Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 5. maj Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Transkript

1 Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 5. maj 2014 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

2 Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden JA - Dialogtema: Kommunaløkonomiske effekter ved målrettet styring af beskæftigelsesindsats JA - Indstilling af medlemmer og suppleanter til Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune SSÆ - Rammeaftalens Udviklingsstrategi 2015 med høringssvar SSÆ - Status på hjerneskadeprojekt ET - Arbejdskraftbehov på baggrund af anlægsprojekter i Østdanmark JA - Forventet Regnskab JA - Eventuelt...21

3 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 1 1. JA - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Godkendt Pkt. 3 udsættes til junimødet, idet der mangler indstillinger fra organisationer. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 2 2. JA - Dialogtema: Kommunaløkonomiske effekter ved målrettet styring af beskæftigelsesindsats Sagsnr.: 14/5537 Resumé: Beskæftigelsesindsatsen har direkte indflydelse på kommunaløkonomien! Administrationen vil lægge op til dialog om det kommunale råderum for politisk effektiv styring af beskæftigelsesindsatsen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget drøfter kommunaløkonomisk styring af beskæftigelsesindsatsen. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Drøftet Sagsfremstilling: Effektiviserings- og investeringsstrategier er væsentlige i styringen af beskæftigelsesindsatsen, således at borgere kommer godt og hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, bliver integreret på arbejdsmarkedet eller kommer i uddannelse, der fører til job. Udgifterne til offentlig forsørgelse er en stor post på det kommunale budget. Denne udgift styres ved målrettede beskæftigelsesindsatser, der sikrer god omsætningshastighed af den ledige arbejdskraft, varigheden af sygemeldinger samt færre på varig eller langvarig overførselsindkomst. Beskæftigelsesindsatsen er delt op i 2 områder, aktiveringsindsatserne og udgifterne til personale, der skal være i dialog rettidigt med de arbejdsledige, syge, flygtninge og borgere med kronisk nedsat arbejdsevne. Aktiveringsudgifter er udenfor servicerammen og der er her statstilskud til aktiviteterne. Personaleudgifterne er indenfor servicerammen på administrationskonto 6 og uden statstilskud. En ny statslig finansieringsreform på beskæftigelsesområdet er på vej. Meldinger om reformen går ud på, at statsrefusion af forsørgerudgifterne udfases jo længere en borger modtager en forsørgerydelse uanset hvilken ydelse borgeren overgår til. Dette ud fra princippet: Invester før det sker. En investeringsstrategi på beskæftigelsesområdet vil blive nødvendig i forhold til den kommende reform. Flere businesscases vil blive præsenteret på udvalgets møde samt hvorledes de forskellige forsørgerydelser er forbundet med hinanden. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at der er økonomiske gevinster ved målrettet styring af beskæftigelsesindsatsen. Handicappolitik: Målrettet styring også i forhold til syge og handicappede vil have betydning for kommunaløkonomien.

5 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 3 Økonomi og finansiering: Der er sammenhæng mellem investering, effektiv og kvalitativ Beskæftigelsesindsats samt udgifterne til overførselsindkomster. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked

6 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 4 3. JA - Indstilling af medlemmer og suppleanter til Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/21336 Resumé: I følge Lov nr. 522 af 1. januar 2007 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kapitel 7, 44 stk. 1 skal Kommunalbestyrelsen nedsætte et lokalt Beskæftigelsesråd til at rådgive kommunen, og til at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Kommunalbestyrelsen bemyndigede den 30. august 2010 Udvalget for Job & Arbejdsmarked til at foretage udpegning af medlemmer og/eller suppleanter til Det lokale Beskæftigelsesråd efter indstilling fra organisationerne jf. 45 stk. 1. Udvalget skal udpeger de indstillede som medlemmer og suppleanter af Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune for perioden 1. juni 2014 til 31. maj Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Udvalget for Job & Arbejdsmarked udpeger de indstillede som medlemmer og suppleanter af Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Udsat Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen besluttede på sit konstituerende møde den 9. december 2013, at vælge udvalgsformand Christian Plank, Udvalget Job & Arbejdsmarked til formand for Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune for perioden 1. januar 2014 til 31. december I følge Lov nr. 522 af 1. januar 2007 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kapitel 7, 44 stk. 1, skal Kommunalbestyrelsen nedsætte et lokalt Beskæftigelsesråd til at rådgive kommunen, og til at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Det lokale Beskæftigelsesråd består af følgende medlemmer, der udpeges af Kommunalbestyrelsen: op til tre medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening op til tre medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark et medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd et medlem efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation op til to medlemmer efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer et medlem efter indstilling fra Praktiserende Lægers Organisation i deres egenskab af repræsentanter for erhvervet praktiserende læger et medlem efter indstilling fra de lokale Integrationsråd, hvor et sådant er nedsat, i gruppen af kommuner udpeget efter 2, stk. 1, i forening og op til to medlemmer fra relevante lokale foreninger efter indstilling fra de øvrige medlemmer af Rådet i forening.

7 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 5 Samtidig udpeger Kommunalbestyrelsen på samme måde en suppleant for hvert medlem. Medlemmerne og suppleanterne udpeges for fire år ad gangen, bortset fra formanden og dennes suppleant. Det lokale Beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni efter det kommunale og regionale valgår - det vil sige 1. juni 2014 til 31. maj Det lokale Beskæftigelsesråds sekretariat i Jobcenter Lejre har i slutningen af april måned modtaget de sidste indstillinger fra de forskellige organisationer. Følgende medlemmer og suppleanter er indstillet til Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune for perioden 1. juni 2014 til 31. maj Medlem: Tina Karsten Pedersen, LO/FOA Karin Hansen, LO/HK Sjælland Poul Christensen, LO/ 3F Roskildeegnen Dorte Sørensen, DH Ulla Wæber, DH Charlotte Frølund, PLO Tina Haagensen, DA Niels Bryde Lorentzen, DA Suppleant: Torben Jørgensen, LO Lars Krab Larsen, LO Ása Abildgaard, DH Administrationens vurdering: Ingen Handicappolitik: Repræsentation af danske handicaporganisationer i Det lokale Beskæftigelsesråd er med til at sikre, at handicapperspektivet er inddraget i de beskæftigelsespolitiske drøftelser og processer i Lejre Kommune. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Job & arbejdsmarked Bilag: 1. PLO s udpegning af medlem til LBR i Lejre Kommune VS: LO's indstilling af repræsentanter og suppleanter til det lokale beskæftigelsesråd for perioden 1/ / Lejre Kommune indstilling af repræsentanter pdf 3. Indstillinger fra DH-Lejre til Det lokale beskæftigelsesråd DA s indstilling af medlemmer til LBR for perioden pdf

8 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 6 4. SSÆ - Rammeaftalens Udviklingsstrategi 2015 med høringssvar Sagsnr.: 13/21883 Resumé: Der fremlægges forslag til Rammeaftale 2015: Udviklingsstrategi 2015 mellem de 17 kommuner samt Region Sjælland. Der fremlægges også allonge om kommunernes specialundervisning i folkeskolen svarende til allonge de seneste tre år. KKR Sjælland har behandlet aftalerne på sit møde 10. marts 2014 og anbefaler dem til godkendelse. Det er kommunerne, der har koordineringsforpligtelsen og ansvaret for rammeaftalerne. Rammeaftalen består af to dele - en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel). De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal ifølge lovgivningen årligt senest den 1. juni 2014 indgå en aftale om udvikling på det specialiserede socialog undervisningsområde. Udviklingsstrategien bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Kommunalbestyrelsen godkender rammeaftalens udviklingsstrategi for Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales. Sagsfremstilling: Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud samt fokusområder. Der skal således indgå et samlet skøn for behovet for regulering i antallet af tilbud samt områder, der skal arbejdes med i det kommende år. Kapacitetsbehov På baggrund af regionens og kommunernes tilbagemelding er hovedkonklusionen, at der på kapacitetssiden samlet set er de pladser til rådighed, der er behov for, og behovet for regulering i antal af pladser er yderst begrænset. Det bør dog bemærkes, at der inden for forsorgsområdet: Herberger og forsorgshjem opleves generelt høj belægning og forventes stigende belægning og øget behov for pladser pga. kontanthjælpsreformen. Spørgsmålet om kapacitet, efterspørgsel og udviklingstendenser på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger koordineres på tværs af de fem rammeaftaler og indgår med en fælles tekst i de fem udviklingsstrategier. Fokusområder Med udviklingsstrategien aftales årligt en række fokusområder, som kommunerne arbejder med i det pågældende år. Den 28. februar 2014 var udvalgsmedlemmer og direktører fra de 17 kommuner og region Sjælland samlet til et temamøde, hvor oplæg til fokusområder for 2015 blev drøftet. Brugerrepræsentanterne fra det regionale dialogforum var også med.

9 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 7 Udover det udmeldte ministertema for 2015, blev foreslået tre andre fokusområder, som der var opbakning til. Fokusområderne er: Ministertema 2015: Anbragte børn og unges undervisning og uddannelse Kontanthjælpsreformens betydning for det specialiserede område og særlig fokus på de unge (15-25-årige) Metodeudvikling herunder evidens & effekt og med misbrugsområdet som case samt fokus på organisering & finansiering af udvikling Psykiatriområdet herunder pensionsreformens betydning og ungeområdet(15-25-årige). Udtalelser: Handicaprådet har ingen bemærkninger til høringsmaterialet. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Rammeaftalens Udviklingsstrategi 2015 tilgodeser behov for nødvendig koordinering og prioritering på området. Handicappolitik: Udviklingsstrategien vedrører specialiserede tilbud til handicappede og udsatte borgere i Region Sjælland og skal sikre fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud samt fokusområder. Udviklingsstrategien er et væsentligt redskab for kommunerne og Region Sjælland i forhold til at sikre, at der fremadrettet er tilbud der matcher og afspejler behov for specialiseret støtte, behandling og undervisning hos borgere med handicap. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Rammeaftale Udviklingsstrategi Allonge Specialundervisning i Folkeskolen Appendiks Udviklingsstrategi Rammeaftalens parter, mål & principper og Kommunernes tilbagemeldinger 4. Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet 5. Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 6. Tilbudsoversigt Notat vedr lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger_us 2015

10 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 8 5. SSÆ - Status på hjerneskadeprojekt Sagsnr.: 11/14975 Resumé: Lejre Kommune kører i årene projektet Aktiv og sund med erhvervet hjerneskade hele livet, hvor en hjerneskadekoordinator bliver aflønnet med puljemidler fra Finanslovaftalen Når projektet udløber i slutningen af 2014, vil Lejre Kommune stå uden en hjerneskadekoordinator. Beregninger viser, at det kan være en god investering for Lejre Kommune at fastansætte projektets hjerneskadekoordinator til at varetage forløbskoordinationen for de 78 borgere med nyerhvervet hjerneskade, der skønsmæssigt vil være årligt i kommunen. I en periode på fem år vil det anslået kunne betyde effektiviseringer for 1,43 mio. kr. I denne sag orienteres Udvalget for Social, Sundhed & Ældre og Udvalget for Job & Arbejdsmarked om status på projektet samt det videre forløb. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalgene tager status og orienteringen om at lade fastansættelsen af hjerneskadekoordinatoren indgå i Effektiviseringskataloget 2015 til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Som en del af Finanslovsaftalen i 2011 blev der afsat 150 mio. kr. i til en styrket genoptræning og rehabilitering af personer med nyerhvervet hjerneskade. Lejre Kommune modtog kr. i tilskud til det toårige projekt Aktiv og Sund med erhvervet hjerneskade hele livet. Projektet har to formål: At sikre en koordination af det tværgående samarbejde om de hjerneskadede borgere At den enkelte borger opnår højst muligt funktionsniveau og selvstændighed efter sin hjerneskade. Når projektet stopper ved årets udgang, står Lejre Kommune uden en hjerneskadekoordinator. Der er behov for, at Lejre Kommune tager hånd om den fremtidige forløbskoordination for de 78 borgere med nyerhvervet hjerneskade, der skønsmæssigt vil være årligt i kommunen. Med henblik på at kvalificere beslutningen om en fastansættelse har administrationen på baggrund af de hidtidige erfaringer i projektet udarbejdet en analyse. Analysen er vedlagt som bilag og giver et overblik over antallet af nytilkomne hjerneskader og omkostningerne forbundet hermed. Derudover er en mailhenvendelse til Lejre Kommune samt et læserbrev fra Jørgen Boesgård, formand for Hjernesagens lokalafdeling, vedlagt som bilag. I henvendelsen

11 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 9 giver Hjernesagen sit syn på vigtigheden af at have en hjerneskadekoordinator ansat i kommunen. Opsummering af analysen Analysen viser, at den nuværende hjerneskadekoordinator over en periode på seks måneder har haft i alt 39 sager, hvilket skønsmæssigt svarer til 78 sager om året. Ud af de 39 sager har 23 været komplicerede, og 31 ud af de 39 sager har omfattet borgere i den erhvervsaktive alder (19-64 år). Der er et lovgivningsmæssigt pres for at få borgerne i arbejde igen hurtigst muligt. En hjerneskadekoordinator sikrer, at rehabiliteringen omkring borgeren starter så tidligt som muligt, og at der ikke er områder i rehabiliteringen, der bliver overset eller udskudt og dermed forlænger rehabiliteringsperioden og udgifterne unødvendigt. Derudover er hjerneskadekoordinatorens funktion som kommunens samlende indgang vigtig. Der kan være op imod 30 fagfolk involveret i en hjerneskadesag, hvilket kræver et stort overblik, som den hjerneskadede eller de pårørende ikke selv er i stand til at varetage. Analysen refererer en række udregninger og kommunale projekterfaringer, som indgår på Socialstyrelsens digitale vidensbank Med den rette koordinerede indsats vil Lejre Kommune, ifølge et af de refererede projekter, over en femårig periode kunne spare kr. per hjerneskadede borger på bl.a. kompenserende foranstaltninger. Den økonomiske gevinst kræver, at kommunen involverer borgeren allerede under sygehusindlæggelsen og tilrettelægger en individuel rehabiliteringsplan for hjemmetræning. Selv om det erfaringsmæssigt koster kr. pr. patient at etablere og gennemføre den koordinerede hjemmetræning, var der i projektet alligevel den ovenstående nettogevinst pr. borger. I projektets kontrolgruppe (der ikke modtog koordineret hjemmetræning) blev 3 ud af 6 borgere selvhjulpne (svarende til 50 %), mens hele 5 ud af 6 i projektgruppen blev selvhjulpne (svarende til 83 %). Kommunen opnår altså, at yderligere 2 hjerneskadede borgere bliver selvhjulpne, når de tilbydes et koordineret forløb frem for ingen koordinering. Disse 2 borgere kan siges at udgøre gevinsten ved det koordinerede forløb, svarende til en forbedringsprocent på 33 %. Økonomisk potentiale i Lejre Kommune Som grundlag for beregning af en mulig gevinst i Lejre Kommune er anvendt følgende med baggrund i erfaringerne fra Frederiksborg Amt: Gevinsten er over fem år kr. per borger, kr. årligt Det er udelukkende borgere i aldersgruppen år, der indgår i beregningen Det antages, at Lejre kommune har 62 nye patienter årligt i aldersgruppen år Evalueringen viser, at forbedringsprocenten ved hjemmerehabilitering er 33 %. 33 % af 62 årlige borgere ganget med gevinsten på kr. er kr. om året 2015 I kr I kr I kr I kr I kr. Gevinst borgere år 1 Gevinst borgere år 2 Gevinst Totalt 5 år. I kr.

12 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 10 borgere år 3 Gevinst borgere år 4 Gevinst borgere år 5 Årlig gevinst Lønudgift koordinator Total gevinst Udover de økonomiske omkostninger er der ofte store menneskelige omkostninger forbundet med en nyerhvervet hjerneskade. Analysen beskriver tre Lejre-borgeres overordnede forløb og omkostningerne forbundet hermed, samt hvad der kunne være vundet på kort og langt sigt ved et koordineret forløb. Det drejer sig eksempelvis om at undgå parallel sagsbehandling, undgå mistrivsel og opsplitning af en familie med unge forældre og tre små børn, undgå stress, sikre hurtig tilbagevenden til studie og muliggøre borgerens ønske om at blive på arbejdsmarkedet. Casene er udvalgt fra projektperioden. Udtalelser: Sagen har ikke været i høring. Hjernesagen har selv henvendt sig med deres betragtninger omkring hjerneskadekoordinatorfunktionen. Hjernesagen skriver bl.a. Vi håber, at Hjerneskadekoordinatorens stilling i Lejre Kommune vil være blivende, også efter 2014, vi ser det som et plus for familien, så de eventuelt selv kan bestemme, hvor meget den kan indgå i processen. Heri ligger også, at de pårørende føler, der bliver taget ordentlig hånd om den ramte så de ikke føler sig tvunget til at varetage opgaver, der ikke ønsker, eller magter. Administrationens vurdering: På baggrund af omkostningsanalysen er det administrationens vurdering, at en fastansættelse af hjerneskadekoordinatoren på langt sig vil mindske både de økonomiske og menneskelige omkostninger, der er forbundet med at pådrage sig en hjerneskade. Det er administrationens vurdering, at effektiviseringsgevinsterne vil vise sig hos alle tre centre, som koordinatoren løfter opgaver for, dvs. Center for Velfærd & Omsorg, Center for Social & Familie og Jobcenteret. Administrationen gør opmærksom på, at hjerneskadekoordinatorens tværgående arbejde er vigtigt i forhold til at løfte den række af tværsektorielle samarbejdsopgaver, som Lejre Kommune har forpligtet sig til at indgå i, i form af forløbsprogrammerne, KKR og Sundhedsaftalen. Derudover er hjerneskadekoordinatoren i gang med et pionerarbejde i forhold til at styrke kommunens egne organisatoriske kompetencer. Det drejer sig bl.a. om at styrke samarbejdet på tværs af centre og budgetter, så man tager udgangspunkt i borgeren fremfor systemet. Derfor vil administrationen sørge for, at fastansættelsen af hjerneskadekoordinatoren kommer til at indgå i den kommende effektiviserings- og sparekatalogsproces. Handicappolitik: Hjerneskadekoordinatorens funktion er i direkte forlængelse af handicappolitikkens visioner og målsætninger for behandlingen af kommunens borgere med handicap. Økonomi og finansiering:

13 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 11 Gevinsten ved at koordinere træning og forløb for borgere med erhvervet hjerneskade er - over en femårig periode - anslået til kr. Lønudgiften til en hjerneskadekoordinator ansat 35 timer ugentligt i samme tidsrum er kr. Nettogevinsten vil over fem år anslået blive kr. Administration vil lave mere præcise beregninger på det økonomiske potentiale, som formodes at berøre kommunens udgifter til bl.a. sygehusbehandling, genoptræning i hjemmet, genoptræning, hjemmehjælp og plejehjem. Derudover kan der være besparelser på afledte udgifter på socialområdet samt, på længere sigt, udgifter til pension. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre samt Udvalget for Job & Arbejdsmarked. Bilag: 1. Hjerneskadekoordination - omkostningsanalyse 2. Bilag til omkostningsanalyse - flowchart ikke indlagte borgere 3. Bilag til omkostningsanalysen - flowchart indlagte borgere 4. Henvendelse fra Hjernesagen 5. VS: Hjerneskadekoordinator - Læserbrev Lejre.doc 6. VS: Hjerneskadekoordinator - Evaluering Hjerneskadekoordinator.docx

14 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side ET - Arbejdskraftbehov på baggrund af anlægsprojekter i Østdanmark Sagsnr.: 14/5555 Resumé: Prognoser viser stigende beskæftigelse i 2014 og Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM) forventer, at beskæftigelsen er steget i 2013 og vil fortsætte med at stige med personer i 2014 og personer i I denne sag præsenteres Udvalget for Erhverv & Turisme samt Udvalget for Job & Arbejdsmarked kort om ØIM s prognose - og særligt for prognosen fra Leo Larsen - om beskæftigelseseffekterne af de kommende års store infrastrukturprojekter. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Erhverv & Turisme samt Udvalget for Job & Arbejdsmarked tager orienteringen til efterretning. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Ifølge Økonomi og Indenrigsministeriet (ØIM) er den svage udvikling i produktionen i 2012 årsag til, at der først er sket en vending på arbejdsmarkedet i andet halvår af På landsplan forventes beskæftigelsen at være steget med personer i løbet af 2013, og de positive takter forventes at fortsætte ind i 2014 og 2015 i takt med at konjunktursituationen langsomt forbedres. Dette således, at beskæftigelsen forventes at stige med yderligere personer i 2014 og i En udvikling der afspejler både højere privat og offentlig beskæftigelse. Samtidig forventes ledigheden at falde, dels som følge af den gradvise stigning i beskæftigelsen, dels som følge af indfasningen af dagpengereformen. Når ØIM s prognose nedbrydes til det Østdanske arbejdsmarked forventes følgende udvikling i løbet af 2014 og 2015: En stigning i beskæftigelsen på godt personer (1,3 pct.) Et fald i ledigheden på knap personer (8 pct.) En stigning i arbejdsstyrken på ca personer (0,8 pct.) Inden for de offentlige brancher forventes beskæftigelsen at stige med godt personer Inden for den private sektor forventes beskæftigelsen at stige med omkring personer, dækkende stigning især inden for privat service (12.000) samt bygge og anlæg (2.700), mens der forventes fald i beskæftigelsen i industrien og i landbruget på i alt ca personer. Stigningerne i den private sektor hænger sammen med massive investeringer i offentlige anlægsprojekter inden for de kommende 10 år. Den samlede anlægssum udgør i alt 200. mia. kr. i Danmark, og heraf ca. 145 mia. kr. i Østdanmark. I Østdanmark gælder Investeringerne sygehuse, Femern Bælt forbindelse, Storstrømsbroen, jernbaner, metro og letbane, motorvejsbyggeri og havvindmølleparker.

15 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 13 Et ekspertudvalg (Leo Larsen udvalget) har udarbejdet en rapport over de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de store anlægsinvesteringer herunder efterspørgsel efter arbejdskraft såvel uddannet som ufaglært. Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland har i sin analyserapport 2015 Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark - bearbejdet Leo Larsen udvalgets rapport og udarbejdet et afsnit om potentialerne i anlægsinvesteringerne. Udpluk af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands analyserapport 2015 er vedlagt som bilag. Det vurderes, at den direkte beskæftigelseseffekt af anlægsinvesteringerne i Østdanmark medfører ca stillinger i Hovedstaden og ca på Sjælland de næste 10 år. Derudover giver anlægsprojekterne afledte effekter i form af øget omsætning blandt underleverandører og øget privat forbrug i husholdningerne. De direkte beskæftigelseseffekter ved anlægsprojekterne vil være: a) Ca fuldtidsstillinger i gennemsnit over perioden på landsplan b) Ca fuldtidsstillinger i Hovedstaden, heraf ca. 30 pct. til ufaglærte c) Ca fuldtidsstillinger på Sjælland, heraf ca. 60 pct. til ufaglærte. Administrationens vurdering: De store anlægsprojekter vil i Lejre perspektiv ganske givet betyde vækst for en række virksomheder, måske ikke direkte i forbindelse selve byggeopgaverne men snarere som underleverandører. Nogle bygge- og anlægsvirksomheder vil ligeledes opleve, at en række af deres faglærte medarbejdere søger til de store entreprenørvirksomheder, hvor de i en årrække vil være sikret god og stabil indtjening. Dette stiller krav til ikke blot Lejre Jobcenter, men jobcentrene generelt. Krav om at opkvalificere og formidle ledige til de kommende stillinger både de stillinger der opstår i anlægsprojekterne, og de stillinger der opstår som følge af projekterne. Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme og Udvalget for Job & Arbejdsmarked. Bilag: 1. ET - Bilag Arbejdskraftbehov på baggrund af anlægsprojekter i Østdanmark

16 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Forventet Regnskab Sagsnr.: 14/5278 Resumé: Administrationen har udarbejdet Forventet Regnskab pr. 1. marts 2014, og fremlægger i denne sag de samlede forventninger til Lejre Kommunes årsregnskab for Budgetopfølgningen viser, at der på fem områder er risiko for merforbrug i 2014: Det specialiserede socialområde (børn og voksne) Sundhedsområdet Job- og arbejdsmarkedsområdet Dagtilbudsområdet De sociale ydelser Merforbruget på de udfordrede områder forventes at være i størrelsesordenen mio. kr. Det er en stigning i forhold til Forventet Regnskab , hvor administrationen vurderede risikoen til at være omkring 15 mio. kr. Der er således ikke længere tale om en risiko for et merforbrug, men om en forventning om et merforbrug og følgelig behov for senere på året at omplacere de 15 mio. kr., som er meldt ind siden Forventet Regnskab Målet er fortsat, at merforbrugene nedbringes gennem de handleplaner, der er sat i værk. Samlet set vurderes det, at merforbruget kan finansieres af henholdsvis besparelsesforslag for i alt 15,8 mio. kr., som fremlægges og anbefales i denne sag, og mindreforbrug på andre områder (fx kontante ydelser) og øgede indkomster (fx fra andre kommuners anvendelse af Lejre Kommunes plejeboliger). Hertil kommer forventning om, at der vil fremkomme yderligere mindreforbrug på de ikke-udfordrede områder i løbet af Koncerndirektionen peger samtidig på, at Forventet Regnskab øger sandsynligheden for, Robusthedspuljen på 8 mio. kr. må anvendes i løbet af Hvis Økonomiudvalget ikke er indstillet på at anvende puljen, bør der i stedet gennemføres besparelser for et tilsvarende beløb. Det igangværende arbejde med effektiviserings- og sparekatalog synliggør effektiviserings- og besparelsesmuligheder. Koncerndirektionen vil i lyset af Forventet Regnskab sikre, at besparelsesmuligheder med mulig effekt i 2014 bliver prioriteret i denne proces. Endelig anbefales det, at tilføres låneadgang på i alt 73,8 mio. kr. samt 8,8 mio. kr. i ekstraordinære afdrag til budgettet. Både lån og afdrag er overførsel fra Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Forventet Regnskab godkendes, 2. at Koncerndirektionens anbefalinger til realisering af råderum anbefales til Økonomiudvalget, hvilket indebærer at der inden for Udvalget for Job & Arbejdsmarked meddeles negative tillægsbevillinger for 1,6 mio. kr. (jf. Bilag 2: Forslag til realisering af råderum på 15 mio. kr.). Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Ad 1 anbefales

17 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 15 Ad 2 Indstillingen anbefales på nær forslag: Udvalgets egenbetaling til danskundervisning på kr. anbefales ikke, grundet det er tungt administrativt og kan bevirke, at det tager ressourcer fra den borgerrettede indsats, samt at egenbetaling kan medvirke til fravalg af sprogundervisning. Udvalgets godtgørelse til aktivering kr. anbefales kun at gælde for Udvalget anbefaler at det bliver taget op i forbindelse med budget 2015, om der er mulighed for anden finansiering. Der ønskes en beskrivelse af, hvad andre kommuner giver i tilskud til aktivering, samt om der ses en effekt af den manglende godtgørelse. Sagsfremstilling: Forventet Regnskab udtrykker de samlede forventninger til Lejre Kommunes årsregnskab for Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i udgiftsudviklingen siden årets begyndelse samt forventningerne til de resterende tre kvartaler. De samlede indmeldinger fremgår af nedenstående Tabel 1. Tabel 1: Hovedoversigt (1.000 kr.) Opr. Budget 2014 Korr. Budget 2014 Forventet resultat 2013 Indtægter Driftsudgifter samt forsyningsvirksomhed Anlæg Optagne lån Renter Afdrag på lån Balanceforskydninger Påvirkning af kassebeholdning Budgetopfølgningen er udtryk for administrationens vurdering ud fra de nuværende udgifter og forventningerne til resten af året. Grundlaget for budgetopfølgningen er indmeldinger fra de bevillingsansvarlige centerchefer i samarbejde med økonomifunktionen. Der er en betragtelig usikkerhed forbundet med budgetopfølgning efter et enkelt kvartal, og som følge af at styringsgrundlaget i form af klare budgetforudsætninger mv. på en række politikområder ikke er tilstrækkeligt, jf. konklusionerne fra budgetvalideringen på Budgetseminar 1. Historisk er der en klar tendens til, at der sidst på året viser sig mindreforbrug på bevillinger, hvor der tidligere har været forventning om udgifter på niveau med budgettet. Det kan skyldes forsigtighed i de tidlige opfølgninger, men i løbet af året kan der også være truffet beslutninger, der skaber et råderum. Samtidig påvirkes Lejre Kommunes indtægter samt flere driftsbevillinger desuden af midt- og efterregulering fra staten, hvis størrelse er afhængig af de øvrige kommuners handlinger og ikke kendes før midt på året.

18 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 16 I den følgende sagsfremstilling gennemgås først forventninger og risici på driftsbevillingerne. Herefter fremlægges Koncerndirektionens anbefalinger til videre håndtering af udfordringerne. A. Forventninger og risici Forventet Regnskab viser, at der forventes merforbrug i 2014 på følgende fem områder, som blev angivet som risikoområder i Forventet Regnskab : A) Det specialiserede socialområde (børn og voksne): Der skønnes aktuelt en samlet udfordring i størrelsesordenen 11 mio. kr. i 2014, som ikke forventes at kunne håndteres inden for området selv. Merforbruget i 2012 og 2013 var på henholdsvis omkring 14 mio. kr. og omkring 17 mio. kr. Der er væsentlig usikkerhed forbundet med opfølgningen på området. Udfordringerne på socialområdet er af både økonomisk og styringsmæssig karakter, jf. Budgetvalideringen. Som et led i handleplanen er der iværksat en intensiv indsats for at forbedre den faglige og økonomiske styring og nedbringe omkostningerne varigt, bl.a. med ekstern konsulentbistand. Dette arbejde videreføres i resten af 2014 og skal føre til resultater i 2014, herunder en større præcision i budgetopfølgningerne. B) Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering er steget de seneste år og forventes at overskride budgettet med omkring 2 mio. kr. Dette resultat forudsætter dog, at Lejre Kommune får efterregulering for de meget høje udgifter i 2013, og at igangsat analyse af indlæggelses- og genindlæggelsesmønstre samt fakturakontrol kan resultere i tilbagebetaling fra regionen. Hvis det ikke realiseres, så vil merforbruget snarere være i størrelsesordenen 6 mio. kr. C) Job- og arbejdsmarkedsområdet: Vedtagelsen af en række reformer på arbejdsmarkedsområdet betyder, at der fortsat er stor usikkerhed om det økonomiske pres på området. Fx var det ved budgetlægningen for 2014 ikke muligt at indregne, hvordan implementeringen af ny kontanthjælpsreform med ændrede forsørgelses- og alderskrav vil påvirke udgifterne. Lejre Kommune har konkret oplevet et ændret mønster i varigheden af sygedagpengemodtagere, som følge af nedgang i langtidsledigheden. Det medfører øgede udgifter, og budgettet forventes overskredet med omkring 3 mio. kr. Dette udgiftsniveau forudsætter en fokuseret indsats på de langvarige sygdomsforløb, for at forhindre yderligere ca. 2 mio. kr. i udgifter. Det skal bemærkes, at sygedagpengereform træder i kraft i 2014, og de nærmere implikationer kendes ikke. Hertil kommer et forventet merforbrug på ca. 1 mio. kr. som følge af øget tilgang af flygtninge i , da der i dette forår er blevet udmeldt 10 flere flygtninge end forudsat i Budget Udgifterne vedrører bl.a. introduktionsprogram, danskundervisning og kontanthjælp til flygtninge. Det vides imidlertid endnu ikke, hvordan den konkrete sammensætning af flygtningene vil være, hvilket kan have stor betydning for udgifterne. Forventningen er udtryk for et skøn, der balancer imellem bedste og værste skøn. D) Dagtilbudsområdet: Dagtilbudsområdet har de seneste år været udfordret af faldende børnetal og kravet om store omstillinger. Det gælder for såvel dagplejen som for institutionerne. Dagplejens driftsbudget er reduceret med i alt 8,9 mio. kr. fra Budget 2013 til Budget 2014, og på nuværende tidspunkt er 12 dagplejere opsagt. Den løbende

19 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 17 tilpasning i antallet af dagplejere har medført omkostninger til udbetaling af feriepenge og andre engangsbeløb, samt i forbindelse med sygemeldinger. Hertil kommer, at afskedigelserne ikke er blevet realiseret så tidligt som budgetreduktionen forudsætter. Der er afsat en omstillingspulje på 1,2 mio. kr. i budgettet, hvorefter det forventede merforbrug på dagplejen er omkring 2 mio. kr. For institutionerne blev der i 2013 vedtaget en ny ressourcetildelingsmodel, som inkluderer alle kommunale og private institutioner. Opfølgningen efter 1. kvartal viser en forskydning af børn fra private til kommunale institutioner, idet der er omkring 4 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn mere i de kommunale institutioner end forudsat i budgettet. Tilsvarende er der færre børn i de private institutioner. Når der tages højde for øget forældrebetaling, så forventes tildelingsmodellen at ligge på niveau med budgettet. Fordelingen imellem de kommunale institutioner betyder, at den vedtagne 40- børnsgaranti forventes at blive omkring 0,5 mio. kr. højere end forudsat i budgettet. Samlet set forventes dagtilbudsområdet at have et merforbrug på omkring 2,5 mio. kr., fordelt med 2 mio. kr. på dagplejen og 0,5 mio. kr. på institutionsområdet. Center for Dagtilbud har iværksat handleplaner for at imødekomme denne budgetoverskridelse. Handleplanen blev behandlet på udvalgsmødet i april, hvor forslag med udgiftsreducerende virkning i 2014 ikke blev godkendt. E) Sociale ydelser: I 2013 var der betydelige merforbrug på de sociale ydelser, hvilket særligt handler om udgifter til førtidspension. Til trods for førtidspensionsreformen er området fortsat presset, og på nuværende tidspunkt forventes et samlet merforbrug på 3,5 mio. kr. Forventningen forudsætter, at 29 personer overgår til folkepension i løbet af 2014, og at der er en yderligere nettoafgang på 10 førtidspensionsmodtagere. Hertil kommer forventning om merudgift på 1,5 mio. kr. til boligplacering af flygtningen, hvilket skyldes en stigning i antallet af flygtning siden De fem områder indeholder samlet set en forventning om merforbrug på 23,9 mio. kr., hvilket fremgår af Tabel 2 nedenfor. Tabel 2: Forventede merforbrug og risiko for merforbrug Område Forventet merforbrug Det specialiserede socialområde (børn) 2,5 Det specialiserede socialområde (voksne) 8,5 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 2,4 Job- og arbejdsmarkedsområdet 4,0 Dagtilbudsområdet 2,5 Sociale ydelser 4,0 I alt 23,9 På andre områder er der indmeldt forventninger om mindreforbrug, herunder kontante ydelser (1 mio. kr.) og øgede indkomster for andre kommuners anvendelse af Lejre Kommunes plejeboliger (2,4 mio. kr.). På en række andre områder er der desuden indmeldt forslag til Råderumspuljen på 15 mio. kr., som Økonomiudvalget har bedt administrationen fremlægge i forbindelse med Forventet Regnskab (råderumspuljen og forslagene uddybes nedenfor). Hertil kommer en forventning om, at

20 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 18 der i 2014 vil opstå mindreforbrug på flere bevillinger, hvor der på nuværende tidspunkt forventes ren budgetoverholdelse, sådan som det historisk har været tilfældet (i både 2012 og 2013 var der bruttomindreforbrug over 10 mio. kr. på bevillinger uden overførselsadgang, ud over indefrysninger og sparerunder). Kommunens bevillinger med overførselsadgang er blevet holdt uden for opfølgningen. Det vedrører primært kommunens virksomheder og institutioner, hvor der i 2013 var et samlet mindreforbrug på omkring 15 mio. kr. Det er på nuværende tidspunkt af året ikke muligt at opnå en opfølgning, der tager højde for mindreforbrug/opsparede midler, men det forventes at der igen i år vil være et mindreforbrug og dermed en positiv overførsel til En mere retvisende opfølgning vil være mulig i forbindelse med Forventet Regnskab B. Anbefalinger på baggrund af budgetopfølgningen Forventet Regnskab indeholder et forventet merforbrug i størrelsesordenen mio. kr. på fem udfordrede områder. Det er højere end i Forventet Regnskab , hvor administrationen vurderede udfordringerne til at være i størrelsesordenen 15 mio. kr. Tabel 3: Forventede merforbrug i FR0 og FR1 Område FR0 FR1 Det specialiserede socialområde (børn) 2-3 2,5 Det specialiserede socialområde (voksne) 7-8 8,5 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 4-5 2,4 Job- og arbejdsmarkedsområdet Risiko 4,0 Dagtilbudsområdet Risiko 2,5 Sociale ydelser Risiko 4,0 I alt 15,0 23,9 De fremhævede områder er hverken ukendte eller overraskende. De er udtryk for strukturelt og demografisk pres, men også for en styringsmæssig praksis, som på flere områder har et betydeligt forbedringspotentiale. Der er derfor også igangsat handleplaner, som dog indtil nu ikke har medført de fornødne reduktioner af udgiftsniveauerne. Koncerndirektionen fastholder sin vurdering fra Forventet Regnskab af, at merforbrugene på de udfordrede områder forudsat skal kunne nedbringes til 15 mio. kr. Der er udarbejdet besparelsesforslag for i alt 15,8 mio. kr., som fremlægges denne sag. Det anbefales, at disse besparelser gennemføres for at sikre finansiering til merforbrugene på de udfordrede områder, jf. nedenfor. Fremover forelægges der månedlige budgetopfølgninger for direktionen på udfordrede områder. Der gennemføres og eksekveres en lynplan for at sikre det økonomiske styringsgrundlag for det specialiserede område.

21 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 19 De planer som herudover er lagt for bedre økonomistyring i Lejre Kommune gennemføres som planlagt, herunder arbejdet med effektiviserings- og sparekatalog og omsætningen af budgetvalideringens resultater i planer for bedre økonomistyring. Direktionen kan ikke på nuværende tidspunkt anbefale at igangsætte vidtgående sparerunder for hele den kommunale organisation, men Forventet Regnskab øger sandsynligheden for, Robusthedspuljen på 8 mio. kr. må anvendes i løbet af Hvis Økonomiudvalget ikke er indstillet på at anvende puljen, bør der i stedet gennemføres besparelser for et tilsvarende beløb. Hvis det senere på året viser sig nødvendigt med egentlige kompenserende besparelser, så er administrationen allerede nu i gang med at udarbejdet forskellige handlemuligheder i forbindelse med effektiviserings- og sparekataloget. Forslag fra kataloget vil i nogle tilfælde kunne igangsættes i 2014 frem for i Koncerndirektionen vil sikre, at besparelsesmuligheder med mulig effekt i 2014 bliver prioriteret i denne proces, i lyset af konklusionerne i Forventet Regnskab Råderumspulje på 15 mio. kr. Økonomiudvalget bad ved behandlingen af Forventet Regnskab administrationen om at fremlægge forslag til et råderum på 15 mio. kr. inden for rammerne af budget Det vurderedes, at råderummet vil blive nødvendigt for at sikre kommunens samlede budgetoverholdelse. Derfor blev processen sat i gang så tidligt på året som muligt, hvor muligheden for at omprioritere inden for kommunen som helhed er størst. Et råderum på 15 mio. kr. udgør omkring 1 % af Lejre Kommens samlede budget. Forslagene til råderum er fundet ved at planlægge udgiftstilbageholdenhed/besparelser på de fleste af alle kommunens politikområder, herunder kommunens virksomheder. Nedenstående tabel viser fordelingen af forslagene på udvalg og politikområder. Tabel 4: Forslag til muligt råderum (mio. kr.) Samlet Budget Forslag til muligt råderum 1 Økonomiudvalg 178,4 3,1 10 Politisk organisation 5,8 0,0 20 Administrativ organisation 121,9 0,8 35 Lejre brandvæsen 4,3 0,0 38 IT og kommunikation 22,0 0,5 40 Forsikringer og vikarpuljer 16,6 1,1 70 Puljer til sparemål 27,5 0,7 2 Udvalget for kultur og fritid 31,9 0,0 10 Kultur & Fritid 31,9 0,0 3 Udvalget for Børn og Ungdom 472,6 3,7 10 Skoletilbud 231,4 3,7 20 Social & Familie 133,7 0,0 30 Dagtilbud 107,5 0,0 4 Udvalget for Teknik og Miljø 119,2 3,0 10 Byg & Miljø 2,7 0,1 20 Veje & Trafik 72,5 2,4 25 Forsyningsvirksomhed 1,7 0,0 30 Ejendomsdrift 42,4 0,5 5 Udvalget for Job og Arbejdsmarked 165,0 1,6 10 Jobcenter 165,0 1,6

22 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 20 6 Udvalget for social, sundhed og ældre 470,7 4,4 10 Velfærd & omsorg 293,2 3,1 20 Social & Familie 89,8 0,9 30 Sociale ydelser mv. 87,7 0,4 I alt 1.437,8 15,8 Forslagene uddybes i Bilag 2: Forslag til realisering af råderum på 15 mio. kr. Det er Koncerndirektionens anbefaling, at alle forslag godkendes, sådan at robusthedspuljen i alt tilføres budget på 15,8 mio. kr. For at fastholde og understøtte kravet om fortsatte udgiftsreduktioner på de udfordrede områder anbefales det, at råderummet ikke omplaceres til de udfordrede områder, men i stedet flyttes til en central bevilling under Økonomiudvalget, Herfra kan Økonomiudvalget i løbet af året omprioritere midlerne. 5. Anlæg Det forventes, at tidsplanen for anlægsprojekter i 2014 kan overholdes (jf. sag om prioritering af anlægsprojekter, som Økonomiudvalget behandlede i februar). En status for de enkelte anlægsprojekter er vedlagt denne sag som Bilag 3: Anlægsoversigt. Lejre Kommune har af Økonomi- og Indenrigsministeriet fået overført sin lånedispensation på kvalitetsfondsområdet til Dette har særligt betydning for finansieringen af den nye institution i Hvalsø. Finansieringen af kommunens anlægsprojekter er derfor fortsat som forudsat i de enkelte års budgetter. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Lejre Kommune fortsat er økonomisk udfordret på flere områder. Budgetoverholdelse kræver derfor en vedvarende indsats for at nedbringe risikoen for merudgifter. Det er administrationens vurdering, at det er nødvendigt fortsat at arbejde med handleplanerne på de mest udfordrede områder, for at reducere udgifterne til de politisk forudsatte niveauer. Selvom merforbrug i 2014 forventes at kunne finansieres af de mindreforbrug, der forventes at opstå på de øvrige bevillinger uden overførselsadgang, og med den afsatte robusthedspulje, så er gentagne års budgetoverskridelser inden for samme områder uholdbart. For at sikre budgetsikkerhed og politisk prioriteringsrum på længere sigt at det derfor også nødvendigt at videreføre arbejdet med budgetvalidering i både 2014 og til Budget 2015, samt synliggøre effektiviserings- og besparelsespotentialer. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Hvis Koncerndirektionens anbefaling i forhold til de 15,8 mio. kr. i råderum følges, så vil der blive flyttet budget på samme beløb fra de pågældende bevillinger til Bevilling Af oversigten i Bilag 2: Forslag til realisering af råderum på 15 mio. kr. fremgår beløb og bevillinger. Disse tillægsbevillinger har ingen betydning for kommunens kassebeholdning. Overføres den foreslåede låneadgang på i alt 73,8 mio. kr., tilføres dette kassebeholdningen i Overførsel af de 8,8 mio. kr. (udgift) til ekstraordinær afdrag betyder, at kassen netto tilføres 64,9 mio. kr. Dette skal ses i sammenhæng med, at der i februar blev overført anlægsbudget for 81,2 mio. kr. Beslutningskompetence: Sagen videregår til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

23 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 21 Bilag: 1. Bilag 1 - Samlet oversigt over alle omplaceringer 2. Bilag 2 - Forslag til realisering af råderum på 15 mio. kr. 3. Bilag 3 - Anlægsoversigt

24 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Intet under dette punkt. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

25 Bilag: 3.1. PLO s udpegning af medlem til LBR i Lejre Kommune Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 05. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30975/14

26 Udpegninger til LBR (Lokalt BeskæftigelsesRåd) - Lejre Kommune ma :26 Til Ege Lau Frandsen <egfr@lejre.dk> Læge Charlotte Frølund, Osted fortsætter i LBR Lejre som repræsentant for PLO Lejre i perioden Lasse Gregers Nielsen Sekretariatschef Lægeforeningen Sjælland Dr. Kaarsbergsvej 7 B 4180 Sorø Tlf: Tlf: (Direkte) lgn@DADL.DK Web: P Tænk på miljøet, før du printer.

27 Bilag: 3.2. VS: LO's indstilling af repræsentanter og suppleanter til det lokale beskæftigelsesråd for perioden 1/ / Lejre Kommune indstilling af repræsentanter pdf Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 05. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

28 Lejre Kommune Att. Borgmester Mette Touborg Møllebjergvej Hvalsø post@lejre.dk Sagsnr Vores ref. EKH/bhf Deres ref. Den 10. december 2013 Indstilling af repræsentanter og suppleanter til det lokale beskæftigelsesråd for perioden 1. juni maj 2018 Lejre Kommune LO indstiller nedenstående personer til det lokale beskæftigelsesråd i Lejre Kommune. LO vil hurtigst muligt forsøge at besætte den vakante plads. Medlemmer: Tina Kasten Pedersen FOA Roskilde Fuglebakken 2 Himmelev 4000 Roskilde Karin Hansen HK Sjælland Ejboparken Roskilde tped@foa.dk karinhansenhk@gma il.com Poul Christensen 3F Roskildeegnen Holbækvej 106B 4000 Roskilde Suppleanter: Torben Jørgensen Lars Krab Larsen 3F/LO sektion Roskilde Egnen Dansk Metal Roskilde Toldbodgade 8A st Roskilde Lundetoften Viby Sjælland Lo-Roskilde@mail.dk 0700lal@danskmetal.dk Vakant Med venlig hilsen Ejner K. Holst

29 Bilag: 3.3. Indstillinger fra DH-Lejre til Det lokale beskæftigelsesråd Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 05. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30978/14

30 Danske Handicaporganisationer Lejre v/ formand Ulla Wæber, Kamillehaven 6, 4330 Hvalsø Telefon: Hjemmeside: Indstillinger fra DH-Lejre til Handicapråd og Lokalt Beskæftigelse Råd. HANDICAPRÅDET Som medlemmer indstilles: Jan Andersen, Kamillehaven 6, 4330 Hvalsø, fra Scleroseforeningen. Åsa Bjørgheim Abildgaard, Provstevænget 12, 4330 Hvalsø, fra Sind. Erik Jørgensen, Kirsebærhaven 20, 4330 Hvalsø, fra Hjernesagen Laila Rasmussen, Laurbærhaven 10, 4330 Hvalsø fra Gigtforeningen. Karin Zwisler, Landevejen 63, 4060 Kr. Såby, fra Dansk Fibromyalgiforening og Dorte Sørensen, Elmevænget 7, 4060 Kr. Såby, fra Gigtforeningen som suppleant LOKALT BESKÆFTIGELSES RÅD Som medlemmer indstilles: Dorte Sørensen, Elmevænget 7, 4060 Kr. Såby, fra Gigtforeningen Ulla Wæber, Kamillehaven 6, 4330 Hvalsø, fra Scleroseforeningen Og som suppleant Åsa Bjørnheim Abildgaard, Provstevænget 12, 4330 Hvalsø, Sind Mange hilsner Ulla Wæber DH blev stiftet i 1934 som De Samvirkende Invalideorganisationer DSI. De 32 medlemsorganisationer repræsenterer medlemmer og alle slags handicap.

31 Bilag: 3.4. DA s indstilling af medlemmer til LBR for perioden pdf Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 05. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37104/14

32 Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø Indstilling af medlemmer til LBR for perioden Vi indstiller herved: Sales manager Tina Haagensen Hvalsø Savværk A/S Bentsensvej Hvalsø tha@sawmill.dk Tlf.: / Aut. elinstallatør Niels Bryde Lorentzen NL-Electric ApS Kromarksvej Lejre niels@nlelectric.dk Tlf.: som DA s medlemmer i det lokale beskæftigelsesråd i Lejre Kommune for perioden 1. juni maj I den anledning skal det indledningsvis slås fast, at: DA (og DA s medlemsorganisationer) er enig i vigtigheden af at have en mere lige repræsentation af mænd og kvinder i offentlige udvalg. DA og DA s medlemsorganisationer er indstillet på målrettet at fortsætte og forstærke indsatsen for at øge andelen af kvinder i den kommunale organisationsstruktur. Det imidlertid et uomgængeligt faktum, at andelen af kvinder i arbejdsgiverorganisationernes regionale og lokale organisationsstruktur - trods en bevidst indsats fra DA s medlemsorganisationer for at øge andelen af kvinder - fortsat er ganske beskeden. DA og DA s medlemsorganisationer har ved indstillingen af arbejdsgiverrepræsentanter til de lokale beskæftigelsesråd prioriteret erfaring og viden fra det arbejdsgiverorganisationspolitiske og i særlig grad også fra arbejdsgiverfællesskabets beskæftigelsespolitiske arbejde højt. Vi vender tilbage, så snart vi har mulighed for at indstille til den sidste med- 23. april 2014 SUB Dok ID: DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 Tlf CVR DK-1790 København V da@da.dk

33 Side 2 lemsplads. Med venlig hilsen DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Jens Troldborg

34 Bilag: 4.1. Rammeaftale Udviklingsstrategi 2015 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 05. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30215/14

35 Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Kommunerne i region Sjælland og Regionen Sjælland

36 Indholds fortegnelse Sammenfatning 3 Indledning 5 Ændringer og aktiviteter 7 Udviklingsstrategien 8 Konklusion i forhold til kommunernes indberetninger: 11 1)Børn og unge 11 2)Misbrug 12 3)Voksne handicappede 12 4)Voksne sindslidende 13 5)Herberg og Forsorgshjem 14 6)Kvindekrisecentre 14 7)Specialundervisning for voksne 14 8)Specialundervisning i Folkeskolen (jf. folkeskoleloven 20, stk.2:) 15 9)Hjælpemidler 15 10)Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 16 Fokusområder 20 Aftaler vedrørende Grønland og Færøerne 24 Grønland 24 Færøerne 26 Bilag: 27 2

37 Sammenfatning: De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal ifølge rammeaftalelovgivningen årligt senest 1. juni indgå en aftale om udvikling på det specialiserede social- og undervisningsområde. Udviklingsstrategien bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig. Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud samt fokusområder. Der skal således indgå et samlet skøn for behovet for regulering i antallet af tilbud samt områder der skal arbejdes med i det pågældende år. Kapacitetsbehov På baggrund af regionens og kommunernes tilbagemelding er hovedkonklusionen, at der på kapacitetssiden samlet set er de pladser til rådighed, der er behov for, og behovet for regulering i antal af pladser er yderst begrænset. Det bør dog bemærkes at der indenfor forsorgsområdet: Herberger og forsorgshjem opleves generelt høj belægning og forventes stigende belægning og øget behov for pladser pga. kontanthjælpsreformen. Spørgsmålet om kapacitet, efterspørgsel og udviklingstendenser på de lands- & landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger koordineres på tværs af de fem rammeaftaler og indgår med en fælles tekst i de fem udviklingsstrategier. Fokusområder Med udviklingsstrategien aftales årligt en række fokusområder, som kommunerne arbejder med i det pågældende år. Den 28. februar 2014 var udvalgsmedlemmer og direktører fra de 17 kommuner og region Sjælland samlet til et temamøde, hvor oplæg til fokusområder for 2015 blev drøftet. Brugerrepræsentanterne fra det regionale dialogforum var også med. Udover det udmeldte ministertema for 2015, blev foreslået 3 andre fokusområder, som der var opbakning til. Fokusområderne for 2015 er: 1) Ministertema 2015: Anbragte børn og unges undervisning/uddannelse 2) Kontanthjælpsreformens betydning for det specialiserede område og særlig fokus på de unge (15-25 år) 3) Metodeudvikling herunder evidens & effekt og med misbrugsområdet som case samt fokus på organisering & finansiering af udvikling. 4) Psykiatriområdet herunder pensionsreformens betydning og ungeområdet (15-25 år) 3

38 Udviklingsstrategien for 2015 er udarbejdet på baggrund af de 17 kommuners tilbagemeldinger om forventede ændringer i udbud og efterspørgsel og netværksgruppernes tilbagemelding indenfor de enkelte delområder samt de nævnte drøftelser om fokusområderne. 4

39 Indledning Nærværende udviklingsstrategi er en aftale mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet om udvikling på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Det specialiserede socialområde består af områderne: Børn og unge Voksne handicappede 1 Voksne sindslidende Hjælpemidler Sikrede institutioner Personer med misbrug Herberg og forsorgshjem Kvindekrisecentre Specialundervisningsområdet består af områderne: Specialundervisning for børn Specialundervisning for voksne Rammeaftalen inkl. udviklingsstrategien - anvendes på følgende typer af tilbud i regionen: Særlige dagtilbud for børn og unge Særlige klubtilbud for børn og unge Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier Opholdssteder for børn og unge Døgninstitutioner efter SEL 66, nr. 6. Tilbud om behandling af stofmisbrugere Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Botilbud, forsorgshjem og kvindekrisecentre mv. Hjælpemiddelcentraler Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, og som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Rammeaftalen inkl. udviklingsstrategien - anvendes på følgende typer af specialundervisningstilbud i regionen: De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der drives af regionsrådet Undervisningstilbud for personer med tale-, høre eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre). Rådgivning og vejledning, der ydes af de regionale undervisningstilbud. Kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien sikre indbyrdes koordinering om de mest specialiserede lands- og 1 Voksne udviklingshæmmede, fysiske handicappede samt mennesker med autisme og hjerneskade. 5

40 landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, og sikre indbyrdes koordinering mellem de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Til dette formål er nedsat et tværregionalt koordinationsforum, bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem Kommunekontaktråd (KKR), som er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordinering af de berørte områder. Hvert år udarbejdes i fællesskab mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater én samlet beskrivelse af ændringer i kapacitet og efterspørgsel og udviklingstendenser inden for de af tilbuddene omfattende målgrupper. Beskrivelsen bygger på indmeldinger fra tilbuddenes driftsherrer og samtlige kommuner. Der er i 2014 syv landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. De mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud i Region Sjælland er: Kofoedsminde, Synscenter Refsnæs og Kolonien Filadelfia. De sikrede afdelinger i Region Sjælland er: Bakkegården og Stevnsfortet. Oversigt over lands-& landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger er vedlagt i bilag. Regionerne eller en eller flere kommuner skal etablere tilbud efter 108 i lov om social service til personer som har bopæl på Færøerne eller i Grønland, som har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne eller i Grønland. Specialundervisningen efter Folkeskolelovens 20 stk. 2 er ikke en del af rammeaftalen jf. rammeaftalelovgivningen, men de 17 kommuner i region sjælland har valgt at koordinere de tilbud (specialskoler),hvor der er mindst 5 kommuner, der bruger tilbuddet - gennem dette eksisterende tværkommunale samarbejdsforum som styregruppen for rammeaftalen udgør og politisk koordineres i KKR. Tilbud, hvor mere end 5 kommuner bruger tilbuddet indgår i en allonge til rammeaftalen med aftaler tilsvarende dem som er gældende for den egentlige rammeaftale herunder udviklingsstrategi og styringsaftale samt takstaftale. Allongen er vedlagt i bilag. Tilbud i Rammeaftalen kan kategoriseres på følgende 3 typer: 1) Tilbud hvor driftskommunen ikke har planlagt salg af pladser til andre kommuner. (Lokale tilbud). 2) Tilbud hvor driftskommunen har indgået aftale med en eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet. (Klynge-tilbud). 3) Tilbud, hvor der ikke er indgået konkret aftale mellem driftskommunen og en eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet, og hvor en stor del/størstedelen af pladserne på mere markedslignende vilkår anvendes af andre kommuner, evt. også af kommuner uden for regionen. (Regionalt orienterede tilbud). Oversigt over de enkelte tilbud sker ved udtræk fra Tilbudsportalen og disse fremgår af Rammaftale Sjællands hjemmeside ( Alle offentlige tilbud er omfattet af rammeaftalen, mens private tilbud ikke er omfattet af rammeaftalen. 6

41 Ændringer og aktiviteter Siden sidste udviklingsstrategi medio 2013 har været følgende ændringer og aktiviteter: Styregruppen for rammeaftale Sjælland har med udgangspunkt i kontraktforslag fra KL medio 2013 udarbejdet standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som er vedlagt i bilag til styringsaftalen for Styregruppen har ligeledes i 2013 gennemført 1. del af projektet om senhjerneskadede der er nævnt i udviklingsstrategien for I 2013 er gennemført en kategorisering af de mest specialiserede tilbud som danner grundlag for arbejdet med fokusområdet om forpligtende samarbejde i november 2013 er indgået en ny aftale om det specialiserede socialområde: Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov som bidrager til at udmønte rammeaftalen om justering af kommunalreformen af 26. juni Lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen er sendt i høring ultimo januar Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov indebærer etablering af en ny dialog-baseret koordinationsstruktur og vidensopbygning på det mest specialiserede socialområde og området for den mest specialiserede specialundervisning, som forankres i Socialstyrelsen. I forhold til den mest specialiserede specialundervisning deles kompetencen mellem Socialstyrelsen og Under-visningsministeriet. Koordinationsstrukturen skal udvikles løbende og være fuldt implementeret den 1. juli Social-, børne- og integrationsministeren vil følge udviklingen af den nationale koordinationsstruktur i tre år efter den første udmelding 1.november Lovforslaget forventes fremsat marts Lov om Socialtilsyn trådte i kraft den 1. januar Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, som skal sendes til sekretariaterne for rammeaftalen og socialstyrelsen senest den 1. juli året efter det kalenderår rapporten vedrører. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Det betyder, at rapporten vedrørende 2014 drøftes i forbindelse med styringsaftalen for 2016, og at eventuelle udviklingstemaer først kan indgå i udviklingsstrategien for Kommuner, Region og Socialtilsyn Øst vil i 2015 fortsætte dialogen og det gode samarbejde, som hidtil har været gældende. Den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, er vigtig for kommuner og region i arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene. Bekendtgørelse(BEK)nr. 205 af 13/ som giver kommunerne koordineringsforpligtelsen og ansvaret for rammeaftalerne på servicelovens område er afløst af BEK 1021 af 20/ med tilføjelser pga. lov om socialtilsyn (Lov nr. 608 af 12/6-2013) og etablering af børnehuse (BEK 1153 af 10/1-2013). Ift. specialundervisningsområdet gælder BEK nr 381 af 28/

42 Udviklingsstrategien Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud. Den skal kunne anvendes i den enkelte kommune som input til budgetforhandlingerne og give anledning til en politisk drøftelse. Følgende emner SKAL indgå i udviklingsstrategien: Et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud. Konsekvenser af udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser. Udviklingsplanen skal udformes af driftsejeren, men planen kan have betydning for det nuværende antal pladser, indholdet i tilbuddet m.v. Koordinering af lands- og landsdelstilbud samt sikrede afdelinger/ botilbud og særlige forpligtelser vedr. tilbud til Grønland og Færøerne. Bilagsoversigt over alle tilbud beliggende i regionen (udtræk fra Tilbudsportalen). Følgende KAN indgå: Den faglige udvikling i tilbuddene. Fleksibel anvendelse af eksisterende tilbud. Udvikling i behov og deraf afledte behov for tilbud. Forebyggende foranstaltninger. Behandlingstilbud til alkoholmisbrugere. For specialundervisningsområdet skal udviklingsstrategien have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud, fleksibilitet i anvendelse af tilbuddene samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud. Følgende emner SKAL indgå i udviklingsstrategien for specialundervisningsområdet: Faglig udvikling på baggrund af udvikling i behov det foregående år Mulighed for fleksibel anvendelse af eksisterende undervisningstilbud Samlet skøn over behov for regulering i antal pladser og eller undervisningstilbud Følgende emner KAN indgå i udviklingsstrategien for specialundervisningsområdet: Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet kan aftale at udviklingsstrategien kan indeholde yderligere elementer. Kommunalbestyrelserne skal desuden sørge for at de relevante brugerorganisationer bliver inddraget i forbindelse med udarbejdelse af udviklingsstrategien. Ifølge lovgivningen skal kommunerne fra rammeaftale 2012 og frem ikke længere bidrage med input til Rammeaftalen via en Kommunal Redegørelse. Det betyder at oplysninger fra kommunerne og Regionen fra Rammeaftale 2012 og frem er skabt på baggrund af et enkelt spørgeskema, hvor kommuner og Region er blevet bedt om at beskrive hvorvidt der er ændringer i udbud/efterspørgsel på de forskellige områder, baseret på hvad de faktisk forventer at ville efterspørge og udbyde. Rammeaftalens udviklingsstrategi bygger derved på kommunernes og regionens årlige tilbagemeldinger om forventede udbud og brug af pladser. 8

43 Konkret er kommunerne/regionen blevet spurgt om: Hvor forventes der at ske ændringer i forhold til Rammeaftalen for 2014? I svarene har Kommunerne anført under hvilke paragraf-områder ændringerne forventes Konkret drejer det sig om følgende områder og paragraffer i Sociallovgivningen (Lov om social service): Børn og unge ( 32, 36, 66, 67) Stofmisbrug ( 101, 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Handicappede ( 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Sindslidende ( 103, 104, 105, 107 og 108) Herberg og Forsorgshjem ( 110) Kvindekrisecentre ( 109) Samt følgende områder og paragraffer i lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne: Specialundervisning for børn (iht. Folkeskolelovens 20, stk 3) herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år Specialundervisning for voksne (iht.lov om specialundervisning for voksne 1, stk. 2 og 1, stk 3.) Specialundervisning for børn (iht. Folkeskolelovens 20, stk. 2), herunder specialskoler og klasser. Ift. de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger varetages koordinering og samarbejde om udvikling og kapacitet i samarbejde mellem de 5 regioner og kommunerne. Spørgsmål om udbud og efterspørgsel af pladser mv. indgår derfor også i spørgeskema til de kommunale redegørelser. Ud af de 17 adspurgte kommuner har 13 kommuner ændringer ift. indberetningen til Rammeaftale 2014 og 4 Kommuner har ingen ændringer. Region Sjælland har ligeledes ingen ændringer for de institutioner som regionen har ansvaret for. I nedenstående tabeller er vist fordelingen af kommunernes og regionens indberetninger af ændringer i forhold til de enkelte paragraf-områder i serviceloven samt 105 i almenboligloven. Køge har desuden indberettet ift 44/52 og Greve har yderligere indberettet ift Se bilag 1 for oversigt over de enkelte paragrafområder. 9

44 Indberetning af ændringer Paragraf og Kommune/Region Paragraf Kommuner og Regionen 32 Ingen kommuner 36 Greve 52/44 Køge 66 Holbæk, Vordingborg, Næstved 101 Solrød 103 Køge, Slagelse, Sorø 104 Slagelse 105 Greve, Slagelse, Vordingborg, Faxe 107 Greve, Kalundborg, Roskilde, Slagelse, Lolland 108 Greve, Roskilde, Slagelse, Faxe 109 Greve, Køge, Lejre, Slagelse 110 Greve, Køge, Lejre, Roskilde 115 Greve Indberetning af ændringer Paragraf og Kommune/Region Paragraf / Område Kommuner og Regionen Folkeskoleloven 20, Stk. 2. Sorø Kommunikationscentre på Ingen ændringer specialundervisningsområdet (Lov om specialundervisning 1, Stk 3) Lands- og landsdelsdækkende Ingen ændringer tilbud (sociale tilbud og specialundervisningstilbud) (Lov om specialundervisning 1, Stk 2) Sikrede afdelinger Ingen ændringer Indberetning af ændringer Kommune/Region Ingen indberettede ændringer Guldborgsund, Odsherred, Ringsted, Stevns, Region Sjælland 10

45 Konklusion i forhold til kommunernes indberetninger: På baggrund af Regionens og kommunernes tilbagemelding er hovedkonklusionen, at der på kapacitetssiden samlet set er de pladser til rådighed, der er behov for, og behovet for regulering i antal af pladser er yderst begrænset. Det bør dog bemærkes at der indenfor forsorgsområdet: Herberger og forsorgshjem opleves generelt høj belægning og forventes stigende belægning og øget behov for pladser pga. kontanthjælpsreformen. På indholdssiden er der variationer indenfor de enkelte områder herunder i forhold til udviklingstendenser både demografisk og fagligt og konkret i forhold til enkelte tilbud. I det følgende gives et kort overblik i forhold til serviceområderne: 1) Børn og unge 2) Misbrug 3) Voksne handicappede 4) Voksne sindslidende 5) Herberg og Forsorgshjem 6) Kvindekrisecentre 7) Specialundervisning for voksne 8) Specialundervisning i folkeskolen 9) Hjælpemidler 10) Lands- og landsdelsdækkende tilbud og Sikrede afdelinger Desuden har netværksgrupperne givet tilbagemelding indenfor deres delområder: Børn og Unge, Voksne handicappede, Voksne sindslidende og Specialundervisning for voksne. Der er ikke nedsat faste netværksgrupper for de øvrige delområder. Oversigt over kommunernes tilbagemeldinger på de enkelte serviceområder er vedlagt i Appendiks. 1)Børn og unge Overblik 5 kommuner melder om ændringer i efterspørgsel eller udbud af pladser. Holbæk forventer at efterspørge færre pladser indenfor ungeanbringelser, mens Køge forventer at efterspørge flere døgnpladser til børn/unge med autisme. Vordingborg har behov for et familiebehandlingstilbud til familier med børn 0-6 år i døgnregi/delvist døgnregi og for aflastningstilbud (døgn/dagaflastning) til børn (med/uden funktionsnedsættelser). 11

46 Greve forventer at udbyde STU fra 2014 og overvejer at tilknytte et fritidstilbud, mens Næstved forventer færre opholdssteder. Ift. udviklingen på området oplever Lejre at det i enkelte tilfælde har været svært at finde egnet opholdssted til børn og unge med behov for et meget specialiseret tilbud indenfor rammeaftale-tilbuddene, mens Næstved arbejder på en kvalificering af familieplejen. Vordingborg åbner i løbet af 2014 en døgninstitution og et eller flere aflastningshuse. Netværksgruppens tilbagemelding Netværket har drøftet at der bør være fokus på indhold og udvikling af de relevante tilbud, således at de mest nødvendige faglige kompetencer kan bevares. Der skal være fokus på rådgivning af kommuner/andre institutioner og tilbud frem for fokus på døgntilbud. Netværket anbefaler styregruppen, at drøfte udviklingen på landsplan frem for rammeaftalens drøftelser af udbud/efterspørgsel i regionen. Nogle tilbud findes kun få steder hvorfor det ikke giver det korrekte billede alene at drøfte regionens tilbud. 2)Misbrug Overblik Tre kommuner melder om ændringer i efterspørgsel eller udbud af pladser. Faxe kommune mangler 1 til 2 pladser om året på et botilbud til mennesker som lider af svære sindslidelser med truende og destruktiv adfærd, mens Slagelse har behov for udflytninger fra forsorgshjempladser til længerevarende botilbud for borgere med misbrug. Slagelse kommune etablerer 5 skæve boliger, mens Solrød har oprettet et ambulant behandlingstilbud for stofmisbrugere. Der er pt ikke nedsat en netværksgruppe indenfor dette område. 3)Voksne handicappede Overblik Seks kommuner melder om ændringer i efterspørgsel eller udbud af pladser. Greve oplever stigende efterspørgsel efter primært imidlertidige tilbud som følge af tilgang af unge, som overgår fra børn-/ungeområdet til voksenområdet, Kalundborg forventer et fald i den samlede efterspørgsel med omkring 10 pladser, da kommunen selv etablerer Netværksboliger i begyndelsen af 2014, Sorø efterspørger fire pladser færre, mens Slagelse oplever stigende brug af STU-tilbud. Roskilde planlægger etablering af et 108 botilbud til ældre udviklingshæmmede, Slagelse opretter 10 ekstra dagtilbudspladser, opretter 8 imidlertidige botilbud til voksne med autisme, erstatter 42 gamle botilbud med 42 nye almene boliger til voksne udviklingshæmmede og etablerer i (2.halvår 2017) 25 almene boliger til borgere med autisme, mens Vordingborg opretter 6 nye pladser på Autismecenter Storstrøm og et nyt tilbud til unge handicappede med 10 pladser. 12

47 Netværksgruppens tilbagemelding: Netværksgruppen indstiller til styregruppen at drøfte udfordringen med at skulle have tilsynsgodkendelse på alle tilbud i forhold til akut opståede behov for kapacitet ikke mindst i den periode, hvor tilsynet finder sine ben. Netværksgruppen forventer en særlig faglig udvikling på hjerneskadeområdet og i forhold til de mest specialiserede tilbud. Forventningen er siden blevet underbygget af lovforslag om opfølgning på evaluering af kommunalreform vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning, der er sendt i høring, og hvoraf det fremgår, at Socialstyrelsen forventer centrale udmeldinger om mennesker med kompleks erhvervet hjerneskade 1. november Netværksgruppen forventer, at det vil pege på behovet for tværgående kommunale samarbejder. Netværksgruppen antager, at etablering af klyngesamarbejder omkring borgere med de mest specialiserede behov vil få plads på dagsordenen. Netværksgruppen ser i øvrigt frem til Tilsynets påvirkning af fagligheden. Sidst ser Netværksgruppen på samarbejdet mellem socialområdet og sundhedsaftalen. 4)Voksne sindslidende Overblik Seks kommuner melder om ændringer i efterspørgsel eller udbud af pladser Faxe mangler botilbud til voksne sindslidende, Greve har stigende efterspørgsel efter primært imidlertidige tilbud som følge af tilgang af unge som overgår fra børne/ungeområdet til voksenområdet, Kalundborg forventer fald på 10 pladser da kommune selv etablerer netværksboliger i efterspørgslen og Køge forventer at efterspørge 22 pladser til voksne sindslidende som de selv opretter. Faxe opfører 6 almene boliger til voksne sindslidende, Køge udvider kapaciteten til borgere med sindslidelse med 22 pladser (som de selv forventer at efterspørge) og Lolland udvider med 5 pladser til sindslidende (ofte med flere diagnoser). Sorø Kommune har etableret et aktivitetshus og forventer som følge heraf, en dalende efterspørgsel over tid efter 103 og 104 pladser. Netværksgruppens tilbagemelding Den faglige udvikling fortsætter i samme retning som de sidste par år: Fokus på rehabiliterings-tilgang og borgerens recovery Tidligere, lette indsatser - også af andre aktører (som uddannelsesinstitutioner) Kontanthjælpsreformen forstærker brugen af mentorstøtte, og en del borgere vil fremover få tildelt LAB-mentorstøtte frem for social 85-støtte Mere brug af fleksibel 85-bostøtte (enten i eget hjem eller i opgangs-/bofællesskaber) frem for egentlige botilbud Mere brug af midlertidige botilbud frem for længerevarende botilbud Jf. den faglige udvikling vil den enkelte kommune kunne varetage en større del af indsatser selv. Der er primært behov for at se på tilbud til stærkt udadreagerende borgere med psykiske vanskeligheder (og ofte med flere problemstillinger), som har svært ved at være i socialt fællesskab med andre. Det drejer sig typisk om nogle ganske få borgere i hver kommune, og gruppen er ikke så homogen. 13

48 5)Herberg og Forsorgshjem Overblik Fire kommuner melder om ændringer i efterspørgsel eller udbud af pladser Greve oplever at området kan være svært at styre pga det er selvvisiterende, Køge oplever ofte fuld belægning pga. ændrede regler på forsørgelsesområdet, Lejre oplever ligeledes indimellem fuld booking og antager at kapaciteten burde være større også pga. forventet stigende behov pga kontanthjælpsreformen, mens Roskilde ligeledes forventer flere der ikke har råd til at betale husleje og derfor står uden bolig som følge af kontanthjælpsreformen. Der er pt ikke nedsat en netværksgruppe indenfor dette område. 6)Kvindekrisecentre Overblik Fire kommuner melder om ændringer i efterspørgsel eller udbud af pladser Greve oplever at området kan være svært at styre pga det er selvvisiterende, Køge oplever generelt kapaciteten tilstrækkelig, dog som regel med meget høj belægning, Lejre oplever behov for fælleskomunal aftale om boliganvisning på tværs af kommunegrænser i særlige tilfælde, mens Slagelse kun har delvis indflydelse på hvor mange kvinder der tager ophold idet kvindekrisecentret er selvvisiterende og i øvrigt finder at der er det tilstrækkelige antal pladser ift. efterspørgslen. Der er pt ikke nedsat en netværksgruppe indenfor dette område. 7)Specialundervisning for voksne Overblik Kommunerne melder ikke om ændringer i efterspørgsel eller udbud af pladser indenfor dette område. Netværksgruppens tilbagemelding Netværksgruppen Voksenspecialundervisning vurderer, at der er balance mellem udbud og efterspørgsel på voksenspecialundervisningsområdet. Kommunikationscentrene har meldt ud om en stigende efterspørgsel efter mere specialiserede tilbud og indsatser - især i forhold til arbejdsmarkedsdelen (Jobcentrene). Samarbejdet på voksenspecialundervisningsområdet har stigende grad bevæget sig i retning af klyngesamarbejde, hvor de nærliggende kommuner samarbejder med kommunikationscentrene om kapacitet og udvikling. 14

49 8)Specialundervisning i Folkeskolen (jf. folkeskoleloven 20, stk.2:) Som i rammeaftalen for 2014 er der også i Udviklingsstrategien for 2015 en allonge om specialundervisning i folkeskolen. Denne er vedlagt i bilag. Overblik Sorø kommune forventer fortsat dalende efterspørgsel efter udenkommunale tilbud som følge af tidligere etablering af supercentre og tendensen forventes forstærket yderligere i 2015 pga kommunens inklusion af børn og unge i kommunens interne tilbud. Der kan dog ikke indberettes konkret omfang mv., da der er tale om en overordnet inklusionsstrategi og Sorø Kommune efterspørger fortsat højtspecialiserede tilbud, svarende til sidste år. Der er pt ikke nedsat en netværksgruppe indenfor dette område. 9)Hjælpemidler Overblik Kommunerne melder ikke om ændringer i efterspørgsel eller udbud af pladser indenfor dette område Netværksgruppens tilbagemelding: Netværksgruppen Specialundervisning og Hjælpemidler blev ultimo 2011 delt i to, så der på hjælpemiddelområdet var et netværk ledet af Holbæk Kommune. Specialrådgivningen i Holbæk, Holbæk kommune, varetager netværksaktiviteter ift. hjælpemidler efter aftale med de berørte kommuner. Der er ved Specialrådgivningen nedsat en styregruppe med repræsentanter fra alle aftale-kommuner. Specialrådgivningen i Holbæk rådgiver om hjælpemidler, udvikler og designer individuelle hjælpemidler. Herunder har rådgivningen specialviden om IKT f.eks. øjenstyring af computere mm. Specialrådgivningen har indgået en VISO-kontrakt med Servicestyrelsen og indgår derfor i et landsdelsdækkende specialtilbud. Specialrådgivningen har løbende været tema i de hidtidige rammeaftaler, senest i rammeaftalen for 2013, hvor det blev beskrevet, at Holbæk for at sikre forsyningsforpligtigelsen overfor de tilbageværende tilslutningskommuner havde nedsat en styregruppe med deltagelse af disse. Formålet hermed var at skabe et dialogforum, så Specialrådgivningens ydelser løbende matcher kommunernes behov. Holbæk kommune har, med opbakning fra Styregruppen ved Specialrådgivningen, i forbindelse med den i gangværende kategorisering af de mest specialiserede tilbud i regionen, indstillet Specialrådgivningen til optagelse på listen placeret under de mest specialiserede tilbud. Det er vurderingen at institutionen, som en af de få tilbageværende af sin art på landsplan og med sine særlige specialiserede ydelser, fremover vil kunne få behov for at blive underlagt særlige vilkår, beskyttelse eller ordninger til sikring af eksistensgrundlaget. 15

50 Der er stadig brug for drøftelser og overvejelser af Specialrådgivningens ydelser set i forhold til, at rådgivningen er den eneste af sin art i regionen og dens funktion som landdelsdækkende specialtilbud. Specialrådgivningen har i 2014 stabiliseret økonomien på trods af fortsat vigende efterspørgsel på konsulentydelser fra kommunerne. Samtidig foregår der en række bestræbelser på at udvikle nye ydelser bl.a. indenfor områderne velfærds- og kommunikationsteknologi men grundlæggende bør efterspørgslen på konsulentydelser ikke falde yderligere i de kommende år. Specialrådgivningens indtægtsgrundlag er stadig vigende og driftsgrundlaget må derfor fortsat betegnes som skrøbeligt og usikkert. 10)Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Overblik Lands- og landsdelsdækkende tilbud: Der angives ikke behov for ændring af antallet af pladser. Sikrede afdelinger: Der angives ikke behov for ændring i antallet af pladser. Der udtrykkes forventning til udviklingstendenser for de sikrede afdelinger ift. at de kan tilpasses til de enhver tid stillede krav, som løbende kan variere i forbindelse med ændring af målgrupper, nye behandlingsmetoder m.v. Netværksgruppernes tilbagemelding: I forbindelse med Rammeaftale for det specialiserede socialområder for 2012 blev det besluttet at omdanne "Netværksgruppen for de sikrede institutioner" til en ad hoc gruppe vedr. sikrede institutioner. Der er pt ikke nedsat en netværksgruppe indenfor dette område. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger status på kapacitet og belægning på landsplan I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategierne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet skal der sikres indbyrdes koordinering mellem regionerne af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Til dette formål er nedsat et tværregionalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem Kommunekontaktråd (KKR). Koordinationsforummet er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordinering af de berørte områder. Hvert år udarbejdes i fællesskab mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater én samlet beskrivelse af ændringer i kapacitet og efterspørgsel og udviklingstendenser inden for de af tilbuddene omfattende målgrupper. Beskrivelsen bygger på indmeldinger fra tilbuddenes driftsherrer og samtlige kommuner. 16

51 Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategien på det specialiserede social- og undervisningsområde har kommunerne ansvaret for at sikre en indbyrdes koordinering mellem regionerne af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Der forventes i 2015 at være syv landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kapacitet og belægning samt kommunernes efterspørgsel og behov efter disse typer af tilbud. Tilbuddenes udvikling i forhold til kapacitet, belægning og tendenser i forhold til kommunernes efterspørgsel er beskrevet særskilt for hvert af de tilbud, der i bekendtgørelsen er defineret som henholdsvis lands- og landsdelsdækkende og sikrede afdelinger i bilag 3. Lands- og landsdelsdækkende tilbud Samlet set har belægningen på de lands- og landsdelsdækkende været på 98 procent i Belægningen på de enkelte tilbud svinger dog fra 14,3 procent til 368 procent på ydelsesniveau. Overordnet set forventer driftsherrerne ikke de store forandringer i tilbuddenes kapacitet frem mod Synscenter Refnæs, Skolen på Kastelvej samt Center for Døve har dog nedjusteret antallet af pladser frem mod 2017, mens Center for Døvblindhed og Høretab og Geelsgårdsskolen har øget antallet af pladser frem mod De øvrige tilbud forventer på nuværende tidspunkt uændret kapacitet frem til De lands- og landsdelsdækkende tilbud bliver overvejende belagt med borgere fra kommunerne i beliggenhedsregionen eller de omkringliggende regioner. Gennemgående oplyser kommunerne, at efterspørgslen efter de lands- og landsdelsdækkende tilbud i 2015 vil være uændret. Tværgående koordination af de sikrede institutioner Kommunalbestyrelserne skal i dialog med regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem KKR. Koordinationsforum er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. Koordinationsforum har i 2013 haft særligt fokus på de sikrede institutioner, og har på den baggrund udarbejdet følgende forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner for børn og unge. Forslaget bygger på dialog med Danske Regioner og med de regionale driftsherrer. Fem principper som grundlag for den tværgående koordination Koordinationsforum har udarbejdet fem principper, som er udgangspunktet for den tværgående koordination af de sikrede institutioner. De fem principper er: 17

52 Når et barn eller en ung visiteres til en sikret institution, bør nærhed til bopælskommune vægtes højt (nærhedsprincippet). Nærhedsprincippet skal være kendt af de involverede samarbejdsparter. Der kan dog være hensyn, som gør, at der afviges fra nærhedsprincippet f.eks. i banderelaterede sager eller ved særlige behov hos barnet/den unge mm. Der bør som udgangspunkt være en sikret institution i hver region for at kunne leve op til nærhedsprincippet. Men geografi kan ikke stå alene. Der skal være samarbejde og dialog på tværs af regionerne bl.a. med henblik på at sikre, at kapaciteten er tilpasset lokale og landsdækkende behov. Det gode samarbejde mellem kommuner og de sikrede institutioner om den enkelte unge skal bevares og udvikles. Idet de unge i gennemsnit kun opholder sig 55 dage på en sikret institution, er det væsentligt at have fokus på den gode overgang. Der skal være fokus på kvalitet og effekt af indsatserne. Der arbejdes for et større overblik over de sikrede institutioners målgrupper, ydelser og resultater samt større gennemsigtighed i sammenhæng mellem pris og indhold. Der skal være en tæt dialog mellem region og kommuner om kapacitetsændringer på de sikrede institutioner. Koordinationsforum involveres i beslutning om kapacitetsændringer for at sikre et overblik på landsplan. Kapacitet og belægning på de sikrede institutioner Kapacitet og belægning på de sikrede institutioner for 2013 fremgår af opgørelsen Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel. Kapaciteten på de sikrede institutioner vurderes som værende på rette niveau for 2015, efter at regionerne i 2012 har lukket en række pladser. Det noteres, at belægningen på de sikrede institutioner i 2013 har udvist følgende tendens. Belægningen på de sikrede afdelinger var i 2013 samlet set på 83,7 pct., spændende fra 59,8 til 98,8 pct. på de enkelte tilbud. Til sammenligning var belægningsprocenten i 2012 samlet set på 69 pct. Antallet af pladser er i perioden 2012 til 2013 nedjusteret med i alt 14 pladser, fra 141 pladser i 2012 til 126 pladser i Forudsat belægningsprocent I forbindelse med kapacitetstilpasningen i 2012 valgte regionerne at sænke den forudsatte belægningsprocent fra 95 pct. til 85 pct. Med styringsaftalen for 2015 hæves den forudsatte belægningsprocent til 90 pct. Det vurderes efterfølgende, hvorvidt der er grundlag for at hæve den forudsatte belægningsprocent for de sikrede institutioner til 95 pct., så den følger belægningsprocenten for de øvrige sociale tilbud. Fælles udviklingstema i 2015 om sammenhæng mellem målgrupper, indsatser og pris De sikrede institutioner løfter som udgangspunkt de samme opgaver, men der kan være forskelle i målgrupper og ydelser på de enkelte tilbud. Der er et kommunalt ønske om at få 18

53 større gennemsigtighed i målgrupper, ydelser, effekt af indsatsen og sammenhæng mellem pris og indhold i de enkelte tilbud. I 2015 vil kommunerne og de regionale driftsherrer/københavns Kommune arbejde med et fælles udviklingstema, som tager afsæt i følgende udviklingspunkter: Dokumentation af målgrupper, ydelser, effekt og sammenhæng mellem pris og indhold på de enkelte tilbud. Tilstræbe ens enhedspriser for ens ydelser. Afdække mulighederne for mere fleksibilitet i kapaciteten, således at antallet af pladser løbende kan tilpasses mindre udsving i behovet. Oversigt over lands-& landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger er vedlagt i bilag. 19

54 Fokusområder Ministeren har pr. 1/ udmeldt ministertemaet for rammeaftale 2015 som er født fokusområde for Ministertemaet er anbragte børn og unges undervisning/uddannelse Forslag til fokusområder er udarbejdet på baggrund af drøftelser på direktørmøder, i netværksgrupper og i styregruppen og drøftet på politikertemamøde om rammeaftalen 28/ I november 2013 og i januar 2014 blev afholdt to møder for direktører indenfor børne- og voksenområdet i kommunerne i region Sjælland. Ift. fokusområder for 2015 var der enighed om at flerårige fokusområder er hensigtsmæssige og herunder fortsat fokus på metodeudvikling, kvalitet, effekt & evidens og psykiatriområdet og at ungeområdet (15-25 år) er relevant som nyt fokusområde. Endelig var der enighed om det hensigtsmæssige i fokusområder der går på tværs af de forskellige rammeaftaler og at det var vigtigt med fokus og gerne færre fokusområder. Tilbagemeldingerne fra kommunerne viser at kontanthjælpsreformen forventes at få betydning for forsorgsområdet med forventet stigende belægning og øget behov for pladser og denne forventning deles af netværksgrupperne. Den 28. februar 2014 var udvalgsmedlemmer og direktører fra de 17 kommuner i region Sjælland og Regionsråd indenfor områderne Børn og Unge samt voksne handicappede samlet til et temamøde, hvor fokusområderne for 2015 blev drøftet. Brugerorganisationerne fra det regionale dialogforum var ligeledes repræsenteret. Ud over det udmeldte ministertema for 2015, der er anbragte børns undervisning/uddannelse, blev foreslået 3 andre fokusområder, som der var opbakning til. Fokusområder for 2015 er: 1) Ministertema 2015: Anbragte børn og unges undervisning og uddannelse 2) Kontanthjælpsreformens betydning for det specialiserede område og særlig fokus på de unge (15-25 årige) 3) Metodeudvikling herunder evidens & effekt og med misbrugsområdet som case samt fokus på organisering & finansiering af udvikling. 4) Psykiatriområdet herunder pensionsreformens betydning og ungeområdet(15-25årige) På temadagen var der en god debat omkring hvilke temaer der, udover ministertemaet, skal fokuseres på i Under debatten blev bl.a. fremført: At det er væsentligt at anbragte børn i deres undervisning/uddannelse forberedes til erhvervsskoleuddannelsen og at der etableres netværk f.eks. som mentorforløb. At det ift. kontanthjælpsreformen er vigtigt at reglerne omkring uddannelsesparathed tolkes progressivt og fælles på tværs af kommunerne. At det er væsentligt at fokusere på effekt jf. fokusområdet om metodeudvikling 20

55 At det ift. psykiatriområde er vigtigt med samarbejde mellem behandlingspsykiatri og socialpsykiatri herunder mellem region og kommuner. At det er væsentligt med indsats inden det går galt og fokus på hvordan udviklingen kan vendes f.eks. forebyggelse indenfor psykiatriområde. At fokusområde 2 og 4 hænger sammen og at folk med psykisk sygdom faktisk kan få uddannelse og arbejde med den rette indsats. At kommunernes tilgang til psykiatriområdet er forskellig. At kontanthjælpsreformen bør sættes ind som et aktiv og gøre det proaktivt. Synspunkter fra debatten, der vedrører området under rammeaftalen dvs. det specialiserede social- og undervisningsområde, inddrages i forbindelse med arbejdet med fokusområderne. 1) Ministertema 2015: Særligt tema til rammeaftalerne for 2015 anbragte børn og unges undervisning/uddannelse En god skolegang og en efterfølgende ungdomsuddannelse er helt central for de udsatte børn og unges trivsel i det daglige. Det er også nøglen til selvforsørgelse og et velfungerende voksenliv. Der er igennem de seneste år med Folke-skolereformen og kommuneøkonomiaftalerne for 2013 og 2014 iværksat en række initiativer for at styrke uddannelsesniveauet for børn og unge. Dertil kommer lovændringer og satspuljeprojekter, der skal understøtte og styrke kvaliteten i samarbejdet mellem de interne skoler på anbringelsessteder og de lokale folkeskoler og skolemyndigheder. Da anbringelse af børn og unge ofte sker på tværs af kommunegrænser, er der tale om et område, hvor det er vigtigt med fokus på tværgående koordinering mellem den anbringende kommune, som står for den sociale indsats, og kommunen eller regionen, hvor barnet/den unge er anbragt og går i skole. Ministeren vil på den baggrund gerne anmode om, at anbragte børn og unges undervisning/uddannelse drøftes mellem kommuner og regioner som led i udarbejdelse af udviklingsstrategierne for 2015, samt at der under drøftelserne sættes fokus på samarbejde på tværs af interne skoler og inklusion i det almindelige skolesystem. Ministeren vil gerne opfordre til, at drøftelserne tager afsæt i de forskellige målgruppers behov og ressourcer. 2) Kontanthjælpsreformens betydning for det specialiserede område og særlig fokus på de unge (15-25 årige) Kontanthjælpsreformen forventes at blive omdrejningspunkt for mange ændringer i kommunerne. De sociale indsatser efter Serviceloven og de beskæftigelsesrettede indsatser og forsørgelsesmæssige ydelser på beskæftigelsesområdet er i vidt omfang knyttet til de samme borgere. Der er således en tæt sammenhæng mellem indsatsen på de to områder. Beskæftigelsesområdet har de senere år været præget af en række omlægninger, bl.a. en førtidspensionsreform, kontanthjælpsreform og sygedagpengereform samt en varslet reform af den aktive beskæftigelsesindsats. 21

56 Der er i beskæftigelsesreformerne bl.a. stort fokus på at styrke den tværgående og helhedsorienterede indsats på tværs af lovområderne, så de beskæftigelsesrettede og de sociale, livsforbedrende indsatser i videst mulige omfang understøtter hinanden. Samtidig er det klart, at væsentlige ændringer i den enkeltes forsørgelsesgrundlag naturligt vil have indflydelse på borgerens samlede livssituation, herunder muligheden for at kunne erhverve eller fastholde en bolig. I forbindelse med de kommunale indmeldinger til udviklingsstrategien, forventes stigende belægning og øget behov for pladser indenfor forsorgsområdet (herberger og forsorgshjem) pga. kontanthjælpsreformen Der kan ligeledes forventes en problematik med, at unge, der har behov for et botilbud efter Serviceloven, med de ændrede kontanthjælpssatser kan have vanskeligt ved at finansiere lejeudgiften i de almene botilbud, der hidtil er blevet benyttet. Netværksgruppen Voksne handicappede har drøftet kontanthjælpsreformens indvirkning på borgernes mulighed for at betale husleje både i de almennyttige boliger og på (kommunale) bosteder og forventer at afholde en regionalt baseret temadag om emnet i Netværksgruppen Voksne sindslidende har ligeledes drøftet kontanthjælpsreformens betydning for borgere med sindslidelse og herunder at reformen i stort omfang påvirker den kommunale støtte til borgere med psykiske problemer. Derudover forudses et stigende problem med, at unge med psykiske problemer ikke får råd til at bo i egen lejlighed eller i botilbud, når de ikke har en førtidspension. Det foreslås på den baggrund at sætte særlig fokus på konsekvenser af kontanthjælpsreformen for socialområdet i kommunerne i region Sjælland og herunder særligt for de unge (15-25 årige) samt at de konsekvenser der involverer koordination og samarbejde mellem kommunerne særligt belyses under dette fokuspunkt. 3) Metodeudvikling herunder evidens & effekt og med misbrugsområdet som case samt fokus på organisering & finansiering af udvikling. På det specialiserede social område og specialundervisningsområdet kan over tid konstateres udvikling og anvendelse af nye metoder. Baggrunden er en faglig udvikling, hvor det mest specialiserede videreudvikles samtidig med at det mindre specialiserede i et vist omfang almengøres og i stigende grad varetages i sammenhæng med mere almene tilbud og i egen kommune. Baggrunden er også en geografisk udvikling, hvor der med kommunalreformen i 2007 er skabt større enheder som ift. tidligere kan/har kapacitet til at løse mere komplicerede opgaver. Endelig har den økonomiske udvikling og besparelseshensyn tvunget kommunerne til at tænke i andre og billigere løsninger. Tendensen til kommunal hjemtagning og løsning af tidligere eksternt placerede opgaver i eget og billigere regi skal ses i forlængelse heraf. 22

57 Metodeudvikling belyses som faglig metodeudvikling både generelt som tendenser herunder med nyspecialisering som case og mere specifikt/konkret med misbrugsområdet som case. På metodesiden er det også væsentligt at belyse evidens og effekt. Ift. tidligere er indsatserne på socialområdet og specialundervisningsområdet tiltagende underlagt krav til dokumenteret effekt for borgerne/brugerne af indsatserne. Dette belyses ligeledes konkret med misbrugsområdet som case. Endelig belyses også måling af og målemetoder ift. evidens og effekt. Der fokuseres også på organisering & finansiering af udvikling med udviklingspuljer mv. som mulige konkrete cases. Det er målsætningen at belysningen af fokusområdet skal skabe grundlag for fælles metodeudvikling og fælles udvikling af indsatsen. 4)Psykiatriområdet herunder pensionsreformens betydning og ungeområdet (15-25 årige). Psykiatriområdet har efter kommunalreformen haft et særligt i fokus i forhold til samarbejdet mellem kommuner og Regionen. Dette er fortsat vigtigt at sikre at samarbejdet, udviklingen på psykiatriområdet og tilbud til borgerne løbende er til dialog og at der bliver taget de nødvendige initiativer på området. Der er fortsat temaer på psykiatriområdet, som er vigtige at analysere og udvikle. Særligt kommer reformen på førtidspensionsområdet og opgavedeling mellem Region og kommuner til at have et fokus. I 2015 vil følgende temaer være centrale og således blive gjort til genstand for analyse og drøftelse af udviklingsperspektiver: 1) Specialisering behov for en bredere definition og større fleksibilitet. Her vil kommunernes organisering af tilbud på psykiatriområdet blive særligt relevant at sætte fokus på. 2) Udvikling og kvalitet i pladser til borgere med psykiatriske diagnoser, herunder vurdering af muligheder for andre anbringelsestyper, eksempelvis 85 tilbud. 3) Førtidspensionsreformens betydning på psykiatriområdet med et særligt fokus på anvendelse af ressourceforløb. 4) Behandlingspsykiatri / Socialpsykiatri, snitfalder og opgaveløsning mellem kommuner og Region. Her vil der særligt være fokus på spiseforstyrrelser dobbeltdiagnoser. 5) Ungeområdet ( årige) 23

58 Aftaler vedrørende Grønland og Færøerne Region Sjælland har i henhold til bekendtgørelsens 2 8, stk. 2 forpligtelsen til at fastlægge behovet for tilbud og forventet forbrug af pladser til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne efter forhandling med Familiedirektoratet i Grønland og Almannastovan på Færøerne. Region Sjælland koordinerer antallet af pladser regionerne imellem. Grønland Regionens forpligtelser Region Sjælland har i henhold til bekendtgørelsens 8, stk. 2 3 forpligtelsen til at fastlægge behovet for tilbud og forventet forbrug af pladser til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne efter forhandling med Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik (Departementet for Familie og Justitsvæsen) herefter kaldet IIAN og Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiat (De Grønlandske Kommuners Landsforening) herefter kaldet KANUKOKA. Regionerne koordinerer antallet af pladser regionerne imellem. Pr har IIAN udlagt området vedrørende borgere med vidtgående handicap til de grønlandske kommuner. De 4 kommuners indsats I de kommunale botilbud i Slagelse, Kalundborg, Holbæk og Odsherred bor der ca. 65 % af de borgere fra Grønland med vidtgående handicap, der er visiteret til ophold i Danmark af de grønlandske sociale myndigheder. Det er aftalt i regionen, at de fire kommuner i samarbejde intensiverer og koordinerer indsatsen for at skabe de bedst mulige levevilkår for udviklingshæmmede borgere fra Grønland i respekt for deres kulturelle baggrund. Indsatsen vil bl.a. bestå af formidling ved etablering af netværk og sikring af den grønlandske kultur fx i form af tilbud om modersmålsundervisning. Slagelse kommune koordinerer denne fælles kommunale indsats og er initiativtager til tiltag. Ved eventuelle fremtidige godkendte ophold/anbringelser af grønlandske borgere i Danmark tilbyder de danske kommuner, at grønlandsk personale kommer og rådgiver/vejleder deres danske kolleger i kultur, sprog, mad, kontakt til pårørende o.lign. I Region Sjælland har følgende andre kommuner anbragte borgere fra Grønland i botilbud: Ringsted, Guldborgssund, Næstved, Vordingborg, Lolland og Sorø. 2 Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde nr. 205 af 13. marts Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, nr af 20. august

59 Anbringelser De fire kommuner stiller såvel akutte som permanente pladser til rådighed for nye borgere fra Grønland, som måtte have behov for et kortere - eller længerevarende botilbud, forudsat at en af kommunerne har et relevant fagligt tilbud til den aktuelle person og at den pågældende i øvrigt ønsker et tilbud i en af disse kommuner. Såfremt en grønlandsk kommune beslutter at anbringe en borger i et botilbud i regionen, og dette er godkendt af IIAN, forhandles om betaling for tilbuddet. Det skal på samme måde være muligt at forhandle priser ved større ændringer i borgerens forhold 4. Hjemtagelser Såfremt en grønlandsk kommune beslutter at hjemtage en større gruppe borgere på botilbud i Region Sjælland, tilbyder driftsherrerne for de berørte tilbud i fællesskab, den fornødne faglige og personalemæssige bistand for at opnå en vellykket hjemtagning. Den grønlandske kommune afholder udgifterne forbundet med denne bistand. Når de grønlandske sociale myndigheder beslutter og godkender anbringelse/ophold i Danmark, vil disse - som udgangspunkt - være midlertidige. Det beror dog på en individuel vurdering. En gang årligt forhandles om, hvorvidt den anbragte skal hjem til Grønland eller have opholdet forlænget. Efter grønlandsk handicaplovgivning skal der årligt undersøges, om den enkelte person med vidtgående handicap kan vende tilbage til Grønland. I den forbindelse bør foretages en vurdering af og en dialog om, hvad der skal til, for at den pågældende person med vidtgående handicap kan vende tilbage til Grønland, inden for en overskuelig årrække Jf. 49, stk. 1 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 19 af 16. december 2010 om hjælp til personer med vidtgående handicap skal kommunalbestyrelsen i Grønland foretage fornyet vurdering af spørgsmålet om fortsat anbringelse/ophold uden for Grønland, så ofte som forholdene tilsigter det, dog mindst 12 måneder efter at anbringelsen er blevet iværksat, og så længe anbringelsen opretholdes. Herefter skal kommunalbestyrelsen mindst en gang årligt undersøge mulighederne for den pågældendes tilbagevenden til Grønland. Den anbragte borger har ret til selv at bestemme, om han/hun vil tilbage til Grønland eller om han/hun ønsker at forblive i Danmark efter det tidspunkt, hvor den midlertidige anbringelse/ophold udløber. Konsulentbistand Botilbuddenes driftsherrer kan efter anmodning fra IIAN, KANUKOKA eller fra en eller flere grønlandske kommuner i fællesskab stille faglig konsulentbistand til rådighed for opgaver i Grønland, fx i f. m. udredning af en borger. Den grønlandske myndighed der har rekvireret konsulentbistanden, afholder udgiften efter konkret aftale. 4 Samarbejdet mellem Grønlands Selvstyre og de danske myndigheder omkring botilbud til borgere fra Grønland med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne er hjemlet i servicelovens 195, stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage borgere med bopæl i Grønland i botilbud i Danmark, hvis vedkommendes behov ikke kan tilgodeses i Grønland (servicelovens 108, stk. 5). 25

60 Ferie- og besøgsrejser Naalakkersuissut fastsætter nærmere regler for ferie- og besøgsrejser for borgere fra Grønland, der er visiteret til ophold i Danmark efter den grønlandske handicaplovgivning. Driftsherrerne for botilbud med grønlandske borgere skal stille medarbejdere til rådighed som ledsagere for disse borgere ved ferie- og besøgsrejser til/i Grønland. De grønlandske kommuner betaler udgifterne for ledsagende medarbejdere og refunderer botilbuddenes vikareller lønudgifter efter ansøgning. For deltidsansatte medarbejdere refunderes tillige udgifter svarende til fuldtidsansættelse i rejseperioden. Studieophold De grønlandske kommuner eller IIAN kan sende personale fra deres respektive institutioner i Grønland på studieophold på bosteder i regionen. Den grønlandske myndighed der har rekvireret studieopholdet, afholder udgiften efter konkret aftale. Udveksling/udlån af personale De grønlandske kommuner, IIAN og de danske kommuner i Region Sjælland kan sende personale fra deres respektive bosteder på udveksling i henholdsvis Grønland og Region Sjælland. Den grønlandske eller danske myndighed der har aftalt udvekslingen/udlånet, afholder udgiften efter konkret aftale. Færøerne Det påhviler regionerne eller en eller flere kommuner, at etablere tilbud efter 108 til personer, der har bopæl på Færøerne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne. Samtlige regioner er forpligtet til at forbeholde et antal pladser til personer fra Færøerne i rammeaftalerne. Da der er behov for en national koordinering af behovet for pladser, påhviler det Region Sjælland, at fastlægge behovet for og forventet forbrug af pladser, fordelt på målgrupper efter forhandling med Almannastovan på Færøerne. 26

61 Bilag: Appendiks: Rammeaftalens parter, mål & principper og Kommunernes tilbagemeldinger Bilag 1: Allonge: Specialundervisning i Folkeskolen 2015 Bilag 2: Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede social og undervisningsområde Bilag 3: Oversigt over lands-& landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Bilag 4: Tilbudsoversigt 2015 Bilag 5: Notat vedrørende lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 27

62 Bilag: 4.2. Allonge Specialundervisning i Folkeskolen 2015 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 05. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30217/14

63 Allonge: Specialundervisning i Folkeskolen (jf. folkeskoleloven 20, stk.2:) Specialundervisningsområdet i folkeskolen består af 1 : Specialundervisning for børn iht. Folkeskolelovens 20, stk. 2 2, herunder specialskoler og klasser Specialundervisning for børn iht. Folkeskolelovens 20, stk 3 herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år Specialundervisning iht. folkeskoleloven 20 stk. 2 er kommunernes ansvar og løses i folkeskolen. Denne specialundervisning er ikke en del af lovgivningen om rammeaftalen, hverken før eller efter ændringen af, at planlægningen og koordineringen er overgået til kommunerne dette forår. Specialundervisningen efter Folkeskolelovens pgf. 20 stk. 2 er ikke en del af rammeaftalen jf. rammeaftalelovgivningen, men de 17 kommuner i region sjælland har valgt at koordinere de tilbud (specialskoler),hvor der er mindst 5 kommuner, der bruger tilbuddet- gennem dette eksisterende tværkommunale samarbejdsforum som styregruppen for rammeaftalen udgør og politisk koordineres i KKR.. Det er besluttet i KKR at de 17 kommuner ikke skal have to styregrupper, men vælger at se det specialiserede område under et for de tilbud, som kommunerne har behov for at udvikle og koordinere kommunerne imellem, uanset om det er sociale tilbud eller specialundervisningstilbud. Dette ud fra den praktiske vinkel at det er relevant at drøfte planlægning og koordinering af alle tilbud i et fora, når det handler om de tilbud, hvor kommunerne har brug for at købe/sælge af hinanden. Tilbud, hvor mere end 5 kommuner bruger tilbuddet skal indgå i nærværende allonge til rammeaftalen med aftaler tilsvarende dem som er gældende for den egentlige rammeaftale herunder udviklingsstrategi og styringsaftale samt takstaftale.. Omfattede institutioner: Ellebækskolen - Køge Fjordskolen Roskilde Bugtskolen Greve Nebs Møllegård Ringsted kommune Lindersvold Faxe Kommune 1 Ifht. den tidligere rammeaftale er der sket en udvidelse bla. med adfærdsvanskelige børn og specialskoler mv. 2 Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk 1:. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. 54. (Folkeskoleloven, LBK nr 998 af 16/08/2010) Sagsnr.: Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Dokumentnr.: Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

64 Bilag: 4.3. Appendiks Udviklingsstrategi Rammeaftalens parter, mål & principper og Kommunernes tilbagemeldinger Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 05. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30216/14

65 Appendiks: - Rammeaftalens parter, mål og principper - Oversigt over kommunernes tilbagemeldinger

66 Politiske niveau Administrativt niveau Rammeaftalens parter, mål og principper. Rammeaftalens parter Samarbejdet om rammeaftalen involverer følgende politiske og administrative organer. 17 Kommunalbestyrelser Bruger- og interesseorganisationer Regionsrådet Kommunernes Kontaktråd Kontaktudvalget Kommunale forvaltninger Styregruppen for Rammeaftale Region Sjælland Netværksgrupper med medlemmer fra både kommuner og region: Ad hoc netværksgrupper Netværksgrupper Politiske organer Regionsrådet i Region Sjælland og de 17 kommuners kommunalbestyrelser. Kommunekontaktrådet(KKR), nedsat af KL til at samordne kommunernes virksomhed i region Sjælland, består af de 17 borgmestre og 16 supplerende medlemmer i alt 33 medlemmer. Kontaktudvalget(KKU) bestående af de 17 borgmestre i regionen og formanden for Regionsrådet. Kontaktudvalget sikrer samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. På det politiske niveau træffes beslutningerne som led i rammeaftalen først og fremmest i de enkelte kommunalbestyrelser og i Regionsrådet. Det sker som udgangspunkt ved kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets godkendelse af selve rammeaftalen. Imellem de årlige rammeaftaler behandler KKR/Kontaktudvalget sager med tilknytning til rammeaftalen.

67 Administrative organer Styregruppen for rammeaftalen er nedsat af KKR og består pt af: Bruno Lind Næstved (formand) Kenn Thomsen Holbæk Poul Bjergved Slagelse Lone Feddersen Lejre Rita Pedersen Solrød Gitte Løvgren Odsherred Mogens Raun Andersen Roskilde Alma Larsen Guldborgsund Michael Nørgaard - Regionen På administrativt niveau er styregruppen initiativtager til og ansvarlig for de samarbejdsprojekter, der skal virkeliggøre rammeaftalens målsætninger. Under styregruppen er nedsat en række netværksgrupper, som arbejder på tværs af kommunerne og som kommer med input til rammeaftalens udviklingsstrategi og bidrager med faglig sparring mv. ift. styregruppen. Netværksgrupper Permanente netværksgrupper Tovholder kommune Kontaktperson styregruppe Børn og unge Roskilde Rita Pedersen Voksne handicappede (*) Holbæk Kenn Thomsen Voksne sindslidende Odsherred Gitte Løvgreen Specialundervisning og Slagelse Poul Bjergved hjælpemidler 1 (*) Voksne udviklingshæmmede, fysisk handicappede samt mennesker med autisme og hjerneskade Styregruppen har ligeledes nedsat en permanent økonomigruppe. Andre permanente grupper Tovholder kommune Kontaktperson styregruppe Økonomi Næstved Bruno Lind 1 Netværksgruppen Specialundervisning og Hjælpemidler blev ultimo 2011 delt i to, så der på hjælpemiddelområdet var et netværk ledet af Holbæk Kommune. Specialrådgivningen i Holbæk varetager netværksaktiviteter ift. hjælpemidler efter aftale med de berørte kommuner.

68 Parternes gensidige forpligtelser Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder en udviklingsstrategi, der danner grundlag for den kommende styringsaftale, jfr. 10 i bekendtgørelse nr. 205 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til 5 i lov om social service. Fælles mål og principper Med til at tegne samarbejdet i region Sjælland er 7 principper, som kommunerne har fastlagt i regi af Kommunekontaktrådet for samarbejdet vedrørende forsyning og udvikling af tilbud på social- og specialundervisningsområdet. Aftalen er indgået i 2008 mellem de 17 kommuner. 1. At alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området. 2. At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølje m.v. 3. At såvel brugerkommuners overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m. som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller ændring/nedlæggelse af eksisterende tilbud drøftes så tidligt som muligt mellem driftskommune og brugerkommune (og om nødvendigt i relevant KKR-regi). 4. At det drøftes i KKR-regi hvilke områder/tilbud, der skal samarbejdes om. 5. At indgåelse af forsyningsaftaler eller lignende mellem to eller flere kommuner også skal inddrage hensyn til, at aftalen giver mulighed for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne i området som helhed. 6. At aftaler om køb/salg af pladser og andre ydelser bør afbalancere såvel sælgerkommunens økonomi som køberkommunens hensyn. 7. At driftsherren vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt. Udvikling af tilbud hviler på tilsvarende fælles mål og visioner. Det er aftalt, at regionens tilbud, uanset driftsherre, skal sikre; borgere med særlige behov, adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles. borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer, dog ud fra et nærhedsprincip.

69 Den socialpolitiske linje tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud. Tilbud defineres som organisatorisk enhed (institutionsniveau), da det vurderes som mest praktisk-administrativt hensigtsmæssigt og tættest på lovgivningens intention Dette er også drøftet med KL og Socialministeriet KL er enig i denne definition som den mest praktisk-administrativt hensigtsmæssige og herunder den som rummer størst fleksibilitet ifht. tilpasning af tilbuddenes kapacitet, kategorisering af tilbud mv. Socialministeriet har i udarbejdelsen af lovgivningen tænkt på et tilbud som den administrative enhed dette også af praktisk-administrative hensyn. Dette stemmer oftest overens med institutionsniveauet og også paragraffen i de fleste tilfælde. Socialministeriet lægger på den måde op til at et tilbud er det administrative institutionsniveau. Man skal dog være opmærksom på om der i nogle tilfælde kan være en forskel på institutionsniveauet og den administrative enhed i tilfælde hvor det administrative niveau rummer flere institutioner.

70 Oversigt over kommunernes tilbagemeldinger 1) Børn og unge Kommunernes tilbagemeldinger Børn og Unge - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser: Holbæk 66 Der forventes reduktion i antallet af ungeanbringelser med 20 pladser i 2015 Køge 52/44 Der opleves et øget behov for døgnpladser til børn/unge med Autismediagnoser Vordingborg SEL 66.6 Kommunen har behov for et tilbud til familier med børn i aldersgruppen 0-6 år hvor der kan arbejdes med intensiv familiebehandling i døgnregi og/eller delvist døgnregi. Vordingborg SEL 66.6 Kommunen har behov for tilbud hvor der børn er i døgn og/eller dag aflastning. Det gælder både med og uden funktionsnedsættelser. Børn og Unge - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området. Greve 36 Særligt klubtilbud Greve Kommune udbyder STU tilbud fra I tilknytning hertil overvejes et fritidstilbud Næstved 66 Forventer færre opholdssteder idet de lukker pladser Vordingborg SEL 66.6 I løbet af 2014 åbner døgninstitution med målgruppen jf. SEL : Døgnophold, jf. 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. 66, nr. 1, 5 og 6, eller i et botilbud, jf Vordingborg SEL 66.6 I løbet ad 2014 åbner et eller flere aflastningshuse til aflastning i henhold til SEL og SEL 84 Børn og Unge ingen ændringer Kommune Faxe, Guldborgsund, Kalundborg, Lejre, Lolland, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Region Sjælland Børn og Unge Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen på området Lejre Opholdssteder for børn og unge 66, I enkelte tilfælde har det været svært at finde egnet opholdssted til børn og unge med behov for et meget specialiseret tilbud inden for rammeaftaletilbuddene. Behovet er i disse tilfælde blevet dækket af private opholdssteder. Konkret drejede det sig om et barn med en kombination af

71 stk. 5 Næstved 66 multihandicap og udad reagerende adfærd samt en ung med autisme i kombination med skizofreni Der arbejdes på en kvalificering af Familieplejen 2)Misbrug Kommunernes tilbagemeldinger Stofmisbrug - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser. Faxe 108 Faxe kommune mangler 1 til 2 pladser om året på et botilbud til mennesker som lider af svære sindslidelser med truende og destruktiv sdfærd. Det kan også handle om psykiatriske brugere, som har en dobbeltdiagnose. Slagelse 105 Længerevarende botilbud til voksne /Almenboligloven Ændringen består i behov for udflytninger fra forsorgshjempladser til længerevarende botilbud for borgere med misbrug Stofmisbrug - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området. Slagelse 105 Længerevarende botilbud til voksne /Almenboligloven Pr. 1. april 2014 etableres 5 skæve boliger i Slagelse. Støtte ydes som efterværn efter Servicelovens 110 hhv. støtte efter servicelovens 85 Der er tale om et behov der har været kendt i en periode Solrød 101 Solrød kommune har struktureret sine samtaleforløb og oprettet et ambulant behandlingstilbud for stofmisbrugere Ambulant behandling Solrød. Tilbuddet er oprettet i Tilbudsportalen og i stofmisbrugsdatabasen og der er øget fokus på registrering i begge samt en ændret procedure for visitering med øget fokus på screening og ensartethed i journaliseringen Procedureændring, oprettelse af tilbud og et øget fokus på dokumentering er del af et overordnet arbejde med at løfte kvaliteten af indsatsen i Solrød Kommune. Stofmisbrug ingen ændringer Kommune Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland

72 3) Voksne handicappede Kommunernes tilbagemelding: Voksne handicappede - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser. Greve Døgntilbud SEL Samt ABL 105, stk. 2 og 115, stk. 2 og 4 Der er stigende efterspørgsel efter primært midlertidige tilbud som følge af tilgang af unge, som overgår fra børn- /ungeområdet til voksenområdet. Hertil kommer en stigning i efterspørgslen efter ABL 105, stk. 2 og 115, stk. 2 og 4 (med støtte efter SEL 83 og 85), som i stigende grad bruges som alternativ til både midlertidige og længerevarende botilbud. Efterspørgslen efter længerevarende tilbud er stagneret. Greve Kommune har stadig et stort fokus på etablering af lokale tilbud på det specialiserede socialområde for derigennem at skabe større fleksibilitet i tilbudsviften. Samlet set forventes ingen ændringer i efterspørgslen i 2014 på det specialiserede socialområde. Kalundborg 107 Den samlede efterspørgsel forventes at falde med omkring 10 pladser, da kommunen selv etablerer Netværksboliger i begyndelsen af Målgruppen er borgere indenfor psykiatri- og handicap. Sorø Voksne handicappede, SEL 103, dagtilbud Kommunen efterspørger færre pladser på området svarende til en nedgang på 4 pladser i alt. Slagelse 104 Flere af eleverne på STU bor hjemme, det medfører at flere gør brug af tilbuddet Voksne handicappede - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området. Roskilde 107/108 Planlægger etablering af 108-botilbud til målgruppen af ældre udviklingshæmmede Slagelse Dagtilbud voksne/serviceloven 103 Pladser reguleres fra 65 til 75 svarende til aktuel efterspørgsel Pladstallet blev nedreguleret fra 75 til 65 med spørgeskemaet til år 2014, med baggrund i forventning til pensionsreformen ville give færre borgere adgang til et dagtilbud. Efterspørgslen fra egen og andre kommune har dog samlet fastholdt

73 Slagelse Slagelse Slagelse Midlertidige botilbud til voksne/serviceloven 107 Længevarende botilbud til voksne/serviceloven 108 Længerevarende botilbud til voksne/almenboligloven 105 niveauet fra 2013 Der etableres 8 midlertidige botilbud til voksne med autisme. Etableringen forventes at ske i første halvår Årsagen er en manglende midlertidige botilbud til unge der afslutter en STU uddannelse som afklaring og overgang til en kommende bolig Efterspørgslen er fordelt ligeligt mellem egen og andre kommuner Der nedlægges 42 botilbud efter servicelovens 108 pr. 1. maj 2015 i forbindelse med de 42 borgere flytter til 2 nye botilbud efter almenbolig lovens 105. Årsag er gennemførelse af beslutning om forbedring af boligstandarden for voksne handicappede. Pr. 1. maj 2015 etableres: 24 almene boliger i Korsør til voksne udviklingshæmmede med demens. 18 almene boliger i Slagelse til voksne unge udviklingshæmmede (ungemiljø/-kollegie) Årsag er gennemførelse af beslutning om forbedring af boligstandarden for voksne handicappede. 2. halvår 2017 etableres: 25 almene boliger i Slagelse til voksne med autisme. Der er tale om nye pladser til voksne på venteliste Der sker samtidigt en specialisering i.f.t. målgrupperne der skal bo i de 2 botilbud der tages i brug 1. maj 2015 Vordingborg 105. Der er 6 nye pladser i alt på Autismecenter Storstrøm fordelt således: Autismecenter Storstrøm - Gl. afd. Orehoved nedlagt Autismecenter Storstrøm - Grimstrupvej Gr. 1. har nu 4 pladser (4 nedlagt) Autismecenter Storstrøm Unge tilbuddet hedder nu Autismecenter Storstrøm-Orehoved har nu 5 pladser (tidligere 4) Autismecenter Storstrøm-Chr. Richardsvej hedder nu Autismecenter Storstrøm-Kullkærvej og har 12 pladser (tidligere 6) Vordingborg 105 Der er oprettet et nyt tilbud til unge handicappede med 10 pladser. Tilbuddet hedder Bo og Naboskab Præstø-Ungebyen Voksne handicappede ingen ændringer Kommune Faxe, Guldborgsund, Holbæk,Køge, Lejre,Lolland, Næstved, Odsherred,

74 Ringsted, Solrød, Stevns, Region Sjælland Voksne handicappede Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen indenfor området Næstved Kontanthjælpsreformen forventes at få betydning for efterspørgslen på SEL 103, i det det må forventes, at flere kommer på kontanthjælp i stedet for førtidspension 4) Voksne sindslidende Kommunernes tilbagemelding: Voksne sindslidende - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser. Faxe ABL. 105 Faxe Kommune mangler botilbud til voksne sindslidende Faxe 108 Faxe kommune mangler 1 til 2 pladser om året på et botilbud til mennesker som lider af svære sindslidelser med truende og destruktiv sdfærd. Det kan også handle om psykiatriske brugere, som har en dobbeltdiagnose. Greve Døgntilbud SEL Samt ABL 105, stk. 2 og 115, stk. 2 og 4 Målgruppe: Voksne Handicappede Voksne Sindslidende Der er stigende efterspørgsel efter primært midlertidige tilbud som følge af tilgang af unge, som overgår fra børn- /ungeområdet til voksenområdet. Hertil kommer en stigning i efterspørgslen efter ABL 105, stk. 2 og 115, stk. 2 og 4 (med støtte efter SEL 83 og 85), som i stigende grad bruges som alternativ til både midlertidige og længerevarende botilbud. Efterspørgslen efter længerevarende tilbud er stagneret. Greve Kommune har stadig et stort fokus på etablering af lokale tilbud på det specialiserede socialområde for derigennem at skabe større fleksibilitet i tilbudsviften. Samlet set forventes ingen ændringer i efterspørgslen i 2014 på det specialiserede socialområde. Kalundborg 107 Den samlede efterspørgsel forventes at falde med omkring 10 pladser, da kommunen selv etablerer Netværksboliger i begyndelsen af Målgruppen er borgere indenfor psykiatri- og handicap. Køge 103 Kommunen forventer at efterspørge de nedenfor nævnte pladser.(jf.udbud) Pladserne kan naturligvis anvendes af andre kommuner, jf. rammeaftalen.

75 Voksne sindslidende - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området. Faxe ABL. 105 I budgetaftalen for 2014/ 2015 er der godkendt et prioriteringsforslag om opførelsen af 6 almene boliger til målgruppen voksne sindslidende. Støtten til beboere vil ydes efter servicelovens 85. Tilbuddet er beregnet til Faxe Kommunes egne beboere. Faxe 108 Faxe Kommune mangler 1 til 2 pladser om året på et botilbud til mennesker som lider af svære sindslidelser med truende og destruktivt adfærd. Det kan også handler om psykiatriske brugere, som har en dobbelt diagnose Køge 103 Kommunen forventer at udvide kapaciteten til borgere med sindslidelse med 22 pladser Lolland 107 Sindslidende (ofte med flere diagnoser som i mange tilfælde kræver høj skærmning) Udvidelsen er et element i kommunens udviklingsplan for socialpsykiatrien På grund af væsentligt stigning i antallet af borgere i målgruppen der er kendetegnende ved stærke individualister, som i meget ringe grad ønsker og / eller magter fællesskab. Ligeledes at borgernes psykiske problemstillinger er af en sådan karakter, at højskærmning af såvel den enkelte som af botilbuddets øvrige beboere kan være en nødvendighed. Borgerne kan i variabelt omfang have udadreagerende adfærd, denne adfærd forudsættes dog at være af mindre omfang. Udvidelse af egne tilbud med 5 pladser Voksne sindslidende ingen ændringer Kommune Guldborgsund, Holbæk, Lejre, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Voksne sindslidende Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen indenfor området Sorø Som led i en udviklingsstrategi for socialpsykiatriområdet har Sorø Kommune etableret et aktivitetshus, som omfatter både 103, 104, 85 tilbud samt uvisiterede interne pladser (svarende til 104) Sorø Kommune forventer som følge heraf, en dalende efterspørgsel over tid efter 103 og 104 pladser. Der er dog ikke besluttet en konkret reduktion af antallet af pladser til udmøntning i 2015, derfor indmeldes ingen konkrete ændringer på nuværende tidspunkt.

76 5)Herberg og Forsorgshjem Kommunernes tilbagemeldinger Herberg-/Forsorgshjem efterspørgsel og udbud - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser. - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området. Greve 110 Borgere kan optages i tilbuddene ved egen henvendelse, hvilket gør, at området kan være vanskeligt at styre. Derfor har Greve Kommune meget fokus på at sikre en tæt og hurtig opfølgning i sagerne for derigennem at have styring med området. Køge 110 Der opleves til stadighed fuld belægning på 110 tilbuddene Dette skal nok ses i sammenhæng med ændrede regler på forsørgelsesområdet (kontanthjælp) Lejre 110 Det opleves indimellem, at der er booket på herbergerne/forsorgshjemmene, hvorfor det må antages at kapaciteten burde være større. Den nye kontanthjælpsreform, hvor kontanthjælpen nu ændres til uddannelsesydelse og i den forbindelse nedsættes for borgere under 30 år kan frygtes, at betyde at der vil være flere unge som sættes ud af boliger, hvorfor behovet for forsorgshjem/herberg forventes at stige Ringsted 110 Ringsted Kommune finder overordnet kapaciteten passende Roskilde 110 Som følge af kontanthjælpsreformen kan forventes flere, der ikke har råd til at betale husleje, og vil være uden bolig. Det vil især være unge under 30, som vil have den lave kontanthjælp. Hvordan det påvirker efterspørgslen på herberg/forsorgshjem er dog usikkert. Herberg og forsorgshjem ingen ændringer Kommune Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland 6)Kvindekrisecentre Kommunernes tilbagemeldinger Kvindekrisecentre efterspørgsel og udbud - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området Greve 109 Borgere kan optages i tilbuddene ved egen henvendelse, hvilket gør, at området kan være vanskeligt at styre. Derfor

77 har Greve Kommune meget fokus på at sikre en tæt og hurtig opfølgning i sagerne for derigennem at have styring med området. Køge 109 Kapaciteten opleves generelt tilstrækkelig, dog er der som regel meget høj belægning på tilbud liggende i region Sjælland Lejre 109 Der er behov for en fælleskommunal aftale om mulig boliganvisning på tværs af kommunaegrænser for kvinder som efter ophold på kvindekrisecenter har behov for ny bolig i et område der ikke ligger tæt på tidligere samlever. Dvs boliganvisning på tværs i særlige tilfælde. Ringsted 109 Ringsted Kommune finder overordnet kapaciteten passende Slagelse 109 Kommunen har kun delvist indflydelse på hvor mange kvinder der tager ophold på krisecentret, idet det er krisecentret selv der kan visitere, hvis kvinden er omfattet af målgruppen. Slagelse kommune, Rådgivning og Udbetaling som administrerer området finder, at der findes det tilstrækkelige antal pladser i forhold til efterspørgslen Indholdet af tilbud kan variere meget fra krisecenter til krisecenter. Kommunen har kun delvis indflydelse på hvilket krisecenter en kvinde vælger, og derforogså hvilket kvalificeret udbud af ydelser krisecentret kan tilbyde. Kvindekrisecentre - Ingen ændringer Kommune Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Roskilde, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland 7)Specialundervisning for voksne Kommunernes tilbagemeldinger Specialundervisning - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser. Alle kommuner Lov om specialundervisning 1 Stk. 3 (voksne) Ingen ændringer Specialundervisning - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området. Alle Kommuner Lov om specialundervisning 1 Stk. 3 (voksne) Ingen ændringer

78 Specialundervisning Ingen ændringer Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland 8) Specialundervisning i Folkeskolen (jf. folkeskoleloven 20, stk.2:) - Kommunernes tilbagemeldinger Specialundervisning i folkeskolen - Efterspørgsel : Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser Alle kommuner Folkeskoleloven 20, stk.2) Ingen ændringer* Specialundervisning i folkeskolen - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området. Alle Kommuner Folkeskoleloven 20, stk.2) Ingen ændringer Specialundervisning i folkeskolen Ingen ændringer Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Specialundervisning for børn Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen indenfor området *Sorø I forhold til børn og unge: Sorø Kommune indberettede til rammeaftale 2012, at kommunens dalende efterspørgsel efter udenkommunale tilbud, som følge af etablering af supercentre, forventedes at fortsætte i årene fremover. Dette er stadig gældende og tendensen til dalende efterspørgsel efter udenkommunale tilbud, forventes at blive forstærket yderligere i 2015 og fremover, som følge af kommunens udviklingsarbejde i forhold til inklusion af børn og unge i kommunens interne tilbud. Der kan dog ikke indberettes et konkret omfang og sted i forhold til den forventede dalende efterspørgsel, da der er tale om en overordnet inklusionsstrategi. Sorø Kommune efterspørger fortsat højtspecialiserede tilbud, svarende til samme niveau som sidste år.

79 9) Hjælpemidler Kommunernes tilbagemeldinger Ingen tilbagemeldinger fra kommunerne på dette område. 10) Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kommunernes tilbagemeldinger Lands- og landsdelsdækkende tilbud (sociale tilbud og specialundervisningstilbud) - Ingen ændringer Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns,Vordingborg, Region Sjælland Lands- og landsdelsdækkende tilbud (sociale tilbud og specialundervisningstilbud) Bemærkninger: Faxe Kofoedsminde Faxe Kommune anvender Kofoedsminde efter behov. På nuværende tidspunkt har Faxe kommune ingen brugere visiteret til Kofoedsminde Faxe Greve Greve Greve Grev Greve Greve Greve Instituttet for Blinde og Svagtsynede (Københavns Kommune) Center for Døvblindhed og Høretab (Region Nordjylland) Center for Høretab (Region Syddanmark) Kofoedsminde (Region Sjælland) Synscenter Refsnæs Refsnæs/Rådgivning (Region Sjælland) Kolonien Filadelfia (Region Sjælland) Instituttet for Blinde og Svagsynede (Københavns Kommune) Center for Døve (Gladsaxe Kommune) Faxe Kommune har en enkelt bruger visiteret til instituttet P.t. tilflytter tilknyttet Centeret muligvis bibeholdes behovet for betjening af denne elev. Forventer ingen ændringer, men det afhænger af behov og visitation i løbet af Forventer ingen ændringer, men det afhænger af behov og visitation i løbet af Forventer ingen ændringer, men det afhænger af behov og visitation i løbet af Forventer ingen ændringer, men det afhænger af behov og visitation i løbet af Forventer ingen ændringer, men det afhænger af behov og visitation i løbet af Forventer ingen ændringer, men det afhænger af behov og visitation i løbet af 2014.

80 Greve Børneklinikken Muligvis lille stigning i behov (Københavns Kommune) Greve Skolen på Kastelsvej Intet behov efter sommer 2015 (Københavns Kommune) Greve Geelsgårdsskolen (Region Hovedstaden) Forventer ingen ændringer, men det afhænger af behov og visitation i løbet af Greve Lands og landsdelsdækkende tilbud (samlet set) De lands- og landsdelsdækkende tilbud vil også fremadrettet indgå i tilbudsviften til vurdering af det bedst egnede tilbud til Greve Kommunes borgere. Umiddelbart vurderer Greve Kommune ikke, at der vil ske væsentlige ændringer i forhold til det nuværende behov. Der er ingen behandlingsmæssige/teknologiske forandringer af nævneværdig art, som får betydning for ydelser, og udviklingstendensen er stabil. Køge Skolen på Kastelsvej (Københavns Kommune) Køge Kommune tilstræber at tilbyde børn undervisning i nærområdet. Elever på stedet vil fortsætte Køge Geelsgårdsskolen Køge Kommune tilstræber at tilbyde børn undervisning i nærområdet. Elever på stedet vil fortsætte Ringsted Lands og landsdelsdækkende tilbud (samlet set) Ringsted Kommunes samlede forventning til de lands- og landsdelsdækkende tilbud set i forhold til behov er, at antal pladser og indhold er uændrede. Ringsted Kommunes forventning til udviklindstendenser for de lands- og landsdelsdækkende tilbud er, at de kan tilpasses de til enhver tid stillede krav, som løbende kan variere i forbindelse med ændring af målgrupper, nye behandlingsmetoder m.v. Udfornindgen kan så være, om det er muligt, at det kan ske i takt med de stillede krav om forandring. Sorø Der forventes et uændret aktivitetsniveau Sikrede afdelinger - Ingen ændringer Kommune Faxe, Guldborgsund, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg Sikrede afdelinger - Bemærkninger: Greve Greve Sikret afdeling i Brønderslev (Region Nordjylland), fra september 2012 Koglen (Region Midtjylland) Forventer ingen ændringer, men det afhænger af behov og visitation i løbet af Forventer ingen ændringer, men det afhænger af behov og visitation i løbet af 2014.

81 Greve Greve Greve Greve Greve Greve Greve Grenen (Region Midtjylland) Egely (Region Syddanmark ) Bakkegården (Region Sjælland) Stevnsfortet (Region Sjælland) Sølager (Region Hovedstaden Sønderbro (Københavns Kommune). Sikrede afdelinger (samlet set) Behovet for pladser på særlig sikret psyk.afdeling er steget, grundet behov for Pædagogiskpsykiatrisk-observationer. Forventer ingen ændringer, men det afhænger af behov og visitation i løbet af Forventer ingen ændringer, men det afhænger af behov og visitation i løbet af Forventer ingen ændringer, men det afhænger af behov og visitation i løbet af Forventer ingen ændringer, men det afhænger af behov og visitation i løbet af Forventer ingen ændringer, men det afhænger af behov og visitation i løbet af Forventer ingen ændringer i det forventede antal pladser, med undtagelse af de under Grenen nævnte specifikke pæd.psyk.obs er. Greve Kommune ser en tendens i forhold til, at målgruppens problematikker oftere også indeholder psykiatrisk relaterede problemstillinger. Holbæk Sikrede afdelinger Der forventes en stigning i efterspørgslen efter sikrede pladser til målgruppen med estimeret 20 pladser i Det bemærkes at der tale om uledsagede mindreårige asylansøgere fra asylcenter Vipperød, primært fra Nordafrika. Der er ikke tale om årspladser, men om akutte pladser af kortere varighed svarende til varetægtsfængslinger og observationsforløb. Køge Sikrede afdelinger (samlet set) Ingen ændringer i behovet. Udbuddet er tilstrækkeligt Ringsted Sorø Sikrede afdelinger (samlet set) Ringsted Kommunes samlede forventning til Sikrede afdelinger, set i forhold til behov er, at antal pladser og indhold er uændrede. Ringsted Kommunes forventning til udviklindstendenser for de sikrede afdelinger er, at de kan tilpasses de til enhver tid stillede krav i forhold til kvalitet og indhold, således at der samlet seter overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. Udfornindgen kan så være, om det er muligt, at det kan ske i takt med de løbende stillede krav om forandring. Der forventes et uændret aktivitetsniveau

82 Bilag: Bilag 1: Allonge: Specialundervisning i Folkeskolen 2015 Bilag 2: Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede social og undervisningsområde Bilag 3: Oversigt over lands-& landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Bilag 4: Tilbudsoversigt 2015 Bilag 5: Notat vedrørende lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger

83 Bilag: 4.4. Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 05. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30218/14

84 Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Rammeaftalen dækker følgende områder og paragraffer i Sociallovgivningen (Lov om social service): Børn og unge ( 32, 36, 66, 67) Stofmisbrug ( 101, 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Handicappede ( 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Sindslidende ( 103, 104, 105, 107 og 108) Herberg og Forsorgshjem ( 110) Kvindekrisecentre ( 109) Rammeaftalen dækker følgende områder og paragraffer i lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne: Specialundervisning for børn (iht. Folkeskolelovens 20, stk 3) herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år Specialundervisning for voksne (iht.lov om specialundervisning for voksne 1, stk. 2 og 1, stk 3.) Specialundervisning for børn (iht. Folkeskolelovens 20, stk. 2 1 ), herunder specialskoler og klasser 2. Desuden skal kommunalbestyrelserne og regionsrådene, ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler af 13. marts 2011, i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien sikre indbyrdes koordinering om de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 3. 1 Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk 1:. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. 54. (Folkeskoleloven, LBK nr 998 af 16/08/2010) 2 Specialundervisningen efter Folkeskolelovens 20 stk. 2 er ikke en del af rammeaftalen jf. rammeaftalelovgivningen, men de 17 kommuner i region sjælland har valgt at koordinere de tilbud (specialskoler),hvor der er mindst 5 kommuner, der bruger tilbuddet. Jf. allonge i bilag I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre indbyrdes koordinering regionerne imellem om de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, som er nævnt i bekendtgørelse om principper for kommunernes finansiering af tilbuddene ved de mest specialiserede landsog landsdelsdækkende tilbud. Derudover skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre koordinationen af sikrede afdelinger.

85 I spørgeskemaet til kommunerne er derfor spurgt til følgende paragrafområder: 1. Børn og Unge 1.1 Dagtilbud SEL 32 Efterspørgsel 1.2 Dagtilbud SEL 32 Udbud 1.3 Klubtilbud SEL 36 Efterspørgsel 1.4 Klubtilbud SEL 36 Udbud 1.5 Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier SEL 66, nr. 1 og 2. Efterspørgsel 1.6 Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier SEL 66, nr. 1 og 2. Udbud 1.7 Opholdssteder for børn og unge efter SEL 66 nr. 5 Efterspørgsel 1.8 Opholdssteder for børn og unge efter SEL 66 nr. 5 - Udbud 1.9 Døgninstitutioner efter SEL 66 nr. 6 Efterspørgsel 1.10 Døgninstitutioner efter SEL 66 nr. 6 Udbud 1.11 Aflastningstilbud SEL 67 stk. 2 Efterspørgsel 1.12 Aflastningstilbud SEL 67 stk. 2 Udbud 1.13 Døgntilbud SEL 67 stk. 2 Efterspørgsel 1.14 Døgntilbud SEL 67 stk. 2 Udbud 2. Stofmisbrug 2.1 Behandlingstilbud SEL 101 Efterspørgsel 2.2 Behandlingstilbud SEL 101 Udbud 2.3 Dagtilbud SEL 103 Efterspørgsel 2.4 Dagtilbud SEL 103 Udbud 2.5 Dagtilbud SEL 104 Efterspørgsel 2.6 Dagtilbud SEL 104 Udbud 2.7 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Efterspørgsel 2.8 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Udbud 3. Voksne handicappede 3.1 Dagtilbud SEL 103 Efterspørgsel 3.2 Dagtilbud SEL 103 Udbud 3.3 Dagtilbud SEL 104 Efterspørgsel 3.4 Dagtilbud SEL 104 Udbud 3.5 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Efterspørgsel 3.6 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Udbud 3.7 Aflastningstilbud SEL 107 Efterspørgsel 3.8 Aflastningstilbud SEL 107 Udbud 3.9 Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap 4. Voksne sindslidende 4.1 Dagtilbud SEL 103 Efterspørgsel 4.2 Dagtilbud SEL 103 Udbud 4.3 Dagtilbud SEL 104 Efterspørgsel 4.4 Dagtilbud SEL 104 Udbud 4.5 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Efterspørgsel 4.6 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Udbud

86 5. Herberg og Forsorgs-hjem 5.1 Midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer SEL Efterspørgsel 5.2 Midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer.sel Udbud 6. Kvindekrisecentre 6.1 Midlertidigt ophold til voldsramte kvinder SEL 109 Efterspørgsel 6.2 Midlertidigt ophold til voldsramte kvinder SEL 109 Udbud 7. Specialundervisning for Voksne 7.1 Lov om specialundervisning 1, stk. 2. og stk 3. - Efterspørgsel 7.2 Lov om specialundervisning 1, stk. 2. og stk. 3 Udbud 8. Specialundervisning for Børn 8.1 Folkeskoleloven 20 stk.2 - Efterspørgsel 8.2 Folkeskoleloven 20 stk.2 - Udbud 9. Specialundervisning for Børn (herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år) 9.1 Folkeskoleloven 20 stk.3 - Efterspørgsel 9.2 Folkeskoleloven 20 stk.3 - Udbud Ift. de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger varetages koordinering og samarbejde om udvikling og kapacitet i samarbejde mellem de 5 regioner og kommunerne. Spørgsmål om udbud og efterspørgsel af pladser mv. indgår derfor også i spørgeskema til de kommunale redegørelser.

87 Bilag: 4.5. Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 05. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30219/14

88 Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud Tilbud Beliggenhed Beskrivelse Antal pladser i 2014 Kofoedsminde Region Sjælland Beskyttet beskæftigelse (SEL 103) 45 Sikret ophold (SEL 108, stk 6) 34 Børneskolen Filadelfia Region Sjælland Specialundervisning (FSL 20, stk. 3) 11,5 Center for Døve Hovedstadsregionen Beskyttet beskæftigelse (SEL 103) 52 Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) 63 Midlertidigt botilbud (SEL 107) 5 Længerevarende ophold (SEL 108) 95 Center for Døvblindhed og Høretab Region Nordjylland Døvblindhed: Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) 31 Midl. Døgnophold, unge (SEL 107) 8 Døgnophold, voksne (SEL 108) 38 Skoleafdeling, børn og unge(fsl 20, stk. 3) 11 Døgnophold, børn og unge (SEL nr. 6) Skoleafdeling voksne (LSV 1, Stk. 2) 42 Høretab: Skoleafdeling, børn og unge (FSL 20, stk.3) Skoleafdeling,voksne (LSV 1, stk. 2) Aflastningstilbud (SEL 66, nr. 6) lektioner timer Center for Høretab Region Syddanmark Skoleafdeling (FSL 20, stk. 3) 42 E evhjem(sel 66 nr.6) 15 Nyborgskolen* * Region Syddanmark har lukket det landsdækkende specialundervisningstilbud Nyborgskolen med udgangen af juli 2013 Region Syddanmark Skoleafdeling (LSV 1, stk 3) 18 Boafsnit (SEL 108) 18 Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Region Sjælland Døgnophold (SEL 66 nr. 6 / 107) 38 Klubtilbud (SEL 36) 19,5 Undervisning (FSL 20, stk. 3) 30 Undervisning (LSV 1, stk 2) STU 9 7 Institut for Blinde og Svagsynede Hovedstadsregionen Midlertidigt ophold (SEL 107) 19 Længerevarende ophold (SEL 108) 7 Aktivitets- og samværstilbud(sel 104) 16 Erhvervsuddannelser 24 STU 15 Synsrehabilitering (Rehabilitering, 85) 8 Børneklinikken Hovedstadsregionen Udredning og kurser Efterspørgselsdrevet* Skolen på Kastelsvej Hovedstadsregionen Undervisning (FSL 20, Stk. 3) 37 Geelsgårdsskolen Hovedstadsregionen Undervisning på døgntilbud (FSL 20 stk. 3) Voksenundervisning (Lov om voksenundervisning) Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) Klubtilbud (SEL 36) 67 Døgntilbud (SEL 66 nr. 6) 7 Aflastning (SEL 66 nr. 6,afl.) 7 Ungdomsuddannelse (Lov om

89 Oversigt over lands- og landsdelsdækkede sikrede afdelinger ungdomsuddannelse) Tilbud Beliggenhed Beskrivelse Antal pladser i 2014 Kompasset Region Nordjylland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 8 Koglen Region Midtjylland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 10 Grenen Region Midtjylland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 15 Egely Region Syddanmark Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 19 Bakkegården Region Sjælland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 20 Stevnsfortet Region Sjælland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 15 Sølager Hovedstadsregionen Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 21 Sønderbro Hovedstadsregionen Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 18

90 Bilag: 4.6. Tilbudsoversigt 2015 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 05. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30220/14

91 Tilbudsoversigt Udviklingsstrategi 2015 Tilbuddene kan opdeles i 3 kategorier: A. 1) Tilbud, som alene anvendes af driftsherren.(lokale tilbud) B. 2) Tilbud, som anvendes af en eller få andre kommuner end driftsherren.(klyngetilbud) C. 3) Tilbud, der i omfattende grad anvendes af andre kommuner end driftsherren.(regionale tilbud) Tilbud efter kategori 1 er ikke omfattet af styringsaftalen, da der ikke er tale om køb/salg mellem flere kommuner. De indgår i Rammeaftalen med en orienterende oversigt. Tilbud efter kategori 2 kan ligeledes undtages styringsaftalen. Det kræver dog, at der er indgået en aftale mellem de konkrete købere og sælgere, der som minimum involverer aftaler om takstudvikling, prisstruktur og afregningsningsfrister for det pågældende tilbud. I forbindelse med indgåelse af aftale er det vigtigt at være opmærksom på at aftalen også tager stilling til spørgsmålene om takstændringer i løbet af året og nedlukningsomkostninger. Tilbud efter kategori 3 er omfattet af styringsaftalen og kan ikke undtages denne. Skillelinie mellem kategorierne er defineret ved antallet af kommuner som køber pladser/antal kommuner som der sælges pladser til udover driftskommunen.: Kategori 2 tilbud er defineret ved at max 4 kommuner køber pladser / max 4 kommuner som der sælges pladser til - udover driftskommunen. Kategori 3 tilbud er tilsvarende defineret ved at mindst 5 kommuner køber pladser / mindst 5 kommuner som der sælges pladser til udover driftskommunen. Kategori 1 tilbud godt kan sælge enkelte pladser og stadig bevare status som et kategori 1 tilbud udenfor styringsaftalen så længe der kun er tale om salg af enkelte pladser. Ved salg udover enkelte pladser er tilbuddet enten kategori 2 eller 3 og dermed som udgangspunkt omfattet af styringsaftalen. Ved ændret kategorisering fra kategori 1 til 2 skal tilbuddet leve op til undtagelsesbestemmelserne for kategori 2. Ved ændret kategorisering fra 2 til 3 skal tilbuddet leve op til kravene for kategori 3. Skillelinien ift. antallet af kommuner som der sælges pladser til skal ses i forhold til den fremadrettede drift Tilbud ikke kan ændre kategori i løbet af året, men ændret kategorisering sker årligt i forbindelse med rammeaftalen for det næstfølgende år. Tilbud defineres som organisatorisk enhed dvs institutionsniveau. Side 1 af 59

92 Faxe Kommune Navn Aktivitetshus Bo og Beskæftigelse Midt Kernen (Nyt navn) Aktivitetshus Bo og Beskæftigelse Midt FSU (nyt navn) Aktivitetshus Bo og Beskæftigelse Vest Aktivitetshus Haslev (nyt navn) Bo og Bekskæftigelse Midt Hertelsvej Bo og Beskæftigelse Midt Hertelsvej 16 Antal iflg. portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag SEL 104 C SEL 104 C SEL 104 C Tycho Brahes Vej Nyt Botilbud Bofællesskab Rådhusvej ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og SEL 108 C ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Boligerne Kildebakken SEL 107 C Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) C C C Boligerne Kildebakken, Førslevcenteret 8 8 SEL 108 C Botilbudet på Lindersvold 6 6 SEL 107 C X Dalby Ældrecenter 24 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Danhostel Faxe Vandrerhjem SEL 103 C X Side 2 af 59

93 SEL 104 C X EFTERSKOLEN WALDEMARSBO SEL 142, stk. 4 C X FAMILIEHUSET 4 1 SEL 142, stk. 5 C X Familieinstitutionen Skovvænge SEL 107 C X FONDEN/DEN SELVEJENDE INSTITUTION BELLE-BO 5 (antal ændret) 2 1 SEL 142, stk. 5 SEL 107 C X Forkanten x Frederiksgadecenteret 45 Grøndalshusene 50 HYLLEHOLT HUSGERNINGSSKOLE Hylleholtcentret 35 Jomsborgen I/S 12 Karise Efterskole ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 SEL 142, stk. 5 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 SEL 142, stk. 5 SEL 107 SEL 67, stk. 1-3 C C C X X X X X X Karise Ungdomshus 13 (antal ændret) 8 SEL 142, stk. 5 Anden lovgivning C C X X Kariseuddannelsen SEL 107 C X 6 Side 3 af 59 SEL 142, stk. 5 C X

94 Kildebo, Center for neurorehabilitering Kongsted Ældrecenter 19 Lindevejscentret SEL 107 C ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X X Misbrugsrådgivning. 100 SEL 101 SUL 141 UNDTAGET FRA STYRINGSAFTALEN UNDTAGET FRA STYRINGSAFTALEN Opholdsstedet " St.Torøje" 8 Opholdsstedet FREDENSLUND 6 Tal ændret 5 5 SEL 142, stk. 5 SEL 142, stk. 5 1 Anden lovgivning C C C X X X Opholdsstedet Piberhus 8 tal ændret 6 3 SEL 142, stk. 5 Anden lovgivning C X OPHOLDSTEDET PÅ LINDERSVOLD 12 tal ændret 8 1 SEL 142, stk C X Pionergården 4 Tal ændret 3 SEL 142 C X C X SETA Industri Faxe Socialudviklingscenter 103 ( nyt navn) Solhavecentret SEL 103 C Startskuddet 8 tal ændret 2 Side 4 af 59 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 SEL 142, stk. 4 C X X

95 Teestrup Demenscenter 18 SEL 192 X URANUS PROJEKTERNE ApS - SOCIALPÆDAGOGISKE BOSTEDER Her under Uranus mini, Uranus projekt Øen tal ændret 29 Opholdstedet Vitus 4 7 SEL 107 C X 9 (antal ændret) 2 1 SEL 142, stk. 5 SEL 142, stk5 SEL 107 C Enkeltmandsvirksomhed X X Side 5 af 59

96 Greve Kommune Navn DE UNGES HUS - Døgnafdeling Moeskær og Projekt-Turbo Antal, iflg. portal Familiepleje, Greve Greve Lænke-ambulatorium SUL 141 Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) SEL 66 nr. 6 C Anden lovgivning: der er alene tale om kommunalansatte familieplejekonsulenter, der har godkendelse og tilsyn med plejefamilier A Greve Rusmiddelcenter SUL 142, stk. 1 A Greve Rusmiddelcenter SEL 101 SUL 141 A A Havana Dagtilbudsloven 65 B Møllehøj Plejecenter ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 A X Nældebjerg Plejecenter ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 A X Omega, Greve Kommune SEL 101 B Nældebjerg Plejecenter ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 A X Plejecentret Hedebo ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 Rehabiliteringspladser, slusestue og akutpladser efter SEL 83, 84 eller 86 A A X Strandcentret plejecenter ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 A X Langagergård Plejecenter 85 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 A X Kommunale ældreboliger 200 Side 6 af 59 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 A X

97 Udviklingscenter Greve SEL 66 nr. 6 B Side 7 af 59

98 Guldborgsund Kommune Lammehave Økologi Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 8 6 SEL 103 x Det socialpædagogiske opholdssted Kernen Atrium - Lærkereden Handicapområdet Guldborgsund - Stubbekøbingvej Handicapområdet Guldborgsund - Parkvej Handicapområdet Guldborgsund Syrenvænget Incl. 4 aflastningspladser Handicapområdet Guldborgsund Nabohuset Bostedet Venus Bo og Støttecenter Saxenhøj Bækkely Fonden Autismecenter Storstrøm Orehoved Autismecenter Storstrøm - Skærmet Enhed Fonden Østerly Botilbuddet Engsgaard Marie Grubbe Skolen Ungdomscentret Gjeddesgaard 2 2 SEL 142,5 x 4 4 SEL 107 x SEL 108 B SEL 108 B SEL 107, SEL 108, SEL 67, A,B 6 6 SEL 108 B SEL 107, 142,5 x SEL 107, SEL 108 C 4 4 SEL 142,5 x 7 7 SEL 108 B 5 5 SEL 108 B 6 6 SEL 142,5 x 4 4 SEL 107 & 103 x SEL 67, 1-3, SEL 142,5 x Side 8 af 59

99 Frederiksminde Den Sociale Virksomhed Guldborgsund (80 pladser ændres til skånejob) Den Sociale Virksomhed Guldborgsund Den Sociale Virksomhed Guldborgsund Autismespektrum forstyrrelse Stubbekøbing Efterskole Plejecenter Toreby Atriumfonden - Villaen Orupgård Fonden Opholdsstedet Adriansminde Center for Afhængighed Plejecenter Doktorparken Atriumfonden - Gården Sofie Rifbjerg Efterskole Toldhuset Toldcafeen Fonden for Sølund Jordbrugsskole Nysted Efterskole Fonden Engsgaard Forsorgshjemmet Saxenhøj (hvoraf de 10 pladser er kollegiet Nyk F.) 6+1 aflast. 7 SEL 107 X SEL 104 B 158,5 158,5 SEL 103 B SEL 104 B SEL 107, 142,5 x ABL 105, 2 & 5 og ABL 115, 2 & SEL 107 x 4 4 SEL 142 stk. 5 x SEL 101, SUL 141 A ABL 105, 2 & 5 og ABL 115, 2 & SEL 107 x SEL 142,5 x 9 5 SEL 107 & 103 x SEL 103 x SEL 142,5, 107 x SEL 142,5 x 4 4 SEL 103 x SEL 110 C A x x Side 9 af 59

100 Plejefamilier Guldborgsund Kommune Langholt Granlunden Sønderskovhjemmet Ungdomspension Nr. Alslev Opholdsstedet Lollehus Plejecentret Solgården Kernehuset Plantagen Fjordvang Saxenhøj, alternativt plejehjem + Bøgely Øster Ulslev Atriumfonden - Firkløveren Marie Grubbe Kollegiet Mosegården Ovesengård Liv og Job Godthåb Stubbekøbing Børne - og Familiecenter, Guldborgsund Braruphus Botilbuddet Kareten SEL 142,1 B/C 6 6 SEL 107, 103 x 6 6 SEL 107 x SEL 110, pladser, & 103 C ,4 x ,5 x ABL 105, 2 & 5 og ABL 115, 2 & SEL 142,5 x 8 8 SEL 142,5 x SEL 108 C 4 4 SEL 107 x SEL 142,4 x 6 6 SEL 142, 5 x 5 5 SEL 107 x SEL 107 x SEL 67, 1-2 A 8 8 SEL 107, 142,5 x 7 7 SEL 107 x x Side 10 af 59

101 Frejlev Brugs Opholdssted Kompagniet APS Dillesholm Plejecenter Kildehuset Krisecenter Hjemmet Selvejende Institution Nielstrup Plejecenter Kildebo Den Selvejende institution Granklunden 6 6 SEL 142,5 x 8 8 SEL 142,4 x 4 4 SEL 107 x ABL 105, 2 & 5 og ABL 115, 2 & SEL 109 x 8 8 SEL 142,5 x ABL 105, 2 & 5 og ABL 115, 2 & SEL 142,5 x x x Side 11 af 59

102 Holbæk Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal pr Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Aflastningsinstitutionen Egely Gaard 8 8 SEL 66 stk 5 x Annexgårdens Bosted SEL 107 x Atriumhus SEL 66 stk 5 x Arken 8 8 SEL 66 stk 5 x Bennebovej 7 7 SEL 66 stk 5 x Bjergbyhus Bjergbyhus SEL 107 x Søvang 2 2 SEL 107 x Birkehuset 7 7 SEL 107 x Bo og servicecenter Holbæk - Tornhøj SEL 108 C Bo og servicecenter Holbæk -Tåstrup Stræde ABL 105 stk 2 og 115, stk 2 og 4 A Bo- og servicecenter Holbæk Skarridsøhjemmet Bofællesskaber Holbæk Tilbud sindslidende 18 ÅR + Bostedet - Socialpsykiatrisk center Hybenvang Bostedet - Socialpsykiatrisk center Hybenvang SEL 108 C 56 ABL 105 stk 2 og 115, stk 2 og 4 A 40 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B 2 2 SEL 107, aflastning B Botilbuddet Drosselvej 4 4 SEL 107 X BOTILBUDDET SATELLITTEN ApS SEL 107 og 108 x Side 12 af 59

103 Carl Reffsvej Plejeboliger SEL 192 X CSU Holbæk 40 4 SEL 36 C 10 SEL 104 B Dagbehandling Sofiehuset 15 9,5 SEL 101 9,5 SEL 141 B Dagbehandlingstilbuddet Hjembækskolen 7 7 SEL 66 stk 5 X Dagskolen Farmen Anden lovgivning X Den Gamle Dyrlægegård 3 3 SEL 107 X Integrationsnet SEL 66 stk 5 x Den Maritime Base v/henrik Holm Oxlund 2 0 SEL 66 stk 5 X Projektskibe 5 5 SEL 66 stk 5 x DEN SELVEJENDE INSTITUTION HØRHAVEN 9 9 SEL 107 X Den Selvejende Institution Ungdomskollegiet " Rosenvænget" 7 7 SEL 66 stk 5 X Elev og aflastningshjemmet Kikhøj SEL 67, stk. 1-3 B 4 SEL 107 B Elmelunden Plejecenter SEL 192 X Fjordskolen Anden lovgivning (undervisning) X Fonden Koloni SEL 66 st5k 5 X 1 SEL 107 X Fonden Villaen 5 5 SEL 66 stk 5 X Fonden/Den selvstændige Institution Opholdsstedet Arken 6 6 SEL 66 stk 5 X Side 13 af 59

104 FORSORGSHJEMMET KARLSVOGNEN SEL 110 C Grandbo 6 6 SEL 107 X Grydelapper I/S priv beskyt beskæftigelse 6 6 SEL 103 X Hellebo Hus SEL 107 X Hesseløvej Plejeboliger 18 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Hjembækskolen Anden Lovgivning X Huset i Tveje Merløse SEL 66 stk 5 X Kildehøjen 8 4 SEL 52 x KIG IND AKTIVITETSCENTER SEL 104 A 50 SEL 103 X 4 SEL 104 X Kildehaven A/S 45 2 SEL 107 X 2 SEL 66 stk 5 X 40 Lov om friplejeboliger X Minnesota Gruppen Tjele A/S SUL 141 X Møllevang Ældrecenter SEL 192 X 16 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Nybo 4 4 SEL 66 stk 5 X Søbæk Knabstrup SEL 66 stk 5 x Søbæk Jyderup SEL 66 stk 5 x Side 14 af 59

105 Søbæk Kollegiet 6 6 SEL 66 stk 5 x Opholdsstedet Habita 4 4 SEL 66, stk. 5 X Kisserup Mølle 4 4 SEL 66 stk 5 X Opholdsstedet Liv og Sjæl 3 3 SEL 66 stk 5 X Opholdsstedet Skovly 9 9 SEL 66 stk 5 X Opholdsstedet Sørningevej 12 I/S v/ Else & Kim Wemmer SEL 66 stk 5 x 4 SEL 107 X Opholdsstedet Tornbrinken 7 7 SEL 66 stk. 5 X Our Camp 25 0 SEL 66, stk. 5 X Osbjerggård Fonden 18 PILAGERGÅRD SELVEJENDE INSTITUTION 8 6 SEL 107 X 12 SEL 142, stk. 5 X 7 SEL 66 stk 5 x 1 SEL 107 X Projekt & Livstart I/S 5 2 SEL 107 x SEL 66 stk 5 3 X PS Contact SEL 107 X PS Contact SEL 103 X Multihuset SEL 104 A Rosenvænget Ældrecenter Pleje omsorg SEL 192 x Side 15 af 59

106 12 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Rådgivningscentret SEL 101 C 117 SUL 141 C Kikhøj SEL 66, stk. 5 X Skole- Behandlingshjemmet UNDLØSE - Børnespecialcenter SEL 67, stk. 1-3 B 24 Anden lovgivning, intern skole B Skovgaard 7 2 SEL 107 X 5 SEL 66 stk. 5 x Solgården SEL 104 B Specialbørnehaven Spiren, Daginstitutionen Møllevangen SEL 32 A STEDINGHUS V/MAI-BRITT Larsen 8 8 SEL 66 stk 5 X Stenhusbakken Plejeboliger SEL 192 X Suhrs Udviklings- og Botræning 13 8 SEL 66 stk 5 x 5 SEL 107 X Tølløse Ældrecenter SEL 192 X Ung & Aktiv, Holbæk, 9 9 SEL 66 stk 5 x X Ungekollegiet Holbæk Socialpsykiatrisk Center SEL 67, stk. 1-3, SEL 107 b Side 16 af 59

107 Minibo 5 SEL 67, stk. 1-3, SEL 107 Næsbygård 6 6 SEL 107 x Hesselgården 9 9 SEL 107 x Guiding- U 3 3 SEL 66 stk 5 x Lykkegard 5 0 SEL 66 stk 5 x Lykkegard 2 2 SEL 107 x Løven SEL 66 stk 5 x Løven Novus 6 6 SEL 66 stk 5 x Malthesminde 6 1 SEL 66 stk 5 x PS Contact SEL 107 x På sporet 6 5 SEL 107 x Rønnegården 8 5 SEL 66 stk 5 x Satellitten SEL 107 x Stubben 7 7 SEL 107 x Vesterhuset 5 5 SEL 66 stk 5 x PH Pleje 3 3 SEL 107 x Ungebehandlingspladser (hos Center for Misbrug og Forsorg ikke med i skemaet, men på Tilbudsportalen) 30 SEL stk 7 er erstattet med 66 stk 5 som er den paragraf som Tilbudsportalen operer med. Side 17 af 59

108 Kalundborg Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) B & U Basen SEL 142, stk. 7 C X Bo & Servicecenter Høng, takst 2 LAV 4 6 SEL 108 C Bo & Servicecenter Høng, takst 3 MELLEM 26 SEL 108 C Bo & Servicecenter Høng, takst 4 HØJ Bo & Vækstcenter Kalundborg - dagtilbud SEL 104 (heraf 3 deltidspladser) C 42 SEL 108 C 114 SEL 103 A 46 SEL 104 A Bo & Vækstcenter Kalundborg - Klostermosen ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B Bo & Vækstcenter Kalundborg - Klostermosen (autister) 4 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A Bo & Vækstcenter Kalundborg - Trekløveret ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A Bo & Vækstcenter Kalundborg - Lillebo botræningsprojekt SEL 107 A Bofællesskabet Løve 11 2 SEL 104 C X 9 SEL 107 (inkl. en akutplads) C X Botilbuddet Ebdrup 2 2 SEL 107 B X Botilbuddet Fynsvej 4 v/jesper Jensen 7 7 SEL 107 C X Bregninge Plejecenter Side 18 af 59 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Inkl. 3 aflastningspladser Cafe Liv Dagtilbud SEL 103 A X D.S.I Høng Erhvervsskole SEL 67, stk. 1-3 C X X

109 SEL 107 C X DEN SELVEJENDE INSTITUTION MÆLKEBØTTEN Det Gamle Apotek I/S v/ Gitte Bergmann & Niels Rossen DET SOCIALPÆDAGOISKE BOFÆLLESSKAB DEN GAMLE KØBMANDSGÅRD 5 6 SEL 142, stk. 7 C X 6 SEL 142, stk. 7 C X 7 3 SEL 142, stk. 7 C X ESBERNHUS - EN SELVEJENDE INSTITUTION SEL 108 C X Finderuplund SEL 108 B Fonden Bofællesskabet Rosenhøj SEL 107 C X FONDEN/DEN SELVEJENDE INSTITUTION ÅSEN 2 1,5 SEL 142, stk. 7 (Efterværn tæller kun ½) HERA DØTRENE 8 8 SEL 109 B X HØNG ÆLDRECENTER SEL 192 A X Kaalund Kollegiet ApS 10 6 SEL 107 C X Kastaniegård 6 SEL 103 C X Kildebo SEL 107 B Lyngbo bo & udviklingsmiljøer 6 6 SEL 107 C X LÆRKEREDEN, Specialdaginstitution SEL 32 B C X Misbrugscentret Kalundborg SEL 101 B 55 SUL 141 B Møllehuset v/eva Sørensen & Kirsten Bjerge 4 4 SEL 142, stk. 7 C X Netværkstilbud (med arbejds og praktiknetværk tilknyttet) SIGRID UNDSET SKOLEN SEL 104 C Nyvangsparken 66 SEL 192 A X Side 19 af 59

110 Odinscentret Opholdsstedet Den Gamle Skole V/Thomas Petersen ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X SEL 192 Inkl. 14 midlertidige pladser 8 8 SEL 107 C X Opholdsstedet Egehøj 6 2 SEL 142, stk. 7 C X Opholdsstedet Orion 4 5 SEL 142, stk. 7 disp til 5 C X Plejecenter Jernholtparken ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X Plejecenter Loch Ness ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X Plejecenter Raklev ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Inkl. 8 aflastningspladser Privat Botilbud v/ann-dorte Jentoft SEL 107 C X Rørmosecentret ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X SEJERØ PLEJEHJEM ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Inkl. 1 aflastningsplads SOCIALPROJEKTET HUSET I HØNG 8 8 SEL 142, stk. 7 (godkendt til 8) C X Specialcenter Kalundborg - Bostedet Præstehaven SEL 108 C Specialcenter Kalundborg Raklevgården 15 SEL 103 B Specialcenter Kalundborg Raklevgården 29 SEL 104 B Ung og Aktiv 12 8 SEL 147 stk. 6 (Eget værelse) C X Ældrecentret Enggården ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Inkl. 4 aflastningspladser Å-Huset 4 SEL 103 A X A A A X X X Side 20 af 59

111 Køge Kommune Navn Antal iflg. portal Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Agerbækhuse SEL 108 C Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Botilbuddet Jernstøbervænget 5 5 SEL 107 C X Dagcentret Blumesvej SEL 104 C Den selvejende institution Birkholm 8 8 SEL 107 B X Folkeligt Oplysningsforbund Køge/Vallø SEL 104 B X Herfølge Krisecenter, Køge 8 8 SEL 109 C X I.T.C., Køge SEL 103 B 48 SEL 104 C Køge Lænke-ambulatorium SUL 141 B X Køge Rådgivning- og Behandlingscenter 83 SEL 101 SEL 104 Køge Rådhus 84 SEL 142, stk. 1 A Lerbæk Torv Plejeboliger 67 Lyngbo 38 Lynghøj 38 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Lyngtoften SEL 108 C Møllebo 25 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Side 21 af 59 B UDEN FOR RAMMEAFTALEN B UDEN FOR RAMMEAFTALEN Nørremarken 63 SEL 192 A X A A A A X X X X

112 Opholdsstedet Aabrinken 6 SEL 142, stk. 5 C X Spanager 24 SEL 67, stk. 1-3 C Pedersvej Plejeboliger 18 PEDERSVÆNGE 47 Plejeboligerne Boruphøj ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 SEL 108 SEL 107 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Sandmarksbo 30 SEL 192 A X Slimminge Skole- et skole- og dagbehandlingstilbud. Tingstedet SL 52 der er kun dagpladser ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Vasebæk, specialbørnehave SEL 32 C Ældrecentret i Bjæverskov 20 Ellebækskolen Ølby Ældrecenter ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Folkeskoleloven 20, stk ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Fændediget 4 SEL 107 A Perronen 20 SEL 104 C udenfor rammeaftalen A C A B A A C A X X Fritages fra styringaft.? X X Omfattet af rammeaft.? X Side 22 af 59

113 Lejre Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Aktivitetsstedet Søholm SEL 104 Ammershøjparken SEL 192 Bofællesskabet Ebbemosen 8 3 SEL 108 Bofællesskabet Åbanken 4 4 SEL 108 Bofællesskabet Østbo 4 0 SEL SEL 108 Botilbuddet Bramsnæsvig SEL 108 Den selvejende Institution Højagergaard 5 5 SEL 107 DEN SELVEJENDE INSTITUTION KÆRNEN 4 4 SEL 142, stk. 5 Den selvejende institution Søholm SEL 107 Drosthuset 7 7 SEL 107 DUESLAGET OPHOLDSSTED FOR BØRN OG UNGE Fonden Den selvejende institution Opholdsstedet "De Unges Tao" Fonden Den selvejende institution Opholdsstedet "TAO" 6 6 SEL 142, stk SEL 142, stk SEL 142, stk. 5 Fonden Sjællands Weekendkolonier SEL 142, stk. 5 Hvalsø Ældrecenter - Centergruppen SEL 192 Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) B B B B C X X X X X X X X X X X Side 23 af 59

114 Hvalsø Ældrecenter - Kløverhuset SEL 192 Lejre Lænke-ambulatorium SUL 141 Opholdstedet Østergaard 5 5 SEL 142, stk. 5 Socialpsykiatrisk Center SEL 104 Solvang - Socialpsykiatrisk Botilbud SEL 108 Specialskolen Bramsnæsvig 8 8 SEL 32 Toftekæret Bofællesskab 4 4 SEL 108 Ungdomscentret Gjeddesgaard SEL 142, stk. 5 GRO-akademi SEL 103 og 104 Botilbuddet Torsholm 4 4 SEL 107 A C B X X X X X X X Side 24 af 59

115 Lolland Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Aktiv-Bo Lolland Dagcenter - Nakskov SEL 104 c Aktiv-Bo Lolland Dagcenter - Nakskov 0 12 SEL 104 c Aktiv-Bo Lolland Dagcenter - Nakskov 15 0 SEL 104 c Aktiv-Bo Lolland A-Huset i Fuglse SEL 104 c Aktiv-Bo Lolland - Flintebjerg SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland - Flintebjerg 8 7 SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland - Flintebjerg 8 7 SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland - Krogsbølle 8 7 SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland - Krogsbølle 8 8 SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland - Stormarken SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland - Stormarken SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland Beskyttet beskæftigelse SEL 103 c Alkohol Rådgivningen SUL 141 a Rådgivning for stofmisbrugere Nakskov SEL 101 a Ungeafdelingen No SEL 101 a Side 25 af 59

116 Nakskov Krisecenter 5 5 SEL 109 c Værestedet Kirsebærhuset 30 SEL 104 SEL 99 Værestedet Teglgården 30 SEL 104 SEL 99 Værestedet Skomagerens Hus 20 SEL 104 SEL 99 Socialpsykiatri Lolland Munkholmvej 33 og SEL 107 og 66, stk. 6 c Socialpsykiatri Lolland Hans Fugls Vej SEL 107 c Socialpsykiatri Lolland Hans Fugls Vej SEL 108 C Socialpsykiatri Lolland Søndersø Bocenter 0 6 SEL 108 c Socialpsykiatri Lolland Søndersø Bocenter 0 7 SEL 107 c Søndersø Bocenter, afdeling Bellisvej SEL 108 c Søndersø Bocenter, senhjerneskadede SEL 108 c Søndersø Bocenter, senhjerneskadede SEL 108 c Lolland Kommune Rådhuset - Børn og Unge Rådgivningen Blomsterparken SEL 66, stk. 1 og 2 a ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Botilbud Utterselv Gamle Skole 7 SEL 107 x Bøgelunden 21 Bøgevænget 40 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x x Side 26 af 59

117 Den Selvejende Institution Karen Marie 6 SEL 66, stk. 5 x DEN SELVEJENDE INSTITUTION NØRREGAARD 5 SEL 66, stk. 5 x Den Selvejende Institution Stokkemarkehus 8 SEL 66, stk. 5 x Fonden "Friheden" 5 SEL 107 x FONDEN DEN SELVEJEDE INSTITUTION LINDEBO 4 SEL 66, stk. 5 x FONDEN STJERNEN 6 SEL 66, stk. 5 x Fonden Svanegården 8 SEL 66, stk. 5 x Fredsholmparken 20 Havrevænget 20 Horslunde Ældrecenter 21 Hvedevænget 25 Kirsebærhaven 18 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x x x x x KRUMSØ FRI- OG KOSTSKOLE 35 Anden lovgivning x Lykkesejecentret 49 Margretecentret 56 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x x Marienlund 4 SEL 107 x Møllecentret 52 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Side 27 af 59

118 Opholdsstedet Lovenia 5 SEL 66, stk. 5 x Opholdsstedet Møllen 8 SEL 66, stk. 5 x PEDERSTRUP EFTERSKOLE 63 SEL 66, stk. 6 x Sandby Ældrecenter 21 Skolebakken 50 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x x Solvang v/karin Friis Birkedal 5 SEL 107 x Stokkemarkecentret 19 Svanehøjcentret 26 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x x Specialbørnehaven Skovtrollen (ny) 10 Servicelovens 32 Frelsens Hær (ny) (driftsoverenskomst mellem Lolland Kommune og Frelsens Hær om driften af) 7 Servicelovens 110 Side 28 af 59

119 Næstved Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Askov Møllehus Atterbakken SEL 107 B X 3 3 SEL 103 C X 5 5 SEL 107 C X Behandlingscenter Sjælland ApS SEL 101 C X SEL 107 C X Birkebo Bofens Center for Socialt Udsatte Næstved, Bofællesskabet 1, Marskvej Center for Socialt Udsatte Næstved, Bofællesskabet 2, Marskvej Center for Socialt Udsatte Næstved, Forsorgshjemmet Marskvej Center for Socialt Udsatte Næstved, Udslusningsboliger Kindhestegade Center for Socialt Udsatte Næstved, Natherberg Marskvej (Varmestue) 6 6 SEL 107 B X 7 7 SEL 107 B X SEL 108 A 5 5 SEL 108 A 25 SEL 110 B SEL 110 B 6 SEL 110 B 20 SEL 67, stk. 1-3 C Den Matrikelløse Døgninstitution 40 8 SEL 107 C 5 SEL 76 C Frelsens Hær 6 6 SEL 109 B x Side 29 af 59

120 Fruerlund Holstedgaard SEL 107 C x SEL 107 C X Karen Marie, værksted Karen Marie, botilbud SEL 103 C X 38 SEL 107 C X Kollegiet Rønnevej Konsulentbistand og Botilbud til Unge SEL 107 C X 5 5 SEL 107 C x Socialpsykiatrisk Center Næstved, afd. Neuropædagogisk Center, Aktivitetscenter Obovej Socialpsykiatrisk Center Næstved, afd. Neuropædagogisk Center, døgntilbud SEL 104 B 21 ABL 115, stk. 4 C Næstved Sociale Virksomhed SEL 103 B 107 SEL 104 B Skovbrynet Socialpsykiatrisk Center Næstved, døgntilbud Socialpsykiatrisk Center Næstved, kollegiet Otiumsvej 6 6 SEL 108 C X 8 8 SEL 108 B SEL 107 B Socialpsykiatrisk Center Næstved, Kernehuset 8 8 SEL 107 B Socialpsykiatrisk Center Næstved, Grimstrupvej, Aktivitetstilbud - uvisiteret Socialpsykiatrisk Center Næstved, Fortuna Grimstrupvej - uvisiteret Socialpædagogisk Center Næstved, Rohavegård Socialpædagogisk Center Næstved, Aktivitetshuset Åsen 20 SEL 104 B SEL 104 B SEL 103 B SEL 104 C Side 30 af 59

121 Socialpædagogisk Center Næstved, afd. Otterupvej 6-8, Eskadronsvej, Jasminvej 6-14, Sneppevej, Tommerupvej 10, Klyngehusene Socialpædagogisk Center Næstved, afd. Orions Bælte/PWS Socialpædagogisk Center Næstved, afd. Nellikevej Socialpædagogisk Center Næstved, afd. Otterupvej 5 inkl. aflastning Socialpædagogisk Center Næstved, Autismeenheden Toksværd Socialpædagogisk Center Næstved, afd. Højmosen/Røjlevej, hus 1 Socialpædagogisk Center Næstved, afd. Højmosen/Røjlevej, hus 2 Socialpædagogisk Center Næstved, afd. Højmosen/Røjlevej, hus 3 Socialpædagogisk Center Næstved, afd. Højmosen/Røjlevej, hus 4, inkl. aflastning oprettes pr Socialpædagogisk Center Næstved, Krummerup Højskole ABL 115, stk. 4 C ABL 115, stk. 4 C 7 7 SEL 108 C 4 3 SEL 108 C 6 6 SEL 107 B 6 6 SEL 107 B 7 7 SEL 107 B 6 6 SEL 107 B Under afklaring Under afklaring SEL 107 SEL 67, stk. 1-3 B C SEL 107 C Anden lovgivning (USB) C Solgaven ABL 115, stk. 4 C X 5 SEL 104 B Hollænderhusene, Tulipanhuset, Troensevej 27 Hollænderhusene, Møllehuset, Troensevej 25 Hollænderhusene, Træskohuset, Korinthvej 6 & SEL 67, stk. 2 B SEL 67, stk. 2 B 4 4 SEL 67, stk. 2 B Side 31 af 59

122 Hollænderhusene, Kakkelhuset Elvergården Akaziehuset 3 3 SEL 67, stk. 2 B SEL 67, stk. 2 C SEL 32 B Side 32 af 59

123 Odsherred Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Bostederne Muslingen og Perlen SEL 107 x Botilbudet Grønnehaven SEL 108 CENTRET I FÅREVEJLE 12 SUL ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x x DEN SELVEJENDE INSTITUTION SKOVBÆRGÅRDEN DET SOCIALPÆDAGOGISKE OPHOLDSSTED BJERGESØ 7 7 SEL 142, stk. 7 x 10 + mulighed etabl. 3 proj.pl. SEL 142, stk. 7 og proj.pl. 107 x DIABETIKERHJEMMET SOLGLIMT SEL 67, stk. 1-3 c Anden lovgivning FAMILIECENTRET LILLE NØRREMARK 7 7 SEL 142, stk. 7 og 107 x Fonden Bofællesskabet Ørbækskilde 6 + etabl. et antal proj. pladser SEL 107 x Fonden Egedal 10 3 SEL 107 x 7 SEL 142, stk. 7 x Fonden Lindehuset 6 5 SEL 107 x Fonden Opholdsstedet Knagebjerggård 7 7 SEL 142, stk. 7 x Fonden Solutio SEL 107 x Fonden. Enkesædet. 7 7 SEL 142, stk. 7 x FRISKOLEN I STARREKLINTE SEL 67, stk. 1-3 x Side 33 af 59

124 Ulstrup Efterskole (special efterskole) SEL 67, stk. 1-3 x Møllegårdens Private Botilbud 12 8 SEL 107 SEL 142, stk. 7 x x Nordstjernen SEL 67, stk. 1-3 a Oasen 3 3 SEL 108 x Odsherred Bo og Støttecenter SEL 107 OK-Centret Baeshøjgaard ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x OPHOLDSSTEDET HOLMSTRUP ApS SEL 142, stk. 7 x Opholdsstedet Solvognen 2 2 SEL 142, stk. 7 x Plejecentret Grønnegården ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Plejecentret Præstevænget ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Bakkegården x Bobjergcentret x Grevinge x Solvognen x Siriusparken, Bo-og servicetilbud SEL 108 b Socialpsykiatrien i Odsherred 240 Sundhedscenter SEL SEL 107 SEL SUL 141 Side 34 af 59

125 Granhøjen - Specialpsykiatrisk Tilbud Søegaard Fonden den selvejende institution Søegaard SEL 107 SEL 142, stk. 7 x x TENGSLEMARK BØRNEHAVE SEL 32 a Tjørneparken, Granhøjen - Miljøterapeutisk Tilbud Botilbuddet Lumsås, Granhøjen Miljøterapeutisk Tilbud Grundtvigsvej, Granhøjen - Miljøterapeutisk Tilbud SEL 108 x SEL 108 x 8 8 SEL 108 x Nygårdens beskæftigelsestilbud Granhøjen - Miljøterapeutisk Tilbud SEL 103 SEL 104 x x Twillingegården 9 x Vesterbro 6 x Det Gamle Kogeri 13 x Dalhøjgård SEL 107 x Egen/Egebjergvej 6 x Rørmosegård 8 x Skovgården 9 x Side 35 af 59

126 Regionen Navn Bakkegården - sikret døgninstitution (koordineres på landsplan) Antal ifgl. Portalen Normeret pladsantal pr. 1. januar 2014 Tilbuddets juridiske grundlag SEL 67, stk. 1-3 C Tilbudstype 1) Ældre 2) Bakkegården - åbne pladser 5 5 SEL 67, stk. 1-3 C Bakkegården sikret døgnsinstitution 16 Folkeskolelovens 20 stk. 2 C Bo og Naboskab Sydlolland, Aktivitetscentret SEL 104 C Bo og Naboskab Sydlolland, Specialområdet og 7 ABL C Bo og Naboskab Sydlolland, Almenområdet og 15 ABL C Bo og Naboskab Sydlolland, Aflastning 1 SEL 107 C Bo og Naboskab Sydlolland, KereCenter SEL 108 C Bo- og aflastningstilbud Skelbakken SEL 67, stk Døgn og aflastningspladser u/18 år: 17 pl. Døgn og aflastningspladser o/18 år: 7 pl. C Bo- og dagtilbud Else Hus SEL 104 C 18 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Børneskolen Filadelfia (Epil) 11,5 Folkeskolelovens 20 stk. 3 C Børneskolen Filadelfia (ADHD) 10 Folkeskolelovens 20 stk. 3 C Den sikrede institution Stevnsfortet (Koordineres på landsplan) SEL 67, stk. 1-3 C Den sikrede institution Stevnsfortet 11 Folkeskolelovens 20 stk. 2 C Side 36 af 59

127 DSI Hanne Mariehjemmet - Kvindely 8 8 SEL 109 C Glim Refugium SEL 107 C 6 SEL 36 C HIMMELEV BEHANDLINGSHJEM SEL 67, stk. 1-3 C 22 Anden lovgivning (intern skole) C 45 SEL 103 C Kofoedsminde SEL 108 (åbne pladser) C 34 (sikrede pladser) 108 stk. 6 C 20 SEL 36 C Marjatta - Skole- og Behandlingshjem SEL 67, stk. 1-3 C 34 SEL 107 C 48 Anden lovgivning (intern skole) C Marjatta A-huset Sampovig og Sofiegården SEL 104 C Marjattas 4 voksencentre SEL 108 C Marjatta Værkstedet i Snesere SEL 103 C Marjatta Værkstederne Ungdomsuddannelsen 17 SEL 103 C Marjatta A-huset Odiliegården 4 SEL 104 Platangårdens Ungdomscenter SEL 67, stk. 1-3 C 26 SEL inkl. spiseforstyrrelse C Side 37 af 59

128 Platangårdens Ungdomscenter 0 Platangårdens Ungdomscenter 6 20 Anden lovgivning (Afklaring til job - SEL 52 og LAB 32) Ambulant socialpsykiatrisk behandling under 18 år efter servicelovens 52. Ambulant socialpsykiatrisk behandling/dagbehandling over 18 år efter servicelovens 102. incl ambulant spiseforstyrrelse Spiseforstyrrelse - dag Afklaring til job/dagbehandling under 18 år efter servicelovens 52. Afklaring til job/dagbehandling over 18 år efter lov om aktiv beskæftigelse 32 og servicelovens 102. C C C Psykiatrien Vordingborg SEL 104 C ROSKILDEHJEMMET SEL 110 Døgnpladser inkl. internt værksted C Roskildehjemmet udslusningsboliger (Æblehaven) Specialrådgivningen Filadelfia 5 SEL 110 Specialrådgivning Landsdækkende objektivt finansieret - SEL ,4 SEL 36 C Synscenter Refsnæs SEL 67, stk. 1-3 / SEL 107 inkl. 10 pladser til efterskoletilbud (døgnophold) pr. 1. august Fyrrehøj / STU C C 8+20 Anden lovgivning (intern skole - 8 voksenpladser og 20 børnepladser) C Side 38 af 59

129 Ringsted Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) "Glad Mad - Gladere Ældreliv" SEL 103 B Bjælken 30 SEL 104 B Bo- & Servicecenter Ringsted 38 SEL 108 C Bofællesskab Kilden 6 SEL 107 B Bofællesskabet Inge Marie 18 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C X Bofællesskabet Sofie Marie 18 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C X C X Fonden Aflastningshjemmet Bavnehøj 6 SEL 142, stk. 5 C X Grønnebo 3,5 SEL 142, stk. 5 C X Nebs Møllegård 24 SEL 67, stk. 1-3 Anden lovgivning C Plejecenter Knud Lavard Centret 104 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X Plejecenter Ortved 49 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X Plejecenter Solbakken 71 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X RINGSTED KOMMUNE ADMINISTRATIONSBYGNING 56 SEL 142, stk. 1 Side 39 af 59

130 RINGSTED KOMMUNE BOFÆLLESSKABER 22 SEL 107 B Ringsted Krisecenter S.I. 8 SEL 109 X Ringsted Støtte- og Aktivitetscenter 50 SEL 104 B Rådgivningscentret 94 SEL 101 A SCT. BENDTS BØRNEHAVE 20 SEL 32 C Skjoldesus 2 SEL 142, stk. 5 C X Værkstedet Regnbuen 68 SEL 103 SEL 104 B B ØSTAGERGÅRD 23 SEL 103 B X SEL 107 B X TV-Glad Ringsted SEL 103 X Side 40 af 59

131 Roskilde Kommune Navn Aflastningshjemmet Margrethehøj Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 4 SEL 67, stk. 1-3 B 6 SEL 107, stk. 2 B Margrethehøj 2 SEL 108 A PEOPLE'S CORNER (tidl. Ringhjørnet) 35 SEL 104 B Bernadottegården 60 SEL 192 X BOFÆLLESSKABET 'HEDEBO' V/LEIF LEVIN HANSEN Botilbud Koglerne 20 5 SEL 107 X Udgået: SEL 104 Overført til Københavnsvej SEL 108 C C Botilbudet Gården v/maibritt Brøndby 7 SEL 107 X Center for Alkohol- og Stofbehandling 126 SEL 101 A Center for Specialundervisning Ændres til: Specialcenter Roskilde Aftenklub SEL 36 C SEL 104 C Dagklubben CSU Roskilde Ændres til: Specialcenter Roskilde Dagklub SEL 36 C SEL 104 C Roskilde Ungecenter SEL 66, nr. 6 A Side 41 af 59

132 Roskilde Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) FAMILIECENTRET VIBYGÅRD FONDEN 11 9 SEL 110 X Familieplejeafsnittet i Roskilde Kommune SEL 142, stk. 1 A FONDEN/DEN SELVEJENDE INSTITUTION BIRKEGÅRDEN SEL 103 X 7 SEL 107 X Huset (skal samles under Store Valbyvej) St. Valbyvej 2 15 SEL 107 A Gundsø Omsorgscenter 29 SEL 192 X I.T.C. Svogerslev og ITC Københavnsvej SEL 103 C 80 SEL 104 C Rønnebærparken botilbud 17 SEL 85 B Job- og Støttecentret Kantinen på Trekronerskolen, Montageværksted 33 SEL 103 B Kafé Klaus, Kirkens Korshærs varmestue 0 SEL 104 X Klub Vi 35 SEL 104 B Køkkenet på St. Valbyvej 8 SEL 104 Kristiansminde Plejecenter 100 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Lokalcentret Astersvej SEL 192 X Side 42 af 59

133 Roskilde Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Lokalcentret Sct. Jørgensbjerg 47 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Margrethe Hjemmet SEL 192 X MARIEHUSENE SEL 108 C Oasen ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Omsorgscentret Toftehøjen 24 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X OPHOLDSSTEDET BOSERUP 8 SEL 142, stk. 5 X Opholdstedet, Kattinge Vig 8 SEL 142, stk. 5 X Pilehøj 2 10 SEL 108 A Plejehjemmet Himmelev gl. Præstegård SEL 192 X Plejehjemmet Kastanjehaven SEL 192 X ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X ROSKILDE KVINDEKRISECENTER 6 SEL 109 C Roskilde Lænke-ambulatorium 399 SUL 141 X S/I Døgninstitutionen Familiecentret Vibygård SEL 110 X Småskolen i Roskilde 8 SEL 142, stk. 5 X Side 43 af 59

134 Roskilde Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 19 SEL 32 B SPECIALBØRNEHAVEN BJERGET 31 4 SEL 67, stk. 1-3 B SEL 104 ikke voksne i tilbuddet B Værestedet Pusterummet 8 SEL 104 A + tilføjelser, der skulle være tilmeldt på Tilbudsportalen. Trekroner Plejecenter ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Lindelunden 48 SEL 108 A Sct. Pedersstræde SEL 107 A Hørhus 22 SEL 108 A Side 44 af 59

135 Slagelse Kommune 2014 Navn Antal ifgl. Portalen Faktis k antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstyp e 1) Autismecenter Vestsjælland * 25** SEL 36 pladser SEL * 20 pladser tilknyttet efterskoletilbud SEL 107 pladserne er tilknyttet STU/USB SEL 108 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 SEL 104 Anden lovgivning C Bjergbyparken ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Socialt Resursecenter Bofællesskabet Grendalsvej Bofællesskabet Stabels Gård Bofællesskabet Egersundvej Bofællesskabet Motalavej Opgangsfællesskabet Solgården Bofællesskabet Kalundborgvej ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 A A A A A B A Aflastningen Marievej Døgninstitutionen Heimdal SEL 84, 67, stk. 1-3 SEL 84,107 SEL 67, stk. 3 B B C Bo-tilbuddet Florenshus 8 8 SEL 107 Bo-tilbuddet Sct. Mikkelsgade 9 9 SEL 107 Bo-tilbuddet Kongsmark 4 4 SEL 107 Side 45 af 59

136 Børnehaven Benediktevej SEL 32 A Kollektivhuset Antvorskov SEL 192 Bo-tilbuddet Søndermarken 9 9 SEL 107 Bo-tilbuddet Ekkenberg i Olufsgade SEL 107 Opholdsstedet Ertebjerggaard 4 4 SEL 66 stk og 6 Fonden Andersen Netværk SEL 66 stk og 6 Fonden Klippen 20? SEL 101, 107 og SUL 141 Fonden Leragergaard 24 SEL 66 stk og 6 Fonden Solgården 8 SEL 107 Forsorgshjemmet Toften C Specialcenter Vest Halsebyvænget Halseby Rosenkildeparken Syd Vejsgaards Alle Park Alle Aktivitets - og samværstilbud SEL 108 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 SEL 108 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 SEL 104 C Klubben CSU SEL 104 C Krogens Bo - og Fritidsgaard SEL 107 Slagelse Misbrugscenter SEL 101 SUL 141 C Side 46 af 59

137 Opholdsstedet Golfstrømmen SEL 107 SEL 66.5 Opholdsstedet Lille Valbygaard SEL 66.5 Opholdstedet Søholt SEL 107 SEL 66.5 Plejeboliger Solbakken ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Plejecenter Lützensvej ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Plejecenter Møllebakken ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Plejecenter Skovvang ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Plejecenter Stillinge ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Plejecentret Alliancehaven 58 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Skælskør Plejecenter SEL 192 Plejecentret Smedegaden 64 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Socialpsykiatrisk Center Østergården Ungekollegiet - Århusvej Bofællesskabet Århusvej SEL 107 SEL 108 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 C C C Side 47 af 59

138 Værestedet Birkehuset Værestedet Godthåb Værestedet Rosenhuset SEL 104 SEL 104 SEL 104 A A A Privathospitalet Svanegården 17 SEL 32 og SUL 141 Specialcenter Øst Rosenkildevej 97 Rosenkildevej Rosenkildevej 65a Aktivitets- og samværstilbud ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 SEL 104 C C C C VASAC SEL 103 SEL 104 Pladser efter LAB C C A Fonden Kallehavegaard Fonden Solstriben Side 48 af 59

139 Solrød Kommune Navn Antal, iflg. portal Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) A, B eller C Ældre 2) Generelt godkendte plejefamilier 0 23 SEL 66, nr. 1 * Generelt godkendte kommunale plejefamilier 0 2 SEL 66, nr. 2 * Opholdssteder for børn og unge 0 1 SEL 66 nr. 5 * Side 49 af 59

140 Sorø Kommune Navn Birkebakken - Røde Kors Hjemmet Sorø (selvejende tilbud med driftesoverenskomst med Sorø Kommune) Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 7 7 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X Botilbud Egebo SEL 107 C X BRANDSTRUPGÅRD V/POUL ERIK HOVMAND 4 4 SEL 107 C X Brommeparken - selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Sorø Kommune Den selvejende institution "Sønderbjerggaard" SEL 104 C 16 1 ABL 105, stk. 2 SEL 108 SEL 101 C X 6 SEL 107 C X C Egholt Botilbud SEL 104 C X 15 SEL 107 C X Egholt Opholdssted 7 7 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5 C X Botilbuddet Toresholm 8 9 SEL 107 C X Kammergave SEL 103 C X 16 SEL 107 C X Katrinelystgården SEL 67, jfr. 66, stk. 6 A Side 50 af 59

141 Lundebo Niløseholm Behandlings- og Uddannelsescenter enkeltmandsprojekt er 12 58, omfatter pladser 12 SEL 104 SEL 108 SEL 107 (6 pladser) SEL 142,7 (6 pladser) C C C X Elmegården 8 8 SEL 107 Opholdsstedet Hestehaven 3 3 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5. C X Opholdsstedet Tjørntved Mette Nygaard Kristensen 3 3 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5. C X OPHOLDSTEDET SVALEREDEN 3 3 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5. C X Pernillebo 5 5 SEL 107 C X Projekt Start v/mogens Berggren Røde Kors Hjemmet - selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Sorø Kommune Slusen i Sorø SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5 (5 pladser) 107 (5 pladser) ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5 (7 pladser) 107 (3 pladser) C C X X Side 51 af 59

142 5 3 interne pladser medio 2014 SEL 107 C: 2 pladser. Nedlægges medio A: 3 pladser Socialpsykiatrisk center, Sorø OBS: VASAC Sorø er nedlagt som center, og to af afdelingerne hører nu under Socialpsykiatrisk Center. Medio 2014: 72 pladser i alt Medio 2014: 35 (boliger) + 3 akut/aflastningspla dser ABL 105, stk. 2 (13 pladser) let støtte ABL 105, stk. 2 (12 pladser) høj støtte ABL 105, stik 2 (10 pladser) mellem støtte Elefantgården SEL 103 (12 heldagspladser og 4 halvtidspladser) C C 34 (dag) Aktivitetshuset Sorø 20 SEL 103 (12 heldagspl + 6 halvdagspl.) C SEL 104 (4 heldagspladser + 2 halvdagspl.) SOLSIKKEN 7 7 SEL 142, stk. 7, jfr. 66, stk. 5 C X SORØ HUSHOLDNINGSSKOLE 2 2 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5 C X SORØ KOMMUNE Generelt godkendte plejefamilier SEL 142, stk. 1 C X Sølvagergård 8 9 (8 faste + 1 aflast.pl) SEL 107 X Værksteds- og aktivitetscentret - selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Sorø Kommune 170, herunder til patienter fra hospitalet Filadelfia 54 SEL 103 (hel og deltidspladser) C 59 SEL 104 (hel og deltidspladser) C Lynge Plejecenter - demens (1 aflastning) 17 ABL 105, stk. 2 B X Side 52 af 59

143 Rosenhuset demens 12 ABL 105, stk , stk 2 B X Blomstergården demens 17 ABL 105, stk. 2 B X Holbergcentret 32 ABL 105, stk. 2 B X Egecentret (6 aflastning) 18 ABL 105, stk. 2 B X Slaglille plejeboliger (3 aflastning) 27 ABL 105, stk. 2 B X Mølleparken 30 ABL 105, stk. 2 B X Bo og Støttecenter Sorø Bofællesskabet Pedersborg Bofællesskabet Stenlille Bofællesskabet Ruds Vedby Opgangsfællesskabet Dianalund Åmosen 59 pladser i alt 47 (boliger) 12 (dag) aflast.pl. 13 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C 5 SEL 108 C 5 SEL 107 C 12 SEL 104 C A Side 53 af 59

144 Stevns Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Behandlingsinstitutionen Magnoliegården SEL 67, stk. 1-3 C Den Selvejende institution Opholdsstedet Havnelev Fonden/Den selvejende institution Højbrogaard 8 8 SEL 142, stk. 5 C 3 3 SEL 142, stk. 5 C HØJSKOLEN ELVERHØJ SEL 107 C Opholdsstedet Paideia 9 9 SEL 142, stk. 5 C Opholdstedet Bredeløkke Gl. Skole 7 7 SEL 142, stk. 5 C Plejecentret Egehaven ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X PLEJEHJEMMET HOTHERHAVEN ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X Ældrecenter Brohøj Stevns ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X Ældrecenter Plushøj Stevns ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X Ældrecenter Stevnshøj Stevns ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X Side 54 af 59

145 Vordingborg Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) AGGERHUS CENTRET 27 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Aktivitets- og Samværstilbud Stjerneskuddet under Bo og Naboskab Præstø 26 SEL 104 C X Autismecenter Storstrøm - Gl. afd. Orehoved 0 SEL 108 C Autismecenter Storstrøm - Grimstrupvej Gr SEL 108 C Autismecenter Storstrøm - Grimstrupvej Gr Autismecenter Storstrøm - Paletten, Jobtræningen og Aspergerklub ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 24 SEL 104 C Autismecenter Storstrøm - Skærmet afd. 5 SEL 108 C C Autismecenter Storstrøm - Orehoved 5 SEL 108 C Autismecenter Storstrøm - Kullekærsvej 24 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Autismecenter Storstrøm Stafetten 20 SEL 104 C Autismecenter Storstrøm- Aflastningshuset Abelsvej Autismecenter Storstrøm- Beskyttet beskæftigelse Bo og Naboskab Møn 31 3,25 SEL 67, stk. 1-3 C 1 SEL 103 C ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Bo og Naboskab Møn 5 SEL 108 C C Bo og Naboskab Præstø 18 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Side 55 af 59

146 Bo og Naboskab Præstø-Ungebyen 10 Bo og Naboskab Vordingborg/Møn Aktivitetstilbud Møllehatten Bo og Naboskab Vordingborg/Møn Aktivitetstilbud Væksthuset Bo og Naboskab Vordingborg 20 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 11 SEL 104 C 19 SEL 104 C ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C C Bo og naboskab Møn, A-hus 29,5 Sel 104 C BOGØ KOSTSKOLE 54 Godkendt til 60 SEL 66, stk. 5, jf. 142 stk 7 X Bostedet "Dysemosen's Fond" Ole Råsø 6 SEL 107 X Center Solhøj 28 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X DEN SELVEJENDE INST BUTTERFLY 6 SEL 66 stk. 5, jf. 142 stk 7 x Den selvejende Institution Clemens 8 SEL 66 stk 5, jf. 142 stk 7 x Det Beskyttede Værksted Vordingborg Præstø Det Beskyttede Værksted Vordingborg - Røde Led Det Beskyttede Værksted Vordingborg Vordingborg Det beskyttede værksted Vordingborg- Gartneri, skovprojekt og eksterne Det beskyttede værksted - Praktisk Service Møn Efterskolen Østergårds Udskolingskoncept - 21 eren FANEFJORD CENTRET SEL 103 C 5 SEL 103 C 45 SEL 103 C 26 SEL 103 C 8 SEL 103 C 24 SEL 107 x ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Side 56 af 59

147 FANEFJORD, Teaterbygningen I/S (erhvervsrettet værkstedsskole med botilbud for unge med særlige behov) 34 SEL 107 Anden lovgivning X Fonden Feldskov 6 SEL 66 stk. 5, jf. 142 stk 7 X Fonden Gimle 8 8 SEL 66 stk. 5, jf. 142 stk 7 X Fonden Levestedet 2 SEL 107 X Fonden Opholdsstedet Mississippi 8 8 SEL 66, stk. 5 X Fonden Opholdsstedet Risbygård 7 SEL 66, stk. 5 X FÆLLESSKABET FANEFJORD FOND, Opholdsstedet Fanefjord Fællesskabet Fanefjord Fond, opholdsstedet Knoppen FÆLLESSKABET FANEFJORD FOND, Projektafdelingen HUSMANDSSTEDET PÅ NÆBVEJ SELVEJENDE INSTITUTION HØGEHUSET ApS, ændret til Fonden Høgehuset Klintholm Havn Centret 28 6 SEL 66, stk. 5 X 3 SEL 66, stk. 5 X 4 SEL 66, stk. 5 X 4 SEL 66, stk. 5 X 6 SEL 66, stk. 5 X ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X SEL 107 x Krummebækgaard 16 SEL 142, stk. 5 Anden lovgivning Opholdsstedet "SØNDERVEJ - FOR PIGER" 5 SEL 66, stk. 5, jf. 142 stk 7 X Opholdsstedet "Ugledigevej 26" 5 SEL 66, stk. 5, jf. 142 stk 7 X Side 57 af 59

148 Opholdsstedet Clemens Gaarden 8 SEL 66, stk. 5, jf. 142 stk 7 X Opholdsstedet Parkgaarden 5 SEL 66, stk. 5, jf. 142 stk 7 X OPHOLDSSTEDET UNIKA 5 1 SEL 107 X 5 SEL 66, stk. 5 X Petersdal 10 SEL 66 stk 5, jvf 142 stk 7 X Plejecenter Solvang 32 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x PLEJEHJEMMET FJORDGÅRDEN 38 SEL 192 x PLEJEHJEMMET ROSENVANG 78 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x ROSENGÅRDEN DØGNINSTITUTION 8 SEL 107 x Socialpsykiatrien Møn Grønsalen 10 SEL 103 Socialpsykiatrien Møn Grønsalen 8 SEL 108 Socialpsykiatrien på Møn 21 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ca. 100 SEL 104 c a Socialpsykiatrien Vordingborg SEL 108 (usikkerhed om hvor mange pladser der vil være i 2015, en arbejdsgruppe er i gang) c Ulvsundcentret 59 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Vordingborg Centret, Kalvehave Vordingborg Kommune påtænker at lukke dette tilbud. Der vil være færre pladser udbudt ift. 32 og 66, da det forventes at tilbuddet ændres til kun at være et kommunalt døgntilbud. 20 SEL 32 C SEL 66 stk 6, jf. 67 C Anden lovgivning - Folkeskoleloven C Side 58 af 59

149 100 SEL 101 c Vordingborg kommune's Misbrugscenter SEL 107 c 100 SUL 141 Vordingborgskolen "Er pt ved at blive godkendt til x antal 142 stk 7 pladser" 84 Anden lovgivning X Værestedet Oasen 0 ca. 25 SEL 104 a SEL 107 X VÆRKSTEDSSKOLEN ØRNEHØJ 30 SEL 66 stk. 5, jvf 142 stk 7 X Anden lovgivning X Ældrecenter Skovbo 30 SEL 192 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x x Side 59 af 59

150 Bilag: 4.7. Notat vedr lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger_us 2015 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 05. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30221/14

151 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Januar 2014

152 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger... 5 Hovedtendenser omkring forventninger til efterspørgsel og behov... 7 Kapacitet og belægning samt efterspørgsel og behov på de enkelte tilbud... 9 Center for Døvblindhed og Høretab... 9 Center for Høretab Børneskolen Filadelfia Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Kofoedsminde CFD (Center for Døve) Skolen på Kastelsvej Børnekliniken Institut for Blinde og Svagsynede Geelsgårdskolen Sikrede afdelinger Bilag 1: Oversigt over belægning på de Lands- og landsdelsdækkende tilbud... 24

153 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Indledning De fælleskommunale rammeaftalesekretariater i de fem regioner er, i samarbejde med den administrative styregruppe, ansvarlige for at tilvejebringe den nødvendige information vedrørende de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger beliggende i egen region, der skal danne grundlag for koordinationen af disse tilbud på tværs af de fem regioner. KL har udarbejdet et forslag til procedure for koordination af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Forslaget er blevet til i dialog med de fem rammeaftalesekretariater. Koordineringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater i de fem regioner følger årshjulet for rammeaftalerne, herunder særligt de tidsmæssige rammer lovgivningen opsætter for udviklingsstrategien. Hvert år udarbejdes i fællesskab mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater én samlet beskrivelse af ændringer i kapacitet og efterspørgsel og udviklingstendenser inden for de af tilbuddene omfattende målgrupper. Beskrivelsen bygger på indmeldinger fra tilbuddenes driftsherrer og samtlige kommuner. Hver af de fem fælleskommunale rammeaftalesekretariater er ansvarlig for at indhente oplysninger fra kommuner og regioner vedrørende kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, der er geografisk placeret i pågældende region på kort og lang sigt samt om forventninger om fremtidige behov og udviklingstendenser i efterspørgsel efter disse tilbud. Danmarkskortet nedenfor giver et hurtigt overblik over den geografiske placering af henholdsvis landsdækkende tilbud, landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. 3

154 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kort 1: Geografisk placering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Nærværende notat omfatter den fælles beskrivelse af status over kapacitet og belægning samt forventninger til efterspørgsel og behov. Den fælles beskrivelse lægges til grund for den tværregionale koordination, som sker i regi af styregrupperne i KKR-regi. Endelig skal en fælles beskrivelse, som styregrupperne i fællesskab har godkendt, integreres i hver af de fem regioners udviklingsstrategier. Notatet præsenterer først den samlede kapacitet og belægning for henholdsvis de lands- og landsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger. Derefter gennemgås hovedtendenserne omkring kommunernes forventninger til behov og efterspørgsel. I den resterende del af notatet gennemgås tilbuddene enkeltvis i forhold til kapacitet, belægning og efterspørgsel. 4

155 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger De mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud er nævnt i bekendtgørelsen om principper for kommunernes finansiering af tilbuddene og er følgende: Center for Døvblindhed og Høretab (Region Nordjylland) Center for Høretab (Region Syddanmark) Børneskolen Filadelfia (Region Sjælland) Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs (Region Sjælland) Kofoedsminde (Region Sjælland) CFD (Center for Døve) (Gladsaxe Kommune) Skolen på Kastelsvej (Københavns Kommune) Børnekliniken (Københavns Kommune) Institut for Blinde og Svagsynede (Københavns Kommune) Geelsgårdskolen (Region Hovedstaden) Samlet set har belægningen på de lands- og landsdelsdækkende været på 98 procent i Belægningen på de enkelte tilbud svinger dog fra 14,3 procent til 368 procent på ydelsesniveau. Overordnet set forventer driftsherrerne ikke de store forandringer i tilbuddenes kapacitet frem mod Synscenter Refnæs, Skolen på Kastelvej samt Center for Døve har dog nedjusteret antallet af pladser frem mod 2017, mens Center for Døvblindhed og Høretab og Geelsgårdsskolen har øget antallet af pladser frem mod De øvrige tilbud forventer på nuværende tidspunkt uændret kapacitet frem til Tabel 1: Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud Tekst Antal tilbud Pladstal 9 988, ,9 954,9 951,9 Pladsforbrug samlet 968,4 Belægningsprocent 98 % Pladsforbrug Syddanmark 127,27 Pladsforbrug Midtjylland 101,78 Pladsforbrug Nordjylland 124,48 Pladsforbrug Sjælland 139,65 Pladsforbrug Hovedstaden 463,78 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 11,39 Note: Opgørelsen er eksklusiv Børnekliniken samt en ydelse på Kofoesminde, SEL 108, stk 6. Inklusiv Børnekliniken er der i alt 10 lands- og landsdelsdækkende tilbud. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Nedenstående tabel viser, at de landsdækkende tilbud overvejende har borgere fra kommunerne i beliggenhedsregionen eller de omkringliggende regioner. Der er ingen landsdækkende tilbud i den midtjyske region. I bilag 1 ses den regionvise fordeling af belægningen for de enkelte tilbud. 5

156 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tabel 2: Belægning på de landsdækkende tilbud i 2013 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Nordjylland Sjælland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal , Pladsforbrug samlet 22,8 142,3 127,62 290,6 Pladsforbrug fra Syddanmark 33,3% 10,5% 13,2% 14,2% Pladsforbrug fra Midtjylland 31,6% 22,7% 13,2% 8,1% Pladsforbrug fra Nordjylland 0,0% 28,9% 4,5% 3,1% Pladsforbrug fra Sjælland 26,3% 12,2% 41,8% 18,0% Pladsforbrug fra Hovedstaden 8,8% 22,3% 25,8% 55,8% Pladsforbrug fra andre (Færøerne..) 0,0% 3,6% 1,6% 0,8% Note: Opgørelsen er eksklusiv Kofoesminde, SEL 108, stk 6. Center for Døvblindhed og Høretab samt Center for Høretab har begge både en landsdækkende og en landsdelsdækkende funktion. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, I nedenstående tabel ses den regionsvise fordeling af belægningen på de landsdelsdækkende tilbud. Som det fremgår anvendes disse tilbud primært af kommuner i beliggenhedsregionen, mens borgere fra kommuner i den anden region i landsdelen udgør en mindre andel af pladsforbruget. Der er ingen landsdækkende tilbud i den midtjyske region. I bilag 1 ses den regionsvise fordeling af belægningen for de enkelte tilbud. Tabel 3: Belægning på de landsdelsdækkende tilbud i 2013 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Nordjylland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 55,8 86,9 242,4 Pladsforbrug fra Syddanmark 77,6% 3,9% 0,0% Pladsforbrug fra Midtjylland 14,3% 16,2% 0,0% Pladsforbrug fra Nordjylland 0,9% 78,5% 0,0% Pladsforbrug fra Sjælland 0,0% 0,0% 4,4% Pladsforbrug fra Hovedstaden 3,6% 1,4% 95,6% Pladsforbrug fra andre (Færøerne..) 3,6% 0,0% 0,0% Note: Opgørelsen er eksklusiv Børnekliniken. Inklusiv Børnekliniken er der i alt 10 landsdelsdækkende tilbud. Center for Døvblindhed og Høretab samt Center for Høretab har begge både en landsdækkende og en landsdelsdækkende funktion. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, De sikrede afdelinger er følgende: Kompasset (Region Nordjylland) Koglen (Region Midtjylland) Grenen (Region Midtjylland) Egely (region Syddanmark) Bakkegården (Region Sjælland) Stevnsfortet (Region Sjælland) Sølager (Region Hovedstaden) Sønderbro (Københavns Kommune). Belægningen på de sikrede afdelinger var i 2013 samlet set på 83,7 procent, spændende fra 59,8 til 98,8 procent på de enkelte tilbud. De tilknyttede skoletilbud indgår ikke i opgørelsen. 6

157 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Til sammenligning var belægningsprocenten i 2012 samlet set på 69 %. 1 Antallet af pladser er i perioden 2012 til 2013 nedjusteret med i alt 15 pladser, fra 141 pladser i 2012 til 126 pladser i Tabel 4: Samlet kapacitet og belægning på sikrede afdelinger Tekst Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 105,5 Belægningsprocent 83,7% Pladsforbrug Syddanmark 20,15 Pladsforbrug Midtjylland 13,17 Pladsforbrug Nordjylland 4,46 Pladsforbrug Sjælland 15,84 Pladsforbrug Hovedstaden 47,09 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 4,78 Note: De tilknyttede skoletilbud indgår ikke i opgørelsen Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Som det fremgår af nedenstående tabel bliver pladserne i de sikrede afdelinger primært belagt med borgere fra kommuner i den region, hvor tilbuddet ligger, eller omkringliggende regioner. Borgere fra Hovedstadsregionen er dog forholdsvist højt repræsenteret i alle beliggenhedsregioner. Tabel 5: Belægning på de sikrede afdelinger i 2013 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Midtjylland Nordjylland Sjælland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 16,87 23,2 6,26 24,79 34,3 Pladsforbrug fra Syddanmark 46% 35% 21% 6% 4% Pladsforbrug fra Midtjylland 9% 36% 30% 5% 0% Pladsforbrug fra Nordjylland 1% 8% 39% 0% 0% Pladsforbrug fra Sjælland 11% 10% 1% 32% 11% Pladsforbrug fra Hovedstaden 27% 11% 4% 57% 75% Pladsforbrug fra andre (færøerne..) 5% 0% 5% 0% 11% Note: De tilknyttede skoletilbud indgår ikke i opgørelsen Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Hovedtendenser omkring forventninger til efterspørgsel og behov Som led i fastsættelse af konceptet for koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger blev kravet til informationsniveauet for kommunernes indmeldinger af forventninger til efterspørgsel og behov for begrænset til frivillige bemærkninger omkring tilbuddene. Grundlaget for at konkludere egentlige hovedtendenser i kommunernes efterspørgsel og behov for disse tilbudstyper er således meget begrænset og ikke sammenlignelige, ligesom det alene er et begrænset antal af landets kommuner, der har valgt at anføre bemærkninger herom. 1 Kilde: Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger- Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel, februar

158 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Indberetningerne giver derfor alene nogle ikke-repræsentative indikationer på det kommunale landskabs efterspørgsel og behov efter de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger. Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kommunernes efterspørgsel og behov. Kommunernes mere konkrete tilbagemeldinger målrettet de enkelte tilbud fremgår senere i notatet. Gennemgående oplyser kommunerne, at efterspørgslen efter de lands- og landsdelsdækkende tilbud i 2015 vil være uændret. Generelt er tilbuddene kendetegnet ved, at volumen af målgrupperne for tilbuddenes ydelser er lille, hvorfor de enkelte kommuner typisk kun anvender disse tilbud i et meget begrænset omfang. Desuden spiller tilbuddenes geografiske placering umiddelbart en stor rolle i forhold til om kommunerne anvender tilbuddene, således at tilbud i geografisk nærhed af handlekommunen i højere grad anvendes. Generelt fremhæves det fra kommunerne i hele landet, at målgruppen børn, unge og voksne med hørenedsættelse, som tilbuddene Center for Døvblindhed og Høretab, Center for Høretab, Skolen på Kastelvej og CFD (Center for Døve) er målrettet, forventes at være faldende. Årsagen hertil er blandt andet udbredelsen af Cochlear Implant-operationer. Tilsvarende oplyser kommunerne, at efterspørgslen efter de sikrede afdelinger i 2015 gennemgående vil være uændret. Flere kommuner på tværs af landet fremhæver i den forbindelse, at det alene er med afsæt i lægehenvisning eller efter domsafsigelse, der bliver trukket på tilbuddene. Kommunerne oplever det derfor svært at kunne prognosticere på, hvordan henvisnings- og domsmønstre vil være i Der ses en særlig stigende tendens for behov for pladser fra kommuner, som har asylcentre beliggende i kommunen, da der kommer mange udsatte uledsagede flygtningebørn- og unge. Der er ikke nødvendigvis tale om langvarige pladser, men om akutpladser. 8

159 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kapacitet og belægning samt efterspørgsel og behov på de enkelte tilbud I den resterende del af notatet gennemgås de lands- og landsdelsdækkende tilbud enkeltvist i forhold til kapacitet og belægning samt forventet efterspørgsel og behov. De sikrede afdelinger gennemgås enkeltvist i forhold til kapacitet og belægning og samlet i forhold til behov og efterspørgsel. Center for Døvblindhed og Høretab Driftsherre: Region Nordjylland Målgruppe: Børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed og høretab. Type: Døvblindhed er landsdækkende; Høretab er landsdelsdækkende. Finansiering: Undervisningstilbud til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning til børn og unge er objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tilbuddet varetager desuden et landsdækkende materialecenter, som er fuldt objektivt finansieret. Tabel 6: Oversigt over kapacitet og belægning for Center for Døvblindhed og Høretab Tilbud Paragraf Tekst Døvblindhed Skoleafdeling, børn og unge FSL 20 stk. 3 Pladstal *** 11*** 11*** Belægningsprocent 65,1% Skoleafdeling, voksne LSV 1 stk. 2 Pladstal Belægningsprocent 101,1% Døgnophold, børn og unge SEL 67 nr. 2 Pladstal Belægningsprocent 69,9% Midl. døgnophold, unge SEL 107 Pladstal Belægningsprocent 164,4% Døgnophold, voksne SEL 108 Pladstal 28,42* Belægningsprocent 99,5% Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 127% Høretab Skoleafdeling, børn og unge FSL 20 stk. 3 Pladstal *** 16*** 16*** Belægningsprocent 82,3% Skoleafdeling, voksne LSV 1 stk. 2 Pladstal (lektioner) 50** 50** 50** 50** 50** Belægningsprocent 136,1% Aflastningstilbud SEL 67 nr. 2 Pladstal (stk.) Belægningsprocent 70,4% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Center for Døvblindhed og Høretab er en fusion af tidligere Døvblindecentret og Aalborgskolen. Center for Døvblindhed og Høretab, CDH, omfatter to specialer et landsdelsdækkende kompetencecenter for børn og voksne med høretab samt et landsdækkende helhedstilbud til børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed samt børn og unge med erhvervet døvblindhed. For målgruppen af døvblinde børn og voksne dækker CDH alle landets 98 kommuner, mens CDH på høretabsområdet dækker de 11 nordjyske kommuner samt Favrskov Kommune, Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Randers Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune. 9

160 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Hertil varetager CDH et landsdækkende Materialecenter for visuelle og auditive specialundervisningsmaterialer, samt vejlednings- og rådgivningsydelser. Disse ydelser finansieres gennem objektive kriterier og er derfor ikke medtaget i indberetningen. * Pladsantallet er pr. 15. november 2013 øget fra 27 til 38 pladser, hvilket giver 28,42 helårspladser i ** Ydelsen er fastsat på timebasis med en normering på timer om året. Omregnet til pladser giver det ca. 50. *** Der har været en faldende efterspørgsel i Skoleafdelingen for døvblinde børn samt i Skoleafdelingen for børn med høretab med yderligere funktionsnedsættelser. Der bør derfor være opmærksomhed på den samlede udvikling i efterspørgslen på undervisningsområdet med særligt fokus på børneskoletilbuddet (efter folkeskoleloven). KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en forventning om uændret efterspørgsel efter ydelser fra Center for Døvblindhed og Høretab. I Nordjylland melder en kommune om fald i efterspørgslen. 10

161 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Center for Høretab Driftsherre: Region Syddanmark Målgruppe: Børn og unge med høretab Type Landsdækkende: LSV 1 stk. 3 og SEL 108 Landsdelsdækkende: FSL 20 stk. 3 og SEL 67 nr. 2 Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning er objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 7: Oversigt over kapacitet og belægning for Center for Høretab Tilbud Paragraf Tekst Skoleafdeling FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 98,6% Elevhjem SEL 67 nr. 2 Pladstal Belægningsprocent 95,9% Skoleafdeling LSV 1 stk. 3 Pladstal (tidligere Nyborgskolen) Belægningsprocent 101,6% Boafsnit SEL 108 Pladstal (tidligere Nyborgskolen) Belægningsprocent 73,9% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Note: Pladserne på Skoleafdeling LSV 1 stk. 3 samt Boafsnit, SEL 108 har været udbudt fra 1. august 2013 Udbyderen forventer ikke ændringer i kapaciteten i årene fremover. Region Syddanmark bemærker, at kapaciteten af pladser tilpasses efter den kommunale efterspørgsel, så jo mere konkrete tilkendegivelser regionen får om den fremtidige efterspørgsel efter disse tilbud, jo bedre et planlægningsgrundlag er der for justering af kapaciteten. Pladserne på Skoleafdeling, LSV 1, stk 3 samt Boafsnit 108 er erstatning for de tidligere pladser på det landsdækkende tilbud Nyborgskolen. Pladserne har kun været udbudt fra 1. august Region Syddanmark har lukket det landsdækkende specialundervisningstilbud Nyborgskolen med udgangen af juli KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommunerne omkring efterspørgslen efter ydelser fra Center fra Høretab er en forventning om en uændret efterspørgsel. I Syddanmark melder en kommune om fald i efterspørgslen. En enkelt kommune melder, at der med fordel kan hjemtages flere konsulentopgaver, opgaver som de lokale audiologopæder varetog indtil Ved at hjemtage disse opgaver kan tiden på landevejen reduceres. 11

162 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Børneskolen Filadelfia Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Børn i alderen 6-16 år indlagt på Epilepsihospitalets børneafdeling Type: Landsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning er objektivt finansieret. Tabel 8: Oversigt over kapacitet og belægning for Børneskolen Filadelfia Tilbud Paragraf Tekst Specialundervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 Belægningsprocent 77,7% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Børneskolen Filadelfia i 2014 og de kommende år. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Generelt er vurderingen på tværs af landet, at efterspørgslen efter Kolonien Filadelfias ydelser i 2015 vil være uændret. Enkelte kommuner bemærker, at de oplever et faldende behov. 12

163 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Blinde og svagsynede børn og unge Type: Landsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning er objektivt finansieret. Tilbuddet varetager desuden et landsdækkende materialecenter, som fuldt objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 9: Oversigt over kapacitet og belægning for Refsnæsskolen/Synscenter refsnæs Tilbud Paragraf Tekst Undervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 70,4% Undervisning LSV 1 stk. 2 Pladstal Belægningsprocent 134,2% STU STU Pladstal Belægningsprocent 14,3% Døgnophold SEL 66 nr. 6 / 107 Pladstal Belægningsprocent 79,4% Klubtilbud SEL 36 Pladstal 19,5 10,4 10,4 10,4 10,4 Belægningsprocent 55,1% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Generelt er vurderingen på tværs af landet, at efterspørgslen efter Synscenter Refsnæs, Synscenter Refnæs/rådgivning i 2015 vil være uændret. Enkelte fremhæver, at behovet forventes stigende. Der er stadig behov for uddannelse af forældre og medarbejdere. 13

164 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kofoedsminde Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Voksne domsfældte udviklingshæmmede Type: Landsdækkende Finansiering: Opholdstilbud er fuldt objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 10: Oversigt over kapacitet og belægning for Korfoedsminde Tilbud Paragraf Tekst Sikret ophold SEL 108 stk. 6 Pladstal Belægningsprocent 96,8% Beskyttet beskæftigelse SEL 103 Pladstal Belægningsprocent Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommuner omkring efterspørgslen efter Kofoedsmindes pladser, er en forventning om en uændret efterspørgsel, men hvor nogle kommuner forventer stigende behov. En kommune forventer faldende behov. En kommune fremhæver, at det på voksenområdet kan være vanskeligt at forudsige behovet for pladser. Samlet set ses en stigning i domsfældte udviklingshæmmede, men behovet for en plads på sikret afdeling er vanskeligt at forudsige. 14

165 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger CFD (Center for Døve) Driftsherre: Gladsaxe Kommune Målgruppe: Voksne døve og voksne med høretab Type: Landsdækkende Finansiering: De sociale tilbud er fuldt takstfinansierede. Specialrådgivning er objektivt finansieret. Tabel 11: Oversigt over kapacitet og belægning for CFD (Center for Døve) Tilbud Paragraf Tekst Beskyttet beskæftigelse SEL 103 Pladstal Belægningsprocent 73,4% Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 87,4% Midlertidigt ophold SEL 107 Pladstal Belægningsprocent 79,0% Længerevarende ophold SEL 108 Pladstal Belægningsprocent 98,3% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Antallet af pladser på CFD s beskyttet beskæftigelse ( 103) blev nedjusteret med 3 pladser fra 2013 til Derudover er der en forventning om uændret efterspørgsel. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommunerne omkring efterspørgslen efter ydelser fra CFD (Center for Døve) er en forventning om en uændret efterspørgsel. Der er kommuner som bemærker, at de forventer en faldende efterspørgsel. Årsagen hertil er blandt andet udbredelsen af Cochlear Implant-operationer. Endvidere fremhæves, at på voksenområdet anvendes tilbudet i særligt vanskelige tilfælde. 15

166 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Skolen på Kastelsvej Driftsherre: Københavns Kommune Målgruppe: Børne og unge med nedsat fysisk funktionsevne Type: Landsdelsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Tabel 12: Oversigt over kapacitet og belægning for Skolen på Kastelsvej Tilbud Paragraf Tekst Undervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 99,4% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Der er en forventning om en faldende efterspørgsel i 2014 og de kommende år. Driftsherre bemærker følgende vedr. den faldende normering på Skolen på Kastelsvej: Teknologen indenfor bl.a. Cochlearimplantater er så udviklet, at færre børn forventes at få behov for skolegang på Kastelsvej. De kan derimod løbende inkluderes i den københavnske almenskole. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommuner omkring pladser på Skolen på Kastelvej, er en forventning om, at efterspørgslen i 2015 vil være uændret. Tilsvarende de øvrige tilbud målrettet hørehæmmede, bemærker flere kommuner, at de forventer en faldende efterspørgsel grundet øget udbredelse af Cochlear Implant-operationer. Enkelte kommuner bemærker også i forhold til dette tilbud, at kommunernes gennemgående øget fokus på inklusion af børn og unge i normal- og lokal området, også kan få betydning for den fremtidige efterspørgsel efter denne type tilbud. En kommune melder om forventet øget visitering til tilbuddet. En kommune melder, at de ikke har behov for tilbuddet efter sommer

167 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Børnekliniken Driftsherre: Københavns Kommune Målgruppe: Førskolebørn med kommunikationsvanskeligheder Type: Landsdelsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning er objektivt finansieret. Tabel 13: Oversigt over kapacitet og belægning for Institut for Børnekliniken Tilbud Paragraf Tekst Udredning og kurser - Aktive sager 369 Udredninger 239 Kursister 288 Børnekliniken er et efterspørgselsdrevet ambulant tilbud, der som udgangspunkt ikke arbejder med en fast kapacitet i antal pladser eller antal forløb. Børnekliniken har i 2013 haft en jævn efterspørgsel på udredningsopgaver og en stigende efterspørgsel på generel rådgivning i form af kursusudbud og supervision. Børnekliniken har i 2013 afvist 191 ansøgere til kursus. Driftsherre forventer fremadrettet en tilsvarende efterspørgsel på udredningsopgaver og kursustilbud. Dog afventes den faktiske efterspørgsel i regi af VISO, som driftsherre forventer at skulle kontrakte med om fremtidige opgaver med virkning fra 1. juli KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Generelt er vurderingen på tværs af landet, at efterspørgslen efter Børneklinikens ydelser i 2015 vil være uændret. Enkelte kommuner bemærker dog, at de forventer en lille stigning i efterspørglen, mens andre kommuner modsat oplever en tendens i retning af en mindre fald i efterspørgslen blandt andet på grund af hjemtagelse af opgaven. Det fremhæves, at Børnekliniken også benyttes til udredning af komplekse sager. Endelig bemærkes det af en kommune, at Børnekliniken ikke anvendes, da kommunen har et godt samarbejde med audiologisk afdeling på Gentofte Hospital. 17

168 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Institut for Blinde og Svagsynede Driftsherre: Københavns Kommune Målgruppe: Voksne blinde og svagsynede Type: Landsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning er objektivt finansieret Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 14: Oversigt over kapacitet og belægning for Institut for Blinde og Svagsynede Tilbud Paragraf Tekst Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 99,8% Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser Pladstal Belægningsprocent 99,7% Længerevarende ophold SEL 108 Pladstal Belægningsprocent 113,2% Midlertidigt ophold SEL 107 Pladstal Belægningsprocent 87,2% STU STU Pladstal Belægningsprocent 91,3% Synsrehabilitering Rehabilitering, 85 Pladstal Belægningsprocent 92,6% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Driftsherre forventer ikke ændringer i efterspørgslen i 2014 og de kommende år. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommuner omkring efterspørgslen efter ydelser fra Instituttet for Blinde og Svagsynede er en forventning om en uændret efterspørgsel. En kommune i hovedstadregionen melder om fremtidig stigende behov for tilbuddet. Kommuner geografisk beliggende i hovedstadsregionen fremhæver, at Regeringens udmøntning af justeringerne af kommunalreformen bør følges nøje eventuelt med henblik på at skabe et tættere samarbejde i kommunalt regi på kommunikationsområdet for at sikre en opgavemasse, som gør opgaveløsningen og udviklingen heraf bæredygtig 18

169 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Geelsgårdskolen Driftsherre: Region Hovedstaden Målgruppe: Børn og unge med svære fysiske funktionsnedsættelser og døvblinde børn og unge. Type: Landsdelsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 15: Oversigt over kapacitet og belægning for Geelsgårdskolen Tilbud Paragraf Tekst Undervisning på døgntilbud FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 106,3% STU STU Pladstal Belægningsprocent 84,2% Døgntilbud SEL 66 nr. 6 Pladstal Belægningsprocent 100,9% Aflastningstilbud SEL 66 nr. 6 afl Pladstal Belægningsprocent 368,4% Klubtilbud SEL 36 Pladstal Belægningsprocent 108,0% Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 106,0% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, I forhold til Undervisning på døgntilbud samt Klubtilbud forventes en stigende efterspørgsel. Der forventes en faldende efterspørgsel på STU samt aktivitets- og samværstilbud. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Generelt er vurderingen på tværs af landet, at efterspørgslen efter Geelsgårdskolens pladser i 2015 vil være uændret. Enkelte kommuner i hovedstadsregionen bemærker, at efterspøgslen er svagt faldende blandt andet fordi man benytter andre skoler, fx i nærområdet. En kommune fremhæver, at efterspørgselen har været stigende særligt grundet stærke forældreønsker. 19

170 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Sikrede afdelinger Driftsherrer: De fem regioner og Københavns Kommune Målgruppe: Domsanbragte børn og unge samt børn og unge med særligt behov for observation m.v. Type: Landsdækkende Finansiering: Forvaltningsanbringelse er fuldt takstfinansieret. Domsanbringelse er delvist objektivt finansieret. Tabel 16: Kapacitet og belægning på sikrede afdelinger Tilbud Tekst Københavns Kommune Sønderbro Pladstal Pladsforbrug samlet 16,10 Belægningsprocent 89,4% Pladsforbrug Syddanmark 0,25 Pladsforbrug Midtjylland 0,00 Pladsforbrug Nordjylland 0,00 Pladsforbrug Sjælland 0,93 Pladsforbrug Hovedstaden 14,83 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,09 Region Nordjylland Kompasset Pladstal Pladsforbrug samlet 6,26 Belægningsprocent 78,2% Pladsforbrug Syddanmark 1,32 Pladsforbrug Midtjylland 1,87 Pladsforbrug Nordjylland 2,44 Pladsforbrug Sjælland 0,08 Pladsforbrug Hovedstaden 0,22 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,33 Region Midtjylland Grenen - alm. Sikrede Pladstal Pladsforbrug samlet 9,88 Belægningsprocent 98,8% Pladsforbrug Syddanmark 3,58 Pladsforbrug Midtjylland 3,74 Pladsforbrug Nordjylland 0,72 Pladsforbrug Sjælland 1,45 Pladsforbrug Hovedstaden 0,39 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 Grenen - særligt Sikrede Pladstal Pladsforbrug samlet 3,80 Belægningsprocent 76,1% Pladsforbrug Syddanmark 0,8 Pladsforbrug Midtjylland 0,88 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,8 Pladsforbrug Hovedstaden 1,32 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Koglen Pladstal Pladsforbrug samlet 9,55 Belægningsprocent 95,5% Pladsforbrug Syddanmark 3,85 Pladsforbrug Midtjylland 3,80 Pladsforbrug Nordjylland 1,04 Pladsforbrug Sjælland 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,87 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 20

171 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tabel 16: Kapacitet og belægning på sikrede afdelinger fortsat Tilbud Tekst Region Syddanmark Egely - alm. sikrede Pladstal (inkl. sociale pladser) Pladsforbrug samlet 12,6 Belægningsprocent 89,6% Pladsforbrug Syddanmark 6,91 Pladsforbrug Midtjylland 1,46 Pladsforbrug Nordjylland 0,25 Pladsforbrug Sjælland 0,85 Pladsforbrug Hovedstaden 2,54 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,53 Egely særligt sikrede Pladstal (inkl. sociale pladser) Pladsforbrug samlet 4,32 Belægningsprocent 86,4% Pladsforbrug Syddanmark 0,83 Pladsforbrug Midtjylland 0,10 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 1,04 Pladsforbrug Hovedstaden 2,08 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,28 Region Sjælland Bakkegården Pladstal Pladsforbrug samlet 11,97 Belægningsprocent 59,8% Pladsforbrug Syddanmark 0,38 Pladsforbrug Midtjylland 1,33 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 3,36 Pladsforbrug Hovedstaden 6,90 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Stevnsfortet Pladstal Pladsforbrug samlet 12,82 Belægningsprocent 85,5% Pladsforbrug Syddanmark 1,16 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 4,54 Pladsforbrug Hovedstaden 7,12 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Region Hovedstaden Sølager Pladstal Pladsforbrug samlet 18,24 Belægningsprocent 86,9% Pladsforbrug Syddanmark 1,07 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 2,78 Pladsforbrug Hovedstaden 10,83 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 3,56 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner,

172 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger BEMÆRKNINGER FRA DRIFTSHERRER: Kompasset, Region Nordjylland: Der har været en stigende belægning på Kompasset henover 2013 og der har i sidste halvdel af 2013 været flere perioder med fuld udnyttelse af kapaciteten. Det har betydet flere situationer, hvor unge har måttet viderevisiteres på grund af fuld belægning. Grenen, Region Midtjylland: Kapaciteten af pladser tilpasses den kommunale efterspørgsel. Den særlige sikrede afdeling er den eneste særligt sikrede afdeling for unge med psykiatriske lidelser, og har derfor en landsdækkende funktion. Koglen, Region Midtjylland: Kapaciteten af pladser tilpasses den kommunale efterspørgsel. Egely, Region Syddanmark: Drøftelser af udvikling på de sikrede institutioner sker med det af kommunerne nedsatte koordinationsforum og med øvrige driftsherrer gennem Danske Regioner, hvor udviklingen i belægning mm. følges løbende, jf. bl.a. den aftalte fælles tekst vedr. de sikrede institutioner, rammeaftale Der er i efteråret 2013 rettet politisk henvendelse fra regionen til socialministeren vedr. udfordringer omkring magtanvendelsesreglerne på de sikrede institutioner, i forhold til at forhindre tilstedeværelse af ikke-tilladte effekter, rusmidler mm. Dette er formidlet og indgår nu i det af regeringen nedsatte magtanvendelsesudvalg, der pt. ser på magtanvendelsesreglerne på hele børn- og ungeområdet. Dette udvalg har primo januar 2014 således aflagt besøg på Egely. Bakkegården, Region Sjælland Den opgjorte belægningsprocent på Bakkegården tegner ikke et retvisende billede, idet Region Sjælland løbende tilpasser ressourceforbruget til den aktuelle belægning. Ved takstmæssigt overskud underbelægning tilbagebetales kommunerne. Således er der i 2013 for året 2012 til landets kommuner tilbagebetalt ca. 5,24 mio. kr. fsva. Stevnsfortet og ca. 3,1 mio. kr. fsva. Bakkegården. Årsagen til at der budgetteres med 20 pladser på Bakkegården, selvom belægningen i perioder er lavere, er, at Bakkegården har akut modtagepligt. Endvidere kan det oplyses, at der er sket en harmonisering af serviceniveauet på Bakkegården og Stevnsfortet, således at de ordinære driftsudgifter pr. plads nærmer sig samme niveau. Dette medfører, at udgifterne pr. plads pr. døgn på Bakkegården er reduceret i år. Synscenter Refsnæs, Region Sjælland 22

173 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger En særlig udfordring på Synscenter Refsnæs er sammenhængen mellem den landsdækkende specialrådgivning, der er objektivt finansieret og skole -, klub- og botilbud, der er takstfinansieret. Udfordringen er, at den knowhow, der trækkes på i specialrådgivningen, udvikles i skole-, klub- og botilbuddet. Fx løsninger på IKT området. De afprøves og udvikles som del af indsatsen for de børn der har ophold på Refsnæs og er grundlag for den rådgivning der gives de enkeltintegrerede børn i deres hjem og i kommunale daginstitutioner, folkeskoler mv. Igennem de sidste 2 år har Region Sjælland arbejdet med udviklingsprojekt, der igennem nye ydelser til kommunerne skal sikre specialrådgivningen den praksistilknytning, der er dens faglige grundlag. Som eksempler kan nævnes korte og intensive skoleophold og et efterskolelignende tilbud til de blinde/svagtseende teenagebørn. Udviklingsprojektet har været gennemført uden at de kapacitetstilpasninger, der under normale vilkår ville følge af vigende belægning, er gennemført i fuld skala. Dette har været begrundet i dels i uklarhed om den fremtidige finansiering og dels for at sikre udviklingsprojektet de fornødne udviklingsressourcer Som det fremgår, er pladstal i 2014 tilpasset efterspørgslen. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommuner omkring pladser sikrede afdelinger, er en forventning om, at efterspørgslen i 2015 vil være uændret. Dog fremhæver flere kommuner på tværs af landet, at det alene er med afsæt i lægehenvisning eller efter domsafsigelse, at der bliver trukket på de sikrede afdelinger. Kommunerne oplever det derfor svært at kunne prognosticere på, hvordan henvisnings- og domsmønstre vil være i På nuværende tidspunkt er antallet af varetægtsfængslinger faldende, men det er endnu for tidligt at sige, om denne udvikling vil fortsætte, idet området hurtigt kan ændre sig. En komme fremhæver at det kan være svært at planlægge da sagerne kommer i stimer, og at det kan være svært at få placering i nærmiljøet. Enkelte kommuner oplever således en tendens til fald i efterspørgslen, mens enkelte andre bemærker, at der er forventet en mindre stigning i forbruget af de sikrede pladser. Det er særligt kommuner med asylcentre der melder om en stigning i efterspørgslen, da der kommer mange udsatte uledsagede flygtningebørn- og unge. Der er ikke nødvendigvis tale om langvarige pladser, men om akutpladser. En kommune fra region Sjælland fremhæver, at de forventer, at de sikrede afdelinger tilpasser kvalitet og indhold, så der er overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. 23

174 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Bilag 1: Oversigt over belægning på de Lands- og landsdelsdækkende tilbud Bilaget viser belægningen på lands- og landsdelsdækkende tilbud i 2013 opgjort efter, hvilken region borgerne i de pågældende tilbud kommer fra. Oversigten er eksklusiv Børneklinikken. Tilbud Center for Døvblindhed og Høretab Målgruppe Børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed og høretab Type Døvblindhed: landsdækkende, Høretab: Landsdelsdækkende Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 11 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 7,2 Belægningsprocent 65,1% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 1,6 Pladsforbrug Nordjylland 4 Pladsforbrug Sjælland 1,6 Pladsforbrug Hovedstaden 0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 LSV 1 stk. 2. Voksne Pladstal 42 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 42,5 Belægningsprocent 101,1% Pladsforbrug Syddanmark 5 Pladsforbrug Midtjylland 9,2 Pladsforbrug Nordjylland 12 Pladsforbrug Sjælland 4,7 Pladsforbrug Hovedstaden 10 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1,6 SEL 67 nr. 2 Børn og Unge Pladstal 10 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 7 Belægningsprocent 69,9% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0,39 Pladsforbrug Nordjylland 4,6 Pladsforbrug Sjælland 2 Pladsforbrug Hovedstaden 0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 107 Børn og Unge Pladstal 11 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 18,1 Belægningsprocent 164,4% Pladsforbrug Syddanmark 1,3 Pladsforbrug Midtjylland 5,4 Pladsforbrug Nordjylland 3,7 Pladsforbrug Sjælland 2,9 Pladsforbrug Hovedstaden 3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1,9 SEL 108 Børn og Unge Pladstal 28,4 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 28,3 Belægningsprocent 99,5% Pladsforbrug Syddanmark 4,1 Pladsforbrug Midtjylland 6,3 Pladsforbrug Nordjylland 7,3 Pladsforbrug Sjælland 2,1 Pladsforbrug Hovedstaden 8,4 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,1 24

175 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Center for Døvblindhed og Høretab Målgruppe Børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed og høretab Type Døvblindhed: landsdækkende, Høretab: Landsdelsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 104 Voksne Pladstal 31 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 39,4 Belægningsprocent 127% Pladsforbrug Syddanmark 4,5 Pladsforbrug Midtjylland 9,5 Pladsforbrug Nordjylland 9,5 Pladsforbrug Sjælland 4,1 Pladsforbrug Hovedstaden 10,3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1,5 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 16 (Høretab) Pladsforbrug samlet 13,2 Belægningsprocent 82,3% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 13,2 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 LSV 1 stk. 2 Voksne Pladstal 50 (Høretab) Pladsforbrug samlet 68,1 Belægningsprocent 136,1% Pladsforbrug Syddanmark 3,4 Pladsforbrug Midtjylland 14,1 Pladsforbrug Nordjylland 49,4 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 1,2 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 67 nr. 2 Børn og Unge Pladstal 8 (Høretab) Pladsforbrug samlet 5,63 Belægningsprocent 70,4% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 5,63 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 25

176 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Center for Høretab Målgruppe Høretab Landsdækkende: LSV 1. stk. 3 og SEL 108 Type Landsdelsdækkende: FSL 20 stk. 3 og SEL 67, nr. 2. Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 42 Pladsforbrug samlet 41,4 Belægningsprocent 98,6% Pladsforbrug Syddanmark 33,4 Pladsforbrug Midtjylland 5,4 Pladsforbrug Nordjylland 0,5 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1 SEL 67, nr. 2. Børn og Unge Pladstal 15 Pladsforbrug samlet 14,38 Belægningsprocent 95,9% Pladsforbrug Syddanmark 9,8 Pladsforbrug Midtjylland 2,6 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1 LSV 1. stk. 3 Voksen Pladstal 13 Pladsforbrug samlet 13,2 Belægningsprocent 101,6% Pladsforbrug Syddanmark 5,6 Pladsforbrug Midtjylland 3,6 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 3 Pladsforbrug Hovedstaden 1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 108 Voksen Pladstal 13 Pladsforbrug samlet 9,6 Belægningsprocent 73,9% Pladsforbrug Syddanmark 2 Pladsforbrug Midtjylland 3,6 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 3 Pladsforbrug Hovedstaden 1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 26

177 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Børneskolen Filadelfia Målgruppe Børn i alderen 6-16 år indlagt på Epilepsihospitalet Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 11,5 Pladsforbrug samlet 8,9 Belægningsprocent 77,7% Pladsforbrug Syddanmark 1,3 Pladsforbrug Midtjylland 2,1 Pladsforbrug Nordjylland 0,8 Pladsforbrug Sjælland 2,9 Pladsforbrug Hovedstaden 1,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Tilbud Refsnæsskolen/ Synscenter Refsnæs Blinde og Målgruppe svagtsynede Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 30 Pladsforbrug samlet 21,1 Belægningsprocent 70,4% Pladsforbrug Syddanmark 0,2 Pladsforbrug Midtjylland 2,3 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 15,1 Pladsforbrug Hovedstaden 3,5 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 LSV 1 stk. 2 Børn og Unge Pladstal 9 Pladsforbrug samlet 12,1 Belægningsprocent 134,2% Pladsforbrug Syddanmark 1,5 Pladsforbrug Midtjylland 1 Pladsforbrug Nordjylland 1 Pladsforbrug Sjælland 4 Pladsforbrug Hovedstaden 4,6 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 36 Børn og Unge Pladstal 19,5 Pladsforbrug samlet 10,7 Belægningsprocent 55,1% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 10,7 Pladsforbrug Hovedstaden 0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 67 nr. 2/ 107 Børn og Unge Pladstal 38 Pladsforbrug samlet 30,2 Belægningsprocent 79,4% Pladsforbrug Syddanmark 2,7 Pladsforbrug Midtjylland 3,3 Pladsforbrug Nordjylland 0,8 Pladsforbrug Sjælland 12,7 Pladsforbrug Hovedstaden 10,7 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 27

178 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Refsnæsskolen/ Synscenter Refsnæs Målgruppe Blinde og svagtsynede Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 STU Børn og Unge Pladstal 7 Pladsforbrug samlet 1 Belægningsprocent 14,3% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Tilbud Koedsminde Målgruppe Domsfældte udviklingshæmmede Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 103 Voksen Pladstal 45 Pladsforbrug samlet 43,6 Belægningsprocent 96,8% Pladsforbrug Syddanmark 11,2 Pladsforbrug Midtjylland 8 Pladsforbrug Nordjylland 3 Pladsforbrug Sjælland 8 Pladsforbrug Hovedstaden 11,3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 2 SEL 108 stk. 6 Voksen Pladstal 34 Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) Tilbud CFD (Center for Døve) Målgruppe Døve og høretab Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 103 Voksen Pladstal 67 Pladsforbrug samlet 49,2 Belægningsprocent 73,4% Pladsforbrug Syddanmark 13,8 Pladsforbrug Midtjylland 4,5 Pladsforbrug Nordjylland 2 Pladsforbrug Sjælland 7,1 Pladsforbrug Hovedstaden 21,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 104 Voksen Pladstal 62 Pladsforbrug samlet 54,2 Belægningsprocent 87,4% Pladsforbrug Syddanmark 4,6 Pladsforbrug Midtjylland 6,4 Pladsforbrug Nordjylland 1,4 Pladsforbrug Sjælland 10,4 Pladsforbrug Hovedstaden 31,4 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 28

179 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud CFD (Center for Døve) Målgruppe Døve og høretab Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 107 Voksen Pladstal 5 Pladsforbrug samlet 4 Belægningsprocent 79% Pladsforbrug Syddanmark 1,1 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0,5 Pladsforbrug Hovedstaden 2,3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 108 Voksen Pladstal 101 Pladsforbrug samlet 99,3 Belægningsprocent 98,3% Pladsforbrug Syddanmark 18,4 Pladsforbrug Midtjylland 11,4 Pladsforbrug Nordjylland 4 Pladsforbrug Sjælland 18 Pladsforbrug Hovedstaden 47,5 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Tilbud Skolen på Kastelsvej Målgruppe Nedsat fysisk funktionsevne Type Landsdelsdækkende Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 33 Pladsforbrug samlet 32,8 Belægningsprocent 99,4% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 2,7 Pladsforbrug Hovedstaden 30,1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Tilbud Institut for Blinde og svagtsynede Målgruppe Blinde og svagtsynede Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 Erhvervsuddannelser Voksen Pladstal 28 Pladsforbrug samlet 27,9 Belægningsprocent 99,7% Pladsforbrug Syddanmark 0,3 Pladsforbrug Midtjylland 0,8 Pladsforbrug Nordjylland 0,2 Pladsforbrug Sjælland 4,5 Pladsforbrug Hovedstaden 21,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,4 Rehabilitering 85 Voksen Pladstal 7 Pladsforbrug samlet 6,48 Belægningsprocent 92,6% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0,4 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 6 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,1 29

180 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Institut for Blinde og svagtsynede Målgruppe Blinde og svagtsynede Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 104 Voksen Pladstal 16 Pladsforbrug samlet 16 Belægningsprocent 99,8% Pladsforbrug Syddanmark 1 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 2,6 Pladsforbrug Hovedstaden 12,4 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 107 Voksen Pladstal 19 Pladsforbrug samlet 16,6 Belægningsprocent 87,2% Pladsforbrug Syddanmark 0,6 Pladsforbrug Midtjylland 0,4 Pladsforbrug Nordjylland 1 Pladsforbrug Sjælland 3,3 Pladsforbrug Hovedstaden 10 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1,4 SEL 108 Voksen Pladstal 7 Pladsforbrug samlet 7,9 Belægningsprocent 113,2% Pladsforbrug Syddanmark 1 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 4,5 Pladsforbrug Hovedstaden 2,4 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 STU Voksen Pladstal 10 Pladsforbrug samlet 9,1 Belægningsprocent 91,3% Pladsforbrug Syddanmark 0,5 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 1,5 Pladsforbrug Hovedstaden 6,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,4 Tilbud Geelsgårdsskolen Målgruppe Svære fysiske funktionsnedsættelser og døvblinde Type Landsdelsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 36 Børn og Unge Pladstal 62 Pladsforbrug samlet 67 Belægningsprocent 108% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 2,3 Pladsforbrug Hovedstaden 64,7 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 30

181 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Geelsgårdsskolen Målgruppe Svære fysiske funktionsnedsættelser og døvblinde Type Landsdelsdækkende Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 78 Pladsforbrug samlet 83 Belægningsprocent 106,3% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 4,1 Pladsforbrug Hovedstaden 78,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 STU Voksen Pladstal 18 Pladsforbrug samlet 15,2 Belægningsprocent 84,2% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 1 Pladsforbrug Hovedstaden 14,2 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 104 Børn og Unge Pladstal 11 Pladsforbrug samlet 11,7 Belægningsprocent 106% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 11,7 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 66 nr. 6 Børn og Unge Pladstal 7 Pladsforbrug samlet 7,1 Belægningsprocent 100,9% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0,4 Pladsforbrug Hovedstaden 6,7 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 66 nr. 6 afl Børn og Unge Pladstal 7 Pladsforbrug samlet 25,8 Belægningsprocent 368,4% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 25,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 31

182 Bilag: 5.1. Hjerneskadekoordination - omkostningsanalyse Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 05. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35622/14

183 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Louise Murman Spanning Servicecenter Hvalsø D 4722 E loms@lejre.dk Hjerneskadekoordination -omkostningsanalyse Dato: 20. januar 2014 J.nr.: 11/14975 Baggrund Analysens formål Analyse Omfanget af ny erhvervede hjerneskader i Lejre Kommune Aldersfordeling Årsager til nyerhvervet hjerneskade og rammer for hjerneskadekoordinatorens arbejde Hjerneskadekoordinatorens opgaver Økonomisk potentiale Tre cases fra Lejre Kommune Perspektiver og konklusion Baggrund Som en del af Finanslovsaftalen i 2011 blev der afsat 150 mio. kr. i til en styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Lejre Kommune modtog kr. i tilskud til det toårige projekt Sund og aktiv med erhvervet hjerneskade hele livet. Projektet har to formål: At sikre en koordination af det tværgående samarbejde om de hjerneskadede borgere, samt at den enkelte borger opnår højst muligt funktionsniveau og selvstændighed efter sin hjerneskade. Puljemidlerne aflønner en hjerneskadekoordinator og dækker udgifterne til kompetenceudvikling af udvalgte medarbejdere.

184 Finanslovsmidlerne understøtter Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer fra 2011 for børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade. Kommuner og regioner er forpligtet til at følge forløbsprogrammernes retningslinjer. For kommunernes vedkommende har KL - på baggrund af forløbsprogrammerne - udarbejdet ti anbefalinger, som kommunerne bør indrette deres indsats efter. Endelig har Kommunekontaktrådet Sjælland (KKR) haft senhjerneskade som indsatsområde i rammeaftalerne for 2012 og Lejre Kommunes hjerneskadeprojekt startede den 1. august 2012 og løber til slutningen af 2014, hvilket er fem måneder længere end berammet, da projektet i en periode på syv måneder var uden hjerneskadekoordinator og projektleder. Første koordinator var ansat i perioden 1. august 2012 til 31. december 2012 (28 timer/ugen). Anden koordinator er ansat den 1. august 2013 og frem til projektets afslutning (35 timer/ugen). Fra den 1. januar 2015 vil Lejre Kommune stå uden en hjerneskadekoordinator, og det bør overvejes, om man vil afsætte midler til at fastansætte den nuværende. Formål Formålet med analysen er at give et overblik over antallet af nytilkomne hjerneskader og omkostningerne forbundet hermed med henblik på at kvalificere beslutningen om en eventuel fastansættelse af hjerneskadekoordinatoren. Analyse Omfanget af hjerneskader i Lejre Kommune Ifølge Socialstyrelsen, vil der i en kommune af Lejres størrelse hvert år være 83 borgere, der får en hjerneskade. 1 Det svarer til 6,9 borger om måneden. 69 af de 83 vil have behov for rehabilitering, og 50 af de 83 vil være i den erhvervsaktive alder (under 65 år). Det er kompliceret at lave en helt retvisende opgørelse over antallet af nytilkomne hjerneskader i Lejre Kommune i projektperioden. Bl.a. har der manglet en koordinator i syv ud af de foreløbige 18 måneder i projektet. Desuden er fem af de hjerneskadede borgere, der hørte under den første koordinator, overgået til den anden koordinator, hvor de delvist har skullet rehabiliteres på ny. En opgørelse over de seneste seks måneder viser, at 1 (januar 2014) Side 2 af 10

185 koordinatoren har haft i alt 39 sager, hvilket giver et gennemsnit på 6,5 borger om måneden. Opgørelse over antal og type af nytilkomne hjerneskadede i Lejre Kommune i projektperioden til d.d.: Antal mdr. Komplicerede sager Ukomplicerede sager Antal sager i alt Koordinator Uden koordinator Koordinator (34 6,5 (+ 5 fra tidl. koord.) I alt Antal borgere om mnd. Aldersfordeling Det er vigtig at kende aldersfordelingen af borgere med nyerhvervet hjerneskade for at få et overblik over, hvilke centre der primært skal involveres i rehabiliteringen. Samtidig er der et lovgivningsmæssigt pres for at få borgerne i arbejde igen hurtigst muligt. Opgørelse over aldersfordelingen af de 39 borgere under koordinator 2 i projektperioden til d.d.: 0-18 år % 10,25 % 69,25 % 20,5 % Fordeling viser, at den største del af borgerne er i den erhvervsaktive alder, hvilket kræver et koordineret samarbejde imellem jobcenter og træningsafdelingen - samt i de mest komplicerede sager også samarbejde med Center for Social og Familie i forhold til støttetimer m.m. og med hjemmeplejen i forhold til praktisk hjælp og personlig pleje. Side 3 af 10

186 Årsager til nyerhvervet hjerneskade og rammer for hjerneskadekoordinatorens arbejde Fysiske og kognitive hjerneskader kan ses som følge af apopleksi (hjerneblødning, blodprop), hjernebetændelse, meningitis, tumor i hjernen og i forbindelse med ulykker, fald og vold. Ved piskesmældsskader grad 3 eller 4 rådgiver eller koordinerer hjerneskadekoordinatoren de forløb, hvor borgeren desuden har kognitive vanskeligheder. Hjerneskader ses imidlertid også i forbindelse med langvarigt alkohol/narkotikaforbrug, langvarigt stress, flåtbid, epilepsi og demens. Disse grupper koordineres ikke af hjerneskadekoordinatoren. Hjerneskadekoordinatorens opgaver En hjerneskadekoordinator sikrer, at rehabiliteringen omkring borgeren starter så tidligt som muligt, hvilket er afgørende for at opnå det højst mulige funktionsniveau hos borgeren 2. En tidlig og koordineret indsats sikrer desuden, at der ikke er områder i rehabiliteringen, der bliver overset eller udskudt og dermed forlænger rehabiliteringsperioden og udgifterne unødvendigt. Hjerneskadekoordinatorens funktion som kommunens samlende indgang er også vigtig. Borgerne bliver henvist fra en række forskellige steder eksempelvis regionen, pårørende, praktiserende læge, Center for Social og Familie, jobcenter, terapeuter, hjemmeplejen og kommunikationscenter. Der kan være op imod 30 fagfolk involveret i en hjerneskadesag 3, hvilket kræver et stort overblik, som den hjerneskadede eller de pårørende ikke selv er i stand til at varetage. I de ukomplicerede sager rådgiver hjerneskadekoordinatoren borgere og medarbejdere, og i de komplicerede sager er opgaven at koordinere hele rehabiliteringsforløbet (se også bilag med eksempler på flowcharts). I projektperioden har de komplicerede sager for borgere med mindre børn og borgere i den erhvervsaktive alder været de sager, hvor borgeren har fået flest ydelser, og koordinationen derfor har været en vigtig del af rehabiliteringsforløbet. Økonomisk potentiale 2 Sundhedsstyrelsen: Hjerneskade en medicinsk teknologivurdering (MTV), 2011 samt Sundhedsstyrelsen: Forløbsprogram for rehabilitiering af voksne med erhvervet hjerneskade, Side 4 af 10

187 Udover de personlige omkostninger for borgeren og de pårørende, kan en nyerhvervet hjerneskade indebære betydelige udgifter for kommunen. Det drejer sig om udgifter til bl.a. indlæggelse, hjemmepleje, hjælpemidler, genoptræning og evt. plejehjem. Det er omfattende at udregne de præcise udgifter i den enkelte kommune, da sagerne er meget forskellige, og udgifterne typisk strækker sig over en længere årrække. I Egedal Kommune har man opgjort en besparelse på 1,6 mio. kr. over en 13 måneders periode med 90 borgerforløb 4. Og ifølge en udregning fra Hjerneskadecenter Nordsjælland 5, kan kommunerne desuden spare millioner af kroner til pension, hvis de genoptræner borgere med hjerneskade til at kunne klare enten fleksjob eller ordinær beskæftigelse i stedet for at udbetale livslang pension se figur nedenfor. 6 Projekterfaringer fra Frederiksborg Amt viser, at en kommune over fem år kan spare kr. per hjerneskadede borger på udgifter til hjemmepleje og plejehjem 7. Det kræver, at 4 Videnscenter for Hjerneskade / Socialstyrelsen: Fokus 2010, nr www. hjernekassen.dk (januar 2014) / Thønnings S. Rehabilitering i hjemmet. Hjerneskadecenter Nordsjælland, Cand. psych. ph.d. Astrid Henriette Aaby Svendsen: Long-term outcome following post-acute, neuropsychological rehabilitation: A controlled study, Københavns Universitet, Side 5 af 10

188 kommunen involverer borgeren allerede under sygehusindlæggelsen og tilrettelægger en individuel rehabiliteringsplan for hjemmetræning. Selv om det erfaringsmæssigt koster kr. pr. patient at etablere og gennemføre den koordinerede hjemmetræning, var der i projektet alligevel den ovenstående nettogevinst pr. borger (i hvert fald for hver af de yngre hjerneskaderamte, der typisk tæller % af en kommunes hjerneskaderamte). I projektets kontrolgruppe (der ikke modtog koordineret hjemmetræning) blev 3 ud af 6 borgere selvhjulpne (svarende til 50 %), mens hele 5 ud af 6 i projektgruppen blev selvhjulpne (svarende til 83 %). Kommunen opnår altså, at yderligere 2 hjerneskadede borgere bliver selvhjulpne, når de tilbydes et koordineret forløb frem for ingen koordinering. Disse 2 borgere kan siges at udgøre gevinsten ved det koordinerede forløb, svarende til en forbedringsprocent på 33 %. Økonomisk potentiale i Lejre Kommune Som grundlag for beregning af en mulig gevinst i Lejre Kommune er anvendt følgende med baggrund i erfaringerne fra Frederiksborg Amt: Gevinsten er over fem år kr. per borger, kr. årligt Det er udelukkende borgere i aldersgruppen år, der indgår i beregningen Det antages, at Lejre kommune har 62 nye patienter årligt i aldersgruppen år Evalueringen viser, at forbedringsprocenten ved hjemmerehabilitering er 33 %. 33 % af 62 årlige borgere ganget med gevinsten på kr. er kr Totalt 5 år Gevinst borgere år kr kr kr kr kr. Gevinst borgere år kr kr kr kr. Gevinst borgere år kr kr kr. Gevinst borgere år kr kr. Gevinst borgere år kr. 7 Torben Larsen, Syddansk Universitet: "Sundhedsøkonomisk evaluering af hjemmerehabilitering af yngre patienter i Frederiksborg Amt med pludselig opstået hjerneskade", peg-en-koordinator-for-hjerneskadeforlobet Side 6 af 10

189 Årlig gevinst kr kr kr kr kr kr. Lønudgift koordinator kr kr kr kr kr kr. Total gevinst kr kr kr kr kr kr. Tre cases fra Lejre Kommune I det følgende beskrives tre Lejreborgers overordnede forløb og omkostningerne forbundet her til. Casene er udvalgt fra projektperioden som eksempler på tre forskellige problematikker vedrørende manglende koordinering af indsatsen. Case A kvinde på 23 år Forløbet kort: Kvinde på 23 år, studerende, tre børn under tre år, samlevende med børnenes far. Får en hjerneblødning i december 2011, som medfører kognitiv hjerneskade samt lette fysiske symptomer. Starter genoptræning i januar 2012, afslutter efter fem måneder. Får bevilget en støtteperson, som hun selv skal finde, hvilket ikke fungerer. Har kun kortvarigt kontakt med hjerneskadekoordinatoren, som undervejs siger op. Kvinden bliver deprimeret, og børnene mistrives. Ny hjerneskadekoordinator kommer på sagen i august Kommunen bevilger ergoterapi, ekstern kognitiv genoptræning samt støtte morgen og aften til børnene. Ved fornyet opstart af rehabiliteringen er kvinden på samme kognitive niveau som før genoptræningen. Forløbets mangler: Forløbet startede med den rette genoptræning men manglede plan for støtte i det videre forløb efter endt genoptræning, og kvinden har lidt under perioden uden koordinator. Potentielle gevinster ved det koordinerede forløb: CASE A Økonomiske Kvantitative Kvalitative / menneskelige Kort sigt Færre udgifter til (fornyet) genoptræning Undgå dobbelt/parallel sagsbehandling Undgå mistrivsel og håbløshed for unge forældre og tre små Side 7 af 10

190 Langt sigt ( kr.) børn Færre udgifter til kontanthjælp Borgeren hurtigere tilbage i studie/praktik/job Undgå splittet familie Case B mand på 50 år Forløbet kort: Mand på 50 år, håndværker, gift, voksen datter. Får i 2009 en jernstang i hovedet på arbejde, pådrager sig hovedtraume og efterfølgende kognitive vanskeligheder uden fysiske mén. Efter indlæggelse modtager han ingen genoptræning. Visiteres primo 2011 til fleksjob 2 x 7 timer om ugen, som han ikke kan passe særligt længe. Ultimo 2011 tilbydes manden et forløb på BOMI men takker nej pga. manglende overskud, stor udtrættethed og epileptiske anfald. Bliver fuldtidssygemeldt i maj Ny hjerneskadekoordinator kommer på sagen i september Kommunen bevilger ergoterapi og gruppeforløb på BOMI, der konkluderer, at han er så kognitivt overbelastet, at han ikke kan komme tilbage til flexjob. Indstilles til ressourceforløb i december Forløbets mangler: Forløbet bærer præg af, at hjerneskaden opdages for sent, og borgeren derfor mangler tilbud om - og koordinering af - genoptræning og støttetilbud. Potentielle gevinster ved det koordinerede forløb: CASE B Økonomiske Kvantitative Kvalitative / menneskelige Kort sigt Langt sigt Færre udgifter til speciallægeerklæringer og neuropsykologiske undersøgelser. Flexjob frem for passiv forsørgelse resten af arbejdslivet. Færre udgifter til støtte, herunder støtte til hustru. Hurtigere afklaring af borgerens tilstand. Færre sagsbehandlertimer. Større mental og social trivsel. Undgå kognitiv overbelastning, stress. Undgå uforklarlige epileptiske anfald. Blive på arbejdsmarkedet som ønsket. Fungere socialt. Undgå skilsmisse. Side 8 af 10

191 Case C kvinde 82 år Forløbet kort: Kvinde 82 år, enke, voksne børn, får kraniebrud efter trafikulykke med efterfølgende hjerneblødning og brud på nakkehvirvel. Kvinden kommer ikke til bevidsthed. Udskrives til aflastningsophold i vågen koma med nasalsonde. Overlevering fra sygehus til plejen er mangelfuld, plejen er usikker på håndtering af nasal sonde. Kommunens terapeuter har svært ved at få koordination med plejen til at fungere. Pårørende er i krise og har svært ved at erkende, hvor skadet kvinden er, og samarbejdet mellem pårørende og terapeuter fungerer ikke. Egen læge er meget lang tid om at komme på tilsyn til kvinden, på trods af hun bliver tiltagende dårlig. Til slut bliver kvinden indlagt og dør efterfølgende af en infektion. Forløbets mangler: En hjerneskadekoordinator kunne have udskudt/stoppet udskrivelsen fra sygehuset, før kvinden var stabil. Forløbets manglende koordination har desuden haft store menneskelige omkostninger, både for kvinden, pårørende, plejen og terapeuterne. Potentielle gevinster ved det koordinerede forløb: CASE C Økonomiske Kvantitative Kvalitative / menneskelige Kort sigt Færre udgifter til (anden) indlæggelse. Færre udgifter til aflastningsstue. Bedre kvalitet i plejen. Frigørelse af plads på midlertidig aflastningsstue. Undgå frustration hos plejepersonale og terapeuter. Større tryghed og trøst for pårørende. Langt sigt Færre udgifter til færdigbehandlede borgere på sygehus, der venter på ledig aflastningsstue (1900 kr./døgnet) Bedre palliation. Undgå udbrændte medarbejdere. Perspektiver og konklusion Der er mange økonomiske såvel som menneskelige omkostninger forbundet med en erhvervet hjerneskade. Det gælder på kort sigt og på langt sigt. Undersøgelser viser, at omkostningerne kan mindskes, hvis borgerens forløb tidligt koordineres af en kommunal hjerneskadekoordinator. Side 9 af 10

192 I Lejre Kommunes hjerneskadeprojekt er det opgjort, at der i de seneste seks måneder har været 39 nytilkomne borgere med erhvervet hjerneskade, hvilket skønsmæssigt svarer til 78 årligt. Heraf vil 62 borgere være i den erhvervsaktive alder. Med den rette koordinerede indsats for disse borgere vil Lejre Kommune ifølge tal fra Socialstyrelsens hjemmeside kunne opnå en økonomisk gevinst i omegnen af 3,7 mio. kr. over en periode på fem år. Udgiften til en fastansat hjerneskadekoordinator på 35 timer ugentligt udgør i det samme tidsrum 2,25 mio. kr. Det giver en nettogevinst på 1,43 mio. kr. over fem år. Hjerneskadekoordinatorens tværgående arbejde er vigtigt i forhold til at løfte den række af tværsektorielle samarbejdsopgaver, som Lejre Kommune har forpligtet sig til at indgå i (Forløbsprogrammerne, KKR og Sundhedsaftalen). Derudover er hjerneskadekoordinatoren i gang med et pionerarbejde i forhold til at styrke kommunens egne organisatoriske kompetencer. Det drejer sig bl.a. om at styrke samarbejdet på tværs af centre og budgetter, så man tager udgangspunkt i borgeren fremfor systemet. På den baggrund anbefales det at afsætte penge til en fastansættelse af hjerneskadekoordinatoren. Side 10 af 10

193 Bilag: 5.2. Bilag til omkostningsanalyse - flowchart ikke indlagte borgere Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 05. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35623/14

194 Flowchart for visitation af ikke indlagte borgere med erhvervet hjerneskade Henvendelse fra praktiserende læge, træningsterapeuter, hjemmepleje, sygepleje, pårørende, jobcenter, Neurologisk ambulatorie, borger og andre Træningsterapeuter Hjemmepleje Sygepleje Hjælpemidler Midlertidig bolig 118 (pasning af nærtstående) Andre Visitation til SUL (udvidelse af GOP) Visitation til SEL Revurdering ved egne opfølgningsmøder/statusmøder med hjerneskadekoordinator Hjerneskadekoordinator Mette Birk Gleisner Lejre kommune Januar 2014 Borger vurderes til varig hjælp/afsluttes med langsigtet plan for videre forløb

195 Bilag: 5.3. Bilag til omkostningsanalysen - flowchart indlagte borgere Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 05. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35625/14

196 Flowchart for indlagte borgere med erhvervet hjerneskade Henvendelse fra sygehus Hjerneskadekoordinator Visitator Planmøde på sygehuset Træningsterapeuter, GOP Hjemmepleje Sygepleje Hjælpemidler Midlertidig bolig Støttetimer, CSF Jobcenter Andre (Genoptræningsophold, Bomi m.fl.) Statusmøde, plan for videre forløb Statusmøder, plan for videre forløb Borger afsluttes med langsigtet plan Hjerneskadekoordinator Mette Birk Gleisner Januar 2014

197 Bilag: 5.4. Henvendelse fra Hjernesagen Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 05. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35632/14

198 From:Gete Bjerring Markussen To:Louise Murman Spanning Subject:VS: Hjerneskadekoordinator Kære Louise Se brev fra hjernesagen og der skal vel skrives en sag til politisk behandling. Fra: Jørgen Boesgård Sendt: 2. marts :57 Til: Gete Bjerring Markussen Cc: Leif V. Nielsen (KB-medlem - A) Emne: Hjerneskadekoordinator Hej Gete Jeg har haft samtale med Leif Nielsen vedrørende stillingen som Hjerneskadekoordinator, og blev anbefalet at sende Hjernesagens syn på hvordan stillingen på bedst mulig måde kan fungere, både for kommunens økonomi, men også et forløb hvor borgerne får den rette vejledning, og familien føler sig tryk Se vedhæftede Evaluering Hjerneskadekoordinator Hvad vil Lejre Kommune gøre for mennesker med hjerneskader og deres familier?, læser brev trykt i Lejre lokalavis i forbindelse med kommunevalget Med venlig hilsen Jørgen Boesgård

199 I Roskilde, Lejre Greve Jørgen Boesgård formand Irisvænget 5, V. Såby 4330 Hvalsø Tlf / Mobil boesgaard@dlgmail.dk Link til HjerneSagens lokalafdeling:

200 Hvad vil Lejre Kommune gøre for mennesker med hjerneskader og deres familier? Hver syvende dansker får på et tidspunkt i deres liv en blødning eller en blodprop i hjernen. Og i alt får danskere hvert år en eller anden form for hjerneskade på grund af sygdomme i hjernen eller ulykker. Det betyder, at når du går en tur ned ad gaden, møder du flere mennesker med en hjerneskade. Det er ikke sikkert, du kan se, at de har en hjerneskade. Nogle får synlige skader som lammelser, men mange får skader, der ikke kan ses. Det kan være, de har svært ved at tale og forstå, eller at de ikke længere kan få deres dagligdag til at hænge sammen, fordi de har problemer med struktur og overblik, så fx en tur med bussen bliver helt uoverskuelig. Heldigvis har der været fokus på hjerneskadeområdet de senere år, som blandt andet har fået tilført en pulje penge på 150 millioner kroner over tre år. De penge er mange steder gået til at ansætte hjerneskadekoordinatorer. Koordinatorerne er guld værd for mennesker med hjerneskade og deres familier, fordi de samler kontakten til og fra kommunen og hjælper med at få overblik over støttemuligheder m.m.. De spiller også en stor rolle i at sikre, at hjerneskadede får de rigtige genoptræningstilbud, der bedst og hurtigst kan give dem hverdagen tilbage og måske bringe dem tilbage til arbejdsmarkedet efter hjerneskaden. Det er godt for mennesker med hjerneskade, og det er godt for kommunekassen. De penge er væk, når 2014 er gået. Hvordan vil du som lokalpolitiker sikre, at mennesker med en hjerneskade deres familier fortsat får den hjælp, de har brug for? Hvordan vil du som lokalpolitiker sørge for, at der stadig er en hjerneskadekoordinationsfunktion i vores kommune? Hvis ikke, hvordan vil du så sikre, at de hjerneskaderamte familier ikke løber panden mod den kommunale mur? Og hvordan vil du fremover sikre, at kommunen har de hjerneskadetilbud, der er så hårdt brug for? Tænk på det, næste gang du går ned ad gaden. Det er ikke sikkert, du kan se, at et menneske har en hjerneskade. Men han eller hun har brug for dig og for, at du kæmper for, at den hjerneskadede kan få lige så gode rammer om sit liv som mennesker uden hjerneskade. Jørgen Boesgård Formand for Hjernesagens lokalafdeling

201 V. Såby den 01. marts 2014 Hej Gete Jeg henvender mig vedrørende Hjerneskadekoordinatorens stilling i Lejre Kommune, som jeg har fået oplyst er ved at blive evalueret. Vi er rigtig glad for, da vi i 2012 blev bekendt med at Lejre kommune ansatte en Hjerneskadekoordinator, men må også med beklagelse se at stillingen kun har været besat knapt halvdelen af Nu er vores bekymring, hvad sker der, ved årets udløb, når de puljemidler som blev bevilget til hjerneskade området, er opbrugt ultimo Jeg har haft fornøjelsen at mødes med begge ansatte, og der igennem få en indsigt i hvilke område de hjælper hjerneskade, set i forhold til deres jobbeskrivelse, men må jo konstater at det er nyramte, som er målgruppen. Vi ser desværre også, at mange familier bliver unødigt belastet, af at skulle koordinere hjerneskadesager, og håber at der ved evalueringen bliver mulighed for at alle borger kan rette henvendelse, så de ikke får den oplevelse, at deres sag ikke er af nyere dato, og dermed må afvises. Såfremt rehabiliteringsindsatsen over for de ramte er koordineret allerede inden udskrivning, viser erfaringen, at de ramte bliver mere selvhjulpne, fordi de kan bruge kræfterne på at træne i stedet for at forsøge at holde overblik selv. Men vigtig at fokus også kan rettes mod de familier som desværre, efter kortere eller længere tids sygdom, oplever problemer med at få hverdagen til at hænge sammen. Menneskeligt og økonomisk er der store fordele ved, at kommunen påtager sig at samordne træning og bevillinger til rehabiliteringen både indholds- og tidsmæssigt i den enkelte hjerneskadesag. Der kan være mange involveret Derfor er det vigtigt, at kommunen udpeger én koordinator, der dels er borgerens og samarbejdspartneres kontakt i kommunen, dels er den, der har ansvaret for at koordinere sagen og for at sikre, at sagen ikke går i stå.

202 Det er en god ide for borgeren og kommunen at: Udpege en koordinator, der har ansvar for at koordinere sagen Meddele borgeren, familien og samarbejdspartnere, hvem der er koordinator, og hvor de kan henvende sig Lægge en koordinationsstrategi, fx så koordinator har et bagland (et team eller et samråd), hvor træning og bevillinger kan drøftes og besluttes Det vil sige, at koordinator har til opgave internt i kommunen at sætte de relevante fagfolk sammen i et (neurofagligt) team i den enkelte sag. Koordinator skal også - i samarbejde med teamet - sikre, at bevillinger og træning bliver koordineret og sammenhængende, så de forskellige rehabiliteringstiltag kommer i den rette tidsmæssige rækkefølge i forhold til borgerens udvikling og behov. Vi håber meget at Hjerneskadekoordinatorens stilling i Lejre Kommune vil være blivende, også efter 2014, vi ser det som et plus for familien, så de eventuelt selv kan bestemme, hvor meget den kan indgå i processen. Heri ligger også, at de pårørende føler, der bliver taget ordentlig hånd om den ramte - så de ikke føler sig tvunget til at varetage opgaver, de ikke ønsker, eller magter. En hjerneskade rammer hele familien. Samtidig er den nære familie den vigtigste ressource for den skadede, så det kan være afgørende for den skadedes fremtid, at familiemedlemmer i krise får den hjælp de har brug for. Vi håber meget at Hjernesagens betragtninger i denne sag vil blive taget positivt imod, i forbindelse med evalueringen af Hjerneskadekoordinatorens fremtidige stilling. Med venlig hilsen Jørgen Boesgård I Roskilde, Lejre Greve Jørgen Boesgård formand Irisvænget 5, V. Såby 4330 Hvalsø Tlf / Mobil

203 Bilag: 5.5. VS: Hjerneskadekoordinator - Læserbrev Lejre.doc Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 05. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35632/14

204 Hvad vil Lejre Kommune gøre for mennesker med hjerneskader og deres familier? Hver syvende dansker får på et tidspunkt i deres liv en blødning eller en blodprop i hjernen. Og i alt får danskere hvert år en eller anden form for hjerneskade på grund af sygdomme i hjernen eller ulykker. Det betyder, at når du går en tur ned ad gaden, møder du flere mennesker med en hjerneskade. Det er ikke sikkert, du kan se, at de har en hjerneskade. Nogle får synlige skader som lammelser, men mange får skader, der ikke kan ses. Det kan være, de har svært ved at tale og forstå, eller at de ikke længere kan få deres dagligdag til at hænge sammen, fordi de har problemer med struktur og overblik, så fx en tur med bussen bliver helt uoverskuelig. Heldigvis har der været fokus på hjerneskadeområdet de senere år, som blandt andet har fået tilført en pulje penge på 150 millioner kroner over tre år. De penge er mange steder gået til at ansætte hjerneskadekoordinatorer. Koordinatorerne er guld værd for mennesker med hjerneskade og deres familier, fordi de samler kontakten til og fra kommunen og hjælper med at få overblik over støttemuligheder m.m.. De spiller også en stor rolle i at sikre, at hjerneskadede får de rigtige genoptræningstilbud, der bedst og hurtigst kan give dem hverdagen tilbage og måske bringe dem tilbage til arbejdsmarkedet efter hjerneskaden. Det er godt for mennesker med hjerneskade, og det er godt for kommunekassen. De penge er væk, når 2014 er gået. Hvordan vil du som lokalpolitiker sikre, at mennesker med en hjerneskade deres familier fortsat får den hjælp, de har brug for? Hvordan vil du som lokalpolitiker sørge for, at der stadig er en hjerneskadekoordinationsfunktion i vores kommune? Hvis ikke, hvordan vil du så sikre, at de hjerneskaderamte familier ikke løber panden mod den kommunale mur? Og hvordan vil du fremover sikre, at kommunen har de hjerneskadetilbud, der er så hårdt brug for? Tænk på det, næste gang du går ned ad gaden. Det er ikke sikkert, du kan se, at et menneske har en hjerneskade. Men han eller hun har brug for dig og for, at du kæmper for, at den hjerneskadede kan få lige så gode rammer om sit liv som mennesker uden hjerneskade. Jørgen Boesgård Formand for Hjernesagens lokalafdeling

205 Bilag: 5.6. VS: Hjerneskadekoordinator - Evaluering Hjerneskadekoordinator.docx Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 05. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35632/14

206 V. Såby den 01. marts 2014 Hej Gete Jeg henvender mig vedrørende Hjerneskadekoordinatorens stilling i Lejre Kommune, som jeg har fået oplyst er ved at blive evalueret. Vi er rigtig glad for, da vi i 2012 blev bekendt med at Lejre kommune ansatte en Hjerneskadekoordinator, men må også med beklagelse se at stillingen kun har været besat knapt halvdelen af Nu er vores bekymring, hvad sker der, ved årets udløb, når de puljemidler som blev bevilget til hjerneskade området, er opbrugt ultimo Jeg har haft fornøjelsen at mødes med begge ansatte, og der igennem få en indsigt i hvilke område de hjælper hjerneskade, set i forhold til deres jobbeskrivelse, men må jo konstater at det er nyramte, som er målgruppen. Vi ser desværre også, at mange familier bliver unødigt belastet, af at skulle koordinere hjerneskadesager, og håber at der ved evalueringen bliver mulighed for at alle borger kan rette henvendelse, så de ikke får den oplevelse, at deres sag ikke er af nyere dato, og dermed må afvises. Såfremt rehabiliteringsindsatsen over for de ramte er koordineret allerede inden udskrivning, viser erfaringen, at de ramte bliver mere selvhjulpne, fordi de kan bruge kræfterne på at træne i stedet for at forsøge at holde overblik selv. Men vigtig at fokus også kan rettes mod de familier som desværre, efter kortere eller længere tids sygdom, oplever problemer med at få hverdagen til at hænge sammen. Menneskeligt og økonomisk er der store fordele ved, at kommunen påtager sig at samordne træning og bevillinger til rehabiliteringen både indholds- og tidsmæssigt i den enkelte hjerneskadesag. Der kan være mange involveret Derfor er det vigtigt, at kommunen udpeger én koordinator, der dels er borgerens og samarbejdspartneres kontakt i kommunen, dels er den, der har ansvaret for at koordinere sagen og for at sikre, at sagen ikke går i stå.

207 Det er en god ide for borgeren og kommunen at: Udpege en koordinator, der har ansvar for at koordinere sagen Meddele borgeren, familien og samarbejdspartnere, hvem der er koordinator, og hvor de kan henvende sig Lægge en koordinationsstrategi, fx så koordinator har et bagland (et team eller et samråd), hvor træning og bevillinger kan drøftes og besluttes Det vil sige, at koordinator har til opgave internt i kommunen at sætte de relevante fagfolk sammen i et (neurofagligt) team i den enkelte sag. Koordinator skal også - i samarbejde med teamet - sikre, at bevillinger og træning bliver koordineret og sammenhængende, så de forskellige rehabiliteringstiltag kommer i den rette tidsmæssige rækkefølge i forhold til borgerens udvikling og behov. Vi håber meget at Hjerneskadekoordinatorens stilling i Lejre Kommune vil være blivende, også efter 2014, vi ser det som et plus for familien, så de eventuelt selv kan bestemme, hvor meget den kan indgå i processen. Heri ligger også, at de pårørende føler, der bliver taget ordentlig hånd om den ramte - så de ikke føler sig tvunget til at varetage opgaver, de ikke ønsker, eller magter. En hjerneskade rammer hele familien. Samtidig er den nære familie den vigtigste ressource for den skadede, så det kan være afgørende for den skadedes fremtid, at familiemedlemmer i krise får den hjælp de har brug for. Vi håber meget at Hjernesagens betragtninger i denne sag vil blive taget positivt imod, i forbindelse med evalueringen af Hjerneskadekoordinatorens fremtidige stilling. Med venlig hilsen Jørgen Boesgård I Roskilde, Lejre Greve Jørgen Boesgård formand Irisvænget 5, V. Såby 4330 Hvalsø Tlf / Mobil

208 Bilag: 6.1. ET - Bilag Arbejdskraftbehov på baggrund af anlægsprojekter i Østdanmark Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 05. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35861/14

209 Betydning af anlægsinvesteringer i Østdanmark