Fagteams og skoleledelsens sparring foregår allerede og kan udvides selvom der ikke bliver et skolecenter (på Nørhalne Skole).

Transkript

1 Dialogmøde den 13. maj 2014 på Biersted Skole Gruppe A Man lægger økonomien og beslutningerne ned i skolecentret, som så i stedet for politikerne skal tage stilling til om Gjøl Skole skal lukkes. Hvad skete der med Øland Skole? Offentlig transport passer ikke til at have Gjøl, Nørhalne og Biersted Skole sammen. Måske passer Gjøl Skole bedre sammen med Åbybro i den henseende? Bekymret for lærerens rolle og samarbejdet mellem lærer-elev, lærer-lærer, hvis den enkelte lærer bliver betragtet som noget, der kan roteres rundt med eller være på flere undervisningssteder. Relationer har væsentlig betydning for samarbejdet. Det bliver skolebestyrelsen i det nye skolecenter, som skal tage bestlutning om den enkelte skole opfylder kravene til den nye skolereform Hvor mange ressourcer der skal tilføjes en skole til fx uddannelse af lærere. Hvordan er udgiften pr. elev udregnet? Fagteams og skoleledelsens sparring foregår allerede og kan udvides selvom der ikke bliver et skolecenter (på Nørhalne Skole). Der mangler en reel udregning på, hvad kommunen kan spare incl. merudgiften til transport af elever og lærere. Hvorfor ødelægge noget godt? Nørhalne Skole. Vi har brug for at blive ledet af den nuværende leder. Det der koster penge i kommunen er ældre og udsatte unge. Vi undrer os over, at der ikke laves en samordning ml. børnehaven i Nørhalne og skolen. Derved kan der gøres en tidlig indsats og kommunen kan spare den del penge på sigt (udsatte unge), de kan bruges til at opretholde skolen. Gruppe B Evt. en god idé i mange dele af kommunen, men ikke i Nørhalne. Økonomi: Vi ligger på landsgennemsnit. Hvad er meningen med en ny skolestruktur? Skal børnene flyttes rundt på tilfældigvis for at fylde klasserne op til 28 elever? Det giver utryghed. Søskende skal forskellige steder hen osv.

2 Børnenes relationer er grundlaget for trivsel og læring. Lad de små børn være i lokalsamfundet. Vi ønsker nærværende ledelse dårlige erfaringer med ½ leder fra børnehaven. Ingen vil flytte til Nørhalne, hvis ikke der er sikkerhed for at børnene skal gå i skole i byen. Frygt for mobning i bussen. Hvem holder opsyn? Hvad er resultatet af de nationale test? Hvilke skoler skal der satses på? Omgivelser og tryghed har betydning for børns læring. Vi er én af 3 vækstbyer i kommunen. Grundlaget for tilflytning er, at der er en skole. Se på totaløkonomien! Vi laver en friskole, hvis I lukker os! Men tag dog ansvar og bevar os. Drop Salamimetoden. Gruppe C Betænkeligheder/scenarier Om der bliver taget hensyn til den enkelte elevs behov. De prognoser der fremlægges er ikke virkelighed, men giver et flimmet billede af virkeligheden. Børnefamilier fravælger de mindre lokalsamfund pga. lang transporttid til skoler. Hvad er den enkelte besparelse ved at oprette centre? Vi har ikke set nogle konkrete tal. Hvad gør det ved vores børn ved længere transport/trivslen? Hvem står med transportansvaret? Trivsel for lærerne ved pendling mellem skolecentrene. Hvorfor skal Gjøl/Nørhalne underlægges Biersted?! Den kunne vendes om og bevare 2 yderbyer i kommunen. Biersted modtager en del elever fra Gjøl og Nørhalne. Disse elever/klasser kunne reetableres i Gjøl/Nørhalne og bevare lokalsamfundene i yderdistrikterne. Bevaring af skolerne i lokalsamfundet har stor betydning for fremtidig vækst. Den bliver nedadgående!! Ved lukning af skolerne i lokalsamfundet.

3 Frygter at sammenlægningen vil sylte driften/udviklingen i Gjøl/Nørhalne. Vi i Nørhalne vil ikke miste vores fantastiske lærerstab. Gruppe D Kan Gjøl børn ikke lige så godt gå i Aabybro? Transport via Aabybro når børn skal til Biersted? Mulighed for at sammenlægge økonomien. Kan Biersted, Nørhalne og Gjøl administreres under Aabybro? Hvad sker der med bygninger, hvis skolen lukker? Hvem står for driften og økonomien? Der bør lægge et bedre grundlag for hvad mødet omhandler. Så der er bedre grundlag for forberedelse. Hvor har vi kunnet finde infoen? Gruppe E 39 fremmødte fra Gjøl Muligheder: Ledelsesrevidering (antal) skole, sfo og børnehave. Flyt lærerne rundt i stedet for børnene, Flere børn til Gjøl Skole (6., 7., 8., og 9. klasse) Aktuelle let adgang til idrætsfaciliteter med flere elever samlet et sted vil faciliteter blive stærkt pressede. Betænkeligheder: Skole kontra undervisningssted definition? Manglende økonomisk baggrund. Samfundsøkonomi (eks. huspriser, virksomheder, job) Skole/fritidsliv forsvinder pga. transport! Forældre-engagement svækkes.

4 Høj score i nationale test og generelt fagligt niveau svækkes. Børns trivsel Ansvar under transport. Nyt scenarie: At beholde skolen som vi kender den i dag. Gruppe F Hold nallerne fra Gjøl Skole! Fint at og 9. kl. er på Biersted Skole Transport fra Gjøl med de små er umulig! Vi er tvunget lun på centertanken. Giv garanti på langsigtethed! Gruppe G Betænkeligheder: Besparelsen ved at lukke Gjøl Skole er ubetydelig ift. de udgifter/manglende indtægter som følge af skolelukning. Lukning af Gjøl som lokal samfund i helårsbesparelse er småpenge i det store billede. Konsekvensen er uoverskuelig: Folk flytter fra Gjøl og måske til Aalborg kommune, dvs. væk fra kommunen. Erhvervsdrivende flytter fra Gjøl (og måske fra kommunen) Lukning af Gjøl Skole = lukning af Brugsen = delvis lukning af havn/turisme = folk flytter = tomme huse = en by i forfald = ingen tilflyttere. Vi frygter at skolecenter blot er et skridt på vejen til lukning af Gjøl Skole. Den kan som del af skolecenter lukkes uden varsel (= folk tør ikke bosætte sig). Hvis en skole lukker lukker byen erhvervslivet lukker, dette modarbejder andre tiltag i kommunen om øgning af beskæftigelse. Gjøl består for den stor dels vedkomne af indbyggere med høj indkomst og der er mange virksomheder som spytter stort i kommunekassen. Hvis man lukker skolen forsvinder de ud af kommunen. Gjøl har mange tilflyttere, som blandt andet har valgt Gjøl pga. skole og tæt ved Aalborg.

5 Hvor ser man på fagligheden? Gjøl ligger højt bl.a. nationale test. Børns trivsel ignoreres i debatten om at lukke skolen! Nærhed, tryghed og trivsel er vigtige faktorer for at børn vender hjem igen som voksne og bosætter sig. Gjøl har faktisk en meget stor procentdel af folk som har været væk for at uddanne sig og nu vender hjem og bor og bidrager til kommunekassen, og de tager som regel en ægtefælle med og får børn. Hvad med SFO og børnehave hvis skolen lukker? Skal børnehavebørn så også fragtes i fremtiden? Børn fra Gjøl som går i skole i Biersted kan ikke nå hjem til fritidsaktiviteter dvs. klubber og foreninger på Gjøl må lukke. Lang tid i bus = inaktive børn = større risiko for fedme = ringere sundhed. Lad ikke bløde værdier som trivsel og faglighed forsvinde i debatten om økonomi. Frygt for rodløse børn der ikke hører til nogen steder, idet de bor et sted og går i skole et andet langt derfra. Vi nævner lige børns trivsel igen, den er bestemt vigtigst og essentiel. Og er noget der bør vægtes MEGET højt. Og så lige fagligheden igen. Gjøl Skole ligger højest i hele kommunen i nationale test i både dansk og matematik på trods af at læreren ikke underviser i deres liniefag. På Gjøl er der allerede i dag tæt samarbejde mellem foreninger og skole og fritter, f.eks. bliver børnene hentet i fritter af frivillige fra boldklubben og fulgt til aktiviteter, de får sågar hjælp til at snøre fodboldstøvlerne af en voksen/ung som de kender og er trygge ved. Urimelig lang transporttid, lagt sammen med de lange skoledage jf. skolereform giver det nogle meget lange dage. Hvem passer på børnene i busserne og hjælper dem med eks. at huske deres ting? Hvis det var muligt at have fælles ledelse men lade Gjøl og Nørhalne blive selvstændige, er det muligt? Hvis man kan GARANTERE at Nørhalne og Gjøl skole overlever, hvis man laver skolecenter, er det en god idé. Andre scenarier:

6 Fælles ledelse men Gjøl og Nørhalne som selvstændige skoler. Man bevarer skolerne på Gjøl og Nørhalne. Men inddrager foreninger, erhvervsliv, forældre og andre interessenter til at udvikle den optimale heldagsskole, der har børns trivsel i højsædet samtidigt med fokus på at bevare nuværende faglighed som er meget høj. OBS! Jammerbugt Kommune bør stå ved det den er: nemlig en udkantskommune bestående af små samfund. Fremfor at afvikle dem og dermed også hele kommunen bør man: Fokusere på at udvikle dem og udnytte de ressourcer, der er i form af blandt andet ildsjæle. Udvikling frem for afvikling!! Det vil gøre hele Jammerbugt Kommune attraktiv! Hvis man udvikler og bibeholder lokalsamfundene skaber man en attraktiv kommune som vil blomstre af tilflyttere og vokse og den positive udvikling er hermed i gang. Gruppe H Der var i gruppen repræsentanter fra både Biersted, Nørhalne og Gjøl skole Hvilke muligheder ser vi? Lærerfagligheden kan blive større, jo bedre mulighed der er for faglig sparring med kolleger. Fagfaglig sparring kan også ske selvom man ikke er under samme tag (netværksgrupper, erfagrupper mv.). Hvilke betænkeligheder ser vi? Vi anser prognosetallene for meget usikre (10-15 elever vender helt rundt på billedet), så der er i høj grad tale om gætterier, når vi er nede i så små størrelser. I gruppen er der flere, der ikke kan kende prognosetallene i forhold til de tal, som de tidligere er blevet præsenteret for. Der er en stor frygt for, at man kommer til at basere de fremtidige beslutninger på fejlagtige tal. Der er ligeledes en frygt for, at tallene kommer til at blive en selvopfyldende profeti, i kraft af den vedvarende debat, der er omkring skolelukninger i kommunen. Hvem vil flytte til et område, der har sådan en trussel hængende over hovedet? Dvs. tilflytningen til kommunen i dette område vil blive mindre, både så længe debatten står på og ikke mindst hvis den fatale beslutning træffes.

7 Der er stor utilfredshed med det meget manglefulde beslutningsgrundlag som høringsmaterialet udgør. Herunder at man tager mange meget væsentlige faktorer ud og siger, at de skal afklares senere. F.eks. betydningen for resten af den samordnede institution (SI). Hvordan kan man blot tage skolen ud, når man netop har at gøre med en samordnet institution, hvor skole, børnehave og fritter er en samlet enhed. Og hvad med konsekvenserne hvis der etableres en friskole. Hvad vil det betyde for økonomien som jo er det, der er argumentet for, at vi igen skal igennem denne debat. Dette bør belyses. Når man sammenligner udgiften pr. elev, bør der i regnestykket ikke kun indgå driftstal, men i det samlede billede er anlægsudgifter også centrale, når vi opgør, hvilket tilbud indbyggerne i de forskellige byer får stillet til rådighed. De mindre skoler har typisk ikke særlig store anlægsudgifter og er på den front derfor direkte billige, det er frustrerende med et så misvisende et sammenligningsgrundlag. Hvis skolen nedlægges, får det også meget stor betydning for erhvervslivet (håndværkerne), da det f.eks. vil begrænse lysten til at bygge nyt eller bygge til, udfra en betragtning om at det vil blive meget vanskeligere at sælge sit hus og huspriserne vil falde. Det lokale foreningsliv og sociale liv vil ligeledes blive påvirket negativt af en evt. skolelukning, hvilket igen vi præge bosætningen i negativ retning. Spørgsmålet er om man kan spare sig selv ihjel? For hvad gør negativ bosætning igen ved skatteindtægterne? Vi bør overveje, om vi gør det attraktivt nok at flytte til kommunen, når befolkningstallet til stadighed er faldende? Og hvem er det, vi gerne vi have til at flytte til kommunen og hvad kræver det på skoleområdet er skolelukninger her svaret? Er 2x45 minutters transporttid hver dag i orden for skoleelever, der oven i købet får en længere skoledag fra august 2014? Hvad gør det ved børnene? Spørgsmål der bør overvejes nøje og undersøges nærmere inden der tages forhastede beslutninger. Ser I andre scenarier end de to, der er foreslået? Vi ser det som den eneste forsvarlige løsning at vente og se tingene an ifht. folkeskolereformen, som jo allerede kræver store ændringer for vores børn og ikke mindst for skoleledelserne og det pædagogiske personale. Der er ikke behov for flere forandringer lige nu. Det vil også give politikerne mulighed for at få et godt beslutningsgrundlag, da man ville nå at få nogle erfaringer med hvilke skoler og skolestørrelser der bedst kan håndtere reformens mål. Eftersom at Nørhalne skole og Gjøl skole i dag ligger helt i top i kommunen ifht. de nationale test, så er det

8 oplagt forsat at give dem mulighed for at vise, hvad de kan præstere, for det handler vel også om faglighed! Det er ikke underligt at udgiften pr. elev er højere på de mindre skoler end på de større skoler, da en lang række af de fast udgifter (til f.eks. lys, varme, løn til pedel og ledelse) er de samme uafhængig af om skolen går til 6. eller 9. klasse. Det betyder at udgiften pr. elev vil falde hvis man lader skolen gå til 9. klasse (altså netop modsat den udvikling man politisk har valgt de sidste år, og som således er stærk selvforstærkende udvikling). Det er en overvejelse værd at gå mod udviklingen, det har politikerne i Aalborg Kommune f.eks. gjort med Sønderholm skole, som nu igen går til 9. klasse. Hvis det kun handler om økonomi, bør skolerne (skolebestyrelserne) gives mulighed for at se om/hvor de evt. kan pege på yderligere besparelser indenfor den nuværende struktur.