FTF dokumentation nr Hvad er den nye lederrolle?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FTF dokumentation nr. 2 2014. Hvad er den nye lederrolle?"

Transkript

1 FTF dokumentation nr Hvad er den nye lederrolle?

2 Side 2 Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef Foto: Jesper Ludvigsen, Mette Løvgren, FTF Layout: FTF Tryk: FTF 1. oplag: 200 eksemplarer Majl 2014 ISBN-nummer: Bestilling: Telefon eller Pris medlemmer: kr. 20,- Pris ikke-medlemmer: kr. 50,- FTF Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks København K Tlf: Fax:

3 Side 3 I FTF organiserer vi et stort antal ledermedlemmer, som alle i et eller andet omfang har gennemlevet store organisatoriske forandringer enten med baggrund i finanskrisen eller reformer over de sidste par år. Du er måske også en af dem? Du ved derfor bedre end nogen, at store forandringer stiller nye krav til den enkelte leder. Hun/han skal navigere i en ny virkelighed, som både brobygger- og grænsekrydsende leder for at skabe nye samar- bejdsrammer og former. Vi har derfor i FTF nedsat en arbejdsgruppe bestående af formændene for lederforeningerne i DLF, BUPL, DSR, Finansforbundet og FTF, som sammen har arbejdet med lederens nye rolle set i et arbejdspladsper- spektiv. Arbejdspladsperspektivet skal sikre, at der både er fokus på lederen som leder-af-medarbejdere og lederen-som-leder, altså både lederen som mål og lederen som middel. Det har i arbejdsgruppen bl.a. været interessant at debattere, om man i sin rolle som leder skal være ledelsesfaglig eller bedrive ledelse i sin faglighed og om det ene udelukker det andet. Vi har diskuteret de udfordringer man har som leder af mange forskellige faggrupper - og på flere geografier og ikke mindst forholdet mellem styring og ledelse har haft vores interesse. Denne artikel er det første produkt som arbejdsgruppen leverer og skal ses som et debatoplæg til vores videre politikudvikling på lederområdet. Vi håber, at artiklen giver dig anledning til reflektere over din egen rolle som leder og kan bidrage med inspiration til den fortsatte diskussion om god ledelse. God læselyst! Venlig hilsen Bente Sorgenfrey Formand FTF

4 Side 4 Hvor er ledelsesrollen på vej hen? Hvad bliver den næste ledelsestrend? Svinger pendulet nu for alvor i retning af mere hård styring eller er det blot en krusning i kølvandet på finanskrisen? Det generelle billede i de seneste årtier har været en udvikling af lederrollen i retning af en blød og omsorgsfuld teamplayer, der gennem involvering, dialog og anerkendelse faciliterer medarbejdernes udvikling, ansvar og ejerskab. Samtidig ved enhver leder, at ikke alle organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer egner sig til at blive løst med involverende, dialogiske og anerkendende ledelsesredskaber. Nogle gange kræver den aktuelle ledelsesopgave, at lederen på en dirigerende måde sætter retningen, imens den på andre tidspunkter kræver involvering og coaching. Vores opfattelse er, at det ikke giver mening at tale om én ny ledelsesrolle! Hvis der er noget, som er nyt, så er det snarere, at eksplosionen af kompleksitet i en hastig globaliseret verden har tydeliggjort, at god ledelse sjældent kan besvares med enten-eller logikker, men i stigende grad kalder på håndtering af kompleksitet og paradokser.

5 Side 5 Spørgsmålet som vi stiller i denne artikel er, om den globale tendens imod konstant udvikling, konkurrence og omstilling har forandret ledelsesrollen til noget nyt og i så fald, hvad kendetegner da den nye rolle som leder af private og offentlige organisationer? Vi kalder artiklen for den nye ledelsesrolle, men kunne passende starte med at problematisere selve titlen kan vi overhovedet meningsfuldt tale om én ledelsesrolle? Kan fx ledelsesrollen, som topleder i staten eller CEO i en privat virksomhed, på nogen meningsfuld måde sammenlignes med rollen som teamleder i børnehaven Mælkebøtten eller autoværkstedet Lydpotten? Vores svar som vi uddyber i resten af artiklen er, at der ikke findes én ledelsesrolle, som går på tværs af alle kontekster og organisatoriske niveauer. Dette er i sig selv ikke nyt, men det kalder på en ny bevidsthed om ledelse som en konkret professionel praksis. Det er blevet tydeligt, at ledelse ikke kan begribes som en række abstrakte principper, eller som et særligt talent iboende lederen som person. Dette afspejles også i ledelsesforskningen, der gennem de seneste 20 år har bevæget sig fra fokus på almene ledelsesprocesser til stadig mere specifikke og nuancerede forståelser af ledelse som konkrete praksisformer i tid og rum (Kaiser, Hogan og Craig 2008). Først vil vi i artiklen fremhæve de vidtrækkende konsekvenser af den samfundsudvikling, vi med en samlebetegnelse kan kalde for globalisering, som et grundvilkår der markerer sig på tværs af de mange forskellige kontekster og organisatoriske niveauer, man som leder træder ind i. Dernæst vil vi konkretisere en række konsekvenser heraf, som tilsammen tegner billedet af den nye ledelsesrolle. Vi peger på, at det helt centrale væsenstræk som karakteriserer den nye ledelsesrolle er kompleksitet og paradokser. Det stiller store krav til lederens refleksivitet, rolleforståelse og selvindsigt at kunne udføre ledelse, der ikke betragter forholdet mellem fx hård styring og blød omsorg som et spørgsmål om enten-eller, men snarere som et både-og. Ligeledes skaber den radikale kompleksitetsstigning en situation, hvor det er blevet tydeligere end nogensinde, at god ledelse er en holdpræstation som kræver grænsekrydsende og brobyggende ledelse, velfungerende ledergrupper og selvledende medarbejdere. Globalisering slår igennem som grundvilkår for ledelse De sidste år har der samfundsmæssigt været et massivt fokus på effekten af globaliseringen. Vi lever i en hyperturbulent og global vidensøkonomi. Dette stiller store krav til de måder, hvorpå vi indretter, styrer og leder vores samfund, herunder dets organisationer. På den ene side er organisationer private såvel som offentlige presset af en vedvarende finanskrise og en globalisering, der kalder på øget omstillingsparathed, fleksibilitet og konstant udvikling på kernefaglighed og drift. Finanskrisen har gennem de seneste 5-6 år bidraget til at skabe øget fokus på besparelser, effektiviseringer og hårde styringsteknologier såsom LEAN, resultatbaserede kontrakter, men også innovation og vækst som alternative krisestrategier, har haft en vis indflydelse. Som en reaktion på finanskrisen har de fleste organisationer i Danmark de senere år spændt livremmen ind, hvilket har haft konkrete konsekvenser for rollen som leder. En typisk konsekvens har været, at man har slanket ledelseslagene og skabt fladere organisationer, hvilket betyder, at den enkelte leder generelt har fået flere ansatte i direkte reference. Det udvidede ledelsesspænd ændrer lederrollen, og kalder på nye former for ledelse. Eksempelvis kræver det en ganske anden ledelsesadfærd at lede medarbejdere, der er spredt ud over 4 forskellige geografiske placeringer, end at lede 4-5 medarbejdere der sidder på det samme kontor. På den anden side er arbejdet i det senmoderne samfund blevet den måske væsentligste kilde til identitet, ligesom personlig udvikling og brugen af autenticitet, anerkendelse og positive følelser i arbejdet ser ud til at være kommet for at blive. Det billede der tegner sig af den nye ledelsesrolle er komplekst og paradoksalt. Personen i lederrollen må kunne træffe hårde beslutninger for at navigere organisationen helskindet gennem globaliseringen og finanskrisens oprørte farvand, samtidig med, at han/hun på anerkendende vis understøtter sine medarbejderes positive personlige udvikling og rummer deres autentiske følelser.

6 Side 6 Den nye ledelsesrolle handler om håndtering af kompleksitet og paradokser Hvor idealbilledet af lederen op igennem det meste af det 20. århundrede viste en heroisk, stærk skikkelse, der samlede og motiverede gennem sin personlige karisma og gennemslagskraft, dukkede der i slutningen af 80 erne et billede af en blødere leder op. Her var lederen ikke længere den stærkeste og mest karismatiske, men snarere en der forstod sig på det menneskelige, på relationer og følelser. Men som påpeget af Elmholdt (2012), er der tale om en forsimplet og forkert opdeling af lederroller. For det ene udelukker ikke det andet man har brug for begge dele i rollen som leder i dag. Den moderne ledelsesrolle kræver, at man mestrer at kunne stille sig op på ølkassen og med autoritet udstikke en kurs for organisationen, at man kan træffe upopulære beslutninger og bruge sin formelle magt. Men den kræver også, at man har fokus på relationer, processer og følelser. Den moderne ledelsesrolle kræver således, at man skal kunne navigere mellem disse to modpoler, der samtidig er hinandens forudsætninger. Det er af denne grund, at vi taler om paradoksledelse. Tankegodset bag paradoksledelse er inspireret af Cameron, Quinn, Degraf og Thakors ideer om det såkaldte Competing Values Leadership (2006). Kort beskrevet er deres idé, at enhver organisation har en række konkurrerende værdier, som man som leder må kunne navigere imellem. Udfordringen er her, at hver enkelt felt af værdier rummer en række forskellige logikker for, hvad der tæller som etik, kvalitet, prioriteter og færdigheder. Moderne organisationer skal, ifølge Cameron og kollegaer, balancere mellem fire former for værdier med dertilhørende forskellige logikker: Som det ses af grafikken, står fx Fornyelse og Stabilitet i et modsætningsforhold. Fokuserer man som leder ensidigt på at forny organisa- Competing values Framework Fleksibel At fokusere på at opbygge teams og organisationer med: Tillid og samarbejde Deling af viden og læring At fokusere på at skabe innovation og vækst gennem: Konstante forandringer At være på forkant med markedet Fælles værdier Entreprenante visioner Indadvendt Indadvendt Relationer Stabilitet At fokusere på at skabe effektivitet og kvalitet gennem: Fornyelse Resultater At fokusere på at nå mål og skabe resultater gennem: Udadvendt Kontinuerlig forbedring af arbejdsgange Klare roller og retningslinjer Problemløsning Løn efter fortjeneste Høje ambitioner Målfokuseret ledelse Fokuseret Oversat fra og baseret på Cameron, Quinn, Degraff & Thakor (2006) pp

7 Side 7 tionen, så sætter man typisk alt ind på at forudse tendenserne og at være på forkant med markedet. Ledelsesstil og organisering bliver da rettet imod en række værdier, som fx risikovillighed, åbenhed, eksperimentere, hvis indbyggede modpol er sikker drift, optimeringen af arbejdsgange, af stabil kvalitet og grundighed i arbejdet. Almindelig hverdagslogik fortæller os, at det er umuligt både at blæse og have mel i munden. Vores pointe i denne artikel er, at denne almindelige hverdagslogik er, om ikke forkert, så stærkt misvisende. For som Cameron og kollegaer (2006) viser os, så er det ikke hensigtsmæssigt for organisationer at behandle de fire værdifelter som et enten/eller. Kunsten er at kunne navigere de fire værdifelter som et både/og. Det er her at paradokset opstår. For hvordan fornyer man, samtidig med at man bevarer? Hvordan skaber man trivsel samtidig med at man skærer ned og effektiviserer? Hvordan skaber man et tilhørsforhold for individet samtidig med, at man prioriteter kollektivet? I den nye ledelsesrolle må lederen overskride en forståelse af sig selv som offer i et krydspres og dermed fanget i et enten-eller dilemma, til en mere aktiv både-og forståelse af sig selv som paradoksnavigatør der oversætter og skaber balance mellem modsætningsfyldte værdier og logikker. Metaforerne om lederen som offer for krydspres og paradoksnavigatør illustrerer to forskellige måder, hvorpå lederen kan forholde sig til det faktum, at ledelse handler om at navigere og skabe meningsfulde oversættelser i et spændingsfelt af modsatrettede organisatoriske værdier. Offer for krydspres: Det er jo umuligt at få enderne til at nå sammen hvordan skal jeg skabe plads til kreativitet og hverdagsinnovation, når jeg samtidig forventes at opretholde en ensartet høj kvalitet og stabilitet i serviceydelserne, og når vi hele tiden måles på effektivitet og resultater? Medarbejderne oplever at deres professionelle ydelser mistænkeliggøres, og jeg kan virkelig godt forstå dem. Jeg føler mig afmægtig og vred over at sidde som lusen mellem to negle. Paradoksnavigatør: Jeg fortæller medarbejderne, at vi arbejder i et rum spændt ud mellem anarki og kontrol. I den ene ende af rummet er der total anarki og ideerne flyder frit. I den anden ende af rummet er alt aftalt og kontrolleret. Vi bruger tid på sammen at forstå den paradoksale karakter af organisationsbehov, vi formulerer de problemer der sætter rammerne for vores hverdagskreativitet, og de spørgsmål vi skal bruge til at kontrollere for effektivitet. Når det paradoksale grundvilkår er forstået og giver mening, så følger medarbejderne med. Ledelse af paradokser handler altså om at kunne navigere mellem forskelligrettede organisatoriske værdier. Det handler om at forny og bevare, det handler om at skabe trivsel og effektivisere, det handler om skabe plads til begge værdier i en situationstilpasset dynamisk balance. I casen på næste side møder vi Lise der er afdelingsleder i en bank. På den ene side er Lise bevidst om, at relationer og resultater er hinandens forudsætninger, men i en presset hverdag, hvor hun primært bliver målt på de resultater afdelingen skaber, så glemmer hun indimellem denne forståelse. Lises praktiske ledelsesadfærd kan analyseres som en pendulering mellem enten at give helt slip på opgaven eller tage kontrollen helt tilbage. Hun er bevidst om, at udvikling og empowerment af Jørgen og de andre medarbejdere til selvledelse er en forudsætning for, at afdelingen fortsat kan levere gode resultater, men presset ovenfra og udefra på kortsigtet resultatskabelse gør det til tider ekstremt vanskeligt for hende at navigere i dette paradoks. Når presset på resultater bliver stort, så glemmer hun, at læring og kompetenceudvikling er en forudsætning for at lykkes med resultatskabelse på længere sigt. Er det et problem? Ingen ledere er perfekte, og langt de fleste ledere vil have oplevet situationer som Lises, hvor de under pres kommer til at handle på måder, som står i kontrast til deres egne idealer om god ledelse. Det bliver først for alvor et problem, hvis det bliver et mønster, som gentager sig uden, at Lise er bevidst herom. I så fald bliver problemet, at Lise bruger tiden på faglig opgaveløsning i stedet for ledelse, og dermed, uden at ville det, fastholder Jørgen i den usikkerhed og afhængighed, som hun ønsker at bryde.

8 Side 8 Mit ledelsesmantra er at skabe gode rammer for at medarbejderne kan lykkes med at levere gode resultater for kunderne. Jeg skal ikke bosse dem på nogen måder, men coache og sparre dem til selvledelse omkring, hvordan vi sammen når målene inden for de strategiske pejlemærker direktionen har sat. I en 360-graders lederevaluering får Lise følgende tilbagemelding fra en af medarbejderne: Dine skåltaler om læring og samarbejde som forudsætning for gode resultater mister fuldstændig troværdighed, når du pludselig tager en opgave fra mig og løser den selv, efter at jeg kommer ind på dit kontor for at drøfte de problemer, jeg var stødt på. I en refleksion over tilbagemeldingen siger Lise: Jamen, Jørgen - jeg kan jo godt se, at det er ham, der har svaret - leverede simpelthen ikke resultater hurtigt nok der er ikke tid til at sidde i rundkreds og reflektere så jeg måtte gøre det selv desværre. Den nye ledelsesrolle er en konkret praksis i tid og rum En af de centrale tendenser i ledelsesforskning i dag er en bevægelse væk fra store teorier om almene ledelsesprocesser til stadig mere specifikke og nuancerede forståelser af ledelse som konkrete praksisformer i tid og rum (Kaiser, Hogan og Craig 2008). I dette afsnit vil vi kort beskrive Leadership Pipeline teorien, der netop sætter fokus på ledelsesrollen som en konkret praksis i tid og rum (Dahl og Molly-Søholm 2012). Grundpointen i Leadership Pipeline teorien er, at ledelsesrollen afhænger af, hvad der skal ledes, og dette er forskelligt på forskellige organisatoriske niveauer. Der findes således ikke et generaliseret sæt af færdigheder som alle ledere altid skal have. I stedet bør en leders færdigheder, arbejdsmæssige prioriteter og værdier afhænge af vedkommendes organisatoriske kontekst og ledelsesniveau. Eksempelvis skal man som medarbejder generelt have en faglighed, som skal bringes i spil for at løse en række af opgaver. Ofte vil medarbejdere, som udmærker sig på den faglige opgaveløsning opleve at blive forfremmet til en lederstilling, hvor de typisk vil skulle lede et team. Her kommer den første centrale transition, som denne medarbejder skal gennemføre for at kunne lykkes i lederjobbet. Fra at værdsætte at lave et fagligt stykke arbejde, skal man nu værdsætte at lede medarbejdere, som udfører et fagligt stykke arbejde. Lederen må undgå den faldgrube at overtage sagsbehandlingen fra de faglige medarbejdere, men have fokus på ledelsesop-

9 Side 9 gaven, nemlig at skabe rammerne for, at medarbejderne kan lykkes med deres opgaver. Kigger vi et ledelsesniveau op på lederen af ledere så sker der her endnu et centralt skifte. Lederen af medarbejdere, der forfremmes til leder af ledere, skal nu rykke sig endnu et stykke væk fra det faglige arbejde. Nu bliver det centrale at lede og støtte andre ledere i at udføre faglig ledelse. Opgaven bliver her mere og mere rendyrket ledelse og ens indblanding i den faglige sagsbehandling bør reduceres så meget som muligt. For den funktionelle chef der leder et større organisatorisk område, som fx en forvaltning eller en division, så kommer der endnu en dimension på kerneledelsen. Nu er man så langt fra den konkrete udførelse af organisationens opgaver, at man ikke på nogen god måde kan tillade sig at blande sig direkte i det faglige arbejde. Samtidig vil man også have ansvaret for så meget, at man vil skulle lede områder, der rent fagligt er ukendt territorium for en selv, hvorfor der nu skal udføres næsten fuldkommen ren ledelse. Den nye ledelsesrolle er således primært defineret af en række konkrete praksisser i tid og rum. Rollens indhold afhænger af den nærmeste kontekst, altså hvad man leder, snarere end den afhænger af sektor eller branche. Det, som vi her vil påpege er, at man i forståelsen af hvad ledelse bør indeholde, kan vinde meget på at betragte ens konkrete opgaver, praksisser og den nærmeste kontekst først og branche, sektor o.l. derefter. Pointen om at den nye ledelsesrolle er en konkret praksis i tid og rum har også væsentlige implikationer for talent- og lederudvikling. I Leadership Pipeline teorien fremhæves eksempelvis talent- og lederudvikling som et centralt element af enhver leders opgaveportefølje. Når kompleksiteten stiger bliver det stadig tydeligere, at ledelseskompetencer er koblet til specifikke kontekster, og derfor aldrig alene kan læres på en diplom- eller MBAuddannelse, hvilket er Mintzbergs (2004) pointe i bogen Managers not MBA s. Det vil således være en alvorlig fejltagelse at opfatte den aktuelle skolastisering af lederudvikling i en dansk kontekst, hvor man ser et stadig stigende udbud og efterspørgsel på diplom- og masteruddannelser i ledelse, som et alternativ til organisationsintern ledelsesudvikling. Men, det kan være et rigtig godt supplement, som bl.a. kan bidrage til at opøve lederes refleksive kapaciteter, og således afhjælpe den anden faldgrube, som vi populært kunne kalde for erfaringsbaseret dumhed. Altså, erfaringsbaseret læring uden kritisk refleksion som gives videre fra overordnet til underordnet i en hierarkisk socialiseringskæde. Den nye ledelsesrolle er professionel og kræver indsigt i fagligheder Det er blevet stadig tydeligere i de senere år, at ledelsesrollen er en profession med et selvstændigt repertoire af professionelle kompetencer, som må udfoldes i specifikke kontekster offentlig og privat sektor, topledelse, teamledelse etc. Indsigt i den specifikke kontekst bliver derfor, sammen med de for rollen relevante ledelseskompetencer, en forudsætning for succes i den specifikke ledelsesrolle. Eksempelvis må skolelæreren, der ansættes som skoleleder, gennemgå en transition, hvor centrale færdigheder, værdier og prioriteter må tilegnes, andre må slippes, og andre igen kan med fordel fastholdes (Freedman, 2011; Dahl og Molly-Søholm, 2012). På den ene side må vi gøre op med ideen om den professionelle leder, som med afsæt i almene principper og et medfødt talent antages at kunne bedrive succesfuld ledelse i enhver kontekst. Eksempelvis påpeger Dahl og Molly-Søholm (2012) at domænespecifik indsigt, og ikke mindst medarbejdernes anerkendelse af denne indsigt, er en væsentlig forudsætning for offentlige lederes succes i lederrollen, selv på de øverste organisatoriske ledelsesniveauer. Den sammenhængende ledelseskæde vertikalt og horisontalt, der i Leadership Pipeline teorien beskrives som essentiel for, at moderne organisationer kan lykkes, skabes altså bedst af ledere, som har en føling med og indsigt i den faglighed, som de skal lede. På den anden side må vi opgive ideen om at den dygtigste fagperson nødvendigvis også har potentialet til at blive en dygtig leder. Der har i mange år været en tendens, både i den offentlige og den private sektor, til at udvælge ledere efter devisen: De, som er bedst til at løse den faglige opgave. Denne logik, at den bedste efterforsker i politiet, den bedste lærer i folkeskolen, den bedste datalog i en IT-virksomhed, samtidig vil være den bedste leder, er problematisk. At være dygtig

10 Side 10 Afdelingssygeplejersken Tove har netop fået udstukket strategien for det næste år: Der skal både implementeres LEAN på afdelingen og det tværfaglige samarbejde skal styrkes på en innovativ måde, så man kan løfte den udfordring at levere bedre og mere effektiv behandling og pleje for færre midler. Der har tidligere været et par uheldige episoder i mediernes søgelys, med svipsere i behandlingen af enkelte patienter, hvilket har haft både menneskelige og politiske omkostninger. Chefsygeplejersken lader på den baggrund skinne igennem, at det selvfølgelig er helt centralt, at der arbejdes med innovation og nytænkning uden at der tages chancer med risiko for fejl. Afdelingssygeplejerskens udfordring bliver således, at håndtere de to modsatrettede værdier og logikker forbundet med stabilitet og fornyelse på en troværdig og tillidsvækkende måde samtidig med, at vedkommende har et stort ledelsesspænd. Tove har i alt 45 medarbejdere i direkte reference fordelt på to geografiske placeringer. faglig, gør ikke én til en dygtig leder. Tendensen har dog været på kraftig tilbagetog i de seneste år, og det synes efterhånden bredt accepteret, at det ikke nødvendigvis er den bedste faglige medarbejder, som bliver den bedste leder. Simpelthen fordi ledelsesfaglighed er noget markant andet end fag-faglighed. Det kræver både en faglig omstilling og en værdimæssig omprioritering at kunne blive en dygtig leder. Man skal nu uanset organisatorisk niveau værdsætte at ens primære opgave er ledelse frem for eksempelvis sagsbehandling. Hermed skal vi igen huske på, at det er bådeog fremfor enten-eller en god leder skal selvfølgelig ikke kaste enhver faglighed over bord og glemme alt substantielt i forhold til den daglige opgaveløsning til fordel for rendyrket ledelse. Snarere er der tale om at kombinere en fag-faglig indsigt og forståelse med den rigtige prioritering af det ledelsesfaglige en pointe som vi vil uddybe mere lidt senere i artiklen. Den nye ledelsesrolle er refleksiv og kreativ I den næste case møder vi Tove, som er afdelingssygeplejerske på en ortopædkirurgisk afdeling. Casen illustrerer, med afsæt i spændingsfeltet mellem stabilitet og fornyelse, at den ny ledelsesrolle i stigende grad kalder på kreative og refleksive ledere, som formår at finde nye løs-

11 Side 11 ninger på paradoksale problemstillinger i stedet for at ende som ofre for krydspres. Vi siger ikke, at vi har løsningen på denne konkrete udfordring, men det er vores klare overbevisning, at den ikke kan løses med den logik, der hedder enten-eller eller mere af det samme. Hvis Tove ender i en konstant pendulering imellem at indskærpe over for medarbejderne, at de må være innovative i opgaveløsningen, og så samtidig insisterer hårdt på regelret overholdelse af procedurer og slår ned på den mindste fejl, så er der stor risiko for fiasko. Hendes udvej er, mener vi, at hun må reflektere over kompleksiteten og det konkrete paradoks hun står over for samt hvordan det kan håndteres. Eksempelvis ved, som den paradoksnavigerende leder beskrevet ovenfor, sprogligt at iscenesætte afdelingen som et rum spændt ud mellem anarki og kontrol. Gennem sådan en fortælling kan hun skabe mening og få medarbejderne til at tage medansvar for at skabe begge ender af rummet i den rette situationstilpassede balance. God ledelse i den nye ledelsesrolle handler om at kunne integrere modsatrettede problemstillinger på en måde, så man hverken ender med at gøre lidt af det hele eller svinger mellem yderpositionerne. Når vi her problematiserer at se ledelse som den gyldne middelvej, så er det fordi, at hvis man blot fokuserer en smule på at innovere eller indskærpe procedurerne, så vil forandringer kun sjældent tage ved og have effekt. Problemet ved at svinge mellem yderpositionerne er, at lederen kan tabe ansigt og den konstante vekslen mellem forskellige krav og forventninger til medarbejderne kan være første trin på vejen mod et dårligt arbejdsmiljø. I vores optik kan lederen bedst håndtere de mange udfordringer i lederrollen ved at udvikle en refleksiv praksis. Når ledelse handler om at skabe betingelser for, at medarbejderne kan udnytte deres ressourcer til organisations bedste, og når lederens professionalisme består i at udøve refleksiv praksis, så må blikket også vendes mod lederen selv. Det handler om at kende sig selv, sine reaktionsmåder, måder at lede på, måder at lære på, og måder hvorpå kriser håndteres. Man skal ikke bare kende sig selv, men også den organisation hvor man er leder, dens strukturer, systemer og værdier. Og vigtigst af alt, så er det første skridt mod at kunne navigere i ledelse af paradokser, at man er i stand til at se paradokserne. Er man ikke klar over, hvilke paradoksale kræfter man arbejder under, så kan man heller ikke reflektere over dét, eller finde på opfindsomme løsningsmuligheder. Hvordan finder man så ud af, hvilke paradokser, der befinder sig i organisationen og i ens specifikke ledelsesrolle? Her vil der uundgåeligt være grænser for den enkelte leders evne til at reflektere sig frem til en løsning der vil være grænser for evnen til at se sig selv så meget udefra. Netop af denne grund er det centralt, at ledere indgår i effektive teams, som kan hjælpe hinanden med ledelsesfaglig sparring og refleksion. En sådan sparring, vil ofte kunne hjælpe én til at identificere de paradokser, som man skal navigere i. En identifikation af paradokser kan potentielt bidrage til at skabe et bedre arbejdsmiljø. En simpel, men anerkendt, model for psykisk belastning på arbejdspladser er den såkaldte kontrol-krav model (Karasek og Theorell, 1990). Her findes følgende indsigt: Jo større grad af krav, der stilles til individet, jo større grad af kontrol, altså muligheder for handling i forhold til kravene, har man også brug for. En leder der møder store krav i sit arbejde, har også brug for handlemuligheder i forhold til kravene! Og når den enkelte leder skal navigere i paradokser, så er der i allerhøjeste grad tale om, at der stilles store krav til vedkommende. Det kræver meget at kunne navigere og opretholde den rette dynamiske balance mellem eksempelvis fornyelse og drift. At finde måder hvorpå man kan navigere i disse paradokser, er således centralt for at kunne etablere et arbejdsmiljø, der fremmer trivsel og ikke stress. Ud over de paradoksale udfordringer i casen, ser vi også, at Tove som afdelingssygeplejerske skal håndtere et stort ledelsesspænd. Hun har 45 medarbejdere, der refererer til hende og disse er placeret på to geografiske placeringer. Hvordan kan Tove bedst muligt håndtere denne udfordring i forhold til både ledelsesspænd og geografi? Igen kan vi ikke pege på en konkret snuptags-løsning. Den bedst mulige ledelse af mange medarbejdere på flere geografiske placeringer, afhænger af, hvad man mere præcist er leder for. Det afhænger af den lokale kontekst er den simpel

12 Side 12 eller kompleks? Er der tale om en organisation, hvor der er meget turbulens og jævnligt opstår ekstreme hændelser? Her er hospitalssektoren et godt eksempel på en kontekst, der kan betegnes som ekstrem (Holm-Petersen et al, 2011, p.104). Det betyder, at en afdelingssygeplejerske som Tove, har bestemte udfordringer i forhold til ledelsesspændet og den geografiske placering af hendes medarbejdere. Udfordringer, som en leder af to børnehaver også sagtens kunne have. Men her vil både den konkrete og praktiske udmøntning af udfordringer og løsninger se anderledes ud, simpelthen fordi, at konteksten er anderledes. Vores pointe er, at der kan gemme sig vidt forskellige virkeligheder under overskriften ledelsesspænd eller geografiske placeringer, og at det første skridt mod en løsning, altid er at tage udgangspunkt i den konkrete situation. Konkrete løsningsmuligheder vil ofte involvere at udvikle større grad af selvledelse i de enkelte afdelinger, så ledelsen distribueres over flere medarbejdere, frem for blot at handle om den enkelte leder. Så bliver ledelse i større grad en holdpræstation det kommer til at afhænge af alle 45 medarbejdere og begge geografiske lokaliteter, frem for blot at afhænge af, at Tove kan løbe stærkere og få tid til alle. I det følgende uddyber vi, hvordan ledelse er en holdpræstation. Vores pointe er, at et sådan blik på ledelse, kan medvirke til at håndtere aktuelle organisatoriske udviklingstendenser i retning af øget ledelsesspænd. Den nye ledelsesrolle har fokus på holdpræstationer I den nye ledelsesrolle kommer holdpræstationer i stigende grad i fokus. Det gælder både hold forstået som effektive ledergrupper (Bang og Midelfart, 2012), og hold forstået som fællesskabet af ledere og medarbejdere. Ledelse må i den nye ledelsesrolle opfattes som en opgave, som ikke kun lederen har ansvar for. Kun et fåtal af organisationens medlemmer har formelle ledelsesroller, men alle forventes i stigende grad at tage ledelsesansvar som minimum selvledelse for konkrete opgaver. Ofte forbindes selvledelse med empowerment der betyder, at medarbejderne får autoritet fra ledelsens side til selvstændigt at træffe beslutninger og være ansvarlige for resultaterne af disse beslutninger (Kristensen, 2011, s. 54). På trods af færre formelle ledelsesroller, kommer der til stadighed flere ledelsesaktører, og ledelse foregår i mange forskellige typer af relationer i forbindelse med løsningen af stadig mere komplekse opgaver. Det kan konkret være, at den formelle leder har uddelegeret en del af ledelsesansvaret; det kan vise sig, at nogle af medarbejderne faktisk løfter mange af ledelsesopgaverne, måske også uden at være formelt udpegede som ledere, og det kan i praksis være ganske svært at indkredse præcis, hvornår der bedrives ledelse. Ofte er de enkelte aktørers ledelsesrum i en vis grad til forhandling, og det kan fx være uklart for de enkelte medarbejdere, hvor grænsen for selvledelse går. At alle skal bedrive ledelse overflødiggør ikke formelle ledere, men det giver de formelle ledere nye funktioner i forhold til at understøtte de interne processer og lederne må hele tiden overveje, hvorledes de kan styrke de øvrige aktører i selv at træffe de nødvendige beslutninger. Det handler om at skabe frugtbare processer, der understøtter medarbejdernes muligheder for konstruktivt at bidrage til virksomhedens formål. Det er vores opfattelse, at kernen i den nye ledelsesrolle derfor må være, hvordan lederen styrker sin egen og medarbejdernes evne til at håndtere de skiftende udfordringer konstruktivt. Hertil vil vi knytte to pointer: 1. For det første hænger det at styrke egen såvel som medarbejderes evne til at håndtere udfordringer uløseligt sammen. En leder kan ikke lykkes uden sine medarbejdere styrker man medarbejdernes evne til at løse udfordringer, styrker man også sin egen og omvendt! 2. For det andet kan dette kobles til den tidligere omtale af arbejdsmiljø og krav/kontrol. Jo bedre lederen lykkes med at etablere handlemuligheder for sig selv og sine medarbejdere, jo bedre psykisk arbejdsmiljø vil det sandsynligvis også fordre, simpelthen fordi man vil kunne handle konstruktivt på de ofte paradoksale organisatoriske krav.

13 Side 13 Den nye ledelsesrolle er grænsekrydsende og brobyggende Ingen fagprofessionel, leder, afdeling, faggruppe eller organisation kan lykkes alene gennem deres egen indsats. Spørg blot kirurgen der skal udføre en operation, piloten der skal lette et fly eller skolelæreren der skal uddanne et barn. De fleste serviceydelser og produkter har nået en kompleksitetsgrad, hvor kvaliteten af det tværgående samarbejde bliver altafgørende for kvaliteten og effektiviteten af opgaveløsningen, men også for ledere og medarbejderes trivsel. Grænsekrydsende og brobyggende ledelse defineres her som evnen til at skabe kurs, koordinering og commitment på tværs af organisatoriske grænser til understøttelse af højere visioner og mål. (Ernst & Chrobot-Mason, 2009). Bag denne definition ligger en forståelse af ledelse som resultat af en fælles kurs, koordinering og commitment i en organisatorisk enhed som forudsætning for at kunne skabe andre organisatoriske resultater såsom høj kvalitet, produktivitet, effektivitet og trivsel. Kurs, koordinering og commitment produceres over tid af mennesker med arbejde til fælles. Ledelsen har et særligt ansvar, men mange personer er nødvendigvis involveret i at få det til at ske. Hvordan det ideelt skal se ud, og hvordan det mest effektfuldt produceres i en konkret organisatorisk enhed, afhænger af situationen, opgaverne, traditionerne og de personer, der udgør organisationen og dens primære omverden (Elmholdt, Keller og Tanggaard, 2013). Med grænsekrydsende og brobyggende refereres således til ledelse, der aktivt forsøger at overskride og bygge bro på tværs af organisatoriske, psykologiske, faglige og kulturelle grænser; grænser, som ellers forhindrer samarbejde og innovation, og som kan skade den organisatoriske effektivitet, trivsel og vækst. Grænsekrydsende ledelse skaber nye samarbejdsrum, og bidrager til at undgå såkaldte snitflader i det tværgående samarbejde (Fogsgaard og Elmholdt, 2014). Når vi adskiller faggrupper og afdelinger med et rent snit, så opstår der nødvendigvis et mellemrum, som nogen og noget kan falde i og forsvinde det kan være den fælles opgave eller meningen, der forsvinder i oversættelsen fra et sprogligt fællesskab til et andet. For at tydeliggøre nogle af de typiske problemer i et snitfladebaseret tværgående samarbejde har vi konstrueret nedenstående case. Casen udspiller sig på ældreområdet i en kommune, men kunne principielt lige så godt være illustreret med et snitfladebaseret samarbejde mellem salgs- og udviklingsafdelingen i en privat virksomhed. Casen på næste side viser, at snitfladeafklaring ikke er tilstrækkeligt, når der grundlæggende mangler gensidig tillid samt fælles mål og værdier for det tværgående samarbejde. Snitflader producerer adskilthed og dem-os -tænkning, som er kontraproduktiv for et smidigt tværgående samarbejde. I den nye lederrolle må lederen langt mere aktivt agere silo-buster, som engagerer sig i grænsekrydsende og brobyggende ledelse det drejer sig om ledelse der etablerer fællesmængder af handling, viden, kommunikation, tillid og identitet, som grundlag for et smidigt og effektivt tværgående samarbejde. Grænsekrydsende og brobyggende ledelse er både en opgave, der skal varetages internt i organisationen (nedbrydning af organisatoriske og faglige siloer) og eksternt til borgere, interessenter og samarbejdspartnere, der i fremtiden skal inddrages langt mere aktivt i organisationers værdiskabelse på alle niveauer. Med perspektivet på grænsekrydsende og brobyggende ledelse skabes et brud i forhold til mere traditionelle måder at tænke organisationsudvikling på, hvor man typisk beskæftiger sig med organisatorisk afgrænsede problemer, og hvor løsningerne søges inden for egne organisatoriske rammer og råderum (Ingerslev og Elmholdt, 2012).

14 Side 14 Kommunikation er svær Datteren til en lettere dement borger sender en mail til kommunen med anmodning om mere hjemmehjælp med den begrundelse, at hun oplever, at demensen er forværret. Mailen er adresseret til begge de instanser, som den pårørende tidligere har været i kontakt med, nemlig visitator og distriktsplejelederen. Visitator sender hurtigt en mail tilbage til den pårørende og afslår yderligere hjemmehjælp med henvisning til demens-konsulentens netop udarbejdede rapport, der fastslår, at borgeren er i stand til at varetage almindelig rengøring og personlig hygiejne. Senere den samme dag modtager den pårørende en anden mail fra distriktsplejelederen, der skriver, at hun midlertidig kan tilbyde ekstra hjemmehjælp, der samtidig vil observere borgerens kompetenceniveau. Den pårørende bliver vred over de modsatrettede signaler fra visitator og distriktsplejeleder, og sender en frustreret mail til dem begge. Dette giver ny næring til en slumrende konflikt mellem bestillerne i visitationen og de udfø-rende i distriktet om, hvem der har ansvar og kompetence til at handle på en sådan henvendelse. Efter en ophedet maildiskussion mellem distriktsplejelederen og visitator om, hvem der har handlet korrekt og hvem der har overskredet snitfladen for det tværgående samarbejde, forsøger distriktsplejelederen af gyde olie på vandene med følgende konklusion: Jeg foreslår, at vi snarest sætter os sammen for at få helt klare snitflader for vores samarbejde. Visitator kommenterer ironisk: Det kan vi da godt gøre IGEN, men måske skulle vi hellere mødes og få snakket om, hvorfor vi igen og igen ender i denne slags situationer. Afslutning I denne artikel har vi vist, at den nye ledelsesrolle i dag for så vidt den overhovedet er helt ny handler om, at man som leder i stigende grad må kunne håndtere kompleksitet og paradokser. Det spørgsmål der uundgåeligt vil byde sig på for de fleste, er om ikke det er en forkert prioritering. Bør vi ikke i stedet forsøge at reducere kompleksitet og undgå paradokser i vores organisationer? Bør vi ikke ensrette idealer, værdier og etikker og forsøge at fjerne de strukturer som trækker i modsatte retninger? På den ene side, så kan man argumentere for, at kompleksitetsstigningen kalder på mere klarhed omkring ledelsesroller, værdier, kompetencer og prioriteter, hvilket fx Leadership Pipeline teorien er et forsøg på at imødekomme. På den anden side så må organisationer og ledere være bevidste om, at kompleksitet og paradokser aldrig kan styres alene med strukturer og regler, men kræver en kontinuerlig tilpasning af organisation og ledelsesstil. Paradokser og kompleksitet har givetvis altid været et grundvilkår, som blot i den nye ledelsesrolle er kommet endnu tydeligere i forgrunden. Organisationer skal i stadig stigende grad, for at fungere optimalt, kunne rumme mange forskellige slags logikker, værdier og mennesker, der skal kunne indgå i stadig mere komplekse samarbejder om at løse stadig mere komplekse opgaver.

15 Side 15 LITTERATUR Bang, H. og Midelfart, T. (2012). Effektive ledergrupper. Oslo: Gyldendal. Cameron et al. (2006). Competing Values Leadership. Creating value in organizations. Cheltenham UK: Edward Elgar. Dahl, K. og Molly-Søholm, T. (2012) Leadership Pipeline i den offentlige sektor. København: Dansk Psykologisk Forlag. Elmholdt, C., Keller, H.D. og Tanggaard, L.(2013). Ledelsespsykologi. Samfundslitteratur: Frederiksberg. Elmholdt, C. (2012). Fleksibel ledelse på kryds og tværs. Ledelse i Dag. Ernst, C. & Yip, J. (2009). Bridging Boundaries: Meeting the challenges of Workplace Diversity. Leadership in Action, 28(1), 3-6 Fogsgaard, M. og Elmholdt, C. (2014). Tal samarbejdet frem. Lederweb. Publiceret online Freedman, A. (2011) Some Implications of Validation of the Leadership Pipeline Concept: Guidelines for Assisting Managers-in-transition. The Psychologist-Manager Journal, 14, Holm-Petersen, C., Tolsgaard, A., Vestergaard, M. B., Østergaard, S. (2011). Færre ledere til flere medarbejdere ledelsesspænd på store hospitalsafsnit. Dansk Sundhedsinstitut & Region Midt Ingerslev, K. og Elmholdt C. (2012). Grænsekrydsende innovationsfællesskab et organisationspsykologisk blik på offentlig innovation. In: Bendixen, M. & Nickelsen, N.C. (Eds.), Innovationspsykologi (p ). København: Dansk Psykologisk Forlag. Kaiser, R. B., Hogan, R., & Craig, S. B. (2008). Leadership and the fate of organizations. American Psychologist, 63, Karasek, R. & Theorell (1990). Healthy Work: Stress, Productivity and the Reconstruction of Working Life. New York: Basic Books. Mintzberg, H. (2004). Managers Not MBAs: A Hard Look at the Soft Practice of Managing and Management Development. San Francisco: Berrett-Koehler Publishers. Raastrup Kristensen, A. (2011). Det grænseløse arbejde at lede de selvledende medarbejdere. København: Gyldendal Business. (kap. 2, side 53 73).

16 CV for: Claus Elmholdt er lektor i ledelses- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet og partner i konsulenthuset LEAD enter next level. Han arbejder med forskning og konsultation inden for ledelses- og organisationspsykologi, særligt med fokus på ledelsesudvikling og læring i organisationer. Claus Elmholdt har udgivet en lang række forskningsartikler og bl.a. lavet bøgerne Følelser i ledelse (m. Lene Tanggaard), Ledelsespsykologi (m. Hanne Dauer Keller & Lene Tanggaard) og Magt i organisationer (m. Morten Fogsgaard). Claus kan kontaktes på mail: eller tlf. (+45) Rasmus Birk er erhvervspsykolog i konsulenthuset LEAD enter next level og ekstern lektor på Aalborg Universitet. Han arbejder med proceskonsultation, ledelse og kreativitet. Rasmus har arbejdet med både organisationspsykologi og kvalitativ forskning i flere år. Her har han bl.a. erfaring med at udvikle ledelsesgrundlag for store organisationer, ligesom han har været tilknyttet forskningsprojekter om bl.a. Leadership Pipeline i den offentlige sektor. Rasmus kan kontaktes på mail: as eller tlf. (+45) Hovedorganisation for for offentligt offentligt og og privat privat ansatte ansatte

FTF dokumentation nr Hvad er den nye lederrolle?

FTF dokumentation nr Hvad er den nye lederrolle? FTF dokumentation nr. 2 2014 Hvad er den nye lederrolle? Side 2 Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef Foto: Jesper Ludvigsen, Mette Løvgren, FTF Layout: FTF Tryk: FTF 1. oplag:

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Grænsekrydsende ledelse i gymnasiet

Grænsekrydsende ledelse i gymnasiet Grænsekrydsende ledelse i gymnasiet V/ Claus Elmholdt, Ph.d., Lektor i ledelsespsykologi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, Partner, LEAD enter next level A/S, mail: elmholdt@id.aau.dk Agenda

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Tværgående ledelsessamarbejde i praksis - Hvad skal der til for at lykkes?

Tværgående ledelsessamarbejde i praksis - Hvad skal der til for at lykkes? Tværgående ledelsessamarbejde i praksis - Hvad skal der til for at lykkes? Tre skift i forståelsen af, hvad kerneopgaven er - med store konsekvenser for chefens arbejde med det tværgående Kerneopgaven

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering - oplæggets indhold Hvem er jeg Leadership pipeline

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Ledelsesprofiler for direktion, områdeledelser og center-/sekretariatsledelser

Ledelsesprofiler for direktion, områdeledelser og center-/sekretariatsledelser 2016 Ledelsesprofiler for direktion, områdeledelser og center-/sekretariatsledelser Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy Organisation og Ledelse INDLEDNING TIL LEDELSESPROFILER

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Tina Schilling Hansen Leder i udvikling

Tina Schilling Hansen Leder i udvikling Tina Schilling Hansen Leder i udvikling udvikling ledelse Udviklingen brøler derudad i disse år, og det stiller endnu større krav til lederne: Vi skal agere mere situationsbestemt og ikke bruge en one-size-fits-all

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Kristian Dahl Ledelsesforsker Ålborg Universitet & Thorkil Molly-Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet &

Kristian Dahl Ledelsesforsker Ålborg Universitet & Thorkil Molly-Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet & Kristian Dahl Ledelsesforsker Ålborg Universitet & Medstifter LEAD enter next level A/S. Cand.psych Thorkil Molly-Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet & Medstifter LEAD enter next level A/S.

Læs mere

Billund Kommunes Ledelsesgrundlag

Billund Kommunes Ledelsesgrundlag Billund Kommunes Ledelsesgrundlag Ledelse som en samskabende proces Strategiskabelse Meningsskabelse innovationsprocesser Selvforståelse Opgaven Samfundsforståelse faglige processer Samskabelse Resultatskabelse

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

ledelse der inviterer og insisterer

ledelse der inviterer og insisterer Find vejen frem VIA University College VIAs ledelsesgrundlag Aftryk VIA ledelse der inviterer og insisterer Introduktion VIA University College FORORD Ledelsesgrundlag 2 Aftryk VIA ledelse der inviterer

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Strategisk Lederforum Høje-Taastrup Kommune 18.08.2014

Strategisk Lederforum Høje-Taastrup Kommune 18.08.2014 Strategisk Lederforum Høje-Taastrup Kommune 18.08.2014 Kilde: Decision Dynamics Leadership Role Styles by Management Level Most Successful 20% 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00-0,50-1,00-1,50-2,00 Supervisor Manager

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske

Læs mere

God ledelse afhænger af, hvad der ledes - Leadership Pipeline i den offentlige sektor

God ledelse afhænger af, hvad der ledes - Leadership Pipeline i den offentlige sektor God ledelse afhænger af, hvad der ledes - Leadership Pipeline i den offentlige sektor Hvert ledelsesniveau rummer særlige opgaver og udfordringer, som ikke kan løses med de samme ledelsesmæssige færdigheder.

Læs mere

LEADERSHIP PIPELINE Et værktøj til konstant tilstrømning af god ledelse

LEADERSHIP PIPELINE Et værktøj til konstant tilstrømning af god ledelse LEADERSHIP PIPELINE Et værktøj til konstant tilstrømning af god ledelse Lederudviklingsteorien og værktøjerne bag Leadership Pipeline bliver stadigt mere udbredt blandt organisationer. Begrebet gør op

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Sådan bliver din ledergruppe effektiv

Sådan bliver din ledergruppe effektiv www.lederne.dk Ledelseidag.dk nr. 4, april 2015 Indholdsfortegnelse Sådan bliver din ledergruppe effektiv Ledergrupper ender alt for ofte som blindgyder og stopklodser for organisationers udvikling, og

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Lederkompetencer - Skanderborg Kommune

Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Medarbejderprofilen er inddraget i samme oversigt som lederprofilerne her er hovedvægten på ns deltagelse i opnåelse af målet indenfor hver lederkompetence. Tekst

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag I Halsnæs tør vi og vi tør sammen Halsnæs Kommune skal være attraktiv for borgere og erhvervsliv. Borgeren og erhvervslivet i Halsnæs Kommune skal opleve medarbejdere,

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER

FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER Politiet påbegyndte i 2012 en omfattende reform af lederstrukturen på tværs af koncernen. Man har på den baggrund skabt fundamentet for at øge ledelseskvaliteten og samtidig

Læs mere

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER 14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Den 28. september 2010 Århus Kommune

Den 28. september 2010 Århus Kommune Notat Emne Til Kopi til Generisk model for vurdering af referenceforhold Den 28. september 2010 Århus Kommune Hensigtserklæring fra budgetforlig som baggrund for vurderingen af generelle referenceforhold

Læs mere

Ledelse af velfærdsdagsordenen - ledelse af ansatte. OHRC Landsmøde April 2015

Ledelse af velfærdsdagsordenen - ledelse af ansatte. OHRC Landsmøde April 2015 Ledelse af velfærdsdagsordenen - ledelse af ansatte OHRC Landsmøde 2015 28. April 2015 Hovedpointer Velfærd udvikler sig fra en ret til ydelser til en ret til deltagelse Aktuelt pisker denne udvikling

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Thorkil Molly-Søholm, Claus Elmboldt, Niels-Henrik Sørensen og Rasmus Thy Grøn (maj 2015):

Thorkil Molly-Søholm, Claus Elmboldt, Niels-Henrik Sørensen og Rasmus Thy Grøn (maj 2015): Personlig lederskab Thorkil Molly-Søholm, Claus Elmboldt, Niels-Henrik Sørensen og Rasmus Thy Grøn (maj 201): Effektive ledergrupper Disciplinen at sætte, drive og udvikle effektive ledergrupper Denne

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Samskabelse starter med effektive ledergrupper

Samskabelse starter med effektive ledergrupper Samskabelse starter med effektive ledergrupper Årsmøde, foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer, OPUS Horsens, kl. 11.00 11.45 Claus Elmholdt, Ph.d., lektor, Institut for Kommunikation,

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Ambitiøse pejlemærker

Ambitiøse pejlemærker ledelses grundlag 1 Ambitiøse pejlemærker Vi vil med ledelsesgrundlaget udstikke ambitiøse pejlemærker for god ledelse i Hvidovre Kommune. Det skal være tydeligt for lederne, hvad der stilles af krav og

Læs mere

Studielektor i ledelse, Institut for kommunikation og psykologi. Cand. Psych. Kd@lead.eu 28742220. Stifter af LEAD Enter Next Level www.lead.

Studielektor i ledelse, Institut for kommunikation og psykologi. Cand. Psych. Kd@lead.eu 28742220. Stifter af LEAD Enter Next Level www.lead. Kristian Dahl Studielektor i ledelse, Institut for kommunikation og psykologi. Cand. Psych. Kd@lead.eu 28742220 Stifter af LEAD Enter Next Level www.lead.eu Forskningsprojektet Leadership Pipeline i den

Læs mere

Ledelse i praksis - en lederuddannelse, der giver indsigt i og redskaber til ledelse som disciplin

Ledelse i praksis - en lederuddannelse, der giver indsigt i og redskaber til ledelse som disciplin - en lederuddannelse, der giver indsigt i og redskaber til ledelse som disciplin At balancere modsatrettede krav Som fundament i lederuddannelsen ligger Clavis Erhvervspsykologis ledelsesbegreb: Paradoksledelse

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016

HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016 HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016 1. BAGGRUND Denne job- og personprofil er udarbejdet på baggrund af interview med ansættelsesudvalget med henblik

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Offentlig ledelse kræver en unik eliksir

Offentlig ledelse kræver en unik eliksir Offentlig ledelse kræver en unik eliksir På hvert ledelsesniveau i den offentlige sektor er der bestemte kompetencer for god ledelse. Et for- skningsprojekt om Offentlig Leadership Pipeline har kortlagt

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

PARADOKSLEDELSE VOL. 2

PARADOKSLEDELSE VOL. 2 NY UDDANNELSE PARADOKSLEDELSE VOL. 2 HVORDAN DU KAN BRUGE PARADOKSLEDELSE I DET STRATEGISKE OG PERSONLIGE LEDERSKAB Clavis ApS Klostergade 60 8000 Århus C Tlf.: 2426 1611 Kontakt@clavis.dk 2 www.clavis.dk

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

INSPIRATION 10 GUIDELINES TIL LEDELSE. Til Ledelse på Sikker Grund & i Ukendte Landskaber

INSPIRATION 10 GUIDELINES TIL LEDELSE. Til Ledelse på Sikker Grund & i Ukendte Landskaber INSPIRATION Til Ledelse på Sikker Grund & i Ukendte Landskaber 10 GUIDELINES TIL LEDELSE Med spørgsmål til inspiration - og citater fra chefer og direktører landet over Materialet er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

BilagØU_120423_pkt.02_01. ledelses. grundlag

BilagØU_120423_pkt.02_01. ledelses. grundlag BilagØU_120423_pkt.02_01 ledelses grundlag 1 BilagØU_120423_pkt.02_01 Ambitiøse pejlemærker Vi vil med ledelsesgrundlaget udstikke ambitiøse pejlemærker for god ledelse i Hvidovre Kommune. Det skal være

Læs mere