Lobbyisme i dansk politik

Transkript

1 Lobbyisme i dansk politik Det er næsten som med kærligheden.. Det er besværligt med, men værre uden B. Haarder Mads Duus-Larsen, Nikolaj Simon Parbo, Sune Thomas Skaarup, Frederikke Kjær Ramsby, Antal anslag: Gruppenr.: 19, Hus P11, 3.semester Vejleder: Henrik Reinicke Jensen 1

2 Indholdsfortegnelse PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING UNDERSPØRGSMÅL PROJEKTDESIGN BEGREBSAFKLARING LOBBYISME INTERESSEORGANISATIONER PROJEKTAFGRÆNSNING MEDIER PRIVAT PARTISTØTTE VIRKSOMHEDER LOBBYISME I EMBEDSVÆRKET METODE FORSTÅELSE AF KVALITATIV FORSKNING METODISKE OVERVEJELSER STRUKTURERINGEN AF INTERVIEW VALG AF INTERVIEWPERSONER POLITIKERE OG PÅSTANDENES VALIDITET UDBYTTE AF INTERVIEW SÆRLIGE FORHOLD TRANSSKRIPTION OG KODNING KRITISK TEORI GENERELT KRITISK TEORI I PROJEKTET DEN ABDUKTIVE SLUTNINGSFORM TEORI ROBERT A. DAHLS TEORI OM DEMOKRATI LARGE-SCALE DEMOCRACY KORPORATISME OG PLURALISME DEN PLURALISTISKE BETRAGTNING DET KOLLEKTIVE HANDLINGSPROBLEM - ET KORPORATISTISK ARGUMENT VALG AF TEORI ANALYSE DEN FORMELLE LOBBYISME OG DET DANSKE DEMOKRATISYSTEM

3 BORGERINDDRAGELSE DANMARK OG DEN PLURALISTISKE HIMMEL DET KOLLEKTIVE HANDLINGSPROBLEM EKSPERTKULTUR MULIGHED FOR INFORMATION OG VIDEN FÆRRE BESLUTNINGSFORBEREDENDE UDVALG SAMMENHÆNGEN MELLEM DEN FORMELLE OG UFORMELLE LOBBYISME DEN UFORMELLE LOBBYISME OG DAHLS DEMOKRATISKE IDEALER FOLKEVALGTE REPRÆSENTANTER DEN SVAGE POLITIKER OG IKKE-POLITIK ADGANG TIL UAFHÆNGIGE INFORMATIONSKILDER LØSNINGSMODELLER ET LOVPLIGTIGT LOBBYREGISTER LOBBYREGISTER GIVER MULIGHED FOR DE KRITISKE LOBBYREGISTER I PRAGMATISK KONTEKST KONKLUSION PERSPEKTIVERING BILAGSOVERSIGT LITTERATURLISTE TEKSTER HJEMMESIDER

4 Problemfelt Undersøgelser har vist at den sociale tillid i Danmark, herunder tilliden til statslige institutioner, er stigende (Dinesen & Sønderskov, 2012: 93). Dette står i kontrast til udviklingen i en række andre vestlige lande, hvor tilliden enten har været faldende, stagneret eller ikke er steget i samme grad som i Danmark (Dinesen & Sønderskov, 2012: 88). Der er således indikationer på, at borgerne ikke betragter politikerne som værende til salg eller letpåvirkelige. Denne høje tillid er dog ikke ensbetydende med, at man ikke bør stræbe efter at forbedre forholdet mellem borger og politiker yderligere. Til trods for, at den høje tillid i Danmark er en indikation på, at vi har et velfungerende demokrati, der altid bør søges forbedringer på alle demokratiske parametre. Åbenhed er et vigtigt element i demokratiet, og man kan argumentere for, at det er et område, hvor det danske demokrati kan forbedres. For eksempel er emner som offentlighedsloven og privat partistøtte med jævne mellemrum til offentlig debat. I en stræben efter øget åbenhed i det danske demokratiske system finder vi det især relevant, at se på registrering af lobbyisme. Det er således gennem den offentlige debat om sådanne emner, at motivationen til projektet er fundet. Da disse alle har referencepunktet åbenhed, er det således relevant at fokusere på hvordan Danmark kan tage et skridt mod mere åbenhed. Fokus på sådanne problematikker gør det klart, at der kan tages en diskussion omkring åbenhed, hvorfor politikernes interaktion med lobbyister er nærliggende at undersøge. Lobbyismen har flere steder i verdenen været et omdiskuteret emne gennem de seneste år, særligt i EU og USA. Her har forholdet mellem lobbyisterne og politikerne været i vælten på grund af skandalesager som for eksempel en sag i Europa-Parlamentet i Her blev tre Europa- Parlamentarikere afsløret i at tage imod penge fra lobbyister for at fremsætte en række bestemte lovforslag (DR, 2014). Der er derfor heller ikke noget at sige til, at flere danske politikere forbinder lobbyisme med et FY-ord (Viemose, 1990: 12). En større debat vedrørende lobbyisme er dog udeblevet i Danmark. Hvorfor det forholder sig således, er vanskeligt at sætte fingeren på. I forhold til skandalesager kan det sandsynligvis skyldes, at de er udeblevet, da skandalesager har placeret andre nationer på lobbyist-kritikernes landkort. Dette kan være et 4

5 rationale der kan være med til at forklare, at man i Danmark ikke registrerer lobbyisme. Det kan også tænkes, at skandalesager som i EU, simpelthen ikke foregår i dansk politik. Diskussionen og kritikken af lobbyisme i EU og USA har medført en øget registrering af lobbyarbejde, hvilket er en kilde til øget åbenhed, der ikke findes i Danmark. Denne åbenhed kan blandt andet opnås gennem bedre mulighed for borgere og medier, for at opnå indsigt i den uformelle lobbyisme, der foregår mellem interesseorganisationer og politikere. Med begrebet uformel lobbyisme menes, når politikere og interesseorganisationer, mødes eller snakker sammen, uafhængigt af de formelle arenaer såsom råd, nævn, udvalg og kommissioner. Ligeledes er det uformelt når der, i tiden fra offentliggørelsen af et lovforslag til hvor et høringssvar skal være afgivet, er udveksling af interesser med politikeren. I det nuværende system registreres den formelle lobbyisme, og den uformelle gør ikke. Lobbyisme på et generelt plan eksisterer således både i de offentlige instanser, såvel som udenfor (Viemose, 1990:13), hvilket er projektets fokus. Borgere og mediers indsigt kan for eksempel udvides gennem et lobbyregister, som man har effektueret i EU og USA. Dette har også været på tale i Danmark, hvor nuværende skatteminister Benny Engelbrecht (S) har været stor fortaler og desuden har indført et frivilligt register. Folketingets Præsidium indførte ligeledes en forsøgsordning i 2012, der dog kun holdt i to uger, da registret ikke havde den ønskede effekt, det var primært grundet, at registeret var frivilligt. Holdningen til det forsøgte register som værende uholdbart blev også delt af politikere der var for et register (Politiken, 2012). Det er altså ikke kortlagt hvilken uformel kontakt politikere og lobbyister fra forskellige organisationer, reelt har. Denne manglende gennemsigtighed betyder, at den almene borger har begrænset mulighed for at vide, i hvor høj grad der ydes indflydelse fra ikke-folkevalgte aktører på de politiske beslutningsprocesser, og ydermere hvordan denne indflydelse kan komme til udtryk i form af politiske beslutninger. Ifølge en undersøgelse foretaget af Burson-Marsteller og YouGov, mener knap en fjerdedel af danskerne, at lobbyister betaler partierne, for eksempel gennem privat partistøtte, for at få indflydelse på den politiske proces (Burson-Marsteller, 2012). Dette kan problematiseres yderligere når det fremgår af en undersøgelse, at 10 organisationer sidder på 40% af pladserne i samtligt nedsatte råd, nævn og udvalg. Det er således organisationer 5

6 som Fagligt Fælles Forbund (3F), Landbrug og Fødevarer, Dansk Industri (DI) og Landsorganisationen i Danmark (LO), der sidder på disse pladser (Christiansen, 2014: 131). Denne sammenhæng kan ved sit umiddelbare indtryk synes særligt resulterende i skævhed i repræsenterede interesser, når det tages i betragtning, at der eksisterer omkring 1100 interesseorganisationer i Danmark, der søger at lave politisk indflydelse (Binderkrantz, 2014: 30). Men disse organisationer dækker for så vidt også dele af den brede befolkning qua deres forskellige interessefokus. Historisk set har politiske partier og disse store interesseorganisationer særligt tætte bånd, blandt andet gennem privat partistøtte. 3F har for eksempel haft tradition for at donere penge til Socialdemokratiet, ligesom DI har gjort det samme for Venstre. Disse tætte bånd kan lede til en overvejelse om, hvorvidt disse partier er i lommen på organisationerne. Dette kan problematisere ideen om en mand, en stemme, men dette samarbejde kan ligeledes også ses som en fælles interesse, fordi holdningerne imellem organisationer og partier er sammenfaldende, hvorfor samarbejdet er naturligt (Viemose, 1990: 16). Når der, på trods af den mangel på gennemsigtighed lobbyvirksomhed kan medføre, stadig er en stigende grad af lobbyisme i dansk politik, ifølge en undersøgelse af Public Affairs Academy, (Public Affairs Academy, 2008: 1), kan det i høj grad skyldes, at de sagsmængder politikerne møder, stiller krav til særlig teknisk og/eller juridisk indsigt. Der er eksperter på diverse områder synes i høj kurs, fordi stillingtagen forudsætter et tæt samspil med civilsamfundet. Lobbyisterne kan bidrage med analyser og data, der kan være med til at give politikerne et mere nuanceret beslutningsgrundlag (Viemose, 1990: 15). Der er da også mange af de danske der siger, at de gør brug af de input de får udefra. 88% af Folketingets politikere svarede ja til om de bruger viden de bliver tilbudt, til deres politiske arbejde (Public Affairs Academy, 2008: 2), hvilket ligeledes tyder på, at den viden der bidrages med, ligeledes er eftersøgt og eftertragtet. Lobbyismen synes derfor også at have en berettigelse, idet politikerne, gennem dette, får indblik i civilsamfundet, hvilket flere politikere i høj grad er enige i (Videnskab.dk, 2011). Lobbyisterne er altså, også ifølge lobbyisterne selv, politikernes rådgivere og gode sparringspartnere (ibid.). Desuden indeholder disse organisationer kæmpemæssig viden om forskellige reguleringsområder, og derfor er det en regulær vidensdatabase politikerne får adgang til via inddragelsen. Ud fra dette synspunkt fungerer interesseorganisationernes virke i lovforslagsprocessen og andre 6

7 sammenhænge, som et bidrag til en bredere repræsentation af viden, hvorfor der kan argumenteres for at lovgivningsprocessen bliver mere demokratisk. Der kan dog identificeres problemstillinger i forhold til hvem der inddrages i denne vidensproduktion, og manglen på åbenhed omkring udvælgelseskriterier. Når en minister nedsætter en lovforberedende kommission, bliver en række forskellige aktører på det bestemte område inviteret med. Typisk; offentligt ansatte indenfor dette specifikke område, medlemmer af politiske partier, sagkyndige og endeligt repræsentanter for organisationer, der bliver påvirket af det bestemte reguleringsområde (Zahle, 2006: 142). Der gælder ingen særlige regler for hvorledes et udvalg som dette kan nedsættes (ibid.), og det kan have betydning for ensretning i forhold til hvilke organisationer der bliver hørt. Denne mulige ensretning kan være problematisk, eftersom interesseorganisationer er en vigtig bidrager af viden til processen, og beslutningstagerne optimalt skal have adgang til al relevant viden. Hvorvidt der er behov for, at offentligheden bør have indsigt i om denne mulige ensretning forekommer, i form af etableringen af et lobbyregister, vil undersøges i projektet. Men som udgangspunkt må det antages, at politikere ikke er interesserede i en ensretning. Politikere bliver i flæng kritiseret for at være levebrødspolitikere uden føling med hvordan den virkelige verden reelt ser ud. Det kan derfor forekomme ubarmhjertigt, at kritisere politikerne for at lade sig influere af de grupper, der netop får lovgivningen at føle på egen krop. Ud fra dette synspunkt, kunne der netop foreligge et behov for, at ikke-folkevalgte aktører bliver hørt i forbindelse med lovgivningsprocessen. Projektet ønsker helt specifikt at problematisere den arena, hvor disse aktører påvirker systemet i en sådan grad, at der måske kan forekomme et demokratisk problem. Der foreligger således ikke et spørgsmål om hvorvidt interesseorganisationer bør have indflydelse på det politiske landskab. Det kan næppe opfattes som et demokratisk problem, at civilsamfundet formår at organisere sig i større organisationer, der forsøger at yde indflydelse på den lovgivende proces, tværtimod. Dette lader sig også vise i projektets hovedteori af politologen Robert A. Dahl. Et af Dahls kriterier for det ideelle demokrati er netop, at borgerne skal have mulighed for at organisere sig i politisk uafhængige grupper. Dertil står der skrevet i den danske 7

8 Grundlov, 78 stk 1., at: Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed (Folketinget, 2009: 30). Altså er borgere i deres gode ret til at organisere sig i forskellige former for organisationer, og det at søge politisk indflydelse er en fundamental ret som borgerne har. Derimod kan der stilles spørgsmålstegn ved hvordan forskellige organisationer formår at opnå denne indflydelse, altså hvilke politiske indflydelsesrammer der kan accepteres inden for rammerne af det repræsentative danske demokrati. I hvilket omfang bør disse organisationer deltage i kontrollen med og udøvelsen af opgaver, der i princippet er demokratiske institutioners prærogativer (Christiansen & Nørgaard, 2002: 151)? Yderligere synes der at kunne identificeres en problematik i hvilke organisationer der får medbestemmelse på den danske lovgivning gennem råd, udvalg og nævn. Er alle borgeres interesser repræsenteret hos disse? Og har organisationerne reelt lige adgang til beslutningsarenaerne (Ibid.: 152)? Dette hviler på en grundlæggende forståelse af demokrati som folkestyre, og hvis en organisation nyder bred folkelig opbakning, synes det naturligt, i et demokratisk perspektiv, at indlemme denne i lovgivningsprocessen. Det kan dog være et problem, hvis der er nogle interesser der ikke repræsenteres, udelukkende på grund af ressourcers betydning for borgernes evne til at mobilisere sig i en gruppe, i sådan en grad, at man har en stemme der er værd at lytte til. Lobbyisme har i bund og grund klare fordele, hvilket demokratiet kan drage nytte af. Men den manglende åbenhed omkring det kan problematiseres, og resultere i frygt hvor hvad der kan ske, og hvad der måske allerede sker. Alligevel er det et begrænset ønske fra politikernes side, at offentligheden skal have indblik i dette (Viemose, 1990: 16). Politologen Ove Kaj Pedersen opsummerer med følgende citat, problematikken i det, at Danmark ikke har et lobbyregister således: Vi aner ikke, hvad der foregår. Det gør vælgerne heller ikke. Det kan sagtens ske, at DA og DI slet ikke kan købe politikerne. Pointen er: Vi ved det ikke. (Jyllands-posten, 2011). Disse overvejelser har ledt os frem til følgende problemformulering: 8

9 Problemformulering Hvordan kan et lobbyregister, der kan skabe åbenhed om den uformelle lobbyisme, være med til at optimere det danske demokrati? Underspørgsmål 1. Hvordan influerer den formelle lobbyisme det danske demokratisystem? 2. Hvilken sammenhæng foreligger der mellem den uformelle og den formelle lobbyisme? 3. I hvor høj grad lever den uformelle lobbyisme op til Dahls demokratiske idealer? 4. Hvordan kan et lobbyregister optimere det danske demokrati, set ud fra Dahls normative ideal? 5. Diskussion af lobbyregister i en pragmatisk kontekst. 9

10 Projektdesign! Problemformulering Erkendelsesopgaver Teori & empiri Hvordan influerer den formelle lobbyisme det danske demokratisystem? v! Korporatisme & pluralisme Det kollektive handlingsproblem Kvantitativ data Sekundær empiri Hvordan kan et lobbyregister, der kan skabe åbenhed omkring den uformelle lobbyisme, være med til at optimere det danske demokrati? Hvilken sammenhæng foreligger der mellem den uformelle og den formelle lobbyisme? Hvordan lever den uformelle lobbyisme op til det normative ideal? Interviews som primær empiri Sekundær empiri Udvalgte kriterier fra Dahls teori Primær empiri Hvordan kan et lobbyregister afhjælpe de demokratiske problematikker? Udvalgte kriterier fra Dahls teori Pirmær empiri Diskussion om et lobbyregister i pragmatisk kontekst Pragmatiske argumenter Resultater fra ovenstående erkendelsesopgave r Konklusion! Perspektivering 10

11 Begrebsafklaring Lobbyisme Der eksisterer ganske mange forskellige opfattelser af hvad der helt konkret menes med begrebet lobbyisme. På grund af projektrapportens omfattende fokus på dette, er det særdeles relevant at klargøre begrebets helt præcise betydning. I dette projekt tages der udgangspunkt i en forståelse af, at det at udøve lobbyisme indebærer at søge at påvirke de officielle beslutningstagere til at tage hensyn til lobbyistens interesser, hvorved lobbyisten yder indflydelse på den offentlige politik (Heywood, 2013: 257). Der er altså helt overordnet tale om, at lobbyisme er et forsøg på at påvirke dem som træffer afgørelser (Viemose, 1990: 13). Disse lobbyister har mulighed for at få indflydelse på den førte politik på flere forskellige måder; gennem kontakten med politikerne, gennem medierne og gennem forvaltningen (Binderkrantz, 2014: 12). I denne projektrapport fokuseres der entydigt på den kontakt lobbyister har med politikere, enten direkte med politikerne, eller indirekte gennem centraladministrationen. I denne sammenhæng har det, for lobbyisme-begrebet, ingen betydning hvilket niveau dette foregår på, om det er i formelle fora eller i uformelle fora. Principielt er det lobbyisme, når en politiker tilfældigvis til en fest, bliver placeret ved siden af et medlem af Dansk Cyklist Forbund, og dette medlem i den forbindelse forsøger at påvirke politikerens holdning i en retning, der tilgodeser organisationens interesser. Interesseorganisationer Den lobbyisme, der undersøges i projektet, foretages af interesseorganisationer, hvorfor vi finder det relevant at foretage en klar definition af, hvad vi forstår ved interesseorganisationer og hvilken position de bestrider i det politiske felt. Begrebet interesseorganisationer omfatter forskellige former for foreninger, heriblandt fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, brancheforeninger mm. (Ronit, 1998: 3). De er politiske aktører, men adskiller sig blandt andet fra politiske partier i deres arbejdsområder. Politiske partier har som mål at overbevise vælgere 11

12 om deres overbevisning, hvorfor de er nødt til at ramme et bredt spektrum og have holdninger til mange samfundsforhold. Interesseorganisationer kan derimod arbejde inden for udvalgte kategorier og i højere grad vælge hvilke sager de vil gå ind i (ibid.: 7). Projektafgrænsning I følgende afsnit gennemgås hvorledes vi har valgt at afgrænse vores genstandsfelt. Dette vil inkludere en redegørelse af alternative kanaler hvorigennem lobbyister kan få indflydelse, som ikke falder inden for projektets genstandsfelt, men som dog kunne have bidraget med viden til projektet. Medier Dette projekt har, som tidligere forklaret, fokus på lobbyister og politikeres formelle og uformelle kontakt. En af de oftest benyttede kanaler, for interesseorganisationerne til at få indflydelse, er dog medierne (Binderkrantz, 2014: 177). Her har de mulighed for at sætte en dagsorden uden at benytte sig af formelle processer, hvorfor de ofte vil blive hørt, hvis de har en interessant sag. Dette indebærer desuden muligheden for at vinkle egne tal og undersøgelser på en fordelagtig måde, hvorfor medier er en oplagt kommunikationskanal. At benytte medier er desuden en metode hvormed interesseorganisationer kan få folkelig opbakning, der kan resultere i politiske forandringer. Interesseorganisationers påvirkning på medier og mediers mulighed for at sætte dagsorden er således et ganske vigtigt element i lobbyismen. Da dette projekt har fokus på den direkte kontakt mellem lobbyist og politiker og et lobbyregisters mulige betydning for dette, falder lobbyisternes brug af medier altså uden for vores genstandsfelt, og derfor inddrages det ikke i projektet. Privat partistøtte Bestemte interesseorganisationer og bestemte politiske partier har, i en historisk sammenhæng, haft tradition for at samarbejde. Det har for eksempel diverse fagforeninger og 12

13 Socialdemokratiet, eller erhvervslivet og Venstre. Organisationerne har ligeledes mulighed for at støtte partierne økonomisk, gennem privat partistøtte. Denne støtte har været politisk bredt kritiseret, især på grund af den relativt uigennemskuelige ordning, der tillader private anonymt at bidrage med op til kr. Bidrages der med mere end kr, skal tilskudsyderens navn offentliggøres i partiets regnskab, dog uden det konkrete beløb nævnes (Justitsministeriet, 2006: 3, stk 2). Dette tillader således private at donere penge til politiske partier, uden den enkelte borger helt konkret kan gennemskue hvor store beløb der er tale om. Det betyder også, at der foreligger en mulighed for private for at opnå politisk indflydelse gennem økonomisk støtte. Selvom dette deler berøringsflade med elementer i projektet, vurderes det dog at være en diskussion for sig. Den økonomiske del belyses således ganske lidt i dette projekt, hvorfor den private partistøtte ikke bliver belyst. Virksomheder I projektrapporten afgrænses lobbyisme desuden til blot at komme fra interesseorganisationer. Det vil sige at den direkte lobbyisme, som hundredvis af virksomheder laver i Danmark, er skåret fra. Hensigten med projektet er blandt andet at belyse, hvorledes et lobbyregister eventuelt kan kaste lys over sammenhængen mellem den uformelle kontakt politikere og lobbyister har, og den formelle lobbyisme der foregår i lovgivningsprocessen. Da private virksomheder er repræsenterede af erhvervsorganisationerne, finder vi det i højere grad hensigtsmæssigt blot at inddrage organisationer. Afgrænsningen udelukker dog, i projektet, den uformelle lobbyisme, som virksomheder udøver. Et eventuelt lobbyregister vil dog, lige såvel som interesseorganisationer, også indbefatte virksomheder. Lobbyisme i embedsværket Lobbyister har god mulighed for at udøve, hvad der i projektet betegnes som indirekte indflydelse. Jævnfør afsnittet begrebsafklaring, har projektet fokus på lobbyismens indflydelse på politikerne. Dette antages at kunne foregå enten direkte, eller indirekte gennem forvaltningen. Da der kun arbejdes med lobbyisme på nationalt niveau, afskæres den del af forvaltningen der 13

14 foregår på kommunalt plan. Derfor er den eneste del af forvaltningen, projektet har fokus på, centraladministrationen. Mod Folketingets 179 medlemmer, er der med cirka embedsmænd i departementer og styrelser, anderledes gode muligheder for indflydelse for organisationerne her (Christiansen, 2014: 117). Her er der foretaget en afgrænsning fra den uformelle kontakt mellem organisationer og embedsmænd, da det er forsøgt at indsnævre projektets genstandsfelt, med henblik på at gå mere i dybden med den direkte påvirkning, organisation og politiker imellem. Yderligere kan der argumenteres for, at den uformelle lobbyisme i embedsværket, trækker projektet i en retning der falder uden for genstandsfeltet, da det lægger op til en større debat af udviklingen i embedsmændenes apolitiske rolle. Det skal dog, på trods af denne afgrænsning, pointeres at der, efter alt at dømme, også foreligger en påvirkning af den politiske beslutningsprocess, i dette uformelle felt. På baggrund af denne afgrænsning, er der i projektet udelukkende fokus på interesseorganisationers indflydelse på centraladministrationen via råd, nævn og udvalg. I forlængelse af denne afgrænsning er det en kendsgerning, at der i projektet ikke belyses den eventuelle indflydelse lobbyister kan have på forvaltningen, i forbindelse med implementering af lov. Det kan under ingen omstændigheder udelukkes at der også her er mulighed for politisk indflydelse, men det falder uden for det valgte genstandsfelt. Der er således udelukkende fokus på den politiske indflydelse interesseorganisationer har i forbindelse med lovgivningsprocessen. Metode Det er projektets forskningsspørgsmål, der er med til af afgøre valget af metode og dermed hvordan der indsamles empiri, og det er på denne baggrund, at der argumenteres i metodeafsnittet (Brinkmann & Tanggaard, 2010: 33). I det følgende metodeafsnit vil der først blive redegjort for forståelsen af kvalitativ forskning. Dernæst vil der argumenteres for overvejelser i forbindelse med, at den kvalitative tilgang er valgt som primær arbejdsmetode, og hvorfor kvalitative forskningsinterview er valgt. Ydermere vil der argumenteres for valg af interviewpersoner, hvordan vi er kommet frem til de tre politikere, samt hvad vi har fået ud af interviewene og hvorledes udsagnene kan betragtes som valide. Dertil vil vi argumentere for hvorfor det semistrukturerede interview er mest hensigtsmæssigt at bruge i denne sammenhæng, og 14

15 afslutningsvis vil der blive præsenteret hvilke overvejelser, der har været i forbindelse med transskribering og kodning af det indsamlede empiri. Forståelse af kvalitativ forskning Dette afsnit har til formål, at give indblik i de forståelser der har været med til at præge metodevalget i projektet. I Brinkmann og Tanggaards bog Kvalitative metoder fremlægges to forskellige måder at forstå kvalitativ forskning på. Den første er som erkendelsestradition og den anden er som en fase i forskningsprocessen. Forståelsen af kvalitativ forskning som erkendelsestradition, lægger meget vægt på at afholde sig fra objektivismen, positivismen og den kvantitative forskning, og har fokus på, at enhver forskning er præget af forskerens subjektive holdning. Dette udspringer især fra hermeneutiske og fænomenologiske videnskabsteoretiske tilgange. Forståelsen af kvalitativ forskning som en fase i forskningsprocessen, lægger derimod vægt på forskningen som en del af forskningsprocessen, og anses derfor som en naturlig del af det at opnå viden. Med dette forudsættes, at for at opnå den mest gennemgribende viden om projektets problemstilling, bør den kvalitative undersøgelse af fænomenet danne udgangspunktet for projektets konklusion, der desuden suppleres med kvantitativ data (Brinkmann & Tanggard, 2010:19). Vi lader os derfor ikke stå i modsætning til en kvantificering, som den første erkendelsestradition gør. Vi erkender at kvantificeringen, som vi gør os gennem udvalgte kvantitative undersøgelser, må lade sig styre af den mere dybdegående og beskrivende fase i projektet, hvor interesserne ligger på de resultater den kvalitative forskning kan tilføje til forståelsen af mulighederne/begrænsningerne ved et lobbyregister i spændingsfeltet mellem formel og uformel lobbyisme. Metodiske overvejelser Den kvalitative tilgang udgør, med brug af kvalitative forskningsinterviews, projektets metode. Dette valg udspringer fra projektets problemstilling, der lægger vægt på et holdnings-, og oplevelsesperspektiv (Brinkmann & Tanggaard, 2010: 17) af den øgede indflydelse lobbyisme har på det demokratiske system, med udgangspunkt i politikeres holdninger og erfaringer med dette. Tilgangen kan være med til at give indblik i danske politikeres forståelse af hvordan det 15

16 danske demokrati er indrettet og hvordan beslutningssprocessen fungerer anno Her ønskes særligt at få politikernes perspektiv på, hvordan lobbyisme influerer den danske lovgivningsproces både formelt og uformelt. Dertil vil de kvalitative interviews give en forståelse af hvorvidt politikerne vurderer lobbyismens indflydelse som problematisk i forhold til den normative demokratiopfattelse, jævnfør videnskabsteori og teori afsnittet, og hvordan et lobbyregister vil kunne påvirke dette. På den måde vil demokratiets aktuelle tilstand, ud fra et kvalitativt grundlag, analyseres og diskuteres. Den kvalitative tilgang bærer projektets konklusioner, men der benyttes også større undersøgelser, med kvantitativ data, om blandt andet danskernes tillid til demokratiet for at understøtte den kvalitative erkendelse. Da Dahls kriterier for demokrati fungerer som projektets normative ideal, og da vi vurderer at denne normative definition især bygger på menneskelig mening og værdi, vil den kvalitative tilgang mest dækkende belyse dette. På denne måde får vi mulighed for at indsamle empiri gennem de kvalitative forskningsinterviews, der kan give et nuanceret og detaljerigt udgangspunkt for analysen. Omvendt kan det siges, at dette for så vidt godt kunne kvantificeres. Fordelen ved at vælge den kvalitative tilgang er, at vi ikke er afhængige af størrelsen på det data vi indsamler, og der er mulighed for at tage de interviewede til genmæle i interviewsituationen, hvilket kan give anledning til en uddybende dialog om genstandsfeltet. Tilvalget af den kvalitative tilgang som primær arbejdstilgang, har betydet et fravalg af den kvantitative arbejdstilgang. Det skal ikke forstås som en lovmæssighed om, at det ene nødvendigvis udelukker det andet. Der er blot aspekter i forbindelse med den kvantitative vidensproduktion, som er mindre relevante for projektets problemstilling. Ved at benytte kvantitative tilgange i et projekt er formålet, hovedsageligt, at undersøge hvor meget der er af noget (Brinkmann & Tanggaard, 2010: 17). Det kunne for eksempel være en omformatering af en egenskab til en form for talværdi, og nogle gange udskrevet som et gennemsnit af denne egenskab. I dette projekts problemstillings tilfælde ville dette godt kunne benyttes. Der er dog aspekter som bliver udeladt. Et af disse er, at der tages afstand fra at få et dybdegående indblik i for eksempel erfaringer, følelser og meninger. Der er dog mulighed for at udarbejde et åbent spørgeskema, som på den måde kan give større indblik i, eksempelvis meninger. Disse resultater må derefter kvantificeres og omformateres til en form for talværdi. På den måde er der tale om en 16

17 form for generalisering af resultater, hvor menneskets liv opfattes udefra, og på afstand af situationen. Sådanne metoder er derfor ikke benyttelsesværdige i forhold til konkrete og detaljerede situationer. Qua den mere objektive tilgang som kvantitative metoder tillægger sig problemstillinger, vil detaljegraden ikke være lige så høj, som i en interviewsituation, og på baggrund af denne erkendelse at forskningsinterview valgt (Brinkmann & Tanggaard, 2010: 18). Fordelen ved at benytte sig af et kvalitativt interview er, at forskeren har mulighed for at forklare yderligere ved eventuelle opklarende spørgsmål fra den interviewede. Det indbyder og muliggør dialog og uddybende deskriptive perspektiver præget af en gensidig forståelse. Svarene bliver mere nuancerede og detaljerede, hvilket åbner op for flere problemstillinger og perspektiver på projektets problemformulering. Der søges i dette projekt viden indenfor et felt, der er præget af deskriptive ytringer og normative forståelser, jævnfør det normative ideal, der benyttes i projektet. For at kunne problematisere hvordan lobbyismen, på nuværende tidspunkt, har indflydelse på den danske beslutningssproces, vil en kritik af dette ikke være fyldestgørende og udviklende, hvis konklusionerne udelukkende er funderet på kvantitative data eller kvalitative data jævnfør forståelsen af kvalitativ forskning. Struktureringen af interview For at få mest muligt ud af interviewene er det relevant, hvordan struktureringen af dem er planlagt. Her kan der tales om et ustruktureret, semistruktureret eller stramt struktureret interview. Det semistrukturerede interview er valgt i denne forbindelse. Denne form for strukturering giver mulighed for, at der er interaktion mellem interviewpersonerne og interviewer, hvor der er strukturerede spørgsmål i en bestemt sammenhæng, men samtidig mulighed for, at interviewet kan afvige fra strukturen hvis muligheden byder sig (Brinkmann & Tanggaard, 2010: 36). Før interviewene blev struktureret, orienterede gruppen sig bredt om lobbyisme i Danmark, herunder teorilæsning, læsning af artikler og relevante bøger. På den baggrund blev spørgsmålene og strukturen lavet med indsigt i, hvordan andre forskere har undersøgt emnet. Ulempen ved dette er, at for meget viden på forhånd kan resultere i et tunnelsyn, fordi der er 17

18 risiko for, at den litteratur der er læst har et bestemt fokus på lobbyisme. Det vurderes dog, at det er bedre at være forberedt med forhåndsviden for at kunne spørge kvalificeret ind til et område. Strukturen på disse interviews giver mulighed for, at den interviewede åbner op for perspektiver, som ikke er set eller læst i litteraturen hvis den interviewedes fortællinger følges, og interviewer stadig har i baghovedet hvilke spørgsmål og temaer man skal omkring (Brinkmann & Tanggaard, 2010: 38). I forbindelse med interviewene skulle en interviewguide udarbejdes, som skulle fungere som den røde tråd og guide hvortil intervieweren hele tiden kunne vende tilbage, hvis den interviewede havde bevæget sig i en anden, men givende, retning. Spørgsmålene blev lavet med tanke på, at der skulle være plads til at afvige fra guiden. Valg af interviewpersoner I forbindelse med interviewene skulle det vurderes, hvem der var relevant at tale med, for at få indsigt i den ønskede viden. Vi fik interview med Bertel Haarder fra Venstre, Per Clausen fra Enhedslisten og Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. I første omgang handlede det om, at gøre sig klart hvem der havde udtalt sig til forskellige medier om vedkommendes holdning til lobbyisme og et lobbyregister. Vi konkluderede, at det mest relevante ville være, at tale med politikere der både havde en holdning til emnet, og som havde siddet i Folketinget i den periode, hvor der var et forsøgslobbyregister i På den måde ville der være en mulighed for, at de interviewpersoner vi fik i tale allerede havde taget stilling til emnet og prøvet et lobbyregister af i hverdagen på Christiansborg. Det viste sig senere, at Thomas Jensen kun kendte til, at der havde eksisteret et forsøgsregister, hvorfor det også fremgår i løbet af interviewet med ham, at han ikke i lige så høj grad som Bertel Haarder og Per Clausen, havde taget stilling til et lobbyregister, men i højere grad havde en holdning til lobbyisme i dansk politik i al almindelighed. Derfor kunne han ikke udtale sig om sine erfaringer med forsøgsregisteret. Vi vurderede ligeledes, at vi både måtte få perspektiver i tale, der både talte for og imod et lobbyregister, for at få et nuanceret billede af muligheden og formålet med et lobbyregister. Med dette i betragtning er der mulighed for, at lave en analyse og en konklusion som ikke er ensidig. I første omgang var Benny Engelbrecht i overvejelserne, fordi han er initiativtager til det prøveregister der var i Folketinget i en kort periode tilbage i Engelbrecht arbejdede med 18

19 lobbybureauet Burson Marsteller i 2012 om et debatarrangement hvor formålet var, at diskutere hvordan lobbyisme i Danmark kan praktiseres mest effektivt og hvordan lobbyismen kan gøres til en mere professionel og legitim disciplin (Burson Marsteller, 2012). Vi kontaktede Engelbrecht for at høre, om han ville deltage i et interview. I kraft af at han for nyligt er blevet skatteminister, havde han ikke tid til at mødes med os. I forbindelse med debatarrangementet deltog mange folketingspolitikere. Her i blandt Per Clausen fra Enhedslisten som, ligesom Engelbrecht, forholder sig kritisk over for noget af lobbyismens indflydelse og behov for et lobbyregister i Danmark. Ved videre søgning af politikernes holdning til lobbyisme i Danmark blev Thomas Jensen aktuel. Dette resulterede i en form for sneboldeffekt hvor der blev introduceret flere politikere der havde en holdning til dette. Bertel Haarder er ikke lige så kritisk over for lobbyismen, og ser ikke behovet for et lobbyregister, i lige så høj grad som de to andre. I sidste ende blev der etableret interviews med Bertel Haarder, Thomas Jensen og Per Clausen. Politikere og påstandenes validitet I og med interviewpersonerne er politikere, er det nødvendigt at redegøre for, at de er præget af hver deres politiske og ideologiske holdninger. Disse politikere kommer fra hver deres parti og har således forskellige opfattelser og holdninger til samfundet. I kraft af dette, opstår der således forskellige rationaler i forbindelse med, hvorledes de ønsker at belyse de problematikker, der knytter sig til et lobbyregister. Vi vil ikke have et stærkt fokus på specifikt at validere de forskellige påstande, der kommer til udtryk i interviewene ud fra sekundær empiri, da dette vil føre til yderligere behov for validering af den sekundære empiri (Kvale & Brinkmann, 2009: 287). Vi vil i stedet lade påstandene tale for sig selv, således at argumenternes validitet må bære sig selv (ibid.). Såfremt påstandene er differentierede mellem politikerne i en sådan grad, at det vil skabe forskellige konklusioner, vil det fremgå eksplicit hvilken betragtning, der forudsætter hvilken konklusion. Udbytte af interview Ud fra ovenstående, er det således gjort klart, at hver af interviewpersonerne har bidraget med deres subjektive viden og holdning til lobbyisme i Danmark, og hvorvidt et lobbyregister burde 19

20 indføres. Svarene har givet argumenter, der forholder sig til problemstillingen på vidt forskellige måder, hvorfor disse kan være med til at bidrage til, at analysen ikke er ensporet. Qua politikernes ekspertise inden for politik, har de ligeledes bidraget med en bred forståelse af det politiske beslutningssystem i Danmark. Der er forskel på hvad der kan læses frem til i bøger, og på hvordan det forholder sig i virkeligheden, og det er denne virkelighedsnære forståelse politikerne har bidraget med. Det har således ikke været muligt at få indblik i mere neutrale forståelser og sammenhænge af lobbyisme på grund af valget af interviewpersoner, som ovenstående klargør. Særlige forhold Da Bertel Haarder desværre ikke havde mulighed for at mødes, måtte interviewet foregå over telefon. Dette skaber nogle naturlige forhindringer i forhold til rammerne for et interview. Nærværet i en samtale, samt muligheden for at reagere på ansigtsudtryk og kropssprog, er således afskrevet i en interviewsituation, der foregår over telefon. Det faktum, at intervieweren og interviewpersonen ikke sidder overfor hinanden, betyder desuden, at det er ganske vanskeligt for interviewpersonen at føle sig tryg. Det er desuden plausibelt, at samtalen kan forekomme en smule anspændt, da det kan være svært som interviewer at fornemme, hvornår interviewpersonen er færdig med at snakke, hvorfor man kan komme til at afbryde hinanden. Interviewene med Thomas Jensen og Per Clausen, foregik begge på deres respektive kontorer på Christiansborg. Dette kan have forstærkende betydning for disse personers autoritet i interviewsituationen. Da disse personer i forvejen kan betragtes som eksperter på området, og da samtalerne foregår i deres vante omgivelser og vi som interviewere kommer ind udefra, kan der argumenteres for, at der sker en yderligere skævvridning i forholdet mellem parterne. Dette kan have resulteret i, at interviewer har fremstået mere sårbar over for den interviewedes udsagn, og der kan være tilbøjelighed til, at den interviewede i nogle situationer har været bestemmende for hvilken retning interviewet skulle tage. Desuden har rækkefølgen af de udførte interviews haft afgørende betydning for, hvorledes de har forløbet. Det første interview var med Bertel Haarder, derefter Thomas Jensen og slutteligt Per 20

21 Clausen. Eftersom vi løbende har opnået større viden, har vi haft større mulighed for at stille os kritisk overfor Per Clausen i selve interviewsituationen, hvilket gav ham bedre mulighed for at uddybe sine holdninger end Bertel Haarder havde. Vi har således i løbet af processen indset pointer, som vi ikke gav Bertel Haarder mulighed for at tage stilling til. Vi har ligeledes kunnet benytte Bertel Haarders synspunkter direkte i interviewsituationerne med Thomas Jensen og Per Clausen, hvorfor de har haft gode muligheder for at tage til genmæle. Dette har medført at de to fortalere for et lobbyregister, Thomas Jensen og Per Clausen, fik det sidste ord i empiridannelsen. Transskription og kodning Interviewene blev optaget digitalt så de kunne transskriberes nøje. Ved transskriberingen går politikernes kropssprog tabt, hvorfor der kan mangle en helhedsforståelse, hvilket er en ulempe i forhold til at udarbejde analysen. Det hænger sammen med, at denne først laves en del tid efter interviewene er foretaget, og det kan derfor være svært at huske i hvilken sammenhæng diverse udtalelser er blevet sagt og om politikerne så henholdsvis alvorlige, ironiske eller muntre ud. For at kompensere for disse mangler, er alle transskriberinger foretaget dagen efter interviewet er lavet, og foretaget af et gruppemedlem der var til stede. På den måde står det friskt i hukommelsen, og det kan derfor være nemmere at huske stemningen, det gør det nemmere at få sat kommaer, uafsluttede sætninger og forståelsen ind i den rigtige kontekst, på den rigtige måde. Ikke desto mindre er der informationer der vil gå tabt i overgangen fra tale til skrift. Dette er dog mindre problematisk i dette projekts sammenhæng, da fokus især er, at få indblik i meninger og holdninger til lobbyisme i Danmark. Hvis interviewet havde handlet om, lad os sige, en arbejdsløs manglende anerkendelse fra sagsbehandler, bevæger forskeren sig ud på et område, der er følelsesladet og personligt, hvorfor det især er vigtigt at lade detaljer som toneleje, stemmeføring og -volume komme til udtryk i transskriptionen (Brinkmann & Tanggaard, 2010: 43). Da projektet opererer i det man kan betegne som en professionel sfære, hvor de interviewede alene skal forholde sig til emnet qua deres arbejdsmæssige position og ekspertviden, vil fokus være på meningsindholdet og mindre på de følelser der ligger bag indholdet. Der er dog angivet, hvis der bliver grint i transskriberingen for at fremhæve hvori ironien ligger, for ikke at misforstå hvad politikerne eller 21

22 interviewerne har ment i situationen. Til gengæld er der udeladt udtryk som øh eller hm fordi det vurderes, at sløre og gøre transskriberingerne mere rodet at benytte sig af. Efter en transskription skal empirien videre bearbejdes for at gå i gang med den egentlige skrevne analysedel i projektet. Det er gjort ved at kode materialet. Primært er kodningen for at skabe et overblik over det store omfang og mængde af materiale der er indsamlet. Kodningen giver mulighed for, at gøre materialet overskueligt at arbejde med, når det skal fortolkes (Brinkmann & Tanggaard, 2010: 47). Det er især med henblik på at kunne se sammenhænge i empirien, for på den måde at kunne sammenfatte pointer i analysen fra de tre interviews. Dertil sikres det, at vigtige pointer ikke vil gå tabt. Det vil derfor være nemmere at identificere centrale temaer og mønstre. Da der arbejdes abduktivt i dette projekt, vil koderne være data- og begrebsdrevne. Dog har der har været tendens til overvægt af datadrevne koder (Brinkmann & Tanggaard, 2010: 47). Det vurderes, at der på den måde vil fremkomme pointer, der er vigtige i forståelsen af lobbyisme i Danmark, som ikke er med udgangspunkt i Dahls teori. Dette giver et mere virkelighedsnært billede af hvordan lobbyisme kan forstås i et demokratisk perspektiv i Danmark anno 2014, og hvorvidt der er behov for et lobbyregister. Videnskabsteori Der vil i det følgende afsnit først redegøres for kritisk teori på et generelt plan. Dernæst redegøres for gruppens valgte kritisk teoretiske udgangspunkt, og argumenteres for, hvorfor det vurderes, at dette er egnet til projektets formål. Dertil vil gruppens overvejelser om betydningen af dette valg, blive fremført, med fokus på, hvilken betydning det kan have for konklusionen. Slutteligt vil afsnittet indeholde en argumentation for, at der benyttes en abduktiv analysestrategi i projektet. Kritisk teori generelt Kritisk teori opdeles ofte i tre generationer, hvor de mest fremtrædende teoretikere i første generation er Max Horkheimer, Friedrich Pollock, Theodor Adorno og Herbert Marcuse. Disse 22

23 sættes ofte i forbindelse med Frankfurterskolen (Held, 2004: 12). I anden generation findes blandt andet Jürgen Habermas, og i tredje generation er Axel Honneth mest fremtrædende (Juul & Pedersen, 2012: ). Det er primært første og anden generation der har været udslagsgivende i den kritisk teoretiske videnskabsforståelse. Kritisk teoretikere fokuserer på de erfaringer der er gjort i historien og på de muligheder som fremtiden kan give.for kritisk teoretikere er fokus desuden på de kræfter der muliggør en bevægelse af samfundet i retning af institutioner som anses som retfærdige, sande og frigørende. Ligeledes kan fokus være på hvordan, der bør gøres for at denne bevægelse kan træde i kraft. Dette indebærer, at der også fokuseres på de forhindringer der gør denne udvikling mulig. Der er dog stadig markant forskel på, med hvilket formål de forskellige teoretikere formulerer deres kritik, men overordnet er formålet at have en diskussion om eksisterende sociale og politiske praksisser (Held, 2004: 12-13). Kritisk teoretikere mener, at teorier må udvikle menneskets bevidsthed for de forhold der forhindrer en udvikling mod noget bedre (ibid.: 18). Kritisk teori i projektet Kritisk teoris ontologiske udgangspunkt er, at der findes en virkelighed uafhængigt af vores antagelser om den, og det er videnskabens opgave at gennemskue og studere denne rationelt (Juul & Pedersen 2012: 351). Det epistemologiske udgangspunktet er, at forskere bør forholde sig kritisk til samfundet og videnskaben bør opstille et normativt ideal som virkeligheden kan sættes i forhold til. Dermed arbejder kritisk teori med hvad der er, og hvad der bør være. Det er dette bør, som fungerer som det samfundsmæssige normativt forankrede ideal. Dette vil i forhold til problemstillingen fungere som en standard, hvortil det vurderes hvilken retning demokratiet bør bevæge sig. Idealet vil, jævnfør teori-afsnittet, være Dahls beskrivelse af den optimale demokratiske proces, som samfundet kan muliggøre yderligere ved en øget grad af åbenhed. De problematikker der undersøges omkring åbenheden i det danske demokrati, vil dermed blive sat i forhold til hvordan demokratiet bør være ifølge Dahl. Dette vil ikke indebære en diskussion af hvorvidt det danske system er demokratisk, men derimod fremstille et normativt ideal, der bør stræbes efter for at gøre systemet yderligere demokratisk. Ideen er, at hvis videnskaben skal 23

24 kunne sige noget eller gøre sig kvalificerede tanker om en problemstilling, må den først klargøre hvad det gode er, og stræbe efter det. I arbejdet med problemstillingen vil der i projektet forekomme en kritisk stillingtagen over for et ikke-eksisterende lobbyregister, da dette kan ses som en begrænsning i forhold til at bevæge sig mod det normative ideal. Idet at der er tale om et ideal, kan kritisk teoretisk forskning, anses som utopisk, og derfor udelukkende være kritik for kritikkens skyld, og ikke med et bestemt mål i sigte. Kritiske teoretikere tager som oftest udgangspunkt i, at kritisere andre teoretikeres arbejde. For de teoretikere som er kritiske over for denne videnskabsteoretiske tilgang, er deres fokus ofte på kritiske teoretikeres ovenstående udgangspunkt. Disse fokuserer ofte på hvad kritisk teori ikke er, i stedet for, hvad det er (Held, 2004: 19). Ikke desto mindre er det ikke kritisk teoris formål blot at kritisere for kritikkens skyld. Det er derimod dets vigtigste opgave, at bevidstgøre om samfundets nuværende relationer og skal have et klarere samfundsudviklende og socialt formål (Juul & Pedersen 2012: 319). Det bliver ligeledes projektets at formål at stille sig kritisk over for et ikke-eksisterende lobbyregister, som muligvis kan resultere i et demokratisk underskud. At arbejde med et normativt ideal kan dog også medføre begrænsninger i projektarbejdet. Med det normative ideal, der benyttes i projektet, vil vi ikke være i stand til at vurdere hvornår det demokratiske system i Danmark synes demokratisk nok, eller om indførelse af et lobbyregister vil medføre, at vores normative ideal opnås. Med kritisk teori vil vi kun være i stand til at sige, at det er et skridt på vejen mod et mere demokratisk samfund, som man altid bør stræbe efter. Dette betyder, at konklusionen ikke bør afvige fra den kritiske teoris rammer, hvorfor argumenter som er mere pragmatiske, og som giver mening at inkludere, vil spille en mindre rolle, da konklusionen vil involvere en vis grad af idealisme. Dette begrænser udsigelsesmulighederne, hvorfor vi forholder os kritisk og bevidste om hvor meget der egentlig kan siges om lobbyisme i dansk politik. Dertil skal det dog siges, at der som afslutning på analysen vil diskuteres et lobbyregister i et pragmatisk lys, for at få greb om de reelle forhindringer og problematikker, der ligger i at indføre et lobbyregister i Danmark. Det må huskes på, at Dahls løsning er et ideal som aldrig kan opnås, derfor synes det relevant at diskutere de pragmatiske argumenter i afslutningen af opgaven, for på den måde at komme frem til de løsninger, der kunne føre Danmark tættere på det ideelle demokrati, uden at løsningen er utopisk. 24

25 Den abduktive slutningsform I forbindelse med produktionen af viden, vil der i projektet blive benyttet en abduktiv tilgang, der vil være begrænsende for de slutninger vi kan foretage. Den abduktive tilgang har ligesom den induktive tilgang sit udspring i det empiriske felt. Dog adskiller projektets fremgangsmåde sig fra den induktive metode, idet at der på baggrund af empirien, ikke vil blive forsøgt identificeret en generel lovmæssighed. Det væsentlige perspektiv i projektet vil derimod være, at undersøge de underliggende mekanismer, der former det observerede fænomen og udledes fra det empiriske felt (Pedersen, 2013: 152). Helt konkret kommer dette i projektet til udtryk i en mangel på gennemsigtighed i forhold til det omfattende lobbyarbejde, der aktualiseres i problemfeltet. De bagvedliggende grunde til denne mangel på gennemsigtighed vil være genstand for undersøgelsen, således at der kan drages paralleller mellem det observerede fænomen og de underliggende mekanismer, der medfører dette, hvorfor formålet er, at søge en forklaring på hvordan det kan være, at vi ikke har et lobbyregister i Danmark. I forlængelse af projektets kritisk teoretiske tilgang og det normative ideal vi opstiller, med Dahls demokratiteori, vil den abduktive arbejdsmetode betyde, at vi bevæger os ud i virkeligheden med en formodning om mulige forklaringer og forståelser, hvorefter konklusionen på projektet bliver den mest sandsynlige og bedste forklaring/fortolkning på denne virkelighed. Den abduktive arbejdsmetode, og det kritisk teoretiske perspektiv, bærer således præg af en kvalitativ tilgang, der kan bidrage til en dybere forståelse af fænomenerne. Diskussionen af metodevalg, skal derfor ses i lyset af denne videnskabsteoretiske diskussion. Teori I det følgende afsnit redegøres for Dahls teori om demokrati, med særligt fokus på hvilke kriterier han mener, er de eksistentielle i et velfungerende demokrati. Herefter redegøres for pluralisme og korporatisme, der beskriver hvordan interesseorganisationers rolle i demokratiet kan forstås. Løbende vil Dahls teori og betragtningerne omkring pluralisme og korporatisme 25