Specialeafhandling. Speciale af: Anne-Lie Jensen. Eksamensnummer: CLM-TT, engelsk. Handelshøjskolen i Aarhus. Den 1.

Transkript

1 Specialeafhandling Tekstningen af allusioner i den amerikanske komedieserie Venner : En kvalitativ analyse af hvordan allusioner oversættes, og hvordan de danske seere foretrækker, at amerikanske allusioner oversættes Speciale af: Anne-Lie Jensen Eksamensnummer: CLM-TT, engelsk Handelshøjskolen i Aarhus Den 1. september 2011 Vejleder: Bente Jacobsen Antal typeenheder (ekskl. blanktegn):

2 Indholdsfortegnelse English summary Indledning Valg af emne Problemformulering Specialets formål Kort præsentation af Venner Venner som empirisk materiale Specialets afgrænsning Specialets opbygning og teoretiske grundlag Metode Delanalyse 1: Oversættelsesstrategier Delanalyse 2: Spørgeskemaundersøgelse Præsentation af undersøgelsen Respondenter Gennemgang af spørgsmålene Behandling af data Fejlkilder Oversættelse og kultur Oversættelse er kommunikation Oversættelsens funktion ( skoposteorien ) Oversættelsestyper Intersemiotisk, interlingval og intralingval oversættelse Oversættelse og kultur Delkonklusion Tekstning Tekstning i Danmark Hvad er tekstning? Generelle overvejelser i forbindelse med tekstning Genre Loyalitet og TL-publikums forhåndskendskab Konnotationer ved kulturbundne elementer Tekstningsspecifikke faktorer Oversættelsesformen Mediebetingede faktorer

3 Sladreeffekten Gottliebs tekstningsstrategier Er tekstning oversættelse? Delkonklusion Allusioner kulturbundne problemer Hvad er en allusion? Allusioners formål Allusioner og deres funktioner PN- og KP-allusioner Når allusioner bliver culture bumps Monokulturelle allusioner Leppihalmes strategier til oversættelse af PN-allusioner Delkonklusion Delanalyse 1: Oversættelsesstrategier anvendt i tekstningen af allusioner i Venner Opdeling af oversættelsesstrategier Eksempler fundet i Leppihalmes typologi Eksempler med 1a overførsel af navn i uændret form...51 Sammenfatning af strategi 1a Eksempler med 2b udskiftning af navn med TL-navn...56 Sammenfatning af strategi 2b Eksempler med 3a udeladelse af navn, men overførsel af navnets associationer...59 Sammenfatning af strategi 3a Eksempler fundet i Gottliebs typologi Type 3 transponering Type 5 transskribering Type 10 lakune Diskussion og delkonklusion Delanalyse 2: Spørgeskemaundersøgelse Resultater fra dataindsamlingen Respondenternes foretrukne oversættelsesstrategi Strategi 1a overførsel af navn i uændret form Strategi 2b udskiftning af navn med TL-navn Strategi 3a udeladelse af navn, men overførsel af navnets associationer Hvad mener respondenterne om anvendelsen af allusioner i underteksterne? Diskussion og delkonklusion Konklusion

4 Litteraturliste...79 Bilag 4

5 English summary THE TRANSLATION OF ALLUSIONS IN THE DANISH SUBTITLES OF THE AMERICAN SITCOM FRIENDS : A QUALITATIVE ANALYSIS OF HOW ALLUSIONS ARE TRANSLATED, AND HOW DANISH VIEWERS PREFER THAT ALLUSIONS ARE TRANSLATED Since allusions often are culture-bound elements, translating them can be very difficult. The translation of allusions becomes even more difficult in connection with subtitling because of the restrictions from the visual media. These restrictions include time and space restrictions, the almost obligatory condensation of the original dialogue and the gossip effect, which is a result of the fact that both the original version and the translated version are present on screen simultaneously. On the basis of twenty selected examples, the purpose of this thesis is to analyse how allusions can and should be translated in the Danish subtitles. The questions that will be answered in the thesis are as follows: 1) What translation strategies are used to translate selected regular, mono-cultural American proper-name allusions in Friends? 2) How does the translator s choice of strategies affect the Danish viewers experience? 3) What translation strategies do Danish viewers prefer? To answer these questions, two qualitative analyses are made. The first analysis investigates and analyses the types of translation strategies that are being used in the translation of allusions in Friends. Based on questionnaires, the second analysis investigates how a small group of Danish respondents prefer allusions to be translated. Prior to the two analyses, chapters 3 to 5 will provide the theoretical foundation that this thesis is built upon. This includes translation theories from the 1970s and 1980s, which focus on the function, and thus the receivers, of the translated text ( skopos theory ) and on the cultural aspect ( the cultural turn ). Relevant for this thesis is also two typologies of translation strategies put forward by Henrik Gottlieb and Ritva Leppihalme. They focus on subtitling strategies and strategies used for translating allusions, respectively. 5

6 The results of the first analysis show that translating allusions in subtitles is difficult. Six different strategies were used when translating allusions in Friends, some of which were source-text (ST) oriented and others which were target-text (TT) oriented. The ST oriented strategies (e.g. strategy 1a use the name as such ) are loyal to the original text but contradict the function of the translation, which is to transfer the humorous elements in the sitcom so it continues to be humorous to the Danish viewers. Thus ST oriented translations of mono-cultural allusions in Friends may be of little help to the Danish viewers. The translator also used TT oriented strategies (e.g. 2b replace the name by TL name, and 3a omit the name, but transfer the sense by other means ). These strategies transfer the humorous function of the translation, but loyalty to the original work disappears in the translation. With strategy 2b, the Danish viewers are still given an allusion, whereas strategy 3a leaves the Danish viewers without an allusion. Other strategies used are transfer, transcription and resignation. With these three strategies, the original allusions are lost in the translation; however, with transfer it is possible to still understand the joke. Resignation is the translator s last resort when it comes to untranslatable speech. Based on strategies 1a, 2b and 3a, the results of the second analysis show that in 54 per cent of the instances, the respondents prefer strategy 3a. In 26 per cent of the instances, the respondents prefer strategy 2b. The respondents prefer strategy 1a in only 10 per cent of the instances, which speaks against the use of this strategy for mono-cultural allusions since most of the Danish viewers do not know the American allusions. Strategy 2b is a good strategy if the translator wishes to transfer the allusion to the subtitles; however, there are some risks to this strategy, one of them being the translator s limited selection of TT equivalents to the ST allusions. In accordance with the respondents answers, the safest strategy seems to be 3a, even though the allusion is lost. This strategy is good for those who do not understand the original allusion because the allusion is explained in the subtitles. The strategy also works for those who are unsure whether they understand the allusion or not because these doubters are pushed in the right direction. Finally, those who understand the original allusion will probably hear the name from the sound track and thus not be bothered by the translation in the subtitles. (3,955 characters) 6

7 1 Indledning 1.1 Valg af emne Jeg har altid haft stor interesse for sprog og oversættelse, men hvad jeg imidlertid ikke vidste, var at oversættelse ikke blot handler om at oversætte en tekst fra ét sprog til et andet. Oversættelse indebærer meget mere. Via CLM-studiet på Handelshøjskolen i Århus har jeg bl.a. stiftet bekendtskab med disciplinen billedmedieoversættelse (BMO), som er en relativ ny og anderledes gren inden for oversættelsesområdet. Disciplinen fangede min interesse i en sådan grad, at jeg ønskede at skrive min kandidatafhandling om netop BMO. BMO er oversættelse, herunder tekstning, inden for film- og tv-verdenen. De færreste tænker over, at man som tekster har nogle helt andre betingelser (begrænsninger) at arbejde under, end man har som almindelig tekstoversætter. Bl.a. kan nævnes en næsten obligatorisk reduktion af originaldialogen samt en billed- og lydside der sladrer (se kapitel ). Disse betingelser kan skabe visse oversættelsesmæssige problemer for teksteren. Ved tekstning kan der også opstå et oversættelsesmæssigt problem, når der i originaldialogen optræder kulturspecifikke elementer, f.eks. allusioner, som ikke umiddelbart kan gengives i målsprogskulturen. Spørgsmålet er da, hvordan teksteren forholder sig til sådanne elementer? Ved at kaste et nærmere blik på den amerikanske tv-serie Venner opdagede jeg, at mange allusioner mister deres oprindelige betydning ved tekstningen til dansk. Mit ønske var derfor at undersøge, hvilke strategier der anvendes til at oversætte allusioner i Venner, og hvordan de danske seere foretrækker at allusioner oversættes. Kort sagt er en allusion en direkte eller indirekte reference til a person, place, or event, or to another literary work or passage. 1 (Abrams, 1984, citat fra Leppihalme 1997: 6). Denne definition er noget bred til dette speciales formål og vil derfor blive tilpasset specialets formål i kapitel 5. Desuden tager Abrams definition udgangspunkt i litteraturvidenskaben, hvor begrebet oprindeligt stammer fra (Leppihalme 1997: 6). Men allusioner bruges også i andre sammenhænge, bl.a. i film, musik, nyhedsartikler og politiske taler, som i følgende eksempel fra februar Her fungerer en sætning i Præsident Obamas tale som en allusion til en berømt sætning fra John F. Kennedys tiltrædelsestale i 1961: "As we work with you to make America a better place to do business, ask 1 [ ] en person, et sted eller en begivenhed, eller til et andet litterært værk eller passage. 7

8 yourselves what you can do for America." 2 (Kuhnhenn 2011). Kennedys tale lød oprindeligt: Ask not what your country can do for you; ask what you can do for your country Problemformulering Som beskrevet ovenfor kan der nemt opstå oversættelsesmæssige problemer, når allusioner skal tekstes. Dette speciale vil derfor forsøge at belyse nogle af disse problemstillinger. Spørgsmålene, som vil blive forsøgt besvaret, er som følger: 1. Hvilke oversættelsesstrategier anvendes der til at oversætte udvalgte regulære, monokulturelle amerikanske PN-allusioner i tv-serien Venner? 2. Hvordan påvirker teksterens valg af strategier de danske seeres oplevelse? 3. Hvilke(n) oversættelsesstrategi(er) foretrækker de danske seere? 1.3 Specialets formål Der er efterhånden skrevet en del specialer inden for BMO, specielt inden for tekstning. Hertil kan bl.a. nævnes specialer omhandlende tekstning af bandeord (Sharma 2010), tekstning af kulturemer i tyske (Jakobsen 2009) og franske film (Jensen og Henriksen 2008) og tekstning af humor (Schmidt 2008). Specialets overordnede formål er at belyse nogle af de oversættelsesmæssige problemer, der opstår, når man oversætter inden for BMO, dvs. hvor både originaldialog og undertekster er til stede samtidig, og hvor der oversættes mellem to sprog og to kulturer. Der lægges vægt på at undersøge, hvilke strategier der anvendes til oversættelsen af allusioner, samt hvordan de danske seere foretrækker at allusioner oversættes. 2 Idet vi arbejder sammen med jer for at gøre USA til et bedre sted at drive forretning, spørg jer selv hvad I kan gøre for USA. 3 Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig, spørg hvad du kan gøre for dit land. 8

9 1.4 Kort præsentation af Venner Venner (originaltitel: Friends ) er en amerikansk komedieserie, der blev produceret over en tiårig periode fra Seriens seks hovedpersoner er Rachel, Monica, Phoebe, Joey, Chandler og Ross, der i starten af serien alle er midt i tyverne. Serien udspiller sig i New York, hvor Monicas lejlighed og kaffebaren Central Perk 4 som regel er faste scener i hvert eneste afsnit. Overordnet set handler Venner om den skelsættende periode i livet, hvor man forsøger at finde sig tilrette som voksen. I løbet af serien følger man de seks venner i deres søgen efter karriere og kærlighed, og deres venskab til hinanden fungerer til tider som den eneste stabile platform i deres liv. Det er således en periode i livet, de fleste mennesker kan relatere sig til, hvorfor en decideret målgruppe til serien er vanskelig at definere, og i givet fald er den bred. Da Venner er en komedieserie, spiller humor en meget central rolle, hvorfor der ofte optræder humoristiske elementer såsom jokes, ordspil og ikke mindst allusioner (Wikipedia/Friends). 1.5 Venner som empirisk materiale Serien er før blevet brugt som empirisk materiale i andre specialer (se bl.a. Udengaard 2010 og Schmidt 2008), dog ikke i forbindelse med allusioner. Desuden lader det til, at Venner stadig er en populær serie blandt en stor del af den danske befolkning. Siden produktionen af serien stoppede for syv år siden, har den været vist i dansk tv nærmest uafbrudt enten på TV 2 eller på TV 2 Zulu. Pt. vises den på begge kanaler, og et tilfældigt afsnit på TV 2 sendt d. 14. marts 2011 kl. 17:30 blev set af næsten danskere (TV 2/Seertal), hvilket vidner om seriens vedvarende popularitet i Danmark. Der findes mange eksempler på forskellige typer af allusioner gennem hele serien, hvoraf mange ofte har en humoristisk funktion (se kapitel 5.3). Til dette speciale tages der udgangspunkt i 20 udvalgte eksempler, hvor der anvendes PN-allusioner, dvs. allusioner, der optræder som proprier, jf. Leppihalmes (1997: 10) PN-allusions. 5 De 20 eksempler vil blive introduceret i delanalyse 1 i kapitel Bemærk i øvrigt, at Central Perk her en allusion til parken, Central Park, i New York. 5 PN er Leppihalmes forkortelse for proper name (proprium). 6 For listen med episoderne over de udvalgte eksempler, se bilag A. 9

10 1.6 Specialets afgrænsning I forbindelse med valg af emne har det været nødvendigt at fortage nogle afgrænsninger af hensyn til specialets omfang. Som nævnt er specialets fokus tekstningen af regulære 7, monokulturelle 8 amerikanske PNallusioner, hvorfor mange andre kulturelle elementer i Venner ikke behandles i specialet. Derudover findes der forskellige typer allusioner, men pga. specialets afgrænsning undersøges alene allusioner, der optræder som proprier. Tværkulturelle allusioner, dvs. amerikanske allusioner, der formodes at være kendte i dansk kultur, behandles således heller ikke, da de ikke umiddelbart udgør et reelt oversættelses- og forståelsesproblem for de danske seere. I forbindelse med kapitel 4, Tekstning, udelades retningslinjerne i forbindelse med tekstning, dvs. layout, typografi, klipperytme mm., da de ikke har nogen direkte indflydelse på resultaterne i specialet. Derfor fokuseres der udelukkende på de tekstningsspecifikke faktorer, der kan påvirke oversættelsen, da disse vil være relevante, når der i kapitel 6 fortages en analyse af, hvilke strategier der anvendes til oversættelsen af allusioner. 1.7 Specialets opbygning og teoretiske grundlag Specialet er inddelt i otte kapitler. Nedenfor følger en kort introduktion til kapitlerne med en dertilhørende redegørelse for specialets teoretiske grundlag. Allusioner skal i specialet ses som et kulturelt oversættelsesproblem, der opstår, når der oversættes fra ét sprog til et andet og samtidig mellem to kulturer. For at forstå hvordan oversættelse og kultur hænger sammen, vil kapitel 3, Oversættelse og kultur, kort gennemgå Dollerups (2001) kommunikationsmodel, som sætter oversættelsesprocessen i et kulturelt perspektiv. Derudover diskuteres oversættelsesteorier, som netop fokuserer på det kulturelle aspekt i forbindelse med oversættelse samt oversættelsens funktion, hvortil modtagerne har en central rolle. 7 Regulær referer til proprier, der optræder i deres oprindelige form, jf. kapitel Med monokulturel skal her forstås, at allusionerne forventes at blive forstået i den kultur de udspringer fra (her: amerikansk kultur) modsat tværkulturel, som er allusioner, der formodes at blive forstået på tværs af flere kulturer. Se også kapitel

11 I kapitel 4, Tekstning, gennemgås tekstning som oversættelsesform. Herunder vil der blive redegjort for de tekstningsspecifikke faktorer, der både begrænser teksteren, men som også kan være til stor hjælp for teksteren. Kapitlet bygger bl.a. på teori af Henrik Gottlieb (1994a; 1994b og 2008b), som er en af de førende teoretikere inden for tekstningsområdet og som derudover har været professionel tekster gennem mange år. Gottlieb har opstillet en typologi over tekstningsstrategier, der introduceres sidst i kapitlet, og som senere indgår som en del af delanalyse 1 i kapitel 6. Spanieren George Díaz Cintas er en af de førende udenlandske teoretikere og har skrevet mange bøger om tekstning. Derudover har han bl.a. redigeret bogen Audiovisual Translation: Language Transfer on Screen, hvori Panayota Georgakopoulou (2009) har skrevet en interessant artikel om de begrænsninger, der opstår, i forbindelse med tekstning, hvilket er relevant i forhold til dette kapitel. Kapitel 5, Allusioner kulturbundne problemer, bygger primært på teori af Ritva Leppihalmes (1997) bog Culture Bumps: An Empirical Approach to the Translation of Allusions. Leppihalme er en anerkendt finsk professor og forsker inden for oversættelsesteorien og har bl.a. med ovennævnte bog, som er en redigeret udgave af hendes doktorafhandling fra 1994, lavet en undersøgelse om, hvordan en finsk målgruppe forholder sig til amerikanske allusioner i litterære tekster. I kapitlet vil der bl.a. blive redegjort for to forskellige typer allusioner samt allusioners formål og funktion. Til sidst i kapitlet præsenteres Leppihalmes typologi over oversættelsesstrategier i forbindelse med allusioner. Typologien vil efterfølgende blive anvendt til analysen i kapitel 6 sammen med Gottliebs typologi. Kapitel 6 indeholder delanalyse 1, hvor der ud fra en kombination af Gottliebs (kapitel 4) og Leppihalmes (kapitel 5) oversættelsesstrategier analyseres, hvilke strategier der anvendes i forbindelse med tekstningen af allusioner i Venner, og hvad de danske seere potentielt får ud af teksterens valg af strategi. Kapitel 7 indeholder delanalyse 2, hvor der ud fra en spørgeskemaundersøgelse analyseres, hvilke(n) oversættelsesstrategi(er) en lille dansk gruppe respondenter foretrækker i forbindelse med tekstningen af monokulturelle amerikanske allusioner. Afslutningsvis foretages der i kapitel 8 en samlet konklusion på hele specialet. 11

12 Af hensyn til læservenligheden er engelske citater i specialet blevet oversat til dansk. Oversættelserne er mine egne og fremgår af fodnoterne. I og med at jeg ikke er amerikaner og dermed ikke har forudsætning for at kende de monokulturelle allusioner, har jeg benyttet hjemmesiden som inspirationskilde til at forklare, hvad allusionerne refererer til. For at vurdere om denne fortolkning af allusionerne er sandsynlig, har jeg efterfølgende benyttet for at bekræfte denne fortolkning. Referencerne fra Wikipedia o.l. findes som link i litteraturlisten, og når der i specialet refereres til disse, er de angivet i parentes, f.eks. (Wikipedia/Friends). Endelig skal det påpeges, at analyserne er foretaget ud fra dvd-versionen af Venner, hvorfor der kan forekomme anderledes oversættelser i andre versioner. 12

13 2 Metode Specialets analysedel består af to delundersøgelser, som er fordelt på to kapitler (kapitel 6 og 7). Ud fra henholdsvis teori og empiri foretages der 1) en kvalitativ analyse med det formål at vise, hvilke oversættelsesstrategier der er anvendt i forbindelse med oversættelsen af allusioner og 2) en kvalitativ analyse baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der skal belyse, hvilke oversættelsesstrategier de danske respondenter foretrækker ved oversættelsen af allusioner. Eftersom datagrundlaget i begge delanalyser er begrænset, er ønsket med analyserne blot at finde et mønster, som kan være en indikation for, hvordan monokulturelle allusioner kan og bør oversættes til et dansk publikum. 2.1 Delanalyse 1: Oversættelsesstrategier Til delanalyse 1 er der udvalgt 20 eksempler med PN-allusioner. Dialogen, hvori allusionerne forekommer, transskriberes, og der gives en kort scenebeskrivelse til hvert eksempel. Eksemplerne er valgt ud fra nedenstående tre kriterier: - De er regulære, dvs. de optræder i deres oprindelige form - De er efter min bedste overbevisning monokulturelle, dvs. de forstås fortrinsvis af amerikanere - De er proprier, hovedsageligt navne på personer (fiktive og virkelige) For hver regulær, monokulturel PN-allusion (fremover blot refereret som allusioner) er der derudover lavet en individuel vurdering af disse, hvortil kun eksempler der er fundet interessante at diskutere, er medtaget. Dette har bl.a. betydet, at en del allusioner, som blot er blevet overført direkte i underteksterne, er fravalgt, for på den måde at få et bredere udsnit af de forskellige oversættelsesstrategier, uden at der skulle medtages for mange eksempler. Idet ikke alle monokulturelle PN-allusioner er medtaget, kan der derfor ikke udledes noget statistisk ud fra datamaterialet. Eksemplerne inddeles efterfølgende i grupper, alt efter hvilken strategi der er anvendt i den danske oversættelse. Eftersom specialet handler om tekstningen af allusioner, er det nødvendigt at inddrage både Gottliebs typologi over tekstningsstrategier og Leppihalmes typologi over strategier i forbindelse med allusioner. Eftersom Leppihalmes strategier ikke inkluderer tekstning, og Gottliebs strategier ikke inkluderer allusioner, supplerer de to teoretikeres typologier hinanden i selve 13

14 analysen. Der skal dog tages højde for, at Leppihalmes strategier hovedsageligt er henvendt til skriftlig oversættelse. Men eftersom mange af hendes strategier også kan anvendes på eksemplerne i specialets datamateriale, er hendes typologi i kapitel 5.7 blevet tilpasset på en sådan måde, at strategierne kan anvendes i forbindelse med tekstningen af allusioner. Enkelte strategier fra de to typologier overlapper hinanden, men der fokuseres primært på Leppihalmes strategier, da allusioner som nævnt spiller en central rolle i Venner. Derfor træder Gottliebs strategier først i kraft, når Leppihalmes strategier ikke slår til. Efter hvert eksempel følger en kort diskussion af teksterens valg af strategi. 2.2 Delanalyse 2: Spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med delanalyse 2 er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som er baseret på 16 af de 20 eksempler fra delanalyse 1. Undersøgelsen skal belyse, hvordan en lille udvalgt gruppe danske seere foretrækker, at allusioner oversættes. Denne undersøgelse bygger på de tre mest anvendte strategier i de danske undertekster (kaldet 1a, 2b og 3a). Tilsammen udgør de tre strategier 16 eksempler, og i hvert af de 16 eksempler har teksteren haft mulighed for at anvende alle tre strategier. De tre strategier er fra Leppihalmes typologi, hvorfor Gottliebs strategier ikke er en del af delanalyse 2. Oprindeligt blev der taget udgangspunkt i Ib Andersens (2008: 170) standardiserede interview, hvor der på forhånd var udarbejdet nogle faste spørgsmål, som interviewpersonerne skulle svare på efter at have set eksemplerne et ad gangen på dvd. Spørgsmålene blev afprøvet på tre testpersoner, som det anbefales af Andersen (2008: 179), hvilket resulterede i, at interviewet blev erstattet med spørge- og afkrydsningsskemaer. Det viste sig nemlig, at testpersonerne foretrak spørge- og afkrydsningsskemaer, da de fandt disse mere overskuelige. Derudover letter spørgeskemaundersøgelsen også databehandlingen, bl.a. pga. muligheden for at opnå standardiserede svar, som nemmere kan fremstilles i diagrammer. Denne indledende test blev derfor vigtig for den endelige udarbejdelse af spørgeskemaerne. Til formuleringen af spørgsmålene har Andersen (2008: 175-8) opstillet nogle punkter, som der i spørgeskemaerne er taget hensyn til. Der er bl.a. anvendt hverdagssprog, da respondenterne er personer, der ikke har nogen specielle forudsætninger for at have kendskab til oversættelsesteori og allusioner. Som eksempel kan nævnes ordet allusion, der i spørgeskemaet er erstattet med ordet joke, da alle udvalgte allusioner også fungerer som jokes. Der er også anvendt både lukkede og 14

15 åbne spørgsmål, hvor der til sidstnævnte er yderligere plads til at uddybe svarene. Derved opnås der både faste svar, som direkte kan bruges ved sammenligning, men også åbne svar, hvor respondenterne er blevet påvirket mindst muligt, og hvor det samtidig er muligt at fortolke svarene. For en detaljeret gennemgang af spørgsmålene se afsnit nedenfor Præsentation af undersøgelsen Respondenterne kendte på forhånd ikke noget til specialets formål, da dette kunne påvirke deres svar. De blev således spurgt, om de vil deltage i en undersøgelse, hvor de skulle kommentere underteksterne i Venner. Undersøgelsen blev foretaget d. 26. juni 2011 med syv respondenter i aldersgruppen Respondenterne sad alle i samme rum og fik før hvert eksempel udleveret det dertilhørende spørgeskema, hvorefter de så eksemplerne. Der er i alt 16 eksempler og derfor også 16 spørgeskemaer til hver af de syv respondenter. De overordnede spørgsmål i spørgeskemaerne er ens i alle 16 eksempler. Alle de originale spørgeskemaer er vedlagt som bilag B Respondenter Af tidsmæssige årsager er respondenterne valgt ud fra min egen omgangskreds og repræsenterer således ikke den danske målgruppe til Venner. Dette medfører naturligvis, at undersøgelsens resultater ikke uden forbehold kan siges at repræsentere den danske målgruppes oplevelse som helhed. Samtidig er det lave antal respondenter medvirkende til at gøre resultatet mere usikkert Gennemgang af spørgsmålene Det første spørgsmål er et generelt spørgsmål, som kun forekommer én gang. Spørgsmål 2-5 forekommer i alle 16 spørgeskemaer, som respondenterne får udleveret i forbindelse med det pågældende eksempel. Indledningsvist blev der vist ca. 10 minutter af et tilfældigt afsnit af Venner for efterfølgende at give en indikation af, hvordan respondenterne bruger underteksterne. Det første spørgsmål lyder derfor således: Efter at have set ca. 10 minutter af Venner, hvordan fornemmer du, at du bruger de danske undertekster? Hertil er angivet tre svarmuligheder for at vise, om respondenterne bruger undertekster, lydsiden eller begge dele når de ser Venner. Ud fra deres svar opnås der en 15

16 indikation af respondenternes engelskkundskaber. Spørgsmål 2, Beskriv hvordan du forstår joken i dette eksempel (m.a.o. hvorfor griner du af denne joke?), skal klarlægge, om respondenterne forstår den oprindelige amerikanske allusion, den danske allusion eller joken ud fra underteksterne, evt. lydsiden. Spørgsmål 2 fungerer således også som et kontrolspørgsmål til spørgsmål 1. Spørgsmål 2 er bevidst formuleret som et indirekte spørgsmål for derved at kunne fortolke ud fra respondenternes svar, om de forstår joken/allusionen. Hermed undgås der fejlagtige svar, hvor respondenterne tror de forstår joken, men hvor de i virkeligheden ikke gør det. Der skal tages højde for, at folk har forskellige baggrunde og derfor også forskellige forudsætninger for at forstå de amerikanske allusioner. Derfor er der i spørgsmål 3, Ved du hvem [x] er/refererer til?, spurgt til, om respondenterne kender det navn der bruges som allusion, for at vurdere deres kendskab til amerikansk kultur. Ligeledes understreger svaret også, om respondenterne forstår de amerikanske allusioner. Deres svar vil højst sandsynligt påvirke hvilken strategi de foretrækker at allusionen oversættes med (se spørgsmål 4), hvorfor det er vigtigt at vide, om de kender allusionerne. Slutteligt indikerer spørgsmålet også, om allusionen, som antaget, vitterlig er monokulturel eller ej. Spørgsmål 3 er bevidst stillet efter spørgsmål 2 for at gøre situationen så virkelighedstro som muligt. Hermed er de respondenter, som ud fra lydsiden ikke har kunnet høre den amerikanske allusion, ikke blevet hjulpet unaturligt til at kunne forstå allusionen. Spørgsmål 4 lyder således: Af nedenstående eksempler, hvilken oversættelse foretrækker du? Sæt ét kryds. Her får respondenterne mulighed for at vælge én af de tre udvalgte strategier (1a, 2b og 3a). Det ene eksempel er det, der optræder i underteksterne, og de to andre strategier er egne forslag. Før det femte og sidste spørgsmål får respondenterne forklaret, hvad den oprindelige amerikanske allusion betyder i de respektive eksempler. Spørgsmål 5 lyder efterfølgende således: Nu hvor du kender baggrunden for den oprindelige mening med joken, i hvor høj grad føler du, at du er gået glip af noget i de danske undertekster? Med dette spørgsmål gives en indikation af, hvor meget af den oprindelige allusion respondenterne føler de går glip af i forhold til den amerikanske allusions oprindelige betydning Behandling af data Efter at have indsamlet og fortolket respondenternes svar i de 16 eksempler, blev resultaterne overført til et diagram, som opsummerede den enkelte respondents svar. Dette blev bl.a. gjort for at 16

17 vise, hvilke(n) strategi(er) de enkelte respondenter foretrak ved tekstningen af allusioner i Venner. Et eksempel på et sådant diagram kan ses i bilag C. Derudover blev respondenternes svar, der hørte til de forskellige spørgsmål, samlet i tabeller (se bilag D, tabel 1 og 2). Slutteligt blev der undersøgt, hvorvidt der i de eksempler, hvor teksteren f.eks. har benyttet strategi 1a, også er overensstemmelse mellem dette valg og respondenternes foretrukne strategi. Dette blev gjort ved at sammenholde teksterens valg af strategi (1a, 2b eller 3a) med det svar respondenterne i det givne tilfælde angav som deres foretrukne strategi. Respondenternes svar er samlet i tabel 3 i bilag D. På grund af det lave antal respondenter i undersøgelsen undersøges der ikke, hvilken strategi den enkelte respondent generelt set foretrækker, men hvilke(n) strategi(er) alle syv respondenter foretrækker flest gange. Analysen kommer derfor ikke til at lyde: X antal respondenter foretrækker strategi Y flest gange, men nærmere: I X tilfælde foretrækker respondenterne strategi Y. Nedenfor nævnes derfor nogle tal, som er relevante i forhold til forståelsen af analysen i kapitel 7: - Hele undersøgelsen bygger på 112 tilfælde (7 respondenter*16 eksempler) - I de seks eksempler hvor der anvendes strategi 1a, er der tale om 42 tilfælde (7 respondenter*6 eksempler) - I de tre eksempler hvor der anvendes strategi 2b, er der tale om 21 tilfælde (7 respondenter*3 eksempler) - I de syv eksempler hvor der anvendes strategi 3a, er der tale om 49 tilfælde (7 respondenter*7 eksempler) Fejlkilder I forbindelse med specialet bør nævnes nogle fejlkilder, som har indflydelse på resultatet af delanalyse 2 og dermed også på konklusionerne draget ud fra denne. Nogle af disse fejlkilder er omtalt ovenfor, de resterende omtales nedenfor. 17

18 Til spørgsmål 4 i spørgeskemaet bør det noteres, at det ikke nødvendigvis er selve strategien som respondenterne vælger fra, men derimod det konkrete eksempel til strategien, f.eks. pga. dårlig kvalitet af denne. Derfor kan respondenterne for så vidt godt foretrække en strategi, men undlade at vælge det dertilhørende eksempel, såfremt de ikke forstår eller ikke kan se det sjove i eksemplet. Ud fra den indledende test er det dog vurderet, at respondenterne bedre kan forholde sig til konkrete eksempler frem for at blive spurgt, om de foretrækker strategi 1a, 2b eller 3a i de 16 eksempler. En lignende problematik gør sig gældende i de tilfælde, hvor teksterens oversættelser er mindre egnede. Til trods for denne problematik er teksterens egne forslag alligevel bibeholdt som en af de tre valgmuligheder i spørgeskemaet. Her kan det diskuteres, om det måske havde været mere hensigtsmæssigt at komme med et andet eksempel end teksterens. Dermed kunne man undgå, at en given strategi mister popularitet pga. en uhensigtsmæssig oversættelse og ikke pga. strategien i sig selv, som specialet netop handler om. Et eksempel på denne problematik ses ved eksempel 8 (Kylling), som er omtalt i kapitel 6 og 7. Slutteligt betyder de relativt få antal eksempler samt de tilhørende få strategier, at opgavens resultat yderligere svækkes. 18

19 3 Oversættelse og kultur I dette kapitel fokuseres der på oversættelse og kultur. Der gives et indblik i skoposteorien, hvor der specielt fokuseres på oversættelsens funktion og modtagerne af oversættelsen. Yderligere redegøres der for forskellige oversættelsestyper, samt hvordan de adskiller sig fra hinanden. 3.1 Oversættelse er kommunikation Oversættelse kan forstås som: any process, or product of it, in which a text is transferred from one speech community to another, and where verbal elements are replaced by other verbal elements. 9 (Dollerup 2001: 1) Denne definition involverer således både en aktivitet (selve oversættelsesprocessen) og resultatet af denne aktivitet (den endelige oversættelse) (ibid: 2). Ifølge Dollerup (2001: 10) kan en almindelig kommunikationsproces se ud som følger: Afsender > tekst/besked > modtager I forbindelse med oversættelse tilføjes der yderligere nogle led: Afsender > tekst/besked > oversætter > ny tekst/besked > modtager Derved tilføjes der et mellemled i form af en oversætter, som tager den oprindelige tekst/besked og oversætter den, så den fremstår som en ny, forståelig tekst/besked. Den aktivitet, der foregår, beskrives meget enkelt i figur 1. 9 enhver proces eller resultatet deraf, hvori en tekst overføres fra et sprogsamfund til et andet, og hvor verbale elementer erstattes af andre verbale elementer. 19

20 Figur 1: Oversættelsesprocessen (Dollerup 2001: 11) Som det ses i figur 1 skal oversætteren, ud over at formidle et budskab fra A til B mellem sprog, også formidle et budskab mellem kulturer, og han skal derfor have tilstrækkelig viden om både kildesprogskulturen (SL-kulturen 10 ) og målsprogskulturen (TL-kulturen 10 ) (jf. afsnit 3.4 nedenfor). 3.2 Oversættelsens funktion ( skoposteorien ) For at kunne kommunikere budskabet vellykket fra A til B er det essentielt, at oversætteren kender oversættelsens skopos (fra græsk= funktion), for som Leppihalme (1997: ix) påpeger, er det ingen undskyldning, at en tekst er korrekt oversat, hvis modtagerne af målteksten (TT) ikke kan forstå den. I den forbindelse nævner Schjoldager (2008) og Azaola (2009) skoposteorien, som netop fokuserer på oversættelsens funktion. Skoposteorien, der blev introduceret i 1970 erne af bl.a. Katharina Reiss og Hans J. Vermeer, ser på oversættelsen ud fra hvem oversættelsen skal oversættes til og ikke hvem oversættelsen oprindeligt blev skrevet til (Schjoldager 2008: 152). Nedenfor uddybes denne teori: [T]he shape of the [target text] must be determined by the function that this text is meant to perform in the target context, the addressees being the main factor determining the [target text] s purpose. Usually, a [source text] is produced for a 10 Jeg har konsekvent valgt de engelske forkortelser for hhv. kildesprog (SL), målsprog (TL), kildetekst (ST) og måltekst (TT) i specialet, da jeg opfatter dem som værende mere gængse end tilsvarende danske forkortelser. De engelske forkortelser anvendes bl.a. af danske oversættelsesteoretikere, såsom Nedergaard-Larsen (1992), Gottlieb (1994b) og Vind Pedersen (2003). 20

21 given situation in order to perform a certain function. In addition, it is usually oriented towards a source culture, because its author had a specific kind of audience in mind when producing it. But a new target audience may lack the awareness of the source culture that is necessary to fully comprehend the text, and this is why the [target text] must be oriented towards the assumed knowledge that the target community has. 11 (Azaola 2009: 73). Som det fremgår af ovenstående, er Azaola og Schjoldager altså her begge enige om, at modtagerne af oversættelsen spiller en vigtig rolle i oversættelsesprocessen. Da kildeteksten (ST) oftest er skrevet til SL-modtagerne, kan det ikke forventes, at TL-modtagerne har de samme forudsætninger for at forstå ST som SL-modtagerne, især ikke hvis teksten indeholder kulturelle referencer, f.eks. allusioner, som måske umiddelbart kun forstås i SL-kulturen. En vigtig opgave for oversætteren er derfor at vurdere, hvilken funktion oversættelsen har i den nye kontekst. Schjoldager (2008: 72) skelner mellem to overordnede makrostrategier, som oversætteren kan anvende, når oversættelsens funktion skal bestemmes: Kildetekstorienteret (ST) makrostrategi - Fokus på kildetekstens form og indhold - Overførsel af en andens kommunikation - Åbenlys oversættelse (læserne ved, at de læser en oversættelse) Måltekstorienteret (TT) makrostrategi - Fokus på måltekstens effekt - Formidling mellem primære parter i en kommunikationssituation - Skjult oversættelse (læserne ved ikke, at de læser en oversættelse) Figur 2: Makrostrategier (oversat fra Schjoldager 2008: 72) Ved en ST-orienteret oversættelse holder man sig tæt op ad kildeteksten, både hvad angår form og indhold, da det er en andens budskab man kommunikerer. Modtageren er klar over, at det er en oversættelse, bl.a. fordi visse SL-begreber eller SL-udtryk er bibeholdt i oversættelsen for at bevare 11 Måltekstens udformning skal bestemmes ud fra den funktion som teksten skal opfylde i målsprogskonteksten, hvor adressaterne er den væsentlige faktor der bestemmer måltekstens formål. En kildetekst fremstilles som regel til en bestemt situation med henblik på at udføre en bestemt funktion. Derudover er teksten som regel rettet mod en kildekultur, fordi forfatteren til teksten havde et specifikt publikum i tankerne, da han skrev teksten. Men en ny målgruppe vil muligvis mangle den viden om kildekulturen der er nødvendig for at forstå teksten fuldt ud. Målteksten skal derfor være orienteret mod den formodede viden som målsamfundet har. 21

22 det fremmede element. Schjoldager (2008: 31) nævner i den forbindelse eksplicitering 12 som en mulig oversættelsesstrategi, da man derved holder sig tæt op ad ST, men samtidig tilføjer man supplerende informationer for at tilgodese TL-modtagernes behov. Ved en TT-orienteret oversættelse tilpasses oversættelsen TL-kulturen, f.eks. vil udenlandske navne være oversat med navne på TL. Denne strategi kaldes adaptation 13 af Schjoldager (2008: 32). Ved en TT-orienteret oversættelse optræder man som formidler mellem to sprog, hvor det vigtige er at fokusere på selve budskabet. Schjoldager (2008: 152) understreger dog, at skoposteorien ikke går ud på at vælge den ene strategi frem for den anden, men at man ved hjælp af oversættelsens funktion er bedre stillet til at vurdere, hvilken strategi det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en bestemt oversættelsessituation. Eftersom Venner er en komedieserie, er skopos, at de humoristiske elementer overføres i oversættelsen. Derfor må den foretrukne strategi for oversættelsen af monokulturelle allusioner primært være TT-orienteret, da det gælder om at få de danske seere til at grine af det samme som SL-seerne. Dette opnås bedst ved at seerne læser noget i underteksterne som de kan forholde sig til. Delanalyse 1 i kapitel 6 vil forsøge at klarlægge, om teksteren har anvendt den formodede foretrukne TT-orienteret oversættelse. 3.3 Oversættelsestyper Specialet handler om tekstning. Men for at kunne vurdere hvordan tekstning adskiller sig fra andre oversættelsestyper, vil der nedenfor kort blive redegjort for tre overordnede oversættelsestyper: Skriftlig oversættelse (f.eks. litterære tekster) Billedmedieoversættelse (tekstning, dubbing 14 og voice-over 15 ) Tolkning (simultan og konsekutiv) (Vind Pedersen 2003: 23) 12 Eksplicitering betyder at udvide teksten ved at gøre implicit indhold eksplicit. Gottlieb har beskrevet denne strategi nærmere i sin typologi i kapitel 4.5. Strategien kan også sammenlignes med Leppihalmes strategi 1b (se kapitel 5). 13 Denne strategi kaldes også tilpasning og svarer til Leppihalmes strategi 2b (se kapitel 5). 14 Den originale SL-dialog er fuldstændig erstattet af ny TL-dialog (ses i Danmark især i tegnefilm). 15 Også kaldet eftersynkronisering. Der tales hen over den originale dialog på TL, dvs. både SL og TL er til stede. 22

23 Skriftlig oversættelse er nok den bedst kendte form for oversættelse. Det er også den ældste form, eftersom den går helt tilbage til før vor tidsregning. I det fjerde århundrede var det hovedsageligt bibeloversættelse der dominerende (Schjoldager 2008: 138). BMO defineres af Gottlieb (2008b: 206) som the translation of transient polysemiotic texts presented on screen to mass audiences. 16 Dvs., at der oversættes tekster, der viser sig i skærmbilledet i en begrænset tidsperiode. Hvor skriftlig oversættelse og tolkning er monosemiotiske tekster, dvs. de kommunikerer gennem én kanal (den sproglige), er BMO polysemiotiske tekster, der kommunikerer gennem flere kanaler samtidigt i form af både tekst og billeder (Gottlieb 2008a: 41). Tolkning vil efterfølgende ikke blive sammenlignet yderligere med de to andre oversættelsestyper, ligesom underkategorierne dubbing og voice-over heller ikke vil indgå i analyserne i dette speciale. En anden væsentlig forskel mellem skriftlig oversættelse og tekstning er, at man ved skriftlig oversættelse som udgangspunkt kun har oversættelsen at forholde sig til, da formålet med oversættelser netop er at gøre budskaber forståelige på tværs af sprog. Ved tekstning har man derimod både originaldialogen (i form af billed- og lydsiden) og underteksterne at forholde sig til (Vind Pedersen 2003: 23), hvilket betyder, at teksterens arbejde bliver stillet til offentligt skue og derfor ofte udsættes for kritik af seerne Intersemiotisk, interlingval og intralingval oversættelse Inden for BMO kan der yderligere skelnes mellem tre former for oversættelse. Gottlieb (1994b: 55) anvender lingvisten Roman Jakobsons sondring mellem 1) intersemiotisk oversættelse, 2) interlingval oversættelse og 3) intralingval oversættelse: 1) Intersemiotisk oversættelse er oversættelse fra ét semiotisk system til et andet og omsætter sproglige til ikke-sproglige tegn. Sagt på en anden måde er intersemiotisk oversættelse en oversættelsesform mellem ytringer af forskellig udtryksform, f.eks. om fænomenet filmatisering (Gottlieb 1994a: 198). Gottlieb (2008b: 206) nævner også synstolkning som intersemiotisk oversættelse. 16 [ ] oversættelsen af flygtige polysemiotiske tekster, der præsenteres på en skærm til et større publikum. 23

24 2) Interlingval oversættelse er oversættelse fra ét sprog til et andet, og denne type falder ind under alle tre ovennævnte oversættelsestyper i afsnit 3.3. Tekstningen af Venner til dansk hører altså ind under denne type. 3) Intralingval oversættelse er oversættelse inden for samme sprog fra ét sæt sproglige tegn til andre tegn (Gottlieb 1994b: 55). Under denne oversættelsestype findes tekstning for hørehæmmede. 3.4 Oversættelse og kultur I 1980 erne så man inden for oversættelse et skift fra den traditionelle lingvistiskorienteret tilgang til en kulturorienteret tilgang (Leppihalme 1997: 1). Et skifte der, bl.a. af Mary Snell-Hornby (2006: 47), blev kaldt the cultural turn 17. Man anså det ikke længere tilstrækkeligt alene at fokusere på, hvordan ord blev gengivet fra SL-teksten. Det nye fokus var på ordenes betydning i den situationelle og kulturelle kontekst (Leppihalme 1997: viii). Med nye begreber som skoposteorien, tilpasning og lokalisering anerkendtes de kulturelle forskelle, og disse blev nu taget i betragtning i oversætterens arbejde (Dollerup et al 2001: 22). Ifølge Viggo Hjørnager Pedersen (1994: 25) er et sprog uløseligt knyttet til sine brugeres kultur. Herved mener han, at sproget er præget af de materielle ting, ord og begreber menneskerne i en kultur benytter og interesserer sig for, og som er gået i arv fra deres forfædre. Derfor vil det alt andet lige være noget nær umuligt at oversætte den eksakte betydning af kulturelle begreber som Store Bededag eller Yorkshire pudding 18 til et andet sprog uden dertilhørende forklaringer eller uden at lave en kulturel tilpasning. Det samme gælder for oversættelsen af personligheder, som er kendt i SL-kulturen, men mindre kendt eller endda helt ukendt i TL-kulturen. Om den ovenstående problematik anvender Leppihalme (1997: viii) det engelske begreb culture bump 19 (se også kapitel 5.5), da disse kulturbegreber forhindrer 1:1-kommunikation mellem to sprogkulturer. Kulturspecifikke elementer er derfor en udfordring for enhver oversætter, og Newmark (1991: 8) opstiller bl.a. disse fire punkter, der sætter oversætterens kreativitet på prøve: Kulturelle ord med dertilhørende konnotationer, som er specifikke for ét samfund 17 den kulturelle vending. 18 Begge eksempler er taget fra Dollerup (2001). 19 kulturstød 24

25 Tværkulturelle ord med referenter, der ligner hinanden, men som har forskellige konnotationer, f.eks. brød Ord, som tillægges forskellige værdier i forskellige kulturer, f.eks. frihed Kulturelle metaforer, idiomatiske udtryk, ordsprog, ordspil, neologismer (oversat af Jensen og Henriksen 2008: 12). I specialet tages der udelukkende udgangspunkt i det første punkt. I en oversættelsessituation er allusioner netop ofte kulturbundne og derfor svære at oversætte, da de skaber bestemte konnotationer, som SL-modtagerne kan skabe associationer til, men som TL-modtagerne ikke umiddelbart vil kunne genkende. Kulturbundne problemer bliver yderligere komplicerede i forbindelse med tekstning, da der ved tekstning er en række faktorer, der påvirker teksterens oversættelsesmuligheder. Disse faktorer vil blive beskrevet nærmere i næste kapitel. 3.5 Delkonklusion Oversættelse kan defineres som en kommunikationsproces, hvor oversætteren er det led i processen, der formidler et budskab mellem sprog A og sprog B. Ud over sproget spiller kulturen også en vigtig rolle i oversættelsesprocessen, da der ikke blot oversættes mellem to forskellige sprog, men også mellem to forskellige kulturer. Det var især med the cultural turn fra 1980 erne, at man begyndte at fokusere på kulturens indflydelse på oversættelser. I forbindelse med oversættelse, oversætter man ofte til et andet publikum, end det teksten oprindeligt er skrevet til. Derfor sættes der med skoposteorien fokus på oversættelsens funktion, og dermed får modtagerne en central rolle i oversættelsesprocessen. Oversættelse kan inddeles i forskellige oversættelsestyper, hvor tekstning skiller sig ud ved at være en polysemiotisk tekst, der kommunikerer gennem mere end én kanal samtidig (dvs. gennem både tekst og billeder). Derudover kan der i BMO yderligere skelnes mellem tre forskellige semiotiske oversættelser, hvor der ud over oversættelse mellem to sprog (interlingval) kan nævnes synstolkning (intersemiotisk) og tekstning for hørehæmmede (interlingval). 25

26 4 Tekstning Formålet med dette kapitel er bl.a. at uddybe, hvorledes tekstning adskiller sig fra almindelig oversættelse. Derudover redegøres der for de tekstningsspecifikke faktorer, som teksteren arbejder inden for, og til sidst introduceres Gottliebs tekstningsstrategier, som vil blive anvendt i delanalyse 1 (kapitel 6). 4.1 Tekstning i Danmark Danmark er et tekstningsland i modsætning til store europæiske lande såsom Tyskland, Frankrig og Spanien, hvor dubbing er den primære oversættelsestype i forbindelse med billedmedieoversættelse (Vind Pedersen 2003: 30). Tekstning er den mest læste oversættelsesform i Danmark, men samtidig er tekstning også den mest udskældte oversættelsesform, eftersom TL-seerne har adgang til både originalversionen og underteksterne (Vind Pedersen 2003: 23). Derved har de seere der forstår SL, mulighed for at sammenligne originalen med den oversatte version. Danske undertekster blev vist i danske biografer første gang i 1929 til den amerikanske film Den syngende Nar (originaltitel: The Singing Fool ) (Gottlieb 1994b: 22). Der skulle dog gå yderligere 50 år, før man begyndte at forske i tekstning (Gottlieb 2008b: 242). Tekstning er dermed en forholdsvis ny disciplin sammenlignet med oversættelse, der som tidligere nævnt går helt tilbage til før vor tidsregning. 4.2 Hvad er tekstning? Luyken et al. (1991) definerer tekstning således: Subtitling [ ] consists of three interlocking parts of theoretically separate but, in practical terms, simultaneous activities: the transfer of information from one 26

27 language to another; an abbreviation or condensation of the text; the transfer from the spoken to the written language. 20 (Luyken et al 1991: 156). For at anvende terminologien fra forrige kapitel kan tekstning siges at være en interlingval (mellem to sprog), forkortet udgave af SL-teksten. Ved interlingval tekstning, i modsætning til interlingval oversættelse, erstattes ST-dialogen dog ikke af TT derimod optræder de begge på skærmen samtidig (Georgakopoulou 2009: 21). Derudover sker der i tekstning også et skift fra én form (tale) til en anden (skrift), hvilket Gottlieb (1994a: 190) kalder diagonal oversættelse. Figur 3 nedenfor viser denne proces: Figur 3: Diagonal oversættelse (Gottlieb 2008b: 210) Ud fra figur 3 ses det, hvorledes tekstning adskiller sig fra de to andre oversættelsestyper, der blev nævnt i forrige kapitel. Skriftlig oversættelse og tolkning overfører hhv. skrift til skrift og tale til tale, dvs. der skiftes sprog, mens formen er uændret. Ved tekstning fra ét sprog til et andet skiftes der ud over sproget også form, hvorved den diagonale linje i figuren opstår. 4.3 Generelle overvejelser i forbindelse med tekstning I forrige kapitel blev det pointeret, hvor vigtigt det er at bestemme oversættelsens funktion for at lave en optimal oversættelse. Ud over oversættelsens funktion, er der yderligere nogle andre overvejelser oversætteren/teksteren bør have sig for øje, inden oversættelsesprocessen indledes. Disse overvejelser kan opstilles i nedenstående figur: 20 Tekstning [ ] består af tre tæt sammenknyttede dele af teoretisk adskilte men, for praktiske forhold, simultane aktiviteter: overførslen af information fra ét sprog til et andet; en forkortelse eller kondensering af teksten; overførslen fra det talte sprog til skriftsprog. 27