Procesguiden er et forslag til en god proces ved indretning af nye arbejdspladser på skoler eller uddannelsesinstitutioner. Der er inspiration til,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Procesguiden er et forslag til en god proces ved indretning af nye arbejdspladser på skoler eller uddannelsesinstitutioner. Der er inspiration til,"

Transkript

1 4 Procesguiden er et forslag til en god proces ved indretning af nye arbejdspladser på skoler eller uddannelsesinstitutioner. Der er inspiration til, hvordan man kommer godt i gang, og hvordan man får den rigtige retning på projektet fra start.

2 Procesguide indhold Start Hvordan tilrettelægger vi en god proces? Hvordan kan vi organisere os? 7 INDRETNING Hvordan vil vi indrette os i overensstemmelse med vores mål og behov? 12 Vision og mål Hvad er vores mål med nye arbejdspladser? Hvad vil vi gerne opnå? STATUS Hvad fungerer godt med den nuværende indretning? Hvad fungerer ikke så godt? BEHOV Hvilke behov og funktioner skal vi have steder til? Hvordan ønsker vi at organisere disse? Udførelse og ibrugtagning Hvem følger projektet under udførelse? Hvordan sikrer vi den tilsigtede anvendelse? OPFØLGNING OG EVALUERING Hvordan fungerer de nye arbejdspladser? Lever indretningen op til visioner og mål? TEST Er der noget, vi ikke kan tænke os til eller beskrive os fra, men som vi må afprøve først? 11 Inspirationsguide Procesguide 5

3 ARBEJDSPLADSER 1 START 2 VISION OG MÅL 3 STATUS 4 5 BEHOV TEST INDRETNING UDFØRELSE OG IBRUG- TAGNING OPFØLGNING OG EVALU- ERING Hvordan tilret telægger vi en god proces? Hvordan kan vi organisere os? Hvad er vores mål med nye arbejdspladser? Hvad vil vi gerne opnå? Hvad fungerer godt med den nuværende indretning? Hvad fungerer ikke så godt? Hvilke behov og funktioner skal vi have steder til? Hvordan ønsker vi at organisere disse? Er der noget, vi ikke kan tænke os til eller beskrive os fra, men som vi må afprøve først? Hvordan vil vi indrette os i overensstem melse med vores mål og behov? Hvem følger projektet under udførelse? Hvordan sikrer vi den tilsigtede anvendelse? Hvordan fungerer de nye arbejdspladser? Lever indretnin gen op til visioner og mål? Vi skal forankre processen på arbejdspladsen og udarbejde en procesplan. Vi skal finde frem til, hvilken kultur og samarbejde, vi vil fremme. Vi skal observere, fotografere og interviewe hinanden. Vi skal beskrive behov og ønsker til funktioner i forhold til en organisering af arbejdspladser. Vi skal indrette et prøverum en prototype, hvor vi kan afprøve forskellige typer arbejdspladser. Vi skal udarbejde en indretningsplan. Vi skal planlægge og informere om udførelsesprocessen, og vi skal udarbejde eventuelle aftaler om adfærd og anvendelse. Vi skal notere, hvad går godt, og hvad skal justeres. Faciliteterne rettes til. 6

4 Procesguide Procesguiden Guiden er et forslag til en god proces ved indretning af nye arbejdspladser på skoler eller uddannelsesinstitutioner. Der er inspiration til, hvordan man kommer godt i gang, og hvordan man får den rigtige retning på projektet fra start. Guiden gennemgår processens faser og giver bud på de aktiviteter, der er hensigtsmæssige at gennemføre i faserne. Der er oplæg til relevante aktiviteter i processen og tjekliste for arbejdsgruppens opgaver. Guiden henvender sig især til den arbejdsgruppe, som skal styre processen og projektet. Guiden kan benyttes uanset om, der er tale om et stort eller et mindre indretningsprojekt, en ombygning eller en nybygning. Det er i princippet den samme proces, de samme fokusområder og de samme aktiviteter, som kan anvendes, dog tilpasset den konkrete situation og projekt. fase 1 - Start hvordan kommer man i gang? For at komme godt i gang med processen skal projektet forankres på arbejdspladsen. Det gøres bedst ved at drøfte det mellem ledelse og tillidsrepræsentanter samt i arbejdsmiljøorganisationen, der skal involveres i forbindelse med ombygninger, nybygninger, indføring af ny teknologi, nye processer og metoder eller ved ændring af arbejdsgange. Det næste skridt er at få projektet forankret i en arbejdsgruppe, hvor der sidder repræsentanter fra arbejdsmiljøorganisationen, tillidsværket og ledelsen. Det er arbejdsgruppens opgave at planlægge processen, så synspunkter og behov afdækkes og sådan, at disse kan formuleres til et brugbart grundlag for det endelige resultat - at indrette nogle velfungerende arbejdspladser. For at få en god proces hele vejen igennem projektforløbet, er det vigtigt at få afklaret, hvordan underviserne inddrages. Det kan være en stor omstilling f.eks. at gå fra i høj grad at arbejde derhjemme til i højere grad at skulle sidde sammen med kolleger i andre omgivelser, end man er vant til, hvorfor der også skal tages højde for den enkelte underviser i processen. Ved at involvere bredt sikres en forankring af projektet i hele organisationen. Det giver medejerskab til resultatet, og underviserne har mulighed for at drøfte både de konkrete indretningsidéer, og hvilken betydning disse idéer kan få for arbejdsdagen og det gode arbejdsmiljø i det hele taget. Det er derfor vigtigt, at alle undervisere bliver hørt, samt at ønsker og behov bliver drøftet, dels ved opstarten af projektet, men også undervejs i processen. Herved kan der komme input til de aktiviteter, der skal indgå i processen og med forslag til tilrettelæggelse af denne. Ved større indretningsprojekter, ombygninger eller nybygning, er der behov for at entrere med en uvildig ekstern rådgiver, der varetager proces- og projektledelsen. En ombygning eller nybygning vil kræve en rådgiver, der kan hjælpe med myndighedsbehandling, og som har særligt kendskab til byggeteknik, lovgivning, indretning samt erfaring med projektering, drift og projektledelse. Hvad skal gøres? Arbejdsgruppen skal som noget af det første have udarbejdet en tidsplan med aktiviteter og deadlines for at få et overblik over projektet, de handlinger der skal iværksættes, og de ressourcer der skal indgå i form af undervisere, lokaler, eksterne bidrag osv. Der skal være et overblik over projektets tid og økonomiske ramme. Det er vigtigt tidligt i processen at få Inspirationsguide Procesguide 7

5 afdækket, hvilke lovkrav der gør sig gældende på området. Det kan have store konsekvenser for økonomien, hvis man ikke får lovgivningen tænkt ind helt fra starten af projektet. Se afsnittet med lovkrav. Derudover bør arbejdsgruppen overveje, hvilke andre emner der også skal belyses og drøftes i projektet, og om der i øvrigt er anden relevant viden, som skal afdækkes i starten af projektet. Emner, der kan belyses og drøftes i starten af processen Fremtidssikrede løsninger hvad skal der til for at sikre en løsning, der matcher fremtidens krav? Fleksibilitet - hvad forstår man overordnet ved fleksibilitet, og hvilken fleksibilitet er der brug for at tænke ind i projektet? IT Hvordan ønsker man IT integreret i hverdagen, f.eks. stigende brug af tablets og bærbare computere, og hvad vil det få af indflydelse på den kommende indretning. Samarbejdskultur skal der arbejdes med nye arbejdsformer, og hvordan vil det i givet fald få indflydelse på arbejdets organisering? Bæredygtighed hvad forstår man ved bæredygtighed, og hvordan ønskes bæredygtighed inddraget i det konkrete projekt? Tjekliste for for arbejdsgruppens opgaver, Fase 1 -- Fastlæggelse fastlægge proces af proces og tidsplan og tidsplan med aktiviteter med aktiviteter og deadlines og deadlines -- Afklaring afklare lovkrav af lovkrav og regler og regler - se afsnit - se afsnit om om lovkrav -- Ramme sætte ramme for budgetter for budgetter og økonomi og økonomi -- Afklaring afklare emner af emner og viden, og viden, der skal der skal belyses belyses i i projektet projektet - - Planlægning planlægge inddragelse af inddragelse af brugerne af brugerne - entrere med ekstern rådgiver, hvis det skønnes - Entrere med ekstern rådgiver, hvis det skønnes nødvendigt nødvendigt - håndtering af kommunikation - Håndtering af kommunikation Fase 2 - vision og mål I denne fase skal projektets vision og mål afklares. At blive klar på vision og mål for projektet er selve fundamentet for at opnå den rette løsning. Man skal gøre sig klart, hvad det er man vil opnå med indretningen. Det kan f.eks. være pædagogiske, organisatoriske eller kulturelle målsætninger eller ønsket om nye samarbejdsformer og mere videndeling mv. Man kan sige, at indretningen er midlet til at opnå et højere mål, som er et godt arbejds- og læringsmiljø på den enkelte skole. Det er vigtigt for alle, at der er en klar og tydeligt formuleret vision og målsætning for at sikre den rette retning på projektet. Det er fristende at kaste sig over indretningen, fordi man har en masse umiddelbare og gode idéer, men det skal først afdækkes i fase 3, efter at der er sket en behovsafklaring. Afklaring af visioner og målsætninger bør ske gennem en bred inddragelse af medarbejderne, så hele den grundlæggende idé bag vision og mål grundfæstes i organisationen. Dette er vigtigt for at sikre ejerskab til projektet, og det er især vigtigt, hvis der skal ske ændringer på undervisernes arbejdsforhold, eller det kræver, at underviserne skal ændre vaner. Ved større kulturelle og mentale forandringsprocesser skal der være god tid i den første fase. Idéer til aktiviteter Dialogmøder: Her drøftes tanker og idéer til en mulig vision og målsætninger for projektet. Det kan evt. ske med udgangspunkt i et oplæg fra samarbejdsorganet, MED-udvalget på kommunale arbejdspladser eller SU/MIO-udvalget på statslige arbejdspladser, eller i en bred drøftelse i plenum, som arbejdsgruppen rammesætter. Workshops: Her brainstormer og udfordrer man hinanden på idéer til visioner og målsætninger gennem kreative aktiviteter. Sammen finder man frem til, hvilken vision og hvilke målsætninger, man er enige om for projektet. Interviews: Her interviewer arbejdsgruppen medarbejdere for at få et indblik i, hvilke tanker på vision 8

6 Procesguide og målsætninger, der findes i underviserstaben. Det kan være interview af enkeltpersoner eller gruppeinterview. Derefter formuleres en vision og målsætning, som forelægges for underviserne til kommentar og drøftelse. Mulige mål for den nye indretning - at fremme samarbejdet mellem bestemte personalegrupper eller personer - at styrke det tværfaglig samarbejde - at styrke projektbaseret undervisning - at styrke teamsamarbejdet - at skabe mere videndeling og faglig sparring - at opnå et større samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne - at styrke fælleskabet og arbejdsglæden opgaver, Fase 2 -- at formulere en en klar klar vision vision og og mål mål med med projektet -- at tilrettelægge aktiviteter (dialogmøder, workworkshops, interviews) Interviews) -- at samle samle op op fra fra aktiviteterne -- at informere Informere og og kommunikere Fase 3 - status Statusfasen handler om at finde og beskrive det, der fungerer i den nuværende indretning af arbejdspladser samt det, der ikke fungerer og bringe den viden med, når man skal til at beskrive behov og ønsker til den nye indretning i fase 4. På den måde kan man finde frem til, hvilken af de løsninger man allerede har, der skal bevares, og hvor der skal opgraderes og nytænkes. Det kan f.eks. være at finde frem til, hvilke møbler der fungerer eller ikke fungerer, hvor er de gode og de mindre gode mødelokaler, belysning og akustiske forhold, afstande, placering af nuværende arbejdspladser mv. I denne fase bør man gøre status over, hvor meget man reelt benytter de arbejdspladser, man allerede har. Hvor mange timer på en dag benyttes de samt i løbet af ugen? Det vil give et billede af, om der er mulighed for f.eks. fleksarbejdspladser eller andre måder at optimere brugen af arbejdspladsen på. Det kan også være her, at spidsbelastningsperioder afsløres, og som skal håndteres i den nye indretning. Det er på mange skoler en reel udfordring at finde plads til nye arbejdspladser, mødelokaler mv. Løsningen kan nogle gange være, at man gentænker hele bygningsmassen, hvis man har brug for mere plads for at kunne indrette arbejdspladser. Man bør derfor også gennemgå sin bygningsmasse for at se, om der er steder, hvor der kan skabes plads til arbejdspladser ved at flytte rundt på andre funktioner. Det handler om at se potentialer og barrierer for en bedre anvendelse og udnyttelse af de eksisterende rammer. Metoder til afdækning af nuværende brug af arbejdspladserne Observér: Lad en ekstern rådgiver eller en medarbejder observere, hvordan jeres nuværende arbejdspladser bliver brugt i løbet af en dag og i løbet af en uge. Hvor meget bliver de brugt, hvad bliver de brugt til og af hvem? Fotografér og prioritér: Tag billeder af jeres arbejdspladsfaciliteter og send billederne til afstemning. Giv alle medarbejderne hver 1-3 mærkater, som de sætter ved de billeder, der er de bedste steder. Det vil give jer en idé om, hvad der i dag er godt ud fra et medarbejderperspektiv. Interview: Udarbejd en interviewguide med spørgsmål om, hvordan medarbejderne i dag oplever de nuværende arbejdspladser, og hvad de ser af muligheder fremadrettet ved indretning af nye arbejdspladser. Lad evt. medarbejderne interviewe hinanden. Idéer til interviewspørgsmål Hvad er der af potentialer og barrierer i den nuværende indretning? Hvad fungerer rigtig godt? Hvad fungerer ikke? Er der særlige elementer i indretningen, der ikke er optimale? Præciser hvor og hvad Inspirationsguide Procesguide 9

7 f.eks. lys, borde, stole, reoler mv. Er der særlige elementer i indretningen, der fungerer optimalt? Præcisér hvor og hvad f.eks. lys, borde, stole, reoler mv. Hvor godt er jeres lokaler udnyttet og anvendt med jeres nuværende indretning af arbejdspladser? Hvor kunne de udnyttes og anvendes bedre? opgaver, Fase 3 -- at tilrettelægge og aktiviteter gennemføre (observér, aktiviteter fotografér og (observér, prioritér) fotografér, interview og prioritér) -- at samle gennemføre op fra aktiviteterne interviewrunde og beskrive, hvad der - at skal samle med op videre fra aktiviteterne i projektet og beskrive, hvad der - skal informere med videre og kommunikere i projektet - at informere og kommunikere om fase 2 Fase 4 - behov I fase 4 afdækkes behov, ønsker og idéer til den kommende indretning i forhold til visioner og målsætninger formuleret i fase 2 og den viden, man fik om de nuværende rammer i fase 3. I denne fase skal medarbejderne gennem inspiration og dialog blive helt afklarede i forhold til behov til indretningen. Der kan f.eks. være behov for plads til opbevaring, bedre belysning, steder til ro og fordybelse mv., og antallet af arbejdspladser i forhold til antallet af fleksarbejdspladser, typer af mødelokaler mv. skal afklares. Det er vigtigt at have blik for afdækningen af kapaciteten, så underviserne har plads og rum til at udføre deres arbejde på arbejdspladser eller gennemføre møder mv. Der er inspiration at hente i de formulerede indretningsprincipper. Visionen og målsætningerne med projektet gøres klart fra starten for alle. Det er vigtigt at give god plads til dialog på møder, workshops eller lignende, da det er en vigtig proces at blive helt skarp på, hvilke behov og ønsker man egentligt har. Det er arbejdsgruppens opgave at indhente viden og inspiration til denne proces og være god til at stille de gode spørgsmål til brugerne, så man sikrer, at alle behov i forhold til at få et godt arbejdsmiljø bliver afdækket, og at de beskrevne behov opfylder visionen og målsætningerne. Det kan bl.a. omhandle æstetik, akustik, IT, fleksibilitet, bæredygtighed, arbejdsfunktioner, samarbejdsformer mv. Ofte er man låst til de rytmer og rammer, man kender i forvejen. Derfor er det vigtigt i denne fase at få inspiration udefra, og udfordre hinanden på idéer og tanker på indretningen. Man kan overveje at benytte en ekstern rådgiver i denne fase, så man sikrer inspiration og nytænkning. På mange skoler og uddannelsessteder er det ofte en udfordring at finde fysisk plads til at etablere arbejdspladser. Det kan derfor være en idé også at stille spørgsmål ved den måde, man har organiseret sig på, da noget af løsningen kan ligge i, at man f.eks. organiserer sig anderledes f.eks. skemamæssigt eller ændrer kultur og vaner, der gør, at der skabes plads til gode arbejdspladser, mødelokaler mv. Et eksempel er en folkeskole, der har lavet overbygningsklasserne om til funktionsrum, så hvert undervisningslokale nu ejes af faglærerne. Det betyder, at de kan indrette rummene, som de ønsker, og de har dermed indrettet arbejdspladser for de lærere, der er tilknyttet lokalet. At lærerne samtidig oplever, at det har haft positiv indflydelse på elevernes motivation, er en ekstra gevinst ved denne omorganisering. Et andet væsentligt element at få afdækket i behovsfasen er at se på, hvordan man på bedst mulig vis kan udnytte de rammer, man har mest optimalt. Er der f.eks. lokaler, der står ledige om eftermiddagen, som med en mere fleksibel indretning godt kunne indrettes med arbejdspladser ved spidsbelastningsperioder, eller kan anvendelse af trådløst net gøre, at alle ledige møde- og gruppelokaler på hele skolen kan benyttes som midlertidige arbejdspladser? Forslag til aktiviteter, Fase 4 Studietur: Forud for en evt. inddragelsesproces kan der med fordel arrangeres en studie-/ inspirationstur for samtlige medarbejdere eller for arbejdsgruppen. Ved et større og omfattende projekt kan der arrangeres flere ture med forskelligt fokus og eventuelt for forskellige udvalg. 10

8 Procesguide Inspirationsoplæg: En oplægsholder kan fortælle om f.eks. arbejdsmiljø og indretning af arbejdspladser for at give inspiration og indsigt i de behov, der kan være til gode arbejdspladser. Det kunne være inspiration fra andre typer arbejdspladser, eksempler på, hvad IT vil bringe af nye forandringer, eller den nyeste viden om fremtidens arbejdsformer eller gode eksempler på indretning af arbejdspladser. Oplægget kunne tage sit afsæt i fælles vision og mål, som blev formuleret i starten af processen. Workshop: Afholdelse af en eller flere workshops kan være med til at afdække, hvad der generelt er af tanker hos medarbejderne i forhold til behov og ønsker til arbejdspladserne. Interviews: En interviewrunde af medarbejderne kan være med til at afdække det fremtidige behov hos den enkelte medarbejder. Spørgsmål kunne f.eks. være: Hvem giver det mening, at du sidder i nærheden af? Hvordan forestiller du dig, at din fremtidige arbejdsdag organiseres? Hvilke funktioner skal du have mulighed for i den nye indretning? (møder, computerarbejde, sparring, midlertidigt ophold, pauser mv.) Evt. med inspiration fra de formulerede indretningsprincipper beskrevet andetsteds i guiden. Hvor meget tid forventer du cirka at skulle bruge på forskellige funktioner om ugen? Opsamlingen på interviewrunden vil give jer et billede af, hvilken type arbejdsfunktioner I samlet set har brug for, hvor meget plads der er behov for, og hvor meget tid, I forventer at benytte på den enkelte arbejdsfunktion, således at I får et overblik over kapacitetsbehovet. Forslag til temaer der kan blive belyst i processen Æstetik: Hvordan skal de fysiske omgivelser fremstå? Opryddet, værkstedsagtigt, praktisk har I forbilleder? Se eksempelsamlingen. Organisering: Hvordan ønsker I at organisere jeres arbejdspladser, og hvilke funktioner skal der knyttes til arbejdspladsen? Hvad må ligge langt væk, og hvad skal være i nærheden? Den enkeltes arbejdsplads: Hvilke forestillinger og behov har den enkelte medarbejder til sin arbejdsplads? Hvilke funktioner skal der være? IT: Hvad har anvendelsen af tablets og bærbare pc ere af betydning for den fremtidige indretning? opgaver, Fase 4 opgaver, Fase 4 - tilrettelægge aktiviteterne (studietur, - at inspirationsoplæg, tilrettelægge aktiviteterne workshop, (studietur, gennemføre inspirationsoplæg, interviewrunde?) workshop, gennemføre - interviewrunde?) samle op fra aktiviteterne og beskrive behovene - at til samle de fremtidige op fra aktiviteterne arbejdspladser og beskrive - informere og kommunikere behovene til de fremtidige arbejdspladser - at informere og kommunikere Fase 5 - test Ét er at få beskrevet, hvad der er af behov ud fra en forestilling eller en erfaring, men nogle behov får man først rigtig kendskab til i praksis. Nogle indretninger kan man tænke sig til, andre må man designe, mens man arbejder i dem. Det kan være en stor fordel at teste prøveindretninger i en kortere eller længere periode især hvis det er større forandringer og nye adfærdsmønstre, man introducerer for underviserne. På den måde kan man afprøve tanker og idéer på nye organisatoriske placeringer, nye funktioner, der skal etableres, nye rumstørrelser, om det skal være åbne eller lukkede rum og selve møbleringen. Helt konkret kan det være at inddrage et klasselokale til indretning af arbejdspladser, flytte rundt i det nuværende personalerum eller kontakte en forhandler for prøveopstilling af møbler. I kan afprøve sidde- og ståhøjder, opstillinger i lokalet, lys og akustik. Man kan evt. låne møbler fra inventarfirmaer eller andre skoler. Det er vigtigt at sikre sig mod store fejlkøb. Testperioden er en god chance for at justere og blive bevidst om, hvad der fungerer og ikke fungerer. At investere i nye møbler er en stor udskrivning, men testperioden er stort set gratis. Inspirationsguide Procesguide 11

9 Arbejdsmiljøgruppen skal derfor involveres, så det sikres, at møbler og indretning lever op til arbejdsmiljølovens krav. Arbejdsgruppen skal sikre sig, at underviserne inddrages i forløbet dels i etablering af testindretninger og dels i evalueringen af, hvordan den nye indretning opleves i hverdagen. Inden testen gives underviserne en liste med de ting, man ønsker, at de skal observere. Testen skal forløbe i en periode, der giver det bedste billede af en almindelig periode, eller man vælger en periode, hvor man især har udfordringer med at skabe optimale betingelser for undervisernes arbejdsfunktioner. Efter testperioden er det vigtigt at udarbejde en kvalificeret og konkret opsamling, som kan overdrages til en eventuel rådgiver eller indretningskonsulent. opgaver, Tjekliste Fase for arbejdsgruppens 5 opgaver, Fase 5 - at udvælge og indrette testlokalet -- inddrage udvælge arbejdsmiljøorganisationen og indrette testlokalet ved - indretning inddrage arbejdsmiljøorganisationen og udvælgelse af testmøbler ved - at indretning teste lokalet og udvælgelse i en periode af ved testmøbler at invitere - underviserne teste lokalet i til en at periode arbejde ved dér at invitere underviserne til at arbejde dér - at udarbejde et evalueringsskema, som kan - udarbejde et evalueringsskema, som kan udfyldes undervejs udfyldes undervejs -- at justere indkalde beskrivelserne alle testpersoner i forhold og diskutere, til behov og hvad der krav fungerer, til arbejdspladserne og hvad der ikke fungerer -- at informere justere beskrivelserne og kommunikere i forhold til behov og krav til arbejdspladserne - at informere og kommunikere 12 Fase 6 - indretning I Fase 6 udarbejdes et konkret indretningsforslag i overensstemmelse med målsætninger og behov, og her inddrages erfaringerne fra testfasen. En arkitekt har måske været tilknyttet projektet fra starten, og der arbejdes nu på et dispositionsforslag for derefter at udarbejde en inventarplan og detailindretning. Hvis dette imidlertid ikke er tilfældet, bør det overvejes alt efter projektets størrelse at inddrage en arkitekt i denne fase. Ved mindre projekter kan det være arbejdsgruppen, der selv udarbejder et indretningsforslag. Dette forslag kan eventuelt efterfølgende drøftes med en ekstern rådgiver. Hvis der benyttes ekstern rådgiver i projektet, vil fase 6 typisk starte med et møde med rådgiveren. Her overdrages og formidles visioner og målsætninger, de behov man har fået afdækket og de indretningsprincipper, der skal indrettes efter samt erfaringer fra en eventuel testindretning. Det kan også være, at rådgiveren har været med fra starten og dermed er inde i projektet. Det er vigtigt, at rådgiveren er velinformeret om hele processen, og hvad der er kommet ud af de forskellige faser, for jo mere kvalificerede vil forslagene blive. Arbejdsgruppen eller rådgiveren, hvis en sådan er involveret, udarbejder konkrete forslag og løsninger i tegninger og skitser med forslag til materialer, møbler, belysning, farver mv. Det drøftes løbende med arbejdsgruppen og kan evt. sendes i høring hos de øvrige undervisere, hvis der skønnes at være behov for dette. Efterhånden bliver projektet så gennemtegnet og velbeskrevet, at det kan prissættes. Når projektmaterialet og økonomien er godkendt af ledelsen kan projektet gå ind i udførelses- og ibrugtagningsfasen. opgaver, Fase 6 - udarbejde indretningsforslag - eventuelt entrere med ekstern rådgiver - involvering af medarbejdere - informere og kommunikere Fase 7 - udførelse og ibrugtagning Under udførelsen af projektet er det vigtigt, at der tages højde for, at det er til mindst mulig gene i hverdagen for underviserne. Man aftaler processen med den eventuelle rådgiver, der er tilknyttet, eller de leverandører man har entreret med. Arbejdsgruppen følger udførelsen tæt og tager fat i eventuelle udfordringer, der skal afklares undervejs, og har den løbende dialog med de udførende.

10 Procesguide Når projektet er færdigt, og rummene skal tages i brug, kan det være vigtigt, at arbejdsgruppen får kommunikeret, hvad visionen og målene var med indretningen for at sikre den tilsigtede anvendelse af arbejdspladserne og arbejdsrummene. Det kan være en idé i MED/SU/MIO-udvalget at udfærdige politikker om adfærd som f.eks. oprydning, ro eller telefonsamtaler ved de nye arbejdspladser for at sikre et godt arbejdsmiljø med indretningen. Forslag til aktiviteter, Fase 7 Ibrugtagningsworkshop: Alt efter projektets størrelse kan man evt. indvie lokalerne og den nye indretning med en ibrugtagningsworkshop. Her kan man opridse, hvad visionen og målsætningerne var med indretningen og udfærdige aftaler om adfærd. Man kan eventuelt nedsætte en gruppe, der skal have ansvaret for drift og vedligehold af lokalerne, f.eks. justering af aftaler for adfærd og æstetik, og man kan aftale, hvornår og hvilken evaluering man ønsker efter ibrugtagning. Tjekliste Tjekliste for for arbejdsgruppens arbejdsgruppens opgaver, opgaver, Fase Fase at tilrettelægge tilrettelægge udførelsesprocessen udførelsesprocessen med med leverandører og og eventuel rådgiver -- at planlægge og og gennemføre aktiviteter -- at informere og og kommunikere Fase 8 - opfølgning og evaluering Når den nye indretning har været i brug et stykke tid, bør man evaluere, om indretningen lever op til forventningerne og de visioner og målsætninger, man satte sig i starten, eller om der er noget, der skal justeres. Det kan gøres ved, at arbejdsgruppen gennemfører en evaluering med underviserne, hvor det drøftes, hvad der går godt, og hvad der eventuelt skal justeres. Arbejdsgruppen har derefter ansvaret for at få justeret indretningen. Evalueringen holdes op imod den vision og de målsætninger, som man beskrev i starten af fasen. Forslag til aktiviteter, Fase 8 Løbende evaluering: Arbejdsgruppen kan foretage en løbende evaluering gennem en periode, hvor underviserne kan notere ris og ros på en tavle eller i en ris og ros boks. Det gør, at underviserne kan aflevere deres input, når de lige har oplevet en situation, de mener, er vigtig at få fortalt. Alle kommentarer samles løbende ind, og arbejdsgruppen beslutter, hvad der skal justeres. Gennemførelse af ny APV: Arbejdsmiljøorganisationen skal gennemføre en ny APV, når der er sket ændringer i arbejdets organisering. Det er et godt redskab, der kan bidrage med input til den samlede evaluering. Workshop evaluering: På en workshop kan man bede underviserne om deres umiddelbare feedback på indretningen. Det gør, at underviserne hører hinanden, og man kan spørge ind til mulige løsninger og drøfte de forskellige indkomne kommentarer. Derefter samler arbejdsgruppen alle de indkomne input og beslutter sig for, hvor der skal justeres i indretningen. opgaver, Fase 8 -- at tilrettelægge tilrettelægge og og gennemføre gennemføre evaluering evaluering af af indretningen -- aftale aftale med med arbejdsmiljøorganisationen, hvornår hvornår der der gennemføres en en ny ny APV APV -- at samle samle op op på på evalueringen, evalueringen, beskrive beskrive og og gennem føre gennemføre de justeringer, de justeringer, der skal foretages der skal foretages -- at informere informere og og kommunikere kommunikere Inspirationsguide Procesguide 13

inspirationsguide Indretning af arbejdspladser til undervisere

inspirationsguide Indretning af arbejdspladser til undervisere inspirationsguide Indretning af arbejdspladser til undervisere INSPIRATIONSGUIDE Indretning af arbejdspladser til undervisere Udgiver: Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 Kbh. K www.dlf.org Frie

Læs mere

inspirationsguide Indretning af arbejdspladser til undervisere

inspirationsguide Indretning af arbejdspladser til undervisere inspirationsguide Indretning af arbejdspladser til undervisere INSPIRATIONSGUIDE Indretning af arbejdspladser til undervisere Udgiver: Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 Kbh. K www.dlf.org Frie

Læs mere

Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011

Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011 Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011 Hvad er en attraktiv arbejdsplads? Ny reform Hvad har den af betydning for jeres forberedelse? Kulturændring Fra den traditionelle

Læs mere

Den gode arbejdsplads? Program. Velkomst Hvem er jeg? Hvem er I? Spørgsmål og oplæg Tak for i dag

Den gode arbejdsplads? Program. Velkomst Hvem er jeg? Hvem er I? Spørgsmål og oplæg Tak for i dag Den gode arbejdsplads? Program Velkomst Hvem er jeg? Hvem er I? Spørgsmål og oplæg Tak for i dag Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011 Hvad har I af forventninger til oplægget

Læs mere

Opstart

Opstart 1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

APV og trivselsundersøgelse på skolerne i efteråret 2014

APV og trivselsundersøgelse på skolerne i efteråret 2014 APV og trivselsundersøgelse på skolerne i efteråret 2014 APV-nyhedsbrev nr. 4 oktober 2014 Indhold APV og trivselsundersøgelse de sidste forberedelser o Husk at kommuniker tydeligt hvem der er nærmeste

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Udarbejd en tids- og handlingsplan for processen (dvs. en køreplan med deadlines og ansvarspersoner).

Udarbejd en tids- og handlingsplan for processen (dvs. en køreplan med deadlines og ansvarspersoner). Procesguide Kom godt i gang trin for trin Procesguiden er til brug for arbejdspladser, der allerede er i gang med voldsforebyggelsen og ønsker et servicetjek og til arbejdspladser, der skal i gang med

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver

Læs mere

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm. Men er jeres arbejde også blevet

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 DET ER BILLIGERE AT VISKE UD END AT FLYTTE MURE Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet 1 DIGITALISERINGEN STILLER NYE KRAV Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm.

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 DET ER BILLIGERE AT VISKE UD END AT FLYTTE MURE Udgivet af BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø

Læs mere

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet 1 DIGITALISERINGEN STILLER NYE KRAV Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm.

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

Bedre plejeboliger. - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen

Bedre plejeboliger. - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen Bedre plejeboliger - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen Medarbejderne har nøglen til de gode løsninger Det er sund fornuft at lytte til medarbejderne, når I skal bygge nyt

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING APV. - løbende og systematisk arbejdsmiljøarbejde

ARBEJDSPLADSVURDERING APV. - løbende og systematisk arbejdsmiljøarbejde ARBEJDSPLADSVURDERING APV - løbende og systematisk arbejdsmiljøarbejde Indhold Løbende og systematisk arbejdsmiljøarbejde 3 Lovkrav 4 Hvor ofte skal vi lave APV? 5 Brug de fora I har 8 Handlingsplan 9

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

Omlægning af ydelser ud fra selvværd og sammenhæng

Omlægning af ydelser ud fra selvværd og sammenhæng Omlægning af ydelser ud fra selvværd og sammenhæng Status til Social- og Sundhedsudvalgsmøde og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgsmøde 20. marts 2019. Omlægning af ydelser og reducering af

Læs mere

Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering

Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering 14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen.

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. FASE 5: TEST I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. I skal udvikle en model - en såkaldt prototype eller prøvehandling som viser, hvordan I mener, jeres idé ser ud, når den

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

DE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN

DE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN EMODE ABORATO LABORATORIEMODELLEN I LABORATORIET KRIDT BANEN AF I et laboratorium arbejdes der med at omsætte den gode idé til et konkret produkt, som kan implementeres eller afprøves i praksis. Laboratorier

Læs mere

DE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN

DE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN EMODE ABORATO LABORATORIEMODELLEN I LABORATORIET I et laboratorium arbejdes der med at omsætte den gode idé til et konkret produkt, som kan implementeres eller afprøves i praksis. Laboratorier er særligt

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

arkitekt og projektrådgivning

arkitekt og projektrådgivning mellemrum arkitekt og projektrådgivning Udvikling og forandring opstår på baggrund af nye behov og muligheder Udviklings- og forandringsprocesser kræver engagement Udvikling og forandring opnås, når mennesker

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Skolen som uddannelsessted:

UDDANNELSESPLAN. Skolen som uddannelsessted: UDDANNELSESPLAN Skolen som uddannelsessted: Lindevangskolen er en udviklingsorienteret skole, med et stærkt stigende elevtal. Vi får og vil få rigtig mange skolebegyndere, hvilket betyder et stort pres

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven:

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven: Side 1 SPIL med tidsplan Formål: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og

Læs mere

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter

Læs mere

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Hotel- og restaurantskolen, opfølgning 2016

Hotel- og restaurantskolen, opfølgning 2016 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes og sendes til Annette Ruhoff (anru@mercantec.dk) senest fredag i uge 8, hvorefter den offentliggøres på Mercantecs webside. Opfølgningsplanen præsenteres

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

1. I laboratoriet. I det følgende præsenteres opskriften på et laboratorium.

1. I laboratoriet. I det følgende præsenteres opskriften på et laboratorium. 1. I laboratoriet Laboratoriet danner rammen om et tværsektorielt udviklingsforløb, hvor ledere og nøglepersoner på tværs af sektorer mødes for at udvikle nye modeller for samarbejde og forløb på tværs

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE IMPLEMENTERING AF MAKERSPACE

PROJEKTBESKRIVELSE IMPLEMENTERING AF MAKERSPACE PROJEKTBESKRIVELSE IMPLEMENTERING AF MAKERSPACE DAGTILBUD OG UNDERVISNING NOVEMBER 2016 Projekttype: Implementeringsprojekt. Baggrund og kort beskrivelse af projektet: Projektet udspringer af en ansøgning

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 2 Region Hovedstaden den 27. januar 2010 www.socialkvalitetsmodel.dk Dagens fokus Selvevalueringens rolle i den samlede

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

APV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne:

APV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne: 1.1 Hvad går APV-opgaven ud på - kort fortalt? APV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne: Identifikation og kortlægning

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn

Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afdække jeres nuværende praksis Hvordan gør I? En afdækning af jeres aktuelle praksis vil

Læs mere

SYGEHUS LILLEBÆLT KOLDING SYGEHUS fakta om nybyg

SYGEHUS LILLEBÆLT KOLDING SYGEHUS fakta om nybyg FLYTTEPROCESSEN. SYGEHUS LILLEBÆLT KOLDING SYGEHUS fakta om nybyg SYGEHUS LILLEBÆLT KOLDING SYGEHUS FAKTA Akutsygehuset i Kolding Kvalitetsfondsprojekt 940 mio. kr. Ny bygning 30.000 m2 Samlet areal 123.000

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune

Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune 1. Lovgrundlag Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø Beskæftigelsesministeren lovbekendtgørelse nr.1072 af 7. september 2010 6d Arbejdsgiveren

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Omlægning af ydelser ud fra selvværd og sammenhæng. Status til Social- og Sundhedsudvalgsmøde 24. april 2019.

Omlægning af ydelser ud fra selvværd og sammenhæng. Status til Social- og Sundhedsudvalgsmøde 24. april 2019. Omlægning af ydelser ud fra selvværd og sammenhæng Status til Social- og Sundhedsudvalgsmøde 24. april 2019. Omlægning af ydelser og reducering af budgetter på socialområdet Område/tiltag Økonomisk potentiale

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016 SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Morten Jensen FORBEREDELSESINDRETNING TIL UNDERVISERE

Morten Jensen FORBEREDELSESINDRETNING TIL UNDERVISERE Morten Jensen FORBEREDELSESINDRETNING TIL UNDERVISERE Formål med opgaven Denne lille guide er udarbejdet med det formål, at danne et fælles grundlag og en fælles ramme for indretning af lærerarbejdspladser

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen Opfølgningsplan 2017

Hotel- og Restaurantskolen Opfølgningsplan 2017 På de kommende ETU-møder udpeges i fællesskab en indsats inden for prioriteringsområderne til forbedring, og I udvælger herefter selv 2-3 indsatser. Dette jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Vejledning til interessenthåndtering

Vejledning til interessenthåndtering Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering

Læs mere

Sådan HÅNDTERER du forandringer

Sådan HÅNDTERER du forandringer Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

Borgerbudgettering - i landsbyerne i Randers Kommune

Borgerbudgettering - i landsbyerne i Randers Kommune Borgerbudgettering - i landsbyerne i Randers Kommune Indledning Landdistriktsudvalget i Randers Kommune har besluttet at gennemføre et forsøgsprojekt med borgerbudgettering. Kort fortalt vælges et antal

Læs mere