Alternativer til enkeltmandsprojektet. Fagligt og økonomisk forsvarlige særforanstaltninger for borgere med problemskabende adfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alternativer til enkeltmandsprojektet. Fagligt og økonomisk forsvarlige særforanstaltninger for borgere med problemskabende adfærd"

Transkript

1 Alternativer til enkeltmandsprojektet Fagligt og økonomisk forsvarlige særforanstaltninger for borgere med problemskabende adfærd 1 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010

2 Alternativer til enkeltmandsprojektet Fagligt og økonomisk forsvarlige særforanstaltninger for borgere med problemskabende adfærd Sommerhusprojekter, enkeltmandsprojekter eller særforanstaltninger. Der er mange ord for de botilbud, der gives til borgere med en adfærd, der er så problemskabende, at de ikke kan rummes i specialiserede botilbud for mennesker med eksempelvis psykisk sygdom eller handicap. Særforanstaltningerne, som de kaldes her, er en del af det specialiserede socialområde, hvor der ydes støtte til borgere med meget komplekse handicap eller sociale problemstillinger. Det specialiserede socialområde har vist sig at være svært at styre økonomisk, og gennem det seneste år har medierne flere gange sat fokus på udgiftsvæksten på området. Et særligt fokus har været rettet mod særforanstaltningerne, der skønnes at koste samfundet mindst 870 millioner kroner årligt. Omkostningerne til en enkelt særforanstaltning kan løbe op i over 7 millioner om året, og antallet af særforanstaltninger til både børn og voksne er stigende. I 2005 anslog man, at børn, unge og voksne var omfattet af en særforanstaltning, mens antallet i 2010 anslås at være steget til 290. Udgiftsproblemet på området har blandt andet fået en borgmester til at foreslå en genindførelse tvangsmedicinering og tvangsfiksering på det specialiserede socialområde. Hvad er en særforanstaltning? En særforanstaltning er en døgn- eller dagplads til borgere, som på grund af deres problemskabende adfærd, ikke kan rummes i de eksisterende institutioner og botilbud. Personalenormeringen i en særforanstaltning vil typisk være mindst 1:1. Som oftest vil særforanstaltningen være midlertidig, da målet med foranstaltningen er at reducere den problemskabende adfærd, så borgeren igen kan rummes i tilbud sammen med andre. Alternativer til det dyre enkeltmandsprojekt Tvang er i midlertidig ikke en hensigtsmæssig måde at imødekomme udfordringerne på. Ved etableringen af særforanstaltninger bør der i højere grad tænkes i fagligt forsvarlige løsninger, hvor livskvalitet og udvikling hos borgeren og et godt arbejdsmiljø for personalet er i centrum. Derudover er det nødvendigt, at særforanstaltninger etableres på en økonomisk forsvarlig måde. Det indebærer bl.a., at man anvender ressourcerne til særforanstaltningerne optimalt ved i højere grad at tænke i stordriftsfordele. Hvis man skal lykkes med at skabe fagligt og økonomisk forsvarlige særforanstaltninger fremover, bør der ikke etableres dyre enkeltmandsprojekter, hvor borgeren, som en nødløsning, placeres i for eksempel et sommerhus isoleret fra andre botilbud eller institutioner. I stedet bør man satse på at samle flere særforanstaltninger i tæt tilknytning til en moderinstitution. Eksempler viser, at man kan spare helt op til 65 procent af omkostningerne ved at samle fire eller flere særforanstaltninger i stedet for at drive de traditionelle enkeltmandsprojekter, hvor borgeren bor alene med personalet. 2 ALTERNATIVER TIL ENKELTMANDSPROJEKTET / DANSKE REGIONER 2010

3 I dette oplæg har Danske Regioner samlet en række anbefalinger til kommuner og regioner, som driver eller skal til at drive særforanstaltninger. Vi beskriver konkrete modeller for særforanstaltninger og vurderer, hvilke modeller, der vil være med til at sikre: Højere kvalitet i behandlingen af borgeren Bedre arbejdsmiljø for medarbejderne Bedre udnyttelse af de økonomiske ressourcer Hvem bor i en særforanstaltning? Borgere i særforanstaltninger er kendetegnet ved at have problemskabende adfærd i form af udadreagerende, selvskadende eller selvstimulerende adfærd og/ eller et lavt funktionsniveau. Der er tale om en heterogen gruppe af både børn, unge og voksne med sjældne handicap, autisme spektrum forstyrrelser, ADHD og senhjerneskade. Dertil kommer udviklingshæmmede borgere og borgere med psykiatriske diagnoser. Ofte har borgerne flere af ovenstående problematikker, og deres situation kan yderligere kompliceres af misbrug og/eller en dom til psykiatrisk behandling eller anbringelse. Den gode særforanstaltning bedre og billigere Livskvalitet og udvikling gennem tværfaglighed og høj specialisering En særforanstaltning startes ofte op som følge af en akut opstået situation, hvor en borger har udvist en problemskabende adfærd, der vurderes at være farlig for personale, medbeboere eller borgeren selv. For at sikre en optimal start på foranstaltningen, bør et tværfagligt beredskab snarest herefter lave en udredning og i samarbejde med anbringende kommune nøje beskrive foranstaltningens indsats i forhold til borgeren. Beredskabet bør etableres i tilknytning til et eller flere botilbud eller institutioner. Da der er tale om borgere med mangeartede og komplekse problemstillinger, er der gode erfaringer med at etablere et tværfagligt team omkring borgeren også efter oprettelsen af særforanstaltningen. Dette team bør løbende udrede og monitorere borgeren og tilpasse metoder og strategier til udviklingen i borgerens situation. Netop på grund af kompleksiteten i borgerens problemstilling er det vigtigt, at der ikke kun anvendes én metode og én faglighed i indsatsen over for borgeren, men at mange metoder afprøves og tilpasses den enkelte borger. Samtidig er det vigtigt, at der er adgang til et højt specialiseret personale, der har erfaring med lige netop den pågældende borgers særlige problemstilling. Her er det vigtigt at sørge for, at der ikke sker for stor personaleudskiftning, sådan at erfaring og faglige kompetencer kan opbygges i en personalegruppe. Det er ikke kun med til at sikre, at indsatsen overfor borgeren til enhver tid sigter på øget livskvalitet. Det sikrer også, at der er et udviklingsperspektiv i behandlingen. Det er nemlig helt centralt, at den gode særforanstaltning aldrig er på livstid. Målet med særforanstaltninger er, at borgeren med tiden skal kunne rummes i botilbud eller institutioner sammen med andre. For at sikre borgerens livskvalitet er det ikke nok, at fagligheden er i top. Særforanstaltninger skal også være organiseret fleksibelt og have gode fysiske rammer, så de kan tilpasses den enkelte borger og understøtte den pædagogiske indsats overfor borgeren. Det kan for eksempel betyde, at borgeren skal have mulighed for at bo afskærmet fra andre eller have mulighed for samvær med andre, når det skønnes hensigtsmæssigt. 3 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010

4 Tilfredse medarbejdere i et fagligt funderet arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø med gode betingelser for faglig udvikling af medarbejderne er en vigtig forudsætning for, at borgere med problemskabende adfærd kan få den rette foranstaltning på det rette tidspunkt. Det indebærer blandt andet, at der skal være mulighed for faglig og tværfaglig sparring, supervision og efter-/videreuddannelse. Et sådant fagligt miljø giver mulighed for at udvikle og fastholde medarbejdere og skabe grobund for erfaringsudvikling og høj specialisering indenfor en personalegruppe. Jobrotation er også et vigtigt led i fastholdelse af personale. Da der er tale om en gruppe af borgere, som kan være meget ressourcekrævende, kan aflastningsperioder med mindre ressourcekrævende borgere være med til at forebygge udbrændthed hos personalet. Man skal dog være opmærksom på, at stor udskiftning i personalet kan skabe utryghed hos borgeren i særforanstaltningen. De fysiske rammer har også stor betydning for arbejdsmiljøet. De er med til at skabe livskvalitet for borgeren og en sikkerhedsmæssigt forsvarlig arbejdsplads for personalet. Idet gode fysiske rammer kan reducere magtanvendelse og konfliktsituationer imellem borger og personale. For eksempel kan rigelig med plads til borgeren og minimum to udgange fra alle rum sikre, at borgeren oplever mindst mulig stimuli i samværet med andre, og at personalet hurtigt kan trække sig tilbage, hvis der opstår en problematisk situation. Økonomisk ansvarlighed med respekt for borgeren Økonomi bør tages med i overvejelserne, når den gode særforanstaltning defineres. Der er stor forskel på omkostningerne til de billigste og de dyreste foranstaltninger, og det signalerer, at der er rum for at mindske udgifterne til særforanstaltninger generelt. Omkostningseffektivitet og faglig kvalitet i en særforanstaltning kan gå hånd i hånd. En grundig udredning af borgeren tidligt i forløbet sikrer, at borgeren kommer i det rette tilbud fra start, og at der ikke anvendes ressourcer på løsninger, der senere viser sig ikke at være optimale eller have en unødvendig høj personalenormering. Derudover kan et sikkerhedsmæssigt forsvarligt og fagligt funderet arbejdsmiljø være med til at holde sygefravær og personaleomsætning nede, hvilket også er med til at sikre en bæredygtig økonomi. Erfaringer viser, at muligheden for at drive flere særforanstaltninger sammen giver stordriftsfordele i form af reducerede omkostninger til for eksempel husleje, IT og administration. Løn er den ubetinget største udgift til særforanstaltninger. Men også her er der mulighed for stordriftsfordele, da anvendelsen af personaleressourcer specielt i form af vikarer, nattevagter og tilkaldevagter kan effektiviseres. Nogle borgere med problemskabende adfærd kan inden for relativt kort tid have et meget varierende behov for personaledækning. I forhold til disse grupper af borgere er det en særlig udfordring at drive særforanstaltningen økonomisk hensigtsmæssigt. Derfor er muligheden for at tilpasse personalenormeringen inden for kort tid også et vigtigt element i en økonomisk bæredygtig særforanstaltning. Denne fleksibilitet kan for eksempel sikres ved, at personalet i andre botilbud har mulighed for at aflaste personalet i særforanstaltningen og omvendt. Modeller for særforanstaltninger I det følgende beskriver vi fire modeller for særforanstaltninger, som findes i kommuner og regioner. Hver model har både styrker og svagheder i forhold til at sikre et fagligt godt tilbud til borgeren, et godt arbejdsmiljø for personalet og en bæredygtig økonomi. 4 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010

5 I boksen er opstillet ti parametre for styrker og svagheder ved modellerne, som i det følgende vil blive brugt til at beskrive modellerne. Parametrene kan som udgangspunkt være til stede i alle modeller, men nogle modeller øger sandsynligheden for tilstedeværelse af parameteren. Parametre til at vurdere modeller for særforanstaltninger Høj specialisering: Modellen skaber optimale rammer for en højt specialiseret personalegruppe, der kan være med til at sikre den rette foranstaltning på det rette tidspunkt. Stordriftsfordele: Modellen sikrer mulighed for stordrift. Det nedbringer udgifterne til bl.a. husleje, administration og personale. Fleksibel organisering: Organisering af boligen kan hurtigt tilpasses og ændres efter borgerens behov, og borgeren kan flytte mellem botyper uden at flytte fra botilbuddet/institutionen og personalet. Fleksible fysiske rammer: De fysiske rammer i boligen er indrettet med henblik på at rumme borgere med problemskabende adfærd. Det skaber sikkerhed og tryghed for både borger og personale. (Tvær)faglig sparring: Personalet har mulighed for både faglig og tværfaglig sparring med kolleger. Jobrotation: Personalet har mulighed for at arbejde med andre borgere i perioder, hvor de har brug for det. I stedet for at borgeren flyttes til et andet tilbud. Fleksibel personalenormering: Der er mulighed for hurtigt at tilpasse personalenormeringen til det aktuelle behov. Lokal ledelse: Modellen muliggør en lokal ledelse af det højt specialiserede tilbud, således at der sikres tæt ledelsesbistand, overblik og medarbejderudvikling. Forudsætter stort optageområde: Modellen er indrettet til flere borgere og kan derfor kun anvendes, hvis optageområdet er tilsvarende stort. Risiko for ledig kapacitet: Modellen er belægningsmæssigt sårbar, det vil sige, at der er risiko for, at botilbud oprettet efter denne model i perioder vil have ubesatte pladser. Model 1: Satellit tilknyttet moderinstitution Model 1 er et klassisk enkeltmandsprojekt også kaldet sommerhus-modellen. Her etableres særforanstaltningen til én borger som en satellit i tilknytning til, men geografisk adskilt fra, et eksisterende, ofte mindre specialiseret botilbud eller en institution. Det tilknyttede botilbud eller den tilknyttede institution vil i det følgende vil blive kaldt moderinstitutionen. En satellit er ofte kendetegnet ved, at boligen ikke er opført -og derfor heller ikke indrettet til at huse borgere med problemskabende adfærd. Moderinstitution Satellit 5 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010

6 Da satellitten sjældent er bygget til at rumme særforanstaltninger, kan de fysiske rammer være både uhensigtsmæssige for borgeren og sikkerhedsmæssigt uforsvarlige. Det øger risikoen for skader på personalet og borgeren. Hertil kommer en øget risiko for personalets brug af magtanvendelse. Model 1 har begrænsede muligheder for stordrift og lokal ledelse. Personalet er ofte kun tilknyttet én borger, og derfor er personalenormeringen høj, samtidig med at udgifter til lokal ledelse, personale og husleje m.m. ikke kan fordeles mellem flere borgere. Den fysiske afstand mellem satellit og moderinstitution giver en række personalemæssige udfordringer. Selvom faglig sparring, jobrotation og ledelsesbistand er mulig i denne model, vil den fysiske afstand og den deraf forlængede transporttid ofte betyde, at disse ting ikke foregår optimalt. Det betyder, at den psykiske belastning på medarbejderne kan være høj, og give risiko for stor personaleudskiftning, sygefravær og rekrutteringsproblemer større ved denne model end ved de andre. Endelig er det omkostningsfuldt at sikre specialisering og en tværfaglig personalegruppe i denne type særforanstaltning, da den specialiserede og tværfaglige personalegruppe kun ansættes med henblik på én borger. Til gengæld oprettes denne type særforanstaltninger ofte til borgeren, når behovet opstår, og der er således mindre risiko for ledig kapacitet. Derudover forudsætter modellen ikke et stort optageområde. Model 2: Flere satellitter tilknyttet moderinstitution I model 2 er flere geografisk adskilte særforanstaltninger tilknyttet en moderinstitution, men ligesom i model 1 er satellitterne fysisk isoleret fra moderinstitutionen. Satellit Moderinstitution Satellit Satellit Modellen ligner model 1 og har derfor en række af de samme udfordringer som denne. Den fysiske afstand mellem tilbuddene skaber også her udfordringer for personalemobilitet, arbejdsmiljø, faglighed og stordriftsfordele. Modellen har ligesom model 1 mindre risiko for ledig kapacitet og kræver ikke et stort optageområde. Samlingen af flere særforanstaltninger under en fælles administration giver dog model 2 nogle økonomiske og ledelsesmæssige fordele. Derudover er der bedre rammer for udveksling og opsamling af erfaringer i en større personalegruppe og dermed opbygning af ekspertise i forhold til borgere med problemskabende adfærd. Samtidig er der mulighed for bedre ressourceudnyttelse, da det samme specialiserede personale optimalt vil kunne arbejde med flere borgere afhængigt af den fysiske afstand mellem satellitterne. 6 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010

7 Model 3: Flere pavilloner tilknyttet moderinstitution I model 3 bor borgeren alene i en afskærmet pavillon med egen indgang og gerne egen have. Pavilloner er defineret ved, at de ligger i geografisk nærhed af, og gerne på samme grund som, moderinstitutionen. I denne model er der flere pavilloner tilknyttet den samme moderinstitution. Pavillon Moderinstitution Pavillon Pavillon Det er ofte muligt relativt hurtigt at etablere en særforanstaltning i en pavillon. Det gør model 3 organisatorisk fleksibel. Derudover kan en særforanstaltning etableret efter denne model, i højere grad end de to foregående modeller, tilpasses og udvikles sammen med borgeren. Borgeren kan bo i en pavillon, når dette skønnes hensigtsmæssigt og i et fælles hus med andre beboere, når det er hensigtsmæssigt, uden at borgeren skal flyttes til et nyt botilbud eller en ny institution med nyt personale. Denne fleksibilitet kan være med til at skabe trygge rammer for borgeren. Når der er mere end én pavillon tilknyttet moderinstitutionen, er der gunstige rammer for faglig sparring og jobrotation for personalet. Derudover giver modellen bedre mulighed for tæt ledelsesbistand, høj specialisering og tværfaglighed i personalegruppen sammenlignet med de forrige modeller. Borgere med problemskabende adfærd kan have et meget varierende behov for personaledækning. Når flere særforanstaltninger ligger på samme grund og i forbindelse med en moderinstitution, er der gode rammer for at tilrettelægge personalenormeringen fleksibelt, så den borger med det til enhver tid største behov får den højeste personalenormering. Derudover kan man opnå en økonomisk hensigtsmæssig personaleanvendelse, fordi der er mulighed for fælles tilkaldevagter og vikarer. Model 3 er dog også forbundet med udfordringer. Modellen kræver et stort optageområde, da flere særforanstaltninger skal samles for at opnå stordriftsfordele og høj specialisering. Derudover er den pladskrævende på grund af de afskærmede pavilloner og modellen kan være belægningsmæssigt mere sårbar end model 1 og 2. 7 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010

8 Model 4: Flere særforanstaltninger under samme tag tilknyttet moderinstitution I model 4 bor to eller flere borgere i særforanstaltninger i afskærmede boliger under samme tag. Der er altså ikke tale om et almindeligt specialiseret botilbud eller en institution, hvori der ligger en særforanstaltning men om en enhed kun med særforanstaltninger. Enheden administreres af og bør ligge geografisk tæt på, eller på samme grund som, moderinstitutionen. Hver bolig har egen indgang og mulighed for fuldstændig afskærmning fra de andre boliger i bygningen. Moderinstitution Bolig Bolig Bolig Bolig Model 4 giver mulighed for en meget høj grad af specialisering, da det typisk vil være borgere i den samme målgruppe, der bor sammen. Det skaber de bedste vilkår for at uddanne personalet til at varetage netop denne gruppe borgeres behov og for erfaringsopsamling i en større personalegruppe. Der vil typisk være en lokal afdelingsleder i enheden, hvilket sikrer tæt ledelsesbistand og faglig sparring. Der er gode erfaringer med at holde langtidssygefraværet nede i denne type særforanstaltninger. Nærheden til moderinstitutionen giver mulighed for jobrotation mellem mere og mindre ressourcekrævende borgere. Dermed sikres aflastningsperioder for personalet. Samtidig kan personalet aftale pauser, aflastning og jobrotation i personalegruppen internt i enheden. Modellen har de samme fordele i forhold til fleksibel personalenormering som model 3. Derudover er der yderligere stordriftsfordele ved model 4, idet borgerne bor under samme tag, og derfor vil kunne trække på det samme pædagogiske personale og dele de samme nattevagter. Det kan yderligere nedbringe personalenormeringen. Det kan være en udfordring at samle flere borgere med problemskabende adfærd i særforanstaltninger. Derfor bør der, ved etableringen af særforanstaltninger efter model 4, overvejes et maksimum for, hvor mange borgere der kan bo under samme tag. Der er også nødvendigt at foretage en hensigtsmæssig matchning mellem borger og bolig, hvor der tages hensyn til den eksisterende beboersammensætning i enheden og samspillet mellem beboersammensætningen og borgeren. Hvis borgere med forskellige diagnoser bor sammen, er der risiko for, at den høje specialisering går tabt. Omvendt kan det være problematisk, hvis flere borgere med meget problemskabende adfærd samles under samme tag. Disse potentielle problemstillinger kan imødekommes ved, at bygningerne opføres og indrettes til at rumme borgere med problemskabende adfærd. 8 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010

9 Netop fordi enheder med flere særforanstaltninger ofte er mere permanente og gennemtænkte bygningsmæssige løsninger, kræver det også en længere planlægningshorisont at få disse tilbud etableret. Samtidig er modellen belægningsmæssigt mere sårbar end de andre modeller, og derfor er det særligt vigtigt, at enheden har et stort optageområde. Modellernes fordeling på de ti parametre Parametre Model 1 Én satellit Model 2 Satellitter Model 3 Pavillon Model 4 Enhed Høj specialisering Stordriftsfordele Fleksibel organisering Fleksible fysiske rammer (Tvær)faglig sparring Jobrotation Fleksibel personalenormering Lokal ledelse Forudsætter stort optageområde Risiko for ledig kapacitet Næppe tilstede Muligvis tilstede Sandsynligvis tilstede Modellernes økonomi og udbredelse Vidensteamet, der er et landsdækkende vidensnetværk vedrørende psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd, har i 2010 undersøgt 171 borgere med problemskabende adfærd. Deres rapport giver et indblik i økonomien og udbredelsen af forskellige boformer for borgere med problemskabende adfærd. I rapporten anvendes en anden definition af målgruppen end i nærværende oplæg, idet borgere, der bor i eksisterende botilbud eller institutioner inkluderes. Til gengæld ekskluderes borgere omfattet af særforanstaltninger, der koster mindre end 1,8 millioner kroner årligt. 9 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010

10 I Vidensteamets rapport skelnes der mellem tre forskellige boformer: Borgere, der bor alene i en bolig, der ikke deler matrikel med en moderinstitution svarende til model 1 og 2. Den gennemsnitlige bruttotakst for denne type særforanstaltning er ca. 3,9 millioner kroner om året. Borgere, der bor alene i en bolig og deler matrikel med en moderinstitution svarende til model 3. Den gennemsnitlige bruttotakst for denne type særforanstaltning er ca. 3,4 millioner kroner om året. Borgere, der bor i en bygning sammen med andre. Denne boligform kan ikke direkte overføres til model 4, da kategorien både rummer særforanstaltninger placeret i eksisterende botilbud og institutioner med en særlig takst og flere særforanstaltninger under samme tag som i model 4. Den gennemsnitlige bruttotakst for denne type særforanstaltning er ca. 2,7 millioner kroner om året. Forskellen på den dyreste takst og de to andre takster er hhv. 0,5 og 1,2 millioner kroner om året. Det indikerer, at der er gennemsnitligt vil være besparelser forbundet med at etablere flere foranstaltninger sammen i tilknytning til en moderinstitution. Omkostningerne til særforanstaltninger varierer alt efter målgruppe, beliggenhed, tilbuddets indhold mm. Men omkostningerne kan også variere alt efter hvor mange borgere, der bor sammen. Tabellen herunder viser et regionalt eksempel på omkostningerne til en særforanstaltning, når den etableres henholdsvis som et enkeltmandsprojekt eller i tilknytning til én eller tre andre særforanstaltninger: Eksempel på priser for en særforanstaltning 1 borger 2 borgere 4 borgere Døgntakst pr. borger kr kr kr. Årlig udgift pr. borger 6,7 mio. kr. 3,5 mio. kr. 2,4 mio. kr. Årlig udgift i alt 6,7 mio. kr. 7,0 mio. kr. 9,5 mio. kr. I eksemplet forudsættes en personalenormering på 1:1 i vågne timer, ekstra tilkaldevagter og to nattevagter. Normeringen på det pædagogiske personale er uændret i de tre scenarier. Besparelserne kan tilskrives stordriftsfordele i form af færre nattevagter, bedre udnyttelse af tilkaldevagter og nedbringelse af fællesudgifter til bl.a. husleje og kørsel. I eksemplet opnås stordriftsfordele svarende til en takstreduktion på 65 procent, hvis fire borgere bor sammen i forhold til, hvis borgeren bor alene. Hvis to særforanstaltninger samles, reduceres udgifterne med 50 procent. Udvides tilbuddet til at rumme seks borgere, vurderes det, at taksten vil kunne reduceres yderligere 10 procent pr. borger. Her er det dog værd at bemærke, at erfaringer viser, at en samling af fire særforanstaltninger giver de mest optimale rammer. Eksemplet illustrerer stordriftsfordelene ved at samle flere særforanstaltninger. Udgifterne til forskellige grupper af borgere og borgere med forskellige diagnoser vil ofte variere. Men det kan antages, at der vil være omtrent de samme procentuelle besparelser som der ses i eksemplet, når flere foranstaltninger samles. 10 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010

11 Anbefalinger for fremtidens særforanstaltninger Set i lyset af udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde, er det nødvendigt, at der i højere grad tænkes i mindre omkostningstunge foranstaltninger til borgere med problemskabende adfærd. Derudover er det vigtigt, at særforanstaltninger er fagligt velfunderede, så der sikres en udvikling i borgerens situation. En særforanstaltning bør aldrig være på livstid, og målet med en særforanstaltning bør til enhver tid være at få borgeren i bedring, så han eller hun på sigt kan rummes i eksisterende botilbud eller institutioner. Derfor skal der i højere grad etableres særforanstaltninger, der både er fagligt og økonomisk forsvarlige. I relation hertil er den gode særforanstaltning kendetegnet ved: Kvalitet gennem opbygning af faglig ekspertise i en større tværpersonalegruppe og fokus på livskvalitet og udvikling hos borgeren. Et godt arbejdsmiljø med mulighed for jobrotation, fysisk sikkerhed, tæt ledelsesbistand, supervision, faglig og tværfaglig sparring og efter-/videreuddannelse. Udnyttelse af stordriftsfordele gennem samdrift af flere foranstaltninger, hvorved der sikres bedre ressourceudnyttelse i forhold til pædagogisk personale, nattevagter, tilkaldevagter, kørsel, husleje og administration m.m. På baggrund heraf anbefales det, at særforanstaltninger så vidt muligt etableres efter principperne i model 3 og 4, hvor målet om et godt arbejdsmiljø, faglig kvalitet og stordriftsfordele opfyldes. Anbefalede modeller Model 3 Særforanstaltninger i form af to eller flere pavilloner, der administreres af, og ligger geografisk tæt på, en moderinstitution. Model 4 To eller flere særforanstaltninger samlet i én enhed under samme tag, der administreres af, og ligger geografisk tæt på, en moderinstitution. Modellerne indebærer, at flere særforanstaltninger samles, og at de integreres i en større organisation (moderinstitutionen). Det gør modellerne robuste både økonomisk, i forhold til personale- og arbejdsmiljømæssige udfordringer og i forhold til at skabe og bevare en høj faglighed. Det formodes, at samdrift af fire særforanstaltninger under et tag kan reducere udgifterne med 65 procent i forhold til at drive særforanstaltningerne som enkeltmandsprojekter. Denne model sikrer også de optimale rammer for udvikling, så målet om at borgeren med tiden skal rummes i botilbud eller institutioner sammen med andre, kan opfyldes. Samtidig sætter modellerne gode rammer for arbejdet, der sikrer, at personaleomsætningen og sygefraværet holdes nede. 11 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010

12 Det betyder ikke, at man nødvendigvis skal ændre eksisterende velfungerende særforanstaltninger etableret i overensstemmelse med model 1 og 2, men at særforanstaltninger i fremtiden bør tage deres afsæt i model 3 og 4. Der er dog den udfordring ved modeller, hvor flere særforanstaltninger samles under samme administration, at de kræver et stort optageområde, hvis tilstrækkeligt mange borgere skal kunne samles i tilbuddene og at de er belægningsmæssigt sårbare. Dette gør sig særligt gældende for model 4, som samtidig er den model, der har flest fordele både i forhold til økonomi, kvalitet og arbejdsmiljø. Det peger på, at det i fremtiden er nødvendigt i højere grad at tænke i tværkommunale samarbejder og regionale løsninger, når særforanstaltninger etableres. 12 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010

Særforanstaltninger. Baggrund. Bilag 1

Særforanstaltninger. Baggrund. Bilag 1 Bilag 1 Særforanstaltninger 18.05.2015 Baggrund Social Service har igangsat en omstillingsproces på baggrund af Deloitte rapportens anbefalinger fra marts 2014. Rapporten peger bl.a. på, at Frederikssund

Læs mere

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E D E C E M B E R 2 0 1 1 Revideret den 20. december 2011 Baggrund Socialministeren

Læs mere

RAPPORT MAJ 2011 FRA ARBEJDSGRUPPE VEDRØRENDE ORGANISATIONSMODELLER FOR DYRE SÆRFORANSTALTNINGER

RAPPORT MAJ 2011 FRA ARBEJDSGRUPPE VEDRØRENDE ORGANISATIONSMODELLER FOR DYRE SÆRFORANSTALTNINGER RAPPORT MAJ 2011 FRA ARBEJDSGRUPPE VEDRØRENDE ORGANISATIONSMODELLER FOR DYRE SÆRFORANSTALTNINGER Udarbejdet i samarbejde mellem Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Egedal Kommune, Glostrup Kommune

Læs mere

Volumen og udvikling på det specialiserede sociale område i Syddanmark

Volumen og udvikling på det specialiserede sociale område i Syddanmark Område: Det sociale område Afdeling: Psykiatristaben Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Kirsten Frost Lorenzen E-mail: Kirsten.Frost.Lorenzen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631052 Revideret

Læs mere

Strategi: Boligformer og målgrupper

Strategi: Boligformer og målgrupper Strategi: Boligformer og målgrupper Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Forskelligartede behov kræver fleksible boliger Pleje- og ældreboliger Fremtidens ældre- og handicapboliger skal imødekomme

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Bilag 8.a. Rapport fra arbejdsgruppe vedrørende udviklingshæmmede som er svært anbringelige. til Det Administrative Samarbejdsforum

Bilag 8.a. Rapport fra arbejdsgruppe vedrørende udviklingshæmmede som er svært anbringelige. til Det Administrative Samarbejdsforum Bilag 8.a. Rapport fra arbejdsgruppe vedrørende udviklingshæmmede som er svært anbringelige til Det Administrative Samarbejdsforum December 2008 1 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Baggrund... 3 Arbejdsgruppens

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Kortlægning af området børn og unge med problemskabende adfærd

Kortlægning af området børn og unge med problemskabende adfærd Kortlægning af området børn og unge med problemskabende adfærd September 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 4 Indledning... 6 Formål... 6

Læs mere

31. marts. Særforanstaltninger faglig og økonomisk udvikling i Nordjylland. Fokusområde i Rammeaftalen 2012 (Social)

31. marts. Særforanstaltninger faglig og økonomisk udvikling i Nordjylland. Fokusområde i Rammeaftalen 2012 (Social) 31. marts Særforanstaltninger faglig og økonomisk udvikling i Nordjylland 2012 Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. ranstaltninger i Nordjylland Fokusområde i Rammeaftalen 2012 (Social) Afrapportering,

Læs mere

Bilag 6 Fokusområder, afsluttede og igangværende samt input til Rammeaftale 2010 fra de faglige netværk i Syddanmark

Bilag 6 Fokusområder, afsluttede og igangværende samt input til Rammeaftale 2010 fra de faglige netværk i Syddanmark 25-09-2009 Bilag 6 Fokusområder, afsluttede og igangværende samt input til Rammeaftale 2010 fra de faglige netværk i Syddanmark 25-09-2009 Fokusområder der har afrapporteret siden indgåelsen af rammeaftale

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Årsrapport for Enterne

Årsrapport for Enterne Årsrapport for Enterne 1. januar 2015 Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Botilbuddet Enterne Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter... 3 2. Formål med

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

20. september Høringssvar fra FOA vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud.

20. september Høringssvar fra FOA vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud. 20. september 2016 Høringssvar fra FOA vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud. FOA takker for høringen og vil overordnet gerne give positivt udtryk for arbejdsgruppens

Læs mere

Årlig tilsynsredegørelse for private bo og behandlingstilbud, som er godkendt af Esbjerg Kommune

Årlig tilsynsredegørelse for private bo og behandlingstilbud, som er godkendt af Esbjerg Kommune Årlig tilsynsredegørelse for private bo og behandlingstilbud, som er godkendt af Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune, oktober 2011 Indhold Konklusion og sammenfatning... 2 Opsamling på fokusområderne... 3

Læs mere

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2018 Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Udviklingsstrategi 2018 Styringsaftale 2018 Indhold

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER UDGAVE, JANUAR 2017

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER UDGAVE, JANUAR 2017 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2017 1. UDGAVE, JANUAR 2017 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Certificeringen er sket for at imødekomme tilsynsreformens krav om

Læs mere

Samspil og styring på det specialiserede socialområde i Syddanmark. Møde i KKR den 14. november 2014

Samspil og styring på det specialiserede socialområde i Syddanmark. Møde i KKR den 14. november 2014 Samspil og styring på det specialiserede socialområde i Syddanmark Møde i KKR den 14. november 2014 Overordnede scenarier 1. Kommunerne overtager alle Region Syddanmarks sociale tilbud. 2. Kommunerne overtager

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedstien

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedstien Leverandør Frederikshavn Kommune Botilbuddet Koktvedstien Koktvedparken 15 9900 Frederikshavn Leder: Maryann Støttrup Faglig funktionsleder: Anne Mette Drustrup Lovgrundlag Botilbuddet Koktvedstien er

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder:

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder: BUDGETNOTAT - UDKAST Demenspakke Baggrund Sundheds- og Omsorgsudvalget har i januar 2015 besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan for demensindsatsen under den nye ældrepolitik. Dette budgetnotat

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

Afsluttede fokusområder

Afsluttede fokusområder Bilag 5 Fokusområder der er afsluttet i foråret 2008, igangværende fokusområder samt input til rammeaftaleprocessen fra de faglige netværk i Syddanmark Fokusområder I Rammeaftale 2008 er der aftalt 8 fokusområder

Læs mere

Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015

Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015 Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015 Praktiske oplysninger K.H. Kofoedsvej 16, 4970 Rødby Tlf. 24 82 68 82 Forstander: Kjeld Saul Hjemmeside: bnsydlolland.blogspot.com E-mail: bnsydlolland@regionsjaelland.dk

Læs mere

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Ydelseskatalog 2015 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur

Læs mere

Det fremadrettede perspektiv

Det fremadrettede perspektiv Til: Administrativ koordinationsgruppe vedrørende rammeaftale Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 48205413 Web

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilbud drevet af Silkeborg Kommune: Arendalsvej Antal pladser: 30 Botilbud til voksne mennesker med et varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsniveau.

Læs mere

Bedre forhold for børn og voksne med handicap

Bedre forhold for børn og voksne med handicap BUDGETFORSLAG FRA SF Bedre forhold for børn og voksne med handicap - Aarhus Kommune bruger langt færre penge på børn og voksne med handicap, end mange andre kommuner. Det kan Aarhus Byråd ganske enkelt

Læs mere

Takster for Granhøjen Specialpsykiatrisk Behandling. 2. udgave december 2012

Takster for Granhøjen Specialpsykiatrisk Behandling. 2. udgave december 2012 Takster for 2013 Granhøjen Specialpsykiatrisk Behandling 2. udgave december 2012 Granhøjen Specialpsykiatrisk behandling Voksne over 18 år Takster ud fra funktionsniveau Granhøjen udfører en lang række

Læs mere

Kikhøj. Rapport over anmeldt tilsyn Socialcentret

Kikhøj. Rapport over anmeldt tilsyn Socialcentret Kikhøj Rapport over anmeldt tilsyn 2010 Socialcentret 1 Navn og Adresse Ledelse Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurderingstermonologi Kikhøj Kikhøjparken 1 4300 Holbæk Kurt Pedersen Fysiske

Læs mere

Særforanstaltninger for børn, unge og voksne med sociale vanskeligheder, sindslidelser og handicap kortlægning og litteraturstudie

Særforanstaltninger for børn, unge og voksne med sociale vanskeligheder, sindslidelser og handicap kortlægning og litteraturstudie Særforanstaltninger for børn, unge og voksne med sociale vanskeligheder, sindslidelser og handicap kortlægning og litteraturstudie Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense

Læs mere

Gennemgang af modeller for opdatering af de fysiske rammer på Socialpsykiatrisk Boform Vestervang og Boformen Skovvænget

Gennemgang af modeller for opdatering af de fysiske rammer på Socialpsykiatrisk Boform Vestervang og Boformen Skovvænget Notat Gennemgang af modeller for opdatering af de fysiske rammer på Socialpsykiatrisk Boform Vestervang og Boformen Skovvænget Resume og indledning I det nedenstående redegøres der for to løsningsmodeller

Læs mere

Psykiatri- og socialområdet

Psykiatri- og socialområdet Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni 2013 Psykiatri- og socialområdet 1 v/psykiatri- og socialdirektør Jacob Stengaard Madsen Psykiatri Ét sygehus med afdelinger og funktioner fordelt i Region Syddanmark

Læs mere

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Delpolitik for børn og unge med særlige behov Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Lov om social service 52 Foranstaltningerne 52 stk. 3 nr. 1-10 1) Konsulentbistand med hensyn

Læs mere

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv.

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Aftale mellem Solbo og Afdelingschef for Handicap- og Psykiatriafdelingen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem sektionslederen og den budgetansvarlige

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet

Læs mere

Thisted Kommune har den 26. februar 2015 modtaget høringsversion af Plan for sygehus- og speciallægepraksis 2015-2020 og Psykiatriplan 2015-2020.

Thisted Kommune har den 26. februar 2015 modtaget høringsversion af Plan for sygehus- og speciallægepraksis 2015-2020 og Psykiatriplan 2015-2020. Afsender: Thisted Kommune Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Thisted Kommune Sundhed og ældre 15. april 2015 CPR / CVR: BrevID.: 1895404 Medarbejder: DRM Høringssvar fra Thisted Kommune

Læs mere

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. vedrørende. uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskabet Nyvang i Ørsted. den 23. maj 2012.

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. vedrørende. uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskabet Nyvang i Ørsted. den 23. maj 2012. MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på Bofællesskabet Nyvang i Ørsted den 23. maj 2012. Juli 2012 Adresse: Telefon: 89 59 10 00 E-mail: Åbningstid:

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Klart ansvar for de svageste

Klart ansvar for de svageste Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Klart ansvar for de svageste Oplæg om det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde Klart ansvar

Læs mere

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Den 23. maj 2013 Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Der afholdes hvert andet år et dialogbaseret tilsyn med deltagelse af repræsentanter fra beboere, pårørende, medarbejdere

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar

Sammenskrivning af høringssvar 29/5-09 Nedenstående skal ses i sammenhæng med materialet Sammenskrivning af øvrige besparelsesforslag og statusbeskrivelser 12/5-09 Analyseområder Hjemmep lejen Pleje-cent re Højere BTP/ optimering Hjemmeplejen

Læs mere

Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme

Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Koncerndirektionen E 1. Sammenfatning: I nærværende notat

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Region Syddanmarks socialcentre

Region Syddanmarks socialcentre Din GUIDE til Region Syddanmarks socialcentre Maj 2014 Xxxxxx Indhold Region Syddanmark - en kompetent leverandør................. side 3 Handicapcenter Nordøstfyn, Region Syddanmark................. side

Læs mere

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan)

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan) Bilag 2: Investeringsplan Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan) Investeringsplan flere borgere i egen bolig Behovsanalysen af botilbudsområdet

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2016 1. UDGAVE, JANUAR 2016

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2016 1. UDGAVE, JANUAR 2016 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2016 1. UDGAVE, JANUAR 2016 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Certificeringen er sket for at imødekomme tilsynsreformens krav om

Læs mere

Voksenhandicapundersøgelsen. Tema 1: Valg af egen bolig og konflikter borgerne imellem

Voksenhandicapundersøgelsen. Tema 1: Valg af egen bolig og konflikter borgerne imellem Voksenhandicapundersøgelsen Tema 1: Valg af egen bolig og konflikter borgerne imellem 1 Voksenhandicapundersøgelsen 1:4 I juni måned 2011 gennemførte Socialpædagogerne en stor undersøgelse på voksenhandicapområdet

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere

Plejeboligplan Plejeboligplan for Varde Kommune

Plejeboligplan Plejeboligplan for Varde Kommune Plejeboligplan 2016-2025 Plejeboligplan 2016-2025 for Varde Kommune Målet er, at kommunen har et passende antal boliger, og ikke mindst at plejecentrene byder på optimale rammer for ældre med forskellige

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010 Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010 Nr. 01 den 27. maj 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet

Læs mere

Nærværende er en kort status for projektet og udkast til oplæg til de elementer det kan være relevant at lade indgå i et sådant forsøg.

Nærværende er en kort status for projektet og udkast til oplæg til de elementer det kan være relevant at lade indgå i et sådant forsøg. NOTAT Statusnotat/udkast til projektoplæg: Integreret psykiatri i Region Sjælland (Trieste-projekt) Region Sjælland har i Budget 2014 afsat 2 mio.kr. til forberedelse af et forsøg med etablering af integreret

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Socialforvaltningen NOTAT Æ23-11-2010 Sagsnr. 2010-17388 Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Forvaltningen vil i dette notat orientere om en ændret organisering af socialpsykiatrien

Læs mere

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Velkommen til. Center for Senhjerneskade

Velkommen til. Center for Senhjerneskade Velkommen til Center for Senhjerneskade Præsentation af Center for Senhjerneskade Center for Senhjerneskade tilbyder bo- og dagtilbud til mennesker med hjerneskader. Målgruppen er voksne mennesker over

Læs mere

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale Frederikshavn Kommune Indledning Skabelonen skal udfyldes ud fra kommunens forventninger til ændring af forbrug af pladser på

Læs mere

Mellerup Skolehjem. Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Mellerup Skolehjem. Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser Mellerup Skolehjem Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser Region Midtjylland Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Mellerup Skolehjem 2 MELLERUP SKOLEHJEM

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Budget 2015-2018, Prioriteringsbidrag. Budget 2015-2018. Udvidelse af Taxhuset med to udrednings- og genoptræningspladser

Budget 2015-2018, Prioriteringsbidrag. Budget 2015-2018. Udvidelse af Taxhuset med to udrednings- og genoptræningspladser Budget Nr. 551-11 2015-2018 Udvidelse af Taxhuset med to udrednings- og genoptræningspladser Forslagsstiller: Udvalg: Center: Politikområde: Administrationen Socialudvalget Social- og Handicapcentret 551

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Juni 2008 Et styrket og udbygget akutberedskab i børne- og ungdomspsykiatrien Regionerne er for øjeblikket i gang med at udvikle viften

Læs mere

Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II

Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 218 Offentligt Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

Det er særligt for Beskæftigelses- og Socialudvalgets område på udsatte voksne, at Roskilde Kommune scorer dårligt.

Det er særligt for Beskæftigelses- og Socialudvalgets område på udsatte voksne, at Roskilde Kommune scorer dårligt. Beskæftigelses- og Socialudvalget Social og Integration Sagsnr. 250764 Brevid. 2031091 Ref. HEAB Dir. tlf. 4631 7728 henrikab@roskilde.dk NOTAT: Socialt indeks 15. december 2014 Socialt Indeks, som Socialpædagogerne

Læs mere

SÆRFORANSTALTNINGER Særforanstaltninger for psykisk handicappede med nedsat funktionsevne og senhjerneskadede i Danmark 2005

SÆRFORANSTALTNINGER Særforanstaltninger for psykisk handicappede med nedsat funktionsevne og senhjerneskadede i Danmark 2005 SÆRFORANSTALTNINGER 2005 Særforanstaltninger for psykisk handicappede med nedsat funktionsevne og senhjerneskadede i Danmark 2005 SÆRFORANSTALTNINGER 2005 Særforanstaltninger for psykisk handicappede med

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015 Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken Leverandør Frederikshavn Kommune Botilbuddet Koktvedparken Koktvedparken 3-11 9900 Frederikshavn Leder: Gitte Hviid Christiansen Faglig funktionsleder: Jens

Læs mere

Årsrapport for tilsyn 2012 / handicapområdet voksne. Asperger-støttecenter Grenen

Årsrapport for tilsyn 2012 / handicapområdet voksne. Asperger-støttecenter Grenen Årsrapport for tilsyn 2012 / handicapområdet voksne Asperger-støttecenter Grenen Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn: Asperger-støttecenter Grenen, Ndr. Ringvej 6 st., 6000 Kolding Tlf.: 79 79 71

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse - Koktvedstien 4. marts 2015. Leder: Gitte Hviid Christiansen Faglig funktionsleder: Anne Mette Drustrup

Ydelsesbeskrivelse - Koktvedstien 4. marts 2015. Leder: Gitte Hviid Christiansen Faglig funktionsleder: Anne Mette Drustrup Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedstien Leverandør Frederikshavn Kommune Botilbuddet Koktvedstien Koktvedparken 15 9900 Frederikshavn Leder: Gitte Hviid Christiansen Faglig funktionsleder: Anne Mette

Læs mere

Masterplan: Ny struktur for dagtilbudsområdet under Center for Psykiatri, Center for Handicap og Uddannelsescenter Mariebjerg.

Masterplan: Ny struktur for dagtilbudsområdet under Center for Psykiatri, Center for Handicap og Uddannelsescenter Mariebjerg. Masterplan: Ny struktur for dagtilbudsområdet under Center for Psykiatri, Center for Handicap og Uddannelsescenter Mariebjerg. Baggrund: Udviklingen i Socialafdelingen er de senere år gået i retning af

Læs mere

Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2012

Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2012 Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering af analysens konklusioner... 2 2. særforanstaltninger og enkeltmandprojekter fordelt

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Biersted Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Biersted Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Biersted Plejecenter, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 12.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Biersted Plejecenter.

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Udviklingsplanen for Driftsområdet for Forsorg og misbrug, Socialforvaltningen, Østervangs egne analyser af interessenters behov med udgangspunkt

Udviklingsplanen for Driftsområdet for Forsorg og misbrug, Socialforvaltningen, Østervangs egne analyser af interessenters behov med udgangspunkt Emne Udviklingsplan for Århus kommunes forsorgshjem Østervang 2009 Østervang skal i henhold til Servicelovens 9 stk.3 lave en udviklingsplan som en del af den regionale rammeaftale. Udgangspunktet for

Læs mere

Redegørelse vedrørende magtanvendelser på det specialiserede voksenområde

Redegørelse vedrørende magtanvendelser på det specialiserede voksenområde Redegørelse vedrørende magtanvendelser på det specialiserede voksenområde 215 Magtanvendelser 215 Tilsynsenheden har på vegne af kommunalbestyrelsen til opgave at administrere bestemmelserne i servicelovens

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

Bilag 6. Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser

Bilag 6. Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser Bilag 6 Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser Rammeaftalen skal indeholde udviklingsplaner for botilbud med mere end 100 pladser beliggende

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Byggeprojektplan for den indstillede model for handicappede. Dette notat beskriver målgrupper, anlægsforslag og driftsudgifterne for Tryghedsplan II.

Byggeprojektplan for den indstillede model for handicappede. Dette notat beskriver målgrupper, anlægsforslag og driftsudgifterne for Tryghedsplan II. Bilag vedr. handicappede Dato: 24-05-2007 Sagsnr.: 2006-2915 Dok.nr.: 2006-25231 Tryghedsplan II Byggeprojektplan for den indstillede model for handicappede Dette notat beskriver målgrupper, anlægsforslag

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

Skaboeshus, 5800 Nyborg

Skaboeshus, 5800 Nyborg Ydelsesbeskrivelser for Center for døve Pædagogisk og Sundhedsfagligt Område. Skaboeshus, 5800 Nyborg FAKTUELLE OPLYSNINGER Tilbuddets ydelser efter lov og Kontaktoplysninger Lov om Social Service 108

Læs mere

Internt notat Krogens fremtid

Internt notat Krogens fremtid Sagsnr. 12/10 407 Dok.nr. 31646-13 Lene Nørlund/Line Knudsen/Kurt Berthelsen Internt notat Krogens fremtid 1. Indledning Esbjerg Kommune har meddelt, at de med udgangen af 2014 forventer at hjemtage aflastningsopgaver,

Læs mere