guide Hvor stor er din risiko for brystkræft? Farligt gen skaber svært valg sider Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Transkript

1 Foto: Iris guide Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Farligt gen skaber svært valg Hvor stor er din risiko for brystkræft? Signalerne, du skal reagere på Så mange danske kvinder er i farezonen

2 Brystkræft INDHOLD I DETTE HÆFTE: Farligt gen skaber svært valg... 4 Gå til lægen hvis Jeg fortryder intet gode råd... 7 Her er maden, der kan forebygge kræft... 8 Kræftsymptomer, du ikke må overse PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

3 3

4 Foto: Iris Farligt gen skaber svært valg Har du genfejl, er der op til 90 pct. risiko for brystkræft Af Jeppe Helkov, Torben Bagge Er du kvinde og har genfejlen BRCA, er der op til 90 pct. risiko for, at du får brystkræft. Du kan intet gøre for at slippe af med genfejlen. I stedet må du gå i konstant uvished og spekulere på, om det mon er i dag, kræften slår ned. Mange kvinder kan ikke leve med den uvished. Derfor får de fjernet deres raske bryster. Har du familiemedlemmer, der har haft brystkræft, bør du være på vagt. Angelina Jolie er nemlig langtfra den eneste, 4 der lider af genfejlen BRCA. Op mod danskere har fejlen, der øger risikoen for at få brystkræft fra to pct. til 90 pct. Selv hvis du er mand, bør du være opmærksom på kræft i din familie. Du kan nemlig også have gendefekten og dermed videregive dem til dine børn, fortæller Anne-Marie Gerdes, klinikchef ved Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet: - Der er 50 pct. chance for at give genfejl videre. Hvis du har en BRCA-genfejl, har du også et normalt gen. Og det er kun det ene, der bliver givet videre. I det øjeblik, en sædcelle befrugter et æg, bliver der slået plat eller krone. Er du uheldig, arver du genfejlen, men man kan også være heldig at gå fri, siger hun. Ikke alle får fjernet brysterne Opdager du, at du har genfejlen, er der ingen grund til at fortvivle. Årlige scanninger kan beskytte dig til et vis grænse, mens en præventiv fjernelse af brysterne stort set fjerner risikoen. Men på sygehusene er man

5 meget opmærksomme på ikke at presse kvinderne ud i operationer: - Det er vigtigt at vide, at en præventiv operation er et tilbud og ikke en anbefaling. Behandlingen kræver flere operationer og strækker sig over et helt år. Samtidig er risikoen for at få brystkræft stadig til stede, selvom den kun er ganske få pct., siger Anne-Marie Gerdes. Der er 50 pct. chance for at give genfejl videre. Hvis du har en BRCA-genfejl, har du også et normalt gen. Og det er kun det ene, der bliver givet videre. Iben Holten, overlæge i Kræftens Bekæmpelse, er meget enig i, at ingen kvinde bør presses til operation, og at beslutningen er kompliceret for den enkelte: - Det er et svært, personligt valg, og der er en god del psykologi i det. Hvad vil jeg acceptere i form af risiko, indgreb i min kvindelighed osv. Hvor meget betyder brysterne? - Rigtig meget spiller ind. Alderen ikke mindst. Har man født de børn, man skal? Vil og kan man acceptere et så stort kirurgisk indgreb med de risici, det indebærer, når man samtidig ved, at dødeligheden pga. brystkræft faktisk ikke er helt så stor længere? Og ikke mindst overvejelsen: Hvor stor en rolle spiller brysterne for ens opfattelse af kvindelighed, siger Iben Holten: - Frem for straks at kaste sig under kniven, bør man tænke grundigt over, om det ikke kan klares ved, at man i stedet underkaster sig en hyppigere lægelig kontrol. Det er jo en nærliggende mulighed at blive kontrolleret hos lægen eller på sygehuset med meget korte intervaller, når man er genetisk disponeret. Det kan sagtens være en lige så god løsning for rigtig mange som den ikke risikofri operation. Måske kan man også vælge behandling med hormoner, som også kan nedsætte risikoen. Det har man i hvert fald nu gode resultater med flere steder, siger overlæge Iben Holten. Vælger man i sidste ende operationen, kan man få opbygget nye bryster. - Man ser nu ikke så sjældent, at man vælger at lægge en protese ind i samme hug. Men der kan også være praktiske forhold, der taler for, at man skal gøre det ved et senere indgreb, oplyser Iben Holten. Gå til lægen hvis... Du mærker en knude eller fortykkelse i brystet eller i armhulen. Der løber væske fra brystvorterne. Du opdager ændringer i brysterne f.eks. indtrækning i huden. Du får sår/eksem på brystvorterne. Du får betændelseslignende rødme, varme og hævelse. Der vil ofte være tale om helt godartede ændringer, men lad lægen tjekke. Fakta 5000 får hvert år konstateret brystkræft. Mænd kan også rammes, men kun ca. 25 får sygdommen årlig. Ca lever lige nu med brystkræft.ca dør årlig af sygdommen. 5

6 Foto: Henning Bagger Jeg fortryder intet Mange danske kvinder har gennemgået samme operation som Angelina Jolie. Lis Schustin fortæller her, hvordan hun følte sig tvunget til at få fjernet sine raske bryster, men i dag er lettet over, at hun gjorde det. For fem år siden skrev BT historien om nu 40-årige Lis Schustin. En gentest viste, at hun havde genfejlen BRCA1, der giver 85 pct. risiko for at få brystkræft. Forinden havde Lis Schustin kæmpet en hård kamp mod kræft i æggestokkene. En kamp, som hun vandt. Derfor var hun chokeret over gentesten: 6 - Det slog fuldstændig benene væk under mig. Jeg skulle træffe en beslutning, men reelt følte jeg ikke, at jeg havde noget valg, sagde hun dengang. Reelt følte jeg ikke, at jeg havde noget valg Er lettet i dag I dag er hun dog ikke i tvivl om, at hun gjorde det rigtige, da hun gav lægerne ordre til at fjerne de raske bryster: - Selvfølgelig skal man vænne sig til, at brysterne føles kunstige. Men det var den rigtige løsning. Selvom lægerne tilbød, at mine bryster kunne blive scannet hver tredje måned, ville jeg være under et konstant psykisk pres, siger hun og fortsætter: - Hver tredje måned ville jeg blive mindet om, at jeg havde en forhøjet risiko for at få brystkræft. Der ville også være en konstant tvivl, om scanningerne nu også opdagede eventuelle svulster i tide. Lis Schustin er i dag fuldstændig ude af behandlingssystemet.

7 Køn, alder, fødsler og arv har afgørende indflydelse på, om du rammes af brystkræft. Men der er dog visse ting, du selv kan gøre for at nedsætte risikoen. Hold vægten Du kan nedsætte din risiko ved at holde dig inden for normalvægten. Det er specielt vigtigt at holde vægten, når man kommer i overgangsalderen, men også for yngre øger overvægt risikoen. 7 gode råd Guide: Sådan nedsætter du risikoen for brystkræft Dyrk motion Ny forskning viser også, at kvinder, som er meget fysisk aktive, har hele 30 pct. lavere risiko for at få brystkræft. Hold igen med alkohol Alkohol har indflydelse på 15 til 20 pct. af alle brystkræfttilfælde. Spis grønt og fisk En generel sund levevis med hovedvægt på frugt og grønt menes at have forebyggende effekt på flere kræftformer, deriblandt brystkræft. Kræftens Bekæmpelse anbefaler også, at man sætter fisk på bordet næsten hver dag. Spis til gengæld ikke for store mængder rødt kød. Undgå natarbejde Mere end seks års natarbejde øger risikoen for brystkræft, viser undersøgelser. Ved mere end 15 års natarbejde - mere end to gange om ugen - er brystkræftrisikoen mere end fordoblet, oplyser Kræftens Bekæmpelse. Fød flere børn Forskning viser, at risikoen øges, hvis man får sit første barn meget sent. Har man født flere børn, er man også ekstra beskyttet mod sygdommen. For hvert barn, kvinden føder, reduceres risikoen for brystkræft med syv procent. Amning er godt 4,3 pct. nedsættes risikoen med for hvert år, en kvinde ammer sit barn. Det anbefales at amme i ca. seks måneder. Kilde; Kræftens Bekæmpelse m.fl. 7

8 Her er maden, der kan forebygge kræft Kål: Blomkål, rosenkål, grønkål, savojkål, radiser, majroer, peberrod, brøndkarse, sennep og rucola er kræftens fjender. Særligt broccoli nedsætter risikoen for at udvikle kræft i lunger, mave, tarm, spiserør, bryst og prostata. Forskerne anbefaler, at du spiser kål et par gange om ugen. Gulerod: Danske forskere har bevist, at rotters risiko for at få kræft i tarmen minimeres, hvis de dagligt spiser en portion gulerødder, der hos et menneske svarer til 400 gram. Spis 400 g. gulerødder, persillerod, pastinak eller selleri hver dag. Løg: Hvidløg eller almindelige løg virker som en slags naturlig kemoterapi. I Kina, hvor mange lider af mavekræft, viste forsøg, at folk, der spiste 100 g løg om dagen, havde langt mindre risiko for at få kræft, end dem der kun spiste 30 g om dagen. Spis friske knuste løg, men undgå f.eks. hvidløg som kosttilskud. Krydderier: Laboratorieforsøg fra England og USA tyder på, at chili dræber prostatakræftceller og ingefær hæmmer væksten af kræftceller i æggestokkene. Gurkemeje, basilikum, rosmarin, salvie, anis og nelliker har i forsøg vist, at de kan hæmme kræftcellernes vækst og fremme den proces, hvor kræftcellerne begår selvmord. Granatæble: Forsøg med granatæblejuice viser, at frugten kan hæmme væksten af prostatakræftceller. Andre forsøg viser, at æblet har en gavnlig effekt på bryst- og lungekræft. 2,5 dl juice om dagen hjalp de prostatasyge mænd. Citrusfrugter: Forsøg med appelsin, lime, citron og grapefrugt har vist gode resultater ved sygdomme som kræft i munden, spiserøret, strubehovedet og svælget. Men også i forhold til lungekræft og mavekræft tror forskerne på citrusfrugternes gavnlige virkning. Tager du medicin, bør du dog være opmærksom på, at især grapefrugt har ry for at påvirke optagelsen af medicin i kroppen. 8

9 Fisk og skaldyr: Svenske forskere har fastslået, at kvinder, der spiser fede fisk som laks, sardiner, makrel og sild en gang om ugen, reducerer deres risiko for at få nyrekræft med 74 pct. I en anden undersøgelse, hvor forskere har fulgt mænd i 30 år er det bevist, at de, der ikke spiste fisk, havde 2-3 gange højere risiko for at få prostatakræft end andre. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du spiser gram fisk om ugen. Fuldkorn, ris: Fuldkorn forebygger kræft i tyktarm, bryst, prostata og livmoder. En af årsagerne er, at fuldkorn får kosten til at passere hurtigere gennem tarmen, så færre giftstoffer aflejres i kroppen. Især rug er forskerne opmærksomme på, da rug indeholder stoffer, der stimulerer kræftcellerne til at begå selvmord. Forskerne anbefaler 75 gram fuldkorn om dagen. Spis en portion havregryn og to stykker rugbrød om dagen, og dit behov er dækket. 9

10 Kræftsymptomer, du ikke må overse Har du disse symptomer, bør du søge læge: Maveproblemer: Døjer du med ondt i maven i en længere periode, har du problemer med forstoppelse eller diarré, eller føler du, at du ikke får tømt helt ud, når du går på toilettet. Så kan det være et symptom på, at du har kræft. Blod i afføringen er et alvorligt tegn. Feber: Døjer du med en uforklarlig feber, der varer over en uge, eller har du voldsomme svedeture om natten? Det kan være tegn på kræft. Smerter: Uforklarlige vedvarende smerter, f.eks. hovedpine, mavesmerter eller rygsmerter, samt nyopståede smerter, der ikke stopper, er kroppens signal om, at der er noget galt. Hoste: Hoste kan være et faresignal for flere typer kræft. Modermærker: Hud- og modermærkekræft er en af de hyppigste kræftformer. Hold øje med modermærker, der ændrer udseende. Træthed: Utilpashed og træthed i længere perioder er ikke normalt. Blodmangel kan være årsag til træthed. Vægt: Tager du pludselig på eller taber dig voldsomt uden grund, er der god grund til at reagere. 10 Foto: iris

11 Hovedpine: Længerevarende hovedpine ledsaget af synsbesvær, opkast og/eller træthed kan være symptom på flere sygdomme. Derfor er det vigtigt at kontakte lægen og få det tjekket. Knude: Hurtigtvoksende, ømme eller hårde knuder er det vigtigt at reagere på. Det samme gælder hævede lymfekirtler eller knuder, der væsker og bløder. Underlivet: Underlivet kan give mange signaler om kræft. Bløder det under fysisk aktivitet eller samleje, har du blodig eller misfarvet udflåd, urin. sæd eller afføring. Døjer du med hyppig trang til eller besvær med at tisse. Det kan være smerter ved toiletbesøg eller tilbagevendende blærebetændelse. Alt sammen kan skyldes kræft i underlivet. Uforklarlige blødninger: Blod i afføringen er et alvorligt tegn, hvad end det er frisk rødt blod eller sort afføring. Det samme er blod i urin, sæd eller fra underlivet. Søg læge, hvis du har unaturlige blødninger. Det samme gælder, hvis du kaster blod op, eller der kommer blod op, når du hoster. Kilde: Kræftens Bekæmpelse 11

12 Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed Slank Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 12 Motion