Undersøgelse af uddannelses- og kompetencebehov blandt cleantechvirksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af uddannelses- og kompetencebehov blandt cleantechvirksomheder"

Transkript

1 Undersøgelse af uddannelses- og kompetencebehov blandt cleantechvirksomheder Fokus på match mellem efterspørgsel og udbud af uddannelser og kompetencer Klima- og Energiministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 9. februar 2011

2 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Formål med matchanalysen Kapiteloversigt Sammenfatning Efterspørgsel efter uddannelser Efterspørgsel efter kompetencer Forslag til 10 virkemidler Cleantechvirksomhedernes nuværende uddannelsesprofil De tekniske uddannelser Overblik på tværs af cleantechfeltet Uddannelsesprofil på udvalgte cleantechteknologiområder Afrunding Udbud og efterspørgsel efter grønne uddannelser Udbud af grønne uddannelser Efterspørgsel efter grønne uddannelser Behov for uddannelser på udvalgte cleantechforretningsområder Efterspørgsel efter uddannelser blandt FoU-tunge virksomheder Efterspørgslen efter uddannelser blandt vækstvirksomheder Match mellem udbud og efterspørgsel efter grønne uddannelser Efterspørgslen i et kønfordelingsperspektiv Internationalt perspektiv på rekruttering Afrunding Udbud og efterspørgsel efter kompetencer Nuværende og fremtidige kompetencer Kompetencebehov fordelt på teknologiområder Kompetencebehovenes fællesmængde Afrunding Perspektivering og virkemidler De 10 virkemidler Metode Database Spørgeskema Rapport Bilag - Oversigt over uddannelsessteder I

3 1 Introduktion 1.1 Formål med matchanalysen Denne rapport præsenterer cleantechvirksomhedernes fremtidige behov for uddannelser og kompetencer. En cleantechvirksomhed er i denne rapport defineret ved, at den producerer et produkt og/eller serviceydelse, der dels udnytter vedvarende materialer og energikilder og/eller reducerer anvendelsen af naturressourcer ved at udnytte ressourcerne mere effektivt og produktivt for slutkunderne, dels begrænser eller fjerner forurening og giftigt affald. Cleantechvirksomheder identificeres på tværs af eksisterende brancher. Cleantechfeltet består således af virksomheder, der omfatter produktions-, rådgivnings- og udviklingsvirksomheder fra et bredt udsnit af det danske erhvervsliv. Rapportens analyse omfatter både en kortlægning af udbuddet af relevante uddannelser til cleantechvirksomhederne samt en kortlægning af virksomhedernes fremtidige efterspørgsel efter dels uddannede, dels de efterspurgte kompetencer i de enkelte uddannelser og på tværs af uddannelserne. Ved at sammenstille udbud og efterspørgsel efter uddannelser og kompetencer, kan der gives et bud på, hvorvidt der er et match mellem cleantechvirksomhedernes efterspørgsel og det udbud af uddannede, som cleantechvirksomhederne møder. I det omfang, hvor der måtte kunne dokumenteres et mismatch, søges dette konkretiseret i størst mulige omfang i forhold til både uddannelser og kompetencer. Endvidere vil et mismatch blive diskuteret i et afsluttende kapitel i rapporten, hvor der sættes fokus på virkemidler. Virkemidlerne har det fælles formål at mindske et eventuelt mismatch mellem udbud og efterspørgsel efter uddannede og kompetencer af relevans for cleantechvirksomhederne i Danmark. Der indgår cleantechvirksomheder i analysen. Datamæssigt trækkes på registerdata fra Experian til belysning af vækst m.v. samt på uddannelsesdata fra Danmarks Statistik, som er tilvejebragt gennem specialkørsler hos Danmarks Statistik. Supplerende er gennemført en web-baseret spørgeskemaundersøgelse med henblik på at kortlægge virksomhedernes fremtidige efterspørgsel efter uddannede og deres kompetencer. Besvarelsesprocenten på denne survey er 28. Surveyen er gennemført over en 3 ugers periode ultimo august 2010 og der er alene medtaget fulde besvarelser i analysen af surveydata. I kapitel 7 er der redegjort for repræsentativiteten i den gennemførte survey, som vurderes at være tilfredsstillende. Gennem registerdata og survey er identificeret en række problemstillinger, som er uddybet gennem kvalitative interview med virksomhederne. I alt 11 casevirksomheder er interviewet, og data herfra er for nogle af casevirksomhedernes vedkommende gengivet i rapporten gennem separate casebeskrivelser. Grønne uddannelser vil i denne rapport være defineret som de uddannelser, der i særlig grad fokuserer på nye grønne teknologier, grønne metoder og/eller organisatoriske samt forretningsudviklende tiltag, der mindsker belastning af miljø og klima. Uddannelserne fokuserer eksempelvis på en reduktion af drivhusgasudledninger og/eller bæredygtig ressourceudnyttelse. Grønne uddannelser skal dermed sikre, at dimittenderne har den nødvendige viden og kompetencer til at bidrage til, at: 1

4 - producere vedvarende energi eller materialer - reducere brugen af naturressourcer ved at udnytte ressourcer eller energi mere effektivt - begrænse skadevirkningerne, der forårsages af fossile energikilder - reducere forureningsproblemer gennem produkter, processer og/eller rådgivning (såvel gennem tekniske kompetencer som samfundsvidenskabelige kompetencer omfattende forretningsudvikling, kommunikation og procesoptimering) 1.2 Kapiteloversigt Nedenfor ses en oversigt over rapportens opbygning: Kapitel 2 sammenfatter rapportens hovedpointer. Kapitel 3 kortlægger cleantechvirksomhedernes medarbejderes uddannelsesmæssige baggrunde. Derudover analyseres det, hvordan de tekniske uddannelser fordeler sig på centrale cleantechteknologier, i særlig grad cleantechteknologierne vindenergi, biomasseenergi, Smart Grid og Smart Building. Kapitel 4 beskriver udbuddet af grønne uddannelser fra de forskellige uddannelsesinstitutioner. Derefter bliver cleantechvirksomhedernes efterspørgsel efter grønne uddannelser og de dertilhørende kompetencer beskrevet og analyseret i forhold til udbuddet. Kapitel 5 analyserer cleantechvirksomhedernes rekrutteringsproblemer gennem fokus på de fremtidige kompetencer, der efterspørges af virksomhederne. Derudover zoomes der ind på uddannelsesefterspørgslen hos virksomhederne inden for fire teknologiområder, som er centrale beskæftigelses- og vækstmæssigt: Vindenergi, biomasseenergi, Smart Grid og Smart Building. Kapitel 6 afslutter analysen gennem et perspektiverende fokus på virkemidler, der kan mindske et mismatch mellem udbud og efterspørgsel efter uddannede og kompetencer, set i et bredt cleantechvirksomhedsperspektiv. Kapitel 7 indeholder et metodeafsnit, der beskriver analyseprocessen og rapportens validitet. 2

5 2 Sammenfatning Denne rapport kortlægger cleantechvirksomhedernes fremtidige behov for uddannelser og kompetencer. Cleantechfeltet i Danmark omfatter cleantechvirksomheder. Ifølge tal fra Danmarks Statistik repræsenterer de cleantechvirksomheder i alt medarbejdere i 2007, hvilket svarer til omkring 9 % af den samlede private sektor i Små , svarende til 39 % af stillingerne, besiddes af medarbejdere med en teknisk uddannelsesbaggrund. 2.1 Efterspørgsel efter uddannelser Knap halvdelen af de cleantechvirksomhedernes tekniske medarbejdere besidder en erhvervsuddannelse som højest gennemførte uddannelse. Ca. 1/3 har enten en kort eller mellemlang teknisk uddannelse. Endelig er der 20 % eller små tekniske medarbejdere, der har en lang videregående teknisk uddannelse, hvoraf har gennemført en ph.d. Når virksomhedernes fremtidige efterspørgsel holdes op mod den nuværende fordeling blandt medarbejderens uddannelsesbaggrunde, tegner der sig nogle markante skift: Civilingeniørerne er uden sammenligning den uddannelsesretning, som cleantechvirksomhederne i særlig grad forventer at rekruttere flere medarbejdere inden for. En tredjedel af de alle de cleantechvirksomheder, der har svaret, udtrykker således, at de i høj eller meget høj grad forventer at ansætte civilingeniører, og yderligere 21 % har vurderet, at ansættelsen af civilingeniører i nogen grad er sandsynligt. En tredjedel af de responderende virksomheder peger på, at de ønsker at ansætte medarbejdere med en naturvidenskabelig baggrund anden end ingeniører, heraf 17 % i høj eller meget høj grad. Herudover har 12 % af virksomhederne en forventning om i høj grad eller derover at ansætte kandidater fra handelshøjskolerne. Cleantechvirksomhederne, der har svaret på surveyen, efterspørger fremover primært ingeniører og medarbejdere inden for de tekniske videnskaber. 92 % af de efterspurgte medarbejdere falder inden for det tekniske område, som består af kandidatuddannelser, diplomingeniører samt industrioperatører og øvrige erhvervsuddannede, herunder med korte og mellemlange videregående uddannelser, med en energi- og miljøprofil. Samtidig er der fokus på minimum kandidatniveau og gerne en ph.d.-baggrund inden for de tekniske udannelser. Efterspørgslen efter industrioperatørerne er en undtagelse, da der her er tale om en kortere uddannelse, som bryder denne generelle tendens. Fokus på de længerevarende tekniske uddannelser vidner om den naturvidenskabelige overvægt, der kendetegner efterspørgselsbilledet blandt cleantechfeltets virksomheder. Hertil kan det tilføjes, at 14 % af de efterspurgte kandidater forventes at have en ph.d.-baggrund. Dette illustrerer, at forskningsprofilerne er i høj kurs blandt cleantechvirksomhederne, der har behov for en aktiv vidensgenerering på højt niveau. Den markante efterspørgsel efter ph.d.ere hænger blandt andet sammen med, at hver sjette danske cleantechvirksomheds forsknings- og udviklingsaktiviteter udgør minimum 20 % af virksomhedens samlede budget. De forsknings- og udviklingstunge virksomheder efterspørger i højere grad ph.d.ere end cleantechvirksomhederne generelt. Dette gælder især ph.d.ere inden for naturvidenskabelige retninger, inklusiv ingeniører. 1 Statistikbanken, Danmarks Statistik: Beskæftigede lønmodtagere efter arbejdstidens omfang, sektor, arbejdsstedsområde, tid, alder og køn. 3

6 I rapporten er der ud fra virksomhedernes besvarelser beregnet et konservativt skøn af efterspørgslen efter uddannede. Det konservative perspektiv indeholder en rensning af den indsamlede information fra virksomhederne for optimistisk bias, medarbejderomsætning samt nyuddannede kontra erfarne medarbejdere. Med andre ord udtrykker det konservative perspektiv realistiske forventninger for ansættelser af nyuddannede medarbejdere i cleantechfeltet over de kommende 2 år: Det er beregnet, at der i gennemsnit over de kommende 2 år vil blive efterspurgt små nyuddannede medarbejdere pr. år hos de danske cleantechvirksomheder, hvoraf ca. 700 medarbejdere vil have en naturvidenskabelig baggrund, herunder en ingeniørbaggrund. Denne efterspørgsel udgør en betragtelig andel af det samlede antal af nyuddannede, og vil derfor formentlig indebære et mismatch mellem udbud og efterspørgsel, hvis efterspørgslen holder stik. De 700 nyudannede med en naturvidenskabelig baggrund skønnes at udgøre ca. 29 % af det samlede udbud af kandidater med naturvidenskabelig baggrund, inkl. ingeniører, vurderet ud fra 2008-niveau. Tilsvarende efterspørgselsandel for nyuddannede ph.d.ere udgør 49 % af det samlede udbud. Når denne mismatch er så betragtelig, vil der formentlig i virkelighedens verden hurtigt indtræffe en korrektion i både efterspørgsel og udbud, som betyder, at virksomhederne vil gå andre veje, fx søge kompetencer og uddannede i udlandet og/eller opgive at finde de pågældende på grund af hård konkurrence blandt virksomhederne om de pågældende kandidater. Cleantechvirksomhederne er således langt fra de eneste virksomheder, der efterspørger velkvalificerede teknisk uddannede. Virksomhedernes efterspørgsel i de kommende år er således snarere et udtryk for en ideal-efterspørgsel: Hvis kandidaterne var der, med de rette uddannelsesprofiler og rette kompetencer, ville man satse på dem og ansætte i tillid til fremtiden. Der er forventninger om et særligt stort mismatch hvad angår udbud og efterspørgsel efter maskin- samt bygge- og anlægsingeniører. Hér forventes efterspørgslen inden for cleantech over de kommende år at være større end udbuddet. Uanset om udbuddet øges i de kommende år, tyder efterspørgslen på, at netop disse to uddannelsesretninger inden for ingeniørstudiet skal være i fokus, såfremt behovet i det danske cleantechfelt skal tilgodeses. Derudover er der en betragtelig efterspørgsel på elektronik- og it-områderne, som kan forventes at stige over tid i takt med, at teknologiområderne som Smart Grid og Smart Building stormer frem på de globale markeder. En markant øget efterspørgsel forstærkes af det forhold, at en relativt lille andel af de beskæftigede i cleantechvirksomhederne har en itbaggrund. Der kan ud fra denne sammenstilling af udbud og efterspørgsel forventes en eksplosiv udvikling i efterspørgslen efter relevante it-kompetencer på disse to områder, hvilket er vigtigt at tage højde for. 2.2 Efterspørgsel efter kompetencer De efterspurgte kompetencer er egenskaber, som medarbejderne skal besidde ud over den tekniske basisfaglighed. Den tekniske basisfaglighed, der anskaffes ved diverse uddannelser, som beskrives ovenfor, er det vigtigste, men derudover efterspørger cleantechvirksomhederne specifikke kompetencer, som der er behov for ud over den tekniske kunnen. 17 % af de cleantechvirksomheder, der har besvaret surveyen, har haft problemer med at rekruttere ansatte inden for de seneste 6 måneder. Generelt gælder det, at specielt vækstvirksomheder har sværere ved at rekruttere medarbejdere inden for en række centrale kompetencer: Vækstvirksomhederne har eksempelvis store vanskeligheder med at få fat i innovative 4

7 medarbejdere. Også FoU-tunge virksomheder oplever flere rekrutteringsproblemer inden for innovation end gennemsnittet, hvilket yderligere fremhæver problematikken. Omkring hver femte af de responderende virksomheder rekrutterer medarbejdere internationalt til at arbejde i Danmark. Dette er især ingeniører og kandidater med naturvidenskabelig baggrund. Primært bliver der rekrutteret internationale medarbejdere til at arbejde i Danmark, for at virksomhederne derved kan få adgang til vigtige internationale netværk og samarbejdspartnere. Derudover angiver de fleste respondenter også at en af årsagerne til at rekruttere internationalt er, at de har brug for medarbejdere med international indsigt og kompetencer. Der er fire teknologiområder, som rummer særligt mange beskæftigede. Vindenergi, biomasse, Smart Grid og Smart Buildings. Disse 4 områder står hver især over for særlige udfordringer, hvad angår rekruttering af fremtidens kompetencer. Fælles for de fire teknologiområder er udækkede kompetencer inden for forretningsudvikling og projektledelse; innovation; miljø, klima og bæredygtighed; international kultur og sprogkompetencer og personlige egenskaber. Alle fire teknologiområder oplever relativt store rekrutteringsvanskeligheder set i forhold til det samlede billede på cleantechområdet. Værst står det til hos virksomheder med beskæftigelse inden for biomasse, hvor mere end hver tredje virksomhed har indikeret, at de har haft vanskeligheder med at ansætte nye medarbejdere. Op imod en tredjedel af virksomhederne inden for biomasse, der har svaret, udtrykker, at de har oplevet problemer med rekruttering inden for miljø, klima og bæredygtighed. Området har således behov for kompetencer bredt inden for bioteknologi samt kandidatområder som hortonom, agronom og biologi. Lidt mere end hver femte af de responderende virksomheder, der opererer inden for Smart Buildings, har oplevet vanskeligheder med at skaffe kompetencer inden for miljø, klima og bæredygtighed. 17 % af de responderende virksomheder inden for Smart Buildings har i nogen grad eller højere oplevet vanskeligheder med at rekruttere kompetencer til maskinproduktion og materialekendskab. Andre har anført problemer med at rekruttere medarbejdere med kompetencer til proces og planlægning, tværfaglige projektlederkompetencer med ingeniørbaggrund, samt kompetencer til styring, regulering og overvågning. En fjerdedel af respondenterne inden for vindenergifeltet har oplevet problemer med at rekruttere medarbejdere med speciale inden for maskinproduktion og materialekendskab. Omkring en sjettedel af de responderende virksomheder inden for Smart Grid har oplevet vanskeligheder med at rekruttere folk inden for miljø, klima og bæredygtighed. Særligt Smart Grid er involveret på tværs af alle de energiproducerende og energieffektiviserende områder, som kræver et helhedssyn og overblik over samtlige teknologiområder. Smart Grid har også vanskeligheder inden for innovation, hvor 12 % af Smart Grid-feltets responderende virksomheder har haft problemer med rekruttering inden for dette kompetenceområde. Smart Grid og elbiler er fortsat ikke en kommercialiseret industri og hviler derfor på et meget forsknings- og udviklingsintensivt område. De ovenstående oplysninger kombineret med indsigten fra interviews har gjort det muligt at sammensætte følgende tabel, der illustrer de fem kompetencer, som virksomheder inden for de fire teknologiområder har sværest at rekruttere medarbejdere med. Disse kompetencer adskiller sig fra de ovennævnte ved ikke at være generiske, forstået på den måde at de er defineret mere snævert for derigennem at matche teknologiområdets individuelle behov. 5

8 Tabel 1 De fem kompetencer inden for hvert af de fire teknologiområder, som virksomheder har problemer med at rekruttere Biomasseenergi Vindenergi Smart Grid Smart Buildings 1 Bioteknologi Stærkstrømselnet Modellering og overvågning Energiaktive produkter i bygninger 2 Mekanik Test Tværfaglig projektledelse Varme- og køleteknik 3 Forbrændingsprocesser 4 Stærkstrømselnet Power electronics It-mæssig styring, ledelse, modellering og overvågning Termodynamik 5 Projektledelse It-mæssig styring, ledelse, modellering og overvågning Svagstrømselnet Projektledelse Stærkstrømselnet Materialeegenskaber og livscyklus It-mæssig styring, ledelse, modellering og overvågning 2.3 Forslag til 10 virkemidler Der er behov for en bred vifte af tiltag, der samlet set kan sikre, at cleantechvirksomhedernes efterspørgsel efter veluddannede medarbejdere kan imødekommes. Alternativet er, at medarbejderne i stedet rekrutteres i enheder beliggende uden for Danmark, eller at væksten i cleantechvirksomhederne bliver mindre end potentielt muligt. Dette er samfundsøkonomisk en utilfredsstillende situation og det er også utilfredsstillende for cleantechvirksomhederne. Af virkemidler, der kan iværksættes og virke på kort sigt, foreslås følgende: 1. Højere SU til studerende/elever på særlige cleantechrelevante uddannelser. Et antal tekniske uddannelser, som er særlig relevante for cleantechvirksomhederne placeres på en positivliste. Dette betyder, at de studerende/elever på overbygningen af sådanne studier, placeret på positivlisten, tildeles en højere SU, end det pt. er muligt at få. En række specialer inden for ingeniøruddannelsen, udvalgte naturvidenskabelige kandidater samt nogle af it-uddannelsernes specialeoverbygninger vil kunne berettige en placering på positivlisten. Endvidere kan relevante erhvervsuddannelser, korte og mellemlange tekniske uddannelser tillige indgå, fx hvis der vælges cleantechrelevante specialer på industrioperatøruddannelsen og/eller laborantuddannelsen. 2. Økonomisk incitament til studerende/elever og cleantechvirksomheder i forhold til at indgå praktikaftaler. Ideen er, at cleantechvirksomheder stiller cases og øvrige faglige problemstillinger til rådighed for de studerende/elever i forbindelse med et praktikforløb i virksomheden. Til cleantechvirksomheden som praktikvært kan der ydes et statsligt tilskud på kroner pr. praktikant, hvis praktikforløbet er på minimum 3 måneder og i forhold til de studerende/eleverne, der er i praktik, tilbydes, at en evt. løn under praktikken, ydet fra praktikværtens side, ikke indebærer reduktion i den studerendes/elevens SU. 3. Pulje til finansiering af flere ph.d.ere til cleantechvirksomhederne. Tanken er, at den ph.d.-studerende i sit 3-årige uddannelsesforløb skiftevist er tilknyttet et universitetsinstitut og arbejder med en faglig problemstilling i en cleantechvirksomhed. Det forslås, at cleantechvirksomheden betaler 15 % af omkostningerne i forbindelse med forløbet, det faglige institut 20 % og den resterende del, dvs. 65 %, finansieres fra en statslig cleantech-ph.d.-pulje. 6

9 4. Program til at fremme verdensklassekompetencer for kandidater og ph.d.ere. Programmet udbydes af en kreds af universiteter, som i samarbejde med cleantechvirksomhederne stiller medarbejdere til rådighed. Denne kreds udvikler et efter- og videreuddannelsesprogram, der muliggør, at medarbejdere fortsat arbejder i virksomhederne, men sideløbende har et eksklusivt efter og videreuddannelsesforløb med ambition om fokus på verdensklassekompetencer for fremtidens Rising Stars blandt cleantechvirksomhederne. 5. Iværksættelse af et efteruddannelsesprogram for medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde i cleantechvirksomhederne. Alt efter temaer og indhold gennemføres efteruddannelsen af universiteter, uddannelsesinstitutioner (herunder evt. institutioner, der uddanner erhvervsuddannede, samt korte og lange videregående uddannelser m.v.). 6. Udbud af en cleantech-mba. En cleantech-mba er særligt rettet til medarbejdere i cleantechvirksomheder, der fokuserer på tværfaglige problemstillinger som forretningsudvikling, interkulturelle kompetencer, innovation og ledelse af teknologitunge cleantechvirksomheder på det globale marked. 7. Øget incitament for universiteter/uddannelsesinstitutioner samt for studerende/elever at samarbejde med cleantechvirksomheder, som er lokaliseret i yderområderne. Der gives en øget takstfinansiering til de universiteter og uddannelsesinstitutioner, hvis studerende/elever er i praktik i cleantechvirksomhederne, og hvor cleantechvirksomhederne ligger i et yderområde. Derudover gives en økonomisk godtgørelse for transportomkostninger mv. til den studerende/eleven, der er i praktik i en cleantechvirksomhed i et yderområde. I forhold til virkemidler, der vil virke på langt sigt, er der behov for følgende: 8. Øget fokus på kvindernes uddannelsespotentialer bredt inden for de tekniske udannelser, set i et cleantechperspektiv. Der fokuseres på rollemodeller i både ungdomsuddannelser, uddannelsesinstitutioner/universiteter og i cleantechvirksomhederne. Der udvikles undervisningsmateriale, iværksættes mentorordninger og iværksættes øvrige initiativer, der kan fremme kvindernes overvejelse om, hvorvidt en teknisk cleantechuddannelse er en mulighed. Målgruppen er både piger i folkeskolen, kvinder i ungdomsuddannelserne - og på universiteterne/uddannelses-institutionerne - med henblik på at påvirke kvindernes uddannelsesvalg i retning af et job i en cleantechvirksomhed. 9. Flere økonomiske ressourcer til strategisk kompetencerådgivning af cleantechvirksomheder. Rådgivningen omfatter fokus på kompetenceopbygningen i cleantechvirksomhederne i forhold til både tekniske spidskompetencer, forretningsudvikling, globalisering og interkulturelle udfordringer. 10. Klima- og Energiministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling tager initiativ til at gennemføre systematiske kompetencestudier. Kompetencestudierne fokuserer på cleantechvirksomhedernes fremtidige behov for kompetencer på verdensklasseniveau på alle centrale teknologiområder. En øget viden om kompetencebehov inden for teknologiområderne vil give virksomheder og universiteter/uddannelsesinstitutioner et klarere fingerpeg om, hvordan uddannelserne skal udvikles i retning af cleantechfeltets behov, og hvilke uddannelser virksomhederne skal satse på i de kommende år. 7

10 3 Cleantechvirksomhedernes nuværende uddannelsesprofil Faktaboks 1 Analysen af cleantechvirksomhedernes nuværende uddannelsesprofil viser følgende: Der er 10 tekniske fagprofiler, som er særligt efterspurgte blandt cleantechvirksomhederne. Disse er fagprofiler med specialer inden for arkitektur og design, business development, bygge og anlæg, data og IT, elektronik, fysik inkl. nanoteknologi, kemi inkl. bioteknologi, maskin, miljø og planlægning og produktion. Blandt de cleantechvirksomheder, der indgår i analysen, er der ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik (2007) ca medarbejdere, hvilket svarer til omkring 9 % af den private sektor i af stillingerne besiddes af medarbejdere med en teknisk uddannelsesbaggrund. Størstedelen af de tekniske cleantechmedarbejdere er uddannet inden for fagprofilerne bygge og anlæg, elektronik og maskin, hvor det førstnævnte er det mest udbredte uddannelsesområde. Af medarbejdere med en teknisk, lang videregående uddannelse var der i , hvoraf havde erhvervet sig en ph.d.-grad. I dette kapitel kortlægges medarbejdernes uddannelsesbaggrund blandt i alt identificerede cleantechvirksomheder. Kortlægningen af uddannelsesbaggrunden hviler på det seneste udtræk (2007) på uddannelsesdata fra Danmarks Statistik og en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført i forbindelse med analysen. Der fokuseres i særlig grad på de tekniske uddannelser, som har relevans for cleantech. Endvidere fokuseres på relevante samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Kortlægningen af uddannelsesbaggrunden hos medarbejdere sker ud fra en række fagprofiler, som har til formål at gruppere uddannelser af forskellig varighed i forhold til fælles temaer. Fagprofilerne er således ikke uddannelser, men illustrerer brede tematikker, der omfatter flere uddannelsesretninger. Kriteriet for definitionen af fagprofilerne har været, at de tilsammen skulle dække cleantechfeltets behov og aspekter, set i forhold til såvel produktion, serviceydelser som forskning og udvikling. Dermed kan der skabes et helhedsbillede af cleantechvirksomhedernes øjeblikkelige anvendelse af relevante uddannelser. Efter et tværgående overblik over uddannelsesområdet, behandler kapitlet, hvordan uddannelserne fordeler sig på centrale cleantechteknologier. I kapitlet fokuseres i særlig grad på vindenergi, biomasseenergi, Smart Grid og Smart Buildings, som alle repræsenterer cleantechteknologier med et betydeligt vækstpotentiale og mange arbejdspladser i Danmark. Der lægges i det følgende afsnit ud med de tekniske uddannelser. 3.1 De tekniske uddannelser I tabellen herunder ses en oversigt over de tekniske uddannelser, der fokuseres på, når fokus er på cleantech 2. De tomme felter indikerer, at der ikke er uddannelser af den tilsvarende varighed under de respektive fagprofiler. 2 Se en oversigt over uddannelsesstederne i bilag afsnit 8. 8

11 Fagprofil Arkitektur og design Data og IT Erhvervsfaglige grundforløb (EUD) Teknologi og kommunikation Murer Tømrer Snedker Gas- og vvs-teknik Maler Elektriker Teknik og industri i øvrigt (AMU træind, byg/ind, Energi, specialarbejder/faglært) Automatikog datamekaniker Teknologi og kommunikation Korte videregående uddannelser (KVU) Designteknologi inkl. overbygning Industriel designer Mellemlange videregående uddannelser (MVU) Arkitekt Design innovation Grafisk tekniske udd. Lange videregående uddannelser (LVU) Arkitekt Designinnovation Teknonom Eksport Teknisk ledelse Konstruktør Installationsteknologi Maler videreuddannelse ITog elektronikteknologi Autoteknologi Business Development Bygge og anlæg Byggeog anlægsteknik Bygningskonstruktør Datalogi Datamatik Bygge- og anlægsteknik Geologi Geofysik Datalogi-IT Elektronik Elektronik Elektroteknik-IT Elektroteknik-IT Fysik inkl. Nano Fysik Nanoteknologi Fysik Nanoteknologi Kemi inkl. Bioteknologi Plast og proces Laboratorieog bioteknologi Kemi Kemiteknik Bioteknik Kemi Kemiteknik Bioteknik Maskin Maskinarbejder mv. Maskinteknik Maskinteknik Mekaniker Miljø og Jern og metal, AMU energi planlægning Produktion Smedeuddannelser Produktionsteknologi Andre Jern og metal, (AMU ind.arb., metal, rustfri, specialarbejder/faglært) Teknik og industri i øvrigt, (AMU ind.arb.) Rustfri stålindustri, (AMU rustfri) Værkstedsfunktionær Teknisk manager offshore Driftsteknolog offshore Biologi Meteorologi Naturvidenskab og diploming., samt prof. bach (unavngiven) Biologi Naturvidenskab og civiling. (unavngiven) Tabel 2 - Oversigt over de tekniske uddannelser og specialiseringer, fordelt på fagprofiler Forskeruddannelser (ph.d) Arkitekt, ph.d. Dr.scient. Naturvidenskab,ph.d. Dr. Techn, Teknik, ph.d. Vandret dækker kolonnerne over uddannelsernes varighed, opdelt i erhvervsuddannelser (EUD), kortere videregående uddannelser (KVU), mellemlange videregående uddannelser (MVU), længerevarende videregående uddannelser (LVU) samt forskeruddannelser (ph.d.). Ved at følge kolonnerne nedad kan der findes udvalgte uddannelser og specialiseringer, der hører under de enkelte fagprofiler. I flere tilfælde dækker specialiseringerne over ingeniørretninger, såsom Teknisk ledelse, der omfatter ingeniører med speciale inden for teknologi og 9

12 ledelse. Ligeledes dækker overskriften Eksport over eksportingeniører på diplomniveau. Ses der på fagprofiler, så omfatter eksempelvis fagprofilen maskinområdet alle de uddannelser, der fokuserer på mekanik og maskiner, herunder erhvervsuddannelsen mekaniker (EUD) og maskiningeniøruddannelsen (LVU). De uddannelser, der er placeret under de enkelte fagprofiler, er som nævnt valgt ud fra deres relevans for cleantechfeltet. Den faglige indsigt, som de studerende får på de fremhævede uddannelsers specialer og linjer, vurderes således alle at være til gavn for en cleantechvirksomheds aktiviteter. Fx kan tømrere og snedkere bidrage i forbindelse med gennemgang af bygninger med henblik på at afdække muligheder for potentielle energibesparelser. Med andre ord kan tømreruddannelsen, som er en ganske klassisk uddannelse, betegnes som værende en grøn uddannelse, idet de i jobsituationen bliver uddannet til fx at udføre forbedringer samt rådgive kunden om eksempelvis energieffektive løsninger. Årsagen til, at forskeruddannelserne kun findes under kategorierne arkitektur og design samt andre, er, at opdelingen af ph.d.-uddannelser er mere overordnet, og derfor ikke kan kategoriseres på samme måde som de øvrige uddannelser. De enkelte forskeruddannelser kan således overlappe mange forskellige fagprofiler. 3.2 Overblik på tværs af cleantechfeltet Blandt de cleantechvirksomheder, der indgår i analysen, er der ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik (2007) ca medarbejdere, hvilket svarer til omkring 9 % af de i alt ca ansatte i den private sektor i af stillingerne besiddes af medarbejdere med en teknisk uddannelsesbaggrund. I figuren herunder ses, hvordan disse fordeles på uddannelseslængden. Knap halvdelen af cleantechvirksomhedernes tekniske medarbejdere besidder en erhvervsuddannelse som højest gennemførte uddannelse. Det svarer til stillinger. Henholdsvis 13 % og 21 % besidder uddannelser af kort og mellemlang varighed. Endelig er der 20 % eller medarbejdere, der besidder en lang videregående uddannelse, hvoraf har gennemført en ph.d. Z angiver det nominelle antal medarbejdere. 10

13 Figur 1 Cleantechfeltets fordeling af uddannelser med teknisk baggrund 17% (Z = 8.211) 3% (Z = 1.443) 46% (Z = ) 21% (Z = ) 13% (Z = 6.418) EUD KVU MVU LVU Ph.d. Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistik, baseret på virksomhedernes seneste uddannelsesdata fra Antal medarbejdere = I nedenstående tabel skitseres fordelingen af medarbejderne på de tidligere definerede fagprofiler. Tabellen skal bidrage med en indsigt i, hvilke fagprofiler der dominerer den senest tilgængelige medarbejdersammensætning. 11

14 Tabel 3 Fordeling af ansatte med teknisk baggrund, fordelt på fagområder IALT EUD KVU MVU LVU Ph.d. 3 Arkitektur og design Business Development inkl. eksport Bygning og anlæg Data og IT Elektronik Fysik inkl. nanoteknologi Kemi inkl. bioteknologi og kemiteknik Maskin Miljø og planlægning Produktion Andre Kandidater uden linje I alt Det ses, at op imod en tredjedel af cleantechfeltets medarbejdere med en teknisk uddannelsesbaggrund befinder sig inden for bygning og anlæg. Erhvervsuddannelserne udgør med stillinger ca. halvdelen af området inden for bygning og anlæg. Alene inden for de videregående uddannelser udgør diplomingeniørerne medarbejdere og civilingeniørerne Den maskintekniske fagprofil er næststørst med stillinger, svarende til en fjerdedel af de samlede tekniske uddannelser. Inden for de korte videregående uddannelser udgør kemi, bioteknologi og kemiteknik medarbejdere, svarende til 27 %. Den femtedel af medar- 3 Som anført er ph.d.-er ikke fordelt på fagprofiler. 12

15 bejderne med teknisk baggrund, der har en mellemlang videregående uddannelse, domineres ud over byggeri og anlæg af uddannede inden for maskin- og elektro-området. Kun to tredjedele af kandidaterne med lang videregående uddannelse har været mulige at opdele på fagområder. Det skyldes, at flere uddannelsesretninger på lange videregående uddannelser ikke har en decideret specialisering. Der er fx tale om civilingeniører samt tekniske uddannelser, som hører under flere fagprofiler, og dermed ikke kan kategoriseres entydigt. Procentmæssigt ses der en langt større andel af medarbejdere med lang videregående uddannelse med arkitektur og designmæssig fagprofil. Således har 87 % af medarbejdere med denne fagprofil en lang videregående uddannelse. Samme procentuelle overvægt ses på miljø og planlægningsområdet, hvor 91 % af medarbejderne besidder en lang videregående uddannelse. Billedet for fordelingen af ph.d.ere er uklar, da det som nævnt ikke er muligt at kategorisere forskeruddannelsen i forhold til fagprofiler på samme måde, som det kan gøres ved øvrige uddannelser. 3.3 Uddannelsesprofil på udvalgte cleantechteknologiområder Den overordnede fordeling af fagprofilerne varierer på tværs af cleantechteknologierne. I dette afsnit vil det blive afdækket, hvor stor en forskel der er tale om. Der vil blive fokuseret på fire områder, som beskæftigelsesmæssigt er særligt perspektivfulde: Vindenergi, biomasseenergi, Smart Grid og Smart Buildings. Det er relevant at betragte sammensætningen af fagprofilerne for disse særlige vækstområder, idet sådan en kortlægning allerede inden den mere detaljerede analyse kan give en indikator for hvilke uddannelsesprofiler, der er behov for. Tabel 4 De tekniske medarbejderes uddannelsesmæssige fagområde, opdelt på fire teknologiområder Vind Biomasse Smart Grid Smart Buildings Arkitektur og design 3% 3% 2% 2% Business development inkl. eksport 1% 0% 0% 0% Bygge og anlæg 36% 58% 50% 55% Data og IT 3% 2% 2% 2% Elektronik 10% 8% 10% 6% Fysik inkl. nanoteknologi 0% 0% 0% 0% Kemi inkl. bioteknologi og kemiteknik 5% 3% 6% 3% Maskin 20% 10% 9% 14% Miljø og planlægning 1% 2% 2% 1% Produktion 9% 3% 2% 8% Andre 12% 11% 17% 8% Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistik (2007) samt egen survey. 100% 100% 100% 100% Lige over en tredjedel af virksomhederne inden for vindenergi har en teknisk uddannelsesbaggrund inden for bygge og anlæg. Derudover beskæftiger området i særlig grad teknikere og ingeniører inden for fagområderne maskin (20 %) og elektronik (10 %). 13

16 Virksomheder, der opererer inden for biomasseenergi, har 58 % af teknikerne inden for bygge og anlæg, herunder medarbejdere med en AMU-baggrund, installatører, konstruktører samt ingeniørretningerne med bygge- og anlægslinjer. Inden for Smart Grid er der i de virksomheder, som i dag opererer inden for Smart Grid, overraskende få teknikere med elektronikretning i På grund af områdets forholdsvis nye udviklingsboom bør der her tages forbehold for, at en del af disse virksomheder i 2007 ikke havde fokuseret på Smart Grid i det omfang, som er gældende i dag. Det er endvidere markant, at området inden for Smart Buildings, som i 2007 var domineret af lavenergiindsatser, ikke har flere teknikere inden for bygge og anlæg end biomasseenergifeltet. Området har til gengæld forholdsvis mange maskinteknikere, på grund af specialer inden for køle- og varmetekniker samt udviklingen af varmepumper. Det er bemærkelsesværdigt, at relativt få medarbejdere med en it- eller datalogi-baggrund er beskæftiget i de fire områder i Afrunding Analysen af cleantechvirksomhedernes nuværende uddannelsesprofil viser, at der er 10 tekniske fagprofiler, som er særligt efterspurgte blandt cleantechvirksomhederne. Disse er fagprofiler med specialer inden for arkitektur og design, business development, bygge og anlæg, data og IT, elektronik, fysik inkl. nanoteknologi, kemi inkl. bioteknologi, maskin, miljø og planlægning og produktion. Blandt de cleantechvirksomheder, der indgår i analysen, er der ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik (2007) ca medarbejdere, hvilket svarer til omkring 9 % af den private sektor i af stillingerne besiddes af medarbejdere med en teknisk uddannelsesbaggrund. Størstedelen af de tekniske cleantechmedarbejdere er uddannet inden for fagprofiler bygge og anlæg, elektronik og maskin, hvor det førstnævnte er det mest udbredte uddannelsesområde. Af medarbejdere med en teknisk, lang videregående uddannelse var der i , hvoraf havde erhvervet sig en ph.d.-grad. 14

17 4 Udbud og efterspørgsel efter grønne uddannelser Faktaboks 2 Analysen af udbuddet af grønne uddannelser samt cleantechvirksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere med bestemte uddannelser viser følgende hovedresultater: Mere end hver anden cleantechvirksomhed (54 %), der har svaret på surveyen, efterspørger civilingeniører. Heraf skal 15 % have en ph.d. De mest efterspurgte ingeniørretninger er bygge og anlæg samt maskiningeniører. Efterspørgslen efter medarbejdere med bestemte uddannelser varierer i høj grad på tværs af teknologiområder. Således har vindenergi og Smart Buildings-virksomheder et stort behov for industrioperatører i forhold til de andre fokusteknologier, hvorimod der er større behov for fysikingeniører inden for Smart Grid end øvrigt. Det er beregnet, at der gennemsnitligt pr. år over de kommende 2 år vil blive efterspurgt små nyuddannede medarbejdere hos de danske cleantechvirksomheder, hvoraf ca. 700 vil have en naturvidenskabelig baggrund, herunder en ingeniørbaggrund. Efterspørgslen efter nyuddannede ph.d.ere udgør 49 % af det samlede udbud. Der er forventninger om et særligt stort mismatch hvad angår udbud og efterspørgsel efter maskin- samt bygge- og anlægsingeniører. Her forventes efterspørgslen over de kommende år at være en del større end udbuddet. Omkring hver femte af de responderende virksomheder rekrutterer medarbejdere internationalt til at arbejde i Danmark. Dette er især ingeniører og kandidater med naturvidenskabelig baggrund. Formålet med analysen i afsnit 4 er at kortlægge cleantechvirksomhedernes efterspørgsel efter grønne uddannelser og de dertilhørende kompetencer. Det næste afsnit vil omhandle udbuddet af de forskellige grønne uddannelser, som uddannelsesinstitutionerne tilbyder de studerende. Grønne uddannelser vil i denne rapport være defineret som de uddannelser, der i særlig grad fokuserer på nye grønne teknologier, grønne metoder og/eller organisatoriske samt forretningsudviklende tiltag, der mindsker belastning af miljø og klima. Uddannelserne fokuserer eksempelvis på en reduktion af drivhusgasudledninger og/eller bæredygtig ressourceudnyttelse. Grønne uddannelser skal dermed sikre, at dimittenderne har den nødvendige viden og kompetencer til at bidrage til, at: - producere vedvarende energi eller materialer - reducere brugen af naturressourcer ved at udnytte ressourcer eller energi mere effektivt - begrænse skadevirkningerne, der forårsages af fossile energikilder - reducere forureningsproblemer gennem produkter, processer og/eller rådgivning (såvel gennem tekniske kompetencer som samfundsvidenskabelige kompetencer omfattende forretningsudvikling, kommunikation og procesoptimering) 15

18 4.1 Udbud af grønne uddannelser Der vil igennem afsnittet blive fokuseret på de enkelte uddannelsesniveauer, henholdsvis erhvervstekniske, korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt ph.d.ere. Disse fem niveauer indeholder alle forskellige uddannelser, hvorfor det er substantielt at granske disse hver for sig frem for som én samlet gruppe. Valget er faldet på at opdele disse i tre grupper: én gruppe hvor de erhvervstekniske og korte videregående uddannelser bliver undersøgt, én gruppe med de mellemlange og lange uddannelser én gruppe, som indeholder ph.d.ere Grønne uddannelser på de erhvervstekniske og korte videregående uddannelser Antallet af fuldførte uddannelser ses nedenfor opdelt på erhvervstekniske og korte videregående uddannelser. Der fokuseres på cleantechorienterede uddannelser og linjefag. Figur 2 Antal uddannede med kortere videregående uddannelse samt erhvervsuddannede inden for grønne uddannelser (2008) Teknisk manager offshore Teknik og industri i øvrigt, AMU træind. Jern og metal, AMU energi Industriel design Maskinarbejder mv. Plast og proces Elektronik IT- elektroteknikteknologi Bygge og anlæg, AMU energi Produktionsteknologi Snedker mv. Teknik og industri i øvrigt, AMU ind.arb. Installationsteknologi Jern og metal, AMU ind/metal Laboratorie og bioteknik Design teknologi Automatik- og datamekaniker Jernogmetal,AMUmetal Gas- og vvs-teknik Murer Smedeuddannelser Teknologi og kommunikation Maler Mekaniker Jern og metal, AMU ind.arb. Bygge og anlæg, AMU byg/ind Elektriker Tømrer mv. Kilde: Undervisningsministeriets løbende opdaterede statistikker 16

19 Det kan konstateres, at tømreruddannelsen er den uddannelse, der uddanner flest. Tømrerne udgør dobbelt så mange som den næststørste uddannelse, elektrikere. Tømrerne defineres som en grøn uddannelse, idet de har den nødvendige viden vedrørende nye løsninger og materialer fx i forbindelse med isolering i byggeprojekter. Rettes blikket derimod mod den modsatte side af figuren, kan det her konkluderes, at kun 12 studerende i 2008 havde færdiggjort en uddannelse som teknisk manager offshore og 40 studerende havde færdiggjort en uddannelse i jern og metal AMU energi. De følgende afsnit fokuserer på uddannelsestal fra mellemlange og lange uddannelser i 2008 fra forskellige udannelsesinstitutioner, så som Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet m.fl. Tallene stammer fra Undervisningsministeriets hjemmeside og er senest opdateret for Grønne uddannelser på ingeniør og naturvidenskabelige uddannelsesinstitutioner Antallet af personer med fuldført uddannelse ses nedenfor opdelt på linjefag på de naturvidenskabelige uddannelser samt på ingeniøruddannelserne. Der fokuseres på uddannelsesretninger, hvor linjefagene er cleantechorienterede. Nedenstående figur viser en lille overvægt af studerende fra den lange videregående civilingeniøruddannelse (civilingeniør u.n.a), hvor godt 400 dimitterede i Dette er omkring 100 mere end den næststørste kategori, der illustrerer antallet af bachelordimitterende civilingeniører (civiling., bach.). I den modsatte ende af figuren kan det ses, at uddannelser som energi, industri og geofysik havde meget få dimittender i samme år. Figur 3 Antal uddannede dimittender på mellemlange og lange videregående grønne uddannelser (2008) Civil.-akademiing(AAU) Energi Industri Geofysik Molekylær biologi Indust. prod. Envir.nat.res.eco. Miljøbiologi Kemi-miljø Geologi Datateknik Bioteknologi Naturvid.una Elektronik-IT Biokemi Geografi Fysik Bio.-molekylær Maskin Elektronik Kemi Bygge og Anlæg Biologi IT Civiling, bach. Civilingeniør u.n.a. Kilde: Undervisningsministeriets løbende opdaterede statistikker 17

20 4.1.3 Ph.d.-uddannelser for udvalgte kandidatuddannelser Nedenfor er udbuddet af fuldførte ph.d.-grader for tre uddannelsesretninger illustreret. Alle tallene stammer fra Universitets- og Byggestyrelsens hjemmeside. Figur 4 Antal uddannede ph.d.ere (2008) Ingeniør 301 Naturvidenskab Kilde: Undervisningsministeriets løbende opdaterede statistikker Figuren ovenfor viser udbuddet af to forskellige ph.d.-uddannede, henholdsvis ph.d.- uddannede med ingeniørbaggrund og naturvidenskabelig baggrund. I analysen opereres der med tre ph.d-retninger, dvs. de to ovenstående, samt it. It er relateret til den naturvidenskabelige retning, hvorfor denne ikke er illustreret i en separat søjle, men derimod er inkluderet under naturvidenskab. Det skal nævnes, at 9 it-ph.d.ere stammer fra It- Universitetet i København, men tallet for det samlede udbud er større. 4 Et notat fra It- Universitetet i København fra 2006 beskriver, at der hvert år uddannes ca. 40 it-ph.d.ere fra alle uddannelsesinstitutioner Fokus på nye uddannelser i fremtiden Københavns Universitet (KU), Århus Universitet (AU), Aalborg Universitet (AAU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har alle fokus på grønne uddannelser de kommende fem år. Som Figur 5 viser, har KU og AU fokus på netop dette område gennem en række uddannelser; KU med deres Biovidenskabelige Fakultet og AU med deres Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Rettes blikket mod førstnævnte kan det observeres, at uddannelser som agrikultur, biologi og bioteknologi vinder indpas hos de studerende. AU har ligeledes forskellige linjer, som koncentrerer sig om dette område. Her er det uddannelser som jordbrug, natur og miljø, som har flest grønne kandidater i Notat: Udviklingskontrakt for It-Universitetet i København, af direktionen på It-Universitetet i København, d. 29. marts Notat: Udviklingskontrakt for It-Universitetet i København, af direktionen på It-Universitetet i København, d. 29. marts

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Optagelsesberettigede studieretninger

Optagelsesberettigede studieretninger Optagelsesberettigede studieretninger Optagelsesområder Københavns Universitet Biokemi - Bioteknologi Farmaci Forsikringsmatematik Fysiske fag (astronomi, biofysik, fysik, geofysik, meteorologi) Fødevarer

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Medialogi- og Ingeniøruddannelserne

Medialogi- og Ingeniøruddannelserne Medialogi- og Ingeniøruddannelserne Aalborg Universitet Esbjerg Hvad er en Medialog eller Ingeniør? En problemløser En opfinder En teoretisk praktiker Uddannelser ved AAU-Esbjerg AAU-Esbjerg Medialogi

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Claus Damgaard

Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Claus Damgaard Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Temadrøftelse KKR den 12. september 2014 Claus Damgaard Struer Kommune Fmd. for KD-nets uddannelsesstyregruppe Styregruppe bag rapporten Udviklingsdirektør

Læs mere

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Dimittend- undersøgelse 2011 Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Indhold Om undersøgelsen side 3 Samlede resultater side 7 Opsummering side 16 Data side

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Nye tiltag på De Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. Aalborg Universitet v/prodekan Lars Døvling Andersen

Nye tiltag på De Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. Aalborg Universitet v/prodekan Lars Døvling Andersen Nye tiltag på De Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet v/prodekan Lars Døvling Andersen 2 Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskab Program Aftagerpaneler Ny school-struktur

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Cand. Tech. i Maritim Teknologi. Syddansk Universitet

Cand. Tech. i Maritim Teknologi. Syddansk Universitet Cand. Tech. i Maritim Teknologi Syddansk Universitet SDU - Det Tekniske Fakultet Etableret i 2006 fusion mellem SDU og IOT Uddannelse og forskning i Odense og Sønderborg 4 institutter Institut for Teknologi

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Udarbejdet af IT-Branchen i samarbejde med de regionale IT-Fora Indhold:

Læs mere

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Messeoversigt Efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Som arbejdsgiver har du mulighed for at deltage på jobmesser i udlandet. Her

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Oversigt over universiteternes videreuddannelsestilbud til professionsbachelorer

Oversigt over universiteternes videreuddannelsestilbud til professionsbachelorer Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 257 Offentligt Fiolstræde 44, 1. th. 1171 København K Tlf. 33 92 54 05 Fax 33 92 50 75 www.dkuni.dk Oversigt over universiteternes videreuddannelsestilbud

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller Aalborg Universitet Datalogi Datalogi (bachelor og kandidat) Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) samt Dansk A, Engelsk B og Matematik A. Datalogi

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE Onsdag den 23. november kl. 12:30 til 16:00 Ny VÆKST V i Det Blå Danmark, Christiansborg Udredningsopgave for Den Danske Maritime Fond Ledet af ATV Akademimedlem

Læs mere

Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange

Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange videregående uddannelser Lægevidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere

Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere AE har undersøgt den faglige og økonomiske mobilitet for nyuddannede akademikere. Alle nyuddannede akademikere, der færdiggjorde deres uddannelse

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Advisory Board møde i

Advisory Board møde i Advisory Board møde i projekt Danmarks Maritime Klynge Merete Vestergaard, Project Manager & Lene Rasmussen, projektkoordinator, samt Jan Boyesen, Udviklingschef Europas Maritime Udviklingscenter København

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder.

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder. 2 3 Antal ansatte ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE 1+ 2-1 -1 1 2 3 4 5 6 Antal virksomheder VIRKSOMHEDERNES ALDER Alder +1 år 6-1 år -5 år 5 1 15 2 25 Antal 4 3 35 4 45 SAMMENSÆTNING AF BRANCHER Basissoftware

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Uddannelsen er der tjek på ÅBENT HUS PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FREDAG D. 24. OG LØRDAG D. 25 FEBRUAR. aabenthus.studiebyenesbjerg.

Uddannelsen er der tjek på ÅBENT HUS PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FREDAG D. 24. OG LØRDAG D. 25 FEBRUAR. aabenthus.studiebyenesbjerg. Uddannelsen er der tjek på ÅBENT HUS PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I ESBJERG FREDAG D. 24. OG LØRDAG D. 25 FEBRUAR aabenthus.studiebyenesbjerg.dk 2 Uddannelsen er der tjek på K OVERSIGT: INTERESSEOMRÅDER

Læs mere

Tabel 1. Antal 1. prioritetsansøgninger pr. 15. marts 2011 fordelt efter uddannelseslængde

Tabel 1. Antal 1. prioritetsansøgninger pr. 15. marts 2011 fordelt efter uddannelseslængde Notat 15. marts ansøgninger til videregående uddannelser 2011 15. marts ansøgere til de videregående uddannelser er enten kvote 2-ansøgere, eller ansøgere der har adgangsgrundlag fra udlandet, søger på

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Teknisk-naturvidenskabelig basisuddannelse Matematik og fysik Supplering til A-niveau i matematik og B-niveau i kemi.

Teknisk-naturvidenskabelig basisuddannelse Matematik og fysik Supplering til A-niveau i matematik og B-niveau i kemi. B I L A G l. UDDANNELSE / STUDIUM INGENIØRUDDANNELSER ADGANGSKRAV PÅ TILVALGSNIVEAU SUPPLERING INDEN STUDIESTART SAMT ANDRE NØDVENDIGE FORUDSÆTNINGER Teknisk-naturvidenskabelig basisuddannelse Matematik

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

ADGANGSKRAV PÅ TILVALGSNIVEAU SUPPLERING INDEN STUDIESTART SAMT ANDRE NØDVENDIGE FORUDSÆTNINGER UDDANNELSE / STUDIUM NATURVIDENSKAB

ADGANGSKRAV PÅ TILVALGSNIVEAU SUPPLERING INDEN STUDIESTART SAMT ANDRE NØDVENDIGE FORUDSÆTNINGER UDDANNELSE / STUDIUM NATURVIDENSKAB B I L A G 1. UDDANNELSE / STUDIUM NATURVIDENSKAB ADGANGSKRAV PÅ TILVALGSNIVEAU SUPPLERING INDEN STUDIESTART SAMT ANDRE NØDVENDIGE FORUDSÆTNINGER Naturvidenskabelig basisuddannelse Matematik og fysik Supplering

Læs mere