bips nyt 1/ 2011 Ny hjemmeside i luften Kick-off for Videncentret Generalforsamling 24. marts Årsberetning 2010 og Handlingsplan 2011 Ti skarpe om DBK

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Ny hjemmeside i luften Kick-off for Videncentret Generalforsamling 24. marts Årsberetning 2010 og Handlingsplan 2011 Ti skarpe om DBK SketchUp hos MT Højgaard bips nyt 1/

2 Bliv aktiv deltager i bips-projekter Kom til Videncenter kick-off efter generalforsamlingen 24. marts. Videncentret for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet er i gang med sine første 100 dage, hvor der er fokus på at få opstartprocesser, organisation og identitet for videncenteret på plads. Sekretariatet for videncenteret er nu også styrket med ansættelse af sin 5. medarbejder, Søren Spile, som tidligere har været involveret i adskillige bips-projekter og kommer med en ballast af viden om it og de behov, som specielt de udførende har. Videncenteret er det største enkeltstående projekt i bips, og det er derfor også naturligt at vi benytter medlemsmødet efter generalforsamlingen den 24. marts til kick-off-seance for netop dette projekt. Vi håber rigtig mange vil komme og blive klogere på, hvad videncenteret skal arbejde med og hvordan. De store satsninger for bips i 2010 var at få den store opdatering af beskrivelsesværktøjet fuldført at få videncenter-projektet til at havne hos bips at få planlagt og afviklet den stort anlagte kombination af bips-konferencen og det internationale ugearrangement, buildingsmart Summit Week og få knyttet væsentlige internationale kontakter samt at få foreningens nye hjemmeside gjort operationel og færdig i forhold til nem og sikker adgang til værktøjer og mulighed for supportering af fora og preojekter. Ved generalforsamlingen er beskrivelsesopdateringen fuldført, videncenteret i gang, konference og building- SMART-arrangement afholdt med succes, og hjemmesiden er gået i luften. bips kan derfor i 2011 fokusere på at få udviklet input fra faglige fora, få sat de rigtige udviklingsprojekter i gang og at få skabt flere brugbare værktøjer til brug i virksomhederne. Det lykkes kun med jeres aktive deltagelse, og ud fra de input I kommer med. Tøv derfor ikke med at engagere jer i de projekter, der bliver igangsat, dels med deltagelse med vigtige kompetencepersoner og ressourcer og dels som aktive høringsparter i processen. Vi glæder os til at se jer til generalforsamling den 24. marts kl. fra 13 i Dansk Design Center og til det efterfølgende medlemsmøde med Videncenter-kick-off fra kl Lars Coling, formand for bips Forside fotos: BIM-undervisning på KA. Tidlig BIM-model fra Campus Skejby. Byggepladsplanlægning, Ajos. SketchUp som optimeringsværktøj hos MT Højgaard. 2

3 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Oplag: SketchUp: MT Højgaard gav medarbejderne et hurtigt kursus i simpel 3D modellering. Nu breder anvendelsen sig ud på byggepladserne. Side Ansvarshavende Lars Coling, formand bips Redaktion Gunnar Friborg, bips Poul Høegh Østergaard Sekretariat for bips Gunnar Friborg Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Inge Kobberø Ole Vedel Helle Petersen Nyt 4 Videncentret klar til kick-off 5 Kom til kick off på Videncentret 6 Byggeriets uddannelser klar til Videncentret 6 buildingsmart-møde i Abu Dhabi 7 Kig indenfor på ny bips.dk 7 Videncentret henter Søren Spile som projektchef 7 IKT-specifikationer under revision Sekretariat for Videncentret Torben Klitgaard Søren Spile Maja Skovgaard Pernille Bechsgaard Anne Gram Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax bips@bips.dk Grafisk tilrettelæggelse Charlotte Bigler, Byggecentrum Tryk: Rosendahls ISSN Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Bestyrelse Lars Coling (formand), Holm & Grut Arkitekter A/S Niels Ole Karstoft (næstformand), Alectia Bent Feddersen, RAMBØLL Klaus Kaae, NCC Danmark Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Christian Koch, Aarhus Universitet Nicolai Bundgaard, Region Hovedstaden Aksel Frandsen, Kirkebjerg Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Jens Kristiansen, Velux DBK 8 DBK vendt og drejet 9 DBK: Ti skarpe og ti svar Årsrapport 13 Ledelsespåtegning 13 Årsberetning 17 Handlingsplan 19 Anvendt regnskabspraksis 20 Resultatopgørelse 22 Den uafhængige revisors påtegning CAD-ERFA 23 Medlemsmøder landet rundt BIM 24 Brikker til en bimmet skitsering Cases 28 Tidlig BIM på Campus Skejby 30 Tre-trins model for en driftsvenlig digital aflevering 32 BIM er med til at binde byggeprocessen sammen på Ny Nørreport Tema 35 Barfods-BIM på byggepladsen 36 Ud på byggepladsen med SketchUp 38 Skure og kraner på plads med SketchUp 40 Projektoptimering med SketchUp 3

4 Videncentret klar til kick-off Projektdirektør Torben Klitgaard gav sig selv og sit team 100 dage til at komme i gang. Nu ser han frem til at komme i dialog med branchen om de opgaver, der skal løses første gang ved kick-off dagen 24. marts Af: Poul Høegh Østergaard Torben Klitgaard, 45 år og projektdirektør i Videncentret. Torben er uddannet økonom og har en MBA Byg fra CBS i Han har tidligere arbejdet med udviklingsprojekter i Dansk Byggeri bl.a. som projektleder på fundaments-projektet Logistik & Proces under Det Digitale Byggeri og været viden- og teknologichef hos Arkitema. De sidste to år har han været direktør i konsulentfirmaet LinKS Advice, hvor han fortsat er partner. Når Videncentret ved kick-off dagen 24. marts for første gang præsenterer sig for branchen, er der gået tæt ved hundrede dage, siden Torben Klitgaard og hans team den første mandag i januar mødte op i deres nye job. Hundrede dage var den tid, den nye projektdirektør gav sig selv til at komme på plads og i gang velvidende at byggesektoren snart, og med stigende utålmodighed, vil begynde at spørge til, hvad de laver i det videncenter. Det var måske lidt kækt formuleret, men vi skal jo lige i gang, og det er vigtigt at vi gør det rigtigt. Vi har forpligtet os, med mange midler i ryggen og med manges tillid, så jeg appellerer til, at der er respekt for at vi tænker os godt om, siger Torben Klitgaard. Vores første udfordring lige nu er, hvordan vi griber de behovs- og værdianalyser an, som skal hjælpe os med at identificere og prioritere de projekter, der skal sættes i gang. Behovsafklaringen er jo i høj grad noget, vi vil involvere hele branchen i, men inden vi kan gøre det, skal vi have hjemmearbejdet i orden. Så vi er i dialog med folk på universiteter og videncentre, som kan hjælpe os med det metodiske. Samtidig er vi i gang med at forberede den videnportal, som bliver omdrejningspunktet for hele vores kommunikation og samarbejdet i projektgrupperne. Sådan er der flere processer, som vil tage noget tid, og som vi må sætte i gang side om side. Vi kan ikke bare vente med B, til A er afsluttet. Videncentret har fået 3½ år til at løse sine opgaver, og det er ikke lang tid i forhold til udfordringerne, siger Torben Klitgaard. Hovedet på blokken Nogen vil mene at du helt frivilligt har lagt hovedet på huggeblokken ved at tage et job som dette. Hvad har fået dig til at søge det? Jeg lægger gerne hovedet på blokken, for det må man være parat til, hvis man gerne vil flytte noget. Det er selvfølgelig risikabelt, det er jeg ikke blind for, men hvis man ikke løber en risiko i ny og næ, kommer vi jo aldrig nogen steder. Når det så er sagt, er jeg overbevist om, at vilkårene denne gang for at vi kan lykkes er markant anderledes, end den fx var da man igangsatte Det Digitale Byggeri eller tidligere. Jeg oplever en bred opbakning i branchen til nu at få lavet nogle fælles løsninger, der kan skabe værdi på tværs. Oven i det er der denne gang afsat så tilpas mange resurser, at det burde kunne lykkes. Dertil kommer en helt anderledes fokus på, at tingene skal hænge sammen internationalt. Og som det sidste og måske allermest afgørende: Teknologiniveauet er i dag markant anderledes end for syv-otte år siden. Værktøjerne kan langt mere af det, man dengang snakkede om og deres anvendelse er langt mere udbredt. Der er stadig masser i branchen, som ikke bruger IT tæt på, og vi må nok acceptere, at det vil vare generationer, før vi helt kommer ud over det. Men der er sket meget, og vores grundlag er helt anderledes i dag end dengang. Så det er da en kæmpe chance at få lov til at gå i spidsen for den proces. Netværk og samarbejder Hvad vil du selv pege på, at du har at byde ind med her? Jeg er ikke arkitekt eller murer eller ingeniør eller drifts- og ejendomsinspektør, så jeg har den fordel, at jeg er ubesmittet af faglig historik. Jeg har i de sidste tolv år arbejdet inden for byggeriet med udvikling af virksomheder, først i entreprenørleddet og siden i et arkitektfirma. Desuden havde jeg for en halv snes år siden den fornøjelse at tage en MBA Byg. Det gav mig en bred indsigt i, hvad de forskellige parter har behov for, og hvad der kan få dem til at arbejde sammen. 4

5 Vi fik skabt en fælles forståelse på tværs af værdikæden og det er det, vi gerne vil gøre i Videncentret. Vi må én gang for alle gøre op med myten om, at vi ikke vil hinanden i processen. Jeg tror, at jeg med mine forskelligartede erfaringer har en forståelse for, hvordan man kan få sådan et samarbejde til at lykkes. Opgaven bliver jo grundlæggende at facilitere de netværksprocesser, der skal levere resultaterne i Videncentret, og netop det med at bygge netværk og stimulere samarbejder på tværs er helt i tråd med min måde at tænke ledelse på. Det er jo strengt taget også den model, som bips har haft succes med. Endelig bilder jeg mig ind, at jeg godt kan lede et team af superdygtige mennesker, som det vi har fået samlet i Videncentret senest suppleret med en virkelig tung kompetence som Søren Spile som projektchef. Nu forestår der en kompliceret proces med behovsafdækning og værdianalyser. Hvordan vil det blive grebet an? Involvering i loops Helt konkret skal vi nedsætte en række projektgrupper, som skal arbejde med de opgaver, som behovs- og værdianalyserne udstikker. Om det bliver ti eller tyve ved vi ikke nu. Men vi ved, at vi får brug for de kompetencer, der sidder rundt om i virksomhederne og bakser med disse problemstillinger til daglig. Nogle de fleste af opgaverne vil blive udbudt på en måde, der bringer alle relevante og tunge kompetencer på de respektive områder i spil fx sådan at der dannes konsortier på langs af værdikæden. Men vi kan også på andre måder bede om hjælp fra folk, som besidder nogle kompetencer, vi ikke kan komme udenom. For eksempel skal vi etablere nogle fora af spidskompetencer på et givet fagligt felt, som med deres afsæt kan give sparring til projektgrupperne og for den faglige styregruppe, der bliver omdrejningspunktet for den strategiske udrulning af projekterne. Selve udviklingsarbejdet vil for det meste foregå i maskinrummet hos projektgrupperne, men undervejs i forløbet vil branchen gentagne gange blive involveret i en serie af loops : Man skal ikke se det som en sekventiel proces - snarere en fortsat bevægelse af at identificere behov, udvikle løsninger, teste og formidle, hvor vi hele tiden kigger på, hvor det skaber størt værdi at sætte noget i gang. Behovsanalyserne bliver første loop af involvering, og sådan fortsætter processen som en serie af loops, der involverer branchen i at afdække behov og værdi, i at udvikle løsningerne, i at teste dem og til syvende og sidst i at formidle dem ud i virksomheden og til kollegerne, siger Torben Klitgaard. Hvordan kan man som enkeltperson blive en del af netværket omkring Videncentret? Man kan jo begynde med at møde op til kick-off dagen 24. marts. Vil gerne bruge den dag til at få nogle input til vores behovs- og værdi diskussion. Den har mange en mening om og vi har ikke nogen fastlåst løsning på det. Så vi vil udfordre dem, der møder op. Man er også meget velkommen til at ringe eller sende en mail. Vi vil her i marts lave en kortlægning af personer, aktører og kompetencer, som kan være relevante for vores projekter. Mange kender vi jo i forvejen, men der dukker forhåbentlig også nogen op, vi ikke har set før. Så tag kontakt, følg med på hjemmesiden og abonnér på vores nyhedsbrev. Så er man allerede en del af netværket! Kom til Kick-off på Videncentret bips skyder det nye Videncenter i gang med et Kick-off arrangement 24. marts 2011 i Dansk Design Center. Kom og hør om Videncentrets arbejde og organisering og hvordan processen med at skabe byggeriets fælles digitale infrastruktur bliver grebet an. Kich-off arrangementet er et bips medlemsmøde, men også ikke-medlemmer er velkomne. Deltagelse er gratis mod forudgående tilmelding. Se bips.dk/medlemsmøde Videncenter Kick-off Torsdag den 24. marts 2011 kl Dansk Design Center 5

6 Byggeriets uddannelser klar til Videncentret Af: Poul Høegh Østergaard 27 personer fra 16 forskellige videns- og uddannelsesinstitutioner deltog i det stiftende møde i BVUnet 13. januar på DTU. BVUnet er født. Det nye Netværkssamarbejde for Byggeriets Videns- og Uddannelsesinstitutioner blev stiftet ved et møde 13. januar 2011 på DTU. Med i netværket er byggeriets mellem- og videregående uddannelser, erhvervsfaglige uddannelsescentre samt vidensinstitutioner som Teknologisk Institut og SBi. Etableringen af netværket er forudsat i den konceptog aktivitetsbeskrivelse, der ligger til grund for Videncentret. Byggeriets uddannelser er vitale for det grundlæggende koncept bag Videncentret. Alt andet lige vil centrets succes i sidste ende blive målt på, i hvilken udstrækning det vil lykkes at implementere de resultater, der bliver skabt, i dagligdagen hos byggeriets virksomheder og i de uddannelser, som føder dem. Det nye netværkssamarbejde skal, som bindeled mellem Byggeriets Videncenter og uddannelserne, være med til at stimulere og koordinere denne indsats. Men helt fraset denne opgave har der hos Byggeriets Videns- og Uddannelsesinstitutioner selv været ønske om at styrke det tværfaglige samarbejde mellem institutionerne også på lang sigt, fremhæver den arbejdsgruppe, som siden et forberedende møde i august har lagt grunden for det nye netværk. Tværfaglige aktiviteter og kurser Man forsøgte et lignende initiativ for en halv snes år siden, men dengang løb det ud i sandet. At vi nu har fået dette netværk op at stå, er i sig selv en succes. Og det er undervejs blevet klart, at dette netværk sagtens kan have sit eget liv også uden for Videncentret og efter at Videncentret har fuldført sin opgave, siger Jan Karlshøj, DTU Byg, som har været med i det forberedende arbejde. Fælles udvikling af undervisningsmateriale, tværfaglige kurser, samarbejde om BIM øvebaner og laboratorier samt afstemning af begreber og terminologi i undervisningen er nogle af de tiltag, der allerede er sat på dagsordenen. buildingsmart-møde i Abu Dhabi Den nye internationale brugergruppe i buildingsmart træder for første gang sammen marts 2011 i Abu Dhabi. Det sker i forbindelse med konferencen Integrated Construction for Sustainable Build under Arabian Construction Week. Fra dansk side deltager på vegne af buildingsmart forum og bips Jan Karlshøj og Stig Brinck, som skal sørge for dansk input til den internationale brugergruppe og indflydelse på arbejdet der, samt sørge for at vi herhjemme er opdateret på internationale aktiviteter og initiativer. Andre interesserede er velkomne til, for egen regning, at tilmelde sig arrangementet. Interesserede bør hurtigst muligt kontakte Inge Kobberø ik@bips.dk Læs mere om den internationale brugergruppe og buildingsmart på bips.dk eller i bipsnyt 3/2010 buildingsmart 6

7 Kig inden for på ny bips.dk! 15. februar kunne bips endelig byde inden for på en helt ny, brugervenlig og tidssvarende hjemmeside. At give medlemmer og abonnenter nem adgang til de værktøjer, I har brug for i jeres daglige arbejde, har været en afgørende målsætning. Samtidig får alle medlemmer såvel som ikke-medlemmer bedre indblik i foreningens mange udviklingsaktiviteter og projekter. bips ønsker ikke mindst at skabe en dynamisk hjemmeside, hvor brugerne kan deltage aktivt i debatten om udviklingen af værktøjer. På hjemmesiden kan du få mere at vide om de nye funktioner, og hvordan du bruger siden. Du kan også se direktør Gunnar Friborgs videopræsentation af den nye side. Hjemmesiden vil være under fortsat udvikling, og vi vil gerne høre, hvad du synes. Både hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt. Derfor bliver du inden sommer inviteret til at deltage i en brugerundersøgelse. Har du noget på hjertet allerede nu, eller har du opdaget fejl eller mangler på hjemmesiden, er du velkommen til at skrive til sekretariatet på bips@bips.dk Søren Spile projektchef i Videncentret Søren Spile, 46 år, er ansat som projektchef ved Videncentret. Søren er bygningsingeniør af uddannelse og har gennem de sidste 15 år arbejdet som udviklings- og proceskonsulent for sofwareleveran-dører i byggebranchen med primær fokus på tilbuds- og produktionssystemer hos de udførende virksomheder. Tidligere har Søren beskæftiget sig med softwareudvikling i forbindelse med V&S prisdata samt salg af CADsystemer. Søren har deltaget i en række af de udviklingsprojekter, der har været gennemført på brancheniveau i byggebranchen senest i forbindelse med udviklingen og implementeringen af Det Digitale Byggeri. I Videncentret skal Søren arbejde med planlægning, udbud, gennemførelse og implementering af centrets projekter med primær fokus på den IT-mæssige og faglige vinkel på indsatsområderne. IKT-specifikationer under revision Den nye IKT-bekendtgørelse om de digitale bygherrekrav, som træder i kraft 1. marts, har gjort det nødvendigt at revidere Byggeriets IKT-specifikationer som beskrevet i bips anvisning F102 og basisbeskrivelsen F202. bips har derfor sat turbo på en lynopdatering, sådan at man allerede i begyndelsen af marts vil kunne hente en tilpasset anvisning og basisbeskrivelse på bips.dk I første omgang er der tale om rene tilretninger i forhold til de nye formuleringer af bygherrekravene i bekendtgørelsen. I forbindelse med dette arbejde er det imidlertid skønnet, at der efter tre års erfaringer med brugen af IKT-specifikationerne og de underliggende paradigmer og aftalesæt er behov for en mere gennemgribende revision. bips vil i den forbindelse meget gerne i dialog med brugere af IKT-specifikationerne, som har gjort sig erfaringer, de gerne vil dele med os. Kontakt Gunnar Friborg, der er tovholder på revisionen. 7

8 DBK vendt og drejet Ekholm-rapporten lægger op til vanskelige afvejninger og beslutninger. Nu er banen kridtet op for det kommende arbejde i Videncentret. Af: Poul Høegh Østergaard Al forståelse bygger evnen til at relatere nye fænomener til eksisterende viden. Alle har vi hver vores forforståelser, som vi løbende må justere, når vi møder nye fænomener eller skal samarbejde med andre. Også forskerne i udredningsgruppen har undervejs været tvunget til at revidere og udvikle vores mind-set. Vi håber, at også læserne vil finde det umagen værd at sætte spørgsmålstegn ved eget mind-set og åbne op for en forståelse af de problemstillinger, der er behandlet. Sådan skriver professor Anders Ekholm i sin indledning til rapporten Referencesystematik og Dansk Byggeklassifikation analyse og anbefalinger, som den svenske klassifikationsekspert har udarbejdet på bestilling fra Erhvervs- & Byggestyrelsen. En appel, som må siges at være velanbragt - ikke bare i lyset af de ganske markante holdninger til DBK, som også høringen afdækkede, men måske endnu mere i forhold til de svære analyser og afvejninger, som Videncentret nu går i gang med i forbindelse med den forestående DBK-revision. For der forestår et omfattende arbejde med at revidere DBK, hvis anbefalingerne i Ekholm-rapporten skal følges. Nøjagtig hvor omfattende arbejdet bliver, kan ikke bedømmes på forhånd, da det først på en række områder skal afklares og undersøges, hvorvidt det overhovedet vil være meningsfuldt at forsøge sig med tilpasninger eller om der snarere skal ske en fravælgelse. Kombinationssystem eller ej Det gælder ikke mindst det stærkt omdiskuterede spørgsmål om, hvorvidt referencesystematikken i DBK, baseret på standarden DS/EN er nødvendig og meningsfuld. Kombinationen af et klassificerende system (til at gruppere og ordne informationerne) og et identificerende system (til at identificere enkelte informationer entydigt) giver DBK en større fleksibilitet end rene klassifikationssystemer, anerkender rapporten. Men det er til gengæld også med til at gøre DBK ganske komplekst og gøre kodningen kompliceret. Det skyldes bl.a., at DBK kobler to standarder, som ikke er født sammen. Men det skyldes også, at DBK kun anvender dele af referencestandarden især aspektbegrebet og aspekterne og samtidig fortolker og anvender det på sin egen måde, som ikke har støtte i standarden. Det bør derfor nøje undersøges og afklares, om der rent faktisk er behov for et identificerende system herunder om de behov, identifikationssystemet tilgodeser, ikke kan imødekommes på anden måde (fx vha GUID, Global Unique Identifier systematikken), anbefaler rapporten. Hvis det herefter besluttes at fastholde DBK som et kombineret klassifikations- og identifikationssystem, bør DBK omarbejdes, så der kommer større stringens og klarhed bl.a ved at der beskrives en teoretisk velbegrundet begrebsmodel. De bagvedliggende principper skal tydeliggøres og principper for kodning og benævnelser bør gøres mere brugervenlige. Det bør endvidere være muligt at anvende klassifikationen i DBK separat, anbefaler rapporten. Endelig bør DBK kompletteres og videreudvikles bl.a. med de manglende tabeller og der bør beskrives og etableres en organisatorisk ramme for den fremtidige drift og videreudvikling af DBK, anbefaler Ekholm helt i tråd med bl.a. forslagene fra DIKON i det arbejde, som har dannet grundlag for etableringen af Videncentret. Rapporten, incl. høringsmaterialet, vil nu indgå i grundlaget for det arbejde, som nu sættes i gang i Videncentret. Find rapporten på 8

9 DBK: Ti skarpe og ti svar Ikke mange emner i byggeriet om nogen har været genstand for så stærke holdninger som den nye byggeklassifikation, DBK. Men det er en debat, som mange har svært ved at forholde sig til, for kun et fåtal har selv haft fingre i DBK. Nu, hvor Videncentret tager fat på at afklare, hvordan DBK skal færdigudvikles og bringes i fuld implementering, har bipsnyt stillet ti skarpe spørgsmål om DBK til Gunnar Friborg og bedt ham svare så kort og præcist, han kan. Af: Poul Høegh Østergaard 1. Hvad skal vi overhovedet med et klassifikationssystem? Gunnar Friborg: Al klassifikation handler om at skabe struktur og orden, fælles begreber og forståelse. En klassifikation af byggeriets objekter og de informationer, der knyttes til, skal gøre det lettere at finde de rette informationer. Blandt andet for at vi kan genbruge dem på tværs af byggeriets aktører og gennem alle byggeriets processer. BIM-tankegangen har kun skærpet dette behov. 3. Hvorfor skal vi opfinde vores egen danske byggeklassifikation kunne vi ikke bare bruge det svenske eller det amerikanske? GF: Både det svenske (BSAB) og det amerikanske klassifikationssystem (OmniClass) indeholder en lang række begreber, vi slet ikke bruger i byggeriet i Danmark og omvendt. Derudover er de hver for sig struktureret forskelligt inden for deres klassifikationstabeller, tilpasset den måde, man organiserer, udbyder og bygger på i disse to lande. 2. Kunne vi ikke bare have bygget videre på SfB den gamle byggeklassifikation? GF: i løbet af de sidste års klassifikationsarbejde har det flere gange været vurderet, at SfB havde en række svagheder, heriblandt - et uklart udgangspunkt, idet der nationalt og internationalt både er meget forskellige tolkninger af anvendelsen og også forskellige tilpasninger og udvidelser afhængig af kontekst. Så hvad skal man tage udgangspunkt i? - at SfB som klassifikation er udviklet fra 1940 erne og frem og ikke opfylder de grundlæggende krav til objektorientering og digital tilpasning. - at den er begrænset til at omfatte bygningsdele alene oprindeligt i en 3-facetteret struktur men senere som en enstrenget fastlåst struktur mikset sammen af 2 af facetterne. - at den er svær at bygge videre på, og at man bl.a. ender op med diverse-kategorier som en slags skraldespand. Dertil kommer, at de fleste landes nationale klassifikationssystemer er udviklet før den objektbaserede tankegang i BIM-informationer for alvor vinder frem. Og de hviler måske derfor på en for gammeldags dokumentorienteret tankegang. Der er i dag ingen lande, der mener, at de kan bruge andre landes klassifikationssystemer, som de ser ud i dag. Men alle kan og bør overholde den overordnede struktur defineret ved byggeklassifikationsstandarden ISO , og der kan lånes fra hinanden systemer og klassifikationstabeller. Det har vi også gjort i det danske udviklingsarbejde og det vil også være i fokus i det videre arbejde i Videncentrets at sikre størst mulig kompatibilitet mellem DBK og udenlandske standarder, sådan at danske virksomheder er godt rustet i den internationale konkurrence. 9

10 4. Al byggeinformation er på vej ind i BIM, hvor de internationale ISO-certificerede standarder for dataformat (IFC), terminologi (IFD) og byggeproces (IDM) holder styr på informationerne gennem processerne. Bliver DBK så ikke helt overflødigt? GF: At få al information ind i en samlet BIM-model eller struktur kommer til at tage sin tid. Bare tænk på alle de informationer, der i dag ligger i beskrivelser, kalkulationsdatabaser, planlægningsværktøjer, produktdatabaser, logistikværktøjer osv. I dag indeholder BIM-rygraden i form af bygningsmodeller måske ikke en gang 40% af byggeriets samlede informationer. IFC (Industry Foundation Classes) som dataudvekslingsformat er et must for at få det til at fungere mht. dataudveksling mellem værktøjsplatforme. Men den indbyggede klassifikation i IFC er generel, begrænset til det nuværende udviklingsstade og omfang af definerede objekter og egenskaber, og den er i sin natur en klassifikation af dataobjekter. Både Lise Borup i Danmark og Anders Ekholm i Sverige har belyst denne problematik meget grundigt i artikler. IFD (International Framework for Dictionaries) er det internationale bud på at kunne mappe byggeriets nationalt anvendte begreber op mod hinanden. Og dermed vil man også kunne mappe nationale klassifikationssystemer og få oversættelsesfunktionaliteten ind i IFC. På sigt vil IFD kunne bidrage til. at informationer i værktøjer har de rigtige og fælles definerede betegnelser. Men der skal internationalt sættes meget mere fart på udviklingsarbejdet, hvis IFD skal komme til at spille en gennemgribende rolle inden for overskuelig tid. Derudover vil det være en grundlæggende forudsætning for IFD-mappingarbejdet, hvis alle lande gennem deres klassifikationsarbejde har styr på deres byggebegreber og disses definitioner. Danmark vil gennem bips og Videncentrets kommende arbejde meget gerne bidrage til denne udvikling. Hvad angår IDM (Information Delivery Manual) er der også på dette område kun taget relativt få skridt, og hvis ambitionen er at dække alle byggeprocesser, er der endnu lang vej igen, selvom tankegangen i IDM er helt rigtig. I det amerikanske BIM-arbejde er der også en klar overbevisning om, at det er kombinationen af BIMfunktionalitet i værktøjer og styr på begreber og indhold via klassifikation, der vil skabe de sammenhængende BIM-informationer i byggeriet. 5. DBK er et kombineret klassifikations- og referencesystem. Kan du på ti linjer forklare, hvad der har været ræsonnementet bag det? GF: Med DBK kan man kan få det bedste klassifikationsmæssigt af to verdener, hvis man kan se behovet for det og værdien i det og er i stand til at udnytte det. Referencesystemet giver mulighed for at klassificere byggeriets objekter, fx bygningsdele, i den sammenhæng, de er en del af. Inddækning, fuge, et fast parti og selve vinduet (ramme og rude) er således alle dele af vinduespartiet lige som ventilationskanal, ind- og udsugningsarmatur, spjæld mv. alle er dele af ventilationssystemet. Systemet fastholder således de enkelte elementer og deres tilhørende informationer, som forskellige aktører kan interessere sig for, i den fælles sammenhæng og giver dermed mulighed for at sammenholde informationerne i projektet og i den færdige bygning på tværs af aktører og hen over tid (byggeprocessens faser). Derudover giver referencesystemtankegangen mulighed for efter en fastlagt metode at identificere bygningsdelen entydigt og projektspecifikt via en fælles løbenummer-systematik. Noget som byggeriets værktøjer og parter ellers gør meget forskelligt. Klassifikationsdelen er den mere kendte type af klassifikation, hvor bygningsdele kan grupperes efter deres karakteristiske konstruktion/komposition eller deres materialebestanddel fx kombinationsvæg med tegl-betonelementer eller stålskeletvæg med beklædningsplader af typen gipsplader. Det bruger man til at adskille og fastlægge, hvilke slags bygningsdele, der er tale om. 6. Noget af det mest omdiskuterede i forhold til DBK er, om referencesystemet ikke gør DBK unødigt kompliceret og om det overhovedet er nødvendigt. Hvad er dit svar på det? GF: Desværre er der ikke mange, der er gået ind i at finde ud af, hvad det er for muligheder og fordele, anvendelsen af referencesystemteknikken kan give byggeriet. Jeg vil prøve at komme ind på de positive aspekter, samtidig med at jeg går ind på kritikkens præmisser. Kritikken har gået på referencesystemkodens uhensigtsmæssige struktur, på brugen af selve referencesystemteknikken og på at kombinere del-af-klassifikation med type-af-klassifikation. 10

11 Og så også om hvorvidt del-af-klassifikationen overhovedet er en rigtig klassifikation. Lad os tage dem hver for sig. Der er ingen tvivl om, at kodens bagvendte opbygning har været en barriere både forståelses- og it-mæssigt med hensyn til at tage referencesystemtankegangen i DBK til sig. Kodningsprincippet stammer fra referencesystemstandarden, og det har været håndteret af itværktøjer i andre sektorer, men det har helt klart givet problemer i implementeringen i byggeriets værktøjer, som det blandt andet er nævnt i DBK-afprøvningsrapporten fra DiKon og fra it-leverandører. Derudover har nogen klaget over, at koden blev for lang og for svær at aflæse, huske eller forstå. Hvad det sidstnævnte angår, har koden alene været skabt til håndtering i it-systemer, og de nævnte problemstillinger har aldrig været succeskriterier, der skulle opfyldes. Det krav svarer til, at vi skulle kunne huske alle koder, strukturer og regler, som er indbygget i en mobiltelefon, og det giver jo ikke nogen mening. Og så har mange fejlagtigt troet, at man altid skulle læse eller se hele tekststrengen, fx isolering i vægkonstruktion i vægsystem, men det er faktisk tilstrækkeligt blot at læse eller se bygningsdelen som isolering. Systemet giver begge muligheder, hvis it-værktøjet og brugerne kan udnytte det. Vanskeligere er det ikke. Det har været hævdet, at selve referencesystemteknikken er overflødig, fordi den ikke kan forstås eller anvendes af aktørerne, eller fordi en bygningsmodel (læs cad-model) i sig selv allerede indeholder disse oplysninger. Desværre hviler hovedparten af disse synspunkter ikke på resultater af en reel empirisk afprøvning af DBK i konkrete projekter. Og de afprøvninger, der har været, har været hæmmet af mangelfuld eller ingen implementering af DBK i de it-værktøjer, der skulle afprøve systemet. Da byggeriet ikke har erfaringer med anvendelse af referencesystemteknik, mangler der reelle resultater af et større antal afprøvningsprojekter, for at dette postulat ikke bare hviler på ren tro, overbevisning eller lignende. Vi ved, at andre sektorer, fx industrien har rigtig mange gode erfaringer med at bruge teknikken til at styre den samlede produktion, anlæg eller byggeri, fx fabrikationsindustri, offshore, flyindustri, kraftværker m.fl. Og disse sektorer har haft megen mere produktivitetsudvikling end byggeriet så måske kunne byggesektoren lave et første kvantespring ved i det mindste at prøve. Vores store udfordring er jo, at hvor de andre sektorer eller industrier kan beslutte det hver for sig, fordi de er store og dækker hele processen selv, er vi i byggeriet henvist til konsensusskabelse mellem mange parter. Og der er det specielt et problem, når argumentationen ikke hviler på empiri. Korrekt udførte afprøvninger kan jo netop give os et sagligt grundlag for at finde ud af, om der er noget, der skal laves grundlæggende om, eller om der bare kan arbejdes med nogle tilpasninger. I afprøvningsprojektet vedrørende etablering af opmålingsregler blev det fx konstateret, at cad-bygningsmodellen ikke var i stand til at levere entydigt sammentællelige mængder for en række objekter uden at anvende klassifikation med en entydig identifikation af bygningsdelene. Igen må konkret afprøvninger belyse, hvad vi taler om for at kvalificere diskussionen. 7. Skal den projekterende sidde manuelt og sætte koder på hver enkelt stump information i projektet, indtil det kan ske automatisk, hvis DBK skal være til nytte i byggeprojektet? GF: Ja desværre lige nu, men det er en absolut nødløsning, som burde få brugerne til at kræve, at værktøjerne bringes til at kunne det hurtigst muligt. Specielt fordi det fortsat og nu også meget eksplicit er et krav i den reviderede IKT-bekendtgørelse. Og her er der så brug for en dialog med værktøjsleverandørerne om, hvad der skal til for at få det til at lykkes måske en mindre bagvendt kodning, der fx kan læses som en banal tekst- og tal-streng lige ud ad landevejen. Her kommer Videncenterets arbejde og dialogen med det it-leverandør- og -udviklerforum, bips har nedsat, i spil. Og det glæder vi os meget til. 8. At nytteværdien står mål med indsatsen, er noget af det, der af og til anfægtes. Kan du give eksempler på, hvor DBK med en overskuelig indsats har givet praktisk værdi? GF: Noget af det mest ulykkelige i forløbet med DBK er, at der aldrig er blevet gennemført de afprøvninger, der var forudsat. Heller ikke de afprøvningsprojekter, der gennem de sidste par år er gennemført i Implementeringsnetværkets regi, har reelt omfattet afprøvninger af DBK. Jeg er overbevist om, at hvis vi havde haft flere afprøvninger og gerne gentagne gange ville flere også have oplevet en reel nytteværdi ved at anvende DBK. Vi hører ofte fra brugere af bips beskrivelsesværktøj, at man først efter 3. anvendelse i projekter for alvor kan se værdien ved at anvende værktøjet, oplever en tidsbesparelse og har færre problemer i projekterne. Hvor mange har afprøvet DBK over 3 projekter? Det tror jeg ikke, der er nogen der har. 11

12 9. Det er uomtvisteligt ikke lykkedes at overbevise byggesektoren om, at DBK er Guds gave til byggeriet. Hvad er din egen forklaring på det? GF: Der er flere forklaringer. Først og fremmest har det vist sig katastrofalt, at det oprindeligt planlagte arbejde med at udarbejde eksempler og skabe formidling og instruktioner for implementering blev sparet væk, fordi det ikke kunne udføres inden for rammebevillingen. Det blev også bemærket under afprøvningen af DBK som led i DiKon-rapporten samt i flere af afprøvningsprojekterne under Implementeringsnetværket. Flere af afprøvningerne har vist sig decideret at have arbejdet på fejlagtigt grundlag og vejledning, eller man har bare helt opgivet at afprøve DBK. Sidst men ikke mindst har Anders Ekholm og Lars Häggstrøm i forbindelse med DBK-udredningsrapporten beklaget, at der manglede både formidlingsmateriale med gode eksempler og implementeringsinstruktioner og også et mere udbygget teoretisk grundlagsmateriale. Disse mangler gjorde det svært for dem at sætte sig ind i og forstå arbejdet, for slet ikke at tale om at skifte mind-set, som de har formuleret det i rapporten. Så er det jo ikke underligt, at det også har været svært for brugerne. Derudover er det jo endnu ikke lykkedes for byggeriet at se værdien i at klassificere. Her skal man nok ikke være blind for nogle af de barrierer, der også er. For det første er der ikke mange virksomheder, der har lyst til at bruge tid og penge på at klassificere for de efterfølgende led i processen, hvis de ikke selv kan få øje på egne gevinster ved det. For det andet er det også op ad bakke, når måske bare 20% af byggeriets virksomheder hidtil alene har klassificeret max % af de informationer, der findes i byggeprojekter. Og de, der har sat sig ind i det og set nødvendigheden eller gevinsterne, skal så oven i købet skifte fra fx SfB eller 20-punkt-listen over til DBK. Det er en udfordring, når man i øvrigt har travlt og kæmper om opgaver med dårlige honorarer og lave priser. 10. Hvordan kan det lykkes? Jeg tror, at vi alene kan lykkes med klassifikation i byggesektoren, hvis en række forudsætninger falder på plads i forbindelse med Videncentrets kommende arbejde: Byggeklassifikationen skal videreudvikles på baggrund af en grundig behovsafdækning hos alle byggeriets aktører. Vi kan ikke endnu en gang lade arbejdet udvikle sig alene på baggrund af teoretisk forud opstillede forudsætninger. Arbejdet skal gøres færdigt alle identificerede nødvendige tabeller skal være på plads, og der skal være det tilstrækkelige instruktions- og læringsmateriale, cases, best practice mv. målrettet alle vigtige arbejdsområder, der kan understøtte implementering og anvendelse bredt i branchen. Udviklingsarbejdet skal også indbefatte afprøvning, rejustering, international dialog mv. Det er afgørende nødvendigt, at it-udviklere og leverandører medvirker med det teknologiske input i en åben og fordomsfri udviklings- og afprøvnings proces sammen med byggeriets brugere og virksomheder. Det skal endeligt afklares, om byggesektoren kan se værdien af at anvende referencesystemteknikken, og om der kan foretages justeringer fx kodemæssigt, der bevirker, at det kan lade sig gøre i praksis og med it, eller om der skal satses på noget mere enkelt med et lidt mindre ambitiøst sigte men en måske bredere implementering. Og så ligger der en masse gode anbefalinger og emner at arbejde med både fra DiKon-rapporten og Ekholm-rapporten og de øvrige input, der er kommet de sidste 4 år. Her ligger arbejdet og udfordringerne for Videncenteret og for byggeriets virksomheder. Der bliver nok ikke flere forsøg. Og det er sidste udkald, hvis vi ikke skal sakke endnu mere bagefter. 12

13 Årsrapport Årsberetning 2010 I 2010 blev der, udover færdiggørelse af en række igangsatte projekter i form af vejledninger, standarder og værktøjer, påbegyndt et større arbejde med at omstrukturere bips brugerorganisation, udviklingsarbejde og kommunikation for at sikre mere direkte brugerindflydelse og dialog samt bedre projektresultater i foreningen. Et bredere virkefelt for bips har været med til at udfordre bips organisatorisk, samt projekt- og forretningsmæssigt. Det har været ønsker om: at bips både arbejder for udvikling af de fælles standarder i byggesektoren og for udvikling af værktøjer til medlemsvirksomhederne at der bliver samklang med det internationale udviklings- og standardiseringsarbejde at anlæg på linje med byggeri bliver et virkefelt i bips og begge områder kan trække på hinandens erfaringer og resultater at der bliver flere og mere varierede abonnementmuligheder og mere web-orienteret anvendelse af værktøjer og publikationer at fokusere endnu mere på at skabe integreret funktionalitet i informationsudveksling på tværs af aktører og værktøjer Vedrørende sidstnævnte har det været vigtigt at finde løsninger på, hvordan en række store udfordringer i form af tværgående temaer som BIM (Buiding Information Modelling), informationsstruktur og -udveksling, egenskabsdata, de internationale aspekter mv. skulle finde deres rigtige plads i projekterne og i forhold til de input og ønsker, der kommer fra virksomhederne og brugerne. Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar december 2010 for foreningen bips. Årsrapporten afægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Samtidig er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Ballerup, den 24. marts 2011 bips sekretariat Gunnar Friborg, Sekretariatsleder bips sekretariat Gunnar Friborg (Sekretariatsleder) Ole Erik Vedel Helle Vibeke Nielsen Gert Rønnow Inge Kobberø Helle Petersen Maja Skovgaard Pernille Bechsgaard Anne Gram Bestyrelse Lars Coling (formand) Niels Ole Karstoft (næstfmd.) Klaus Kaae Jens Kristiansen Bent Feddersen Christian Koch Aksel Frandsen Nicolai Bundgaard Lauritz Rasmussen Kristian Hagemann 13

14 Årsrapport Disse vigtige emner har indgået i foreningens og bestyrelsens visions- og strategiarbejde i starten af året. Den nye strategi blev lanceret på generalforsamlingen i marts, og der har siden været arbejdet med at skabe nye processer og etablere ny organisation med brugerfora i foreningen. Arbejdet har gået på at nedsætte en kompetent styregruppe, finde ud af hvilke fora der umiddelbart kunne etableres samt finde de rigtige ressourcepersoner til at indgå i disse. De 4 er udviklings- og standardiseringsarbejde indenfor klassifikation, egenskabsdata, informationsniveauer og supplering af opmålingsregler 1 vedrører afprøvning af de udviklede standarder 2 vedrører implementering og læring i virksomhederne og udannelsesområderne 2 vedrører videndeling og kommunikation om af etablering af Videnportal og en database for Byggeriets Digitale Stamdata. Store emner i årets løb har derudover været udvikling af den nye hjemmeside og udarbejdelse af koncept og ansøgning for et kommende Videncenter. Og begge emner er en realitet, når generalforsamlingen og medlemsmødet afholdes. Den nye hjemmeside Udviklingsarbejdet med den nye hjemmeside har stået på i over et år, og den er nu færdig i sin første version. På hjemmesiden er der et særskilt område for alle bips værktøjer, der både kan grupperes og forsynes med introduktioner og vejledninger samt tilknyttes relevante artikler og cases. Værktøjer kan vises og tilgås i forhold til abonnent- og brugerrettigheder. Et andet vigtigt område er viden og udvikling, hvor bips udviklingsfora og projekter huses, og hvor der kan blive interaktiv dialog i løbet af processen. Vi forventer at hjemmesiden bliver et stort aktiv i kommunikationen med virksomhederne, brugerne og de øvrige samarbejdspartnere i byggeriet. Videncenteret Foreningen har i løbet af året arbejdet med og investeret i at få tildelt Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet. Projektet har 9 indsatsområder: Projektet, som bips fik tildelt i november måned med et samlet budget på 67 mio. kr., er finansieret ved et miks af EU-regionalfondsmidler, statstilskud, fondsmidler fra Realdania og egenfinansiering fra bips, brancheorganisationer og byggeriets virksomheder. Der er for at løfte projektet og få så bred en tilslutning i byggeriet som muligt blevet indgået partnerskab med følgende organisationer og virksomheder, som skal stå for input fra og output gennem vigtige netværk: Et netværk af bips fora og brugervirksomheder samt it-leverandører, som bips skal facilitere Et netværk af branche og interessentorganisationer i byggeriet, som Organisationsnetværket (tidl. Implementeringsnetværket) skal facilitere Et netværk af byg- og driftsherrer, som skal faciliteres af Rudersdal Kommune Et netværk af viden- og uddannelsesinstitutioner, som faciliteres af DTU Byg og AU HIH Et standardiserings- og internationaliseringsnetværk, som skal faciliteres af Dansk Standard. For at kunne løfte denne opgave over de næste 3½ år er sekretariatet blevet udvidet med yderligere 5 medarbejdere: En projektdirektør, to projektledere, en kommunikations- og en administrationsmedarbejder. 14

15 Årsrapport bips konference på Nyborgstrand efterår bips konferencen 2010 bips afviklede sin årlige konference den 6. og 7. september på Nyborg strand under overskriften: Produktivitet Visioner, værktøjer og forandringer. Der deltog ca. 300 på dag 1 og ca. 280 på dag 2. Der var 4 spor på dag 1 og 5 spor på dag 2, idet det internationale buildingsmart Summit Weeks 2 første dage var slået sammen med bips konferencen. På bips konferencen kunne deltagerne høre om effektivitetsforbedringer ved anvendelse af digitale værktøjer, bips-standarder og arbejdsmetoder og aftaler med anvendelse af IKT-specifikationerne. Også de avancerede cad-modeller med BIM-funktionalitet var i fokus. På andendagen var der fokus på værktøjerne, og hvad der kunne opnås som state of the art, fx på entreprenørsiden, hvor der nu også anvendes cad-modeller med BIM-funktionalitet og skabes produktivitetsfremmende resultater. buildingsmart Summit Week i Danmark september buildingsmart Summit Week i Danmark fra September var en unik og sjælden mulighed for i Danmark at få et indblik i, hvad der sker i det internationale udviklingsmiljø på dette område. På bips konferencen deltog 75 internationale gæster, herunder formanden for buildingsmart International, Patrick McLeamy. Udover deltagelsen på bips konferencen deltog 300 danske byggefolk ved arrangementer i København, hvor der var lejlighed til at studere mere end 50 indlæg. buildingsmart International benyttede lejligheden til også at holde tekniske møder og bestyrelsesmøde i København. Der var store internationale roser til de danske bips- og buildingsmartarrangementer, der blev store netværksbegivenheder for alle deltagerne og manifesterede bips som det tværgående udviklingsforum i byggeriet for digitalisering, informationshåndtering, standardisering og internationalisering. Beskrivelsesforums aktiviteter i 2010 På beskrivelsesområdet blev der arbejdet med at få en række nye arbejdsbeskrivelser og den samlede revision af hele beskrivelsesværktøjet færdig. Således blev de sidste 16 arbejdsbeskrivelser færdige og foreligger nu både som publikationer i form af anvisninger, vejledninger og basisbeskrivelser samt projektspecifikke paradigmer for arbejdsbeskrivelser og bygningsdelsbeskrivelser til Word og i databaseformat. De udgivne beskrivelser dækker både arkitekt-, konstruktions- og installationsområdet. Strukturen er strammet op og indholdet er opdateret, så byggeriet har et opdateret værktøj, der fortsat kan skabe produktivitet og effektivitet i virksomhederne og samarbejdet mellem disse. I flere af arbejdsbeskrivelserne er der nu via økonomisk støtte fra Renovering 2010 (støttet af GI og Realdania) tilføjet renoveringsafsnit, så beskrivelserne fremover vil kunne anvendes til såvel renovering og ombygning som nybygning. I årets løb har der været en dialog med specielt de udførendes organisationer med hensyn til at gøre beskrivelserne endnu mere operationelle for de udførende. Og på sikkerhedsområdet er der etableret et samarbejde mellem bips og BAR Bygge og Anlæg med henblik på at få sikkerhedsmæssige aspekter korrekt og fyldestgørende ind i beskrivelserne. 15

16 Årsrapport Cad-aktiviteter i 2010 Cad-udvalget fungerede frem til foradannelsen blev påbegyndt og deltog således aktivt i planlægningen af bips konferencen og udarbejdelse af emnekatalog for det videre arbejde. Cad-området er nu under omstrukturering, idet en række nye cad-fora er under nedsættelse indenfor en række specifikke fagområder. På anlægsområdet er der også ytret ønske om at få et forum, der kan arbejde med cad-standarder, sådan som det kendes fra byggeri-området. Lagstrukturen har også i 2010 været debatteret med henblik på en revision, men der har ikke kunnet findes konsensus for hvordan, og derfor er Lagstruktur 2005 fortsat den, der anbefales. De eksisterende cad-tegningsstandarder er i årets løb blevet oversat til engelsk, idet der har været en stigende efterspørgsel herpå. De forventes klar til publicering og download i andet kvartal Cad-erfa-klubberne har igen haft et aktivt år, og bips håber, at disse fremover vil kunne komme til at spille en endnu mere aktiv rolle i forhold til også at komme med input til udviklingsarbejdet på cad-området. Digitale mangellister, Oversigt over 3D-viewers og Mobile løsninger samt Basisbeskrivelser for de udførende. Der vil nu blive arbejdet på, at få de udførende og byggevareproducenterne til at abonnere og støtte op om den digitale udvikling på disse områder. I 2010 er et par tidligere opstartede projekter med afsluttede første faser blevet fortsat i et samarbejde med Implementeringsnetværket, som har ydet tilskud til de efterfølgende faser med bips på sidelinjen. Dette gælder fx videreudvikling af konceptet for etablering af Produktionskort. Implementeringsnetværket har også støttet et projekt initieret af Udførelsesforum: Et 3D-armeringsprojekt med et resultat, som har vakt stor interesse. IT-forum bips udførelsesforum tog også initiativ til at få etableret en IT-erfagruppe, et IT-forum for udviklere og leverandører af IT-værktøjer. Det forventes at både det traditionelle udviklingsarbejde i bips og videncenterprojektet vil kunne få stor gavn af at spille sammen med dette forum. bips konference på Nyborgstrand efterår Aftaler kommunikation og klassifikation (tidligere Fundament) På dette område er en del af projektemnerne for det videre udviklingsarbejde blevet henlagt til det kommende videncenter og har indgået som input i skabelsen af indsatsområderne herfor. Det gælder fx for klassifikation og egenskabsdata. Dog har der i årets løb været arbejdet med et udredningsarbejde for EBST indenfor DBK i forhold til IT-egnethed, referencestruktur mv. ligesom der har været aktiv deltagelse i den stående klassifikationsdebat. Der har også i 2010 været fokus på at få revisionen af publikation 10, Arkiv- og dokumentstruktur til at falde på plads, men det har vist sig at være sværere end forudset, og det er ad flere gange besluttet at give den en tur mere. Arbejdet forventes dog afsluttet i foråret Det forventes, at publikationen kommer til at hedde Dokumenthåndtering. Udførelsesforums aktiviteter i bips udførelsesforum har fortsat arbejdet i 2010 med at udvikle værktøjer, der kan understøtte processerne for især de udførende virksomheder. Der er nu fastlagt et Udførelsesabonnement, som vil være at finde på den ny hjemmeside i Publikationer og værktøjer, hvoraf nogle er blevet færdige i , indgår i abonnementet som omfatter: Produktionskort (støttet af Boligfonden Kuben), buildingsmartforums aktiviteter i 2010 Dette forum intensiverede i 2010 sin formidling omkring buildingsmart-konceptet. Hovedaktiviteten i 2010 var arrangement af buildingsmart Summit Week. Derudover har bs-forum arbejdet med brugere og brugervenlighed, som også er i fokus i den internationale bs-organisation. Der arbejdes med: Ny strategi blandt andet på baggrund af danske input User groups etablering og repræsenteret ved Chapters og i dansk sammenhæng Brugervenlig introduktion til buildingsmartindsatsområder som IFC, IFD, IDM m.fl. Regnskabet bips regnskab for 2010 balancerer med et lille underskud resultatmæssigt næsten i forhold til det budgetterede. Til trods for den forsigtige budgettering for 2010 har bips alligevel kunnet mærke, at krisen har ramt mange af medlemsvirksomhederne. Set i sammenhæng med, at bips både har investeret i ny hjemmeside og i ansøgningen om at få tildelt videncenteret, må resultatet vurderes at være tilfredsstillende, og bips står til trods for den nuværende krise i byggeriet fortsat økonomisk godt rustet til at tage de udfordringer op, som vil vise sig i

17 Årsrapport Handlingsplan 2011 I 2011 vil igangsættelse af projekter både i bips og i Videncenteret tage udgangspunkt i de behov, som medlemsvirksomhederne og brugerne har, og sådan som de kommer til udtryk gennem bips nye fora og gennem medlemsundersøgelser, interviews, erfagrupper mv. med henblik på at opnå mest mulig produktivitet og brugsværdi ude i virksomhederne og for hele byggesektoren De projekter der vil blive prioriteret højest er de, der vil give mest produktivitet for pengene her og nu, og også på den lange bane vil bevirke de største fordele. Det kan både dreje sig om udvikling af sektorens generelle standarder og grundlag for digital arbejdsmetode og informationsudveksling, som direkte udvikling af arbejdsmetoder og værktøjer til brug ude i medlemsvirksomhederne. En række af de forslag til udviklingsinitiativer, der ligger fra bips gamle udvalg vil blive vurderet i sammenhæng med de behov, som bliver afdækket af deltagerne i bips nye fora og efter de nye principper. Derfor vil bips nye styregruppe successivt tage stilling til projektforslag og beskrivelser, der udspringer fra fora og foretage prioriteringer blandt disse. Hvis den løbende dialog med medlemsvirksomhederne viser akutte behov for indsatsområder, der ikke er med i de første projektovervejelser, er bips klar til i løbet af året at sadle om og prioritere disse højt. bips styregruppe vil kunne bede flere fora om at udtale sig om de emner og projektforslag med henblik på at få problematikker så tværgående og godt belyst, at en prioritering er mulig. Videncenterets indsatsområder vil gennem behovsundersøgelser og værdianalyser successivt blive konkretiseret i udviklingsprojekter med henblik på at skabe standarder inden for byggeriets digitale infrastruktur. Også videncenterets nedsatte styregruppe vil kunne bede en række af bips fora om tværgående at give deres besyv med vedrørende de rejste problemstillinger indenfor videncenterets indsatsområder. Det forventes, at der udvikles nye arbejdsmetoder i en synergi mellem bips og videncenterprojektet og udstrakt kommunikation om projekter og resultater via bips nye hjemmeside. Vi håber at mange af byggeriets virksomheder og brugere vil tage aktiv del, både i debatter, med faglige input og direkte i udviklingsarbejdet. Den internationale vinkel med hensyn til standardisering indenfor emner som klassifikation, BIM (Building Information Modelling), informationsstrukturering, dataudvekslingsformat, egenskabsdata mv. vil fortsat være vigtig, for at sikre at de projekter, vi sætter i gang i Danmark, er i samklang med den udvikling, der foregår internationalt. Beskrivelsesforum i 2011 Beskrivelsesværktøjet går efter færdiggørelsen af den store revisions ind i en periode hvor der dels vil være fokus på drift, inkl. løbende opdatering og nyhedsformidling, dels færdiggørelse af igangværende projekter med nye beskrivelse og dels udvidelser med renoveringsindhold i yderligere en række beskrivelser. Derudover vil der være fokus på en række emner, der yderligere vil være med til at forstærke brugen af værktøjet. bips beskrivelsesforum vil i 2011: Færdiggøre arbejdet med igangværende arbejder med 11 nye arbejdsbeskrivelser Færdiggøre pakken med de 15 første beskrivelser med renoveringsindhold Arbejde med hvordan beskrivelsesværktøjet skal udvikle sig i fremtiden, specielt i forhold højere grad af digitalisering Arbejde med at få funktionsudbud ind i beskrivelsesværktøjet Opstarte et projekt om tolerancer i byggeriet, med henblik på at etablere et operationelt værktøj der kan bruges af byggeriets parter for fastlæggelse og brug af tolerancer. Værktøjet vil blive knyttet til beskrivelsesværktøjet Arbejde med emnet kontrol, herunder udbudskontrolplan, resulterende i en anvisning om emnet Arbejde med et digitalt værktøj for bedre styring og formidling af hvad der er gældende referencer for et givent arbejde på et givent tidspunkt. I samarbejde med Videncentrets foretage indledende og overordnede vurderinger af beskrivelser som en del af BIM, herunder brug af egenskabsdata. 17

18 Årsrapport bips konference på Nyborgstrand efterår Cad-fora i 2011 De nedsatte cad-fora vil komme til at nydefinere en række projekter med udgangspunkt i virksomhedernes aktuelle behov, og styregruppen vil skulle prioritere. Videncenteret i 2011 Klassifikations- og DBK-aktiviteterne samt aktiviteter omkring egenskabsdata, informationsniveauer og opmålingsregler vil blive varetaget af Videncenteret. Emner de vil blive taget op vil sandsynligvis være: Revision af den eksisterende cad-manual Om der er behov for softwarespecifikke tillæg til cad-manualen Om der skal udvikles objektbiblioteker Om der skal konkretiseres yderligere vedr. informationsniveauer, og hvordan brugen af egenskabsdata i cad skal standardiseres. Dette skal ske i samklang med videncenterets arbejde Et kig på det katalog af projektmuligheder bips tidligere cad-udvalg formulerede inden ændringen af udvalgsstrukturen. Videncenteret starter med at planlægge og organisere projektaktiviteterne. Derefter vil der blive foretaget behovsafdækninger og værdianalyse indenfor de udpegede indsatsområder, og på basis af disse vil der blive formuleret en række projektbeskrivelser, som videncenterets styregruppe skal tage stilling til i forhold til indhold og prioritering. Derefter igangsættes konkrete projekter. Der ligger en stor opgave for videncenteret og samarbejdspartnerne i at få etableret og faciliteret de 6 netværk, som skal være med til at organisere deltagelse og input til centerets arbejde. Kommunikation, aftaler og klassifikation i 2011 På dette område, hvor de forskellige fora sandsynligvis vil have samstemmende ønsker til en række tiltag, er der allerede iværksat en række initiativer, der vil blive afviklet først: Udførelsesforum i 2011 Udførelsesforum vil markedsføre kendskabet til Udførelsesabonnementet i 2011 ved samarbejde med de udførendes og materialeproducenternes organisationer og via diverse netværk. Højeste prioritering i starten af 2011 bliver færdiggørelse af Dokumenthåndtering Der vil blive foretaget en hurtig opdatering af IKT-ydelsesspecifikationerne på baggrund af den revision, der har fundet sted af bekendtgørelsen og de digitale bygherrekrav Det tidligere Fundamentudvalgs katalog af projektmuligheder vil blive gransket i forhold til bips overordnede strategiske overvejelser og vil blive prioriteret af styregruppen i forhold til, hvor virksomhedernes behov viser sig at være størst. Samtidig vil dette forum komme med input til beskrivelsesområdet og til de indsatsområder, som videncenteret skal arbejde med. Områder af særlig interesse er: Egenskaber, opmåling og tolerancer Fortsat indsats med standardisering af dokumenter. 18

19 Årsrapport buildingsmart-forum i 2011 buildingsmart-forum vil søge at udnytte det kendskab, der nu er blevet til området i Danmark og den goodwill, Summit Week-arrangementet skabte, til at udbygge engagementet i Danmark og samarbejdsrelationerne i det internationale udviklingsmiljø. Anvendt regnskabspraksis Der vil blive sat fokus på UserGroups og brugerinput, og man er også klar til at deltage med input og indsats til videncenterets arbejde. Samtidig vil der blive set på hvilke relevante projekter, der i øvrigt vil kunne igangsættes fra dansk side, og som skal bringes frem til styregruppens stillingtagen. Udvalget har et etableret et projektkatalog, der kan arbejdes videre med: Oversættelse af objektbetegnelser og -definitioner samt egenskaber i IFC til dansk Vurdering af informationsbehov i forhold til danske forhold IFC udvidelsesprojekt Understøtning af software implementering og international koordinering Kvalitetssikring af IFC implementeringer, IFC vejledninger Etablering af IFC Helpdesk-funktion i Danmark. De tværgående aktiviteter Den samlede koordinering, prioritering og styring af projekterne i bips vil i 2011 blive håndteret af den nedsatte bips styregruppe. I 2011 bliver bips-konferencen holdt den september igen på Nyborg Strand. bips forskellige fora vil hen over foråret fastlægge dette års temaer og begynde at indhente indlæg, der vil have bred interesse for medlemskredsen. Foreningen håber, at den nye hjemmeside, der i højere grad afspejler de udviklingsaktiviteter og den videndeling, bips som udviklingsnetværk efterhånden er blevet for den danske byggesektor og den samlede medlemskreds af firmaer. Vi håber at mange af byggeriets virksomheder og brugere vil få glæde af og benytte de muligheder, hjemmesiden åbner op for. Generelt Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A. Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Generelt om indregning og måling Foreningens aktiver og forpligtelser samt indtægter om omkostninger indregnes og måles systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinier under hensyntagen til foreningens art og omfang. Skat Foreningen er ikke skattepligtig bortset fra nettoindtægter af erhvervsmæssige aktiviteter. For regnskabsåret er nettoresultatet af disse aktiviteter negativ, hvorfor der ikke påhviler foreningen nogen skat. Obligationsbeholdning Obligationer måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Værdireguleringer indregnes i resultatopgørelsen. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Forpligtelser Forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Den vil også blive en bedre platform for bips kerneprodukt: Download og anvendelse af publikationer og værktøjer. Formidling, debat og feedback forventes at blive en del af det fremtidige indhold og aktiviteterne på hjemmesiden. 19

20 Årsrapport Resultatopgørelse pr og budget 2011 Note Resultat 2010 kr. Resultat 2009 kr. Budget 2011 kr. Indtægter Kontingenter Abonnementer Royalty Projekttilskud/Honorarer Andre indtægter Indtægter Omkostninger Honorar til medlemmer Honorar til sekretariatet Faglige projekter udisponeret Markedsføring, generelt Nyhedsblad Hjemmeside Seminarer og konferencer Publikationer Administrativt sekretariat Øvrige omkostninger ( ) ( ) 0 ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 0 ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Omkostninger ( ) ( ) ( ) Resultat før finansielle poster ( ) ( ) (8.000) Finansielle poster Resultat før skat ( ) ( ) Skat af årets resultat Årets resultat 2 ( ) ( ) Note Note Projekttilskud Overført overskud Øvrige Saldo 1. januar Årets resultat ( ) ( ) Saldo