Evaluering af projekt Sund kultur i Bulderby. Udarbejdet af Dalia Clausen og Leila Boel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projekt Sund kultur i Bulderby. Udarbejdet af Dalia Clausen og Leila Boel"

Transkript

1 2012 Evaluering af projekt Sund kultur i Bulderby Udarbejdet af Dalia Clausen og Leila Boel 1

2 1. Baggrund for projektet Overvægt blandt børn og unge Forebyggelse af overvægt Teoretisk viden omkring kultur og livsstil Behov for indsatsen Projektets mål Beskrivelse af indsatsen Målgruppen Metode Små skridt Udviklings og implementerings strategi Evalueringsmetode Den kvalitative metode Kvalitative interviews Resultater Udvikling og implementering af en sundhedsfremmende indsats Kultur og daginstitution Kulturændring i dagplejen og i børnehaven Fra kulturændring til kvalitetsudvikling af dagplejen Mere fokus på, hvad vi putter i munden Sundere fødselsdage, men stadig med kage? Mere bevægelse Diskussion Metodevalg Udvikling og implementering af en sundhedsfremmende indsats Validitet Konklusion Anbefalinger Referencer... 20

3 1. Baggrund for projektet 1.1 Overvægt blandt børn og unge Forekomsten af overvægt blandt børn og unge er steget de sidste år(1). Faktisk viser de nyeste undersøgelser, at hvert femte danske barn er overvægtigt og at 70 % af dem, der er overvægtige som børn, også er overvægtige som voksne, blandt andet fordi de aldrig slipper af med de usunde vaner, de har fået grundlagt i barndommen(2). Undersøgelse fra 2003 viser, at seks ud af ti børn (4-14 år) spiser for meget sukker. Tre ud af fire børn (4-14 år) spiser en kost med mere end 30% fedt. Kun 1/3 af de 4-10-årige spiser den anbefalede mængde frugt og grønt (1). Med overvægt og fedme følger en lang række problemer af både fysisk, psykologisk og social karakter. Det er bl.a. kendt, at overvægtige børn ofte er ekstra udsatte for drilleri og mobning, som kan mærke dem for livet. Helbredsmæssigt kan svær overvægt allerede i barne- og ungdomsårene ses ved komplikationer fra flere organsystemer. Det kan fx være type 2-diabetes (sukkersyge), astma eller tidlige skader på leveren. Sunde mad- og måltidsvaner spiller derudover en central rolle ift. tandsundheden (SST, forebyggelsespakke). Derudover kommer den øgede risiko for overvægtrelaterede helbredsproblemer i voksenalderen, som kan forstærkes, hvis personen har været overvægtig siden barndommen. Udover de fysiske konsekvenser, kan der også være en række psykosociale konsekvenser forbundet med svær overvægt. Det kan bl.a. inkludere isolering, manglende selvtillid og social tilpasning, depression og angst. Derudover ses der en stigmatisering af overvægtige i samfundet, som ofte medfører en opfattelse af, at man er karaktersvag og selv er skyld i sin overvægt (1). Disse alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser følger én, ofte igennem hele livet og kan medføre en stor økonomisk byrde for samfundet. Derfor bør der være en stor økonomisk og samfundsmæssig gevinst ved at forebygge overvægt allerede i barndommen. 1.2 Forebyggelse af overvægt Man ved i dag en del om, hvad årsagerne til den stigende overvægt blandt børn og unge skyldes. Overvægt opstår oftest, når der indtages mere energi end der forbrændes. Årsagerne til at flere og flere mennesker, såvel børn som voksne bliver overvægtige skyldes en række interagerende faktorer bl.a. mere stillesiddende fritidsaktiviteter, transport til skolen foregår ofte i bilen, kvindens rolle i hjemmet har også forandret sig, så der er mindre tid til madlavning og samvær med børnene. Overvægt og fedme skal forebygges tidligt i livet, fordi den har tendens til, at følge én igennem livet. Kostvaner og livsstil generelt bliver grundlagt tidligt i livet, og derfor er det også nemmere at arbejde med vaner i barndommen. Helbredsmæssige konsekvenser af overvægt kan ofte blive reduceret eller helt undgås, hvis der bliver grebet ind allerede i barneårene. En række instanser arbejder for at udvikle metoder og opstille strategier, der kan være med til at forebygge den øgede forekomst af overvægtige børn og unge, samt hjælpe de overvægtige til at tabe sig. Følgende institutioner arbejder på landsplanen med forebyggelse af overvægt: Statens Institut for Folkesundhed, Motions- og Ernæringsrådet, Forebyggelseskommisionen, Sundhedsstyrelsen og 2

4 Fødevarestyrelsen. Sammenfattende anbefaler de alle, at der både arbejdes med en befolkningsorienteret strategi, hvor såvel kampagner og strukturelle ændringer bliver prioriteret, samt en individorienteret strategi, hvor en specifik indsats i forhold til borgere med kendte risikofaktorer iværksættes. Forebyggelsesindsatserne skal desuden være helhedsorienterede, således at der tages udgangspunkt i børnenes alder, køn, etnicitet og eventuelt familiehistorie med overvægt, for at kunne afhjælpe problemerne bedst muligt. 1.3 Teoretisk viden omkring kultur og livsstil Vores madkultur og kostvaner bliver påvirket og formet af mange forskellige faktorer bl.a. historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold, men også nogle sociale, psykologiske og arvelige faktorer har betydning for, hvad vi spiser. De forskellige faktorer interagerer med hinanden og medfører en kompleks årsagssammenhæng, som derved er udfordrende at håndtere, når man ønsker at forebygge overvægt. Dette viser sig blandt andet ved, at der endnu ikke foreligger nogen sikker evidens for, hvilke indsatser der er effektive til at fremme og fastholde sunde mad- og måltidsvaner (8). Børn er stærkt påvirkelige af indtryk, der kommer udefra, hermed har omverden en meget stor betydning for, hvilken livsstil et enkelt barn tilslutter sig. Børn er rigtig gode til at tilpasse sig nye omgivelser og ny kultur, og ofte efteraber de handlinger, som de ser i deres omgivelser. Børn suger indtryk og information fra omverdenen og tilpasser sig på deres egen intelligente og kreative måde. Kort sagt, børn lærer at agere i samfundet ud fra de handlinger de ser omkring sig. De samme indlæringsmekanismer gælder også sundhedsadfærd (3). Børn vil ofte opføre sig som de voksne rollemodeller. Det lægger et stort ansvar på de voksne, at de i så høj grad kan præge barnets udvikling på godt og ondt. Med hensyn til mad - og måltidsvaner er det ikke dokumenteret, at barndommens praksis og vaner føres videre i livet, men det er klart, at erfaringer, oplevelser og smagspræferencer har betydning for senere praksis. Flere undersøgelser peger på, at voksne ændrer deres kostvaner flere gange i løbet af livet, ofte ved skift i det sociale liv, f.eks. når man får børn eller bliver gift. Der er også flere studier, der peger på, at begrundelser for og betydninger af kostvaner ændrer sig gennem livet. Det giver dog god mening, at introducere børn for sunde kostvaner tidligt i livet. Sundhedsoplysninger og tillærte evner i barndommen har en betydning ift. evnen til at gennemføre en forandringsproces senere i livet, når man er motiveret herfor. Børn får ofte pålagt samme livsstil som deres nærmeste og familie, men det er vigtigt at børnene tilegner sig konkrete færdigheder samt viden om mad, måltider og sundhed, så de er i stand til at udvikle sund madkultur, når de på et tidspunkt bliver voksne og flytter hjemmefra (4). At gøre børn og unge i stand til at udvikle en sund madkultur indebærer, at man med respekt for den enkelte støtter og styrker barnet i at udvikle viden og færdigheder samt skaber et socialt og fysisk miljø, der understøtter sunde vaner. I Danmark anses det primært som forældrenes ansvar, hvad børn og unge spiser. Derudover har omgivelserne og dermed daginstitutioner et medansvar og spiller en vigtig rolle, når børn og unge udvikler deres madkultur (4). Lokale politikker for, hvordan institutionen arbejder med at fremme sund mad og sunde måltider, har vist sig at påvirke både udbuddet af maden til børnene og øge personalets medansvar for maden og måltiderne (8). 3

5 1.4 Behov for indsatsen SundhedscenterStruer blev i foråret 2009 kontaktet af Vivi Mortensen, leder af daginstitution Bulderby i Struer Kommune. Daginstitutionen havde stor interesse for at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse, men samtidig et behov for vejledning og rådgivning i forhold til at kvalificere og målrette indsatsen. SundhedscenterStruers konsulenter afviklede et møde med ledelsen i institutionen, og talte om mulighederne for et konkret projekt. Ved mødet blev forskellige idéer for et sundhedsprojekt debatteret ud fra medarbejdernes ønsker, muligheder og kompetencer, samt en vurdering af aktuelle behov i forhold til målgruppen (børn i dagpleje og daginstitution samt deres forældre). Det blev besluttet, at der skulle udvikles et projekt, som havde til formål at forbedre og fastholde en sund kultur blandt børn, forældre og medarbejdere, med fokus på kost og motion. Formålet med projektet skulle blandt andet være, at forebygge overvægt og dermed mindske risikoen for en række fysiske og psykosociale konsekvenser senere i livet. I løbet af 2009 blev der udviklet et projekt, afhold inspirationsmøde og foredrag, hvor indsatsen blev defineret. Herefter afviklede man indsatsen i løbet af 2010 og Projektets mål Formålet med projektet Sund kultur i Bulderby var at fremme en sund kultur i daginstitutionen Bulderby gennem implementering af 20 Små skridt i hhv. daginstitution Bulderby og de 15 tilknyttede dagplejere. Derudover var formålet at beskrive og evaluere de forebyggende og sundhedsfremmende tiltag i projektet for herved at opnå muligheden for at videreudvikle og udbrede konceptet til andre af kommunens daginstitutioner. Projektets mål var, at afprøve en samarbejdskonstruktion mellem SundhedscenterStruer og en af kommunens daginstitutioner for at indsamle erfaringer til lignende projekter. Delmålene for projektet var, at: fremme børnenes sundhedsvaner i forhold til kost og motion forebygge overvægt hos børn og samtidigt at mindske risikoen for livsstilssygdomme senere i livet øge personalets, dagplejernes samt forældrenes viden om og handlemuligheder i forhold til sund kost og motion 3. Beskrivelse af indsatsen 3.1 Målgruppen Målgruppen for projektet har været alle børn i alderen 0 6 år med tilknytning til daginstitutionen Bulderby inklusiv børnenes familier, dagplejere, pædagoger, og ledelse. Projektets indsats har primært været målrettet børnene, men pædagoger, 4

6 dagplejere og forældre har spillet en meget vigtig rolle i projektet, da det er de voksne der træffer valg på børnenes vegne i forhold til kost og motion og samtidigt er rollemodeller, når en sundere kultur skal etableres. 3.2 Metode Små skridt Som metode til at implementere en sund kultur i Bulderby blev konceptet Små skridt benyttet. Denne metode blev valgt dels fordi den blev vurderet til at egne sig godt til målgruppen og de rammer, der var for projektet (daginstitution og dagplejere), dels fordi den teoretisk set var velegnet til at implementere små adfærdsændringer og vaner i forhold til kost og motion. Konceptet Små skridt tager udgangspunkt i en gammel japansk teknik til at opnå store og holdbare resultater gennem små trin, ved at opløse den modstand, der opstår af den frygt, mange generelt har over for ændringer og forandringer. Små skridt blev udviklet, som en metode til læring og vægttab i forbindelse med et projekt Vægtstoprådgivning, som Sundhedsstyrelsen står bag. SundhedscenterStruer havde allerede erfaring med metoden, og vurderede på denne baggrund, at metoden var velegnet til nærværende projekt (9). Det er indbygget i metoden, at målgruppen skal føle en stor grad af ejerskab over de skridt som man skal følge. Derfor blev forældrene og personale inddraget i projektet helt fra starten af og var med til udformning af de 20 små skridt der skulle indføres i løbet af projektets løbetid. De fleste små skridt omhandlede kostvaner, derudover var der fokus på fysisk aktivitet og hygiejne. 3.3 Udviklings og implementerings strategi For at sikre en god implementeringsproces med gode chancer for vedligeholdelse, blev der udarbejdet en strategi til udvikling og implementering af projektet. Strategien tog dels afsæt i RE-AIM planlægningsværktøjet (5), der både fokuserede på at nå målgruppen, opnå effektive resultater, sikre en ejerskabsfølelse blandt de implicerede parter, sikre god implementering samt sikre en vedvarende indsats eller organisationsændring. Dels i Green og Kreuters Proceed-Preced modelen til planlægning og implementering af sundhedsfremmende interventioner (6). Implementering trin for trin ses af Figur 1: 1) Projektudviklingen var det første trin i planlægningen. Behovet for indsatsen blev identificeret og mulige barrierer blev identificeret, tilgængelige ressourcer og kompetencer for projektet blev afdækkede. Derefter blev mulighederne for en indsats analyseret, og på baggrund heraf blev nogle overordnede beslutninger for projektet mht. rammer, metode og ressourcer truffet. Der blev udarbejdet en strategi for implementering, evaluering og forankring. 2) Det første trin i strategien var, at opnå engagement og ejerskab blandt de medarbejdere i Bulderby og tilknyttede dagplejere som skulle implementere projektet. Dette blev gjort ved at skabe motivation for at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse gennem et foredrag af sundhedsinnovator Peter Thybo. Han gav medarbejderne viden om sundhedsfremme og forebyggelse for målgruppen, 5

7 inspirerede til at tænke egen rolle ind i børnenes hverdag og satte fokus på, hvor meget indflydelse medarbejderne har i forhold til at støtte og vejlede børnene i en sund livsstil. 3) Det næste trin var, at klæde medarbejderne på i forhold til en dybere indsigt i og viden omkring sund kost. Denne læring skulle nemlig danne baggrund for det efterfølgende arbejde med at definere nogle små skridt. 4) Medarbejderne blev derfor efterfølgende introduceret til projektets metode de Små skridt og fik til opgave, at definere 10 skridt, der skulle implementeres i hhv. Bulderby og hos hver af dagplerne. 1) Projektudvikling Sætte mål, definere målgruppe, udarbejde strategi og projektbeskrivelse 8) Forankring De 20 små skridt, der er taget, skal sikres forankring gennem politikker, læreplaner m.m. 2) Inspirationsmøde Skabe engagement og opnå ejerskab blandt medarbejderne 7) Opfølgning & evaluering Der følges op på de små skridt og effekterne heraf evalueres 3) Foredrag om sund kost Viden, læring og inspiration 6) Implementering af de 20 små skridt Implementering af 1 skridt pr. måned over 2 år 4) Definere 10 små skridt Viden om konceptet og medejerskab gennem valg af små skridt der skal tages 5) Forældrearrangement Viden om projektet & opbygge empowerment gennem valg af små skridt til projektet Figur 1: Strategi for projektudvikling, implementering, evaluering og forankring 5) For at opnå accept, inddragelse og motivation blandt forældrene, blev der inviteret til et forældremøde, hvor der dels blev fortalt om projektet og dets formål, dels var et oplæg omkring sund kost og motion. Efterfølgende skulle forældrene i mindre grupper definere 10 små skridt, som de ønskede at få implementeret. 6

8 6) Startskuddet blev markeret for den 2-årige periode, hvor der hver måned skulle implementeres 1 skridt (med undtagelse af juli og december). De 20 skridt skulle sikres vedligeholdelse gennem udarbejdelse af kost og bevægelsespolitikker, indarbejdelse af små skridt i læreplanerne eller på anden vis sikres fastholdelse. 7) Når de 20 skridt var taget, skulle projektperioden fortsætte med en opfølgning og evaluering, men der skulle ikke iværksættes yderligere tiltag i denne periode. 8) Det var vigtigt, at der var sket en forankring af de små skridt. Men når det igen er hverdag og ikke projektperiode, er der risiko for, at der ikke længere er samme fokus. Derfor skulle der følges op på forankringen af de ændrede vaner og konkrete tiltag, som blev sat i gang gennem de 20 små skridt. 4. Evalueringsmetode 4.1 Den kvalitative metode Den kvalitative metode er en metode, der bygger på indlevelse, forståelse og fortolkning. Den kvalitative metode beskæftiger sig med bløde data dvs. data, der ikke kan omsættes til tal og grafer, men kan bruges til at beskrive nogle tendenser og forklare nogle sammenhænge. Allerede i starten af projektet blev det besluttet, at effekten af projektet skulle evalueres med kvalitative metoder, mest fordi projektet fungerede som en slags pilot projekt, hvor metoden Små skridt skulle afprøves på en ny målgruppe. Erfaringerne skulle vise, om metoden kan bruges til småbørn. 4.2 Kvalitative interviews For at sikre et ensartet og struktureret interviewforløb blev der udviklet en interviewguide, som beskrev rammerne og indhold for et enkelt interview. Spørgsmålene omhandlede bl.a. kultur ift. motion og kost, medindflydelse, organisering af projektindsats, reaktioner og oplevelser, de sunde skridt samt livsstilsændring. Interviews med forældre, dagplejere og pædagoger skulle danne grundlag for en procesevaluering og vurdere, hvorvidt det var lykkedes at implementere en sundere kultur i børnehaven Bulderby og dagplejen. Derudover skulle evalueringen have fokus på selve forandringsprocessen, hvordan de forskellige parter oplevede forandringer, hvilke følelser, oplevelser de kunne huske fra projektets periode. Indsatsen har omfattet både dagplejebørn og børnehavebørn, derfor blev interviews gennemført på begge områder, for at få flere vinkler med og samtidig afdække om alle parter havde haft samme oplevelse og effekt af indsatsen. Interviewpersonerne var tilfældigt udvalgte forældre og personale med indblik i den udvikling der var sket i daginstitutionen i løbet af projektets tid. Udvælgelseskriterierne var at interviewpersonen: var en del af projektet helt fra projektets start havde indblik i dagplejens og/eller børnehavens hverdag kunne repræsentere forældre/personale som helhed (både dem der var positive, neutrale og negative skulle have lov til at ytre deres mening) 7

9 Der blev gennemført interviews med 15 personer, herunder 9 forældre, 2 dagplejere, 3 ledere og 1 børnehavepædagog. Samtalerne blev afholdt af en sundhedskonsulent, som ikke havde været en del af projektet og derfor kunne forholde sig neutral og objektiv i forhold til projektets resultater. Hvert interview var af ca. ½ times varighed og blev optaget med en diktafon. Interviewene var semistruktureret, det vil sige, at hvert interview omhandlede nogle bestemte emner om projektet, men alle spørgsmålene var åbne, så interviewpersonen blev bragt til at fokusere på sine tanker, oplevelser omkring projektet med mindst mulig påvirkning af intervieweren. Derudover har projektansvarlige fra SundhedscenterStruer bidraget med deres erfaringer fra udviklingsarbejdet. 5. Resultater De kvalitative interviews foreligger som det eneste materiale til at beskrive forskellige aspekter og erfaringer fra projektets forløb. Udvikling og implementering af projektets indsats beskrives dels ud fra deltagernes erfaringer og dels ud fra projektgruppens erfaringer. Resultater beskrives med fokus på de opsatte mål og de emner som har domineret under de kvalitative interviews. 5.1 Udvikling og implementering af en sundhedsfremmende indsats Projekt Sund kultur i Bulderby blev udviklet i samarbejde mellem SundhedscenterStruer og daginstitutionen Bulderby. I løbet af projektets to år, er det lykkedes at indfri projektets formål og udvikle en effektiv sundhedsfremmende indsats, som blev implementeret bredt i daginstitutionen Bulderby og dertil hørende dagpleje. Projektets indsats har vist en positiv effekt i forhold til en sundere kultur i daginstitutionen og dagplejen og hermed ført til et sundere kostmønster og øget fysisk aktivitet. Projektets indsats blev modtaget positivt både af forældre, børnene og personale, og hovedparten af dem er meget tilfredse med de ændringer der er indført i løbet af projektets to år. De sunde vaner blev implementeret trinvis, hvor der blev afsat en måned til at indføre hver konkret ændring. Resultater viser, at konceptet, som bygger på Små skridt metoden fungerede godt for målgruppen bl.a. fordi metoden var håndgribelig, nemt anvendelig i praksis og implementeringen strakte sig over længere tid. Jeg er meget begejstret over selve opbygningen. Man kommer godt med, hvis man gider, selvfølgelig. fortæller en mor. Det, at processen var tilrettelagt og struktureret på en hensigtsmæssig måde har været medvirkende til en god implementeringsproces. Hovedparten af forældre og personale roste tilrettelæggelsen af projektet og var positive omkring projektets forløb. Det har været en del af projektets strategi, at både forældre og personale skulle inddrages i udviklingsarbejdet og udformningen af selve indsatsen. For at opnå relevans og ejerskabsfølelse med projektets indsats, var medindflydelse prioriteret højt i udviklingsfasen. Ved projektets opstart blev der afholdt nogle møder, hvor de involverede parter kunne blive inspireret og være med til at definere nogle sunde skridt, som de så som relevante og ønskelige. 8

10 Det at projektet havde tænkt medindflydelse ind i processen, har været af stor betydning både for forældre og personale. De fleste interviewpersoner udtrykker stor tilfredshed med inspirationsmøder og den måde, som projektet blev startet op på. Jeg synes, det har været godt, at vi fik lov til at diskutere det hele igennem og være med i processen. Det som bliver trukket ned over hovedet på os, det har vi det ikke så godt med. Det er sjovt, at være med i processen. siger en dagplejer. Resultater tyder på, at opstartsmøder har været med til at tilføre engagement til de involverede og skabe en ejerskabsfølelse over projektets indsats. Forældre følte også, at de blev hørt og at de har haft indflydelse i processen. Jeg synes, det har været spændende. Det har været en god måde, at komme ind i processen på. Det gav i hvert fald nogle debatter, kan jeg huske, f.eks. i forhold til fødselsdage. Man kunne se, at vi har nogle forskellige holdninger. Derfor synes jeg, at det er enormt vigtigt, at få forældrene med i sådan et projekt, ellers kan man tabe det hele på gulv. - fortæller en forælder. Det er tydeligt, at forældre har haft forskellige behov i forhold til medindflydelse og involvering i processen. Nogle forældre har haft stor tillid til daginstitutionens tilbud, hvor andre forældre meget gerne ville involveres i beslutningsprocesser og ikke ville overlade ansvaret til daginstitutionen alene. Nogle forældre var engagerede helt fra starten, hvor andre lige skulle se, hvad det var for noget daginstitutionen havde sat i gang. Der var også en del forældre, som i starten var lidt skeptiske over indsatsens omfang, og troede, at det ville blive for meget, for omfattende. Det var meget på en gang, tænkte vi, får vi det trukket ned over hovedet på nogen eller hvad gør vi fortæller en forældre. Resultater viser dog, at det er lykkedes at inddrage hovedparten af forældre og personale og hermed opnå opbakning omkring projektets indsats. En af projektets mål var også at afprøve en samarbejdskonstruktion mellem SundhedscenterStruer og en af kommunens daginstitutioner, for at indsamle erfaringer til lignende projekter. Samarbejdet mellem daginstitutionen Bulderby og SundhedscenterStruer fungerede optimalt, og der blev udtrykt stor tilfredshed fra begge sider både i forhold til kommunikation, planlægning og rollefordeling. Erfaringer fra projektet kan hermed med fordel bruges i andre sammenhænge. 5.2 Kultur og daginstitution Kultur i en daginstitution repræsenterer nogle rutiniserede mønstre og vaner, som er udtryk for sociale færdselsregler. Bestemte vaner og rutiner er med til at skabe tryghed og forudsigelighed i nogle bestemte omgivelser. Kultur i en daginstitution eller hos den enkelte dagplejer er i høj grad påvirket af den kultur som eksisterer blandt forældre, personale og samfundet generelt. En dagplejer fortæller, at praksis ofte er afhængig og påvirkes af den kultur og de normer, der er i samfundet, f.eks. det med at servere saftevand til børnene har været en selvfølge før i tiden. Man kunne da ikke være bekendt, at servere vand til de små for nogle år siden, det var da for ringe, hvis man ikke engang kunne ofre noget saftevand på dem siger hun. Det tog nogle år for dagplejere, at ændre den kultur og indse, at det er ikke synd for børn, at drikke almindelig vand. tilføjer ledelsen. I dag er kulturen ændret og det er helt legitimt, at servere vand til børnene. Der er ikke nogen der vil stille spørgsmålstegn ved det længere. 9

11 Der er sket en del kulturelle ændringer i forhold til kost i de sidste år, fortæller dagplejere. Det med at ændre på nogle ting i daginstitutionen Bulderby er lykkedes ikke alene på grund af projektets indsats, medierne og omverden har også stor betydning for adfærdsændringer, viser resultater fra interviews. Der er øget fokus omkring sunde vaner, og der er et hav af oplysninger, men det kan være svært at indse og anvende den viden i egne omgivelser. Projektet Sund kultur i Bulderby har sat fokus på helt konkrete livsstilsændringer, der er relevante for daginstitutionen, sat nogle debatter og refleksion i gang samt gjort eksisterende viden mere praksis nær. En kulturændring kan opfattes som en afvigelse fra det trygge og det kendte, og vil ofte skabe modstand og usikkerhed. Men en kulturændring kan modtages positivt, når ændringer er relevante og planlagte, viser projektets resultater. Hverken forældre eller personale oplevede den tidligere kultur i Bulderby og dagplejen som problematisk. Udgangspunktet var ikke så dårlig, mener hovedparten af forældre og personale: madpakkerne var nogenlunde sunde, børnene har hver dag været ude og lege, og dagplejen havde også nogle ret sunde rammer. Samtaler med forældre og personale giver det indtryk, at kulturen i børnehaven og dagplejen ikke var noget som man havde skabt bevidst. Kulturen opstod helt naturligt og ubevidst ud af de holdninger og vaner, som alle, med tilknytning til daginstitutionen havde. Det er ikke ensbetydende med, at den eksisterende kultur var acceptabel for alle. Resultater viser, at forældre har haft meget forskellige holdninger omkring kost, som gav sig til udtryk f.eks. ved børnefødselsdage eller indhold i madpakker. Der var dog kun nogle enkelte blandt personale og forældre, som oplevede, at kulturen i daginstitutionen ikke var i overensstemmelse med deres personlige holdninger. Kulturen tilhører alle og alle har ansvar for at præge den, men kan den enkelte bestemme over alle? Selv om en del blandt forældre og personale godt kunne se nogle problemer, var det ikke let at gribe ind, fordi det hele fungerede godt nok. Vi derhjemme kan ikke få lavet om på hele institutionen, men når hele institutionen er med, så kan man bedre præge børnene og deres vaner siger en mor. Det var daginstitutionens ledelse og personale, som tog initiativ og opsøgte samarbejde med SundhedscenterStruer. De havde et ønske om at samle de eksisterende aktiviteter til en mere sammenhængende indsats og sætte endnu mere fokus på sundhed. Det var vigtigt for daginstitutionen at inddrage forældre, få diskuteret værdierne igennem og finde frem til en fælles kultur, som var acceptabel for alle parter og førte til sundere vaner. Det er lykkedes at sætte mere fokus på børnenes kost i daginstitutionen Bulderby og dagplejen. Mange af de anbefalinger, der blev formuleret som de sunde skridt, var kendte både blandt børnenes forældre, pædagoger og dagplejere. Man bliver bombarderet med viden og forskellige meninger om, hvad der er sundt og usundt, men det svære er at anvende den viden i praksis, og gøre det konsekvent. Forældre og personale erkender, at projektets indsats har været med til, at omsætte den viden de havde og gøre den mere konkret, håndgribelig og praksisorienteret. Projektets aktiviteter, har ikke alene italesat nogen vigtige emner, men samtidigt iværksat nogle helt konkrete handlinger, der skal til for at opnå sundere kultur i daginstitutionen, dagplejen og i deres private liv. Vi har altid prøvet at leve sundt derhjemme. De sunde skridt har dog gjort mere tydeligt for os, ok, nu er det, det vi skal have fokus 10

12 på. På den måde er man bevidst om de ting hele tiden - fortæller en forælder. Der er bred enighed om, at kulturen i daginstitutionen og dagplejen er sundere, og der bliver tænkt i sundere baner, men sundhed og sund livsstil kan stadig tolkes forskelligt. Flere forældre synes, at dyrkelse af sunde vaner ikke må blive til sundhedsfanatisme, og at der stadig skal være plads til f.eks. fredagsslik, fødselsdage og en ostehaps eller en lille yoghurt i ny og næ. Både pædagoger i børnehaven og dagplejerne synes, at der ligger et stort ansvar i at servere ordentlig mad til børnene. De oplever at det er blevet mere legitimt at sige til forældrene, det er sådan og sådan, vi gør her. Det er også nemmere at tage en snak med forældre, hvis der er noget, som ikke er i orden. Jeg synes ikke, at der har været noget, som var træls i vores hverdag. Men jeg kan godt lide, at vi blev så opmærksomme på kosten. Jeg synes det er vigtigt, at være opmærksom på det, vi putter i munden på børnene. siger en af pædagogerne. Daginstitutionen har formuleret nogle klare rammer i forhold til kost og motion, som alle involverede forventes at leve op til. Resultater peger på, at den nye kultur ikke kan ses som et færdigt produkt, da den påvirkes og ændres hele tiden. Flere forældre synes, at det er vigtigt at blive mindet om de sunde skridt. De foreslår bl.a. at de sunde skridt kunne køre hele tiden, så man beholder fokus på den sunde livsstil hele tiden. Efter projektets udløb, har man tænk de små skridt som daginstitutionens og dagplejens sundhedspolitik, og nytilkomne forældre har fået udleveret en mappe med alle de små skridt på en gang. Dette fungerer ikke optimalt, viser udtalelser fra forældre, da især det med fødselsdagene er skredet det sidste års tid. Resultater viser hermed, at det er nødvendigt at udvikle en konkret forankringsstrategi, hvis effekten og de opnåede ændringer skal fastholdes på længere sigt. Daginstitution og dagpleje er i konstant bevægelse og forandring, der kommer hele tiden nye børn og nye forældre til, og der er af og til udskiftning i personalegruppen. Det er derfor vigtigt, at de nytilkomne børn, forældre og personale bliver introduceret til den sunde kultur på en hensigtsmæssig måde, så de også kan føle mening, ejerskab og respekt over for den gældende kultur. Derudover er det vigtigt at den enkelte familie og dennes kultur og vaner respekteres og familien har mulighed for indflydelse f.eks. på forældremøder. 5.3 Kulturændring i dagplejen og i børnehaven Fra kulturændring til kvalitetsudvikling af dagplejen En af målene med projektet var, at fremme børnenes sundhedsvaner i forhold til kost og motion og hermed give dem en god start på livet. Det er vigtigt, at børnene forbinder den sunde livsstil med noget rart og får nogle gode oplevelser med det. Resultater viser, at dagplejen i Vestbyen i forvejen var godt i gang med at tænke sundhed ind i deres hverdag. Vi har faktisk arbejdet med mange af de ting, som blev defineret i projektet som de sunde skridt. Det har betydet meget for dagplejen, at være en del af projektet. fortæller dagplejernes ledelse. Dagplejen har følt stort engagement helt fra projektets opstart, og de følte, at dagplejen blev både inddraget i processen og anerkendt for den indsats, de gjorde i forvejen. Det at dagplejen var 11

13 med til at udvælge de små skridt, har gjort, at de følte ejerskab overfor projektets indsats. Til opstartsmødet, hvor vi skulle udvælge de små skridt, sad vi og sagde: det gør vi allerede, det gør vi allerede, det gør vi også Der var en vis stolthed over, at vi var godt med i forvejen siger ledelsen af dagplejen. Allerede før projektets opstart har dagplejen været godt i gang med at etablere sunde rammer for de mindste. Dagplejere erkender også, at alene det, at kulturen blev synlig, har været af stor betydning for deres arbejde. Sådan noget som at spise groft brød og fisk, det har vi faktisk altid gjort. Det, at der skal være grøntsager til frokost hver dag og frugt hver dag, det har vi også gjort før. Det var ikke svært. Det har vi altid gjort, men nu er der mere fokus på det - fortæller en dagplejer. Det har været betydningsfuldt for dagplejen, at deres indsats blev beskrevet, så de opnåede en fælles struktur og retningslinjer i det, de laver. Samtidig synes de, at nogle ting blev mere synlige og legitime både for dem selv og i forhold til forældre. Dagplejerne følte, at deres indsats ikke var synlig nok før. Selv om dagplejen var godt på vej, så var der stadig nogle ting som blev ændret - udgangspunktet var ikke så dårlig, men børnene fik jo stadig slikposer til fastelavn, kager med glasur til fødselsdage og rundstykker - siger en af de interviewede dagplejere. Projektet har ikke bragt så meget ny viden i forhold til f.eks. kost og bevægelse, men har medvirket til, at den viden som dagplejen havde i forvejen blev omsat til praksis. Dagplejere erkender, at der er flere ting, som er ændret. Det var f.eks. nemt med frugtyoghurt til de mindste, som ikke var så gode til at spise frugt eller en kiks til de småsultne. Nu er det ændret, børn får knækbrød og frugt i stedet. Børnene får mere groft brød og boller, flere grønsager og fisk. Tilgang til arbejdet blev også ændret. Dagplejerne nævner bl.a. at de blev bedre til at tænke nye løsninger ind, samarbejde og ikke mindst inddrage forældrene. Dagplejen oplever, at mange nye forældre er meget bevidste om den sunde livsstil, hvilket stiller nogle krav til deres kompetencer. Før projektet, var dagplejerne mere usikre omkring deres indsats og frygtede at virke ukompetente. Vi kan ofte virke bare som nogle søde dagplejemødre, der render rundt med friskbagte boller med glasur og laver ingenting fortæller en dagplejere. Det, at dagplejens indsats blev beskrevet og blev mere ensartet har gjort, at de virker mere professionelle i mødet med forældrene. Dem i børnehaven, de har jo en titel, det har vi ikke, men vi virker mere professionelle nu, siger en dagplejer. Dagplejen ved nu, at de gør nogle vigtige ting for børn, og giver børnene en god start på livet. Det sælger dagplejen godt, siger både ledelsen og dagplejerne selv. Vi kan mærke forskellen på de nye forældre. De er meget tilfredse med vores indsats og har tillid til, at vi har styr på det, fortæller de. Selv om mange af de ting som projektet omhandler, blev gjort i forvejen, føler dagplejen faktisk, at de har fået mere arbejdsglæde, og at deres indsats blev kvalificeret under projektets 2 år Mere fokus på, hvad vi putter i munden Børnehaven har opnået mange positive forandringer i forbindelse med projektet. Indsatsen har skabt øget opmærksomhed omkring madpakkernes indhold, og det der bliver serveret i daginstitutionen. 12

14 Madpakker og det man må og ikke må har skabt mange diskussioner i løbet af projektet. Værdierne og holdninger skulle afstemmes og genovervejes, så man i fællesskab kunne definere en kultur, som var sundere og accepteret bredt i børnehaven. Resultater viser, at det er lykkedes at opnå sundere rammer i børnehaven Bulderby, og at flere ting er ændret i forhold til tidligere. Overordnet set har der været opbakning fra forældrene men der har været forskel på, hvor meget forældrene har ønsket at institutionen skulle have indflydelse på deres barns kostvaner. Ikke alene forældre og personale har fået øget fokus på sundhed, børnene er også mere bevidste om, hvad der er sundt og usundt. De er gode til at kontrollere hinandens madpakker for ulovligheder, fortæller forældre og pædagoger under interviews. Der blev snakket meget om madpakkerne, kigget i madpakkerne under projektets løbetid, og materialet fra interviews giver god grund til at tro, at kulturen i forhold til madpakkernes indhold er ændret. Ved projektets afslutning er der udbredt enighed blandt forældre og personale om, at der ikke skal være Ostehapser, Kinder mælkesnitter, små yoghurter og andre små fristelser i madpakker hver dag. Det sker sjældent, at pædagoger skal tage en snak med forældre vedrørende madpakkens indhold i forhold til før. Forældrene har fået forslag og inspiration til, hvad en sund madpakke kunne indeholde, hvad der er godt for børnene, og jeg synes de efterlever det fortæller en pædagog. Pædagogerne bemærker også, at forældrene er blevet gode til at gøre noget ud af børnenes madpakker. Børnehaven har også oplevet andre positive ændringer bl.a. sundere eftermiddagsmad og sundere drikkevarer. Eftermiddagsmad har været en af de mest omtalte ændringer. Forældrene udtrykker stor tilfredshed med eftermiddagsmaden, der er blevet sund. Børnene får altid groft brød med masser af kostfibre, noget ordentlig pålæg og forskellige grøntsager til eftermiddag. Før var vi nok knap så opmærksomme på, om der var nok med fiber i brødet eller hvor meget fedt, der var i pålæg. Nu er vi meget mere opmærksomme på det. Den mad vi køber nu er i orden, det er nøglehulsmærket og/eller fuldkornsmærket, og har de anbefalede mængder af fedt, proteiner og sukker - fortæller en af pædagogerne, som har ansvar for indkøb til eftermiddagsmaden. Forældre fortæller at ændringer i forhold til efftermiddagsmad i børnehaven også kan mærkes derhjemme. Børnene spiser gerne fisk, grøntsager og groft brød. De er også blevet bedre til at drikke vand, især fordi børnehaven har fået en vanddispenser, så børnene selv kan hente vand. Førhen, hvis jeg sagde til børnene, I kan få noget vand at drikke, så hørte man åh mor. I dag, rynker de overhoved ikke på næsen, de spørger endda selv efter vand - lyder det fra en mor. Flere forældre og personale synes, at de har tænkt på sundhed også før projektets start. Men der har også været meget forskellige holdninger og værdier, når det handlede om kostvaner. Nogle forældre var optaget af sundhed og meget bevidste omkring indhold i madpakken, hvor andre var knap så interesserede i sund kost og mente, at det er ok, at børnene fik f.eks. små yoghurter eller ostehapser i madpakken. Resultater viser, at projektets indsats har været med til at afdække nogle problemer ved den gamle kultur og indføre en mere bevidst og sundere kultur. Jeg synes, det er godt, at de tog en ting ad gangen, og at de tog sig god tid med en ting. Børnene 13

15 lærte jo om de ting, de indførte. Når vi sidder og spiser aftensmad, så siger de, det er sundt, og det der er usundt. Børnene har også fået mere fokus på det. - fortæller en af forældrene. Det, at man tager et lille skridt ad gangen gør, at det er nemmere at fastholde det fremover - siger en mor til et børnehavebarn Sundere fødselsdage, men stadig med kage? Resultater viser, at fødselsdage har været et emne, som har fyldt rigtig meget både før projektets start og i løbet af projektet. Det er tydeligt, at forældre havde meget forskellige forestillinger, tanker og kulturen omkring børnefødselsdage. Det med at indføre sundere fødselsdage, var nok det mest udfordrende skridt, og nok et af de små skridt, som kræver løbende opfølgning. Der tegner sig et billede af, at fødselsdage blev fejret med maner, før i tiden. Det skete ofte, at børnene fik sukker på sukker på sukker. En mor fortæller om fødselsdage, hvor børn fik kagemand, saftevand, is og slikposer ved samme lejlighed. Det var en kultur, som flere voksne så som problematisk men havde svært ved at håndtere, fordi børnene stadig skulle have lov til at fejre deres fødselsdage med kammerater fra børnehaven. Det var en udfordring at holde fødselsdage på det niveau, hvor det stadig var forsvarligt i forhold til børnenes sukkerindtag. Og i en daginstitution med mange børn, kan hverdagen blive til en fest alt for ofte. Det er lykkedes at indføre sundere fødselsdage i dagplejen, men i børnehaven er det gået lidt tilbage i forhold til fødselsdagskultur. Flere forældre fortæller, at de har prøvet at tænke i sundere baner, når de holder børnefødselsdage. Det er nemlig blevet legalt, at fejre en fødselsdag med noget varmt mad og måske kun lidt kage eller en lille pose med slik til sidst. Forældrene fortæller også, at det blev taget godt imod af børnene, og det sker yderst sjældent, at de små spørger om slik. Men det med kager og søde sager ligger så dybt forankret i de voksne, når der skal fejres en fødselsdag. Flere forældre fortæller, at det med fødselsdage er svært, og at slik, kager og søde sager er på vej tilbage, måske bare i lidt mindre mængder. Det er forældrene der tager det med, så det er forældrenes ansvar. Det er nok en af de ting, som er gået tilbage. Sidste gang mit barn havde fødselsdag, fik jeg bagt boller, og så fik de frugt, men i år har jeg bagt muffins. - fortæller en forælder. Hovedparten af forældrene har bemærket, at der er sket en ændring i forhold til fødselsdage, men at det er skredet lidt siden projektets start. Jeg kan godt mærke, at det sidste halve eller hele år, er skredet lidt med fødselsdage i forhold til det, som vi har aftalt i starten. Det var jo ingen kage og måske bare en lille pose slik, hvor resten var noget sundt noget fortæller en af interviewede forældre. Spørgsmålet er, om det er personale eller os forældre, der ikke har været gode til at holde fast i ting Det kan godt være, at vi skulle have haft et forældremøde igen, og ligesom få det afstemt igen. Forældrene kan ikke selv fortælle, hvorfor man ikke kan overholde det, som blev aftalt, men flere tror, at en mere konsekvent opfølgning er nødvendig for at holde fast i aftaler. Dagplejen har andre erfaringer med fødselsdage, og de ser en tydelig forskel når de kommer ud i hjemmene. Man kan godt mærke, at forældrene tænker over det. Vi har været til flere fødselsdage, og der blev serveret sund mad alle steder, og vi har også været ude og lege. - fortæller en dagplejer. Resultater tyder på, at det var nemmere at indføre sundere fødselsdage i dagplejen end i børnehaven. 14

16 Det er tydeligt, at nogle ændringer falder hurtigere ind end andre, afhængig af målgruppen og eventuelt gammel kultur. Derfor skal der være løbende opfølgning på projektets indsats, hvis effekten skal beholdes på længere sigt Mere bevægelse Fem af de tyve sunde skridt omhandlede motion, aktiv leg og bevægelse udendørs. Resultater viser, at fysisk aktivitet for alvor blev sat på dagsorden både i dagplejen og i børnehaven. I børnehaven er børnene ude og lege en time til halvanden hver dag, og der blev indført morgengymnastik, som en fast aktivitet, to gange om ugen. Børnehaven har mange udfoldelsesmuligheder, når det handler om motion, de bruger udendørsarealer, stisystemer og boksekælderen til fysiske aktiviteter. En ekstra stue i børnehaven blev lavet om til motionsrum, hvor børnene kan tumle, hoppe og være vilde. Flere forældre synes, at det er meget vigtigt, at børnene får rørt sig i løbet af dagen og værdsætter højt, at daginstitutionen har fokus på børnenes fysiske udvikling. En mor fortæller, at især drengene går højt op i det med motion: husk lige at lave nogle armbøjninger, siger de til hinanden, og så løber de om kap, hun tror, at de oplevelser børnene får med bevægelsen også hænger ved senere i livet. Børnehaven har store fremtidsambitioner, når det handler om fysisk aktivitet. Ledelsen af Bulderby oplyser, at de gerne vil have endnu mere motion ind i daginstitutionen og gerne vil certificeres som idrætsbørnehave næste år. Resultater viser, at fysisk aktivitet falder naturlig ind i institutionens hverdag, og der har ikke været behov for at skemalægge de små skridt som omhandler motion. Personalet fortæller, at daginstitutionens beliggenhed og udendørsarealer egner sig godt til fysisk udfoldelse og fri leg. En mere stringent og skemalagt indsats i forhold til fysisk aktivitet fungerede ikke i forhold til deres dagligdag. Det at alle skal være samlet og gøre noget bestemt sammen, kræver meget af personalet og var mere en hindring end en opfordring til at være fysisk aktiv. Dagplejere er også rigtig gode til at tage børnene ud i naturen, og de bruger aktivt de omgivelser og stisystemer, der er i området. Derudover har dagplejen haft fokus på, at børnene skal lære at være mere selvhjulpne, der hvor det er muligt. Dagplejen synes, det er en vigtig del af børns dannelse at få succesoplevelser med det at kunne noget selv. Forældre og dagplejemødre har haft et godt samarbejde omkring børnenes fysiske udvikling. 6. Diskussion 6.1 Metodevalg Projektets indsats tog udgangspunkt i Små Skridt metoden. Metoden var oprindelig udviklet til effektiv og langvarigt vægttab, og effekten af Små Skridt metoden har været omdiskuteret. SundhedscenterStruer har haft gode erfaringer med metoden, og derfor blev det valgt at afprøve metoden på en helt ny målgruppe daginstitutionen Bulderby. Resultater fra projektet Sund kultur i Bulderby bekræfter, at metoden har 15

17 været effektiv og nem at bruge i daginstitutionen, dagplejen og private hjem. Børnenes sundhedsvaner i forhold til kost og motion blev fremmet, og hovedparten af de interviewede forældre og personale udtrykker stor begejstring for metoden. Det kan antages, at metoden kan anvendes til forskellige formål og forskellige målgrupper. Det er dog vigtigt at justere og tilpasse metoden til de konkrete omgivelser og sikre en fastholdelsesstrategi. Tilrettelæggelsen af projektet var således, at man implementerede ét sundt skridt ad gangen. Meningen var også, at man holdt fast i de tidligere implementerede små skridt. De nytilkomne forældre har derimod ikke deltaget i projektet på samme vis og fik udleveret alle små skridt samlet i en mappe. Udlevering af alle små skridt på én gang kan virke overvældende og skabe en helt anden tilgang til den gældende kultur. Projektet har ikke haft en konkret opfølgningsstrategi på de tidligere implementerede små skridt. Flere forældre nævner, at de har savnet en form for løbende opfølgning og eventuelt midtvejsevaluering på projektet, så man fik en reminder om de implementerede små skridt og samtidig blev oplyst om projektets status. Tanken med projektet var, at den opnåde sunde kultur skulle fortsætte og det udviklede koncept er en slags sundhedspolitik i dagplejen og daginstitutionen Bulderby. Det betyder at daginstitutionen fortsætter med de små skridt, som blev implementeret i løbet af de to år. Projektet er hermed forankret i daginstitutionen. Flere forældre har dog savnet en form for afslutning af projektet, og det kunne måske være en god ide at anerkende de gode opnåede resultater og et godt stykke arbejde. Det at projektet ikke har haft en bestemt procedure for at følge op på de opnåede resultater løbende, eller samle op på det, der går godt og det der går knap så godt, kan betragtes som en svag side af projektet. Løbende opfølgning af de små skridt ses som en vigtig del af metoden, fordi den skaber løbende tilpasning, som er med til at kvalificere projektets indsats og holde fast i de opnåede resultater. Involvering af forældre og personale har været et meget vigtigt element af projektet. Borgerinddragelse er en metode, som i stigende grad bliver anvendt i mange forskellige sammenhænge. Borgerinddragelse kan defineres som en proces, gennem hvilken borgerne bliver i stand til aktivt og reelt at involvere sig i at definere hvilke områder, der har interesse for dem, at tage beslutning om hvilke faktorer, der har indflydelse på deres liv, at formulere og implementere politikker, at planlægge, udvikle og udføre indsatser og aktiviteter samt at tage initiativer til at opnå forandringer (7). Det antages, at en høj grad af borgerinddragelse kan sikre en mere effektiv gennemførelse af en intervention/aktivitet og at aktiviteten lettere forankres fx i nogle bestemte omgivelser. Det er dog stadig uvist, hvilke inddragelsesmetoder der er mest effektive i forhold til nogle helt konkrete indsatsområder. Borgerinddragelse kan ske på mange forskellige måder, og det er svært at vurdere, om de i projektet anvendte metoder er mest effektive. Projektet har primært brugt møder og skriftlig information som inddragelsesmetode, hvor de involverede parter havde indflydelse i udviklingsfasen. Resultater har vist, at det er lykkedes at involvere og engagere hovedparten af forældre og personale i udviklingsprocessen, derfor kan de brugte inddragelsesmetoder vurderes som effektive i forhold til den udvalgte målgruppe. 16

18 6.2 Udvikling og implementering af en sundhedsfremmende indsats Det lykkedes at udvikle og implementere et koncept bestående af 20 sunde skridt til henholdsvis dagpleje og børnehave. Både forældre og personale har bidraget aktivt i udviklingsfasen og udtrykt deres ønsker i forhold til kultur i daginstitutionen og dagplejen. Projektets indsats omhandlede kulturændring i daginstitutionen. At skabe en sund kultur er mere end blot at indføre en kostpolitik eller sætte motion på dagsordenen. En kultur rummer nemlig mere end blot nogle fastlagte rammer. Den rummer også de grundlæggende vaner (habitus), der er givet af forskellige forhold fx forældrenes og personalets værdier, traditioner derhjemme og i institutionen. Kulturen er ofte påvirket af mange forskellige faktorer i omgivelserne bl.a. medier, forskellige individers holdninger og viden (3). Ønsker man at ændre en kultur, skal man være sig bevidst om, at der eksisterer en kultur i forvejen som er bundet op omkring nogle vaner, strukturer, rammer, politikker m.m. Kultur er ofte opstået ubevidst men har stor værdi for en bestemt gruppe i befolkningen, fordi den indebærer to vigtige elementer - forudsigelighed og tryghed. Den gamle kultur skal ikke fjernes, men der skal identificeres nogle elementer i kulturen, som kan ændres for at gå hen imod en sundere kultur. Projektets formål om en sundere kultur i forhold til kost og motion i børnehaven Bulderby og tilhørende dagpleje, er nået. Kulturen er sundere, men det kan diskuteres, om alle ønskede ændringer kan fastholdes på længere sigt. Kultur udvikles som sagt gennem tid og påvirkes af mange forskellige faktorer, derfor er nogle elementer af kulturen nemmere at påvirke og eventuelt at ændre end andre. Resultater fra projektet viser f.eks. at det at indføre ændringer i hverdagskost var nemmere end at ændre på, hvordan fødselsdagene skal fejres. Der blev indført en markant sundere kultur i forhold til madpakker og den kost, som dagplejere eller børnehaven serverer for børnene, men det med fødselsdagene er gået lidt tilbage - særligt i børnehaven. Selvom flere forældre er kommet et skridt videre og prøver at tænke i sundere baner, så er det stadig svært at udelukke slik og kager, når fødselsdagene skal fejres. Flere forældre spekulerer selv over, hvorfor det er gået lidt tilbage ift. det, de har aftalt i starten af projektet. Dagplejen har helt andre erfaringer med fødselsdage. De oplever nemlig at forældrene har taget de sundere vaner til sig, og at der er etableret en sundere kultur i forhold til fødselsdage. Der kan være mange grunde til, at det er svært at ændre kulturen i forhold til fødselsdage i børnehaven. Det kan bl.a. være, at de nytilkomne forældre har andre værdier og kultur, eller at målet blev sat for højt, og det føltes som for stor en ændring. En enkelt dagplejer har også en mindre forældregruppe, som eventuelt påvirkes nemmere. I børnehaven er der flere forældre og hermed flere holdninger, der skal påvirkes. Det er tydeligt, at kultur i forhold til fødselsdage kræver en fortsat indsats, struktureret opfølgning og eventuelt genovervejelse af værdier i forældregruppen, hvis en sundere kultur skal beholdes på længere sigt. 17

Sund kultur i Bulderby

Sund kultur i Bulderby Projektbeskrivelse Sund kultur i Bulderby Et samarbejde mellem Bulderby & SundhedscenterStruer 11. november 2009 1 1.0 Baggrund SundhedscenterStruer blev i foråret 2009 kontaktet af Vivi Mortensen, Leder

Læs mere

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn Børnehusene Team Høngs kost- og bevægelsespolitik For vuggestuer - dagplejere og børnehaver Sunde børn er glade børn Børn, der oplever glæden ved at spise sund mad og bevæge sig, trives og udvikler sunde

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Kostpolitik - En sund start på livet

Kostpolitik - En sund start på livet Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen

Læs mere

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn. Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,

Læs mere

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Solgå rden.

Kostpolitik Børnehuset Solgå rden. Kostpolitik Børnehuset Solgå rden. I Børnehuset Solgården ønsker vi at være med til at, grundlægge nogle sunde kostvaner. Vi vil gerne følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og derfor har vi i nedenstående

Læs mere

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?

Læs mere

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik

Læs mere

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen.

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen. Kost og bevægelsespolitik for Børnehuset Andedammen. Udarbejdet 22.4.2009. Citat fra forbrugerstyrelsen: Det er af stor betydning for børns trivsel og helbred, at de under opvæksten får en god og ernæringsrigtig

Læs mere

Mål for vores kostpolitik

Mål for vores kostpolitik Mål for vores kostpolitik Daginstitutionen Nørremarken har et mål om at børnene er sunde og i trivsel, og vi arbejder for at styrke børnenes sundhed. Det er vigtigt for os at både forældre og personale

Læs mere

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på: Kostpolitik Målet med denne politik er: - At understøtte gode kostvaner i samarbejde med forældrene. - At tage medansvar, når vi serverer noget i børnehaven, for at børnene får så gode kostvaner som muligt

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

Lokal handleplan for Mad, måltider og bevægelse for Område Øst, afd. Børnehuset Heimdal, Børnehuset Mælkevejen og Karise Børnehus

Lokal handleplan for Mad, måltider og bevægelse for Område Øst, afd. Børnehuset Heimdal, Børnehuset Mælkevejen og Karise Børnehus Lokal handleplan for Mad, måltider og bevægelse for Område Øst, afd. Børnehuset Heimdal, Børnehuset Mælkevejen og Karise Børnehus Ved vedtagelse af denne Lokale handleplan for Mad, måltid og bevægelse,

Læs mere

Kostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers

Kostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers Kostpolitik Fjelsted Harndrup Børneunivers Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og klubber.

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og

Læs mere

Sammenhæng. kombineret med frugt og grønt så er man nået langt. Denne mad- og måltidspolitik gælder for både børnehave og vuggestue.

Sammenhæng. kombineret med frugt og grønt så er man nået langt. Denne mad- og måltidspolitik gælder for både børnehave og vuggestue. Sammenhæng. Vi ved alle at kosten har stor betydning for vores trivsel og velvære. Det gælder også for børn. De kan bare ikke selv fortælle hvad for noget mad de har brug for, for at føle velvære, så det

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden

Læs mere

Evaluering af projekt #Sundsammen Marts 2018

Evaluering af projekt #Sundsammen Marts 2018 Evaluering af projekt #Sundsammen Marts 2018 1 Indhold 1. Formål med projekt SundSammen... 3 2. Formål med evalueringen... 3 3. Metode... 3 4. Hovedkonklusioner fra interviewene... 4 4.1 Motivation for

Læs mere

Boeslunde Børnehus Hovstien 36 4242 Boeslunde

Boeslunde Børnehus Hovstien 36 4242 Boeslunde Boeslunde Børnehus Hovstien 36 4242 Boeslunde Kostpolitik for Boeslunde Børnehus Formål Slagelse kommune har en overordnet kostpolitik, som har til formål at: - Fremme sunde kostvaner, herunder skabe forudsætning

Læs mere

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Forældre- samarbejde

Forældre- samarbejde Forældresamarbejde Dialog Hvordan skaber vi en god dialog med forældrene omkring maden? Der er ofte stærke følelser og holdninger knyttet til børnenes mad. Det kan gøre det svært at håndtere uoverensstemmelser,

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN

MAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN MAD & MÅLTIDER MAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN Det overordnede mål med vores kostpolitik er at fremme børnenes sundhed og velbefindende - vi véd, at glade børn trives. Måltiderne er en vigtig del af hverdagen

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Imidlertid ved vi også, at vi kan forebygge eller begrænse en del af disse livsstilssygdomme ved at have sunde spisevaner. Måltiderne rummer altså

Imidlertid ved vi også, at vi kan forebygge eller begrænse en del af disse livsstilssygdomme ved at have sunde spisevaner. Måltiderne rummer altså Fællesskolens mad- og måltidspolitik Hoptrup Hovedgade 66 6100 Haderslev 74343850 Anne-Marie Andersen Skoleleder 21216386 diamaa@haderslev.dk Lisbet Hansen Souschef 21216391 dilhan@haderslev.dk SFO SFO-leder

Læs mere

Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne

Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne 2008-2010 Rammerne har stor indflydelse på, hvor nemt og hvor oplagt det er, at opføre sig mere sundhedsfremmende. Citat af Bjarne Brun Jensen,

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad Baggrund for inspirations folder: Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad I 2008 udarbejdede Høje Taastrup Kommune en kost politik og i opfølgning af denne udarbejdede Sengeløse Skole sin egen

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Hjertinggårdens kostpolitik.

Hjertinggårdens kostpolitik. Hvad er en kostpolitik?: Det er vores holdning og mening om den kost børnene indtager, når de er i Hjertinggården. Kostpolitikken er et pædagogisk arbejdsredskab samt en praktisk beskrivelse af noget,

Læs mere

Kost- og sukkerpolitik 2017

Kost- og sukkerpolitik 2017 HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Mad- og måltidskultur i. Ulstrup Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017

Mad- og måltidskultur i. Ulstrup Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017 Mad- og måltidskultur i Ulstrup Børnehus April 2017 Favrskov Kommune Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet i samarbejde med forældrebestyrelsen. Bestyrelsen har besluttet, at hver enhed udarbejder

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Forord. Borgmester Torben Hansen

Forord. Borgmester Torben Hansen 1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns

Læs mere

Børnepolitik Version 2

Børnepolitik Version 2 Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

LOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK

LOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK LOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK Dagnæs Dagtilbud 2019 Foto: Martin Bubandt, Politiken VORES VISIONER FOR MAD- OG MÅLTIDSPOLITIKKEN Børnenes kostvaner grundlægges tidligt i barndommen, og vil ofte følge

Læs mere

Mad- og måltidskultur i. Thorsø Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017

Mad- og måltidskultur i. Thorsø Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017 Mad- og måltidskultur i Thorsø Børnehus April 2017 Favrskov Kommune Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet i samarbejde med forældrebestyrelsen. Bestyrelsen har besluttet, at hver enhed udarbejder

Læs mere

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at

Læs mere

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skoler November 2013

Center for Dagtilbud og Skoler November 2013 Center for Dagtilbud og Skoler November 2013 Høringssvar vedrørende Mad- og Måltidspolitik. Der er indkommet 13 høringssvar, som er indsat nedenstående: Børnehuset Søstjernen: Høringssvar på politik for

Læs mere

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Fælles Pædagogisk Grundlag På dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune har vi det seneste år arbejdet på at udvikle den pædagogiske indsats,

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Socialfaglige tilsyn Kontaktsted Solsikken

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Socialfaglige tilsyn Kontaktsted Solsikken Tilsynsrapport Viborg Kommune Socialfaglige tilsyn Kontaktsted Solsikken Uanmeldt tilsyn August 2017 VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING BDO har på vegne af Viborg Kommune foretaget et uanmeldt socialfagligt

Læs mere

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 I Planeten er det vigtigt, at børnene oplever det at spise som noget rart og trygt således at børnene får lyst til at deltage i måltidet. Det betyder at

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Børneinstitutionen Lindehuset Mad og måltidspolitik

Børneinstitutionen Lindehuset Mad og måltidspolitik Vedtaget 22. juni 2012 1. Lindehusets visioner og mål for mad og måltidspolitikken Et ernæringsrigtigt og varieret måltid som skal være med til at danne en sund og varieret madkultur hos børnene Børnene

Læs mere

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost. Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne

Læs mere

Busters Verdens kostpolitik Orientering til forældre

Busters Verdens kostpolitik Orientering til forældre Busters Verdens kostpolitik Orientering til forældre I Busters Verden har personalet og forældrerådet i fællesskab udarbejdet en vejledende kostpolitik med retningslinjer gældende for Busters Verden. Kosten

Læs mere

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Indhold Forord... 2 1. Formål med kostpolitikken i Hørning BørneUnivers... 2 2. Generelle principper... 2 3. Hørning BørneUnivers tilbyder følgende måltider... 3 4.

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og

Læs mere

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade.

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade. Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade. Børnehaven Bredstrupsgades lokale sundhedspolitik er udarbejdet i et samarbejde mellem personale og forældrebestyrelse. Sundhedspolitikken har sit udgangspunkt

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere