Delevaluering af projektet Sjællandske erhvervsskoler: Flere og nye praktikpladser
|
|
- Laura Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Delevaluering af projektet Sjællandske erhvervsskoler: Flere og nye praktikpladser -en evaluering af 12 gennemførte interview i virksomheder der har elever fra erhvervsskoler i region Sjælland Claus Pedersen Blicher og Søren Voxted Forskningsassistent clp@sdu.dk lektor voxted@sdu.dk Notatets formål Formålet med denne evaluering er at opnå øget indsigt i virksomheders samarbejde med de sjællandske erhvervsskoler omkring elever og lærlinge. Dette er et felt, hvor der i forvejen er en del viden, hvorfor denne del af evalueringen har til formål at afsøge om der er barrierer, som ikke hidtil har været tildelt opmærksomhed. Denne del af evalueringen er gennemført gennem interviews med i alt 12 virksomheder, der alle har elever fra en af de sjællandske erhvervsskoler. Interviewene er gennemført i perioden fra den 1. maj 2013 til den 8. August 2013, og baserer sig på semistrukturerede informant interviews i de 12 virksomheder. Interviewene er fordelt indenfor hhv. bygge & anlæg, det merkantile område, IT, automatik og elektronik og levnedsmiddel (Hotel og restaurant). Interviewene søger overvejende faktuel information, men indeholder også bud på bevæggrunde for virksomhedernes adfærd/praksis. Strukturen i denne evaluering følger den af interviewguiden opsatte tematisering, og vil under hvert punkt samle op på de væsentligste erfaringer. Der skal gøres opmærksom på, at den lille population med 12 interview ikke kan forventes at være repræsentativ for andet end gruppen selv. Dette bevirker at konklusioner og sammenfatninger i denne evaluering ikke kan danne afsæt for statistisk holdbare [1]
2 konklusioner. Yderligere er eventuelle enkeltstående aktuelle problemstillinger mellem f.eks. en virksomhed og skole udeladt fra analysen, da disse kunne flytte fokus og ikke give et retvisende billede af den samlede oplevede virkelighed. Faktuel information om virksomhederne Virksomhederne der har medvirket har haft mellem 2 og 200 ansatte. I forhold til erhvervsskoleområderne er der opnået en tilnærmelsesvis ligelig fordeling indenfor hhv. Bygge & anlæg, det merkantile område, IT, automatik og elektronik og levnedsmiddel. Bygge & anlæg 4-6 Ansatte Det merkantile område 7-35 Ansatte IT, automatik og elektronik Ansatte Levnedsmiddel Ansatte Interviewpersonerne har oftest været ejerne eller øverste chef i virksomheden/afdelingen, mens et fåtal har været områdechef for f.eks. køkkenet. Den geografiske spredning på Sjælland har været betydelig og dækker Sydsjælland, Nordsjælland, Vestsjælland, Midtsjælland og København. Antal og udvikling de seneste tre år i antal lærlinge/elever er der i virksomheden. Antallet af lærlinge og elever spredte sig fra 1 til 12 hvor der i den undersøgte population oftest fandtes 1-2 elever/lærlinge i virksomheden, kun 25 % af virksomhederne havde mere end 2 elever/lærlinge (antallet var hhv. 5,6 og 12). Bygge & anlæg 2 Elever/lærlinge Godkendt til 2-3 Det merkantile område 1-5 Elever/lærlinge Godkendt til 1-12 IT, automatik og elektronik 1-12 Elever/lærlinge Godkendt til 1-16 Levnedsmiddel 1-6 Elever/lærlinge Godkendt til 1-16 I forhold til udviklingen i antallet af lærlinge og elever de seneste tre år kan der ikke udledes nogen klar tendens, nogle har flere lærlinge/elever grundet virksomhedens vækst, mens andre har færre grundet krise og deres deraf afførte mindre omsætning. Der er mange faktorer og argumenter der påvirker udviklingen, såsom, krise, vækst, alder på virksomhed og størrelse samt strategi over de seneste tre år, hvorfor at der [2]
3 ikke kan udledes en generel konklusion, dog kan det påvises at der er en sammenhæng mellem antallet af ansatte og antallet af lærlinge/elever. Når det endeligt undersøges hvor mange elever/lærlinge virksomhederne er godkendt til, ses at det samlede antal af elever/lærlinge de respektive organisationer var godkendt til var mellem 1 og 16 personer. Virksomhedernes hidtidige erfaringer med elever/lærlinge Direkte adspurgt til hidtidige erfaringer med elever/lærlinge er alle respondenternes umiddelbare svar at Erfaringerne er gode. Der er selvfølge fluktuationer, men det overordnede billede er at de er positive. Den kognitive forståelse for hvorfor de oplever at have gode erfaringer, er ofte funderet i at de angiver selv at have udvalgt eleven eller lærlingen. En informant udtaler Erfaringerne er rimelige gode, jeg udvælger dem jo selv. Længere henne i samtalerne kommer et flertal af respondenterne dog også ind på dårlige erfaringer med elever/lærlinge. Men der synes at herske en fælles forståelse for, at det at have elever/lærlinge naturligvis medføre udfordringer og problemer. Det kan samlet set ud fra populationen konkluderes, at de overvejende associere det at have lærlinge/elever med noget positivt. Når samtalen berør andre grupper såsom praktikanter(ikke send fra en skole) og skolepraktikanter er billedet noget anderledes. Her tegnes der et mere negativt billede, hvor det positive oftest er funderet i at praktikanter er gratis arbejdskraft. Der blev udtrykt en flersidet kritik. Enkelte kommenterer eksempelvis at elever udlånt af skolepraktik yder varierende de ved ikke hvad det kræver at være i en rigtig virksomhed, de har kun prøvet skolen. Konkluderede så er der forståelse i virksomhederne for, at der altid vil være enkelte udfordringer med elever/lærlinge, men at deres erfaringer generelt er gode. Der hvor virksomhederne oplever de største udfordringer er elever i praktik og skolepraktik. Godkendelsesproceduren, erfaringer med at få godkendt elevpladser Uden undtagelse udtaler alle 12 virksomheder, at det at få godkendt en elevplads er nemt. En respondent udtaler Det er nemt - der kommer et skema fra skolen som vi udfylder og sender retur det tager 15 min. Der er ingen af de adspurgte der generelt mener at det er besværligt at få godkendt en elevplads. De få negative svar der har været relaterer til konkrete sager mellem virksomhed og skole og de synes ikke at [3]
4 forrykke den generelle oplevelse. En respondent udtaler Sidste gang var noget rod, men ellers har det været i orden. Konkluderende så formår erhvervsskolerne at gøre det nemt for virksomhederne at få godkendt elevpladser, hvad enten det er første gang virksomheden skal have elever eller der allerede ligger en godkendelse af virksomheden. Informationsniveau fra erhvervsskolerne om lærlinge/elever, godkendelsesprocedure, tilskudsmuligheder osv. Når samtalerne berører informationsniveauet fra erhvervsskolerne om lærlinge/elever, godkendelsesprocedure, tilskudsmuligheder osv., så oplever de elevansvarlige at have den relevante og nødvendige informationsmængde til rådighed. Her skal det bemærkes, at der er en overvejende andel blandt de adspurgte der nævner hjemmesider og nyhedsbreve som gode informationskilder. Hvis man sammenligner de forskellige virksomheder indenfor hhv. Bygge & anlæg, det merkantile område, IT, automatik og elektronik og levnedsmiddel kan der her udledes en forskel mellem fagområder. De fire områder deler sig i to grupper. Gruppe 1 består af: Bygge & anlæg samt IT, automatik & elektronik. Denne gruppe udtaler oftest at de trækker direkte på information og direkte kontakt med erhvervsskolerne. En elevansvarlig udtaler Jeg synes at vi er rigtig godt informeret vi har en god kommunikation med skolerne, de kender vores behov. Andre udtaler at informationen fra skole og undervisere går via eleven/lærlingen samtidig med at de selv benytter internetkilder til at søge information. Gruppe 2 består af, Det merkantile område og levnedsmiddel. Denne gruppe oplever også et godt informationsniveau, men synes at trække mindre på erhvervsskolerne og langt mere på andre informationskilder end de som erhvervsskolerne levere. En elevansvarlig udtaler at denne nemt selv kan søge information på nettet og som medlem af HORESTA så kommer der nyhedsbreve og meddelelser når der er noget nyt. To andre elevansvarlige udtaler at det er deres centrale HR funktion der samler informationerne og kommunikere når der er noget relevant. [4]
5 Henvendelser fra elever der søger elevplads, og udviklingen i antallet af henvendelser Sammenholdes besvarelserne for de forskellige respondentgrupper indenfor Bygge & anlæg, det merkantile område, IT, automatik og elektronik og levnedsmiddel, ses det at der på tværs og i de forskellige grupper er stor forskel på hvad der svares. Nogen steder får henvendelser hver uge eller hver fjortendes dag, mens andre kun får en eller to om året. Indenfor erhvervsskolegrupperne ses der ikke nogle klare tendenser, dog skal det nævnes, at der indenfor det merkantile område, måske ikke overraskende, at de virksomheder der har en central HR funktion der styrer elevhenvendelser får færre direkte henvendelser, end de virksomheder der ikke har nogen central HR funktion. Når respondenterne bliver adspurgt om hvordan elever/lærlinge henvender sig, udtaler nogle respondenter at de oplever at eleverne/lærlingene i overvejende grad henvender sig personligt, mens andre indenfor den samme gruppe kun sjældent oplever dette. Der er ikke fundet nogen endelig begrundelse for dette, men det er en interessant observation. Det kan udlægges derhen, at skolerne/eleverne kunne udnytte virksomhedspotentialet bedre når eleverne selv er ude at søge elevpladser. Når interviewene analyseres på tværs med henblik på at udlede, hvad de elevansvarlige foretrækker omkring henvendelser, tegner der sig et mere konsistent billede. Det er foretrukket og værdsat, at eleven/lærlingen møder personligt op. En virksomhedsejer udtaler jeg får mange (henvendelser) - tit hver måned - oftest kommer de ind og siger hej mens nogle få sender en mail, og, Det virker bedst hvis de møder op, så jeg kan se hvem jeg har med at gøre! En anden siger Det bliver mere almindeligt at de møder op personligt, vi har jo kundekontakt på alle fronter så det er vigtigt at de kan præsentere sig ordentligt Endeligt blev der spurgt ind til udviklingen i antallet af henvendelser. Her er svaret, at antallet er på samme niveau. Undtagelsen er en virksomhed, der grundet betydelig vækst har fået et øget antal af henvendelser. Hvad betyder og hvordan er udviklingen i talentmasse, niveau og attitude hos de elever/lærlinge virksomhederne får henvendelse fra Omkring attituden hos eleverne/lærlingene så er svaret at den er meget varierende. En respondent udtaler Attituden varierer meget, nogle kommer ind og ligner en der ikke ved hvorfor de er her, mens andre kommer ind og giver et rigtigt godt indtryk, de er forberedte det er sådan nogle man bagefter tænker på og siger, ham der kunne jeg finde på at ansætte. En anden respondent fra en anden branche udtaler, det er vidt forskelligt, der er nogle der møder op og ser ud som om de ikke selv ved hvorfor de er der, mens der [5]
6 er andre der udstråler at de brænder for det. Endeligt udtaler en tredje respondent de er håbefulde når de henvender sig, og jeg vælger dem fra hvis deres attitude eller fremtoning ikke er i orden, de skal kunne tale med kunder og kunden skal have tillid til dem Attituden er lige så vigtig som faglige færdigheder! Omkring udvikling i talentmasse og niveau er de fire grupperinger generelt positive, en respondent udtaler de er ikke blevet ringere det tror jeg ikke mens en anden siger Niveauet er meget godt, der er en enkelt eller to der ikke har stået distancen, men generelt er de unge bedre end deres rygte. Der kan dog udledes at der er sket en forandring blandt eleverne/lærlingene over de seneste år, hvor områder som manglende basale færdigheder, opdragelse og en form for Zapper kultur hvor elever/lærlinge stopper hvis de møder lidt modstand. En respondent udtaler at de er over årene blevet mere frustrerede, dem mangler ofte en base hjemme og en masse basale færdigheder det bliver ofte min opgave når forældrene ikke har sørget for dette En anden oplever at elevernes attitude har ændret sig over tid. Denne mener at dette skyldes den generelle udvikling i samfundet der er en negativ tendens til at de mangler lidt af de basale personfærdigheder som f.eks. at se modparten i øjnene når de taler og trykke hånd Konkluderende så er elever/lærlinges attitude meget varierende. Den er oftest god og mange elever/lærlinge giver et godt indtryk, når de kommer ud. Men der er også en ikke ubetydeligt del, der har en attitude, der ikke er imponerende ifølge respondenterne. Fælles for respondenterne gælder det, at de ser attitude og fremtoning som vigtigt i forhold til at kunne fungere i virksomhederne. Omkring udvikling i talentmasse og niveau er de fire erhvervsskolegrupperinger generelt positive, niveauet er godt og en siger at de unge er bedre end deres rygte. Det skal bemærkes at denne positive fortolkning i nogen grad tilskyndes de elevansvarliges egen evne til at udvælge de rette elever/lærlinge. Hvordan er virksomhedernes samarbejde med erhvervsskolerne om elever/lærlinge Når samtalerne omhandler virksomhedernes samarbejde med erhvervsskolerne, er det generelle billede på tværs af informanterne positivt. Der opleves generelt fleksibilitet og tilstrækkelig kommunikation. En informant udtaler Det er fint, hvis vi f.eks. skal flytte et skoleophold så plejer de at være villige til at hjælpe Skolerne er blevet mere fokuseret på at behandle os som kunder og det er rigtigt godt. En anden respondent udtaler Samarbejdet med erhvervsskolerne er blevet meget bedre helt klart! Skolerne kommer herud til møder og følger op på de studerendes uddannelse, før i tiden var de bare interesseret i at de fleste bestod. I dag er der individuel opfølgning, hvor de kommer med konkret feedback til den enkeltes [6]
7 behov og udvikling. En anden informant udtaler Det er fint nok, jeg får tilstrækkelig information. Hvis en lærling ikke møder til undervisning, får jeg det at vide. Det merkantile område er et område, hvor besvarelserne divergerer. Dette er funderet i at flere af de udvalgte virksomheder har en central HR funktion, der håndterer samarbejdet med erhvervsskolerne. Dette bevirker at de enkelte butikker ikke får direkte information. I en merkantil virksomhed udtaler respondenten, at de har deres egen elevuddannelse og en central HR funktion, hvilket medvirker til at de ikke er involveret i samarbejdet med erhvervsskolerne. Indenfor faggrupperne; mekaniker, tømrer og snedker findes de respondenter der oftest nævner mindre positive episoder, hvor samarbejdet ikke fungerer helt optimalt eller hvor der er plads til forbedringer. En respondent udtaler Omkring indhold og uddannelsesfokus så kunne der være mere fokus på det praktiske. Dette bliver underbygget af en anden respondent, der udtaler Her vil jeg stille lidt spørgsmål, det halter lidt fra skolens side, og, jeg synes nok at der skulle lægges vægt på andre ellementer omkring indholdet af uddannelsen f.eks. hvad koster materialer eller noget helt fundamentalt som et servicefag(kundeservice). Endeligt er der en respondent der under skoleforløb helt konkret ønsker et fysisk møde mellem underviser, elev og mester således at der kan blive taget hånd om eventuelle problemer. Konkluderende er det generelle billede af samarbejdet positivt, der er en god eller tilstrækkelig kommunikation mellem virksomhed og erhvervsskole. De virksomheder der har en central HR funktion der styre erhvervsskolerelationerne oplever i mindre grad erhvervsskolerne som samarbejdspartnere. Når der fokuseres på de faggrupper der oftest nævner udfordringer eller områder, hvor skolerne kan blive bedre, findes disse indenfor de traditionelle håndværkerfag (mekaniker, tømmer og snedker). Her tegner der sig et billede hvor det praktiske ofte er i fokus og det at forstå hvordan hverdagen i fungerer på arbejdspladsen er central. Det er muligt at disse håndværkerfag (mekaniker, tømmer og snedker), via disse udtagelser udtrykker behov for at skolerne laver en særlig indsats og undersøger deres konstruerede virkelighed og oplevede behov. [7]
8 Udviklingen I antallet af gange erhvervsskoler retter henvendelse med det formål at få oprettet praktikpladser Helt overordnet oplever de interviewede respondenter kun sjældent, at erhvervsskolerne retter henvendelse, med det formål at få oprettet praktikpladser. Med udtagelse af en enkelt respondent, der ofte oplever henvendelser om dette, er svaret at de aldrig henvender sig eller kun henvender sig i begrænset omfang. Det er således ikke oplevet som en belastning, at erhvervsskolerne retter henvendelse om praktikpladser. Dertil skal det igen nævnes, at stort set alle respondenter oplever et godt og velfungerende samarbejde, hvor deres kontaktpersoner kender de enkelte virksomheders behov. Derfor kan det konkluderes at; 1. Når der er et godt samarbejde mellem de to parter, 2. Når erhvervsskolen er klar over at virksomheden har alle de lærlinge/elever de er godkendt til eller ønsker, 3. Når erhvervsskolen ved at der går f.eks. 2 år før de eksisterende lærlinge er færdig, så er der ikke behov for at kontakte virksomhederne om dette i tide og utide. Hvad der skal til for at virksomheden opretter en eller flere nye elev eller lærlingepladser Når samtalen fokuserer på hvad der er udslagsgivende for, om en virksomhed opretter flere elev eller lærlingepladser, tegner der sig et interessant billede. Fælles for alle respondenterne er, at det primært er virksomhedsrettede refleksioner, der er afgørende for om de vil oprette flere elev eller lærlinge pladser. Det er med andre ord ikke en angst for mere ressourcesvage elever, ligesom argumentet om samfundets og fagenes behov ikke fremføres. Virksomhederne har forståelse for de unges situation og samfundets behov, men det er egen situation og ordrebog der er den afgørende parameter. Fællesnævnerne er mere arbejde, hvor den økonomiske krise og den specifikke udvikling i ordrebøgerne er den mest indflydelsesrige faktor. Dertil vægtes behovet for eksisterende faglærte medarbejdere som vigtig, da faglærte medarbejdere skal have ressourcer til at støtte op om lærlingen/eleven. En interessant observation er at stort set alle respondenter udtrykker et eksplicit behov for at dygtigøre deres lærlinge eller elever. De lægger vægt på faglig stolthed og fokuserer på det ansvar der ligger i at uddanne dygtige faglærte. Der er ikke meget fokus på eksterne forhold så som tilskud eller bedre erhvervsuddannelser i respondenternes refleksioner. [8]
9 Anbefalinger til det videre arbejde i projektet På baggrund af denne analyse vil notatet pege på tre områder og konklusioner, der har til formål, jf. evalueringens kommissorium, at: Projektets har som udgangspunkt at en række virksomheder, der har en godkendelse til at uddanne lærlinge og elever, men ikke anvender denne. Projektets overordnede formål er således at bidrage til at øge antallet af praktikpladser i Region Sjælland. Den første erfaring der skal pointeres er, at denne del af evalueringen primært fokuserer på lærlinge og elever, og kun i begrænset omfang, de korte praktikophold fra typisk skolepraktikordningerne. I forhold til den tidligere del af projektet adskiller denne del af undersøgelsen sig yderligere fra det andet evalueringsresultat. Dette sker ved at tegne et noget mere positivt billede af eleverne og lærlingene set fra arbejdsgivervinkelen. Dette tolker vi som et udtryk for, at der fortsat er ressourcestærke og motiverede elever. I) I den tidligere del af undersøgelsen på erhvervsskolerne blev det af flere fremført, at der starter ca. en fjerdedel af eleverne der allerede har en læreplads efter endt første skoleophold. Denne gruppe på ca. en fjerdedel af eleverne hører til den mere ressourcestærke gruppe, og det er denne gruppe arbejdsgiverne i denne undersøgelse synes at trække på, og ikke den store, mere ressourcesvage gruppe. Konklusionen er også, at praktikanterne opfattes som svage, hvilket understøtter den samlede iagttagelse, at der er en gruppe praktikpladssøgende, som har utilstrækkelige ressourcer og ikke kan efterleve de krav der stilles. Det anbefales at der udvikles specifikke indsatser, der kan medvirke til at den store, mere ressourcesvage gruppe af studerende bliver stillet bedre overfor de krav der stilles fra arbejdsgivernes side. II) I den offentlige diskussion omkring nye praktik og lærlinge/elev pladser er det ind imellem fremført som en barriere, at bureaukratiske og besværlige regelsæt, og manglende information fra erhvervsskolernes side er skyld i, at muligheder for praktik og lærlinge/elev-pladser går tabt. Dette er også et forhold skolerne selv fremhæver som en egen svaghed. Det er imidlertid slet ikke det billede der tegner sig fra disse 12 virksomheder. Tværtimod er der store buketter af roser til erhvervsskolernes informationsniveau og godkendelsesprocesser. Denne anprisning er så udtalt, at evalueringen sætter et stort spørgsmålstegn ved, [9]
10 om dette er problemer, der er af afgørende karakter. Skolerne syntes fuldt ud af leve op til deres forpligtigelser og erhvervslivets forventninger på netop disse to ganske vitale områder omkring informationsniveau og godkendelsesprocesser. Det begrænsede antal virksomheder i denne evaluering er et problem for at drage endegyldige konklusioner og det der kan konkluderes er at de udvalgte virksomheder har en god relation til erhvervsskolerne. III) Når der endvidere fokuseres på projektets overordnede formål, viser undersøgelsen at erhvervsskolerne, oftest de skoler med ansvar for mekaniker, tømmer og snedker uddannelser, med fordel kunne se på i hvilket omfang skoleopholdet tilgodeser virksomhedernes behov. Derfor anbefales det at dette område undersøges nærmere. Det er yderligere fundet at flere af virksomhederne ofte trækker på ikke erhvervsskolerelaterede kilder så som brancheorganisationer eller centrale HR funktioner. Derfor anbefales det at skolerne overvejer om de udnytter f.eks. kommunikation via/til brancheorganisationer optimalt. Endelig antyder undersøgelsen, at der fortsat er potentiale i et opsøgende arbejde overfor virksomhederne. Ind imellem udtrykker ansatte på skolerne en angst for, at virksomheder føler sig så opsøgt, at de når en irritationsgrænse. Dette ses ikke hos disse 12 virksomheder. Tvært imod antyder resultaterne, at der fortsat er muligheder i et opsøgende arbejde i forhold til at skaffe flere nye praktikpladser. [10]
Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010
Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger
Læs mereVirksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet
Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Viden om og brug af de forskellige aftaletyper summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Viden om og brug af de forskellige aftaletyper summary De senere års økonomiske krise i Danmark har ført til en stor mangel på praktikpladser,
Læs mereKrisen påvirker praktikpladssituationen
22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent
Læs mereVirksomhedsinterviews
APPENDIKS Virksomhedsinterviews Interviews med 6 virksomheder om at have udsatte unge i praktik November, 6 www.qvartz.com COPENHAGEN Ryesgade A Copenhagen N Denmark T: + 7 STOCKHOLM Birger Jarlsgatan
Læs mereUNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER
UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser
Læs mereUndersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore
Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore virksomheder Den demografiske udvikling i Danmark forventes at betyde, at der frem mod 2040 vil være ca. 350.000 færre i den erhvervsaktive alder end
Læs mereDerfor mener Radikal Ungdom, at
Erhvervsskolerne I fremtiden kommer Danmark til at mangle erhvervsuddannede. Alligevel er optaget på de gymnasiale uddannelser vokset støt i de sidste mange år, og optagelsen på erhvervsskolerne er faldet
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mereEn temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune
En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereUndersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater
Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater 30. juni 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 1. Om
Læs mereLouise Hvitved. Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet. Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011
Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011 Problematikker i erhvervsuddannelserne Fra politisk side er der sat mål om, at 95 % af en
Læs mereSelvevaluering skoleåret Baggrund: Forløbet af træningen:
Selvevaluering skoleåret 2013-2014 Evalueringen på anden vis har til formål at undersøge om en mindre gruppe ordblinde elevers træning med arbejdshukommelsestræningsprogrammet Flex kan give en mærkbare
Læs mereStore virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser
For 2. måned i træk mangler 11. elever en praktikplads i en virksomhed Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser Dagens praktikpladstal viser, at der i juli måned var knap 11. elever
Læs mereBrugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune
Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at
Læs mereEUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse
EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereOm skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter
Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter Praktikpladssituationen generelt 1 Praktikpladsstatistikken for august 2009 viser følgende hovedtendenser: Der er indgået 18.876 uddannelsesaftaler i perioden
Læs mereElever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads
Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af
Læs mereNotat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet
Notat Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Indhold Indhold og opsummering... 2 Baggrund... 3 Om undersøgelsen... 3 Begrundelse for ansættelse... 3 Erfaringer
Læs mere30% Måske, hvis tilskud
Resultater fra analysen Virksomhederne er positive over for ansættelse af højtuddannede Håndværksrådet udsendte i 2015 i samarbejde med DJØF et spørgeskema til medlemmerne af Håndværksrådets analysepanel
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereUNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT
UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen
Læs mereEvaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik
Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereERHVERVSANALYSE 2018
ERHVERVSANALYSE 2018 Analysens resultater bygger på besvarelser af et online-survey udsendt til virksomheder med adresse i Kolding kommune, 465 virksomheder svarede på undersøgelsen, heriblandt 159 medlemmer
Læs mereGevinsten ved lærlinge
1 Gevinsten ved lærlinge Afdækning af indtægter og udgifter forbundet med lærlingeforløb i bygge- og anlægsbranchen. De forløbne år er det politiske fokus på nødvendigheden af uddannelsen af faglært arbejdskraft
Læs mereNyhedsbrev - Maj 2018
Nyhedsbrev - Maj 2018 Nicklas, svendeprøve 2018 Masser af elevpoint til ELINDCO I forbindelse med Trepartsaftalen i 2016 indgik parterne en aftale om at skaffe flere praktikpladser, og man indførte det
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Antal erhvervsskoler og deres beliggenhed summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Antal erhvervsskoler og deres beliggenhed summary Virksomhedernes tilfredshed med antallet af erhvervsskoler og deres beliggenhed er også en del
Læs mereEvaluering Flere og bedre praktikpladser Erhvervsskolerne på Sjælland
Evaluering Flere og bedre praktikpladser Erhvervsskolerne på Sjælland Lektor, Søren Voxted Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, Syddansk Universitet voxted@sdu.dk tlf. 23119156 Indledning og formål
Læs mereHandlingsplan for VTU Herningsholm Erhvervsskole
Handlingsplan for VTU 2017 Herningsholm Erhvervsskole 2 Virksomhedstilfredshedsundersøgelsen (VTU) 2017 er gennemført blandt Herningsholms Erhvervsskoles virksomheder, som har en aktiv uddannelsesaftale
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereNotat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.
Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat
Læs mereVirksomhederne ser positivt på globaliseringen
D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge
Læs mereBryd Barriererne. En repræsentativ undersøgelse af barrierer og muligheder for elevog lærlingepladser i Århus Amt
Bryd Barriererne En repræsentativ undersøgelse af barrierer og muligheder for elevog lærlingepladser i Århus Amt Rapport - Epinion A/S 2. november 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...5 1.1 Kampagne
Læs mereSværest at finde praktikpladser inden for de store fag
Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden
Læs mereSkole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter
Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereAnalyse af fordelingen mellem lærlinge og faglærte i SMV erne SMV erne har mange lærlinge, men snydes for praktikbonus
Analyse af fordelingen mellem lærlinge og faglærte i SMV erne SMV erne har mange lærlinge, men snydes for praktikbonus Flere prognoser viser, at vi kommer til at mangle faglærte i fremtiden. En analyse
Læs mereDanske virksomheder: Tilliden på vej tilbage
September Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage På kort sigt er det hårdt arbejde at få øget beskæftigelsen bare en smule. Men på lidt længere sigt så tror virksomhederne på, at det kan lade sig
Læs mereStyle og Wellness College
VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 201 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 72,6 6,9 Administration og information Rekruttering af elever 67,5 Skoleperiodernes indhold Motivation 73,6 76,6 Elevens kompetencer
Læs mereSkolepraktik (STU) - Årsrapport 2013. Skolerapport - samlet. Baggrundsoplysninger. Svarprocent: 68 % (266/392)
Skolepraktik (STU) - Årsrapport 2013 Skolerapport - samlet Svarprocent: 68 % (266/392) Baggrundsoplysninger 1. Har du været i praktik i en virksomhed i løbet af den seneste praktikperiode? 2. Køn 3. Alder
Læs mereVTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg.
VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Automatik og proces 6,9 77, 4, Administration og information Rekruttering af elever 60, 70,6 Skoleperiodernes indhold Motivation
Læs mereFÅ FLEKSIBILITET I HVERDAGEN ERHVERVSUDDANNELSE OG ELITESPORT
FÅ FLEKSIBILITET I HVERDAGEN ERHVERVSUDDANNELSE OG ELITESPORT KOMBINER ELITESPORT MED EN ERHVERVSUDDANNELSE Ny forsøgsordning sikrer mere fleksible rammer for, at du kan realisere dine sportslige mål,
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereProjekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg
Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereMeritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse?
Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? 1969 1981 1984 1989 1984 1983 2002 2001 1998 1992 1996 2007 1987 1998 2002 1975 1970 1983 Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse?
Læs mereEvaluering af; Obligatorisk Erhvervspraktik i 8. klasse
Evaluering af; Obligatorisk Erhvervspraktik i 8. klasse Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Elevernes oplevelse af obligatorisk erhvervspraktik... 3 Uddannelse og job som timeløst fag... 6 Sammenfatning...
Læs mereAnalyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget
Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereLektor, Søren Voxted Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, Syddansk Universitet voxted@sdu.dk tlf. 23119156
Evaluering af projektet Sjællandske erhvervsskoler: Flere og nye praktikpladser -en evaluering af praktikpladsindsatsen blandt erhvervsskoler i region Sjælland Lektor, Søren Voxted Institut for Ledelse
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT. Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb
Als Research APS marts 2014 EVALUERINGSRAPPORT Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb Notatets baggrund og formål Dansk Flygtningehjælp har i perioden oktober 2010 til december 2012
Læs mereFaktakort lavet på baggrund af. Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14.
PROJEKT REFLECT UU-VEJLE Faktakort lavet på baggrund af Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14. Med udgangspunkt i en samfundsmæssig interesse i, at få flere unge over i et uddannelsesforløb
Læs mereMarkedsanalyse for Boligindretningsbutikker
Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Af gruppe 7: Mohammed Kayed, Patrick Kisbye, Maria Vinther og Kathrine Kristiansen 6. OKTOBER 2016 MAK, CPH BUSINESS Modul 2 Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker
Læs mereAuto College Aalborg
VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 22 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Administration og information 67,4 55,7 Rekruttering af elever 55,9 7,3 Skoleperiodernes indhold Motivation 7, 7,9 Elevens
Læs mereFeedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation
Læs mereFØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens
Læs mereEr det muligt at få 200 ansøgere til elevstillinger på bare et år?
Link Link Er det muligt at få 200 ansøgere til elevstillinger på bare et år? Hvorfor elevpolitik i Arkil Fagets omdømme Frafald af elever Socialkontor Manglende struktur Forskellighed Dårlige oplevelser
Læs mereNaturErhvervstyrelsen
NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater
Læs mereAlt i alt ser dansk økonomi stadig ud til at opleve en meget svag fremgang i resten af 2014. Og udviklingen tegner til at fortsætte ind i 2015.
Notat Danske Fysioterapeuter Velkommen til Økonomisk Nyhedsbrev Dato: 28. oktober 2014 Dette nyhedsbrev er til dig, der driver fysioterapeutisk virksomhed. Her kan du blive klogere på, hvordan dansk økonomi
Læs mereVirksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler
Virksomhedstilfredshed 04 Erhvervsskoler KVU & MVU - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 129 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Odense Tekniske
Læs mere25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0
Medlemsanalyse Af Jonas Kjær & Benedikte Rosenbrinck TEMA: Branchens forventninger til 2009 og 2010 HORESTA har valgt gennem i alt fire analyser at sætte fokus på den aktuelle økonomiske afmatning og konsekvenserne
Læs mereNotat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.
Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe
Læs mereMedlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper
Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereDanskernes syn på sundhedsforsikringer
Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.
Læs mereGuide til Medarbejder Udviklings Samtaler
Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereEvaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015
Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereEvalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.
Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S
Læs mereVirksomhedstilfredshed 2010
Virksomhedstilfredshed 2010 Spørgeskema Tekniske Skoler Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har med elever/lærlinge inden for
Læs mereSammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.
Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereEn temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune
En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet
Læs mereForskning: Sådan møder praksis de nye lærere.
Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere. Af Lisbeth Lunde Frederiksen. Ph.d. Forsknings-og udviklingsleder VIA Profession og uddannelse Det er ikke uden betydning, hvordan praksis møder de nye lærere,
Læs mereANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter
Læs mereProjektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik
Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet
Læs mereJobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser
Jobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser De nyeste tal for manglen på praktikpladser viser, at der i maj måned var ca..5 unge, der aktivt søger en praktikplads. Dertil kommer cirka. elever,
Læs mereLYNINTRO til arbejdet med bygherrer
LYNINTRO til arbejdet med bygherrer Inden for rammerne af skolesamarbejdet Praktik på store byggerier Indhold Forord... 2 Udvælgelsen af nye bygherrer... 4 Den indledende kontakt med nye bygherrer... 4
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder i Faxe Kommune
Tilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder i Faxe Kommune 22. oktober 203 Jeg har valgt at fokusere på krydsreferencerne ifht. antallet af ansatte i virksomheden og branche, da jeg mener disse giver
Læs mereVirksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.
Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereSygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund
Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,
Læs mereEvaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted
Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted I perioden oktober november 2011 blev kampagnen Snyd ikke dig selv / Snyd ikke virksomheden gennemført. Bag kampagnen stod de lokale beskæftigelsesråd
Læs mereVTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse
VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse ESB-Netværket Samlet Svarprocent: 42% (2935 besvarelser ud af 6966 mulige) Benchmarkrapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed
Læs mereDimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mere