Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 3 April 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 3 April 2013"

Transkript

1 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 89. årgang Nr. 3 April 2013 Sygehusbyggerier et skridt videre Dansk og hollandsk lægevægt forskelle og ligheder Effektiv tværsektoriel ledelsesmodel Integreret hjemmetræning har god effekt

2 Danish Health Care Journal 89. årgang 3/2013 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen udgives af Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet. ISSN: Henvendelse om medlemsoptagelse i DSS og om ændringer i medlemsregistrering rettes til: Sekretariatsleder Tove Krarup Tlf: Artikler til TFDS: Se forfattervejledning på Kommende deadlines: Majudgaven: Septemberudgaven: Oktoberudgaven: Redaktionsudvalg Afdelingschef, cheflæge Hans Peder Graversen, formand Kvalitet og Sundhedsdata, Region Midtjylland Tlf.: Cheflæge Paul D. Bartels, Faglig leder af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Tlf.: Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Skive, Hospitalsenheden Midt Tlf.: Kontorchef Ole Filip Hansen, Region Midtjylland Økonomidirektør Peter Mandrup Jensen Region Hovedstaden regionh.dk Adm. direktør Jens-Otto Skovgard Jeppesen Specialhospitalet FILADELFIA Tlf.: Direktør Vagn Nielsen, Sundhedsstyrelsen Tlf.: Jan Nielsen Centerchef, Aalborg Sygehus Konsulent John Arne Sørensen Tlf.: Redaktion Afdelingschef, cheflæge Hans Peder Graversen Kvalitet og Sundhedsdata, Region Midtjylland Tlf.: Journalist/redaktionssekretær Beth Werner Indholdsfortegnelse Synspunkt Opgøret med vanetænkning Af Peter Mandrup Jensen....side 3 Sundhedsvæsenet lige nu Nyt Hospital Nordsjælland Af Niels Mortensen.... side 4 Nyt universitetshospital i Odense Af Niels Mortensen....side 8 Organisering af lægevagt: Kan vi lære af Holland? Af Linda Huibers, Frede Olesen og Grete Moth... side 16 En tværsektoriel ledelsesmodel der virker Af Kasper Edwards.... side 24 Omkostningsanalyse af integreret hjemmetræning Af Torben Larsen... side 30 DSS orienterer Generalforsamling DSS... side 37 Abonnement: Abonnement på TFDS oprettes på Pris: kr. 500,00 incl. moms for 8 årlige onlineudgaver. Annoncer: Dansk Mediaforsyning ApS Elkjærvej 19, stuen, 8230 Åbyhøj Tlf Layout og produktion: ProGrafisk ApS Tlf Forsidefoto: I dag en bar mark om syv år Nyt Hospital Nordsjælland.

3 Opgøret med vanetænkning Af Peter Mandrup Jensen, Økonomidirektør, Region Hovedstaden, Medlem af redaktionsudvalget, DSS Det er ikke kun de fysiske rammer, som landets kommende sygehusbyggerier vil vende fuldstændig op og ned på. Vanerne og kulturen blandt ledere og medarbejdere bliver i den grad også udfordret. Vicedirektør Leif Panduro Jensen, Nyt Hillerød Hospital fremhæver behovet for fleksibilitet. Det duer eksempelvis ikke, hvis ambulatorier står tomme fra midt på eftermiddagen, når arealerne med fordel kunne bruges af akutmodtagelserne. Den unikke mulighed med bygningen af et helt nyt hospital er, vi kan udfordre alt. Vi har ikke andet valg end at bygge til en fremtid, vi ikke helt kender, men vi skal under alle omstændigheder udfordre vores egen vanetænkning. Vanetænkningen udfordres også ved byggeriet af Nyt OUH. Projektdirektør Niels Mortensen fra Nyt OUH beskriver, hvordan der er tilrettelagt et innovativt byggeri, der fx baserer sig på en ny form for tekniske installationer og en moderne tilrettelæggelse af de logistiske funktioner. Principperne understøtter både effektivitet og fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Arbejdet med de to hospitaler, som beskrives nærmere i denne udgave af tidsskriftet, er lige nu i fuld gang og ventes klar til ibrugtagning i Godt at vi nu er kommet ud af den tidligere diskussion, om kr. er nok til at realisere ambitionerne. Vi kan nu sætte fokus på, hvordan vi får planlagt en fornyelse af en stor del af det samlede hospitalsareal i Danmark, så borgere og patienter får det optimale ud af investeringen. Uanset om der er tale om»barmarks-projekter«eller store tilbygninger til eksisterende bygningskomplekser. Hver med deres muligheder og udfordringer. Det er en kæmpestor opgave. Både fordi opgaven er stor i sig selv, men også fordi der er mange forskellige delmålsætninger, der søges fremmet. Fx skal byggerierne sagt med et smil være så bæredygtige, at fremtidens miljø og klima reddes, og også så innovative, at Danmarks fremtidige erhvervsudvikling og eksport sikres. Bliver de kommende hospitaler så så flotte og ikke mindst effektive, som vi går og drømmer om? Ja, det bliver de, fordi vi ud over de moderne fysiske rammer får tilrettelagt arbejdsgange, inddraget patienterne og udfordret vores tilgang til undersøgelse og behandling ud fra de mest tidssvarende principper, men samtidig bevarer den»gammeldags«holdning om respekt for det enkelte menneske, der søger sundhedsvæsenet for hjælp. Gå til ledelsesbloggen på DSSnet SYNSPUNKT TFDS

4 Nyt Hospital Nordsjælland De kvadratmeter står indflytningsklare i 2020 Som en del af Hospitals- og psykiatriplan 2020 har Region Hovedstaden besluttet at bygge et nyt hospital tæt ved Hillerød by. Det nye hospital, som skal opføres i et nyt byudviklingsområde med egen station, skal rumme alle de somatiske hospitalstilbud i Nordsjælland. Det nye hospital skal rumme en fælles akutmodtagelse, cirka 662 ensengs-stuer og 24 lægelige specialer med specialiserede sundhedstilbud til patienter og pårørende. De fysiske rammer skal understøtte best practice inden for såvel behandling som uddannelse og forskning. Samlet set bliver byggeriet på ca m 2 med en samlet anlægssum på 3,8 mia. kr. Som optakt til indflytningen i det nye hospital er hospitalerne i Hillerød, Frederikssund og Helsingør fusioneret per februar Den nye Efter en grundig bedømmelse af organisation Nordsjællands Hospital alle syv projekter, arbejdes der videre med 1-3 projekter frem til marts tilbyder i dag hospitalsbehandling i Hillerød og Frederikssund og nære 2014, hvor en endelig vinder af konkurrencen kåres. sundhedstilbud i Sundhedshuset Helsingør. Mens arkitektkonkurrencen står på, forbereder Nordsjællands Hospital sig til bygherrerollen. Inden hos- På vej mod en helhedsplan I begyndelsen af februar 2013 gik pitalets byggeorganisation sammen startskuddet til konkurrencen om at med den nye totalrådgiver og hospitalets personale kan sætte sig ned tegne en helhedsplan for Nyt Hospital Nordsjælland. Syv udvalgte designteams har nu fire måneder til at det nye hospital, skal der foretages og udvikle byggeprogrammet for komme med hver deres bud på byggeriets overordnede form og strukafprøvninger inden for blandt andet mere end 100 analyser og koncepttur. logistik, service og organisering.! Region Hovedstadens Hospitals- og psykiatriplan 2020 Som en del af Region Hovedstadens Hospitals- og psykiatriplan samles en lang række behandlingstilbud på færre hospitaler. Formålet er at styrke den faglige kvalitet i behandlingen og give bedre grundlag for forskning og udvikling. 4 TFDS TEMA

5 Nye rammer, nye muligheder i patienternes hospital Der er syv år til Nyt Hospital Nordsjælland slår dørene op. Men allerede nu arbejder Nordsjællands Hospital målrettet på at afprøve og udvikle nye samarbejdsformer og koncepter, der sammen med de nye rammer kan skabe fremtidens mest optimale behandlingstilbud. Vicedirektør Leif Panduro Jensen reflekterer i et interview over de mange muligheder, der ligger i at starte forfra i et nyt hospitalsbyggeri. Nordsjællands Hospitals vision 2020 lyder: Patienternes hospital først og fremmest. Hvordan vil I forberede organisationen på at arbejde mere patientfokuseret? Allerede i dag arbejder vi med forløbsanvarlige fagpersoner. De har ansvar for koordination af det samlede program for patientens behandlingsforløb på tværs af afdelinger, specialer og sektorer. Det er et skridt på vejen mod en mere patientfokuseret arbejdsform. Men også selve organisationsstrukturen med specialeopdelte afdelinger bliver en af de ting, jeg tror vi kan gøre anderledes. En af de ting vi arbejder med i forhold til det nye hospital er, at afdelingen ikke i samme grad ejer senge eller rum med større fokus på patientforløb og det tror jeg, er noget af det rigtige. Man kan spørge sig selv, hvorfor vi skal have specialer, når 90 procent af hospitalets behandlingstilbud kan beskrives inden for 30 forløb. Svaret er, at vi har brug for den stærke faglighed omkring de lægelige specialer, fordi det er inden for de fagligt stærke specialer, at den faglige udvikling sker. Men skismaet mellem den stærke monofaglighed og det gode tværgående for- Leif Panduro Jensen, vicedirektør på Nordsjællands Hospital, har i mange år været involveret i kvalitetsarbejde, både i sit tidligere virke som ledende overlæge og nu bl.a. som medlem af projektstyregruppen for Nyt Hospital Nordsjælland. TEMA TFDS

6 løb er en ledelsesmæssig udfordring, vi skal blive bedre til at løse. Visionen skal helt ind under huden Hvor tror du drivkraften ligger for personalet, når det kommer til at skabe mere patientfokuserede forløb? Visionen om, at hospitalet er patienternes skal vi have helt ind under huden og det er en kulturændring, vi har været i gang med de senere år og som kræver en vedvarende indsats fra os alle sammen. Vi vil tænke behandling på en ny måde, meget mere multidisciplinært og meget mere bredt. Som sundhedsfaglig er du ikke kun ansat på en afdeling du er ansat på et hospital og i en region. Kan du give nogle eksempler på behandling, som man arbejder med på en anderledes måde på fremtidens hospital? Lige nu er vi i gang med at afprøve koncepter for ambulatorier, der er fælles for hospitalets specialer. Og så kan jeg også forestille mig, at vi skal prøve at samle aktiviteter inden for noget af ortopædkirurgien og medicinen. For eksempel har hovedparten af de årige patienter, som brækker benet, også en eller flere medicinske sygdomme. I dag sender man medicinske eksperter op på den ortopædkirurgiske afdeling men det kunne man godt gøre anderledes ved for eksempel at etablere et sengeafsnit især for ældre. Sådanne alternative samarbejdsmodeller er vi allerede i gang med at afprøve, også via regionen, og det tænker jeg, vi skal arbejde mere med. Mere fleksibel og dynamisk organisation Giver det nye byggeri også anledning til udvikling af organisationen som helhed? En af de meget spændende ting at arbejde med omkring det nye hospital er, om vi kan opbygge en mere fleksibel og dynamisk organisation. Her tænker jeg en organisation med en række fagligheder, som har et centrum ikke nødvendigvis en sengeafdeling, men et område, hvor de sundhedsfaglige eksperter har plads til både udvikling, teknologi og den specialiserede patientbehandling. Dette skal kobles med en akutmodtagelse med både generelle og mere specialiserede kompetencer. Der sker hele tiden skift i behovene, både henover døgnet og ugen og fra årstid til årstid. Et eksempel herpå er vores ambulatorier. De modtager typisk patienter på hverdage fra klokken otte til ud på eftermiddagen. Resten af tiden står disse faciliteter ledige, og det er samme tidsrum, som vores akutafdeling i dag kunne bruge denne plads. Et nyt hospital skal kunne imødekomme det skift, der hele tiden sker i behovene. Alt kan udfordres, når vi bygger nyt Har du set nogle måder at drive hospital på andre steder, som du synes Nordsjællands Hospital kan lade sig inspirere af? I forhold til de fysiske rammer har privathospitalerne, som i modsætning til et akuthospital som vores, hver især et helt afgrænset udbud af ydelser, som oftest er plan- 6 TFDS TEMA

7 lagte, en meget indbydende måde at tage imod patienter på. Det kunne vi godt lade os inspirere af. Vi arbejder allerede ud fra devisen, at den enkelte patients ønsker og behov skal være styrende for, hvordan vi tilrettelægger vores ydelser og services. Den udvikling skal vi fastholde. Den nye generation stiller større krav og det er en god udvikling synes jeg. Noget af det et nyt hospital kan, er, at skabe rammerne for et privatliv på ensengs-stuen samtidig med, at der er plads til, at man kan sidde sammen med andre og dele erfaringer eller se TV. Nordsjællands Hospital skal bygges til en fremtid, vi faktisk ikke helt kender endnu. Hvordan klinger det inden for en sundhedsfaglig diskurs, hvor alt helst skal være evidensbaseret? Vi ved dybest set ikke, hvordan fagligheden udvikler sig de næste syv år og det stiller nogle særlige krav til logistikken og den rumlige opbygning af det nye byggeri. Hvis vi kigger ti år tilbage, er flere sygdomme forsvundet helt ud af billedet, mens behandlingsmetoder som man ikke havde drømt om, er kommet til. For eksempel har det vist sig, at den traditionelle måde at behandle kirurgiske sygdomme på har ændret karakter. For 25 år siden var kirurgens arbejdsredskaber en stærk lampe og en kniv. I dag arbejder vi med højteknologi, robotteknologi og minimalt invasive indgreb. Vi kan se en tendens i retning af mere røntgen, CT og MR-skanninger og mere højteknologisk isenkram men præcist hvad det er for noget isenkram, vi skal have ind i det nye byggeri, kan vi ikke sige. Jeg oplever, at de faglige ledere har stor interesse i at kigge fremad og at der er en stor interesse i at se, hvor ens speciale er henne om syv år, men dybest set har vi ikke andet valg end at bygge til en fremtid, vi ikke helt kender. Hvori ligger den største mulighed ved at flytte ind i et helt nyt byggeri? Den største mulighed er, at vi kan udfordre alt. Struktur, faglighed. Vi kan tænke ud af boksen og opfinde det, der skal til. Derfor skal vi starte med at udfordre vores egen vanetænkning. Interviewet er blevet til i en samtale mellem Leif Panduro Jensen og sekretariatschef fra byggeorganisationen Nyt Hospital Nordsjælland Peter Kyhl. Kommentér artiklen på DSSnets forum TEMA TFDS

8 Nyt universitetshospital i Odense Klynger, miniloads og decentrale teknikanlæg med til at sikre et meget omstillingsparat sygehus Af Niels Mortensen Nyt OUH er Region Syddanmarks nye supersygehus i Odense. Planlægningen af det enorme byggeri er i fuld gang, og det nye universitetshospital vil stå færdigt i På en bar mark i det sydlige Odense vil Danmarks største nybyggede hospital skyde op i løbet af de kommende otte år. Nyt OUH kommer til at bestå af en somatisk del på m 2 med en økonomisk ramme på 6,3 mia. kr., finansieret af Kvalitetsfondsmidlerne. Hertil kommer en regionalt finansieret psykiatrisk del på m 2 med en økonomisk ramme på 600 mio. kr. I alt 6,9 mia. kr. Første spadestik til det nye sygehus tages i 2015, og efter planen står Nyt OUH færdigt i Planlægning og brugerinddragelse Planlægningen af byggeriet blev indledt i 2008, og 17. december 2012 blev Byggeprogrammet for det nye sygehus vedtaget i Regionsrådet. Projektet er nu gået ind i dispositionsforslagsfasen. Denne fase afsluttes i begyndelsen af Den endelige byggetakt og udbudsform for byggeriet forventes fastlagt medio Jordarbejdet forventes påbegyndt i efteråret Undervejs i planlægningen bliver personalet på OUH løbende inddraget, fordi de sidder inde med en uvurderlig viden om arbejdsgange 8 TFDS TEMA

9 Fra idé til hospital August 2011 efterår 2012: Byggeprogrammet udarbejdes og rummer beskrivelse af samtlige funktioner på Nyt OUH Fælles konkurrence Medic OUH vinder På vej mod Nyt OUH : Byggeriet tages i brug Efterår : Projektering og byggemodning 2015: Forventet byggestart Kommunalplan, Lokalplan, VVM TEMA TFDS

10 10 TFDS TEMA

11 og rutiner på et stort sygehus. Brugerinvolveringen skifter karakter, efterhånden som projektet skrider frem. Bygget sammen med Syddansk Universitet Det nye universitetshospital bliver nabo til Syddansk Universitet, der samtidig bygger et nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, og der sker en fysisk sammenbygning mellem de to videnstunge institutioner. Det vil betyde, at Nyt OUH med somatik og psykiatri og Syddansk Universitet med det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og de øvrige fire fakulteter vil blive geografisk samlet og give optimale muligheder for synergi. Den tætte integration mellem klinik, forskning og uddannelse er unik og bliver drivkraften for et forskningsmiljø i international klasse. I koblingszonen mellem universitetet og hospitalet bliver der formelle og uformelle mødesteder, der giver forskere, medarbejdere og studerende direkte og daglig kontakt og vil bidrage til, at forskere fra OUH og Syddansk Universitet kan inspirere hinanden og styrke forskningen og dermed behandlingen. Optimal infrastruktur motorvejsafkørsel og letbane Nyt OUH skal betjene patienter fra hele Fyn, en stor del af Jylland og har aftalt at behandle patienter fra Region Sjælland på en række specialeområder. Planlægningen af det nye hospital handler ikke kun om selve byggeriet, men også om at skabe en god og sammenhængende infrastruktur i det nye vækstområde i Odense. Sygehusområdet ligger tæt ved motorvejen, og der forventes etableret en ny motorvejsafkørsel, der leder direkte til ringvejen rundt om det nye sygehus. Odense Kommune arbejder desuden med planer om en letbane, der skal køre mellem midtbyen, Syddansk Universitet og Nyt OUH. Letbanen kommer til at køre midt igennem sygehusbyggeriet og have stop ved hver af de to primære indgange til hospitalet. Klynger og opbygning Nyt OUH får et samlet areal på TEMA TFDS

12 12 TFDS TEMA

13 m 2, Men hospitalet er tegnet og planlagt, så det er nemt at bygge til, og der findes allerede en plan, der viser, hvordan sygehuset kommer til at se ud, hvis det udvides med 100 pct. Ambitionen er at skabe et byggeri, der på trods af størrelsen fremtræder overskueligt og vedkommende for patienter, pårørende og medarbejdere. Det gør man ved at opdele bygningen i 10 forskellige klynger, hvor beslægtede kliniske specialer er fælles om en række faciliteter og funktioner. Klyngerne fremstår som selvstændige bygningsmæssige enheder og er placeret tæt ved hospitalets tværgående kliniske funktioner som billeddiagnostik, laboratorier, operation/opvågning, anæstesi og intensiv. På den måde vil patienterne så vidt muligt blive behandlet dér, hvor de er indlagt, og med så få flytninger som overhovedet muligt. Klyngerne kan hver for sig udvides, uden at det får konsekvenser for resten af sygehuset, og det er også muligt at udvide med helt nye klynger. Målet er, at indretningen af klyn- Jonas Fotografi Om forfatteren Niels Mortensen Projektdirektør i projektorganisationen Nyt OUH. Tidligere it-direktør i Region Syddanmark og amtssundhedsdirektør i både Fyns og Vestsjællands Amt. ger og afdelinger bliver så ensartet system kaldet miniloads en slags som muligt, så byggeriet får den digitaliseret vareelevator og depot i nødvendige fleksibilitet og robusthed, samtidig med, at der bliver talet skal have til rådighed inden for ét, der indeholder alt det, personaget hensyn til de forskellige specialers funktioner og behov. med miniloads strategiske en kort afstand. Der projekteres pt. steder på sygehuset, så de er hurtige at komme til, uanset hvor man Nyt koncept for logistik Nyt OUH vil få en helt ny logistikstruktur, hvor både teknik og ar- Mens den lodrette transport af befinder sig. bejdsgange er optimeret ud fra princippet om færrest mulige håndterinmatiske kørselsrobotter eller lignen- varer klares af miniloads, får autoger, så de varme hænder kan tage de opgaven med at bringe tingene sig af behandling og pleje i videst frem til disse elevatorer fra varemodtagelsen. muligt omfang. Det er tanken, at hospitalet skal Robotterne sørger for den vandrette transport i et tunnelsystem have et kombineret depot- og lager- un- TEMA TFDS

14 der sygehuset, og de kommer således ikke til at køre på de gange, hvor patienterne færdes. Med de nye miniloads kan personalet hente næsten alt samme sted, og man sparer at skulle håndtere en vare flere gange, risikoen for fejl minimeres og gangafstandene for personalet gøres korte. Uanset hvor man befinder sig på sygehuset kan alt, hvad man har brug for, hentes i en vareelevator, der ikke er længere væk end 15 til 20 meter. Det nye logistiske system bliver et lager i sig selv, der skal kunne rumme sygehusets vareforbrug i seks dage. Der bliver altså ikke noget centralt lager på Nyt OUH. Ny måde at bygge sygehus på Nyt OUH bliver et innovativt sygehusbyggeri, hvor den plads, der traditionelt bruges på tekniske installationer, bliver reduceret væsentligt. Den nye og anderledes måde at bygge sygehus på bliver kaldt et nyt bygningsteknisk paradigme og går ud på, at pladskrævende tekniske funktioner som ventilation, varme, varmt vand m.m. decentraliseres. Små energi- og ventilationsanlæg med varme og køl bliver monteret i loftet i det enkelte rum. Dermed udstyres hvert enkelt rum på Nyt OUH i princippet med nøjagtigt de tekniske anlæg, der er nødvendige for rummets funktion, og man sparer i omegnen af m 2 service- og teknikareal til anlæg og rør i kældre og teknikskakter. Areal, der så kan bruges til behandling og pleje i stedet. Fleksibelt og nyskabende En anden fordel ved små decentrale teknikanlæg er, at det bliver nemt med tiden at skifte anlæggene ud med nye og bedre. Man får således et sygehus, der er meget omstillingsparat og som hele tiden er monteret med state-of-the-art teknik. Samtidig understøtter det princippet om, at sygehuset skal være fleksibelt. Nu kan man ændre rummenes funktion og faciliteter, uden at flytte rundt på energiforsyningen. Det gør det også nemt at udbygge sygehuset, fordi nybyggeriet ikke skal kobles på store centrale varme- og ventilationsanlæg, der måske bliver for små. Det nye bygningstekniske paradigme er en nyskabelse, som vækker opsigt i fagkredse over hele verden. For at være 100 pct. sikker på, at det kommer til at fungere, skal det afprøves grundigt. Derfor bliver der i år etableret tekniske Mockups på Center for Sundhedsinnovation og efterfølgende forsøg på det eksisterende OUH med selvstændige anlæg på bl.a. en operationsstue, en intensivstue og en sengestue. Kommentér artiklen på DSSnets forum Følg med i ledelses-bloggen på DSSnet.dk 14 TFDS TEMA

15 DSS årsmøde og seminar: Hvordan opnår vi»better health care for lower costs«? internationale og nationale eksperter giver deres bud Sæt kryds i kalenderen den 23. og 24. maj Den demografiske udfordring, som netop nu begynder at gøre sig gældende, sætter sundhedsvæsenet under pres. Der bliver flere ældre samtidig med, der bliver færre i den erhvervsaktive alder til at levere de økonomiske ressourcer. Udfordringen skærpes af, at der må forudses en lav økonomisk vækst i de kommende år. Samtidig kommer der nye ofte dyre muligheder inden for diagnostik og behandling, som borgere/patienter ønsker at gøre brug af. Hvis vi fortsat skal kunne udvikle sundhedsvæsenet under de vilkår, skal vi kunne levere»mere for det samme«. På Årsmødet vil kendte nationale eksperter give deres bud på, hvordan vi kan opnå»better health care for lower costs«. Hvordan foreslås opgaven løst i andre lande? det har vi bedt 2 internationale eksperter give deres bud på, nemlig: Hvordan opnår vi»better health care for lower costs«? internationale og nationale eksperter giver deres bud Torsdag den 23. og fredag den 24. maj 2013 Hotel Hilton Copenhagen ÅRSMØDE Mark D. Smith, MD, MBA, president and chief executive officer in California Health Care Foundation (CHCF). Mark D. Smith har ledet CHCF siden grundlæggelsen i Han har taget sin medicinske uddannelse ved University of North Carolina i 1983, og suppleret med en MBA på Wharton School. Rainer Sibbel, dr, professor of international health management, Frankfurt am Main. Siden 2004 holder of the chair for International Health Management at the Frankfurt School of Finance & Management, Academic Director of the MBA International Hospital and Healthcare Management programme and head of the Institute for International Health Management. Seminaret er tværfagligt og henvender sig til politikere, sundhedsvæsenets ledere og mellemledere på alle niveauer. Oplæggene retter sig mod sygehuse, primærsektoren, praktiserende læger, regioner og kommuner.

16 Organisering af lægevagt: Kan vi lære af Holland? Af Linda Huibers, Frede Olesen og Grete Moth Det kan være nyttigt at se på vores sundhedsvæsen udefra, og en sammenligning mellem to lande med sundhedsvæsener, der på mange måder ligner hinanden, er ofte tankevækkende. En sammenligning kan også bidrage med viden til at styrke beslutningsgrundlaget, når nye organisationsformer overvejes. Danmark og Holland ligner hinanden begge lande er små (ca. lige store arealer), temmelig flade og har monarkier. De er moderne velfærdsstater med et socialt og politisk klima, som er meget ensartet og med de samme grundlæggende værdier om fri og lige adgang til sundhedsydelser. I begge lande er almen praksis frontlinjen i sundhedsvæsenet som gatekeeper til det specialiserede sundhedsvæsen. (1-3) De to lande står også overfor de samme fremtidige udfordringer i form af stigende krav og udgifter til forebyggelse og behandling samtidig med øgede krav om at leve op til høje og stigende kvalitetskrav. (2;4) Vagtlægeforbrug dobbelt så stort i Danmark Men der er også forskelle. Holland har tre gange så stor befolkningstæthed som Danmark (16,7 million versus 5,5 million indbyggere). Selv om lægevagten på mange måder er ens struktureret i de to lande med store organisatoriske enheder og telefonvisiteret adgang, er der også bemærkelsesværdige forskelle på det område. Lægevagten efterspørges af en meget stor del af befolkningen og havde i Danmark i million henvendelser, svarende til at cirka hver anden dansker i gennemsnit kontaktede lægevagten. Danskere kontakter faktisk lægevagten dobbelt så ofte som hollændere en forskel som vel at mærke ikke kan tilskrives registreringsforskelle, og som heller ikke opvejes af et øget brug af skadestue eller dagtidsydelser i Holland.(5) Tværtimod er forbruget af læge i dagtid mindre i Holland end i Danmark. Det er uvist, hvad der ligger til grund for denne forskel i vagtlægeforbrug, og formålet med denne artikel er, at diskutere de store forskelle i forbrug og mulige konsekvenser af en dansk ændring af organisationsform. 16 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

17 Almen praksis i Holland Først vil vi give en overordnet beskrivelse af det hollandske sundhedsvæsen med fokus på praksis og på forskellene mellem vore to lande. For en mere indgående beskrivelse henvises til anden relevant litteratur. (6-11) I lighed med det danske sundhedsvæsen bekender det hollandske sig til princippet om behandling på det lavest effektive behandlingsniveau. Tilsvarende det danske honoreringssystem i dagtid for almen praksis består det hollandske af en kombination af basishonorar og ydelsesbetaling, men mens 30% er basishonorar og 70% ydelsesbaseret i Danmark, ser man den stik modsatte fordeling i Holland med 70% som basishonorar. (6;8-10) Hollandske almenpraksispopulationer er større end de danske med i gennemsnit patienter pr. fuldtidspraktiserende læge og med en åbningstid fra 8-17 på hverdage, mens den gennemsnitlige danske læge har patienter tilmeldt og der er åbningstid fra (7;12) Endvidere skal hollandske praktiserende læger re-certificeres hvert femte år, hvilket forudsætter opfyldelse af krav om et vist antal praksistimer samt deltagelse i lægevagt og efteruddannelse. Lægevagten Før en dansk og engelsk inspireret reform af hollandsk lægevagt var lægevagten primært organiseret i små grupper af samarbejdende praktiserende læger, men det blev omkring år 2000 ændret til store organisationer svarende til danske lægevagtsorganisationer inden strukturreformen i (13;14) Hollandske vagtlægeorganisationer servicerer indbyggere i områder med en maksimal afstand på ca. 30 km til en lægevagtskonsultation. (14) Til sammenligning har de danske regioner og dermed de nuværende danske vagtområder ca indbyggere, og danske vagtdistrikter er geografisk betydeligt større men med flere konsultationssteder pr. region. Danske lægevagtskonsultationer er ofte placeret tæt på hospitaler, men har traditionelt ikke haft reelt samarbejde med skadestuerne om patienterne. Dette er dog i nogle regioner under forandring, idet en ny akutaftale i Region Midt f.eks. indebærer et direkte samarbejde mellem vagtlæger og skadestuesygeplejersker i lægevagtskonsultationer. Tilsvarende i Odense, hvor der gennem flere år har været etableret samarbejde mellem skadestuesygeplejersker og vagtlæger. I Holland går udviklingen i samme retning de fleste lægevagter er i nærheden af en skadestue og i stadig højere grad med delt visitation/ modtagelse og samarbejde.(15-17) Adskillige studier har vist, at et sådant samarbejde forbedrer effektiviteten, særlig for»selvhenvendere«. (18) Skadestuer og 112 I tilfælde af akutte helbredsmæssige problemer uden for almindelig arbejdstid har hollandske borgere i lighed med danske alternativer til lægevagten. De to landes organisering af skadestuer er ret ensartet; dog er walk- SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

18 in forbrug (»selvhenvendere«) uden forudgående aftale langt mere almindeligt i Holland, hvor det i Danmark efterhånden kun er i Københavnsområdet, at der ikke er visiteret skadestue. Selvfølgelig kan patienter også ligesom i Danmark ringe 112, hvor opkald og visitering klares af specialuddannede sygeplejersker. Større forbrug af lægevagtsydelser På trods af dette ensartede princip ser vi som ovenfor nævnt i Danmark et dobbelt så stort forbrug af lægevagtsydelser sammenlignet med Holland. Hvis vi bygger på den antagelse, at graden af sygelighed er den samme i de to lande og vi har ikke grund til at antage andet kan de ekstra opkald til den danske lægevagt tænkes at hænge sammen med en lavere tærskel i befolkningen for at søge hjælp. Men det kan også tænkes at hænge sammen med det høje serviceniveau i lægevagten i Danmark, nemlig at borgerne med en opringning uden for almindelige arbejdstid får en speciallæge i almen medicin direkte i røret; måske tiltrækker det flere»kunder i butikken«end hvis sygeplejersker besvarede opkaldene. Det er heller ikke uden betydning, at det i de fleste danske regioners lægevagter er muligt at få fornyet recepter til igangværende behandling. I kontaktmønsterundersøgelsen i lægevagten i Region Midt (LV-KOS 2011) dokumenteres, at dette var tilfældet i 3,9% af alle afsluttede telefonkonsultationer.(19) Det tilsvarende er ikke tilfældet i Holland, for patienter, der ringer for receptfornyelse, får her kun en recept på så få doser, at det akkurat rækker til næste hverdag. Og selvfølgelig kunne der være andre forklaringer på forskelle i forbrug f. eks. relateret til organisering af sundhedsvæsenet og til karakteristika af det danske samfund, hvor begge voksne i en husstand hyppigere har fuldtidsarbejde end i Holland. Faggrupper i lægevagten og honorering Deltagelse i lægevagtsarbejdet er obligatorisk for hollandske praktiserende læger som ét af de krav, der stilles for at kunne opnå re-certificering, hvorimod Danske læger kan fravælge lægevagter ved at lade andre overtage arbejdsopgaven. I stigende omfang ser vi at lægevagten varetages af yngre læger sidst i forløbet i den almenmedicinske uddannelse eller af læger, der ikke er aktive som kliniske almenmedicinere. Det er også værd at bemærke, at der er væsentlige forskelle vedrørende honoreringen. Hollandske vagtlæger får fast timebetaling, uanset vagttype og arbejdsbyrde. Danske læger betales udelukkende per ydelse (fee-for-service), med den højeste betaling for hjemmebesøg, da disse er de mest tidskrævende. Endvidere er honoraret relativt højere for kontakter, som afsluttes i telefonen sammenlignet med samtaler, hvor patienterne efterfølgende henvises til konsultation eller besøg. Dette blev i sin tid indført for at give incitamenter til at begrænse antallet af kontakter og for at stimulere til rådgivning, som kan skubbe ydelser til dagtid. Honoreringsstrategien synes ef- 18 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

19 SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

20 fektiv, eftersom næsten 60% af alle henvendelser afsluttes i telefonen, men det indebærer også potentiel risiko for at lægerne afslutter patienter, som burde ses. De hollandske lægevagtsorganisationer er almenpraksis-baserede som de danske, men drives af en administrativ ledelse med ansatte, der bl.a. er ansvarlige for de visiterende sygeplejerskers funktion og for kvalitetsudviklingsarbejdet, som bl.a. omfatter (obligatoriske) kvalitetsmålinger og certificering. Denne administrative ledelse har også ansvaret for kontrakter med transportselskaber om at levere biler samt særligt uddannede chauffører, der kan bistå ved lægevagtsbesøg. I Danmark ligger opgaven med transportkontrakter hos de respektive regioner. Administrationen i de hollandske lægevagtsorganisationer er således betydeligt mere omfattende end de danske, hvor et vagtudvalg bestående af praktiserende læger, som er udpeget af og betalt af de praktiserende læger, samt et lille sekretariat har til opgave at administrere lægevagterne. Telefonvisitation Telefonvisitationen bidrager i begge lande til god faglig triage og til at optimere styring af patientflowet og behandlingen, og systemet har medført en betydelig reduktion i arbejdsbelastning for lægerne i konsultationer og besøg sammenlignet med før reformen. Dette triageringsled kan forekomme at være en selvfølge, men før den danske reform i 1992 (og stadigvæk i mange lande) fungerede besvarelse af telefonopkald primært som en bestilling af et vagtlægebesøg, og oftest var funktionen varetaget af en ikke-sundhedsprofessionel telefonpasser. Én af de mest grundlæggende og interessante forskelle mellem dansk og hollandsk lægevagt er valget af fagprofessionelle til at besvare patienternes opkald og foretage visitation. Til forskel fra den danske model med praktiserende læger faldt valget i Holland på at bruge ikke-lægelige visitatorer (især sygeplejersker), til at besvare opkald og visitere. Disse sygeplejersker modtager specifik oplæring i funktionen og gør brug af (elektroniske) beslutningsstøtteredskaber, som består af flowcharts for en lang række af helbredsproblemer, og som guider visitator i afdækning af problemets hastegrad. (20) Endelig skal det bemærkes, at visitatorsygeplejerskerne i vagten superviseres af en praktiserende læge, som kan konsulteres løbende og som gennemgår alle patientnotater. Kan sygeplejersker erstatte lægerne ved lægevagtstelefonen? I Danmark diskuteres det med mellemrum, om sygeplejersker med fordel kunne erstatte lægerne i rollen som telefonvisitatorer i lægevagten. (6) Hvis vi gør tankeeksperimentet, at vi i Danmark udskifter lægerne med sygeplejersker med det formål at spare penge (fordi sygeplejerskers lønninger er lavere end lægers), er der imidlertid en række faktorer, som skal tages med i betragtning faktorer, som det er svært at indregne i hypotetiske scenarier, da det indvirker på nuværende overenskomstmæssige forhold og potentielt også på efterspørgslen. 20 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

- styrkelse af det tværsektorielle

- styrkelse af det tværsektorielle Projekt Velfærdsledelse - styrkelse af det tværsektorielle samarbejde Frederiksberg Kommune og PC Frederiksberg Oktober 2011 april 2013 Program Projektets historik - Formål og baggrund Udklip fra undersøgelsesresultater

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Dette høringssvar er derfor knyttet til de særlige sygeplejefaglige udfordringer, der er knyttet til:

Dette høringssvar er derfor knyttet til de særlige sygeplejefaglige udfordringer, der er knyttet til: Hospitalsenhed Midt Akutafdelingen Heibergs Allé 2 Postboks 130 DK-8800 Viborg Til Formand for Det Regionale Sygeplejefaglige Råd Sygeplejefaglig direktør Vibeke Krøll he.midt.akutafdeling.ledelsen@rm.dk

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden:

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden: Regionsældreråd Hovedstaden 12. september 2012 Projektdirektør, Henrik Schødts Dagsorden: Baggrunden: Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og midler fra Kvalitetsfonden Store hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Nyt akutsygehus. Sygehus Sønderjylland Aabenraa. Kvalitet Døgnet Rundt

Nyt akutsygehus. Sygehus Sønderjylland Aabenraa. Kvalitet Døgnet Rundt Nyt akutsygehus Sygehus Sønderjylland Aabenraa Kvalitet Døgnet Rundt Nyt sygehus - indeni og udenpå På Sygehus Sønderjylland er det patienten og patientens sygdomsforløb, der skal være i fokus. Så det

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia

Læs mere

NOTAT. Resume Hospitals- og Psykiatriplan 2020

NOTAT. Resume Hospitals- og Psykiatriplan 2020 NOTAT Allerød Kommune Forvaltningen Ældre og Sundhed Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Resume Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Dato: 4. april 2011 Region Hovedstaden

Læs mere

Vingesus og nærhed Strategi

Vingesus og nærhed Strategi Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sygehusinvesteringer Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Historik I Kommunalreformen 2007 5 regioner og flere muskler til Sundhedsstyrelsen Arbejdet med specialeplanen i

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links

Læs mere

PATIENTERNES HOSPITAL

PATIENTERNES HOSPITAL Nordsjællands Hospital FOKUS & FORENKLING PATIENTERNES HOSPITAL FØRST OG FREMMEST Alle skal have den bedste og mest effektive behandling. Vi ser det som vores kerneopgave at imødekomme patienters og pårørendes

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

20. december Side 1

20. december Side 1 20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health

Læs mere

Lægelig visitation. biografi: thomas gjørups adresse:

Lægelig visitation. biografi: thomas gjørups adresse: Thomas Gjørup & Jan Værnet DEN GODE AFDELING 985 Lægelig visitation Tættere samarbejde imellem praktiserende læger og hospital om akutte medicinske patienter I Medicinsk Center, H:S Amager Hospital, er

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri

Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri Seniorkonsulent/Teamleder Christina Carlsen Danske Regioner Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri Strukturreform historik Oktober 2002: Den daværende borgelige regering igangsætter et Kommisionsarbejde

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning

Læs mere

Vi bygger Fremtidens akuthospital i Viborg. Hospitalsenhed Midt

Vi bygger Fremtidens akuthospital i Viborg. Hospitalsenhed Midt Vi bygger Fremtidens akuthospital i Viborg Hospitalsenhed Midt Vi bygger for fremtiden Hospitalsenhed Midt bygger fremtidens akuthospital i Viborg. Frem mod 2020 bliver Regionshospitalet Viborg udvidet

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Akutkonceptet de nødvendige kompetencer Hvordan får man dem? Hvordan vedligeholder og udbygger man dem?

Akutkonceptet de nødvendige kompetencer Hvordan får man dem? Hvordan vedligeholder og udbygger man dem? Akutkonceptet de nødvendige kompetencer Hvordan får man dem? Hvordan vedligeholder og udbygger man dem? Thomas A Schmidt Overlæge, dr. med. Akutafdelingen Agenda De nødvendige kompetencer (ekstern kilde)

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse

Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1 Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Fokusområde Projekt titel Lettere og hurtigere adgang til diagnostik på sygehuse

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Relationel koordinering en case fra hospitalsverdenen Charlotte Buch Gøthgen Viceklinikchef med forløbsansvar Overlæge, MPG Klinik Hoved-Orto Aalborg

Relationel koordinering en case fra hospitalsverdenen Charlotte Buch Gøthgen Viceklinikchef med forløbsansvar Overlæge, MPG Klinik Hoved-Orto Aalborg Relationel koordinering en case fra hospitalsverdenen Charlotte Buch Gøthgen Viceklinikchef med forløbsansvar Overlæge, MPG Klinik Hoved-Orto Aalborg Universitetshospital 2 Samarbejde Kerneopgaven Tillid

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Præsentation af planer i høring Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Først: Lidt om rammerne Nordjyske egne og yderområder Aalborg Vendsyssel Thy-Mors Himmerland Yderområder 2010 2011 2012 2013

Læs mere

Sådan har vi gjort i Region Hovedstaden - når opgavedeling både bidrager til højere kvalitet og bedre udnyttelse af økonomiske ressourcer

Sådan har vi gjort i Region Hovedstaden - når opgavedeling både bidrager til højere kvalitet og bedre udnyttelse af økonomiske ressourcer Sådan har vi gjort i Region Hovedstaden - når opgavedeling både bidrager til højere kvalitet og bedre udnyttelse af økonomiske ressourcer Oplæg v/ Bente Ourø Rørth, hospitalsdirektør ved Nordsjællands

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Anne Lippert, Overlæge, vice-institutleder, Dansk Institut for Medicinsk

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Kvalitetsmåling. som led i opbygningen af kliniske funktioner. Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling

Kvalitetsmåling. som led i opbygningen af kliniske funktioner. Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling Kvalitetsmåling som led i opbygningen af kliniske funktioner Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling Akutcenteret Fælles AKUT Afdeling Styrket akutberedskab, Sundhedsstyrelsen 2007 Planlægningsgrundlag

Læs mere

Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden

Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN Ekstraordinært forretningsudvalgsmøde den 12. marts 2013 Sag nr. 1 Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden Bilag 2 og Bilag 3 Bilag 2 PLO HOVEDSTADEN Forretningsudvalget

Læs mere

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det nordjyske sundhedsvæsen bliver hver eneste dag udfordret på økonomien, på kvaliteten og på evnen til at skabe sammenhæng i patientforløb på de enkelte sygehuse,

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

Finansieringsmuligheder

Finansieringsmuligheder Besparelser Lighed i sundhed er for os ikke blot et spørgsmål lom, at der skal være lighed socialt og geografisk. Det handler også om, at psykiatrien skal ligestilles med somatikken. SF mener, at vi skal

Læs mere

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden har den 23. marts 2011 sendt Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring.

Læs mere

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør

Læs mere

Personaleudvikling. Direktør Judith Mølgaard OUH og Lægelig direktør Søren Aggestrup SHS

Personaleudvikling. Direktør Judith Mølgaard OUH og Lægelig direktør Søren Aggestrup SHS 1 Personaleudvikling Direktør Judith Mølgaard OUH og Lægelig direktør Søren Aggestrup SHS 2 Program Introduktion ved JM Ledelsesmodeller i DK ved SA Ledelse i klyngestruktur? ved JM Klyngestruktur i SHS

Læs mere

Vi skal være beredt!

Vi skal være beredt! Vi skal være beredt! Videndeling i sygehusbyggeri Focusområde 4: FAM s betydning for sygehusbyggeri Ole Mølgaard, Region Midtjylland Niels Erik Jørgensen, Region Hovedstaden Disposition 1. Opgaven, organisering

Læs mere

Dagsorden. Forretningsudvalget. 24. september 2012, Kl AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst

Dagsorden. Forretningsudvalget. 24. september 2012, Kl AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst Dagsorden Forretningsudvalget 24. september 2012, Kl. 09.00 AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Orientering om akutudvalgets anbefalinger vedrørende ventetider

Læs mere

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende.

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende. BORGERINFORMATION Horsens på Forkant med sundhed er et tværsektorielt udviklings- og forskningsprojekt i Horsens Kommune. I projektet er der både fokus på behandlingen af borgeren og på kommunikationen

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.

Læs mere

Forskning og uddannelse i et fleksibelt og fremtidssikret sygehusvæsen

Forskning og uddannelse i et fleksibelt og fremtidssikret sygehusvæsen Forskning og uddannelse i et fleksibelt og fremtidssikret sygehusvæsen D. 23. maj 2008 Idéoplæg til, hvordan man i fremtidens sygehuse sikrer optimale forhold for forskning, udvikling og uddannelse, således

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner Regionshuset Viborg Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Overliggernotat til Region

Læs mere

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser i Region Hovedstadens

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

PROGRAM AARHUS UNIVERSITY

PROGRAM AARHUS UNIVERSITY PROGRAM 9.00-9.15 Registrering 9.15-9.30 Velkomst Professor Hans Kirkegaard, Center for Akutforskning, Institut for Klinisk Medicin, og professor Børge Obel, Interdisciplinary Center for Organizational

Læs mere

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU)

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) DNU det skal nu nok blive helt godt! v/projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen Sammenlægning af Aarhus Universitetshospital (Skejby, Nørrebrogade, Tage Hansens

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Korsør, 28 januar Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden. Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS

Korsør, 28 januar Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden. Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS Korsør, 28 januar 2016 Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i ledelse og organisering

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Hjertemedicinsk Afdeling

Hjertemedicinsk Afdeling Hjertemedicinsk Afdeling Mission - Vision 2015 ( Strategispor og strategiske indsatser ) VISION Hjertemedicinsk Afdeling 2015 Vi vil med vores dreamteam og patienten i centrum være kendt for, til enhver

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 4. maj 2015 Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 Silkeborg Kommune har læst Region Midtjyllands spareplan 2015-19, og vi takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar herom forud

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

3) Har man tænkt over de epidemiologiske forhold (eks influenzaborgere der blandes med syge AMA pt er)

3) Har man tænkt over de epidemiologiske forhold (eks influenzaborgere der blandes med syge AMA pt er) Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 191 Dato: 14. december 2013 Stillet af: Finn Rudaizky (O) Besvarelse udsendt den: 19. december 2013 Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning

Læs mere

Det Nye Universitetshospital i Århus Et nyt supersygehus

Det Nye Universitetshospital i Århus Et nyt supersygehus Det Nye Universitetshospital i Århus Et nyt supersygehus v/morten Weise Olesen, Projektafdelingen for DNU Dansk Byplanlaboratorium Delmøde H 07. oktober 2010 Overskrifter for mit oplæg Hvad er et supersygehus?

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Sikkert Patientflow. Hospitalsenhed Midt

Sikkert Patientflow. Hospitalsenhed Midt med hjerne, hjerte og vilje Sikkert Patientflow Sygeplejefaglig direktør Tove Kristensen Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive Sikkert Patientflow HE Midt Specialer på Regionshospitalet Viborg, hvis patienter

Læs mere

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark Område: Human Resources Udarbejdet af: Camilla Skytte Behrendsen Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø E-mail: Camilla.Skytte.Behrendsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631873 Dato: 22.

Læs mere

Fakta om almen praksis

Fakta om almen praksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION 5.december 2012 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2012. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.578 praktiserende

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens Akuthospitalet og akutafdelingen på vej

Hospitalsenheden Horsens Akuthospitalet og akutafdelingen på vej Hospitalsenheden Horsens Akuthospitalet og akutafdelingen på vej Akut konference DR - 24. maj 2011 Ledende overlæge Ove Gaardboe Cheflæge Jørgen Schøler Kristensen Ekspertudvalget om målene i akutafdelingen

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere