Embryonale stamceller. Høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Embryonale stamceller. Høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling"

Transkript

1 Embryonale stamceller Høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling BIOSAM 2003

2 Program...3 BIOSAM - samarbejde om bioteknologi...7 Politisk spørgepanel...9 Planlægningsgruppen...10 Præsentation af oplægsholdere...11 Mette Kirstine Agger...11 Svend Andersen...11 Ole Færgeman...11 Mette Hartlev...12 Ole J. Hartling...12 Peter Hokland...12 Sten Eirik Wælgaard Jacobsen...12 Jens-Otto Skovgaard Jeppesen...13 Moustapha Kassem...13 Lene Koch...13 Ole D. Madsen...13 Jesper Norus...14 Jens Zimmer Rasmussen...14 Mads Krogsgaard Thomsen...14 Lars U. Wahlberg...14 Peter Øhrstrøm...15 Abstract of presentation Af Sten Eirik Jacobsen, Professor M.D., Ph.D., Dept of Stem Cell Biology, Lund Universitetshospital...16 Forskellige kilder til stamceller forskellige politiske og etiske overvejelser Af Peter Hokland, Professor, overlæge, dr. med., Århus Amtssygehus...17 Det menneskelige embryons etisk-retlige status om det såkaldte gradualistiske syn Af Svend Andersen, Professor dr.theol., Center for Bioetik, Aarhus Universitet...22 Embryonale stamceller og lovgivning Af Mette Hartlev, Lektor ph.d., næstformand for Det Etiske Råd...26 Det forskningsmæssige potentiale i Danmark Af Jens Zimmer Rasmussen, Professor dr. med., Dansk Center for Stamcelleforskning...33 Det forskningsmæssige potentiale Af Ole D. Madsen, Ph.d., Forskningschef, Hagedorn Research Institute...37 Embryonale stamceller: De erhvervsmæssige perspektiver Af Mads Krogsgaard Thomsen, Professor dr.med.vet., koncerndirektør for Forskning & Udvikling, Novo Nordisk A/S...41 De erhvervsmæssige perspektiver Af Mette Kirstine Agger, Administrerende direktør 7TM Pharma, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark

3 Den erhvervsmæssige udfordring i forbindelse med udvikling og anvendelse af stamceller Hvad kan vi lære fra andre bioteknologiske områder? Af Jesper Norus, Lektor, Institutleder, Institut for Organisation og Arbejdssociologi, Handelshøjskolen i København...49 Sundhedsmæssige perspektiver Af Ole Færgeman, Professor, dr.med., Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Århus Universitetshospital...52 Sundhedsmæssige perspektiver af stamcelleforskningen Af Jens-Otto S. Jeppesen, områdedirektør, Odense Universitetshospital...55 Valg i et dilemma Af Ole J. Hartling, Overlæge, dr.med., formand for Det Etiske Råd...59 Etiske problemer ifm. udnyttelsen af fosteranlæg til forskning og udvikling af ny sygdomsbehandling Af Peter Øhrstrøm, Professor, dr. scient., medlem af Det Etiske Råd...63 Om stamcelleforskning Af Lene Koch Lektor, dr. phil., Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet...66 Forskning i humane embryonale stamceller: Er det en trussel for vort samfund? Af Moustapha Kassem, Afdelingslæge, dr.med., ph.d., Odense Universitetshospital...69 Bilag 1: Human stem cell research: scientific uncertainties and ethical dilemmas Af European Science Foundation Bilag 2: Udtalelse fra Landsforeningen For Ufrivilligt Barnløse Af Tomas Therkildsen, Formand, Landsforeningen For Ufrivilligt Barnløse 2

4 Program Embryonale stamceller Høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling Torsdag d. 23 januar 2003, i Landstingssalen, Christiansborg, kl Der tegner sig et stort potentiale i stamceller, både som forskningsområde og i fremtidig behandling af sygdomme. Høringen om forskning i embryonale stamceller skal bidrage til, at der kan tages beslutninger om, i hvilken grad og under hvilke betingelser, anvendelse af stamceller i forskning og behandling skal være tilladt. Folketinget og regeringen står overfor at skulle tage beslutninger om, hvordan fordele og ulemper ved forskning i og anvendelse af stamceller skal vægtes. På den ene side er der muligheder for ny erkendelse, nye behandlingsmetoder, og erhvervsmæssig udvikling. På den anden side er der moralske og etiske hensyn i anvendelse af embryonale stamceller, i forhold til det befrugtede ægs status, herunder for eksempel, hvor langt vi kan gå i retning af at ændre æg eller betragte befrugtede æg som råvarer i en industriel produktion. Hertil kommer befolkningens og den enkeltes holdninger og følelser, og de hensyn til den enkeltes indflydelse, som må følge heraf. Høringen skal give et grundigt indblik i stamcelle-teknologiernes forsknings-, sundheds- og erhvervsmæssige muligheder og konsekvenser, samt de etiske udfordringer forbundet med emnet. Afklaring omkring anvendelse af embryonale stamceller er centralt i høringen, men anvendelse af voksne stamceller vil indgå i det omfang, at en sammenligning mellem de to teknologiske veje er relevant. Høringen arrangeres for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling af BIOSAM. Indenfor hvert programpunkt vil oplægsholderne give korte oplæg, og derefter drøfte programpunktets emner med spørgepanelet. Spørgepanelet har til opgave at drøfte programpunkternes problemstillinger med eksperterne og bidrage til, at de nødvendige faglige og politiske vinkler bliver belyst i debatten. Tilhørerne kan deltage i debatten inden frokostpausen og i sidste programpunkt velkomst Ved ordstyrer Synne Garff Viden om stamceller Stamceller kan skabes og høstes ad flere veje, som rummer forskellige muligheder og forhindringer. Den biologiske erkendelse, som kan skabes, er ikke nødvendigvis den samme for de forskellige udviklingsretninger. I denne del af programmet er det hensigten at få præsenteret den eksisterende viden om stamceller og om de erkendelsesmæssige udfordringer, forskningen står overfor. En præsentation af de 3

5 forventninger der knytter sig til stamcelleforskningen, og mulighederne for at disse forventninger kan indfries. Hvad forstås der ved stamceller? Hvad er kilderne til hhv. embryonale og voksne stamceller? Hvilke muligheder giver de to typer stamceller? Hvilken medicinsk og biologisk indsigt kan stamcelleforskningen give? Hvilken biologisk forståelse skal etableres før stamceller vil kunne udvikles til egentlig behandling og hvad er tidshorisonten? Oplægsholdere: Professor, M.D., ph.d, Sten Eirik Jacobsen, Lund Universitet Overlæge, dr.med. Peter Hokland, Århus Kommunehospital De etiske og reguleringsmæssige spørgsmål At regulere i det bioteknologiske felt har vist sig at være vanskeligt, fordi viden og teknologien ændrer sig hurtigt, og den teknologiske udvikling udfordrer lovgivningen og etiske normer. Det etiske problemer knyttet til brug af stamceller vedrører alle sammen de embryonale stamceller. For nogle mennesker er selve tanken om at anvende det befrugtede æg utilladelig, fordi der efter deres mening er tale om et menneskeligt liv med fuldt krav på beskyttelse allerede ved befrugtningen. For andre er der nok tale om et muligt menneskeliv ved befrugtningen, men det fulde menneskeværd - og dermed det fulde krav på beskyttelse - opnår fosteret først i løbet af sin udvikling. De forskellige holdninger til det befrugtede ægs krav på beskyttelse vil give sig udslag i forskellige opfattelser af, hvorvidt hensynet til det befrugtede æg kan afvejes mod hensynet til de syge mennesker, som eventuelt vil kunne hjælpes. Det er ligeledes vigtigt at sætte rammer for fremtidig anvendelse af stamceller til forskning og behandling. Hvilken status skal embryonet have? Kan forskning i embryonale stamceller forenes med hensynet til det befrugtede æg og den nuværende lovgivning? Hvilke andre beskyttelseshensyn bør en regulering af stamcelleområdet leve op til? Hvordan skaber vi en lovgivning der kan rumme et felt i rivende udvikling? Er der sammenhæng i lovgivningen om den status, det befrugtede æg gives? Oplægsholdere: Professor, dr.theol. Svend Andersen, Center for Bioetik, Aarhus Universitet. Lektor, ph.d. Mette Hartlev, Københavns Universitet, næstformand i Det Etiske Råd Kaffe Det forskningsmæssige potentiale Potentialet i en dansk prioritering af stamcelleforskningen og en tilhørende forskningspolitisk strategi på området. Der redegøres for status for den danske forskning, dens styrker, svagheder og perspektiver. Hvordan tilrettelægges en forskningspolitik der mest effektivt støtter op om den danske forskning? Hvilken stamcelleforskning findes der i Danmark? Kan dansk forskning gøre sig gældende internationalt indenfor stamcelleforskning? Hvilke krav stiller forskning i stamceller til forskningspolitikken? Voksne og embryonale stamceller - hvordan sikres forskningen på begge områder? 4

6 Oplægsholdere: Professor dr. med. Jens Zimmer Rasmussen, Dansk Center for Stamcelleforskning Forskningschef, ph.d. Ole D. Madsen, Hagedorn Research Institute Åben debat Frokost De erhvervsmæssige perspektiver Muligheder for den danske medicoindustri og farmaceutiske industri som resultat af en samlet indsats på området. Udredning af investeringsbehov og potentiale, samt perspektiverne i en innovationspolitisk strategi på området, herunder sammenfaldende interesser mellem det offentlige og det private. Hvilken kommerciel anvendelse af stamceller er der, og hvordan vil det udvikle sig fremover? Hvilke erfaringer findes i dag om samarbejde mellem den offentlige og private sektor om stamcelleforskning? Kan dansk erhvervsliv være konkurrencedygtig i udvikling af behandling med stamceller? Hvordan ser en dansk innovationspolitik ud, som styrker den danske position indenfor udvikling af stamcellebehandling? Hvordan ser en dansk erhvervsstruktur ud, som kan udnytte potentialet i stamceller? Oplægsholdere: Forskningsdirektør, Professor, dr.med.vet. Mads Krogsgaard Thomsen, Novo Nordisk Administrerende direktør, Mette Kirstine Agger, 7TM Pharma Institutleder, Lektor Jesper Norus, Copenhagen Business School Kaffe De sundhedsmæssige perspektiver De sundhedsmæssige perspektiver af stamcelleforskningen. Sundhedsvæsenet skal kunne optage stamceller som en rutinemæssig behandling i samspil med andre behandlingstilbud, indenfor en given økonomi, med en given struktur og kompetence. Vurderinger af de behandlingsmæssige, organisatoriske og økonomiske perspektiver ved behandling med stamceller. Hvilke løfter for fremtiden giver stamcelleteknologierne nu og på lang sigt? Overfor hvilke sundhedsmæssige problemer vil behandling med stamceller kunne være en løsning? Hvordan vil introduktion og godkendelse af stamceller til forskning og behandling skulle foregå? Hvilke sundhedsøkonomiske prioriteringsspørgsmål vil der komme som konsekvens af et eventuelt udbud af stamcellebehandling? Hvordan integreres stamcelle-behandling i sundhedsvæsenet, så den giver størst mulig sundhedsmæssig nytte indenfor de givne betingelser? Hvordan bør godkendelsesproceduren for stamcellers anvendelse i forskning og behandling foregå? 5

7 Oplægsholdere: Professor, dr. med. Ole Færgeman, Den Centrale Videnskabsetiske Komite, Århus Universitetshospital Områdedirektør, Jens-Otto S. Jeppesen, Odense Universitetshospital De samfundsmæssige rammer Hvad er holdningerne og svarene på de etiske udfordringer? Forskellige aktører fremlægger deres synspunkter som oplæg til debat. Nogle af de spørgsmål der kan kræve afklaring er de syv spørgsmål om rammerne, som Genteknologiudvalget har rejst. o o o o o o o Skal det være tilladt at udtage stamceller fra befrugtede æg/tidlige fosteranlæg (embryoner), som bliver tilovers fra en IVF-behandling, for at muliggøre grundlæggende udforskning af stamcellerne og, i det omfang det viser sig muligt, udvikle nye behandlingsformer? Skal befrugtning af æg med IVF-teknik være tilladt, selv om det ikke er et led i fertilitetsbehandling? Skal dannelse af embryoner ved kernetransplantation være tilladt? Skal der gælde særlige regler for anvendelse af embryonale stamcellelinier? Skal der gælde specielle regler omkring information og samtykke fra de par/de kvinder, som måtte donere befrugtede og ubefrugtede æg? Skal forskning på importerede embryonale stamcellelinier reguleres? Skal anvendelse af voksne stamceller reguleres yderligere? Oplægsholdere: Overlæge, dr.med. Ole Hartling, formand for Det Etiske Råd fra 2003 Professor, dr. scient. Peter Øhrstrøm, medlem af Det Etiske Råd Lektor, dr. phil. Lene Koch, Institut for Folkesundhedsvidenskab, København Universitet Direktør, ph.d. M.D, Lars Wahlberg, NsGene. Afdelingslæge, dr.med., ph.d. Moustapha Saad Kassem, Odense Universitetshospital 6

8 BIOSAM - samarbejde om bioteknologi BIOSAM er et permanent samarbejdsforum om etiske spørgsmål knyttet til bioteknologi mellem følgende eksisterende råd: Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Etisk Råd, Dyreetisk Råd, Dyreforsøgstilsynet, samt Teknologirådet, som tillige varetager BIOSAMs sekretariat. BIOSAM skal sikre åbenhed og information til Folketinget, regeringen og offentligheden om den bioteknologiske forskning og om anvendelse af bioteknologi. Kloning, xenotransplantation, test på gener, sædeligheds-begrebet og patenter er nogle af de emner, som BIOSAM hidtil har taget op. Udviklingen inden for bioteknologi går stærkt og kan virke fragmenteret og uoverskuelig. Det er et område hvor politikerne skal tage stilling til komplekse spørgsmål og problem-stillinger. Samtidig er det et fagligt bredt videnskabsområde, som involverer en lang række ministerier, der hver har opbygget kompetencer og viden om bioteknologi. Det er derfor væsentligt at koordinere myndighedernes aktiviteter på de forskellige områder, og det er nødvendigt at sikre at politikere og offentlighed kan få overblik over udviklingen. Derfor blev der i efteråret 2001 igangsat en handlingsplan for BIOSAM med sigte på at formidle forskning og viden til Folketingets medlemmer, så alle får grundlag for at debattere og tage beslutninger om tværgående emner inden for bioteknologi. Målet er også at imødekomme behovet for større vidensdeling og koordinering blandt ministerier samt andre offentlige instanser med opgaver på bioteknologiområdet. BIOSAMs Aktiviteter Koordineringsmøder Halvårlige møder med deltagelse af BIOSAM og en fast kreds af embedsmænd fra ministerier og fra andre offentlige instanser med opgaver på bioteknologiområdet. BioForum-konferencer Der afholdes temakonferencer som et forum for videndeling og debat blandt myndigheder, råd/nævn, forskningsinstitutioner, græsrodsorganisationer m.fl. Ved de halvårlige temakonferencer præsenteres og debatteres et tværgående emne inden for bioteknologien. Deltagerne udgøres af en relativt fast kreds af inviterede, kaldet BioForum, så konferencerne kan være et fælles tilbagevendende samlingspunkt for aktørerne. Et Fremtidspanel Bestående af medlemmer af Folketinget, er etableret i samarbejde mellem Folketinget og BIOSAM, som sekretariatsbetjener panelet. Fremtidspanelet følger over en årrække bioteknologi-området gennem blandt andet høringer og udformer tværpolitiske notater om de langsigtede politiske muligheder og udfordringer fra bioteknologien. Fremtidspanelet bliver støttet i sit arbejde gennem aktiviteter af samme størrelsesorden som en Folketingshøring eller et par åbne udvalgsseminarer. Derudover kan panelet naturligvis deltage i BIOFORUMs temakonferencer, andre aktiviteter iværksat af de fem råd under BIOSAM samt aktiviteter under regeringens 'BioTIK Task-force'. Folketingshøringer Én høring årligt. Høringen vil almindeligvis være afledt af de øvrige aktiviteter men fokusere på politiske problemstillinger og handlemuligheder inden for typisk ret presserende politiske opgaver. Høringen giver politikerne mulighed for at gå i dybden med et emne. 7

9 Nyhedsbrevet "BIOSAM informerer" og For at styrke Folketingets muligheder for at følge og debattere udviklingen inden for bioteknologi er BIOSAMs koordinerende og informative funktioner styrket: Der udkommer flere numre af nyhedsbrevet "BIOSAM informerer", som opfølgning på de øvrige aktiviteter. Nyhedsbrevet henvender sig især til Folketinget, regeringen og pressen. BIOSAM informerer kan ses på Her kan også tegnes abonnement på nyhedsbrevet, papir- eller elektronisk udgave. Medlemmerne af BIOSAM er: Finn Kamper Jørgensen (Anne-Mette Bønløkke Larsen), Den Centrale Videnskabsetiske Komité Edith Holm, Den Centrale Videnskabsetiske Komité Peter Sandøe, Dyreetisk Råd Karsten Vig Jensen, Dyreetisk Råd Finn W. Henriksen, Rådet for Dyreforsøg/Dyreforsøgstilsynet Annett Weber, Rådet for Dyreforsøg/Dyreforsøgstilsynet Ole Hartling, Det Etiske Råd Mette Hartlev, Det Etiske Råd Torben Klein, koordinator for BIOSAM, Teknologirådet Lars Klüver, Teknologirådet Teknologirådet varetager BIOSAMs sekretariat v. Anne Funch Rohmann, tlf , 8

10 Politisk spørgepanel Hanne Severinsen (V) Sophie Hæstorp Andersen (S) Birthe Skaarup (DF) Else Theill Sørensen (KF) Anne Grethe Holmsgaard (SF) Naser Khader (RV) Line Barfod (EL) Tove Videbæk (KRF) Deltagende politikere i øvrigt Lise Hækkerup (S) Lone Møller (S) Ole Vagn Christensen (S) Inger Bierbaum (S) Lene Jensen (S) Margrete Vestager (RV) Lene Garsdal (SF) Margrete Auken (SF) Jens Hald Madsen (V) Søren Gade Jensen (V) Ester Larsen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Gudrun Laub (V) Henrik Vestergaard (V) 9

11 Planlægningsgruppen Fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Gunvor Nielsen Johannes Lundin Brockdorff Fra Det Etiske Råd: Berit Faber Anne Lykkeskov Fra Den Centrale Videnskabsetiske Komité Steen Levin Nielsen Fra Teknologirådet: Lars Klüver Laura Zurita 10

12 Præsentation af oplægsholdere Mette Kirstine Agger Administrerende direktør for 7TM Pharma og uddannet biolog fra Københavns Universitet. Hun har arbejdet en årrække som først patentagent og senere licensrådgiver hos Plougmann, Vingtoft & Partners. Hun var fra ansat i NeuroSearch som medlem af ledelsesgruppen og Funktionschef med ansvar for patenter, licens og samarbejdsaftalerne. Her har Mette Kirstine Agger været ansvarlig for indgåelse af en række store aftaler med internationale farmaceutiske firmaer. Endvidere deltog hun i etablering af nye virksomheder baseret på forskningsprojekter på NeuroSearch. Mette Kirstine Agger var i 2000 medstifter af 7TM Pharma. Sideløbende hermed har hun taget en MBA fra Henley Management College og varetaget en række bestyrelseserhverv. Mette Kirstine Agger er i dag bestyrelsesformand i Sophion Bioscience, bestyrelsesmedlem i CMC Biotech og FBID (Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark). Endvidere er hun advisor for venture fonden Nordic Biotech og medlem af redaktionsrådet for Biotech Denmark. Svend Andersen 1974 dr.theol., Aarhus Universitet 1980 Dr.theol., Universitetet i Heidelberg medlem af Det Etiske Råd, fra 1991 næstformand 1989 dr.theol., Aarhus Universitet 1989 professor i etik og religionsfilosofi ved Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet leder af Center for Bioetik ved Aarhus Universitet leder af det tværfaglige forskningsprojekt Bioetik grundlagsproblemer og anvendelse præsident for Societas Ethica, European Society for Research in Ethics Web: > Ansatte > Systematisk Teologi Ole Færgeman Født d i København. Nuværende stilling er professor i præventiv kardiologi ved Aarhus Universitet (fra 1994) og overlæge ved Medicinsk-kardiologisk afdeling, Århus Amtssygehus (fra 1982). August 1999 til maj 2000 gæsteforsker ved Department of Cellular and Molecular Pharmacology, University of California San Francisco, USA. Forskning: Mere end 120 originalartikler og 25 oversigtsartikler, herunder doktordisputats om Metabolism of Plasma Lipoproteins" (Københavns Universitet 1977). Kliniske undersøgelser har overvejende omhandlet forebyggelse af koronar hjertesygdom. De første laboratorieundersøgelser angik omsætningen af lipoproteiner, and senere laboratriearbejde har været fokuseret på dyslipidemiernes genetik.. Klinisk arbejde er indenfor intern medicin, kardiologi og især undersøgelse og behandling af f hyperlipidemia med kost, lægemidler og LDL-aferese. Vores laboratoriearbejde angår først og fremmest lipoproteiner på protein- og genniveau. 11

13 Nylige nationale og internationale tillidsposter og formandskaber: medlem af styringskomitéen for Scandinavian Simvastatin Survival Study (4S) fra 1987; medlem af Sundhedsministeriets Forebyggelsesråd ; Hjerteforeningens formand ; formand for udvalget til bedømmelse af kardiovaskulær forskning i Letland som led i Undervisningsministeriets internationale evaluering af lettisk videnskab i1992; formand for udvalget om forebyggelse i Forskningsministeriets nationale strategiudvalg for sundhedsvidenskab (NASTRA, 1994); medlem af Task Force of the European Society of Cardiology/European Atherosclerosis Society/European Society of Hypertension on Prevention of Coronary Heart Disease in Clinical Practice, 1994, og ; medlem af bestyrelsen for Swedish National Network and Graduate School for Cardiovascular Research, 1997; formand European Atherosclerosis Society Forfatter til hele eller dele af publikationer fra disse organisationer. Mette Hartlev Født 1958, Cand. Jur fra Århus Universitet Ph.d (jura) 1993 fra Københavns Universitet Siden 1989 ansat ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet senest som lektor i sundhedsret (1996). Siden 1. januar 2000 medlem af og næstformand for Det Etiske Råd Formand for Videnskabsministeriets udvalg vedrørende revision af komitéloven Har de senere år især beskæftiget sig med emner inden for persondatabeskyttelsesret, sundhedsret, bioret og bioetik. Ole J. Hartling 56 år. Cand. med Dr. med Adm. overlæge ved Klinisk Fysiologisk Afdeling, Vejle Sygehus Formand for Det Etiske Råd Peter Hokland 51 år gammel og har de seneste 13 år været overlæge på Hæmatologisk afdeling på Århus Universitetshospital/Århus Amtssygehus. Siden 2002 har han været professor i cancer terapi ved Århus Universitet og Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Hæmatologisk afdeling modtager patienter til behandling for ondartede blodsygdomme fra et optageområde på ca. 1.2 millioner. Peter Hokland indførte i 1989 autolog knoglemarvstransplantation ved Århus Universitetshospital og har også været initiativtager til indførelse af molekylære metoder til påvisning af leukæmi og til opsporing af restsygdom i fx. stamcelletransplantater. Han har udgivet over 150 videnskabelige artikler og fungeret som vejleder og bedømmer på over 40 videnskabelige afhandlinger. Sten Eirik Wælgaard Jacobsen Professor, Head, Department of Stem Cell Biology, Lund University Senior Consultant Physician, Section for Hematology, Lund University Hospital Scientific Director, Lund Center for Stem Cell Biology and Cell Therapy (one of six strategic research centers of excellence in life sciences in Sweden) 12

14 : Ph.D. fellow at Laboratory of Molecular Immunoregulation, National Cancer Institute, NIH, Maryland, USA (Head: Francis W. Ruscetti) : Postdoctoral fellow/senior scientist at the Department of Immunology, the Norwegian Radium Hospital sponsored by the Norwegian Cancer Society : Head, Blood Cell Growth Factors Laboratory, Hipple Cancer Research Center, Dayton, Ohio, U.S.A. Research focus: Cell and transplantation biology of blood forming stem cells. Leukemic stem cells. Publications: More than 90 original scientific papers published in peer reviewed international journals Jens-Otto Skovgaard Jeppesen Uddannet cand.rer.soc.et.art fra Odense Universitet i Videnskabelig medarbejder ved Laboratorium for Samfundsmedicinsk og Sundhedsøkonomisk Forskning, Odense Universitet Planlægningsmedarbejder og herefter kontorchef i Stadsdirektørens Afdeling, begge i Odense Kommune. Souschef og viceforvaltningschef i sygehusforvaltningen, Fyns Amt fra Medlem af direktionen i Fyns Amt fra Vicedirektør for sundhedsområdet og chef for udviklingsafdelingen i Fyns Amt fra Siden 1.november 1994 direktør for Odense Universitetshospital. Moustapha Kassem Cand.med., Ph.D, Dr.Med. Født, Juli 21, M.B.,B.Ch.(Lægevidenskablig Kandidateksamen, Kairo Universitet, Ægypten) Ph.D., Aarhus Universitet Medicinsk doktor grad, Aarhus Universitet Speciallæge in Medicinsk Endokrinologi Afdelingslæge, Medicinsk-Endokrinologisk afdeling, Odense Universitetshospital Leder af klinik for molekylær endokrinologiske behandling (KMEB), Odense Universitetshospital Publikationer: 60 originalartikler i tidsskrifter med referee ordning. 20 oversigtartikler og bogkapitler Lene Koch Født i Hun er historiker og lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Hendes disputats handler om racehygiejne og tvangssterilisation i Danmark. Hun har i mange år arbejdet med de etiske og samfundsmæssige problemer ved anvendelse af ny gen- og forplantningsteknologi. Fra var hun medlem af Etisk Råd. Ole D. Madsen Ph.D., Forskningschef, Hagedorn Research Institute,. Uddannet biolog fra Århus Universitet (cand.scient 1981, lic.scient 1986) med et toårigt forskningsophold på University of Chicago ( ). Siden 1983 ansat som forsker på Hagedorn Research Institute med fokus på diabetes og beta-celle biologi. Udnævnt til forskningschef i Har modtaget en række internationale forskningsbevillinger (National Institutes of Health (NIH), Juvenile Diabetes Research Foundation (JDRF)) samt forskningsstøtte fra nationale fonde (Danmarks Diabetesforening, Kræftens Bekæmpelse, Grundforskningsfonden). 13

15 Forskningsfokus: - at forstå de molekylære processer som styrer udviklingen af den insulinproducerende beta-celle under fosterudviklingen. Det langsigtede mål er anvendelse af denne viden til fremstilling af funktionsdygtige beta-celler i kultur, med henblik på transplantationsbehandling af insulin-krævende diabetes. Publikationer: >100 videnskabelige artikler og oversigtsartikler. Tel: Fax: Web: Jesper Norus Lektor i strategi og ledelse på ved Institut for Organisation og Arbejdssociologi ved Handelshøjskolen i København. Han har siden 1989 forsket i den bioteknologiske industri udvikling og dannelse. Hans ph.d. afhandling fra 1995 omhandler hvorledes små og mellemstore danske virksomheder udvikler og anvender ny bioteknologi. Efterfølgende har Jesper Norus publiceret såvel nationalt som internationalt vedr. strategi og netværksorganisering blandt små bioteknologiske virksomheder i USA og Danmark. Jens Zimmer Rasmussen Professor, dr. med. Født 1947; cand. med. jan. 1975, dr. med. marts Skolarstipendiat, adjunkt, lektor og docent ved Aarhus Universitet , derefter professor ved Anatomi og Neurobiologi, Syddansk Univesitet. Har siden studentertiden forsket i hjernens reaktion på beskadigelse og mulighederne for reparation. Beskrev tidligt nyvækst af nervebaner ind i områder, der havde mistet deres normale nerveforbindelser. Senere fulgte transplantation af umodne nerveceller med udviklingen af modeller for Parkinsons sygdom, Huntingtons Chorea, epilepsi og iskæmisk hjerneskade, først på dyr og senere i dyrkede skiver af umodent hjernevæv. Aktuelt forskes i mekanismer for nervecelledød i hjernen, beskyttelse af nerveceller ved tilførsel af nervevækstfaktorer, forekomsten af stamceller for nerveceller i hjernen, og anvendelsen af hjernens egne eller udefra tilførte stamceller til erstatning af f. eks. tabte dopaminerge nerveceller ved Parkinsons sygdom. JZR er leder af Dansk Center for Stamcelleforskning, et tværgående center med 9 forskergrupper, og Forskerskolen for Stamcelleforskning til styrkelse forskeruddannelsen i stamceller i Danmark Mads Krogsgaard Thomsen Prof. Krogsgaard Thomsen er Chief Science Officer og Executive Vice President for Forskning & Udvikling på Novo Nordisk A/S. Han har Ph.D. og doktor grader i farmakologi og har været en del af den farmaceutiske industri siden Forinden hans udnævnelse til hans nuværende position har Prof. Krogsgaard Thomsen været Corporate Vice President for Health Care Discovery og Preclinical Development på Novo Nordisk. I en årrække har han været formand for forskningsrådsprojekter indenfor endokrinologi området. Han er medlem af bestyrelsen på Danmarks Tekniske Universitet og efterfølger til posten som Præsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) og desuden sidder han i redaktionsbestyrelsen på tre videnskabelige tidsskrifter og har publiceret en lang række artikler i internationale tidsskrifter. Lars U. Wahlberg M.D., Ph.D., Executive Vice President and COO. Dr. Lars Wahlberg graduated with a Bachelor of Science in biophysics from University of Houston in 1980, and an MD in 1985 from the University of Texas Health Science Center at San Antonio, Texas, USA and trained in neurosurgery, neuroscience, and biomaterials at Brown University, USA and the Karolinska Institute, Sweden leading to his specialty boards in neurosurgery and his Ph.D. He received additional training in stereotactic neurosurgery from 1991 to 1992 at the Karolinska Hospital, Sweden, followed by a 14

16 chief resident position and faculty appointment in neurosurgery at Brown University, USA. Dr. Wahlberg left Brown University in 1994 as an Assistant Professor of Medicine. From 1994 to 1997, Dr. Wahlberg served as Assistant Professor at Karolinska Institute, where he in addition to his clinical responsibilities did basic and applied research on cell encapsulation and neural stem cells. Dr. Wahlberg joined Cyto- Therapeutics, Inc. in 1997 to apply encapsulated and neural stem cells in neurosurgery. The cell encapsulation technology was invented, developed and patented by Dr. Aebischer, Dr. Wahlberg, and colleagues (while at Brown U.). In 1999, Dr. Wahlberg moved to Denmark and teamed up with Dr. Teit E. Johansen and Prof. Anders Björklund to spin-off a new biotechnology company, NsGene A/S, dedicated to develop cell- and gene-based therapies for neurological diseases. NsGene was established from a successful gene therapy research program at NeuroSearch A/S. Dr. Wahlberg is the COO of NsGene and is responsible for the R&D activities. In addition, Dr. Wahlberg is the coordinator of a recently awarded 2.9 million EU grant surrounding the development of human dopaminergic neurons using neural stem cells and progenitors. Peter Øhrstrøm 53 år. Cand.scient Lic. phil. i idehistorie Dr. scient. i videnskabshistorie & -teori Ansat ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, siden 2001 som professor. Medlem af Det Etiske Råd

17 Abstract of presentation Af Sten Eirik Jacobsen, Professor M.D., Ph.D., Dept of Stem Cell Biology, Lund Universitetshospital Cell replacement therapy represents an obvious and natural approach towards treating a wide variety of common and currently incurable diseases. Bone marrow transplantation, the prototypic example of successful cell replacement therapy, has for three decades successfully reconstituted patients with blood cell disorders. Paramount and responsible for blood reconstitution following bone marrow transplantation are stem cells hat can self renew and differentiate into all blood cell lineages. Cell replacement therapy has so far been largely restricted to diseases of the blood, but recent and seminal discoveries in stem cell biology, now give promise towards a new era in cell replacement therapy. Tissues and organs previously thought to be devoid of stem cells, such as the brain, have been found to harbour stem cells, also during adult life. Thus, most if not all adult organs and tissues are likely to contain stem cells. Even more surprisingly, and very controversial, a number of recent studies claim that adult stem cells might sustain a much higher degree of plasticity than previously thought, suggesting for instance that stem cells in the bone marrow might be able to produce diverse cell types such as those of the liver, heart, and muscle. This presentation will give an update on our current knowledge about stem cell biology in adult tissues, how the biological potentials of somatic stem cells potentially can be translated into efficient cell replacement therapy for major diseases, but also the hurdles that must be bypassed. Similarities and differences between adult and embryonic stem cells, and the importance on studying both of these sources of stem cells will also be discussed. 16

18 Forskellige kilder til stamceller forskellige politiske og etiske overvejelser Af Peter Hokland, Professor, overlæge, dr. med., Århus Amtssygehus Hvorfor forskellige kilder til stamceller? Ét af de vigtigste delemner i debatten om stamceller har været vægtningen af de forskellige slags stamceller, der alle inden for en overskuelig fremtid kan anses at kunne anvendes til behandling af en række sygdomme, hvor gendannelse af et organs funktion kan være af vital betydning, fx. hjerteinfarkt, sklerose og andre nervelidelser. Både i Danmark og i udlandet har det været ivrigt debatteret i forsknings- og politiske kredse, hvorvidt voksne stamceller før (allerede i dag?) eller senere kan erstatte de embryonale, og i hvor høj grad den samling af embryonale cellelinjer, som blev offentliggjort af den amerikanske regering, vil kunne fylde samme funktion ud. Siden den første stamcellehøring i november 2001 er dette emne blevet om muligt mere aktuelt, dels på grund af nye videnskabelige resultater, men også fordi anvendelsen af embryonale celler har delt både befolkning og de politiske beslutningstagere. Her forsøger jeg at vægte de forskellige stamcellekilder mod hinanden baseret på vor biologiske viden om dem. Hvad nyt forskningsmæssigt siden den første høring? Omprogrammering af stamceller er ikke så let, som oprindelig antaget! Da de første fund om stamcellers utrolige evne til omprogrammering fra et organsystem til et andet ( blod til hjerne og hjerne til blod ) blev offentliggjort i 1998 gav det anledning til stor opmærksomhed og livlig debat. Flere forskergrupper, der ellers ikke beskæftigede sig med emnet, begyndte forsøg på at eftergøre de første fund, og en bioteknologisk industri inden for stamcelleforskning sprang op som trold af en æske, specielt i USA. Hvor står vi så nu, små 5 år efter? Som i andre tilfælde af epokegørende videnskabelige nyheder, er stamcelleforskningen også blevet lettere samspilsramt. Den første optimisme er afløst af en selvransagelse inden for forskningsfeltet, som har haft følgende komponenter: A. Kan de første fund reproduceres? Dette har i flere tilfælde vist sig svært, og for nogle delområders vedkommende er det kun rimeligt at konkludere, at den første optimisme er afløst af en naturlig skepsis, som forhåbentlig kan føre til en ny platform for eksperimenter og viden, der er baseret på et mere solidt grundlag. B. Nye krav til de omprogrammerede stamceller 17

19 I lyset af denne mangel på reproducerbarhed har en gruppe fremtrædende forskere foreslået en række standarder, som kan danne baggrund for en mere ensartet opsætning og vurdering af stamcelleeksperimenter. For mig at se, vil overholdelse af disse gøre det lettere for kolleger at fortolke nye data, men også danne grundlag for klarere politiske beslutningsprocesser. stamcellerne skal være veldefinerede, dvs. de skal ikke gemme sig i en suppe af celler, som overføres til et andet individ. På denne måde undgås, at omprogrammering i virkeligheden blot består i overførsel af nogle få celler, der ikke har noget med det oprindelig tiltænkte organ at gøre (overførsel af levervæv med det formål at opnå forbedret bloddannelse skal ikke bare være overførsel af nogle få blodstamceller der var i blodkarrene i leveren). stamcelleoverførslen skal bidrage til funktionen af et organsystem, dvs. det er ikke nok, at levercellerne kan omdannes til blodceller, det skal fx. bidrage til at afhjælpe en blodmangel. stamcellerne skal være bæredygtige, dvs. de skal ikke repræsentere et forbigående fænomen, men også gøre gavn på længere sigt. C. Fokus på voksne stamceller Siden første høring har en enkelt amerikansk gruppe vist, at voksne stamceller kan omprogrammeres. Nærmest ved et tilfælde blev det af dr. Catherine Verfaillie s gruppe i Minneapolis vist, at en ændring af dyrkningsbetingelser for stamceller førte til oprensning af, hvad hun selv har kaldt voksne forstadieceller, som har en forbavsende evne til omprogrammering, vel at mærke på en måde, der i høj grad opfylder de opstillede kriterier nævnt oven for. Dr. Verfaillie har selv over for den amerikanske kongres betonet, at der er tale om meget, meget sjældent forekommende celler, hvis anvendelse terapeutisk ligger mange år fremme i tiden. D. Menneskekloning ingen forbindelse med dagens emne! Den 27. december 2002 offentliggjorde den religiøse sekt, Raélianerne, at det var lykkedes dem via et bioteknologisk firma, at klone et menneske. Denne meddelelse førte til stor bestyrtelse ikke alene i offentligheden, men også blandt stamcelleforskere. Der er rejst alvorlig tvivl om rigtigheden af denne meddelelse. Dette til trods er det vigtigt at betone, at dette emne ikke har forbindelse til terapeutisk kloning og til de seriøse tiltag, der Verden over gøres for at udnytte den ny viden om stamcelle omprogrammering i det felt, man har døbt regenerativ medicin. Hvad kan vi lære ved at studere embryonale stamceller? Dette var oprindelig den eneste kilde til stamceller, som man mente var i stand til programmering til alle organsystemer i kroppen. Det er også stadig den kilde, der er bedst studeret og som lettest kan bringes til omprogrammering. Fordele ved embryonale stamceller Disse celler fås fra veldefinerede kilder, de kan opnås i høj grad af renhed, og de kan let spores i et andet individ (de opfylder med andre ord de nævnte skærpede krav til stamceller se oven for). Embryonale celler har yderligere den fordel, at de kan opnås i et rimeligt antal, der gør opformering i laboratoriet i en mængde, der er terapeutisk relevant, mulig. 18

20 Endelig vil embryonale stamceller altid fremstå som en guldstandard, som andre stamceller skal holdes op imod: vi ved, at et befrugtet æg under de rette omstændigheder bliver til et individ, og den spændstighed ( plasticitet ) er netop egenskaben, man stræber efter ved regenerativ medicinsk behandling. Ulemper ved embryonale stamceller Der er her tale om de etiske overvejelser, man i sagens natur bør gøre sig vedrørende status for det embryo, cellerne til behandling i givet fald skal komme fra. Dette er overordnet et politisk/lovgivningsmæssigt et problem, men vil i sidste ende også afhænge af den enkelte forskers indstilling (således er undertegnede fx. modstander af, at fostre dannes udelukkende med henblik på terapeutisk kloning). Hvad kan vi lære ved at studere embryonale cellelinjer? Den amerikanske præsident har efter måneders overvejelser slækket en smule på de ellers meget restriktive regler, statsansatte amerikanske forskere var underlagt vedrørende anvendelse at embryonale stamceller. Man må således nu anvende et nærmere angivet antal cellelinjer (lidt over 50), som - i hvert fald på papiret - opfylder de formelle krav til embryonale stamceller. Fordele ved embryonale cellelinjer En cellelinje er afledt af én celle, der ydermere i laboratoriet er udvalgt på grund af sin oprindelse og sin evne til at gro gennem længere tid. Embryonale cellelinjer stammer fra eksperimenter fra en tid, hvor de etiske overvejelser vedrørende deres anvendelse ikke var så fremtrædende. Disse celler vil kunne opformeres i meget stor mængde og på denne måde i teorien kunne anvendes til behandlinger i mange forskellige individer. Ulemper ved embryonale cellelinjer Disse celler blev fundet ved en gennemgang af den videnskabelige litteratur, men det har senere vist sig, at en væsentlig del af disse linjer ikke opfylder kriterierne for at være stamceller. Ydermere findes der reelt ikke så mange som hidtil antaget. Endelig har det vist sig, at linjerne ikke altid er så lette at styre. Sidstnævnte dækker over, at de modsat af den oprindelige intention med dem ikke er stabile i deres umodne tilstand og klar til omprogrammering. De kan med andre ord af sig selv begynde at omprogrammere, hvilket kan gøre dem vanskelige at anvende terapeutisk. Hvad kan vi lære ved at studere voksne stamceller? Som nævnt er erkendelsen af voksne stamceller, der kan omprogrammeres på tværs af organsystemer, ganske ny og stadig omdiskuteret. Ikke desto mindre skal der ikke herske tvivl om, at den altovervejende del af stamcelleforskere ville vælge denne kilde, hvis den fremstod som et terapeutisk brugbart alternativ til de embryonale celler. Fordele ved voksne stamceller I sin yderste konsekvens vil omprogrammerbare voksne stamceller være ideelle redskaber ved behandling af en lang række sygdomme. Specielt vil indarbejdede procedurer, hvor patientens egne celler fremstilles, være en landvinding. Lad os fx. antage, at en patient lider af en degenerativ nervesygdom, fx. dissemineret sklerose. Kan man i denne situation hente stamceller fra fx. hud, knoglemarv eller lever, og 19

Stamceller til forskning og behandling

Stamceller til forskning og behandling Nr. 11 marts 2003 Stamceller til forskning og behandling Potentialet er stort, men resultaterne viser sig måske først om årtier Usikkerhed om potentiale og risici > Behovet for embryoner > Advarsel mod

Læs mere

Embryonale stamceller

Embryonale stamceller Embryonale stamceller Høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget den 23. januar 2003 BIOSAM 2003 Embryonale stamceller - høring om

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Forskningspolitisk sammenfatningsnotat

Forskningspolitisk sammenfatningsnotat Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 255 Offentligt Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg, den 19. september 2007 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere.

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 19 Offentligt Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Program for Teknologirådets konsensuskonference om hjerneforskning den 4,

Læs mere

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Program for Teknologirådets konsensuskonference om hjerneforskning den. 4, 5. & 7. November 2005 i Fællessalen på Christiansborg. 1. session: Fredag

Læs mere

Alternativer til kloning

Alternativer til kloning Nr. 140 august 2000 Alternativer til kloning Ny forskning i stamceller udfordrer behovet for terapeutisk kloning Britiske regering støtter forskning i stamceller på menneskefostre > Enormt potentiale i

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Årsmøde i Dansk Selskab for Sundhedsøkonomi

Årsmøde i Dansk Selskab for Sundhedsøkonomi Årsmøde i Dansk Selskab for Sundhedsøkonomi 21. september 2015 Syddansk Universitet Campusvej 55, 5230 Odense M Lokale 100 Udvid dit kendskab til sundhedsøkonomi i selskab med kolleger og potentielle samarbejdspartnere

Læs mere

DD2 Status. Henning Beck-Nielsen Diabetes UpDate Nyborg, 14. november 2011

DD2 Status. Henning Beck-Nielsen Diabetes UpDate Nyborg, 14. november 2011 DD2 Status Henning Beck-Nielsen Diabetes UpDate Nyborg, 14. november 2011 > Hvorfor DD2? 250.000 patienter med type 2 diabetes (T2D) i Danmark 65 nye tilfælde hver dag i Danmark Forkorter livet med omkring

Læs mere

Novo Nordisk erfaringer med ErhvervsPhD

Novo Nordisk erfaringer med ErhvervsPhD Presentation title Novo Nordisk erfaringer med ErhvervsPhD Jørgen Dirach, MD, MBA, FFPM Director Corporate Research Affairs Novo Nordisk A/S jdi@novonordisk.com Novo Nordisk Your Protein Partner 6 May

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Test af vores gener - Progam

Test af vores gener - Progam Test af vores gener - Progam Konsensuskonference den 31. maj, 1. juni og 3. juni 2002 i Landstingssalen på Christiansborg Konferencen afholdes af Teknologirådet Fredag den 31. maj 8.30-9.00 Tjek ind og

Læs mere

Tal og tabeller Facts and Figures

Tal og tabeller Facts and Figures SYDDANSK UNIVERSITET UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK Telefon phone: +45 6550 1000 sdu@sdu.dk www.sdu.dk Tal og tabeller Facts and Figures 2015 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T UNIVERSITY OF SOUTHERN

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark.

Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark. Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark. Mogens Hørder Patienten som partner i dansk Sundhedsforskning Et Nationalt vidensdelingprojekt 2016-2018 SDU-ViBIS -INVOLVE Udviklingstendenser

Læs mere

Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi

Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi Gunna Christiansen professor, dr. med. Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi Aarhus Universitet gunna@medmicro.au.dk Medlem af Det Etiske

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

Med andre ord: Den endelige kur er altså ikke lige om hjørnet. Plattenslagerne er derude

Med andre ord: Den endelige kur er altså ikke lige om hjørnet. Plattenslagerne er derude Kroppens reservedele Menneskets stamceller har potentiale til at forandre vores verdensbillede. Internationalt arbejder forskere på at skabe en fremtid, hvor dyrkede stamceller kan anvendes til helbredelse

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark?

Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark? Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark? Kræftens Bekæmpelse Adm. direktør Leif Vestergaard Pedersen LIF 2. november 2012 Typer af sundhedsforskning Grundforskning

Læs mere

22. maj 2013, kl. 10.00 May 22, 2013 at 10.00 a.m. Tranegaardsvej 20, DK-2900 Hellerup, Denmark

22. maj 2013, kl. 10.00 May 22, 2013 at 10.00 a.m. Tranegaardsvej 20, DK-2900 Hellerup, Denmark Til aktionærerne i Azanta A/S To the shareholders of Azanta A/S Vedr. Ordinær generalforsamling 2013 Re. Annual General Meeting 2013 Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Azanta A/S ( Selskabet

Læs mere

Forskningsstrategi Institut for Molekylær Medicin

Forskningsstrategi Institut for Molekylær Medicin Forskningsstrategi Institut for Molekylær Medicin Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning Institutleder Uffe Holmskov 13. januar 2012 Institute for Molecular Medicine Institut for Medicinsk Biologi

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en national stamcellebank

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en national stamcellebank 2013/1 BSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2014 af Liselott Blixt (DF), Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010 Randers Kommune Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010 Fra åbenmundede bureaukrater til primadonnaer. Årets lederkonference har temaet Kommunikation og ledelse. Temaet er valgt, fordi vi

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

NEXT NYHEDSBREV #5 2016

NEXT NYHEDSBREV #5 2016 Page 1 of 5 View this email in your browser NEXT NYHEDSBREV #5 2016 Velkommen til det 5. nyhedsbrev fra NEXT National Experimental Therapy Partnership. ESMO 2016 I KØBENHAVN Kronprinsesse Mary, ESMO's

Læs mere

Corporate governance i Danmark

Corporate governance i Danmark JENS VALDEMAR KRENCHEL OG STEEN THOMSEN Corporate governance i Danmark Bogens tema er de udfordringer, som ledelsen af danske børsnoterede selskaber står overfor med hensyn til corporate governance i særdeleshed,

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Forskning i Region Sjælland. Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi

Forskning i Region Sjælland. Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi Forskning i Region Sjælland Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi Knud Rasmussen Regional Forskningschef, dr. med. Speciallæge i Intern Medicin og Nefrologi Knud Rasmussen Speciallæge i Intern Medicin

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Biovidenskab og bioteknologi - En strategi for Europa

Biovidenskab og bioteknologi - En strategi for Europa Baggrunden Biovidenskab og bioteknologi - En strategi for Europa Opfølgning på den såkaldte Lissabon-proces: EU som verdens mest konkurrencedygtige og bæredygtige vidensøkonomi i 2010 DER Stockholm konkluderer,

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Hvem er Teknologirådet?

Hvem er Teknologirådet? Hvem er Teknologirådet? Teknologirådet er en uafhængig institution, som blev oprettet ved lov af Folketinget i 1995 som en afløser for Teknologinævnet, oprettet i 1986. Rådet modtager årligt et tilskud

Læs mere

Undervisningsplan Bioret og Bioetik 2010

Undervisningsplan Bioret og Bioetik 2010 Undervisningsplan Bioret og Bioetik 2010 Tirsdage kl. 13-16 (lektion 6 dog kl. 12-16) lokale Metro 3 Undervisningsplanen er vejledende - der tages forbehold for ændringer Lektion 1 (MH) 2. februar introduktion,

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet VTU S TEKNOLOGISKE FREMSYN! Pilotprojekt med FFL-bevilling til 2004! Formål! At afprøve forskellige former

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF).

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 146 Offentligt Den 13. december 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. Q: Vil ministeren redegøre

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Biologiske Signaler i Graviditeten

Biologiske Signaler i Graviditeten Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil

Læs mere

Værdifuld viden i biobanker

Værdifuld viden i biobanker Nr. 9 december 2002 Værdifuld viden i biobanker Kan afdække årsager til folkesygdomme > Måske behov for et biorigsarkiv > Er særlig biobanklov nødvendig? > Biobankers samlinger af væv, blod og andre biologiske

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Principnotat om universitetsklinikker

Principnotat om universitetsklinikker Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Principnotat om universitetsklinikker Med indgåelsen af et nyt aftalekompleks

Læs mere

Personlig medicin: En medicinsk revolution eller et medicinsk dilemma? Professor Henrik Ullum Formand for de Lægevidenskabelige Selskaber, LVS

Personlig medicin: En medicinsk revolution eller et medicinsk dilemma? Professor Henrik Ullum Formand for de Lægevidenskabelige Selskaber, LVS Velkommen til Personlig medicin: En medicinsk revolution eller et medicinsk dilemma? Professor Henrik Ullum Formand for de Lægevidenskabelige Selskaber, LVS Vejen til dansk personlig medicin 5. oktober:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Lidt om stamcellebehandling

Lidt om stamcellebehandling Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende fremskridt med "inducerede" stamceller Stamceller fra HS-patienter er blevet vigtige

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Fakta ark Om stamceller

Fakta ark Om stamceller Fakta ark Om stamceller Indhold Indledning 2 Spørgsmål og svar 3 Menneskets mangfoldighed 5 Behandlingsmetoder 6 Status over stamcelleforskningen 8 Jura på stamcelleområdet 11 Ordliste 13 NB. Fakta arket

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

Etiske problemer. i forbindelse med. manipulation af. menneskelige fostre. Fostre og abort. Af Søren Holm

Etiske problemer. i forbindelse med. manipulation af. menneskelige fostre. Fostre og abort. Af Søren Holm Etiske problemer i forbindelse med manipulation af menneskelige fostre Af Søren Holm Fostre og abort De fleste mennesker har en umiddelbar følelse Kloning af mennesker med det formål at frembringe et klonet

Læs mere

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice Forskningsbiobank Samling af personhenførbart biologisk materiale Indgår som integreret del af konkret forskningsprojekt Opbevares

Læs mere

TA BUSSEN - LINIE 888 - HURTIGT BILLIGT BEHAGELIGT NEMT KØBENHAVN SILKEBORG ÅRHUS THISTED AALBORG KUN 120 KR. til Århus og Silkeborg. Aalborg og Thisted kun 140 kr. Ovenstående priser er for studerende

Læs mere

Møde i Akademisk Råd ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 18. september 2008 kl

Møde i Akademisk Råd ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 18. september 2008 kl Syddansk Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Møde i Akademisk Råd ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 18. september 2008 kl. 9.00-11.00 Til stede: Fraværende med afbud: Referent: Ole Skøtt,

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København SUNDHED 2010 SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København Lægemiddelindustri foreningen inviterer til debat Danmark er begun stiget af en international stærk sundhedsbranche,

Læs mere

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed:

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed: Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Referat af mødet den 10. marts 2009 i Forskningsudvalget. Aarhus Universitet

AARHUS UNIVERSITET. Referat af mødet den 10. marts 2009 i Forskningsudvalget. Aarhus Universitet Referat af mødet den 10. marts 2009 i Forskningsudvalget Aarhus Universitet Deltagere: Prorektor Nina Smith (formand) Prodekan Johnny Laursen (HUM) Prodekan Troels Nørager Prodekan Else Tønnesen (SUN)

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold

Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab DES i STARS Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab Optakten Fælles åbent brev + foretræde for sundhedsudvalget angående adgang til de danske sundhedsregistre ved DES, DSFE, DSFolkesundhed

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 29/8 2000 Det Etiske Råd behandlede i 1996 spørgsmålet om præimplantationsdiagnostik

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Harald S. Hansen, Janine M. Traulsen, Lene Jørgensen, Harrie Boonen, Eva Bøge, Anne-Marie Heegaard

Harald S. Hansen, Janine M. Traulsen, Lene Jørgensen, Harrie Boonen, Eva Bøge, Anne-Marie Heegaard DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Harald S. Hansen, Janine M. Traulsen, Lene Jørgensen, Harrie Boonen, Eva Bøge, Anne-Marie Heegaard MØDEREFERAT 17. JUNI 2015 Forum Studienævnet

Læs mere

Hvem skal lede den kommunale tandpleje? Torsdag 1. december 2011 Radisson Blu H. C. Andersen Hotel, Odense

Hvem skal lede den kommunale tandpleje? Torsdag 1. december 2011 Radisson Blu H. C. Andersen Hotel, Odense LIF-temadag Hvem skal lede den kommunale tandpleje? Torsdag 1. december 2011 Radisson Blu H. C. Andersen Hotel, Odense Velkommen til LIF temadag i Odense. Den offentlige sektors vilkår er under stadig

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat

Region Midtjylland Sundhed. Referat Region Midtjylland Sundhed 30. juni 2015 /ELSJOA Referat til møde i Koordinationsudvalg for hospitaler og universitet 26. maj 2015 kl. 15:30 i HL's mødelokale, Nørrebrogade 44 Indholdsfortegnelse Pkt.

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe Hvor sporene krydses Børge Obel Formand for Forskningsnettets Styregruppe Velkommen til Forskningsnettets 7. konference Styregruppe Evaluering af tjenester Nye strategiske mål Roadmap for forskningsinfrastruktur

Læs mere

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Jens Thorhauge, Direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Velkommen til konferencen Public service- de 10 bud. På vegne af Radio- og tv-nævnet

Læs mere

Fredag den 17. august 2012

Fredag den 17. august 2012 Fredag den 17. august 2012 10.00-10.05 Velkomst - Peter Plaschke 10.05-11.20 1. session Nyt fra forskningen Chairpersons Hans Jürgen Hoffmann og Lars K. Poulsen 10.05-10.20 Intralymfatisk immunterapi Marianne

Læs mere

UDVIKLING AF UDDANNELSER GENNEM DIALOG MED AFTAGERNE

UDVIKLING AF UDDANNELSER GENNEM DIALOG MED AFTAGERNE 13. JUNI 20013 UDVIKLING AF UDDANNELSER GENNEM DIALOG MED AFTAGERNE BERIT EIKA, PRODIEKAN FOR UDDANNELSE, PROFESSOR, PH.D. HEALTH, AARHUS, DANMARK præsen TATION 1 BERIT EIKA 25 educational and research

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2011

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2011 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2011 > Sæsonplan for efterår 2011 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 27. september Kl. 20.00 Fhv. ledende overlæge Peter Kramp Sindssyg

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Introduktion til Eir En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Eir samler og udnytter synergierne mellem den basale og anvendelsesorienterede sundhedsteknologiske

Læs mere