Guide til optioner og futures på aktier og aktieindeks

Transkript

1 Guide til optioner og futures på aktier og aktieindeks Hvis man ønsker at deltage i markedet for aktieoptioner og futures, er det nødvendigt at kende til produkternes konstruktion, herunder afkast-/risikoprofilen samt en række specifikke fagudtryk. Dette vil vi belyse i denne guide. OPTIONER Optioner på aktier Tab- og gevinstmuligheder Optioner på aktieindeks Hvad kan man bruge optioner til? Afkastdiagrammer Hvad koster optionerne? Aftalekursen på optionen Kursen på det underliggende aktiv Volatiliteten på det underliggende aktiv Restløbetiden på optionen Renten for et lån med en løbetid svarende til restløbetiden Nøgletal Delta Gamma Theta Vega Rho Hvad kan jeg bruge nøgletallene til? Strategier Strategioversigt Bullish og Bearish Strategioversigt Volatil og Neutral Strategioversigt detaljeret Købt Call (Naked Call) Solgt Call Købt Put (Naked Put) Solgt Put Købt Strangle Solgt Strangle Købt Straddle Solgt Straddle Protective Put Bull Spread Bear Spread Covered Call Hvilken strategi skal jeg bruge? Oversigt over vigtige optionsbegreber FUTURES Futures Aftalekursens beregning Marginbetaling - prisen for en future Fordele ved aktiefutures

2 Futures på aktieindeks Afkastdiagrammer Hvordan bruger man aktiefutures? Eksempel på køb af aktiefuture Eksempel på afdækning af aktieposition Afdækning af aktieporteføljen Afdæk vinderaktierne Kontrakter kan lukkes før udløb Fakta om futures SKAT Beskatning sammen med de underliggende aktier Eksempel på brug af put-optioner Eksempel på brug af call-optioner Tab af præmier Optioner og futures baseret på aktieindeks Modgående kontrakter Optioner på aktier Man har to typer optioner: Call-optioner og put-optioner. En call-option er en ret, men ikke en pligt for køberen af optionen til at købe det underliggende aktiv, som optionen omhandler, til en aftalekurs (også kaldet strikekurs), der er aftalt i call-optionen. Mens en put-option er retten til at sælge det underliggende aktiv til en bestemt aftalekurs. Det underliggende aktiv kan være f.eks. en bestemt valuta eller rente, men vil i denne gennemgang udelukkende omhandle aktier. Retten til at købe eller sælge en aktie til optionens aftalekurs, skal udnyttes inden for optionens løbetid. Aktieoptioner på Københavns Fondsbørs har faste udløbstidspunkter d. 3. fredag i hhv. marts, juni, september og december og løbetiderne er maksimalt op til 3, 6 og 9 måneder. Dvs. den længstløbende option man kan købe her i september har udløb i juni 25. Der er tale om amerikanske optioner, hvilket betyder, at optionen kan udnyttes på et hvilket som helst tidspunkt i optionens løbetid med levering af den underliggende aktie. Har man eksempelvis købt en enkelt call-option på Novo Nordisk, og udnytter optionen inden optionens udløbsdato, køber og modtager man 1 Novo-aktier til aftalekursen. Tab- og gevinstmuligheder Det er vigtigt at være opmærksom på risikoen ved køb og salg af optioner. Hvis man køber en call-option på en aktie, så har man retten, men ikke pligten til at købe denne aktie til optionens aftalekurs inden for optionens løbetid. Man har chance for en ubegrænset gevinst, men kan kun tabe optionspræmien, hvis den aktuelle kurs på aktien ved udløb er lavere end aftalekursen. Hvis man køber en put-option på en aktie, så har man retten, men ikke pligten til at sælge denne aktie til optionens aftalekurs inden for optionens løbetid. Man har chance for en ubegrænset gevinst (dog naturligvis begrænset af, at den underliggende aktie ikke kan gå under kurs nul), men kan kun tabe optionspræmien, hvis den aktuelle kurs på aktien ved udløb er højere end aftalekursen.

3 Hvis man sælger en call-option på en aktie, så er den maksimale gevinst optionspræmien, mens risikoen for tab er ubegrænset. Hvis man sælger en put-option på en aktie, så er den maksimale gevinst optionspræmien, mens risikoen for tab er ubegrænset (dog i realiteten ku til en aktiekurs på nul). Optioner på aktieindeks På det danske og mange udenlandske markeder kan man handle både call- og putoptioner på det ledende aktieindeks. Dvs. man kan købe call-optioner på indekset, hvis man har en forventning om, at det generelle marked vil stige. Eller man kan vælge at købe en put-option, hvis man skønner at en nedtur er nært forestående. Karakteristisk for sådanne børsnoteredet optioner er, at de har en standardiseret løbetid. Tager vi udgangspunkt i det ledende danske indeks, OMXC2, er løbetiderne her således 1, 2, 3, 6 og 9 måneder. Disse optioner kaldes europæiske optioner, og kan først udnyttes på selve optionens udløbsdato. Her finder der i sagens natur ikke nogen fysisk levering af det underliggende aktiv sted, men der foretages en differenceafregning. Dvs. hvis OMXC2-indekset på udløbsdatoen f.eks. er højere end aftalekursen på en call-option, så modtager indehaveren af call-optionen en gevinst i form af forskellen mellem OMXC2-indeksets aktuelle værdi og optionens aftalekurs. Europæiske optioner skal ikke betragtes som ringere end amerikanske optioner, idet man altid kan lukke positionen via en modgående kontrakt, hvis man ønsker at fastlåse en aktuel gevinst før optionens udløbsdato. I perioder er aktiemarkedet præget af stor usikkerhed og mange risikofaktorer, der øger risikoen ved aktieinvesteringer. I sådanne tilfælde kan man måske være fristet til at holde sig ude af aktiemarkedet og afvente mere "normale" tilstande. Problemet med en afventede holdning er imidlertid, at man risikerer, at "markedet er kørt", når risikofaktorerne har fortonet sig, idet de finansielle markeder reagerer meget hurtigt, når forudsætningerne ændres. Hvis man vil undgå at gå glip af de kursstigninger, der kan blive udløst, når risikobilledet i aktiemarkedet bliver mere "normalt", men samtidig ikke ønsker at foretage deciderede aktieinvesteringer af frygt for, at risikobilledet forværres, så det er oplagt at foretage en investering i aktieindekset via optioner. Hvad kan man bruge optioner til? Aktieoptioner har mange anvendelsesmuligheder. Den mest enkle er, at en investor, der har forventninger om gode nyheder for et selskab i den kommende tid, som vil udløse kursstigninger i aktien, kan vælge at udnytte disse forventninger ved køb af en call-option på aktien. Udover, at han med køb af call-optionen frem for selve aktien kan nøjes med investering af et langt mindre beløb, er han også gardereret mod større kurstab som følge af skuffende nyheder fra selskabet. Tabsrisikoen vil være begrænset til optionspræmien, uanset størrelsen af et evt. kursfald i aktien. Mens investor derimod vil nyde godt af evt. kursstigninger i aktien, som går ud over aftalekursen. Tilsvarende kan en investor, der har overvejende negative forventninger til en aktie, udnytte disse ved at købe en put-option. Herved har investor altså sikret sig retten til at sælge aktien til en på forhånd bestemt kurs på udløbsdatoen hvilket betyder, at han vil tjene penge, hvis den faktiske aktiekurs til den tid er lavere.

4 Der findes imidlertid mange andre anvendelsesmuligheder af aktieoptioner end blot købte call- og put-optioner. Se Strategier. Afkastdiagrammer Grafisk fremstilling af afkast og risici ved brug af optioner er en uundværlig del af begrebsuniverset for investor, der ønsker at handle optioner. Et afkastdiagram viser hvordan investors nettoposition ændrer sig i takt med ændringer i kursen på det underliggende aktiv. Afkastdiagram for en købt call-option Gevinst 12 9 Breakeven Tab -6 } Optionspræmie S Aktiekursen Aftalekursen Afkastdiagrammet her viser tab- og gevinstmuligheder ved givne aktiekurser for en investor, der har købt en call-option på en aktie. Y-aksen markerer tab/gevinst på optionspositionen, mens X-aksen markerer kursen på den underliggende aktie. Investor har betalt en præmie for optionen, og denne præmie er hans maksimale tab uanset hvor meget aktien falder. Stiger aktiekursen over punkt S (aftalekursen) til punkt B (breakeven) er præmien tjent ind. Stigninger i aktien derudover vil give investor en nettogevinst. Strategier, der involverer både købte og solgt optioner og evt. den underliggende aktie kan se forvirrende ud i et sådant afkastdiagram. Men du får i Danske Bank altid udleveret et afkastdiagram, hvor du også kan se nettopostionen afbildet og det er den du som investor skal fokusere på. Hvad koster optionerne? En call- eller put-option koster naturligvis penge. Hvor meget den enkelte option koster, afhænger af flere forhold: Aftalekursen på optionen Kursen på det underliggende aktiv Volatiliteten på det underliggende aktiv Restløbetiden på optionen Renten for et lån med en løbetid svarende til restløbetiden B Via forskellige nøgletal kan man udtrykke hvor følsom en option er over for ændringer i aktiekursen, volatiliteten, restløbetiden og renten. Se Nøgletal.

5 Aftalekursen på optionen Det spiller en afgørende rolle for optionens pris, hvor langt den underliggende akties aktuelle kurs befinder sig fra aftalekursen. En call-option, hvis aftalekurs ligger langt under den aktuelle aktiekurs er In The Money (ITM) og vil være dyr. Er aftalekursen lig med aktiens aktuelle kurs er optionen At The Money (ATM) og optionen er billigere. Og hvis aftalekursen er langt over den aktuelle aktiekurs er optionen Out of The Money (OTM) og billigst. Kursen på det underliggende aktiv Værdien af optionen varierer i takt med bevægelserne i den underliggende aktie. Stiger aktiekursen vil værdien af call-optionen stige, men falde for put-optionen og omvendt. Volatiliteten Volatiliteten på den underliggende aktie er et udtryk for, hvor meget aktien svinger i kurs i optionens løbetid. Ved at se på aktiens historiske kursudsving, kan man få et indtryk af, hvilken volatilitet, der vil være sandsynlig i fremtiden. Denne historiske volatilitet kan imidlertid sagtens afvige markant fra den volatilitet, som den pågældende option rent faktisk handles til i markedet den implicitte volatilitet. Dette hænger sammen med, at volatiliteten i fremtiden meget vel kan være højere eller lavere end den historiske, afhængigt af situationen i det pågældende selskab og forskellige eksterne faktorer. Den implicitte volatilitet udtrykker, hvad der er markedets forventning til volatiliteten for den pågældende option. Den implicitte volatilitet kan man så sammenligne med den historiske volatilitet og hvad man selv anser for sandsynligt i den aktuelle situation. Denne information er vigtig og kan bruges til at vurdere, om en option er dyr, billig eller fair prissat i henhold til de forventninger man selv har til fremtiden. Og man kan med brug af visse optionsstrategier forsøge at tjene penge på, at den implicitte volatilitet er forkert, hvilket vi vender tilbage til i et senere nummer af Investering. Jo højere volatilitet, desto dyrere vil en option være og omvendt. Volatiliteten har betydning for optionens værdi, idet en akties kursudsving i høj grad spiller en rolle for sandsynligheden for om optionen ender ITM. Restløbetiden For at forstå restløbetidens betydning for prisfastsættelsen af optioner, er det nødvendigt at præsentere de to begreber, som man kan dele værdien af en option op i: Indre værdi og tidsværdi. Den indre værdi er den del af optionsværdien, der udelukkende skyldes, at optionen er ITM. Hvis optionen er ATM eller OTM er den indre værdi nul. Tidsværdien er optionens værdi fratrukket den indre værdi. Tidsværdien vil altid være positiv også selv om optionen er OTM, idet den ganske enkelt repræsenterer værdien af, at der er en chance for, at f.eks. en call-option kan gå hen og blive penge værd til trods for, at der er langt fra den aktuelle aktíekurs op til aftalekursen. Tidsværdien falder, jo tættere man kommer på optionens udløb og vil nærme sig nul. Forklaringen er, at jo kortere tid, der er til udløb, desto mindre er sandsynligheden for store kursændringer i aktien og dermed sandsynligheden for store ændringer i optionens værdi. Renten Man kan se købet af en call-option som en alternativ måde at købe den underliggende aktie på. Med en call-option i hånden vælger man at udskyde det faktiske aktiekøb indtil optionens udløb. De penge, man derved sparer, kan placeres på pengemarkedet til den

6 rente, der er gældende for perioden. Sælgeren af f.eks. en call-option har reelt lovet at levere den fysiske aktie til aftalekursen, hvis den aktuelle aktiekurs ved udløb er højere, og han kan gardere sig ved at købe aktien den dag optionen udstedes. I så fald mister han imidlertid den renteindtægt han kunne have fået ved at få pengene forrentet på pengemarkedet. Derfor spiller renten også en rolle for prisen på optionen. Nøgletal En række nøgletal belyser, hvorledes optionens pris påvirkes af ændringer i en enkelt af faktorerne, alt andet lige. For den investor, der ønsker at anvende aktieoptioner som en del af sit investeringsunivers, er det vigtigt med et indgående kendskab til disse nøgletal og deres praktiske anvendelighed. For eksemplets skyld er det i det følgende antaget, at en option vedrører en enkelt aktie. Det varierer i virkelighedens verden, hvor mange aktier, der er knyttet til en enkelt option. Normalt for danske KFX-aktier er 1 aktier. Mens en option på A.P. Møller Mærsk kun vedrører en enkelt aktie. Delta udtrykker, hvor meget prisen for optionen ændrer sig hver gang den underliggende aktie ændrer sig med en enhed, f.eks 1 krone på en dansk aktie. En call (put), der er ATM, har en delta på,5 (-,5). I praksis betyder det, at optionens værdi ændrer sig med 5 øre, når aktiekursen stiger med en krone. Delta på,5 kan også tolkes som udtryk for, at der er 5 pct. chance for, at optionen ender ITM. Delta for en call svinger mellem 1 og samt 1 og for en put. Call-optioner (put-optioner) deep-inthe-money har en Delta tæt på 1 (-1), mens call- og put-optioner far-out-of-the-money har en delta tæt på. Gamma fortæller, hvor meget Delta ændrer sig, når aktiekursen ændrer sig med en enhed, f.eks. 1 krone på en dansk aktie. Hvis man f.eks. har en Delta på en call på,35 og en Gamma på,5, så vil en stigning i den underliggende aktie på 1 kr. betyde, at Delta stiger til,4. Og falder den underliggende aktie med 1 kr., så falder Delta til,3. Idet Gamma hænger sammen med Delta, vil de lave Gamma-værdier kendetegne optioner ITM og OTM. I begge tilfælde skal der store kursændringer til i den underliggende aktie for, at Delta-værdien ændrer sig mærkbart. Mens Gamma-værdien vil være højere, desto tættere en option er på at være ATM. Theta er et udtryk for den faldende tidsværdi. Tidsværdien for en option er altid positiv, men Theta beskriver, hvor meget optionens værdi falder, når løbetiden forkortes med 1 dag. Theta er derfor altid negativ for en købt option. En option på en dansk aktie med en Theta på f.eks. -,1 bliver således 1 øre mindre værd for hver dag, der går. Theta er ikke konstant, men stiger (dvs. det negative tal bliver større) i takt med, at restløbetiden og dermed tidsværdien falder. En option med lang tid til udløb har således en høj tidsværdi, men en lav Theta (dvs. tæt på nul), idet en dag mindre i restløbetiden kun har en ringe effekt på optionens værdi. Men Theta stiger naturligt nok, jo kortere tid, der er til udløb af optionen. Forklaringen er, at jo kortere tid, der er til udløb, desto mindre er sandsynligheden for store kursændringer i aktien og dermed sandsynligheden for store ændringer i optionens værdi. Derfor har det stigende betydning, at restløbetiden forkortes med en dag. Theta er typisk højest (største negative værdi) for ATM-optioner. Hvis optionen er ITM eller OTM vil tidsværdien kun udgøre en lille del af optionens samlede værdi.

7 Vega er optionens prisfølsomhed over for ændringer i volatiliteten. En option på en dansk aktie, hvad enten det er en put eller en call, med en Vega på,25 vil eksempelvis stige 25 øre i værdi, hvis volatiliteten stiger med et procentpoint. En investor, der har solgt en option, nyder godt af en faldende volatilitet, idet han i så fald fik held i udgangspunktet med at sælge optionen til en højere volatilitet og dermed en højere præmie. Mens optionskøberens fordel er hvis volatiliteten stiger, idet han så fik købt en relativt billigere option, da volatiliteten var lavere. Rho udtrykker hvor meget optionens pris vil ændre sig, hvis den relevante rente dvs. renten for et lån med en løbetid svarende til restløbetiden - ændres med et procentpoint. Hvad kan jeg bruge nøgletallene til? De nævnte nøgletal giver hver for sig et godt billede af den enkelte options følsomhed over for isolerede ændringer i de faktorer, der spiller en rolle for, hvor meget optionen er værd. Hvis man anvender aktieoptioner i større stil på sin aktieportefølje, kan man måle den samlede risiko på porteføljen med brug af tallene og foretage de nødvendige dispositioner derefter. Den mest simple form er delta-hedging. Man kan eksempelvis forestille sig, at man har en aktieportefølje, som man ønsker at beskytte mod kurssvingninger i en periode. Det kan man gøre ved at sælge calloptioner i tilstrækkeligt omfang, så de tilhørende strikekurser kombineret med aktiebeholdningen giver en samlet delta for hele porteføljen på nul. Antag, at man har 1 Nokia-aktier. Den aktuelle kurs er 11 og man vælger at sælge en call-option på 1 aktier med strike i 11. Optionen er dermed ATM, hvilket betyder, at delta er på,5. Delta kaldes også hedge ratio, idet tallet fortæller noget om hvor mange aktier, der kræves for at neutralisere en given beholdning af optioner og omvendt. Det antal aktier, som optionen vedrører, ganges med den aktuelle delta, hvorefter man har det krævede antal aktier. I dette tilfælde er en enkelt option altså ikke nok. Der kræves to optioner på i alt 2 aktier, så vi får,5*2 = 1. Strategier Der findes masser af mulige strategier med kombinationer af købte og solgte call- og put-optioner og den underliggende aktie. Vi vil her skitsere de, der er mest relevante for private investorer. Vi lægger ud med en oversigt over strategierne. Man kan inddele de mulige strategier i fire overordnede grupper: Bullish - strategier, der egner sig bedst, når investor har forventninger om kursstigninger. Bearish - strategier, der egner sig bedst, når investor har forventninger om kursfald. Volatil - strategier, der egner sig bedst, når investor har forventninger om store kursudsving. Neutral - strategier, der egner sig bedst, når investor tror på en periode med beskedne kursudsving i et begrænset interval.

8 Strategier Bullish og Bearish Bullish Bearish Hvis investor har positive forventninger til en aktie (han er bullish), så er de fire strategier til venstre en mulighed. Fra oven og nedefter er der tale om afkast- /risikoprofilerne for hhv. en Købt Call (Naked Call), en Solgt Put, nettoprofilen for et Bull Spread samt en Protective Put). Figurerne til højre viser fra oven og nedefter profilerne for en Købt Put (Naked Put)), en Solgt Call) samt et Bear Spread). Strategier Volatil og Neutral Volatil Neutral

9 Hvis investor har forventninger om, at en aktie står over for turbulent periode, hvor det er vanskeligt at sige noget om retningen, så er de to strategier til venstre en mulighed. Fra oven og nedefter er en Købt Straddle) og en Købt Strangle). Tror investor derimod på en retningsløs, stille periode inden for et relativt snævert kursinterval er de tre strategier til højre relevante. Fra oven og nedefter er der tale om en Solgt Straddle, en Solgt Strangle) samt en Covered Call. Sidstnævnte adskiller sig ved, at investor har den underliggende aktie i sin beholdning og ønsker at beskytte denne ved salg af en call. Strategioversigt - detaljeret I det følgende ses en detaljeret gennemgang og beskrivelse af de enkelte strategier: Købt Call - Naked Call Den mest enkle anvendelse af aktieoptioner er købet af en call-option. Denne strategi kan anvendes af en investor, der tror på, at aktien vil stige i den kommende periode, men ikke ønsker at investere det beløb, der kræves for at købe hele aktien. Ved at købe en call-option på aktien kan investor nøjes med at betale en optionspræmie og han kan ikke tabe mere end denne, hvis aktien mod forventning falder i kurs. Hvor stor optionspræmien er, afhænger af flere forhold. Bl.a. volatiliteten, som udtrykker hvor meget kursen på aktien ventes at svinge i optionens løbetid. Løbetiden for optionen spiller også en rolle ligesom renten for et lån med en løbetid svarende til optionens. Sidst, men ikke mindst, har det afgørende indflydelse på optionspræmiens størrelse, hvor optionens aftalekurs (strike) ligger i forhold til den aktuelle aktiekurs. Strike er den kurs, som ejeren af call-optionen har ret til at købe aktien til. Er denne ved udløb lavere end den aktuelle aktiekurs, får investor en gevinst og håbet for investor er naturligvis en gevinst, som mere end opvejer optionspræmien. Viser investors forventninger til aktiens kursudvikling sig at være forkerte, kan han ikke tabe mere end optionspræmien et forhold, der altid gør sig gældende ved købte optioner Købt Call-option - Naked Call

10 Solgt Call En investor, der tror på, at en aktie vil falde i den kommende tid kan vælge at sælge en call. Herved opnår han en præmieindtægt, men har risiko for ubegrænset tab, hvis aktiekursen mod forventning stiger. 1 Solgt Call Købt Put-option (Naked Put) En investor, der tror en aktie vil falde i den kommende tid, kan vælge at forsøge at profitere herpå ved at købe en put-option på aktien. En put-option giver retten til at sælge en aktie til aftalekursen. Man behøver ikke at eje aktien. Der er gevinst på optionen, hvis den aktuelle aktiekurs ved udløb er lavere end strike. 18 Købt Put-option - Naked Put

11 Solgt Put Investor, der føler sig overbevist om, at en aktie vil stige i den kommende tid kan vælge at sælge en put-option på aktien. Herved får han en præmieindtægt, men løber til gengæld risikoen for ubegrænset tab, hvis kursen mod forventning falder. 1 Solgt Put Købt Strangle En strangle består af en call-option og en put-option med samme løbetid men forskellige strikes. Som regel er strategien sat sådan sammen, at begge optioner er "Out-of- The-Money" (OTM) dvs. call-optionens strike er højere end den aktuelle aktiekurs og put-optionens strike er lavere. Det betyder, at der kræves relativt store kursbevægelser for, at strategien kan ende med gevinst til investor. Strategien finder netop også sted i de tilfælde, hvor investor er usikker på retningen i markedet, men forventer, at kursbevægelserne bliver store. Det kan f.eks. være i det tilfælde, hvor bestemte begivenheder kan få afgørende betydning for selskabets indtjening, alt efter udfaldet Købt Strangle -8 Købt call option Købt put option Nettostrategi

12 Solgt Strangle For investor, der tror, at vi går ind i en periode, hvor kursen på den underliggende aktie bevæger sig i et relativt snævert interval. Strategien minder om en solgt Straddle, men adskiller sig ved, at den solgte call og put har forskellige aftalekurser. Det betyder, at gevinstområdet er bredere for investor, men de samlede præmieindtægter er lavere, idet optionerne er solgt OTM. 1 5 Solgt Strangle Solgt put-option Solgt call-option Netto Købt Straddle Denne strategi minder om en købt Strangle, og anvendes også i tilfælde, hvor investor forventer store kursbevægelser, men er usikker på retningen. Strategien adskiller sig ved, at call- og put-optionen har samme strike, og derfor er den samlede optionspræmie væsentlig dyrere end ved en Strangle Købt Straddle Købt put option Købt call option Nettostrategi

13 Solgt Straddle Denne strategi kan anvendes af investor, der tror på at kursen på den underliggende aktie vil være retningsløs i den kommende periode og bevæge sig inden for et snævert handelsinterval. Investor får præmieindtægter fra såvel den solgte put som den solgte call. Der er risiko for ubegrænset tab, hvis aktien udviser langt større kursbevægelser i en bestemt retning end investor har regnet med Solgt Straddle Solgt put-option Solgt call-option Netto Protective Put Ved at købe put-optioner kan man beskytte aktier, man allerede har i sin portefølje. En sådan strategi kaldes en Protective Put. Man skal ikke anvende denne strategi på en given aktie, hvis man tror, at det pågældende selskab med overvejende sandsynlighed går skuffelser og trange tider i møde. I så fald vil man være bedre tjent med at sælge aktien. Strategien kan derimod med fordel anvendes i perioder for en aktie, hvor der er usikkerhed omkring udfaldet af vigtige begivenheder for selskabet. Falder begivenhederne positivt ud for selskabet, er grunden lagt for kursstigninger i aktien, og idet man har aktien i forvejen, vil man nyde godt af disse i ubegrænset omfang, når optionspræmien er tjent ind. Hvis man havde valgt, at beholde aktien uden at supplere med put-optionen, ville man have haft risiko for ubegrænsede tab, hvis udfaldet af de vigtige begivenheder for selskabet blev negative. Men retten til at sælge aktien til strike betyder, at put-optionen vil give gevinst i tilfælde af kursfald og dermed opveje tabet på selve aktien Protective Put Købt put option Underliggende aktiv Nettostrategi

14 Bull Spread Bull Spread er en strategi, som investor kan anvende, hvis han tror aktien har større sandsynlighed for kursstigninger end fald i den kommende periode. Investor anser en ren call-option for at være for dyr i forhold til det kurspotentiale han skønner er realistisk. Derfor er han villig til at give afkald på kursstigninger over et vist niveau, som han anser for usandsynlige. Strategien går således ud på, at købe en call-option og samtidig sælge en call-option med en højere strike. Det samlede resultat bliver, at investor betaler en nettopræmie, idet præmien for den købte call-option er højere end præmien for den solgte calloption. Strategien indebærer, at såvel gevinst som tab er begrænset af strike på hhv. den solgte og købte call-option Bull Spread Købt call option Solgt call option Nettostrategi Bear Spread Investor kan med put-optioner også lave en modsatrettet strategi med en aktie, han anser for at have overvejende negative udsigter i moderat omfang. Her går strategien ud på, at købe en put-option og samtidig sælge en put-option med en lavere strike. Investor opnår maksimal gevinst, hvis aktiekursen ved udløb svarer til eller er lavere end strike på den solgte put-option. Det maksimale tab opstår, hvis aktiekursen ved udløb er lig med eller højere end den højeste strike Bear Spread Solgt put option Købt put option Nettostrategi

15 Covered Call Denne strategi tager udgangspunkt i, at man ejer den underliggende aktie. Selskabet skønnes sundt og solidt med gode forudsætninger for at klare sig godt i det aktuelle økonomiske miljø, men potentialet i aktien vurderes dog som begrænset. Alligevel ønsker man ikke at sælge aktien. Man kan derfor vælge at supplere sin indtægt på aktien ved at sælge en call-option og dermed indkassere præmien. Strike på denne solgte call sættes på en kurs, som man vurderer kun vil blive overgået med ringe sandsynlighed. Skulle denne strike mod forventning blive nået, vil optionen naturligvis blive effektueret af optionens ejer. Men her kommer strategiens navn til sin ret. Den kaldes Covered fordi man ved at eje den underliggende aktie, har dækket sig af mod risikoen for yderligere tab, hvis aktiekursen stiger udover strike på den solgte call Covered Call Solgt call option Underliggende aktiv Nettostrategi

16 Hvilken strategi skal jeg bruge? Man skal som investor vælge den strategi, der passer bedst til de forventninger man har. Her er en oversigt over de mest relevante strategier og en kort beskrivelse af, hvilket scenario de egner sig bedst til. Strategi Beskrivelse Bruges når investor... Købt Call (Naked Call) Købt call-option... tror aktien vil stige Købt Put (Naked Put) Købt put-option... tror aktien vil falde Solgt Call Solgt call-option... tror, aktien vil falde Solgt Put Solgt put-option... tror, aktien vil stige... er usikker, men tror, aktien vil stige eller falde Købt Straddle Købt call og købt put, samme aftalekurs, ATM kraftigt, afhængigt af udfaldet af visse begivenheder... er usikker, men tror, Købt call og købt put, forskellig aftalekurs, billigere end købt Straddle Købt Strangle aktien vil stige eller falde kraftigt, afhængigt af udfaldet af visse begivenheder... er usikker på retningen, Solgt Straddle Solgt call og solgt put, samme aftalekurs, ATM men tror på be- Solgt Strangle Solgt call og solgt put, forskellig aftalekurs, mindre præmieindtægt end ved salg af Straddle Protective Put Købt put, investor ejer undeliggende aktie Bull Spread Bear Spread Covered Call Købt call, solgt call på højere aftalekurs Købt call, solgt call på lavere aftalekurs Solgt call, investor ejer underliggende aktie grænsede kursudsving... er usikker på retningen, men tror på begrænsede kursudsving... tror på aktien, men vil beskytte den mod kursfald... tror på aktien, men er villig til at afskrive kursstigninger over et vist niveau... tror på kursfald, men er villig til at afskrive kursfald under et vist niveau... tror på begrænset potentiale i aktien, men ønsker at supplere indtægten med optionspræmien Oversigt over vigtige optionsbegreber Følgende er en kort oversigt over de mest gængse optionsbegreber, som du bør kende, når du begynder at handle med aktieoptioner og løbende skal diskutere strategier og muligheder med din rådgiver. Volatilitet: Den såkaldte standardafvigelse, udtrykt i en annualiseret procentsats, der fortæller, hvor meget aktiens (eller aktieindeksets) kurs kan forventes, at svinge fra

17 gennemsnittet i et år. Aktiens kurs vil om et år med 68 pct. sandsynlighed befinde sig inden for et interval på +/- 1 standardafvigelse fra gennemsnittet og med 95 pct. sandsynlighed inden for +/- 2 standardafvigelser. Hvis man således har en volatilitet på f.eks. 2 pct. for en aktie med en gennemsnitskurs på 1 vil aktien med 68 pct. sandsynlighed bevæge sig inden for intervallet 8-12 i løbet af året. Strike eller aftalekurs: Den aktiekurs, som indehaveren af optionen kan købe (call) eller sælge (put) den underliggende aktie til i optionens løbetid. Løbetid: De standardiserede optioner på KFX-aktier har faste udløbstidpunkter d. 3. fredag i hhv. marts, juni. september og december. Løbetiderne er op til 3, 6 og 9 mdr. Optioner på KFX-indekset har tilsvarende faste udløbstidspunkter og løbetider op til 1, 2, 3, 6 og 9 mdr. In The Money (ITM): En call-option (put-option) er ITM, når aktiekursen er højere (lavere) end optionens aftalekurs. At The Money (ATM): En call-option (put-option) er ATM, når aktiekursen svarer til optionens aftalekurs. Out of The Money (OTM): En call-option (put-option) er OTM, når aktiekursen er lavere (højere) end optionens aftalekurs. Indre værdi: Forskellen mellem strike og aktiekursen. Hvis optionen er OTM, så er indre værdi. Ellers er værdien positiv. Tidsværdi: Tidsværdien beskriver det forhold, at en option, der er OTM kan blive ITM, hvis optionen fortsat har en vis restløbetid. En options tidsværdi afhænger som hovedregel af aktiens volatilitet og restløbetiden. Amerikansk option: Betegnelse for en option, hvor optionsejeren kan bruge sin købseller salgsret på et hvilket som helst tidspunkt frem til optionens udløb. Gælder eksempelvis optioner på OMXC2-aktier. Europæisk option: Betegnelse for en option, hvor optionsejeren kun kan bruge sin købs- eller salg ved optionens udløb - gælder eksempelvis optioner på OMXC2- indekset. Dog vil man altid i perioden indtil udløb kunne handle en modsatrettet option og herved fastlåse en eventuel gevinst- eller tabsposition. Delta: Udtrykker, hvor meget prisen for optionen ændrer sig når den underliggende aktie ændrer sig med en enhed. Gamma: Fortæller, hvor meget Delta ændrer sig, når den underliggende aktie ændrer sig med en enhed. Theta: Fortæller hvor meget optionspræmien ændrer sig ved en løbetidsændring på 1 dag. Er et udtryk for den faldende tidsværdi. Vega: Fortæller hvor meget optionspræmien ændrer sig ved en ændring i volatiliteten på et procentpoint. Udtrykker således optionens prisfølsomhed over for ændringer i volatiliteten. Rho: Udtrykker hvor meget optionspræmien ændrer sig, hvis renten ændres med et procentpoint.

18 FUTURES En future er i pricippet et finansielt væddemål om, hvor kursen på et givet værdipapir ligger på et givet tidspunkt i fremtiden. Der findes futurekontrakter på råvarer, obligationer, valuta, aktier, aktieindeks m.v. men vi koncentrerer os her om de to sidstnævnte kategorier. I futurekontrakten er angivet en kurs på et fremtidigt tidspunkt på den pågældende aktie (eller aktieindeks) kaldet aftalekursen. I modsætning til en option kan aftalekursen ikke sættes vilkårligt efter køber og sælgers ønske den beregnes på baggrund af en særlig formel (se Aftalekursens beregning) Aftalekursens beregning Køber man ekempelvis en future på en aktie for et beløb, der svarer til 15 pct. af det beløb, man skulle have givet for at købe samme antal aktier, så kan de 85 pct. af dette beløb i princippet forrentes til pengemarkedsrenten i den samme periode. Denne forrentning skal lægges oveni aftalekursen, og det er baggrunden for, at aftalekursen typisk ligger over den aktuelle spotkurs ved kontraktens indgåelse også når der korrigeres for manglende udbyttebetaling på aktien. Med et aktiekøb via en future får man nemlig ikke udbyttebetalinger fra aktien, hvilket aftalekursen også skal korrigeres for. Aktiefutures handles dog ikke altid til den teoretiske korrekte kurs, som beregnes ud fra denne formel, og det kan skyldes en række faktorer. Som f.eks. at den pågældende aktie er svær at låne i markedet til afdækning af en "short" position. Samt en vurdering af den forventede udbyttebetaling. Selv om man som udgangspunkt har en formel til beregning af den teoretisk korrekte kurs, så kan de aktuelle aftalekurser sammenlignes med volatiliteten på aktieoptioner en faktor, der også er bestemt af markedets konsensusforventninger. Marginbetaling - prisen for en future Hvis man ønsker at købe en future, skal man deponere et beløb som sikkerhed, kaldet initialmargin. Til det formål oprettes en konto hos FUTOP Clearingcentralen, der fungerer som bindeled mellem køber og sælger og garanterer for betaling, hvis en af parterne ikke kan honorere sine betalingsforpligtelser til modparten. Det krævede marginbeløb afhænger af hvilken aktie, der er tale om. Som udgangspunkt gælder det, at jo mere volatil aktien er historisk set, desto større er indbetalingen. Beregningen af initialmargin er kompliceret og foretages af Fondsbørsen. Der er flere subjektive elementer i denne beregning, bl.a. indgår der en vurdering af aktiens forventede volatilitet. Marginindbetalingen for futures på OMXC2-indekset er p.t. fastsat af Fondsbørsen til 5 pct. af den underliggende kursværdi, mens den for OMXC2-aktier er på omkring 1-15 pct. Marginbeløbet opdateres dagligt. Hvis f.eks. køberen af en future på en aktie oplever, at kursen på den underliggende aktie falder, så taber han penge på sin futurekontrakt, idet han er forpligtet til på kontraktens udløbsdato at købe aktien til aftalekursen. Via marginkontoen sørger FUTOP Clearingcentralen dagligt for, at marginbeløbet er intakt ved at indbetale det krævede beløb til sælgerens marginkonto, som trækkes fra købers konto. Det samme gælder, hvis aktien stiger over aftalekursen. I så fald er det sælgerens marginkonto, der trækkes penge fra, som indbetales på køberens marginkonto.

19 Fordele ved aktiefutures Der findes mange anvendelsesmuligheder for futures på aktier, som har to helt åbenlyse fordele: Man kan for et beskedent beløb opnå en ønsket aktieposition Man kan gå short i en aktie og dermed tjene penge på kursfald Det er værd at understrege, at den initialmargin man deponerer ved indgåelse af futureskontrakt ikke nødvendigvis er tabt. Hvis aktiekursen ved kontraktens udløb svarer til aftalekursen, så er marginbeløbet intakt og man får pengene tilbage. Futures på aktieindeks Som nævnt kan man også handle futures på aktieindeks. Herved er der mulighed for med begrænsede midler, at investere i en forventning om, at et bestemt marked stiger eller falder. Køber man eksempelvis en future på et aktieindeks tjener man penge, hvis spotkursen på aktieindekset ved udløb er højere end aftalekursen. Sælger man en future på et aktieindeks tjener man penge, hvis spotkursen ved udløb er lavere end aftalekursen på futurekontrakten. Afkastdiagrammer Som det er tilfældet med optioner er det også hensigtsmæssigt at illustrere afkastprofilen for en given futureposition i et afkastdiagram - ikke mindst fordi futurekontrakter på aktier ofte anvendes i sammenhæng med optioner, hvilket gør mulighederne for gevinst og tab uoverskuelige medmindre de fremstilles i grafisk form. Handler du futurekontrakter i Danske Bank vil du som det er tilfældet ved handel med optioner, også altid modtage et afkastdiagram. Har du indgået en forretning hvori der indgår både futurekontrakter og optioner skal du fokusere på nettoprofilen for at få et klart billede af den reelle afkastprofil. Følgende afkastdiagram viser afkastdiagrammet for en købt future på det tyske aktieindeks, DAX-indekset, etableret i december 25 med udløb i marts 26. Afkastdiagram for købt future på DAX-indekset (aftalekurs 5.337) 15., 1., 5.,, -5., -1., -15., 5.85, 5.8, 5.75, 5.7, 5.65, 5.6, 5.55, 5.5, 5.45, 5.4, 5.35, 5.3, 5.25, 5.2, 5.15, 5.1, 5.5, 5., 4.95, 4.9, 4.85, DAX Future, Mar-6

20 Hvordan bruger man aktiefutures? Man kan anvende futurekontrakter på aktier og aktieindeks til for få penge at etablere en lang position (man køber en future og tjener penge på stigende kurser) eller en kort position (man sælger en future og tjener penge på kursfald). Den mest udbredte anvendelse af aktiefutures er imidlertid, at man vælger at afække risikoen for kursfald på dele af sin aktiebeholdning. Det gælder eksempelvis kortvarige perioder med risiko for at negativt udfald af en bestemt begivenhed kan give efterfølgende pres på enkelte aktier, som man har i sin portefølje. I sådanne tilfælde kan man frem for at sælge aktierne gardere sig mod kursfald ved at sælge futurekontrakter på aktierne. Man kan i princippet gøre det samme med hele aktieporteføljen ved tilsvarende salg af indeksfutures, som er futurekontrakter på aktieindeks. Men om det er hensigsmæssigt afhænger i høj grad af, hvordan aktieporteføljen er skruet sammen i forhold til aktieindekset. Eksempel på køb af aktiefuture Antag f.eks., at man ønsker en position i selskabet Skrammel & Ragelse A/S for 5. kr. 3 mdr. frem. I stedet for at købe 16 aktier i selskabet til den aktuelle kurs 311 kan man opnå samme eksponering ved at købe en future med udløb 3. fredag i september med en aftalekurs på 318,2. Den initialmargin, der kræves for at købe futurekontrakten på Skrammel & Ragelse A/S, er aktuelt fastsat til 14 pct. Dvs. for 7. kr. kan man opnå en position i Skrammel & Ragelse A/S-aktier for 5. kr. Man kan naturligvis også vælge at købe futures for de 5. kr. man kunne købe de faktiske aktier for. Herved kan man opnå eksponering på Skrammel & Ragelse A/Saktier til en værdi af 355. kr. Det giver mulighed for stor gevinst, hvis aktien stiger men denne gearing betyder naturligvis også, at man har risiko for meget store tab, hvis aktien falder. Man skal derfor være klar over risikoen ved investering i futures og ikke lade sig forblænde af gearingsmuligheden. Som i enhver anden investering gælder det, at man ikke skal påtage sig en risiko, man ikke har råd til at dække, hvis kursudviklingen går modsat de forventninger man havde, da investeringen blev foretaget. Eksempel på afdækning af aktieposition Den mest udbredte anvendelse af aktiefutures er, at benytte dem til afdækning af en aktuel aktieposition. Antag, at man har en aktuel beholdning af Skrammel & Ragelse A/S-aktier til en værdi af 5. kr., som ligger til en pæn gevinst. Man er bekymret over aktien på kort sigt. Det kunne f.eks. skyldes, at den aktuelle aktiekurs afspejler et positivt udfald af en bestemt begivenhed i selskabet i nær fremtid, men man ønsker at gardere aktiepositionen mod et negativt udfald uden at skulle sælge aktien. I dette tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at fastlåse den aktuelle gevinst på Skrammel & Ragelse A/S-aktierne ved at sælge futures på aktien for de førnævnte 7. kr., der modsvarer en aktiebeholdning til en værdi af 5. kr. Falder kursen på aktien således i futurekontraktens løbetid, så taber man ganske vist penge på den faktisk aktiebeholdning, men man får en tilsvarende gevinst på futurekontrakten. Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige aspekter omkring handeler, hvori der indgår både aktier og futures. Hvis man f.eks. ønsker at afdække en aktie med salg af en future, så anses aktien for solgt på det tidspunkt, hvor

21 man sælger futurekontrakten. Derfor kan en futurekontrakt være uhensigtsmæssig i det tilfælde, hvor man har en aktie med gevinst, som man har ejet i knap tre år. En futurekontrakt vil i dette tilfælde betyde, at man ikke opnår de tre års ejertid på aktien, der giver en lempeligere beskatning (se Skattemæssig behandling af optioner og futures på aktier og aktieindeks). Afdækning af aktieporteføljen Et aktieindeks afspejler, hvor meget de enkelte aktier "fylder" på markedet. Således indgår AP Moeller Maersk A- og B-aktier med en vægt på i alt 34 pct. i OMXC2- indekset. Kursudviklingen i Maersk har derfor afgørende betydning for OMXC2- indeksets udvikling. Andre tungtvejende aktier er Danske Bank, Novo Nordisk, TDC og Lundbeck, der indgår med vægte på hhv. 15, 12, 8 og 4 pct. Således udgøres 73 pct. af OMXC2-indekset af blot fem aktier. Mange danske private investorer har netop disse aktier i deres beholdning, men det er ikke ensbetydende med, at de uden videre kan gardere sig mod kursfald i markedet ved at sælge futurekontrakter på OMXC2-indekset mens de beholder aktierne. Hvis man har en personlig aktieportefølje, der præcist modsvarer OMXC2-indeksets sammensætning dvs. med 34 pct. Maersk, 15 pct. Danske Bank osv. så er fremgangsmåden ret enkel. Ønsker man at gardere aktiebeholdningen i en kortere periode uden at skulle sælge aktierne, så sælger man blot futurekontrakter på OMXC2- indekset i et omfang, hvor den underliggende værdi modsvarer porteføljens kursværdi. Når porteføljen stiger (falder) i værdi, så vil værdien af de solgte futurekontrakter på indekset falde (stige) tilsvarende, da porteføljen jo er en tro kopi af indekset. Men når porteføljen afviger fra indekset, ser billedet anderledes ud. I så fald vil kursbevægelser i portefølje og indeks ikke modsvare hinanden. Alligevel kan det i nogle tilfælde godt forsvares, at man anvender salg af indeksfutures til at afdække risikoen på porteføljen. Det forudsætter dog, at man kender sin porteføljes beta. En beta-værdi på en aktieportefølje er et statistisk risikomål, som udtrykker, hvordan porteføljens værdi udvikler sig i forhold til den generelle udvikling på aktiemarkedet. Dvs. taler vi om en aktieportefølje af OMXC2-aktier, skal de statistiske beregninger af porteføljens udsving foretages i forhold til OMXC2-indekset. En beta-værdi på 1, udtrykker, at porteføljen følger OMXC2-indekset præcist. Det vil være tilfældet, hvis porteføljen er en kopi af OMXC2-indekset. En beta-værdi på nul udtrykker, at aktien/porteføljen er fuldstændig upåvirket af, hvordan aktiemarkedet ellers udvikler sig. En beta-værdi på f.eks. 1,2 udtrykker, at porteføljen svinger 2 pct. mere i kurs end OMXC2. Og en beta-værdi under 1 udtrykker, at porteføljen er mindre risikabel end OMXC2. Eksempel 1: Antag, at investor har en aktieportefølje til en værdi af 4. kr., der er en tro kopi af OMXC2-indekset. Porteføljens beta er derfor 1,. Han er bekymret for den generelle markedsudvikling på kort sigt, men ønsker ikke at sælge alle sine aktier. Han vil derfor afdække risikoen fuldt ud ved salg af indeksfutures i stedet, så den samlede beta-værdi bliver på nul. Men hvor mange futurekontrakter skal han sælge? Det beregnes ved denne formel: Aktieporteføljens værdi * (-beta) / (OMXC2-indeksets kurs * 1), her svarende til 4. * -1 / 362 * 1 = - 11 kontrakter. Investor skal altså sælge 11 futurekontrakter på OMXC2-indekset for at afdække kursrisikoen på sin portefølje fuldt ud i den pågældende periode.

22 Man kan godt afdække en beta-værdi over eller under 1 med salg af indeksfutures. Det kræver blot, at man sælger et antal kontrakter, der modsvarer betaværdien (jf. eks. 2). Eksempel 2: Antag den mere realistiske situation, hvor investor har en aktieportefølje af AP Maersk - Moeller, Danske Bank, TDC, Novo Nordisk og Lundbeck til en værdi af i alt 484. kr. men ikke i et forhold, der nødvendigvis modsvarer vægtningen i OMXC2. Så selv om netop disse aktier vejer over 7 pct. i OMXC2, så kan investor ikke bare uden videre sælge indeksfutures i et omfang som eksempel 1 og regne med at være dækket ind. Han må beregne sin beta for porteføljen. Han når frem til 1,2. Beregningen er derefter: 484. * -1,2 / 362 * 1 = -16 kontrakter. Investor skal altså sælge 16 futurekontrakter på OMXC2-indekset for at afdække kursrisikoen på sin portefølje fuldt ud i den pågældende periode. Eks. 1 og 2 stiller tilsyneladende investor ens mht. risikoafdækning. Men eks. 2 er trods alt forbundet med en større usikkerhed, idet det ikke kan udelukkes, at der sker store bevægelser i de aktier, som investor ikke har eller vægtningen mellem aktierne i forhold til OMXC2 er for skæv. Forhold som gør, at investor får et kurstab i visse situationer. Et kurstab, som ikke ville være opstået i eks. 1, hvor investor er fuldt afdækket via sin kopi af indekset. Konklusionen er således, at man ikke bør overfortolke beta-værdien af sin portefølje. En beta-værdi tæt på 1 kan give en falsk tryghed, hvis den er opnået med kun få aktier og vægtningen mellem aktierne adskiller sig markant fra indekset. Der er dog et generelt problem med beta-værdier, idet de ikke er konstante, men ændrer sig over tiden. Det hænger sammen med, at korrelationen mellem aktier dvs. den grad hvori aktierne bevæger sig i takt eller uafhængigt af hinanden løbende ændrer sig. For at imødegå problemet bruger man en tommelfingerregel, der siger, at betaværdien skal være beregnet ud fra en dataperioder, der modsvarer løbetiden af de ønskede futurekontrakter. Hvis man f.eks.indgår futurekontrakter, der løber i to måneder, så anvender man beta-værdier, der er beregnet ud fra de foregående to måneders kursbevægelser. Dette udelukker ikke, at indeksfutures kan anvendes til risikoafdækning, men du bør tale med bankens eksperter om netop din egen portefølje, før du kaster dig ud i det. Afdæk vinderaktierne En anden måde at anvende indeksfutures på er det tilfælde, hvor du har en beholdning af aktier, som du er overbevist om er i stand til at give et bedre afkast end markedet generelt. Du frygter imidlertid en periode med en negativ stemning, som vil trykke det generelle marked, men du ønsker ikke at sælge dine "vinderaktier". I stedet sælger du indeksfutures igen svarende til beta-værdien. Herved opnår du, at eliminere den markedsmæssige risiko, og kun den selskabsspecifikke risiko er tilbage (jf. eks. 3). Eksempel 3: Investor har en portefølje af aktier til en samlet værdi af kr., som han tror vil give et bedre afkast end OMXC2. Han tror imidlertid, at det næste halve år vil være præget af en negativ stemning på aktiemarkedet generelt, men han ønsker ikke at sælge aktierne. Derfor vælger han, at afdække denne markedsrisiko via salg af indeksfutures. Hans portefølje har en beta-værdi på, * -,8 / 362 * 1 = -9 kontrakter. Investor skal altså sælge 9 future-

23 kontrakter på OMXC2-indekset for at afdække eliminere markedsrisikoen på sin portefølje i den kommende periode, så kun den selskabsspecifikke risiko er tilbage. Visse steder i udlandet, især i USA, er der et likvidt marked for futurekontrakter på sektorer. Dvs. er man særlig eksponeret med aktier i en enkelt eller flere sektorer har man mulighed for, at foretage risikoafdækning som beskrevet i det foregående. Kontrakter kan lukkes før udløb Vær opmærksom på, at man altid har mulighed for at lukke en futurekontrakt på aktier og aktieindeks før udløb og derved fastlåse en gevinst eller et tab. Det sker ved at indgå en modsatrettet kontrakt. Har man således solgt en future på OMXC2-indekset med udløb i august til kurs 33, kan man hvis kursen på indekset f.eks. i august er steget til 34, vælge at lukke positionen ved at købe samme future. Hvis en kontrakt på en enkeltaktie ikke lukkes før udløb, så er der fysisk levering af aktien. På en futurekontrakt på OMXC2-indekset, der løber til udløb, finder der i sagens natur differenceafregning sted frem for fysisk levering. Fakta om futures Der handles i dag futures på 11 OMXC2-aktier. Hver futurekontrakt på enkeltaktier er baseret på 1 stk. af den underliggende aktie, bortset fra AP Møller Mærsk, hvor kontraktstørrelsen er en enkelt aktie. Futures på aktier har udløb 3. fredag i hhv. marts, juni, september og december. Normalt handles der kun futures med udløb i de to nærmeste udløbsmåneder, men den tredje kan også handles. Futures på OMXC2-indekset udløber 3. fredag i alle årets måneder, men der handles kun kontrakter med løbetid på 1-4 mdr. samt 6 mdr. SKAT Beskatning sammen med de underliggende aktier Aktieoptioner handles normalt med levering af de underliggende aktier. Det betyder, at såfremt optionen er " in-the-money" sker der en levering af aktien. De almindelige regler for beskatning af aktier finder således anvendelse, selvom aktierne er købt eller solgt ved brug af aktieoptioner. Ved en normal aktiehandel er den handlede aktie skattemæssigt købt henholdsvis solgt til den på handelstidspunktet gældende børskurs tillagt eller fradraget evt. kurtage. Købes eller sælges aktien i forbindelse med udnyttelse af en aktieoption, anses de leverede aktier derimod for købt eller solgt til den i optionen angivne strikekurs tillagt evt. betalt præmie for optionen. Aktier leveret i henhold til en future, anses modsat optioner allerede købt eller solgt på aftaletidspunktet dvs. det tidspunkt hvor futurekontrakten indgås. Aktier leveret i henhold til en option eller future indgår i den almindelige FIFOrækkefølge. Eksempel på brug af put-optioner: Pedersen køber 3 put-optioner på Novo Nordisk med juni-termin med strike 29. Han betaler 6,75 kr. i præmie pr. option.