Integration NYE VEJE NR ÅRGANG TEMA: SPROGCENTRET UDDANNER TIL ANDRE UDDANNELSESINSTITUTIONER FRA MILITÆR TIL CIVIL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integration NYE VEJE. www.nsi-center.dk 2011 NR. 2 14. ÅRGANG TEMA: SPROGCENTRET UDDANNER TIL ANDRE UDDANNELSESINSTITUTIONER FRA MILITÆR TIL CIVIL"

Transkript

1 Integration NYT FRA NÆSTVED SPROG- OG INTEGRATIONSCENTER 2011 NR ÅRGANG NYE VEJE SAMARBEJDE OM UDDANNELSE I FEMERN BÆLT-REGIONEN EN RÆKKE UDDANNELSESINSTITUTIONER ER GÅET SAMMEN OM AT IMØDEKOMME BEHOVET FOR UDDANNELSE I FORBINDELSE MED DEN KOMMENDE FEMERNFORBINDELSE TEMA: SPROGCENTRET UDDANNER TIL ANDRE UDDANNELSESINSTITUTIONER FRA MILITÆR TIL CIVIL

2 FLYTTEDAG I forbindelse med regeringsskiftet i oktober 2011 blev Integrationsministeriet nedlagt, og ministeriets hidtidige opgaver blev fordelt mellem Justitsministeriet, Social- og Integrationsministeriet samt Ministeriet for Børn og Undervisning - det tidligere Undervisningsministerium. Med denne opdeling af opgaverne flytter sprogcentrene tilbage under samme ministerium som de fleste øvrige uddannelsesinstitutioner, hvorfra de i sin tid blev flyttet ved Integrationsministeriets oprettelse. Flytningen tilbage bør hilses velkommen, idet sprogcentrene primært er uddannelsesinstitutioner, selvom de i årenes løb parallelt med den prøveforberedende undervisning i dansk som andetsprog også har udviklet en række integrationstilbud. I dette nummer af Integration vil der især være fokus på NSI som en voksenuddannelsesinstitution. Man kan læse om NSI s mange samarbejdsrelationer med uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner, og blikket rettes mod syd til kommende samarbejdsrelationer over Femern Bælt. Traditionen tro har vi også mødt nuværende og tidligere kursister, der fortæller om deres egen uddannelseshistorie, ligesom vi har et interview med en af NSI s gode gamle venner, oberstløjtnant Peer Høegh-Guldberg, som gavmildt har øst af sin store viden om Gardehusarkasernens historie og sine egne erindringer fra livet på kasernen. I Vordingborgafdelingen på University College Sjælland var 1. november flyttedag, idet NSI flyttede fra hidtidige lokaler til fine nyindrettede lokaler i den modsatte ende af bygningskomplekset. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde med UCSJ, hvor vores Vordingborgafdeling har til huse i et voksenuddannelsesmiljø. Sluttelig ønskes de 50 kursister, der afslutter med statskontrollerede prøver ved vinterterminen, held og lykke og alt vel fremover med deres liv i Danmark. Jul og nytår nærmer sig med hastige skridt, hvorfor vi her fra NSI sender de bedste hilsner med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår til alle vores samarbejdspartnere med tak for et godt og virksomt år! Forstander Lene Eriksen Integration Nyt fra Næstved Sprogog Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter Kasernevej Næstved Telefon: Telefax: Redaktion Lene Eriksen (ansvarsh. redaktør) Cecilie Sandbjerg Lene Ingil Johansen Joen Juel Jensen Layout Cecilie Sandbjerg Tryk Sangill Grafisk, Holme-Olstrup Oplag 2000 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

3 INDHOLD 4 BRUG FOR ALLE Projekt Brug for alle er et offentligt-privat samarbejde om fastholdelse af unge tosprogede mellem 18 og 30 år. 19 LIVET PÅ KASERNEN Oberstløjtnant Peer Høegh-Guldberg fortæller om livet på Gardehusarkasernen. 8 KONKURRENCE OM HOVEDER OG HÆNDER Projekt Come & Stay er et tilbud til kommuner og virksomheder, der vil tiltrække og fastholde udenlandske velkvalificerede lønmodtagere. 21 RETTEN I NÆSTVED Anni Højmark, dommer ved Retten i Næstved, vil gerne udbrede kendskabet til rettens arbejde - det sker bl.a. når NSI kursister besøger retten. 10 SET OG HØRT Se et lille udpluk fra nogle af de aktiviteter, der har været både inden og uden for NSI. 23 HVOR BLEV DE AF? Shani og Jean Claude har begge været kursister på NSI. I dag er de gift og har købt hus i Glumsø. 17 GODT PÅ VEJ Polske Mateusz Sidor går på det merkantile grundforløb Kickstart på ZBC. INTEGRATION 2011 nr. 2 3

4 Jobsikring - Brug for alle Offentligt-privat samarbejde om fastholdelse af tosprogede unge gennem praktik Af Connie Toft, udviklingskoordinator på NSI Projekt Brug for alle vil give unge mellem 18 og 30 år mulighed for at blive afklaret via praktisk arbejde i en praktiksituation. Projektet gennemføres i et tæt samarbejde mellem Dansikring A/S, Næstved Sprog- og Integrationscenter (NSI) og EUC Sjælland, og i et tæt samspil med jobcentrene i Faxe, Næstved, Vordingborg, Stevns og Køge Kommune. Målgruppen er unge, som har brug for et tilløb for at komme videre til uddannelse og arbejde - fx at få afpudset sproglige kompetencer eller få afprøvet et fag på en arbejdsplads inden de vælger uddannelsesretning - eller har brug for støtte for at kunne fastholde tilknytningen til arbejdspladsen. Samspillet mellem jobcenter og Brug for alle Jobcentret henviser unge til projektets visitations- og introduktionsfunktion, der består af vejledere fra NSI og EUC Sjælland og en praktikkoordinator fra Dansikring. Afhængigt af den unges forsørgelsesgrundlag tilrettelægges et praktikforløb eller eventuelt et forløb, der kombinerer praktik med uddannelsesmoduler. Visitations- og introduktionsfunktionen Den unges sproglige og faglige forudsætninger vurderes med henblik på at kunne indgå i et praktikforløb indenfor en given branche, og der tilrettelægges et individuelt forløb Projektets praktik- og uddannelsesmodel - eksempler: Virksomhedspraktik k ik med ordinær beskæftigelse som slutmål Virksomhedspraktik med mentorstøtte evt. suppleret med danskuddannelse eller AMU Dansk F/I Ordinær beskæftigelse Praktik kombineret med danskuddannelse rettet mod ordinær beskæftigelse og EUD-meritforløb Praktik i virksomhed formiddag Danskuddannelse eftermiddag Ordinær beskæftigelse EUD med merit -- evt. med erhvervsrettet andetsprogsdansk Faglig afklaring med henblik på ordinært EUD-forløb Forpraktik og afklaring i virksomhedsklynge med mentorstøtte Ordinært EUD-forløb Ordinær beskæftigelse Splitforløb med faglært status som slutmål AMU IKV Praktik AMU Praktik AMU Ordinær beskæftigelse 4 INTEGRATION 2011 nr. 2

5 Fakta om projekt Brug for alle: Målgruppen er unge tosprogede mellem 18 og 30 år. Deltagelse i Brug for alle er omkostningsneutral for virksomheder og kommuner. Kommunerne kan understøtte den unges praktikforløb med en mentor. Projektet er finansieret af Integrationsministeriets pulje til fastholdelse af tosprogede på arbejdsmarkedet. Projektet løber til januar Kontaktoplysninger: Udviklingskoordinator Connie Toft, NSI Konsulent Ole Nørvang-Holm, EUC Sjælland Praktikkoordinator, projektchef Rene Vesterlund, Dansikring Tlf.: Mobil: inden for rammerne af Brug for alles praktik- og uddannelsesmodel. Forløbet tilrettelægges i en kombination mellem praktik, danskuddannelse og faglig opkvalificering, hvor vægtningen mellem de nævnte aktiviteter sammensættes med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og kompetencer. Det kan tilrettelægges, så den unge kan opnå merit på en efterfølgende erhvervsuddannelse, få styrket sin motivation og uddannelsesparathed eller via et praktikforløb opnå forudsætninger, som kvalificerer til ordinært arbejde. Kontakten til virksomhederne Praktikkoordinatoren varetager den løbende kontakt til virksomhederne, herunder dialogen om forventninger og mål til hvert enkelt praktikforløb. Praktikkoordinatoren har endvidere ansvaret for den løbende tilbagemelding til jobcenter og vejledere vedrørende den enkelte unge, samt koordinering og opfølgning med eventuelle mentorer. Brug for alle - cases: Mand, 27 år, fra Tjetjenien. Journalistuddannet i hjemlandet. Har i sin fritid i Tjetjenien arbejdet på sin onkels mekanikerværksted. Ønsker at uddanne sig til mekaniker i Danmark og vil gerne i praktik. Satser på mesterlære. Kvinde, 25 år, fra Bhutan. Har en påbegyndt MBA fra Bhutan. Har tre børn og ønsker en kort uddannelse i Danmark. Overvejer HGV, men vil gerne først afprøve et job som butiksassistent. >> Mand, 26 år, fra Irak. Snart færdig med Prøve i Dansk 2 på NSI. Har fra sit hjemland noget af en erhvervsuddannelse indenfor tømrerfaget. Er skoletræt, vil gerne tage en uddannelse, men er ikke klar endnu. Har brug for mere sprog og at finde ud af uddannelsesretning, samt at få afklaret, hvad hans tidligere uddannelse kan bruges til. INTEGRATION 2011 nr. 2 5

6 Dansikring og Brug for alle Af Cecilie Sandbjerg Dansikring A/S er som praktikkoordinator en vigtig samarbejdspartner i projekt Brug for alle pga. virksomhedens netværk og erfaringer med afklaring af unge gennem praktik. Michael Bisling, der er forretningsudviklingsdirektør og rådgiver for CSR-projekter på europæisk plan, kalder Brug for alle for banebrydende i Danmark, fordi det er et samarbejde mellem private og offentlige aktører om fastholdelse af unge tosprogede. Sammen med EUC Sjælland og Næstved Sprog- og Integrationscenter har Dansikring sat fokus på unge tosprogede i relation til uddannelse og ordinært arbejde. Ofte har de unge nogle sproglige barrierer, som de danske elever på ungdomsuddannelserne ikke har, og derfor kan der være brug for, at de øger deres sproglige kompetencer, således at de fx kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Det kan også være svært at finde en åbning til arbejdsmarkedet, og her kan Dansikring være med til at skaffe adgang for unge tosprogede, der kan kommunikere på et rimeligt dansk. -I dag er det jo sådan, at det ikke er "what you know", men "who you know", konstaterer Michael Bisling og fortæller, at Dansikring har gode erfaringer med at banke døre ind hos arbejdsgiverne. Afklaring gennem praktik Dansikrings erfaringer stammer bl.a. fra deres projekt Go-For-It, hvor man tilbyder kommunerne en håndholdt indsats i forhold til utilpassede unge, der har svært ved at finde en plads på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. -Ofte er det unge mennesker, der har haft nogle lidt dårlige skolemæssige oplevelser, fortæller Michael Bisling og fortsætter: -Mange gange ved den unge slet ikke, hvad han eller hun vil, så vi tager udgangspunkt i fx en byggeplads, hvor der er en bred vifte af arbejdsopgaver: tømrer, snedker, vvs, elektriker, murer og jord og beton. Og kommunerne har så os som garant for, at den unge møder op hver dag. Det kan også være i et supermarked, hvor der ligeledes er mange forskellige arbejdsopgaver. Siden 2008 har Dansikring A/S hørt til blandt de 1000 største virksomheder i Danmark. - Og vi synes faktisk, det forpligter, fortalte Michael Bisling NSI s personale ved et oplæg i efteråret Foto: Cecilie Sandbjerg Praktikkoordinator på Brug for alle Dansikring sidder med i visitations- og introduktionsfunktionen i projekt Brug for alle. -Det vil ikke blive et aktiveringsprojekt, der løber over otte dage og så er det dét. Det kan blive det første skridt i retning af et helt nyt kapitel i den unges 6 INTEGRATION 2011 nr. 2

7 Foto: udlånt af Dansikring A/S liv, siger Michael Bisling og fortæller, at Dansikring har erfaring med at afdække, hvorvidt den unge faktisk selv vil det. Som praktikkoordinator har Dansikring den direkte kontakt med de virksomheder, hvor de unge skal i praktik, og på praktikstedet kan de være til stede, i det omfang det er nødvendigt, så længe det er nødvendigt. Individuel tilgang Dansikring kan finde den rigtige virksomhedstype til den enkelte unge, efterhånden som ønsker og forventninger bliver afklaret. -Vi kan gå ud og lave en lokal aftale mellem en virksomhed og den pågældende unge om, at den unge skal være dér, og hvis dét så er noget, finder vi ud af, om han eller hun måske skal omkring noget uddannelse. Et bredt netværk Dansikrings netværk består af en lang række samarbejdspartnere, bl.a. Region Sjælland, Dansk Supermarked og MT Højgaard -I vores netværk kan vi arbejde på en helt anden måde, end kommunerne kan, fordi det er business to business. Fakta om Dansikring A/S og deres erfaringer fra projekt Go-For-It Dansikring er den danske afdeling af Securitas AB Dansikring arbejder med alle aspekter af sikkerhed og rådgivning Målet med Go-For-It er påbegyndt uddannelse, ordinært arbejde eller en læreplads Målsætningen er, at 40 pct. gennemfører - men erfaringen er, at op mod 3 ud af 4 når målet Et praktikforløb varer fra et par måneder og op til et år En til en - mentoren er fast tilknyttet en mentee INTEGRATION 2011 nr. NR. 21 7

8 Projektet er finansieret af: Expats som vækstdynamo Konkurrence om hoveder og hænder Projekt Come & Stay er finansieret af Integrationsministeriet og medvirken i projektets aktiviteter og tilbud er gratis for kommuner og virksomheder SPROG- OG INTEGRATIONS CENTER Kontaktpersoner: Lotte Holck, Foreningen Nydansker, Sankt Peders Stræde 28C, 4. sal, 1453 København K Mail: Telefon: Jan Andersen, Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter, Kraghave Gaabensevej 100, 4800 Nykøbing F Mail: Telefon: Connie Toft, Næstved Sprog- og Integrationscenter, Kasernevej 20, 4700 Næstved Mail: Telefon: Come & stay! _NSI_Fold_Come&Stay.indd /10/ Af Jesper Tranberg-Hansen, projektchef på NSI Projektet Come & Stay giver virksomheder og kommuner mulighed for at være på forkant med udviklingen på arbejdsmarkedet og for at fremstå som arbejdspladser med værdier, der kan tiltrække velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Projektet er et samarbejde mellem Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter, Foreningen Nydansker og Næstved Sprog- og Integrationscenter. Prognoser peger på, at der om kort tid vil mangle medarbejdere med en videregående eller faglært uddannelse. Der skal skabes optimale rammebetingelser for, at man kan tiltrække og fastholde velkvalificerede udenlandske medarbejdere, der kan bidrage til at skabe vækst og udvikling på virksomheder og i det offentlige. Fokus på fastholdelse Offentlige og private virksomheder investerer ofte store summer, når de ansætter udenlandske medarbejdere, men alligevel glemmer man nemt, at den nye kollegas trivsel er afhængig af mange andre faktorer end det, der foregår på selve arbejdspladsen. Sproget, sociale netværk og en meningsfuld fritid er afgørende faktorer, når man skal falde til et nyt sted. En udenlandsk medarbejder vil ofte have en medfølgende ægtefælle og en familie med sig, hvis trivsel også er afgørende i et fastholdelsesperspektiv. Manglende fokus på disse faktorer kan resultere i, at medarbejderen ikke falder til og rejser hjem, så at den investering, der er forbundet med at rekruttere en ny medarbejder, risikerer at gå tabt. Bliv erhvervsmentor Med Come & Stay kan virksomhederne få uddannet en erhvervsmentor. Erhvervsmentoren kan være en leder eller en medarbejder, der gerne vil påtage sig opgaven med at hjælpe udenlandske medarbejdere og deres ægtefæller med at finde sig til rette i Danmark. Erhvervsmentoren kan fx introducere til sine egne netværk med henblik på at hjælpe en ægtefælle til et job eller introducere til foreningslivet og andre sociale aktiviteter. Det er gratis at deltage i uddannelsen, erhvervsmentoren bliver en del af et netværk med andre mentorer, og virksomheden får et fortrin, når det gælder rekruttering og fastholdelse af udenlandske medarbejdere. Aktiviteter og velkomstpakker Come & Stay fokuserer på at inddrage det lokale foreningsliv, kulturinstitutioner og borgere i sociale aktiviteter med henblik på fastholdelse og social netværksdannelse for udenlandske medarbejdere og deres familier. Come & Stay tilbyder dels en lang række informationsaktiviteter, der introducerer til offentlige service, medborgerskab og fritidsaktiviteter, dels introduktion til arbejdsmarkedet for nytilkomne medarbejdere på det danske arbejdsmarked og desuden vejledning og jobsøgningskurser til ægtefæller. Herudover tilbyder Come & Stay i samarbejde med kommunerne at udvikle velkomstpakker, der formidler praktisk viden om den offentlige service og smidiggør kontakten med kommunen og andre offentlige myndigheder. 8 INTEGRATION 2011 nr. 2

9 Uddannelsesinstitutioner samarbejder i Femern Bælt-regionen Af uddannelsesdirektør John Norman, EUC Sjælland og projektchef Jesper Tranberg- Hansen, Næstved Sprog- og Integrationscenter. EUC Sjælland og Næstved Sprog- og Integrationscenter har indledt et samarbejde med CELF, Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter og en række uddannelsesinstitutioner i Nordtyskland. Uddannelsessamarbejdet skal bidrage til at imødekomme uddannelsesbehovet i forbindelse med de mange bygge- og anlægsopgaver i Femern Bælt-regionen. Næstved og den øvrige del af regionen står over for en række udfordringer på arbejdsmarkedet i de kommende år. Femernforbindelsen og en række andre store bygge- og anlægsprojekter vil sætte byggebranchen under pres, ligesom der kommer til at mangle arbejdskraft på en lang række andre områder i regionen. Derfor er det nødvendigt at fokusere på uddannelse. Udfordringer og muligheder Femern A/S og de større entreprenørvirksomheder vurderer, at der ikke bliver nævneværdige problemer med at rekruttere arbejdskraft til selve Femernbyggeriet. Derimod kan der opstå problemer for de entreprenører og håndværksvirksomheder, der er beskæftiget ved andre bygge- og anlægsopgaver og opgaver i private hjem. De vil kunne opleve stigende vanskeligheder med at rekruttere og fastholde den faglærte arbejdskraft i takt med, at byggeriet af den faste forbindelse tager fart. Dette underbygges af en række prognoser og fremskrivninger fra Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland. For få lærlinge I Danmark medfører afmatningen i økonomien, at der uddannes alt for få lærlinge indenfor bygge- og anlægsområdet, og tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet vil også her påvirke arbejdsudbuddet negativt. I Tyskland er situationen ligeledes kritisk: Her er der efterspørgsel på arbejdskraft inden for bygge- og anlægsområdet, men for få unge der vælger en håndværksuddannelse. Allerede nu melder entreprenørbranchen i Danmark og Tyskland om begyndende problemer med at tiltrække arbejdskraft til en række igangværende byggerier. Dansk-tysk samarbejde Det skaber et konkret behov for at arbejde sammen på tværs af Femern Bælt om at uddanne lærlinge, efteruddanne ufaglærte og opbygge et netværk af uddannelsesinstitutioner i regionen. Projektet tager udgangspunkt i konkrete vurderinger fra Femern A/S og de seneste prognoser for udviklingen i beskæftigelsen. Samarbejdet forankres i EU s regionale program for Femern Bælt-regionen og vil omfatte: Kortlægning af efterspørgslen og udvikling af en logistik, der kan sikre et uddannelses- og kursusudbud, der imødekommer faglige, sproglige og sikkerhedsmæssige behov hos entreprenører og medarbejdere dels ved etableringen af Femernforbindelsen, dels ved de øvrige bygge- og anlægsopgaver i Femern Bælt-regionen. Koordinering af praktikpladser til lærlinge og til unge, der ellers vil have vanskeligt ved at finde beskæftigelse på ordinære vilkår. Manglen på praktikpladser i Danmark kan fx afhjælpes ved, at lærlinge indenfor bygge- og anlægsområdet tager den praktiske del af uddannelsen i Nordtyskland. Opkvalificering af ufaglærte til de jobåbninger, der opstår i de kommende år, ved at skabe sammenhæng mellem voksen- og efteruddannelsesindsatsen for ufaglærte beskæftigede og ledige og de konkrete behov for arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet. De kommende år vil byde på spændende udfordringer for de involverede uddannelsesinstitutioner, der ser frem til at samarbejde på tværs af Femern Bælt for at skabe de bedst mulige vilkår for virksomheder, medarbejdere og borgere. INTEGRATION 2011 nr. 2 9

10 SET OG HØRT Besøg fra Jobcenter Næstved Tirsdag den 5. april kom to ledere og otte nyansatte sagsbehandlere fra Jobcenter Næstved på besøg på NSI. Kulturnat på Næstved Bibliotek I forbindelse med Kulturnatten på Næstved Bibliotek fredag den 7. oktober læste Somia Rehman, Tesfu W. Ghebru, Andrijana Jení, Ayshat M. Plieva og Ensar Koç litteratur højt på originalsproget. På billedet ses Tesfu W. Ghebru. Politiet på NSI SSP-konsulent og politiassistent Annette Hyrup holdt oplæg for kursister i Vordingborgafdelingen onsdag den 26. oktober. Annette Hyrup fortalte om politiets arbejde og gav gode råd om, hvordan man fx sikrer sine ejendele i tilfælde af tyveri og indbrud. Besøg på Marjatta Ny bestyrelsesformand Onsdag den 5. oktober besøgte Vordingborgafdelingen Marjatta ved Præstø Fjord, der er en selvejende institution for udviklingshæmmede børn og unge. NSI s kursister besøgte bl.a. en skoleklasse og et drivhusgartneri. NSI s nye bestyrelsesformand Michael Rex besøgte NSI torsdag den 27. oktober. Michael Rex deltog i undervisningen og talte med ledelse og personale. 10 INTEGRATION 2011 nr. 2

11 Gøteborg gæstede NSI I dagene den august havde NSI besøg af Fredrik Harstad og Amela Fifić, henholdsvis forstander og souschef på ABF VUX sprogcenter i Gøteborg. ABF VUX og NSI samarbejder om udvikling af et nyt undervisningsmateriale om medborgerskab i Danmark og Sverige. Materialet målrettes de første moduler på danskuddannelserne. Besøg på Hårslev Efterskole Torsdag den 27. oktober tilbragte Ungeafdelingen dagen på Hårslev Efterskole. NSI s kursister deltog bl.a. i idræt og maleri. Erhvervsholdet på Bisca 6 ugers danskuddannelse for A-kassemedlemmer Mandag den 4. april besøgte erhvervsholdet Bisca A/S i Stege, hvor man producerer kiks og kager til hjemmemarkedet og til eksport. Som nyledig har man ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. NSI kan sammensætte et individuelt danskuddannelsestilbud, der passer til dine behov og til dine ønsker om at blive bedre til dansk. Kursistrådet på NSI Kursistrådet består af Claudia P. Rivero Urriolagoitia, Malisa Hansen og Mahtez Bozan. Der er valg til kursistrådet igen i april INTEGRATION 2011 nr. 2 11

12 NÅR SPROGET MANGLER Sprogundervisning og praktik Artiklen er trykt i magasinet JobFokus, nr. 2, oktober 2011 og bringes med tilladelse fra magasinet JobFokus. Af Henrik Kragelund, Journalist Viljen til integration og beskæftigelse er tårnhøj. Men danskundervisningen er en endnu højere barriere. Hvad gør man så... Aldrig har det været vigtigere som udlænding i Danmark at kunne dansk. Og aldrig har der været mere fokus på, at en succesfuld integration af flygtninge og indvandrere er lig med beskæftigelse og selvforsørgelse. Men for en midaldrende flygtning fra Bhutan, som aldrig nogensinde har gået i skole og lært at læse og skrive, er det lige så svært at lære dansk, som det altid har været: Næsten umuligt. Som socialrådgiver Majbrit Bonsu, Jobcenter Faxe siger: Det her projekt er lidt sværere end normalt. Positivt samarbejde Men hvor der er vilje, er der vej. Og fra Jobcenter Faxe løber den vej mellem flere forskellige samarbejdspartnere: Næstved Sprog- og Integrationscenter, seks velvillige arbejdspladser samt en tosproget integrationsmedarbejder, der selv er bhutanesisk flygtning. Sammen gør de det muligt at give Krishna Maya Neoupaney, Tulashi Maya Adhikari, Kaushila Koirala, Kashi Nath Neopaney, Bhuwani Prasad Koirala og Oma Kanta Adhikari en ny indgang til dansk. Opskriften er med bhutanesernes sproglærer Helle Bechmanns ord lidt banebrydende. Og resultatet er ifølge en dansk kollega til en af bhutanserne en tydelig forskel. Det her projekt er lidt sværere end normalt. Majbrit Bonsu, Jobcenter Faxe Socialrådgiver Majbrit Bonsu, Faxe Jobcenter, som har taget initiativ til et lidt anderledes projekt. Jobcentret har fået en række praktikpladser til på en måde at bidrage til sprogundervisningen. Men praktikopholdet giver også vigtige erfaringer i forhold til bhutanesernes erhvervsmuligheder, fortæller hun. Foto: Ingrid Riis Bhutaneserne i Faxe: De tre kvinder og tre mænd hører blandt de i alt 40 bhutanesere, som for et par år siden ad flere omgange kom til Faxe Kommune fra en flygtningelejr i Nepal. Her havde de opholdt sig i 18 år, lige siden de måtte flygte fra hjemlandet Bhutan. Gruppen på de seks er blandt de ældste af flygtningene - fra 45 år og op. De er i praktik som henholdsvis havemand, kantineassistent, butiksassistent, ældreplejer og fårepasser på forskellige arbejdspladser i Faxe Kommune. På fotoet ses (øverst fra venstre:) Oma Kanta Adhikari, Bhuwani Prasad Koirala samt (nederst fra venstre:) Kashi Nath Neopaney, Krishna Maya Neoupaney, Kaushila Koirala og Tulashi Maya Adhikari. Foto: Ingrid Riis 12 INTEGRATION 2011 nr. 2

13 Kamal Kumar Koirala fungerer som bindeled og koordinator mellem alle parterne i projektet. Han er ansat i Jobcenter Faxe med løntilskud som integrationsmedarbejder, og på den måde har projektet allerede skabt reel beskæftigelse. Foto: Ingrid Riis Værktøjsdansk Efter to år i Danmark har de seks bhutansere stadig meget svært ved dansk, og eftersom de herudover kun taler nepalesisk, så er vejen til en fast plads på arbejdsmarkedet meget lang. Ikke desto mindre er det netop arbejdsmarkedet, der er blandt de nye ingredienser i den opskrift, som skal løfte analfabeter fra den modsatte side af jordkloden et ekstra nøk op i den danske sprogsfære. Seks forskellige virksomheder i Faxe Kommune har sagt ja til at stille en praktikplads til rådighed. Her går bhutaneserne på arbejde fra mandag til onsdag og oplever en konkret arbejdsdag, hvor de er nødt til at lære de ord, som knytter sig til arbejdsopgaverne. Torsdag og fredag mødes de på skolebænken med deres sproglærer på Næstved Sprog- og Integrationscenter, NSI. Her er udgangspunktet for sprogundervisningen netop de ord - eller sproglige værktøjer - der er brug for på arbejdspladsen. Det, de har behov for at lære, kan være navnene på farverne, ord for forskellige køkkenredskaber og haveredskaber eller det at sige et telefonnummer, fortæller underviser Helle Bechmann, NSI. Hun ser samspillet mellem skole og praktik som en kombination, der virkelig har løftet hendes elevers danskkundskaber. Lang vej til job Spørger man bhutaneserne selv, så er de udmærket klar over, at de står over for en enorm udfordring i forhold til at lære dansk. Adspurgt om hun tror, hun på et tidspunkt kan varetage et lønnet job, siger Kaushila Koirala, der er i praktik på et plejehjem, Ja, men om mange år. Krishna Maya Neoupaney, der arbejder i kantinen på Faxe Rådhus, siger, at hun ikke kan mærke den helt store forskel på sine danskevner, siden hun startede i praktik. Men her bryder hendes danske kollega fra Rådhuskantinen i Faxe, Katja Pommergaard Hansen, ind: Jeg kan tydeligt mærke forskel på Krishnas dansk, siden hun begyndte. Central person En central person i arbejdet med bhutanerne er en af deres landsmænd, 34-årige Kamal Kumar Koirala, der ligesom de selv er flygtning. Han har en erhvervsuddannelse bag sig og er kommet så langt med det danske sprog, at jobcentret har ansat ham i løntilskud som bindeled og koordinator mellem bhutaneserne, sprogskolen, praktikstederne og selvfølgelig jobcenteret. Hans danskkundskaber er altså så gode, at han nu er i beskæftigelse. Men det er kun det første skridt på vejen for ham. Han er netop optaget på et erhvervsøkonomistudie på Copenhagen Business School. Så langt når hans landsmænd formentlig ikke. Hverken med danskkundskaber eller uddannelse. Men de kommer dog videre. Fremskridtene er små, men de er der. Hver dag. Husassistent Katja Pommergård Hansen er imponeret over, hvor langt Krishna Maya Neoupaney er kommet med sit dansk, siden hun startede i praktik i Rådhusets kantine i Faxe. Foto: Ingrid Riis INTEGRATION 2011 nr. 2 13

14 TEMA NSI som uddannelsesinstitution Af Joen Juel Jensen Næstved Sprog- og Integrationscenter er som uddannelsesinstitution en del af det samlede danske uddannelsessystem. NSI forbereder udlændinge til fortsatte studier og støtter dem, mens de er i gang med andre uddannelser. Nogle bygger videre på en uddannelse fra hjemlandet, mens andre starter på en frisk. Mange af NSI s kursister fortsætter i det danske uddannelsessystem, efter at de har afsluttet deres danskuddannelse - eller er i gang med en anden uddannelse samtidig med danskuddannelsen. Danskuddannelserne er en del af det samlede uddannelsessystem, og det kan helt konkret ses på to måder: Dels forbereder NSI på forskellige måder kursister til andre uddannelser, mens de går på sprogcentret, dels støtter NSI elever og studerende med udenlandsk baggrund, mens de går på andre uddannelser. Støtte under uddannelse NSI samarbejder med SOSU Sjælland om det særlige grundforløb for udlændinge, der skal sætte dem i stand til at gennemføre en uddannelse til social- og sundhedshjælper. Noget relativt nyt er NSI s samarbejde med EUC Sjælland om AMU-kurser og om de seks ugers selvvalgt uddannelse, som ledige på dagpenge er berettigede til. På Herlufsholm Skole står NSI for ekstra undervisning i dansk for de elever, der ikke har dansk som deres førstesprog. Det er som regel elever, hvis mor eller far - eller begge forældre - er danskere, men som er opvokset i udlandet. Ofte er det især de skriftlige færdigheder, der trænger til et løft. Også Næstved Gymnasium og HF har en hel del elever med udenlandsk baggrund, og de har mulighed for at få hjælp med det danske - ligeledes varetaget af NSI. Dimission på der særlige grundforløb for tosprogede på SOSU, sommer Privatfoto Tosprogede med forskellige udfordringer Fælles for de unge tosprogede, som er i gang med en uddannelse, er, at deres mundtlige sprogfærdigheder i dansk ofte ligger på et højere niveau end de skriftlige. De, der har gået i skole i et andet land, har tilegnet sig faglig terminologi inden for forskellige skolefag på et eller flere andre sprog, men behersker den ikke på dansk. Andre har haft en del af deres skolegang i Danmark, men har hverken den faglige terminologi og fremmedord på dansk eller på deres modersmål. 14 INTEGRATION 2011 nr. 2

15 TEMA Elever i Witt-progammet for udlandsdanskeres børn på Herlufsholm Skole. Foto: Cecilie Sandbjerg Kan man bruge sin uddannelse fra hjemlandet? De fleste, der har fuldført en uddannelse inden de kom til Danmark, vil gerne finde et arbejde, der matcher den. Og det lykkes også for mange. Sommetider skal den suppleres, fordi systemerne ikke er ens i de forskellige lande. Styrelsen for International Uddannelse kan hjælpe med at afgøre, hvordan ens udenlandske eksamen passer ind i det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem. eller skal man tage en ny i Danmark? Men der er også mange, der må indse, at de ikke kan bruge deres uddannelse til at få arbejde i Danmark. Det kan være, fordi uddannelserne i de to lande er så forskellige, at man er nødt til at starte forfra inden for det område, som man allerede har arbejdet med i sit hjemland. Måske er man uddannet inden for et område, hvor der ikke i øjeblikket er efterspørgsel efter arbejdskraft i Danmark, ja måske oven i købet høj arbejdsløshed. Endelig kan det være, at uddannelsen handler om forhold, der er specifikke for det pågældende land: For en bulgarer, der er uddannet som gymnasielærer i bulgarsk, kan det godt se sort ud med beskæftigelsesmulighederne i Danmark - ligesom de fleste af NSI s undervisere nok ikke umiddelbart ville kunne rejse til Bulgarien og finde job dér inden for deres hidtidige fagområde! Hvad gør man så? Der er to muligheder. Enten finder man et ufaglært job - eller også starter man på en ny uddannelse. Ungehold på NSI. Foto: Lene Ingil Johansen INTEGRATION 2011 nr. 2 15

16 TEMA Forberedelse til uddannelse Af Joen Juel Jensen Ungeafdelingen I NSI s Ungeafdeling bliver kursister op til 25 år ikke kun undervist i dansk, men også i engelsk, matematik, idræt og musik. De har 30 lektioner om ugen hele vejen igennem. Formålet er at give dem de bedst mulige forudsætninger for at fortsætte med en ungdomsuddannelse - og måske senere en videregående uddannelse. Som afslutning på undervisningen tager en del af kursisterne udover en Prøve i Dansk også Folkeskolens Afgangsprøve i engelsk og matematik. Uddannelsesholdet På Uddannelsesholdet finder man kursister fra Danskuddannelse 3, modul 3 og op, som planlægger at starte på en uddannelse efter danskuddannelsen. De har fem dages undervisning om ugen - ligesom ungeholdene. Udover danskundervisning lærer kursisterne om krav og indhold i de videregående uddannelser og om studiemetoder, og den enkelte får hjælp til at vælge sin uddannelse og gøre sig klar til den - hvad enten det er en viderebygning på en tidligere uddannelse eller en helt ny. Studieprøven Ønsker man som udlænding at starte på en videregående uddannelse, skal man ud over sin adgangsgivende eksamen kunne dokumentere, at man har de tilstrækkelige danskkundskaber. Mange steder kræves enten en gymnasial eksamen i dansk eller Studieprøven, som man kan forberede sig til ved aftenundervisning på NSI. Andre vil tage Studieprøven, fordi de har brug for at beherske dansk på et højt plan for at få eller fastholde et arbejde i Danmark med den uddannelse, de allerede har. Danskuddannelse til voksne udlændinge Niveaumodel Prøve i Dansk 1 Skriftligt Modul 6 Modul 1,2,3,4 & 5 Mundtligt Modul 6 Modul 5 Modul 4 Modul 3 Modul 2 Modul 1 Prøve i Dansk 2 Mundtligt Skriftligt Skriftligt Studieprøven Mundtligt Prøve i Dansk 3 Modul 5 Modul 5 Modul 4 Modul 4 Modul 3 Modul 3 Modul 2 Modul 1 Modul 6 Modul 6 Modul 2 Modul 1 Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 A1, A2, B1, B2 og C1 relaterer til niveauerne i Europarådets beskrivelse af sprogniveauer C1 Effective Operrational B2 Vantage B1 Threshold A2 Waystage A1 Breakthrough 16 INTEGRATION 2011 nr. 2

17 Godt på vej TEMA Af Lene Ingil Johansen Efter bestået Prøve i Dansk 3 på NSI er polske Mateusz Sidor, 21, i fuld gang med en ungdomsuddannelse. Mateusz er elev på det merkantile grundforløb Kickstart på ZBC i Næstved. Og Mateusz er kommet godt fra start sammen med sine nye danske kammerater. Eleverne på holdet er mellem 15 og 21 år. Nogle har afbrudt en eller flere uddannelser, mens andre har brug for at få pudset skolefærdighederne af. For nogle handler det også om at genfinde lysten til at gå i skole og lære. Selvom de synes forskellige, har de det til fælles, at de har brug for tæt sparring og plads til at finde deres egne ben i uddannelsesverdenen. Et vigtigt skridt Mateusz er født og opvokset i Polen og kom til Danmark sammen med sin mor i september Det var en stor omvæltning for en ung dreng både sprogligt og kulturelt, og han har været usikker på sig selv og sine evner undervejs. Det var derfor også svært for ham at tage det næste store skridt videre, da danskprøven var veloverstået. Gennem en veninde fandt han ud af, at der blev udbudt et særligt grundforløb, hvor der er plads til at tage ekstra hensyn til den enkeltes forudsætninger. Han tog derfor beslutningen om at prøve kræfter med en dansk ungdomsuddannelse, og det har han ikke fortrudt. Nye fag For Mateusz står der ikke kun danskundervisning på skemaet længere. Nu har han mange forskellige fag som fx matematik, erhvervsøkonomi, engelsk, it, service og samfundsfag, men i alle fag skal han bruge sine danskfærdigheder. I nødsituationer er der imidlertid altid hjælp at hente hos de danske kammerater. - Hvis der er ord, jeg ikke forstår, spørger jeg de andre, for de kan hurtigt lige forklare mig en betydning eller andet, fortæller han. Projektarbejde I de første måneder har eleverne bl.a. arbejdet med et iværksætterprojekt, hvor de i små grupper skulle skabe deres egen virksomhed lige fra navn, logo og indretning til organisation, økonomi og markedsføring. Projektet fremlægges til sidst for de andre elever, lærere og ledelsen. En disciplin man også skal mestre på en ungdomsuddannelse. Mateusz er ikke vild med det: - Det er svært at stå foran de danske klassekammerater og fremlægge, man bliver nervøs for, om de forstår, hvad man siger, fortæller han. Sanne Hulbæk Grauman, der er underviser og studievejleder på holdet, supplerer: - Det er noget, de fleste elever er utrygge ved, ingen synes, det er rigtig sjovt, men vi træner i små grupper, og efter et halvt år har alle prøvet en fremlæggelse eller to. Fremtiden Som en del af forløbet skal eleverne også i virksomhedspraktik. Mateusz håber, at en periode med tæt kontakt til erhvervslivet kan give nogle erfaringer og kontakter, der i første omgang kan føre til et fritidsjob, så SU en kan suppleres. Til januar vil han formentlig være klar til at sætte turbo på sin uddannelse på det ordinære grundforløb. Hvad fremtiden skal bringe, ved han endnu ikke. Han har ingen præcise planer. Grundforløbet skal gennemføres, og som alle andre elever håber han på at få en elevplads - måske inden for detailhandlen. INTEGRATION 2011 nr. 2 17

18 TEMA Dansk er det vigtigste Studieprøveholdet fra venstre: Suitlana, Sergey, Karolina, Tríona, Stella, underviser Finn Watson og Elena. Desuden var tre på arbejde og en var på ferie. Af Cecilie Sandbjerg Tríona Nicholl har en ph.d. i arkæologi fra University College Dublin, Irland. I 2009 flyttede hun til Danmark og sin danske kæreste, og siden da har hun kæmpet for at få en fod indenfor i forskningsmiljøet - og hun mener, at for at det skal lykkes, må hun forbedre sine dansksproglige kompetencer. For 11 år siden var Tríona i Danmark for første gang, hvor hun var inviteret til et marked på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Dengang arbejdede hun med håndværk fra vikingetiden, og under sit ophold skabte hun kontakter, der betød, at hun i de følgende år jævnligt tog til Danmark. På togt med Havhingsten På Vikingeskibsmuseet byggede man Havhingsten, en rekonstruktion af et vikingeskib fra år 1042, og Tríona søgte og fik en plads som besætningsmedlem i Skibet sejlede til Dublin i 2007, hvor Tríona var med på en del af turen, og retur i 2008, hvor hun tog hele turen tilbage til Roskilde. - Det var vildt! Jeg havde ingen sejlerfaring før Havhingsten - og jeg var i gang med min ph.d., så jeg havde faktisk ikke rigtig tid, fortæller Tríona. Logistisk puslespil - Jeg deltog mest fordi det var så anderledes, og så var det interessant set ud fra et akademisk perspektiv: Hvor meget skal man have med af drikkevand, mad og udstyr til de 60 personer, der er om bord, siger Tríona og fortsætter: - Min ph.d. handler om "domestic space" i huse fra den tidlige middelalder, svarende til den danske vikingetid, og om eksperimentel arkæologi, hvor man prøver at rekonstruere huse og genstande for på den måde at lære nyt - meget lig projektet med Havhingsten. Brug for at øve sproget På Havhingsten mødte Tríona sin kæreste, der var projektleder. - Han havde styr på det hele, og efter Dublin-togtet tænkte jeg: Han er sød! Jeg flyttede over, men det var hårdt i starten, fordi jeg gjorde min ph.d. færdig i Irland, mens jeg jo boede i Danmark. Tríona søgte samtidig arbejde, men opdagede hurtigt, at det var svært at overbevise en arbejdsgiver om, at man som ph.d.-studerende gerne vil være rundviser: - Jeg havde brug for at øve mig på sproget, og et job som formidler ville gøre det muligt. De gav mig chancen i Sagnlandet Lejre, selvom de vist syntes, det var lidt underligt. Danskundervisning Først i november et år efter hun var flyttet til Danmark, og efter hun havde afleveret sin ph.d. - begyndte Tríona på sprogcentret og hun mener, at meget havde været anderledes, hvis hun var kommet i gang fra starten. - Jeg ville have lært dansk meget hurtigere, for man bliver ikke dygtig til sproget, hvis man bare hører andre tale det og ikke lærer noget om fx udtale og grammatik. Man kan godt blive meget ensom i et rum sammen med en hel masse mennesker, når man ikke forstår sproget. Tríona Nicholl Studieprøven Tríona blev færdig med Prøve i Dansk 3 i sommer og går nu på Studieprøveholdet to aftener om ugen. Hun mener, at det er nødvendigt at tilbyde et højt danskfagligt niveau, hvis man vil sikre, at højtuddannede kan arbejde inden for deres fag: - Jeg er ikke interesseret i at tage en ny uddannelse i Danmark. Jeg har gået ti år på universitetet og vil gøre alt for at holde fast i mit fag, siger Tríona. En fod i døren Tríona har altså ikke opgivet en forskerkarriere i Danmark, selvom hun er stoppet i Lejre. Nu oversætter hun tekster for Vikingeskibsmuseet og Vordingborg Museum. - Forhåbentlig er det en vej ind, og ellers overvejer jeg en postdoc, siger Tríona og fortæller, at med en lille ny på vej og med kærestens børn fra et tidligere forhold bliver Tríona og kæresten i Danmark. 18 INTEGRATION 2011 nr. 2

19 Livet på kasernen Af Cecilie Sandbjerg I Peer Høegh-Guldbergs familie har der været en officer i hver generation siden Hans egen karriere i det danske forsvar begyndte på Gardehusarkasernen i Næstved i 1956 og sluttede samme sted i Peer Høegh-Guldberg har formået at samle et stort billedmateriale og megen viden om forholdene på Gardehusarkasernen, fra den blev taget i brug i 1940 og til regimentets flytning til Antvorskov Kaserne i Da Peer Høegh-Guldberg ankom til Gardehusarkasernen den 11. maj 1956, kort før sin 19 års fødselsdag, var han ikke helt klar over, hvorfor han skulle være husar, for han var højere end de 1940: På belægningsstuerne kunne der være op til 16 mand, når der var fuldt belagt. Husarerne hængte deres sabel på gangen uden for belægningsstuerne. Foto: udlånt af Peer Høegh-Guldberg. maksimale 175 cm, som en husar var dengang. Men han mødte op og blev indkvarteret ved rekruteskadronen i en træbarak i Barakgaden i den vestlige del af kaserneområdet. - Jeg kom fra landbruget, så min fysiske form var ret god. Rekrutuddannelsen tog tre måneder, men efter halvanden måned blev de kommende sergentelever udtaget, og der var jeg iblandt. Efter sergentskolen kom han til tjeneste ved stabseskadron og blev kommandør på en kampvogn. Derefter kom Peer Høegh-Guldberg på forsvarets gymnasium, hvilket var en forudsætning for at blive linjeofficer og dermed få en lederuddannelse indenfor forsvaret. Hverdagen på kasernen Den fløj af kasernen, som Næstved Sprog- og Integrationscenter (NSI) i dag deler med Retten i Næstved, var indrettet til belægningsstuer med plads til mellem otte og 16 menige på hver. - Der var indkvartering på alle tre etager og et badeværelse til to belægningsstuer, så når der var fuldt belagt, delte 32 mand ét badeværelse, fortæller Peer Høegh-Guldberg og fortsætter: - I hver ende af gangene var der en kumme med varmt vand, så gardehusarerne kunne vaske deres webbingudstyr, seletøjet, der hører til kampuniformen - men det skete, at vi også vaskede vores våben dér. NSI på kasernen Peer Høegh-Guldberg har en stor interesse for det gamle kaserneliv, og han har flere gange haft nogle af NSI s kursister med rundt Peer Høegh-Guldberg bærer altid regimentets mærke. Foto: Cecilie Sandbjerg. for at vise skudhullerne og de to mindetavler i huset og fortælle om både den 29. august 1943 og det liv, der var, dengang bygningen blev brugt af gardehusarerne. - Det har været ganske sjovt at vise rundt, siger Peer Høegh-Guldberg, for man har kunnet mærke på kursisterne, at de er interesserede, og de har stillet mange fornuftige spørgsmål om, hvordan man gjorde tingene dengang. >> INTEGRATION 2011 nr. 2 19

20 En anderledes tid Dengang var det sådan, at man som menig skulle bevæge sig i løb, for ellers blev det påtalt, og så måtte man bare vente, når man kom frem, beretter Peer Høegh-Guldberg og fortsætter: - Der fandtes mange former for straf, hvis man fx havde glemt at tage aftræk på geværet ved sengetid, så blev man kommanderet ud på gulvet, og så blev geværet lagt i seng - så huskede man nok det til næste morgen! Peer Høegh-Guldberg har oplevet de store forandringer som forsvaret har gennemgået i de 41 år, han var aktiv: fra soldater til hest og en streng formel disciplin til i dag, hvor man har højteknologisk udstyr og en arbejdsdisciplin, hvor nøgleordet er holdindsats. Fra menig til oberstløjtnant Peer Høegh-Guldberg har kørt snart sagt ethvert køretøj lige fra motorcykel til alle typer kampvogne i løbet af sin karriere i forsvaret. Han har fået en lederuddannelse og en pædagogisk uddannelse, og han har været udsendt af FN flere gange. De sidste år i forsvaret arbejdede han med arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø på personalesiden og havde som stabschef ansvaret for kasernens økonomi. - Man vil altid være husar, og der er meget få af de dage, jeg har været det, som jeg gerne ville have undværet. 1983: Med Prinsgemalen (forrest) på ridt til Gisselfeld og retur. Peer Høegh-Guldberg ses bagerst i midten. Foto: udlånt af Peer Høegh-Guldberg. 2003: Estandarten (rytterfanen) og samvirkets øvrige faner føres ud af Gardehusarkasernen for sidste gang. Foto: udlånt af Peer Høegh-Guldberg. Mindehøjtidelighed den 29. august Foto: udlånt af Peer Høegh-Guldberg. og Foto: Cecilie Sandbjerg. Gardehusarkasernen og den 29. august 1943: Samarbejdspolitikken mellem den danske regering og besættelsesmagten sluttede den 29. august Situationen op til blev meget dramatisk, og man forøgede derfor beredskabet på kasernen. Generalkommandoen gav ordre til, at man skulle kapitulere overfor et seriøst angreb, men der blev alligevel kæmpet på Gardehusarkasernen. Om morgenen den 29. august skete det tyske angreb på Gardehusarkasernen, hvorved premierløjtnant P.A. Hansen-Nord og sergent S.A.J. Andersen blev dræbt og tre hårdt såret. Der blev første gang afholdt mindehøjtidelighed den 29. august 1945, og datoen er blevet markeret hvert år siden. 20 INTEGRATION 2011 nr. 2

Dronningen besøger NSI

Dronningen besøger NSI www.nsi-center.dk Integration NYT FRA NÆSTVED SPROG- OG INTEGRATIONSCENTER 2013 NR. 1 16. ÅRGANG Dronningen besøger NSI Hendes Majestæt Dronningen besøgte Næstved Sprog- og Integrationscenter den 4. september.

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Snyd ikke virksomheden

Snyd ikke virksomheden Snyd ikke virksomheden for en stærkere fremtid Sats på de unge - hjælp unge på vej med uddannelse og job Jobcenter Ringsted Jobcenter Sorø Jobcenter Faxe Vi g ø r det nem mer e at sat se på de u nge Hvad

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Petersmindevej 50 5100 Odense C C.F. Tietgens Boulevard 27 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 66 70

Petersmindevej 50 5100 Odense C C.F. Tietgens Boulevard 27 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 66 70 For at imødekomme den forventede mangel på faglært og ufaglært arbejdskraft i forbindelse med de store byggeprojekter i Odense og på Fyn i de kommende år, vil vi gerne tilbyde et afklarende og uddannelsesforberedende

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Etablering af korps af rollemodeller af nydanske akademikere fra offentlige arbejdspladser.

Etablering af korps af rollemodeller af nydanske akademikere fra offentlige arbejdspladser. PROJEKTBESKRIVELSER Cand. Match. Formålet med projektet er at kortlægge, hvordan integrations- og oplæringsstillinger (IOstillinger) og andre stillinger til nydanske akademikere oprettes, markedsføres

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Sig aldrig nej til uddannelse!

Sig aldrig nej til uddannelse! www.nsi-center.dk Integration NYT FRA NÆSTVED SPROG- OG INTEGRATIONSCENTER 2014 NR. 1 17. ÅRGANG Sig aldrig nej til uddannelse! Ali Omar arbejder som maskinfører på Ecophon, hvor han har været på en række

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel?

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Virksomhedscenter Virksomhedspraktik Samarbejdsaftale Løntilskud Mentor Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter er et samarbejde mellem en virksomhed

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Beskæftigelsesregionerne. Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter

Beskæftigelsesregionerne. Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter Beskæftigelsesregionerne Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter Program Hvad er jobrotation? Regler og økonomi Muligheder og erfaringer med jobrotation Hvordan kan I bruge jobrotation?

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

ER DU LEDIG OG UNDER 30 ÅR?

ER DU LEDIG OG UNDER 30 ÅR? ER DU LEDIG OG UNDER 30 ÅR? HVIS DU ER LEDIG OG UNDER 30 ÅR, GÆLDER DER SÆRLIGE REGLER FOR DIG I DIT LEDIGHEDSFORLØB. DENNE PJECE ER ET TILLÆG TIL PJECEN DINE MULIGHEDER SOM LEDIG. DU FINDER INFORMATION

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Projekt fra ufaglært til faglært. Work-shop. Et samarbejde mellem Jobcenter Glostrup, Jobcenter Albertslund, CPH West og 3F, FOA og HK København.

Projekt fra ufaglært til faglært. Work-shop. Et samarbejde mellem Jobcenter Glostrup, Jobcenter Albertslund, CPH West og 3F, FOA og HK København. Work-shop Et samarbejde mellem Jobcenter Glostrup, Jobcenter Albertslund, CPH West og 3F, FOA og HK København. Hvad er GVU? GVU: Grundlæggende voksen uddannelse GVU, grunduddannelse for voksne ledige,

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk Fra ufaglært til faglært på rekordtid Relevant beskæftigelseslovgivning Morten Gatzwiller mgw@star.dk Onsdag den 5. marts 2014 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 4. februar 2013 kl. 14.00 til 16.00 hos Selandia-CEU Deltagere: Flemming Lassen, EUC NVS/3F Frank Tonsberg, EUC NVS Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jens Timm Jensen,

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF Bliv god til dansk! Velkommen til rne på VUF Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé 10-12 2000 Frederiksberg Velkommen til rne på VUF Vi tilbyder Gratis danskundervisning for udlændinge på alle niveauer Undervisning

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Dine muligheder som ledig

Dine muligheder som ledig Dine muligheder som ledig Mulighederne er mange, når man er ledig... VEU-center Østjylland hjælper dig med at se seks af dem. 1 Bliv Voksenlærling En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører

Læs mere

nyborgungdomsskole.dk

nyborgungdomsskole.dk nyborgungdomsskole.dk Erhvervsfaglig Grunduddannelse er en toårig erhvervsuddannelse for unge under 29, som lærer bedst gennem praktiske aktiviteter og individuelt tilrettelagte forløb Praktiske oplysninger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 24. august 2010 kl. 15.30 til 17.30 hos Selandia-CEU Deltagere: Frank Tonsberg, EUC NVS Lars Thore Jensen, VUC NVS/UCSJ Ulla Koch, VUC VSS/UCSJ Jens Timm Jensen, VUC NVS Jørgen

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse 10. november 2005 Udkast til Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse I medfør af udlændingelovens 11, stk. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, fastsættes: Kapitel

Læs mere

Initiativer på bygge- og anlægsområdet

Initiativer på bygge- og anlægsområdet 7. marts 2012 Initiativer på bygge- og anlægsområdet Over de næste år forventes en væsentlig stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet i Region Midtjylland. Det skyldes bl.a.

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

- Jobcenterets rolle i uddannelsespolitikken

- Jobcenterets rolle i uddannelsespolitikken - Jobcenterets rolle i uddannelsespolitikken 1. Uddannelsesrådet 2. En indgang til erhvervslivet 3. Virksomhedsservice 4. Partnerskabsnetværk 5. Local Social Responsibility 6. SUK Festivalen 7. Kortere

Læs mere

Individuelle tilbud til ledige

Individuelle tilbud til ledige Individuelle tilbud til ledige Disse tilbud er arbejdsmarkeds- og uddannelsesorienterede og henvender sig til både kontanthjælps-, uddannelseshjælpsmodtagere og A-kasse medlemmer. Tutor- eller mentorordning

Læs mere

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune Det hele menneske Integrationspolitik Gentofte Kommune Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de

Læs mere

TOP 5. Integration NYE NABOER. efterår 2009 NR. 1 12. ÅRGANG

TOP 5. Integration NYE NABOER. efterår 2009 NR. 1 12. ÅRGANG Integration NYT FRA NÆSTVED SPROG- OG INTEGRATIONSCENTER efterår 2009 NR. 1 12. ÅRGANG NYE NABOER Retspræsindent Alex Elisiussen mødtes med en gruppe kursister fra NSI s uddannelseshold, hvor han fortalte

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere