Vold som Udtryksform s Tema: ss Fremtidens arbejdsmiljø nye udfordringer Et nyhedsmagasin fra Vold som Udtryksform, 11. årgang, nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vold som Udtryksform s Tema: ss Fremtidens arbejdsmiljø nye udfordringer Et nyhedsmagasin fra Vold som Udtryksform, 11. årgang, nr."

Transkript

1 Tema: Fremtidens arbejdsmiljø nye udfordringer Et nyhedsmagasin fra Vold som Udtryksform, 11. årgang, nr. 2, december 2005 s ss Vold som Udtryksform

2 Leder Og volden fortsætter... 2 Pædagoger, plejepersonale og politibetjente har andet til fælles end p et. De hører til dem, der er mest udsat for vold, når de går på arbejde. For mange offentligt ansatte er vold og trusler med andre ord stadig en del af det at gå på arbejde. Volden fortsætter og den bliver mere synlig! Men indsatsen for at forebygge vold og trusler herom fortsætter også. Erfaringerne fra Vold som Udtryksform skal nu formidles videre til de kommende kommuner og regioner. Skal projekter være andet og mere end døgnfluer, skal det, man arbejder med, indlejres ordentligt i dagligdagen. Forankring, kontinuitet og spredning er nøgleord. I de kommende fire år er der således afsat ca. 5 mio. kr. om året (af satspuljemidler) til at videreføre og sprede erfaringer, modeller, viden og inspiration fra de mange voldsforebyggende indsatser i Vold som Udtryksform til kommuner og regioner. Det lange seje træk er en nødvendighed også i de nye kommuner. Politikerne har et ansvar og må være bevidste om problemet, for volden er et problem. En væsentlig udfordring, der ligger lige om hjørnet for mange offentligt ansatte, er kommunalreformen, der træder i kraft i Den kan have stor betydning for arbejdsmiljøet. Strukturændringer og usikkerhed kan påvirke arbejdsmiljøet negativt. Derfor er det vigtigt at tage hånd om de forandringer, der sker. Nogle synes, det er sjovt, når der sker noget nyt, andre bliver urolige, og usikkerheden om, hvad der skal ske, kan være en stressfaktor, der kommer til udtryk i konflikter. En af de mange årsager til, at volden stiger, er måske, at respekten er på retur. Samfundet er kendetegnet ved, at vi får en kortere og kortere lunte, og at vi er opdraget til at være mere egoistiske og tænke mere på os selv. En kortere lunte, usikkerhed, manglende respekt, mobning og stress er alle faktorer, der tilsyneladende er en del af det moderne samfund. Kommunalreformen kan imidlertid også blive startskuddet på en forstærket indsats over for vold og trusler. Psykisk arbejdsmiljø er ét af de temaer, som regeringen prioriterer i sin nye redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø Mange mennesker er involveret i kommunalreformen og en forstærket indsats over for vold er ikke kun ledelsens ansvar; også medarbejderne må gå ind og tage et ansvar. Vi ved efterhånden ganske meget om, hvad der skal til for at forebygge vold gennemsigtighed, åbenhed, konsekvens og værdiformulering: Voldsepisoder skal registreres, og voldsmekanismer skal afdækkes. Vold må ikke være et tabubelagt emne, og kriseberedskabsplaner skal være naturlige på enhver arbejdsplads. Vold skal tages seriøst og helst i opløbet hvad enten man vælger at politianmelde det eller tackle det som et kollektivt ansvar for hinanden. Vold skal italesættes, og antivoldelige værdier skal formuleres som en del af enhver arbejdsplads målsætning. Vi er alle sammen nødt til at udvikle os med den tid, vi lever i men vi behøver ikke at acceptere vold. Dorthe Perlt Seniorkonsulent Vold som Udtryksform 11. årgang, nr. 2, december 2005 Udgiver: Vold som Udtryksform. Sekretariat: Socialt Udviklingscenter SUS, Nørre Farimagsgade 13, 1364 København K, telefon , fax , sus@sus.dk, ISSN: X. Oplag: ex. Red.: Dorthe Perlt, Bjarne Møller og Per Holm (ansv.). Design og tryk: Christian Schmidt. Layout og foto: Zanna Lyck.

3 sss Vold som Udtryksform Projektør på det psykiske arbejdsmiljø til 2010 Kort før årsskiftet afleverede regeringen en redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø til Folketinget. Det psykiske arbejdsmiljø er et af fire prioriterede indsatsområder i de kommende fem år. Af Karen Pedersen, journalist Psykisk arbejdsmiljø er et af de fire punkter, regeringen peger på som centrale temaer i de kommende fem års indsats for arbejdsmiljøet. Det fremgår af den redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen netop har afleveret til Folketinget. De øvrige tre prioriterede områder er arbejdsulykker, støj samt muskel- og skeletbesvær. Prioriteringen er en landsdækkende prioritering, som skal løftes af alle aktørerne på arbejdsmiljøområdet både hver for sig og sammen. Inden de fem år er gået, skal der opnås konkrete og målbare forbedringer på de fire områder. Regeringens redegørelse følger de indstillinger, som Arbejdsmiljørådet, der består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, kom med i oktober 2005, hvor de afleverede deres oplæg til en ny national handlingsplan på arbejdsmiljøområdet til ministeren. Det er fire centrale og væsentlige arbejdsmiljøproblemer, arbejdsmarkedets parter har indstillet. Regeringen har derfor fulgt parternes indstilling. Regeringen lægger vægt på, at de fire områder hviler på et solidt fagligt grundlag, og at de tilsammen dækker et bredt spektrum af job og brancher, samtidig med, at de er relevante for både mænd og kvinders arbejdsmiljø, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Psykisk arbejdsmiljø optager sindene Arbejdsmiljørådet er tilfredse med, at regeringen har fulgt deres indstillinger og ser frem til, at blandt andet det psykiske arbejdsmiljø nu kommer højt på dagsordenen. Vi peger på det psykiske arbejdsmiljø, fordi vi klart oplever, at der er brug for mere opmærksomhed her. Og det er først og fremmest ledelse og medarbejdere, der skal have opmærksomhed på det. Derfor vil vi gerne være med til at sætte projektør på det psykiske arbejdsmiljø, siger Arbejdsmiljørådets formand Karen Westerbye-Juhl. Vi kan se og høre, at det psykiske arbejdsmiljø optager sindene på mange arbejdspladser og er noget af det, der presser medarbejderne. Det gælder forhold som vold og trusler, stress og usikkerhed, manglende mening og højt tempo. Det er vigtigt at tale om det. Karen Westerbye-Juhl pointerer, at psykisk arbejdsmiljø ikke kun er forbundet med noget negativt. Et godt psykisk arbejdsmiljø kan være med til at skabe øget trivsel. Hvis man har medindflydelse og lejlighed til at drøfte arbejdets rytme og rutine, så er det positivt, siger hun. Volden skal bringes ned I sin redegørelse lægger regeringen ligesom Arbejdsmiljørådet også vægt på, at arbejdsmiljøet spiller en væsentlig rolle i forbindelse med den generelle beskæftigelsespolitik med at øge beskæftigelsen og mindske sygefraværet. En ny undersøgelse viser, at det psykiske arbejdsmiljø har stor betydning for, om du vælger at gå på efterløn. Der må vi sætte ind. Det skal ikke være et dårligt psykisk arbejdsmiljø, der sender folk på efterløn, når vi har brug for, at flere bliver lidt længere, siger Claus Hjort Frederiksen. En konkret målsætning for den 3

4 4 kommende femårsperiode er, at sygefraværet i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø skal bringes ned med 10 pct. Specifikt hvad angår mobning, vold og trusler, lyder målsætningen i indstillingen fra Arbejdsmiljørådet, at der skal opnås markant fald. Branchearbejdsmiljørådene skal nu se nærmere på, hvilke initiativer der bør gennemføres, og hvilke effektmål der kan sættes, når det gælder om at føre målsætningen ud i livet. Også Arbejdstilsynet har en central rolle her. I sin indstilling til ministeren nævner Arbejdsmiljørådet en række virkemidler, som arbejdspladserne kan være opmærksomme på. Karen Westerbye-Juhl peger især på APV som et vigtigt redskab. Arbejdspladsvurderingen er et helt centralt element til at arbejde med området. Når vi tænker 20 år tilbage, handlede APV om arbejdshjelme og sikkerhedsafskærmning og den slags. Det er ikke alene de ting, vi taler om i dag. Det psykiske arbejdsmiljø er også en del af APV en. Når vi peger på, at vold og trusler skal bringes markant ned, så er udgangspunktet, at vi ikke vil finde os i det, men samtidig ved vi godt, at det er naivt at tro, at det helt kan afskaffes. Der er nogle arbejdspladser, hvor det ikke kan undgås, fx i politiet, fængselsvæsenet og andre steder, og derfor er det vigtigt, at man på arbejdspladsen har nogle redskaber til at tage hånd om det, når det sker. Hvis en bankassistent fx bliver udsat for et voldeligt røveri, er det ikke nok at sige det var ærgerligt, det er, hvad der sker. Det er vigtigt at tage det alvorligt, når det sker, men det centrale er at nedbringe risikoen mest muligt. Når vi taler om vold og trusler, er det også vigtigt at huske på, at det primært finder sted på et område, hvor der bliver flere og flere konflikter. Fordi der bliver flere og flere i servicesektoren og social- og sundhedssektoren. Det stiller nogle krav, og det må arbejdspladserne tage fat i, siger Karen Westerbye-Juhl. Dialogen er det vigtigste Redskaberne til at håndtere konflikterne skal være i orden, men dialogen er det allervigtigste, mener formanden for Arbejdsmiljørådet. Nogle steder har man kollegateam, der træder til i tilfælde af vold og trusler, andre steder har man andre ordninger. Der er en lang række virkemidler, men det er individuelt, hvad der er brug for på de forskellige arbejdspladser. Jeg tror, at dialogen er det vigtigste. At det er fantastisk vigtigt, at man ikke gemmer sig bag de formelle virkemidler, men at ledelsen og sikkerhedsrepræsentanterne taler om problemerne løbende, så det ikke bare bliver noget, man tager op hvert halve år. Problemerne med det psykiske arbejdsmiljø er næppe løst på fem år, men forhåbentlig er vi kommet et godt stykke videre, når vi når Jeg mener, det er vigtigt at få hold på det psykiske arbejdsmiljø inden for den næste femårsperiode, også fordi antallet af arbejdspladser, hvor problemerne opstår, er stigende. Det håber jeg, vi kan lykkes med, og jeg tror, det er vigtigt at være opmærksom på de gode eksempler undervejs. At have den åbenhed, så vi kan lære af erfaringerne, siger Karen Westerbye- Juhl. Striberne God arbejdslyst er udarbejdet af Tabula Rasa for Arbejdsmiljørådet. Hjemmeside om fremtidens arbejdsmiljø Videncenter om Arbejdsmiljø har oprettet en særlig hjemmeside om fremtidens arbejdsmiljø 2010: På hjemmesiden finder du bl.a: Faktaark om fremtidens arbejdsmiljø Arbejdsmiljørådets oplæg til ny national handleplan (oktober 2005) Omtale af beskæftigelsesministerens høring om fremtidens arbejdsmiljø den 11. november Regeringens redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø. Handlingsplan år 2010 Regeringen kom i december 2005 med redegørelsen Fremtidens arbejdsmiljø 2010 ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Heri peger regeringen på fire temaer, som bør prioriteres de næste fem år: Arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, støj, muskel- og skeletbesvær. For hvert område er det målet at bringe sygefraværet ned, med mellem 10 og 20 pct. Redegørelsen kan ses på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside

5 sss Vold som Udtryksform Kommunalreformen og arbejdsmiljøet Kommunalreformen er lige om hjørnet og på alles læber. Også den kan have betydning for arbejdsmiljøet. Strukturændringer og usikkerhed over, hvad der skal ske fremover, kan nemlig påvirke arbejdsmiljøet negativt. Ifølge en rundspørge, som Ugebrevet A4 foretog i august 2005, mener 16 ud af 33 tillidsrepræsentanter fra amter og kommuner, at kommunalreformen har haft eller vil få en negativ effekt på det psykiske arbejdsmiljø på deres arbejdsplads. Forældede ledelsesformer medvirker også til det negative billede. Det er vigtigt at tage hånd om de forandringer, der sker, og at have en god dialog, siger Karen Westerbye- Juhl, formand for Arbejdsmiljørådet. Nogle synes det er sjovt, når der sker noget nyt, andre bliver urolige, og usikkerheden om, hvad der skal ske kan være en stressfaktor. Der er mange tusinde, der bliver berørt af kommunalreformen, og derfor er det vigtigt, at der er gennemsigtighed og åbenhed om det. Og det er ikke kun ledelsens ansvar, medarbejderne må også selv gå ind og tage ansvar. Vi er nødt til alle sammen at udvikle os med den tid, vi lever i. Ved en kommunesammenlægning er der en række arbejdsmiljøforhold, der skal tages højde for. Hvis der sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet, har sikkerhedsorganisationen en vigtig rolle. Det kan blandt andet være nødvendigt at revidere arbejdspladsvurderingen, og der bør tages hensyn til det psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med sammenlægningen. Jo før arbejdsmiljøet indgår i planlægningen, jo større chancer er der for at få gode løsninger. kap 5 De seks guldkorn Forskning fra Arbejdsmiljøinstituttet viser, at særligt seks faktorer har betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Disse seks faktorer kaldes populært for de seks guldkorn. 1. Indflydelse (på eget arbejde og arbejdsbetingelser) 2. Mening i arbejdet (sammenhæng og formål) 3. Forudsigelighed (i de store linjer) 4. Støtte (fra ledelse og kolleger) 5. Belønning (løn, anerkendelse, prestige, karriere- og jobmuligheder) 6. Krav (kvalitative og kvalitative). De seks guldkorn er udtryk for det psykiske arbejdsmiljøs dobbelte karakter. I den positive ende af skalaen findes høj grad af indflydelse, mening, støtte, belønning osv. Det mindsker risikoen for stress og sygdom, og giver de ansatte øget trivsel og motivation mv. I den negative ende kan lav indflydelse, lav støtte, for høje krav osv. omvendt øge risikoen for at udvikle stress, der igen kan føre til alvorlige sygdomme og have andre negative effekter på helbredet. Kilde: Oplæg til ny national handlingsplan og prioriteringer for den samlede arbejdsmiljøindsats i Danmark frem til udgangen af Arbejdsmiljørådet, oktober 2005.

6 VOXPOP: Fremtidens arbejdsmiljø grib udfordringen 6 Et af regeringens fire prioriterede temaer i arbejdsmiljøindsatsen frem til år 2010 er det psykiske arbejdsmiljø. Vi har spurgt fire ansatte med hvert sit ståsted, hvad de ser som de største udfordringer for fremtidens psykiske arbejdsmiljø og hvordan man kan gøre det bedre. Af Karen Pedersen, journalist Elmer Lauridsen, fuldmægtig i Socialforvaltningen i Vejle Amt, med ansvar for blandt andet arbejdsmiljø Hvad er de vigtigste udfordringer i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø fremover? Det kan virke banalt at gøre opmærksom på det, men man kommer langt ved at have fokus på de kollegiale relationer. Hvad kan vi gøre for at gøre arbejdsmiljøet bedre politisk og ude på arbejdspladserne? Det er vigtigt at fokusere på kommunikation, på alle niveauer. Vi har tidligere holdt en række temadage om psykisk arbejdsmiljø på fire forskellige institutioner. Her viste det sig, at det største problem alle steder var kommunikation mellem medarbejderne. Det kom faktisk lidt bag på mig. Det viser, at det er vigtigt at have fokus på kommunikation og arbejdsmiljø og at sætte projekter i gang om det. Et andet godt redskab i det daglige er at have nogle værktøjer til konfliktløsning. Det betyder meget på en arbejdsplads, at man har en klar og anerkendende tilgang til hinanden. At der er klar ledelse, klare meldinger og igen klar kommunikation. Ledelsen har en vigtig rolle. Og så er det vigtigt, at man er opmærksom på værdierne i organisationen. Arbejdsmiljøet er i Vejle Amt en del af personalepolitikken, som udmærker sig ved, at den er kort og derfor let at huske. Politikken er baseret på følgende elementer: dialog, fornuft og ansvar, begejstring og udvikling, risikovillighed og gensidighed. Den tager udgangspunkt i, at alle i organisationen yder deres bedste, og medarbejderne har stor frihed under ansvar til fx selv at planlægge deres arbejde. Respekten for den enkelte og troen på, at han eller hun kan, har også stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Det gør fx også, at man ikke føler det som et angreb, hvis man bliver udsat for kritik. Som allerede nævnt, er det også meget vigtigt for arbejdsmiljøet, at relationerne mellem kollegerne er gode og at have løbende fokus på det. En af amtets institutioner, Skansebakken, der er et botilbud for voksne udviklingshæmmede, har formuleret en kollegapolitik, der skal sikre den gode trivsel på arbejdspladsen. Det synes jeg er en god ide. Ser du nogle særlige arbejdsmiljøudfordringer i forbindelse med kommunalreformen? I forbindelse med sammenlægningen til regioner har vi i region syd nedfældet 10 guldkorn fra hvert amt, med nogle generelle forslag, som vi mener, det er nødvendigt at være opmærksom på. Det er væsentligt at være forberedt og at tale om det. Vejle Amts guldkorn handler fx om, at arbejdsmiljøet er en del af personalepolitikken, at der hvert år bliver lavet en medarbejdertilfredshedsundersøgelse, at vi løbende holder temadage om det psykiske arbejdsmiljø, men også om at vi skal se det positive i Arbejdstilsynets besøg (for at screene arbejdspladsen, red.) de kommer faktisk for at passe på os. Erik Nygaard, konsulent i FOA Fag og Arbejde Hvad er de vigtigste udfordringer i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø fremover? At arbejdspladserne bliver bedre til at prioritere (skelne mellem kan- og skalkrav), så vi kan forebygge stress pga. højt tidspres, omstillinger mv. At medarbejderne får indflydelse og råderum til fleksibelt at kunne tilrettelægge og udføre arbejdet. At ledelsen forstår at give ledelsesmæssig opbakning, hvis en medarbejder er nødt til at lave afvigelser fra det besluttede (tilgivelse er lettere end tilladelse). At man tænker arbejdsmiljøforebyggelse sammen med faglig udvikling. Hvad kan vi gøre for at gøre arbejdsmiljøet bedre politisk og ude på arbejdspladserne? Arbejdsmiljøet skal indgå som en del af de personalepolitikker, der udarbejdes forslag til i de nedsatte MT-HSU (midlertidige hovedsamarbejdsudvalg). Politikkerne i de nye kommuner og regioner må sætte et forebyggende arbejdsmiljø på dagsorden, og den øverste ledelse skal pålægges, at arbejdsmiljø skal indgå i tilrettelæggelsen af arbejdet på den enkelte arbejdsplads. Det er vigtigt at der sættes penge af på budgettet, til at der kan købes ekstern rådgivning, som kan understøtte sikkerhedsorganisationens arbejde, som BST tidligere har kunnet gøre. Ser du nogle særlige arbejdsmiljøudfordringer i forbindelse med kommunalreformen? Der er en usikkerhed. Det, at man ikke ved, hvordan arbejdet skal udføres i de nye kommuner, og hvilket serviceniveau der bliver vedtaget,

7 sss Vold som Udtryksform gør den enkelte medarbejder usikker: Hvor skal jeg arbejde? Hvilket arbejde skal jeg udføre? Kan jeg klare de nye krav til arbejdet? Hvem bliver min nye leder? Alt dette kan medføre psykiske belastninger, som der må være meget åbenhed om, så både ledelse og kolleger kan støtte op. Herudover ser jeg stigende voldsproblemer i de nye kommuner, da de opgaver, som overflyttes fra de nuværende amter, kan indeholde vold og trusler om vold. Den udfordring er de nuværende ansatte i kommunerne ikke uddannet til at tackle, og kommunerne har heller ikke en voldspolitik, som kan være med til at minimere volden. Anne Henningsen, stedfortræder på Pedersvænge i Køge, botilbud for voksne med sindslidelse Hvad er de vigtigste udfordringer i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø fremover? At folk føler, at de kan se en mening med det, der sker omkring dem. At de har overskud i dagligdagen og føler sig klædt på til opgaven. Det er en udfordring i dag i forhold til, hvor hurtigt alting går. Også nu, hvor vi står over for kommunalreformen. Mange ved ikke, hvad der kommer til at ske. Vi skal kunne mestre det ukendte det skal man i det hele taget på psykiatriområdet. Som medarbejder skal man kunne tro på sig selv, se sig selv som en kompetent medarbejder, der matcher de krav, der stilles til en. Hvad kan vi gøre for at gøre arbejdsmiljøet bedre politisk og ude på arbejdspladserne? Politisk er det vigtigt, at der er en erkendelse af, at ting tager tid, når der sker ændringer. Man taler fx meget om brugerindflydelse. Det kræver en omstilling af medarbejderne, som skal gå fra at være eksperter til snarere at have en rolle som katalysatorer. Et andet eksempel: Tidligere var asyltanken mere fremherskende, nu skal alle i arbejde og beskæftigelse. Der sker en masse kulturforandringer i psykiatrien, og det er frontmedarbejderne, der skal føre det ud i livet og implementere det hos brugerne. Her er det vigtigt, at man føler, man har indflydelse, føler, at man har succes med sine arbejdsopgaver og er en kompetent medarbejder. Det psykiske arbejdsmiljø hænger meget sammen med indflydelse, at man fx selv kan tilrettelægge sin tid, så det passer. Et andet vigtigt forhold er, at der er gennemsigtighed i tingene. At man forstår, hvad man skal, kan se en linje og forstår, hvad der sker. Så vil folk gerne gøre en stor indsats. Og så er det vigtigt, at arbejdspladsen har gode systemer for, hvordan man kan samle hinanden op i svære situationer. Ser du nogle særlige arbejdsmiljøudfordringer i forbindelse med kommunalreformen? Jeg tror, det er vigtigt at få nogle ordentlige samarbejdsaftaler med dem, der nu skal overtage amternes tidligere opgaver, hvad enten det bliver kommunen eller regionen. Selve opgaverne tror jeg ikke kommer til at forandre sig så meget. Da opgaverne i sin tid blev lagt ud fra staten til amterne, var der en del bekymring om det ville fagligheden og ekspertisen nu forsvinde osv.? Det er der også nu. Men udlægningen dengang betød, at sindslidende og udviklingshæmmede fik bedre vilkår, så jeg håber vi kan fortsætte den udvikling med kommunalrefomen. Usikkerheden i forbindelse med strukturændringerne fylder ikke ret meget hos os. Jeg synes, vi fokuserer på opgaven, og vi prøver at være på forkant med noget af det, som vi tror bliver vigtigt fremover. Fx skal vi nok blive bedre til at dokumentere det, vi gør og måske også bedre til at konkurrere med andre, fx private udbydere. Benny Andersen, forbundsnæstformand i Socialpædagogernes Landsforbund Hvad er de vigtigste udfordringer i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø fremover? En af de allerstørste udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø for socialpædagoger handler om rammerne for arbejdet. I sin grundsubstans er socialpædagogisk arbejde grænseløst i forhold til de pædagogiske tiltag, den enkelte pædagog kan sætte ind med i sin støtte og omsorg til en medborger i en særlig eller udsat situation. Hvis der ikke er tydelige rammer for den enkelte i forhold til, hvad den pædagogiske indsats skal omfatte, er der risiko for, at pædagogen internaliserer en given oplevelse af et mismatch mellem ressourcer og behovet for pædagogisk indsats. Internaliseringen er det, der kan medføre stress og symptomer på udbrændthed. Hvad kan vi gøre for at gøre arbejdsmiljøet bedre politisk og ude på arbejdspladserne? Politisk er SL s politik at arbejde for, at TR, SR og ledere sammen arbejder for at gøre arbejdspladsen i stand til at tackle udfordringerne. En hovedhjørnesten i at forbedre det psykiske arbejdsmiljø er kompetenceudvikling, som både skal forstås som udvikling af den enkeltes pædagogisk faglige kompetencer og som arbejdspladsens samlede kompetencer til at varetage opgaverne på et solidt fagligt niveau. Den anden hovedhjørnesten er dialog. Et godt psykisk arbejdsmiljø fordrer dialog på arbejdspladsen, fagligt og socialt. For netop at undgå den internalisering, jeg nævner ovenfor, er faglig dialog og sparring på arbejdspladsen nødvendig. Det skal være kollektive diskussioner, og ledelsens stillingtagen til de faglige udfordringer skal præge arbejdskulturen frem for individuelle løsninger. En tredje hovedhjørnesten er indflydelse. Den enkelte pædagog skal opleve at have stor indflydelse på at tilrettelægge og udføre sit arbejde. Men der skal være balance mellem indflydelsen og kravene/rammerne for arbejdet, for at bægeret ikke flyder over. Organisatorisk og politisk er SL s strategi for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne centreret om de personalepolitiske rammeaftaler, indgået via KTO-forliget, herunder aftaler om medindflydelse, kompetenceudvikling, arbejdstid, socialt kapitel og den seneste om stress. Ser du nogle særlige arbejdsmiljøudfordringer i forbindelse med kommunalreformen? Mange af udfordringerne vil være de samme. Men der ligger en udfordring i at sikre, at de erfaringer, der er på det amtslige område i forhold til personalepolitiske og arbejdsmiljøpolitiske tiltag fortsætter i kommunerne, som fremover bliver SL s hovedarbejdsgiver. Herunder er ikke mindst fortsættelsen af erfaringerne fra Vold som Udtryksform centrale. 7

8 8

9 sss Vold som Udtryksform Arbejdsmiljøets hvem gør hvad Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøinstituttet og Arbejdsmiljørådet Der er mange aktører i arbejdet med at styrke og forbedre arbejdsmiljøet i Danmark, men hvem er det nu, der har ansvar for hvad? Vi bringer en oversigt. Af Karen Pedersen, journalist Det allervigtigste arbejde med at sikre et godt arbejdsmiljø sker ude på arbejdspladserne. Når der er problemer med arbejdsmiljøet, arbejder statslige myndigheder og arbejdsmarkedets parter arbejder sammen om at løse dem. Det gælder fx, når der skal udformes ny arbejdsmiljøregler. Det er Arbejdsmiljøloven, der fastlægger, hvordan indsatsen organiseres, og rollerne fordeles mellem de forskellige aktører. Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsesministeren er den øverste myndighed i arbejdsmiljøspørgsmål og kan fastsætte nærmere regler på arbejdsmiljøområdet. Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet og den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Arbejdstilsynets hovedopgaver er at føre tilsyn med danske virksomheder og kontrollere, om de lever op til Arbejdsmiljøloven. Andre opgaver er at vedligeholde, udvikle, indsamle og formidle viden om arbejdsmiljøforhold og at udarbejde regler om arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet kan påbyde virksomheder at indrette arbejdsmiljøet i overensstemmelse med lovgivningen, og kan indstille, at virksomheder, der ikke overholder arbejdsmiljøreglerne, bliver tiltalt i retten Tilsynet med virksomhederne er samlet i fire regionale centre. Her kan man også henvende sig, hvis man har brug for rådgivning eller har alvorlige problemer med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Arbejdstilsynet gennemfører fra 2005 til 2012 en screening af alle danske virksomheder. Arbejdsmiljøklagenævnet Arbejdsmiljøklagenævnet er en offentlig myndighed, som behandler klager over Arbejdstilsynets afgørelser i konkrete sager på Arbejdsmiljølovens område. Klagenævnet består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og udpegede eksperter. Arbejdsmiljøinstituttet Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) er et sektorforskningsinstitut under Beskæftigelsesministeriet og fungerer som nationalt center for arbejdsmiljøforskning. Forskningsresultaterne formidles gennem information, uddannelse og rådgivning i Danmark og udlandet. AMI overvåger desuden den internationale arbejdsmiljøforskning og miljøudviklingen herhjemme og i udlandet. AMI står bl.a. bag Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), som er en tilbagevendende undersøgelse om arbejdsmiljø og helbred blandt 8000 selvstændige og lønmodtagere. 9 Beskæftigelsesministeren Arbejdstilsynet Arbejdsmiljørådet Arbejdsmiljøklagenævnet Virksomhederne Arbejdsmiljøinstituttet Branchearbejdsmiljøråd Arbejdsmedicinske klinikker BST Kilde:

10 10 AMI laver også løbende landsdækkende undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø. Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø er etableret i 2005 for at give professionelle, fx virksomhedsledere og sikkerhedsrepræsentanter et samlet overblik over og en samlet indgang til viden og materialer om arbejdsmiljø i Danmark. Videncentret udgiver bl.a. magasinet Arbejdsmiljø, der kommer 11 gange om året, og har en arbejdsmiljøbutik. Videncentret er placeret ved Arbejdsmiljøinstituttet. De arbejdsmedicinske klinikker Alle amter har en arbejdsmedicinsk afdeling eller klinik, placeret på et sygehus. Det er en specialiseret afdeling, hvor man kan få foretaget en læge- eller psykologundersøgelse, hvis man har mistanke om, at man har en arbejdsbetinget sygdom eller lidelse. Henvisning kan ske fra egen læge, sikkerhedsorganisationen eller fagforeningen. Hvis klinikken kan konstatere, at sygdommen skyldes arbejdsmiljøet, kan den foreslå ændringer i arbejdsmiljøet, der kan forebygge eller afhjælpe gener, evt. i samarbejde med Arbejdstilsynet eller BST. Desuden kan klinikken rådgive om fremtidige erhvervsmuligheder i forbindelse med arbejdsskader og sygdomme. Se en oversigt over de arbejdsmedicinske klinikker på under værktøjer, relevante netsteder. Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelser i arbejdsskadesager. Dvs. afgør, om en skade eller en sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade, og hvor stor en erstatning man i givet fald kan få tilkendt for skaden. Alle arbejdsgivere skal tegne en forsikring for deres ansatte mod arbejdsskader. Det er arbejdsgiverens forsikringsselskab, der udbetaler eventuelle erstatninger til medarbejderen, og som betaler omkostningerne ved, at sagen bliver behandlet. Arbejdsskadestyrelsen ser ikke på, om en arbejdsgiver kan gøres ansvarlig for skaden. Arbejdsskadestyrelsen er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet. Arbejdsmiljørådet Arbejdsmiljørådet er det forum, hvor arbejdsmarkedets parter drøfter og arbejder sammen om et sikkert og sundt arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. I rådet sidder repræsentanter fra offentlige og private arbejdsgiverog arbejdstagerorganisationer. Arbejdsmiljørådet har medindflydelse på de love og regler, der vedrører arbejdsmiljø. Rådet følger udviklingen inden for arbejdsmiljø og rådgiver løbende beskæftigelsesministeren. Rådet drøfter også på eget initiativ spørgsmål, som de finder af betydning for arbejdsmiljøet. Hvert år afgiver Arbejdsmiljørådet en redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de forbedringer, rådet finder ønskelige. Arbejdsmiljørådet sætter det psykiske arbejdsmiljø højt på dagordenen og står også bag hjemmesiden God arbejdslyst om psykisk arbejdsmiljø. og Branchearbejdsmiljørådene For at tilpasse og målrette nye regler og vejledninger til de enkelte brancher er der nedsat en række branchearbejdsmiljøråd (BAR er). Branchearbejdsmiljørådene kortlægger branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper virksomhederne med at løse dem ved bl.a. information, temamøder, uddannelse og forslag til forskning. BAR erne består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Amtsrådsforeningen, KL, staten og de relevante fagforbund. Der er p.t. 11 BAR er: BAR Bygge & Anlæg BAR Finans / Offentlig Kontor & Administration BAR Handel Industriens BAR BAR Jord til Bord BAR Privat Kontor & Administration BAR Service- & Tjenesteydelser BAR Social & Sundhed BAR Transport & Engros BAR Undervisning & Forskning Grafisk BAR. BAR erne har en fælles portal Tre BAR er Social & Sundhed, Finans/Offentlig Kontor & Administration samt Undervisning & Forskning står desuden bag hjemmesiden Arbejdsmiljøweb, som bringer fælles information fra arbejdsgivere og fagforeninger i den offentlige sektor og finanssektoren. og Virksomhederne Virksomhedernes egen indsats for at forbedre arbejdsmiljøet er det bærende element i indsatsen for et bedre arbejdsmiljø. Sikkerhedsorganisation: Alle virksomheder med mindst 10 ansatte skal organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet i en sikkerhedsorganisation. Sikkerhedsorganisationen består af repræsentanter for de ansatte samt ledelsen og tager sig af det daglige arbejde for et bedre arbejdsmiljø på virksomheden. APV: Alle virksomheder skal ifølge Arbejdsmiljøloven udarbejde en skriftlig ArbejdsPladsVurdering (APV), med en kortlægning og beskrivelse af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og en handleplan for, hvad virksomheden vil gøre ved problemerne. APV en skal revideres hvert 3. år eller ved andre særlige forhold, hvor der sker ændringer i arbejdet eller i arbejdsmetoder og -processer, der har betydning for arbejdsmiljøet. APV en er virksomhedens interne redskab til at identificere og kortlægge alle arbejdsmiljøforhold på virksomheden, herunder psykiske forhold som stress, indflydelse, mobning, chikane og vold mv. Arbejdstilsynet fører tilsyn med, om virksomhederne har udarbejdet en skriftlig APV, om den er tilgængelig for medarbejderne, og om medarbejderne har været inddraget i at planlægge og gennemføre APV en. (En guide til medlemmer af sikkerhedsgruppen på sygehuse, i daginstitutioner, ældreplejen, bo- og servicetilbud for funktionshæmmede, dagplejen og andre arbejdspladser i social- og sundhedssektoren). BST BST-ordningen er fastlagt i arbejdsmiljølovgivningen og Arbejdstilsynets vejledende retningslinjer. Virksomheder i nærmere specificerede brancher har pligt til at have en bedriftssundhedstjeneste. Virksomhederne kan opfylde pligten ved at tilslutte sig et lokalt, landsdækkende eller brancherettet BST-center. Større virksomheder har desuden mulighed for at etab-

11 sss NÅR SKADEN ER SKET: lere en BST internt på virksomheden. BST ejes af de virksomheder, der er tilsluttet den enkelte BST og arbejder tæt sammen med virksomhedens sikkerhedsorganisation. BST's rolle er først og fremmest forebyggende. Den primære opgave er at rådgive de tilsluttede virksomheder om arbejdsmiljøspørgsmål. BST har ingen kontrol og myndighedsrolle over for virksomhederne, men hvis en BST-medarbejder støder på en umiddelbar fare i virksomheden, skal han eller hun gøre opmærksom på det. Myndighederne fører kontrol med, at de enkelte BST er lever op til lovgivningen og de fastsatte retningslinjer. Fra 1. januar 2005 fritages virksomheder, der er screenet af Arbejdstilsynet, fra deres BST-pligt. Alle BSTpligtige virksomheder kan se, hvornår de vil blive screenet, og dermed hvornår deres BST-pligt afvikles, på Arbejdstilsynets særlige reformside ( BST erne har sammen med de autoriserede arbejdsmiljørådgivere sluttet sig sammen i brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne BST Foreningen. Pr. juli 2005 var der 41 godkendte BST ere og 43 autoriserede arbejdsmiljørådgivere, hvoraf de fleste samtidig var godkendt som BST. Hvad skal man, og hvad kan man? Skal Alle tilfælde af vold, som medfører sygefravær på mere end en dag, skal anmeldes til Arbejdstilsynet som en arbejdsulykke (jf. At-meddelelse nr ) Alle arbejdsgivere skal tegne en arbejdsskadeforsikring for deres ansatte. Det er arbejdsgiverens forsikringsselskab, der udbetaler eventuelle erstatninger til medarbejderen, og som betaler omkostningerne ved, at sagen bliver behandlet. Kommuner og amter er også omfattet af loven, men kan vælge at være selvforsikrede. Alle formodede og konstaterede arbejdsbetingede lidelser skal anmeldes til Arbejdstilsynet og til Arbejdsskadestyrelsen (jf. At-meddelelse nr ). Læger og tandlæger har pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser. Alle har ret til at anmelde en arbejdsbetinget lidelse. Arbejdsgiveren skal efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade anmelde erhvervssygdom (arbejdsbetingede lidelser) til sit forsikringsselskab eller til Arbejdsskadestyrelsen. Bør og kan Voldsepisoder bør indberettes til amtet, hvis amtet har en politik på området. Sikkerhedsrepræsentanten på arbejdspladsen kan være med til registrere tilfældet og hjælpe med evt. indberetning. Alle arbejdspladser/amter/regioner/kommuner bør registrere samtlige tilfælde af vold med henblik på en evt. efterfølgende arbejdsskadeanmeldelse. Registreringen er også med til at synliggøre omfanget af volden, og en efterfølgende analyse gør det muligt at tage ved lære af det skete. Arbejdspladsen bør have en kriseberedskabsplan, der fortæller, hvem der gør hvad og hvornår, hvis en medarbejder udsættes for vold på jobbet. Tilfælde af vold eller trusler kan anmeldes til politiet. Som regel vil politiet behandle anmeldelsen efter Straffelovens 119 om vold mod tjenestemand i funktion. Hvis det drejer sig om trusler, kan sigtelsen i nogle tilfælde ske efter Straffelovens 266. Man kan søge erstatning fra forsikringen efter en voldsepisode, for at få forsikring skal episoden anmeldes til politiet. 11 Hvis volden har været forsætlig, kan man også søge staten om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, i henhold til voldsofferloven. Det forudsætter også politianmeldelse. Ansøgningsskemaet udleveres af politiet, som har pligt til at vejlede om retten til erstatning.

12 Fokus på mobning på arbejdspladser Mobning også en form for vold 12 Mobning på arbejdet går ikke kun ud over kollegaen. Det kan ramme alle og det kan få alvorlige konsekvenser for den, det går ud over. Derfor er der brug for øget opmærksomhed på at forebygge mobning, både hos ledelse og medarbejdere. Af Dorthe Perlt, seniorkonsulent, Socialt Udviklingscenter SUS Ide seneste år er der kommet mere fokus på, at mobning på jobbet er et stort problem. Også politikerne er opmærksomme på det og har afsat 10 mio. kr. på Satspuljen til en tre-årig landssækkende indsats, der skal sætte mobning på dagsordenen, på arbejdspladser og i offentligheden. Hvad er mobning Mobning kan kort defineres som de handlinger, som én eller flere personer regelmæssigt og over tid udsætter en anden person for, og som den pågældende opfatter som sårende eller nedværdigende, men ikke er i stand til at forsvare sig imod. Drillerier, som begge parter opfatter som godsindede eller udtryk for enkeltstående konflikter, er ikke i sig selv mobning. Det er svært at sige helt præcist, hvornår der er tale om mobning. Hvad der accepteres som almindelig kollegial adfærd på én arbejdsplads, kan blive opfattet som mobning på en anden arbejdsplads. Det centrale er, hvordan den, det går ud over, oplever det. Det er derfor ligegyldigt, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller er et klart ønske om at krænke ofret. For ofrene har mobningen ofte alvorlige konsekvenser i form af nedsat selvværd, selvbebrejdelser, irritabilitet, depression, angst, søvnforstyrrelser og problemer med fordøjelsen. Reaktionerne på mobning svarer ofte til de symptomer, som ofre for katastrofer, overfald og terrorvirksomhed oplever. Ud over de fysiske og psykiske problemer kan mobning også have konsekvenser i form af social isolation, sygefravær, familieproblemer eller udstødelse fra arbejdsmarkedet. Bagom mobning Der kan være mange årsager til mobning. Er arbejdet præget af stress og høje krav om konstant omstilling, falder tolerancetærsklen og resultatet kan blive, at det går ud over en kollega, som ydmyges, gøres til syndebuk eller ligefrem trues. Strukturændringer, som fx den kommende kommunalreform, kan også påvirke arbejdsmiljøet negativt. Usikkerheden om, hvad der skal ske, kan være en stressfaktor, der fx udløses igennem mobning. Også personlige konflikter og dårlige relationer mellem medarbejdere og ledelse får nemmere ved at blive kanaliseret ud i mobning, når de organisatoriske betingelser ændres. Mobning har med andre ord noget at gøre med relationerne og de organisatoriske rammer på arbejdspladsen. Men mobning har også noget at gøre med vores personlige og sociale kompetencer. En årsag til, at mobning er blevet mere synlig, er måske, at respekten for det enkelte menneske er på retur. Samfundet er kendetegnet ved, at vi får en kortere og kortere lunte, og at vi opdrages til at være mere egoistiske og tænke mere på os selv. Der er således tre afgørende omdrejningspunkter for mobning: relationerne på arbejdspladsen, den organisatoriske ramme for arbejdets udførelse og det daglige samvær samt personlige kompetencer hos de involverede parter. De tre punkter gør det muligt at gå bagom mobningen, forstå den på en anden måde og gribe ind over for den! Det er nødvendigt at betragte mobning i et andet perspektiv, der: omdefinerer forholdet mellem mobber og den mobningsramte gør håndtering og forebyggelse af mobning til en del af arbejdspladsens organisationskultur fratager både den, der mobber, og den mobningsramte for spekulationer om og oplevelse af skyld. Fra mobning til konflikt At betragte noget som mobning kan være med til at fastlåse situationen, fordi den bliver gjort til et personligt anliggende. Skal forholdet mellem de involverede parter ændres, skal mobning i stedet betragtes som en konflikt. Konflikter kan i denne sammenhæng defineres som uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Uoverensstemmelser henviser her til den sag, man er på kant om, mens spændinger henviser til forholdet mellem de uenige. Når der er tale om mobning, er der måske snarere tale om en konflikt, der er optrappet til et niveau, hvor konflikten er blevet personlig, mobberen fortsætter konflikten, og den mobningsramte ikke længere kan forsvare sig. Betragtes mobning som en konflikt, der er kørt af sporet, er det også muligt at få konflikten tilbage på sporet igen fordi konflikter kan diskuteres, og løsninger herpå kan forhandles. Det er imidlertid vigtigt, at mobningen tages i opløbet, inden den optrappes så meget, at den har fået konsekvenser for ofrets selvværd eller helbred. Forebyggelse på alle niveauer Dermed bliver håndtering og forebyggelse af mobning også et ledelsesansvar. Mobning forebygges nemlig bedst ved at formulere spilleregler

13 Fokus på mobning på arbejdspladser 13sss for ønsket adfærd og ved ledelsens bevågenhed. Men effektiv forebyggelse skal ske på alle niveauer. Ledelse og medarbejdere bør sammen udtrykke en klar holdning til mobning og tage initiativ til at formulere en klar politik om at forebygge mobning og seksuel chikane. Elementer i en politik kan fx være: Fælles og velkendte normer og værdier for adfærd Klare retningslinjer for de ansattes ansvarsområder og klare forventninger til de ansatte Uddannelsesmæssige initiativer i forhold til ledelse og særlige medarbejdere En beredskabsplan med klare retningslinjer for, hvad der skal gøres, hvis der opstår mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen Klare retningslinjer for, hvor medarbejderne kan klage og få rådgivning i tilfælde af mobning og seksuel chikane Klare retningslinjer for, hvordan der kan mægles i konflikter Klare regler for sanktioner i tilfælde af mobning eller seksuel chikane. Ikke dig og mig men os Usikkerhed, manglende respekt og stress er tilsyneladende er en del af det moderne samfund og dermed også af enhver arbejdsplads. Vi lever, bor, arbejder i og er en del af samfundet, og vores personlighed afspejler til en vis grad dette samfund. Vi kommer derfor alt for nemt til at indtage rollen som mobber eller mobningsramt, når vi udsættes for pludselige eller store forandringer, eller når vi mødes med krav om stadig omstillingsparathed og effektivitet. At undgå at havne i en sådan rolle, hvor manuskriptet og replikkerne næsten er skrevet på forhånd, kan kun lade sig gøre, hvis man løsriver mobning fra noget personligt og i stedet anlægger et konfliktperspektiv. Et sådant perspektiv indebærer: at mobning bliver sat på dagsordenen og ikke længere er et tabu at alle på arbejdspladsen ved, hvordan mobning kommer til udtryk og hvordan mobning opleves at alle på arbejdspladsen på et tidligt tidspunkt siger fra over for mobning at arbejdspladsen formulerer en klar mobningspolitik (evt. som en del af APV en) og får en beredskabsplan sat på skinner. Arbejdstilsynet har udarbejdet en vejledning om mobning og seksuel chikane (marts 2002), som giver en række anvisninger på, hvordan man kan forebygge mobning og seksuel chikane. Lån en gratis udstilling om mobning på arbejdspladsen Eksempler på mobning Sladder og rygtespredning Social isolation At få simple og meningsløse opgaver Gentagen kritik af arbejde eller resultater Fysisk vold eller trusler Hentydning til ens manglende psykiske sundhed Seksuel chikane. Tegn på mobning Negativt kropssprog og dårlig stemning Negative bemærkninger og omtale af enkeltpersoner Højt sygefravær (og evt. et mønster i dette) Afbud til sociale arrangementer Defensiv opfarenhed. Mobning kan ramme alle Mobning på arbejdspladsen forekommer i alle faggrupper. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet. Ifølge undersøgelsen er hver 12. danske lønmodtager svarende til 8,3 pct. blevet mobbet på sin arbejdsplads i løbet af det seneste år. Syv ud af ti angiver, at de er blevet mobbet af en kollega, mens tre ud af ti er blevet mobbet af en leder. Kun få er blevet mobbet af en underordnet eller af en kunde eller klient. Kilde: Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø, Sæt forebyggelse af mobning på dagsordenen Udstillingen sætter fokus på, hvad mobning er, og hvad din arbejdsplads kan gøre for at forebygge mobning. Den består af fire moduler på 220x90 cm og kan stå frit på gulvet. Det tager 5 minutter at sætte den op, og det kræver intet værktøj. Vi sender udstillingen omkostningsfrit til dig. Du skal blot betale portoen for returneringen. Kontakt: Socialt Udviklingscenter SUS, sekretær Bente Jensen, Nørre Farimagsgade 13, 1364 København K, tlf eller bej@sus.dk. Socialt Udviklingscenter SUS har to projekter om forebyggelse af mobning på arbejdspladsen: - Håndtering og forebyggelse af mobning på arbejdspladser inden for social- og sundhedsområdet - Nedsæt sygefraværet STOP mobning på arbejdspladser. Læs mere på

14 14

15 Ondt i arbejdsmiljøet? 15sss Alle virksomheder får i de kommende år uanmeldt besøg af Arbejdstilsynet, der skal screene virksomhedens arbejdsmiljø. De første arbejdspladser har haft besøg. Af Karen Pedersen, journalist Den 1. januar 2005 gik Arbejdstilsynet i gang med at screene samtlige danske virksomheder, der har medarbejdere ansat. Formålet med screeningerne er at sætte spot på virksomhedernes indsats for at sikre et godt arbejdsmiljø virksomheder har indtil nu haft besøg fra Arbejdstilsynet. Der blev ved årets start stillet spørgsmålstegn ved, om vi kunne nå at screene alle virksomheder, men det kan vi. Så det går efter planen, siger Karoline Klaksvig, jurist og specialkonsulent i Arbejdstilsynet. Når Arbejdstilsynet kommer på besøg, er det som sagt for at se virksomhedens arbejdsmiljø efter i sømmene. Arbejdstilsynet lægger særlig vægt på, at virksomheden har gennemført en arbejdspladsvurdering, APV, at sikkerhedsorganisationen er opbygget efter loven, og på de faktiske arbejdsmiljøforhold på virksomheden. Selve screeningen varer i gennemsnit ca. halvanden time, og hvis det viser sig, at der er knaster i arbejdsmiljøet, bliver virksomheden pålagt et grundigere tjek, et såkaldt tilpasset tilsyn. Omkring 60 pct. af de virksomheder, der er blevet screenet indtil nu, er blevet udtaget til tilpasset tilsyn. Og det er lidt flere, end Arbejdstilsynet havde forventet. Meget ofte er det arbejdspladsvurderingen, den er gal med pct. af virksomhederne bliver udtaget, fordi de ikke har en APV eller på grund af mangler i APV en, fortæller Karoline Klaksvig. Påbud motiverer Hvis det efterfølgende tilpassede tilsyn viser, at arbejdsmiljøet ikke er i orden, kan virksomheden få et påbud om at bruge en godkendt arbejdsmiljørådgiver til at løse et konkret arbejdsmiljøproblem eller påbud om at bruge rådgivning i en periode i op til to år, for at få løst problemerne. Indtil videre er der ikke blevet givet nær så mange påbud, som Arbejdstilsynet selv havde forventet, inden screeningerne gik i gang. Og det har på det seneste affødt kritik fra blandt andre Arbejdsmiljørådgiverne, der er en brancheorganisation for professionelle arbejdsmiljørådgivere. Det er rigtigt, at der ikke er givet så mange påbud som forventet, da loven blev vedtaget, siger Karoline Klaksvig. En hovedårsag er, at de brancher, vi hidtil har screenet, primært social- og sundhedsbranchen og jern og metal, i de foregående år har fået rigtig meget opmærksomhed fra Arbejdstilsynet. Og det har da heldigvis hjulpet. Samtidig virker screeningen i sig selv meget motiverende for Grøn, gul og rød smiley virksomhederne. Vi kan se, at mange virksomheder, der er udtaget til et tilpasset tilsyn ved screeningen, gør sig stor umage for at få styr på tingene inden tilsynet. Når virksomhederne af egen drift har løst problemerne, er der naturligvis mindre behov for at give rådgivningspåbud. Virksomhederne er altså generelt gode til at tage action på problemerne, vurderer Arbejdstilsynet. Tiden må vise, om de næste brancher, der screenes, gør en lige så stor indsats. Hvis ikke vil det betyde, at der kommer flere påbud, når vi når til andre brancher. Men erfaringen fra det første år med arbejdsmiljøreformen er altså, at screeningen i sig selv virker meget motiverende for virksomhederne, siger Karoline Klaksvig. Screeningerne foregår frem til og med 2011, og hvert år har Arbejdstilsynet fokus på særlige brancher. Desuden foretager de løbende stikprøver i alle brancher. Blandt de første virksomheder, der blev screenet, var en lang række virksomheder på social- og sundhedsområdet: hospitaler, hjemmesygepleje og sundhedspleje, døgninstitutioner o.l. for voksne med handicap, dagcentre for ældre m.fl. På Arbejdstilsynets hjemmeside kan man løbende følge med i, hvordan det går med virksomhedernes arbejdsmiljø. Der er tre smileyer på arbejdsmiljøområdet: Grøn smiley viser, at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat (se boks s. 18). Gul smiley viser, at virksomheden har fået et eller flere påbud med frist eller påbud om at bruge ekstern rådgivning til at løse et bestemt arbejdsmiljøproblem. Rød smiley viser, at virksomheden har fået påbud om at bruge ekstern rådgivning i en periode. Smileyerne er et øjebliksbillede af, hvor mange virksomheder der lige nu har hhv. orden i og mere eller mindre alvorlige problemer med arbejdsmiljøet. Smileyerne fortæller altså ikke, hvor mange problemog periodepåbud, Arbejdstilsynet har givet i alt. Læs mere om smiley-systemet på

16 Hvis vi er i tvivl, undersøger vi det nærmere 16 Knap 200 virksomheder har tilsynsførende psykolog Jytte Kruckow fra Arbejdstilsynet screenet i det forløbne år. Og hvis hun er det mindste i tvivl, om det halter med arbejdsmiljøet, så sørger hun for at undersøge det nærmere. Af Karen Pedersen, journalist Inden Jytte Kruckow gik i gang med at screene virksomheder for snart et år siden, var hun forberedt på, at hun nok ville komme ud for lidt af hvert. Derfor har der heller ikke været de store overraskelser undervejs og dog. Set over en bred kam er jeg måske overrasket over, at folk tager så pænt imod os, som de gør. Vi kommer som en myndighed og forstyrrer dem i deres arbejde. Normalt skal der ikke så meget til, før folk har paraderne oppe, hvis de føler sig kritiseret, og selvfølgelig er der da også nogen, der bliver sure, men generelt tager virksomhederne pænt imod os, siger Jytte Kruckow, tilsynsførende psykolog i Arbejdstilsynets Tilsynscenter 1, som dækker Københavns og Frederiksberg Kommuner og Københavns Amt. Knap 200 screeninger og omkring 20 tilpassede tilsyn og detailtilsyn om psykisk arbejdsmiljø har hun foretaget i det forløbne år. Primært på hospitaler, døgninstitutioner mv. for voksne, men også mange virksomheder inden for jern og metal, frisører, bedemænd, og hælebarer har haft besøg af Jytte Kruckow. Og der er stor forskel fra branche til branche på, hvor meget fokus der er på arbejdsmiljøet, fortæller hun. Danner sig hurtigt et indtryk Normalt er der afsat halvanden time til en screening, men kan man overhovedet afdække virksomhedens arbejdsmiljø på den tid? Vi har da hele tiden en bekymring for, om det fungerer i praksis. Halvanden time er en rettesnor, hvis man er midt i noget, så tager det måske to timer. Vi får ret hurtigt et indtryk af arbejdsmiljøet, når vi er ude, og når vi støder ind i noget, som ikke lyder godt, eller er i tvivl, så udtager vi virksomheden til tilpasset tilsyn for at undersøge det nærmere. Det er det vigtigste, og det må vi må holde os for øje, siger Jytte Kruckow. Når Jytte Kruckow kommer på besøg hos virksomhederne, sker det uanmeldt. Så vidt muligt prøver hun at komme til at tale med lederen og sikkerhedsrepræsentanten, og hvis de ikke er til stede, så nogle så tæt som muligt på dem. Screeningen foregår efter en nogenlunde fast køreplan : Vi begynder med at spørge ind til, om virksomhedens sikkerhedsorganisation lever op til Arbejdsmiljølovens regler, og om de har en APV. Hvis ikke det er i orden, stopper vi der. Og det gør det i mange tilfælde. Jeg spørger fx: Har I vold og trusler hos jer? Hvis svaret er overhovedet ikke, spørger jeg alligevel mere ind til det. Men hvis de to ting er i orden, går vi videre og spørger ind til det faktiske arbejdsmiljø. Hvad vi ser på her, afhænger bl.a. af, hvad virksomheden selv har identificeret som problemer i APV en, og af det kendskab, screeneren på forhånd har til branchen. Er der vold hos jer? Det psykiske arbejdsmiljø indgår også i screeningen. Jeg spørger fx: Har I vold og trusler hos jer? Hvis svaret er overhovedet ikke, spørger jeg alligevel mere ind til det, hvis jeg ved, at det generelt er et problem i den branche, fx hvis det er et sted, der arbejder med psykisk syge. Her kommer den tilsynsførendes faglighed ind i billedet, siger Jytte Kruckow, som også har en baggrund som arbejdsmiljøsygeplejerske. Screenerne har vidt forskellige baggrunde, de bruger hinanden på kryds og tværs og klæder også gerne hinanden på. Fx har psykologerne netop udviklet et nyt screeningsværktøj til psykisk arbejdsmiljø, til brug i restaurationsbranchen, som vi skal i gang med at screene i 2006, fortæller Jytte Kruckow. Mere i dybden Mere en halvdelen af de virksomheder, Arbejdstilsynet screener, bliver udtaget til en mere systematisk gennemgang af arbejdsmiljøet, et tilpasset tilsyn. Og i langt de fleste tilfælde tager de det pænt. Folk kan godt forstå det, og de fleste føler sig også lidt hjulpet af det. De har måske arbejdet med arbejdsmiljøproblemerne tidligere, men er gået lidt i stå, siger Jytte Kruckow. Ved et tilpasset tilsyn går medarbejderen fra Arbejdstilsynet mere i dybden, dels i forhold til den indsats, virksomheden selv gør i forhold til at have et godt arbejdsmiljø, dels i forhold til det faktiske arbejdsmiljø. Noget af det, de ser på, er fx om der er systematik i instruktionen af nye medarbejdere. Det psykiske arbejdsmiljø taler vi om ud fra APV en: Har I afdækket det psykiske arbejdsmiljø? Hvordan har I undersøgt det? Hvad viste det? Hvilke handleplaner har I? Under rundgangen på virksomheden taler vi med

17 nogle af de medarbejdere, vi møder om deres umiddelbare oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø. På baggrund af de informationer vurderer vi det psykiske arbejdsmiljø, og om virksomheden arbejder fornuftigt med de problemstillinger, der måtte være. Når tilsynet er ovre, foretager Jytte Kruckow en samlet vurdering af virksomhedens egenindsats og faktiske arbejdsmiljø og placerer den ind i et skema. Efter besøget får virksomheden tilsendt en tilsynsrapport. Med den kan følge en beskrivelse af væsentlige problemer, der skal indarbejdes i APV en og gøres noget ved eller evt. et påbud om at rette nogle forhold, enten med det samme eller inden for en bestemt periode. Hvis det er tilfældet, er der ofte også et krav om, at virksomheden skal benytte en arbejdsmiljørådgiver udefra. Hvis problemerne gælder det psykiske arbejdsmiljø, fx handler om vold og trusler, bliver virksomheden bedt om at melde tilbage til Arbejdstilsynet, om den anerkender problemerne og bliver bedt om en handleplan med datoer for, hvornår den forventer, at problemet vil være løst. Vurderer Arbejdstilsynet, at virksomheden ikke har vilje eller evne til at løse problemet, får den et problempåbud, som kræver, at den benytter en godkendt arbejdsmiljørådgiver. Arbejdstilsynet følger op på virksomhedens handlingsplaner om psykisk arbejdsmiljø for at sikre, at problemerne også bliver løst. Screening kort fortalt Folketinget har med Arbejdsmiljøreformen fra 2004 besluttet, at Arbejdstilsynet skal screene alle danske virksomheder med ansatte fra januar 2005 og syv år frem. En screening er et lyn-tjek af virksomhedens arbejdsmiljø, og besøget fra Arbejdstilsynet sker uanmeldt. Resultatet af en screening kan være: Arbejdstilsynet vurderer, at virksomheden har så meget styr på arbejdsmiljøet, at det ikke er nødvendigt at foretage tilsyn p.t. Virksomheden udtages til tilpasset tilsyn, dvs. en systematisk gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljøindsats. Resultatet af et tilpasset tilsyn er: Virksomheden får en niveauplacering hos Arbejdstilsynet, alt efter hvor godt den har styr på arbejdsmiljøet. Virksomheden kan få påbud og vejledninger. Virksomheden kan få påbud om at anvende en rådgiver, hvis den har et konkret kompliceret arbejdsmiljøproblem (problempåbud). Virksomheden kan få et påbud om at anvende en rådgiver i en periode på 1 eller 2 år, hvis dens egen arbejdsmiljøindsats er mangelfuld og den samtidig har væsentlige arbejdsmiljøproblemer (periodepåbud). Screeningerne gennemføres efter en bestemt plan, branche for branche. Når virksomheden er blevet screenet, bliver den opført på Arbejdstilsynets hjemmeside med navn og adresse samt et hvidt screeningssymbol, der viser datoen for screeningen. Alle afgørelser fra Arbejdstilsynet medfører en gul eller rød smiley ud for virksomhedens navn, indtil påbuddene er efterkommet. Screeningen betyder også, at virksomheder, der hidtil har haft pligt til at være tilsluttet en Bedriftssundhedstjeneste, bliver fritaget fra pligten. Læs mere om screening på Arbejdstilsynets hjemmeside Screeninger i tal Ved udgangen af november 2005 havde Arbejdstilsynet gennemført ca screeninger. - Godt 60 pct. af virksomhederne blev udtaget til tilpasset tilsyn. - For 1479 virksomheder førte tilsynet til problempåbud. - For 398 virksomheder førte tilsynet til periodepåbud. Kun 9 problempåbud skyldtes problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Det lave tal afspejler dog ikke det faktiske antal problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Det skyldes primært, at Arbejdstilsynet aldrig giver påbud i forbindelse med psykisk arbejdsmiljø, før virksomheden selv har haft en mulighed for at løse problemerne, hvilket lykkes i langt de fleste tilfælde. Arbejdstilsynet havde ved udgangen af november haft knap 900 reaktioner på psykisk arbejdsmiljø, dvs. tilfælde, hvor de har reageret på større eller mindre problemer i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø på en virksomhed, efter en screening eller i forbindelse med detailbesøg, i forbindelse med anmeldelser af vold eller arbejdsbetingede lidelser eller andet. Knap 400 af tilfældene handlede om vold. 17sss Kilde: Arbejdstilsynet

18 18 Mindre strafansvar til arbejdsgiverne Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har fremsat et lovforslag, der skal ændre loven om arbejdsmiljø. Forslaget indebærer, at arbejdsgivere, som har gjort alt for at sikre arbejdsmiljøet, ikke skal straffes, hvis det udelukkende er medarbejderne, der overtræder reglerne. Lovforslaget betyder også en skærpelse af straffene i tilfælde af ansattes forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser i visse situationer, netop hvor arbejdsgiveren har opfyldt alle sine arbejdsmiljømæssige forpligtelser. Forslaget behandles p.t. (medio december) i Arbejdsmarkedsudvalget. Regeringens forslag møder modstand fra fagbevægelsen og venstrefløjen, men tegner til at få flertal i Folketinget. L 14 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar og skærpelse af straffene for visse overtrædelser der begås af ansatte m.v.). kap Beskæftigelsesministeren: Det ser ud til at virke 1479 påbud om at bruge rådgivning til bestemte arbejdsmiljøproblemer og 398 påbud om at bruge rådgivning i en bestemt periode. Så mange påbud havde Arbejdstilsynet givet pr. 28. november Det er væsentligt færre end de påbud, som de på forhånd på baggrund af tidligere kendskab til arbejdsmiljøproblemer havde forventet at skulle give i det første år med screeningerne. Og det har udløst kritik fra flere sider. Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Jørgen Arbo-Bæhr bad i november beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen om en forklaring på det lave antal påbud. Og der er ingen grund til bekymring, siger beskæftigelsesministeren: Det første år med arbejdsmiljøreformen har netop vist, at virksomhederne både gør meget for at få styr på arbejdsmiljøet, inden Arbejdstilsynet komme på screeningsbesøg og inden et eventuelt efterfølgende tilsynsbesøg. Arbejdsmiljøreformen ser derfor ud til at virke forebyggende og motiverende i forhold til virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Ministeren påpeger også, at en medvirkende årsag til det lave antal påbud er, at de brancher, der er blevet screenet først, i de seneste år har været i fokus i Arbejdstilsynet. Det har medført, at der er blevet rettet op på arbejdsmiljøet, og at der derfor ikke har været grundlag for at afgive så mange rådgivningspåbud, siger han. kap Certifikat på arbejdsmiljøet Virksomheder med styr på arbejdsmiljøet kan få et arbejdsmiljøcertifikat, dvs. en dokumentation for, at virksomheden har et højt niveau af systematik og forebyggelse i sit arbejdsmiljøarbejde. Et arbejdsmiljøcertifikat sender signaler til omverdenen om, at virksomheden har et godt arbejdsmiljø og et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Certifikatet kan medvirke til, at virksomheden får lettere ved at tiltrække og fastholde medarbejdere, og til at øge medarbejdernes trivsel og motivation, ligesom det kan medvirke til at forbedre samarbejdet med leverandører, kunder og brugere. For at få certifikat på arbejdsmiljøet skal virksomheden opfylde en række krav i forhold til arbejdsmiljølovens regler, virksomhedens egen indsats for arbejdsmiljøet mv. Et arbejdsmiljøcertifikat udstedes af et anerkendt inspektions- eller certificeringsorgan og gælder normalt for tre år. Virksomheder med arbejdsmiljøcertisfikat skal ikke screenes af Arbejdstilsynet. Men derfor kan de godt få besøg af Arbejdstilsynet, fx i forbindelse med ulykker eller klager. Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat kan få en grøn smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside. P.t. er der 1100 grønne smileyer her. Læs mere om arbejdsmiljøcertifikat på Arbejdstilsynets hjemmeside

19 19sss

20 Vold og trusler i fronten 20 For mange offentligt ansatte er vold og trusler stadig en del af det at gå på arbejde. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet. Og ikke overraskende går det ofte ud over frontpersonalet, som er direkte i kontakt med brugere og borgere, klienter og patienter. Af Karen Pedersen, journalist Hvad har pædagoger, plejepersonale og politibetjente til fælles ud over p et? De hører til dem, der er mest udsat for vold, når de går på arbejde. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet, som har spurgt 3500 lønmodtagere om deres psykiske arbejdsmiljø. Da Arbejdsmiljøinstituttet for syv år siden sendte et tilsvarende spørgeskema ud, svarede 2,6 pct., at de havde været udsat for fysisk vold på deres arbejde. I den nye undersøgelse er tallet 3,9 pct. Og selv om der er tale om små tal, er der grund til at se det som en generel stigning i samfundet, siger professor Tage Søndergård Kristensen, som står bag undersøgelsen. En af årsagerne til den stigende vold er, at respekten er på retur, mener han. Samfundet er kendetegnet ved, at vi får en kortere og kortere lunte, og vi er dårligere opdraget end tidligere. Vi kan se på en masse områder, at vi er blevet mere egoistiske og tænker mere på os selv. Bange for at blive kaldt racister Volden kommer til udtryk på flere måder. Nogle tror, at den stigende vold kun har at gøre med indvandrerne. Det er ikke rigtigt, men det er rigtigt et stykke hen ad vejen. Indvandrerne har en anden kultur, og i nogle tilfælde er den mere voldelig. Mange faggrupper rapporterer om problemer med indvandrere, men de er lidt forsigtige med det, måske fordi de er bange for at blive hængt ud som racister. Det er en skam, for det er et reelt problem. Vold er et stort arbejdsmiljøproblem, fx på mange flygtningecentre, på skoler, for politiet og ambulancefolk. I Vollsmose (boligområde i Odense med mange indvandrere, red.) oplever brandmændene, at der bliver kastet sten efter dem, når de kommer for at slukke en brand. Det andet store område, der springer i øjnene, er den vold, der finder sted fra klienter og patienter på plejehjem og døgninstitutioner. Her er der tale om helt andre problemer. Den slags vold kan vi ikke tillægge onde intentioner, fordi der ofte er tale om psykisk uligevægtige eller senile personer. Måske er der ikke tale om helt så alvorlig vold her, men det kan være meget belastende at blive langet ud efter, så man aldrig ved, hvornår man får et blåt øje. Alt i alt er der grund til at se på volden som et meget sammensat fænomen, siger Tage Søndergård Kristensen. Ledelsen skal støtte op Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse viser tydeligt, at nogle faggrupper er væsentligt mere udsatte end andre. Ofte går det ud over dem, der er i fronten i velfærdssamfundet, og det er ikke rimeligt. De har krav på ordentlig backup fra både ledere og politikere. Det er vigtigt, at de mennesker, det går ud over, føler sig repræsenteret og støttet af ledelsen. Den støtte er der ikke altid. Det er i hvert fald ikke det, jeg hører, når jeg er ude at tale med folk. Nogle steder er der stadig en holdning om, at det må man kunne tåle, siger Tage Søndergård Kristensen og fortsætter: På nogle arbejdspladser bakker man op om de ansatte ved konsekvent at melde vold til politiet. Det sender

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r om arbejdsmiljøreformens betydning for den daglige arbejdsmiljøindsats 2 Nu er arbejdsmiljøre f o rmen her og det har betydning for sikkerhedsarbejdet 1. januar

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik

Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik Odder Kommune vil være en sikker, sund og udviklende arbejdsplads Det er en arbejdsplads: 1. Som har et arbejdsmiljø, som lever op til kravene til arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads

2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads 2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads Bliv klar til en grøn smiley Arbejdstilsynet screener i disse år arbejdsmiljøet på alle danske virksomheder. Alle

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads

INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads Hvad sker der ved Arbejdstilsynets screening? Branchearbejdsmiljørådet har lanceret testen Klar til screening, fordi Arbejdstilsynet

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det er helt uacceptabelt, at mennesker bliver udsat for seksuel chikane.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det er helt uacceptabelt, at mennesker bliver udsat for seksuel chikane. Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt T A L E 12. januar 2017 Talepapir til samråd i Ligestillingsudvalget den 12. januar 2017 om sexchikane på det danske arbejdsmarked

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 D. 9. nov. 2010 Arr. Nr. 417, workshop 15 Sara Lundhus Organisationspsykolog ved ALECTIA Program Kl. Aktivitet 13.00 Velkomst, program og præsentation

Læs mere

Smiley og arbejdsmiljø

Smiley og arbejdsmiljø Smiley og arbejdsmiljø Hvis virksomheden ved screeningsbesøget har orden i sine ting får virksomheden en mærkat med dato for screeningsbesøg. Samtidig bortfalder virksomhedens pligt til at have BST hvis

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

Arbejdstilsynets tilsynspraksis. Møde med SL Kreds Lillebælt d. 29. april 2014 v. Tilsynsførende Mette Bomholt

Arbejdstilsynets tilsynspraksis. Møde med SL Kreds Lillebælt d. 29. april 2014 v. Tilsynsførende Mette Bomholt Arbejdstilsynets tilsynspraksis Møde med SL Kreds Lillebælt d. 29. april 2014 v. Tilsynsførende Mette Bomholt Agenda De overordnede rammer for Arbejdstilsynets tilsynsindsats Arbejdstilsynets reaktioner

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling

Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling v/arbejds- og Organisationspsykolog, Aut. Signe Ferrer-Larsen 17-11-2015 Kontakt Signe Ferrer-Larsen Arbejds- og Organisationspsykolog, aut.

Læs mere

Tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og hotline og klageadgang vedr. mobning Ved tilsynsførende Henrik Mikkelsen og Pia Grauslund

Tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og hotline og klageadgang vedr. mobning Ved tilsynsførende Henrik Mikkelsen og Pia Grauslund Tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og hotline og klageadgang vedr. mobning Ved tilsynsførende Henrik Mikkelsen og Pia Grauslund Arbejdsmiljøkonference Indhold Lovgivning Tilsyns metoder Risikofaktorer

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid

Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid Marts 2017 Regler om vold uden for arbejdstid Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der er risiko for arbejdsrelaterede hændelser med vold, trusler eller anden krænkende

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentant i DM. dm.dk

Arbejdsmiljørepræsentant i DM. dm.dk Arbejdsmiljørepræsentant i DM dm.dk 2 Tillykke med dit nye hverv og tak fordi du kaster dig ud i opgaven med at passe på dit og kollegernes arbejdsmiljø. For langt de fleste mennesker på arbejdsmarkedet

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

God start godt arbejdsmiljø

God start godt arbejdsmiljø God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene i folkeskolerne

Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene i folkeskolerne Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Svar på Samrådsspørgsmål 72 Offentligt T A L E Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene

Læs mere

Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen?

Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Det er mobning, når en eller flere personer på arbejdspladsen regelmæssigt og

Læs mere

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder 1 Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder Forbud Virksomheden kan få et forbud mod at fortsætte arbejdet, hvis der er overhængende og betydelig fare for medarbejdernes eller andres sikkerhed

Læs mere

Kære arbejdsmiljø repræsentant Tak, fordi du gør en forskel!

Kære arbejdsmiljø repræsentant Tak, fordi du gør en forskel! Kære arbejdsmiljø repræsentant Tak, fordi du gør en forskel! Guide til nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter KÆRE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT Først og fremmest tillykke med valget som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Fakta om kommunikation og konflikthåndtering

Fakta om kommunikation og konflikthåndtering Fakta om kommunikation og konflikthåndtering at det psykiske arbejdsmiljø ikke har negative konsekvenser for helbredet. En lang række undersøgelser viser, at god kommunikation og effektiv konflikthåndtering

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

God start godt arbejdsmiljø

God start godt arbejdsmiljø God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen.

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Hold mobning udenfor Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Viden, værktøje r og gode eksempl er forebygmobning.dk Mobning har konsekvenser for hele arbejdspladsen

Læs mere

Erfaringer fra tilsynsbesøg

Erfaringer fra tilsynsbesøg Erfaringer fra tilsynsbesøg 28. jan. 14 Erfaringer fra tilsynsbesøg Disposition Statistik Tilsyn Bøder Gode råd Arbejdstilsynets adfærd 2 Tilsynsformer Tag godt imod Arbejdstilsynet de har ret til at komme

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

ARBEJDSMILJØUDVALGETS. vejledning til sikkerheds-/ arbejdsmiljørepræsentanter. FOA Fag og Arbejde Aalborg Afdeling

ARBEJDSMILJØUDVALGETS. vejledning til sikkerheds-/ arbejdsmiljørepræsentanter. FOA Fag og Arbejde Aalborg Afdeling ARBEJDSMILJØUDVALGETS vejledning til sikkerheds-/ arbejdsmiljørepræsentanter FOA Fag og Arbejde Aalborg Afdeling FOA Aalborg Arbejdsmiljøpolitisk udvalg Indledning Forebyggende miljøarbejde er en langsigtet,

Læs mere

Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017

Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017 Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt T A L E 05-10-2017 Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017 J.nr. 2017-5813 CAL

Læs mere

Vejledning om håndtering af seksuel chikane og krænkende handlinger på arbejdspladsen

Vejledning om håndtering af seksuel chikane og krænkende handlinger på arbejdspladsen Vejledning om håndtering af seksuel chikane og krænkende handlinger på arbejdspladsen Indledning Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har udarbejdet denne vejledning om hvordan man skal forholde sig til seksuel

Læs mere

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan 1. Arbejdsmiljørådets mission og vision Arbejdsmiljørådet vil frem mod 2020 både styrke og synliggøre partsindsatsen som et helt centralt element i den samlede

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

FTF: Behov for en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

FTF: Behov for en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø FTF: Behov for en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø Syv gode grunde til at styrke lovgivningen om psykisk arbejdsmiljø Problemerne vokser Tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn.

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn. Screening Screening Screening er en hurtig gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø. Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV)

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV) Arbejdsmiljøet - hvad har regeringen gennemført? Det dårlige arbejdsmiljø er stadig udbredt på mange arbejdspladser - arbejdsskadestatistikker og en lang række undersøgelser viser, at rigtigt mange lønmodtagerne

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL).

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL). Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt T A L E Samråd om arbejdsmiljø og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Beskæftigelsesudvalget den 20. oktober 2015

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

er en interaktiv test om arbejdsmiljø inden for Kødforædlingsindustrien og Slagteribranchen BAR Jord til Bord

er en interaktiv test om arbejdsmiljø inden for Kødforædlingsindustrien og Slagteribranchen BAR Jord til Bord er en interaktiv test om arbejdsmiljø inden for Kødforædlingsindustrien og Slagteribranchen BAR Jord til Bord Bliv klar til en grøn smiley Arbejdstilsynet screener i disse år arbejdsmiljøet på alle danske

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Online arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen

Online arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen Online arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen Præsentation Hvilken virksomhed kommer du fra og hvilken stilling har du? Hvor mange ansatte er I i jeres virksomhed? Er du arbejdsmiljørepræsentant,

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljø

Fremtidens arbejdsmiljø Analyse Aaj 01-12-2005 Fremtidens arbejdsmiljø En ny plan fra Regeringen skal sikre opretholdelse af arbejdsstyrken, mindske sygefraværet og holde folk så længe som muligt på arbejdsmarkedet. Af Allan

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative

Læs mere

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne www.vold-som-udtryksform.dk www Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform 2 Tjek på kriseplanen. Vold som Udtryksform Det er næppe muligt

Læs mere

ZENTROPA ADMINISTRATION ApS Filmbyen Hvidovre

ZENTROPA ADMINISTRATION ApS Filmbyen Hvidovre ZENTROPA ADMINISTRATION ApS Filmbyen 22 2650 Hvidovre Arbejdstilsynet Tilsynscenter Øst Landskronagade 33 2100 København Ø T 70 12 12 88 at@at.dk www.at.dk CVR 21481815 8. januar 2018 Vejledning Arbejdstilsynet

Læs mere

Et fælles ansvar. Værktøj til forebyggelse af mobning og chikane i Teknik & Miljø

Et fælles ansvar. Værktøj til forebyggelse af mobning og chikane i Teknik & Miljø Et fælles ansvar Værktøj til forebyggelse af mobning og chikane i Teknik & Miljø Dette værktøj er resultatet af et arbejde, der har været gennemført i Teknik og Miljø i foråret 2014. Her blev der gennemført

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

TekSam Årsdag TekSam s tilbud til industriens virksomheder. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

TekSam Årsdag TekSam s tilbud til industriens virksomheder. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk TekSam Årsdag 2018 TekSam s tilbud til industriens virksomheder Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk TekSam Vi repræsenterer Medarbejdere & Ledelse Vi samarbejder om trivsel og konkurrenceevne Samarbejdsaftalen

Læs mere

Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant

Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant 2 Tillykke... med at du er blevet valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Et hverv og en titel som vi normalt forkorter til AMR. OGSÅ TILLYKKE TIL DINE KOLLEGER.

Læs mere

Arbejdstilsynets reaktioner over for Viborg Kommune 4. kvartal 2016

Arbejdstilsynets reaktioner over for Viborg Kommune 4. kvartal 2016 Arbejdstilsynets reaktioner over for Viborg Kommune 4. kvartal 206 Generelt om smiley-ordningen Grøn smiley gives for et godt arbejdsmiljø, hvor der arbejdes med de problemer der opstår. Den grønne smiley

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde FOA Kampagne og Analyse 21. april 2009 Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde Forbundet har i perioden 1.-14. april 2009 gennemført en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant

Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant Tillykke... med at du er blevet valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Et hverv og en titel som vi normalt forkorter til AMR. OGSÅ TILLYKKE TIL DINE KOLLEGER. Nu

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere