Beskrivelse af effektiviseringer og besparelsesforslag med udgangspunkt i: Effektivisering, samskabelse og rehabilitering - budget i balance.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelse af effektiviseringer og besparelsesforslag med udgangspunkt i: Effektivisering, samskabelse og rehabilitering - budget i balance."

Transkript

1 Kerteminde Kommune Store forandringer Beskrivelse af effektiviseringer og besparelsesforslag med udgangspunkt i: Effektivisering, samskabelse og rehabilitering - budget i balance.

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Arbejdsmarked Udfordringer Forandringstiltag Ideerne bag forandringstiltagene Stop for aktivering der ikke giver resultater i form af arbejde for borgeren Vores borgere er (for) lang tid på offentlig forsørgelse: Styrke ledelse og opfølgning på området Vi skal hjælpe borgeren til at klare sig selv og undgå offentlig forsørgelse Samarbejde med erhvervslivet Sundhed, børn og unge Udfordringer Forandringstiltag Ideerne bag forandringstiltagene Villaen Helhedsorienteret tværgående indsats Besøg hos alle anbragte med opfølgning på handleplan Fokus på understøttelse af børns nærmeste netværk især familier med handicappede børn Foregribende og forebyggende differentierede indsatser Målrettede forebyggende sundhedstiltag Forebyggende indsatser i forhold til livstilssygdomme Paradigmeskifte fra diagnose til trivsel Handicap, psykiatri, pleje, rehabilitering Udfordringer Forandringstiltag Ideerne bag forandringstiltagene Revisitation Samarbejde / samspil Struktur

3 Kulturspor Skole og dagtilbud Udfordringer Forandringstiltag Ideerne bag forandringstiltagene Dagtilbud lavere grundnormeringer i institutioner og dagpleje Struktur Tilbud til 0 2,10 årige Udvikling og omstilling af Mesingeskolen til også at kunne rumme flere specialelever Lægge skolebibliotek og folkebibliotek sammen Tildelingsmodel på skoler, SFO og 10. klassecenteret Kultursporet

4 1. Introduktion På koncernledelsens workshop den august 2015 er der arbejdet med forslag til effektiviseringstiltag og/eller spareforslag, samt eksempler på samskabelsesprojekter. Der er udarbejdet forandringstiltag med udgangspunkt i samskabelse og rehabilitering i nedenstående fire områder i forhold til, hvilke forandringer der skal til for at standse udgiftsvæksten (eller nedbringe enhedsomkostningerne) på de enkelte områder: 1. Arbejdsmarked 2. Sundhed, børn og unge 3. Handicap, psykiatri, pleje, rehabilitering 4. Skole, dagtilbud Der er desuden arbejdet med forslag til, hvordan man fremover får borgerne til at bidrage aktivt med at finde løsninger, så de oplever forandringerne som en fælles opgave. Henover efteråret arbejdes der videre med at finde effektiviseringsforslag på de øvrige politikområder. Nedenstående tabel 1 viser budgeterne på alle politikområder, som er lagt ind i budgettet. Budgeternes størrelse på de enkelte politikområder afspejler en fordeling, der dels tager hensyn til, at vi på nogle områder ligger over landsgennemsnittet, når der ses på udgifter pr. indbygger, og dels at selv områder, hvor vi ligger under landsgennemsnittet, skal bidrage til opgaven dog med mindre beløb i forhold til det samlede budget. Tabel 1. Samlet budget i fordelt på politikområder. Politikområde I alt Uddannelse Børn og familie Dagtilbud Befordring og kollektiv trafik Infrastruktur Natur og miljø Sundhed, forebyggelse og rehabilitering Pleje Handicap og psykiatri Førtidspensioner mv Arbejdsmarked Politisk organisation og beredskab Administrativ organisation Erhverv, bosætning og turismepolitik Tværgående adm. opgaver Politikområderne i alt

5 2. Arbejdsmarked På dette område sigtes mod at nedbringe udgifterne med 77,5 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over effektivisering og sparekrav) Udfordringer I forhold til sammenlignelige kommuner kan det konstateres, at Kerteminde Kommune har merudgifter på 54 mio. kr. årligt til forsørgelse og overførsler til kommunens borgere. Det presser kommunens økonomi og der skal arbejdes ihærdigt på at nedbringe denne forskel, så kommunens udgifter på dette område nærmer sig landsgennemsnittet. De nye refusionsomlægninger giver ligeledes udfordringer: Arbejdsmarkedsområdet ændres markant pr. 1. januar Kommunernes samlede finansiering af forsørgelsesudgifter til ledige øges markant med 5 mia. kr. for alle kommuner under ét. Beløbet kompenseres via generelle tilskud. Den enkelte kommune skal altså fremover dække en større del af udgifterne til forsørgelse af kommunens ledige borgere og statens refusion af udgifter vil nedsættes markant. Fremover er det varigheden (borgerens samlede tid på offentlig forsørgelse: kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, revalidering, førtidspension m.v.) der er afgørende for kommunens refusion og ikke hvilken ydelse eller hvilke aktiviteter borgeren har været en del af. Kommunen vil fremover modtage refusion af forsørgelse til borgerne således: Varighed på offentlig forsørgelse Refusion fra staten 0-4 uger 80 % 5-26 uger 40 % uger 30 % over 52 uger 20 % Note: Bemærk at skift mellem ydelser ikke betyder, at refusionen tæller forfra. Desuden er der krav om, at man skal have været ude af offentlig forsørgelse i minimum 12 måneder for at blive nulstillet ift. refusionen Forandringstiltag Der er udarbejdet 5 forandringstiltag i forbindelse med arbejdsmarkedet, som er beskrevet i dette afsnit. Desuden er det nedenfor angivet, hvor stor en effektiviseringsgevinst/besparelse man forestiller sig, at hvert forandringstiltag vil kunne medføre. Forandringstiltag I alt Stop for aktivering 7, ,5 Tidsperspektiv for offentlig forsørgelse Ledelse Undgå offentlig 2 2,5 2, forsørgelse I alt 13,5 17,5 20, ,5 4

6 2.3. Ideerne bag forandringstiltagene Til hvert forandringstiltag er udarbejdet ideer til, hvorledes forandringen vil kunne iværksættes Stop for aktivering der ikke giver resultater i form af arbejde for borgeren Vi bruger nu 30 mio. kr. om året til indsatser, der skal aktivere borgeren med henblik på at opnå arbejde. Fra 1. januar belønnes kommunen ikke længere for at aktivere borgerne, kommunen belønnes kun hvis borgeren kommer i arbejde og den offentlige forsørgelse bortfalder. Aktivering som ikke virker, medvirker blot til at forlænge perioden på offentlig forsørgelse. Derfor foreslås følgende: Alle aftaler med eksterne aktører opsiges og hele indsatsområdet omlægges. Vi må opfinde indsatser som er billige /ikke koster kommunen noget, når der er et lovkrav om aktivering. Vi må opprioritere indsatsen til coachende og motiverende samtaler, som skal gøre borgeren til herre i eget liv, motivere borgeren og som skal give borgeren et realistisk syn på jobmuligheder. Vi kan modtage refusion for denne type samtaler, som sagsbehandlerne skal afholde, og som skal erstatte en del af aktiveringen. Det vil generere nogle merindtægter til kommunen, så længe de samlede udgifter holdes under driftsloftet. Vi skal fortsætte med de virksomhedspraktikker som sikrer borgeren fremtidigt job. Vi forventer at kunne spare mio. kr. på aktivering, svarende til op mod halvdelen af det nuværende budget. I 2016 er målet at reducere udgifterne med 7,5 mio. kr. Mulighederne i denne idé Alle borgere skal tilbydes coachende samtaler, hvor der fra gang til gang er fokus på tydelige målsætninger for borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet og samtidig fokus på at der skabes en relation mellem borger og medarbejder i samtalerne. Ved samtalerne vurderes det også om der er behov for at iværksætte andre tiltag, evt. i regi af kommunens egne aktiveringstilbud. Coachende samtaler kan teknisk set sidestilles med et aktiveringstilbud og der kan derfor hjemtages refusion, under driftsloftet, for den tid medarbejderne bruger på coachende samtaler. Det betyder at kommunen, samtidig med at der tilbydes en meningsfuld samtale med borgeren, kan øge indtægterne og derved forbedre kommunens økonomi. En del af kommunens medarbejdere skal opkvalificeres til at kunne afholde coachende samtaler og der skal rekrutteres nye medarbejdere med denne form for kompetencer. Forslaget går også ud på at opsige alle eksisterende kontrakter med eksterne aktører på arbejdsmarkedsområdet. Derefter skal der ses på hvilket behov der er for at genforhandle nye kontrakter med eksterne aktører, eller om vi fremadrettet kan løse opgaven internt i kommunen. Der skal laves en analyse af hvilke opgaver der er brug for at få løst og ved en evt. genforhandling af kontrakterne med eksterne leverandører, skal der fokus på en præcisering af krav, periode, opfølgning og progression for borgeren. 5

7 Det vurderes, at det særligt vil være de langvarige sager, hvor der er behov for eksterne leverandører, men det skal først afprøves om kommunens egne aktiveringstilbud kan løse opgaven. Internt i kommunen er der allerede i dag etableret mange gode tværgående tilbud, som bør udnyttes, inden der tænkes på tilbud fra eksterne leverandører. Samtidig skal der fokus på at medarbejderne i forbindelse med bestilling af et forløb hos en ekstern leverandør, klart og tydeligt beskriver formålet med bestillingen og hvilken effekt der forventes. På den måde kan der hurtigt følges op på om målet nås, og hvis det ikke nås, skal der indgås dialog med leverandøren hurtigst muligt. Det betyder også at hvis der ikke ses progression, så skal der hurtigst muligt laves en ny plan, der følger de målsætninger, der er aftalt mellem borger og medarbejder. Medarbejderen skal have klart kendskab til hvad et forløb hos en ekstern leverandør koster, så det kan vurderes om pris og kvalitet/ mål/ effekt hænger sammen. Formålet er at sikre at medarbejderne er med til at prioritere de sparsomme ressourcer. På det generelle plan, skal der løbende holdes opfølgningsmøder med leverandøren for at sikre at de leverer det vi ønsker og betaler for. Kommunens egne interne tilbud til borgerne skal også have fokus på meningsfuldt arbejde ingen perlepladekurser der skal være indhold i opgaverne, så borgeren kan se meningen med aktiveringen og opnå inspiration til at blive selvforsørgende igen. Kommunens nyttehold må gerne have en hvis skræmmeeffekt, især overfor de helt unge borgere, der hellere skal i gang med en uddannelse, end modtage offentlig forsørgelse. I nogle tilfælde vil virksomhedspraktikker havde den største effekt for at få borgeren hurtigt tilbage i arbejde, i det tilfælde skal virksomhedspraktikker bruges som aktivering. Men der skal også være fokus på at virksomhederne skal påtage sig det ansvar det er, at borgeren klædes på til arbejdsmarkedet, det skal ikke blot være billig arbejdskraft for virksomheden, som ikke giver effekt for borgeren. Kommunen er den største arbejdsplads i kommunen og skal derfor også forpligtes til at oprette virksomhedspraktikker og fleksjob. Der kan evt. oprettes kvoter for de nye afdelinger, så de også hjælper til med at opkvalificere borgerne og sikre hurtigere tilbagevende til arbejdsmarkedet og derved mindske udgifterne for kommunen. Ved årsskiftet ændres refusionsmodellen på arbejdsmarkedsområdet, og det betyder at der fremadrettet er fuld fokus på at sagerne skal være så korte som muligt. Det betyder at der skal være en særlig god begrundelse for at placere borgeren i et langvarigt aktiveringstilbud, fordi der er risiko for at det fastholder borgeren i offentlig forsørgelse. Budgettet til aktiviteter på hovedkonto 5.90 skal opdeles til de 4 nye afdelinger (Unge, Social, Erhverv og Faciliteter), så afdelingerne hver især har et budget til aktivering, der skal overholdes. I forbindelse med vurderingen af, hvordan borgeren hurtigst muligt kommer tilbage i arbejde, er det nødvendigt at se på flere faktorer. Bl.a. hvad efterspørges på arbejdsmarkedet for tiden, hvor er der 6

8 jobåbninger, f.eks. i København, hvilke evner, kompetencer og interesser har borgeren som skal indgå som en motiverende faktor? Kan borgerens eget netværk hjælpe borgeren i arbejde igen? Oversigt over af udgifter og vurdering af realiseringstidspunkt Ideer Omlægning af kommunens aktiveringsindsats - stop for aktivering der ikke giver resultat for borgeren Løn/personale Ændring fra kontering af udgifter på konto 6 til konto 5, hvilket medfører øget refusion Øvrig drift Anlæg Kan realiseres fra der kan startes op allerede i efteråret 2015 Kan realiseres i Vores borgere er (for) lang tid på offentlig forsørgelse: Kerteminde Kommunes ledige har været på offentlig forsørgelse i 379 dage/modtager. Vi skal sikre det gode sagsflow indenfor de enkelte ydelsestyper, så vi undgår ventetid/spildtid i sagerne: Fastlægge det gode sagsflow i sygedagpenge sager Fastlægge det gode sagsflow på ungesager Fastlægge det gode sagsflow på kontakthjælpssager Fastlægge det gode sagsflow for forsikrede ledige Fastlægge det gode sagsflow for langtidsledige borgere visiteret til flejob, som er på ledighedsydelse eller sygedagpenge Vi forventer at reducere udgifterne til forsørgelse med 15 mio. kr. i løbet af budgetperioden. I 2016 er målet at reducere udgifterne med 2 mio. kr. Mulighederne i denne idé I forbindelse med den nye refusionsreform på arbejdsmarkedsområdet er der fokus på at sænke den gennemsnitlige varighed på alle sager. Det betyder at sagsbehandlingen og flowet i arbejdsgangene skal optimeres. Det skal betyde hurtigere afklaring og derved hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der skal også fokus på at undgå tidsspilde, dvs. liggeperioder, hvor der f.eks. ventes på lægepapirer eller anden information i sagsforløbet, dette arbejdes der allerede på i kommunens sygedagpengelinje. 7

9 Eksempelvis skal der hurtigere fokus på borgerens sag, og gerne inden sagen evt. bliver til en sygedagpengesag. Det betyder at kontakten til virksomhederne skal etableres langt hurtigere end tilfældet er i dag. Der skal derfor også skabes en kultur på virksomhederne, at de kan kontakte Kerteminde Kommune inden borgeren bliver langvarigt sygemeldt, i de tilfælde hvor det er muligt at forudse. Dette gælder også for Kommunens egne ledere, der har sygemeldte medarbejdere. Dette kan evt. indarbejdes i Kommunens sygefraværspolitik. For at kontakten til virksomhederne kan etableres og fastholdes er det nødvendigt at Kommunens fastholdelseskonsulenter faktisk også får lov at lave fastholdelsesarbejde i virksomhederne fremfor at sagsbehandle på almindelige sygedagpengesager. Det betyder at det er nødvendigt i en periode at rekruttere nye medarbejdere, for at arbejde den ophobede pukkel af sager væk. Oversigt over af udgifter og vurdering af realiseringstidspunkt Ideer Hurtigere sagsflow Løn/personale Øvrig drift Anlæg Kan realiseres fra 2016 Kan realiseres i Styrke ledelse og opfølgning på området Med den nye organisation er der flere ledere, som har fokus på dette område. Det er afgørende at der formuleres fælles mål og retning for arbejdet i de forskellige afdelinger. Dette arbejde koordineres i en styregruppe med deltagelse af afdelingschefer på området, økonomichef samt direktør. Der arbejdes på at etablere et IT-system som understøtter sagsbehandling, controller og mulighed for opfølgning på sagerne både indenfor samme kategori af ydelser og sikre koordinering når borgerne skifter mellem forskellige ydelsestyper. Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af brugere, IT og økonomi. Forventet effekt 5-10 mio. kr. ved fuld indfasning. I 2016 er målet at reducere udgifterne med 2 mio. kr. Mulighederne i denne idé Samarbejdet mellem de nye afdelinger skal styrkes, så den tværgående tænkning fastholdes. Cheferne og direktørerne skal ikke være en barriere for det gode samarbejde, så niveau 4 ledere skal også inddrages i dialogen og sikre at vi - tankegangen og dynamikken videreføres. Vi har ét jobcenter, bare delt op i 4 afdelinger. Sammen skal der ledelsesmæssigt sættes én fælles retning og den skal holdes, så medarbejderne kan koncentrere sig om arbejdet og holde fokus på sagerne. Store forandringer er også en kulturforandring og det er vigtigt at ledelsen har fokus på at inddrage medarbejderne i forandringsprocessen, ellers bliver de bare ved med at gøre som de plejer og så skabes forandringerne ikke. 8

10 Der skal skabes overblik over den del af opgaveporteføljen, hvor der prioriteres en indsats. Inden den prioriterede indsats sættes i gang, skal ressourcerne vurderes og tilpasses. Det betyder, at der skal skabes mulighed for at kapacitetstilpasse i de enkelte afdelinger i takt med at flowet i sagerne ændres og sagsmængderne skifter på de enkelte områder. Det kan betyde at der i en periode kan være behov for at låne medarbejdere ud mellem afdelingerne, for at kunne håndtere særlige situationer. Det er ikke hensigtsmæssigt at der er overskudskapacitet af medarbejdere i en afdeling, mens de i en anden afdeling har risiko for stress fordi der er ekstraordinært mange sager/ opgaver på det område. Lederne skal også have fokus på at rekruttere den rigtige type medarbejder, så der er match mellem opgaven og kompetencer og det skal samtidig konkretiseres hvor der er behov for et kompetenceløft for at opgaverne kan løses fyldestgørende. Konkret implementeres 2 nye IT-systemer, som skal sikre optimal sagsbehandling og viden om sagsflow. Workforce planner implementeres allerede i efteråret 2015 og giver borgeren mulighed for selv at booke samtaler med sagsbehandleren. Der kigges i øjeblikket på kommunens sagsbehandlingssystem, da kontrakten på det nuværende system er ved at udløbe, der forventes afklaring og implementering af et nyt system primo Systemet skal bl.a. sikre stabil drift og sikker viden. Oversigt over af udgifter og vurdering af realiseringstidspunkt Ideer Løn/personale Øvrig drift Anlæg Kan realiseres fra 2016 Kapacitetstilpasning Workforce planner allerede i 2015 Nyt sagsbehandlingssystem Kan realiseres i Vi skal hjælpe borgeren til at klare sig selv og undgå offentlig forsørgelse De store udfordringer kommunen står overfor på dette område kræver grundlæggende kulturforandringer og holdningsændringer hos mange af kommunens medarbejdere. Vi skal benytte nyttejob og sanktioner og medvirke til at færre kommer ind og bliver modtagere af offentlig forsørgelse i længere tid. De unge skal have uddannelsespålæg og væk fra uddannelseshjælp og over på S.U. Flygtninge skal hurtigt i arbejde i virksomheder. Vi skal i samarbejde med institutioner, faglige organisationer, MED finde ud af hvordan personer, som modtager offentlig forsørgelse kan komme i virksomhedspraktik i kommunale institutioner og dermed få en fordel i forbindelse med de jobåbninger der kommer indenfor kommunen og samtidig medvirke til at udføre værdifuldt arbejde for kommunen. Kan arbejdsløse lærere indgå i skolernes arbejde som ekstra resurser f i forhold til børn med 9

11 særlige behov/inklusion? Kan Unge tilknyttes kommunale arbejdspladser med henblik på at tage uddannelse som pædagog, lærer, SOSU og dermed sikre medarbejdere til de offentlige serviceopgaver i fremtiden? Hvordan sikrer vi fællesskab mellem ansatte og ledige? Forventet besparelse på 10 mio. kr. ved fuld indfasning. I 2016 er målet at reducere udgifterne med 2 mio. kr. Mulighederne i denne idé Der er fra 1. juli 2015 etableret en fælles visitation for alle de nye afdelinger, men der skal ske en kapacitetstilpasning af visitationen så visitatoren ikke sander til med over 100 sager og derved ikke kan nå at sende sagerne videre og sikre tæt opfølgning. Nyttejob skal udnyttes og have en hvis skræmmeeffekt, især overfor de helt unge der hellere skal starte på en uddannelse end være på offentlig forsørgelse. Nyttejob kan også fungere som en rådighedsvurdering overfor de tungere sager, hvor der skal dog støttes op omkring borgere med nogle af de andre redskaber der er til rådighed. Rådighedsvurderingen skal afgøre om borgeren reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet og vil følge kommunens anvisninger. Team Beskæftigelse vil tage på turné til sagsbehandlerne i de nye afdelinger og præsentere de tilbud de leverer internt i kommunen, så sagsbehandlerne får øjnene op for den mulighed og der skabes en fælles forståelse for hvad Team Beskæftigelse kan og hvad der er behov for, så medarbejderne ved, hvad det er der visiteres til. Oversigt over af udgifter og vurdering af realiseringstidspunkt Ideer Løn/personale Øvrig drift Anlæg Kan realiseres fra 2016 Visitation Viden om interne tilbud Kan realiseres i Samarbejde med erhvervslivet Vi skal have fokus på jobåbninger i samarbejdet med erhvervslivet. Vi skal øge den lediges evne og lyst til mobilitet. Derfor skal vi: Fortsætte med virksomhedspraktik når det kan føre til varig beskæftigelse. Vi ved at virksomhedspraktik er rigtig godt, så spørgsmålet er, om administrationen er offensive nok overfor de private. I øjeblikket er der dog kun halvanden medarbejder til at varetage opgaven, så dette er også et område, hvor kapacitet og indsats skal prioriteres. Fremfor alene at satse på det lokale erhvervsliv må man i Kerteminde Kommune satse på jobåbninger i København, Odense eller andre steder i landet. 10

12 Det er nødvendigt at tale med det lokale erhvervsliv, men de ledige skal også være åbne overfor arbejde andre steder i landet. Måske kan man lancere en kampagne i Kerteminde Kommune med virksomhederne, således at man politisk og erhvervsmæssigt laver aftaler om at alle bidrager til at løfte den store opgave med at nedbringe de offentlige udgifter samtidig med at arbejdskraftreserven udvikles sammen med og på arbejdspladsen. Kommunen er den største arbejdsplads i kommunen og skal derfor også forpligtes til at oprette virksomhedspraktikker og fleksjob. Der kan evt. oprettes kvoter for de nye afdelinger, så de også hjælper til med at opkvalificere borgerne og sikre hurtigere tilbagevende til arbejdsmarkedet og derved mindske udgifterne for kommunen. 11

13 3. Sundhed, børn og unge 3.1. Udfordringer Det er en tendens i kommunerne, at antallet af børn og unge med behov for ydelser efter Serviceloven er stigende. I Kerteminde Kommune er valgt en kurs, hvor der satses på at foregribe og forebygge at situationen omkring børnene og de unge eskalerer, som anbefales fortsat. Børn- og ungeområdet befinder sig i et paradigmeskifte, hvor borgeren bevæger sig fra at være modtager af en ydelse og til at være medskaber af løsningen på borgerens problemer. Det stiller anerledes krav til kommunen, hvor den ansatte skal være katalysator for aktivering af borgerens egne og netværkets ressourcer i løsningen af problemerne. Udfordringen i forhold til paradigmeskiftet ligger i kulturelle og strukturelle betingelser, som skal overvindes gennem et konstant fokus på udvikling og udbredelse af metoder til dialogskabelse og inddragelse af netværk. Området udfordres samtidigt af, at den fysiske ramme for kommunens døgnbehandlingstilbud ikke pt. udnyttes fuldt ud. Der er behov for at indlede en dialog om den fremtidige brug af tilbuddet. En sundhedsmæssig udfordring på børne- og ungeområdet er den stigende andel af børn og unge, der får tilkendt bevillinger som følge af livsstils- og kroniske sygdomme. En forebyggende kurs, der fokusere på at reducere nye tilfælde og udgifterne til medicin, anbefales Forandringstiltag På området er der opstillet en model for forandringstiltag på den lange bane og på her-og-nu banen. På her-og-nu banen handler det om den akutte økonomiske udfordring og på den lange bane handler det om, hvordan man kunne ændre adfærd og kommunikation, således at grundindstillingen både hos borgerne og i den kommunale organisation bliver Fællesskab i Kerteminde. Udgangspunktet for de foreslåede forandringstiltag er det effektive borgerskab og spørgsmålene: hvad kan det effektive borgerskab? Hvad kan det effektive borgerskab løse her og nu? Hvad kan det løse på den lange bane? Hvordan kan lokalmiljøerne styrke den offentlige indsats? De påtænkte handleplaner på henholdsvis her og nu banen og den lange bane forventes at medføre et reduceret økonomisk ressourceforbrug over de næste 4 år svarende til 6 millioner kroner. 12

14 Forandringstiltag I alt Benyttelse af Villaens 1. 0,25 0,25 0,25 0,25 1,0 sal Helhedsorienteret 0,1 0,2 0,3 0,4 1,0 tværgående indsats Besøg hos alle anbragte 0,5 0,5 0,5 0,5 2,0 med opfølgning på handleplan Fokus på og 0,1 0,2 0,3 0,4 1,0 understøttelse af børns nærmeste netværk Differentieret indsats for 0,1 0,2 0,3 0,4 1,0 at understøtte udsatte forældre i varetagelse af forældreopgaven I alt 1,2 1,4 1,6 1,8 6, Ideerne bag forandringstiltagene Til hvert forandringstiltag er udarbejdet ideer til, hvorledes forandringen vil kunne iværksættes og gennemføres Villaen Villaen er opført på baggrund af en vision om at skabe et døgnbehandlingstilbud, der til enhver tid vil kunne imødekomme de behandlingsbehov, som børn, unge og familier i kommunen har, så disse kan bevare en tæt kontakt til nærmiljø, familie og netværk. Dette forudsætter en fleksibel tilbudsvifte, der former sig efter brugernes aktuelle behov. Villaen huser på nuværende tidspunkt et døgnbehandlingstilbud til børn og et til unge. Derudover er det visionen at indrette et fleksibelt behandlingstilbud til børn, unge og familier, der i en kortere periode har behov for støtte, observation eller behandling på Villaens 1. sal (Fleafsnittet). Visionen for dette tilbud stemmer overens med Servicelovens bestemmelser, men kan ikke godkendes efter Loven om Socialtilsyn, der stiller krav om en nøje defineret målgruppe og tilbudsvifte. En dialog er indledt med Socialtilsynet om godkendelse af Fleafsnittet, men det foreslås, at førstesalen benyttes til andre fleksible ad hoc tilbud inden for politikområdet Børn og Familie, mens dialogen om en godkendelse pågår. Mulighederne i denne idé Botrænings- og udslusningspladser fra eksterne opholdssteder På ungeområdet er konstateret et behov for lokale botrænings- og udslusningspladser til unge, der har været anbragt på eksterne opholdssteder. 13

15 Disse pladser vil kunne etableres på Villaens 1. sal, der er indrettet som selvstændige lejligheder og værelser. Eftersom Villaen allerede huser et behandlingstilbud til unge, vil de kompetencer og ressourcer, der allerede findes i huset kunne udnyttes til fordel for de unge i botrænings- og udslusningspladserne. Forslaget forudsætter tilførsel af ekstra ressourcer til Villaen. Botrænings- og udslusningspladserne til unge ligger inden for politikområdet Børn og Familie og vil kunne indgå som en del af den fleksible tilbudsvifte, når godkendelsen af Fleafsnittet foreligger. Forslaget kan realiseres fra 2016 og vil give en i driftsudgifterne. Oversigt over af udgifter og vurdering af realiseringstidspunkt Ideer Botrænings- og udslusningspladser fra eksterne opholdssteder Løn/personale Øvrig drift Anlæg Kan realiseres fra 2016 Kan realiseres i Helhedsorienteret tværgående indsats Undersøgelser viser, at social udsathed er arvelig. Styrkes forældrene i deres forældrerolle, deres uddannelsesniveau og i deres tilknytning til arbejdsmarkedet, hjælpes børnene både på kort og længere sigt. Det taler for en sammenhængende enstrenget indsats, der kæder børnenes trivsel sammen med forældrenes sociale problematikker og manglende selvforsørgelse. Den nye organisering af den administrative organisation i kommunen har åbnet nye muligheder for samarbejder om de borgere, der er allermest udsatte. Det foreslås udnyttet i at skabe en helhedsorienteret tværgående indsats over for målgruppen af unge sårbare mødre og deres børn. Mulighederne i denne idé En helhedsløsning for unge sårbare mødre På politikområdet Børn og Familie er det de unge sårbare mødre, hvis børn er i størst risiko for social udsathed. Gruppen af unge sårbare mødre har ofte komplekse og forbundne problemer af social, følelsesmæssig, ressourcemæssig, netværks- og familiemæssig karakter. De unge sårbare mødre er blandt andet kendetegnet ved, at deres tilknytning til arbejdsmarkedet er svag, og at de sjældnere end andre mødre får en uddannelse. Andelen af unge mødres børn, som anbringes, modtager forebyggende foranstaltninger eller domme for grov vold og andre former for kriminalitet er desuden højere end for andre mødre. Endelig er unge sårbare mødre kendetegnet ved ofte at have et svagt socialt netværk og i højere grad end øvrige mødre at være udsat for vold fra deres partner 14

16 På baggrund af erfaringer fra andre kommuner forslås det, at der etableres et tværgående koordinerende samarbejde, der rettes mod målgruppen af unge sårbare mødre i alderen år. Samarbejdet har som mål at nedbringe andelen af sårbare unge mødre ved at øge deres personlige, sociale og faglige ressourcer og give dem bedre muligheder for, at de selv og deres børn kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, trivsel og sundhed som andre mødre og børn. Det økonomiske mål for indsatsen vil være, at mødrene efter endt barsel påbegynder en uddannelse og overgår til SU. Det koordinerende samarbejde vil ske inden for den eksisterende ressourceramme og omfatte de faggrupper, der i dag arbejder med målgruppen. Forslaget forudsætter desuden et tæt samarbejde med børnenes dagtilbud og eksterne uddannelsesinstitutioner. Forslaget kan realiseres fra 2016 og forventes at give en på driftsbudgettet i form af færre udgifter til anbringelser og øget selvforsørgelse. Oversigt over af udgifter og vurdering af realiseringstidspunkt Ideer En helhedsløsning for unge sårbare møder Løn/personale Øvrig drift Anlæg Kan realiseres fra 2016 Kan realiseres i Besøg hos alle anbragte med opfølgning på handleplan Serviceloven angiver, at alle anbragte børn og unge som minimum skal have et halvårligt besøg med fokus på den enkeltes udvikling for at evaluere, om barnet eller den unge trives og udvikler sig i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i handleplanen. Besøget skal ligeledes have fokus på, hvorvidt udviklingen medfører nedsættelse af behandlingsbehovet og dermed udgiften. Den nye organisering samt en ændret lovgivning giver mulighed for at etablere unge-målgruppen i egen bolig. Dette forudsætter en hyppigere opfølgning samt at revurdering af handleplanerne. I forhold til målgruppen af børn(0-14 år) er Sveriges-programmet under implementering, som sikrer en hyppigere opfølgning på handleplanerne end loven foreskriver. Mulighederne i denne idé Opfølgning og revurdering af handleplaner for anbragte børn og unge Erfaringer fra andre kommuner viser, at der er en sammenhæng mellem hyppigheden i opfølgningen på et anbragt barn eller ung og udgiftsniveauet. En hyppig opfølgning giver sagsbehandleren en bedre mulighed for at følge barnet eller den unges udvikling og dermed hele tiden tilpasse behandlingstilbuddet til behandlingsbehovet. 15

17 Forslaget indebærer en ressourcemæssig prioritering af opfølgningerne på handleplaner på ungeområdet. Forslaget vil kunne realiseres fra 2016 og forventes at give en på driftsbudget i form af lavere udgifter til døgnbehandlingstilbud. Oversigt over af udgifter og vurdering af realiseringstidspunkt Ideer Opfølgning og revurdering (følgeudgifter) - konsulentydelse Løn/personale Øvrig drift Anlæg Kan realiseres fra 2016 Kan realiseres i Fokus på understøttelse af børns nærmeste netværk især familier med handicappede børn Tiltaget bygger på en aktivering af ressourcer i de netværk, som barnet eller den unge har relationer til. I dag arbejdes allerede ud fra metoden familierådslagning, hvor sagsbehandleren alene er facilitator af møder i netværket med det formål at finde en fælles løsning af barnets eller den unges problemer i netværket. Samtidigt prioriteres i serviceniveauet for det sociale børne- og familieområdes benyttelse af netværkspleje. Det forslås, at den empowerment-tankegangen, der ligger bag metoden familierådslagning, udbredes til andre områder inden for politikområdet Børn og Familie. Mulighederne i denne idé Empowering af familie og netværk Konkret foreslås, at i behandlingen af sager om f.eks. aflastning af eller støtte i hjemmet til familier med børn og unge med særlige vanskelige problematikker, indlægges en inddragelse af familiens netværk med det formål at imødekomme familiens behov med hjælp fra netværket. Det forventes, at forslaget kan realiseres fra 2016 og vil medføre færre udgifter til ansættelser som f.eks. aflastningsfamilie eller støtteperson samt færre udgifter til tabt arbejdsfortjeneste. Oversigt over af udgifter og vurdering af realiseringstidspunkt Ideer Empowering af familie og netværk Løn/personale Øvrig drift Anlæg Kan realiseres fra 2016 Kan realiseres i 16

18 Foregribende og forebyggende differentierede indsatser I Kerteminde Kommune er det ud fra både et fagligt, et økonomisk og et menneskeligt perspektiv besluttet, at udsathed blandt børn og unge skal foregribes og forebygges. Det perspektiv stemmer overens med den retning, som lovgivningen udstikker. Også forskningen underbygger, at den retning, der er besluttet indført i kommunen, er den mest effektive. Tidlige forebyggende indsatser kan både på kort og langt sigt betale sig, idet iværksættelse af en rettidig indsats, når de tidlige tegn på, at et barn eller en ungs livsforløb udvikler sig skævt, viser sig, kan forhindre dyrere foranstaltninger senere i barnets eller den unges liv. Den tidlige indsats kan betyde, at børn, som ellers ville have udsigt til et voksenliv på kanten af samfundet, får uddannelse og job. Lovgivningsmæssigt lægges der også op til, at tilbuddene til børn og unge kan differentieres. Mulighederne i denne idé Effekten af U-turn og U-team På politikområdet Børn og Familie er der siden 2012 arbejdet målrettet ud fra perspektivet, U-turn, der har til formål at fastholde og inkludere flere udsatte børn og unge i nærmiljøet. Målet er, at flertallet af indsatserne er foregribende eller forebyggende samt at anbringende og foranstaltende indsatser efter en afgrænset periode så vidt muligt fører tilbage mod mindre indgribende indsatser. U-turn har medført, at ressourcetyngden på det specialiserede socialområde er flyttet til de forebyggende foranstaltninger og tættere på almenområdet. Desuden er en fremskudt indsats bestående af U-team, PPR og Sundhedspleje etableret. Den fremskudte indsats samarbejder med ledere og medarbejdere i almenområdets skoler og dagtilbud om at opspore og forebygge børn og unge i mistrivsel og i risiko for eksklusion. Som led i U-turn er også ledelsen af Sundhedspleje og Dagpleje samlet, så de faggrupper, der arbejder med de alleryngste borgere i Kerteminde Kommune, har gode betingelser for at arbejde sammen om opsporing og indsats tidligt i børnene og familiernes liv. U-turn er så velintegreret i organisationen, at en udbredelse af inddragelsen af familie og netværk i foregribende og forebyggende indsatser kan øges. Den nye organisering åbner desuden mulighed for at udbrede værktøjerne i U-turn til målgrupperne på ungeområdet. Samtidigt er Sveriges-programmet under implementering, der vil bevirke et yderligere øget fokus på forebyggelse. Alt i alt forventes gennem et fortsat øget fokus på tidlig opsporing og tidlig indsats, at en økonomisk gevinst i form af færre driftsudgifter kan hentes allerede fra Oversigt over af udgifter og vurdering af realiseringstidspunkt 17

19 Ideer Tidlig støtte til forældre Løn/personale Øvrig drift Anlæg Kan realiseres fra 2016 Kan realiseres i Målrettede forebyggende sundhedstiltag Kerteminde Kommune har adgang til elektroniske data, der kan afdække borgernes forbrug af sundhedsydelser. Forbrugsmønstrene kan opgøres geografisk eller i forhold til aldersgrupper. Disse data kan anvendes i forhold til at målrette de forebyggende sundhedstiltag til grupper af borgere eller bestemte geografiske områder i kommunen. Mulighederne i denne idé En bedre udnyttelse af eksisterende data Forslaget indebærer en opprioritering af analyse ressourcer, så der skabes rum til at udnytte de data, kommunen allerede har adgang til, i forhold til at målrette de forebyggende sundhedstiltag mod bestemte børne- og ungegrupper. Det forventes, at mere målrettede forebyggende sundhedstiltag på sigt vil kunne medføre en af udgifterne på sundhedsområdet. Oversigt over af udgifter og vurdering af realiseringstidspunkt Ideer En bedre udnyttelse af eksisterende data Løn/personale Øvrig drift Anlæg Kan realiseres fra 2016 Kan realiseres i Forebyggende indsatser i forhold til livstilssygdomme Antallet af børn og unge, der lider af sygdomme forårsaget af familiernes livsstil, er stigende i disse år. Som en reaktion herpå foreslås det, at der arbejdes forebyggende i forhold til de tre hyppigst optrædende lidelser blandt børn og unge: astma, allergi og diabetes. Mulighederne i denne idé Motivation til ændring af livsstil Kommunale fagfolk, der gennem deres kontakt med familierne konstaterer en uhensigtsmæssige livsstil, skal motivere familierne til at opsøge de sundhedstilbud, der udbydes. Formålet er at 18

20 forebygge de mest almindelige lidelser blandt børn og unge samt at reducere børn og unges forbrug af medicin. En af udgifterne på sundhedsområdet forventes som følge heraf. Oversigt over af udgifter og vurdering af realiseringstidspunkt Ideer Motivation ændring livsstil til af Løn/personale Øvrig drift Anlæg Kan realiseres fra 2016 Kan realiseres i Paradigmeskifte fra diagnose til trivsel Lovgivningen på sundhedsområdet lægger op til, at der tages udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Imidlertid har forvaltningen af lovgivningen medført et uhensigtsmæssig fokus på diagnosen som udløser af ydelser. Forslaget lægger op til et paradigmeskifte i sagsbehandlingen, hvor visiteringen af ydelser til borgeren skal tage udgangspunkt i hvilke ydelser, der er nødvendige for, at borgeren kan trives, frem for i hvad borgerens diagnose er. Mulighederne i denne idé Ændring af fokus for sagsbehandlingen Omstillingen til en ændret sagsbehandlingspraksis, hvor fokus flyttes fra diagnose til trivsel, vil medføre behov for et udviklingsforløb, hvor sagsbehandlerne klædes på den til den ændrede opgave. Det forventes, at paradigmeskiftet på sigt vil medføre en af udgifterne på sundhedsområdet. Oversigt over af udgifter og vurdering af realiseringstidspunkt Ideer Ændring af fokus for sagsbehandlingen Løn/personale Øvrig drift Anlæg Kan realiseres fra 2016 Kan realiseres i 19

21 4. Handicap, psykiatri, pleje, rehabilitering På dette område sigtes mod at nedbringe udgifterne med 47 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over effektiviserings- og sparekrav) Udfordringer Udfordringen på dette område er, at andelen af ældre borgere i Kerteminde Kommune er stigende. Desuden har der været en tilgang i akutsager, som har været både pleje og psykiatrisk krævende. Det er generelt en udfordring at de plejekrævende områder ofte krydser hinanden. Derfor er det nødvendigt, at man samarbejder bedre på tværs Forandringstiltag På dette område er der udarbejdet fire forandringstiltag, hvilke er opstillet i figuren nedenfor. Desuden er det angivet, hvor stor en effektiviseringsgevinst/besparelse man forestiller sig, at hvert forandringstiltag vil kunne medføre. Forandringstiltag I alt Revisitation / Ressourcestyring 1. Plejen 2. Handicap 0,6 3 0,6 3 0,6 3 0,6 3 Samarbejde / Samspil (Udlicitering, velfærdsteknologi, mellemkommunalt samarbejde) 1. Plejen 2. Handicap Struktur (større enheder, ledelse) 1. Plejen 2. Handicap 0 0,5 1,8 0,2 Kulturspor 1. Plejen 1,5 1,5 1,5 1,5 6 I alt 9,5 11,5 12,5 13, ,5 3,1 2,2 0 2,5 3, ,5 5,8 0,2 2, , Ideerne bag forandringstiltagene Til hvert forandringstiltag er udarbejdet forskellige ideer til, hvordan forandringerne kan løses. Disse ideer beskrives kort nedenfor Revisitation Gennemgang af samtlige sager indenfor Handicap, Psykiatri og Pleje med henblik på at finde de rigtige ydelser og det rigtige tilbud. Det er nødvendigt løbende at tilpasse ydelser og tilbud efter behov, da borgernes funktionsniveau kan ændre sig. Fremadrettet skal der i Handicap og Psykiatri være øget fokus på løbende vurdering af borgernes funktionsevne. Det betyder, at serviceniveauet løbende vurderes, og tilpasses borgernes funktionsniveau. For nogle borgere vil det betyde, at serviceydelser bortfalder. En revisitation kan af borgere og pårørende opleves som en serviceforringelse, fordi 20

22 ydelser bortfalder. Imidlertid vil alle borgere få de ydelser, som er påkrævet for at opretholde og udvikle funktionsniveauet. Mulighederne i denne idé Pleje Revisitation af borgere med 95 og 96. På plejeområdet har der på flere områder været en praksis, hvor der løbende sker en dialogbaseret revisitation med udgangspunkt i borgerens funktionsniveau. For borgere, der modtager hjælp efter 95 og 96, dvs. personlige hjælpere og borgerstyret personlig assistance (BPA), vil der fremadrettet anvendes samme praksis. Ændringen kan opleves som en service, men borgerne vil også opleve at deres egne ressourcer i langt højere grad bringes i spil. Revisitation af borgere i Hjemmepleje og Sygepleje gennem en hverdagsrehabiliterende tilgang. Fortsat fokus på dialogbaseret revisitation med udgangspunkt i borgerens funktionsniveau og med en hverdagsrehabiliterende tilgang, hvor borgeren sammen med terapeuten definerer målsætning og indsatser. Handicap og Psykiatri Hyppigere opfølgning på ydelser i andre kommuner / regioner. På handicapområdet ændres de årlige opfølgninger til en tættere opfølgning i samspil mellem myndighed og udførende led. I forhold til borgere, der er placeret udenfor kommunen, foretages vurdering af ydelsestildelingen i forhold til borgerens funktionsniveau. Dette kan medføre besparelse på udgifter til andre kommuner (regioner). Hverdags-habilitering. Hverdags-habilitering er Handicapområdets pendant til rehabilitering i Plejen tidligere omtalt som hjemmedag. På handicapområdet kan man tale om habilitering og ikke REhabillitering, da denne borgergruppe ikke kan bringes tilbage til noget de har kunnet, men skal trænes i at mestre almene hverdagsaktiviteter. Borgere i beskæftigelsestilbud har et ugentligt arbejde med bl.a. almen daglig livsførelse, hvor de trænes i gøremål, får klaret lægebesøg, post mv. af hjemmevejlederne. Niveauet er 3 timer pr. borger. Borgere og pårørende vil i høj grad blive inddraget i forandringerne, som skal ske i samskabelse. 21

23 Oversigt over af udgifter og vurdering af realiseringstidspunkt Ideer Revisitation af borgere med 95 og 96 Revisitation af borgere i Hjemmepleje og Sygepleje gennem en hverdagsrehabiliterende tilgang. Hyppigere opfølgning på ydelser i andre kommuner / regioner. Hverdags-habilitering i Handicap Løn/personale Øvrig drift Anlæg Kan realiseres fra 2016 Kan realiseres i Samarbejde / samspil Undersøge mulighederne for samarbejde med private aktører og andre kommuner om opgaveløsning. Der er ikke tale om konkrete forslag, men mere et oplæg til analyse og sondering af mulighederne fremadrettet. Herunder kigges på genforhandling af kontrakter og konkurrenceudsættelse f udlicitering. Velfærdsteknologi anvendes allerede i dag, men der skal være fokus på anvendelse af NY teknologi, som er under udvikling eller afprøves. Pårørende ønskes i højere grad involveret i opgaverne på Handicapområdet. Mulighederne i denne idé Pleje Kontrakter gennemgås og genforhandles. Kan ske på de områder, hvor det er relevant. Det kan e. være kontrakter i forhold til private leverandører, som leverer plejeopgaver i forbindelse med frit valg. Muligheden for konkurrenceudsættelse. Mulighederne for f udlicitering undersøges. Dette kan bidrage med en afprøvning af et områdes markedspris og dermed give et billede af evt. optimeringsmuligheder i forhold til det konkrete området. Mellemkommunalt samarbejde. Kan være relevant i forhold til opgaver, som ressourcemæssigt kan være svære at løfte i en lille kommune, f.eks. beredskab eller call center funktioner. Et samarbejde mellem kommune vil kræve en afstemning af serviceniveau, men kan give synergieffekter i form af bedre service og driftsbesparelse. 22

24 Velfærdsteknologi i plejen. Der er sket en stor udvikling på det velfærdsteknologiske område og nye løsninger vurderes løbende i forhold til potentiale. På plejeområdet forventes at løsninger, som skaber bedre sammenhæng i det nære sundhedsvæsen f for borgere mellem sygehus, kommune og almen praksis kommer i drift inden for få år. Aktuelt starter kommunal test af en Shared Care platform, hvor der sker fælles dokumentation for borgere med kroniske sygdomme og for ældre medicinske patienter. Handicap og Psykiatri Velfærdsteknologi i Handicap og Psykiatri. Der skal introduceres innovativ tænkning omkring anvendelse af velfærdsteknologi. F virtuel kontakt via skærm, hvor borgeren kan komme i kontakt med borgeren. Anvendelse af applikationer til at styrke hverdagen. Pårørendesamarbejde. Der arbejdes på større inddragelse af pårørende for at styrke livskvaliteten hos borgerne. På Handicapområdet vil pårørendegrupper gerne medvirke til at øge brugernes mestring af daglig livsførelse og sundhed. Ved at involvere pårørende mere direkte i arbejdet, bliver der mulighed for at yde mere for mindre, eller gennemføre tiltag uden behov for professionel bemanding f at pårørende er tovholdere og deltagere i at lave arrangementer og events, herunder events i kommunen f Amandaløbet. Oversigt over af udgifter og vurdering af realiseringstidspunkt Ideer Løn/personale Øvrig drift Anlæg Kan realiseres fra 2016 Undersøge mulighederne for samarbejde med private aktører mellemkommunalt samarbejde og anvendelse af velfærdsteknologi og innovation på plejeområdet Velfærdsteknologi i Handicap og Psykiatri Pårørendesamarbejde Kan realiseres i Struktur Sammenlægning af fysiske enheder og/eller fælles ledelse og administration på institutioner vil skabe større enheder, hvilket kan give stordriftsfordele og driftsfælleskab. Således vil en eventuel fysisk sammenlægning af plejecentre kunne betyde at man kan optimere anvendelsen af ressourcer. Sammenlægning enten fysisk eller ledelsesmæssigt og administrativt af f plejecentre betyder, at 23

25 administrationsomkostningerne reduceres. Ligeledes kan der samarbejde om f madproduktion også på tværs af driftsområder og afdelinger. Der kan ændres i opgaveløsningen i Handicap og Psykiatri med hjemtagelse af udenbys aktiviteter, samling af bosteder og ændring af bemandingsstruktur på bostederne. Mulighederne i denne idé Pleje Fælles ledelse og administration på plejecentre samt centralisering af serviceopgaver. Forslaget vil medføre følgende ændringer: Dalsbo lægges sammen med Birkelund, Svanehøj med Fjordly og Troelskær med Lindhøj med deraf følgende i ledelsen. Der etableres administrative teams på de tre store plejecentre, hvilket giver en større driftssikkerhed i opgaveløsningen. Serviceopgaver som f tøjvask kan varetages på de tre store plejecentre, som en udbygning af den eksisterende model, således at kapaciteten på vaskerierne anvendes optimalt. Den tætte ledelse på de små plejecentre vil ændres, hvilket af nogle borgere og pårørende kan opleves som en serviceforringelse, selvom serviceniveauet i driftsopgaverne ikke påvirkes. Flytning af Troelskær til Lindhøj Plejecenter. Kan ske når den eksisterende rehabiliteringsenhed flytter til det nye rehabiliteringscenter primo Lindhøj Plejecenter står overfor en renovering og det skal overvejes, hvorledes de eksisterende institutioner anvendes mest hensigtsmæssig. Nedlæggelse af et plejecenter. Kan på sigt være realistisk set i lyset af hele den hverdagsrehabiliterende indsats, generel bedre sundhedstilstand blandt de ældre og byggeri af nyt rehabiliteringscenter med flere pladser. Det vurderes at der er potentiale i denne løsning, men det kræver en nærmere analyse af muligheder og samlet kapacitet ift. plejeboliger, aflastnings- og rehabiliteringspladser og opgaveløsning i Hjemmeplejen. Hvis forslaget gennemføres vil det være en stor forandring for de borgere og pårørende, som påvirkes af en lukning og flytning til andet plejecenter. Nedlæggelse af lokal madproduktion på plejecentre og omlægning til central madproduktion i Madservice Omfatter den nuværende egenproduktion på Svanehøj Plejecenter, Dalsbo Plejecenter og afd. Troelskær. De mindre produktionskøkkener er sårbare ved f.eks. sygefravær og planlægning og indkøb er tidskrævende. En omlægning vil for nogle borgere og pårørende opfattes som en serviceforringelse med lavere grad af medbestemmelse. Nogle borgere og pårørende kan også opfatte det som et kvalitetsløft ift. ernæringsmæssig sammensætning af kosten og større variation. Handicap og Psykiatri Madordning på bosteder. Set i et sundhedsmæssigt perspektiv og bedst anvendelse af ressourcerne, kan der være stor nytteværdi i at indgå en leveringsordning med Plejen. En del af borgerne profiterer ikke af at medvirke ved indkøb og madlavning. Rent sundhedsmæssigt har Plejen en professionel tilgang til god kost, hvilket vil være til gavn for borgernes sundhedstilstand. En madordning vil kunne frigive tid til øget kvalitet i det socialpædagogiske arbejde på andre felter, og 24

26 samtidig tilgodese sundhedsaspektet. Dette har sammenhæng med pårørendegruppens involvering, som beskrevet i afsnit vedr. samarbejde/samspil. Beboerne skal betale for produktionsomkostningen for maden mens kommunen betaler kørsel. En omlægning vil for nogle borgere og pårørende opfattes som en serviceforringelse med lavere grad af medbestemmelse. Nogle borgere og pårørende kan også opfatte det som et kvalitetsløft ift. ernæringsmæssig sammensætning af kosten og større variation. Hjemtagelse af aktiviteter udenfor kommunen. Omhandler borgere i Handicap og Psykiatri, som i dag deltager i aktivitet udenfor Kerteminde Kommune. Strukturændringen indebærer, at borgerne i stedet tilbydes relevant aktivitet i Paletten eller CUBA. Dette vil medføre forandringer for de berørte borgere og pårørende og kan opfattes, som en indskrænkning af muligheder. Fordelen er, at aktiviteterne foregår i nærmiljøet og borgerne spares for transporttid, som kan være trættende og påvirke udbyttet af de nuværende aktiviteter. Samling af bosteder. Afd. Troelskær forventes flyttet til Lindhøj Plejecenter når Rehabiliteringsenheden flytter i nyt rehabiliteringscenter. Det undersøges, om det kan reducere omkostninger og imødegå behov for særlige institutioner for ældre handicappede, at indlemme beboelsen i Lille Troelskær. Denne løsning kan give mulighed for en løsning af udfordringer ved de handicappede, der bliver gamle og får aldersrelateret funktionsnedsættelse eller somatisk sygdom. (se nedenstående punkt Redefinere tilbud på tværs af driftsområder ). Ændring af bemandingsstruktur. Bemandingen på bostederne foreslås ændret, således at de udekørende hjemmevejledere bistår borgerne med opgaver efter aftale. Dette kræver større selvstændighed af borgerne og giver samtidig den enkelte større mulighed for selvstændigt at tilrettelægge sin dag. Der vil være medarbejdere på skift på bostederne efter nærmere fastlagt struktur. Beboerne vil altid have mulighed for at tilkalde assistance fra det udekørende team. Omlægningen kan opfattes som en serviceforringelse af borgere og pårørende, men kan også medvirke til en større grad af frihedsfølelse for beboerne. Hjemtagelse af borgere bosat i andre kommuner. På handicapområdet er der borgere placeret i andre kommuner. Der er gennemført hjemtagelser gennem de senere år. Der arbejdes fortsat på hjemtagelse, hvor det er hensigtsmæssigt. I forbindelse med hjemtagelse skal hele ydelsespakken til borgeren vurderes: f behov for (syge)pleje. Disse øvrige omkostninger skal med i den samlede beregning af gevinstrealiseringen. Hjemtagelse foregår i et tæt samarbejde med borger og pårørende. Tværgående opgaveløsning og snitflader Koordinering med handicapområdet børn /unge. Børne- og voksenområdet er kædet sammen, således at en del af børn og unge på sigt rykker over i Socialområdets område. Hvilke diagnosegrupper bliver der flere af i de kommende år og forberede medarbejdere og indsatser? En bedre koordinering med Ungeafdelingen i forhold til giver større muligheder for: strategisk planlægning på voksenområdet gennem kendskab til kommende brugere, både i relation til indsats og boligplacering. Den knopskydning der over årene er sket på den specialiserede indsats kan imødegås med større viden om udviklingstendenser i (kommende) målgrupper. 25

Store forandringer. Kerteminde Kommune

Store forandringer. Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune Store forandringer Beskrivelse af effektiviseringer og besparelsesforslag med udgangspunkt i: Effektivisering, samskabelse og rehabilitering - budget i balance. Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-501 X Generel driftsreduktion af Ungdommens Uddannelsesvejledning Politikområde 502 Arbejdsmarkedsindsats Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD POLITIK POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 50.52 Tilbud til ældre pensionister 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen omfatter hjælp og omsorg til ældre borgere over 65 år, samt alle aldersgrupper når det gælder visiterede ydelser

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Handleplan på handicap og voksenområdet, Social Service og Familier

Handleplan på handicap og voksenområdet, Social Service og Familier Notat Sagsnr.: 27.00.00-A00-8-18 Dato: 11-05-2018 Titel: Handleplan på handicap og voksenområdet, Social Service og Familier Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Handleplan på handicap og voksenområdet, Social

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015 2017 Indhold 1. Hvorfor en rehabiliteringsstrategi?... 2 2. Det strategiske afsæt vision, mål og værdier... 3 3. Hvordan tænker vi rehabilitering

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Det tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde

Det tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde Status for handleplan for det specialiserede børne-familieområde August 2019 Kommunalbestyrelsen har i april 2019 tiltrådt indstillingen om en handleplan for det specialiserede børne-familieområde. Handleplanen

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalgets andel af det samlede budget Visioner og Politikker Beskæftigelsesudvalget formulerer i slutningen af 2017 en vision for beskæftigelsesområdet for 2018 og

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Fra Sundheds-, Ældre- og Handicap Til Handicaprådet

Fra Sundheds-, Ældre- og Handicap Til Handicaprådet Høringsmateriale budget 2020-2023 Fra Sundheds-, Ældre- og Handicap Til Handicaprådet Kapitel 4.6 Øget tilgang til substitutionsbehandling og vikar for lægekonsulent Overordnet type: DRIFT Budgettype:

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

PROJEKT - UDSATTE FAMILIER

PROJEKT - UDSATTE FAMILIER PROJEKT - UDSATTE FAMILIER Målgruppe: Udsatte familier, som modtager familiebehandling eller har anbragte børn, og som samtidig har en beskæftigelsessag i BSF. Ca. 420 familier med ca. 1.100 individer

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

Gribskov Kommunes erfaringer med udbud på socialområdet Velfærdsbazar II

Gribskov Kommunes erfaringer med udbud på socialområdet Velfærdsbazar II Gribskov Kommunes erfaringer med udbud på socialområdet Velfærdsbazar II Sundhedschef Mette Bierbaum 9. maj 2012 Dagsorden Kort om Gribskov Kommune Udbudshistorik i Græsted-Gilleleje/Gribskov Kommune Muligheder

Læs mere

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Der er i budgetforliget 2014 afsat 1,0 mio. kr. årligt i 3 år til sundhedsområdet.

Der er i budgetforliget 2014 afsat 1,0 mio. kr. årligt i 3 år til sundhedsområdet. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 21. oktober 2015 Det nye Vikærgården 1. Resume Det nye Vikærgården omfatter en samling af akut- og rehabiliteringsfunktionerne samt

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Omlægning af ydelser ud fra selvværd og sammenhæng

Omlægning af ydelser ud fra selvværd og sammenhæng Omlægning af ydelser ud fra selvværd og sammenhæng Status til Social- og Sundhedsudvalgsmøde og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgsmøde 20. marts 2019. Omlægning af ydelser og reducering af

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018 Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3

Læs mere

Ved formand for Beskæftigelsesudvalget, Johannes Vesterby

Ved formand for Beskæftigelsesudvalget, Johannes Vesterby Tema: Overførselsindkomster Ved formand for, Johannes Vesterby Budgetteret udgift til overførselsindkomster i 2008 (1000 kr.) Kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering Løntilskud Intro. ydelse Besk. ordninger

Læs mere

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

UDVALGSSTRATEGI SOCIAL, SUNDHED OG OMSORGSUDVALGET

UDVALGSSTRATEGI SOCIAL, SUNDHED OG OMSORGSUDVALGET UDVALGSSTRATEGI 2019-22 SOCIAL, SUNDHED OG OMSORGSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Bo Abildgaard Med afsæt i Guldborgsund Kommunes kerneopgave; Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen

Læs mere

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...

Læs mere

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov Side 1/5 Principnotat udarbejdet af Anette Holm, Tove Søgaard og Marie Ganer Jensen 26.1.2015. SBSYS sagsnummer: 27.00.00-G01-8-15 Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Status for Mål og Midler Voksenhandicapområdet

Status for Mål og Midler Voksenhandicapområdet Fokusområder i 2014 Status Mål forventes at blive realiseret Mål forventes at blive delvist realiseret Mål forventes ikke at blive realiseret Fokusområde Organisation Politikområdet voksenhandicap består

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018

Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018 3. august 2018 Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018 I Arbejdsgrundlag 2018 er bl.a. den politiske arbejdsform beskrevet. Rammerne for den politiske

Læs mere

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem

Læs mere

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats. Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Omstillingskatalog Budget Beskæftigelsesudvalget. Høringsversion

Omstillingskatalog Budget Beskæftigelsesudvalget. Høringsversion Omstillingskatalog Budget 2017 Beskæftigelsesudvalget Høringsversion Omstillingsforslag Nr. Forslag (1.000 kr.) Beskæftigelsesudvalget 0-1.700-4.100-6.500 P5: Arbejdsmarkedsområdet 0-1.700-4.100-6.500

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018

Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018 8. juni 2018 Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018 I Arbejdsgrundlag 2018 er bl.a. den politiske arbejdsform beskrevet. Rammerne for den politiske

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Nr Overskrift Beskrivelse Bevillingsændring. Effektivisering investering implementering. Justering af serviceniveau. Påvirker andre områder

Nr Overskrift Beskrivelse Bevillingsændring. Effektivisering investering implementering. Justering af serviceniveau. Påvirker andre områder Sektor Serviceydelser for ældre 1 Træningsbudgettet på Budgettilpasning i lyset af mindreforbrug i 2017. 86 Behovet er ændret bl.a. som følge af øget brug af Digirehab samt generel øget fokus på visiteringspraksis.

Læs mere

PROJEKT - UDSATTE FAMILIER

PROJEKT - UDSATTE FAMILIER PROJEKT - UDSATTE FAMILIER Målgruppe: Udsatte familier som modtager familiebehandling eller har anbragte børn og som samtidig har en beskæftigelsessag i BSF. Ca. 420 familier, med ca. 1.100 individer,

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

NOTAT. Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017

NOTAT. Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017 NOTAT Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017 Børn og Velfærd vil hvert kvartal i en periode fremover fremlægge en status over det specialiserede

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Aktiv hele Livet. Indledning. Beskrivelse af indhold. Holbæk i Fællesskab, Budgetcamp - Budget Omstillingsgruppens principper og anbefalinger

Aktiv hele Livet. Indledning. Beskrivelse af indhold. Holbæk i Fællesskab, Budgetcamp - Budget Omstillingsgruppens principper og anbefalinger Aktiv hele Livet Indledning Omstillingsgruppens principper og anbefalinger Paradigmeskift i velfærden Omstillingsgruppen foreslår, at det bærende princip i den fremtidige velfærd er, at alle har ret til

Læs mere

Visioner for Sundhedsaftalen

Visioner for Sundhedsaftalen Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores

Læs mere

NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg på det specialiserede socialområde for børn og unge

NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg på det specialiserede socialområde for børn og unge Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 313600 Brevid. 3121839 Ref. MAUF Dir. tlf. 46315211 martinuf@roskilde.dk NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg på det specialiserede socialområde for børn og unge

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 Jobcenter Kalundborg Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 19. december 2018 Side 1 af 6 1. ARBEJDSMARKEDSPOLITISK STRATEGI. Indledning Den arbejdsmarkedspolitiske strategi 2018-2021

Læs mere

Målbillede for socialområdet

Målbillede for socialområdet Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger

Læs mere

Introduktion til børnehandicapområdet. Kristina Mikkelsen, Børn og Ungechef Skole- og Børneudvalget

Introduktion til børnehandicapområdet. Kristina Mikkelsen, Børn og Ungechef Skole- og Børneudvalget Introduktion til børnehandicapområdet Kristina Mikkelsen, Børn og Ungechef Skole- og Børneudvalget Målgruppe Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med indgribende

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Politisk udvalg: Socialudvalg

Politisk udvalg: Socialudvalg Demensområdet socialudvalget xx I fremtiden stiger antallet af personer med demens markant. Også forbruget af antidemensmedicin og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige. I

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Indledning. FN s definition på et handicap

Indledning. FN s definition på et handicap Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en del af lokalsamfundet og fællesskabet.

Læs mere

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes. 1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Udvalg: Socialudvalget

Udvalg: Socialudvalget Udvalg: Socialudvalget Socialområdets samlede i 2016 forventes at vise et underskud på 17,1 mio. kr., der dog kan reduceres til godt 5 mio. kr. ved de foreslåede omplaceringer af på knap 12 mio. kr. fra

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar Flere personer får tilknytning til arbejdsmarkedet

Reform af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar Flere personer får tilknytning til arbejdsmarkedet Ressourceforløb Reform af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar 2013 Mål: Færre personer på førtidspension Flere personer får tilknytning til arbejdsmarkedet Målgruppen Borgere med større begrænsninger

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere