Undersøgelse af uddannelses- og kompetencebehov blandt cleantechvirksomheder

Transkript

1 Undersøgelse af uddannelses- og kompetencebehov blandt cleantechvirksomheder Fokus på match mellem efterspørgsel og udbud af uddannelser og kompetencer Klima- og Energiministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 9. februar 2011

2 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Formål med matchanalysen Kapiteloversigt Sammenfatning Efterspørgsel efter uddannelser Efterspørgsel efter kompetencer Forslag til 10 virkemidler Cleantechvirksomhedernes nuværende uddannelsesprofil De tekniske uddannelser Overblik på tværs af cleantechfeltet Uddannelsesprofil på udvalgte cleantechteknologiområder Afrunding Udbud og efterspørgsel efter grønne uddannelser Udbud af grønne uddannelser Efterspørgsel efter grønne uddannelser Behov for uddannelser på udvalgte cleantechforretningsområder Efterspørgsel efter uddannelser blandt FoU-tunge virksomheder Efterspørgslen efter uddannelser blandt vækstvirksomheder Match mellem udbud og efterspørgsel efter grønne uddannelser Efterspørgslen i et kønfordelingsperspektiv Internationalt perspektiv på rekruttering Afrunding Udbud og efterspørgsel efter kompetencer Nuværende og fremtidige kompetencer Kompetencebehov fordelt på teknologiområder Kompetencebehovenes fællesmængde Afrunding Perspektivering og virkemidler De 10 virkemidler Metode Database Spørgeskema Rapport Bilag - Oversigt over uddannelsessteder I

3 1 Introduktion 1.1 Formål med matchanalysen Denne rapport præsenterer cleantechvirksomhedernes fremtidige behov for uddannelser og kompetencer. En cleantechvirksomhed er i denne rapport defineret ved, at den producerer et produkt og/eller serviceydelse, der dels udnytter vedvarende materialer og energikilder og/eller reducerer anvendelsen af naturressourcer ved at udnytte ressourcerne mere effektivt og produktivt for slutkunderne, dels begrænser eller fjerner forurening og giftigt affald. Cleantechvirksomheder identificeres på tværs af eksisterende brancher. Cleantechfeltet består således af virksomheder, der omfatter produktions-, rådgivnings- og udviklingsvirksomheder fra et bredt udsnit af det danske erhvervsliv. Rapportens analyse omfatter både en kortlægning af udbuddet af relevante uddannelser til cleantechvirksomhederne samt en kortlægning af virksomhedernes fremtidige efterspørgsel efter dels uddannede, dels de efterspurgte kompetencer i de enkelte uddannelser og på tværs af uddannelserne. Ved at sammenstille udbud og efterspørgsel efter uddannelser og kompetencer, kan der gives et bud på, hvorvidt der er et match mellem cleantechvirksomhedernes efterspørgsel og det udbud af uddannede, som cleantechvirksomhederne møder. I det omfang, hvor der måtte kunne dokumenteres et mismatch, søges dette konkretiseret i størst mulige omfang i forhold til både uddannelser og kompetencer. Endvidere vil et mismatch blive diskuteret i et afsluttende kapitel i rapporten, hvor der sættes fokus på virkemidler. Virkemidlerne har det fælles formål at mindske et eventuelt mismatch mellem udbud og efterspørgsel efter uddannede og kompetencer af relevans for cleantechvirksomhederne i Danmark. Der indgår cleantechvirksomheder i analysen. Datamæssigt trækkes på registerdata fra Experian til belysning af vækst m.v. samt på uddannelsesdata fra Danmarks Statistik, som er tilvejebragt gennem specialkørsler hos Danmarks Statistik. Supplerende er gennemført en web-baseret spørgeskemaundersøgelse med henblik på at kortlægge virksomhedernes fremtidige efterspørgsel efter uddannede og deres kompetencer. Besvarelsesprocenten på denne survey er 28. Surveyen er gennemført over en 3 ugers periode ultimo august 2010 og der er alene medtaget fulde besvarelser i analysen af surveydata. I kapitel 7 er der redegjort for repræsentativiteten i den gennemførte survey, som vurderes at være tilfredsstillende. Gennem registerdata og survey er identificeret en række problemstillinger, som er uddybet gennem kvalitative interview med virksomhederne. I alt 11 casevirksomheder er interviewet, og data herfra er for nogle af casevirksomhedernes vedkommende gengivet i rapporten gennem separate casebeskrivelser. Grønne uddannelser vil i denne rapport være defineret som de uddannelser, der i særlig grad fokuserer på nye grønne teknologier, grønne metoder og/eller organisatoriske samt forretningsudviklende tiltag, der mindsker belastning af miljø og klima. Uddannelserne fokuserer eksempelvis på en reduktion af drivhusgasudledninger og/eller bæredygtig ressourceudnyttelse. Grønne uddannelser skal dermed sikre, at dimittenderne har den nødvendige viden og kompetencer til at bidrage til, at: 1

4 - producere vedvarende energi eller materialer - reducere brugen af naturressourcer ved at udnytte ressourcer eller energi mere effektivt - begrænse skadevirkningerne, der forårsages af fossile energikilder - reducere forureningsproblemer gennem produkter, processer og/eller rådgivning (såvel gennem tekniske kompetencer som samfundsvidenskabelige kompetencer omfattende forretningsudvikling, kommunikation og procesoptimering) 1.2 Kapiteloversigt Nedenfor ses en oversigt over rapportens opbygning: Kapitel 2 sammenfatter rapportens hovedpointer. Kapitel 3 kortlægger cleantechvirksomhedernes medarbejderes uddannelsesmæssige baggrunde. Derudover analyseres det, hvordan de tekniske uddannelser fordeler sig på centrale cleantechteknologier, i særlig grad cleantechteknologierne vindenergi, biomasseenergi, Smart Grid og Smart Building. Kapitel 4 beskriver udbuddet af grønne uddannelser fra de forskellige uddannelsesinstitutioner. Derefter bliver cleantechvirksomhedernes efterspørgsel efter grønne uddannelser og de dertilhørende kompetencer beskrevet og analyseret i forhold til udbuddet. Kapitel 5 analyserer cleantechvirksomhedernes rekrutteringsproblemer gennem fokus på de fremtidige kompetencer, der efterspørges af virksomhederne. Derudover zoomes der ind på uddannelsesefterspørgslen hos virksomhederne inden for fire teknologiområder, som er centrale beskæftigelses- og vækstmæssigt: Vindenergi, biomasseenergi, Smart Grid og Smart Building. Kapitel 6 afslutter analysen gennem et perspektiverende fokus på virkemidler, der kan mindske et mismatch mellem udbud og efterspørgsel efter uddannede og kompetencer, set i et bredt cleantechvirksomhedsperspektiv. Kapitel 7 indeholder et metodeafsnit, der beskriver analyseprocessen og rapportens validitet. 2

5 2 Sammenfatning Denne rapport kortlægger cleantechvirksomhedernes fremtidige behov for uddannelser og kompetencer. Cleantechfeltet i Danmark omfatter cleantechvirksomheder. Ifølge tal fra Danmarks Statistik repræsenterer de cleantechvirksomheder i alt medarbejdere i 2007, hvilket svarer til omkring 9 % af den samlede private sektor i Små , svarende til 39 % af stillingerne, besiddes af medarbejdere med en teknisk uddannelsesbaggrund. 2.1 Efterspørgsel efter uddannelser Knap halvdelen af de cleantechvirksomhedernes tekniske medarbejdere besidder en erhvervsuddannelse som højest gennemførte uddannelse. Ca. 1/3 har enten en kort eller mellemlang teknisk uddannelse. Endelig er der 20 % eller små tekniske medarbejdere, der har en lang videregående teknisk uddannelse, hvoraf har gennemført en ph.d. Når virksomhedernes fremtidige efterspørgsel holdes op mod den nuværende fordeling blandt medarbejderens uddannelsesbaggrunde, tegner der sig nogle markante skift: Civilingeniørerne er uden sammenligning den uddannelsesretning, som cleantechvirksomhederne i særlig grad forventer at rekruttere flere medarbejdere inden for. En tredjedel af de alle de cleantechvirksomheder, der har svaret, udtrykker således, at de i høj eller meget høj grad forventer at ansætte civilingeniører, og yderligere 21 % har vurderet, at ansættelsen af civilingeniører i nogen grad er sandsynligt. En tredjedel af de responderende virksomheder peger på, at de ønsker at ansætte medarbejdere med en naturvidenskabelig baggrund anden end ingeniører, heraf 17 % i høj eller meget høj grad. Herudover har 12 % af virksomhederne en forventning om i høj grad eller derover at ansætte kandidater fra handelshøjskolerne. Cleantechvirksomhederne, der har svaret på surveyen, efterspørger fremover primært ingeniører og medarbejdere inden for de tekniske videnskaber. 92 % af de efterspurgte medarbejdere falder inden for det tekniske område, som består af kandidatuddannelser, diplomingeniører samt industrioperatører og øvrige erhvervsuddannede, herunder med korte og mellemlange videregående uddannelser, med en energi- og miljøprofil. Samtidig er der fokus på minimum kandidatniveau og gerne en ph.d.-baggrund inden for de tekniske udannelser. Efterspørgslen efter industrioperatørerne er en undtagelse, da der her er tale om en kortere uddannelse, som bryder denne generelle tendens. Fokus på de længerevarende tekniske uddannelser vidner om den naturvidenskabelige overvægt, der kendetegner efterspørgselsbilledet blandt cleantechfeltets virksomheder. Hertil kan det tilføjes, at 14 % af de efterspurgte kandidater forventes at have en ph.d.-baggrund. Dette illustrerer, at forskningsprofilerne er i høj kurs blandt cleantechvirksomhederne, der har behov for en aktiv vidensgenerering på højt niveau. Den markante efterspørgsel efter ph.d.ere hænger blandt andet sammen med, at hver sjette danske cleantechvirksomheds forsknings- og udviklingsaktiviteter udgør minimum 20 % af virksomhedens samlede budget. De forsknings- og udviklingstunge virksomheder efterspørger i højere grad ph.d.ere end cleantechvirksomhederne generelt. Dette gælder især ph.d.ere inden for naturvidenskabelige retninger, inklusiv ingeniører. 1 Statistikbanken, Danmarks Statistik: Beskæftigede lønmodtagere efter arbejdstidens omfang, sektor, arbejdsstedsområde, tid, alder og køn. 3

6 I rapporten er der ud fra virksomhedernes besvarelser beregnet et konservativt skøn af efterspørgslen efter uddannede. Det konservative perspektiv indeholder en rensning af den indsamlede information fra virksomhederne for optimistisk bias, medarbejderomsætning samt nyuddannede kontra erfarne medarbejdere. Med andre ord udtrykker det konservative perspektiv realistiske forventninger for ansættelser af nyuddannede medarbejdere i cleantechfeltet over de kommende 2 år: Det er beregnet, at der i gennemsnit over de kommende 2 år vil blive efterspurgt små nyuddannede medarbejdere pr. år hos de danske cleantechvirksomheder, hvoraf ca. 700 medarbejdere vil have en naturvidenskabelig baggrund, herunder en ingeniørbaggrund. Denne efterspørgsel udgør en betragtelig andel af det samlede antal af nyuddannede, og vil derfor formentlig indebære et mismatch mellem udbud og efterspørgsel, hvis efterspørgslen holder stik. De 700 nyudannede med en naturvidenskabelig baggrund skønnes at udgøre ca. 29 % af det samlede udbud af kandidater med naturvidenskabelig baggrund, inkl. ingeniører, vurderet ud fra 2008-niveau. Tilsvarende efterspørgselsandel for nyuddannede ph.d.ere udgør 49 % af det samlede udbud. Når denne mismatch er så betragtelig, vil der formentlig i virkelighedens verden hurtigt indtræffe en korrektion i både efterspørgsel og udbud, som betyder, at virksomhederne vil gå andre veje, fx søge kompetencer og uddannede i udlandet og/eller opgive at finde de pågældende på grund af hård konkurrence blandt virksomhederne om de pågældende kandidater. Cleantechvirksomhederne er således langt fra de eneste virksomheder, der efterspørger velkvalificerede teknisk uddannede. Virksomhedernes efterspørgsel i de kommende år er således snarere et udtryk for en ideal-efterspørgsel: Hvis kandidaterne var der, med de rette uddannelsesprofiler og rette kompetencer, ville man satse på dem og ansætte i tillid til fremtiden. Der er forventninger om et særligt stort mismatch hvad angår udbud og efterspørgsel efter maskin- samt bygge- og anlægsingeniører. Hér forventes efterspørgslen inden for cleantech over de kommende år at være større end udbuddet. Uanset om udbuddet øges i de kommende år, tyder efterspørgslen på, at netop disse to uddannelsesretninger inden for ingeniørstudiet skal være i fokus, såfremt behovet i det danske cleantechfelt skal tilgodeses. Derudover er der en betragtelig efterspørgsel på elektronik- og it-områderne, som kan forventes at stige over tid i takt med, at teknologiområderne som Smart Grid og Smart Building stormer frem på de globale markeder. En markant øget efterspørgsel forstærkes af det forhold, at en relativt lille andel af de beskæftigede i cleantechvirksomhederne har en itbaggrund. Der kan ud fra denne sammenstilling af udbud og efterspørgsel forventes en eksplosiv udvikling i efterspørgslen efter relevante it-kompetencer på disse to områder, hvilket er vigtigt at tage højde for. 2.2 Efterspørgsel efter kompetencer De efterspurgte kompetencer er egenskaber, som medarbejderne skal besidde ud over den tekniske basisfaglighed. Den tekniske basisfaglighed, der anskaffes ved diverse uddannelser, som beskrives ovenfor, er det vigtigste, men derudover efterspørger cleantechvirksomhederne specifikke kompetencer, som der er behov for ud over den tekniske kunnen. 17 % af de cleantechvirksomheder, der har besvaret surveyen, har haft problemer med at rekruttere ansatte inden for de seneste 6 måneder. Generelt gælder det, at specielt vækstvirksomheder har sværere ved at rekruttere medarbejdere inden for en række centrale kompetencer: Vækstvirksomhederne har eksempelvis store vanskeligheder med at få fat i innovative 4

7 medarbejdere. Også FoU-tunge virksomheder oplever flere rekrutteringsproblemer inden for innovation end gennemsnittet, hvilket yderligere fremhæver problematikken. Omkring hver femte af de responderende virksomheder rekrutterer medarbejdere internationalt til at arbejde i Danmark. Dette er især ingeniører og kandidater med naturvidenskabelig baggrund. Primært bliver der rekrutteret internationale medarbejdere til at arbejde i Danmark, for at virksomhederne derved kan få adgang til vigtige internationale netværk og samarbejdspartnere. Derudover angiver de fleste respondenter også at en af årsagerne til at rekruttere internationalt er, at de har brug for medarbejdere med international indsigt og kompetencer. Der er fire teknologiområder, som rummer særligt mange beskæftigede. Vindenergi, biomasse, Smart Grid og Smart Buildings. Disse 4 områder står hver især over for særlige udfordringer, hvad angår rekruttering af fremtidens kompetencer. Fælles for de fire teknologiområder er udækkede kompetencer inden for forretningsudvikling og projektledelse; innovation; miljø, klima og bæredygtighed; international kultur og sprogkompetencer og personlige egenskaber. Alle fire teknologiområder oplever relativt store rekrutteringsvanskeligheder set i forhold til det samlede billede på cleantechområdet. Værst står det til hos virksomheder med beskæftigelse inden for biomasse, hvor mere end hver tredje virksomhed har indikeret, at de har haft vanskeligheder med at ansætte nye medarbejdere. Op imod en tredjedel af virksomhederne inden for biomasse, der har svaret, udtrykker, at de har oplevet problemer med rekruttering inden for miljø, klima og bæredygtighed. Området har således behov for kompetencer bredt inden for bioteknologi samt kandidatområder som hortonom, agronom og biologi. Lidt mere end hver femte af de responderende virksomheder, der opererer inden for Smart Buildings, har oplevet vanskeligheder med at skaffe kompetencer inden for miljø, klima og bæredygtighed. 17 % af de responderende virksomheder inden for Smart Buildings har i nogen grad eller højere oplevet vanskeligheder med at rekruttere kompetencer til maskinproduktion og materialekendskab. Andre har anført problemer med at rekruttere medarbejdere med kompetencer til proces og planlægning, tværfaglige projektlederkompetencer med ingeniørbaggrund, samt kompetencer til styring, regulering og overvågning. En fjerdedel af respondenterne inden for vindenergifeltet har oplevet problemer med at rekruttere medarbejdere med speciale inden for maskinproduktion og materialekendskab. Omkring en sjettedel af de responderende virksomheder inden for Smart Grid har oplevet vanskeligheder med at rekruttere folk inden for miljø, klima og bæredygtighed. Særligt Smart Grid er involveret på tværs af alle de energiproducerende og energieffektiviserende områder, som kræver et helhedssyn og overblik over samtlige teknologiområder. Smart Grid har også vanskeligheder inden for innovation, hvor 12 % af Smart Grid-feltets responderende virksomheder har haft problemer med rekruttering inden for dette kompetenceområde. Smart Grid og elbiler er fortsat ikke en kommercialiseret industri og hviler derfor på et meget forsknings- og udviklingsintensivt område. De ovenstående oplysninger kombineret med indsigten fra interviews har gjort det muligt at sammensætte følgende tabel, der illustrer de fem kompetencer, som virksomheder inden for de fire teknologiområder har sværest at rekruttere medarbejdere med. Disse kompetencer adskiller sig fra de ovennævnte ved ikke at være generiske, forstået på den måde at de er defineret mere snævert for derigennem at matche teknologiområdets individuelle behov. 5

8 Tabel 1 De fem kompetencer inden for hvert af de fire teknologiområder, som virksomheder har problemer med at rekruttere Biomasseenergi Vindenergi Smart Grid Smart Buildings 1 Bioteknologi Stærkstrømselnet Modellering og overvågning Energiaktive produkter i bygninger 2 Mekanik Test Tværfaglig projektledelse Varme- og køleteknik 3 Forbrændingsprocesser 4 Stærkstrømselnet Power electronics It-mæssig styring, ledelse, modellering og overvågning Termodynamik 5 Projektledelse It-mæssig styring, ledelse, modellering og overvågning Svagstrømselnet Projektledelse Stærkstrømselnet Materialeegenskaber og livscyklus It-mæssig styring, ledelse, modellering og overvågning 2.3 Forslag til 10 virkemidler Der er behov for en bred vifte af tiltag, der samlet set kan sikre, at cleantechvirksomhedernes efterspørgsel efter veluddannede medarbejdere kan imødekommes. Alternativet er, at medarbejderne i stedet rekrutteres i enheder beliggende uden for Danmark, eller at væksten i cleantechvirksomhederne bliver mindre end potentielt muligt. Dette er samfundsøkonomisk en utilfredsstillende situation og det er også utilfredsstillende for cleantechvirksomhederne. Af virkemidler, der kan iværksættes og virke på kort sigt, foreslås følgende: 1. Højere SU til studerende/elever på særlige cleantechrelevante uddannelser. Et antal tekniske uddannelser, som er særlig relevante for cleantechvirksomhederne placeres på en positivliste. Dette betyder, at de studerende/elever på overbygningen af sådanne studier, placeret på positivlisten, tildeles en højere SU, end det pt. er muligt at få. En række specialer inden for ingeniøruddannelsen, udvalgte naturvidenskabelige kandidater samt nogle af it-uddannelsernes specialeoverbygninger vil kunne berettige en placering på positivlisten. Endvidere kan relevante erhvervsuddannelser, korte og mellemlange tekniske uddannelser tillige indgå, fx hvis der vælges cleantechrelevante specialer på industrioperatøruddannelsen og/eller laborantuddannelsen. 2. Økonomisk incitament til studerende/elever og cleantechvirksomheder i forhold til at indgå praktikaftaler. Ideen er, at cleantechvirksomheder stiller cases og øvrige faglige problemstillinger til rådighed for de studerende/elever i forbindelse med et praktikforløb i virksomheden. Til cleantechvirksomheden som praktikvært kan der ydes et statsligt tilskud på kroner pr. praktikant, hvis praktikforløbet er på minimum 3 måneder og i forhold til de studerende/eleverne, der er i praktik, tilbydes, at en evt. løn under praktikken, ydet fra praktikværtens side, ikke indebærer reduktion i den studerendes/elevens SU. 3. Pulje til finansiering af flere ph.d.ere til cleantechvirksomhederne. Tanken er, at den ph.d.-studerende i sit 3-årige uddannelsesforløb skiftevist er tilknyttet et universitetsinstitut og arbejder med en faglig problemstilling i en cleantechvirksomhed. Det forslås, at cleantechvirksomheden betaler 15 % af omkostningerne i forbindelse med forløbet, det faglige institut 20 % og den resterende del, dvs. 65 %, finansieres fra en statslig cleantech-ph.d.-pulje. 6

9 4. Program til at fremme verdensklassekompetencer for kandidater og ph.d.ere. Programmet udbydes af en kreds af universiteter, som i samarbejde med cleantechvirksomhederne stiller medarbejdere til rådighed. Denne kreds udvikler et efter- og videreuddannelsesprogram, der muliggør, at medarbejdere fortsat arbejder i virksomhederne, men sideløbende har et eksklusivt efter og videreuddannelsesforløb med ambition om fokus på verdensklassekompetencer for fremtidens Rising Stars blandt cleantechvirksomhederne. 5. Iværksættelse af et efteruddannelsesprogram for medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde i cleantechvirksomhederne. Alt efter temaer og indhold gennemføres efteruddannelsen af universiteter, uddannelsesinstitutioner (herunder evt. institutioner, der uddanner erhvervsuddannede, samt korte og lange videregående uddannelser m.v.). 6. Udbud af en cleantech-mba. En cleantech-mba er særligt rettet til medarbejdere i cleantechvirksomheder, der fokuserer på tværfaglige problemstillinger som forretningsudvikling, interkulturelle kompetencer, innovation og ledelse af teknologitunge cleantechvirksomheder på det globale marked. 7. Øget incitament for universiteter/uddannelsesinstitutioner samt for studerende/elever at samarbejde med cleantechvirksomheder, som er lokaliseret i yderområderne. Der gives en øget takstfinansiering til de universiteter og uddannelsesinstitutioner, hvis studerende/elever er i praktik i cleantechvirksomhederne, og hvor cleantechvirksomhederne ligger i et yderområde. Derudover gives en økonomisk godtgørelse for transportomkostninger mv. til den studerende/eleven, der er i praktik i en cleantechvirksomhed i et yderområde. I forhold til virkemidler, der vil virke på langt sigt, er der behov for følgende: 8. Øget fokus på kvindernes uddannelsespotentialer bredt inden for de tekniske udannelser, set i et cleantechperspektiv. Der fokuseres på rollemodeller i både ungdomsuddannelser, uddannelsesinstitutioner/universiteter og i cleantechvirksomhederne. Der udvikles undervisningsmateriale, iværksættes mentorordninger og iværksættes øvrige initiativer, der kan fremme kvindernes overvejelse om, hvorvidt en teknisk cleantechuddannelse er en mulighed. Målgruppen er både piger i folkeskolen, kvinder i ungdomsuddannelserne - og på universiteterne/uddannelses-institutionerne - med henblik på at påvirke kvindernes uddannelsesvalg i retning af et job i en cleantechvirksomhed. 9. Flere økonomiske ressourcer til strategisk kompetencerådgivning af cleantechvirksomheder. Rådgivningen omfatter fokus på kompetenceopbygningen i cleantechvirksomhederne i forhold til både tekniske spidskompetencer, forretningsudvikling, globalisering og interkulturelle udfordringer. 10. Klima- og Energiministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling tager initiativ til at gennemføre systematiske kompetencestudier. Kompetencestudierne fokuserer på cleantechvirksomhedernes fremtidige behov for kompetencer på verdensklasseniveau på alle centrale teknologiområder. En øget viden om kompetencebehov inden for teknologiområderne vil give virksomheder og universiteter/uddannelsesinstitutioner et klarere fingerpeg om, hvordan uddannelserne skal udvikles i retning af cleantechfeltets behov, og hvilke uddannelser virksomhederne skal satse på i de kommende år. 7

10 3 Cleantechvirksomhedernes nuværende uddannelsesprofil Faktaboks 1 Analysen af cleantechvirksomhedernes nuværende uddannelsesprofil viser følgende: Der er 10 tekniske fagprofiler, som er særligt efterspurgte blandt cleantechvirksomhederne. Disse er fagprofiler med specialer inden for arkitektur og design, business development, bygge og anlæg, data og IT, elektronik, fysik inkl. nanoteknologi, kemi inkl. bioteknologi, maskin, miljø og planlægning og produktion. Blandt de cleantechvirksomheder, der indgår i analysen, er der ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik (2007) ca medarbejdere, hvilket svarer til omkring 9 % af den private sektor i af stillingerne besiddes af medarbejdere med en teknisk uddannelsesbaggrund. Størstedelen af de tekniske cleantechmedarbejdere er uddannet inden for fagprofilerne bygge og anlæg, elektronik og maskin, hvor det førstnævnte er det mest udbredte uddannelsesområde. Af medarbejdere med en teknisk, lang videregående uddannelse var der i , hvoraf havde erhvervet sig en ph.d.-grad. I dette kapitel kortlægges medarbejdernes uddannelsesbaggrund blandt i alt identificerede cleantechvirksomheder. Kortlægningen af uddannelsesbaggrunden hviler på det seneste udtræk (2007) på uddannelsesdata fra Danmarks Statistik og en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført i forbindelse med analysen. Der fokuseres i særlig grad på de tekniske uddannelser, som har relevans for cleantech. Endvidere fokuseres på relevante samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Kortlægningen af uddannelsesbaggrunden hos medarbejdere sker ud fra en række fagprofiler, som har til formål at gruppere uddannelser af forskellig varighed i forhold til fælles temaer. Fagprofilerne er således ikke uddannelser, men illustrerer brede tematikker, der omfatter flere uddannelsesretninger. Kriteriet for definitionen af fagprofilerne har været, at de tilsammen skulle dække cleantechfeltets behov og aspekter, set i forhold til såvel produktion, serviceydelser som forskning og udvikling. Dermed kan der skabes et helhedsbillede af cleantechvirksomhedernes øjeblikkelige anvendelse af relevante uddannelser. Efter et tværgående overblik over uddannelsesområdet, behandler kapitlet, hvordan uddannelserne fordeler sig på centrale cleantechteknologier. I kapitlet fokuseres i særlig grad på vindenergi, biomasseenergi, Smart Grid og Smart Buildings, som alle repræsenterer cleantechteknologier med et betydeligt vækstpotentiale og mange arbejdspladser i Danmark. Der lægges i det følgende afsnit ud med de tekniske uddannelser. 3.1 De tekniske uddannelser I tabellen herunder ses en oversigt over de tekniske uddannelser, der fokuseres på, når fokus er på cleantech 2. De tomme felter indikerer, at der ikke er uddannelser af den tilsvarende varighed under de respektive fagprofiler. 2 Se en oversigt over uddannelsesstederne i bilag afsnit 8. 8

11 Fagprofil Arkitektur og design Data og IT Erhvervsfaglige grundforløb (EUD) Teknologi og kommunikation Murer Tømrer Snedker Gas- og vvs-teknik Maler Elektriker Teknik og industri i øvrigt (AMU træind, byg/ind, Energi, specialarbejder/faglært) Automatikog datamekaniker Teknologi og kommunikation Korte videregående uddannelser (KVU) Designteknologi inkl. overbygning Industriel designer Mellemlange videregående uddannelser (MVU) Arkitekt Design innovation Grafisk tekniske udd. Lange videregående uddannelser (LVU) Arkitekt Designinnovation Teknonom Eksport Teknisk ledelse Konstruktør Installationsteknologi Maler videreuddannelse ITog elektronikteknologi Autoteknologi Business Development Bygge og anlæg Byggeog anlægsteknik Bygningskonstruktør Datalogi Datamatik Bygge- og anlægsteknik Geologi Geofysik Datalogi-IT Elektronik Elektronik Elektroteknik-IT Elektroteknik-IT Fysik inkl. Nano Fysik Nanoteknologi Fysik Nanoteknologi Kemi inkl. Bioteknologi Plast og proces Laboratorieog bioteknologi Kemi Kemiteknik Bioteknik Kemi Kemiteknik Bioteknik Maskin Maskinarbejder mv. Maskinteknik Maskinteknik Mekaniker Miljø og Jern og metal, AMU energi planlægning Produktion Smedeuddannelser Produktionsteknologi Andre Jern og metal, (AMU ind.arb., metal, rustfri, specialarbejder/faglært) Teknik og industri i øvrigt, (AMU ind.arb.) Rustfri stålindustri, (AMU rustfri) Værkstedsfunktionær Teknisk manager offshore Driftsteknolog offshore Biologi Meteorologi Naturvidenskab og diploming., samt prof. bach (unavngiven) Biologi Naturvidenskab og civiling. (unavngiven) Tabel 2 - Oversigt over de tekniske uddannelser og specialiseringer, fordelt på fagprofiler Forskeruddannelser (ph.d) Arkitekt, ph.d. Dr.scient. Naturvidenskab,ph.d. Dr. Techn, Teknik, ph.d. Vandret dækker kolonnerne over uddannelsernes varighed, opdelt i erhvervsuddannelser (EUD), kortere videregående uddannelser (KVU), mellemlange videregående uddannelser (MVU), længerevarende videregående uddannelser (LVU) samt forskeruddannelser (ph.d.). Ved at følge kolonnerne nedad kan der findes udvalgte uddannelser og specialiseringer, der hører under de enkelte fagprofiler. I flere tilfælde dækker specialiseringerne over ingeniørretninger, såsom Teknisk ledelse, der omfatter ingeniører med speciale inden for teknologi og 9

12 ledelse. Ligeledes dækker overskriften Eksport over eksportingeniører på diplomniveau. Ses der på fagprofiler, så omfatter eksempelvis fagprofilen maskinområdet alle de uddannelser, der fokuserer på mekanik og maskiner, herunder erhvervsuddannelsen mekaniker (EUD) og maskiningeniøruddannelsen (LVU). De uddannelser, der er placeret under de enkelte fagprofiler, er som nævnt valgt ud fra deres relevans for cleantechfeltet. Den faglige indsigt, som de studerende får på de fremhævede uddannelsers specialer og linjer, vurderes således alle at være til gavn for en cleantechvirksomheds aktiviteter. Fx kan tømrere og snedkere bidrage i forbindelse med gennemgang af bygninger med henblik på at afdække muligheder for potentielle energibesparelser. Med andre ord kan tømreruddannelsen, som er en ganske klassisk uddannelse, betegnes som værende en grøn uddannelse, idet de i jobsituationen bliver uddannet til fx at udføre forbedringer samt rådgive kunden om eksempelvis energieffektive løsninger. Årsagen til, at forskeruddannelserne kun findes under kategorierne arkitektur og design samt andre, er, at opdelingen af ph.d.-uddannelser er mere overordnet, og derfor ikke kan kategoriseres på samme måde som de øvrige uddannelser. De enkelte forskeruddannelser kan således overlappe mange forskellige fagprofiler. 3.2 Overblik på tværs af cleantechfeltet Blandt de cleantechvirksomheder, der indgår i analysen, er der ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik (2007) ca medarbejdere, hvilket svarer til omkring 9 % af de i alt ca ansatte i den private sektor i af stillingerne besiddes af medarbejdere med en teknisk uddannelsesbaggrund. I figuren herunder ses, hvordan disse fordeles på uddannelseslængden. Knap halvdelen af cleantechvirksomhedernes tekniske medarbejdere besidder en erhvervsuddannelse som højest gennemførte uddannelse. Det svarer til stillinger. Henholdsvis 13 % og 21 % besidder uddannelser af kort og mellemlang varighed. Endelig er der 20 % eller medarbejdere, der besidder en lang videregående uddannelse, hvoraf har gennemført en ph.d. Z angiver det nominelle antal medarbejdere. 10

13 Figur 1 Cleantechfeltets fordeling af uddannelser med teknisk baggrund 17% (Z = 8.211) 3% (Z = 1.443) 46% (Z = ) 21% (Z = ) 13% (Z = 6.418) EUD KVU MVU LVU Ph.d. Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistik, baseret på virksomhedernes seneste uddannelsesdata fra Antal medarbejdere = I nedenstående tabel skitseres fordelingen af medarbejderne på de tidligere definerede fagprofiler. Tabellen skal bidrage med en indsigt i, hvilke fagprofiler der dominerer den senest tilgængelige medarbejdersammensætning. 11

14 Tabel 3 Fordeling af ansatte med teknisk baggrund, fordelt på fagområder IALT EUD KVU MVU LVU Ph.d. 3 Arkitektur og design Business Development inkl. eksport Bygning og anlæg Data og IT Elektronik Fysik inkl. nanoteknologi Kemi inkl. bioteknologi og kemiteknik Maskin Miljø og planlægning Produktion Andre Kandidater uden linje I alt Det ses, at op imod en tredjedel af cleantechfeltets medarbejdere med en teknisk uddannelsesbaggrund befinder sig inden for bygning og anlæg. Erhvervsuddannelserne udgør med stillinger ca. halvdelen af området inden for bygning og anlæg. Alene inden for de videregående uddannelser udgør diplomingeniørerne medarbejdere og civilingeniørerne Den maskintekniske fagprofil er næststørst med stillinger, svarende til en fjerdedel af de samlede tekniske uddannelser. Inden for de korte videregående uddannelser udgør kemi, bioteknologi og kemiteknik medarbejdere, svarende til 27 %. Den femtedel af medar- 3 Som anført er ph.d.-er ikke fordelt på fagprofiler. 12

15 bejderne med teknisk baggrund, der har en mellemlang videregående uddannelse, domineres ud over byggeri og anlæg af uddannede inden for maskin- og elektro-området. Kun to tredjedele af kandidaterne med lang videregående uddannelse har været mulige at opdele på fagområder. Det skyldes, at flere uddannelsesretninger på lange videregående uddannelser ikke har en decideret specialisering. Der er fx tale om civilingeniører samt tekniske uddannelser, som hører under flere fagprofiler, og dermed ikke kan kategoriseres entydigt. Procentmæssigt ses der en langt større andel af medarbejdere med lang videregående uddannelse med arkitektur og designmæssig fagprofil. Således har 87 % af medarbejdere med denne fagprofil en lang videregående uddannelse. Samme procentuelle overvægt ses på miljø og planlægningsområdet, hvor 91 % af medarbejderne besidder en lang videregående uddannelse. Billedet for fordelingen af ph.d.ere er uklar, da det som nævnt ikke er muligt at kategorisere forskeruddannelsen i forhold til fagprofiler på samme måde, som det kan gøres ved øvrige uddannelser. 3.3 Uddannelsesprofil på udvalgte cleantechteknologiområder Den overordnede fordeling af fagprofilerne varierer på tværs af cleantechteknologierne. I dette afsnit vil det blive afdækket, hvor stor en forskel der er tale om. Der vil blive fokuseret på fire områder, som beskæftigelsesmæssigt er særligt perspektivfulde: Vindenergi, biomasseenergi, Smart Grid og Smart Buildings. Det er relevant at betragte sammensætningen af fagprofilerne for disse særlige vækstområder, idet sådan en kortlægning allerede inden den mere detaljerede analyse kan give en indikator for hvilke uddannelsesprofiler, der er behov for. Tabel 4 De tekniske medarbejderes uddannelsesmæssige fagområde, opdelt på fire teknologiområder Vind Biomasse Smart Grid Smart Buildings Arkitektur og design 3% 3% 2% 2% Business development inkl. eksport 1% 0% 0% 0% Bygge og anlæg 36% 58% 50% 55% Data og IT 3% 2% 2% 2% Elektronik 10% 8% 10% 6% Fysik inkl. nanoteknologi 0% 0% 0% 0% Kemi inkl. bioteknologi og kemiteknik 5% 3% 6% 3% Maskin 20% 10% 9% 14% Miljø og planlægning 1% 2% 2% 1% Produktion 9% 3% 2% 8% Andre 12% 11% 17% 8% Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistik (2007) samt egen survey. 100% 100% 100% 100% Lige over en tredjedel af virksomhederne inden for vindenergi har en teknisk uddannelsesbaggrund inden for bygge og anlæg. Derudover beskæftiger området i særlig grad teknikere og ingeniører inden for fagområderne maskin (20 %) og elektronik (10 %). 13

16 Virksomheder, der opererer inden for biomasseenergi, har 58 % af teknikerne inden for bygge og anlæg, herunder medarbejdere med en AMU-baggrund, installatører, konstruktører samt ingeniørretningerne med bygge- og anlægslinjer. Inden for Smart Grid er der i de virksomheder, som i dag opererer inden for Smart Grid, overraskende få teknikere med elektronikretning i På grund af områdets forholdsvis nye udviklingsboom bør der her tages forbehold for, at en del af disse virksomheder i 2007 ikke havde fokuseret på Smart Grid i det omfang, som er gældende i dag. Det er endvidere markant, at området inden for Smart Buildings, som i 2007 var domineret af lavenergiindsatser, ikke har flere teknikere inden for bygge og anlæg end biomasseenergifeltet. Området har til gengæld forholdsvis mange maskinteknikere, på grund af specialer inden for køle- og varmetekniker samt udviklingen af varmepumper. Det er bemærkelsesværdigt, at relativt få medarbejdere med en it- eller datalogi-baggrund er beskæftiget i de fire områder i Afrunding Analysen af cleantechvirksomhedernes nuværende uddannelsesprofil viser, at der er 10 tekniske fagprofiler, som er særligt efterspurgte blandt cleantechvirksomhederne. Disse er fagprofiler med specialer inden for arkitektur og design, business development, bygge og anlæg, data og IT, elektronik, fysik inkl. nanoteknologi, kemi inkl. bioteknologi, maskin, miljø og planlægning og produktion. Blandt de cleantechvirksomheder, der indgår i analysen, er der ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik (2007) ca medarbejdere, hvilket svarer til omkring 9 % af den private sektor i af stillingerne besiddes af medarbejdere med en teknisk uddannelsesbaggrund. Størstedelen af de tekniske cleantechmedarbejdere er uddannet inden for fagprofiler bygge og anlæg, elektronik og maskin, hvor det førstnævnte er det mest udbredte uddannelsesområde. Af medarbejdere med en teknisk, lang videregående uddannelse var der i , hvoraf havde erhvervet sig en ph.d.-grad. 14

17 4 Udbud og efterspørgsel efter grønne uddannelser Faktaboks 2 Analysen af udbuddet af grønne uddannelser samt cleantechvirksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere med bestemte uddannelser viser følgende hovedresultater: Mere end hver anden cleantechvirksomhed (54 %), der har svaret på surveyen, efterspørger civilingeniører. Heraf skal 15 % have en ph.d. De mest efterspurgte ingeniørretninger er bygge og anlæg samt maskiningeniører. Efterspørgslen efter medarbejdere med bestemte uddannelser varierer i høj grad på tværs af teknologiområder. Således har vindenergi og Smart Buildings-virksomheder et stort behov for industrioperatører i forhold til de andre fokusteknologier, hvorimod der er større behov for fysikingeniører inden for Smart Grid end øvrigt. Det er beregnet, at der gennemsnitligt pr. år over de kommende 2 år vil blive efterspurgt små nyuddannede medarbejdere hos de danske cleantechvirksomheder, hvoraf ca. 700 vil have en naturvidenskabelig baggrund, herunder en ingeniørbaggrund. Efterspørgslen efter nyuddannede ph.d.ere udgør 49 % af det samlede udbud. Der er forventninger om et særligt stort mismatch hvad angår udbud og efterspørgsel efter maskin- samt bygge- og anlægsingeniører. Her forventes efterspørgslen over de kommende år at være en del større end udbuddet. Omkring hver femte af de responderende virksomheder rekrutterer medarbejdere internationalt til at arbejde i Danmark. Dette er især ingeniører og kandidater med naturvidenskabelig baggrund. Formålet med analysen i afsnit 4 er at kortlægge cleantechvirksomhedernes efterspørgsel efter grønne uddannelser og de dertilhørende kompetencer. Det næste afsnit vil omhandle udbuddet af de forskellige grønne uddannelser, som uddannelsesinstitutionerne tilbyder de studerende. Grønne uddannelser vil i denne rapport være defineret som de uddannelser, der i særlig grad fokuserer på nye grønne teknologier, grønne metoder og/eller organisatoriske samt forretningsudviklende tiltag, der mindsker belastning af miljø og klima. Uddannelserne fokuserer eksempelvis på en reduktion af drivhusgasudledninger og/eller bæredygtig ressourceudnyttelse. Grønne uddannelser skal dermed sikre, at dimittenderne har den nødvendige viden og kompetencer til at bidrage til, at: - producere vedvarende energi eller materialer - reducere brugen af naturressourcer ved at udnytte ressourcer eller energi mere effektivt - begrænse skadevirkningerne, der forårsages af fossile energikilder - reducere forureningsproblemer gennem produkter, processer og/eller rådgivning (såvel gennem tekniske kompetencer som samfundsvidenskabelige kompetencer omfattende forretningsudvikling, kommunikation og procesoptimering) 15

18 4.1 Udbud af grønne uddannelser Der vil igennem afsnittet blive fokuseret på de enkelte uddannelsesniveauer, henholdsvis erhvervstekniske, korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt ph.d.ere. Disse fem niveauer indeholder alle forskellige uddannelser, hvorfor det er substantielt at granske disse hver for sig frem for som én samlet gruppe. Valget er faldet på at opdele disse i tre grupper: én gruppe hvor de erhvervstekniske og korte videregående uddannelser bliver undersøgt, én gruppe med de mellemlange og lange uddannelser én gruppe, som indeholder ph.d.ere Grønne uddannelser på de erhvervstekniske og korte videregående uddannelser Antallet af fuldførte uddannelser ses nedenfor opdelt på erhvervstekniske og korte videregående uddannelser. Der fokuseres på cleantechorienterede uddannelser og linjefag. Figur 2 Antal uddannede med kortere videregående uddannelse samt erhvervsuddannede inden for grønne uddannelser (2008) Teknisk manager offshore Teknik og industri i øvrigt, AMU træind. Jern og metal, AMU energi Industriel design Maskinarbejder mv. Plast og proces Elektronik IT- elektroteknikteknologi Bygge og anlæg, AMU energi Produktionsteknologi Snedker mv. Teknik og industri i øvrigt, AMU ind.arb. Installationsteknologi Jern og metal, AMU ind/metal Laboratorie og bioteknik Design teknologi Automatik- og datamekaniker Jernogmetal,AMUmetal Gas- og vvs-teknik Murer Smedeuddannelser Teknologi og kommunikation Maler Mekaniker Jern og metal, AMU ind.arb. Bygge og anlæg, AMU byg/ind Elektriker Tømrer mv. Kilde: Undervisningsministeriets løbende opdaterede statistikker 16

19 Det kan konstateres, at tømreruddannelsen er den uddannelse, der uddanner flest. Tømrerne udgør dobbelt så mange som den næststørste uddannelse, elektrikere. Tømrerne defineres som en grøn uddannelse, idet de har den nødvendige viden vedrørende nye løsninger og materialer fx i forbindelse med isolering i byggeprojekter. Rettes blikket derimod mod den modsatte side af figuren, kan det her konkluderes, at kun 12 studerende i 2008 havde færdiggjort en uddannelse som teknisk manager offshore og 40 studerende havde færdiggjort en uddannelse i jern og metal AMU energi. De følgende afsnit fokuserer på uddannelsestal fra mellemlange og lange uddannelser i 2008 fra forskellige udannelsesinstitutioner, så som Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet m.fl. Tallene stammer fra Undervisningsministeriets hjemmeside og er senest opdateret for Grønne uddannelser på ingeniør og naturvidenskabelige uddannelsesinstitutioner Antallet af personer med fuldført uddannelse ses nedenfor opdelt på linjefag på de naturvidenskabelige uddannelser samt på ingeniøruddannelserne. Der fokuseres på uddannelsesretninger, hvor linjefagene er cleantechorienterede. Nedenstående figur viser en lille overvægt af studerende fra den lange videregående civilingeniøruddannelse (civilingeniør u.n.a), hvor godt 400 dimitterede i Dette er omkring 100 mere end den næststørste kategori, der illustrerer antallet af bachelordimitterende civilingeniører (civiling., bach.). I den modsatte ende af figuren kan det ses, at uddannelser som energi, industri og geofysik havde meget få dimittender i samme år. Figur 3 Antal uddannede dimittender på mellemlange og lange videregående grønne uddannelser (2008) Civil.-akademiing(AAU) Energi Industri Geofysik Molekylær biologi Indust. prod. Envir.nat.res.eco. Miljøbiologi Kemi-miljø Geologi Datateknik Bioteknologi Naturvid.una Elektronik-IT Biokemi Geografi Fysik Bio.-molekylær Maskin Elektronik Kemi Bygge og Anlæg Biologi IT Civiling, bach. Civilingeniør u.n.a. Kilde: Undervisningsministeriets løbende opdaterede statistikker 17

20 4.1.3 Ph.d.-uddannelser for udvalgte kandidatuddannelser Nedenfor er udbuddet af fuldførte ph.d.-grader for tre uddannelsesretninger illustreret. Alle tallene stammer fra Universitets- og Byggestyrelsens hjemmeside. Figur 4 Antal uddannede ph.d.ere (2008) Ingeniør 301 Naturvidenskab Kilde: Undervisningsministeriets løbende opdaterede statistikker Figuren ovenfor viser udbuddet af to forskellige ph.d.-uddannede, henholdsvis ph.d.- uddannede med ingeniørbaggrund og naturvidenskabelig baggrund. I analysen opereres der med tre ph.d-retninger, dvs. de to ovenstående, samt it. It er relateret til den naturvidenskabelige retning, hvorfor denne ikke er illustreret i en separat søjle, men derimod er inkluderet under naturvidenskab. Det skal nævnes, at 9 it-ph.d.ere stammer fra It- Universitetet i København, men tallet for det samlede udbud er større. 4 Et notat fra It- Universitetet i København fra 2006 beskriver, at der hvert år uddannes ca. 40 it-ph.d.ere fra alle uddannelsesinstitutioner Fokus på nye uddannelser i fremtiden Københavns Universitet (KU), Århus Universitet (AU), Aalborg Universitet (AAU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har alle fokus på grønne uddannelser de kommende fem år. Som Figur 5 viser, har KU og AU fokus på netop dette område gennem en række uddannelser; KU med deres Biovidenskabelige Fakultet og AU med deres Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Rettes blikket mod førstnævnte kan det observeres, at uddannelser som agrikultur, biologi og bioteknologi vinder indpas hos de studerende. AU har ligeledes forskellige linjer, som koncentrerer sig om dette område. Her er det uddannelser som jordbrug, natur og miljø, som har flest grønne kandidater i Notat: Udviklingskontrakt for It-Universitetet i København, af direktionen på It-Universitetet i København, d. 29. marts Notat: Udviklingskontrakt for It-Universitetet i København, af direktionen på It-Universitetet i København, d. 29. marts