Imai. Indhold. Saqqaata assitaa: Sisimiuni Pisiniarfissuatoqqami. ingerlaneranni. Ass. Vienberg.

Transkript

1 NR

2 Imai Indhold KNI A/S-imut tikilluarit... 3 Sukkup pisisartumukaannerani aqqutaa... 4 Aporfissaqaleraangat... 6 Apeqqutit sisamat... 8 Pingaartitat sulisullu KGH-miit KNI-mut Illoqarfissuarmut ikummatissamik pilersuineq Polaroil Nuuk KNI-mi aqutsisut Uulia nunatta qiteralia Arctic Circle Race Inuussutissat isumannaatsuunissaat tamanit pingaarnersaavoq KNI A/S ukiut tallimat qaangiuppata Neqi A/S Velkommen til KNI A/S...3 Sukkerets vej til kunden...5 Når løsninger skal findes spørgsmål...9 Medarbejderne om værdier...11 Fra KGH til KNI...13 Forsyning af olie til storbyen...15 Polaroil Nuuk...17 Ledelsen i KNI A/S...18 Olien Grønlands livsnerve...20 Arctic Circle Race Fødevaresikkerhed forud for alt andet...25 KNI A/S om 5 år...27 Neqi A/S...28 PAARTOQ Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq, tassa qaannat inoqarfimmiit inoqarfimmut allakkisartinneqartarsimallutik. Paartoq taamaalilluni Nunatta sineriassuani isorartuumi attaveqaqatigiinnermut pingaaruteqarluinnarsimavoq. Attaveqaqatigiinnerlu siu nertaralugu naqitaq una pilersinneqarpoq, tassa suliffe qarfis suup KNI A/S-ip iluani avatangiisitsinnilu suliffeqarfissuatsinnut susassaqartut attaveqaqatigilluarumallugit. Ilisarnaammik titartaasoq: Thue Christiansen, PAARTOQ Tidligere, i handelstiden, hvor postbesørgelse kun foregik via qajaq-post mellem kolonierne langs Grønlands vidtstrakte kyst, spillede qajaq-roeren (paartoq) en vigtig rolle i al kommunikation under Grønlands Handel. Brochuren her er skabt netop med henblik på at skabe kommunikation, og Paartoq vil derfor få stor betydning i den interne og eksterne kommunikation hos og fra KNI. Logo tegnet af: Thue Christiansen, Saqqaata assitaa: Sisimiuni Pisiniarfissuatoqqami sulisut 1960-kkut ingerlaneranni. Ass. Vienberg. Forsidebillede: Ansatte i butikken i Sisimiut i 1960-erne. Foto: Vienberg. 1 - Ane Falksen 2 - Kathrine Lyberth 3 - Birthe Berthelsen 4 - Karen Henriksen 5 - David Ingemann 6 - David Martinsen 7 - Arnannguaq Ruth Fleischer 8 - Marius Labansen 9 - Peter Olsen 10 - Johan Brandt 11 - Nikoline Mathiassen 12 - Marius Brandt 13 - Jakob Berthelsen 14 - Rosing Kreutzmann 15 - Frederik Berthelsen 16 - Peter Heilmann Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqar tarpoq. Bladet Paartoq udgives af KNI A/S. Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit info@kni.gl imut allaannassaatit. Gratis abonnement kan bestilles på info@kni.gl. Akisuss. aaqqissuisoq/ansvarsh. red.: Sofia Geisler, sge@kni.gl Aqqis. naammassivoq/red. afsluttet: Maj 2014 Ilusilersuisoq/Layout: icicero, Grafisk produktion Nuuk Naqiterisoq/Tryk: Sisimiut Offset Naqiterneqartut amerlassussaat/oplag: ekspl. KNI A/S Postboks Sisimiut Tel info@kni.gl

3 KNI A/S-imut tikilluarit Ukioq manna ukiut 240 qaangiupput KNI siornatigut KGH-mik taaguuteqartitaalluni pilersinneqarneraniit. KGH 1986-imi Namminersornerullutik Oqartus sanit tiguneqarami Kalaallit Niuerfiannit taaguuteqartitaalersoq ukiuni kingullerni arlaleriarluni allanngortiterneqartarsimavoq. Suliffeqarfissuarput KNI ullumikkut nunaqarfinni illoqarfinnilu inukinnerusuni nioqqutissanik pilersuisuullunilu pisiniarfeqarnermik ingerlatsiviuvoq, nuna tamakkerlugu ikummatissamik nioqquteqartussaatitaalluni, kiisalu ukiuni kingullerni aamma savaaqqanik toqoraavik Neqi A/S Narsamiittoq ingerlataralugu. Suliassaq imaannaanngilaq ilaatigut makku pissutigalugit. Imminut akilersinnaasumik niuernerpalaartumillu KNI ingerlanneqartussaavoq, taamaattorli illoqarfinni angi - nerusuni pisiniarfeqarnermik ingerlata qarsin naanera matoqqatinneqarpoq, tassagooq nunaqarfinni illoqarfinnilu inukinnerusuni nioqqutissanik pilersuinera pisortanit aningaasaliiffigineqartarmat, taamaattumillu namminersorlutik niuertarfiutilinnik unammillertariaqanngimmat. Nunaqarfinni illoqarfinnilu inukinnerusuni KNI-p Pilersuisoq aqqutigalugu pisiniarfeqarfigisaani 2007-miit 2013 ilanngullugu innuttaasut miss. ikileriarsimapput, allatut oqaatigalugu, taakku illoqarfinnut anginerusunut, Pilersuisumut pisiniarfeqarfigeqqusaanngitsunut, nutsersimapput. Ta mannalu pissutigalugu KNI-p pisiniarfeqar nermigut aningaasat isertissinnaasai killeqaleriartorput, aningaasartuutilli ima iki lisartigisinnaanngilagut, allaat nunaqarfinni inukinnerusuni pisiniarfiit matoorarlugit. Pilersuisussaatitaavugummi isumaqatigiissutit tunngavigalugit, tamannalu KNI-mi najoqqutaralugu sulivugut. Kiffartuussinerput pitsanngorsartuarusupparput sulisugut 1000-it missaanniittut pikkorissut pisisartunillu kiffartuussiumassuseqarluartut aqqutigalugit. Pisisartunik qitiutitsinerput suli pitsanngorsarusupparput, suliffeqarfitsinnilu immikkoortortani tamani sulisunik aqutsisunillu piginnaanngorsaaneq annertooq Taqqissuummik taaguusigar put aqqutigalugu kivikkusupparput. KNI-mut pingaartuuvoq pilersuisussaatitaanitta kiffartuussisussaatitaanittalu ukioq Peter Grønvold Samuelsen Pisortaanerugallartoq Konst. Adm. Direktør kaajallallugu pitsaasumik nersualaagassaasumillu naammassisinnaajuaannarnissaa. Taamaattumik tulluusimaarutigaarput suliffeqarfitsinnik ineriartortitsiniarnitsinni qulaan niagassatta qullasinnerusumut inissittuarneratigut immitsinnut piginnaanngorsartuarnissarput siunnerfigigatsigu, ilaatigut KNI 2016-ip tungaanut periusissiarput aqqutigalugu, kisiannili aamma suliffeqarfissuup ingerlanneqarnerani aqunneqarneranilu aqutsisunut sulisunullu piumasaqaatit akisussaaffiillu ersarissarneqarnerisigut. Sutigut tamatigut niuertutut eqqarsarluni iliuutsinik ineriartortitsiuarnissaq KNI-mi suleqataasugut tamatta siunnerfigigatsigu matumuuna nunaqqatitsinnut, pisisartutsinnut suleqatitsinnullu nalunaarutigerusupparput. Velkommen til KNI A/S Det er i år 240 år siden, at KNI blev grundlagt under benævnelsen KGH. Den statsdrevne handelsvirksomhed blev overtaget af Grønlands Hjemmestyre i 1986, og siden har virksomheden med det nye navn Kalaallit Niuerfiat undergået adskillige omstruktureringer. KNI-koncernen har i dag til opgave at vareforsyne og drive butikker i bygder og mindre byer, sørge for landsdækkende forsyning af flydende brændstoffer og i de senere år også at drive lammeslagteriet Neqi A/S i Narsaq. Opgaven er udfordrende, bl.a. fordi KNI skal drives på forretningsmæssige principper og kommerciel basis, men på trods heraf ikke må drive butikker i de større byer. Argumentationen herfor er, at landskassen betaler for en servicekontrakt, som sikrer, at der er vareforsyning til bygder og yderdistrikter, og at der derfor ville være tale om konkurrence på ulige vilkår. Befolkningen i bygder og mindre byer, som KNI driver butikker i, er siden 2007 og frem til 2013 faldet med mere end personer. Disse personer er med andre ord flyttet til de større byer, hvor Pilersuisoq ikke må drive butikker. Alene på det grundlag er KNI s vækstmuligheder stærkt begrænset, samtidig med at koncernen hænger på de faste omkostninger, da vi jo ikke uden videre må lukke urentable butikker, selv i de meget tyndtbefolkede bygder. Servicekontrakten fastslår, at KNI har forsyningspligt, og det agter vi at efterleve. Sammen med vores 1000 dygtige og kunde fokuserede medarbejdere vil vi løbende forbedre vores service-produkter. Vi vil fortsat øge vores kundefokus, og i alle de enkelte forretningsområder i koncernen vil vi øge vores kompetencer, både medarbejdernes og ledernes, gennem et storstilet kompetenceudviklings-program, som vi kalder Taqqissuut. Det er for KNI et must året rundt at opfylde sin forsyningspligt i påskønnelsesværdig stil. Derfor er vi også stolte over, at vi har besluttet løbende at sætte overliggeren højere og i takt dermed øge vores kompetenceniveau, bl.a. via strategiprojektet KNI mod 2016, men også i form af større og klarere krav til ledelsen og medarbejderne og en veldefineret rolle- og ansvarsfordeling i organisationen. Vi vil overfor vores landsmænd, kunder og samarbejdspartnere gøre det klart, at alle de ting, vi foretager os i KNI-koncernen, vil afspejle købmandskab, købmandskab og atter købmandskab. 3

4 Sukkup pisisartumukaannerani aqqutaa Sukkut inniminnerneqarneranniit ullut ikinnerpaamik 39-t qaangiunneranni pisiniarfimmi ilisivinnut aatsaat ilineqarsinnaalertarput Ukiumut sukkut kg KNI A/S-ip tunisarpai, taamalu Pilersuisup pisiniarfiini 66-iusuni ulluinnarni pisiarineqarnerpaanut taakku ilaapput. Nioqqutissanik tuneqqitassanik annertuunik uninngasuusiviusunik quersuarnik KNI A/S nunatsinni peqanngilaq. Nioqqutissanik inniminniisarfiup sinerisami bestiilerneqartut tigoree raangagit pilersaarusioraaseq assartueriaaserlu nunanut allanut sanilliullugu allaanerujussuaq taamaasilluni aallartittarpoq. Nioqqutissat nunamit allamiit kilometererpassuarnik ungasitsigisumit pissarsiarineqassapput maangalu assartorneqassallutik umiarsuakkut Pilersuisumi, soorlu Saattuni, niuertup pisiassat akornannut ilioqqaanissaa pissappat. Uummannap eqqaani Saattuni nioqqutissanik, taakku ilagalugit sukkut, inniminniinissaq pisussanngorpoq. Nioqqutigisas sanik inniminniisarfik Sisimiuni qullersaqarfimmiittoq suliassami tassani qitiulluinnarpoq. Saattormiut inniminnigaat tas sani tigugunikku Danmarkimi piniarfigi sassaminnut nassiuteqqissavaat. Piniarfigisap taava saaffigissavaa sukkunik nioq qutissiortoq. Taamalu isumaqarnarsinnaavoq Saattuni niuertup bestiilikkani tigoriaannanngussagaa. Atsaalli ullut 39-it qaammat sinnerlugu qaangiuppata sukkut Saattuni pisiniarfiup ilisiviinut ilineqarsinnaalissapput. Sooruna taama sivisutigisariaqartoq? Pissusissamisoortoqartillugu Allaavigineqartartoq tassaavoq Aalborgimi RAL-imut tunniussinissaq ullunik 20- nik sioqqullugu pisiassat soorlu sukkut tunniunneqarsimassasut. Taannami pitinnagu nioqqutissanik pisiniarfigisap qulakkeersimassavaa nioqqutissat piniarneqartut sukkut saniatigut allanik aamma piniartoqartarmat - Aalborgiliaatsinnagit tamarmik katersornissat. Nioqqutissanik piniarfiusup qulakkiissavaa inatsisitigut piumasaqaataasut tamarmik naammassineqarsimanissaat. Misissorneqassaaq nioqqutissanik assartuisup lastbilersuarnik aquttup ingerlaarnermini unissimannginnissaa taamalu nioqqutissanik allanik pilersaarutaasut avataatigut usilersorsimannginnissaa. Misissorneqassaaq nioqqutissaq soorlu uani sukkut akitsuusigaanersoq. Akitsuutsit assigiinngitsut isumagineqassapput, taakku ilagalugu nunatta EU-mut ilaasortaannginnera pissutigalugu nioqqutissanik Danmarkimiit annissisinnaanermut akitsuut. Taakku tamarmik pappiliartugassartaqarput nioqqutissat nunatsinnut nassiunneqannginneranni suliassat naammassisassallu. Taamalu umiarsuarmut usilersuisoqarsinnaalertarpoq imarpikkullu assartuut aallarsinnaalersarluni. Ullut arfineq marluk qaangiunneranni sukkut Nuummut apuutissapput, ullul lu marluk qaangiuteqqinneranni Aasiannut apuu tis sallutik. Tassanngaaniit ullut tallimat qaangiunneranni sukkut Saattunut apuutissapput. Tassalu niuertup qarasaasiaq atorlugu sukkunik bestiiliineraniit niuertarfimmi ilisivinnut sukkut ilineqarsinnaalersarput ullut ikinnerpaamik 39-it qaangerneranni. Tassa pissutsit naliginnaasut atuunneranni pisartut; sikueriikatassimavoq, kinguaattoorutaasumik silarlussimanngilaq, assartuutini kraniiartoqarsimanngilaq, imarpissuarmi imarissimavoq, umiarsuillu ingerlaarnissaat RAL-imit allannguuteqartinneqarsimanani. 4

5 Sukkerets vej til kunden Det tager mindst 39 dage, fra sukkeret bliver bestilt, til det står på butikkens hylde På årsbasis sælger KNI A/S kg sukker, og det bringer sukkeret på listen over de mest købte dagligvarer de 66 steder, hvor Pilersuisoq har sine butikker. KNI A/S har ikke transitlagre i Grønland, der bruges til midlertidig opbevaring af f.eks. store mængder sukker med henblik på videresalg. Når Indkøbsafdelingen modtager en bestilling fra kysten, kræver det derfor en noget anderledes tilgang til planlægning samt logistisk løsning, end hvad vi ser i andre lande. Varen skal fremskaffes udefra, fra et andet land, flere tusinde km fra Grønland, og sejles hertil, før købmanden eksempelvis i Saattut kan sætte varen på hylden. I nærheden af Uummannaq, i bygden Saattut, er det igen tid til at bestille varer, heriblandt sukker. Indkøbsafdelingen på Hovedkontoret i Sisimiut spiller en central rolle i koordinering af varebestillinger, og her modtages bestillingen fra Saattut, hvorefter den videresendes til leverandøren i Danmark. Leverandøren sørger for køb af sukker hos producenten. Så skulle man tro, at købmanden i Saattut meget snart vil modtage den bestilte vare. Men faktisk vil der gå mindst 39 dage over en måned inden sukkeret kan lægges på hylden i butikken i Saattut. Hvorfor så langt tid? Normale omstændigheder Reglen er, at varen, i dette tilfælde også sukkeret, skal være bestilt 20 dage før indleveringen hos RAL i Aalborg. Leverandøren i Danmark skal nemlig sikre sig, at alle de bestilte varer for der er også bestilt andet end sukker - kommer i hus, inden det hele bliver kørt til Aalborg. Leverandøren skal sikre sig, at alle lovkrav bliver overholdt. Det skal kontrolleres, at lastbilchaufføren ikke har gjort ophold på sin rute, der kan skabe risiko for, at han har fået andre og ikke-tilsigtede varer med på lasten. Det skal kontrolleres, om varen, i dette tilfælde sukkeret, er afgiftsbilagt. Der er toldgebyr, der er ankomstgebyr, og endelig også udførselsgebyr, da Grønland ikke er en del af EU. Det medfører papirarbejde, der skal på plads, inden varen kan sendes af sted til Grønland. Langt om længe bliver sukkeret bragt ombord på skibet sammen med mange andre typer varer, der skal bringes over Atlanten til Nuuk. 7 dage senere er sukkeret ankommet til Nuuk og yderligere 2 dage senere til Aasiaat. Herfra går der 5 dage, før sukkeret er modtaget i Saattut. Der er således gået mindst 39 dage, fra købmanden bestilte varen over computeren, til den står på hylden. Ovenstående er en situation, der forudsætter normale omstændigheder: at isen for længst er forsvundet, at der ikke er uvejr, som forsinker besejlingen, ingen kraner, der er gået i stykker ombord på fragtskibene, vejret over Atlanten er til fin sejlads, og ingen ændringer i den planlagte fartplan hos RAL. Nalunngiliuk... Juulli KNI A/S-mi aallartiaartarmat? Qulakkeerneqartussat ilagaat pisisartut orpissisinnaanissaat. Orpiit aggustiuinnartoq bestiilerneqartarput sikusartumiittunut pajuttumut kingullermut ilaatinnissaat p issutigalugu. Orpik septemberimi pisiarineqartoq juullikkunni nutaatullusooq kusanartigissappat taava orpik qeritiguk juullilerpallu qaqillugu. Vidste du... At julen starter i god tid hos KNI A/S? En af de ting, der skal sikres, er, at vores kunder kan købe juletræ til jul. Bestillingen heraf sker allerede i august til levering med sidste skib til lukketvandsområdet. En metode, der kan sikre, at juletræet, der leveres i september, også er flot og salgbart i december, er at nedfryse træet. Når julen nærmer sig, optøs træet igen. 5

6 Aporfissaqaleraangat Atugassarititaasut allanngoraangata tamannalu pisiniarfinni tuniniagassanut sunniuteqaraangat Niuertoq pisiniarfimmi nioqqutigisassaminik inniminniissatilluni toortagassani isumatusaarluni suliarisariaqarpai. Amerlassussiliinissaa pisisartut pisiariumasaannut naapertuuttariaqarpoq. Tuniniakkat piumaneqarnerilu imminnut naapertuuttariaqarput, amerlanerussanngillat ikinnerussanatillu. Pilersaarusiorneq, nioqqutissanik piniarneq apuuffissaannullu assartornissaat pillugu sulinermi niuertoq/ Piler suisoq kiisalu nioqqutissanik piniartar fik aammalu assartuisarnermut immikkoortortaq Sisimiuniittut qanimut suleqatigiittarput. Sumiiffimmi susoqarneranik niuertut ilisimasaat atorluarneqartarput ilutigisaanillu kisitsisit sumiiffimmi pineqar tumut tunisartakkanut tunngasut aallaavigineqartarlutik. Pisoqartarporli pisoqartassallunilu niuertut pisisartullu ulluin narni atugaannut sunniuteqartunik iluarpallaanngikkaluamik. Ikippallaat amerlavallaalluunniit Sukkunik ikippallaanik inniminniisoqarsimasinnaavoq. Aamma imaassinnaavoq pisarnermiit inuit amerlanerusut nunaqarfimmukarsimasut, assersuutigalugu aalisarluartoqartillugu nioqqutissanik, soorlu sukkunik, tunisaqarluartoqarsinnaalluni. Nikingasoortoqarsimappat tamanna ullut 39-t qaangiuppata aatsaat iluarsineqar sinnaavoq. Piffissap taassuma inger lanerani umiarsuit pajuttut pingasut nu naqarfimmut tikittussaapput, taakkulu usii qangali inniminningaareersimasuupput. Taa maattumik nunaqarfimmiut ulluni 39- ni tulliuttuni piffissap ilaani nunguutsisoortoqarnera nalaattarsinnaavaat. Sukkunik tunisakinnerulertoqarsimasinnaavoq, tamannalu aningaasat pisissutaasinnaasut ikinnerulersimasimanerannik imaluunniit nunaqarfimmiut ilaasa allamut nuussimanerannik patsiseqarsinnaalluni. Taamaalisimap pat pisiniarfimmi nioq qutissat uninngasut amerlavallaalissapput. Uninngasuutit amerlavallaalersut tassaaginnassanngillat sukkut, aammali nioqqutissat ullussakitsut, soorlu salatit naatitallu. Taak kulu kasiilerneqarta riaqalersinnaapput. Pissutsit eqqartukkat arlaat atuukkaluarpalluunniit tamanna aningaasanik naleqassaaq. Siku paamisaarigaangat KNI A/S namminerisaminik nioqqutissanik assartuuteqanngilaq. Tamanna Royal Artic Line A/S (RAL)-ip isumagisarpaa nik issilluni ukioritsillugu umiarsuup ingerlaffissaata sikusarnera takornar taanngilaq. Aqqutissani sikusimappat pajuttup apuussinnaannginnera pillugu RAL KNI A/S-imut nalunaartarpoq. RAL-ip umiarsuaataani aamma ajutoortoqarsinnaavoq, soorlu krani aserorpat nioqqutissat apuunneqarsinnaajunnaarlutik. Taamaalippat sumut usingiaassanerluni KNI-mut RAL-i paasiniaassaaq. Nioqqutissaq apuussinnaajunnaarpat iliuu seqarnissamut akisussaaffik KNI A/S-imiilertarpoq. Apuunnissaanut timmisartoq periarfissatuaalersimappat unammillernartoq alla pilersarpoq. Timmisartup assartugassai pingaarnerit tassaapput ilaasut allakkallu, assartugassallu allat kingullinnguunneqartarput. Tamanna ima isumaqarsinnaavoq nioqqutissaq allamukaassassaagaluaq Aasianni Pilersuisumut ingerlatittariaqartarluni. Taamaalippat Aasianni pigineqalissaaq nioqqutissaq inniminnersimanngisaq illuatungaani nunaqarfiit arlaanni niuertup nioqqutissaq inniminnikkani amigaatigileraa. Aaqqiisoqartariaqartillugu Nioqqutissaq tikiunneqarfissarinngisaminut apuutsillugu tigusisussamut eqqortumut assartornissaanut periarfissat KNI-p nassaariniartariaqalertarpai. Taamaattoqartillugu KNI A/S-ip nalilersor tarpaa nioqqutissaq pineqartoq kiffartuussinissamut Namminersorlutik Oqartussallu isumaqatigiissummi ilaanersoq. Kiffartuussinissamut isumaqatigiissummi nioqqutissaq pineqartoq ilaappat pisisartumut immikkut aningaasartuutaanngitsumik nioqqutissap apuuffissaminut assartorneqarnissaa KNI-p pisussaaffigivaa. Kiffartuussinissamut isumaqatigiissummi nioqqutissaq pineqartoq ilaanngippat nalilersorneqassaaq apuuffissaanut assartorneqarnissaata qanoq pingaaruteqartiginera. Pingaaruteqartutut nalilerneqarpat aningaasartuutaanerusimasut nioqqutissap pisiniarfimmi tuniniarneqalernerani akianut ilanngunneqartarput. 6

7 Når løsninger skal findes Når forudsætningerne ændrer sig, og det får betydning for vareudbuddet Det er om at holde hovedet koldt, når købmanden skal indtaste sin bestilling af varer til salg i butikken. Tallene skal gerne svare til, hvad der skal være på hylderne, og hvad kunderne vil købe. Udbud og efterspørgsel skal matche, hverken mere eller mindre. Planlægning, indkøb og den videre transport til bestemmelsesstedet fordrer derfor et tæt samarbejde mellem købmændene/pilersuisoq på den ene side og på den anden side Indkøbsfunktionen samt Logistikafdelingen i Sisimiut. Der bliver trukket på købmændenes viden om, hvad der aktuelt sker på stedet, mens tal, der går tilbage i tid, viser, hvad der normalt er blevet indkøbt af varer til dette sted. Men der kan ske og sker ændringer, der får betydning for købmandens og kundernes dagligdag, og ikke altid i en tilsigtet situation. For lidt eller for meget Der kan være bestilt for lidt sukker. Det kan også være, fordi der kommer langt flere mennesker til bygden end normalt på grund af eksempelvis godt fiskeri, som påvirker salget af blandt andet sukker. Det betyder, at der vil gå mindst 39 dage, før der er balance i sukkerbeholdningen. I løbet af denne periode vil der være op til 3 forsyningsskibe undervejs til bygden, som alle har en last, der allerede er bestilt. Bygden vil derfor hele tiden opleve, at sukkeret i dette tilfælde vil være udsolgt i perioder i løbet af de næstkommende 39 dage. Der kan også være situationer, hvor der sælges mindre sukker end normalt. Købekraften kan være faldet, eller en del af indbyggerne i bygden kan være flyttet til andre steder. Det betyder ophobning af varer i butikken. I denne situation vil det ikke alene være sukkeret, der optager plads i butikken, heller ikke datofølsomme varer som salat og frugt bliver solgt og må kasseres. Begge situationer koster penge. Når isen driller KNI A/S har ikke sine egne skibe til transport af varer. Det sørger Royal Arctic Line A/S (RAL) for. Under en hård vinter med kuldegrader ned til minus er det ikke et særsyn, at havet fryser til på sejlruten. RAL meddeler KNI A/S, at det ikke er muligt at bringe varerne til bestemmelsesstedet. Der kan også ske et havari ombord på et RAL-skib, eksempelvis ved at en kran går i stykker, så varerne ikke kan bringes til bestemmelsesstedet. RAL kontakter da KNI for at høre, hvor KNI ønsker varen oplosset. Så er det KNI A/S, der står med udfordringen og dermed udgiften til at bringe varerne frem til bestemmelsesstedet. Er et fly eneste mulighed, opstår der endnu en udfordring. Flyet skal nemlig prioritere post og passagerer, før fragten kan få plads om bord. Det kan betyde, at en vare, der skulle have været sejlet til et andet sted, eksempelvis ender hos Pilersuisoq i Aasiaat. Her står man nu med en vare, man ikke har bestilt, og et andet sted på kysten står der en købmand, som mangler varen. Når løsningen skal findes I en situation, hvor en vare havner et andet sted end hos den rette modtager, skal KNI finde en anden måde at bringe varen videre til bestemmelsesstedet på. KNI A/S vurderer, om varen står på listen i Servicekontrakten med Selvstyret. Står varen som en af de varer, der i henhold til servicekontakten skal være i butikken på bestemmelsesstedet, skal KNI sørge for, at varen kommer frem uden ekstra omkostninger for kunden. Står varen ikke på listen i Servicekontrakten, vurderes det, om det er vigtigt at bringe varen frem til bestemmelsesstedet. Er det tilfældet, bliver de yderligere fragtomkostninger pålagt varen ved salg i butikken. Nalunngiliuk... Polairoil Nuuk ukiumut kaaviiaartitsisarpoq 287 mio. kr.-nit missaannik. Vidste du... Polairoil Nuuk omsætter flydende brændstoffer og øvrige energivarer for godt 287 mio. kroner om året. 7

8 Apeqqutit sisamat...nioqqutissanik piniartarfimmi nittarsaassinermullu pisortamut Kurt Lauritsenimut 1. KNI A/S nioqqutissanik Danmarkimut piniartarneranut suna patsisaava? Danmarkimiit nunatsinnut tikittoqartuaan navinnera malillugu umiarsuakkut assartuineq aaqqinneqarsimavoq. Nioq qutissat ingerlaartinnerisa pitsaanerpaamik pinissaa anguniaraanni sapaatip akunnerani ullup aalajangersimasup aallaaviginissaa oqinnerulersitsisarpoq nassiussuinermi ullut nikerartut naatsorsuutiginissaaninngarniit. Akulikitsumik assartuisoqartarnera nioqqu tissanik uninngasuuteqarnermut pitsaasumik sunniuteqarpoq. Akulikitsumik pilersuinikkut uninngasuutinut aningaasat pituttorneqartartut minnerulersarput aker lia pisarluni akuttusuumik pilersuisoqar pat uningasuutit aningaasanik naleqarnerulersarlutik. Nioqqutissat ilaat sivisuumik uninngasinnaanngitsut akulikitsumik pilersuinikkut tikisinneqartartussaapput. Taakku timmisartuunneqartariaqanngillaat umiarsuit marluk tulleriit tikinnerisigut tikisinneqarsinnaasaramik. Nioqqutissanik allagartalersuisarneq pillugu nunatsinni inatsit naapertorlugu nioq qutissami allagartaliussaq kalaallisut imaluunniit qallunaat oqaasiinut assingusumik (svenskisut norgemiusulluunniit) oqaasertaqassaaq. 2. Sooruna KNI A/S Islandimiit USAmiil luunnit nioqqutissanik tikisitsineq ajortoq? Islandimiit nunatsinnut assartuinermi aki Danmarkimiit nunatsinnut assartuinerup assigaa. Nunaatillit nioqqutissiaat eqqaassanngikkaanni Island namminerisaminik nioq qutis siorpianngilaq. Taamaammat nunatsinni tuneqqitassat Islandip nunami allamiit eqquteqqaartariaqarpai. Taamaasilluni assartuussinermut aki qaffasinnerulissaaq, sullissisorlu alla iluanaaruteqartussaq tassani aamma ilaalissaaq. Aamma taamaappoq nioqqutissanut USA-miit piniarneqartussanut, taakkumi Islandimut ingerlateqqaarneqassapput kingornalu nunatsinnukaanneqarlutik Danmarkimiit tikisinneqartunut sanilliullugit assartornerannut aki qaffasinnerulissalluni. Taassuma saniatigut Islandimiit ataasiaannarluni aallartoqartarpoq (USA-miit Island aqqusaarlugu). Tamatuma kingunerissavaa KNI-p uninngasuutaasa amerlanerulernerat nioqqutissallu sivusuumik uninngasinnaanngitsut umiarsuarmut tikisinnissaasa ajornarnerulernerat. 3. Qanoq pisoqaraangat KNI A/S Islandimiit tikisitsisarpa? Ukiukkuunerusoq Islandimiit Tunumut nioq qutissanik nutaanik (naatitat immunnillu nioqqusiat) tikisitsisarpugut. Nioqqutissat Reykjavikimiit Tunumut toqqaannartumik timmisartumik apuunneqar tarput, Islandimilu pisiffigisartakkatta timmisartuussinissaq aatsaat qulakkeerne qarpat nioqqutissaq tunniuttarpaat. Nioqqutissat Danmarkimiit Tunumukaanneqassappata taakku Kangerlussuarmut timmisartuunneqaqqaassapput aatsaallu Tunumut assartorlugit. Kangerlussuarmiit Tunumut timmisartuussisarneq Islandimiit Tunumut timmisartuussisarnermut sanilliullugu naatsorsuutigiuminaannerusarpoq. Nioqqutissap Københavnimut tunniunneqarnerani ilisimaneqartuaannarsinnaanngilaq Kangerlussuarmiit aqaguni Tunumut timmisartoqassanersoq. 8 Nalunngiliuk... Ikummatissanut imerpalasunut Kangerluarsoruseq peqqumaasivissatut mi toqqarneqarpoq, tamannalu ilaatigut pissuteqarpoq Kitaata qeqqata missaani inissisimaneranik. Tamanna ukioq kaajallallugu sikuneq ajorpoq. Taassuma saniatigut Kangerluarsoruseq tassaasimavoq nunatta sinneranut matoqqatitaq, taamaassimalluni piniartutut inuussutissarsiorneq illersorumallugu. Kangerluarsorutsimut taamaallaat appakaattoqarsinnaasimavoq immikkut akuersissummik peqqaarluni. (Jubilæumstidsskrift, DGO). Vidste du... At Kangerluarsoruseq i sin tid ( ) blev valgt som hjemsted for importlageret for flydende brændstoffer skyldes blandt andet, at stedet ligger centralt på vestkysten. Området er stort set isfrit hele året. Dertil kom, at Kangerluarsoruseq var en form for frihandelsområde, mens resten af Grønland i mange år var afspærret for at beskytte det grønlandske fangersamfund. Således skulle man have en form for visum for at få lov til at besøge de afspærrede områder. (Kilde: Jubilæumstidsskrift, DGO). Nioqqutissat pineqartut eqqarsaatigalugit Islandimiit Tunumut assartuinermi tuninngitsuukkanik ingitassat aamma annikinnerusarput. Islandimiit Kulusummut assartuineq taamaammat akikinnerusarpoq, taamalu Danmarkimiit Tunumut assartuinermut aningaasartuutit ikinnerusarlutik. 4. Nioqqutissat Islandimiit tikisinneqaraangata allagartalersuineq eqqarsaatigalugu KNI A/S qanoq iliortarpa? Nioqqutissat Islandimeersut kalaallisut qallunaatulluunniit nammineq nipitillugit allagartalersortarpagut. Tamanna aningaasartuutaanerulertarpoq pisariullunilu, inatsisilli naapertorlugit taamaaliortussaavugut.

9 4 spørgsmål...til engros- og marketingschef Kurt Lauritsen 1. Hvad er grunden til, at KNI A/S køber sine varer i Danmark? Besejlingsforholdene er baseret på, at der er kontinuerlig mulighed for anløb til Grønland fra Danmark. For at få så effektivt et flow i forsyningerne som muligt er afsendelse på faste ugedage disponeringsmæssigt derfor langt nemmere at styre end varierede afsendelsestidspunkter. Hyppig besejling har også en positiv effekt på lagerbinding af varer. En hyppigere vareforsyning minimerer pengebinding i lagerbeholdningen i forhold til forsyninger med stor frekvens. Der er varer med kortere holdbarhed, som kræver hyppig besejlingsfrekvens. Det betyder, at varen kan holde sig fra skib til skib, og der skal derfor ikke flyves varer frem. Mærkningslovgivningen i Grønland gør også, at der skal være grønlandsk eller dansklignende deklaration på varen (dansklignende er defineret som svensk eller norsk). 2. Hvad er grunden til, at KNI A/S ikke køber sine varer i Island eller USA? Fragten fra Island til Grønland koster det samme som fra Danmark til Grønland. Island producerer ikke selv mange varer (der produceres dog landbrugsvarer). Island skal derfor først importere varerne dertil og så videresælge dem til Grønland. Hermed bliver fragtomkostningerne højere, og der kommer et ekstra led ind, som skal tjene penge. Det samme gælder med varer fra USA, der først skal sendes til Island og så videre til Grønland med ekstra fragtomkostninger i forhold til varer direkte fra Danmark. og gøre det vanskeligere at få varer med kort holdbarhed med skib. 3. I hvilke situationer køber KNI A/S varer fra Island? Primært om vinteren køber vi friskvarer (grøntsager og mejeriprodukter) fra Island til østkysten. De kan flyves direkte fra Reykjavik til østkysten, og leverandøren på Island leverer først varen, når man er sikker på, at flyveren flyver. Skal vi skaffe varer fra Danmark til østkysten, skal de først flyves til Kangerlussuaq og så derfra videre over til østkysten. Forbindelsen fra Kangerlussuaq til østkysten er ikke så stabil som fra Island til østkysten. Ved indlevering af varerne i København kan man f.eks. ikke vide, om flyveren til østkysten flyver næste dag fra Kangerlussuaq. Ved varer fra Island af de nævnte typer har vi således en mindre kassation end ved varer, der skal flyves til østkysten fra Danmark om vinteren. Fragten fra Island til Kulusuk er derfor forholdsvis billig, og den samlede fragtudgift er billigere end flyfragt fra Danmark til østkysten. 4. Hvad gør KNI A/S i forhold til mærkning i de situationer, hvor varen kommer fra Island? Varerne fra Island mærkes manuelt med grønlandsk eller dansk deklaration (label, der klistres på). Det er en ekstra omkostning og en arbejdstung proces, men en nødvendig foranstaltning for at overholde lovgivningen. Derudover er der kun månedlig afgang fra Island (USA via Island). Det vil i givet fald betyde større lagerbinding for KNI 9

10 Pingaartitat sulisullu Suleqatigiinneq Nutaamik eqqarsarneq Akisussaassuseq Pisisartunik qitiutitsineq. Taakku tassaapput KNI A/S-ip suliffeqarfittut pingaartitai. KNI A/S-p Qullersaqarfiani sulisut ilaat suliffeqarfiup pingaartitai namminneq qanoq paasinerlugit imatut oqaasertalerpaat. Mikol Heilmann, x (2008) Ineriartortitsinermut siunnersorti, Polaroil KNI-p pingaartitaani sorleq ilinnut pingaaruteqarnerpaava? - Akisussaassuseq Sooq taanna ilinnut pingaaruteqarpa? - Akisussaassuseqarneq pigalugu suligutta, suliatsinnut, suliffitsinnut, suleqatitsinnut aammalu sulisitsisutsinnut tatiginnilluta taakkunanngalu tatigineqarluta sulissaagut. Pingaartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqarpa? - Inuk kinaluunniit akisussaassuseqarluni suliguni suliffimminut tunniusimassaaq, suliffimmullu piginnittutut misigisimassalluni. Taamaalilluni suliffiup sutigut tamatigut pitsaasumik ingerlanissaanut suleqataarusussuseqassalluni. Heidi Ramsøe, , x Nittarsaassinermi ataqatigiissaarisoq Pingaartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqarpa? - Sulisut tamarmik akisussaaqatigiinnerisigut suliffik patajaatsumik ingerlatinneqarsinnaavoq. Utaqqiinnarata nammineer luta qanoq iliuseqaqataasinnaasariaqarpugut sumilluunniit iluarsiissutaa sinnaasunik pisigisaqartilluta. Tassaniiginnar put akisussaassuseq, nutaamik eqqarsar neq, suleqatigiinneq pisisartunillu qitiutitsineq. Rita Olsen Lennert, x Ilinniartitaanermut siunnersorti, HR KNI-p pingaartitaani sorleq ilinnut pingaaruteqarnerpaava? - Suleqatigiinneq Sooq taanna ilinnut pingaaruteqarpa? - Suleqatigiinneq uannut pingaruteqarpoq, pissutigalugu suliffeqarfik ataaseq sullikkatsigu, tamatta akisussaaffigisariaqaratsigu suliakkiutigineqartut naammassinissaat. Pingaartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqarpa? - Suleqatigiinneq suliffiup ingerlalluarnissaanut pingaaruteqarpoq. Sooq taanna ilinnut pingaaruteqarpa? - Suleqatigiinneq pingaaruteqarpoq ataat simoorluni suleqatigiinneq nukittuunngortitsisarmat. Suliffeqarfimmi ulluinnarni ingerlatsinermut, ineriartortitsinermut, pisortat sulissullu akornanni ataatsimoorluni sunniuteqartumik suleqatigiikkaanni pitsaasumik angusaqar fiusarpoq. Pingaartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqarpa? - Suliffeqarfimmi ataatsimoorluni suleriusissatut pilersaarummut, allarpassuarnullu anguniakkanut suleqatigiinneq pingaaruteqarmat. 10 KNI-p pingaartitaani sorleq ilinnut pingaaruteqarnerpaava? - Akisussaasuseq Sooq taanna ilinnut pingaaruteqarpa? - Uanga inuuninni pingaarteqaara suliffik nuannaralugu tunniusimaffigalugu suliartorfigisarnissaa, taakkualu pigilersinnaavak ka akisussaaqataallunga sulininni. Julie Jensen, x Qullersaqarfimmi allatsi KNI-p pingaartitaani sorleq ilinnut pingaaruteqarnerpaava? - Suleqatigiinneq

11 Medarbejderne om værdier KNI A/S fire værdier er: Samarbejde Nytænkende Ansvarlig Kundeorienteret. En række medarbejdere fra KNI A/S hovedkontor om koncernens værdier, og hvad de betyder for dem. Mikol Heilmann, x (2008): Udviklingskonsulent Hvilken af KNI s værdier betyder mest for dig? - Ansvarlighed Hvorfor er denne værdi vigtig for dig? - At arbejde ansvarligt betyder, at vi vil opleve tillid ved løsningen af opgaven på vores arbejdsplads i forhold til kollegaer og fra arbejdsgiverens side. På hvilken måde er denne værdi vigtig for arbejdspladsen? - Enhver, som arbejder ansvarligt, vil være trofast overfor sit arbejde og vil føle sig som en aktiv del af arbejdspladsen. Vedkommende vil derfor være motiveret til at bidrage til, at arbejdspladsen på alle måder fungerer optimalt. Heidi Ramsøe, , x: Marketingskoordinator Hvilken af KNI s værdier betyder mest for dig? - Ansvarlighed Hvorfor er denne værdi vigtig for dig? - Personligt betyder det meget for mig at have glæden med på arbejde og med en følelse af commitment. Den opstår blandt andet ved, at jeg udviser ansvarlighed på mit arbejde. På hvilken måde er denne værdi vigtig for arbejdspladsen? - Arbejdspladsen vil fungere optimalt ved, at alle udviser ansvarlighed. I stedet for at vente på, at andre gør det, kan vi selv tage initiativ til handling ved at pege på løsningsmuligheder. Heri ligger ansvarlighed, nytænkning, samarbejde og det at være kundeorienteret Rita Olsen Lennert, x: Uddannelseskonsulent Hvilken af KNI s værdier betyder mest for dig? - Samarbejde. Hvorfor er denne værdi vigtig for dig? - Samarbejde er vigtigt for mig, fordi vi arbejder for én arbejdsplads, og fordi vi alle har ansvar for, at arbejdet skal gøres færdigt. På hvilken måde er denne værdi vigtig for arbejdspladsen? - Samarbejde er en vigtig forudsætning for en velfungerende arbejdsplads. Julie Jensen, x: Direktionssekretær Hvilken af KNI s værdier betyder mest for dig? - Samarbejde Hvorfor er denne værdi vigtig for dig? - Samarbejde er vigtigt, fordi det at løfte i flok skaber styrke. Fælles indsats mellem ledelse og medarbejdere i form af samarbejde fører til gode resultater for den daglige drift og for udviklingen. På hvilken måde er denne værdi vigtig for arbejdspladsen? - Samarbejde er vigtigt for virksomhedens strategi og for andre mål, der skal nås. 11

12 KGH-miit KNI-mut Ukiorpaalussuanngortuni suliffeqarfik una suliffigaat, atorfiit assigiinngitsut aqqusaarsimallugit sinerissamilu illoqarfiit arlallit najugaqarfigisarsimallugit. Aage Hans Olsen, Moses Willumsen aamma Nikolaj Svendsen (Nioqqutissanik piniartarfik Nittarsaassinerlu), Søren Møller (Assartuineq/Logistik) kiisalu Merete Clasen (Aningaasaqarneq) tamarmik Sisimiuni Qullersaqarfimmi sulipput pisisartunut suleqatinulluunniit tunngasut suliassat tamaangaaniit isumagalugit. 12 Aage Hans Ernipajuk Olsen, 60 Varecontroller Oktober 1970 ilinniartunngorpunga. Atorfigisimavakka handelsassistent p.p., handelsassistent, handelsoverassistent, distriktschef, operationschef aamma driftschef. Ukiut ingerlaneranni suliffigalugit najugaqarfigisimavakka Nuuk, Sisimiut, Angmags salik/tasiilaq, Nuuk aamma Upernavik. Maanna atorfinni nakkutigisarpakka nioqqutissat piniarneqarnerat sinerissami niuertut Pilersuisullu Sisimiuni qullersaqarfia suleqatigalugit. Moses Willumsen, 62, Varecontroller Atorfinippunga januar 1976 Paamiuni quersuarmi sulisutut. Piffissami Kangaatsiami niuertorutsitut ilinniartuuvunga, Kitsissuarsunni niuertorusiuvunga taaguullu 1996-mi niuertumut allanngorpoq. Niuertutut suliffigisama tullii tassaapput Niaqornaarsuk ( ), Kangaatsiaq ( ) kiisalu Ittoqqortoormiut ukiup aappaa qeqqa sivisutigisumik mi 2007-mut Sisimiuni siunnersortitut sulivunga. Piffissami Aasianni sulivunga tuniniaanermut pisortaallunga, Kangaatsiap, Aasiaat, Ilulissat, Uummannallu nunaqarfii akisussaaffigalugit mi Sisimiunut uterpugut maannalu varekontrolleritut nioqqutissanik nakkutiginnittutut - sulivunga. Nikolaj Svendsen, 61, Varecontroller KGH-mi sulilerpunga april 1967 Kangersuatsiami pisiniartitsisunngorama mi niuertorusinngorniatut Tasiusami (Upernavik) atorfineqqaarpunga. Niuertorutsimut ilinniartutut kingorna suliffigaakka Alluitsup Paa ( ) aamma Kullorsuaq ( ). Niuertorusinngorama suliffigivakka Kullorsuaq ( ) aamma Kangersuatsiaq ( ). Kingorna handelsassistentimut Upernavimmi ilinniartuuvunga ( ) taamaaseriarlungalu Kangersuatsiami KGH/ KNI/Pilersuisoq-mi niuertorutsitut/niuertutut sulillunga ( ). Tullinnguullugulu Upernavimmi Pilersuisumi tuniniaa nermi pisiniarfimmilu pisortatut sulillunga ( ) miit 2012-mut Kul lorsuarmi niuertutut sulisinnarlunga Sisimiuni Qullersaqarfimmut pivunga Pilersuisumi tuniniaanermi pisortaallunga, kingornalu 2013-miit nioqqutissanik nakkutilliisutut maannamut sulillunga. Søren Møller, 63, Logistisk controller Atorfinippunga oktober 1972 fabrikkimi. RAL-imut nuuppunga 1973 majimi tassani aamarsualerisutut sulilerlunga. Ki ngorna pisiniarfimmut nuuppunga biilertutut. Sisimiuni quersuarmut nuuppunga mi tassani sulillunga 1995-p tungaanut. Ukioq taanna Pisiffimmi sulilerpunga indkøberitut assartuinermut atatillugu suliaqartumi logistik afdelingimi mi Piler suisumut nuuppunga assartuinermut atatillugu suliaqartumut logistik afdelingi mut. Tassani ilaatigut suliarisarpakka nioqqutissat nunatsinnut eqqunneqarnerannut atatillugu akitsuusersuinermut tunngasut. Merete Clasen, Risk manager KGH-mi ilinniartunngorpunga (EFG kontor & Handel) Aasianni 1. August Ilinniartuuninni immikkoortortat assigiinngitsut aqqusaarsimavakka. Annerusumik akisussaaffigisimavara Ho vedkassen (taamanikkut aningaaserivik). Illoqarfiit suliffigaakka Aasiaat, Qasigiannguit Sisimiullu miit ukiut sisamat KTU/ Royal Greenland sulivunga. Maniitsumi KNI Pisiffik nunap immikkoortuani 1993-miit sulivunga, 1995-miit suliffigaara KNI Servicemiittoq Varedivisioni. KNI Servicep qullersaqarfia 1997-mi Sisimiunut nuunneqarmat malinnaavunga sulilu tassani najungaqarlunga. Suliffimmi aqqusaarsimavakka atorfigisimavakkalu naatsorsuuserivik, controlleriuneq, kreditor afdelingimi teamlederiuneq, kiffartuussinissamut isumaqatigiissuserineq kiisalu Pilersuisumi allaffissornermi pisortatut sulineq. Risk Manageritut suliakka ilaatigut tassaapput sillimmasiinermut tunngasut ilaatigut mæglerinut attaveqartarneq. Nalunngiliuk mi ikummatissat imerpalasut assartorneqartut: M/T Maersk Edgar: liter M/T Oratank: liter M/T Orasila: liter

13 Fra KGH til KNI De har haft deres gang på denne arbejdsplads i efterhånden en del år, haft flere forskellige funktioner og boet flere steder på kysten. Aage Hans Olsen, Moses Willumsen og Nikolaj Svenden (indkøbsog marketingsafdelingen), Søren Møller (logistik) samt Merete Clasen (økonomiafdelingen) arbejder alle på hovedkontoret i Sisimiut og løser fortsat opgaver, der er knyttet til kunderne på kysten, og for kollegerne i organisationen. Aage Hans Ernipajuk Olsen, 60 Varecontroller Jeg blev ansat som elev 1. oktober Jeg har været ansat som handelsassistent p.p., handelsassistent, handelsoverassistent, distriktschef, operationschef samt driftschef. Jeg har igennem tiden boet i Nuuk, Sisimiut, Angmagssalik/Tasiilaq og Upernavik. Som varekontroller arbejder jeg med at sikre indkøb af varer til salg i Pilersuisoqs butikker i samarbejde med ledelsen i Pilersuisoq. Moses Willumsen, 62, Varecontroller Jeg blev ansat i pakhuset i Paamiut i Jeg var handelsforvalterelev i Kangaatsiaq i , hvorefter turen gik til Kitsissuarsuit. Handelsforvalterbetegnelsen blev ændret til købmand, og jeg fortsatte som sådan fra Som købmand har jeg også arbejdet i Niaqornaarsuk i perioden og igen i Kangaatsiaq og herefter i Ittoqqortoormiit i halvandet år. I perioden 2006 til 2007 arbejdede jeg som konsulent i Sisimiut. I perioden var jeg salgschef i Aasiaat og havde bygderne under Kangaatsiaq, Aasiaat, Ilulissat og Uummannaq som ansvarsområde. I 2009 kom jeg tilbage til Sisimiut og arbejder nu som varekontroller. Nikolaj Svendsen, 61, Varecontroller Jeg startede i KGH Kangersuatsiaq i 1967 som ekspedient. Jeg blev fastansat i 1972 som handelsforvalterelev i Tasiusaq ved Upernavik. Som handelsforvalterelev har jeg boet i Alluitsup Paa ( ) og i Kullorsuaq ( ). Jeg blev handelsforvalter og har arbejdet som sådan i Kullorsuaq ( ) og i Kangersuatsiaq ( ). Herefter blev jeg handelsassistentelev i Upernavik ( ), hvorefter jeg tog turen til Kangersuatsiaq som købmand for KGH/KNI/Pilersuisoq ( ). I Upernavik var jeg salgschef og butikschef ( ) og købmand i Kullorsuaq ( ), inden jeg kom til Sisimiut i 2012 som salgschef. I 2013 blev jeg ansat som varekontroller, en funktion, jeg fortsat arbejder med. Søren Møller, 63, Logistisk controller Jeg begyndte på fabrikken i 1972 og skiftede til RAL i maj Først i forbindelse med salg af kul, og siden skiftede jeg til butikken og arbejdede her som chauffør. Jeg kom til havnepakhuset i 1985 og var her frem til 1995, hvor jeg begyndte som indkøber i logistisk afdeling i Pisiffik. I 2004 kom jeg til logistisk afdeling i Pilersuisoq. Her arbejder jeg blandt andet med afgifter på importvarer. Merete Clasen, Risk manager Jeg blev elev (EFG handel og kontor) hos KGH Aasiaat 1. august 1981, og i min elevtid har jeg været igennem flere afdelinger hos KGH. En af mine primære opgaver var Hovedkassen (dengang bank). Jeg arbejdede i byerne Aasiaat, Qasigiannguit og Sisimiut. I en periode på 4 år arbejdede jeg herefter i KTU/Royal Greenland i Qasigiannguit. Fra 1993 arbejdede jeg i Maniitsoq i KNI Pisiffiks daværende regionskontor og fra 1995 under samme organisation i varedivisionen i KNI Service. Denne blev flyttet til Sisimiut i 1997, og jeg har boet her siden. I KNI har jeg arbejdet i regnskabsafdelingen, som controller, som teamleder i kreditorafdelingen, med serviceaftaler og som administrationsleder i Pilersuisoq. Som risk manager er mine arbejdsområder blandt andet forsikring, heriblandt kontakt til mæglerne etc. Vidste du... Transportmængder af flydende brændstof 2013: M/T Maersk Edgar: liter M/T Oratank: liter M/T Orasila: liter 13

14 Illoqarfissuarmut ikummatissamik pilersuineq Ikummatissanik imerpalasunik suliaqarnermi nakkutilliineq qitiulluinnarpoq Polaroil, ikummatissanik imerpalasunik nioqquteqartoq amerlasuutigut immap killingata ungasinngisaani illoqarfiit avataatungaanni inissisimasarpoq. Tamanna ima isumaqalersitsisinnaasarpoq tassani sulineq eqqissilluni ajornartorsiutita qanngitsumillu ingerlasartoq tamannalumi uniorpallaarunanngilaq. Suliffilli mianerilluinnagassanik suliaqarfiusoq sulisoqartariaqarpoq suliaminnik ilisimaarinnilluinnartunik nakkutiginnilluinnartunillu. Sulisut taakku aamma Nuummi naapippagut. Imaalluarsinnaavoq illoqarfiit pingaarnersaanni najugaqartut t missaanniittut amerlanerit ilisimanngikkaat illoqarfiup kujataatungaani, qaqqap tunuani, Sømandshjemimiit umiarsualivimmiillu ungasinngitsumi sulisoqarmat inunnik arfineq marlunnik. Taakku ullut tamaasa qulakkiigassarisarpaat illoqarfimmiut tamarmik najugaasa kiassarsinnaanissaat, timmisartut pilersaarutit malillugit qangattarsinnaanissaat, suliffeqarfiutillit maskiinaasa ingerlasinnaanissaat, umiatsiaatillit aallarusulerunik aallartarnissaat il.il.. Tassami ikummatissamik tuniniaasut, Mittarfeqarfiit namminersortullu allat ikummatissamik imerpalasumik eqqortumik, annertussusaa eqqortumik piffissarlu eqqorlugu Polaroilip tankeqarfianiit isumagineqartarput. Nordsøenimiit nunatsinnut Polaroilip allaffiani uani tungujortumi ilisarnarluartumik sungaartumik qalipaatitalimmik silatimigut ilisarnaatitalimmi sulisut naapippagut. Tamaanngaaniit nakkutigaat tankersuit 10-t imarisaat, taakkulu nakkutiginerat tamarmi qanoq pissasoq maleruagassaqarpoq. Angutit uku tankersuit imaat annikitsuinnaanngitsut nakkutigisarivaat. Tankersuit 10-t ataatsimut imarisinnaavaat 45 millioner literit tassallutik ikummatissat imerpalasut assigiinngiiaartut. Aprili naalluinnartoq umiarsuaq ikummatissamik imerpalasumik pajuttoq Nuummut tikippoq. Kangerluarsorutsip saniatigut Nuuk tassaavoq avataaniit pajuttup tikittagaa pingaarneq. Umiarsuaq pa juttoq Maersk Edgar 169 meterisut takitigaaq 30 meterisut silitsigaluni, Sverigemi lu Göteborgemiit usigivai 23 mio. liter ikummatissaq imerpalasoq Nuummukartoq allallu 15 mio. literit Kangerluar so rutsimut maqitassaq. Ikummatissaq imerpalasoq Nordsøenimi uuliamik qalluiffinneerpoq, akuiaavimmukaanneqareerluni tassanilu Polaroilip piumasaa naapertorlugu suliarineqareerluni nunatsinnukaanneqartoq. Nioqqutissiat assigiinngitsupput tamarmilli tassapput ikummatissat imerpalasut Nuummi Kangerluarsorutsimilu sulisut peqatigalugit umiarsuarmi inuttat nunami tankersuarnut maqitassat. Nakkutiginninneq Umiarsuup tikinnginnerani tankersuit misissugassaapput. Tamanna serviceassisten tip Jens Steenholdtip isumagaa, tankersuit immigassat qanoq imaqartigi nerat misissoriartoramiuk. Kisitsisit tamarmik allattorneqassapput. Kisitsisit tassaap put uppernarsaatissat umiarsuarmiit maqitassat qanoq annertussuseqartigine rannut naapertuuttussat taamalu qulakkeerneqassaaq tankersuarnut maqinneqartut annertunaarneqannginnissaat. Slangit umiarsuarmeersut Polaroilip talittarfiata (strong point) qulaaniittunut ruujorersuarnut atanilerneqarput taamaa silluni tankersuarmut eqqortumut ikum matissaq imerpalasoq eqqortoq ma qinneqarsinnaalerluni. Ventilit tankersuarmut atasut immallu qulaaniittut am- Kuluk Lange aamma Niels Pavia Absalonsen ilaasartaammik Sarfaq Ittummut ikummatissamik imerpalasumik usingiaasut. Kuluk Lange og Niels Pavia Absalonsen i gang med påfyldning af passagerskibet Sarfaq Ittuk. 14

15 Umiarsuup pajuttup usingiannginnerani tankersuaq 5,6 millioner literimik imaqarsinnaasoq qanoq imaqartiginersoq Jens Steenholdtip misissorpaa. Jens Steenholdt kontrollerer indholdet i en 5,6 mio. liters tank, før flydende brændstof overføres fra importskibet. marneqassapput matuneqassallutillu ikum matissaq imerpalasoq eqqortoq ma qinneqareerpat. Ikummatissaq imerpa lasoq nalunaaquttap akunneri 24-it ingerlaneranni maqinneqartarpoq. Sulisut arfineq marluusut umiarsuup tikin nerani marlunngorlutik avittarput paar lakaajaallutillu sulisarput maqitsinerup naammassinissaata tungaanut. Taanna naammassippat pappiliat suliarineqassapput taakkulu eqqortumik imaqarnersut umiarsuarmit pajuttumit Polaroilimilu sulisunit qulakkeerneqassalluni. Ma qitap annertussusaa kisitsisillu atorneqartut imminnut naapertuutissapput. Piginnaasat Polaroilip Nuummi tankeqarfiani sulisut arfineq marluusut tamarmik inatsisitigut piumasaqaataasut naapertorlugit pikkorissarneqarsimapput. Taamaasillutik ikum matissanik imerpalasunik ulorianartuusunik suliaqarsinnaalerlutik. Tankersuit 10-t imaat tassaapput benzin, MGO (aasaaneranut naleqqussagaq), AGO (issittumut naleqqussagaq) kiisalu Jet A-1 timmisartunut atugassiaq. Sulisut qulakkiissavaat ukiup affakkaartumik tankersuit imaasa suli atorneqarsinnaanerat certificererneqarnerisigut qulak kiissallugu aammalu nioqqutissat nutaat tuniniarneqannginnerminni akuerineqaqqaarnissaat qulakkeerneqassaaq. Tuniniarneqannginnerminni akuerineqaq qaarnerisa Certificererneqarnerisa - qulakkiissavaa nioqqutissaq eqqortumik saligaassuseqartoq, qanoq oqimaatsigisoq issimullu qanoq akiuussinnaatiginersoq. Certificering taanna pisarpoq Sverigemi IIS-mi, tassanngaaniillu akuersissut pisariaqarpoq Polaroilip tankeqarfiiniit tuniniaaneq pissappat Nuummi sinerissamilu allani tankeqarfinni. Forsyning af olie til storbyen Kontrol er kodeordet, når der skal håndteres flydende brændstoffer Polaroil, der handler med flydende brændstoffer, er ofte placeret tæt ved vandet og udenfor gængse byområder. Det kan give indtryk af, at her lever man et stille og godt liv uden problemer, og det er måske heller ikke helt galt. Det kræver dog et mandskab, der har styr på og overblik over en ikke helt ufarlig arbejdsplads. Dette mandskab møder vi blandt andet i Nuuk. Det er meget muligt, at de fle ste af de godt indbyggere i Grønlands hovedstad ikke ved, at der her, godt gemt bag det store fjeld på sydsiden af byen, ikke langt væk fra Sømandshjemmet og havnen, dag ud og dag ind arbejder 7 mænd. De sikrer, at alle i byen har brændstof hver eneste dag, at flyene kan komme i luften hver dag, at entreprenørerne kan holde deres maskiner i gang, at bådejerne kan sejle, når de vil osv. Her har Polaroil sine tanke, og herfra forsynes olieforhandlerne, Mittarfeqarfiit og andre private med flydende brændstof med den rigtige vare, i den rigtige mængde, på det rigtige sted og på rette tidspunkt. Fra Nordsøen til Grønland Mandskabet holder til på kontoret i den blå bygning med Polaroils karakteristiske logo domineret med gule farver på væggen udenfor. Herfra har de styr på indholdet i de 10 store tanke, og her er kontrolproceduren beskrevet nøje i manualer. For det er ikke små mængder flydende brændstof, mandskabet skal holde øje med. De 10 store tanke kan tilsammen rumme 45 millioner liter flydende brændstof af forskellig slags. Ultimo april ankom det første importskib til Nuuk, der sammen med Kangerluarsoruseq udgør de 2 vigtigste importhavne. Det 169 meter lange og 30 meter brede skib Maersk Edgar har taget turen fra Göteborg i Sverige og havde godt 23 mio. liter brændselsolie med sig til Nuuk og andre godt 15 mio. liter til Kangerluarsoruseq. Det flydende brændstof ombord på skibet kommer oprindeligt fra Nordsøen. Den er siden transporteret til et raffinaderi og her produceret efter Polaroils specifikationer. Det er disse forskellige produkttyper, der alle er flydende brændstof, som Polaroils mandskab i samarbejde med mandskabet ombord på Maersk Edgar skal have pumpet til de forskellige tanke på land. Kontrol Før skibets ankomst skal indholdet af tankene kontrolleres. Det tager serviceassistent Jens Steenholdt sig af. Han går en runde til de store tanke og tjekker endnu en gang indholdet i dem. Alle tal 15

16 Umiarsuaq imarpikkut ikummatissanik pajuttartoq Maersk Edgar Nuummi aprilip naalernerani ikummatissamik imerpalasumik Polaroilip tanker suinut maqitsisoq. Importskibet Maersk Edgar i gang med at overføre flydende brændstof ved Polaroils kajanlæg (strong point) i Nuuk i april måned. bliver nedfældet. Tallene dokumenterer fakta, og disse skal nøje hænge sammen med skibets tal for, hvad der skal overføres fra skibet, så der ikke kommer for meget flydende brændstof i tankene. Slangerne fra skibet bliver koblet på rørledninger lidt længere oppe over vandkanten, således at de flydende brændstoffer fra importskibet kan pumpes direkte til den korrekte tank. Ventilerne ved tanken og ved kajanlægget (strong point) bliver åbnet og lukkes igen, når den rette mængde flydende brændstof er overført. At få det flydende brændstof overført tager ca. 24 timer, fra skibet har lagt til ved Polaroils kajanlæg. Det syv mand store mandskab bliver ved skibets ankomst delt i to hold, som arbejder på skift, indtil den rette mængde flydende brændstof er overført. Når denne del af arbejdet er gennemført, gøres papirarbejdet færdigt og kontrolleres i fællesskab af importskibet og mandskabet hos Polaroil. Tallene for, hvad der skal være overført, og hvad kontrollen viser, skal passe sammen. Kompetencer De syv ansatte på Polairoils anlæg i Nuuk har alle gennemført samtlige lovpligtige kurser vedr. håndtering af farlige produkter, som flydende brændstoffer tilsiger. I de 10 tanke på anlægget finder vi blandt andet benzin, MGO (sommerolie), AGO (olie tilpasset til lave kuldegrader) samt Jet A-1 til brug i fly. Nalunngiliuk... Kangerlussuaq avataaniit umiarsuarmik immikkut pilersorneqartarpoq, tassungalu ilaavoq Mittarfeqarfiit. Ikummatissaq imerpalasoq Kangerlussualiaanneqartartoq minus 47 tikillugu atussallugu naleqqussagaavoq. Vidste du... Kangerlussuaq forsynes særskilt med importskib. Mittarfeqarfiit indgår i denne forsyning. Det flydende brændstof, der bringes til Kangerlussuaq, kan tåle 47 minusgrader. Mandskabet skal blandt andet sikre, at der sker en halvårlig certificering af indholdet af de store tanke, ligesom nye produkter skal igennem en certificering, inden de kan sælges. Certificeringen skal bekræfte, at produktet har den rette renhed, fortælle, hvor tungt produktet er, og hvor meget frost, det kan klare. Denne certificering sker hos IIS i Sverige, og godkendelse herfra er en forudsætning for salg af produktet fra Polaroils anlæg i Nuuk og i alle de øvrige tankanlæg i Grønland. 16

17 Polaroil Nuuk Rene Lyberth Møller (47) x: Tankforvalter, Polaroil Nuuk : Tankforvalterass., Polaroil Nuuk : Tankforvalterass., Polaroil Maniitsoq. Kangerluarsorutsimut, Maniitsumut Sisimiunullu Regionsforvalteri. Kapisillinnut Qeqertarsuatsiaanullu akisussaasoq. Regionsforvalter for Kangerluarsoruseq, Maniitsoq, Sisimiut. Ansvarlig for Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat. Missingersuutinut sulisunullu akisussaasoq. Qulakkiissavaa tankersuit nioqqutissamik eqqortumik eqqortumillu annertussusilimmik imaqarnissaat nioqqutissallu Allat aamma eqqortut eqqortumillu amerlassusillit Nuummi piginissaat. Sisimiuni qullersaqarfik peqatigalugu ataqatigiissaarineq ingerlanneqartarpoq. Budget- og personaleansvarlig. Skal sikre, at de rette mængder og produkter kommer i tanke, samt at de rette øvrige energivarer i rette mængder er i Nuuk. Koordinerer med Hovedkontoret i Sisimiut. Aalibattaaq Josefsen (64) x: Tankforvalterass., Polaroil Nuuk : Konsulent, Polaroil Nuuk : Tankforvalter, Polaroil Qaqortoq. Nuummi tankeqarfimmi pisortamut paarlatsi. Pisiniarfik nakkutigivaa, tuniniaqqitassanik inniminniineq faktureriinerlu isumagisarlugit. Stedfortræder for tankforvalter i Nuuk. Leder butikken og sørger for bestilling og fakturering af forskellige produkter til videresalg. Gerth Jack Storer (35) , x-: Tankforvalterass., Polaroil Nuuk Pisortamut taartaasarpoq. Ittoqqortoormiunut Tasiilamullu Regionstankforvalteri. Stedfortræder for tankforvalteren. Regionstankforvalter for Illoqqortoormiut Tasiilaq. Sulianut ilaapput Albrecht Josefsenip peqannginnerani pisiniarfiup ammatinnissaa aammalu orseriartortut isumaginissaat qaammammullu naatsorsuutit suliarinissaat. Til arbejdsopgaverne hører at holde butikken åben, sørge for tankning og månedsregnskab, såfremt tankforvalteren ikke er til stede, og sørge for butikken, såfremt Aalibattaaq Josefsen ikke er til stede. Jens Steenholdt (43) , , , x: Serviceassistent, Polaroil Nuuk Sulianut ilaapput pisinianut nioqqutinik tunnius sineq. Mittarfeqarfiit assartuutaannik immiineq. Umiarsuarnik immiineq. Orasila/Oratank kiffartuussineq. Ukiuunerani qulakkiissallugu aputip sermillu tankeqarfimmi ajornartorsiutaannginnissaat. Gasip puui imaaruttut Dan markimut nassiunnissaat. Dunkit imaqanngitsut imalinnik taarsernissaat. Palitsit ima qartuaannarnissaat. Aasaanerani qulakkiissallugu tankeqarfiup eqqaata saligaatsuunissaa. Umiarsuarnik pajuttunik tikittoqartillugu Kangerluarsorutsimut ikiuukkiartortarpoq umiarsuup tikinnerani maqitsinermilu ikiuuttut ikinnerpaamik tallimaasartussaammata. Blandt opgaverne hører aflevering af produkter til kunder. Påfyldning af lastbil fra Mittarfeqarfiit. Påfyldning af tank til skibe. Betjening af transportskibe Orasila/Oratank. I vinterperioden at sikre, at sne og is ikke udgør et problem omkring anlægget. Sende tomme gasflasker til containere til Danmark. Sikre, at tomme dunke erstattes med fyldte dunke. Sikre, at paletterne altid er fyldte. I sommerperioden sikre, at området omkring anlægget er rent. Tager til Færingehavn og hjælper til, når der kommer importskibe, hvor der skal være mindst 5 til at håndtere ankomsten af et importskib, og den efterfølgende overførsel af flydende brændstof til tanke på land. Kuluk Lange (27) x: Serviceassistent, Polaroil Nuuk : Serviceassistent, Polaroil Aasiaat Sulianut ilaapput pisinianut nioqqutinik tunnius sineq. Mittarfeqarfiit assartuutaannik im miineq. Umiarsuarnik immiineq. Orasila/ Ora tank kiffartuussineq. Ukiuunerani qulakkiissallugu aputip sermillu tankeqarfimmi ajornartorsiutaannginnissaat. Gasip puui imaaruttut Danmarkimut nassiunnissaat. Dunkit ima qanngitsut imalinnik taarsernissaat. Palitsit ima qartuaannarnissaat. Aasaanerani qulakkiissallugu tankeqarfiup eqqaata saligaatsuunissaa. Blandt opgaverne hører: aflevering af produkter til kunder. Påfyldning af lastbil fra Mittarfeqarfiit. Påfyldning af tank til skibe. Betjening af transportskibe Orasila/Oratank. I vinterperioden at sikre, at sne og is ikke udgør et problem omkring anlægget. Sende tomme gasflasker til containere til Danmark. Sikre, at tomme dunke erstattes med fyldte dunke. Sikre, at paletterne altid er fyldte. I sommerperioden sikre, at området omkring anlægget er rent. Kaj Eliassen (58) x: Tankforvalterass., Polaroil Nuuk : Tankforvalter, Polaroil Narsaq : Polaroil Qaqortoq Tankforvalterassistentitut ilaatigut qulakkeersi massavaa ventilit ruujorillu akornuteqannginnissaat manngertornersimannginnissaallu. Manngertornersimassappatalu salinnissaat isumagissallugu. Som tankforvalterassistent skal han blandt andet sikre, at ting som ventiler og rør er i orden, og at der ikke er rust, og i givet fald få dem renset. Niels Pavia Absalonsen (34) x: Serviceassistent, Polaroil Nuuk Sulianut ilaapput pisinianut nioqqutiniktunnius sineq. Mittarfeqarfiit assartuutaannik immiineq. Umiarsuarnik immiineq. Orasila/Oratank kiffartuussineq. Ukiuunerani qulakkiissallugu aputip sermillu tankeqarfimmi ajornartorsiutaannginnissaat. Gasip puui imaaruttut Dan markimut assiunnissaat. Dunkit imaqanngitsut imalinnik taarsernissaat. Palitsit imaqartuaannarnissaat. Aasaanerani qulakkiissallugu tankeqarfiup eqqaata saligaatsuunissaa. Blandt opgaverne hører: aflevering af produkter til kunder. Påfyldning af lastbil fra Mittarfeqarfiit. Påfyldning af tank til skibe. Betjening af transportskibe Orasila/Oratank. I vinterperioden at sikre, at sne og is ikke udgør et problem omkring anlægget. Sende tomme gasflasker til containere til Danmark. Sikre, at tomme dunke erstattes med fyldte dunke. Sikre, at paletterne altid er fyldte. I sommerperioden sikre, at området omkring anlægget er rent. 17

18 KNI-mi aqutsisut Ledelsen i KNI A/S Peter Grønvold Samuelsen, 53 Cand. Scient. Adm x Pisortaanerugallartoq, CEO, KNI A/S Konst. adm. direktør, CEO, KNI A/S x Pisortaq/Energidirektør, Polaroil Pisortaq/Direktør, SISA Nuka P. Kristiansen, 42 Cand. Arch., Aarhus Arkitektskole x Sanaartornermut pisortaq / Anlægschef Titartaasarfiutilik namminersortoq Selvstændig arkitekt Sanati A/S Jan H. Lynge-Pedersen, 47 Cand.merc x Aningaasaqarnermut pisortaagallartoq, CFO Konst. økonomidirektør, CFO Aningaasaqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfimmi pisortaaneq Departementschef for Departementet for Finanser & Indenrigsanliggender Økonom, Nunaoil A/S Tage Lindegaard, 53 Bygning/anlægsingeniør, Odense Teknikum Pisortaagallartoq / Konst. energidirektør, Polaroil Tullersorti/Teknikkimut Ingerlatsinermullu pis., Polaroil Teknik-/driftschef, souschef, Polaroil Sanaartornermut ingeniøri, teknikimut imm., Polaroil Anlægsingeniør, teknisk afd., Polaroil Kurt Lauritsen, 48 HH & Erhvervsøkonom x Nioqqutissanik piniartarnermut Nittarsaassinermullu pisortaq / Indkøbs- og marketingschef Nittarsaassinermut pisortaq / Marketingschef Nunap immikkoortuanut pisortaq (Qaqortoq) Regionschef, Sydgrønland (Qaqortoq) Frederik Olsen, 56 Allaffissornikkut pisortatullu ilinniakkat Kontor- og lederuddannelser x Pisortaq / Kædedirektør, Pilersuisoq Paasissutissiisarnermut pisortaq / Informationschef, KNI A/S Pisortaq / Direktør, Assartuivik A/S Malene Jensen, 54 MBA Foundation of Management Sulisunik aqutsineq. HRD-lederudviklingsprogram, certificeret i NLP, JTI & mediation x Sulisoqarnermut pisortaq / HR-chef Namminersortoq / Selvstændig konsulent Ilinniartitaanermut pisortaq, Tele Greenland Uddannelseschef, Tele Greenland Sofia Geisler, 51 Tusagassiortoq/Journalist, Erhvervsøkonom, Diplomleder, Coach x Attaveqaqatigiinnermut pisortaq / Kommunikationschef Attaveqaqatigiinnermut pisortaq, Namm. Oqartussat / Informationschef, Selvstyret Pisortaq / Direktør (stab), Qaatsuitsup Kommunia Lars Steen Petersen, 52 Civiløkonom x Assartuussinermut pisortaq / Logistikchef NEXIM, Interim Management Logistics Manager LCH-Fireworks Rachel Ingemann, 50 Ikast Handelsskole x Pisortaq / E-handelschef, Pisisa.gl KNI Engros Produktchef, Pisiffik A/S Anders Ratzow, 40 Programeeriineq, projektit & ineriartornermut pikkorissarnerit / Programmering, projekt- og udviklingskurser x IT-mut pisortaq / IT-chef, KNI A/S Systemarkitekt, KNI A/S IT-mut pisortaq / IT-chef, Pisiffik A/S Kunuk Albrechtsen, x Fabrikkimi pisortaq / Fabrikschef,, Neqi A/S Pisortaq / Direktør, Narsaq Seafood A/S Fabrikkimi pisortaq / Fabrikschef, Royal Greenland, Paamiut 18

19 Uulia nunatta qiteralia Ikummatissat imerpalasut pineqartillugit qularnaatsumik pilersuisinnaaneq qitiulluinnarpoq Nunarsuarmi qeqertat annersaanni najuga qartut t missaanniittut qanoq ilisukkulluunniit ikummatissanik imerpalasunik atorfissaqartitaminnik pissaqartuaan nartussaapput. Tamanna Polaroilimut immikkorluinnaq piumasaqaatitaqar poq, taassumami qulakkeertussaavaa uuliamik nioqqutissiat assigiinngitsut nammattumik annertussusillit piumaneqarfiinilu pigiuaannassallugit taakkulu nu nami maani issittartumi atussallugit pitsaassutsimikkut naleqquttuussasut aam ma qulakkiissallugit. Taamaammat nunamut tamarmut ingerlateqqitassanik ikummatissanik imerpalasunik pisiniarfigisartakkat tutsuiginartuunissaat patajaat suunissaallu Polaroilimut pingaaruteqarluinnaqqissaarpoq sillimaniarnermul lu Polaroilip piumasaqaataanik pisiniarfigisartakkat aamma naammassinnissinnaassallutik. Assartuut Oratank Sisimiuniittoq aprilip naanerani. Forsyningsskibet Oratank i Sisimiut ultimo april. Polaroilip qullersaqarfia KNI-p Sisimiuni Qullersaqarfianiippoq. Tassaniipput pisortaagallartoq Tage Lindegaard sulisuilu 12-t. Sulisut taakku tankeqarfiit angisuut 17-t minnerillu 55-it nakkutigilluinnarpaat. Illoqarfiit annersaata tulliani allaffim mi quersuatoqqamiittumi uanngaaniit sinerissami sulisunut aalaakkaasumik attaveqarneq pisarpoq pilersuisussallu pillugit aalajangiinerit pisarlutik. Patajaatsumik qularnaatsumillu pilersuinissamut piu masaqaatit immikkuullarissut naammassisassaapput. Pilersugassammi nunami isorartuumi silagittuaannartuunngitsumi, tikikkuminaassinnaasunilu inoqarfiusumi inissisimapput. Qulakkeerinninneq Imaalluarsinnaavoq Polaroil pillugu innut taasut ilisimasaat annertuallaanngitsoq, naatsorsuutigineqaannartarluni ikummatissamik imerpalasumik naammattumik annertussusilimmik pitsaassutsimigullu eqqortuusumik peqartuaannarnissaa. Ilisimasat killeqarnerat pineqartumi uani pitsaasutut isigineqarsinnaavoq imaassimassammammi ikummatissanik pilersorneqarneq eqqarsaatigalugu innuttaasut naatsorsuutaat naammassineqarsimasoq. Qularnaatsumik patajaatsumillu pilersuineq Polaroilimut tassaaginnanngilaq inoqarfinnik tamanik ikummatissamik pilersuineq. Nunarsuarmi allanisuulli aamma pingaaruteqarpoq pisiniarfigisassanik assartuisussanillu eqqortunik toqqaanissaq. Ajutoortoqassagaluarpat pisiniarfigisaq assartuisussarlu qulakkeerinnissimassapput umiarsuarmik allamik atugassamik, taamaasilluni ikummatissat imerpalasut nunatsinnut apuunneqarnissaat qulakkeerneqassalluni qanorluunniit pisoqaraluarpat. Assersuutigalugu umiarsuaq assartuussutaasussaq isumaqatigiissutaasorlu atorneqarsinnaajunnaassagaluarpat umiarsuaatileqatigiit assartuinissamik isumaqatigiissuteqarfigineqartut umiarsuarmik allamik sapaatip akunneri pingasut iluanni nassaareersimassapput. Kujataani inoqarfiit ikummatissanik imerpalasunik allanillu nioqqutissanik Polaroilimit pilersorneqartut ilaat. Kort over de beboede i Sydgrønland, som Polaroil forsyner med brændselstof samt øvrige energiprodukter. Umiarsualiviit uninngasuuteqarfiusut Ikummatissamik imerpalasumik tikiussa mik uninngasuuteqarfiit pingaarnerit tassaapput Kangerluarsoruseq aamma Nuuk. Europamiit assartorneqartoq ikum ma tissaq imerpalasoq assartuisuis sap Maerskip Kangerluarsorutsimut Nuummullu apuuttarpaa. Assartuutit allat Orasila aamma Oratank umiarsuaatileqatigiinnit M.H.Simonsenikkunnit pigineqartut ikummatissaq imerpalasoq nu- 19

20 natsinni sinerissamut assartuuttarpaat, tamanna pisarluni majimiit decemberimi sikunissaata tungaanut. Sunali tamarmi ukioq kaajallallugu tikinne qarsinnaasanngilaq. Tunumi inoqarfiit kiisalu Qaanaaq sivikitsuinnarmik imaasar nera pissutigalugu ukiumut ataasiaannarluni tikinneqartarput. Ukiakkut septemberimi pilersorneqarsimassapput qaammatinut 15-nut atugassatut naammattumik. Julip ingerlanerani umiarsuaq arlaatigut ajutuussagaluarpat qaammatini allani suli pingasuni uningasuuteqartariaqassapput. Patajaatsumik qularnaatsumillu pilersuisinnaaneq pineqartillugu tamanna ima isumaqarpoq sumiiffinni allani uninngasuutit nioqqutissat assigiinngitsut minner paamik ullunut 90-nut naammannissaat Polaroilip qulakkeersimassagaa. Tassani pineqarput gasoliet, Jet A-1 aamma petroleum kiisalu benzin. Tassa imaappoq sumiiffinni ataasiakkaani uninngasuu tit qaammatinut marlunnut pingasunulluunniit naammassapput. Pitsaassuseq Nunatsinni silaannaap immikkuullarissusianut atorsinnaassagunik nioqqutissat issittumi atugassianngorlugit suliarineqar simassapput. Nioqqutissiat kukkusumik suliarineqarsimappata tamanna ataasiinnarmik kinguneqassaaq. Tassalu usit utertinneqassapput akuiaavimmi suliarine qaqqittariaqarlutik tamannalu ima aningaasatigut akisusartigissaaq suna tamaat atorlugu pinngitsoortitassaalluni. Umiarsuit ikummatissamik usilersorneqannginneranni lastii ruujoriilu salinneqaqqissaarluinnarsimassapput. Usilersuutigineqartup qanoq minguitsigineranik misissuineq siulleq pisarpoq lasti fodimik ataatsimik annertussusilimmik immereeraangat. Umiarsuaq usilersorlugu naam massippat tankip imaanik misissuineq alla aamma pisarpoq. Naqqani, qeq qata nalaani usiliussallu qaavata tungaaniit misissukkap takutissavaa ikummatissaq naqqaniit qaavanut tamarmi assigiissoq. Ikummatissaq nunatsinnut apuunneqarpat pingaarnerni misissugassat allat Polaroilip sulisuisa tigussavaat. Timmisartunut orsussap apuunneqarnerani misisugassaq tigusaq Sverigemi laboratoriamut nassiunneqassaaq, tassanngaaniillu aatsaat akuerineqarpat pisiniamut tunniunneqarsinnaalissalluni. Patajaatsumik qularnaatsumillu pilersuineq Polaroilip qullersaqarfianiit sinerissamilu sulisut peqatigalugit sinerissami uninngasuutit nakkutigineqarput atugassaq qanoq annertutigiumaarnersoq naat sorsorneqartarluni. Tamatuma kingorna pisiniarfigisassanut pisiassaq qanoq annertutigissanersoq naatsorsorneqartarpoq. Imarpik aqqusaarlugu assartuisussat qaqugukkut ingerlanissaat pilersaarusiorneqartarpoq, taakkulu qanoq angitiginissaat nunatsinnut assartugassap sinerissamullu assartugassap qanoq annertutiginissaannut naapertuutissaaq. Pilersaarusiorneq ingerlatitseqqiinerlu pingaaruteqarluinnarput qularnaatsumik patajaatsumillu pilersuinermut taamalu aamma allamut pingaaruteqartumut, tassalu aningaasaqarnermut tunngavoq. Pilersaarutit tamarmik iluatsittarnissaat pingaaruteqarluinnarpoq, taamaasilluni ikummatissat imerpalasut - gasolie, benzin, petroleum aamma timmisartunut orsussaq literit millionit arlalippassuit inoqarfinnut ukiuunerani ississinnaaqisumi najugaqartunut apuunnissaat qulakkeerneqarsinnaaqqullugu. Taamaammat qullersaqarfimmi sulisut ukiut tamarluinnaasa suliassat imaannaanngitsut pilersaarusiortarpaat taamaasilluni angerlarsimaffiit tamarmik kiassarnissaat, timmisartut timminissaat kiisalu bii lit fabrikkillu ikummatissanik imerpalasunik pissaqarnissaat qulakkeerniarneqartarluni. Olien Grønlands livsnerve Forsyningssikkerhed er nøgleordet i forsyningen af flydende brændstoffer De knap personer på verdens stør ste ø skal til enhver tid have adgang til forskellige flydende brændstoffer. Det stiller helt specielle krav til Polaroil, der skal sikre, at de forskellige olieprodukter altid findes i tilstrækkelige mængder på rette tidspunkt og i en kvalitet, der kan tåle de meget lave kuldegrader, som en stor del af året er almindelige her i landet. Det har derfor stor betydning, at Polaroil har stabile og troværdige leverandører af det flydende brændstof, som Polaroil indkøber og får leveret til brug overalt i Grønland, og som samtidig opfylder de forventninger, Polaroil har til sikkerhed. Polaroils øverste ledelse er placeret i KNI s hovedkontor i Sisimiut. Herfra har konst. direktør for Polaroil Tage Lindegaard og hans 12 medarbejdere det fulde overblik over de 17 store og 55 små anlæg, der er i hele landet. Fra kontoret i det tidligere pakhus ved havnen i Grønlands næststørste by er der kontinuerlig kontakt med medarbejderne på kysten, og der træffes beslutninger om valg af leverandør. Grønlands geografiske beliggenhed, de vanskelige klimatiske forhold og det ofte vanskeligt tilgængelige land- 20