Alternativer til enkeltmandsprojektet. Fagligt og økonomisk forsvarlige særforanstaltninger for borgere med problemskabende adfærd

Transkript

1 Alternativer til enkeltmandsprojektet Fagligt og økonomisk forsvarlige særforanstaltninger for borgere med problemskabende adfærd 1 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010

2 Alternativer til enkeltmandsprojektet Fagligt og økonomisk forsvarlige særforanstaltninger for borgere med problemskabende adfærd Sommerhusprojekter, enkeltmandsprojekter eller særforanstaltninger. Der er mange ord for de botilbud, der gives til borgere med en adfærd, der er så problemskabende, at de ikke kan rummes i specialiserede botilbud for mennesker med eksempelvis psykisk sygdom eller handicap. Særforanstaltningerne, som de kaldes her, er en del af det specialiserede socialområde, hvor der ydes støtte til borgere med meget komplekse handicap eller sociale problemstillinger. Det specialiserede socialområde har vist sig at være svært at styre økonomisk, og gennem det seneste år har medierne flere gange sat fokus på udgiftsvæksten på området. Et særligt fokus har været rettet mod særforanstaltningerne, der skønnes at koste samfundet mindst 870 millioner kroner årligt. Omkostningerne til en enkelt særforanstaltning kan løbe op i over 7 millioner om året, og antallet af særforanstaltninger til både børn og voksne er stigende. I 2005 anslog man, at børn, unge og voksne var omfattet af en særforanstaltning, mens antallet i 2010 anslås at være steget til 290. Udgiftsproblemet på området har blandt andet fået en borgmester til at foreslå en genindførelse tvangsmedicinering og tvangsfiksering på det specialiserede socialområde. Hvad er en særforanstaltning? En særforanstaltning er en døgn- eller dagplads til borgere, som på grund af deres problemskabende adfærd, ikke kan rummes i de eksisterende institutioner og botilbud. Personalenormeringen i en særforanstaltning vil typisk være mindst 1:1. Som oftest vil særforanstaltningen være midlertidig, da målet med foranstaltningen er at reducere den problemskabende adfærd, så borgeren igen kan rummes i tilbud sammen med andre. Alternativer til det dyre enkeltmandsprojekt Tvang er i midlertidig ikke en hensigtsmæssig måde at imødekomme udfordringerne på. Ved etableringen af særforanstaltninger bør der i højere grad tænkes i fagligt forsvarlige løsninger, hvor livskvalitet og udvikling hos borgeren og et godt arbejdsmiljø for personalet er i centrum. Derudover er det nødvendigt, at særforanstaltninger etableres på en økonomisk forsvarlig måde. Det indebærer bl.a., at man anvender ressourcerne til særforanstaltningerne optimalt ved i højere grad at tænke i stordriftsfordele. Hvis man skal lykkes med at skabe fagligt og økonomisk forsvarlige særforanstaltninger fremover, bør der ikke etableres dyre enkeltmandsprojekter, hvor borgeren, som en nødløsning, placeres i for eksempel et sommerhus isoleret fra andre botilbud eller institutioner. I stedet bør man satse på at samle flere særforanstaltninger i tæt tilknytning til en moderinstitution. Eksempler viser, at man kan spare helt op til 65 procent af omkostningerne ved at samle fire eller flere særforanstaltninger i stedet for at drive de traditionelle enkeltmandsprojekter, hvor borgeren bor alene med personalet. 2 ALTERNATIVER TIL ENKELTMANDSPROJEKTET / DANSKE REGIONER 2010

3 I dette oplæg har Danske Regioner samlet en række anbefalinger til kommuner og regioner, som driver eller skal til at drive særforanstaltninger. Vi beskriver konkrete modeller for særforanstaltninger og vurderer, hvilke modeller, der vil være med til at sikre: Højere kvalitet i behandlingen af borgeren Bedre arbejdsmiljø for medarbejderne Bedre udnyttelse af de økonomiske ressourcer Hvem bor i en særforanstaltning? Borgere i særforanstaltninger er kendetegnet ved at have problemskabende adfærd i form af udadreagerende, selvskadende eller selvstimulerende adfærd og/ eller et lavt funktionsniveau. Der er tale om en heterogen gruppe af både børn, unge og voksne med sjældne handicap, autisme spektrum forstyrrelser, ADHD og senhjerneskade. Dertil kommer udviklingshæmmede borgere og borgere med psykiatriske diagnoser. Ofte har borgerne flere af ovenstående problematikker, og deres situation kan yderligere kompliceres af misbrug og/eller en dom til psykiatrisk behandling eller anbringelse. Den gode særforanstaltning bedre og billigere Livskvalitet og udvikling gennem tværfaglighed og høj specialisering En særforanstaltning startes ofte op som følge af en akut opstået situation, hvor en borger har udvist en problemskabende adfærd, der vurderes at være farlig for personale, medbeboere eller borgeren selv. For at sikre en optimal start på foranstaltningen, bør et tværfagligt beredskab snarest herefter lave en udredning og i samarbejde med anbringende kommune nøje beskrive foranstaltningens indsats i forhold til borgeren. Beredskabet bør etableres i tilknytning til et eller flere botilbud eller institutioner. Da der er tale om borgere med mangeartede og komplekse problemstillinger, er der gode erfaringer med at etablere et tværfagligt team omkring borgeren også efter oprettelsen af særforanstaltningen. Dette team bør løbende udrede og monitorere borgeren og tilpasse metoder og strategier til udviklingen i borgerens situation. Netop på grund af kompleksiteten i borgerens problemstilling er det vigtigt, at der ikke kun anvendes én metode og én faglighed i indsatsen over for borgeren, men at mange metoder afprøves og tilpasses den enkelte borger. Samtidig er det vigtigt, at der er adgang til et højt specialiseret personale, der har erfaring med lige netop den pågældende borgers særlige problemstilling. Her er det vigtigt at sørge for, at der ikke sker for stor personaleudskiftning, sådan at erfaring og faglige kompetencer kan opbygges i en personalegruppe. Det er ikke kun med til at sikre, at indsatsen overfor borgeren til enhver tid sigter på øget livskvalitet. Det sikrer også, at der er et udviklingsperspektiv i behandlingen. Det er nemlig helt centralt, at den gode særforanstaltning aldrig er på livstid. Målet med særforanstaltninger er, at borgeren med tiden skal kunne rummes i botilbud eller institutioner sammen med andre. For at sikre borgerens livskvalitet er det ikke nok, at fagligheden er i top. Særforanstaltninger skal også være organiseret fleksibelt og have gode fysiske rammer, så de kan tilpasses den enkelte borger og understøtte den pædagogiske indsats overfor borgeren. Det kan for eksempel betyde, at borgeren skal have mulighed for at bo afskærmet fra andre eller have mulighed for samvær med andre, når det skønnes hensigtsmæssigt. 3 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010

4 Tilfredse medarbejdere i et fagligt funderet arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø med gode betingelser for faglig udvikling af medarbejderne er en vigtig forudsætning for, at borgere med problemskabende adfærd kan få den rette foranstaltning på det rette tidspunkt. Det indebærer blandt andet, at der skal være mulighed for faglig og tværfaglig sparring, supervision og efter-/videreuddannelse. Et sådant fagligt miljø giver mulighed for at udvikle og fastholde medarbejdere og skabe grobund for erfaringsudvikling og høj specialisering indenfor en personalegruppe. Jobrotation er også et vigtigt led i fastholdelse af personale. Da der er tale om en gruppe af borgere, som kan være meget ressourcekrævende, kan aflastningsperioder med mindre ressourcekrævende borgere være med til at forebygge udbrændthed hos personalet. Man skal dog være opmærksom på, at stor udskiftning i personalet kan skabe utryghed hos borgeren i særforanstaltningen. De fysiske rammer har også stor betydning for arbejdsmiljøet. De er med til at skabe livskvalitet for borgeren og en sikkerhedsmæssigt forsvarlig arbejdsplads for personalet. Idet gode fysiske rammer kan reducere magtanvendelse og konfliktsituationer imellem borger og personale. For eksempel kan rigelig med plads til borgeren og minimum to udgange fra alle rum sikre, at borgeren oplever mindst mulig stimuli i samværet med andre, og at personalet hurtigt kan trække sig tilbage, hvis der opstår en problematisk situation. Økonomisk ansvarlighed med respekt for borgeren Økonomi bør tages med i overvejelserne, når den gode særforanstaltning defineres. Der er stor forskel på omkostningerne til de billigste og de dyreste foranstaltninger, og det signalerer, at der er rum for at mindske udgifterne til særforanstaltninger generelt. Omkostningseffektivitet og faglig kvalitet i en særforanstaltning kan gå hånd i hånd. En grundig udredning af borgeren tidligt i forløbet sikrer, at borgeren kommer i det rette tilbud fra start, og at der ikke anvendes ressourcer på løsninger, der senere viser sig ikke at være optimale eller have en unødvendig høj personalenormering. Derudover kan et sikkerhedsmæssigt forsvarligt og fagligt funderet arbejdsmiljø være med til at holde sygefravær og personaleomsætning nede, hvilket også er med til at sikre en bæredygtig økonomi. Erfaringer viser, at muligheden for at drive flere særforanstaltninger sammen giver stordriftsfordele i form af reducerede omkostninger til for eksempel husleje, IT og administration. Løn er den ubetinget største udgift til særforanstaltninger. Men også her er der mulighed for stordriftsfordele, da anvendelsen af personaleressourcer specielt i form af vikarer, nattevagter og tilkaldevagter kan effektiviseres. Nogle borgere med problemskabende adfærd kan inden for relativt kort tid have et meget varierende behov for personaledækning. I forhold til disse grupper af borgere er det en særlig udfordring at drive særforanstaltningen økonomisk hensigtsmæssigt. Derfor er muligheden for at tilpasse personalenormeringen inden for kort tid også et vigtigt element i en økonomisk bæredygtig særforanstaltning. Denne fleksibilitet kan for eksempel sikres ved, at personalet i andre botilbud har mulighed for at aflaste personalet i særforanstaltningen og omvendt. Modeller for særforanstaltninger I det følgende beskriver vi fire modeller for særforanstaltninger, som findes i kommuner og regioner. Hver model har både styrker og svagheder i forhold til at sikre et fagligt godt tilbud til borgeren, et godt arbejdsmiljø for personalet og en bæredygtig økonomi. 4 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010

5 I boksen er opstillet ti parametre for styrker og svagheder ved modellerne, som i det følgende vil blive brugt til at beskrive modellerne. Parametrene kan som udgangspunkt være til stede i alle modeller, men nogle modeller øger sandsynligheden for tilstedeværelse af parameteren. Parametre til at vurdere modeller for særforanstaltninger Høj specialisering: Modellen skaber optimale rammer for en højt specialiseret personalegruppe, der kan være med til at sikre den rette foranstaltning på det rette tidspunkt. Stordriftsfordele: Modellen sikrer mulighed for stordrift. Det nedbringer udgifterne til bl.a. husleje, administration og personale. Fleksibel organisering: Organisering af boligen kan hurtigt tilpasses og ændres efter borgerens behov, og borgeren kan flytte mellem botyper uden at flytte fra botilbuddet/institutionen og personalet. Fleksible fysiske rammer: De fysiske rammer i boligen er indrettet med henblik på at rumme borgere med problemskabende adfærd. Det skaber sikkerhed og tryghed for både borger og personale. (Tvær)faglig sparring: Personalet har mulighed for både faglig og tværfaglig sparring med kolleger. Jobrotation: Personalet har mulighed for at arbejde med andre borgere i perioder, hvor de har brug for det. I stedet for at borgeren flyttes til et andet tilbud. Fleksibel personalenormering: Der er mulighed for hurtigt at tilpasse personalenormeringen til det aktuelle behov. Lokal ledelse: Modellen muliggør en lokal ledelse af det højt specialiserede tilbud, således at der sikres tæt ledelsesbistand, overblik og medarbejderudvikling. Forudsætter stort optageområde: Modellen er indrettet til flere borgere og kan derfor kun anvendes, hvis optageområdet er tilsvarende stort. Risiko for ledig kapacitet: Modellen er belægningsmæssigt sårbar, det vil sige, at der er risiko for, at botilbud oprettet efter denne model i perioder vil have ubesatte pladser. Model 1: Satellit tilknyttet moderinstitution Model 1 er et klassisk enkeltmandsprojekt også kaldet sommerhus-modellen. Her etableres særforanstaltningen til én borger som en satellit i tilknytning til, men geografisk adskilt fra, et eksisterende, ofte mindre specialiseret botilbud eller en institution. Det tilknyttede botilbud eller den tilknyttede institution vil i det følgende vil blive kaldt moderinstitutionen. En satellit er ofte kendetegnet ved, at boligen ikke er opført -og derfor heller ikke indrettet til at huse borgere med problemskabende adfærd. Moderinstitution Satellit 5 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010

6 Da satellitten sjældent er bygget til at rumme særforanstaltninger, kan de fysiske rammer være både uhensigtsmæssige for borgeren og sikkerhedsmæssigt uforsvarlige. Det øger risikoen for skader på personalet og borgeren. Hertil kommer en øget risiko for personalets brug af magtanvendelse. Model 1 har begrænsede muligheder for stordrift og lokal ledelse. Personalet er ofte kun tilknyttet én borger, og derfor er personalenormeringen høj, samtidig med at udgifter til lokal ledelse, personale og husleje m.m. ikke kan fordeles mellem flere borgere. Den fysiske afstand mellem satellit og moderinstitution giver en række personalemæssige udfordringer. Selvom faglig sparring, jobrotation og ledelsesbistand er mulig i denne model, vil den fysiske afstand og den deraf forlængede transporttid ofte betyde, at disse ting ikke foregår optimalt. Det betyder, at den psykiske belastning på medarbejderne kan være høj, og give risiko for stor personaleudskiftning, sygefravær og rekrutteringsproblemer større ved denne model end ved de andre. Endelig er det omkostningsfuldt at sikre specialisering og en tværfaglig personalegruppe i denne type særforanstaltning, da den specialiserede og tværfaglige personalegruppe kun ansættes med henblik på én borger. Til gengæld oprettes denne type særforanstaltninger ofte til borgeren, når behovet opstår, og der er således mindre risiko for ledig kapacitet. Derudover forudsætter modellen ikke et stort optageområde. Model 2: Flere satellitter tilknyttet moderinstitution I model 2 er flere geografisk adskilte særforanstaltninger tilknyttet en moderinstitution, men ligesom i model 1 er satellitterne fysisk isoleret fra moderinstitutionen. Satellit Moderinstitution Satellit Satellit Modellen ligner model 1 og har derfor en række af de samme udfordringer som denne. Den fysiske afstand mellem tilbuddene skaber også her udfordringer for personalemobilitet, arbejdsmiljø, faglighed og stordriftsfordele. Modellen har ligesom model 1 mindre risiko for ledig kapacitet og kræver ikke et stort optageområde. Samlingen af flere særforanstaltninger under en fælles administration giver dog model 2 nogle økonomiske og ledelsesmæssige fordele. Derudover er der bedre rammer for udveksling og opsamling af erfaringer i en større personalegruppe og dermed opbygning af ekspertise i forhold til borgere med problemskabende adfærd. Samtidig er der mulighed for bedre ressourceudnyttelse, da det samme specialiserede personale optimalt vil kunne arbejde med flere borgere afhængigt af den fysiske afstand mellem satellitterne. 6 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010

7 Model 3: Flere pavilloner tilknyttet moderinstitution I model 3 bor borgeren alene i en afskærmet pavillon med egen indgang og gerne egen have. Pavilloner er defineret ved, at de ligger i geografisk nærhed af, og gerne på samme grund som, moderinstitutionen. I denne model er der flere pavilloner tilknyttet den samme moderinstitution. Pavillon Moderinstitution Pavillon Pavillon Det er ofte muligt relativt hurtigt at etablere en særforanstaltning i en pavillon. Det gør model 3 organisatorisk fleksibel. Derudover kan en særforanstaltning etableret efter denne model, i højere grad end de to foregående modeller, tilpasses og udvikles sammen med borgeren. Borgeren kan bo i en pavillon, når dette skønnes hensigtsmæssigt og i et fælles hus med andre beboere, når det er hensigtsmæssigt, uden at borgeren skal flyttes til et nyt botilbud eller en ny institution med nyt personale. Denne fleksibilitet kan være med til at skabe trygge rammer for borgeren. Når der er mere end én pavillon tilknyttet moderinstitutionen, er der gunstige rammer for faglig sparring og jobrotation for personalet. Derudover giver modellen bedre mulighed for tæt ledelsesbistand, høj specialisering og tværfaglighed i personalegruppen sammenlignet med de forrige modeller. Borgere med problemskabende adfærd kan have et meget varierende behov for personaledækning. Når flere særforanstaltninger ligger på samme grund og i forbindelse med en moderinstitution, er der gode rammer for at tilrettelægge personalenormeringen fleksibelt, så den borger med det til enhver tid største behov får den højeste personalenormering. Derudover kan man opnå en økonomisk hensigtsmæssig personaleanvendelse, fordi der er mulighed for fælles tilkaldevagter og vikarer. Model 3 er dog også forbundet med udfordringer. Modellen kræver et stort optageområde, da flere særforanstaltninger skal samles for at opnå stordriftsfordele og høj specialisering. Derudover er den pladskrævende på grund af de afskærmede pavilloner og modellen kan være belægningsmæssigt mere sårbar end model 1 og 2. 7 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010

8 Model 4: Flere særforanstaltninger under samme tag tilknyttet moderinstitution I model 4 bor to eller flere borgere i særforanstaltninger i afskærmede boliger under samme tag. Der er altså ikke tale om et almindeligt specialiseret botilbud eller en institution, hvori der ligger en særforanstaltning men om en enhed kun med særforanstaltninger. Enheden administreres af og bør ligge geografisk tæt på, eller på samme grund som, moderinstitutionen. Hver bolig har egen indgang og mulighed for fuldstændig afskærmning fra de andre boliger i bygningen. Moderinstitution Bolig Bolig Bolig Bolig Model 4 giver mulighed for en meget høj grad af specialisering, da det typisk vil være borgere i den samme målgruppe, der bor sammen. Det skaber de bedste vilkår for at uddanne personalet til at varetage netop denne gruppe borgeres behov og for erfaringsopsamling i en større personalegruppe. Der vil typisk være en lokal afdelingsleder i enheden, hvilket sikrer tæt ledelsesbistand og faglig sparring. Der er gode erfaringer med at holde langtidssygefraværet nede i denne type særforanstaltninger. Nærheden til moderinstitutionen giver mulighed for jobrotation mellem mere og mindre ressourcekrævende borgere. Dermed sikres aflastningsperioder for personalet. Samtidig kan personalet aftale pauser, aflastning og jobrotation i personalegruppen internt i enheden. Modellen har de samme fordele i forhold til fleksibel personalenormering som model 3. Derudover er der yderligere stordriftsfordele ved model 4, idet borgerne bor under samme tag, og derfor vil kunne trække på det samme pædagogiske personale og dele de samme nattevagter. Det kan yderligere nedbringe personalenormeringen. Det kan være en udfordring at samle flere borgere med problemskabende adfærd i særforanstaltninger. Derfor bør der, ved etableringen af særforanstaltninger efter model 4, overvejes et maksimum for, hvor mange borgere der kan bo under samme tag. Der er også nødvendigt at foretage en hensigtsmæssig matchning mellem borger og bolig, hvor der tages hensyn til den eksisterende beboersammensætning i enheden og samspillet mellem beboersammensætningen og borgeren. Hvis borgere med forskellige diagnoser bor sammen, er der risiko for, at den høje specialisering går tabt. Omvendt kan det være problematisk, hvis flere borgere med meget problemskabende adfærd samles under samme tag. Disse potentielle problemstillinger kan imødekommes ved, at bygningerne opføres og indrettes til at rumme borgere med problemskabende adfærd. 8 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010

9 Netop fordi enheder med flere særforanstaltninger ofte er mere permanente og gennemtænkte bygningsmæssige løsninger, kræver det også en længere planlægningshorisont at få disse tilbud etableret. Samtidig er modellen belægningsmæssigt mere sårbar end de andre modeller, og derfor er det særligt vigtigt, at enheden har et stort optageområde. Modellernes fordeling på de ti parametre Parametre Model 1 Én satellit Model 2 Satellitter Model 3 Pavillon Model 4 Enhed Høj specialisering Stordriftsfordele Fleksibel organisering Fleksible fysiske rammer (Tvær)faglig sparring Jobrotation Fleksibel personalenormering Lokal ledelse Forudsætter stort optageområde Risiko for ledig kapacitet Næppe tilstede Muligvis tilstede Sandsynligvis tilstede Modellernes økonomi og udbredelse Vidensteamet, der er et landsdækkende vidensnetværk vedrørende psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd, har i 2010 undersøgt 171 borgere med problemskabende adfærd. Deres rapport giver et indblik i økonomien og udbredelsen af forskellige boformer for borgere med problemskabende adfærd. I rapporten anvendes en anden definition af målgruppen end i nærværende oplæg, idet borgere, der bor i eksisterende botilbud eller institutioner inkluderes. Til gengæld ekskluderes borgere omfattet af særforanstaltninger, der koster mindre end 1,8 millioner kroner årligt. 9 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010

10 I Vidensteamets rapport skelnes der mellem tre forskellige boformer: Borgere, der bor alene i en bolig, der ikke deler matrikel med en moderinstitution svarende til model 1 og 2. Den gennemsnitlige bruttotakst for denne type særforanstaltning er ca. 3,9 millioner kroner om året. Borgere, der bor alene i en bolig og deler matrikel med en moderinstitution svarende til model 3. Den gennemsnitlige bruttotakst for denne type særforanstaltning er ca. 3,4 millioner kroner om året. Borgere, der bor i en bygning sammen med andre. Denne boligform kan ikke direkte overføres til model 4, da kategorien både rummer særforanstaltninger placeret i eksisterende botilbud og institutioner med en særlig takst og flere særforanstaltninger under samme tag som i model 4. Den gennemsnitlige bruttotakst for denne type særforanstaltning er ca. 2,7 millioner kroner om året. Forskellen på den dyreste takst og de to andre takster er hhv. 0,5 og 1,2 millioner kroner om året. Det indikerer, at der er gennemsnitligt vil være besparelser forbundet med at etablere flere foranstaltninger sammen i tilknytning til en moderinstitution. Omkostningerne til særforanstaltninger varierer alt efter målgruppe, beliggenhed, tilbuddets indhold mm. Men omkostningerne kan også variere alt efter hvor mange borgere, der bor sammen. Tabellen herunder viser et regionalt eksempel på omkostningerne til en særforanstaltning, når den etableres henholdsvis som et enkeltmandsprojekt eller i tilknytning til én eller tre andre særforanstaltninger: Eksempel på priser for en særforanstaltning 1 borger 2 borgere 4 borgere Døgntakst pr. borger kr kr kr. Årlig udgift pr. borger 6,7 mio. kr. 3,5 mio. kr. 2,4 mio. kr. Årlig udgift i alt 6,7 mio. kr. 7,0 mio. kr. 9,5 mio. kr. I eksemplet forudsættes en personalenormering på 1:1 i vågne timer, ekstra tilkaldevagter og to nattevagter. Normeringen på det pædagogiske personale er uændret i de tre scenarier. Besparelserne kan tilskrives stordriftsfordele i form af færre nattevagter, bedre udnyttelse af tilkaldevagter og nedbringelse af fællesudgifter til bl.a. husleje og kørsel. I eksemplet opnås stordriftsfordele svarende til en takstreduktion på 65 procent, hvis fire borgere bor sammen i forhold til, hvis borgeren bor alene. Hvis to særforanstaltninger samles, reduceres udgifterne med 50 procent. Udvides tilbuddet til at rumme seks borgere, vurderes det, at taksten vil kunne reduceres yderligere 10 procent pr. borger. Her er det dog værd at bemærke, at erfaringer viser, at en samling af fire særforanstaltninger giver de mest optimale rammer. Eksemplet illustrerer stordriftsfordelene ved at samle flere særforanstaltninger. Udgifterne til forskellige grupper af borgere og borgere med forskellige diagnoser vil ofte variere. Men det kan antages, at der vil være omtrent de samme procentuelle besparelser som der ses i eksemplet, når flere foranstaltninger samles. 10 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010

11 Anbefalinger for fremtidens særforanstaltninger Set i lyset af udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde, er det nødvendigt, at der i højere grad tænkes i mindre omkostningstunge foranstaltninger til borgere med problemskabende adfærd. Derudover er det vigtigt, at særforanstaltninger er fagligt velfunderede, så der sikres en udvikling i borgerens situation. En særforanstaltning bør aldrig være på livstid, og målet med en særforanstaltning bør til enhver tid være at få borgeren i bedring, så han eller hun på sigt kan rummes i eksisterende botilbud eller institutioner. Derfor skal der i højere grad etableres særforanstaltninger, der både er fagligt og økonomisk forsvarlige. I relation hertil er den gode særforanstaltning kendetegnet ved: Kvalitet gennem opbygning af faglig ekspertise i en større tværpersonalegruppe og fokus på livskvalitet og udvikling hos borgeren. Et godt arbejdsmiljø med mulighed for jobrotation, fysisk sikkerhed, tæt ledelsesbistand, supervision, faglig og tværfaglig sparring og efter-/videreuddannelse. Udnyttelse af stordriftsfordele gennem samdrift af flere foranstaltninger, hvorved der sikres bedre ressourceudnyttelse i forhold til pædagogisk personale, nattevagter, tilkaldevagter, kørsel, husleje og administration m.m. På baggrund heraf anbefales det, at særforanstaltninger så vidt muligt etableres efter principperne i model 3 og 4, hvor målet om et godt arbejdsmiljø, faglig kvalitet og stordriftsfordele opfyldes. Anbefalede modeller Model 3 Særforanstaltninger i form af to eller flere pavilloner, der administreres af, og ligger geografisk tæt på, en moderinstitution. Model 4 To eller flere særforanstaltninger samlet i én enhed under samme tag, der administreres af, og ligger geografisk tæt på, en moderinstitution. Modellerne indebærer, at flere særforanstaltninger samles, og at de integreres i en større organisation (moderinstitutionen). Det gør modellerne robuste både økonomisk, i forhold til personale- og arbejdsmiljømæssige udfordringer og i forhold til at skabe og bevare en høj faglighed. Det formodes, at samdrift af fire særforanstaltninger under et tag kan reducere udgifterne med 65 procent i forhold til at drive særforanstaltningerne som enkeltmandsprojekter. Denne model sikrer også de optimale rammer for udvikling, så målet om at borgeren med tiden skal rummes i botilbud eller institutioner sammen med andre, kan opfyldes. Samtidig sætter modellerne gode rammer for arbejdet, der sikrer, at personaleomsætningen og sygefraværet holdes nede. 11 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010

12 Det betyder ikke, at man nødvendigvis skal ændre eksisterende velfungerende særforanstaltninger etableret i overensstemmelse med model 1 og 2, men at særforanstaltninger i fremtiden bør tage deres afsæt i model 3 og 4. Der er dog den udfordring ved modeller, hvor flere særforanstaltninger samles under samme administration, at de kræver et stort optageområde, hvis tilstrækkeligt mange borgere skal kunne samles i tilbuddene og at de er belægningsmæssigt sårbare. Dette gør sig særligt gældende for model 4, som samtidig er den model, der har flest fordele både i forhold til økonomi, kvalitet og arbejdsmiljø. Det peger på, at det i fremtiden er nødvendigt i højere grad at tænke i tværkommunale samarbejder og regionale løsninger, når særforanstaltninger etableres. 12 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010