ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI From Human Factors to Human Actors. ReD Associates 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI From Human Factors to Human Actors. ReD Associates 2005"

Transkript

1 ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI From Human Factors to Human Actors ReD Associates 2005

2 ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI From Human Factors to Human Actors På vej mod et nyt akademisk felt - et nyt forsknings- og uddannelses miljø i Danmark - Institut for Anvendt Erhvervsantropologi ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 2

3 100 eksperter, 56 interviews, 6 lande, 13 teoretiske værktøjer, 10 metodiske værktøjer, 10 best practice cases, 10 anbefalinger til etableringen af en dansk forsknings og uddannelsesinstitution. ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 3

4 EXECUTIVE SUMMARY

5 Executive summary Denne rapport er en beskrivelse af et akademisk felt i sit tidlige stadie - på vej til at blive etableret, men stadig undervejs. Nogle kalder dette felt psykologi, andre design. Andre igen sociologi eller antropologi. I denne rapport bruges betegnelsen anvendt erhvervsantropologi. Erhverv for at understrege den kommercielle indflydelse og udnyttelse af arbejdet. Anvendt fordi der her er tale om studier for virksomheder og hermed ikke bare studier af virksomheder. Fokus for disciplinen er at identificere endnu umødte behov og udfordringer i menneskers hverdag, og løse disse ved at vise vejen for nye processer, services, værktøjer og produkter. Rapporten introducerer 13 teorier og ti metodiske værktøjer fra dette felt. Ti best practices, som beskriver uddannelses- og forskningsinstitutioner som arbejder indenfor feltet verden over. Det vurderes hvorvidt det vil være en god ide at etablere en forsknings- og uddannelsesinstitution for anvendt erhvervsantropologi i Danmark, og rapporten afsluttes med ti anbefalinger for etableringen af en sådan institution. Rapporten konkluderer, at der indenfor den akademiske verden er et behov for en sådan forsknings- og uddannelsesinstitution. På et samfundsniveau er der også behov for en inter-disciplinær institution, der kan definere problemer og udvikle løsninger for forskellige offentlige institutioner, som arbejder med offentlige opgaver såsom sundhed og uddannelse. Det er imidlertid svært at konkluderer om der er behov hos virksomhederne. Dette emne er ikke belyst i analysen bag denne rapport. Indenfor den akademiske verden er feltet i sin spæde udvikling, og Danmark har chancen for at blive ledende indenfor dette felt. Men det er svært at vurdere om feltet står overfor en lovende fremtid. Feltet har været under udvikling igennem de sidste 30 år, men er stadig ikke udbredt og anerkendt som en selvstændig disciplin blandt den akademiske verdens forskere og professorer. Faktisk foregår diskussioner og udvikling i lige så høj grad i private virksomheder som i den akademiske verden. Derfor har det været nødvendigt at se på både virksomheder såvel som forsknings- og uddannelsesinstitutioner i arbejdet med denne rapport. ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 5

6 Executive summary fortsat Under arbejdet med analysen har et team af researchers interviewet en række af de ledende eksperter i feltet, og spurgt dem om best practice og deres anbefalinger for en forsknings- og uddannelsesinstitution i Danmark. Ambitionen med en sådan institution skal være at skabe en intellektuel magnet for de bedste mennesker inden for anvendt erhvervsantropologi. Vi foreslår navnet: Institut for Anvendt Erhvervsantropologi. Skolen skulle udføre forskningsprojekter i verdensklasse og herigennem konstant arbejde for at forbedre konkurrenceevnen for private og offentlige virksomheder og uddanne de bedste innovatorer med evnen til at redefinere og genopdage produktkategorier og markeder. De 10 forslag til etableringen af institutionen er: 1. Vision: Fokus på både identifikation og løsning af problemer og udfordringer. 2. Uddannelser: Opbyg en cand.- og Ph.d.-uddannelse. Ingen bacheloruddannelse. Udbyd tre kandidatretninger: konceptudvikling, teknologiudvikling og designudvikling. 3. Optagelse: Vurder de studerende på deres karakterer og en række test som de skal igennem. Skab renæssance-teams, ikke renæssance-mænd. 4. Organisatorisk placering: Skab en uafhængig skole uden bindinger til eksisterende danske universiteter. 5. Skolens ansatte: Balance mellem kvalitative og kvantitative forskere. Balance mellem problem finders og problem solvers. 6. Finansiering: Gør institutionen afhængig af ikke-offentlig finansiering over tid. 7. Eksterne relationer: Lav forskning og studenterprojekter så tæt på den virkelige verden som muligt gennem erhvervssamarbejde. Vær en aktiv aktør i lokalsamfundet. 8. Kommunikation: institutionaliser feltet gennem konferencer, tidsskrift og web logs Gør forskning til et produkt for at tiltrække virksomheder. 9. Den første kapital: Gør det muligt for forskere og studerende at skabe imponerende materiale til det første møde med banker og investorer. 10. International bestyrelse: Etabler en bestyrelse, panel eller sheppard s board, med eksperter og virksomhedssponsorer som kan hjælpe til med stedets fødsel, og som skal rådgive om forskningsområder i fremtiden. Etabler det nu. ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 6

7 Tak Komplekset af teorier, metoder og de mange anbefalinger for udviklingen af en fremtidig forsknings- og uddannelsesinstitution i Danmark kunne ikke være blevet udviklet uden bidrag fra en række hjælpsomme eksperter (forskere, professorer og konsulenter), primært fra Europa og Nordamerika. Tak til: Univeristy of California, Irvine: Richard Taylor, Michael Clark, Sanjoy Mazumbar * Art center College of Design, Pasadena: Andy Ogden, Katherine Bennett * Institute for Creative Technologies (ICT), University of Southern California: Lora Chen, Cheryl Birch * Heimstra Human Factors Labs, University of South Dakota: Jan Berkhout, Frank Schieber * ID Studiolab, Technical University Delft: Pieter Jan Stappers * Ideas Bazzar: Simon Roberts, Withworth Stokes Jones * Ohio State University: Elisabeth Sanders, Paul J. Nini (asst. proff.), Linsay Keneig * Connifer Research: Ben Jacobsen (partner) * Herbst Lazar Bell: Mark Chapper (general manager strategy & research) * Doblin Group: Larry Keeley, Dan Chichester, Jeffrey Tull * IITC Detroit, Michigan: Allen Bateau (director), Lamees Sweis, Dr. Polauskij, Julia Gluesing, Magareth Karadjoff * University of North Texas: Christina Wasson (asst. proff.), Ann T Jordan (proff.) * Ignite, Dallas, Texas: Matthew Hill (director of research) * Intel: Ken Anderson, Michele Chang, Genevieve Bell, Tony Salvador, John Sherryand, Alex Zafiroglu * UCIT: Ilkka Arminen * Yahoo Europe: Martin Ortlieb * Kings College London: Christian Heath * Nokia: Charlotte Vittrup * Mads Clausen Instituttet, SDU: Mads Vedel Jensen, Ben Matthews, Frands Voss, Jakob Buur * Microsoft Corp: Anne Kirah, Nimmi Rangaswamy * Incite: Nina Wakeford, Kris Cohen, Katarina Jungnickel * Ethnographic Research: Steve Hagelman * Keio University: Mizuko Ito * Göteborg University: Tommy Garling * DPU: David Barry * KU, Institut for Antropologi: Mette Meldgård * Cranfield University: John Besson * KU, Insitutut for Psykologi: Sven Mørch ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 7

8 FEM SPØRGSMÅL

9 Spørgsmål 1. Hvordan gør vi den teknologiske udvikling til menneskets fordel, og hvor trækker vi grænsen for hvor teknologien skal anvendes? ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 9

10 Spørgsmål 2. Når konkurrencen mellem verdens højtuddannede intensiveres yderligere, hvordan sikrer vi så, at det danske uddannelsessystem er med i toppen og omstiller sig til fremtidens behov? ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 10

11 Spørgsmål 3. Hvordan skaber vi produkter, der løfter nye miljøvenlige teknologier ind i menneskers hverdagsliv? ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 11

12 Spørgsmål 4. Hvordan kan vi gøre fattigdomsbekæmpelsen fem gange mere effektiv? ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 12

13 Spørgsmål 5. Hvordan sikrer vi, at virksomheder har succesfulde programmer for innovationsexcellence? ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 13

14 Dette kunne være spørgsmålene, som bestyrelsen for Institut for Anvendt Erhvervsantropologi valgte at opstille som pejlemærker for instituttets arbejde. Denne rapport skitserer konceptet for en ny interdisciplinær forsknings- og uddannelsesinstitution. Vi kalder den Institut for Anvendt Erhvervsantropologi. Rapporten har tre hovedkapitler: 1. En beskrivelse af den teori og metode, som kan siges at tilhøre anvendt erhvervsantropologi, 2. Best practice cases fra forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og private virksomheder rundt om i verden, og 3. Anbefalinger for Instituttet. På den næste side ses en oversigt over rapportens indhold. ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 14

15 Indholdsfortegnelse rapports fem dele INTRODUKTION Denne del beskriver baggrund og formål for denne rapport. Den beskriver de anvendte metoder, og nævner de eksperter vi har været i kontakt med i løbet af projektet. FELTET Her følger et overblik over den akademiske disciplin: vi giver et indblik i teorier og metoder, og hvordan disse kan bruges i en kommerciel kontekst. Vi ser også på det danske felt. BEST PRACTICE Hvordan anvendes anvendt antropologisk metode og teori på de bedste forsknings- og uddannelsesinstitutioner og virksomheder rundt om i verden? Og hvor er disse steder? ANBEFALINGER EN FORSKNINGS- OG UDDANNELSEINSTITUTION I DANMARK? Hvordan skal en sådan forsknings- og uddannelsesinstitution se ud? Hvordan skal den organiseres, hvad skal være dens forskningsområder, hvordan skal der rekrutteres studerende, hvordan..? Ti anbefalinger fra verdens ledende eksperter. DE NÆSTE SKRIDT Hvis instituttet skal etableres, hvad er så de næste skridt? ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 15

16 X X DETTE ER IKKE EN TRADITIONEL RAPPORT Denne rapport er delvist en normal rapport, delvist en visuel præsentation med grafer, fotos, modeller, tabeller og statistikker. Når du læser denne rapport, vil du ofte skulle læse den nederste halvdel først, da den øverste halvdel ofte bruges til illustrationer eller lignende.

17

18 Del 1. INTRODUKTION OG METODER Dette afsnit beskriver baggrund og formål for denne rapport. Den beskriver de anvendte metoder, og nævner de eksperter vi har været i kontakt med i løbet af projektet.

19 1. Baggrund for projektet 2. Introduktion til rapporten 3. Formål med projektet 4. Nøglespørgsmål 5. Metoder 6. Hvem har vi talt med? ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 19

20 Baggrund for projektet Regeringen overvejer at etablere et forsknings- og undervisningsmiljø i Danmark med speciale i kommercialisering og brugerorientering af socialvidenskaberne. Miljøet skal opbygge viden omkring brugeradfærd og -oplevelser og skal sammenkæde discipliner såsom kognitiv psykologi, socialpsykologi, etnologi, antropologi og sociologi. Planen har været at udbyde midler i et åbent udbud, hvor eksisterende uddannelser og forskningsmiljøer kan konkurrere om at byde ind med det mest interessante forslag. Det kræver, at man forholdsvist præcist kan beskrive, hvad ideen er, hvad der skal forskes i, hvilke metoder og kompetencer der skal udvikles og hvordan samspillet med virksomheder og andre skal foregå. Erhvervsministeriet havde ved projektets start en opfattelse af, at der findes en række velfungerende miljøer i andre lande - herunder USA og England - der har specialiseret sig i at forske og uddanne i menneskelig adfærd, forbrugskultur, brugervenlighed, oplevelser og menneskers interaktion med teknologi. For at kvalificere udbuddet er det relevant at kortlægge, hvad de bedste forskningsmiljøer i verden gør og hvordan de arbejder. Det er også interessant at kortlægge, hvilke uddannelser der findes og hvordan de mennesker der professionelt arbejder med analyse af brugeradfærd er uddanne,t og hvilke kompetencer de mest succesrige virksomheder bygger på. Det er det, denne rapport handler om. ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 20

21 Introduktion Denne rapport er en beskrivelse af en akademisk disciplin under udvikling, og et muligt koncept for et fremtidigt forsknings- og uddannelsesinstitution. Institutionen vil blive en blandt få af sin art i verden, og vil have mulighed for at frembringe nyskabelser indenfor både den akademiske og kommercielle verden. Det vil blive beskrevet hvordan evnen til at definere og løse komplekse problemstillinger på en interdisciplinær måde kan være af stor værdi for både virksomheder, den akademiske verden, offentlige organisationer, NGO ere og samfundet som helhed. Udfordringen er at udvikle en stram definition af dette felt og etablere en akademisk disciplin omkring feltet. Der er få forskere specialiseret i dette felt. Metoder og teorier er udviklede, men indenfor den akademiske verden har de endnu kun vundet begrænset anerkendelse og udbredelse. Det synes som om enkelte store amerikanske virksomheder (bl.a. Intel, Yahoo, Microsoft, IBM og Xerox) er længere fremme end den etablerede forsknings- og uddannelsesverden. En af vores akademiske respondenter beskrev det således: Det startede for 15 år side i det private erhvervsliv, og nu begynder vi at uddanne folk til dette felt. Der er ca aktive personer i feltet på verdensplan. I den private sektor er dette område det hurtigst voksende når man ser på hvor antropologer tilbydes ansættelse.* *Kilde: Ann T. Jordan 2003: Business Anthropology ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 21

22 Mål med projektet Projektet startede med disse tre målsætninger: 1. At kortlægge i hvilket omfang der findes forsknings- og uddannelsesmiljøer indenfor menneskelige faktorer * i andre lande. 2. At kortlægge hvordan førende forsknings- og uddannelsesmiljøer indenfor menneskelige faktorer * arbejder, herunder at beskrive størrelse, organisering, metoder, kompetencer, forskningstemaer, arbejdsfacon, relationer til erhvervslivet og finansiering. 3. At udarbejde en præcis beskrivelse af kompetencer, forskningstemaer, uddannelsesbehov mm i et fremtidig forsknings- og uddannelsesmiljø i menneskelige faktorer *. * Det har vist sig at begrebet menneskelige faktorer, oftest forstås som en kognitiv og ergonomisk tilgang til studiet af menneskers interaktion med maskiner, og vi har derfor valgt ikke at lade dette begreb være vores overordnede ramme. Vi har i stedet valgt anvendt erhvervsantropologi - dette uddybes på siderne ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 22

23 Metode Dette projekt har i udstrakt grad været afhængig af samtaler og anbefalinger fra eksperter fra feltet. Vi har talt med nogle af verdens ledende forskere, professorer, institutledere og dekaner indenfor anvendt antropologi, menneskelige faktorer, design og uddannelsesplanlægning. Projektet blev indledt med et intensivt litteraturstudie af væsentlige publikationer og forfattere indenfor feltet. Også studier af weblogs (blogs) og andre interessante kilder på internettet blev afdækket. Herefter fulgte snebolds-research (se næste side). ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 23

24 Metode fortsat Snebolds-research er at kontakte relevante personer via og bede dem om at komme med kontaktinformationer på andre relevante mennesker og steder indenfor et givent område. Alt i alt har vi været i kontakt med mere end 100 forskere fra den akademiske og kommercielle verden. Vi opdagede hurtigt, at feltet har en vis tyngde i enkelte større i private virksomheder og mindre konsulentfirmaer, og der er derfor en del at lære fra disse - og ikke kun fra universitetsverdenen. Vi opdagede at erhvervsorienteret antropologi, menneskelige faktorer og design er relativt stort i Europa og Nordamerika i forhold til andre dele af verden. Vi besluttede at kontakte de forskere som oftest blev nævnt i sneboldresearchen via telefon. Et begrænset antal forskere blev kontaktet til et live interview, for hermed at opnå endnu større indsigt i det akademiske felt, organiseringen af forskning og uddannelser. ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 24

25 Hvem har vi talt med? Teamet bag denne rapport har brugt en halv til en hel dag sammen med ledende eksperter indenfor anvendt erhvervsantropologi og en række uddannelsesledere og -skabere. Det har givet indsigt i feltet, teorierne, metoderne, uenighederne og størrelsen af feltet. Som det vises på næste side, bragte researchturen os ud til en lang række steder i Europa og Nordamerika. Dette vidner om et meget sårbart akademisk felt. Men det er også en historie om et felt på vej, særligt stærkt i private virksomheder. Det er et felt, hvor næsten alle interviewede er på udkig efter en leder. En first mover som vil investere i området: Som vil etablere det som en akademisk disciplin, give det synlighed og betydning globalt. På de følgende sider ses hvem vi har talt med. Feltet er mangfoldigt, ikke formelt etableret eller anerkendt som en akademisk disciplin af kolleger, og oftest er det individer som driver værket. Meget ofte uddannelses-lederen på det pågældende institut. Uden ham eller hende ville stedet ikke eksistere. ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 25

26 NINA WAKEFORD Director, Incite Dep. of Sociology, University of Surrey KRIS COHEN (Master of art) KATYARINA JUNGNICKEL (MA in visual communications) PIETER JAN STAPPERS Director, Professor i Design Techniques, ID Studiolab, Techncal University Delft TOMMY GARLING Professor i Psykologi & director of Center for Kosumentvitenskab - Consumer decisionmaking, Göteborg ILKKA ARMINEN Professor i Sociologi, Dep. of sociology and social Psychology University of Tampere SIMON ROBERTS Partner og antropolog, Ideas Bazaar, London WITHWORTH STOKES JONES MARTIN ORTLIEB Antropolog, Yahoo Europe CHARLOTTE VITTRUP Sociolog, Nokia Mobilephones ANNE KIRAH Senior design antropolog Microsoft Corp., Paris CHRISTIAN HEATH Professor i sociologi, Director of Work, Interaction & technology research group, Kings College London, England JOHN BESSON Professor i Innovation Manement, Cranfield School of Management MADS VEDEL JENSEN Ph.D. Stud. Mads Clausen Instituttet, SDU BEN MATTEWS, Ph.D. Mechanical Engineering MARCELLE STIENSTRA, Ph.D.; Industrial Design Hvem vi mødte i Europa På telefonen eller i levende live ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 26

27 ANDY OGDEN Professor, Product Design ArtCenter College of Design, Pasadena. Former Senior Vice President of R&D, Disney Corp. KATHERINE BENNETT, lecturer, Product Design CHERYL BIRCH CFO, Institue for Creative Technologies, University of Southern California LORA CHEN Ass. Director, Business development and strategic planning LYNDA STRAND Special Events coordinator MATTHEW HILL Independent business Anthropologist, Portland KEN ANDERSON Business Anthropologist Intel Corp. Portland JAN BERKHOUT Director, Heimstra Human Factors Lab, Dep. of psychology University of South Dakota FRANK SCHIEBER, professor LARRY KEELEY Partner, Dobliln Group, Chicago BEN JACOBSEN, Partner, Conifer Research, Chicago Herbst Lazar Bell, Chicago ELIZABTEH SANDERS Ph.d. in anthropology and cognitive psychology Dep. of design Ohio State University MICHAEL CLARK Associate Executive Vice Chancellor, Academic Planning,, University of California Irvine RICHARD TAYLOR Director, Institute of Software Design SANJOY MAZUMDAR Professor at social ecology and planning. Hvem vi mødte i USA På telefonen eller i levende live CHRISTINA WASSON Ass. professor, linguistic and applied anthropologist. Applied Social Science School, University of North Texas ANN JORDAN Business anthropologist ALAN BATEAU Director, Institute for Information Technology & Culture, Wayne State University, Detroit JULIA GLUESING MARCY HESSLING DARIN ELLIS GOLDMACHER ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 27

28

29 Del 2. FELTET I dette afsnit følger et overblik over den akademiske disciplin. Vi giver et indblik i teorier og metoder, og hvordan disse kan bruges i en kommerciel kontekst. Vi tager også et kig på det danske felt.

30 Indholdet af del 2 * Overblik over de akademiske discipliner indenfor feltet anvendt erhvervsantropologi * Hvordan de fleste virksomheder anvender etnografiske metoder og værktøjer * Antropologens dyder - hvordan kan de være brugbare i dag? * Den teoretiske værktøjskasse: De 13 vigtigste teorier indenfor anvendt erhvervsantropologi * Den metodiske værktøjskasse: De 10 vigtigste metoder * Overblik over feltet i Danmark ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 30

31 Anvendt psykologi Erhvervsantropologi Anvendt kognitiv teori Tværfaglig designresearch Innovationsresearch Brugercentreret research Antropologi Design Psykologi Sociologi Socialvidenskabelig research Anvendt antropologi Etnografi Human factors Eksperimenterende psykologi Erhvervspsykologi Et felt med mange navne Efter at have besøgt mange forskellige forsknings- og uddannelsesinstitutioner står det klart, at der ikke findes én disciplin eller skole, med ét navn og én måde at arbejde på. Feltet består i stedet af en række forskellige discipliner, der hver især dækker forskellige hjørner og perspektiver. Det står også klart, at feltet på mange måder er under dannelse. Det vil sige, at der er mange kræfter i gang med at etablere feltet som en egentlig disciplin. Men disse kræfter er langtfra enige om, hvordan man præcist definerer den nye disciplin, og hvad den skal bestå af. Både institutioner indenfor psykologi, antropologi, og sociologi gør krav på, at netop deres tilgang til anvendt erhvervsantropologi er den helt rigtige. Også designskoler - i især USA og Holland - har opbygget uddannelsesprogrammer, forsknings-initiativer og et curriculum, hvor designere lærer at arbejde med humanistiske og socialvidenskabelige metoder. ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 31

32 Anvendt psykologi Erhvervsantropologi Anvendt kognitiv teori Tværfagligt desiggresearch Innovations research Bruger centreret research Anvendt Erhvervsantroprologi Socialvidenskabelig research Anvendt antropologi Etnografi Human factors Eksperimenterende psykologi Erhvervspsykologi Navngivning af feltet: Anvendt erhvervsantropologi Netop fordi der er flere - og konkurrerende - syn på, hvordan det fremtidige felt omkring menneskelige faktorer skal defineres, er det svært at finde en dækkende betegnelse for feltet, der vil tilfredsstille alle. Af praktiske hensyn har vi valgt i denne rapport at anvende betegnelsen Anvendt erhvervsantropologi som en samlet betegnelse for feltet. Årsagen er, at den disciplin der allerede i dag kaldes Anvendt antropologi er det område, der kommer tættest på at dække de metodiske og teoretiske værktøjer, som feltet består af. Dette vil sikkert ikke falde i god jord alle steder - men her må man også være pragmatisk. Det bør nævnes, at afvisningen af at bruge begrebet menneskelige faktorer skyldes, at dette begreb i den engelsksprogede del af verden, næsten udelukkende anvendes til at betegne en kognitiv og ergonomisk tilgang til forståelse af menneskets interaktion med maskiner. ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 32

33 Adm.dir Direktører Områdedirektører Funktionschefer Et organisation-diagram set fra en tekstbog Et organisations-diagram set fra en medarbejders vinkel Hvad er anvendt erhvervsantropologi? Anvendt erhvervsantropologi og etnografisk metode er en særlig tankemåde, en bestemt måde at se på verden på, som adskiller sig væsentligt fra de fleste andre videnskabelige discipliner, der beskæftiger sig med mennesker og sociale sammenhænge. De data, der ligger til grund for forskningen, er menneskers faktiske adfærd i en konkret situation, og ikke som i mange andre videnskaber abstrakte modeller og overordnede undersøgelser over, hvordan tingene ser ud. Antropologer studerer hvad der faktisk sker, og hvordan drømme, følelser, frygt og håb er med til at forme menneskers adfærd i forskellige konkrete sammenhænge. Verden accepteres som langt mere uforudsigelig og kompleks af en antropolog, end den gør af en MBA er eller en ingeniør. Mennesker har mange forskellige grunde til at handle, som de gør, og adfærdsmønstre på både arbejdspladsen og i sociale sammenhænge er ofte mere komplekse end de ser ud på overfladen. Antropologen ser på verden med et meget virkelighedsnært syn. Disciplinen er mindre skarpskåren og fast end de fleste andre discipliner, men til gengæld tættere på virkeligheden og det enkelte menneskes adfærd. Antropologen har værktøjer og metoder til at låse hverdagens kompleksitet op og forstå dem i dybden. Dem skal vi nu tage et kig på. ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 33

34 Store forandringer Brugervenlighed Er det nemt og bekvemt? Relevans Er det relevant? Små forbedringer Funktionalitet Virker det? Attraktion Er det attraktivt? Human factors skolen Human actors skolen Fire praksisfelter Ofte taler man om feltet som én samlet disciplin, med stort set de samme ideer, metoder og interessefelter. Men ved at se på en lang række cases fra konsulentfirmaer, globale virksomheder og akademiske institutioner står det klart, at der i virkeligheden findes fire meget forskellige måder at drive anvendt erhvervsantropologi på. Helt overordnet findes der to meget forskellige skoler: human factors skolen som har fokus på menneskers interaktion med ting og human actors skolen som har fokus på menneskers følelser og relationer. Dertil kommer, at de forskellige forskningsretninger har meget forskellige perspektiver på deres forskning: at bruge viden om mennesker til at skabe meget store forandringer (fx. forskning i fremtidens mobiltelefoni) eller bruger viden om mennesker til at forbedre eksisterende ting (fx. forskning i hvordan man kan lave bedre ikoner til mobiltelefoner). ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 34

35 Store forandringer Brugervenlighed Er det nemt og bekvemt? Relevans Er det relevant? Små forbedringer Funktionalitet Virker det? Attraktion Er det attraktivt? Human factors skolen Human actors skolen Forskning i relevans er det sværeste Den del af feltet, der forsker i, hvordan man kan gøre produkter og serviceydelser mere relevant for mennesker, er uden tvivl den vanskeligste af de fire felter. Men også det felt, som er mest værdifuldt og forretningsmæssigt interessant. Hvor de andre tre felter (brugervenlighed, funktionalitet og attraktion) i grove træk arbejder med ting og fænomener som enten eksisterer allerede eller er enkle at beskrive (fx. gennem en prototype), så arbejder relevans-forskerne med ting og fænomener, der endnu ikke eksisterer. Det kræver at man kan simulere menneskelig adfærd og kan forudsige, hvordan brugere vil reagere på forskellige objekter. Dette kræver et dybt kendskab til teori og en ekstraordinær veludviklet evne til at tolke etnografiske data. Dette felt er der få, der kan praktiserer i dag. Men det er også dét område, som er i stærkest vækst og mest efterspurgt. ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 35

36 Etnografi uden antropologi - ikke særligt brugbart Oh sure, we do Ethnography! Etnografi er en metode som både antropologer, sociologer, kognitive psykologer og mange andre fra de sociale videnskaber bruger til at indsamle empirisk data i felten. Det er metoder som stammer fra antropologien, og er blevet udviklet af antropologer gennem mere end 100 års praksis. Antropologi er teorier om menneskers kulturelle og sociale interaktion. Disse teorier former den måde forskere og researchere fortolker og analyserer etnografisk data. De sidste fem år er de sociale videnskaber blevet populære i marketingafdelinger i de fleste større virksomheder. Og i USA og England er etnografisk research blevet en normal del af marketing-disciplinens værktøjskasse. Ja, selvfølgelig laver vi etnografisk research betyder som regel at indsamle etnografisk data på samme måde som man indsamler alt muligt andet data. Men meget få ved, hvordan man skal fortolke etnografisk data og virkelig forstå mønstrene i menneskers adfærd - fx. forstå brugernes følelser og drømme. Det er meget kompliceret og ofte meget uproduktivt at bruge nye metoder til at indsamle data uden at have en ramme eller en teori til at analysere disse data. ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 36

37 Antropologens dyder Antropologien har to væsentlige bidrag til videnskaben om at forstå menneskers adfærd og analysere etnografisk data: Teorier og bevidsthed om andre kulturer. Opmærksomheden på andre kulturer vil blive beskrevet nedenfor, mens det teoretiske kompleks vil bliver udforsket mere dybdegående på de kommende sider. Tværkulturel opmærksomhed En af antropologens dyder er hendes evne til at glemme sig selv og lægge sine egne forestillinger i baggrunden. Feltet antropologi blev udviklet af forskere på feltarbejde i fremmede lande, hvor de ikke havde nogen forståelse af sprog, kultur, lokaler traditioner og vaner. Dette blev brug til at udvikle en radikal ikke-absolut tilgang til at forstå andre kulturer; en evne til at være empatisk med andre folk og kulturer og derved fordybe sig selv i de objekter man studerede snarere end at få be- eller afkræftet en hypotese. ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 37

38 Antropologiens teorier Hvor etnografi er en metode til at indsamle data om mennesker, er antropologi en samling af teorier, der beskriver hvordan du låser data op og får en dyb forståelse for de mennesker og kulturer du studerer. Stort set alle teorierne handler om at se mønstrene i social adfærd. Nogle teorier er udviklet på baggrund af empiriske studier af menneskelig adfærd, andre fra sprogfilosofi og helt andre fra studier af magtforhold. Sammen udgør de en imponerende ramme til at forstå, hvordan mennesker lever og handler, og hvad der motiverer disse handlinger. Uden denne ramme ville etnografi blot være en samling data uden mening eller mønstre. På de følgende sider vil vi introducere 13 af de væsentligste teoretiske værktøjer fra erhvervsantropologens værktøjskasse. Værktøjerne bygger på samtaler med førende forskere indenfor området, hvor vi har registreret, hvilke teorier, modeller og videnskabelige ideer, der ligger bag deres forskning og undervisning. Hvert værktøj vil bliver beskrevet med et kort afsnit om teorien og et kort afsnit om, hvordan den bliver anvendt i praksis. Nogle af teorierne ligner hinanden ved første syn. Det skyld,s, at vi ikke kan få alle detaljerne med på så kort plads. Men ved at se på, hvordan teorierne kan anvendes skulle det gerne stå klart, hvordan de adskiller sig fra hinanden. ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 38

39 Teori 1. Diskursanalyse, sprog og magt Teorien. Grænsen mellem, hvad vi mener er godt og skidt, sundt og usundt, legalt og illegalt er ofte en grænse, som vi tror er veldefineret stabil og universelt gældende. Sådan er det ikke. De fleste af vores begreber om hverdagen er under konstant forandring og debat. Er det fx. godt eller skidt at arrestere uskyldige mennesker fordi der har været trusler om terrorisme? Er det nødvendigt for sikkerheden eller en forbrydelse mod menneskeheden? Ved at se på, hvordan mennesker og sociale fællesskaber lægger mening og betydning i ord og begreber kan forskeren få et dybt indblik i de idealer og forestillinger der driver den enkeltes adfærd. Den eneste måde at gøre dette på er ved at analysere de ord der bliver brugt, forstå hvordan de er blevet skabt og se på hvordan sociale fællesskaber har forhandlet sig frem til deres betydning. Anvendelse af teorien. Hvordan skaber medarbejdere i en organisation mening og betydning af begreber såsom projekt, effektivitet eller god ledelse? Hvordan forhandler ledelse og medarbejdere sig frem til betydningen af centrale begreber? Hvordan lagde organisationen mening i begrebet og hvorfor? Hvem har hvilke interesser i forskellige betydninger af begrebet? ANVENDT ERHVERVSANTROPOLOGI 39

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET Vi gør Danmark usædvanligt dygtig til at skabe værdi med it OM IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-Universitetet i København er et selvstændigt,

Læs mere

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen og skaber udvikling Personligt Lederskab Organisationer Personer Kick-off Workshops Teambuilding Krisehjælp Coaching PMI Personal Management

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Reportage fra workshoppen Innovationsrum

Reportage fra workshoppen Innovationsrum co/alexandra Instituttet A/S Åbogade 34 8200 Århus N Tlf. 8942 5757 info@nfbi.dk Reportage fra workshoppen Innovationsrum Onsdag d. 15. nov. 2006 var Danisco vært for NFBi-workshoppen Innovationsrum. Arrangementet

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Få Succes med dit salg!

Få Succes med dit salg! Breaking Rules Få Succes med dit salg! Challenger Sale & Rule Breaking Strategy Lise Grevenkop-Castenskiold og Nicolai Jacques Sørensen hos BrainsBusiness 11/2/2015 Sådan får du succes med dit salg 09.00-09.45

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt salg By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011 BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Observationer af personer

Observationer af personer new ways of working Spørgeskema Workshop Observationer af personer Observationer i rum Interviews Observationer af møder Snapshots Inspirationsforedrag Episoder Arbejdsmønsteranalyse Metoder til at afdække

Læs mere

Lean Startup Introduktion

Lean Startup Introduktion Lean Startup Introduktion Introduktion til Lean Startup Lean Startup tager Lean produktionsmetoder, som er udviklet af Toyota i Toyota Production System og anvender dem til processen med at starte en virksomhed.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social

Læs mere

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10 BioMedical Design er en interdisciplinær og toneangivende efteruddannelse. Formålet med efteruddannelsen er, at uddanne mennesker der kan tænke og agere kreativt og løsningsorienteret samt identificere

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

HVAD KAN ANTROPOLOGER?

HVAD KAN ANTROPOLOGER? københavns universitet institut for antropologi HVAD KAN ANTROPOLOGER? GÅ UD OG GØR DIN NYSGERRIGHED TIL DIT ERHVERV - GOD ARBEJDSLYST DERUDE! Citat: Finn Kjær Jensen, adm. direktør hos Gemeinschaft A/S.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

DMRI Teknologisk Institut Resultatkontrakt Produktionsteknologi til fødevarer

DMRI Teknologisk Institut Resultatkontrakt Produktionsteknologi til fødevarer DMRI Teknologisk Institut Resultatkontrakt Produktionsteknologi til fødevarer Brugercentreret design Teknologi med mennesket i fokus v. Ole Vestergaard og Peter Ørbæk, DMRI Teknologisk Institut. Udvikling

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

PROGRAM D. 3. MARTS 2015

PROGRAM D. 3. MARTS 2015 PROGRAM D. 3. MARTS 2015 8:30 Morgenmad og registrering 09.00 Velkomst 09.15 Orienteringsløb blandt billeder, ikoner og symboler (på engelsk) Dr. Robins vil snakke om hans seneste forskning omkring hvordan

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Motives, Values, Preferences Inventory (MVPI) beskriver en persons kerneværdier, mål og interesser.

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Tiltrækning, udvikling og fastholdelse

Tiltrækning, udvikling og fastholdelse Tiltrækning, udvikling og fastholdelse - en undersøgelse af virksomheders evne til at sikre de dygtigste medarbejdere Tiltrækning, fastholdelse og udvikling - fra viden til indsats Erhvervslivet står over

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE business Fra VIDEN til BUNDLINJE 2015 2018 24/11 HER + 27/11 KBH SPOTT omsætter trends til business Anja Gaede Trendrådgiver + CO-founder Trend, kommunikation

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Introduktion til Eir En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Eir samler og udnytter synergierne mellem den basale og anvendelsesorienterede sundhedsteknologiske

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Kandidat i Erhvervsøkonomi Forandringsledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer

Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer November 2010 Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer v/ Inger Anneberg, journalist, master i sundhedsantropologi Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrbiologi-

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere