Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister
|
|
- Gudrun Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Udvalgte Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Selected Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Modtaget Accepteret Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister Bernhoft Inger Marie*, Hels Tove*, Janstrup Kira*, Simonsen Kirsten Wiese**, Steentoft Anni**, *Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport ** Københavns Universitet, Retsmedicinsk Institut, Retskemisk Afdeling imb@transport.dtu.dk Abstrakt Denne artikel omhandler forekomsten af alkohol, narkotika og medicin hos danske bilister, som er blevet alvorligt skadet i færdselsuheld. Undersøgelsen er baseret på anonyme blodprøver fra 840 førere af personog varebiler, der blev indbragt til hospitalerne i Odense, Kolding, Vejle, Viborg og Aalborg i perioden oktober marts Blodprøverne blev taget som led i de blodprøver, der rutinemæssigt tages i forbindelse med behandlingen og de blev analyseret for alkohol og 21 misbrugs- og lægemiddelstoffer samt enkelte omdannelsesprodukter (metabolitter). Til brug for undersøgelsen blev der desuden indhentet oplysning om patientens alder og køn, typen af køretøj, uheldsstedet, typen af færdselsuheld, tidspunkt for færdselsuheldet og prøvetagningen samt eventuel medicin, der var blevet givet før udtagning af blodprøven. Alkohol alene eller alkohol sammen med andre stoffer var til stede hos knap 20 % af bilisterne. I alt var 30,5 % af bilisterne positive for én eller flere stofgrupper. Blandt medicinske stoffer alene var forekomsten højest for medicinske opioider (2,5 %) efterfulgt af benzodiazepiner (1,6 %). For de narkotiske stoffer alene var forekomsten højest for cannabis (2,3 %) efterfulgt af amfetamin (1,1 %). I alt var 41,6 % af de tilskadekomne i eneuheld positive for stoffer, heraf 30 % for alkohol alene eller alkohol sammen med andre stoffer. For bilister i flerpartsuheld var i alt 19 % positive, heraf knap 9 % for alkohol alene eller alkohol sammen med andre stoffer. Forekomsten af alkohol og andre stoffer var mere end dobbelt så stor hos de tilskadekomne mænd som hos de tilskadekomne kvinder. For begge køn var forekomsten størst hos aldersgruppen år. Forekomsten af alkohol var størst i weekenden, mens den for alle andre stoffer var størst på hverdage. Resultaterne viste, at alkohol var væsentlig hyppigere til stede hos alvorligt skadede bilister i forhold til medicin og narkotika. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
2 Baggrund og formål I Danmark bliver omkring 300 trafikanter dræbt i trafikken hvert år. Det skønnes, at en fjerdedel af disse kunne have reddet livet, hvis der ikke blev kørt spirituskørsel ( At køre med spiritus i blodet, er åbenlyst risikabelt. Dels er ens reaktionstid forøget efter indtagelse af alkohol, dels er ens dømmekraft svækket, så man kan have vanskeligt ved at vurdere det, der sker i trafikken. Det samme gælder i forskelligt omfang ved at køre med stoffer i blodet, det vil sige medicin og narkotika. Blot ved vi langt mindre om, hvor stort omfanget af stoffer er hos bilister i trafikken, og hvor mange uheld, der er forårsaget af kørsel med disse stoffer. Kørsel med alkohol og andre stoffer i blodet er både et europæisk og et internationalt problem, og derfor har EU finansieret et forskningsprojekt 1, der skal klarlægge både problemets omfang, risiko ved kørsel med alkohol og andre stoffer, forebyggelse samt rehabilitering af bilister, der er blevet dømt for spiritus- eller såkaldt stofkørsel. Danske partnere i dette projekt er Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport (DTU Transport) samt Københavns Universitet, Retsmedicinsk Institut, Retskemisk Afdeling. Forekomst af alkohol, medicin og narkotika hos bilister, som er blevet alvorligt skadet i færdselsuheld, var emnet for ét af delprojekterne i det europæiske projekt ( Viden om alkohol og andre stoffer hos bilisterne blev indhentet ved hjælp af analyser af anonyme blodprøver fra bilisterne. Udover i Danmark blev der foretaget tilsvarende undersøgelser i fem andre lande, nemlig Finland, Belgien, Holland, Litauen og Italien. Forud for undersøgelsen blev der som led i projektet udviklet en projekt- og metodebeskrivelse, som blev anvendt i alle landene for at sikre sammenlignelighed. For at sikre kvaliteten af de toksikologiske analyser i de enkelte lande blev der i undersøgelsesperioden udsendt to præstationsprøver årligt til laboratorierne. Blodprøveanalyser måtte kun foretages af de laboratorier, der gennemførte præstationsprøverne tilfredsstillende. DTU Transport stod for samarbejdet med hospitalerne i Danmark samt rapporteringen af undersøgelsen mens Københavns Universitet, Retsmedicinsk Institut, Retskemisk Afdeling stod for de toksikologiske blodprøveanalyser. Formålet med denne artikel er at beskrive resultaterne af det danske projekt vedrørende forekomsten af alkohol, medicin og narkotika hos bilister, som bliver alvorligt skadet i færdselsuheld. Anvendte metoder, analyse og fremgangsmåde Undersøgelsen i Danmark fandt sted i perioden oktober 2007 til marts 2010 i samarbejde med følgende hospitaler: Odense Universitetshospital, Kolding Sygehus, Vejle Sygehus, Regionshospitalet i Viborg samt Aalborg Sygehus. Dataindsamling Undersøgelsen var begrænset til at omfatte alvorligt tilskadekomne førere af personbiler og små varebiler. Alvorligt tilskadekomne førere blev defineret som bilister, der blev bragt i ambulance til de deltagende hospitalers skadestuer som traumepatienter. Til undersøgelsen blev der fra hver patient, der opfyldte kriterierne for at indgå i undersøgelsen, noteret et antal anonyme oplysninger om patienten og uheldet samt taget en blodprøve. 1 DRUID Driving under the Influence of Drugs, Alcohol and Medicines Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
3 Det ansvarlige personale på hospitalernes traumestuer registrerede følgende anonyme oplysninger på et særligt ark, der var forsynet med et identifikationsnummer til projektet: Patientens alder, køn og traumescore Typen af køretøj, uheldsstedet samt typen af færdselsuheld Tidspunkt for færdselsuheldet samt tidspunkt for blodprøvetagningen Eventuel medicin, der blev givet før udtagning af blodprøven Laboratoriepersonalet tog til brug for projektet en blodprøve, der blev taget som led i de blodprøver, der rutinemæssigt bliver taget i forbindelse med behandlingen. Blodprøven blev forsynet med samme identifikationsnummer, som de øvrige patientoplysninger. Blodprøverne blev opbevaret på frost i hospitalets laboratorium indtil de blev transporteret på frost med kurer til Retskemisk afdeling på Københavns Universitet, hvor de blev opbevaret ved C indtil analyse. I alt blev der modtaget 944 skemaer med patientdata, heraf opfyldte patienterne fra 20 skemaer ikke kriterierne for at blive medtaget i undersøgelsen, feks. var der var tale om et andet transportmiddel end en person- eller varebil eller at patienten havde været passager. Disse skemaer blev ikke registreret. Af de resterende 924 skemaer var det muligt at matche identifikationsnummeret på de modtagne blodprøver med identifikationsnummeret på skemaet med patientoplysningerne for 878 alvorligt tilskadekomne bilister. Af disse blev 22 bilister udelukket af undersøgelsen, fordi blodprøveglasset var gået itu under opbevaring eller transport og der derfor ikke kunne foretages en analyse, fire bilister blev ekskluderet, da deres alder var under 18 år, og yderligere 12 blev ekskluderet, fordi deres blodprøve var blevet taget tre timer eller mere efter at uheldet fandt sted. Dette tidsrum var sat som kriterium for at sikre, at analyserne modsvarede stoffer i blodet på uheldstidspunktet. Alt i alt indgik 840 bilister i de følgende analyser. For enkelte af bilisterne var køn eller alder ukendt. Ud over de bilister hvis patientdata og blodprøve kunne matches, var der således i datamaterialet 46 af 924 skemaer med patientoplysninger, hvor der burde have været en matchende blodprøve, dvs. et kendt frafald på 5 %. Travlhed på hospitalerne kan yderligere have resulteret i, at et antal patienter ikke indgik i undersøgelsen, men pga. af patienternes anonymitet har det ikke været muligt at undersøge frafaldet nærmere. Der er dog intet der taler imod, at det ukendte frafald kan antages at være repræsentativt for de inkluderede bilister For 34 blodprøver manglede det tilhørende skema med patientoplysninger. Det vides dog ikke, om patienterne, der afgav disse blodprøver, opfyldte kriterierne eller om blodprøverne fejlagtigt var taget. Analyse af blodprøverne Blodprøverne blev analyseret på Retsmedicinsk Institut, Retskemisk Afdeling på Københavns Universitet for alkohol og 21 misbrugs- og lægemiddelstoffer samt enkelte omdannelsesprodukter (metabolitter), som var fastlagt i samarbejde med projektdeltagerne i alle de medvirkende lande (Isalberti et al., 2011). 0,200 g blod blev analyseret for misbrugs- og lægemiddelstoffer samt disses omdannelsesprodukter ved ultra performance væskekromatografi og massespektrometri (UPLC-MSMS). Til analyse for alkohol blev 0,100 ml blod analyseret ved headspace gaskromagrafi med flammeionisationsdetektor (GC-FID). De stoffer, der blev medtaget (se tabel 1) var dels begrundet i viden om, hvilke stoffer der bliver anvendt i de medvirkende lande, dels i en erfaring om, hvilke stoffer der kan tænkes at indvirke på bilisters køreegenskaber. Prøverne kunne derfor indeholde koncentrationer af andre ikke undersøgte stoffer. De grænseværdier for koncentrationen af de enkelte stoffer, der blev fastlagt af partnerne i de medvirkende lande, afgjorde om blodprøven var positiv eller negativ (Isalberti et al., 2011). Derfor kan der naturligvis i prøverne have forekommet stoffer i lavere koncentrationer end de her omtalte. Grænseværdierne blev sat så lave, så koncentrationer herunder ikke skønnes at påvirke køreegenskaberne. Omvendt kan det ikke sluttes, at alle koncentrationer over de fastsatte grænseværdier påvirker køreegenskaberne. For eksempel Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
4 var grænseværdien for alkohol sat til 0,1 g/l, der svarer til 0,1. Endelig gælder det for omdannelsesprodukterne, at koncentrationer heraf uden at det aktive stof samtidig var til stede er udtryk for, at stoffet allerede var blevet omdannet, fordi det blev indtaget et vist antal timer tilbage i tiden. Personalet på hospitalerne blev bedt om at registrere eventuel medicin, der blev givet før udtagning af blodprøven. Denne oplysning blev sammenlignet med analyseresultatet af blodprøven, og positive koncentrationer af medicin, der tilhørte de stoffer, der blev analyseret for, blev udeladt af resultaterne for på den måde kun at medtage de stoffer, der var til stede på uheldstidspunktet. Etik Videnskabsetisk komité blev af DTU Transport informeret om projektet og meddelte, at det ikke skulle anmeldes til komitéen. Det var derfor op til de ansvarlige læger at beslutte, om de medvirkende patienter skulle modtage mundtlig og skriftlig information om projektet, herunder information om, at de havde afgivet en anonym blodprøve. Resultater Tabel 1: Grænseværdier for hver af de analyserede stoffer, antal positive prøver samt deres koncentrationer Stof Grænseværdi (ng/ml) Antal positive Variation i koncentrationerne (ng/ml) Middelværd i (ng/ml) prøver Minimum Maximum Alkohol 0,1 g/l 165 0,12 g/l 3,18 g/l 1,50 g/l 6-acetylmorfin (metabolit af ,40 12,40 12,40 heroin) Alprazolam ,50 128,50 74,00 Amfetamin , ,00 179,63 7-aminoclonazepam ,80 146,80 53,65 7-aminoflunitrazepam 2 7 2,60 69,60 21,39 Benzoylecgonin (uvirksom , ,00 459,44 metabolit af kokain) Clonazepam ,20 174,00 46,96 Kokain ,60 28,90 22,86 Kodein ,60 66,90 42,35 Diazepam , ,00 311,05 Flunitrazepam 2 3 6,10 12,10 9,37 Lorazepam 10 0 n.a. n.a. n.a. MDA 20 0 n.a. n.a. n.a. MDEA 20 0 n.a. n.a. n.a. MDMA (ecstasy) ,60 47,60 47,60 Metadon ,80 581,00 300,96 Metamfetamin ,20 227,70 86,15 Morfin ,30 275,70 97,45 Nordiazepam ,30 854,90 323,30 Oxazepam ,20 467,90 272,42 THC (cannabis) ,20 6,65 3,19 THCCOOH (uvirksom ,50 351,00 59,70 metabolit af THC) Tramadol , ,00 489,13 Zolpidem , ,00 355,10 Zopiclon ,60 422,00 122,82 Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
5 Blodprøverne blev som nævnt analyseret for alkohol og 21 misbrugs- og lægemiddelstoffer samt enkelte omdannelsesprodukter (metabolitter). Blodprøverne blev betragtet som positive for et stof, hvis koncentrationen af dette stof var lig med eller oversteg den grænseværdi, der var fastlagt af projektdeltagerne i de medvirkende lande, se tabel 1. For alkohol var grænseværdien en koncentrationen på 0,1 g/l, der svarer til 0,1 mens koncentrationen for de øvrige stoffer var i ng/ml. Tabel 1 viser desuden hvor mange af prøverne, der var positive for hvert enkelt stof i en koncentration lig med eller over den fastsatte grænseværdi, minimum og maximum for koncentrationerne samt middelværdien. Det ses af tabel 1, at koncentrationerne for de fleste stoffer spændte meget vidt. På baggrund af de analyserede stoffer, dannedes i alt følgende ti stofgrupper: Alkohol Narkotiske stoffer Amfetaminer, inklusiv metamfetamin og ecstasy Kokain (kokain og metabolitten benzoylecgonin) Cannabis (THC og metabolitten THCCOOH) Heroin (ikke lægeordinerede opiater) Medicin Benzodiazepiner (et bredt udsnit samt deres metabolitter) Z-stoffer (zopiclon og zolpidem) Medicinske opioider, inklusiv morfin, kodein og tramadol Alkohol i kombination med andre stoffer Kombinationer af stoffer fra flere narkotiske og/eller medicinske stofgrupper Det skal bemærkes, at en blodprøve kunne være positiv for flere stoffer, f.eks. bestod stofgruppen cannabis af blodprøver positive for THC og/eller THCCOOH og negative for alle andre stoffer, stofgruppen benzodiazepiner bestod af blodprøver, der var positive for én eller flere forskellige benzodiazepiner og negative for alle andre stoffer og stofgruppen amfetaminer bestod af blodprøver, der var positive for én eller flere amfetaminer og negative for alle andre stoffer. En blodprøve kunne også være positiv for flere stofgrupper samtidig. Figur 1 viser forekomsten af hver af de ti stofgrupper hos alvorligt tilskadekomne bilister i undersøgelsen. % Figur 1: Procent alvorligt tilskadekomne bilister positive for alkohol og andre stoffer (N=840) Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
6 En positiv blodprøve kunne kun tilhøre én af de ti stofgrupper, dvs. at søjleprocenterne i figur 1 udelukker hinanden og derfor kan adderes for at vise den samlede forekomst af positive blodprøver. Talværdierne for søjlerne i figur 1 fremgår af sidste søjle i tabel 2, idet der i kokain også er medregnet benzoylecgonin og i cannabis både THC og THCCOOH. Alkohol alene viste sig at optræde hos 15,4 % af de alvorligt tilskadekomne bilister og sammen med et eller flere stoffer yderligere hos 4,3 % af bilisterne. I alt var 30,5 % af bilisterne positive for én af de ti stofgrupper. Blandt medicin alene var forekomsten højest for medicinske opioider (2,5 %) efterfulgt af benzodiazepiner (1,6 %). For de narkotiske stoffer alene var forekomsten højest for cannabis (THC og THCCOOH 2,3 %) efterfulgt af amfetaminer (1,1 %). Forekomst af stoffer efter uheldstype Som vist i tabel 2 og illustreret i figur 2, var i alt 41,6 % af de tilskadekomne i eneuheld positive for astoffer, heraf var omkring 30 % positive for alkohol alene eller for alkohol i kombination med andre narkotiske eller medicinske stoffer. For bilister i flerpartsuheld var i alt 19 % positive, heraf var omtrent 9 % positive for alkohol alene eller for alkohol i kombination med andre stoffer. For de øvrige stofgrupper var der ikke så stor forskel på forekomsten i eneuheld og i flerpartsuheld, dog var en større andel af de alvorligt tilskadekomne bilister i eneuheld positive for en kombination af stoffer i forhold til bilister i flerpartsuheld. Tabel 2: Fordeling af bilister, der var positive for de forskellige stofgrupper efter uheldstype (i procent) Eneuheld (N=411) Flerpartsuheld (N=415) Uoplyst (N=14) I alt (N=840) Alkohol 24,33 6,02 28,57 15,6 Amfetaminer 1,22 0,96 0 1,07 Benzoylecgonin Kokain 0, ,12 THCCOOH 1,46 1,69 7,14 1,67 THC 0,49 0,72 0 0,60 Heroin 0, ,12 Benzodiazepiner 1,46 1,69 0 1,55 Z-stoffer 0,49 0,48 0 0,48 Medicinske opioider 2,19 2,89 0 2,50 Alkohol og stoffer 5,84 2,65 7,14 4,29 Flere stoffer 3,65 1,93 0 2,74 I alt 41,61 19,03 42,85 30,50 % Eneuheld (N=411) Flerpartsuheld (N=415) Figur 2: Procent alvorligt tilskadekomne bilister positive for alkohol og andre stoffer efter uheldstype (N=826) Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
7 Forekomst af stoffer efter køn og alder Der var stor forskel på forekomsten af alkohol og andre stoffer hos de mandlige og kvindelige til skadekomne bilister, som vist i tabel 3 og illustreret i figur 3. Andelen af mænd, der var positive for alkohol (21,4 % for alkohol alene og 5,9 % for alkohol sammen med andre stoffer), var mere end fem gange så stor som andelen af kvinder (4,1 % for alkohol alene og 1,4 % for alkohol sammen med andre stoffer). Tabel 3: Fordeling af bilister, der var positive for de forskellige stofgrupper efter køn og alder (i procent) Mænd år (N=188) år (N=141) år (N=127) 50 år + (N=90) Uoplyst (N=1) I alt (N=547) Alkohol 20,21 26,24 22,05 14,44 0,85 21,39 Amfetaminer 1,06 3, ,28 Benzoylecgonin Kokain 0 0, ,18 THCCOOH 2,13 2,13 2,36 1,11 0 2,01 THC 1,60 0 0, ,73 Heroin 0 0 0, ,18 Benzodiazepiner 1,06 0,71 1,57 3,33 0 1,46 Z-stoffer ,22 0 0,37 Medicinske opioider 0,53 0,71 3,15 5,56 0 2,00 Alkohol og stoffer 5,32 9,93 3,94 3,33 0 5,85 Flere stoffer 2,13 2,84 4,72 1,11 0 2,74 I alt 34,04 46,82 39,37 31,10 0,85 38,20 Kvinder år (N=81) år (N=63) år (N=88) 50 år + (N=56) Uoplyst (N=5) I alt (N=293) Alkohol 1,23 7,94 2,27 7,14 0 4,10 Amfetaminer 2, ,68 Benzoylecgonin Kokain THCCOOH 1,23 1,59 1, ,02 THC 0 1, ,34 Heroin Benzodiazepiner 1,23 1,59 1,14 1,79 20,00 1,70 Z-stoffer 0 1,59 0 1,79 0 0,68 Medicinske opioider 0 3,17 5,68 3,57 20,00 3,41 Alkohol og stoffer 0 1,59 2,27 1,79 0 1,37 Flere stoffer 1,23 4,76 2,27 3,57 0 2,73 I alt 7,39 23,82 14,77 19,65 40,00 16,03 Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
8 % Mænd (N=546) Kvinder (N=288) Figur 3: Procent alvorligt tilskadekomne bilister positive for alkohol og andre stoffer efter køn (N=834) Figur 4 viser andelen af alvorligt tilskadekomne mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper, hvis blodprøver var positive. For oversigtens skyld er bilister, hvis blodprøver var positive for ét af de narkotiske stoffer alene slået sammen til én gruppe og bilister, der var positive for ét af de medicinske stoffer alene ligeledes slået sammen til én gruppe. De øvrige stofgrupper: alkohol alene, alkohol kombineret med andre stoffer samt en kombination af flere stoffer er uændrede. % Alkohol Alkohol og stoffer Ét narkotisk stof Ét medicinsk stof Flere stoffer (N=188) (N=141) (N=127) 50+ (N=90) Alvorligt tilskadekomne mænd % (N=81) (N=63) (N=88) 50+ (N=56) Alvorligt tilskadekomne kvinder Figur 4: Procent alvorligt tilskadekomne mandlige (N=546) og kvindelige (N=288) bilister positive for alkohol, narkotiske stoffer, medicin samt kombinationer heraf efter alder Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
9 Andelen af bilister, der var positive for ét narkotisk stof var større hos de tilskadekomne mænd end hos de tilskadekomne kvinder, hvorimod det omvendte gjorde sig gældende for ét af de medicinske stoffer. Både hos de tilskadekomne mænd og de tilskadekomne kvinder var den samlede forekomst af alkohol og andre stoffer størst hos aldersgruppen år. I denne aldersgruppe var i alt 46,8 % af blodprøverne positive for én eller flere af stofgrupperne, mens den samlede procent for kvinderne i denne aldersgruppe var 23,8 %, se figur 4. Det er bemærkelsesværdigt, at mens alkohol alene og alkohol i kombination med andre stoffer for mændene i alle aldersgrupper udgjorde den største procent af de positive blodprøver, så tegnede medicin og kombinationen af flere stoffer sig for en betydelig andel af de positive blodprøver hos kvinderne i alle aldersgrupper. Endelig lignede fordelingen af forekomsten af de forskellige grupper, nemlig alkohol alene, alkohol og stoffer, narkotiske stoffer alene, medicinske stoffer alene samt kombinationen af flere stoffer, hos mænd i alderen 50 og derover fordelingen hos kvinderne i den samme aldersgruppe, dog med omtrent dobbelt så høje værdier hos mændene som hos kvinderne. Forekomst efter tidspunkt på ugen Ugen blev inddelt i fire perioder, der dækker dagtimer på hverdage, hverdags nætter, dagtimer i weekenden samt weekend nætter, se tabel 4. Det skal bemærkes, at fredag 16:00 23:59 og mandag 00:00-03:59 hører med til weekenden, idet det antages, at kørsel med alkohol og andre stoffer i disse perioder svarer til den øvrige del af weekenden. Tabel 4: Inddeling af ugen Tidspunkt Hverdag Weekend Dagtimer Mandag fredag 04:00 15:59 Lørdag søndag 04:00 15:59 Mandag torsdag 16:00 21:59 Fredag søndag 16:00 21:59 Nat Mandag torsdag 22:00 23:59 Fredag søndag 22:00 23:59 Tirsdag fredag 00:00 03:59 Lørdag mandag 00:00 03:59 Tabel 5 og figur 5 viser forekomsten i hver af de fire tidsperioder. Forekomsten af alkohol var størst om natten, både på hverdags nætter (30,8 %) og i weekenden (38,8 %). Alkohol kombineret med andre stoffer forekom også hyppigst om natten (hverdag: 12,8 %, weekend 10,3 %). Tabel 5: Fordeling af bilister, der var positive for de forskellige stofgrupper efter dag og tid på dagen (i procent) Hverdag dagtimer (N=503) Hverdag nat (N=39) Weekend dagtimer (N=212) Weekend nat (N=68) Uoplyst (N=18) I alt (N=840) Alkohol 9,15 30,77 20,75 36,75 11,11 15,36 Amfetaminer 1,39 5, ,07 Benzoylecgonin Kokain 0 2, ,12 THCCOOH 1,,39 7,69 1, ,67 THC 0,80 0 0, ,60 Heroin 0, ,12 Benzodiazepiner 1,79 0 0,94 2,94 0 1,55 Z-stoffer 0,60 0 0, ,48 Medicinske opioider 3,18 0 1,89 1,47 0 2,50 Alkohol og stoffer 2,78 12,82 4,72 10,29 0 4,29 Flere stoffer 3,38 0 2,36 1,47 0 2,74 I alt 24,86 58,97 33,49 52,89 11,11 30,50 Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
10 I figur 5 er bilister, hvis blodprøver var positive for ét af de narkotiske stoffer alene slået sammen til én gruppe og bilister, der var positive for ét af de medicinske stoffer alene, er ligeledes slået sammen til én gruppe, for oversigtens skyld. De øvrige stofgrupper: alkohol alene, alkohol kombineret med andre stoffer samt en kombination af flere stoffer er uændrede. % Alkohol Alkohol og stoffer Ét narkotisk stof Ét medicinsk stof Flere stoffer (N=503) (N=39) (N=212) (N=68) Hverdag-dagtimer Hverdag-nat Weekend-dagtimer Weekend-nat Figur 5: Procent alvorligt tilskadekomne bilister positive for alkohol, narkotiske stoffer, medicin samt kombinationer heraf efter tidspunkt på ugen (N= 822) Med hensyn til narkotiske stoffer og medicin, er det bemærkelsesværdigt, at der ikke forekom medicinske stoffer alene på hverdags nætter og at der ikke forekom narkotiske stoffer alene på weekend nætter. Den samlede forekomst af narkotiske og medicinske stoffer, alene eller sammen med alkohol eller med andre stoffer var højest på hverdags nætter (forekomst i alt af narkotiske stoffer: 15,4 % (ingen medicinske stoffer), forekomst af alkohol og stoffer: 12,8 %). Herefter fulgte weekend nætter (forekomst i alt af alkohol og stoffer: 10,3 %, forekomst af narkotiske og medicinske stoffer, alene og flere sammen: 5,9 %) og dagtimer på hverdage (forekomst i alt af narkotiske og medicinske stoffer, alene og flere sammen: 12,7 %, forekomst af alkohol og stoffer: 2,8 %). Forekomsten var lavest i dagtimer i weekenden (forekomst i alt af narkotiske og medicinske stoffer, alene og flere sammen: 8,0 %, forekomst af alkohol og stoffer: 4,7 %). Diskussion Et væsentligt formål med det europæiske projekt er at beregne bilisters risiko for at blive alvorligt skadet i færdselsuheld, hvis de er påvirkede af alkohol, medicin eller narkotika. Denne risiko beregnes ved hjælp et såkaldt case-control design, hvor cases består af alvorligt tilskadekomne bilister og controls af et tilfældigt udsnit af bilister i den kørende trafik (Hels et al., 2011). Denne artikel omhandler de data, der er indsamlet i Danmark for at danne denne case-population. Udover at disse data benyttes i beregningen af risiko, hvilket ikke indgår i denne artikel, giver de i sig selv viden om, forekomsten af alkohol, medicin og narkotika hos bilister, som bliver alvorligt skadede i færdselsuheld. Resultaterne viser, at alkohol er væsentlig hyppigere til stede hos alvorligt skadede bilister i forhold til medicin og narkotika. I en tidligere undersøgelse af 184 alvorligt tilskadekomne førere af person- og varebiler fra Holland (Assum et al., 2005), var i alt 54 % af mændene og 24 % af kvinderne positive for alkohol og andre stoffer, hvilket er noget højere end i den danske undersøgelse hvor i alt 38 % af mændene og 16 % af kvinderne var positive. Dette skal ses i sammenhæng med, at alle analyser i den danske undersøgelse blev foretaget i blod, Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
11 hvorimod der i den tidligere hollandske undersøgelse var analyseret enten blod eller urin, hvor visse stoffer er til stede i længere tid, end det er tilfældet i blod. Yderligere var grænseværdierne ikke ens, ligesom det ikke er præcis de samme stoffer, der blev analyseret for i de to undersøgelser, hvor nærværende undersøgelse kun dækker et udvalg af misbrugs- og lægemiddelstofferne i BEK 655 (Justitsministeriet, 2007), der omhandler klassificering af færdselssikkerhedsfarlige stoffer. Set i perspektivet af, at undersøgelser med samme metode, som er anvendt i den danske undersøgelse, er gennemført i alt i seks europæiske lande inden for DRUID projektet, dvs. med samme dataindsamlingsmåde, analyse af de samme stoffer i samtlige blodprøver, kan projektets resultater sammenlignes mellem landene (Isalberti et al., 2011). Således viste det sig, at alkohol alene var hyppigst i Belgien og Holland, derefter fulgte Finland, Italien og Litauen, mens Danmark havde den laveste forekomst. For narkotiske stoffer alene lå Danmark i midten, med Belgien i toppen og Litauen i bunden. For medicin alene lå Danmark også i midten, med Litauen i toppen og Holland i bunden. Højst andel af førere, der var positive for alkohol og/eller flere stoffer sås i Finland og Belgien. Det er dog en begrænsning, at der kun er undersøgt for et udvalg af stoffer besluttet som et kompromis mellem landene. F.eks. blev der analyseret for lorazepam, som er yderst sjældent forekommende i Danmark, mens der bl.a. ikke blev analyseret for nitrazepam og bromazepam, der er hyppigt forekommende benzodiazepiner i Danmark og omfattet af lovgivningen i Danmark. Andre undersøgelser fra USA og Sydafrika (Soderstrom et al., 2001, Sukhai, 2004, Walsh et al., 2005), omtalt i Raes et al., 2008, har fundet tilsvarende høj forekomst af alkohol hos alvorligt tilskadekomne bilister, mens forekomsten i en australsk (Longo et al., 2000) og en fransk undersøgelse (Kintz et al., 2000) fandt væsentlig lavere forekomst af alkohol (11 % og 13,6 %). Forekomsten af narkotiske stoffer og medicin hos tilskadekomne bilister er også blevet undersøgt i flere studier, dog varierer antallet af stoffer, der er medtaget i undersøgelserne, ligeledes det biologiske materiale, der er analyseret (feks. blod, spyt, urin), samt grænseværdierne, der er anvendt i analyserne. I en tidligere dansk undersøgelse af skadestuepatienter, der blev behandlet efter færdselsuheld, blev der i spyt eller blod fundet narkotika eller medicin hos omtrent 10 % af patienterne (Bernhoft et al., 2005). Generelt er der fundet mest cannabis (Longo et al., 2000, Bernhoft et al., 2005, Kintz et al., 2000, Mura et al., 2003, Lowenstein og Koziol-Mclain, 2001, Walsh et al.), mens benzodiazepiner var hyppigst i et enkelt studie fra Frankrig (Mura et al., 2003) og opiater i et enkelt studium fra USA (Soderstrom et al., 2001). En direkte sammenligning mellem de forskellige undersøgelser er dog ikke mulig, da deres undersøgelsesrepertoire varierer. Sammenfattende viste undersøgelsen, at alkohol alene eller alkohol sammen med andre stoffer var til stede hos knap 20 % af de alvorligt tilskadekomne bilister. I alt var 30,5 % af bilisterne positive for én eller flere stofgrupper. Blandt medicinske stoffer alene var forekomsten højest for medicinske opioider (2,5 %) efterfulgt af benzodiazepiner (1,6 %). For de narkotiske stoffer alene var forekomsten højest for cannabis (2,3 %) efterfulgt af amfetamin (1,1 %). Det europæiske projekt, som den her omtalte danske undersøgelse er en del af, er unik på grund af at der i alle seks deltagende lande er anvendt den samme protokol, og at resultaterne derfor kan sammenlignes direkte. Dog er der den begrænsning i projektet, at der kun er undersøgt for et udvalg af misbrugs- og lægemiddelstoffer. Tak Projektet er en del af et større projekt under EU s 6. rammeprogram, DRUID Driving under the influence of drugs, alcohol and medicines. Den danske del af projektet er desuden støttet af Foreningen Østifterne under Nykredit. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
12 Projektet kunne ikke være blevet gennemført uden deltagelse af følgende hospitaler: Odense Universitetshospital, Kolding Sygehus, Vejle Sygehus, Regionshospitalet i Viborg samt Aalborg Sygehus Syd. Vi er derfor taknemmelige for samarbejdet med personalet på skadestuerne, der sørgede for at registrere de tilskadekomne bilister samt personalet på laboratorierne, der tog blodprøverne og opbevarede dem på frost, til de skulle analyseres. Note This paper has been produced under the IP DRUID of EU 6th Framework Program and reflects only the authors' view. The European Community is not liable for any use of the information contained therein. Referencer Assum T (Ed.), Buttress SC, Sexton B, Tunbridge RJ, Oliver J, Mathijssen MPM, Houwing S (2005). The prevalence of drug driving and relative risk estimations. A study conducted in the Netherlands, Norway and United Kingdom., IMMORTAL Deliverable D-R4.2. Austrian Road Safety Board, Vienna. 95 p. Bernhoft IM, Steenhoft A, Johansen SS, Klitgaard NA, Larsen, LB, Hansen, JB (2005). Drugs in injured drivers in Denmark. Forensic Science International 150, Hels T, Bernhoft IM, Lyckegaard A, Houwing S, Hagenzieker M, Legrand S-A, Isalberti I, Van der Linden T, Verstraete A (2011). Risk of injury by driving with alcohol and other drugs. DRUID deliverable 2.3.5, 73 p.isalberti C, Van der Linden T, Legrand S-A, Verstraete A, Bernhoft IM, Hels T, Olesen MN, Houwing S, Houtenbos M, Mathijssen R (2011). Prevalence of alcohol and other psychoactive substances in injured and killed drivers. DRUID deliverable 2.2.5, p. Justitsministeriet (2007). Bekendtgørelse om klassificering af færdselssikkerhedsfarlige stoffer, BEK nr. 655 af 19/06/2007. Kintz P, Cirimele V, Mairot F, Muhlmann M, Ludes B (2000). Drug tests in 198 drivers implicated in non-fatal traffic accidents. Presse Medicale 29, Longo CM, Hunter EC, Lokan JR, White JM, White AM (2000). The prevalence of alcohol, cannabinoids, benzodiazepines and stimulants among injured drivers and their role in driver culpability. Part II: The relationship between drug prevalence and drug concentration, and driver culpability. Accident Analysis & Prevention 32, Lowenstein SR, Koziol-McLain J (2001). Drugs and traffic crash responsibility: a study of injured motorists in Colorado. Journal of Trauma 503, Mura P, Kintz P, Ludes B, Gaulier JM, Marquet P, Martin-Dupont S, Vincent F, Kaddour A, Goullé JP, Nouveau J, Moulsma M, Tilhet-Coartet S, Pourrat O (2003). Comparison of the prevalence of alcohol, cannabis and other drugs between 900 injured drivers and 900 control subjects: results of a French collaborative study. Forensic Science International 133, Raes E, Van den Neste T, Verstraete A (2008). Drug Use, impaired driving and traffic accidents. European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction. Lissabon. Soderstrom CA, Ballesteros MF, Dischinger PC, Kerns TJ, Flint RD and Smith GS (2001). Alcohol/drug abuse, driving convictions, and risk-taking dispositions among trauma center patients. Accident Analysis & Prevention 33, Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
13 Sukhai A, A preliminary investigation into the nexus between substance abuse and non-fatal road traffic injury outcome in South Africa. 17th International Conference on Alcohol, Drugs and Traffic Safety. X- CD Technologies, Glasgow. Statistikbanken: Walsh JM, Flegel R, Atkins R, Cangianelli LA, Cooper C, Welsh C, Kerns TJ, Drugs and alcohol use among drivers admitted to a Level-1 trauma center. Accident Analysis & Prevention 37, Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAlkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister
Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister Inger Marie Bernhoft, Tove Hels og Kira Janstrup Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport Kirsten Wiese Simonsen
Læs mere48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER
48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister
Læs mereHer beskrives den del af projektet, hvis formål er at klarlægge forekomsten af alkohol og andre stoffer i trafikken i Danmark.
DRUID Kørsel under påvirkning af narkotika, alkohol og medicin I Danmark bliver 200 300 trafikanter dræbt i trafikken hvert år. Det skønnes, at en fjerdedel af disse kunne have reddet livet, hvis der ikke
Læs mereMedicin, narkotika og færdselsuheld. Baggrund og formål. Indledning. Resultater fra IMMORTAL
Medicin, narkotika og færdselsuheld v/civilingeniør, Seniorforsker Inger Marie Bernhoft Danmarks Transportforskning Cand. Pharm, Lektor Anni Steentoft Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns
Læs mereIMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing
MEDICIN, NARKOTIKA OG FÆRDSELSUHELD Resultater fra EU-projektet IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing Seniorforsker Inger Marie Bernhoft Trafikdage på Aalborg
Læs merePolitiets nationale operative strategi på færdselsområdet
Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEffekt af nedsættelse af promillegrænsen
Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen
Læs mereHastighedsanalyser og færdselsstrategi i Dansk Politi
Hastighedsanalyser og færdselsstrategi i Dansk Politi - hvordan samarbejder vi? Tove Hels, strategisk analytiker Chefkonsulent Nationalt Færdselscenter Rigspolitiet the011@politi.dk Evidensbaseret arbejde
Læs merevoldsofre i Odense Kommune
22 Anmeldelsesprocenten blandt hospitalsbehandlede voldsofre i Odense Kommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Vicepolitiinspektør Ebbe Krogaard Baggrund Kun en mindre andel af alle skader forårsaget
Læs mereTrafikanters uheldsrisiko
Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,
Læs mereAf seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning
Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken
Læs mereFigur trafik 1. Antal tilskadekomne behandlet på skadestuen, Figur trafik 2.
72 Figur trafik 1. Antal tilskadekomne behandlet på skadestuen, Odense Universitetshospital efter færdselsulykke i perioden 1978 til 23. 4 23 35 3 25 2 22 21 2 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991
Læs mereVejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereThisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon
Uheldsrapport 8 Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 77 Hurup Telefon 997 77 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Sweco Danmark A/S, marts 9 Indholdsfortegnelse GRUNDLAGET FOR
Læs mereHvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark?
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 16, 2015 Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark? Møller, Mette; Haustein, Sonja; Prato, Carlo Giacomo Published
Læs mereA N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis
A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereMit liv efter ulykken - konsekvenserne af alvorlige trafikulykker i Danmark
Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRisiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
Læs mereUHELDSINFORMATION FRA SEKS EUROPÆISKE LANDE BASERET PÅ SELVRAPPORTERING
UHELDSINFORMATION FRA SEKS EUROPÆISKE LANDE BASERET PÅ SELVRAPPORTERING Katrine Meltofte Møller Ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet Trafikdage 2017, Aalborg HVAD VIL JEG FORTÆLLE JER OM? Sammenfatning
Læs mereUdvikling i risiko i trafikken
Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne
Læs mereHospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
Læs mereUlykkestal 2012 fordelt på politikredse
Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel
Læs mereHels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen?
Udvikling i spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Af seniorforsker Tove Hels (ths@transport.dtu.dk), tidl. forskningschef Søren Rude (sru@ebst.dk) og seniorforsker Inger Marie Bernhoft
Læs mereKOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde
Antal indlæggelser KOL og Lungebetændelse blandt borgere Sygehus optageområde - En monitoreringsrapport Baggrund På d. 9. juni 2016 blev det besluttet at KSS-gruppen fortsat ønsker en KOL/Lungebetændelse
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er
Læs mereNarkotika på gadeplan
Rapport til Sundhedsstyrelsen Maj 211 Narkotika på gadeplan 21 Retskemisk Afdeling, Aarhus Universitet Retskemisk Afdeling, Københavns Universitet Retskemisk Afdeling, Syddansk Universitet Indholdsfortegnelse
Læs mereTilblivelsen af færdselslovens 54
Tilblivelsen af færdselslovens 54 Retslægerådet 6. oktober 2015 Niels Waage Færdselsloven 1976 54, stk. 1 Et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse,
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mere3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000
34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999
34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været
Læs mereKapitel 4. Baggrundstabeller
69 Kapitel 4. Baggrundstabeller Tabel 4.1 Tilskadekomne efter ikke-ulykker fordelt efter skadested Distribution of injured from non-accidents according to place where the injury was sustained. Tabel 4.2
Læs mereNarkotika på gadeplan
Rapport til Sundhedsstyrelsen Maj 2005 Narkotika på gadeplan 2004 Retskemisk Afdeling, Aarhus Universitet Retskemisk Afdeling, Københavns Universitet Retskemisk Afdeling, Syddansk Universitet Narkotika
Læs mereTilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital
48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg
Læs mereMisbrugsanalyser for Cannabis - teori og anvendelse
Misbrugsanalyser for Cannabis - teori og anvendelse Torben Breindahl Hospitalskemiker, cand. scient., Klinisk Biokemisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel Screening og verifikation Klinisk Biokemisk Afdeling,
Læs mereFærdselsuheld 2009. Road traffic accidents
FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten
Læs mereUheldsrapport Rebild Kommune
Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab
Læs mereVoldsofre behandlet på de fynske skadestuer i relation til bopælskommune
1 Voldsofre behandlet på de fynske skadestuer 1999-23 i relation til bopælskommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Skadestuerne ved Universitetshospital, Sygehus og Sygehus behandler årligt
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år)
ANALYSE December 2018 Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 2014-2017 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereHvad gør trafikanter vrede? Analyse af situationer med vejvrede og forskelle mellem trafikanttyper
Hvad gør trafikanter vrede? Analyse af situationer med vejvrede og forskelle mellem trafikanttyper (videnskabelig assistent) Mette Møller (seniorforsker) Sonja Haustein (seniorforsker) Vejvrede Der er
Læs mereAutomatisk hastighedskontrol - vurdering af trafiksikkerhed og samfundsøkonomi
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2017 Automatisk hastighedskontrol - vurdering af trafiksikkerhed og samfundsøkonomi Hels, Tove; Kristensen, Niels Buus; Carstensen, Gitte; Bernhoft, Inger Marie
Læs mereFærdselsuheld 2004. Road traffic accidents
Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereUNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016
UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN
Læs mereTabel 4.28 Trafikuheldsudviklingen i årene 1994-2004
101 Tabel 4.28 Trafikuheldsudviklingen i årene 1994-2004 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Antal tilskadekomne 3230 3054 3238 3306 3447 3585 3546 3754 3512 3538 Number of injured Politiets
Læs mere56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334
56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##
Læs mereBørne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009
Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereOverblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune
Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune 2013-2017 Baggrund I denne rapport undersøges uheldsbilledet for hele Aarhus kommune i perioden fra 2013-2017. Data er på baggrund af politiregistrerede
Læs mereUlykker med ældre bilister
Velkommen HVU s undersøgelse af Ulykker med ældre bilister Sven Krarup Nielsen Formand for HVU 20. Marts 2012 Baggrund for undersøgelsen Antallet af ældre bilister vokser De ældre er ikke farligere i trafikken
Læs mereVeje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -
Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Registerbaseret studier til TOP Lene Halling Hastrup, PhD Psykiatrisk Forskningsenhed 1 Baggrund Registerforskningen i TOP undersøger: 1) Varigheden
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)
Læs mereStatus på den operative strategi
RIGSPOLITIET NATIONALT FÆRDSELSCENTER Status på den operative strategi Tove Hels, chefkonsulent, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter the011@politi.dk 19. juni 2019 Side/ National operativ strategi Strategisk
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007 I 2007 blev der foretaget 1234 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 340 (27,6 %) rådgivningssamtaler 1, 45 (3,6 %) informationsopkald 2 og 849 (68,8
Læs mereUheldsstatistik
Uheldsstatistik 12 1 Herunder ses en uddybende uheldsstatistik for de politiregistrerede uheld i Ikast-Brande Kommune i perioden fra 1-1-12 til 31-12-1. Der er medtaget uheld på alle offentlige veje, både
Læs mereAbstrakt. Baggrund og formål
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereUDVIKLINGEN I RUSMIDDELPROBLEMER I DANMARK 20. JUNI 2019 LEKTOR
UDVIKLINGEN I RUSMIDDELPROBLEMER I DANMARK HVAD BETYDER DET FOR TRAFIK? En retssag med politifolk som jury SAGEN To anklagepunkter: 1. Danmarks unge anklages for at vælte sig i stoffer 2. Danmarks unge
Læs mereForgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark
Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Christian Tjagvad, Helle Petersen, Birgitte Thylstrup, Stian Biong, Thomas Clausen Introduktion Metode Resultater Introduktion
Læs mere3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998
34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af
Læs mereDD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes. Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S
Deltagerinformation Projekttitel: Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-20100082. Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)
ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med
Læs mere56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334
56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.26 Artikler 19 artikler. adfærd måde som et individ eller en gruppe af individer udfører en aktivitet på Adfærd skal her forstås som aktiviteter, der kan iagttages af udøveren selv
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.
Læs mereErhvervslivets adgang til kollektiv transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHjelmrapport Brug af cykelhjelm 2016
Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEffekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVed hjælp af Bootstrap metoden er der etableret en ramme for beregninger af varians og konfidensintervaller for Transportvaneundersøgelsen (TU).
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research
Læs mere3. TABELLER OG DIAGRAMMER
3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus
Læs mereHvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark
Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark Mette Møller, mm@transport.dtu.dk Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Carlo G. Prato, cgp@transport.dtu.dk
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNARKOTIKA I EUROPA FAKTA OG TAL Årsberetning om narkotikasituationen i Europa og Statistisk bulletin for 2006 Frigivelse: KL CET DEN
NARKOTIKA I EUROPA FAKTA OG TAL Årsberetning om narkotikasituationen i Europa og Statistisk bulletin for 2006 Frigivelse: KL. 11.00 CET DEN 23.11.2006 Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og
Læs mereNarkotika på gadeplan
Rapport til Sundhedsstyrelsen Maj 2004 Narkotika på gadeplan 2003 Retskemisk Afdeling, Aarhus Universitet Retskemisk Afdeling, Københavns Universitet Retskemisk Afdeling, Syddansk Universitet Narkotika
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereFORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør
FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereThe two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereTOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION
& TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit D9 Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa Den Landsdækkende
Læs mereanses for farligt i forbindelse med kørsel
Hvornår kan et medicinsk præparat anses for farligt i forbindelse med kørsel i trafikken? Henrik Enghusen Poulsen Professor, overlæge dr.med. Klinisk farmakologisk Afdeling Bispebjerg Frederiksberg hospital,
Læs meretemaanalyse Ulykker om natten
temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereAnalyse af borgere i misbrugsbehandling
Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten
Læs mereVidenskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach
Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice Forskningsbiobank Samling af personhenførbart biologisk materiale Indgår som integreret del af konkret forskningsprojekt Opbevares
Læs mere08-10-2015. Police criteria for deciding on taking a blood sample. From FDM s member journal Motor, 1971. Traffic case circumstances
Drugs in traffic: Forensic analytical aspects Kristian Linnet Section of Forensic Chemistry Dept. of Forensic Medicine University of Copenhagen 2015 From FDM s member journal Motor, 1971 Early study on
Læs mereTelefontilgængelighedsundersøgelse 2012 i Region Syddanmark
Telefontilgængelighedsundersøgelse 2012 i Region Syddanmark Formål: Formålet med undersøgelsen har været at afdække den telefontilgængeligheden hos regionens læger og lægehuse. For hver enkelt lægepraksis
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereHvad gør alkohol for dig?
Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv
Læs mereBrugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka
Aalborg Universitet Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Publication date: 2011 Document Version Accepteret manuscript, peer-review version Link to publication
Læs mere1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK
1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om
Læs mere