Danmarks (nye) udenrigs- og sikkerhedspolitik

Transkript

1 Danmarks (nye) udenrigs- og sikkerhedspolitik Midler Kaptajn J. Henneberg

2 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2003/2004 Kaptajn J. Henneberg Marts 2004 Titel: Danmarks (nye) udenrigs- og sikkerhedspolitik. Problemformulering: Med udgangspunkt i en historisk analyse af perioden identificeres de forudsætninger, Danmark som småstat har haft for at føre udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder de afledte konsekvenser for anvendelsen af forsvaret. Herigennem søges det besvaret, om Danmark anvender forsvaret som et nyt middel i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Med udgangspunkt i anvendelsen af forsvaret som et udenrigs- og sikkerhedspolitisk middel analyseres de overordnede parametre, som har betydning for sammensætningen af de fremtidige militære kapaciteter, på baggrund af statsminister Anders Fogh Rasmussens specifikke krav til det fremtidige forsvar.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Opgaveformulering Relevans Formål Opgavediskussion Danmark som udenrigs- og sikkerhedspolitisk aktør De fremtidige militære kapaciteter Problemformulering Teori Teorivalg til det første analyseniveau Valg af model til det andet analyseniveau Metode Disposition Afgrænsninger Definitioner Kilder Formalia DANSK UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK I PERIODEN Indledning Perioden Opbygningen af et dansk forsvar Det teknologiske kapløb Den ungarske revolution Forværring af konflikten på trods af vilje til nedrustning CUBA krisen Berlin tilspidser situationen Fra oprustning til afspænding Opblødning i den kolde krig Delkonklusion Perioden Indledning Danmarks alliancevalg Golfkrigen Baltikum Balkan Det danske forsvarsforbehold Den ny trussel Krigen i Afghanistan Irak krigen Generelle erfaringer Delkonklusion....31

4 3. FREMTIDENS FORSVAR Statsministerens specifikke krav til forsvaret Indledning Statsministerens første krav Statsministerens andet krav Statsministerens tredje krav Statsministerens fjerde krav Delkonklusion STATSMINISTERENS FØRSTE KRAV TIL DET DANSKE FORSVAR Indledning Øge kapaciteten til at udsendelse flere soldater Bidrag til NRF og PCC Betydningen af værnepligtens forankring i samfundet Anvendelsen af værnepligtige til løsning af militære opgaver Delkonklusion STATSMINISTERENS ANDET KRAV TIL DET DANSKE FORSVAR Indledning Transportkapacitet Hurtig og fleksibel indsættelse af enheder Delkonklusion STATSMINISTERENS TREDJE KRAV TIL DET DANSKE FORSVAR Indledning En spærret konto Delkonklusion STATSMINISTERENS FJERDE KRAV TIL DET DANSKE FORSVAR Indledning Den lokale CIMIC-indsats Det overordnede civile og militære samarbejde Delkonklusion KONKLUSION PERSPEKTIVERING...56 Tillæg Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. BIBLIOGRAFI Skematisk oversigt over opgaven Analysemodel: Danmark som udenrigs- og sikkerhedspolitisk aktør Analysemodel: De fremtidige militære kapaciteter Danske udsendelsesbidrag til militære operationer efter 2. Verdenskrig

5 RESUMÉ Specialet er struktureret i ni kapitler. Specialets formål er todelt. 1: De forudsætninger, som Danmark som småstat har haft for at føre udenrigs- og sikkerhedspolitik i perioden identificeres herunder de afledte konsekvenser for anvendelsen af forsvaret. Herigennem søges det besvaret, om Danmark anvender forsvaret som et nyt middel i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. 2: Med udgangspunkt i anvendelsen af forsvaret som et udenrigs- og sikkerhedspolitisk middel analyseres de overordnede parametre, som har betydning for sammensætningen af de fremtidige militære kapaciteter, på baggrund af statsminister Anders Fogh Rasmussens specifikke krav til det fremtidige forsvar. Kapitel 1 indeholder argumentation for valg af emne, opgavediskussion samt overvejelser vedrørende teori og metode. Kapitlet former og afgrænser den resterende del af specialet. Kapitel 2 behandler de forudsætninger, som Danmark har haft for at føre udenrigs- og sikkerhedspolitik i perioden , og identificerer om Danmarks anvender forsvaret som et nyt udenrigs- og sikkerhedspolitisk middel. Kapitel 3 konkretiserer de specifikke krav, som Statsministeren stiller til det fremtidige danske forsvar med henblik på at uddrage essensen af kravene inden analysen i kapitel 4-7. I kapitel 4 analyseres 1. krav således. Der ses på, hvorledes forsvaret kan udsende flere soldater samt bidrage til PCC og NRF. Endvidere behandles værnepligtens forankring i samfundet og anvendelsen af de værnepligtige til militære opgaver. I kapitel 5 analyseres 2. krav vedr. hurtigere og mere fleksibel udsendelse af enhederne, og kombinationen af civil og militær tilvejebringelse af transportkapacitet. I kapitel 6 analyseres 3. krav og konsekvenserne af dette, nemlig en fastlåsning af penge på forsvarsbudgettet til at dække meromkostningerne ved hurtige udsendelser til brændpunkter. I kapitel 7 analyseres det 4. krav omkring CIMIC-operationer, nærmere bestemt samarbejdet mellem lokalbefolkningen, og de danske udsendte styrker. Endvidere analyseres hvad et øget samarbejde mellem de civile og militære danske bidrag i intervenerede områder vil have af effekt. Kapitel 8 indeholder den samlede konklusion. I kapitel 9 perspektiveres dansk udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer set i forhold til den kraftige prioritering af USA i sikkerhedspolitisk henseende. Endvidere perspektiveres de militære kapaciteters fremtidige udfordringer og anvendelse. I opgavens første del konkluderes det, at overgangen fra bipolaritet til unipolaritet betød, at Danmark frit kunne manøvrere i sin udenrigs- og sikkerhedspolitik. Danmark indså det militære instruments værdi i forbindelse med krigene på Balkan, og omsatte denne viden til en aktivistisk anvendelse af forsvaret. Danmark påtog sig globalt hårdt arbejde, for at vinde USA s gunst, og endte med at anvende forsvaret på en ny måde. I opgavens anden del konkluderes det, at regeringens ambitionsniveau for forsvaret afstedkommer; at forsvaret skal kunne sende flere soldater i krig og sikre at de kan transporteres til indsatsområderne; at der forefindes penge til de hurtige udsendelser; og at de fastansattes tid i udsendelsesområdet minimeres, så de kan indsættes andre steder i verden. Dette betyder, at forsvaret skal være kapacitetsbaseret med en høj nytteværdi, skal kunne indsættes globalt med kort varsel og løse et bredt spektrum af opgaver, når det er efterspurgt. 4

6 1. INDLEDNING Verden i begyndelsen af det 21. århundrede er væsensforskellig fra den verden, vi forlod i det 20. århundrede. Det internationale system er i opbrud. Mere end tidligere kan udviklingen i den omkringliggende verden afhænge af de valg, vi som borgere og Danmark som en suveræn stat træffer. Den nye situation har ført Danmark ud af rollen som en typisk småstat, der skulle tilpasse sig den bipolaritet som har domineret siden 2. Verdenskrig og frem til murens fald i 1989, hvorefter unipolariteten har sat verdensdagsordenen med USA som den eneste reelle supermagt. Dette har afstedkommet et behov for at revurdere, hvordan Danmark kontinuerligt kan forfølge og udvikle sine udenrigspolitiske mål. Danmark er blevet en del af en større international enhed, og derved har Danmark som nation en enestående mulighed for, at nedtone småstatskomplekset, og i den forbindelse søge de gode muligheder, som der i dag er for at øge indflydelse i det internationale samfund. 1 Et af de midler som dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik efter Murens fald har benyttet sig af som konfliktløsningsinstrument i det internationale samfund, er anvendelsen af militære styrker. Derved har Danmark anvendt forsvarspolitikken som en aktiv del af udenrigs- og sikkerhedspolitikken til at skabe en indirekte sikkerhed for Danmark som nation, og har dermed forsøgt at bidrage til en fredelig udvikling i verden. Det kommende forsvarsforlig vil være afgørende for, om de fremtidige militære kapaciteter vil kunne leve op til de opgaver, som den danske regering ønsker at anvende forsvaret til, som en del udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Forsvaret kan meget vel skulle omstille sig til en ny struktur, og en ny måde at tænke på. Forsvaret bør tilpasse sine militære kapaciteter, så disse kan være medvirkende til, at de politiske målsætninger kan efterleves. Den internationale efterspørgsel efter militære enheder som et legalt konfliktløsningsmiddel stiller nye krav til prioriteringen af de militære kapaciteter. Forsvarets øverste ledelse står dermed overfor en betydelig udfordring. Meget tyder på, at de militære kapaciteter i fremtiden i høj grad må forventes, at skulle anvendes som et konfliktløsningsinstrument i internationalt regi Opgaveformulering. Opgavens hovedtitel er ifølge specialekataloget for VUT II/L-STK 2003/2004: Danmarks (nye) udenrigs- og sikkerhedspolitik Som udgangspunkt for den videre behandling af specialet, tolkes de enkelte elementer i hovedtitlen. Ved (nye) lægges der op til en diskussion af, om der er sket et skift i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. I det indledende arbejde har specialegruppe 11 identificeret, at der i 1989 skete et skift i den globale verdensorden symboliseret ved Murens fald i 1989, og dermed skete der også et skift i Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. 1 Udenrigsministeriet, En verden i forandring, regeringens bud på nye prioriteter i Danmarks udenrigspolitik, p. 3. 5

7 Udenrigspolitik er en politik, som skal være tidssvarende, fleksibel og effektiv, hvor facetter som sikkerheds-, forsvars-, Europa-, udviklings- og handelspolitik integreres. 2 Regeringens grundlæggende mål med dansk udenrigspolitik er: 3 fremme Danmarks frihed, sikkerhed, interesser og velstand. fremme normative værdier som et internationalt retssamfund, menneskerettigheder og demokrati. Sikkerhedspolitik er forankret i såvel indenrigs- som udenrigspolitik. Sikkerhedspolitik består blandt andet af facetter som forsvars-, udviklings- og miljøpolitik. Med disse elementer eksisterer der en balance i sikkerhedspolitikken mellem på den ene side den hårde (militær afskrækkelse) og på den anden side den bløde (positiv forebyggelse). Regeringen fastslår, at dansk sikkerhedspolitik har til formål at: 4 hævde Danmarks suverænitet imødegå både direkte og indirekte trusler mod dansk territorium og mod danske borgere fremme international fred og sikkerhed blandt andet gennem forebyggelse af konflikter og krig, fredsbevarelse og fredsskabende aktiviteter samt stabilitetsfremmende foranstaltninger Kombinationen af udenrigs- og sikkerhedspolitikken ses at indbefatte Danmarks egen overlevelse som suveræn stat, og det at skulle påvirke udviklingen i verden. Dette speciale behandler midler i relation til hovedtitlen. 5 Et af de midler som udenrigs- og sikkerhedspolitikken kan anvende, som et instrument i den politiske værktøjskasse, er forsvaret. Anvendelsen af forsvaret udgør den hårde del af sikkerhedspolitikken. De midler, som forsvaret har at løse de pålagte opgaver med, består grundlæggende af personel og materiel, og udgør dermed de militære kapaciteter. Grundlaget for at kunne tilvejebringe og udforme kapaciteter er de penge, som udgør forsvarsbudgettet Relevans. Begrebet sikkerhed er et af de mest grundlæggende forhold for et samfunds beståen. Ved at forsvare territorium og suverænitet mod potentielle trusler sikrer en nation grundlæggende egen overlevelse og fremtidige beståen. I perioden efter 2. Verdenskrig gjorde den politiske accept af de daværende trusler mod dansk territorium, at den forsvarspolitiske debat primært var forankret i indenrigspolitikken. Dette skyldtes hovedsageligt den bipolære tilstand, hvor der ikke var de store muligheder for at variere udenrigs- og sikkerhedspolitikken. 6 Efter Murens fald i 1989, hvor 2 Udenrigsministeriet, En verden i forandring: regeringens bud på nye prioriteter i Danmarks udenrigspolitik, p Bruun Rapporten, De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik, p Ibid. 5 Specialegruppe 11 behandler emnerne mål, midler og institutioner i tre selvstændige specialer. 6 Ib Faurby, (foredrag), International Politik, tema 2.2. lektion 15-16, den 12. december 2004, Forsvarsakademiet. 6

8 trusselsbilledet har ændret sig markant, er forsvaret i stigende grad blevet anvendt som et udenrigs- og sikkerhedspolitisk instrument til løsning af internationale konflikter. De ændrede forudsætninger for at føre udenrigs- og sikkerhedspolitik har medført, at de opgaver som forsvaret skal løse har ændret sig. Disse to parametres gensidige afhængighed vurderes at betyde, at dette speciale har en aktuel og fremtidig relevans Formål. Specialets formål er todelt. at undersøge, hvilke forudsætninger Danmark har haft for at føre dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, og hvad det har haft af konsekvens for anvendelsen af forsvaret. Dette sker med henblik på at finde ud af, om Danmark anvender nye midler i sin udenrigsog sikkerhedspolitik. at undersøge, hvad anvendelsen af forsvaret som et udenrigs- og sikkerhedspolitisk instrument, kombineret med de krav som politikerne stiller til forsvaret, har af konsekvenser for udformningen af de fremtidige militære kapaciteter. Specialet vil være af relevans for personel med interesse i sammenhængen mellem dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, samt de sagsbehandlere, som er ansvarlige for udformningen af fremtidens danske forsvar Opgavediskussion. 7 Specialets todelte formål gør det hensigtsmæssigt at strukturere opgaven i to delanalyser, hvor det første analyseniveau Danmark som udenrigs- og sikkerhedspolitisk aktør udgør grundlaget for det andet analyseniveau udformningen af de fremtidige militære kapaciteter Danmark som udenrigs- og sikkerhedspolitisk aktør. I forbindelse med behandling af stater som aktører i udenrigs- og sikkerhedspolitik, er det relevant at se på kategorisering af stater, da dette har indflydelse på forudsætningerne for at positionere sig i forhold til andre stater. Stater kan for eksempel kategoriseres som værende småstater, mellemstore stater eller stormagter. Denne kategorisering kan yderligere præciseres ved at sammenkæde den med magtopfattelser. Typisk sker kategoriseringen af stater med udgangspunkt i fysiske magtressourcer; befolkningsstørrelse, geografisk størrelse, økonomisk styrke og militær styrke. 8 En småstat kan for eksempel vælge neutralitet eller alliancer for at overleve, hvor det neutrale valg kan være væbnet eller uvæbnet. Vælges alliancen, vil den for en småstat typisk indebære, at der i alliancen forefindes en til flere større og stærkere stater. Prisen for at opnå sikkerhed ved at indgå i en alliance med en større stat, kan være begrænset handlefrihed. Typisk vil småstater prioritere territorial sikkerhed i perioder, hvor de trues på overlevelse. I perioder med afspænding vil handlefriheden øges, og en prioritering af økonomiske interesser vil være naturlig. Med udgangspunkt i ovennævnte betragtninger, kategoriseres Danmark i dette speciale som værende en småstat 9. 7 Se bilag 1 for en skematisk oversigt over opgavestrukturen. 8 Gorm Bagger Andersen, Samfundsvidenskabeligt Minilex, p Som: Hans Brænner; Danmark som småstat (1987), og Småstat mellem stormagter (1972). 7

9 Danmark har for at fastholde sin suverænitet brug for sikkerhed. Sikkerhed i den forstand, at nationen Danmark til stadighed vil forsøge at sikre egen overlevelse. De forudsætninger, som danske politikere har haft for at føre udenrigs- og sikkerhedspolitik, har siden 2. Verdenskrig ændret sig afgørende i 1989, da Sovjetunionen 10 opløstes, og USA blev dominerende supermagt. Op gennem 1990 erne udsprang udtrykket positiv militarisering af den øgede brug- og accept af anvendelsen af militæret, som et konfliktløsningsmiddel. 11 Ved at anvende militær magt mod et land, for derefter at medvirke til at genopbygge landet via en udviklingspolitik, hjælpes landet ifølge dansk opfattelse på rette vej. Samtidigt påvirkes landets kultur og normer. Danmark har siden 1945 og frem til deltagelsen i Kosovo-krigen i 1989 traditionelt satset på FN og NATO som de fundamentalt vigtigste organisationer i den hårde del af det sikkerhedspolitiske regi. Fredsbevarende 12 operationer har kendetegnet dansk militærs deltagelse udenfor landets grænser indtil 1989, hvorimod 1990 erne i højere grad har indeholdt blandt andet fredsskabende 13 operationer. I slutningen af 1990 erne har dansk forsvar endvidere løst opgaver uden FN-mandat og NATO-resolutioner. Deltagelsen i Coalation of the Willing (COW) var endnu et eksempel på den udvikling, der er sket siden Murens fald. Danmark er for nærværende uden for indflydelse i European Sucurity Defence Project (ESDP), som er et kommende europæisk sikkerheds- og forsvarspolitisk instrument, på grund af det danske militære EU-forbehold 14. Bruun Rapporten anfører, at asymmetriske 15 og transnationale sikkerhedstrusler i dag stiller den vestlige verden over for nye sikkerhedspolitiske udfordringer. De åbne vestlige samfund er i stigende grad sårbare over for terrorisme og destabilisering af de transnationale netværk, som deres økonomi, sikkerhed og befolkning er afhængig af. Og netop derfor anses terrorismen i dag som en af de mest alvorlige trusler mod den vestlige verden. 16 Terrorismebegrebet er ikke et nyt fænomen. I dag spreder terrorismen sig globalt, og det er svært at forudse, hvor og hvornår de iværksætter angreb. Den teknologiske udvikling og globaliseringen er til fordel for terrorister, da de ofte opererer i midlertidigt oprettede celler, som organiseres og styres via Internettet. Truslen fra Weapons of Mass Destruction (masseødelæggelsesvåben) anses i dag også som en væsentlig trussel mod det vestlige samfund. Failed states 17 (mislykkede stater) og Rogue states 18 (slyngel stater), som besidder disse afgørende våben eller kan anskaffe 10 I forbindelse med læsning af litteratur til specialet, anvender de forskellige forfattere udtrykkende Sovjetunionen og USSR på forskellig vis om de samme episoder. For at fremme læsevenligheden af dette speciale, anvendes udtrykket Sovjetunionen om østblokken, og udtrykket russerne i stedet for sovjetterne. 11 Bertel Heurlin, Danish Security Policy over the last 50 years, p Birthe Lauritsen, FN som fredsskaber FN s nye rolle i verden, p Ibid, p Danmark deltager ikke i udarbejdelse og gennemførsel af afgørende aktioner indenfor unionen, som har indvirkning på forsvarsområdet, Kilde: Det Danske Forsvarsforbehold, lokaliseret den 14.januar Når en aktør vælger at tage kampen op på en anden måde, eller på et andet sted end det som modparten lægger op til, Kilde: Sverre Dinesen, Militær Strategi, p Bruun Rapporten, De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik, p. 7 ff. 17 Stater som for eksempel Yemen og Pakistan, hvor den politiske ledelse i landet ikke støtter terrorisme, men hvor dårlig økonomi og tilstedeværelsen af fundamentalistiske muslimer, skaber forhold som påkalder sig Vestens opmærksomhed og sikkerhedspolitisk bekymring. 18 Stater som Irak og Iran, hvor den politiske ledelse af landet officielt modarbejder vesten, og som har masseødelæggelsesvåben og kan tiltænkes at anvende dem. 8

10 dem, har stor bevågenhed fra den vestlige verden. Disse typer af stater udgør en potentiel risiko for den internationale sikkerhed, grundet kombinationen af enten svage eller diktatoriske landestyrer, og fundamentalistiske terrorbevægelser, som for eksempel al-queda De fremtidige militære kapaciteter. Dansk forsvar bør løbende tilpasses de trusler, som det internationale samfund står overfor, såfremt de danske politikere ønsker at anvende forsvaret til internationale opgaver. De ændringer i opgavekomplekset, der er sket gennem 1990 erne, har en naturlig effekt på kravene til personel og materiel i det danske forsvar. I forbindelse med sin tale på Forsvarsakademiet i oktober 2003 udtalte statsminister Anders Fogh Rasmussen: Danmark ønsker at anvende forsvaret til at fremme: demokrati, ytringsfrihed, markedsøkonomi og respekt for menneskerettighederne. 19 Med baggrund i formålet med dansk forsvar 20 opstillede Statsministeren fem specifikke krav til den fremtidige danske forsvarsordning: for det første skal kapaciteten til deltagelse i internationale militære operationer øges for det andet skal forsvaret i fremtiden evne at udsende de danske styrker hurtigere og mere fleksibelt end tilfældet er i dag for det tredje skal der være penge til en hurtig indsats i internationale brændpunkter for der fjerde skal det civil/militære samarbejde udbygges for det femte skal det civile og militære beredskab samles 21 At Statsministeren opstiller specifikke krav er et udtryk for, at regeringen ønsker, at forsvaret i høj grad skal kunne anvendes som en væsentlig del af udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Militære kapaciteter skal i dag kunne indsættes globalt, regionalt og nationalt, hvilket stiller specielle krav til såvel personel som materiel. Derfor bliver de fremtidige udfordringer for dansk forsvar, at styrke udviklingen på to hovedområder: 22 internationalt deployerbare militære kapaciteter totalforsvaret, herunder evnen til at imødegå terrorhandlinger og effekten heraf viste med skræmmende tydelighed, at den vestlige verden stod overfor en trussel fra international, fundamentalistisk terrorisme af hidtil ukendt omfang. 24 Angrebene på World Trade Center vurderes at være afgørende for den kommende reformation af dansk forsvar, som det kommende forsvarsforlig skal sætte rammerne for. Overraskelsesmomentet 19 Indledende bemærkning ved statsminister Anders Fogh Rasmussens tale på Forsvarsakademiet den 31. oktober 2004, Danmark i Verden Det militære forsvar skal bidrage til at fremme fred og sikkerhed, 2. Forsvaret udgør et væsentligt sikkerhedspolitisk middel og har til formål, at forebygge konflikter og krig, at hævde landets suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne, Kilde: Forsvarsministeriet, Forsvarsloven m.v. 2001, Lov nr. 122 af den 27. februar 2001 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. 21 Dette femte krav behandles ikke i specialet, henset til specialets fokusering på anvendelsen af forsvaret som et militært instrument i den internationale opgaveløsning, (se afsnit 1.9, bullet 5, side 14, afgrænsninger). 22 Bruun Rapporten, De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik, p Henset til specialets fokusering på den internationale opgaveløsning, behandles dette område ikke (se afsnit 1.9, bullet 5, side 14, afgrænsninger). 24 Bruun Rapporten, De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik, p. 4. 9

11 i de nye trusler har afstedkommet, at begrebet pre-emptive strike 25 har fundet vej til debatten om bekæmpelse af terror og masseødelæggelsesvåben. Væbnede styrkers fremtidige indsættelse vil teknologisk være forankret i Network Centric Warfare-systemet 26 (NCW), hvilket skal medføre, at såvel risiko som omkostninger reduceres i forbindelse med militære operationer. 27 Det er meget kendetegnende, at USA som verdens eneste supermagt er det land, som primært besidder ressourcerne til at anvende og derfor satser på denne teknologi. I USA s forsvarsbudget for , som er dobbelt så stort som Europas, er udviklingen af NCW et højt prioriteret område. 29 NATO Response Force (NFR) er tiltænkt at skulle kunne sikre NATO s opgaveløsning i det kommende århundrede. Derfor vil NRF være dynamoen for dansk forsvar i fremtiden. Gennem deltagelse i NRF er det planen, at de danske internationalt deployerbare enheder kommer op i første division. Prague Capabilities Commitment (PCC) giver mulighed for at finde multinationale løsninger på dyre kapaciteter, som kan give Danmark adgang til for eksempel lufttankning, strategisk lufttransport med videre. 30 Forsvarsbudgettet udgør en økonomisk dimensionerende parameter, hvilket tvinger forsvaret til at optimere måden, hvorpå forsvaret er sammensat. Parametrene doktrin, organisation og teknologi indgår i modellen Krigsførelsens kredsløb. Parametrene er indbyrdes afhængige, og indeholder samlet forsvarets ressourcer. I denne forbindelse er det vigtigt at erindre, at ændres der på en af parametrene, påvirkes de andre. 31 Såvel hæren, søværnet som flyvevåbnet har adopteret en værnsvis NATO-doktrin. Danmark har ikke en nationalt udviklet værnsfælles doktrin, men benytter sig af en NATOdoktrin for værnsfælles operationer Allied Joint Publication-01 (B). Doktrinen er ikke udviklet med udgangspunkt i, hvad danske kapaciteter kan præstere, men derimod i forhold til hvordan NATO-styrker skal operere. Derfor planlægges danske styrker typisk indsat som delelementer i multinationale enheder. En doktrin er: måden vi kæmper på. Dermed er dette parameter styrende for, hvad kapaciteterne skal sigte mod at kunne. Organisatorisk bør dansk forsvar kontinuerligt tilpasses opgavekomplekset. Teknologisk skal dansk forsvar kunne indgå i de multinationale enheder, som der doktrinært skal kæmpes med. Udviklingen indenfor militærteknologi medfører meget høje udviklings og anskaffelsesomkostninger, hvilket er en begrænsende faktor for et forsvar med små økonomiske midler. Uddannelse af personel er en løbende proces og indeholdes implicit i krigsførelsens kredsløb. Opgaven for forsvaret bliver at udforme de samlede militære kapaciteter, så de kan honorere de udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål. 25 At slå til mod modstanderen før modstanderen angriber en selv, alene på baggrund af dennes mulighed for at angribe. 26 Netværksbaserede operationer. 27 Bruun Rapporten, De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik, p Forsvarsbudget 2005: USA; 2000 mia. kroner, Europa; 1000 mia. kroner og Danmark; 18 mia. kroner, Kilde: Stephen de Spiegeleire, RAND EUROPE, lektion uden nr. den 05. februar 2004, Forsvarsakademiet. 29 Stephen de Spiegeleire, RAND EUROPE, lektion uden nr. den 05. februar 2004, Forsvarsakademiet. 30 PCC og NRF er et resultat af NATO-topmødet som foregik i Prag den 21. og 22. november Mødet skulle sikre at NATO rustes til at kunne håndtere udfordringerne i det 21. århundrede, Kilde: NATO after Prague, New Members, New Capabilities, New Relations, p Jævnfør H.J. Leavitts åbne systemmodel fra

12 Analysen af udformningen af forsvarets kapaciteter, tager udgangspunkt i forsvarets nuværende og fremtidige opgavekompleks, udledt af det første analyseniveau, og Statsministerens specifikke krav til fremtidens forsvar Problemformulering. Med udgangspunkt i en historisk analyse af perioden identificeres de forudsætninger, Danmark som småstat har haft for at føre udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder de afledte konsekvenser for anvendelsen af forsvaret. Herigennem søges det besvaret, om Danmark anvender forsvaret som et nyt middel i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Med udgangspunkt i anvendelsen af forsvaret som et udenrigs- og sikkerhedspolitisk middel analyseres de overordnede parametre, som har betydning for sammensætningen af de fremtidige militære kapaciteter, på baggrund af statsminister Anders Fogh Rasmussens specifikke krav til det fremtidige forsvar Teori. 32 Af problemformuleringen fremkommer et behov for en teori, som kan beskrive Danmarks muligheder for at agere udenrigs- og sikkerhedspolitisk i international politik. Endvidere er der behov for en model, som inddrager de militære kapaciteter i analysen af kravene set i forhold til opgavekomplekset Teorivalg til det første analyseniveau. I forbindelse med valg af teori, er det naturligt at tage udgangspunkt i en af de to hovedskoler: realisme og liberalisme. Realister 33 vil opfatte verden, som den er, og ikke som man syntes, den burde være. Tror man på magtstræb som en styrende faktor for staters interaktion, og at der i det internationale system hersker anarkiske forhold. Liberalister 34 tror på, at det er muligt at forbedre staters samkvem gennem regler og internationale transaktioner, og at det er muligt gennem samarbejde at fjerne de anarkiske forhold i det internationale system. Siden 2. Verdenskrig er verdensøkonomien vokset konstant, og øget interdependens og globalisering er faktorer, som til stadighed er under hastig udvikling. Denne tendens er fortsat efter Murens fald, hvor individets frihed og demokratiske institutioner har været centrale begreber 35, hvilket understøtter den traditionelle liberalistiske opfattelse. Liberalismen vurderes ikke, i samme grad som realismen, at være interessant til at forklare den ændrede danske udenrigs- og sikkerhedspolitik, i forbindelse med skiftet i den globale verdensorden i 1989, hvorfor liberalismen fravælges. Der tages teoretisk udgangspunkt i neorealismen 36, Birthe Hansens betragtninger 37 om staters muligheder og begrænsninger under unipolære forhold, samt Hans Mouritsens 32 En teori skal kunne forudsige tendenser, og den skal kunne udpege hvilke faktorer som er mest betydningsfulde. En teori skal være holdbar over tid, og skal således kunne forklare sammenlignelige hændelser i forskellige tidsperioder, for eksempel under og efter Den Kolde Krig. Dermed må en holdbar teori ikke blot følge og beskrive en udvikling, Kilde: Peter Viggo Jacobsen, tema 6.1 lektion 20-25, den 19. november 2004, Forsvarsakademiet. 33 Ur-klassisk : Thykydid, Machiavellei og Hobbes Klassisk : Morgenthau og Kissinger. 34 For eksempel USA s præsident Woodrow Wilson ( ) som forsøgte at etablere Folkeforbundet. 35 Ole Wæver, Liberalisme, International politik, tema 2.2. lektion 5-6, den 28. november 2004, Forsvarsakademiet. 36 Kenneth Waltz, Theory of International Politics. 11

13 betragtninger 38 om, at statens geopolitiske placering i forhold til polerne har betydning, for staters ageren. Neorealisterne ser, ud over anerkendelsen af magt- og magtbalancebegrebet, strukturen i det internationale system som en afgørende faktor. Strukturen i det internationale system er anarkisk, hvilket gør at staterne er funktionelt ens. Dermed bliver det internationale system et selvhjælpssystem, hvor alle kæmper for egen overlevelse. Systemet kendetegnes også ved polaritet. Det, som afgør staternes ageren i det internationale system og dermed systemets stabilitet, er om systemet er bipolært, unipolært eller multipolært. Neorealister fokuserer generelt på High Politics, som omhandler områder som: krig, fred, sikkerhed og diplomati, og relative gevinster som: om jeg får mere ud af samarbejdet end dem jeg arbejder sammen med, en de får ud af samarbejdet med mig. 39 Birthe Hansen anfører, at stater vil flokkes omkring unipolen, hvilket medfører, at de enkelte stater er nødsaget til at udføre hårdt arbejde. Dermed sker der en fordeling af byrderne i opgaveløsningen. De stater, som ønsker hegemonens gunst, er altså nødsaget til at yde noget for at vinde den. 40 Hans Mouritsen anfører, at staters geografiske beliggenhed kan have betydning for staters handlemåde. Hvis en stat for eksempel har en stormagt som territorial nabo, kan dette i høj grad have betydning for den førte udenrigs- og sikkerhedspolitik. Da staters geografiske beliggenhed er fast, modsat polariteten i det internationale system, vil stater have en naturlig interesse i at tilpasse sig dominerende nabostater. Dermed vil der grundlæggende være en naturlig interesse i regionale samarbejder. 41 Som småstat kan Danmark kun i begrænset omfang påvirke de faktorer, der påvirker den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik. Dette henset til, at det jævnfør neorealismen er det internationale systems struktur det vil sige polaritet og magtbalance i det eksisterende anarki, der er afgørende for aktørernes ageren. 42 En rendyrket småstatsadfærd vil være karakteriseret ved, at staten affinder sig med sin underordnede rolle i det internationale system, og at udenrigspolitikken hovedsageligt består af tilpasninger til de givne vilkår. 43 Under bipolære forhold vil sandsynligheden for storkonflikt være begrænset, da de dominerende stater i deres indbyrdes rivalisering underordner andre konflikter. Mindre konflikter vil altid kunne forekomme, men de vil oftest ligge i ly af stormagternes rivalisering. Under unipolaritet er det ikke alle, der ønsker at slutte sig til unipolen, hvorved sandsynligheden for regionale konflikter øges, da mellemstatslige konflikter får råderum. Endvidere vil stater med stormagtsambitioner søge at udfordre unipolen for selv at få en stærkere status i det internationale system Valg af model til det andet analyseniveau. I forbindelse med løsningen af internationale opgaver skal forsvaret i dag kunne levere enheder, som er fleksible, deployerbare, kan tilpasse sig skiftende samarbejdspartnere og 37 Birthe Hansen, The Unipolar World Order and its Dynamics. 38 Hans Mouritsen, At forklare international politik. 39 Ole Wæver, Realisme, International politik, tema 2.2. lektion 3-4, den 27. november 2004, Forsvarsakademiet. 40 Birthe Hansen, The Unipolar World Order and its Dynamics. 41 Hans Mouritsen, At forklare international politik, p Kenneth Waltz, Theory of International Politics. 43 Gorm Bagger Andersen, Samfundsvidenskabeligt Minilex, p

14 modstandere og skiftende geografiske forhold. Da de opgaver forsvaret løser er politisk bestemte, er det naturligt at politikere forsøger at forme forsvaret, så det kan honorere de politiske mål. Statsministerens specifikke krav til forsvaret, vil påvirke hvorledes forsvaret skal udformes. Tankerne bag Krigsførelsens kredsløb, ligger eksplicit i analysen af de militære kapaciteter. Modellen tager de politiske krav, og holder dem op mod de politiske ønsker for forsvarets virke Metode. I første analyse niveau 44 foretages en deskriptiv analyse af de forudsætninger Danmark som Danmark har haft for at føre udenrigs- og sikkerhedspolitik i perioden På denne baggrund søges det identificeret, om Danmark anvender forsvaret som et nyt middel i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Der analyseres på internationale konflikter i en periode, som under forskellig magtbalance og polaritet har haft forskelligt udfald for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske ageren, samt på anvendelse af forsvaret som et udenrigs- og sikkerhedspolitisk middel. Dette gøres ved at analysere tilfælde, hvor stater har været truet direkte eller indirekte på egen overlevelse. Da Murens fald i 1989 var dimensionerende for ændringen af den globale magtbalance, opdeles perioden i to dele, fra og fra Perioden fra vægtes i detaljeringsgraden af forsvarets anvendelse. Sammenhæng mellem teori og empiri: Neorealismen lægger vægt på, at det er det, som stater gør, og ikke de siger, de vil gøre, som er afgørende. Ved at analysere på historiske begivenheder, hvor stater har ageret sikkerhedspolitisk for at sikre egen overlevelse, kan man påvise, om teorien holder i virkeligheden. Problemer/usikkerheder ved metoden: Ved subjektivt at udvælge historiske hændelser, ligger der en usikkerhed i, at der alene udvælges hændelser, som understøtter teorien. I andet analyseniveau 45 foretages en deskriptiv empirisk analyse af analyseres de overordnede parametre, som har betydning for sammensætningen af de fremtidige militære kapaciteter, på baggrund af statsminister Anders Fogh Rasmussens specifikke krav til det det fremtidige forsvar. Analysen af kapaciteterne foretages på et niveau, som sigter efter en bred forklaringsparameter, hvor såvel forståelsen af det enkelte element samt forståelsen på tværs af elementerne er væsentlig. Sammenhæng mellem teori og empiri: Regeringens teoretiske udmeldinger om ønskerne for at anvende forsvaret, udgør grundlaget for forsvarets eksistens. Ved at sammenholde den egentlige anvendelse, med de politiske krav som stilles til forsvaret, skabes en sammenhæng mellem teori og empiri Problemer/usikkerheder ved metoden: Ved at analysere på den hidtidige anvendelse af forsvaret, baseres analysen på en begrundet formodning om, hvad fremtiden vil bringe for forsvaret. Statsministerens specifikke krav til forsvaret er fremtidige krav, hvilket gør det umuligt at afprøve rigtigheden af. 44 Bilag 2: analysemodel: Danmark som udenrigs- og sikkerhedspolitisk aktør. 45 Bilag 3: analysemodel: De fremtidige militære kapaciteter. 13

15 Begge metoder er valgt, da de funderes på et bredt teoretisk grundlag. Da de militære kapaciteters ønskede formåen er en følge af ambitionsniveauet for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, ses det første analyseniveau at udgøre et passende fundament for det andet. Begge de i bilag 2 og 3 opstillede analysemodeller vurderes at opfylde kravene til en brugbar teori/model. 46 Helikopterperspektivet er valgt til begge analyser Disposition. Kapitel 1 har til formål at sætte motivere læseren, sætte rammerne for den videre opgaveløsning og afgrænse emnet således at specialet målrettes. I kapitel 2 udarbejdes en deskriptiv analyse af de forudsætninger, som Danmark har haft for at føre udenrigs- og sikkerhedspolitik i perioden , herunder de afledte konsekvenser for anvendelsen af forsvaret. I perioden vægtes anvendelsen af forsvarets militære kapaciteter, da anvendelsen er med til at lægge grundlaget for den videre udvikling. I kapitel 3 udledes essensen i fire af Statsministerens overordnede krav for at kunne fokusere analysen af de enkelte krav i kapitlerne 4-7 mod det helt konkrete indhold. I kapitel 4-7 foretages en deskriptiv analyse, af de i kapitel 3 konkretiserede krav, som Statsministeren stiller til det fremtidige danske forsvar. I kapitel 8, som er specialets konklusion, sammenholdes delkonklusionerne fra kapitlerne 2-7, hvori det besvares, om Danmark anvender nye midler i sin udenrigs- og sikkerhedspolitik, og der fremkommes med anbefalinger til udformningen af de fremtidige militære kapaciteter. I kapitel 9 perspektiveres dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik Afgrænsninger. Følgende afgrænsninger gælder for opgaven: Perioden før 1945 er fravalgt henset til, at perioden fra vurderes at udgøre et tilfredsstillende historisk grundlag. Det vurderes, at der ikke er en konsekvens af denne afgrænsning. I kapitel 2 vil fokus være rettet mod de aspekter i udenrigs- og sikkerhedspolitik, som har med den hårde del af sikkerhedspolitikken at gøre. Dette betyder, at der afgrænses fra at behandle emner som for eksempel miljø-, Europa- og handelspolitik. Konsekvensen af afgrænsningen kan være, at der specielt i forbindelse med fravalget af handelspolitikken kan være økonomiske incitamenter i forhold til de sikkerhedspolitiske beslutninger, som ikke medtages i argumentationen. 46 Kunne forklare flere cases, kunne forklare hele casen, kunne forklare ud fra få faktorer, Indeholde stor forklaringsdybde kausal afstand mellem årsag og virkning, indeholde faktorer vi ikke kan påvirke. 14

16 Det danske forbehold, som udelukker dansk deltagelse i ESDP 47, behandles ikke i forhold til udformningen af de fremtidige kapaciteter. Det vurderes ikke at få afgørende konsekvens, da det med stor sandsynlighed vil være en dobbelthatning af danske styrker, som vil udgøre forudsætningen for et dansk styrkebidrag til ESDP. Dermed vil kravene til styrkerne være i overensstemmelse med de krav, der behandles i opgaven. Specialet behandler ikke de gennem perioden siddende regeringers politiske overbevisninger eller enkeltpersoners betydning. En sådan analyse vurderes at kunne udgøre et selvstændigt speciale. Konsekvensen er, at der ikke direkte analyseres på de indenrigspolitiske og individbaserede aspekter, som har haft indflydelse på de førte politikker. Der fokuseres på løsningen af internationale militære opgaver, hvorved blandt andet sammenlægningen af det civile og militære beredskab i Danmark ikke behandles. Henset til specialets omfang, vurderes det at være for omfattende at skulle behandle territorialforsvaret af Danmark. Konsekvensen er, at der ikke tages hensyn til de dele af de nationale kapaciteter, som i en vis udstrækning kan understøtte den internationale opgaveløsning. Økonomi vil ikke være et styrende parameter, men betragtes fra et overordnet perspektiv. Analysen vil tage udgangspunkt i normative værdier for at optimere de kapaciteter, som forsvaret skal satse på ud fra Statsministerens specifikke krav. I enkelte tilfælde vil relevante økonomiske tal blive inddraget. Konsekvensen er, at konklusionerne set i forhold til en ren økonomisk betragtning, kan virke urealistiske Definitioner. Følgende definitioner anvendes for specialet: Udenrigspolitik: En stats målrettede ageren over for de internationale omgivelser. Udenrigspolitisk orientering omhandler, hvordan en stat forholder sig til resten af verden isolation, alliancer eller alliancefrihed. 48 Et lands udenrigspolitiske mål kan analyseres ud fra flere niveauer. Man kan se staten som enhedsaktør og tale om statens interesser. Generelt taler man dog om tre grupper af udenrigspolitiske mål sikkerhed for befolkning og territorium, 49 velfærd og udvikling 50 og moralske og principielle mål De opgaver som styrken er tiltænkt at løse er: 1. Humanitære operationer, 2. Fredsbevarende operationer og 3. Krisestyringsopgaver, der involverer kamptropper, herunder i forbindelse med fredsskabelse, Kilde: Kristine Kyllesbæk, Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik, p Mogens N. Pedersen, Kjell Goldmann og Øyvind Østerud, Statskundskab, Leksikon i Statskundskab, p Dette kan ske gennem forsvar og afskrækkelse, eventuelt kombineret med deltagelse i en forsvarsalliance (som NATO), eller gennem international afspænding, hvormed de ydre trusler minimeres, Kilde: Gorm Bagger Andersen, Samfundsvidenskabeligt Minilex, p. 154 og En udenrigspolitik som sigter mod vækst og velfærd. For eksempel gennem deltagelse i handelssamarbejdet i EU og gennem opbakning til internationale handelsaftaler (GATT, WTO med flere), Kilde: Gorm Bagger Andersen Samfundsvidenskabeligt Minilex, p Et forsøg på at sikre og fremme bestemte værdier i det internationale system. Det kan for eksempel være menneskerettigheder og demokrati (som blandt andet indgår som faktorer i dansk bistandspolitik) Sådanne mål kan forfølges fra det enkelte land, eller gennem internationale organisationer som FN, Europarådet med flere, Kilde: Gorm Bagger Andersen, Samfundsvidenskabeligt Minilex, p

17 Sikkerhedspolitik: Er den del af udenrigs- og indenrigspolitikken, som i bred forstand har at gøre med trusler mod og i sin yderste konsekvens liv og død for den politiske enhed, som hedder Danmark. 52 o Det overordnede mål for dansk sikkerhedspolitik er Danmarks udvikling og overlevelse som et selvstændigt demokratisk land med økonomisk velfærd og et tæt økonomisk samarbejde med de omkringliggende lande. 53 Forsvarspolitik 54 : Forsvarspolitik udgør primært den hårde del af og er dimensioneret af den førte sikkerhedspolitik. o Det overordnede mål for dansk forsvarspolitik udtrykkes gennem forsvarets formål. For at kunne tilpasse forsvarspolitikken, er der af regeringer blevet nedsat forsvarskommissioner, som efterfølgende har medført lovændringer Kilder. Dette speciale baserer primært analysen af empirien på sekundær litteratur. Specialet funderes på primære kilder, der løbende anvendes i de enkelte afsnit i den deskriptive analyse. Hovedkildernes synspunkter er løbende verificeret med andre kilder. Anvendelsen af kilder fra Internettet har også været underkastet en lødighedsbetragtning. Anvendelse af sekundære kilder, er tiltænkt som understøttelse til de primære kilder. Endvidere indgår indhold fra forelæsninger på Forsvarsakademiet VUT-II/L Stabskursus 2003/2004, og interviews med enkeltpersoner. Generelt er det tilgængelige og anvendte materiale om udenrigs- og sikkerhedspolitik gennem tiden mangfoldigt. De udvalgte kilder, er kilder som også er set anvendt i andre publikationer, som behandler udenrigs- og sikkerhedspolitik. Materialet om forsvarets fremtidige kapaciteter er henset til det kommende forsvarsforligsforhandlinger for nærværende begrænsede. Sammenholdt med regeringens specifikke udmeldinger om kravene til dansk forsvar, vurderes det anvendte litteratur, at udgøre et tilfredsstillende fundament for den deskriptive analyse af specialets anden del. Da de fremstillinger, som er anvendt, er valgt med udgangspunkt i den valgte metode, vurderes metoden at have været styrende for valget af litteratur, hvilket gør valget teoretisk funderet. Kildeindsamling er afsluttet den 15. februar Formalia. Specialet er udarbejdet efter Fakultet for Strategi og Militære Operationer Vejledningssamling, Del III, August Der er anvendt grammatisk kommatering i specialet. Specialet udgør 56 sider svarende til tegn Bertel Heurlin, På sporet af europæisk sikkerhed?, p Dansk sikkerhedspolitik, lokaliseret den 11. november Det har ikke været muligt at finde en autorativ definition, hvorfor egen definition er opstillet. 55 For eksempel: Forsvarskommission i 1988 => lov i 1993, Forsvarskommission i 1998 => lov i 2001, og sidst er Bruun Rapporten et eksempel på den løbende evaluering af forsvarspolitikken. 56 Medtalt er ikke: forside, titelside, indholdsfortegnelse, tillæg, bilag, mellemrum og fodnoter. 16

18 2. DANSK UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK I PERIODEN Indledning. 57 Hvad har politikerne af muligheder, når de via et demokratisk system skal sikre et lille, fysisk svagt og strategisk udsat lands sikkerhed, uafhængighed og handlefrihed? Et interessant og relevant spørgsmål, da det vedrører noget så fundamentalt og afgørende som et lands overlevelse som suveræn stat, og som for Danmarks vedkommende har været noget, politikere har skullet forholde sig særligt til. Efter afslutningen på Den Kolde Krig har Danmark gennem 1990 erne taget stilling til og medansvar i en verden, hvor fjenden og udviklingen ikke altid har været så nem at identificere, som det var tilfældet før Murens fald Perioden Opbygningen af et dansk forsvar. Med Tyskland og Japans betingelsesløse overgivelse i 1945 sluttede 2. Verdenskrig. I de seks år, krigen stod på, var verden vidne til grusomme begivenheder. Og endnu engang, alt for kort tid efter 1. Verdenskrig, skulle verden genopbygges til et fredeligt sted at leve. 58 Som en naturlig del af de erfaringer, Danmark drog under 2. Verdenskrig, erkendtes nødvendigheden af at sikre sig mod fremtidige lignende oplevelser, udtrykt i udtrykket: aldrig mere 9. april. Besættelsen af dansk territorium uden reelt at have midlerne til at gøre væbnet modstand, havde givet stof til eftertanke. Derfor blev der i 1946 nedsat en forsvarskommission, som fik til opgave at genopbygge det danske forsvar fra bunden. 59 Der var blevet etableret en erkendelse af nødvendigheden i som minimum at kunne forsvare sig, selv om Danmark var sluppet billigt. Det første udkast, som en nedsat forsvarskommission fremkom med i 1948, overskred budgettet med ca. 80 %. Men i 1949 indhentede Danmarks optagelse i NATO den sagsbehandling, der forsøgte at fremkomme med forslag til et forsvar, som skulle overholde de økonomiske rammer. Samtidigt blev tankerne om dansk forsvars fremtidige rolle revurderet. 60 Det vurderes, at optagelsen i NATO var første reelle skridt på vejen til alliancetankegangen, som er naturlig, når man som småstat var geografisk tæt beliggende op ad 2. Verdenskrigs taber, Tyskland. Danmark er ekstremt sårbar såvel militært som økonomisk. Danmarks territorium har ingen dybde, landet er fladt og umiddelbart tilgængeligt, hvilket traditionelt gør det vanskeligt at forsvare. 61 Denne situation afspejlede sårbarheden i forbindelse med Danmarks tætte placering på Sovjetunionen og Tyskland. Danmarks medlemskab af NATO bidrog ud over fysisk sikkerhed også til international handlefrihed. I Danmarks tilfælde betød dette en søgen mod alliancer for på den måde at blive en del af en større enhed, som kunne levere sikkerhed. Tidligere erfaringer med alliancedannelser som for eksempel Folkeforbundet Kapitlet vil primært inddrage empiri, som fokuserer på sikkerhedspolitiske aspekter. 58 Carsten Fledelius, (foredrag), juni 1998, Flyvevåbnets Officersskole. 59 Poul Villaume, Allieret med forbehold Danmark, NATO og den kolde krig, p Ibid, p Bertel Heurlin, Dansk forsvarspolitik, En ny verden en ny forsvarspolitik, p Blev oprettet i januar 1920 med det formål: at udvikle samarbejdet mellem folkene og betrygge deres fred og sikkerhed. 17

19 i mellemkrigstiden blev aldrig en succes, da hverken stormagterne Tyskland, Sovjetunionen eller USA var med. Dette var endnu et incitament til, at Danmark blev medlem af FN 63 i 1945 og af NATO 64 i Dermed valgte Danmark ikke bare side, men valgte samtidig en udenrigs- og sikkerhedspolitiks linie, som baserede sig på kollektivt forsvar. Tilslutningen til FN var for et demokratisk baseret land som Danmark et naturligt valg. FN s fokus på menneskerettigheder og respekten for det enkelte individ, som blandt andet skulle opnås gennem økonomisk udvikling, var emner, som Danmark kunne tilslutte sig. Dermed ses Danmark på dette tidspunkt at vægte såvel den hårde sikkerhedspolitik som de blødere værdier i relation til opnåelse af egen direkte sikkerhed. Ved at placere sig i en situation med lav sandsynlighed for konflikt via alliancedannelser, havde Danmark på sigt mulighed for at søge andet end fysisk sikkerhed. Prioriteringen af alliancer kan have dannet grundlag for den senere økonomiske udvikling, som Danmark oplevede efter optagelsen i EU i Således ses det, at efterkrigstiden gav grobund for en militær oprustning, som også Danmark blev en del af. Resultatet for Danmark var, at neutralitetspolitik var historie. Grønland blev en vigtig geostrategisk faktor i USA s strategiske oprustning efter 2. Verdenskrig. De amerikanske baser på Grønland kunne anvendes som platform for amerikanske overvågnings- og bombefly, hvilket øgede muligheden for hurtig gengældelse overfor russerne. 65 Dermed fik Danmark en strategisk vigtig brik at forhandle med, hvad der senere skulle vise sig at være væsentligt i forholdet til USA. Korea-krigens udbrud i 1950 medførte, at amerikanerne udbyggede Thule-basen på Grønland og dermed øgede deres engagement på dansk territorium. 66 Dette kan tyde på, at dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder de investeringer, som lå i opbygningen af det danske forsvar, til en vis grad kan have været styret af amerikanske interesser Det teknologiske kapløb. Sovjetunionens sprængning af deres første atombombe den 14. juli 1949 var et chok for Vesten, da dette betød, at USA ikke var den eneste stat med muligheden for at anvende kernevåben. Modtrækket var oprustning, og selve tanken om Containment (inddæmning) blev afløst af Global Offence, hvilket betød, at en inddæmning af russerne ikke længere var godt nok, men at russerne nu skulle mødes aktivt. Præsident Truman satte på baggrund af sprængningen det amerikanske sikkerhedsråd til at revurdere hele den amerikanske politik mod Kommunistblokken. 67 Dette vurderes at være startskuddet til kapløbet mellem de to supermagter, hvilket afstedkom, at afstanden mellem de to lande og deres støtter voksede. Danmarks geostrategiske placering, betød, at Danmark var et naturligt interesseområde for begge supermagter. Specielt vurderes russernes betydelige Østersøflåde at have skabt bekymring. For Danmark, var det en problemfyldt balancegang at skulle føre udenrigs- og sikkerhedspolitik. Specielt henset til, at den stærkeste af de allierede magter 63 FN s erklærede formål er; at opretholde international fred og sikkerhed og at fremme internationalt samarbejde indenfor økonomiske, sociale, kulturelle og humanitære områder, og at fremme respekten for menneske rettigheder og folkenes ligeret og selvbestemmelse. Kilde: Poul Ole Schultz, Internationale organisationer, p NATO s erklærede formål; at sikre medlemslandenes frihed, demokrati og retssamfund, og at fremme stabilitet og velfærd, i det nordatlantiske område, og at sikre fred og sikkerhed ved et kollektivt forsvar, Kilde: Poul Ole Schultz, Internationale organisationer, p DUPI, Grønland under den kolde krig, p Nicolaj Petersen, Grønland i global sikkerhedspolitik, p William R. Keylor, The Twentieth-Century World An international History, p

20 geografisk var placeret på den anden side af Atlanten, modsat Sovjetunionen, som lå tæt placeret i nærområdet. De to supermagter udskilte sig, og der var skabt en bipolær situation, som Danmark var nødsaget til at forholde sig til. Bipolariteten betød, at territorial sikkerhed på dette tidspunkt ikke var noget, man egenhændigt stod for, men noget som bedst blev varetaget i et gensidigt forpligtigende fællesskab. USA var samtidigt indstillet på at fastholde sit engagement i Europa. Sandsynligvis også af handelsmæssige årsager, hvilket gjorde NATO fællesskabet endnu stærkere, og den amerikanske sikkerhedsgaranti forankredes i Europa, hvor Danmark befandt sig som frontliniestat. Som en yderligere tilspidsning af konflikten lukkede Sovjetunionen midt i 1950 erne hullet til USA s kernevåbenforskning og bragte sig i 1957 foran med opsendelsen af Sputnik og tests af interkontinentalraketter (ICBM). USA og dets vestlige allierede var ikke længe om at udligne forskellen, og der ændredes strategi. Kernevåbnene tillagdes en endnu større betydning, fordi Vesten var konventionelt underlegen, og således blev NA- TO s strategi neuklariseret. 68 Dermed fremstod småstaten Danmark, hvis økonomiske og militære formåen var begrænset, som klemt mellem to supermagter, med meget lidt råderum Den ungarske revolution. I november 1956 trak den ungarske premierminister Imry Nagi landet ud af Warzavapagten. Samtidigt tillod han ikke-kommunistiske partier og anmode FN om at anerkende landets neutralitet. 69 Dermed stod Warzava-pagten over for en udfordring, som alene kunne løses med militære midler. Anmodningen til FN om anerkendelse af Ungarns neutralitet havde ingen vægt i forhold til Sovjetunionens beslutning om at handle. Som en følge af den ungarske premierministers udmelding invaderede Den Røde Hær Ungarn den 4. november 1956, og revolutionen blev slået ned. 70 Dermed viste Sovjetunionen en vilje til at undertrykke med militær magt, og denne magtdemonstration bekræftede, at der reelt eksisterede en trussel mod dansk territorium Forværring af konflikten på trods af vilje til nedrustning. Neuklariseringen og udviklingen af ICBM førte til en vis nedrustningsvilje hos de to supermagter. Møder mellem de to landes udenrigsministre var på plads, men i 1960 skød russerne et amerikansk U2 spionfly ned, og de aftalte møder blev aflyst. Den efterfølgende redegørelse fra de amerikanske myndigheder var ikke tilfredsstillende, og forsoningen fortonede sig. 71 En nedskydning af et amerikansk spionfly vurderes at have været en oplagt mulighed for eskalation, såfremt en af de to daværende supermagter havde ønsket det. Danmark, som generelt var imod udviklingen af kernevåben, kunne se alvoren af eskalationen. Ikke desto mindre tillod den danske regering amerikanerne at udbygge Thule-basen i 1960 erne i takt med eskaleringen i konflikten mellem de to supermagter. 72 Det står den dag i dag ikke klart for offentligheden, i hvilket omfang den daværende danske regering havde og ønskede indsigt i det fulde omfang af de amerikanske aktiviteter på Grønland. Det vurderes at tilstedeværelsen af amerikanske fly tæt på dansk territorium, og den sikkerhed det gav, har været en afgørende faktor i beslutningen om at tillade de amerikanske 68 DUPI, Grønland under den kolde krig dansk og amerikansk sikkerhedspolitik Jörg K. Hoensc, A history of modern Hungary, , p Ibid, p Willliam R. Keylor, The Twentieth-Century World An international History, p Nicolaj Petersen, Grønland i global sikkerhedspolitik, p