Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i business administration (MBA)

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i business administration (MBA) Masteruddannelsen i business administration (MBA) (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 3. marts 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. 22. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 17. marts 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i business administration (MBA) Master of Business Administration (MBA) Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8848 AUDD ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens 10. Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme for tilgangen på 40 studerende. Styrelsen bemærker, at ACE Denmark har gennemgået udvælgelseskriterierne. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for erhvervsøkonomi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med den 1. april 2017, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav Adgangskravet er en videregående uddannelse på mindst bachelorniveau, den erhvervsøkonomiske diplomprøve (HD) eller anden diplomuddannelse. Den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA) er blandt de bacheloruddannelser, der er direkte adgangsgivende. Krav om 3 års erhvervserfaring. Der lægges vægte på at der er tale om erhvervserfaring

3 - i ledelsesfunktioner eller koordinerende/specialiserede funktioner, der indicerer ledelsespotentiale - der giver indblik i en virksomheds/organisations økonomiske og organisatoriske funktioner Engelsk B-niveau. Udvælgelseskriterier Der er fastsat følgende udvælgelseskriterier, jf. 9, stk. 2 i bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne: Såfremt antallet af kvalificerede ansøgere overstiger universitetets øvre grænse på 40 studerende, udvælges ansøgerne efter fagligt skøn ud fra følgende kriterier: - ansøgerens motiverede ansøgning - ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund - ansøgerens erhvervserfaring, herunder relevant ledelseserfaring - ansøgerens hensigt i forhold til at gennemføre den samlede uddannelse Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus og Odense. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget, og udbydes også på Aalborg Universitet, Copenhagen Business School og Syddansk Universitet. Høring Idet universitetets indstilling vedr. uddannelsens danske titel ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev, eller om universitetet ønsker at trække ansøgningen tilbage. Universitetets tilbagemelding imødeses hurtigst muligt og senest d. 1. april 2011 kl på acedenmark@acedenmark.dk. Såfremt universitetet ønsker at trække sin ansøgning tilbage, vil uddannelsen ikke længere kunne godkendes. Akkrediteringsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan indbringes for Universitetsog Bygningsstyrelsen, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 2. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages

4 over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse er senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@acedenmark.dk eller telefon: eller , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Masteruddannelse i business administration (MBA) Aarhus Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Juridiske opmærksomhedspunkter... 8 Grundoplysninger... 9 Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet. Forskning inden for det erhversøkonomiske fagområde. Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for det erhvervsøkonomiske fagområde. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i business administration består af: Kernefaglig ekspert Professor Johan Olaisen, Institutt for ledelse og organisasjon, BI Handelshøyskolen, Norge Aftagerrepræsentant Kontorchef, Peter Pinkowsky, Handigruppen Studerende Oversygeplejerske og MPA Lone Nørgaard, Aalborg Sygehus Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 5. august 2010 modtaget supplerende dokumentation modtaget vedr. Aarhus Universitets kvalitetssikringspolitik ift. ESG erne. 26. oktober modtaget supplerende dokumentation ang. antal DVIP, udvælgelseskriterier, studienævnsorganisering, angivelse af titler, maksimal studietid, censorkorps samt overgangsbestemmelser i studieordningen. 8. december 2010 modtaget supplerende dokumentation vedr. indsamling, analyse og anvendelse af informationer til styring af uddannelsen. 13. december 2010 modtager supplerende dokumentation vedr. indstilling af titel. 17. januar 2011 modtaget supplerende dokumentation vedr. kvalitetssikring. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 30. september Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december Høringssvar modtaget 10. januar Sagsbehandling afsluttet 20. januar

10 Bemærkninger Uddannelsen udbydes som den fremgår af studieordningen både på Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Der er selvstændigt optag af studerende på de to universiteter, men de studerende kan frit vælge imellem at følge undervisningen på hhv. AU og SDU. Denne valgfrihed anvendes primært på 3. semester, hvor de to universiteter udbyder et samlet valgfagsudbud og i forbindelse med valg af vejleder på masterafhandlingen. Ledelsesmæssigt er der et tæt samarbejde mellem SDU og Aarhus Handelshøjskole (ASBSS) om tilrettelæggelse og udvikling af uddannelsen. Der er på begge universiteter tilknyttet en studieleder. Angivelse af sidetalsreferencer i akkrediteringsrapporten, henviser til de sidetal som er angivet af universitetet i dokumentationsrapporten og i bilag. 6

11 Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i Business Administration (MBA) til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Masteruddannelsen i business administration på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. 7

12 Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Det bemærkes, at uddannelsen har tilknyttet en studieleder og en programkoordinator, som varetager studienævnsopgaver og ansvarsområder. Der foregår således ikke en formel løbende inddragelse af VIP og studerende i beslutninger vedrørende tilrettelæggelse og afvikling af undervisningen og uddannelsen. Se yderligere under Legalitet. 8

13 Grundoplysninger Udbudssted Århus. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte

14 Uddannelsens kompetenceprofil En Master of Business Administration vil have kompetencer, der er erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. En master vil således være i besiddelse af kompetencer der er erhvervet på baggrund af en integration af forskningsresultater og praksiserfaring. MBA-uddannelsen sigter mod på masterniveau, at give studerende med praktisk erhvervserfaring en videregående uddannelse i generel virksomhedsledelse inden for internationale, erhvervsøkonomiske fagområder for derved at kvalificere dem til at løse erhvervsøkonomiske problemer og varetage ledelsesmæssige opgaver i virksomheder, organisationer og institutioner på såvel det private som det offentlige marked. En master skal således kunne varetage højt kvalificerede funktioner i nævnte organisationer på baggrund af uddannelsen. En master skal i forhold til diplomuddannelser have udbygget sin faglige viden og selvstændighed således, at masteren selvstændigt kan anvende videnskabelig teori og metode inden for en erhvervsmæssig/professionel sammenhæng. Udover de kompetencer der er beskrevet for de adgangsgivende grader skal en master have opbygget intellektuelle kompetencer, således at masteren kan kombinere evnen til at begå sig fagligt og professionelt med de krav til udvikling og omstilling, som omverdenen stiller, herunder analysere og agere i forhold til en organisations interne og eksterne problemer samt de påvirkninger, som en virksomhed/organisation udsættes for. Masteren skal udvikle det nødvendige interpersonelle kompetencegrundlag for at kunne påtage sig internationale, ledelsesmæssige opgaver og ansvar. Masteren skal kunne formulere og analysere erhvervsøkonomiske problemstillinger selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af videnskabelig metode, herunder kunne kommunikere om faglige problemer både til specialister og til udenforstående. Endeligt skal masteren selvstændigt kunne fortsætte sin egen kompetenceudvikling og specialisering. Udover de kompetencer der er beskrevet for de adgangsgivende grader skal en master have opbygget faglige kompetencer, således at masteren kan vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige metoder for selvstændig analyse og faglig problemløsning, herunder kunne sammenkoble erhvervserfaring med forskningsbaseret viden. Masteren skal således både kunne demonstrere specialistforståelse i forlængelse af den forudgående grad, anlægge et bredere perspektiv på fagområdet, samt demonstrere ny faglig kompetence. Endeligt skal masteren demonstrere indsigt i implikationerne af analyse arbejde. Udover de kompetencer der er beskrevet for de adgangsgivende grader skal en master have opbygget praksis kompetencer, således at masteren selvstændigt kan træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger og om nødvendigt gennemføre undersøgelser der fremskaffer et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, herunder analysere og håndtere komplicerede problemstillinger i en erhvervsøkonomisk sammenhæng. Endeligt skal masteren perspektivere og udvikle beslutningsgrundlag på baggrund af videnskabeligt baserede metoder. 10

15 Uddannelsens struktur MBA Certifikat 1. semester Efterår Grundmoduler (obligatoriske) Strategi og forretningsforståelse Industri- og strukturøkonomi Markedsrelationer 5 ECTS-point 5 ECTS-point 5 ECTS-point 2. semester Forår Grundmoduler (obligatoriske) Økonomistyring Organisationsanalyse og kompetenceudvikling Certifikatprojekt 5 ECTS-point 5 ECTS-point 5 ECTS-point 3. semester Efterår Valgfrie moduler udbudt på uddannelsen Valgmodul I Valgmodul II Valgmodul III 5 ECTS-point 5 ECTS-point 5 ECTS-point 4. semester Forår og efterår Masterafhandling 15 ECTS-point I alt 60 ECTS-point De udbudte valgfrie moduler kan helt eller delvist erstattes af andre godkendte og relevante moduler fra andre masteruddannelser. De studerende kan frit vælge udbudte valgfag på både ASBSS (AU) og SDU. 11

16 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Det fremgår af dokumentationsrapporten, at et dels fysisk, dels virtuelt aftagerpanel er under etablering. Det er planen, at aftagerpanelerne skal dække masteruddannelser (9 stk.) og HD-uddannelser (2. del) på Aarhus School of Business and Social Sciences (herefer ASBSS), Aarhus Universitet (AU). Det fysiske aftagerpanel forventes at skulle mødes med relevante repræsentanter fra ASBSS 1-2 gange årligt. Formålet med det fysiske aftagerpanel, bliver... at drøfte kvalitet af uddannelser, sammenhænge i uddannelser og trendspotting på uddannelsesmarkedet og behovet for nye initiativer og uddannelser. Udvalgte studieledere og institutledere deltager i møder i det fysiske panel. (Dokumentationsrapporten, s. 4f.) Der er navne på alle medlemmerne af aftagerpanelet (Bilag 6), men der er endnu ikke afholder møder i aftagerpanelet. I opstarten og udviklingen af uddannelsen tilbage i 2006 anvendte ASBSS et Advisory Board med repræsentanter fra erhvervslivet (Bilag 2). F.eks. har Advisory Boardet medvirket til at sikre at undervisningen tager afsæt i virksomhedscases, og har fokus på bl.a. projektledelse, strategisk kompetenceudvikling, risk management og corporate governance. I flere tilfælde er deres ønsker til indhold på uddannelsen omsat til valgfag på 3. semester. Advisory Boardet er under afvikling pga. manglende interesse fra medlemmerne (Dokumentationsrapporten, s. 4). Desuden beskrives ASBSS s aftagerråd i dokumentationsrapporten, som kilde til aftagerkontakt. Aftagerrådet er dekanens rådgivende organ, som bl.a. beskæftiger sig med ASBSS s uddannelsers indhold, struktur og sammensætning samt behovet for nye uddannelser, herunder videre- og efteruddannelse. Aftagerrådet har bl.a. været involveret i udfærdigelsen af ASBSS s strategi Det fremgik på besøget, at ledelsen ikke forventede at opretholde aftagerrådet på sigt pga. omorganisering på Aarhus Universitet. Endelig nævnes censorkorpset som en vigtig kilde til respons på uddannelsens faglige indhold, hvor det særligt er... i forbindelse med evalueringerne af Certifikatprojektet og Masterafhandlingerne [at studieledelsen] får... mundtlig og skriftlig feedback på det faglige niveau samt uddannelsens praktiske relevans. (Dokumentationsrapporten, s. 5) Det er på baggrund af ovenstående redegørelse, akkrediteringspanels vurdering, at ASBSS er i løbende dialog med aftagere og er langt i etableringen af et formelt aftagerpanelet, som erstatning for det Advisory Board, der er under afvikling. Dialog med dimittender Af dokumentationsrapporten fremgår det, at ASBSS i samarbejde med SDU har gennemført en dimittendundersøgelse i vinteren 2009 blandt dimittender fra uddannelsen. Undersøgelsen er gennemført vha. telefoninterviews blandt dimittender fra EMBA- og MBA-uddannelserne, hvoraf 66 % deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen har til formål at afdække dimittendernes udbytte/effekt af masteruddannelsen blandt andet angående løn- og karriereforhold samt anvendeligheden af de kompetencer, dimittenderne igennem uddannelsen udstyres med i deres job (Dokumentationsrapporten, s. 6; bilag 10). På besøget fremgik det ikke klart, hvordan procedurerne er for den videre anvendelse af resultaterne fra dimittendundersøgelsen i forhold til den videre sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. På besøget fremgik det videre, at dimittendundersøgelsen vil blive gentaget med 2-3 års mellemrum. På besøget kunne ledelsen redegøre for, at dimittendun- 12

17 dersøgelsen havde sat fokus på de studerendes positive opfattelse af gruppearbejde samt på vigtigheden af den indledende introduktionsdag. Desuden har ASBSS i august 2009 afholdt et udviklingsseminar med oplæg og skriftlige input fra dimittenderne fra både ASBSS og SDU (Bilag 9). Dimittenderne blev bedt om at forholde sig til en række konkrete forhold vedrørende uddannelsen:... om uddannelsen lever op til de formulerede formål og mål; om relevansen af uddannelsens teoretiske og metodiske indhold; om uddannelsens faglige profil og ambitionsniveau; om uddannelsens struktur og antallet af konfrontationstimer; om gennemførelse af uddannelsen havde påvirket de studerendes færdigheder og kompetencer samt position i deres organisation etc. (Dokumentationsrapporten, s. 6) Konkret kom der forslag om øget vekselvirkning mellem teoretikere og praktikere som undervisere, større grad af sammenhæng mellem obligatoriske fag og valgfagene, mere fokus på servicevirksomheder frem for produktionsvirksomhed, øget fokus på uvikling af ledelseskompetencer og personlig udvikling, flere konfrontationstimer samt karriererådgivning. Alle forholdene er efterfølgende drøftet i uddannelsens styrende organer, og på den baggrund er der i følge dokumentationsrapporten sket en forøgelse af rammen for antallet af lektioner og virtuelle undervisningsaktiviteter med % i alle fagmoduler. Der vil ydermere blive udbudt et særligt forløb vedrørende ledelsesrollen og personlig ledelsesadfærd (Dokumentationsrapporten, s. 6) Endelig redegøres der for ASB s alumni, som omfatter alle studerende på ASBSS, som dimittenderne har mulighed for at deltage i (Bilag 11). De studerende gav på besøget udtryk for, at flere af dem var medlemmer, men endnu ikke havde fundet tid til at deltage i foreningens faglige og sociale aktiviteter. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at ASBSS har en løbende og systematisk kontakt med dimittenderne og at dialogen anvendes i forhold til sikring og udvikling af MBA-uddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapporten, s Bilag 2: Medlemmer af Adivisory Board. Bilag 6: ASBSS s aftagerråd og fysiske aftagerpanel. Bilag 9: Rapport vedrørende seminar med studerende og dimittender. Bilag 10: Spørgeskema til dimittendundersøgelse Bilag 11: Beskrivelse af ASBSS-alumni. Besøg den 30. september

18 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Universitetet har vha. et skema anskueliggjort sammenhængen mellem de forskningsområder, som underviserne på MBA-uddannelsen arbejder med, og de fagelementer, som de underviser i (Dokumentationsrapporten, s. 10f.). Herunder er angivet eksempler på dette. Eksempler på sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer, AU Fagelement Semester / ECTSpoints Fagansvarlig Underviser Institut Tilknyttede forskningscentre/-gruppr Industri- og strukturøkonomi Nationaløkonomisk institut Organisationsanalyse og kompetenceudvikling Certifikatprojekt Human Resource Management and Development (valgfag) 2. semester 5 ECTSpoint 2. semester 5 ECTSpoint 3. semester 5 ECTSpoint Dokumentationsrapporten, s. 10f. Professor Philipp J. H. Schröder Lektor Christian Waldstrøm Lektor Lars Esbjerg Lektor Frances Jørgensen Professor Philipp J. H. Schröder Lektor Christian Waldstrøm Lektor Anne Bøllingtoft Lektor Lars Esbjerg Lektor Kristina Risom Lektor Frances Jørgensen 1. semester 5 ECTSpoint Institut for ledelse Institut for Marketing og Statistik Institut for ledelse GlobID Management and leadership research group. DoGE MAPP CORE Underviserne fra ASBSS under AU er knyttet til fire institutter Nationaløkonomisk institut, Institut for Marketing og Statistik, Institut for Ledelse samt Erhvervsøkonomisk Institut. Af bilag 12 fremgår desuden en beskrivelse af fem centrale forskningscentre, som flere af de fagansvarlige deltager i. De fem nævnte forskningscentre er følgende: - GlobID (Research Group on Globalization and industry Dynamics, Nationaløkonomisk Institut) - MAPP (Centre for Research on Customer Relations, Institut for Marketing og Statistik) - DoGE (Centre for Design of Global Enterprise, Institut for Ledelse) - FRG (Finance Research Group, Erhvervsøkonomisk Institut) - CORE (Centre for Organizational Renewal and Evolution, Institut for Ledelse) Af bilag 12 fremgår forskningscentrenes fokusområde, personaleressourcer, eksempler på publikationer, projekter og samarbejdspartere samt internationale netværk. 14

19 Et uddybende eksempel på sammenhængen mellem det faglige indhold af fagelementerne og VIP ernes forskningsfokus er Organisationsanalyse og kompetenceudvikling, som varetages af lektor Christian Waldstrøm (fagansvarlig) og lektor Anne Bøllingtoft. I kurset skal de studerende bl.a.... på det overordnede niveau opnå færdighed i at identificere og analysere organisatoriske og kompetencebaserede problemstillinger for en given virksomhed. Herunder skal de kunne undersøge, kritisere og teste forudsætningerne for virksomhedens nuværende organisationsdesign, ledelsesform, virksomhedskultur og medarbejdernes og ledelsens faglig og personlige kompetencer. (Bilag 1) Lektor Christian Waldstrøm og lektor Anne Bøllingtoft er ansat ved Institut for Ledelse på ASBSS og er tilknyttet hhv. forskningsgruppen Management and Leadership Research Group og DoGE. Forskningsgruppen Management and Leadership forsker inden for emnerne sociale processer i organisationer, sociale netværksanalyser samt værdibaseret ledelse og selvledelse, mens der i DoGE er fokus på... design, organisation og strategisk udvikling af forretningsaktiviteter, som strækker sig over flere forskellige nationale og internationale kontekster. (Bilag 12) På den baggrund, er det akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng mellem forskningsområderne tilknyttet udannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Af dokumentationsrapporten fremgår det at forskningsmiljøerne på ASBSS har et tæt samarbejde med praksis. Det fremgår således af redegørelsen for de relevante forskningscentre/-grupper, at den mere anvendelsesorienterede del af forskningen i mange tilfælde foregår i samarbejde med konkrete virksomheder og ofte formidles resultaterne i fora med deltagelse af erhvervslivet - erhvervsseminarer, workshops, konferencer. F.eks. har forskerne i MAPP gennemført et forskningssamarbejde med Arla Foods amba mfl. under titel Bridging the gap between health motivation and the food choice behaviour; A cognitive approach. I forskningscentret DoGE samarbejdes der bl.a. med vindmølleindustrien om kortlægning af nye værdikæder og interessenter ved fremstilling af EL-biler og i samarbejde med møbelindustriens forskningscenter og CBS om udvikling af møbelindustrien (Dokumentationsrapporten, s. 16). På besøget fremgik det desuden, at VIP erne havde løbende møder med virksomhedsgrupper, hvor f.eks. Novo Nordisk, Danske Bank og Arla og Danish Crown deltager. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at forskningen, som er tilknyttet MBA-uddannelsen, samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsens udbydes i et samarbejde mellem ASBSS og SDU og koordinationen mellem de to institutioner er derfor central i forbindelse med tilrettelæggelsen af uddannelsen. Den faglige planlægning og tilrettelæggelse af uddannelsen varetages således af en tværinstitutionel koordinationsgruppe, som fordeler sig på de to institutioner og involverede institutter. Tværinstitutionel koordinatorgruppe for MBA-uddannelsen Funktion Navn og titel Institut Studieleder (ASBSS) John Parm Ulhøj Institut for ledelse Studieleder (SDU) Professor Lars Thøger Christensen Institut for Marketing og Management Programkoordinator (ASBSS) Rita Madsen ASBSS Excutive Studiekoordinator (SDU) Lars Højlund Jensen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Dokumentationsrapporten, s. 19 På ASBSS er programkoordinatoren tildelt kompetence til at varetage de beslutninger, som ellers varetages af en uddannelses studienævn og er således tildelt en central rolle i beslutninger vedrørende uddannelsens udvikling og tilrettelæggelse. Panelet bemærker kritisk, at der således ikke foregår en formel løbende inddragelse af VIP og studerende i beslutninger vedrørende tilrettelæggelse og afvikling af undervisningen og uddannelsen i f.eks. revision af studieordningen og vedtagelse af fagbeskrivelser. 15

20 Af dokumentationsrapporten fremgår det, at... styringen af MBA-uddannelsen [foregår] i et tæt samspil mellem den daglige studieledelse (studielederen og programkoordinatoren) samt gruppen af fagansvarlige for de enkelte fagmoduler. (...) Studieledelsen for de enkelte masteruddannelser på ASBSS mødes desuden i et organ under ledelse af dekanen for uddannelse (...) samt direktøren for ASBSSs Efter- og videreuddannelsescentre (...). Dette organ skal sikre koordinering, kvalitetssikring, styring og medvirke til erfaringsudveksling mellem ASBSSs masteruddannelser. På seneste internatmøde mellem studieledere og administrative ledere var følgende temaer eksempelvis på dagsordenen: Udvikling af særlige aktiviteter for ASBSS Executive alumner, Integrative Business Coaching, Workshop omkring videreudvikling af ASBSS Executive Brand både internt på AU og eksternt i forhold til stakeholders. (Dokumentationsrapporten, s. 20) De fagansvarlige undervisere (Bilag 13) har i samarbejde med studieledelsen ansvar for MBA-uddannelsens strategiske udvikling og drift, hvilket bl.a. indebærer følgende opgaver: - Sikre at fagets teoretiske og metodiske indhold i fagmodulet udvikles og justeres i henhold til udviklingen i forskningen inden for fagområdet. - Sikre at fagbeskrivelsen udarbejdes således at den afspejler de mål mht. viden, færdigheder og kompetencer, som faget skal bidrage med, samt at dette er i henhold til det overordnede mål med MBAuddannelsen. - Sikre at der udarbejdes lektionsplaner og kompendier (evt. elektroniske kompendier) - Sikre koordineringen mellem fagets delelementer og mellem de forskellige undervisere på faget. - Sikre at der er overensstemmelse mellem den studerendes arbejdsbyrde og fagets ECTS-point. - Sikre at alle undervisere på fagmodulet forholder sig til de studerendes evalueringer af faget. På besøget blev det bekræftet, at der både på ledelsesniveau og underviserniveau sker en løbende og systematisk koordination mellem de to institutioner og at de studerende havde en oplevelse af sammenhæng mellem de enkelte fagelementer og fagudbud på hhv. ASBSS og SDU. Det er på baggrund af ovenstående redegørelse og de fagansvarliges CV er, akkrediteringspanelets vurdering, at tilrettelæggelsen af uddannelsen i udstrakt grad varetages af VIP er, der forsker inden for relevante forskningsområder, og at der foregår en fornøden koordination mellem de to institutioner. Panelet bemærker kritisk, at en programkoordinator træder i stedet for et studienævn, hvilket svækker de studerendes og VIP ernes løbende og systematiske indflydelse på uddannelsen samt at systemet er en sårbar organisering. VIP/DVIP-ratio Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der til uddannelsen er tilknyttet 25 VIP og 1 DVIP, svarende til 2,12 VIP-årsværk og 0,54 DVIP-årsværk. Der er således en VIP/DVIP-ratio på 3,91 beregnet i årsværk og på 25 beregnet i antal. Begge opgjorte ratioer ligger over gennemsnittet for det samfundsfaglige hovedområde og indikerer at der er en tilfredsstillende VIP-dækning på uddannelsen. 2, ,54 1 3, ,51 Dokumentationsrapporten, s. 21 samt supplerende dokumentation, modtaget den 26. oktober VIP/DVIP-ratio for MBA-uddannelsen, kalenderåret 2009 VIP-årsværk VIP-antal DVIPårsværk DVIP-antal VIP/DVIPårsværk VIP/DVIPantal VIP/DVIPårsværk for SAM 2008 Det er derfor akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Det oplyses i dokumentationsrapporten, at der i kalenderåret 2009 var tilknyttet 25 VIP til MBAuddannelsen og at der var 121 studerende på uddannelsen. De studerende har i samme periode optjent STÅ 16