blev realiseret, og konkret mundede det ud i nedsættelsen af en lovkommission. Hermed blev det overladt til den tidligere amtmand i Randers, Jens Benzon, der nu boede i sin fødeby Odense, generalmajor og godsejer Frederik Juel, Tåsinge, og proprietær C.A.D. Mourier fra Hindemae at udarbejde et forslag til vedtægter for selskabet. De tre valgte repræsenterede dels det store landbrug og dels førstehåndskendskab til statsadministrationen, så selv om kammerjunker Jens Benzon havde forladt sin stilling som amtmand i en ung alder, var der en klar linje fra initiativtagernes kreds og til lovkommissionen. Det var formentlig Jens Benzon, der med sin administrative erfaring blev pennefører for det meget grundige forslag til love, som blev forelagt på et nyt møde på Odense Rådhus den 11. juli Med enkelte mindre ændringer blev forslaget vedtaget, og det er med baggrund i denne vedtagelse af selskabets første love, at der nu holdes 200 års jubilæum for virksomheden i Patriotisk Selskab. Lovene præciserede selskabets formål i forhold til det udsendte opråb. Det hed således nu, at formålet var at opvække, belønne, nære og fremme hos begge køn af alle stænder arbejdsomhed, vindskibelighed [foretagsomhed eller driftighed], nyttig sparsomhed og agtelse for landets egne frembringelser. Dette formål skulle opnås ad fire forskellige veje: Ved husflidens forøgelse, ved havfiskeriets udvidelse og hensigtsrette afbenyttelse, ved landvæsenets forbedring og opkomst samt ved udbredelsen og understøttelsen af den egentlige kunstflid. I alle tilfælde skulle der benyttes præmier, opmuntringer og belønninger, men der var f.eks. også tænkt på at bidrage til forøgede afsætningsmuligheder og at udbrede nyttige kundskaber ved trykte bekendtgørelser. Endelig blev det understreget, at selskabet indskrænkede sin virksomhed til Fyns Stift. Tanken om et kontingent på 5 rigsdaler var skrevet direkte ind i lovene, men hvis man ville optages som overordentligt contribuerende, måtte man erlægge mindst det dobbelte beløb, men kunne så også regne med, at man kom til at stå i en særlig afdeling af den årlige medlemsliste, så enhver kunne se, at man ydede mere end minimumskontingentet. Selskabet fik i kraft af de første love en grundstruktur, som var lidt forskellig fra den, vi kender fra nutidens foreninger. Først og fremmest blev der ikke tale om én formand, men om to præsidenter, der skulle virke samtidig, og desuden blev der ikke tale om en bestyrelse, men om tre faste udvalg eller kommissioner med hver tre medlemmer. Endelig var det i lovene forudsat, at der skulle vælges en sekretær, og både sekretæren og de to præsidenter skulle have bopæl i Odense. I datiden var de højere klasser tydeligt præget af en stor tysk indflydelse. På Odense Teater blev der eksempelvis stadig med jævne mellemrum Godsejer Frederik Juel ( ) fra Valdemars Slot på Tåsinge var i 1810 med til at udforme Patriotisk Selskabs første vedtægter. Han tilbragte gerne vintermåneder i Odense og var i 1790 erne med i den gruppe af teaterinteresserede, som fik omrejsende tyske skuespillere til at optræde i byen en forløber for Odense Teater, der blev resultatet 1796 (Foto efter maleri af Jens Juel, Stadsarkivet). De stiftende møder 15

18 givet forestillinger på tysk. I Patriotisk Selskabs love var man også bevidst om problemet og foreskrev derfor, at I selskabet tales og skrives alene det danske sprog. Dog om nogen ej er dette mægtig, må han benytte sig af det tyske sprog, men der svares ham altid på dansk. Den tyske indflydelse var imidlertid på retur, og der er i det bevarede materiale ikke noget, der tyder på, at bestemmelsen fik praktisk betydning i de følgende år. Med vedtagelsen af lovene var der lagt op til, at selskabets indtægter virkelig skulle anvendes efter formålene. Det var således ikke hensigten at spare op. Tværtimod blev det understreget, at når årets faste udgifter var afholdt, skulle de resterende midler anvendes til præmier og opmuntringer, der må være så betydelige, at det tilsigtede gode virkelig med dem kan ventes befordret. Efter vedtagelsen af lovene kunne Fyens Stifts patriotiske Selskab træde i virksomhed. De to første præsidenter blev dels stiftamtmand Da man i 1910 ville skaffe billeder af medlemmerne af Patriotisk Selskabs første ledelse, voldte det vanskeligheder at finde billeder af dem alle et par af de såkaldte kommissærer var der næppe overleveret billeder af. Her er syv af de 12 valgte, mens de to første præsidenter er gengivet andetsteds i bogen (Gengivet efter N. Beck: Fyens Stifts patriotiske Selskab gennem 100 år). 16 De stiftende møder

19 Gebhard Moltke-Hvitfeldt, dels tidligere amtmand Jens Benzon. De nedsatte kommissioner dækkede 1) husflid, landvæsen og havfiskeri, 2) kunstflid og 3) lovvæsen. Jens Benzon var den, der ved valgene fik flest stemmer, nemlig 33, så vi må nok antage, at der har været rundt regnet et halvt hundrede til stede på Odense Rådhus, da lovene blev vedtaget den 11. juli Det antagne navn fik i øvrigt efter ansøgning kongelig stadfæstelse i et brev fra Danske Kancelli den 27. oktober Bortset fra den kommission, der skulle beskæftige sig med husflid, landvæsen og havfiskeri, var medlemmerne af de øvrige kommissioner alle bosat i den nuværende Odense Kommunes område, men ligesom i det forberedende arbejde var kongelige embedsmænd og repræsentanter for den fynske adel og det store landbrug også nu repræsenteret. En af de valgte kommissærer for kunstflid var amtsprovst P.W. Lütken fra Lumby, der kom til at yde en mangeårig indsats for selskabet, og som sekretær valgte man adjunkt A.F. Wiberg fra Odense Katedralskole. Han løb mildt sagt ikke af pladsen, men beholdt den i hele 31 år. Medlemmerne Mere end 400 personer havde som nævnt vist interesse for det påtænkte selskab forud for den egentlige oprettelse, og da selskabet i begyndelsen af 1811 udsendte en trykt medlemsfortegnelse, rummede listen 411 navne (se tabel over udviklingen i selskabets medlemstal bag i bogen). Heraf betalte de 24 et højere kontingent end resten, og af disse 24 var rundt regnet halvdelen store jordbesiddere på Fyn, Tåsinge og Langeland. Det største kontingent, 50 rigsdaler, havde agent Johan Chr. Ryberg på Frederiksgave (nu Hagenskov) tegnet sig for. Når man tænker på Patriotisk Selskabs nuværende medlemskreds, falder det ved en gennemlæsning af den første medlemsliste straks i øjnene, at hele 110 af medlemmerne var sognepræster eller på anden måde knyttet til den kirkelige verden men præsterne spillede også i andre reformsammenhænge en rolle. Hele 40 medlemmer var købmænd i de fynske købstæder; hertil kom 16 andre handlende i byerne, og i Odense havde f.eks. både guldsmedelavet og tømrermesterlavet sluttet sig til det nye selskab (se tabel 1). En væsentlig del af selskabets medlemskreds var de store fynske jordbrugere. 99 af selskabets 411 medlemmer havde øjensynlig tilknytning til landbruget, og her var der af naturlige grunde langt mellem gårdejerne, ja, faktisk var der ikke én eneste, der brugte denne titel. Det var fortrinsvis den fynske landadel, herregårdsforvaltere og forpagtere og tilsvarende, der på dette tidspunkt repræsenterede landbruget. Et par sognefogeder havde dog blandet sig i det fine selskab. Mange af selskabets medlemmer var embedsmænd eller officerer, og selv om en væsentlig del af selskabets medlemmer hørte til i eller omkring Odense, var der repræsentanter for stort set hele det fynske område. En oversigt over medlemmernes fordeling på de enkelte herreder på Fyn og øerne ses i tabel 2, og selv om det er tydeligt, at der er en stærk overrepræsentation for Odense Herred (der i denne opgørelse også indeholder medlemmerne fra købstaden Odense), er det slående, at de 387 medlemmer, som har kunnet stedfæstes inden for det fynske område, Amtsprovst Peter Wilhelm Lütken ( ) var en initiativrig herre og var præst i Lumby i hele 50 år. Han var et meget virksomt medlem af selskabet, og da han fejrede sit 50 års præstejubilæum, tildelte regeringen ham rang som biskopper (Foto efter maleri af Niels Moe, Stadsarkivet). Medlemmerne 17

20 Tabel 1. Erhvervsfordelingen blandt medlemmerne af Fyens Stifts patriotiske Selskab Erhverv Antal medlemmer Procentandel af medlemskredsen Landbrugere m.v ,1 Gejstlige ,8 Håndværkere og handlende 56 13,6 Industridrivende 3 0,7 Service ,3 Andre 3 0,7 Foreninger/firmaer 2 0,5 Uden erhvervsangivelse 30 7,3 I alt ,0 Kvindelige medlemmer 17 4,1 Mandlige medlemmer ,4 Foreninger/firmaer 2 0,5 Kilde: Trykt medlemsfortegnelse i selskabets arkiv. fordeler sig på Svendborg Amt og Odense Amt næsten præcis som i den nærmeste folketælling der var fra af de 387 medlemmer eller godt 53% kom fra Odense Amt og 47% fra Svendborg Amt. I 1801 havde den fynske befolkning været fordelt med 52,7% i Odense Amt og 47,3% i Svendborg Amt. Der er ingen tvivl om, at disse tal mest af alt vidner om biskoppens indflydelse på medlemshvervningen blandt den fynske gejstlighed men som nævnt også om, at præsterne på mange måder indtog en central rolle som formidlere af nye tanker ud i de lokale samfund. Endelig fortjener det at nævnes, at selskabet havde 17 kvindelige medlemmer i Det var fortrinsvis enker med tilknytning til store fynske jordbrug eller hustruer, der figurerede side om side med deres mænd, sandsynligvis for at understrege det synspunkt, at selskabets patriotiske formål var en sag for alle samfundsborgere. De første initiativer Med den store medlemstilgang og de betydelige kontingentindtægter er det ikke underligt, at selskabet i det første par år satte mange skibe i søen i forlængelse af de formål, man havde stillet op. I 1811 udlovede man således mellem og rigsdaler til en lang række præmier. De største præmier skulle tilfalde dem, der indførte vekseldrift i deres bedrift, så halmbærende sædearter aldrig blev dyrket to år i træk på samme areal, men blev dyrket på skift med enten bælgfrugter (som ærter og bønner) eller jordfrugter (som kartofler eller roer) eller græsarter eller raps. Men der var også mange andre præmier med tilknytning til landbruget: Man tilskyndede til at udskifte udgåede hegn med nye, levende hegn eller stengærder. Man ønskede at fremme brugen af frisk tang som gødning. Man var opmærksom på at udbrede 18 De første initiativer

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk.

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Adressen er den til enhver tid siddende formands adresse.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Læreruddannelsen i 200 år

Læreruddannelsen i 200 år Læreruddannelsen i 200 år Inspiration til en dansk læreruddannelse blev hentet i Kiel og Tønder. Sidstnævnte lå i de første år i de daværende hertugdømmer Slesvig-Holsten, som siden Christian 1. var i

Læs mere

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er JORD - ARBEJDE - KAPITAL - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse forkortet: Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet: "JAK DANMARK". 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er JAK

Læs mere

Tivoliklubben ------------------ Side 2

Tivoliklubben ------------------ Side 2 Tivoliklubben Kystartilleriforeningens TIVOLIKLUB blev stiftet ved et møde i Tivoli den 12. juni 1925 og kan således i år fejre sit 85 års jubilæum. I den anledning udsendes dette lille festskrift til

Læs mere

Love og Vedtægter for Sønderskovhjemmet

Love og Vedtægter for Sønderskovhjemmet Love og Vedtægter for Sønderskovhjemmet 01.01.2007 1. Oprettelse og hjemsted Sønderskovhjemmet er en selvejende institution, oprettet i 1918. Hjemmet er beliggende Skovstræde 7, 4891 Toreby L. Ejendommens

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S Svendborg Rudkøbing Tlf. 6221 0101 post@borch advokater.dk Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S 1. NAVN 1.1 Interessentskabets navn er Aagaard Vindmøllelaug I/S. 1.2 Interessentskabets hjemsted er Kalundborg

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Vedtægter for Højgårdshaven - Tingsted Have Grundejerforening - Anno 2003. Indholdsfortegnelse GRUNDEJERFORENINGSVEDTÆGTER

Vedtægter for Højgårdshaven - Tingsted Have Grundejerforening - Anno 2003. Indholdsfortegnelse GRUNDEJERFORENINGSVEDTÆGTER Vedtægter for Højgårdshaven - Tingsted Have Grundejerforening - Anno 2003 Indholdsfortegnelse Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3 5 Kap. 3 Foreningens formål

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 2 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. Dens hjemsted er Næstved Kommune. Foreningens formål er i nøje overensstemmelse

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Vedtægter. Vedtægter for Hjerteforeningens Børneklub. Oprettet: Torsdag, 27. juni :29 Senest opdateret: Onsdag, 04.

Vedtægter. Vedtægter for Hjerteforeningens Børneklub. Oprettet: Torsdag, 27. juni :29 Senest opdateret: Onsdag, 04. Vedtægter Oprettet: Torsdag, 27 juni 2013 11:29 Senest opdateret: Onsdag, 04 juni 2014 15:20 Vedtægter for Hjerteforeningens Børneklub 1 Klubbens navn er Hjerteforeningens Børneklub (klub for familier

Læs mere

Love for Rørforeningen. Foreningen af danske vvs-grossister. Side 1 af 6. Foreningen blev stiftet af 20 købmænd 10. februar 1916 under navnet:

Love for Rørforeningen. Foreningen af danske vvs-grossister. Side 1 af 6. Foreningen blev stiftet af 20 købmænd 10. februar 1916 under navnet: Love for Rørforeningen Foreningen af danske vvs-grossister Foreningen blev stiftet af 20 købmænd 10. februar 1916 under navnet: Foreningen af Grosserere i Rør- og Sanitets-Branchen i Danmark. I 1956 blev

Læs mere

Bilag 1 Forslag til Vedtægtsændringer for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse

Bilag 1 Forslag til Vedtægtsændringer for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse Paragraf Ændring Nye vedtægter: 1 Anden linje: København erstattes med Gentofte. Selskabets navn er Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (Danish Management Society). Dets hjemsted er Gentofte Kommune.

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A Vedtægter for grundejerforeningen Marienlyst Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

Foreningen Danish Marine & Offshore Group

Foreningen Danish Marine & Offshore Group VEDTÆGTER for Foreningen "Danish Marine & Offshore Group" 1. Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er "Danish Marine & Offshore Group". Foreningens navn forkortet er DMOG 1.2 Foreningens hjemsted er sekretariatsadressen:

Læs mere

Vedtægter. Vedtaget på generalforsamlingen, den 6. marts 2012

Vedtægter. Vedtaget på generalforsamlingen, den 6. marts 2012 Vedtægter Vedtaget på generalforsamlingen, den 6. marts 2012 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Landboforeningen Odder - Skanderborg Foreningens hjemsted er Odder kommune. Foreningen er dannet ved

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse

Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse 1 Navn Kredsens navn er: Epilepsiforeningen Kredsen er stiftet den under navnet: Kredsens geografiske område er kommuner Kredse under Epilepsiforeningen er

Læs mere

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 Historiens Hus står bag en række arrangementer i efteråret 2010. Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer vil løbende blive vist på

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Foto: Nyrup Bugt, Michael Schmidt Nielsen Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Indhold 1-2 Foreningens navn 3-4 Formål 5-8 Ejernes forpligtelser 9 Generalforsamlingen 10 Stemmeafgivelse 11 Foreningens

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

Rhododendronforeningens vedtægter

Rhododendronforeningens vedtægter 1 Navn, hjemsted og stiftelse Foreningens navn er Rhododendronforeningen, Chapter of The American Rhododendron Society (ARS) Foreningen er stiftet den 20. januar 1974 og har hjemsted i Egedal Kommune.

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

A. Arrangerer årets premiere tur med Sværd alene eller i samarbejde med SportsDres. B. Arrangerer pirketure generelt.

A. Arrangerer årets premiere tur med Sværd alene eller i samarbejde med SportsDres. B. Arrangerer pirketure generelt. Vedtægter for Torskehalerne 1 Navn og hjemsted. Stk.1. Foreningens navn er: Torskehalerne. Foreningens hjemsted er: [Den til enhver tid siddende formands adresse] Slåenvej 24.2. 2 Formål. Stk.1. Foreningens

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Vedtægter for Danske Naturister København

Vedtægter for Danske Naturister København Vedtægter for Danske Naturister København Revideret 5.03.2006 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Danske Naturister København, forkortet DN-KBH. Foreningens hjemsted er København Kommune. Foreningen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 2. Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 3.

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

VEDTÆGTER for VARDE GARDEN

VEDTÆGTER for VARDE GARDEN VEDTÆGTER for VARDE GARDEN Navn: Foreningens navn: Varde Garden Stiftet den: 17 AUG 1963 Hjemsted: Varde kommune 1 2 Formål: Stk. 1. Foreningens formål er, at skabe musikinteresse og et godt kammeratskab

Læs mere

Vedtægter for foreningen for Socialøkonomisk Salg

Vedtægter for foreningen for Socialøkonomisk Salg Vedtægter for foreningen for Socialøkonomisk Salg 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen for Socialøkonomisk Salg (herefter SØS). 1 1.2 Foreningens hjemsted er Torvegade 97, 7160 Tørring.

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer 2016

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer 2016 Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer 016 1 ) Der stemmes samlet om de mærkede ændringer i 3 stk.1 og 3 stk. 5 ) Der stemmes samlet om de mærkede ændringer i 5 stk. 1, 5 stk. og 6 stk. 3 pkt. 6c Gældende

Læs mere

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen.

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen. FORENINGSVEDTÆGTER 1. Foreningens navn Foreningens navn er Sædding-Guldager Idrætsforening Fodbold. Dens hjemsted er Esbjerg Kommune. Foreningen er medlem af JBU og derigennem DBU samt DIF. Desuden er

Læs mere

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar)

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar) Vedtægter For Hvalsø Brugsforening (Begrænset ansvar) Navn og hjemsted: Par. 1: Foreningens navn er Hvalsø Brugsforening Amba. Brugsforeningen har sit hjemsted i Hvalsø. Formål: Par. 2: Brugsforeningens

Læs mere

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER 6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER a. Generelt 1. De Danske Garderforeninger råder over en række Legater og Fonde samt en forening, - under ét benævnt fonde. 2. Renterne af fondenes kapitaler anvendes til

Læs mere

Det er foreningens formål, gennem idræt og kulturelt arbejde, at styrke sammenholdet mellem unge og ældre til gavn for lokalsamfundet.

Det er foreningens formål, gennem idræt og kulturelt arbejde, at styrke sammenholdet mellem unge og ældre til gavn for lokalsamfundet. VEDTÆGTER 1. Foreningens navn er Skrydstrup Ungdoms- & Idrætsforening (SUIF). Foreningens hjemsted er Haderslev Kommune. 2. Det er foreningens formål, gennem idræt og kulturelt arbejde, at styrke sammenholdet

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen xx

Vedtægter for grundejerforeningen xx KOLDING KOMMUNE Grundejerforeningsvedtægt for boligområde, standard: Vedtægter for grundejerforeningen xx Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds

Læs mere

Vedtægter for multiatleterne

Vedtægter for multiatleterne 1 1 1 1 1 1 0 1 0 1 0 1 0 Vedtægter for multiatleterne 1. Navn og hjemsted. Stk. 1 Foreningens navn er multiatleterne. Stk. Foreningen er stiftet den 1. november 00. Stk. Foreningen har hjemsted i Esbjerg

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Koncertforeningen Hovedstolens vedtægter

Koncertforeningen Hovedstolens vedtægter Koncertforeningen Hovedstolens vedtægter 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Koncertforeningen Hovedstolen. Stk. 2. Foreningen er hjemhørende i Københavns Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Østjysk Landboforening Gældende fra 10. marts 2011

Vedtægter for Østjysk Landboforening Gældende fra 10. marts 2011 Vedtægter for Østjysk Landboforening Gældende fra 10. marts 2011 Vedtægter for Østjysk Landboforening 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Østjysk Landboforening. Foreningens hjemsted er Horsens kommune.

Læs mere

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland.

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland. MØDEREFERAT Mødedato og tid 28. August 2013 Sted Rødekro-kro Mødedeltagere Fra Emne Ole O. Madsen Generalforsamling i Sydjysk Mejeristforening (FMF), landsdelskreds nr. 4 Bestyrelsen afholdte et lille

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Tingvangen" 2. Foreningens hjemsted er Randers kommune under Randers ret, der

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningen

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a.

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET GRØN ENERGI NÆSTVED HALLERNE A.M.B.A 1 Navn og stiftelse Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. Stk. 2 Andelsselskabet er stiftet

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at fremme

Læs mere

Stk. 2 Brønderslev Kommune kan bestemme, at foreningen skal optage medlemmer fra tilgrænsende områder.

Stk. 2 Brønderslev Kommune kan bestemme, at foreningen skal optage medlemmer fra tilgrænsende områder. Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes forhold til foreningen 8-12 Kap.

Læs mere

Vedtægter for Hovedstadens Lan Party Forening

Vedtægter for Hovedstadens Lan Party Forening Vedtægter for Hovedstadens Lan Party Forening 1 NAVN OG STATUS Stk. 1. Foreningens navn er Hovedstadens Lan Party Forening. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Hillerød kommune. 2 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Vedtægter for Jægerspris Sejlklub gældende fra 24. oktober 2012

Vedtægter for Jægerspris Sejlklub gældende fra 24. oktober 2012 Navn og formål 1 Foreningens navn er Jægerspris Sejlklub, forkortet JSK. Foreningen er hjemmehørende i Frederikssund Kommune. 2 Jægerspris Sejlklub har som formål at være ramme om et fællesskab af sejl-

Læs mere

FOR FORSIKRINGSKLUBBEN. GF Pharma

FOR FORSIKRINGSKLUBBEN. GF Pharma Forslag til VEDTÆGTER FOR FORSIKRINGSKLUBBEN GF Pharma EN FORSIKRINGSKLUB FOR MEDARBEJDERE PÅ ALLE VIRKSOMHEDER INDEN FOR DEN FARMACEUTISKE INDUSTRI I DANMARK 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Forsikringsklubben

Læs mere

VEDTÆGTER for Den danske Fondsmæglerforening

VEDTÆGTER for Den danske Fondsmæglerforening 131 VEDTÆGTER for Den danske Fondsmæglerforening I Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er "Den danske Fondsmæglerforening" Foreningen benytter også navnet: "Fondsmæglerforeningen". På engelsk benytter

Læs mere

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtægter for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling Den 24. marts 2003 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune.

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker.

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker. VEDTÆGTER FOR SKIVE SVØMMEKLUB POSEIDON STIFTET D. 27. AUGUST 1953 NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1. Klubbens navn er " Skive Svømmeklub Poseidon". Dens hjemsted er Skive. 2. Klubbens formål: At give mulighed

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen xx

Vedtægter for grundejerforeningen xx Vedtægter for grundejerforeningen xx Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring

Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Cykle Clubben Hjørring, klubben har hjemsted i Hjørring Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningens formål er at virke for

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Vedtægter for Haderslev Svømmeklub

Vedtægter for Haderslev Svømmeklub Vedtægter for Haderslev Svømmeklub Klubbens navn er Haderslev Svømmeklub (HSK). Klubbens formål er, gennem undervisning, prøver og konkurrencer at fremme kendskabet til og interessen for svømning, vandpolo,

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Afdeling 13 Da jeg ventede et barn i 1929 måtte jeg udsætte fagforeningsarbejdet et stykke tid, men efterhånden havde jeg fået forbindelse med flere telefonister,

Læs mere

Aars Touring Club. Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1.

Aars Touring Club. Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1. Arne Binslev Himmerlandsgade 109 Postboks 140 9600 Aars L. Aarup Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1. Foreningens

Læs mere

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014.

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Foreningen af ingeniører og videnskabsfolk kaldes nedenfor enten

Læs mere

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Folkekirkesamvirket i Århus blev etableret og vedtægtsfæstet i 1994 som et kirkeligt-diakonalt og socialt samarbejde mellem menighedsråd/menighedsplejer i Århus

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Vedtægter for. grundejerforeningen. Engmosen

Vedtægter for. grundejerforeningen. Engmosen Vedtægter for grundejerforeningen Engmosen Vedtægter for grundejerforeningen Engmosen 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Engmosen. Dens hjemsted er Næstved kommune. Foreningens vedtægter vil være

Læs mere

Vedtægter. Fork: HRR. Klubbens stiftelsesdato xx.xx.1902

Vedtægter. Fork: HRR. Klubbens stiftelsesdato xx.xx.1902 Vedtægter - for Horsens Rideklub efter fusion mellem Horsens Rideklub og Kværnbækgaard Rideklub, vedtægter ændret den 12. marts 1996 ændret den xx.xx.2014 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Horsens Rideklub

Læs mere

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 15.JULI 2012 6.SETRIN BRAHETROLLEBORG KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Tekster: 2.Mos.20,1-17; Rom.3,23-28; Matth.19,16-26 Salmer: 392,512,493,621,444 Kom, Sandheds

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter $1 Foreningens navn: Foreningens navn er Styregruppens Støtter (SGS) $2 Formål og pligter: Foreningens formål er at bistå Styregruppen, der arbejder for en sydlig linjeføring af en kommende Rute A26, som

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Vedtægter. for. Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening

Vedtægter. for. Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Vedtægter for Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Præambel Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening er udsprunget af Dansk Canadisk Venskabsforening grundlagt i 1962. I 1964 ændredes navnet til

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Love & Vedtægter. Side 1 af 6

Love & Vedtægter. Side 1 af 6 Love & Vedtægter Forening og formål 1 Foreningen navn er Kastrup Gymnastik Forening af 1966 (KG66) herefter kaldet foreningen. Foreningens hjemsted er Tårnby Kommune. Foreningen er stiftet den 9. november

Læs mere

DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING

DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING V E D T Æ G T E R Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening er en ikke-kommerciel organisation og repræsenterer ikke bestemte politiske eller religiøse

Læs mere

Vedtægter. Dansk Energi

Vedtægter. Dansk Energi Vedtægter for Dansk Energi Vedtægter for Dansk Energi, vedtaget på generalforsamlingen den 23. maj 2006. 05/401 Indholdsfortegnelse Vedtægter: 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL OG VIRKEMIDLER... 3 3.

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009.

Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009. Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er DragonFactory, og foreningens hjemsted er Ballerup Kommune. Foreningen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere

Stk. 1. Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål.

Stk. 1. Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål. Vedtægter Vedtægter for Dansk Medicinsk Cannabis Forening 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Dansk Medicinsk Cannabis Forening. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. 2. Formål

Læs mere

Vedtægter for foreningen Danske Naturister Esbjerg

Vedtægter for foreningen Danske Naturister Esbjerg Vedtægter for foreningen Danske Naturister Esbjerg 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Danske Naturister Esbjerg. Foreningens hjemsted er Esbjerg Kommune. Foreningen er en selvstændig del af landsorganisationen

Læs mere