EN OVERSET KONLIKT? UDBLIK KRISEN I BURMA KINAS ROLLE SE SIDE 19.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN OVERSET KONLIKT? UDBLIK KRISEN I BURMA KINAS ROLLE SE SIDE 19."

Transkript

1 IPMONOPOLET.DK ÅRGANG 1 NUMMER 1 1. UDGAVE IPMONOPOLET TEMA: DARFUR EN OVERSET KONLIKT? IPMONOPOLET SÆTTER I DENNE UDGAVE FOKUS PÅ DEN VEDVARENDE KONFLIKT I SUDAN OG HERUNDER I SÆRDELESHED KONFLIKTEN I DARFUR. LÆS BL.A.: DARFUR VENTER STADIG PÅ VESTEN SIDE 5. KAN FN BRINGE FRED TIL DARFUR? SIDE 10. UDBLIK KRISEN I BURMA KINAS ROLLE SE SIDE 19. MONOPOLET LYKKETOFT VS. SØREN PIND. HÅNDTERES KONFLIKTEN I DARFUR OPTIMALT? SE SIDE 30. SYNSPUNKT INTERVIEW MED STEPHEN WALT: THE ISRAEL LOBBY! The neoconservatives are a key component in the Israel lobby, not a separate element. Many of them have worked for or have connections to key groups in the lobby, such as Washington Institute for Near East Policy, JINSA, AEI, and the Project for a New American Century. LÆS MERE SIDE 32.

2 LEDER Velkommen til det nye tidsskrift for International Politik - IPmonopolet. Ideen bag IPmonopolet opstod på en studietur til New York, hvor vi blandt andet besøgte Time Magazine. Besøget bestod i at overvære et redaktionsmøde samt en briefing om den seneste udvikling i Irak, af deres netop hjemvendte Irak-korrespondent. Atmosfæren på Time var helt unik - international, mangfoldig og kompetent. Redaktionsmødet gjorde specielt indtryk på os. Stemningen var afslappet, men mødet foregik alligevel på et højt journalistisk niveau. Besøget på Time gav os ideen til at starte vores eget studentertidsskrift, der på en tilgængelig måde skulle være et forum for international politik. Samtidig blev vi imponerede over vores medstuderendes beretninger om diverse bachelorprojekter og specialer og blev dermed gjort opmærksomme på den store viden, der kontinuerligt arkiveres uden at komme offentligheden til gode. Simon Gravers Jacobsen Stud. Scient. Pol., Københavns Universitet Ansvarshavende Chefredaktør, IP Monopolet Tanken bag tidsskriftet altså er en kombination af ønsket om at lave et aktuelt internationalt tidsskrift og samtidig give studerende en platform for at komme ud til offentligheden med deres bachelorprojekter og specialer i et tilgængeligt format. Udgangspunktet er således at give danskere med en interesse for international politik en mulighed for at få indsigt i den store viden, der genereres af bachelor- og specialestuderende og som sjældent når ud til offentligheden. IPmonopolet er i udgangspunktet apolitiske af natur, men det betyder ikke at meninger ikke kommer til udtryk. Tværtimod. Vi åbner en brugerflade for interaktion, for debat og for meningsdannelse. Første nummer IPmonopolets første udgivelse fokuserer på Darfur - et tema, der til stadighed vækker debat. Konflikten i Darfur har været på den internationale dagsorden i adskillige år, men hvorfor denne tilsyneladende inerti? Hvorfor har det internationale samfund ikke reageret for alvor? Hvilke mekanismer er afgørende for den humanitære intervention som så mange efterspørger? Hvilke interesser er på spil? Vi stiller skarpt på konflikten og det internationale samfunds reaktion.i sektionen Udblik sætter vi fokus på aktuelle internationale udviklinger. Ph.d. studerende Camilla T.N. Sørensens, skriver om Kinas håndtering af konflikten i Myanmar/Burma; forsker Stig Toft Madsens om udviklingen i Pakistan efter Bhutto; seniorforsker Jørgen Stauns om Ruslands forestående præsidentvalg; og ph.d. studerende Thomas Mandrup om den politiske situation i Sydafrika efter valget af den korruptionsanklagede Jakob Zuma til formandsposten i ANC.Læs også sektionen Monopolet, hvor Søren Pind og Mogens Lykketoft diskuterer Darfur og sektionen Synspunkt, hvor Harvard professor Stephen Walt interviewes om hans syn på den jødiske lobbys indflydelse i USA. Stig Tackmann Stud. Scient. Pol., Københavns Universitet Ansvarshavende Chefredaktør, IP Monopolet Vi ønsker alle en god fornøjelse med dette nye tidsskrift og håber at se jer den 12. februar på Idealbar i København til en spændende debat om humanitær intervention med bl.a. Morten Kjærum, Peter Viggo Jakobsen og Martin Mennecke i panelet. Dørene åbner kl Den ansvarshavende redaktion 2

3 INDHOLD LEDER 2 TEMA 4 DARFUR venter stadig på Vesten 5 KAN FN BRINGE FRED TIL Darfur? 10 Har FN, EU og AU LEVET OP TIL DERES ANSVAR? 12 UDBLIK 16 Pakistan: Konstante kriser eller nybrud? 17 Udviklingen i Kinas politik i forhold til krisen i Burma 19 Kreml-klaner i åben strid 22 Den dag ANC krydsede sit Rubicon? 26 MONOPOLET 30 SYNSPUNKT 32 Redaktion 34 3

4 TEMA INTRODUKTION DARFUR EN OVERSET KONFLIKT? I denne udgave af IP-monopolet er temaet Sudan og konflikten i Darfur. Konflikten i Darfur har været på den internationale dagsorden i adskillige år, men hvorfor denne tilsyneladende inerti. Hvorfor har det internationale samfund ikke reageret? Hvilke mekanismer er afgørende for den humanitære intervention som så mange efterspørger? Hvilke interesser er på spil? Vi stiller skarpt på konflikten og det internationale samfunds reaktion. God fornøjelse. Temaredaktionen 4

5 DARFUR venter stadig på Vesten Af Olga Ege og Solvej Berlau I Darfur bevæger den blodige konflikt sig snart ind i sit femte år. Omverdenen har alt imens betegnet situationen som alt fra folkedrab til verdens værste humanitære katastrofe. Efter flere års uenighed har FN s Sikkerhedsråd besluttet at sende tropper til regionen, og fra januar af skal en hybridstyrke af soldater fra Den Afrikanske Union og FN-soldater sætte en stopper for de stadige overgreb på civilbefolkningen. Men hvorfor har det været så svært at sende hjælp, når der med al tydelighed har været behov for det? Hvorfor har man ikke grebet ind langt tidligere? K onflikten i Darfur menes at have kostet over menneskeliv, fordrevet to mio. fra deres hjem og gjort omkring fire mio. mennesker afhængige af nødhjælp (1). Men på et kontinent, som mange steder er præget af langt blodigere krige, er det ikke omfanget af lidelserne som gør, at Darfur skiller sig ud. Konflikten i Darfur er udsædvanlig på et andet men afgørende punkt: I de snart fem år konflikten har varet, har det nemlig på intet tidspunkt skortet på oplysninger om situ- Sudan har i 21 år været præget af borgerkrig mellem Nord- og Sydsudan ationen. Den vestlige verden har været med hele vejen og i årenes løb år har konflikten fået masser af spalteplads og prime-time sendetid. Hele verden har diskuteret om der var tale om et folkedrab. Spørgsmålet om hvem der kunne, ville og burde gribe ind er blevet vendt igen og igen. Alligevel er det først for nyligt, at det internationale samfund har besluttet at samle en FN-styrke, der skal støtte de hårdt trængte soldater fra AU. Mange konflikter under samme tag Nøglen til at forstå det internationale samfunds reaktioner, er konflikten selv. I Darfur udbrød der i begyndelsen af 2003 kampe mellem afrikanske oprørsgrupper og arabiske regeringstropper. Oprøret var for det første en reaktion på, at den sudanske regering i årevis havde ført en politik, som fremmede og favoriserede regionens arabiske befolkningsgrupper på bekostning af de afrikanske. Konflikten mellem befolkningsgrupperne var yderligere skærpet af, at mængden af græsningsarealer og dyrkbar jord i Darfur er reduceret pga. Saharaørkenens spredning ind i regionen (2). Denne udvikling har tvunget landbo- og nomadebefolkningen sammen på mindre områder, hvilket har været årsag til indbyrdes strid om adgang til vand og land. Oven i alt dette har Sudan i 21 år været præget af borgerkrig mellem Nord- og Sydsudan og konflikten i Darfur brød ud på et tidspunkt hvor parterne førte fredsforhandlinger. Den fredsaftale, som med hjælp fra flere internationale aktører 5

6 kom på plads, skulle skabe grundlaget for den fremtidige magt- og ressourcefordeling i Sudan, men i denne proces blev såvel Darfur som andre regioner udelukket. Marginaliseringspolitikken og ressourcekonflikten har, kombineret med ekskluderingen fra de essentielle forhandlinger, ansporet de afrikanske oprørsgrupper i Darfur. Regeringens militser og oprørsgrupper Den sudanske regerings svar på oprøret i Darfur var at erklære regionen i undtagelsestilstand og derefter indlede jagten på oprørsgrupperne og deres allierede. Det, der for snart fem år siden startede som et oprør, og som blev slået tilbage med grove overgreb på den afrikanske civilbefolkning, har siden udviklet sig til en kompliceret konflikt. Regeringshæren og Janjaweed-militsen er fortsat er i konflikt med oprørsgrupperne, men det er vanskeligt at vurdere omfanget af Khartoums kontrol over militsen. Oprørsgrupperne har til gengæld i mellemtiden delt sig i et utal af stridende fraktioner, med hver deres dagsorden. Deres overordnede mål er fortsat modstand mod regimet og ønsket om lokal indflydelse i Darfur, men vejen til at nå det mål, er der langt fra enighed om. Udviklingen har vanskeliggjort fredsforhandlinger og spændt ben for langsigtede strategier, hvilket den mislykkede fredsaftale fra maj 2006 vidner om (3). Under massivt internationalt pres underskrev Darfurs største oprørsgruppe Sudan Liberation Army (SLM) en fredsaftale med den sudanske regering. En fraktion af SLA og den mindre oprørsgruppe JEM valgte imidlertid ikke at underskrive, og det skrøbelige grundlag holdt da heller ikke længe på freden. De nye fraktioner af oprørsgrupperne har brug for materiel i form af satellittelefoner og biler, og overfalder som konsekvens både nødhjælpsarbejdere og den civile befolkning. Taberne er endnu engang de civile, der nu frygter både Janjaweed-militsen og oprørsgrupperne (4). Fredsforhandlinger i 2007 I slutningen af oktober 2007 mødtes repræsentanter for de stridende parter i Libyen med FN og AU som mæglere. Her indledte parterne nye forhandlinger, men prospektet for fred er usikkert, fordi flere indflydelsesrige oprørsledere afviste at deltage. Nogle udeblev, fordi de ikke ville indgå i forhandlinger med regeringen før Janjaweed-militsen var afvæbnet, mens andre, pga. interne stridigheder, nægtede at sidde ved samme bord som visse andre fraktioner af oprørsbevægelsen. Endnu andre hævdede, at Libyen ikke var neutral grund og derfor ikke kunne huse fredsforhandlingerne. På nuværende tidspunkt er udsigterne for forhandlingerne derfor usikre. Darfur på dagsordenen Således har situationen udviklet sig i løbet af årene, som er gået. Men det er som sagt hverken konfliktens omfang eller længde som gør Darfur til noget usædvanligt. For det er ikke første gang, at en regerings brutale metoder rammer en civilbefolkning, at de omkomne skal tælles i tusindvis, og at millioner af mennesker er drevet på flugt. Det er heller ikke første gang, at det internationale samfund undlader at gribe ind i en blodig afrikansk konflikt, om hvilket bl.a. folkedrabet i Rwanda er en kronisk påmindelse. Som det allerede er blevet påpeget, består det usædvanlige i, at konflikten i Darfur overhovedet indfandt sig på den internationale dagsorden. Det nye Rwanda? Efter at konflikten i FN-regi i slutningen af 2003 var blevet karakteriseret som én af verdens værste humanitære katastrofer, blev donorinitiativer iværksat af FN og NGO er for at skabe opmærksomhed omkring ofrene (5). At 2004 var 10-året for folkedrabet i Rwanda var desuden en slags held i uheld for Darfur i hvert fald hvad angik international opmærksomhed. På mindedagen for folkedrabet i Rwanda, havde repræsentanter fra det internationale samfund vanskeligt ved at mindes det tragiske fravær af handling, uden samtidig at tage stilling til den igangværende konflikt i det nærtliggende Darfur. At 2004 var 10-året for folkedrabet i Rwanda var desuden en slags held i uheld for Darfur Disse begivenheder satte for alvor Darfur på den internationale dagsorden. Verdenspressen udråbte konflikten til det nye Rwanda, og i sommeren 2004 iværksatte den daværende amerikanske udenrigsminister Colin Powell en undersøgelse, som skulle afklare, om konflikten kunne karakteriseres som et folkedrab (6). Undersøgelsen skabte massiv international medieomtale, fordi det var første gang at en udefrakommende stat gennemførte en sådan undersøgelse i en igangværende konflikt. Dernæst vakte det nærmest sensation, da Colin Powell konkluderede, at det, som foregik i Darfur, var folkedrab - forbrydelsen over dem alle. Det fik dog ingen konkret betydning, idet han samtidig fastslog, at USA folkeretligt set, ikke var forpligtet til at gribe ind underforstået heller ikke havde til hensigt at handle (7). Den amerikanske anklage om folkedrab satte dog ikke en stopper for spørgsmålet om konfliktens karakter. Så mens 6

7 blodighederne fortsatte i Darfur, iværksatte også FN en undersøgelse af, hvilken type konflikt der var tale om (8). I modsætning til USA konkluderede FN imidlertid, at der ikke var tale om folkedrab. FN kunne ikke finde belæg for, at overgrebene blev begået med henblik på at udrydde de etnisk afrikanske darfurianere. Ifølge FN kunne forbrydelserne i Darfur derfor ikke betegnes som folkedrab, men faldt under kategorien forbrydelser mod menneskeheden. Herefter faldt mediebevågenheden og den politiske interesse drastisk, desuagtet at smerten vel er konstant uanset, desuagtet om man er offer for folkedrab eller forbrydelser mod menneskeheden. I modsætning til USA konkluderede FN imidlertid, at der ikke var tale om folkedrab Forud for FN-undersøgelsen var konflikten dog blevet bragt op i Sikkerhedsrådet. I adskillige efterfølgende resolutioner truede Rådet med at indføre sanktioner mod Sudan og forlangte at den sudanske regering efterkom sit ansvar som regering, beskyttede indbyggerne i Darfur og afvæbnede Janjaweed-militserne (9). Hverken krav eller trusler blev imidlertid fulgt op med handling, og sikkerhedsrådsresolutionerne indikerede, at det internationale samfund nok var bevidst om konflikten i denne fjerne afrikanske region, men at engagementet var mere af verbal end praktisk karakter. Gerningsmænd på anklagebænken? Den første aktive form for intervention Sikkerhedsrådet iværksatte, var indbringelsen af Sudan for den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC) (10). Straffedomstolen er et selvstændigt organ, hvis undersøgelser, anklager og domsafsigelser Sikkerhedsrådet hverken kan kontrollere eller regulere. Sikkerhedsrådet kan derimod på lige fod med stater henvise sager til domstolen, og med refereringen af Sudan var det første gang Rådet benyttede denne mulighed (11). Konkret betyder det, 2 at domstolen har indsamlet bevismateriale og udstedt arrestordrer på to personer, som er mistænkt for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Det drejer sig om Sudans minister for humanitære anliggender samt en Janjaweed-leder (12). Sudan har imidlertid ikke tilsluttet sig ICC og regeringen anerkender derfor heller ikke domstolens jurisdiktion og har afvist at udlevere de mistænkte. Så dette første forsøg på retsforfølgelse af formodede gerningsmænd, har hidtil ikke været succesfuldt. AU i Darfur Med ca soldater i Darfur, er Den Afrikanske Union (AU) fortsat den eneste aktør, som aktivt har været til stede under konflikten. AU har opholdt sig Darfur siden 2004 og har arbejdet under et spinkelt mandat, der kun har bemyndiget dem til at beskytte civile i overhængende fare. Med 7000 dårligt udrustede soldater i et område på størrelse med Frankrig, har det været svært at monitorere en fredsaftale og beskytte de civile mod overgreb (13). For den Sudanske regering har AU s tilstedeværelse sandsynligvis været at foretrække, frem for internationale tropper. Ikke mindst fordi AU alene gennemfører o- perationer i lande som regeringen i det pågældende land giver tilladelse til. Den sudanske regering har således i en vis udstrækning haft kontrol over operationen (14). FN-tropper i Darfur - Hvorfor først nu? Med Sikkerhedsrådets vedtagelse af en fælles AU/FN mission (UNAMID) ser billedet nu ud til at skulle ændre sig. Begyndende fra januar 2008 skal styrken i Darfur op på omkring tropper (15). Regeringen i Khartoum har bøjet sig for kravet om troppernes tilstedeværelse, men fastholder at styrken skal være overvejende afrikansk. Foreløbig har regeringen imidlertid hverken villet godkende en thailandsk bataljon, en nepalesisk specialstyrke eller en nordisk ingeniørstyrke (16). Det er med andre ord fortsat uklart, hvilke lande der kommer til at stille med tropperne og hvorfra de nødvendige logistiske materialer skal komme. Forud for vedtagelsen om at sende hybridstyrken til Darfur, har FN uden held forsøgt sig med forskellige andre sanktionsmuligheder, som fordømmelser, indefrysnings af midler, våbenembargoer etc. Det altoverskyggende spørgsmål er: hvorfor først nu? Hvad er forklaringen på, at FN ikke langt tidligere har indført en skrap politik overfor den sudanske regering og Janjaweed-militserne? Hvorfor er der ikke blevet iværksat en militær intervention i regionen med det formål at stoppe de omfattende overgreb og krænkelser af menneskerettighederne? Forklaringen ligger i, at politik først og fremmest er et spørgsmål om vilje og Sikkerhedsrådet har været splittet i dette spørgsmål. Diskussionen har handlet om hvorvidt konflikten skulle løses via forhandlinger med regeringen i Khartoum eller om FN, mod regeringens vilje, skulle gennemtvinge en militær løsning. 7

8 Pligt og ansvar i det internationale samfund Når det internationale samfund står over for en konflikt som den i Darfur, rejser der sig en række af muligheder og dilemmaer. Det primære ansvar for at beskytte civilbefolkningen i Darfur ligger hos regeringen i Sudan, men hvis denne enten ikke vil eller er ude af stand til at varetage dette ansvar, kan det internationale samfund vælge at påtage sig opgaven (17). Det er imidlertid aldrig uproblematisk fordi, nok ville en FN-intervention i Darfur redde måske titusindvis af menneskeliv, men samtidig ville en sådan operation krænke Sudans suverænitet og princippet om ikke-intervention i andre stater. Det spørgsmål må staterne i hvert enkelt tilfælde afklare med sig selv - og med hinanden. I forbindelse med denne overvejelse er statsinteresser og opretholdelse af magtstrukturer i international politik væsentlige faktorer. Tidligere eksempler antyder, at der typisk skal være tale om et incitament fra den intervenerende stats side. Det kan for eksempel være i form af historiske, kulturelle, strategiske eller økonomiske interesser i landet, men også eksterne politiske forhold kan være af betydning (18). Statssuverænitet, princippet om ikke-intervention, statsinteresser og magtstrukturer er således faktorer for forklaringen på det internationale samfunds og Sikkerhedsrådets handlemønstre. I eksemplet med Darfur skal disse faktorer ses i forhold til en række forhold, som har vanskeliggjort en samlet indsats i Darfur. Fred mellem Nord- og Sydsudan For det første har fredsslutningen på den 21 år lange konflikt mellem Nord- og Sydsudan været prioriteret politisk over problemerne i Darfur. Denne krig, én af Afrikas længstvarende borgerkrige, stod i 2004 foran sin afslutning, og konflikten i Darfur kunne få års nationale såvel som internationale forhandlinger til at falde til jorden. Det internationale samfunds prioritering blev begrundet med, at kritik af situationen i Darfur kunne få den sudanske regering til at trække sig fra forhandlingerne hvilket Khartoum også truede med. Desuden blev det hævdet, at fred mellem Nord- og Sydsudan ville kunne etablere en ramme, inden for hvilken konflikten i Darfur ville blive løst. Fredsaftalen mellem Nord- og Sydsudan blev underskrevet den 9. januar 2005, men banede ikke som forventet vejen for fred i Darfur. Olie, våben og krig mod terror For det andet indgår strategiske interesser, som fx olie, våben og krig mod terror, når fraværet af en militær intervention i Darfur skal belyses. Først og fremmest har Kina og Rusland, som har olie- og våbenaftaler med Sudan for flere millioner dollar, været modstandere af en skrappere politik og følgelig advokerede begge stater for en politisk prioritering af fredsaftalen mellem Nord- og Sydsudan (19). (Det internationale pres på Kina for at gøre sin indflydelse gældende i forhold til Darfur har dog været massivt, hvilket sandsynligvis har medvirket til at reducere Kinas modstand mod international tilstedeværelse i Darfur). Dernæst har USA s rolle været ambivalent forårsaget af undersøgelseskommissionen og anklagen om folkedrab på den ene side og på den anden side en anti-terror alliance med Sudan pga. landets tidligere tætte forbindelser til Osama bin Laden (20). Som permanente medlemmer har disse staters politiske og strategiske interesser gjort det vanskeligt at opnå enighed om den politiske linje i Sikkerhedsrådet. Irak-krigen og skepsis overfor vestlig interventionisme For det tredje har en generel skepsis overfor vestlig interventionisme været udtalt siden Irak-krigen blev indledt i Fordi masseødelæggelsesvåben ikke blev fundet i Irak, blev krigen legitimeret med moralske imperativer om indførelse af vestlige demokratiske normer og befrielse af den irakiske befolkning fra diktatur. Konsekvensen har været en øget skepsis overfor vestlig interventionisme maskeret som humanisme (21). Et område på størrelse med Frankrig For det fjerde, har den enorme praktiske udfordring, der er forbundet med en intervention i Afrikas største land, sandsynligvis holdt mange stater tilbage. Sudans mange konflikter taget i betragtning vil de stater, der fra januar skal sende tropper til Darfur, involvere sig i en kompliceret, dyr og sandsynligvis langstrakt freds- og genopbygningsoperation. Fred i Darfur hvordan og hvornår? Alle benspændene til trods, har FN alligevel efter næsten 5 års blodig konflikt besluttet at indsætte en hybridstyrke i Darfur. Kritikere af resolution 1769 har dog indvendt at mandatet er for spinkelt, at tropperne ikke får tilstrækkelig handlefrihed samt at resolutionen ikke specificerer et samarbejde mellem hybridstyrken og ICC. Samtidig skrider tiden fremad og pt. er tropperne ikke identificeret. Alligevel må håbet være, at det er nu situationen vil ændre sig. At det er nu der kommer FN soldater til Darfur og at de vil gøre en forskel. Konflikten i Darfur er kompliceret og løsningen bliver heller ikke ligetil. Der er mange hensyn at tage, og derfor er det farligt at ty 8

9 til nemme forklaringer. Men der skal findes en løsning, hvis der skal være håb om fred. De næste par måneder vil vise, om der er grund til forsigtig optimisme, når talen falder på konflikten i Darfur. Noter:. UN Fact Sheet: 2. Prunier, Gérard (2005), Darfur The Ambiguous Genocide, Hurst & Company, England ICG, 20. juni 2006: Darfur s Fragile Peace Agreement 4. Folkekirkens Nødhjælp, 3. maj 2007: Kaos i Darfur et år efter fredsaftalen 5. De tidligste advarsler fra NGO er om, at en alvorlig konflikt var under optrapning blev udsendt i første halvdel af 2003, hvor organisationer som Amnesty International, International Crisis Group (ICG), Justice Africa samt Læger uden Grænser (MSF) udsendte pressemeddelelser om situationen i Darfur. 6. Darfur Atrocities Documentations Team. Undersøgelseskommissionen blev iværksat på initiativ af US Department of State s Bureau of Democracy, Human Rights and Labor. Undersøgelsesholdet blev ledet af Coalition for International Justice (CIJ), der er en international NGO, der støtter såvel ICTY i Eksjugoslavien og ICTR i Rwanda, samt yder støtte til andre områder hvor menneskerettighedskrænkelser finder sted. 7. Department of State (9. september 2004), se: 8. FN s Sikkerhedsrådsresolution 1564 (18. september 2004). 9. Der er frem til i dag vedtaget 18 Sikkerhedsrådsresolutioner om Darfur. 17. Se ICISS rapporten (2001): samt udkommet af UN Summit 2005 På: 18. Jvf. USA i Irak i 1991 og 2003, Frankrig i Rwanda i 1994, Italien i Albanien i 1997, Australien i Østtimor i 1999 samt England i Sierra Leone i Prunier, Gérard (2005), Darfur The Ambiguous Genocide, Hurst & Company, England Report of the International Commission of Inquiry on Darfur to the United Nations Secretary-General, Geneva, 25. januar 2005, tilgængelig på: english/docs/darfurreport.doc 20. Prunier, Gérard (2005), Darfur The Ambiguous Genocide, Hurst & Company, England DIIS (2005), Nye trusler og militær magtanvendelse, Gullanders Bogtrykkeri A/S, Skjern, Danmark Anti-interventionisme er imidlertid ikke kun et ikke-vestligt fænomen, men er med omvendt fortegn - også til stede i adskillige vestlige stater, hvilket også har spillet ind i forhold til Darfur. Her daterer forbeholdet overfor at sætte egne soldaters liv på spil i fremmede landes konflikter sig tilbage til den katastrofale Black Hawk Down-operation i Somalia i 1992, hvor amerikanske soldater blev dræbt og slæbt gennem Mogadishus gader. Interventionen i Somalia endte i en konfrontation mellem lokale oprørsstyrker og FN s UN- SOM II personel, hvor 18 amerikanske soldater omkom ved nedskydningen af tre Black Hawk helikoptere. I praksis kom det til at betyde, at FN- tropperne forlod Somalia tidligere end oprindelig planlagt og uden at have opfyldt de erklærede mål deres mandat havde fordret. På den måde blev Somalia interventionen både et skridt i retning af en norm for beskyttelsen af menneskerettighederne, samtidigt med at interventionen indikerede et af de store praktiske problemer forbundet hermed. Somalia syndromet, eller den såkaldte body-bag factor, blev synonym for vestlige staters forbehold mod at ofre egne soldater i humanitære interventioner i fremmede lande. 10. FN s Sikkerhedsrådsresolution 1593 (31. marts 2005). 11. Den internationale straffedomstol i Haag (ICC) (1998/2003) tilgængelig på: 12. Læs mere på: 13. Se: 13. Reeves, Eric (7. september 2005) FN s Sikkerhedsrådsresolution 1769 (31. juli 2007) 16. Information, 16. november 2007 FN advarer om fiasko i Darfur. 9

10 DARFUR? KAN FN BRINGE FRED TIL Af Anders Hastrup Selvom det er lykkedes FN endelig at få det nominelle ansvar for de fredsbevarende styrker i Darfur, ser det desværre ikke ud til at tropperne kan gøre det særlig meget bedre end den Afrikanske Union, der hidtil ikke har været i stand til at forbedre forholdene for regionens hårdt prøvede befolkning. Nye krige Siden den fejlslagne fredsaftale, The Darfur Peace Agreement (DPA), blev underskrevet af kun én af Darfurs oprørsfraktionerne i maj 2006 har krigen radikalt ændret karakter. Hvor man for 4 5 år siden kunne beskrive konflikten som en krig mellem oprørsfraktioner og centralregeringen i Khartoum og deres væbnede janjaweed-militser, har billedet ændret sig drastisk. En ny analyse af årsager og konfliktmønstre må afprøves for en forståelse af, hvad der ligger bag miseren i Darfur. Splittelsen af oprørsfraktionerne som resultat af uenigheden i ordlyden i fredstraktaten har skabt nye alliancer og et hav af nye rebelgrupperinger, der nu samarbejder med de arabiske militser, der i udgangspunktet bekæmpede dem. Samtidig er de arabiske janjaweedmilitser dybt desillusionerede over centralregeringen i Khartoum, der ikke belønnede dem tilstrækkeligt for deres morderiske kampagner mod landsbyerne i Darfur. Dette betyder, at de arabiske militser i stigende grad indgår alliancer med oprørene og hver enkelt hjørne af denne kæmpe region i Afrikas største land er opløst i krigsherreregimer, hvor der kæmpes på lokalt plan om resurser og land, og hvor den fælles politiske platform og ambitioner med det væbnede oprør for længst er glemt. Den humanitære situation Dette totale sammenbrud af politisk orden og opløsning af regionen i autonome krigsherre områder har betydet, at det igen er civilbefolkningen, der betaler den højeste pris. Selvom antallet af drab er faldet og ikke er på niveau med de oprindelige kampagner iværksat af Khartoum gennem janjaweed-militserne, så er den generelle sikkerhedssituation forværret det seneste år. Alene i løbet af 2007 er der kommet over nye internt fordrevne flygtninge i regionen, der flokkes i overfyldte lejre. Den systematiske voldtægt af kvinder fortsætter, tilsyneladende lige flittigt benyttet af alle konfliktens parter, og det bliver sværere og sværere for de internationale nødhjælpsorganisationer at danne sig et samlet billede af den humanitære situation. Dette skyldes at angrebene på de internationale organisationer er taget til i styrke i løbet af det sidste år, hvilket har betydet at mange NGO er har måttet trække sig helt eller delvist ud af regionen og kun kan operere og levere fødevarehjælp ved hurtige nålestiksaktioner, primært med helikopter. Som om det ikke var slemt nok, rapporterer FN nu om en akut stigning i fejlernæring, fødevaremangel og spædbørnsdødelighed. Hvor man for 4 5 år siden kunne beskrive konflikten som en krig mellem oprørsfraktioner og centralregeringen i Khartoum og deres væbnede janjaweed-militser, har billedet ændret sig drastisk. En ny analyse af årsager og konfliktmønstre må afprøves for en forståelse af, hvad der ligger bag miseren i Darfur Kan FN bringe fred? FN-resolutionerne, der blev vedtaget i 2006 og 2007 har givet grønt lys for udsendelsen af op til fredsbevarende styrker for at beskytte civilbefolkningen. Desværre er ideen om FN-styrker blevet konsekvent modarbejdet af regimet i Khartoum, der ser konflikten i Darfur som et indenrigspolitisk anliggende, som det internationale samfund ikke skal blande sig i. Dette betyder at den FN-styrke, der endelig er på plads nu kun udgør en lille del af det samlede antal tropper, som resolutionerne giver mandat til. 10

11 Styrken overtager jobbet fra den Afrikanske Union (AU) og i første omgang er der kun tale om at AU s grønne baretter bliver byttet ud med blå hjelme. AU har imidlertid ikke været i stand til at skabe fred i Darfur i løbet af de seneste år. Dette skyldes en kontraproduktiv cocktail af manglende udstyr, dårlig kommunikation og kommunikationslinjer, samt en manglende vilje til at indgå dialog med de oprørsfraktioner, der ikke skrev under på fredsaftalen DPA. Således er den Afrikanske Union, med rette, blevet beskyldt for at være partisk og har mødt stor modstand blandt mange af de flygtninge i de lejre, de var sendt ud for at beskytte. Hvis FN skal have nogen som helst succes i Darfur, er det vigtigt at gentænke missionen og organisationens mulige råderum. Desværre ser det ikke ud til at lykkes med den nuværende AU/FN hybridstyrke, hvor de samme underbemandede og umotiverede soldater blot har skiftet signalfarve men ikke hverken har resurser eller vilje til at indgå en fornuftig dialog med de mange forskellige mennesker, de er sendt ud for at beskytte. 11

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2007/2274(INI) 13.2.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 (PE400.466v01-00) Årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2007 og EU's menneskerettighedspolitik (2007/2274(INI))

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT OM DEN POLITISKE OG MENNESKERETLIGE SITUATION I SUDAN OG DARFUR

BAGGRUNDSNOTAT OM DEN POLITISKE OG MENNESKERETLIGE SITUATION I SUDAN OG DARFUR BAGGRUNDSNOTAT OM DEN POLITISKE OG MENNESKERETLIGE SITUATION I SUDAN OG DARFUR I. Den politiske situation A. Baggrund Bruxelles, november 2007 Sudanesiske borgerkrige I 1983 udbrød anden borgerkrig i Sudan,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0411/2008 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0411/2008 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.9.2008 B6-0411/2008 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2, af Francis Wurtz,

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

Tak for samrådsspørgsmålene. Jeg vil samlet besvare de dele af. spørgsmålene, som berører vores muligheder og indsats for hjælp og

Tak for samrådsspørgsmålene. Jeg vil samlet besvare de dele af. spørgsmålene, som berører vores muligheder og indsats for hjælp og Udenrigsudvalget 2010-11 URU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 149 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. DET TALTE ORD GÆLDER Spørgsmål P (stillet 25. februar 2011): Hvad kan

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

P7_TA-PROV(2010)0196 Burma

P7_TA-PROV(2010)0196 Burma P7_TA-PROV(2010)0196 Burma Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2010 om situationen i Burma/Myanmar Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger om Burma/Myanmar, - der henviser

Læs mere

Oversigt over bilag vedrørende B 42

Oversigt over bilag vedrørende B 42 Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for

Læs mere

Indhold. Forord 13. Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark

Indhold. Forord 13. Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark Indhold Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark Forord 13 0. Den Humanitære Folkeret og Danmark fra Dybbøl til krigen i Syrien og Irak 15 0.1. Krig og den humanitære folkeret 15 0.2. Den humanitære

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-6 Center for Europa og Nordamerika Den 4. januar 2017 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 16.

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025

Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025 Enigt kontinent bag topmøde i Havana. Blot to år efter at CELAC blev grundlagt som en sammenslutning af alle lande i Latinamerika og Caribien, er der skabt resultater, der vækker bitterhed i Washington.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3288 - Udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3288 - Udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3288 - Udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 13. januar 2014 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 20.

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.11.2010 B7-0682/2010 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2 om de humanitære

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

FANT Årsberetning 2012

FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 Fremlagt og godkendt på generalforsamlingen mandag den 26. august 2013. Erik Rasmussen Louise Dalsgaard Ingo Jensen Maya Christensen Mikkel Thygesen Simon

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014.

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2014 (OR. en) 15542/14 COMEP 21 COMAG 104 PESC 1179 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Rådet dato: 17. november 2014 Tidl. dok. nr.: 15518/14 COMEP

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig Giulio Regenisagen (2016/2608(RSP))

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig Giulio Regenisagen (2016/2608(RSP)) Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2016)0084 Egypten, navnlig sagen om Giulio Regeni Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig Giulio Regenisagen (2016/2608(RSP))

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Mini Model United Nations

Mini Model United Nations Mini Model United Nations UN Photo/Paulo Filgueiras Et spil udarbejdet i et samarbejde mellem FN-forbundet og DanMUN Society Lærervejledning 1 Introduktion Mini Model United Nations (MiniMun) er et rollespil,

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Bertel Teilfeldt Hansen Krige mellem stater bliver sjældnere og sjældnere, og på mange måder er det internationale samfund i dag fredeligere

Læs mere

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Udviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring

Udviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 11 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Åbent samråd: kort orientering om situationen i Kobani i det nordlige Syrien. Der er tale om et åbent samråd. Udenrigsministerens

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Libyen, som Rådet vedtog på samling den 6. februar 2017.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Libyen, som Rådet vedtog på samling den 6. februar 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. februar 2017 (OR. en) 5321/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 6. februar 2017 til: delegationerne MAMA 12 CFSP/PESC 23

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den Udenrigsudvalget 2008-09 URU alm. del Svar på Spørgsmål 101 Offentligt NOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 5.N.660. CC: Bilag: Fra: MENA Dato: 2. februar 2009 Emne: Besvarelse af URU samrådsspørgsmål

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Nr. 30 28. november 2002 Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter 1) 2) Efter indhentelse af Folketingets

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere