OKUS SEJLADS FOR SYGEHUSET SMILEYS FRA PATIENTERNE - LOKAL OG REGIONAL OPBAKNING TIL SVENDBORG SIDE 4 7

Transkript

1 NR. 2 FEB PERSONALEBLAD FOR OU OKUS SEJLADS FOR SYGEHUSET - LOKAL OG REGIONAL OPBAKNING TIL SVENDBORG SIDE 4 7 SMILEYS FRA PATIENTERNE KLAR BESKED PÅ ORTOPÆDKIRURGISK I ODENSE SIDE OUH Odense Universitetshospita Svendborg Sygehus

2 LEDER Kursen for OUH er en videreførelse af et hovedcenter for behandling, forskning og uddannelse på internationalt niveau. Adm. direktør Jens-Otto S. Jeppesen GRUND TIL GLÆDE TEKST: JENS-OTTO S. JEPPESEN, ANSVARSHAVENDE REDAKTØR FOTO: KLINISK FOTO Før jul kunne vi glæde os over udmeldningen fra regeringens ekspertpanel, det såkaldte Erik Juhl-udvalg. Udvalget stillede os nemlig et helt nyt universitetshospital i Odense i udsigt et nybyggeri som afløsning for det eksisterende OUH, der snart fylder 100 år. Et lille skår i glæden var, at ekspertpanelet ønskede, at Svendborg ikke skulle fortsætte som akutsygehus, når det nye OUH skulle tages i brug. Nu tre måneder efter har vi fået regeringens fuldstændige opbakning af ekspertpanelets indstilling. Det er rigtig gode nyheder. Kursen for OUH er en videreførelse af et hovedcenter for behandling, forskning og uddannelse på internationalt niveau. Det kan kun give ny energi, det giver forventning om et attraktivt nyt hospital med stærke faglige miljøer indenfor forskning og uddannelse. Også det at universitetshospitalet skal ligge helt tæt på SDU s hovedsæde i Odense giver nye muligheder som kun få andre steder i verden især muligheder for vækst. Vel er vi ikke helt sikre på, hvordan vi skal forstå, hvad regeringens har udtalt vedrørende Svendborg Sygehus. Men vi vil i OUH s direktion som tidligere udmeldt klart arbejde for, at Svendborg Sygehus skal virke som hovedsygehus. Og som man kan læse i dette nummer af personalebladet, har vi opbakning fra Region Syddanmark. Det giver os som ledere og medarbejdere en chance for at vise, at vi kan løse opgaven den chance skal vi vide at udnytte. Personalebladet for OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus udgives af HovedMEDudvalget via et bladudvalg og den ansvarshavende redaktør. Alle ansatte kan få optaget læserbreve i personalebladet. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte læserbreve på mere end 400 ord, ligesom redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte artikler. Ansvh. red.: Jens-Otto S. Jeppesen Redaktion: Per Harup Tanja Erendal Skribent: Eivind Sønderborg Johansen Oplag: stk. Adresse: Fokus, Indgang 101 Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard Odense C Telefon: Fax: kof@ouh.regionsyddanmark.dk Internet: Deadline for næste nr.: 6. marts 2009 ISSN: X Layout og tryk: one2one a/s, Forsidefoto: Det gode skib Caroline S sejlede i januar fra Svendborg til København ladet med underskrifter fra sydfynboer, der ønsker at bevare Svendborg Sygehus som akutsygehus. Også OUH s direktion og Region Syddanmark bakker op om sygehuset i den sydfynske hovedstad. (Foto: Geir Haukursson). 2 FOKUS Svanemærket tryksag

3 TO OVERSYGEPLEJERSKERÅD BLIVER TIL ÉT TEKST: EIVIND S. JOHANSEN FOTOS: GEIR HAUKURSSON Rådene i Svendborg og Odense lagt sammen I forlængelse af fusionen mellem Odense Universitetshospital og Sygehus Fyn er også oversygeplejerskerådene på de to sygehuse nu fusioneret. Fremtidens sygepleje Oversygeplejerskerådet samles en gang i kvartalet, og temaet på dagsordenen på mødet i marts er scenarier for fremtidens sygepleje, der opstilles i samarbejde med Institut for Fremtidsforskning. På rådets efterfølgende kvartalsmøder i juni og september skal scenarierne omsættes til en strategi og konkretiseres i mål og handlingsplaner for sygeplejen på OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus i det kommende år. Læring, innovation, dialog og idéudveksling er nogle af de nøgleord, som næstformanden i det nye råd, Elin Petersen, Neurokirurgisk Afdeling U i Odense, bruger for at beskrive rådets virke. En væsentlig opgave for rådet bliver at rådgive hospitalets direktion, politiske udvalg og andre interessenter i sygeplejefaglige spørgsmål. Foruden alle oversygeplejerskerne fra de sammenlagte sygehuse sidder også repræsentanter for afdelingssygeplejersker, uddannelsessygeplejersker og udviklingssygeplejersker i det sammenlagte råd. Rådets bestyrelse Formand for bestyrelsen i oversygeplejerskerådet er oversygeplejerske Birthe Henriksen, Afdeling D og E, Svendborg, næstformand, oversygeplejerske Elin Petersen, Afdeling U, Odense. Derudover består bestyrelsen af oversygeplejerske Susanne Barren, Afdeling V, Svendborg, oversygeplejerske Lene Wichmann, AMA, oversygeplejerske Bent Schwartz, Odense, uddannelsesansvarlig sygeplejerske Anne Grethe Schreiner, Afdeling Q Odense, udviklingssygeplejerske Gitte Bekker Afdeling T, Odense, og afdelingssygelejerske Anette Jensen, Rygcenter Ringe. På lægesiden er det indtil videre kun på Odense Universitetshospital, at et overlægeråd er etableret. Overlægerne på Svendborg Sygehus har dog fået en indbydelse til at deltage i rådets arbejde. ARBEJDSMILJØPRISEN 2009 Oversygeplejerske Birthe Henriksen, Afdeling D og E i Svendborg, er formand for det fusionerede oversygeplejerskeråd for Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. TEKST: PER HARUP FOTO: REDAKTIONEN Har du en kollega, der har gjort en ekstraordinær indsats for at styrke og højne arbejdsmiljøet på OUH? Så kan du indstille hende eller ham til at blive modtager af OUH s Arbejdsmiljøpris 2009, der skal uddeles på Hospitalskonferencen den 16. april. Du kan også indstille et helt afsnit eller en afdeling. Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt: Prismodtageren selv skal have haft succes med at få arbejdsmiljøarbejdet til at indgå som en integreret del af dagligdagen på arbejdspladsen. Alle på OUH kan som nævnt indstille et afsnit eller en kollega til prisen. Men indstillingen skal være ledsaget af en grundig begrundelse for, hvorfor du mener, netop den arbejdsplads eller personen skal modtage Arbejdsmiljøprisen. Modtageren af OUH s arbejdsmiljøpris i 2008 var Gitte Drost, der fik prisen for sin entusiasme og energi i arbejdsmiljøarbejdet på B2/KARMA. Afdelingen eller afsnittet skal have gennemført en arbejdspladsvurdering. Medarbejderne i afdelingen/afsnittet skal have oplevet en væsentlig forbedring af deres arbejdsmiljø. En dommerkomite nedsat af OUH s øverste samarbejdsudvalg, HFMU, afgør, hvem der skal have prisen. Fristen for at komme med indstillinger er 13. marts, og indstillingerne skal sendes pr. mail til ouh.asa@ouh.regionsyddanmark.dk Selve prisen er på kroner plus en kunstgenstand. FOKUS

4 TEMA: SYGEHUSREFORM REN BESKED FRA - Det er værd at bemærke, at vi nu har fået regeringens anerkendelse af, at vi ikke kan lukke akutfunktionen i Svendborg så længe, vi ikke har et nyt sygehus klar i Odense. I den lange periode på otte til ti år må vi forholde os til, hvordan tingene udvikler sig, siger regionsrådsformand Carl Holst. REGERINGEN Her på den grønne mark bag ved Syddansk Universitets hovedsæde syd for Odense skal der i årene 2012 til 2018 opføres et nyt universitetshospital. 4 FOKUS 2.09

5 TEKST: PER HARUP FOTOS: JØRGEN DISWAL, REGION SYDDANMARK OG SYDDANSK UNIVERSITET Måneders usikkerhed blev afløst af vished, da regeringen i januar offentliggjorde sin beslutning om, hvordan den fremtidige danske sygehusstruktur skal se ud. På Fyn ser facit sådan ud: I Odense skal der bygges et nyt universitetshospital ved Syddansk Universitet. I Svendborg fortsætter sygehuset som akutsygehus i hvert fald frem til 2018, hvor det nye hospital står færdigbygget i Odense. - Naturligvis er jeg ærgerlig over, at vi ikke nu og her fik opbakning til vores planer for samspillet mellem det nye universitetshospital og Svendborg Sygehus, siger regionsrådsformand Carl Holst med henvisning til, at regionens egen sygehusplan omfattede et akutsygehus i Svendborg. - Men det er værd at bemærke, at vi nu har fået regeringens anerkendelse af, at vi ikke kan lukke akutfunktionen i Svendborg så længe, vi ikke har et nyt sygehus klar i Odense. I den lange periode på otte til ti år må vi forholde os til, hvordan tingene udvikler sig. - Jeg kan da godt forestille mig, at teknologi, infrastruktur og befolkningsforhold har ændret sig så meget, at både vi og regeringen måske ser anderledes på tingene til den tid. Og så må vi jo vurdere og analysere behovet ud fra virkeligheden, som den er om 8-10 år. Nu har vi ro om både Svendborg og Odense i den tid der bygges et nyt universitetshospital. I sygehusverdenen synes jeg faktisk, det er en ret lang tidshorisont, udtaler Carl Holst til Fokus. Nyt OUH klar om 10 år Projektorganisationen bag opførelsen af et nyt universitetshospital i Odense håber på indflytning om 10 år, altså i Det nye universitetshospital skal bygges på det, der i dag er en grøn mark ved Syddansk Universitet. Første skridt bliver udskrivelse af en projektkonkurrence i efteråret 2009 og et første spadestik i sommeren Undervejs vil afdelingerne på OUH blive inddraget i arbejdet med at udforme detaljerne i byggeriet såsom sengestuer, operationsstuer, transportveje og andre forhold af betydning for den kliniske hverdag. Læs mere på Fortsat byggerier på gamle sygehuse Beslutningen om at opføre et nyt universitetshospital syd for Odense har dog ikke sat en stopper for en række nødvendige om- og udbygninger på både Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. I Svendborg skal der inden for de næste to år opføres et nyt akutcenter, der skal indsluse patienter til stort set alle sygehusets specialer. Rammerne bliver en midlertidig tilbygning til bygning 35 (v. hovedindgangen) på cirka kvadratmeter, der skal rumme 30 senge samt nye personalegarderober. Desuden vil operationsgangen i bygning 35 blive forlænget i årene 2011 og I Odense skal Patienthotellet forhøjes med tre etager med værelser, og der skal bygges en ny fælles akutmodtagelse vest for Klinikbygningen. Både akutmodtagelse og udvidelsen af Patienthotellet bliver en slags laboratorier for planlægning og bygningen af et nyt universitetshospital. De nybyggede rammer giver mulighed for at teste såvel ny teknik som nye arbejdsgange. Men håndværkerne er også i gang to andre steder i Odense. Dels under jorden med færdigindretningen af en ny strålekælder til Onkologisk Afdeling R, og dels i den nye vestfløj. Her rykker en række afdelinger og funktioner ind i Vestfløjen i slutningen af 2009 og begyndelsen af FOKUS

6 TEMA: SYGEHUSREFORM - Systemet kan ikke holde til at rationalisere akutte indlæggelser væk i Svendborg uden at sætte noget andet i stedet, vurderer konstitueret ledende overlæge Kenneth Egstrup, Afdeling M i Svendborg. AKUTFUNKTIONEN I SVENDBORG: BEHOV FOR HURTIG AFKLARING Usikkerhed vanskeliggør rekruttering og fastholdelse TEKST: EIVIND S. JOHANSEN FOTOS: GEIR HAUKURSSON - Medarbejderne på afdelingen tager i første omgang truslen om lukning af Svendborg Sygehus akutfunktion rimeligt afslappet, fordi tidshorisonten er så lang som otte-ti år. Men hvis ikke spørgsmålet om lukning bliver afklaret i løbet af de næste to år, vil det givetvis gøre det vanskeligt at rekruttere og fastholde medarbejdere, vurderer konstitueret ledende overlæge Kenneth Egstrup på OUH Svendborgs største afdeling, Medicinsk Afdeling M. DM i sygehuslukning Kenneth Egstrup peger videre på, at personalet gennem de sidste 10 år har mærket på egen krop, hvordan det er at have Danmarksrekord i sygehuslukninger og forandringsprocesser, så det kan godt give anledning til bekymring, hvis der fortsat skal være usikkerhed om Svendborgs fremtid som akutsygehus. Han ser imidlertid selv optimistisk på muligheden for at bevare akutfunktionen i Svendborg. - Nu er processen sat i gang, og der er bevilget 6,3 mia. kr. til byggeriet af et nyt OUH i Odense. Men den bevilling er desværre langt fra stor nok, hvis det nye hospital også skal have fysiske rammer til at behandle de akutte patienter, der i dag indlægges årligt på OUH Svendborg Sygehus, siger Kenneth Egstrup. Økonomien afgørende Demografiske ændringer af befolkningssammensætningen betyder, at antallet af ældre på Fyn vokser betydeligt i de kommende år, og det vil yderligere øge presset på det fynske sygehussystem. - Med den udvikling vi er inde i, hvor gruppen af ældre vokser støt, kan systemet ikke holde til at rationalisere akutte indlæggelser væk i Svendborg uden at sætte noget andet i stedet. Personligt tror jeg, at økonomien i sidste ende ud fra en rent pragmatisk betragtning kommer til at afgøre, hvilken løsning politikerne vælger. Set i det perspektiv, tror jeg, at man politisk vil vælge fortsat at have en akutfunktion i Svendborg, lyder det fra Kenneth Egstrup og tilføjer: - Region Midtjylland med nogenlunde samme befolkningsstørrelse som Region Syddanmark har en akutfunktion mere end os, altså 5 i midt og 4 i syd, hvor vi også lagde op til 5 i regionen. Dertil kommer, at man både i Aabenraa og i Thisted opererer med akutfunktioner, selv om befolkningsunderlaget begge steder udgør under patienter og dermed er mindre end underlaget for OUH Svendborg. 6 FOKUS 2.09

7 TEMA: SYGEHUSREFORM OVERLÆGE ISVENDBORG: MANGEL PÅ SPECIALLÆGER KAN LUKKE FOR FØDSLER I UTIDE Lægerne vil sive fra Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling TEKST: EIVIND S. JOHANSEN FOTOS: GEIR HAUKURSSON Lægerne på Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling D vil om ganske få år begynde at sive fra afdelingen, hvis den politiske beslutning om at nedlægge akutmodtagelsen på OUH Svendborg Sygehus fastholdes i forbindelse med indvielsen af det nye OUH i Odense, sådan som regeringen lægger op til med sin fordeling af milliarderne til opbygningen af en ny sygehusstruktur i Region Syddanmark og de øvrige regioner. Det forudser overlæge på Afdeling D, Ole Eik Jørgensen. Pensionsmodne speciallæger - Vi er ni speciallæger ansat på afdelingen. De seks af os er ved at nå en alder, hvor det er realistisk at overveje pension om fem til syv år. Med den lægemangel, vi oplever i disse år, vil det til den tid være meget vanskeligt at ansætte speciallæger på en afdeling, der står over for lukning i løbet af et par år eller tre, siger Ole Eik Jørgensen. Han vurderer, at manglen på læger kan være med til at fremskynde lukningen af afdelingen, allerede inden det nye OUH er klar til brug. Mangler belæg for lukning Ole Eik Jørgensen finder det især beklageligt, at regeringens beslutning om lukning er taget, uden at der fagligt belæg for at gøre det. - Sundhedsstyrelsens rapport Styrket Akutberedskab fra juni 2007 indeholder ingen form for dokumentation og viden, som skaber evidens for, at der ud fra faglige hensyn er fordele ved at centralisere akutfunktionerne. Alligevel anbefaler rapporten at nedlægge og centralisere halvdelen af landets akutmodtagelser. Og det er disse anbefalinger, som Ekspertpanelet bare har købt og gentaget, og som regeringen nu lægger til grund for sin beslutning om fremtidens akutberedskab i regionerne, herunder beslutningen om lukningen af Svendborgs akutfunktion, mener Ole Eik Jørgensen. Tid og tab af liv Han peger videre på, at afstanden/ tidsfaktoren kan være afgørende i flere tilfælde i forbindelse med komplicerede fødsler. For eksempel hvis der forud for en fødsel opstår kraftig blødning uden for livmoderen. - Det kræver et operativt indgreb med det samme, og det kan en læge ikke foretage i en ambulance på vej til et fjerntliggende sygehus. Det nytter ikke noget, at der er en pædiater til stede på sygehuset ved ankomsten, hvis barnet allerede er dødt, fordi der er gået for lang tid med transport, forklarer Ole Eik Jørgensen med en hentydning til, at sundhedsstyrelsens rapport anbefalede, at en fødeafdeling principielt burde ligge i tilknytning til pædiatrisk afdeling med neonatalfunktion. En funktion som Afdeling D i Svendborg i øvrigt på ret utraditionel vis har søgt dækket ved at samarbejde telemedicinsk online med pædiatere fra OUH i Odense i situationer, hvor der er behov for pædiatrisk assistance. Der er ikke fagligt belæg for at nedlægge og centralisere akutmodtagelser, siger overlæge Ole Eik Jørgensen, Afdeling D, Svendborg. FOKUS

8 HOTELTÆNKNING I DE KLINISKE AFDELINGER Patienthotellet og Udviklingsstaben har, på vegne af direktionen, udarbejdet et idéoplæg om at udbrede patienthotelkonceptet til de kliniske afdelinger. En projektorganisation er etableret og her er såvel administrative medarbejdere som repræsentanter fra en række afdelinger i klinikken i fuld gang med at realisere tanker til virkelighed. TEKST: TANJA ERENDAL FOTOS: KENT BOVIN, KLINISK FOTO - Vi skal finde de patienter på afdelingerne, der egner sig til at være indlagt ligesom på patienthotellet, siger vicedirektør for patienthotellet Anne Kragh-Sørensen og medlem af forretningsudvalget for projektorganisationen, med et engagement og entusiasme, der kan få selv en svagelig patient op af stolen. For de involverede i arbejdet giver det god mening at udbrede den måde at være indlagt på til hele OUH. Et projekt, der forener de forventninger patienter og pårørende har til et vellykket behandlingsforløb, som handler om at få stillet en diagnose og blive behandlet og plejet, og de ønsker personalet har til det gode arbejdsliv. Samtidig er det en god måde at forberede OUH til at udnytte rammerne på det nye hospital. - Hele den måde at tænke service for patienterne på, gennem vores patienthotel, er vi blevet rigtig gode til. Derfor er næste skridt at afprøve samme tænkning direkte i en del af Odense Universitetshospitals eksisterende kliniske afdelinger, hvor driften på nuværende tidspunkt foregår på traditionel vis, siger administrerende direktør Jens-Otto Jeppesen. Udbredelsen af patienthotelkonceptet falder i tråd med kvalitetsreformen, som handler om, at man med nytænkning og kreativitet forener de to grundvilkår: På den ene side borgernes stigende forventninger til velfærdssamfundet. På den anden side en virkelighed, hvor en af de helt store udfordringer bliver mangel på arbejdskraft blandt sundhedspersonalet. Klar til nyt OUH Anne Kragh-Sørensen er derfor godt tilfreds med, at direktionen har taget dette skridt til allerede på nuværende tidspunkt at forberede organisationen mentalt på at flytte ind i det nye hospital, som hun mener, er lige så vigtig som den fysiske planlægning. - Ud over et besparelsesprojekt og udtryk for god service peger det også fremad henimod det nye OUH. Der bliver tale om et nyt koncept for patienthoteldrift. Vi bruger de eksisterende rammer, som bliver istandsat og det designfirma, der skal bistå os, har til opgave at skabe et anderledes koncept. Her skal de optimale fysiske rammer opvejes af for eksempel fremsynede it-løsninger, som vi ligeledes kan drage nyttige erfaringer af til senere brug, siger Anne Kragh-Sørensen. Patienten er indlagt som gæst På OUH s patienthotel har man i en årrække skabt gode resultater, hvad angår patientservice. Her opfattes patienter og deres pårørende som gæster og ikke blot som syge. De har mulighed for bevaret integritet, og det har en positiv effekt både i tilfredshedsundersøgelserne og i driftsomkostningerne. På patienthotellet oplever de ansatte, at patienterne ofte kan meget mere, end de selv tror. De har brug for at blive set på som individuelle patienter og ikke som én ud af mange med samme diagnose. Patienter, der bliver behandlet som gæster med mulighed for at træffe egne valg, motiveres i højere grad til at blive mere selvhjulpne. Dette understøttes ligeledes af, at de pårørende spiller en langt mere aktiv rolle. Selvhjulpne patienter aflaster personalet og flere undersøgelser 8 FOKUS 2.09

9 - Vi lægger stor vægt på service og kvalitet og vil gerne have, at her er rent og pænt ligesom hjemme hos patienterne selv. Det handler i høj grad om personalets indstilling til tingene, om fleksibilitet og om arbejdsglæde og om at understøtte patienterne og de pårørende i at være mere selvhjulpne og optimere egne menneskelige ressourcer, siger vicedirektør for patienthotellet Anne Kragh-Sørensen. Her ses receptionist og sygeplejerske Mette Sys Larsen i samtale med en af patienterne. Kort om patienthotelkonceptet Patienthotellet er et attraktivt alternativ til hospitalsindlæggelse. Konceptet på OUH indeholder 3 elementer: Medicinsk sikkerhed Højt service- og kvalitetsniveau Drifteffektivitet En af hotellets vigtigste målsætninger er, at hotelkonceptet og dets produkter og serviceydelser hele tiden matcher hospitalets skiftende behov og ønsker for udvikling og omstilling. To konkrete eksempler på initiativer, der underbygger OUH s udviklingsproces er patienthotellet og H. C Andersen børnehospitalet. I begge tilfælde er der tale om tiltag, der viser en ny måde at tænke sygehus på. Her er faciliteter og rammer for patient og pårørende i absolut fokus. Nyt afsnit indrettes som patienthotel Regionsrådet har besluttet at etablere tre ekstra etager på patienthotellet på Odense Universitetshospital. Det indgår i OUH s plan for omstilling om omkostningstilpasning , at der ved at omlægge de kliniske strukturer skal spares 2 mio. kr. i Det skal bl.a. ske ved at udbrede patienthotelkonceptet. Direktionen har i forlængelse heraf besluttet, at der skal etableres et sengeafnit i højhuset, som skal drives som patienthotel. Dette sker i en overgangsperiode indtil udvidelsen af patienthotellet. Etableringen af afsnittet skal ske i samarbejde med Designit, et designfirma, som via en bevilling fra Erhvervs- og byggestyrelsen, gennem workshops, bidrager med sine kreative kompetencer til at udforme et nyt servicekoncept for en klinisk afdeling på OUH. viser også, at aktive patienter har en hurtigere helbredelsesrate. På den måde er der også en økonomisk gevinst bag tanken om at skabe bedre kvalitet for patienterne. - Vi skal i langt højere grad have øjnene op for, hvilken patient det er, vi har med at gøre. Patienterne skal stimuleres både mentalt og praktisk til at tage mere initiativ de vil i bund og grund gerne, siger vicedirektøren og fortæller begejstret om rygpatienten, der rejste sig fra operationslejet og spadserede over på patienthotellet. Der skal visiteres patienter fra forskellige afdelinger til afsnittet, som således bliver et ikke-specialespecifikt område. En arbejdsgruppe under projektorganisationen er i gang med at se på, hvilke patienter, der kan visiteres til den nye hotelenhed i højhuset og hvilke visitationskriterier, der skal benyttes. De nedlagte senge på de afdelinger, hvor patienterne kommer fra, samles herefter til ét eller flere afsnit, som fysisk står ledige. Disse afsnit omdannes til ambulatorier, der kan bruges ifm. omflytninger (frem til Vestfløjen tages i brug) eller til ekstra aktivitet. Hun ser store muligheder i, at man som patient i højere grad udnytter sit eget potentiale i forhold til at blive rask, i stedet for at bruge energien på at være kritisk overfor forholdene og personalet. - Udviklingen går i retning af, at patienterne vil have mere og mere indflydelse, og det samme gælder egentlig personalet. De ønsker sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv og stiller derfor krav til fleksibilitet og vil have indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen, siger Anne Kragh-Sørensen. Patienter, der bliver behandlet som gæster med mulighed for at foretage egne valg, har mulighed for at blive mere selvhjulpne. Selvhjulpne patienter aflaster personalet, og flere undersøgelser viser også, at aktive patienter har en hurtigere helbredelsesrate. På den måde bliver der også et økonomisk rationale bag tanken om at skabe bedre kvalitet for patienten. Receptionist og sygeplejerske Anne Merete Møller, Patienthotellet, viser patient tilrette. Der er etableret en projektorganisation med reference til direktionen til at udbrede patienthotelkonceptet til de kliniske afdelinger. Det nye afsnit forventes at åbne 1. september FOKUS

10 - Patienterne giver Afdeling O karakter ved at dele elektroniske smileyer ud om deres oplevelser < 10 FOKUS 2.09

11 Elektroniske tilfredshedsundersøgelser giver hurtig respons, og det er en klar fordel, vurderer afdelingssygeplejerske Gerda Kruse-Andersen (tv), udviklingssygeplejerske Marianne Bork og fuldmægtig Helle Bøgh Jørgensen (th) < PATIENTER UDDELER SMILEYER Elektroniske tilfredshedsundersøgelser giver svar her og nu TEKST: EIVIND. S. JOHANSEN FOTO: KENT BOVIN, KLINISK FOTO Fem smileyer, hvis ansigter varierer fra meget glad til meget sur, en lille håndholdt computer (PDA) og 12 spørgsmål, er centrale bestanddele i en ny elektronisk undersøgelse af patienttilfredshed. Undersøgelsen er udført på ortopædkirurgisk ambulatorium og ortopædkirurgisk sengeafsnit O2 på Odense Universitetshospital. Projektet er gennemført i december i form af et to-ugers pilotprojekt i samarbejde med Kvalitetsafdelingen på hospitalet og Microting A/S. De 12 spørgsmål, som patienten besvarer ved at taste smileyer ind på PDA en, skal for ambulatoriets vedkommende belyse patientens oplevelse af modtagelsen ved skranken, den lægefaglige konsultation og kontakten med sygeplejersken, mens spørgsmålene om sengeafsnittet omfatter modtagelse, stuegang og sygepleje. Pilotprojektets formål er at undersøge, om ledere og medarbejdere får et større fagligt udbytte af en elektronisk undersøgelse end en traditionel papirbaseret tilfredshedsundersøgelse. Hurtige svar giver mere mening - Normalt kan der gå måneder, inden resultatet af en trykt spørgeskemaundersøgelse foreligger. Det betyder, at det er sværere for medarbejderne at forholde sig til resultaterne, fordi det kan være vanskeligt at huske, hvad vilkårene var på undersøgelsestidspunktet, fx i form af højt sygefravær eller udstyr, der var gået ned, fortæller afdelingssygeplejerske Gerda Kruse-Andersen, ortopædkirurgisk ambulatorium, der sammen med udviklingssygeplejerske Marianne Bork, afdeling O og fuldmægtig Helle Bøgh Jørgensen, Kvalitetsafdelingen, har stået for pilotprojektet. Ved at arbejde med elektroniske data er det muligt at få data bearbejdet samme dag, som spørgeundersøgelsen er foretaget. - Vi har kunnet holde refleksionsmøder her og nu, mens dagens forløb stadig har stået frisk i erindringen hos medarbejderne, så de har kunnet sætte besvarelserne ind i en sammenhæng. Gode tilbagemeldinger giver arbejdsglæde og energi til at yde mere af det, der virker for patienterne. Refleksion over de sure smileyer giver mulighed for at justere ydelserne til næste morgen og straks næste eftermiddag se, om det har virket. - Også ældre patienter er lynhurtigt blevet fortrolige med at anvende PDA en, og typisk er der brugt mellem 3-5 minutter på at besvare spørgsmålene. Så det er ikke nogen tidsrøver, oplyser Gerda Kruse-Andersen. Forventninger skal afstemmes Pilotprojektet bliver fulgt op af fokusgruppeinterview af en gruppe patienter fra ambulatoriet her i begyndelsen af det nye år. Formålet er at sikre, at det er de rigtige spørgsmål, vi stiller. Det vil sige om vi spørger ind til det, der er vigtigt for patienterne. Ligeledes er vi interesserede i at høre patienternes oplevelser med og holdninger til at bruge elektroniske spørgeundersøgelser. - Det handler om at skabe sammenhæng mellem patienternes reelle forventninger og det, vi som medarbejdere tror, de forventer. Derfor er det vigtigt at arbejde med, hvordan vi fremadrettet kan udnytte de data, vi får ud af de elektroniske spørgeundersøgelser, eksemplvis for at få belyst, hvordan vi informerer patienten optimalt eller indretter os, så ventetid ikke opleves som spildtid, konstaterer Marianne Bork. Afslutningsvis skal indskydes, at besvarelserne i de elektroniske spørgeundersøgelser overvejende afspejlede positiv patienttilfredshed over forløbet i ortopædkirurgisk ambulatorium og sengeafsnit O2. FOKUS

12 Sygeplejerske og sociolog Lene Bjerregaard fik personalet på to afsnit på H. C. Andersen Børnehospital til at gå i dialog om det tabubelagte emne med forældrene til de indlagte børn. < SAMTALER OM ALKOHOL Forskningsprojekt på børnehospital skal finde og støtte forældre med overforbrug TEKST: PER HARUP FOTO: SCANPIX - Sundhedspersonale har en selvforståelse: Vi kan kommunikere, og vi kan snakke om alt, siger Lene Bjerregaard, der ud over at være sygeplejerske også er uddannet sociolog og nu også ph.d.-studerende ved Enheden for Sygeplejeforskning på Syddansk Universitet. Men der er emner, der er tabu, og et af dem er alkohol. Alligevel er det lykkedes Lene Bjerregaard at få personalet på to afsnit på H. C. Andersen Børnehospital til at gå i dialog om det tabubelagte emne med forældrene til de indlagte børn. Det skete som et led i hendes ph.d.-projekt alkoholvaner hos forældre til børn indlagt på hospital. Projektet kompetenceudvikler medarbejderne, og det sætter fokus på alkoholforbrug ud over Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hensigten er dels at identificere forældre med et overforbrug af alkohol og dels at tilbyde dem hjælp, vejledning og støtte. Det endelige mål er at hjælpe forældre med et stort alkoholforbrug til at få et bedre liv for hele familien. Redskabet var den motiverende samtale, en metode med evidens for at have en positiv effekt, når mennesker skal ændre livsstil. Desuden skulle forældrene i samarbejde med personalet udfylde et spørgeskema med spørgsmål som har du selv følt, du burde nedsætte dit alkoholforbrug og er der inden for det sidste år nogen, der har brokket sig over dit alkoholforbrug? Hos mellem 10 og 15 procent af forældrene viste alkoholforbruget sig at være så højt, at det kunne give anledning til problemer i familien. Og det bliver formentlig et hovedresultat af vores undersøgelse, at hvis man fokuserer på sin egen måde at kommunikere, respekterer den enkeltes autonomi og på en fordomsfri måde støtter forældrene i at reflektere over deres egne vaner, så træffer de for forældrene gode valg. Med denne respektfulde tilgang føler forældrene sig trygge og er mere tilbøjelige til at tale åbent, også om de svære emner, siger Lene Bjerregaard. Over for personalet på de to deltagende afsnit H3 og H6 - er Lene Bjerregaard med hendes egne ord meget ydmyg. De har løst en stor opgave samtidig med, at de selv har haft travlt, og det er i vid udstrækning lykkedes, fortæller hun. Men det har jo også været givende for dem, at de kunne bruge deres faglighed til at hjælpe familierne. Hun udtaler sig bl.a. med baggrund i de 12 interviews, der er gennemført med personalet om deres oplevelse af samtalerne. 12 forældrepar er desuden blevet interviewet både ved slutningen af deres barns indlæggelse samt tre måneder senere. Her var emnerne deres oplevelse af den samtale, de deltog i, og deres eventuelt ændrede forståelse af deres egne alkoholvaner. Projektet alkoholvaner hos forældre til børn indlagt på hospital er et af OUH s tre etablerede forebyggelsesmodelprojekter. Det var forebyggelses- og sundhedsfremmekonsulent Else-Marie Lønvig og sundhedsfaglig konsulent Lene Sjöberg fra Kvalitetsafdelingen, der i samarbejde med hospitalsledelsen og ledelsen i H. C. Andersen Børnehospital tog initiativ til indsatsen, og Lene Sjöberg har stået for uddannelse af personalet i den motiverende samtale. Børnehospitalets afdelingsledelse har efterfølgende besluttet, at alt personale på børnehospitalets øvrige fem afsnit også skal uddannes i brugen af Den Motiverende Samtale. < 12 FOKUS 2.09

13 Dansk alkoholkultur Over danskere drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler (grænsen er 21 genstande for mænd og 14 for kvinder i løbet af en uge og højst fem genstande på en gang). Antallet af personer med et skadeligt forbrug er ca og antallet af alkoholafhængige er ca Mellem 60 og børn lever i familier, hvor en af forældrene har været indlagt på hospital med en lidelse, der skyldes et overforbrug af alkohol. Alle danskere over 15 år drikker i gennemsnit 11,5 liter ren alkohol hvert år det svarer til to en halv flaske rødvin om ugen. Mange drikker ikke kun i weekenderne men også på hverdage. I Danmark er det kun hver 10. hospitalsafdeling, der arbejder med forebyggelse i forhold til alkoholforbrug. FOKUS

14 HVOR MEGET DRIKKER DU? TEKST: PER HARUP FOTOS: KENT BOVIN, KLINISK FOTO OG SCANPIX Her i afdelingen taler vi med alle om alkoholvaner, stod der på opslag i de sidste måneder af 2008 på H3 og H6, der er to af afsnittene på H. C. Andersen Børnehospital. Og talt, det blev der, blandt andet af sygeplejerskerne Lise Mathiesen på H6 og Charlotte Tolsgaard på H3. De var begge nøglepersoner i projektet, hvor personalet efter en kort uddannelse førte motiverende samtaler med forældrene til de indlagte børn. Spørgsmål og samtale blev desuden suppleret med fakta om danskerne og vores alkoholforbrug samt om, hvor der er hjælp at få. På H6 tænkte flere medarbejdere på forhånd, at nu trådte de ind over grænserne til forældrenes privatliv. Men alle blev spurgt også de forældre, som personalet vidste havde et alkoholproblem. Kun et par procent sagde nej til at deltage, de fleste forældre var tværtimod meget interesserede og mente, at samtalerne var en rigtig god ide. Forældrene var nu også godt forberedt, for på begge afsnit blev de grundigt informeret inden samtalerne. Deltagerne i interviews skrev desuden under på, at de ville deltage. Åbne spørgsmål - Jeg spurgte helt åbent. Hvordan bruger du alkohol, hvad tænker du om det, og hvordan får du det, når du drikker et par glas, fortæller Lise Mathiesen. Andre spørgsmål var: Kender du nogen, der drikker for meget, og hvad betyder det for jeres familie? - Den motiverende samtale er ikke fordømmende, du viser bare interesse, og det får folk til at åbne sig, mener Lise. På H3 syntes Charlotte Tolsgaard, at samtalerne var en ny og spændende udfordring. Men hun var lidt skeptisk over for, om forældrene ville svare ærligt. At hun og kollegerne skulle komme til at tale med forældrene om deres privatliv, var hun ikke så nervøs for. Tænk på alt det andet, vi taler med dem om, siger hun. Charlotte og kollegerne mødte forældre, der ikke havde tid. Nogle kunne ikke rumme en samtale oven i deres barns sygdom, og så var der mange, der reagerede med et lille skævt smil. Men når de blev informeret om det projekt, de skulle deltage i, sagde de alligevel ja. Det viste sig så, at mange forældre især mødre fortalte, at de nærmest aldrig rørte alkohol. Det gjorde os nysgerrige, og vi blev efterhånden bedre til at gå et skridt videre med vores spørgsmål. Nogle åbnede sig, andre var mere forsigtige, men vi kan i hvert fald håbe på at have sat nogle tanker i gang, mener Charlotte. Og også på H3 var forældrene altovervejende positive over for ideen med at føre forebyggende samtaler om alkohol. - Sundhedsfremme ligger mig på sinde, fortæller Charlotte. Men det var vanskeligt at få passet samtalerne ind i en travl dagligdag, og personalet måtte næsten snyde sig til dem. Til gengæld var samtalerne givende også for personalet i nogle tilfælde førte de til en fortrolighed, der åbnede for en snak om andre emner. Afsnit H6 modtager for tidligt fødte børn og spædbørn med forskellige sygdomme, og mor er indlagt sammen med barnet. H3 behandler børn og unge med medicinske sygdomme. < På afsnit H 6 på børnehospitalet var sygeplejerske Charlotte Tolsgaard ikke nervøs for at overskride grænsen til privatlivet, når hun skulle tale om alkoholforbrug med de små patienters forældre. Tænk bare på alt det andet, vi spø r dem om. - Motiverende samtaler er ikke fordømmende. Du viser bare interesse, og det får fol til at åbne sig, mener sygeplejerske Lise Mathiesen fra afsnit H6 på børnehospitalet < 14 FOKUS 2.09

15 < Jesper Lakman og Mette Olsen er koordinatorer på OUH s Tech Trans-kontor, hjælper medarbejdere på OUH med at løse små og store problemer i hverdagen og til at videreudvikle og realisere gode ideer. GODE IDEER OG OPFINDELSER Tunge løft af iltflasker er nu minimeret, efter at et par medarbejdere havde indberettet problemet til Projektbørsen. SKAL OP AF SKUFFEN Problemer bliver til produkter, der letter dagligdagen TEKST: EIVIND. S. JOHANSEN FOTOS: KENT BOVIN, KLINISK FOTO Den rette belysning er altafgørende ved kikkertoperationer, hvor kirurgen styrer sine instrumenter ved at se på store skærme. I forbindelse med renovering af operationsstuerne på Kirurgisk Afdeling A på OUH Odense Universitetshospital indgik OUH en aftale med et firma om at udvikle en computerstyret belysning, hvor farve og lysstyrke kan kombineres på 1,2 mio. måder. På den måde kan man sikre den optimale individuelle lyssætning til hver enkelt operation. Nem adgang til projektbørs Eksemplet med udviklingen af computerstyret operationsbelysning findes på OUH s projektbørs, Her kan hospitalets medarbejdere komme med ideer til, hvordan man kan løse de små og store problemer, de oplever i dagligdagen. Eller de kan bare nøjes med at beskrive problemerne. På OUH s Tech Trans-kontor er to medarbejdere ansat til at hjælpe medarbejdere og private virksomheder med at finde hinanden, så de sammen kan videreudvikle og virkeliggøre den gode idé. Det skete for eksempel med operationsbelysningen, der blev udviklet i samarbejde med det private firma Riegens. Lettet for tunge løft Tunge løft af iltflasker er et andet eksempel på et problem, som et par medarbejdere fra afdelingerne H2 og O indberettede til projektbørsen. Problemet blev løst internt af OUH s tekniske afdeling, som udviklede et par kroge til iltflaskestativer. Det har betydet, at de tunge løft af flaskerne nu kan undgås. - Ved at benytte projektbørsen, kan medarbejdere på OUH indberette opfindelser, få hjælp til alle typer problemer eller til at videreudvikle en god idé. Den eneste begrænsning er, at vi kun tager os af problemer, der kan løses med et fysisk produkt, forklarer Tech Trans-Koordinator på OUH, Mette Olsen. Genvej til problemløsning Hun oplyser videre, at Tech Trans-enheden undersøger, om der allerede eksisterer produkter på markedet, som kan bruges i den konkrete sag. Er det ikke tilfældet, prøver Tech Transmedarbejderne at finde en virksomhed, som den enkelte afdeling på hospitalet kan samarbejde med om at udvikle et nyt produkt, sådan som det skete med udviklingen af den computerstyrede operationsbelysning. Tech Trans-enheden understøtter med projektstyring, samarbejdsaftaler, analyser, fundraising mm. - Projektbørsen har gjort det nemmere for ansatte på OUH og private virksomheder at finde hinanden. Den lette adgang til indberetning på hjemmesiden skulle gerne bevirke, at en lang række gode idéer og opfindelser ikke bare får lov til at samle støv i en skuffe, men blive til nye eller bedre produkter, der kan bruges i vores daglige arbejde, siger Mette Olsen. FOKUS

16 < Leder af Journalen, Jette Kotsis, og nogle af de i alt tre kilometer papirjournaler, der mangler at blive skannet ind. < Jette Kotsis og Øzlem Polat er her i gang med at skanne papirjournaler ind. 16 FOKUS 2.09

17 PÅ VEJ MOD DET PAPIRLØSE HOSPITAL Kilometervis af papirjournaler tilgængelige online TEKST: EIVIND. S. JOHANSEN FOTOS: KENT BOVIN, KLINISK FOTO Leder af Journalarkivet Jette Kryger Kotsis og hendes 14 medarbejdere gør hvad de kan for at forvandle OUH til det papirløse hospital. Og der er nok at se til med at sortere, fjerne hæfteklammer og skanne kilometervis af gamle journaler ind for at gøre dem tilgængelige online. Det har de været i gang med siden Syv kilometer journaler Da Jette Kryger Kotsis i 1992 blev ansat på det daværende Odense Sygehus for at modernisere Journalarkivet, var det simpelt hen ikke længere muligt at skaffe mere plads til de syv kilometer papirjournaler, som arkivet rummede på det tidspunkt, og som hvert år blev øget med yderligere 350 meter. - Den bedste tilgængelige og mest avancerede løsning i 1992 var mikrofilm. Det fandt vi ud af efter at have undersøgt, hvad der var af muligheder på markedet. Vi nåede at lægge journaler på 2,5 kilometer mikrofilm, inden vi i 2000 begyndte at skanne patientjournalerne, samtidig med at mikrofilm blev konverteret til digitale billeder, så de blev tilgængelige direkte på pc, forklarer Jette Kryger Kotsis, og tilføjer: - Vi fik et forspring ved meget tidligt at digitalisere journalerne i stedet for bare at vente på, at den elektroniske patientjournal (EPJ) blev udviklet. Det har betydet, at vi var godt klædt på til at komme hurtigt i gang, da vi i 2007 gik i gang med at etablere EPJ. I dag er der tre kilometer papirjournaler tilbage, der skal digitaliseres på OUH i Odense. Dertil kommer det tidligere Sygehus Fyns papirjournaler, som Journalarkivet fremover skal administrere og gøre elektroniske. Breve, henvisninger, EKG, prøvesvar og andre dokumenter som ikke er elektroniske, og derfor ikke er i EPJ, men som læger og sygeplejersker har brug for sammen med journalen, skal skannes manuelt for derefter at blive overført til EPJ-systemet Cosmic. Det kræver mange ressourcer i afdelingerne. Jette Kotsis og hendes kolleger har derfor udviklet en digital arbejdsgang, så medarbejderne i klinikken kun skal taste patientens cpr-nummer på afdelingens multifunktionsmaskiner og derpå indskanne dokumenterne. Derefter bliver de elektronisk genkendt med fingerprintteknologi eller af en optisk læser (OCR), og der bliver automatisk oprettet et link til den rigtige patientjournal i Cosmic. Skanning frigør ressourcer - Skanning af journaler handler ikke kun om at skaffe mere plads, men i høj grad også om at frigøre ressourcer til andre formål. Det tager i gennemsnit syv minutter at skaffe en papirjournal til veje, mens den indskannede journal kan kaldes frem på skærmen på syv sekunder, oplyser Jette Kryger Kotsis. De indskannede journaler er tilgængelige online. Det betyder, at læger, sygeplejersker og sekretærer på alle sygehuse i Region Syddanmark har adgang til journalerne via deres computerskærm. Den hurtige og nemme adgang til journalerne er en fordel for både kliniske afdelinger og også forskere. OUH har med sin status som Universitetshospital pligt til at opbevare alle journaler til brug for forskning. Mere tid til forskning Netop servicering af forskere er blevet et centralt arbejdsområde for Journalarkivet. - Mange ph.d.-studerende bruger kostbar tid til selv at udarbejde spørgeskemaer til deres forskning. I Journalarkivet kan vi i dag designe skemaerne for dem, så de kan databehandles videnskabeligt korrekt. Hvis spørgeskemaerne er udformet til såkaldt optisk læsning (OCR), kan alle data fra dem læses direkte ind i en database. Det er meget tidsbesparende i modsætning til tidligere, hvor lægesekretærer arbejdede i deres fritid til at indtaste data fra spørgeskemaer. - Derudover brugte mange forskere meget tid på selv at udvikle databaser. Dem kan Journalarkivet tilbyde at opbygge, så de kan koncentrere sig om deres forskning, forklarer Jette Kryger Kotsis. Næste store skridt på vejen mod det papirløse OUH er, at alle personalesager skal konverteres til elektroniske dokumenter, der vil være tilgængelige online. FOKUS

18 RT NYT KORT NYT KORT NYT KORT NYT FOTOS: KLINISK FOTO, KENT BOVIN kroner til kræftafdeling Både patienter og personale vil få glæde af kroner, der blev overskuddet fra en julekoncert arrangeret af Inner Wheel i domkirken i Odense i De mange penge er nu overrakt til overlæge og professor Per Pfeiffer, og hensigten er, at de skal fordeles på tre projekter i Onkologisk Afdeling R i Odense: Til undervisning af personalegruppen i kemo2 (billedet), som består af to diagnoseteams. Til start af en patientskole med fokus på betydningen af motion. Og endelig skal nogle af pengene anvendes til et sygeplejeprojekt, hvor der skal indsamles data om behandling med et biologisk stof, der giver svære hudgener. Hensigten er at afklare, hvilken betydning hudgenerne har for patienternes liv samt at dokumentere, hvilken behandling der kan lindre symptomerne. Sommerhuset i Bårdesø Så er det atter tid til at tænke på sommerferie og til at sende en ansøgning til Sommerhusforeningen Bårdesø, i hvert fald hvis man har lyst til at opleve en dansk sommer på Nordfyn. Er du interesseret, skal du inden 6. marts 2009 sende oplysninger om navn, stilling, afdeling og tjenestenummer samt nummeret på den uge, hvor du ønsker at leje sommerhuset, til Jytte Jensen, Regnskabsafdelingen, Kløvervænget 8, 3. sal, telefon Har du adgang til intranettet, kan du også tilmelde dig via siden Forudsætningen for at få tildelt en uge i sommerhuset er dog, at du er medlem af sommerhusforeningen. Det koster 10 kroner pr. måned. Indvandrermedicinsk klinik det første år Indvandrermedicinsk klinik præsenterer sine erfaringer, muligheder og visioner efter klinikkens første år på et fyraftensmøde den 25. februar. Overlæge Morten Sodemann vil fortælle om erfaringerne, mens sygeplejerske Arndis Svabo vil orientere om samarbejdet med og om patienter af anden etnisk oprindelse. Mødet finder sted i auditorium 1 og 2 (indgang 93) på Odense Universitetshospital onsdag den 25. februar fra klokken til Nye muligheder for orlov 1. februar fik medarbejderne på hele OUH en ny mulighed for at tage orlov uden løn, orlov der for eksempel kan anvendes til uddannelse, tid til familien eller til at prøve nye udfordringer. Det er hospitalets øverste samarbejdsudvalg, HFMU, der har vedtaget en orlovspolitik, som skal være med til at sikre, at OUH fortsat er en attraktiv arbejdsplads med gode muligheder for den enkelte for at få arbejds- og privatliv til at harmonere bedst muligt. Alle i faste stillinger kan få orlov, der skal aftales med arbejdsgiveren. Tidspunktet for orloven skal varsles så tidligt som muligt, og det skal aftales, hvornår orloven skal holdes. Desuden skal man aftale, hvilken stilling medarbejderen kan vende tilbage til efter orloven. Men orlovspolitikken indeholder ingen bestemmelser om, hvor længe man kan holde orlov. Samtidig skal en orlov være forenelig med en forsvarlig drift af det afsnit eller den afdeling, den orlovssøgende arbejder i. Derfor kan det i særlige tilfælde være vanskeligt at bevilge en orlov, men i så fald skal HFMU orienteres om et eventuelt afslag. Medarbejderne har kun ret til orlov fra én stilling på Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus. Møde om sundhedsaftaler En repræsentant for hver af afdelingsledelserne i såvel Odense som i Svendborg var 4. februar til møde med repræsentanter for de fynske kommuner om de sundhedsaftaler, der fastlægger rammerne for samarbejdet mellem kommuner og hospital. På mødet på OUH i Odense blev deltagerne orienteret om den del af sundhedsaftalerne som vedrører ind- og udskrivning den såkaldte samarbejdsaftale. Selve sundhedsaftalerne består af en grundaftale, der er fælles for hele Region Syddanmark. Grundaftalen er udvidet med de aftaler, som sygehusene har indgået med kommunerne i deres lokalområder og endelig med den aftaletekst, som den enkelte kommune har tilføjet. På den baggrund har regionen indgået en aftale med hver enkelt kommune i Region Syddanmark. 18 FOKUS 2.09

19 RT NYT KORT NYT KORT NYT KORT NYT Indholdet af aftalerne er rammerne for samarbejdet på en række obligatoriske indsatsområder, nemlig indlæggelse og udskrivning af patienter med behov for hjemmepleje/hjemmehjælp fra kommunen, genoptræning, udlevering af hjælpemidler og aftale om samarbejde omkring forebyggelse og sundhedsfremme. Desuden er der særligt fokus på indsatsen over for kronikere og på den elektroniske kommunikation mellem kommuner, hospitaler og praktiserende læger. Den væsentligste ændring ligger i aftalen vedr. indlæggelse og udskrivelse samarbejdsaftalen. Når det er relevant, vil hospitalet fremover inddrage kommunen i udskrivningsplanlægning meget tidligt i forløbet ud fra tanken om, at udskrivelsen starter ved indlæggelsen. Klar til Åbenhedsprisen 2009 Så er det tid igen: Nu kan medarbejdere i Region Syddanmark søge om Åbenhedsprisen Det er afdelinger, der er gode til at praktisere de tre begreber åbenhed, dialog og inddragelse, der kan komme i betragtning til prisen. Vinderne kan få op til kr. En dommerkomite, sammensat af personer fra bl.a. patientforeninger, regionsrådet og pressen, skal beslutte, hvem der skal have prisen. De afgør også, om alle pengene skal gå til 1. prisen, eller om de skal deles mellem 1., 2. og 3. pladsen. Det er den enkelte arbejdsplads, der indstiller sig selv. Derudover har borgere og brugere, andre afdelinger eller medarbejdere også mulighed for at indstille afdelinger eller botilbud. Læs mere om Åbenhedsprisen og hent et ansøgningsskema på Region Syddanmarks hjemmeside på adressen dk/wm Instruktører til Færdighedslaboratoriet Otte læger fra Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V i Odense er nu uddannet som instruktører med ret til at undervise kollegerne i brugen af dukker og andre øvelsesværktøjer i hospitalets færdighedslaboratorium. Baggrunden for kurset er omlægningen af lægeuddannelsen, hvor turnus er reduceret fra halvanden til et år. Samtidig blev simulatorundervisning gjort obligatorisk i uddannelsen af fremtidens speciallæger, og de nyuddannede instruktører skal derfor fremover undervise basislæger, der er på turnusophold på OUH. Uddannelsen af instruktørerne blev foretaget af medarbejdere fra Dansk Medicinsk Simulation, der har hjemsted på Herlev Sygehus. Åbne forelæsninger om psykologi Klinisk Psykologisk Afdeling tilbyder i foråret 2009 følgende forelæsningsrække: 18. marts 2009 kl : Grundprincipper i den professionelle kliniske patientsamtale. Af Gert Ditlev, forskningskonsulent, mag. art. 29.april 2009 kl : Neuropsykologisk tilbud til børn med medfødte og erhvervede hjerneskader. Af Mette Stylsvig, chefpsykolog, Ph.D maj 2009 kl : Psykologiske risikofaktorer for sårbare gravide. Af Ingrid Otte, cand. psych., specialist i psykoterapi. 11. juni 2009 kl : Børn og sorg. Af Kristjan Grimsson, cand.psych.. Forelæsningerne foregår i Klinikbygningen i hvilket lokale annonceres senere i henholdsvis afdelingspostkasserne og i Fokus. Forelæsningerne er åbne for alle ansatte ved Odense Universitetshospital. Deltagelsen er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Stort beløb til hjerteforskning Det var en god dag for hjerteforskningen på Svendborg Sygehus, da kroner den 10. februar blev overrakt til professor Kenneth Egstrup fra Frk. Carla Cornelius Storch Møllers Legat. Pengene skal anvendes til at undersøge, om man kan give en bedre behandling til patienter med sukkersyge og hjertekarsygdomme eller med forstadiet til sukkersyge med hjertekarsygdomme. FOKUS

20 Redigeret referat af HFMU-mødet den 15. januar 2009: MED-SIDE PÅ INTRANETTET HFMU har fået sin egen side på intranettet, hvor det blandt andet er muligt at læse nyheder fra OUH s øverste samarbejdsorgan samt at se, hvem medlemmerne af udvalget er. Siden finder du på adressen Her følger et redigeret referat af HFMUs møde den 15. januar 2009: Økonomi og budget Næstformand Helle Marie Mogensen sagde, at kontaktudvalget har indtryk af, at der er stor aktivitet i MED-udvalgene. Tilbagemeldingerne er, at der mangler anvisninger på holdbare løsninger. Der er brug for nytænkning og nogle meget konkrete løsninger. Ellers kan det være svært at tro på, at besparelserne kommer i hus. Der kan ikke spares på et plejepersonale, som ikke er der. Samtidig skal der igangsættes nyudvikling og projekter, det er en svær opgave, sagde Helle Marie Mogensen. Formand Jens-Otto S. Jeppesen svarede, at nogle afdelinger skal revurdere deres første forslag til løsning af deres styringsopgave. Næstformand Helle Marie Mogensen mente, at der er nogle forklaringsproblemer, som gør det svært for borgere og medarbejdere at forstå flere forhold. For eksempel at medarbejdere skal omplaceres, at der er ansættelsesstop, når der samtidig ansættes tyske sygeplejersker. Formanden svarede, at styringsopgaven indtil nu er forsøgt løst via den matematiske model, som blev vedtaget i HFMU i efteråret. Men det er vigtigt at fortsætte drøftelserne om andre muligheder. Ledelserne skal inddrage MED-udvalgene, og medarbejderne skal bidrage, så der kan findes konstruktive løsninger i et samarbejde. De lokale ledelser skal understøttes i at lave en god økonomisk styring ved hjælp af en opdateret redskabspakke, sluttede Jens- Otto S. Jeppesen. Status på omplacering af personale HR-chef Frits Pedersen orienterede om, at der pt. er omkring 40 medarbejdere, der skal omplaceres. OUH er opmærksom på, at selv om der ikke er tale om afskedigelser, er det ubehageligt for de medarbejdere, der bliver udpeget til at skulle omplaceres. Det skal derfor igen understreges, at omplaceringen sker på baggrund af økonomi og ikke på baggrund af manglende kompetencer. Der er fortsat flaskehalsområder, hvor der er mangel på sygeplejersker, og det kan betyde, at der fortsat slås enkelte stillinger op. Lønforhandlingerne proces Næstformand Helle Marie Mogensen sagde, at medarbejdersiden ikke var tilfreds med udmeldingen om mulighederne i forhandlingerne. Ledelsen har sendt et anderledes signal, da 25 procent af den samlede sum skal forhandles lokalt. Medarbejdersiden oplever, at det er drastisk at trække den kompetence tilbage fra afdelingerne og ind til direktionen. Formanden, Jens-Otto S. Jeppesen, svarede, at lønstigningen i foråret 2008 var den største nogensinde. Det betyder, at ny løn-puljen har en anden størrelse end den sædvanlige, og at direktionen vil sikre sig, at der for eksempel er midler til flaskehalsområder. Hele referatet kan læses uforkortet på intranettet på adressen 20 FOKUS 2.09