Årsberetning for Kulturhistorisk Museum Randers 2005

Transkript

1 Årsberetning for Kulturhistorisk Museum Randers må betegnes som et succesår for Kulturhistorisk Museum. Et rekordstort antal gæster både i udstillinger og til arrangementer vidner om stor publikumsbevågenhed, men gav naturligvis også travlhed. Museets medvirken ved stiftelsen af den selvejende institution Fællesmagasinet for museerne i Midt- og Østjylland er en vigtig milepæl i arbejdet for at forbedre forholdene for de titusindvis af genstande, der befinder sig i museets samlinger, og som er med til at dokumentere og fortælle vores allesammens fælles historie. Gennemførelsen af projektet Livshistorier i Nordbyen i Randers og udgivelsen af bogen En dag i Randers Nordby har været med til endnu en gang at cementere, at Kulturhistorisk Museum er et museum, som ikke lader sig begrænse af Kulturhusets betonmure, men også ser det som sin opgave at engagere sig i og formidle historien i det omgivende samfund. Og netop en voldsom aktivitet i det omgivende samfund forårsaget af gode konjunkturer og en lav rente betød også en kraftig forøget travlhed omkring den del af museets arbejde, der vedrører bevaring og dokumentation af kulturarven. Derfor var der i 2005 mere bud efter museets arkæologer og historikere til behandling af lokalplaner, gennemsyn af byggesager og arkæologiske undersøgelser end nogensinde før. Særudstillingen I eventyrets land blev med næsten gæster den mest besøgte i museets historie 1

2 Kulturhistorisk Museum i tal 2005 Åbningstider Årlige åbningstimer: Kulturhistorisk Museum Kejsergaarden Randers Lokalhistoriske Arkiv Besøgstal Antal besøgende: I alt Museumsgæster i alt Kulturhistorisk Museum Kejsergaarden Randers Lokalhistoriske Arkiv Antal besøgende på arkæologiske udgravninger (ikke talt som besøgende på museet) Antal besøgende ved foredrag, byvandringer og arrangementer med fremmede arrangører og museets medarbejdere som aktører (ikke talt som besøgende på museet) Programsatte formidlingsaktiviteter Antal særudstillinger på museet i Kulturhuset og på Kejsergaarden 8 14 Foredrag afholdt på museet Forestillinger i museumsbiografen Håndværksarrangementer på Kejsergaarden 10 7 Kursusrækker for museets publikum 2 0 Offentlige omvisninger i museets udstillinger Offentlige byvandringer 5 13 Offentlige omvisninger i byens kirker m.m. 4 3 Busudflugter og andre ture for museets publikum 1 1 Teaterforestillinger, koncerter og fortællearrangementer Klubaktiviteter Arrangementer i museets klub for børn, Hugin og Munin 6 8 Medlemmer i museets klub for børn, Hugin og Munin Arrangementer i Museumsklub Randers 8 10 Medlemmer i Museumsklub Randers Arrangementer med Randersegnens Amatørarkæologer Skoletjeneste, omvisninger, foredrag m.m. Omvisninger og byvandringer for skoleklasser udført af museets skoletjeneste Årlige nyhedsbreve fra museets skoletjeneste 1 1 Afholdte lærerkurser 1 0 Foredrag holdt af museets og arkivets medarbejdere uden for huset Omvisninger og byvandringer for grupper udført af museets medarbejdere Emnekasser udlånt til kommunens områdecentre Udlån af museumsgenstande Publikationer Bøger og kataloger udgivet af Kulturhistorisk Museums forlag 4 3 Artikler skrevet af museets medarbejdere i faglige tidsskrifter o.l. 2 4 Artikler skrevet af arkivets og museets medarbejdere i Randers Amtsavis

3 Faglige forespørgsler Medarbejdernes besvarelse af faglige spørgsmål: Historiske Arkæologiske Arkivalske Besøgende på Kulturhistorisk Museums hjemmeside Presseomtale Presseomtaler i trykte medier Presseomtale i elektroniske medier Undersøgelses- dokumentations- og registreringsvirksomhed Arkæologiske udgravninger Arkæologiske forundersøgelser Arkæologiske besigtigelser og kontroller Lokalplaner behandlet Byggesager, behandlet Ca. 600 Antal kirkegårde, hvor der er foretaget registrering af gravminder eller provstesyn 6 5 Museumsgenstande fra historisk tid registreret i museets elektroniske registreringssystem Museumsgenstande fra arkæologiske udgravninger registreret Arkivfonds registreret på arkivet Ny afleveringer registreret på arkivet Registrering og scanning af fotos på arkivet Ca Ca Bevaringsvirksomhed Egne museumsgenstande konserveret i museets konserveringsværksted Timer anvendt til konserveringsopgaver under amtskonserveringsordningen Genstande konserveret for private rekvirenter 21 6 Personale og økonomi Normerede årsværk 18,5 18,5 Fastansatte medarbejdere Beskæftigede i arbejdsmarkedsordninger Balance kr Driftstilskud Randers Kommune kr Ordinært statstilskud kr Betaling, arkæologiske udgravninger kr Øvrige statslige tilskud kr Tilskud Århus Amt kr Betaling Århus Amts konserveringsordning og Kulturarvsstyrelsen konservering kr Tilskud fra private og fonde kr

4 Samlinger, arkiver, bibliotek Indsamling af museumsgenstande og arkivalier Kulturhistorisk Museums sølvsamling blev forøget væsentligt i Hos Bruun Rasmussen i København erhvervede museet et fornemt taffelbestik i sølv med skafter af Meissenporcelæn. Taffelbestikket, der består af 18 gafler, 18 knive og 18 dessertskeer, er lavet af Peder Normand, som var en af Randers store guldsmedemestre i midten af 1700-tallet i perioden Bestikket bliver opbevaret i en tilhørende original æske med læderpræg. Endvidere erhvervede museet et sæt med tre sølvtedåser udført af Christian Pedersen Høvring, der var mester i Randers i perioden , og en svungen rokokokaffekande med lågknop i form af en bevinget fugl udført af Hans Johannesen Planitz, der var mester i byen fra Der kendes ikke mange arbejder af Planitz, og hans ting udbydes kun sjældent til salg. Kulturhistorisk Museum har ikke tidligere ejet noget sølvtøj fra hans hånd, hvorfor kaffekanden vil udfylde et hul i museets samling. Kaffekanden blev erhvervet med økonomisk støtte fra Kulturarvsstyrelsen. Taffelbestik lavet af Peder Normand, guldsmedemester i Randers , erhvervet af Kulturhistorisk Museum 2005 I forbindelse med museets historiske undersøgelser i 2005 var det kun ved undersøgelsen Drømmen om Tyrkiet Historien om tyrkiske andengenerationsindvandrere i Randers, der var planlagt indsamling genstande og arkivalier. Indsamlingen var en opfølgning på undersøgelsen Da tyrkerne kom til Randers fra Kulturhistorisk Museum råder fra denne undersøgelse over et pænt antal fotos fra den tyrkiske befolkning i Randers, men stort set ingen genstande. Heller ikke i forbindelse med den nye undersøgelse lykkedes det at samle andet end fotos ind. De indsamlede fotografier dokumenterer både tyrkernes arbejdspladser og deres privatsfære På Randers Lokalhistoriske Arkiv er der indkommet større samlinger af arkivalier fra blandt andre motorfabrikken Hein og Sønner, Vorup Enges Landvindingslav, Randers Journalistforening, 4

5 Foreningen døve og hørehæmmede børn i Randers, Lem Folkedanserforening ( ), Randers Aktietømmerhandel og Randers Husmoderforening (nedlagt 2005). Registrering Kulturhistorisk Museums historiske samling har hidtil været registreret elektronisk i det fælles Dosbaserede registreringssystem Dansk Museums Index. I 2005 blev museets data konverteret til dette systems afløser, det internetbaserede Regin, som er udviklet og drives af Kulturarvsstyrelsen. Konverteringen til Regin betyder, at museets data ikke længere ligger på museets egen server, men på Kulturarvsstyrelsens. Det åbner samtidig for muligheden for, at alle frem over vil kunne søge i de dele af Kulturhistorisk Museums samling, som museet vælger at lægge ud på hjemmesiden Museernes Samlinger ( når oplysningerne er klar til det, og det giver mulighed for at forsyne alle registreringer med et eller flere digitale fotos. Omlægningen til Regin og de dermed forbundne problemer og begyndervanskeligheder betød, at der i 2005 blev registreret færre museumsgenstande fra den historiske samling end året før. I alt 757 museumsgenstande blev registret. Sammen med fem andre museer i Århus Amt fik Kulturhistorisk Museum en bevilling fra Kulturarvsstyrelsen på kr til digitalisering af samlingerne. Kulturhistorisk Museums andel af bevillingen (knap kr.) blev anvendt til at ansætte endnu en erfaren registrator i en tidsbegrænset stilling. Dette er en af årsagerne til, at den elektroniske registrering af hovedparten af de betydeligste dele af museets samling er ved at være tilendebragt, og at registreringen af de mindre betydende dele af samlingen er påbegyndt. I samlingen på Håndværksmuseet Kejsergaarden er registreringen af genstande vedrørende sadelmagerfaget tilendebragt, og en stor samling urmagergenstande blev fagligt beskrevet af en gruppe frivillige urmagere. Disse registreringer er foreløbig kun noteret manuelt. På Randers Lokalhistoriske Arkiv fortsatte den store opgave med at edb-registrere og pakke alle arkivets billeder forsvarligt i syrefrit materiale. I 2005 blev der registreret i alt ca fotos. Også Randers Lokalhistoriske Arkiv har fået konverteret sine data til en ny udgave af registreringssystemet, idet Arkibas, som er det system, arkivet bruger, er blevet udviklet til en internetbaseret udgave. Konverteringen skete i løbet af sommeren og var ikke uproblematisk. Derfor foregår der nu et større arbejde med at gennemgå og rette data. I alt 64 nye arkivfonds blev registreret i løbet af året, hvor der også blev registreret 187 nye afleveringer af arkivalier. Til styring og registrering af museets arkæologiske sager og genstande arbejdes der på at udvikle et nyt registreringssystem baseret på Microsoft SQL-server I 2005 blev der registreret godt 2300 arkæologiske museumsgenstande. Bibliotek Kulturhistorisk Museums bibliotek lider på flere måder under, at der som følge af Randers Biblioteks afbrydelse af et tidligere samarbejde om registreringen af museets bøger ikke er registreret nyindkomne bøger i en årrække. Derfor kan der også kun gives en skønsmæssig opgørelse over museets bogbeholdning. Bogbestanden i museets bibliotek skønnes at være på ca bind. Knap halvdelen af bestanden er tidsskrifter og årbøger. Årets tilvækst har været på ca. 600 bind. Museet abonnerer på 43 tidsskrifter og årbøger og har her ud over et stort antal bogudvekslingsaftaler med andre museer. 5

6 Museets undersøgelser og forskning Arkæologi 2005 var for Kulturhistorisk Museum et rekordår med hensyn til antallet af arkæologiske udgravninger. Også mængden af andre feltaktiviteter har været stort. I 2005 blev der foretaget 27 arkæologiske forundersøgelser, hvoraf nogle få har været finansieret af museets egne midler. Flere af forundersøgelserne har givet negative eller så sporadiske resultater, at undersøgelsen har været afsluttet med forundersøgelsen. Mange har dog resulteret i efterfølgende egentlige undersøgelser. Af egentlige arkæologiske undersøgelser blev der i 2005 udført 27, hvoraf langt størsteparten blev finansieret med eksterne midler. Antallet af udgravninger er en fordobling i forhold til På baggrund af Kulturhistorisk Museums budgetter for de arkæologiske udgravninger blev der i årets løb af Kulturarvsstyrelsen godkendt undersøgelser for i alt kr. Langt den største del af undersøgelserne er ikke afsluttede med udgangen af 2005, hvorfor der i løbet af året kun er afregnet knap halvdelen af de bevilgede beløb. De budgetterede udgifter til arkæologiske undersøgelser fordelte sig med 5,8 % til Kulturarvsstyrelsen, 16,8 % til private virksomheder og 77,4 % til kommuner. Udgiften afspejler i høj grad byggeaktiviteten og fordelte sig derfor skævt blandt områdets kommuner. Langå kommune stod for 24,7 % af udgifterne, Randers for 22,7 %, Rosenholm for 17 %, Sønderhald for 14 %, Purhus for 4,7 %, Mariager for 2,3 %, Rougsø for 2,3 %, Hadsten for 1,8 % og Nørhald for 0,2 %. Af større undersøgelser kan nævnes: Jernalderboplads ved Lime Lokaliteter fra ældre jernalder dukker, på trods af at blandt andet yngre jernalder har været i fokus i de senere år, stadig i op i stort tal. Det gælder således på lokaliteten Kløvervangen i Lime, hvor museet i 2004 havde undersøgt et meget fint langhus fra ældre germansk jernalder. Det var således forventet, at denne bebyggelse ville fortsætte ved dette års udgravningskampagne samme sted. Dette holdt ikke stik. Derimod blev der undersøgt et lille stolpebygget og temmelig nedslidt hus fra tiden før Kristi fødsel og en stor mængde gruber fra samme periode. Tre af gruberne var særlig interessante, idet de formodes at være arbejdsgruber. I to af dem blev der fundet rester af ovne, og i den tredje blev der under et massivt lag af potteskår fundet en fin anlagt stenlægning. Resultaterne af naturvidenskabelige prøver kan måske afsløre, hvad denne arbejdsgrube har været brugt til. Grave og huse fra stenalder til jernalder ved Assentoft Det er ikke usædvanligt, at der findes flere oldtidsperioder på samme lokalitet. På et fremtidigt boligområde ved Dybdalen vest for Assentoft blev der således undersøgt syv grave, 12 stolpebyggede huse, to grubehuse, et par hegnsforløb samt en stor mængde gruber, hvoraf tre muligvis er keramikovne. Dateringsmæssigt spreder fundene sig fra slutningen af stenalderen omkring 1800 f. Kr. til omkring 500 e.kr. Jernalderlandsby ved Hørning Som led i museets projekt Hørning sogn fra stenalder til middelalder er der i Fløjstrup Bakker i samarbejde med medlemmer af foreningen Randersegnens Amatørarkæologer undersøgt ca kvm. flade, hvor der er registreret to små langhuse omgivet af hegn. Husene synes at være del af et større landsbykompleks, da der ved feltets sydlige afgrænsning fandtes spor af et kraftigt ydre hegn. Pladsen dateres til førromersk jernalder, dvs. århundrederne op mod Kristi fødsel. 6

7 Guldfund og nye undersøgelsesmetoder ved Moeskær Også ved Moeskær ved Hørning har der været aktivitet. På Stavnsagerlokaliteten fra e.kr. er der også i 2005 lavet detektorafsøgninger, som har resulteret i spændende metalfund, bl.a. arabiske mønter og guldbelagte smykker. Del af guldbelagt, rektangulært smykke med dyreornamentik (pladefibula) fra 700-tallet, fundet ved Stavnsager Museet har ved Kulturarvsstyrelsen søgt midler til registrering og publicering af metalfundene i samarbejde med Århus Universitet. Et andet samarbejde omkring Stavnsagerlokaliteten blev i efteråret indledt med universiteterne i Nottingham og Southampton. Et 10 mands stort forskerteam bestående af briter, italienere og argentinere under ledelse af dr. Chris Loveluck, besøgte Moeskær tre uger i august måned. Formålet var, ved hjælp af overfladescanninger (magnetometer- og modstandsmåling), at påvise forhistoriske strukturer under jordoverfladen. Scanningerne blev suppleret af kemiske analyser af systematisk udtagne jordprøver. På denne vis blev i det undersøgte område påvist adskillige grubehuse, dele af langhuse og vejsystemer. Det ser blandt andet ud til, at et retlinet vejforløb strækker sig fra Moeskær og direkte op mod Hørning Kirke. Arkæologer fra universitetet i Nottingham i aktion på Stavnsagerlokaliteten 7

8 Undersøgelserne tiltrak sig stor opmærksomhed både i lokalområdet samt i fagkredse og havde udover mange danske kolleger besøg fra Tyskland, Israel og USA. Samarbejdet søges, under forudsætning af at de fornødne forskningsbevillinger kan fremskaffes, fortsat i de kommende år. Jernalderlandsby ved Langå Ved Digterparken i Langå blev der i forbindelse med byggemodninger til boligbyggeri undersøgt store dele af en landsby fra de første par århundreder før og de første par århundreder efter Kristus. Der fremkom spor efter syv sikre gårdsanlæg med tilsammen omkring 20 huse. Gårdene var omgivet af hegn. Midt i landsbyen har der ligget et større vådområde. Landsbyen er endnu ikke afgrænset. Ved senere udstykninger vil undersøgelserne på stedet blive genoptaget. Jernalderlandsby ved Stevnstrup Ligeledes på et område for boligbyggeri blev der i Stevnstrup undersøgt bopladsspor fra ældre jernalder. Bopladssporene, der omfatter såvel huse som hegn og noget så usædvanligt som jernudvindingsanlæg, kan dateres til perioden fra omkring Kristi fødsel til omkring 500 e. Kr. I 2002 blev der på naboområdet bl.a. undersøgt to jordfæstegrave fra e. Kr. Den ene grav indeholdt bl.a. en lille guldspiral og en guldnål. Den døde har sikkert boet i den her undersøgte landsby. Huse fra jernalder og vikingetid ved Mørke I foråret 2005 blev der vest for Mørke undersøgt i alt otte stolpebyggede huse samt ét grubehus. Pladsen dateres til yngre germansk jernalder og vikingetid ca e. Kr. Strukturen i pladsen skal formentlig tolkes som en stormandsgård i to faser, hvis omdrejningspunkt er et godt otte meter bredt og 20 meter langt treskibet hus, der må være hovedbygningen i gårdsanlægget. Hertil har hørt omkring tre til fire samtidige økonomi- og håndværksbygninger. Til den yngste fase hører bl.a. et meget specielt hus med væggrøft på tre af husets fire sider. Den fjerde side har haft en åben gavl. Rundt om huset ses et hegn. Huset tolkes som en smedehytte med tilhørende hegn. I den ældste fase af bebyggelsen fandtes ligeledes en smedje, men her i form af et grubehus. I anlægget fandtes bl.a. slagger og smedeskæl. Desuden fandtes i grubehuset et meget kraftigt stolpehul. Stolpehullet har uden tvivl rummet en meget solid stolpe som har været brugt som ambolt. Landsby og gravplads fra vikingetiden ved Helsted Allerede i 1998 påbegyndte Kulturhistorisk Museum en undersøgelse i Helsted ved de to store røde lader, som i mange år næsten har været et vartegn over grænsen mellem land og by. Laderne er nu væk, og byen har bredt sig til området. I oldtiden var der landbebyggelse på området i en periode på små 1000 år fra omkring 200 e.kr. til op i ældre middelalder. Materialet er endnu ikke færdigbearbejdet, men ud af de titusindvis af stolpehuller, der er dokumenteret, er det muligt at udskille mindst 50 huse, som igen kan udskilles i mange gårdsanlæg. Kun et par hundrede meter fra bopladsen blev der undersøgt fire jordfæstegrave fra vikingetiden. Gravene er en del af en gravplads på 17 grave, men da de 13 ligger i et fremtidigt grønt område som kunne friholdes for yderligere jordbearbejdning, blev det besluttet, at det kun var de fire, der skulle undersøges. De resterende grave er nu overfladedokumenteret og målt ind, således at deres beliggenhed kendes præcist. Gravene er endvidere dækket af et gult plasticnet, således at der vil være en kraftig og utvetydig advarsel, hvis nogen i fremtiden skulle komme for skade at grave i området. Af de fire grave var én fundtom, én indeholdt en jernkniv, én indeholdt et jernbæltespænde og en jernkniv samt nogle endnu ikke identificerede jerngenstande. Den sidste og langt den største grav 8

9 indeholdt en jernkniv, et bæltespænde af bronze, en remendedup af bronze, en smykkenål en såkaldt ringnål af bronze, nogle endnu ikke bestemte småting af jern samt i hvert fald én glasperle. Glasperlen er ikke meget større end et sandskorn, og det kan ikke udelukkes, at der oprindelig har været flere. Den lille gravplads skal formentlig ses som en familiegravplads, idet den har ligget ganske tæt ved siden af en lignende gravplads, der blev undersøgt i Middelalderkirkegård ved Tjærby Siden 1997 har der, med et enkelt års undtagelse, været foretaget udgravninger på ødekirken og ødekirkegården i Tjærby. Årets udgravninger gjaldt et ca. 25 x 7 meter stort område syd for kirken. Herved blev der fundet og undersøgt fundamentsgrøfterne til et våbenhus samt 188 grave hvoraf tre var regulære knoglekuler. Gravene lå i op til fem lag. Indtil videre er der blevet undersøgt 710 grave, en stenkirke med kor, skib, tårn og våbenhus, rester af en forudgående trækirke, en stolpebygget bygning, som muligvis er samtidig med den ældste del af kirkegården samt tre bygninger, der er ældre end kirkegården. Undersøgelsen er bekostet af Kulturarvsstyrelsen, og med en god bevilling til gravesæsonen 2006 vil sagen kunne afsluttes, kirke og kirkegård vil være totaludgravet, og der vil så foreligge et fantastisk forskningsmateriale. Middelalderligt nonnekloster i Randers En arkæologisk undersøgelse forud for, og samtidig med, understøbningen af fundamenterne til ejendommen Provstegade 7 stod på fra oktober 2005 til januar Lokaliteten ligger oven over stedet hvor Sct. Peders Kirke og benediktinernonneklosteret Vor Frue har ligget i middelalderen. Undersøgelserne foregik i små etaper af 0,8-1 meters længde og op til 2,5 meters dybde. Især i gården på nordøst- og sydsiden af ejendommen blev der udgravet skeletter fra klosterets kirkegård. Desuden blev der undersøgt rester af pikstensbrolægninger og murstensgulve, mindre og større kampestensfundamenter, som har hørt til bygninger på klosteret. Stolpehuller, større gruber og nedgravninger samt et ildsted tyder på, at der har været værkstedsaktiviteter på stedet. Slot og befæstning fra middelalder og renæssance i Randers Samtidig med den gennemgribende omprofilering af hele Østervoldsområdet i Randers foretog Kulturhistorisk Museum, fortløbende fra medio juni 2005, en arkæologisk overvågning samt enkelte undersøgelser i forbindelse med omlægning af kloak- og regnvandsledninger. Området møder den nordøstlige periferi af den middelalderlige bykerne og berører den gamle Carolinegade mod havnen i syd, Frederiksplads og Slotsgade såvel som den oprindelige bebyggelse nord for Slotsgade hen mod Fabriksstræde og Nordregrave. Disse ældre gadeforløb blev sidst i 1960 erne omstruktureret til fordel for det gennemgående gadeforløb, der i dag er kendt som Østervold. Øst for det nuværende Slotscenter, på den vestlige del af Østervold, blev der fundet en anseelig fundamentrest fra det gamle Dronningborg Slot som kan dateres til den anden halvdel af tallet. Levnet består af tre skifter kampesten samt enkelte murrester af teglsten. 9

10 Rester af Randers middelalderlige befæstning udgravet på Østervold Nord for det gamle Dronningborg Slot, i retning mod Slotsgade og i ledningstracéerne både på vest- og østsiden af Østervold, blev iagttaget udstrakte rester af fundamenter af natursten, cementmørtel og munkestensfragmenter, som tolkes som rester af større anlæg fra bybefæstningen som kan dateres til perioden fra midten af 1500-tallet til slutningen af 1600-tallet. Netop her kunne der frilægges et lille stykke skalmurværk af munkesten i kalkmørtel og granitkvadere fra den oprindelige Østerport. Dele af det nordøstlige hjørne ligger stadig bevaret midt i vejkrydset Østervold/Slotsgade, medens den største del blev fjernet i begyndelsen af 1900-tallet og sidst i 1980 erne i forbindelse med ledningsarbejde til fjernvarme. Guldfund ved Gjessinggård I forsommeren ringede en kvinde til museet og fortalte, at hendes søn havde fundet en guldfingerring på en mark ved Gjessinggård. Fingerringen viste sig at være ganske fornem. Den vejede ikke mindre end 8,6 gram. Den er støbt og med motiver i gennembrudt arbejde på ringpladen og skinnen. Hovedmotivet er en såkaldt nådesstol: Gud Fader i en strålekrans, og foran ham den korsfæstede Kristus. På den brede skinne på hver side af ringpladen er der en engel, der ud for skødet holder et hjerte i hænderne. Ringen kan dateres til 1500-tallet. Hvem, der har ejet ringen, vides ikke, men den er så fornem, at det sandsynligvis har været en der har haft tilknytning til herregården Gjessinggård, som ligger kun få hundrede meter fra, hvor ringen blev fundet. Ringen er danefæ, og finderen vil få en belønning. Det er håbet, at ringen vil få en varig plads i Kulturhistorisk Museums nye middelaldersudstilling, der skal åbne i foråret

11 Guldfingerring fra senmiddelalderen fundet på en mark ved Gjessinggård Nyere tid Drømmen om Tyrkiet Historien om tyrkiske andengenerationsindvandrere i Randers Med en bevilling på kr fra Århus Amts Museumsråd gennemførte Kulturhistorisk Museum i 2005 en undersøgelse af de tyrkiske andengenerationsindvandrere i Randers. Undersøgelsen ligger i forlængelse af museets tidligere arbejde med indvandrerhistorie og var en opfølgning på undersøgelsen Da tyrkerne kom til Randers fra 2003, hvor de første tyrkiske gæstearbejdere i Randers i perioden omkring 1970 blev undersøgt. En af denne undersøgelses vigtigste konklusioner var, at gæstearbejderne rejste fra Tyrkiet til Danmark for at give deres børn en bedre fremtid. Det er derfor oplagt at fortsætte, hvor den tidligere undersøgelse sluttede, og undersøge, hvordan det faktisk gik de første gæstearbejderes børn. Formålet med projektet var at dokumentere børnene af den første generation af tyrkiske gæstearbejdere i Randers i perioden fra 1970 til nutid. Der blev fokuseret på bopæl, uddannelse, ægteskab, social mobilitet, erhverv, forholdene på arbejdspladsen - både til ledelsen og til kollegaerne, familieforhold samt deres sociale og kulturelle baggrund i Danmark og Tyrkiet. Næsten alle de medvirkende i undersøgelsen føler sig integrerede i Danmark, men mange er af den opfattelse, at danskerne ikke deler det synspunkt, og flere føler ikke, at danskerne vil acceptere dem som danskere. De fleste er identitetsmæssigt splittede og føler sig hverken helt danske eller helt tyrkiske. De er opvokset mellem to kulturer med forskellige normsæt og værdier. De fleste kan se styrker og svagheder ved begge kulturer, og flere mener, at de har dannet deres egen kultur, som kombinerer den danske og den tyrkiske uden rigtigt at være nogen af delene. Mens den nationale identitet er uklar for mange, er den lokale identitet tydeligere, og flere betegner sig selv som randrusianere. Tilknytningen til Randers er markant. De fleste bor her stadig og har levet her al den tid, de har været i Danmark. Kun ganske få er flyttet eller har haft seriøse overvejelser om at flytte til andre byer. En dag i Randers Nordby Med henblik på erfaringsopsamling omkring indsamling og formidling af historie i et udvalgt boligkvarter med en særlig befolkningsstruktur gennemførte Kulturhistorisk Museum og Randers Lokalhistoriske Arkiv i samarbejde med Videnscenter for Integration gennem det meste af året et 11

12 indsamlings-, dokumentations- og formidlingsprojekt under titlen Livshistorier fra Nordbyen i Randers. Et af delprojekterne havde som formål at indsamle erindringer om livet i Nordbyen i 2005 ved at få beboerne i Nordbyen til at skrive dagbog en given dag. Resultatet blev knap 200 dagbøger, der blev indleveret til Randers Lokalhistoriske Arkiv. Projektet mundede ud i bogen En dag i Randers Nordby, hvor der blev bragt et udvalg på 23 af dagbøgerne illustreret med fotografier fra bydelen den dag, dagbøgerne blev til. Bogen fortæller med beboernes egne ord et stykke af Nordbyens historie, der hidtil ikke er blevet fortalt. Projektet blev støttet økonomisk af blandt andre BG Fonden og Sparekassen Kronjylland. Randers Nordby er også farverige haver Database for undersøgelse af detailhandlen i Randers Med økonomisk støtte på kr fra Århus Amts Museumsråd blev der i 2005 udarbejdet en database til brug ved undersøgelse af detailhandlerne i Randers i perioden Med undersøgelsen af detailhandlerne under industrialiseringens første fase i slutningen af tallet ønsker Kulturhistorisk Museum at brede de sidste ti års forskning i industrisamfundet mere ud, så industrisamfundet belyses i et bredere perspektiv end den rent virksomhedshistoriske. Registrering af gravminder Siden 1993 har Kulturhistorisk Museum registreret bevaringsværdige gravminder på områdets kirkegårde. De seneste år har projektet dog af ressourcemæssige årsager været kraftigt neddroslet, således at aktiviteten har begrænset sig til deltagelse i provstesyn. I 2005 blev der udført sådanne provstesyn på seks kirkegårde: Vorup, Kristrup, Haslund, Ølst, Ødum og Hadbjerg. Arbejdet med registrering af gravminder er dermed tilendebragt på de kirkegårde, Kulturhistorisk Museum har ansvar for i Hobro-Purhus, Ebeltoft-Rosenholm og Rougsø-Sønderhald-Midtdjurs 12

13 provstier, mens der stadigvæk mangler registreringer på i alt 17 kirkegårde i Frisenborg, Randers- Hadsten og Mariager-Nørhald provstier. Fotodokumentation I årets løb er der i mindre omfang blevet lavet fotodokumentationer af markante ændringer i det randrusianske bybillede og byens opland. Det gælder f.eks. Østervold, en træbrønd på Østervold, Godsbanegården, Slagtermester Aage Andersen i Vestergade 33, Missionshuset Saron og vægdekorationer i Søndergade 7 i Vivild. Museets formidling Publikum Museet oplevede en forrygende stigning i besøgstallet i Fra gæster i 2004 til i Hertil kommer godt 1000 besøgende på Randers Lokalhistoriske Arkiv. Det er det største antal gæster nogensinde i museets historie og gør Kulturhistorisk Museum til et af landets mest besøgte lokalmuseer. Museumsgæsterne fordelte sig med i museet i Kulturhuset og på Håndværksmuseet Kejsergaarden. Yderligere servicerede Kulturhistorisk Museum næsten mennesker ved arrangementer uden for museet: Disse er ikke talt som besøgende.. Indførelsen af fri entré til udstillingerne var hovedårsagen til den store stigning, men også en meget populær særudstilling med H.C. Andersens eventyrlige verden som tema trak rigtig mange gæster. Den fri entré betød ud over flere gæster også nye brugergrupper og en ny måde at bruge museet på. Især børnefamilierne benyttede sig forholdsvis meget af tilbudet om gratis museumsbesøg. Selvom det også hidtil har været gratis for børn at komme på museet, og selv om entréafgiften har været forholdsvis lav, ser det ud til, at der hidtil har været en psykologisk barriere i betalingen, som har holdt især denne gruppe borte fra museet. Mange har valgt at gøre deres museumsbesøg kortere. Den fri entré opfordrer i langt højere grad end tidligere til, at man lige stikker næsen indenfor for at snuse, om der sker noget nyt. Det betød så også, at en del valgte at besøge museet flere gange hen over året Kulturhistorisk Museum, museumsgæster

14 Særudstillinger Kulturhistorisk Museum viste i 2005 otte særudstillinger, heraf to på Håndværksmuseet Kejsergaarden og fem i museet i Kulturhuset, mens én udstilling var på vandring på forskellige udstillingssteder i byen: Nyerhvervelser 2004 Nye genstande i museets samlinger. Kulturhuset. 14/01-06/03 I eventyrets land En sanseudstilling for børn og voksne med udgangspunkt i H.C. Andersens eventyrunivers og historien om Andersen selv. Udstillingen blev med næsten den mest besøgte særudstilling i museets historie. Kulturhuset. 29/01-18/08 Stormen flytter skilt Visualisering af H.C. Andersens eventyr Stormen flytter skilt, som handler om håndværkerlav og de skilte, håndværkerne på H. C. Andersens tid havde uden for deres værksteder. Håndværksmuseet Kejsergaarden. 12/02-06/08 Fra Frederiksplads til Østervold Fotoudstilling i anledning af Østervoldprojektets igangsætning. Udstillingen fortalte historien om områdets liv og udvikling gennem de sidste 100 år. Kulturhuset. 12/03-30/12 Fra burøl til Blå Thor øllets historie Udstilling om øl, ølbrygning og bryggerier i Randers gennem tiden. Håndværksmuseet Kejsergaarden. 13/08-30/12 Det blev en pige! fødsel, dåb og overtro En Kulturhistorisk fortælling om den allervigtigste begivenhed i et menneskes liv: fødslen, med fokus på de forestillinger, ritualer og praktiske foranstaltninger, som gennem de sidste 500 år har knyttet sig til graviditet, fødsel, forældrerolle og barnets optagelse i samfundet. Kulturhuset. 17/09-30/12 En dag i Randers Nordby Fotoudstilling om dagbogsdagen i Randers Nordby den 31. august Vandreudstilling. Nørrevangsskolen 18/11 Sparekassen Kronjylland, Nordre afdeling 21/11-4/12 Randers Statsskole 5/12-11/12 Nordbyens bibliotekscenter 12/12-31/12 Engle de findes! Udstilling af den svenske tekstilkunstner Åsa Wettres store samling af engle i alle afskygninger. Kulturhuset. 26/11-30/12 14

15 Permanente udstillinger Arbejdet med at projektere en ny basisudstilling om Randers middelalder blev sat i gang i 2005 med ansættelsen af en projektmedarbejder, som har gennemgået samlinger, undersøgt byens middelalderhistorie og samlet materiale, som har dannet baggrund for udarbejdelsen af de første skitser til udstillingen, der åbner i foråret Kulturhistorisk Museum forventer at løfte finansieringen af den store opgave, det er at bygge nye permanente udstillinger, ved hjælp af egne midler og midler fra fonde og sponsorer. Museets projekt til fornyelse af Håndværksmuseet Kejsergaarden er på grund af manglende midler foreløbig lagt i mølposen. Planen er, at der i løbet af 2008 gennemføres et mindre pilotprojekt, som kan illustrere tankerne bag fornyelsen af Kejsergaarden. Foredrag I alt blev der i årets løb afholdt 16 offentlige foredrag på Kulturhistorisk Museum, otte i foråret og otte i efteråret. Emnerne har som vanligt strakt sig over et stort emnefelt: fra ølbrygning til uægte børn, og fra middelalderens håndværk til H.C. Andersen. Som noget nyt tilbød museet i 2005 hver onsdag en kort fortælling om et historisk eller arkæologisk emne i museets udstillinger. Fortællerne er museets faglige medarbejdere. De små fortællinger, som havde titler som f.eks. Døden i mosen, Sølv og sølvsmede i Randers, Hvordan holder konservatorerne sølvtøjet blankt og Tidens mode, blev en stor succes og er nu blevet en fast del af museets formidlingstilbud Film Kulturhistorisk Museum udvidede i 2005 sit tilbud om forevisning af blandt andet lokalhistoriske film. Hidtil har der kun været filmforevisninger på søndage, men søndagsbiografen blev i 2005 udvidet til en weekendbiograf med forestillinger både lørdage og søndage. Weekendbiografen gav 75 forestillinger. Hertil kommer, at mange skoleklasser og andre grupper benytter sig af tilbudet om forevisning af film i museets biograf, som i 2005 kom op på i alt 323 filmvisninger med næsten 6000 gæster. Via projektet Bibcast, som er et forsøg, bl.a. Randersegnens biblioteker deltager i, blev 10 af Kulturhistorisk Museums lokalhistoriske film i 2005 lagt ud på Internettet, hvor de nu kan ses via skærme på bibliotekerne i Randers, Århus, Silkeborg og København. Byvandringer og kulturture Byvandringer og ture ud i landskabet er et væsentligt element i Kulturhistorisk Museums formidling af byens og egnens historie, og der er normalt meget stor publikumssøgning til disse arrangementer. I 2005 gennemførte museet fem byvandringer, fire kirkeomvisninger og én bustur. Hertil kommer åben udgravning-arrangementer ved flere af museets arkæologiske udgravninger. Ferieaktiviteter Kulturhistorisk Museums ferieaktiviteter var endnu en gang en stor succes. På Håndværksmuseet Kejsergaarden blev der tilbudt håndværksaktiviteter i såvel vinter- som sommer- og efterårsferie. Mere end 600 børn deltog i aktiviteterne i de seks dage, de blev tilbudt. I hele sommerferien deltog museet i turistbureauets initiativ omkring Træfpunkt-konceptet og tilbød kulturhistoriske skattejagter både i Kejsergaarden og Kulturhuset. I Efterårsferien var Kulturhistorisk Museum medarrangør på projektet Den gode historie, som trak næsten 4000 børn til arrangementer og udstilling i Kulturhusets store sal, som var indrettet til 15

16 en eventyrsal. Arrangementet blev afviklet i samarbejde med Randersegnens Biblioteker, Folkekirkens Skoletjeneste, Kulturelt Samvirke og Pædagogisk Center. Børne- og juniorklubben, Hugin og Munin Kulturhistorisk Museums klub for børn havde ved udgangen af medlemmer. Der blev i løbet af året gennemført seks arrangementer i klubben. Som i de forudgående år blev klubarrangementerne annonceret på Hugin og Munin klubbens fællessider i Nationalmuseets blad Nyt fra Nationalmuseet. Klubbens centraladministration på NM har imidlertid meddelt at klubaktiviteterne i den nuværende Hugin og Munin-ordning nedlægges i løbet af Det betyder at Kulturhistorisk Museum skal finde en ny form for klubaktiviteter for børn. Museumsklub Randers Kulturhistorisk Museums fordelsklub for voksne havde ved udgangen af medlemmer. Det er i forhold til året før en markant nedgang på 15 %, som må tilskrives indførelsen af fri entré. Dermed forsvandt en del af den kontante fordel ved at være medlem. Der var i løbet af året programsat otte arrangementer udelukkende for klubmedlemmer. Flere medlemmer af museumsklubben stillede atter op som hjælpere til Kulturhusdagen og gav en meget velkommen håndsrækning. Publikationer Kulturhistorisk Museum udgav i 2005 fire publikationer. Ud over 11. årgang af museets årbog var det udstillingskataloget Det blev en pige!, det var rapporten Kulturmiljøprojekt Alstrup Krat, der indgår som den tredje udgivelse i museets serie af videnskabelige skrifter, og det var ikke mindst bogen En dag i Randers Nordby, som med et oplag på næsten blev museets hidtil største bestseller. Bogen blev uddelt gratis til samtlige husstande i Randers Nordby. BG-Fonden og Kulturarvsstyrelsen bidrog økonomisk til bogudgivelserne. Andre formidlingsaktiviteter Kulturhistorisk Museum gennemfører hvert år en bred vifte af arrangementer. Det gælder også i 2005, hvor H.C. Andersens 200 års fødselsdag blev fejret med fortælleteater for børn, teaterforestillinger og musikarrangementer i udstillingen I eventyrets land. I I eventyrets land prøvede muset for første gang et koncept med børnekufferter af. Kufferterne har et indhold, som opfordrer børn og deres voksne til at gå på opdagelse i museets skattekiste og finde nye børnevenlige sider af kulturhistorien. Kufferterne blev en stor succes og er nu blevet en fast del af museets formidlingstilbud. På håndværksmuseet Kejsergaarden blev der gennemført en række håndværksdage, hvor der blev sat særligt fokus på et eller flere håndværk, der blev afholdt gør-det-selv-dag, der var ølsmagning i forbindelse med særudstillingen Fra burøl til Blå Thor, der var en husflidsdag arrangeret i samarbejde med Randers og Omegns Husflidsforening og der var et arrangement, hvor kvinder kunne lære at svinge hammeren over jernet i museets smedje. Som afslutning på projektet Livshistorier i Nordbyen i Randers var Kulturhistorisk Museum sammen med Videnscenter for Integration arrangør af fest- og aktivitetsdagen Sans Nordbyen, hvor musik, dans, bagværk, udstilling gav de ca. 500 besøgende et indtryk af Nordbyens store mangfoldighed. 16

17 Skoletjenesten Kulturhistorisk Museums skoletjeneste gennemførte i omvisninger for skoleklasser og børnehaver. Det var en stigning på næsten 50 % i forhold til året før. Stigningen må ikke mindst tilskrives den meget store interesse for H.C. Andersen-udstillingen I eventyrets land, som havde stor appel også til skolerne, men også museets juletilbud havde som sædvanligt meget stor søgning fra byens og egnens skoler. I alt blev skoletjenestens tilbud brugt af 7653 gæster, hvoraf 6836 var børn. Skoletjenestens tilbud blev formidlet til skolerne gennem et trykt katalog, som blev udsendt til alle områdets skoler. Hertil kommer, at der blev lavet en særlig folder med undervisningstilbud i udstillingen I eventyrets land, som blev distribueret via Amtscentret for undervisning, et særligt program for festivalen Den gode historie og et program med museets juletilbud til skolerne. Markedsføring Kulturhistorisk Museum udgav i 2005 fire trykte halvårsprogrammer, to for Håndværksmuseet Kejsergaarden og to for museet i Kulturhuset. Halvårsprogrammerne for Kejsergaarden udkom hvert i et oplag på , mens oplagene for Kulturhistorisk Museums halvårsprogrammer var Til markedsføring af Kulturhusdagen blev der i samarbejde med biblioteket og kunstmuseet trykt og distribueret en folder. Museets hjemmeside er blevet et større og større markedsføringsmæssigt aktiv. Antallet af besøgende på hjemmesiden nærmest eksploderede i 2005, hvor hjemmesiden havde besøgende mod i 2004 altså en stigning på 128%! Flere brugere på Internettet og en stigende interesse for historie lokalhistorie og slægtshistorie kan være blandt forklaringerne på den store stigning. Den kraftigt øgede brug af hjemmesiden lægger op til, at en kommende ny version af museets hjemmeside udvides betragteligt. Ud over hjemmeside, foldere og trykte programmer blev der løbende hen over året markedsført via annoncer og spots i Randers Amtsavis, i Din Avis, i Det sker, i Danmarks Gruppe Guide, i Katalog for Lejrskole- & Træningsophold, i Radio 2, i Assentofthallerne, i Folkeuniversitetets program, i folderen over naturture i Århus Amt og i Historisk Årbog fra Randers Amt. Hertil kommer, at museet løbende opdaterede sine arrangementsomtaler i diverse elektroniske kalendere på Internettet. Den vigtigste del af museets markedsføring foregår dog gennem redaktionel omtale i pressen. Presseomtalen af Kulturhistorisk Museum og museets aktiviteter i de trykte medier giver følgende billede for 2005, hvor indførelsen af fri entré alene gav anledning til omtale i dagblade med et samlet oplag på og ikke mindre end læsere ud over det ganske land.: Presseklip aviser/blade 2004 og 2005: Avis eller tidsskrift Omtale 2005 Omtale 2004 Randers Amtsavis Din Avis Jyllands Posten 6 7 Jyllands Posten Randers Ophørt 67 JP Århus 0 2 Kristeligt Dagblad 3 8 Information 2 0 Weekendavisen 1 0 Ekstrabladet

18 B.T. 1 0 Berlingske Tidende 2 1 Politiken 4 2 Århus Stiftstidende 9 9 Nordjyske Stiftstidende Minutter- Nordjydske 1 1 Jyske Vestkysten 0 1 Fyns Amts Avis 1 0 Dagbladet Holstebro Struer 1 1 Viborg Stifts Folkeblad 1 1 Bornholms Tidende 0 1 Thisted Dagblad 1 1 Skive Folkeblad 1 1 Folkebladet Djursland 0 1 Lolland-Falsters Folketidende 1 0 Vejle Amts Folkeblad 1 0 Herning Folkeblad 1 0 Frederiksborg Amts Avis 1 0 Morsø Folkeblad 1 0 Midtjyllands Avis 1 3 Kalundborg Folkeblad 0 1 Ringkjøbing Amts Dagblad 1 2 Holbæk Amts Venstreblad 2 2 Metro Express 6 3 Søndagsavisen 2 0 Urban 1 9 Lokalnyt Ulstrup, Langå, Bjerringbr. 1 0 Hadsten Avis 1 0 Lokalavisen Rougsø Sønderhald 1 1 Lokalavisen Djursland 0 1 Mariager Avis 0 1 Her og Nu 1 0 Familie Journalen 1 1 Hjemmet 1 1 Se og Hør 1 1 Ude & Hjemme 1 0 Ugebladet Søndag 0 2 Antik og Auktion 0 1 Børn og Unge 1 0 Forældre og Børn 1 0 Forældre og Fødsel 1 0 Ældresagen 1 0 Ølentusiasten 1 0 Børneavisen 1 0 Industriens Dagblad 0 1 HK Kronjylland

19 7 tv-dage 1 0 Randers Socialdemokraten 0 1 Sparekassen Kronjylland 0 1 Garantblad Eltra 0 1 Danske Kommuner 1 1 Refleks 0 2 Danske Museer 5 3 Dagbladet Arbejderen 1 0 I alt Omtalen i radio og tv fordeler sig således: Medie Antal udsendelser Antal udsendelser DR TV 2 Østjylland 3 9 TV Danmark 3 9 TV Nord 1 0 DK4 1 0 Østjyllands Radio 8 12 Radio Randers 1 2 Radio ABC 0 1 Radio Rønde 0 1 Radio Silkeborg 1 1 Ikke mindst den landsdækkende tv-dækning i den bedste sendetid i programmet Hvad er det værd, som to gange i løbet af året blev sendt fra Kulturhistorisk Museums udstillinger var med til at profilere museet. På det regionale plan medvirkede museets medarbejdere blandt andet i to udsendelser i Østjyllands Radios serie Hvad forsker de i. Museets konserverings- og bevaringsarbejde Museets bevaringsafdeling havde et meget produktivt år i 2005, hvor der blev brugt 75 % flere timer på det primære bevaringsarbejde end året før. Der blev i årets løb afsluttet konservering af 818 af museets egne genstande. Der ud over er der påbegyndt et stort antal arkæologiske konserveringsopgaver, som endnu ikke er afsluttede ved årets udgang. En meget stor del af konserveringsarbejdet er udført i forbindelse med arkæologiske udgravninger, men også arbejdet med at gøre egne museumsgenstande klar til udstilling har fyldt meget. Det forebyggende arbejde med bevaring af samlingerne har fortsat høj prioritet. Museets samlinger i magasin og udstilling tilses og rengøres derfor løbende, og der arbejdes med udvikling af et samlingskontrolprogram. Indtægtsdækket konserveringsarbejde Kulturhistorisk Museum har også i 2005 udført en betydelig mængde indtægtsdækket konserveringsarbejde. De øvrige museer i Århus Amt har via amtets konserveringsordning været de største rekvirenter, bl.a. er der udført en større konserveringsopgave for Ebeltoft Museum i 19

20 forbindelse med istandsættelse af rum og inventar i Farvergården i Ebeltoft. En del konserveringsarbejde ved arkæologiske udgravninger er udført med økonomisk støtte fra Kulturarvsstyrelsen. Hertil kommer, at der har været en betydelig fremgang i antallet af private kunder, fra seks i 2004 til 10 i 2005, og omsætningen på denne del af museets virksomhed er steget med flere hundrede procent. Baggrunden for stigningen er dels mund-til-øre effekten samt et godt pressedækket værkstedsarrangement i Randers-ugen Museets personale Faste medarbejdere Jørgen Smidt-Jensen, cand. mag., museumsleder Ernst Stidsing, cand. mag., souschef, museumsinspektør, arkæologi Claus Kjeld Jensen, ph.d., museumsinspektør, arkæologi Broder Berg, cand. mag., museumsinspektør, formidling Hanne Schaumburg Sørensen, cand. mag., museumsinspektør, nyere tid Lene Sørensen, cand. mag., museumsinspektør, nyere tid Tina Knudsen Jensen, cand. mag., arkivar Lone Pedersen, ledende konservator Anne Rostgaard Nielsen, konserveringstekniker Nedim Gruhonjic, konserveringsassistent Ole Birch Nielsen, udstillingsarkitekt Hans Grundsøe, fotograf Carl Poulsen, registrator Reno Fiedel, arkæolog Anna Lise Varberg, overassistent (til 31.7) Lene Revsbech Svendsen, overassistent Pia Helt, b.a., kontormedarbejder (fra 15.8) John Jensen, overassistent Inger Marie Hyldgård, cand. phil. museumsformidler Helle Lebahn Bentzen, cand. mag., museumsformidler Jan Schifter Rasmussen, cand. scient., assistent, uden for normering Niels T. Andersen, cand. mag., assistent, uden for normering Ingelise Damm Petersen, receptionist, uden for normering Ingelise Majgaard Jørgensen, receptionist (til 31.06) Jannie Dyrborg, receptionist (fra 1.12) Sys Mathiesen, rengøringsassistent (til 31.5) Lis Olsen, rengøringsassistent Tina Ørum, rengøringsassistent (fra 1.6) Projektansatte i kortere eller længere perioder Christoph Briese, mag. art. Ragna Stidsing, cand. mag. Lene Birgitte Mirland, cand. phil. Liis Bekric, konserveringsmedhjælper Vibeke Kaiser Hansen, cand. mag. Birgit Lanng, kontorassistent 20

21 Jens Nørgaard, cand mag. Carsten Korthauer, konserveringstekniker Stine Vestergaard Lauersen, mag. art. Merete Holm, cand. mag. Trine Fristed Jensen, cand. phil. Turi Thomsen, cand. mag. Jane Mondrup, cand. mag. Unn Gelting, konservatorstuderende Ansatte i arbejdsmarkedsordninger Snezana Petrovic, Knud Erik Krogh Andersen Lene Pedersen Pietta Phoebe Reimer Birgit Svarre Engberg Mette Hou Meldgaard Andersen Jette Naldahl Thomsen Hardy Bach Kirsten Bruun Duelund Jørgen Pedersen Henrik Lyngby Kristiansen, Aya Tahhan, Martin Lopez Garnica, Jannie Dyrborg Lilli Ørligur Marianne Lyngsøe Berg Johansen, Ingerlise Jordahl, Rikke Hedegaard Danielsen, Inge Andersson, Svend Balle Jørgensen, Per Knudsen, 01.09, Kate Elisabeth Larsen, Bente Koldborg Niels Løgager Nielsen, Anne Ribold Dalskov, Anders Have Espersen, Helle Moving, Karin Møldrup Christensen, Poul Mygind Laursen, Lilli Ørligur Hertil kommer, at 33 arkæologistuderende har været beskæftiget ved arkæologiske udgravninger i løbet af året, og tre personer har arbejdet i ulønnet praktik i museets bevaringsfunktion. 21

22 Lokaler, inventar og materiel m.v. Udstillingslokaler Museets udstillingslokaler har ikke gennemgået større forandringer i 2005 Magasiner Pladsmanglen i Kulturhistorisk Museums magasiner bliver mere og mere udtalt. Museumgenstande stables uhensigtsmæssigt, gangarealer er taget i brug til opbevaring, og magasinerne er derfor ved at være tæt på ufremkommelige. Museet afventer byggeriet af et nyt fælles museumsmagasin for otte østjyske museer. Den selvejende institution Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland blev stiftet i slutningen af 2005, og det forventes, at byggeriet af et nyt magasin går i gang i løbet af Arbejds- og administrationslokaler Museets bibliotek og frokoststue fik i 2005 ny gulvbelægning til erstatning af de originale og meget slidte linoleumsfliser fra Samtidig blev tekøkkenet i museets forhal renoveret med ny vask, køkkenbord og installering af en opvaskemaskine. Arbejdsmiljø og sikkerhed Kulturhistorisk Museums fjerde arbejdsmiljøplan trådte i kraft 1. januar 2005 og rummede 55 beskrevne arbejdsmiljøproblemer, heraf 17 nye, optaget i forbindelse med den fjerde APVgennemgang i Ved årets udgang var 30 af problemer løst og et afslutningsdokument afleveret af den ansvarlige. Arbejdsmiljøet er fast punkt på dagsordenen for møderne i museets MED-udvalg. Syv af museets arbejdsmiljøproblemer kan relateres til museets indeklima. Der er i gjort alt for at løfte det gamle, meget store og meget dyre arbejdsmiljøproblem, men det har ikke været muligt at løse problemerne, og det har derfor været nødvendigt at henlægge indeklimaproblemerne, indtil der kan findes forvaltningsmæssig og politisk vilje til at løse dem. Museets psykiske arbejdsmiljø er det valgt at behandle adskilt fra de øvrige arbejdsmiljøopgaver. På den baggrund gennemførtes i foråret 2005 Arbejdsmiljøinstituttets lille spørgeskemaundersøgelse, som gav Kulturhistorisk Museum en gennemsnitlig vurdering. Undersøgelsen blev fulgt op af en temadag om det psykiske arbejdsmiljø for alle faste medarbejdere. Temadagens resultat var Handleplan for arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø på Kulturhistorisk Museum. Som følge af en central beslutning i Randers kommune blev Arbejdsmiljøinstituttets lille spørgeskemaundersøgelse gentaget i december Resultatet afveg ikke fra resultatet tidligere på året Museets økonomi Kulturhistorisk Museums omsætning blev forøget med næsten 50 % fra 2004 til Balancen udgjorde godt 16 mio. kr., og museet kom ud af regnskabsåret med et underskud på kr. I forhold til 2004, hvor museet havde en pænt overskud, kan resultatet umiddelbart virke utilfredsstillende. Underskuddet er dog en umiddelbar følge af museets høje arkæologiske aktivitet. En række store arkæologiske undersøgelser har således strakt sig hen over årsskiftet. Udgifterne er dermed afholdt i 2005, mens indtægterne først vil optræde på 2006-regnskabet. Underskuddet forventes bragt ud af verden, når alle regnskaber for arkæologiske undersøgelser er afsluttet. 22