Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 3 April 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 3 April 2013"

Transkript

1 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 89. årgang Nr. 3 April 2013 Sygehusbyggerier et skridt videre Dansk og hollandsk lægevægt forskelle og ligheder Effektiv tværsektoriel ledelsesmodel Integreret hjemmetræning har god effekt

2 Danish Health Care Journal 89. årgang 3/2013 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen udgives af Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet. ISSN: Henvendelse om medlemsoptagelse i DSS og om ændringer i medlemsregistrering rettes til: Sekretariatsleder Tove Krarup Tlf: Artikler til TFDS: Se forfattervejledning på Kommende deadlines: Majudgaven: Septemberudgaven: Oktoberudgaven: Redaktionsudvalg Afdelingschef, cheflæge Hans Peder Graversen, formand Kvalitet og Sundhedsdata, Region Midtjylland Tlf.: Cheflæge Paul D. Bartels, Faglig leder af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Tlf.: Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Skive, Hospitalsenheden Midt Tlf.: Kontorchef Ole Filip Hansen, Region Midtjylland Økonomidirektør Peter Mandrup Jensen Region Hovedstaden regionh.dk Adm. direktør Jens-Otto Skovgard Jeppesen Specialhospitalet FILADELFIA Tlf.: Direktør Vagn Nielsen, Sundhedsstyrelsen Tlf.: Jan Nielsen Centerchef, Aalborg Sygehus Konsulent John Arne Sørensen Tlf.: Redaktion Afdelingschef, cheflæge Hans Peder Graversen Kvalitet og Sundhedsdata, Region Midtjylland Tlf.: Journalist/redaktionssekretær Beth Werner Indholdsfortegnelse Synspunkt Opgøret med vanetænkning Af Peter Mandrup Jensen....side 3 Sundhedsvæsenet lige nu Nyt Hospital Nordsjælland Af Niels Mortensen.... side 4 Nyt universitetshospital i Odense Af Niels Mortensen....side 8 Organisering af lægevagt: Kan vi lære af Holland? Af Linda Huibers, Frede Olesen og Grete Moth... side 16 En tværsektoriel ledelsesmodel der virker Af Kasper Edwards.... side 24 Omkostningsanalyse af integreret hjemmetræning Af Torben Larsen... side 30 DSS orienterer Generalforsamling DSS... side 37 Abonnement: Abonnement på TFDS oprettes på Pris: kr. 500,00 incl. moms for 8 årlige onlineudgaver. Annoncer: Dansk Mediaforsyning ApS Elkjærvej 19, stuen, 8230 Åbyhøj Tlf Layout og produktion: ProGrafisk ApS Tlf Forsidefoto: I dag en bar mark om syv år Nyt Hospital Nordsjælland.

3 Opgøret med vanetænkning Af Peter Mandrup Jensen, Økonomidirektør, Region Hovedstaden, Medlem af redaktionsudvalget, DSS Det er ikke kun de fysiske rammer, som landets kommende sygehusbyggerier vil vende fuldstændig op og ned på. Vanerne og kulturen blandt ledere og medarbejdere bliver i den grad også udfordret. Vicedirektør Leif Panduro Jensen, Nyt Hillerød Hospital fremhæver behovet for fleksibilitet. Det duer eksempelvis ikke, hvis ambulatorier står tomme fra midt på eftermiddagen, når arealerne med fordel kunne bruges af akutmodtagelserne. Den unikke mulighed med bygningen af et helt nyt hospital er, vi kan udfordre alt. Vi har ikke andet valg end at bygge til en fremtid, vi ikke helt kender, men vi skal under alle omstændigheder udfordre vores egen vanetænkning. Vanetænkningen udfordres også ved byggeriet af Nyt OUH. Projektdirektør Niels Mortensen fra Nyt OUH beskriver, hvordan der er tilrettelagt et innovativt byggeri, der fx baserer sig på en ny form for tekniske installationer og en moderne tilrettelæggelse af de logistiske funktioner. Principperne understøtter både effektivitet og fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Arbejdet med de to hospitaler, som beskrives nærmere i denne udgave af tidsskriftet, er lige nu i fuld gang og ventes klar til ibrugtagning i Godt at vi nu er kommet ud af den tidligere diskussion, om kr. er nok til at realisere ambitionerne. Vi kan nu sætte fokus på, hvordan vi får planlagt en fornyelse af en stor del af det samlede hospitalsareal i Danmark, så borgere og patienter får det optimale ud af investeringen. Uanset om der er tale om»barmarks-projekter«eller store tilbygninger til eksisterende bygningskomplekser. Hver med deres muligheder og udfordringer. Det er en kæmpestor opgave. Både fordi opgaven er stor i sig selv, men også fordi der er mange forskellige delmålsætninger, der søges fremmet. Fx skal byggerierne sagt med et smil være så bæredygtige, at fremtidens miljø og klima reddes, og også så innovative, at Danmarks fremtidige erhvervsudvikling og eksport sikres. Bliver de kommende hospitaler så så flotte og ikke mindst effektive, som vi går og drømmer om? Ja, det bliver de, fordi vi ud over de moderne fysiske rammer får tilrettelagt arbejdsgange, inddraget patienterne og udfordret vores tilgang til undersøgelse og behandling ud fra de mest tidssvarende principper, men samtidig bevarer den»gammeldags«holdning om respekt for det enkelte menneske, der søger sundhedsvæsenet for hjælp. Gå til ledelsesbloggen på DSSnet SYNSPUNKT TFDS

4 Nyt Hospital Nordsjælland De kvadratmeter står indflytningsklare i 2020 Som en del af Hospitals- og psykiatriplan 2020 har Region Hovedstaden besluttet at bygge et nyt hospital tæt ved Hillerød by. Det nye hospital, som skal opføres i et nyt byudviklingsområde med egen station, skal rumme alle de somatiske hospitalstilbud i Nordsjælland. Det nye hospital skal rumme en fælles akutmodtagelse, cirka 662 ensengs-stuer og 24 lægelige specialer med specialiserede sundhedstilbud til patienter og pårørende. De fysiske rammer skal understøtte best practice inden for såvel behandling som uddannelse og forskning. Samlet set bliver byggeriet på ca m 2 med en samlet anlægssum på 3,8 mia. kr. Som optakt til indflytningen i det nye hospital er hospitalerne i Hillerød, Frederikssund og Helsingør fusioneret per februar Den nye Efter en grundig bedømmelse af organisation Nordsjællands Hospital alle syv projekter, arbejdes der videre med 1-3 projekter frem til marts tilbyder i dag hospitalsbehandling i Hillerød og Frederikssund og nære 2014, hvor en endelig vinder af konkurrencen kåres. sundhedstilbud i Sundhedshuset Helsingør. Mens arkitektkonkurrencen står på, forbereder Nordsjællands Hospital sig til bygherrerollen. Inden hos- På vej mod en helhedsplan I begyndelsen af februar 2013 gik pitalets byggeorganisation sammen startskuddet til konkurrencen om at med den nye totalrådgiver og hospitalets personale kan sætte sig ned tegne en helhedsplan for Nyt Hospital Nordsjælland. Syv udvalgte designteams har nu fire måneder til at det nye hospital, skal der foretages og udvikle byggeprogrammet for komme med hver deres bud på byggeriets overordnede form og strukafprøvninger inden for blandt andet mere end 100 analyser og koncepttur. logistik, service og organisering.! Region Hovedstadens Hospitals- og psykiatriplan 2020 Som en del af Region Hovedstadens Hospitals- og psykiatriplan samles en lang række behandlingstilbud på færre hospitaler. Formålet er at styrke den faglige kvalitet i behandlingen og give bedre grundlag for forskning og udvikling. 4 TFDS TEMA

5 Nye rammer, nye muligheder i patienternes hospital Der er syv år til Nyt Hospital Nordsjælland slår dørene op. Men allerede nu arbejder Nordsjællands Hospital målrettet på at afprøve og udvikle nye samarbejdsformer og koncepter, der sammen med de nye rammer kan skabe fremtidens mest optimale behandlingstilbud. Vicedirektør Leif Panduro Jensen reflekterer i et interview over de mange muligheder, der ligger i at starte forfra i et nyt hospitalsbyggeri. Nordsjællands Hospitals vision 2020 lyder: Patienternes hospital først og fremmest. Hvordan vil I forberede organisationen på at arbejde mere patientfokuseret? Allerede i dag arbejder vi med forløbsanvarlige fagpersoner. De har ansvar for koordination af det samlede program for patientens behandlingsforløb på tværs af afdelinger, specialer og sektorer. Det er et skridt på vejen mod en mere patientfokuseret arbejdsform. Men også selve organisationsstrukturen med specialeopdelte afdelinger bliver en af de ting, jeg tror vi kan gøre anderledes. En af de ting vi arbejder med i forhold til det nye hospital er, at afdelingen ikke i samme grad ejer senge eller rum med større fokus på patientforløb og det tror jeg, er noget af det rigtige. Man kan spørge sig selv, hvorfor vi skal have specialer, når 90 procent af hospitalets behandlingstilbud kan beskrives inden for 30 forløb. Svaret er, at vi har brug for den stærke faglighed omkring de lægelige specialer, fordi det er inden for de fagligt stærke specialer, at den faglige udvikling sker. Men skismaet mellem den stærke monofaglighed og det gode tværgående for- Leif Panduro Jensen, vicedirektør på Nordsjællands Hospital, har i mange år været involveret i kvalitetsarbejde, både i sit tidligere virke som ledende overlæge og nu bl.a. som medlem af projektstyregruppen for Nyt Hospital Nordsjælland. TEMA TFDS

6 løb er en ledelsesmæssig udfordring, vi skal blive bedre til at løse. Visionen skal helt ind under huden Hvor tror du drivkraften ligger for personalet, når det kommer til at skabe mere patientfokuserede forløb? Visionen om, at hospitalet er patienternes skal vi have helt ind under huden og det er en kulturændring, vi har været i gang med de senere år og som kræver en vedvarende indsats fra os alle sammen. Vi vil tænke behandling på en ny måde, meget mere multidisciplinært og meget mere bredt. Som sundhedsfaglig er du ikke kun ansat på en afdeling du er ansat på et hospital og i en region. Kan du give nogle eksempler på behandling, som man arbejder med på en anderledes måde på fremtidens hospital? Lige nu er vi i gang med at afprøve koncepter for ambulatorier, der er fælles for hospitalets specialer. Og så kan jeg også forestille mig, at vi skal prøve at samle aktiviteter inden for noget af ortopædkirurgien og medicinen. For eksempel har hovedparten af de årige patienter, som brækker benet, også en eller flere medicinske sygdomme. I dag sender man medicinske eksperter op på den ortopædkirurgiske afdeling men det kunne man godt gøre anderledes ved for eksempel at etablere et sengeafsnit især for ældre. Sådanne alternative samarbejdsmodeller er vi allerede i gang med at afprøve, også via regionen, og det tænker jeg, vi skal arbejde mere med. Mere fleksibel og dynamisk organisation Giver det nye byggeri også anledning til udvikling af organisationen som helhed? En af de meget spændende ting at arbejde med omkring det nye hospital er, om vi kan opbygge en mere fleksibel og dynamisk organisation. Her tænker jeg en organisation med en række fagligheder, som har et centrum ikke nødvendigvis en sengeafdeling, men et område, hvor de sundhedsfaglige eksperter har plads til både udvikling, teknologi og den specialiserede patientbehandling. Dette skal kobles med en akutmodtagelse med både generelle og mere specialiserede kompetencer. Der sker hele tiden skift i behovene, både henover døgnet og ugen og fra årstid til årstid. Et eksempel herpå er vores ambulatorier. De modtager typisk patienter på hverdage fra klokken otte til ud på eftermiddagen. Resten af tiden står disse faciliteter ledige, og det er samme tidsrum, som vores akutafdeling i dag kunne bruge denne plads. Et nyt hospital skal kunne imødekomme det skift, der hele tiden sker i behovene. Alt kan udfordres, når vi bygger nyt Har du set nogle måder at drive hospital på andre steder, som du synes Nordsjællands Hospital kan lade sig inspirere af? I forhold til de fysiske rammer har privathospitalerne, som i modsætning til et akuthospital som vores, hver især et helt afgrænset udbud af ydelser, som oftest er plan- 6 TFDS TEMA

7 lagte, en meget indbydende måde at tage imod patienter på. Det kunne vi godt lade os inspirere af. Vi arbejder allerede ud fra devisen, at den enkelte patients ønsker og behov skal være styrende for, hvordan vi tilrettelægger vores ydelser og services. Den udvikling skal vi fastholde. Den nye generation stiller større krav og det er en god udvikling synes jeg. Noget af det et nyt hospital kan, er, at skabe rammerne for et privatliv på ensengs-stuen samtidig med, at der er plads til, at man kan sidde sammen med andre og dele erfaringer eller se TV. Nordsjællands Hospital skal bygges til en fremtid, vi faktisk ikke helt kender endnu. Hvordan klinger det inden for en sundhedsfaglig diskurs, hvor alt helst skal være evidensbaseret? Vi ved dybest set ikke, hvordan fagligheden udvikler sig de næste syv år og det stiller nogle særlige krav til logistikken og den rumlige opbygning af det nye byggeri. Hvis vi kigger ti år tilbage, er flere sygdomme forsvundet helt ud af billedet, mens behandlingsmetoder som man ikke havde drømt om, er kommet til. For eksempel har det vist sig, at den traditionelle måde at behandle kirurgiske sygdomme på har ændret karakter. For 25 år siden var kirurgens arbejdsredskaber en stærk lampe og en kniv. I dag arbejder vi med højteknologi, robotteknologi og minimalt invasive indgreb. Vi kan se en tendens i retning af mere røntgen, CT og MR-skanninger og mere højteknologisk isenkram men præcist hvad det er for noget isenkram, vi skal have ind i det nye byggeri, kan vi ikke sige. Jeg oplever, at de faglige ledere har stor interesse i at kigge fremad og at der er en stor interesse i at se, hvor ens speciale er henne om syv år, men dybest set har vi ikke andet valg end at bygge til en fremtid, vi ikke helt kender. Hvori ligger den største mulighed ved at flytte ind i et helt nyt byggeri? Den største mulighed er, at vi kan udfordre alt. Struktur, faglighed. Vi kan tænke ud af boksen og opfinde det, der skal til. Derfor skal vi starte med at udfordre vores egen vanetænkning. Interviewet er blevet til i en samtale mellem Leif Panduro Jensen og sekretariatschef fra byggeorganisationen Nyt Hospital Nordsjælland Peter Kyhl. Kommentér artiklen på DSSnets forum TEMA TFDS

8 Nyt universitetshospital i Odense Klynger, miniloads og decentrale teknikanlæg med til at sikre et meget omstillingsparat sygehus Af Niels Mortensen Nyt OUH er Region Syddanmarks nye supersygehus i Odense. Planlægningen af det enorme byggeri er i fuld gang, og det nye universitetshospital vil stå færdigt i På en bar mark i det sydlige Odense vil Danmarks største nybyggede hospital skyde op i løbet af de kommende otte år. Nyt OUH kommer til at bestå af en somatisk del på m 2 med en økonomisk ramme på 6,3 mia. kr., finansieret af Kvalitetsfondsmidlerne. Hertil kommer en regionalt finansieret psykiatrisk del på m 2 med en økonomisk ramme på 600 mio. kr. I alt 6,9 mia. kr. Første spadestik til det nye sygehus tages i 2015, og efter planen står Nyt OUH færdigt i Planlægning og brugerinddragelse Planlægningen af byggeriet blev indledt i 2008, og 17. december 2012 blev Byggeprogrammet for det nye sygehus vedtaget i Regionsrådet. Projektet er nu gået ind i dispositionsforslagsfasen. Denne fase afsluttes i begyndelsen af Den endelige byggetakt og udbudsform for byggeriet forventes fastlagt medio Jordarbejdet forventes påbegyndt i efteråret Undervejs i planlægningen bliver personalet på OUH løbende inddraget, fordi de sidder inde med en uvurderlig viden om arbejdsgange 8 TFDS TEMA

9 Fra idé til hospital August 2011 efterår 2012: Byggeprogrammet udarbejdes og rummer beskrivelse af samtlige funktioner på Nyt OUH Fælles konkurrence Medic OUH vinder På vej mod Nyt OUH : Byggeriet tages i brug Efterår : Projektering og byggemodning 2015: Forventet byggestart Kommunalplan, Lokalplan, VVM TEMA TFDS

10 10 TFDS TEMA

11 og rutiner på et stort sygehus. Brugerinvolveringen skifter karakter, efterhånden som projektet skrider frem. Bygget sammen med Syddansk Universitet Det nye universitetshospital bliver nabo til Syddansk Universitet, der samtidig bygger et nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, og der sker en fysisk sammenbygning mellem de to videnstunge institutioner. Det vil betyde, at Nyt OUH med somatik og psykiatri og Syddansk Universitet med det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og de øvrige fire fakulteter vil blive geografisk samlet og give optimale muligheder for synergi. Den tætte integration mellem klinik, forskning og uddannelse er unik og bliver drivkraften for et forskningsmiljø i international klasse. I koblingszonen mellem universitetet og hospitalet bliver der formelle og uformelle mødesteder, der giver forskere, medarbejdere og studerende direkte og daglig kontakt og vil bidrage til, at forskere fra OUH og Syddansk Universitet kan inspirere hinanden og styrke forskningen og dermed behandlingen. Optimal infrastruktur motorvejsafkørsel og letbane Nyt OUH skal betjene patienter fra hele Fyn, en stor del af Jylland og har aftalt at behandle patienter fra Region Sjælland på en række specialeområder. Planlægningen af det nye hospital handler ikke kun om selve byggeriet, men også om at skabe en god og sammenhængende infrastruktur i det nye vækstområde i Odense. Sygehusområdet ligger tæt ved motorvejen, og der forventes etableret en ny motorvejsafkørsel, der leder direkte til ringvejen rundt om det nye sygehus. Odense Kommune arbejder desuden med planer om en letbane, der skal køre mellem midtbyen, Syddansk Universitet og Nyt OUH. Letbanen kommer til at køre midt igennem sygehusbyggeriet og have stop ved hver af de to primære indgange til hospitalet. Klynger og opbygning Nyt OUH får et samlet areal på TEMA TFDS

12 12 TFDS TEMA

13 m 2, Men hospitalet er tegnet og planlagt, så det er nemt at bygge til, og der findes allerede en plan, der viser, hvordan sygehuset kommer til at se ud, hvis det udvides med 100 pct. Ambitionen er at skabe et byggeri, der på trods af størrelsen fremtræder overskueligt og vedkommende for patienter, pårørende og medarbejdere. Det gør man ved at opdele bygningen i 10 forskellige klynger, hvor beslægtede kliniske specialer er fælles om en række faciliteter og funktioner. Klyngerne fremstår som selvstændige bygningsmæssige enheder og er placeret tæt ved hospitalets tværgående kliniske funktioner som billeddiagnostik, laboratorier, operation/opvågning, anæstesi og intensiv. På den måde vil patienterne så vidt muligt blive behandlet dér, hvor de er indlagt, og med så få flytninger som overhovedet muligt. Klyngerne kan hver for sig udvides, uden at det får konsekvenser for resten af sygehuset, og det er også muligt at udvide med helt nye klynger. Målet er, at indretningen af klyn- Jonas Fotografi Om forfatteren Niels Mortensen Projektdirektør i projektorganisationen Nyt OUH. Tidligere it-direktør i Region Syddanmark og amtssundhedsdirektør i både Fyns og Vestsjællands Amt. ger og afdelinger bliver så ensartet system kaldet miniloads en slags som muligt, så byggeriet får den digitaliseret vareelevator og depot i nødvendige fleksibilitet og robusthed, samtidig med, at der bliver talet skal have til rådighed inden for ét, der indeholder alt det, personaget hensyn til de forskellige specialers funktioner og behov. med miniloads strategiske en kort afstand. Der projekteres pt. steder på sygehuset, så de er hurtige at komme til, uanset hvor man Nyt koncept for logistik Nyt OUH vil få en helt ny logistikstruktur, hvor både teknik og ar- Mens den lodrette transport af befinder sig. bejdsgange er optimeret ud fra princippet om færrest mulige håndterinmatiske kørselsrobotter eller lignen- varer klares af miniloads, får autoger, så de varme hænder kan tage de opgaven med at bringe tingene sig af behandling og pleje i videst frem til disse elevatorer fra varemodtagelsen. muligt omfang. Det er tanken, at hospitalet skal Robotterne sørger for den vandrette transport i et tunnelsystem have et kombineret depot- og lager- un- TEMA TFDS

14 der sygehuset, og de kommer således ikke til at køre på de gange, hvor patienterne færdes. Med de nye miniloads kan personalet hente næsten alt samme sted, og man sparer at skulle håndtere en vare flere gange, risikoen for fejl minimeres og gangafstandene for personalet gøres korte. Uanset hvor man befinder sig på sygehuset kan alt, hvad man har brug for, hentes i en vareelevator, der ikke er længere væk end 15 til 20 meter. Det nye logistiske system bliver et lager i sig selv, der skal kunne rumme sygehusets vareforbrug i seks dage. Der bliver altså ikke noget centralt lager på Nyt OUH. Ny måde at bygge sygehus på Nyt OUH bliver et innovativt sygehusbyggeri, hvor den plads, der traditionelt bruges på tekniske installationer, bliver reduceret væsentligt. Den nye og anderledes måde at bygge sygehus på bliver kaldt et nyt bygningsteknisk paradigme og går ud på, at pladskrævende tekniske funktioner som ventilation, varme, varmt vand m.m. decentraliseres. Små energi- og ventilationsanlæg med varme og køl bliver monteret i loftet i det enkelte rum. Dermed udstyres hvert enkelt rum på Nyt OUH i princippet med nøjagtigt de tekniske anlæg, der er nødvendige for rummets funktion, og man sparer i omegnen af m 2 service- og teknikareal til anlæg og rør i kældre og teknikskakter. Areal, der så kan bruges til behandling og pleje i stedet. Fleksibelt og nyskabende En anden fordel ved små decentrale teknikanlæg er, at det bliver nemt med tiden at skifte anlæggene ud med nye og bedre. Man får således et sygehus, der er meget omstillingsparat og som hele tiden er monteret med state-of-the-art teknik. Samtidig understøtter det princippet om, at sygehuset skal være fleksibelt. Nu kan man ændre rummenes funktion og faciliteter, uden at flytte rundt på energiforsyningen. Det gør det også nemt at udbygge sygehuset, fordi nybyggeriet ikke skal kobles på store centrale varme- og ventilationsanlæg, der måske bliver for små. Det nye bygningstekniske paradigme er en nyskabelse, som vækker opsigt i fagkredse over hele verden. For at være 100 pct. sikker på, at det kommer til at fungere, skal det afprøves grundigt. Derfor bliver der i år etableret tekniske Mockups på Center for Sundhedsinnovation og efterfølgende forsøg på det eksisterende OUH med selvstændige anlæg på bl.a. en operationsstue, en intensivstue og en sengestue. Kommentér artiklen på DSSnets forum Følg med i ledelses-bloggen på DSSnet.dk 14 TFDS TEMA

15 DSS årsmøde og seminar: Hvordan opnår vi»better health care for lower costs«? internationale og nationale eksperter giver deres bud Sæt kryds i kalenderen den 23. og 24. maj Den demografiske udfordring, som netop nu begynder at gøre sig gældende, sætter sundhedsvæsenet under pres. Der bliver flere ældre samtidig med, der bliver færre i den erhvervsaktive alder til at levere de økonomiske ressourcer. Udfordringen skærpes af, at der må forudses en lav økonomisk vækst i de kommende år. Samtidig kommer der nye ofte dyre muligheder inden for diagnostik og behandling, som borgere/patienter ønsker at gøre brug af. Hvis vi fortsat skal kunne udvikle sundhedsvæsenet under de vilkår, skal vi kunne levere»mere for det samme«. På Årsmødet vil kendte nationale eksperter give deres bud på, hvordan vi kan opnå»better health care for lower costs«. Hvordan foreslås opgaven løst i andre lande? det har vi bedt 2 internationale eksperter give deres bud på, nemlig: Hvordan opnår vi»better health care for lower costs«? internationale og nationale eksperter giver deres bud Torsdag den 23. og fredag den 24. maj 2013 Hotel Hilton Copenhagen ÅRSMØDE Mark D. Smith, MD, MBA, president and chief executive officer in California Health Care Foundation (CHCF). Mark D. Smith har ledet CHCF siden grundlæggelsen i Han har taget sin medicinske uddannelse ved University of North Carolina i 1983, og suppleret med en MBA på Wharton School. Rainer Sibbel, dr, professor of international health management, Frankfurt am Main. Siden 2004 holder of the chair for International Health Management at the Frankfurt School of Finance & Management, Academic Director of the MBA International Hospital and Healthcare Management programme and head of the Institute for International Health Management. Seminaret er tværfagligt og henvender sig til politikere, sundhedsvæsenets ledere og mellemledere på alle niveauer. Oplæggene retter sig mod sygehuse, primærsektoren, praktiserende læger, regioner og kommuner.

16 Organisering af lægevagt: Kan vi lære af Holland? Af Linda Huibers, Frede Olesen og Grete Moth Det kan være nyttigt at se på vores sundhedsvæsen udefra, og en sammenligning mellem to lande med sundhedsvæsener, der på mange måder ligner hinanden, er ofte tankevækkende. En sammenligning kan også bidrage med viden til at styrke beslutningsgrundlaget, når nye organisationsformer overvejes. Danmark og Holland ligner hinanden begge lande er små (ca. lige store arealer), temmelig flade og har monarkier. De er moderne velfærdsstater med et socialt og politisk klima, som er meget ensartet og med de samme grundlæggende værdier om fri og lige adgang til sundhedsydelser. I begge lande er almen praksis frontlinjen i sundhedsvæsenet som gatekeeper til det specialiserede sundhedsvæsen. (1-3) De to lande står også overfor de samme fremtidige udfordringer i form af stigende krav og udgifter til forebyggelse og behandling samtidig med øgede krav om at leve op til høje og stigende kvalitetskrav. (2;4) Vagtlægeforbrug dobbelt så stort i Danmark Men der er også forskelle. Holland har tre gange så stor befolkningstæthed som Danmark (16,7 million versus 5,5 million indbyggere). Selv om lægevagten på mange måder er ens struktureret i de to lande med store organisatoriske enheder og telefonvisiteret adgang, er der også bemærkelsesværdige forskelle på det område. Lægevagten efterspørges af en meget stor del af befolkningen og havde i Danmark i million henvendelser, svarende til at cirka hver anden dansker i gennemsnit kontaktede lægevagten. Danskere kontakter faktisk lægevagten dobbelt så ofte som hollændere en forskel som vel at mærke ikke kan tilskrives registreringsforskelle, og som heller ikke opvejes af et øget brug af skadestue eller dagtidsydelser i Holland.(5) Tværtimod er forbruget af læge i dagtid mindre i Holland end i Danmark. Det er uvist, hvad der ligger til grund for denne forskel i vagtlægeforbrug, og formålet med denne artikel er, at diskutere de store forskelle i forbrug og mulige konsekvenser af en dansk ændring af organisationsform. 16 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

17 Almen praksis i Holland Først vil vi give en overordnet beskrivelse af det hollandske sundhedsvæsen med fokus på praksis og på forskellene mellem vore to lande. For en mere indgående beskrivelse henvises til anden relevant litteratur. (6-11) I lighed med det danske sundhedsvæsen bekender det hollandske sig til princippet om behandling på det lavest effektive behandlingsniveau. Tilsvarende det danske honoreringssystem i dagtid for almen praksis består det hollandske af en kombination af basishonorar og ydelsesbetaling, men mens 30% er basishonorar og 70% ydelsesbaseret i Danmark, ser man den stik modsatte fordeling i Holland med 70% som basishonorar. (6;8-10) Hollandske almenpraksispopulationer er større end de danske med i gennemsnit patienter pr. fuldtidspraktiserende læge og med en åbningstid fra 8-17 på hverdage, mens den gennemsnitlige danske læge har patienter tilmeldt og der er åbningstid fra (7;12) Endvidere skal hollandske praktiserende læger re-certificeres hvert femte år, hvilket forudsætter opfyldelse af krav om et vist antal praksistimer samt deltagelse i lægevagt og efteruddannelse. Lægevagten Før en dansk og engelsk inspireret reform af hollandsk lægevagt var lægevagten primært organiseret i små grupper af samarbejdende praktiserende læger, men det blev omkring år 2000 ændret til store organisationer svarende til danske lægevagtsorganisationer inden strukturreformen i (13;14) Hollandske vagtlægeorganisationer servicerer indbyggere i områder med en maksimal afstand på ca. 30 km til en lægevagtskonsultation. (14) Til sammenligning har de danske regioner og dermed de nuværende danske vagtområder ca indbyggere, og danske vagtdistrikter er geografisk betydeligt større men med flere konsultationssteder pr. region. Danske lægevagtskonsultationer er ofte placeret tæt på hospitaler, men har traditionelt ikke haft reelt samarbejde med skadestuerne om patienterne. Dette er dog i nogle regioner under forandring, idet en ny akutaftale i Region Midt f.eks. indebærer et direkte samarbejde mellem vagtlæger og skadestuesygeplejersker i lægevagtskonsultationer. Tilsvarende i Odense, hvor der gennem flere år har været etableret samarbejde mellem skadestuesygeplejersker og vagtlæger. I Holland går udviklingen i samme retning de fleste lægevagter er i nærheden af en skadestue og i stadig højere grad med delt visitation/ modtagelse og samarbejde.(15-17) Adskillige studier har vist, at et sådant samarbejde forbedrer effektiviteten, særlig for»selvhenvendere«. (18) Skadestuer og 112 I tilfælde af akutte helbredsmæssige problemer uden for almindelig arbejdstid har hollandske borgere i lighed med danske alternativer til lægevagten. De to landes organisering af skadestuer er ret ensartet; dog er walk- SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

18 in forbrug (»selvhenvendere«) uden forudgående aftale langt mere almindeligt i Holland, hvor det i Danmark efterhånden kun er i Københavnsområdet, at der ikke er visiteret skadestue. Selvfølgelig kan patienter også ligesom i Danmark ringe 112, hvor opkald og visitering klares af specialuddannede sygeplejersker. Større forbrug af lægevagtsydelser På trods af dette ensartede princip ser vi som ovenfor nævnt i Danmark et dobbelt så stort forbrug af lægevagtsydelser sammenlignet med Holland. Hvis vi bygger på den antagelse, at graden af sygelighed er den samme i de to lande og vi har ikke grund til at antage andet kan de ekstra opkald til den danske lægevagt tænkes at hænge sammen med en lavere tærskel i befolkningen for at søge hjælp. Men det kan også tænkes at hænge sammen med det høje serviceniveau i lægevagten i Danmark, nemlig at borgerne med en opringning uden for almindelige arbejdstid får en speciallæge i almen medicin direkte i røret; måske tiltrækker det flere»kunder i butikken«end hvis sygeplejersker besvarede opkaldene. Det er heller ikke uden betydning, at det i de fleste danske regioners lægevagter er muligt at få fornyet recepter til igangværende behandling. I kontaktmønsterundersøgelsen i lægevagten i Region Midt (LV-KOS 2011) dokumenteres, at dette var tilfældet i 3,9% af alle afsluttede telefonkonsultationer.(19) Det tilsvarende er ikke tilfældet i Holland, for patienter, der ringer for receptfornyelse, får her kun en recept på så få doser, at det akkurat rækker til næste hverdag. Og selvfølgelig kunne der være andre forklaringer på forskelle i forbrug f. eks. relateret til organisering af sundhedsvæsenet og til karakteristika af det danske samfund, hvor begge voksne i en husstand hyppigere har fuldtidsarbejde end i Holland. Faggrupper i lægevagten og honorering Deltagelse i lægevagtsarbejdet er obligatorisk for hollandske praktiserende læger som ét af de krav, der stilles for at kunne opnå re-certificering, hvorimod Danske læger kan fravælge lægevagter ved at lade andre overtage arbejdsopgaven. I stigende omfang ser vi at lægevagten varetages af yngre læger sidst i forløbet i den almenmedicinske uddannelse eller af læger, der ikke er aktive som kliniske almenmedicinere. Det er også værd at bemærke, at der er væsentlige forskelle vedrørende honoreringen. Hollandske vagtlæger får fast timebetaling, uanset vagttype og arbejdsbyrde. Danske læger betales udelukkende per ydelse (fee-for-service), med den højeste betaling for hjemmebesøg, da disse er de mest tidskrævende. Endvidere er honoraret relativt højere for kontakter, som afsluttes i telefonen sammenlignet med samtaler, hvor patienterne efterfølgende henvises til konsultation eller besøg. Dette blev i sin tid indført for at give incitamenter til at begrænse antallet af kontakter og for at stimulere til rådgivning, som kan skubbe ydelser til dagtid. Honoreringsstrategien synes ef- 18 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

19 SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

20 fektiv, eftersom næsten 60% af alle henvendelser afsluttes i telefonen, men det indebærer også potentiel risiko for at lægerne afslutter patienter, som burde ses. De hollandske lægevagtsorganisationer er almenpraksis-baserede som de danske, men drives af en administrativ ledelse med ansatte, der bl.a. er ansvarlige for de visiterende sygeplejerskers funktion og for kvalitetsudviklingsarbejdet, som bl.a. omfatter (obligatoriske) kvalitetsmålinger og certificering. Denne administrative ledelse har også ansvaret for kontrakter med transportselskaber om at levere biler samt særligt uddannede chauffører, der kan bistå ved lægevagtsbesøg. I Danmark ligger opgaven med transportkontrakter hos de respektive regioner. Administrationen i de hollandske lægevagtsorganisationer er således betydeligt mere omfattende end de danske, hvor et vagtudvalg bestående af praktiserende læger, som er udpeget af og betalt af de praktiserende læger, samt et lille sekretariat har til opgave at administrere lægevagterne. Telefonvisitation Telefonvisitationen bidrager i begge lande til god faglig triage og til at optimere styring af patientflowet og behandlingen, og systemet har medført en betydelig reduktion i arbejdsbelastning for lægerne i konsultationer og besøg sammenlignet med før reformen. Dette triageringsled kan forekomme at være en selvfølge, men før den danske reform i 1992 (og stadigvæk i mange lande) fungerede besvarelse af telefonopkald primært som en bestilling af et vagtlægebesøg, og oftest var funktionen varetaget af en ikke-sundhedsprofessionel telefonpasser. Én af de mest grundlæggende og interessante forskelle mellem dansk og hollandsk lægevagt er valget af fagprofessionelle til at besvare patienternes opkald og foretage visitation. Til forskel fra den danske model med praktiserende læger faldt valget i Holland på at bruge ikke-lægelige visitatorer (især sygeplejersker), til at besvare opkald og visitere. Disse sygeplejersker modtager specifik oplæring i funktionen og gør brug af (elektroniske) beslutningsstøtteredskaber, som består af flowcharts for en lang række af helbredsproblemer, og som guider visitator i afdækning af problemets hastegrad. (20) Endelig skal det bemærkes, at visitatorsygeplejerskerne i vagten superviseres af en praktiserende læge, som kan konsulteres løbende og som gennemgår alle patientnotater. Kan sygeplejersker erstatte lægerne ved lægevagtstelefonen? I Danmark diskuteres det med mellemrum, om sygeplejersker med fordel kunne erstatte lægerne i rollen som telefonvisitatorer i lægevagten. (6) Hvis vi gør tankeeksperimentet, at vi i Danmark udskifter lægerne med sygeplejersker med det formål at spare penge (fordi sygeplejerskers lønninger er lavere end lægers), er der imidlertid en række faktorer, som skal tages med i betragtning faktorer, som det er svært at indregne i hypotetiske scenarier, da det indvirker på nuværende overenskomstmæssige forhold og potentielt også på efterspørgslen. 20 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden:

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden: Regionsældreråd Hovedstaden 12. september 2012 Projektdirektør, Henrik Schødts Dagsorden: Baggrunden: Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og midler fra Kvalitetsfonden Store hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

- styrkelse af det tværsektorielle

- styrkelse af det tværsektorielle Projekt Velfærdsledelse - styrkelse af det tværsektorielle samarbejde Frederiksberg Kommune og PC Frederiksberg Oktober 2011 april 2013 Program Projektets historik - Formål og baggrund Udklip fra undersøgelsesresultater

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Anne Lippert, Overlæge, vice-institutleder, Dansk Institut for Medicinsk

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Et ledelsesudviklingskoncept, der understøtter relationel koordinering

Et ledelsesudviklingskoncept, der understøtter relationel koordinering Kik ind i ledelsesudviklingsværkstedet! Et ledelsesudviklingskoncept, der understøtter relationel koordinering Case fra projektet Relationel Koordinering, Region Nordjylland Juni 2014 Forfatter: Specialkonsulent

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Præsentation af planer i høring Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Først: Lidt om rammerne Nordjyske egne og yderområder Aalborg Vendsyssel Thy-Mors Himmerland Yderområder 2010 2011 2012 2013

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU)

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) DNU det skal nu nok blive helt godt! v/projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen Sammenlægning af Aarhus Universitetshospital (Skejby, Nørrebrogade, Tage Hansens

Læs mere

Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger

Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Center for HR Enhed for Organisation og Ledelse Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland V/Afdelingschef Frank Neidhardt www.regionmidtjylland.dk Region Midtjylland Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den

Læs mere

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Udfordringer, behov og visioner for tiden efter kvalitetsfondsbyggerier et regionalpolitisk perspektiv Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Præsentation hvem er jeg - Socialdemokrat - Valgt

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Betydningen af social kapital i arbejdet for at opnå et mere effektivt sundhedsvæsen

Betydningen af social kapital i arbejdet for at opnå et mere effektivt sundhedsvæsen Betydningen af social kapital i arbejdet for at opnå et mere effektivt sundhedsvæsen DDS årsmøde, Hotel Hilton København 24. maj 2013, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatrisk patient/borgeren

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatrisk patient/borgeren Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatrisk patient/borgeren Frederiksberg Kommune og Region Hovedastadens Psykiatri Psykiatrisk Center Frederiksberg http://frontend.xstream.dk/regionh/index/psykiatrien?id=2959&page=3&category=29&search=

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet:

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet: BILAG Notat om forventet aktivitet på Akuttelefonen 1813 og i akutmodtagelser/- klinikker Dette notat redegør for de volumenmæssige forudsætninger i forbindelse med integrationen af den overenskomstbestemte

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Jens Andersen Adm. direktør Region Sjælland Formand for RSI s styregruppe Sundheds-it: Mere i fokus end nogen sinde Myter om hvad der er godt, skidt og galt

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Don t get it perfect get it going

Don t get it perfect get it going Don t get it perfect get it going Effektiv cocktail af kvalitetsudvikling og innovation har skabt forandringer i en medicinsk afdeling Af Marianne Toppenberg, Ulla Grøn, Henriette Honoré og Bente Dam På

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers Forskningsstrategi Regionshospitalet Randers 2012-2014 Regionshospitalet Randers Indledning Forskningsstrategien skal medvirke til at udnytte hospitalets geografiske placering som en unik og positiv særstilling

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal pasient på nett 3. juni 2010 - Oslo Patientadgang til journaler Finn Klamer Finn Klamer Lægefaglig udviklingsrådgiver Speciallæge i almen medicin 3.

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling?

Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Tak for invitationen til at belyse spørgsmålet: Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Professor, overlæge Peter Schwarz Osteoporoseambulatoriet & Forskningscenter for Aldring

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

IHL Business Case. Intelligent og fuldautomatisk transport- og lagerløsning til fremtidens sygehuse. Kick off) Støttet af:

IHL Business Case. Intelligent og fuldautomatisk transport- og lagerløsning til fremtidens sygehuse. Kick off) Støttet af: Støttet af: IHL Business Case Intelligent og fuldautomatisk transport- og lagerløsning til fremtidens sygehuse Kick off) April 2015, Annika Lindberg (Syddansk Sundhedsinnovation), Ole Klinkby (Intelligent

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer

Læs mere

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Regionshuset Viborg Afdeling for Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk 0. Baggrund

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

Endnu mere patientsikkert

Endnu mere patientsikkert Nr. 29 8. september 2014 INDHOLD: Fremgang for patientsikkerheden Få indblik i Brugerproces 2014 Nordsjællands Hospital med i landsdækkende tv-projekt Simulationstræning på barselsgangen får støtte fra

Læs mere

BRUGERDREVEN INNOVATION DER BLIVER TIL NOGET! 2. OKTOBER 2013. Kick out på projekt brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, B.I.

BRUGERDREVEN INNOVATION DER BLIVER TIL NOGET! 2. OKTOBER 2013. Kick out på projekt brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, B.I. BRUGERDREVEN INNOVATION DER BLIVER TIL NOGET! Velkommen til Kick out på projekt brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, B.I.V 2. OKTOBER 2013 hos Syddansk Sundhedsinnovation Forskerparken

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Innovativt samarbejde omkring Sygehusbyggerier

Innovativt samarbejde omkring Sygehusbyggerier page 1 Innovativt samarbejde omkring Sygehusbyggerier Anders Goul Nielsen Udviklingsdirektør page 2 Systematic www.systematic.com United States Products & services United Kingdom Products & services Denmark

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

ToplederCamp d. 5. april 2011

ToplederCamp d. 5. april 2011 ToplederCamp d. 5. april 2011 GRIB LEDELSESRUMMET Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen v/jens Andersen Ledelsesrummet I forhold til den politiske ledelse: Balancen mellem Regionsrådet, der som bestyrelse

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVORFOR INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Nye trends. i samarbejde og organisering. Konference

Nye trends. i samarbejde og organisering. Konference Nye trends i samarbejde og organisering Konference 27. januar 2014 Nye trends i samarbejdet og organisering Nye samarbejdsmodeller i sundhedsvæsenet skal understøtte sammenhængende og effektive patientforløb.

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Nyt OUH. Kick off på Intelligent Hospitalslogistik 13. juni 2013

Nyt OUH. Kick off på Intelligent Hospitalslogistik 13. juni 2013 Nyt OUH Kick off på Intelligent Hospitalslogistik 13. juni 2013 Agenda Hvad er Nyt OUH Vision analyse før valg af totalrådgiver Analyser op til valg i byggeprogrammet - Status logistik koncept til Nyt

Læs mere

Ledelse af forskning og udvikling hvilke kompetencer er der behov for hos de kliniske ledere?

Ledelse af forskning og udvikling hvilke kompetencer er der behov for hos de kliniske ledere? Ledelse af forskning og udvikling hvilke kompetencer er der behov for hos de kliniske ledere? Karsten Bech Centerchef, dr. med., MPA Sygehus Sønderjylland Hvis vi bare kunne! If you pick the right people

Læs mere

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag?

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Uddannelse i brugerinddragelse og innovation udbydes nu af Syddansk Sundhedsinnovation i samarbejde med Koncern HR

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Finn Rønholt Ledende overlæge ph.d. MPA Medicinsk afdeling O Herlev Universitetshospital København Baggrund Læge i 1983. Speciallæge i intern-medicin

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere