Skriftlig sprogproduktion og grammatik 1 Fransk 1. år - efterår 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skriftlig sprogproduktion og grammatik 1 Fransk 1. år - efterår 2008"

Transkript

1 Devoirs : Répondre à A ou B (ou éventuellement aux deux) le tout ne devrait dépasser les deux pages à interlignage 1,5. A. Faire un résumé de l article suivant Dansk som det andet sprog Le résumé doit clarifier les enjeux et les risques tels que les voit l auteur de l article. B. Rédiger un essai en répondant à une questions suivantes a) Est-il important de nos jours de maîtriser plusieurs langues, outre la langue maternelle et l anglais? Si oui, pourquoi? Si non, pourquoi pas? Quels sont les arguments avancés par les banquiers du texte? cf aussi le débat des documents danois : b) La langue danoise est-elle un anachronisme de nos jours? Discuter cette question à l appui des jeunes étudiants dont il est question dans l article du quotidien danois, Børsen. Si oui, pourquoi? et Sous quelle(s) condition(s)? Si non, pourquoi pas? 1

2 Dansk som "det andet sprog" Af Michael Herslund, professor, dr.phil., Institut for fransk ved Handelshøjskolen i København Når man vover sig ud i debatten om et åbenbart omtåleligt emne som den omsiggribende amerikanisering og den deraf følgende massive engelske påvirkning af det danske sprog, må man være forberedt på lidt af hvert. Især på at kritikere af ens synspunkter imødegår påstande som de ville ønske man havde fremsat, ikke dem man faktisk står inde for. Vi, Niels Davidsen-Nielsen og undertegnede, er således blevet kritiseret for at forudsige dansks snarlige død, vi har fået lange foredrag om dansk sproghistorie og låneordenes betydning og status i dansk, og vi har sågar af en venlig kollega fået en kopi af en af vores kronikker (Politiken ) retur med alle fremmedord understreget med rødt vel for at vise hvor inkonsekvente vi er! Midt i alt dette er der vel ikke andet at gøre end at prøve igen og præcisere visse synspunkter. Altså: det væsentligste er ikke de enkelte engelske låneord der kommer tilfældigt og naturligt optagelse af nye ord er en naturlig del af ethvert sprogs normale liv; det drejer sig heller ikke om ungdomsgruppers brug af engelsk de skal bare have lov at være i fred. Det drejer sig om to hovedspørgsmål: det ene er misbruget af engelsk det latterlige og hovedløse snobberi. Det er der sikkert ikke meget at gøre ved, det kan man kun grine ad, og det skal der ikke ofres plads på her. Bortset fra at det jo er et symptom på og en bivirkning af det andet, som er vigtigere, og som der kan gøres noget ved: domænetabene det faktum at større og større områder efterhånden anglificeres og tabes for brugen af dansk. Det er dette der på længere sigt udgør en fare for dansk som komplet kultursprog dvs. et sprog som kan bruges til at behandle alle aspekter af verden personlige, kommercielle, kulturelle, sociale, religiøse, videnskabelige, politiske, sportslige... Det er her det danske samfund har en forpligtelse. Ikke bare til at bevare og beskytte, men til at styrke og videreudvikle sit sprog, som institutions- og kulturbærende sprog i Danmark, som en del af det europæiske kulturfællesskab, og i et videre perspektiv som et af verdens relativt set fåtallige komplette kultursprog med en lang, ubrudt skriftlig tradition. Et sprog som ydermere er i den heldige situation at det stort set falder sammen med en veldefineret geografisk, national og politisk enhed. Dansk har aldrig, bortset fra i Skåne og Slesvig, været udsat for national undertrykkelse som for eksempel catalansk og irsk. Begge var de i middelalderen blomstrende kultursprog. Begge har de været udsat for systematisk undertrykkelse fra fremmede magthaveres side. Det ene er på vej op igen som regionalt sprog, det andet er, trods status som officielt nationalsprog, stort set reduceret til et folkloristisk objekt. De to sprogs kranke skæbne skyldes ikke massiv import af henholdsvis castilianske og engelske låneord, men det faktum at større og større dele af samfundslivet gik over til at betjene sig af magthavernes sprog. Catalansk og irsk blev reduceret til bondesprog med begrænset, lokal udbredelse. Hvad det har medført i det 20. århundrede med den betydning massemedierne har fået i samfundslivet, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig. Lad os nu se lidt på 2

3 den aktuelle situation i Danmark og de domænetab som jeg påstår på længere sigt truer dansk med en skæbne som catalansk og irsk. Man hører ofte i diskussionen den påstand at det er godt så mange som muligt lærer engelsk, og at vi skal være tosprogede. Det første er det nok svært at være uenig i jeg bruger selv engelsk dagligt i mit arbejde men det medfører visse ulemper som man ikke skal være blind for. Den ensidige fiksering på engelsk skygger nemlig for de andre fremmedsprog, og en alt for ensidig satsning på engelsk medfører ensretning og fattiggørelse. Er det ikke lidt underligt at yngre danskere stort set ikke længere kan tysk? Jo, men de kan jo kommunikere med tyskerne på engelsk, ikke? Det kan de, men den nøgle til forståelse af samfund og kultur som sproget udgør, den går tabt. Og det er det væsentlige. Den dominerende stilling engelsk har i undervisningssystemet, medfører udtynding andre steder og en indsnævring af vores horisont: vi modtager i stigende grad kun kulturpåvirkninger og informationer fra den engelsksprogede del af verden. Udviklingen er selvforstærkende: den ensidige satsning på engelsk fører naturligt til mere og mere ensidig orientering mod USA og England inden for økonomi, teknik, videnskab, kultur etc., og der lukkes af for indflydelse og inspiration fra andre dele af verden. Det andet, at vi skal være tosprogede, er jeg totalt uenig i. Hvad mener man nemlig med tosprogethed? Betyder det at vi skal være gode til engelsk? Så er det uinteressant, for så er det det samme som det første. Betyder det at samfundet skal gøre en stor indsats for at vi alle bliver tosprogede i egentlig forstand? Så er det enten nonsens eller livsfarligt. Det er nonsens fordi mennesker er forskellige, og ikke alle er lige gode til at lære fremmede sprog. Og konsekvensen bliver at en stor del af befolkningen må nøjes med at sige det de kan, ikke det de mener, som påpeget af Teleman og Westman i en interessant artikel (1997). Det er farligt fordi individer måske kan være tosprogede, samfund kan ikke uden at det ene sprog nødvendigvis dominerer over det andet. Alle officielt tosprogede stater jeg kender til, har måttet løse dette problem, enten ved lade det ene sprog dominere på det andets bekostning (Irland) eller ved at skille sprog og befolkningsgrupper ad ved en eller anden føderal ordning (Belgien, Schweiz, Canada). Et tosproget samfund med to i praksis ligeberettigede sprog findes ikke. Så hvis man mener det med et tosproget Danmark alvorligt, skal man være klar over konsekvenserne: et af sprogene vil dominere på det andets bekostning, der vil være et prestigesprog og et lavstatussprog, flere og flere områder vil blive reserveret for prestigesproget, børn vil i stigende grad opleve det mindretalsbørn i mange lande oplever, nemlig at deres sprog er godt nok til at lege og til at snakke med bedsteforældrene på, men når det drejer sig om alvorlige sager som historie, geografi og matematik, så er det prestigesproget man skal kunne. Er der nogen tvivl om hvilket af parret engelsk-dansk der vil blive prestigesproget, hvilket der vil blive lavstatussproget? Resultatet bliver uvægerligt på længere sigt at dansk egentlig bliver overflødigt, en klods om benet. Hvad skal vi overhovedet med det danske sprog? Vi skal jo være internationale, så hvorfor i længden besvære sig med en upraktisk tosprogethed tosprogetheden betragtes jo i forbindelse med indvandrere nu om dage nærmest som et handikap vi kan da bare gå helt over til engelsk? Er dansk ikke bare et upraktisk og utidssvarende levn som nogle få klynger sig til af sentimentale og nationalistiske årsager. Strengt taget er vi vel bedre tjent uden, hvorfor skal vi dog bevare et særligt sprog udelukkende til indvortes brug? Og så dumper dansk ned fra at være et rigt kultursprog der kan det hele, til at være et 3

4 museumsobjekt. Den skitserede type tosprogethed fører nødvendigvis til ensprogethed, for lavstatussproget bliver for eller siden opfattet som overflødigt. Vil det nu gå så galt hvis man går ind for den tosprogede fremtid? Det vil jo vise sig, men udviklingen er allerede godt i gang. Reklamer serveres i stigende omfang på engelsk et slående eksempel er Ericssons idiotiske»make yourself heard«, men selv danske produkter som Buko markedsferes med en afrikaner på baggrund af New Yorks profil, eller Tele Danmark (men det er jo blevet et amerikansk foretagende), som reklamerer med actionfilm selvfølgelig på engelsk. Og så videre og så videre. Man kan blive ved med at påvise hvorledes den væsentlige del af den offentlige kommunikation som reklamen udgør, bliver mere og mere engelsksproget og denne påvirkning er meget mere omfattende og direkte end de få procent engelske låneord i almindelige tekster vi har hørt om til bevidstløshed. Man kan blive ved at opregne eksempler på danske firmaer som tager engelske navne (det provinsielle Scandlines er nok!), man kan nævne det fænomen at mere og mere virksomhedsintern kommunikation foregår på engelsk (Novo Nordisk) netop en slående illustration af påstanden fra før om at dansk bliver overflødigt. Dansk mister status generelt, også som fremmedsprog. Amerikanske ambassadefunktionærer skal således ikke længere lære dansk danskerne er jo så gode til engelsk! Andre steder i verden lærer de det lokale sprog. Den lillebitte nøgle til det danske samfund og dansk kultur de derigennem tidligere fik, gider de altså ikke en gang have mere, det er altså ikke væsentligt for dem om de kan læse en dansk avis. Det virkeligt chokerende er dog at den danske reaktion er at fole sig smigret og beæret! Om det så er det gamle, hæderkronede Københavns Universitet, så undser man sig ikke for i stigende omfang at udsende stillingsopslag på engelsk, men som noget afgørende forlanger man nu i visse tilfælde også ansøgninger skrevet på engelsk. Man må spørge sig selv om det overhovedet kan være lovligt at en dansk offentlig institution forlanger ansøgninger på et fremmed sprog fra danske borgere. Alle disse eksempler og man kunne blive ved meget længe er udtryk for en nedladende holdning over for dansk sprog og medvirker til domænetab: dansk er overflødigt, dansk er ikke godt nok! Dansk er ved at blive et andenklassessprog også i vores egen bevidsthed. Der sker helt enkelt det som Simone de Beauvoir i sin tid påviste med sin bog om Det andet køn, at vi kommer til at se dansk gennem det dominerende sprog, kommer til at se det som noget sekundært, afledt, mindreværdigt, lige som kvinder i århundreder har set sig selv gennem mænds øjne ifølge Beauvoir. Som sproglige minoriteter i århundreder har måttet se deres sprog som undtagelser og afvigelser i forhold til det store, rigtige sprog, netop fordi dette behersker alle domæner. Dansk bliver det andet sprog. For at rekapitulere: der er ikke tale om at dansk er ved at blive ædt op indefra, udhulet af mængden af engelske låneord. De er kun det irriterende symptom på den rigtige fare. Der er nemlig tale om at den internationale kommunikation bliver så omfattende og vigtig at dansk bliver overflødigt: når nu danskerne er så gode til engelsk en myte som også trænger til et eftersyn hvorfor skal man så sige tingene to gange? Tosprogetheden fører til ensprogethed når dansk på område efter område bliver skubbet ud. Det er for at undgå denne udvikling at der bør sættes ind med en aktiv sprogpolitik, som det også er foreslået af Teleman og Westman i Sverige i den ovenfor omtalte artikel. En politik hvor man formulerer nogle klare mål og giver anbefalinger, og for min skyld også gerne udstikker retningslinjer det gør man jo allerede gennem lovgivningen! Man kan begynde med reklamerne. De 4

5 er i forvejen underlagt alle mulige restriktioner, der er alle slags kodekser de skal overholde, af etisk, konkurrencemæssig og faktuel art og et sandt ramaskrig bryder jo los når de overtræder dem. Den famøse urreklame med selvmordsbillederne dens tekst var karakteristisk nok på engelsk fik man da standset. Man kunne begynde med at udarbejde en sproglig kodeks for reklamering, bede reklamefolkene om at tænke sig om en gang til. Jeg tror man kan komme med rimelige anbefalinger uden at gøre sig til grin. Eller er vores sprog ikke alvorligt nok til at blive taget alvorligt? Under alle omstændigheder føles det nedslående og inkonsekvent at danskere og danske institutioner er meget emsige med at hævde dansks status når det drejer sig om flygtninge og indvandrere. Der udtrykkes bekymring for den danske kultur ved kontakten med andre etniske grupper og ikke mindst ved vores medlemskab af EU. Men når det drejer sig om den amerikansk-engelske påvirkning der hvor der virkelig er grund til at tænke sig om, der hvor den kulturelle og sproglige påvirkning virkelig er til at tage og føle på der lader man som ingenting. Så lader man frivilligt dansk blive et sekundasprog, det andet sprog som til slut kun tales af en lille flok halsstarrige, sentimentale originaler og landsbytosser. Henvisninger Davidsen-Nielsen, Niels og Michael Herslund, Dansk han med sin tjener talte. Kronik i Politiken, Teleman, Ulf og Margareta Westman Behöver vi en nationell språkpolitik? Språkvård. Tidskrift utgiven av Svenska språknämnden 2, s (Fra Niels Davidsen-Nielsen, Erik Hansen og Pia Jarvad (red.): Engelsk eller ikke engelsk? That is the question. Engelsk indflydelse på dansk, Bringes her med tilladelse.) 5

6 TITRE: L'ignorance de la langue freine les échanges économiques entre la France et l'allemagne ; UNION EUROPEENNE ; Les entreprises s'alarment du retard pris AUTEUR: Henri de Bresson avec Adrien de Tricornot à Francfort TEXTE-ARTICLE: «L'ALLEMAND, un atout pour des carrières en Europe.» Le thème choisi cette année pour la journée franco-allemande du 22 janvier - instituée en janvier 2003 en France et en Allemagne - a été décliné toute la semaine dans de nombreuses écoles et institutions d'enseignement, et faisait l'objet vendredi 21 janvier d'un colloque à Paris sous l'égide des secrétaires généraux à la coopération franco-allemande, Claudie Haigneré et Hans Martin Bury. Il s'agit de convaincre de redonner sa chance à l'allemand et au français comme langue vivante dans les cursus scolaires des deux pays. Il y a un paradoxe, alors que la France et l'allemagne sont plus que jamais le premier partenaire commercial et économique l'un de l'autre, de les voir de moins en moins communiquer dans leurs langues respectives, mais par commodité en anglais. Cette commodité commence à donner lieu dans certaines entreprises à des interrogations. Lors d'une discussion organisée jeudi à la chambre de commerce franco-allemande de Paris, des syndicalistes CFTC d'axa assistance, filiale du groupe d'assurance, sont venus faire part de leur bataille depuis cinq ans pour refuser le tout-anglais dans les échanges internes du groupe. Initiée par des personnes parlant elles-mêmes plusieurs langues, cette bataille, qui s'appuie sur la loi Toubon, leur a valu en 2004 le prix de la francophonie du Québec. Elle les a amenées progressivement, selon le délégué Jean- Loup Cuisiniez, non seulement à obtenir de garder le français pour travailler sur leurs écrans, mais aussi à défendre l'allemand dans les échanges avec les germanisants du groupe. Directeur des relations internationales d'areva, le groupe nucléaire franco-allemand, François Scheer est venu lui aussi relater que si les discussions entre cadres internationaux se passaient généralement en anglais, on ne pouvait se passer des langues d'origine dans la communication interne et que la charte des valeurs du groupe avait été traduite en allemand pour éviter les malentendus. Une étude coordonnée par l'institut de l'économie allemande de Cologne (DIW) sur l'état des lieux des besoins des entreprises française et allemande en matière de connaissance linguistique traduit un bilan plus que mitigé. L'institut rappelle pourtant qu'il y avait, en 2001, entreprises allemandes en France - en augmentation de 11,8 % par rapport à employant personnes ; et entreprises françaises en Allemagne (+35,7 %), avec employés. «Le résultat montre que le contact entre interlocuteurs allemands et français se passe en général sans problème en anglais. Apparemment, l'utilisation de la langue de l'entreprise, qui est une langue étrangère pour les deux cotés, conduit à faire tomber des barrières des deux côtés. Pourtant, les entreprises françaises et allemandes sont conscientes de l'avantage que représente la possibilité de communiquer dans la langue de l'interlocuteur», résume le DIW. 6

7 Pascal Augé, responsable du Groupe Société Généraleà Francfort, le confirme : «Même si, dans la branche Corporate & Investment Banking, la langue la plus couramment pratiquée est l'anglais, et si la plupart de nos clients allemands pratiquent cette langue sans difficulté, je considère la maîtrise de l'allemand comme un facteur clé de succès en Allemagne. Témoignant un souci d'intégration culturelle et de présence long terme, elle permet en effet d'instaurer un dialogue plus riche avec les clients et, partant, de développer plus facilement avec eux une approche partenariale indispensable», dit-il. Un quart des entreprises allemandes interrogées par le DIW ont reconnu des difficultés en raison d'un manque de personnes parlant le français. S'appuyant sur une étude des CCI françaises, Heinrich Lieser, le président de la chambre de commerce francoallemande à Paris, estime lui que postes ne sont pas pourvus en France, à cause d'un manque de candidats connaissant suffisamment l'allemand et encore plus en Allemagne. Il souligne que le problème touche encore plus les PME que les grandes entreprises. Il est aussi, souligne la ministre des affaires européennes Claudie Haigneré, «un obstacle à la mobilité». Malgré les efforts de l'office franco-allemand pour la jeunesse pour ouvrir ses programmes de formation et d'échanges aux jeunes des branches professionnelles, il y a de nombreuses demandes dans l'artisanat et les métiers manuels qui pourraient ainsi être elles aussi mieux couvertes. Le Monde 22 janvier 2005 TITRE: Trois questions à... Claudie Haigneré ; UNION EUROPEENNE L'ignorance de la langue freine les échanges économiques entre la France et l'allemagne AUTEUR: Propos recueillis par H. de B. Vous êtes ministre des affaires européennes et secrétaire générale à la coopération franco-allemande. N'y a-t-il pas une forte contradiction entre la volonté affichée par les autorités de renforcer l'enseignement de l'allemand en France et les réalités sur le terrain? Dans le projet de loi de François Fillon sur l'avenir de l'école, il y a un paragraphe important sur l'apprentissage précoce des langues qui ne met pas en avant une langue plutôt qu'une autre. Le rapport Thélot avait fait une place importante à l'apprentissage obligatoire de l'anglais. Le projet de loi ne privilégie pas une langue, et l'allemand fait partie de nos préoccupations. François Fillon montre une détermination politique qui n'est pas sans susciter des réticences de la part de l'éducation nationale, et même des recteurs d'académie. Il a montré cette volonté en réunissant, fin 2004 à Sarrebruck, avec le ministre-président de Sarre, les responsables des Länder pour l'enseignement des langues et, côté français, l'ensemble des recteurs pour faire passer le message. Cela fait dix ans qu'on essaye, mais quels sont les résultats? Il faut faire mieux. La prise de position du ministre de l'éducation nationale, qui parle même d'incitation à apprendre, n'est pas un langage habituel. Les engagements sont 7

8 forts. Mais il faut trouver en dehors de l'école d'autres moyens de mobilisation, donner aux jeunes l'envie de découvrir l'autre, réactiver les jumelages, trouver de nouvelles formes, comme les jumelages électroniques entre écoles. Le rôle que nous pouvons aussi jouer est de développer l'envie de connaître l'autre. Nous avons décerné cette année le prix Adenauer-de Gaulle à deux jeunes acteurs porteurs d'une image de la France et de l'allemagne, dans des films - By By Lenine et le fabuleux destin d'amélie Poulain-, qui ont permis aux jeunes d'avoir une autre vision de l'autre. Il ne suffit plus du regard sur le passé, l'amitié, la réconciliation. Il faut passer à autre chose. Pourquoi la semaine franco-allemande insiste-t-elle cette année sur le fait que l'allemand est un atout dans une carrière? J'ai tenu des réunions avec des chefs d'entreprise français qui ont une implantation européenne et franco-allemande. Ils disent tous qu'on a besoin de la langue allemande pour aller plus loin dans le dialogue, dans la culture, dans une meilleure compréhension pour faire travailler ces entreprises. Il faut sensibiliser la société civile, les parents d'élève à ce besoin. Le Monde 22 janvier

9 Dagbladet Børsen Børsen Sprog bremser integration I den netop offentliggjorte undersøgelse ' Udenlandske videnarbejdere i Danmark ' peger 44 pct. af 401 adspurgte, at de er positivt overraskede over den danske befolknings sprogkundskaber. Men samtidig peger en tredjedel af dem på, at danskerne ikke er særlig imødekommende eller åbne. Og en af årsagerne til den opfattelse kan være, at udlændinge overvurderer, hvor gode danskerne er til engelsk, men DTU-rektoren. ' Når man markedsfører Danmark som arbejds- og studieland, så bør man faktisk gøre opmærksom på, at dansk er hovedsproget. Når vi installerer udenlandske studerende på kollegier, så oplever de, at de danske studerende helst vil tale dansk i fritiden, selv om vores studerende har utrolig gode engelskkundskaber. Og usikkerheden ved at tale engelske oplever de udenlandske studerende i stedet som lukkethed og vrangvillighed, ' siger Lars Pallesen. DTU anbefaler derfor alle deres udenlandske forskere at lære dansk. Men det mener inderen Ishan Gupta er noget vrøvl. Han har været i Danmark i snart to år, først som MBA-studerende, nu som business development manager i biotekvirksomheden Virogates. Ishan Gupta har både læst i London og Singapore - og han roser danskernes engelsk. Men det ændrer ikke på hans opfattelse af, at danskerne og arbejdsmarkedet til tider er lukket og besværliggør integration. Han mener, at det er et urimeligt krav, at man skal lære dansk, hvis man kun vil arbejde her i en årrække. ' De første job, jeg søgte i Danmark, var alle hos store konsulenthuse, for det var mest oplagt med min uddannelse. Men de spurgte alle, hvorfor jeg søgte job hos dem, når jeg ikke kan dansk. Men samtidig spillede jeg golf med en chef fra et af de samme konsulenthuse - og han var helt vild for, at jeg skulle søge job hos dem ' siger Ishan Gupta, der er opvokset i New Delhi. medy GRAPHIC: ' Når man ikke har fået sin uddannelse betalt i Danmark, og når man ikke går til læge særlig tit - så virker det danske skattesystem latterligt, ' siger 24-årige Ishan Gupta, der oprindeligt er fra New Delhi i Indien. Han har boet i Danmark siden juni 2005, hvor først færdiggjorde sin MBA på Copenhagen Business School. Nu arbejder han som Business Development Manager i biotekvirksomheden Virogates, for Danmark har heldigvis andet at byde på end høj skat. Ikke mindst balancen mellem arbejds- og privatliv er en af det danske arbejdsmarkeds største styrker. Foto: Jeanne Kornum LOAD-DATE: January 16,

Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Mes premiers mots

Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Mes premiers mots Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 6. klasse TV5MONDE Europe, 30.08.2014, 4 min. Helveticus er en serie korte schweiziske animationsfilm

Læs mere

Fransk begyndersprog A

Fransk begyndersprog A Fransk begyndersprog A Studentereksamen Delprøve 1 1 time uden hjælpemidler Typeopgave 2 Der er kun ét rigtigt svar i hver opgave, medmindre andet er angivet Side 1 af 9 sider Side 2 af 10 sider L acteur

Læs mere

Fransk begyndersprog A

Fransk begyndersprog A Fransk begyndersprog A Studentereksamen Delprøve 1 1 time uden hjælpemidler Typeopgave 1 Der er kun ét rigtigt svar i hver opgave, medmindre andet er angivet Side 1 af 9 sider «Oui» au mariage homo? Le

Læs mere

Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Mes premiers mots

Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Mes premiers mots Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 5. klasse TV5MONDE Europe, 2014, 6 x 1 min. Tendres agneaux er en serie korte franske animationsfilm på hvert 1 minut. Titlen:

Læs mere

Ideer til undervisningen Idéerne er tænkt som inspiration til franskundervisningen og har fokus på ordforrådstilegnelse.

Ideer til undervisningen Idéerne er tænkt som inspiration til franskundervisningen og har fokus på ordforrådstilegnelse. Tendres agneaux épisodes 7 à 12 Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 5. klasse TV5MONDE Europe, 2014, 1 min. Tendres agneaux er en serie korte franske animationsfilm på hvert 1 minut. Alle billeder

Læs mere

De urørlige, scene 1-14

De urørlige, scene 1-14 De urørlige, scene 1-14 Delprøve 1 Navn og klasse:.. Varighed: 1 time Ingen hjælpemidler 1. Tekstgenre a) une lettre personnelle b) un extrait de roman c) une nouvelle d) un scénario e) un article dans

Læs mere

C est parti! 2.1 Mes réponses. Cahier Intro. Je sais déjà. Mes attentes pour cette année. C est parti! Intro. 1 Bingo! 7.

C est parti! 2.1 Mes réponses. Cahier Intro. Je sais déjà. Mes attentes pour cette année. C est parti! Intro. 1 Bingo! 7. Mes attentes pour cette année Kig hele bogen igennem. Skriv lidt om, hvad du glæder dig til at arbejde med. Je sais déjà Skriv nogle ord og udtryk, du kan huske fra 5. og 6. klasse. Vælg noget, som du

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Prins Henriks Skole København REFERAT fra bestyrelsesmøde den 9. september 2015 kl. 17h30

Prins Henriks Skole København REFERAT fra bestyrelsesmøde den 9. september 2015 kl. 17h30 Prins Henriks Skole København REFERAT fra bestyrelsesmøde den 9. september 2015 kl. 17h30 Til stede : Skolens ledelse: Michel Chesne, Cédric Hartvick, Nicolas Hernandez de la Mano, Cherif Abdelmoumene

Læs mere

- les possibilités et les problèmes dans les banlieues. Der er arbejdet med ordforråd og sprogproduktion

- les possibilités et les problèmes dans les banlieues. Der er arbejdet med ordforråd og sprogproduktion Undervisningsbeskrivelse for: 3g FRF Fag: Fransk fors. B->A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 3g FRF 12 Termin: Juni 2013 Uddannelse: STX Lærer(e): Forløboversigt (8): 1 21.08.12

Læs mere

Alors on danse de Stromae

Alors on danse de Stromae de Stromae http://www.youtube.com/watch?v=7pkrvb5f2w0&feature=related A. Les mots du texte Mål : at stifte bekendtskab til ordforrådet i teksten. 1. Trouve l intrus. Utilise un dictionnaire pour trouver

Læs mere

Undervisningsforløb med sang Jean Petit qui danse

Undervisningsforløb med sang Jean Petit qui danse Find tekst og videoklip på denne side: http://comptine.free.fr/comptine/jean_petit_qui_danse.html Mål : - at kende navnene på kropsdele på fransk - at kunne spørge om et ords betydning på fransk - at kunne

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp Parlez-vous anglais? At spørge efter om en person snakker engelsk Kan du hjælpe mig, tak? Snakker du engelsk? Parlez-vous _[langue]_?

Læs mere

Jeanine. Pædagogisk vejledning www.mitcfu.dk/filmogtv. SVT2, 2011, 17 min.

Jeanine. Pædagogisk vejledning www.mitcfu.dk/filmogtv. SVT2, 2011, 17 min. Tema: Fag: Målgruppe: La Famille Fransk 5. til 6. klasse SVT2, 2011, 17 min. er en pige på ca. 10 år, der bor sammen med sin hippiefamilie, som kun tænker på at have det sjovt og more sig. er træt af det.

Læs mere

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS. Mardi 23 juin 2015. Langue vivante 2

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS. Mardi 23 juin 2015. Langue vivante 2 Session 2015 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS Mardi 23 juin 2015 Langue vivante 2 Séries ES/S Durée de l épreuve : 2 heures coefficient : 2 Série L Langue vivante obligatoire (LVO) Durée de

Læs mere

Д1Х3A vant-propos. Version Mac. Index

Д1Х3A vant-propos. Version Mac. Index Д1Х3 Д1Х3A vant-propos Ces polices ont t cr es pour les manuels d ѓenseignement de l ѓ criture, r pondant ainsi aux besoins exprim s par les diteurs. Elles conviennent galement tous travaux n cessitant

Læs mere

Bedømmelse af de nye prøver

Bedømmelse af de nye prøver Bedømmelse af de nye prøver Delprøve 1 Vejledende opgave 1, fransk stx 6 multiple choice opgaver (opg. 1,2,3,5,6,9) 4 kombinationsopgaver (4,7,8,12) 3 formuleringsopgaver (10,11,13) 1 indsætning/bøjnings-opgave

Læs mere

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL Session 2016 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL DANOIS Langue vivante 1 Séries L, ES, S Vendredi 17 juin 2016 Durée de l épreuve : 3 heures Séries ES/S coefficient : 3 Série L langue vivante obligatoire (LVO) coefficient

Læs mere

La touche française (la francophopnie) La nourriture (ikke eksamenstekst i dette emne) La chanson (ikke eksamenstekst i dette emne)

La touche française (la francophopnie) La nourriture (ikke eksamenstekst i dette emne) La chanson (ikke eksamenstekst i dette emne) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC Stx Fransk C til B fortsætter

Læs mere

Ormen som laver huller. La chenille qui fait des trous. Ormen som laver huller. La chenille qui fait des trous

Ormen som laver huller. La chenille qui fait des trous. Ormen som laver huller. La chenille qui fait des trous Ormen som laver huller La chenille qui fait des trous Ormen som laver huller La chenille qui fait des trous I månelyset ligger et lille æg på et blad. Dans la lumière de la lune, un petit œuf repose sur

Læs mere

3. marts 2015. 1. Godkendelse af referat for Rådet for Primærskolen for 1. trimester. Referatet blev enstemmigt godkendt.

3. marts 2015. 1. Godkendelse af referat for Rådet for Primærskolen for 1. trimester. Referatet blev enstemmigt godkendt. Referat for møde i Rådet for primærskolen 3. marts 2015 Til stede: Lærere: Amina Tessier (MS), Cathy Quinonero (GS), Sonia Hartvick (CP), Lolita Lopes Pommergaard (CE1), Jean- François Castanié (CE2),

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2013 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Fransk B fortsætter

Læs mere

Lycée Français Prins Henrik Copenhague

Lycée Français Prins Henrik Copenhague Lycée Français Prins Henrik Copenhague Procès- verbal de Conseil d Administration du 12 Novembre 2014 Lycée Français Prins Henrik Frederiksberg Alle 22 1820 FREDERIKSBERG C DENMARK Présents : Parents d

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Kts, Sukkertoppen, Valby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Fransk C Fortsætter

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Voyage Général. Général - Bases. Général - Conversation. Demander de l'aide. Demander si une personne parle anglais

Voyage Général. Général - Bases. Général - Conversation. Demander de l'aide. Demander si une personne parle anglais - Bases Kan du vara snäll och hjälpa mig? Demander de l'aide Talar du engelska? Demander si une personne parle anglais Kan du hjælpe mig, tak? Snakker du engelsk? Talar du _[språk]_? Demander si une personne

Læs mere

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL Session 2015 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL DANOIS Vendredi 19 juin 2015 Langue vivante 1 Séries L, ES, S Durée de l épreuve : 3 heures Séries ES/S coefficient : 3 Série L langue vivante obligatoire (LVO) coefficient

Læs mere

05h47 06h42 07h19 07h30 08h06 08h30 (0) 09h23 (0) 10h08 (0) h48 06h43 07h20 07h31 08h07 08h31 (0) 09h24 (0) 10h09 (0) - -

05h47 06h42 07h19 07h30 08h06 08h30 (0) 09h23 (0) 10h08 (0) h48 06h43 07h20 07h31 08h07 08h31 (0) 09h24 (0) 10h09 (0) - - En poursuivant votre navigation sur ce site, vous acceptez l'utilisation de cookies pour mesurer la fréquentation de nos services afin de les améliorer. Pour en savoir plus et paramétrer vos cookies Réseau

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0018(COD) 18.8.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Udvalget om

Læs mere

Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse. Introduktion

Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse. Introduktion Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse Introduktion Kunstneren og karikaturtegneren Honoré Daumier blev født i Frankrig i 1808 og døde i 1879. På Gl Holtegaard viser vi Daumiers karikaturtegninger

Læs mere

bab.la Fraser: Personlig hilsen Dansk-Fransk

bab.la Fraser: Personlig hilsen Dansk-Fransk hilsen : ægteskab Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Félicitations. Nous vous souhaitons à tous les deux tout le bonheur du monde. par Tillyke og varme ønsker til jer begge to

Læs mere

bab.la Fraser: Personlig hilsen Fransk-Dansk

bab.la Fraser: Personlig hilsen Fransk-Dansk hilsen : ægteskab Félicitations. Nous vous souhaitons à tous les deux tout le bonheur du monde. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. par Félicitations et meilleurs vœux à vous deux

Læs mere

Einstein était un réfugié.

Einstein était un réfugié. Einstein était un réfugié. Niveau: Udskoling/ungdomsuddannelser Fag: Fransk Læringsmål: Eleven kan anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i fransktalende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2012/13 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, Stavnsholtvej 29, 3520

Læs mere

Webside score horrea.fr

Webside score horrea.fr Webside score horrea.fr Genereret September 15 2015 08:51 AM Scoren er 54/100 SEO Indhold Titel HORREA EXPERT Logiciel de Gestion des Biens Immobiliers d'entreprises - Achat Location Vente Længde :

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Je sens le beat qui monte en moi

Je sens le beat qui monte en moi Je sens le beat qui monte en moi Tema: Fag: Målgruppe: TV5, 2012, 31 min. Et pudsigt kærlighedsmøde omkring musik Fransk 8. og 9. klasse Rosalda, en ung turistguide, lider af en sjælden sygdom: hver gang

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2g FrF

Undervisningsbeskrivelse for: 2g FrF Undervisningsbeskrivelse for: 2g FrF Fag: Fransk fors. B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 2g frf Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL),

Læs mere

TO DAGE, ÉN NAT. Deux jours, une nuit. Et undervisningsmateriale

TO DAGE, ÉN NAT. Deux jours, une nuit. Et undervisningsmateriale TO DAGE, ÉN NAT Deux jours, une nuit Et undervisningsmateriale Fag: fransk og historie Niveau: udskolingens 9.-10. klasse, samt gymnasiale uddannelser Forfatter: Mimi Sørensen Synopsis Et menneskeligt

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

G A Z E T T E. ------------------------------------------------------ Compte rendu : Le Dîner Annuel de l Amicale p. 2

G A Z E T T E. ------------------------------------------------------ Compte rendu : Le Dîner Annuel de l Amicale p. 2 G A Z E T T E Sommaire N 106 avril 2012 ------------------------------------------------------ Compte rendu : Le Dîner Annuel de l Amicale p. 2 Prochaine activité : Conférence sur le Christianisme et l

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1g FrF

Undervisningsbeskrivelse for: 1g FrF Undervisningsbeskrivelse for: 1g FrF Fag: Fransk fors. B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1g FrF Termin: Juni 2017 Uddannelse: STX Lærer(e): Anne Kirstine Frandsen (AKF) Forløbsoversigt

Læs mere

UP! studio 3, rue jacques Louvel Tessier. 75010 Paris. www.up-studio.org web.up-studio.org www.skew-eyed.com

UP! studio 3, rue jacques Louvel Tessier. 75010 Paris. www.up-studio.org web.up-studio.org www.skew-eyed.com UP! studio 3, rue jacques Louvel Tessier 75010 Paris www.up-studio.org web.up-studio.org www.skew-eyed.com UP! Pleasure of designing UP! est né de la rencontre de quatre créatifs avec des parcours individuels

Læs mere

KOMPETENCER/FAGLIGE MÅL

KOMPETENCER/FAGLIGE MÅL FAG +EMNE FRANSK Udveksling med gymnasium i Amiens, Nordfrankrig : 1g franskhold får besøg af fransk 2.g Euroklasse en uge i marts, eleverne indkvarteres privat. I september rejser franskholdet nu 2.g

Læs mere

1. Projektets mål a. overordnet formål b. oversigt over projektaktiviteter

1. Projektets mål a. overordnet formål b. oversigt over projektaktiviteter STATUS RAPPORT Nov. 2012 Demokratibevægelser i fagligt samspil Tværfagligt: Fransk og samfundsfag 1. Projektets mål a. overordnet formål b. oversigt over projektaktiviteter 2. Projektets deltagere og tilrettelæggelse

Læs mere

Status for fransk oktober 2013. Cette langue recherchée - morte ou vivante

Status for fransk oktober 2013. Cette langue recherchée - morte ou vivante Status for fransk oktober 2013 Cette langue recherchée - morte ou vivante Pause-café ou au travail? Nous guettons en vain pour retrouver la grandeur du temps jadis Sidst kendte tal for fransk i gym 17,5%

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel

Læs mere

Un weekend à Paris. Hjemrejsen: Vi bruger tid til at udveksle oplevelser. Janvier 2011. Chers élèves de la 8éme classe

Un weekend à Paris. Hjemrejsen: Vi bruger tid til at udveksle oplevelser. Janvier 2011. Chers élèves de la 8éme classe Un weekend à Paris Janvier 2011 Chers élèves de la 8éme classe Lundi 16 janvier nous partons pour un grand weekend à Paris. Vous êtes en petit groupe. Vous avez une petite valise, un passeport, un parleur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2012 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg - 380 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

DK/F. Fremtidens vandingsmaskiner Les machines d irrigation du futur

DK/F. Fremtidens vandingsmaskiner Les machines d irrigation du futur DK/F Fremtidens vandingsmaskiner Les machines d irrigation du futur Fasterholt Maskinfabrik en moderne og 100% dansk producent af fremtidens vandingsmaskiner. Fasterholt Maskinfabrik un producteur moderne

Læs mere

Krav til produktegenskaber Del 2: Sektionsstandard Krav til fagmæssig udførelse for overflademonterede elektroniksamlinger

Krav til produktegenskaber Del 2: Sektionsstandard Krav til fagmæssig udførelse for overflademonterede elektroniksamlinger Dansk standard DS/EN 61192-2 1. udgave 2003-06-06 Krav til produktegenskaber Del 2: Sektionsstandard Krav til fagmæssig udførelse for overflademonterede elektroniksamlinger Workmanship requirements for

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Kære selvstuderende i fransk begyndersprog A! Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Alle film bør være tilgængelig

Læs mere

La musique francophone - ça bouge!

La musique francophone - ça bouge! La musique francophone - ça bouge! Af Karin Rosenbom Lærer, Hellerup Skole Franskelever fandt melodien gennem et flere uger langt forløb med fransk musik. Måske kan det inspirere andre til at lave et forløb

Læs mere

Rollespil til filmen La Haine

Rollespil til filmen La Haine Rollespil til filmen La Haine Mål: - At fremme fri dialog og kommunikation - Glosetræning - Billedbeskrivelse Rollespil til filmen La Haine Plottet er at de skal finde en pistol som er gemt på skolen.

Læs mere

Adèles liv Kapitel 1 & 2

Adèles liv Kapitel 1 & 2 Adèles liv Kapitel 1 & 2 La vie d Adèle Et undervisningsmateriale Fag: dansk og fransk Niveau: gymnasiale uddannelser, fransk fortsætter A Forfatter: Mimi Sørensen Se filmen for filmens skyld Synopsis

Læs mere

Kære selvstuderende i: Fransk begynder A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 9-15

Kære selvstuderende i: Fransk begynder A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 9-15 Kære selvstuderende i: Fransk begynder A Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 9-15 På mailadressen: dm@kvuc.dk Eller telefonnr.: 20130258 Med venlig

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

SPURVEN - LA VIE EN ROSE ET UNDERVISNINGSMATERIALE

SPURVEN - LA VIE EN ROSE ET UNDERVISNINGSMATERIALE SPURVEN - LA VIE EN ROSE ET UNDERVISNINGSMATERIALE Niveau: 8.-10. klasse, gymnasiet og ungdomsuddannelserne Fag: Dansk, fransk INDHOLD: Til læreren... 2 Filmens handling... 4 Til brug i dansk om personer,

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: International Virksomhedskommunikation Engelsk og Fransk Navn på universitet i udlandet: Université Paris Nord 13 Land: Frankrig Periode: Fra:15.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj/juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Campus Vejle Vejle Handelsgymnasium HHX Fransk

Læs mere

Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014

Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014 Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014 Der tages udgangspunkt i Fælles Mål for faget Fransk. Faghæfte, udgivet af undervisningsministeriet. Signalement, formål, trinmål og slutmål for faget kan findes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fransk begyndersprog A

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Fransk-dansk ordbogsprojekt indenfor pengemængdebegreber

Fransk-dansk ordbogsprojekt indenfor pengemængdebegreber Fransk-dansk ordbogsprojekt indenfor pengemængdebegreber (uddrag) Pia Levring, HHÅ, 1998 Faglig indledning I et moderne samfund er vores økonomiske system baseret på tilliden til vores penge. Vi forventer,

Læs mere

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 På godt dansk Er dansk et truet sprog? Nej, siger to sprogforskere, der begge taler dansk med accent. Af Peter Bakker og Hein van Der VoortSend artikelprint artikel

Læs mere

Teksam årsdag 2015 MØDET MELLEM FORSKELLIGE KULTURER PÅ ARBEJDSPLADSEN. Bjørn Nygaard, idethandling

Teksam årsdag 2015 MØDET MELLEM FORSKELLIGE KULTURER PÅ ARBEJDSPLADSEN. Bjørn Nygaard, idethandling Teksam årsdag 2015 MØDET MELLEM FORSKELLIGE KULTURER PÅ ARBEJDSPLADSEN Bjørn Nygaard, idethandling Bjørn Nygaard Undervist i at styrke samarbejdet hos Dansk Metal og på mange virksomheder Studeret kulturmøder

Læs mere

La série danoise Borgen et la transmission des éléments culturels :

La série danoise Borgen et la transmission des éléments culturels : La série danoise Borgen et la transmission des éléments culturels : Une analyse des décisions traductionnelles au niveau de la traduction audiovisuelle Transfer of cultural specific elements A study on

Læs mere

Fastholdelse af udenlandske videnarbejdere i Danmark

Fastholdelse af udenlandske videnarbejdere i Danmark Cecilie Bech Lindgren Cand.ling.merc Fransk og Europæiske studier Fastholdelse af udenlandske videnarbejdere i Danmark Vejleder: Judy Skov Schulz, Department of International Business Communication Marts,

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

Dansk Grammatik (En préparation) En Håndbog

Dansk Grammatik (En préparation) En Håndbog Dansk Grammatik (En préparation) En Håndbog http://perso.orange.fr/mementoslangues/ mementoslangues@orange.fr Den danske grammatik 03.01.2007 A compléter Den danske grammatik 2/20 Nyhavn-Copenhague Mémentos

Læs mere

Referat for møde i Rådet for primærskolen. 30. septembre 2015

Referat for møde i Rådet for primærskolen. 30. septembre 2015 Referat for møde i Rådet for primærskolen 30. septembre 2015 Tilstede Lærere : Elsa Chaballier(CM2), Bernard Cavagna(CP), Christine Hardit(GS), Elodie Tournafol(CE1), Cecile Marty- Johansen(PS-MS), Francoise

Læs mere

Petite grammaire. Artikler 1 Ubestemt artikel 2 Bestemt artikel 3 à + bestemt artikel 4 de + bestemt artikel

Petite grammaire. Artikler 1 Ubestemt artikel 2 Bestemt artikel 3 à + bestemt artikel 4 de + bestemt artikel Petite grammaire Artikler 1 Ubestemt artikel 2 Bestemt artikel 3 à + bestemt artikel 4 de + bestemt artikel Substantiver 5 Maskulinum og femininum 6 Pluralis -s 7 Pluralis -x 8 Pluralis -aux Adjektiver

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)30 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 4: NATIONALE UNDERSØGELSER AF, HVORDAN DISKRIMINATION OG RACISME OPLEVES OG

Læs mere

MARKSCHEME BARÈME DE NOTATION ESQUEMA DE CALIFICACIÓN

MARKSCHEME BARÈME DE NOTATION ESQUEMA DE CALIFICACIÓN IB DIPLOMA PROGRAMME c PROGRAMME DU DIPLÔME DU BI PROGRAMA DEL DIPLOMA DEL BI M05/2/ABDAN/SP1/DAN/TZ0/XX/M MARKSCHEME BARÈME DE NOTATION ESQUEMA DE CALIFICACIÓN May / mai / mayo 2005 DANISH / DANOIS /

Læs mere

MINISTERE DE LA JUSTICE SERVICE DES AFFAIRES EUROPEENNES ET INTERNATIONALES PARIS DANEMARK. Novembre 2006

MINISTERE DE LA JUSTICE SERVICE DES AFFAIRES EUROPEENNES ET INTERNATIONALES PARIS DANEMARK. Novembre 2006 MINISTERE DE LA JUSTICE SERVICE DES AFFAIRES EUROPEENNES ET INTERNATIONALES PARIS STATUT DES PRISONNIERS DROIT A UNE VIE CONJUGALE ET FAMILIALE DANEMARK Novembre 2006 JURISCOPE C.N.R.S. - UMS 2268 Téléport

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

SPROG UNDER INDFLYDELSE I DANSKE OG FRANSKE AVISER. Pia Melin Britt Maria Christiansen. Anslag: 209.291

SPROG UNDER INDFLYDELSE I DANSKE OG FRANSKE AVISER. Pia Melin Britt Maria Christiansen. Anslag: 209.291 DANSK OG FRANSK: SPROG UNDER INDFLYDELSE - EN ANALYSE AF FOREKOMSTEN AF ANGLICISMER I DANSKE OG FRANSKE AVISER Pia Melin Britt Maria Christiansen Anslag: 209.291 Specialevejleder: Lilian Stage Cand.ling.merc.

Læs mere

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS. Langue vivante 2. Mardi 21 juin 2016

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS. Langue vivante 2. Mardi 21 juin 2016 Session 2016 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS Langue vivante 2 Mardi 21 juin 2016 Séries ES/S Durée de l épreuve : 2 heures coefficient : 2 Série L Langue vivante obligatoire (LVO) Durée de

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Facitliste PIRANA - BEGYNDERFRANSK B

Facitliste PIRANA - BEGYNDERFRANSK B Facitliste PIRANA - BEGYNDERFRANSK B Facitliste Dette er facitlisten til Pirana - Begynderfransk B. Mange opgaver i bogen har indlagt diverse tjek, så de rettes direkte i bogen. Facit på de opgaver er

Læs mere

STATISTIQUE DU DANEMARK STATISTISK AARBOG UDGIVET AF STATENS STATISTISKE BUREAU PUBLI6 PAR LE BUREAU DE STATISTIQUE DE L'$TAT

STATISTIQUE DU DANEMARK STATISTISK AARBOG UDGIVET AF STATENS STATISTISKE BUREAU PUBLI6 PAR LE BUREAU DE STATISTIQUE DE L'$TAT STATISTIQUE DU DANEMARK STATISTISK AARBOG UDGIVET AF STATENS STATISTISKE BUREAU PUBLI6 PAR LE BUREAU DE STATISTIQUE DE L'$TAT {TIR 4.AMvA( T 3TCU 4 Det første»sammendrag af statistiske Oplysninger angaaende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg - 380 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Modersmålsundervisning Ole Togeby professor dr. phil.

Modersmålsundervisning Ole Togeby professor dr. phil. Modersmålsundervisning Ole Togeby professor dr. phil. Huong er 5 år, af vietnamesisk herkomst og taler vietnamesisk som sin moders mål. Han går i børnehave, og der lærer han en del dansk, for ingen andre

Læs mere

Nr 19, 2001: Tema: Det Mangesprogede Danmark

Nr 19, 2001: Tema: Det Mangesprogede Danmark SPROGFORUM NO. 19 Det Mangesprogede Danmark ISSN: 0909 9328 ISBN: 8777018591 Nr 19, 2001: Tema: Det Mangesprogede Danmark format format - PDF- - PDF- Redaktionen for nr. 19: Karen Lund, Michael Svendsen

Læs mere

Den Humanistiske Bacheloruddannelse / Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse

Den Humanistiske Bacheloruddannelse / Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Sprogprofil - Fransk Om kurset Fag Hjemmeside Den Humanistiske Bacheloruddannelse / Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Https://typo3.ruc.dk/uddannelse/bachelor/bachelor-med-saerlig-sprogprofil/

Læs mere

Intouchables. Om forløbet. Niveau: 9.-10. klasse. Varighed: 16-18 lektioner

Intouchables. Om forløbet. Niveau: 9.-10. klasse. Varighed: 16-18 lektioner Intouchables Niveau: 9.-10. klasse Varighed: 16-18 lektioner Om forløbet Forløbet er målrettet 9. og 10. klasse. Med udgangspunkt i filmtraileren møder eleverne de to hovedpersoner fra filmen og skal lave

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

DRENGEN MED CYKLEN - ELEVARK

DRENGEN MED CYKLEN - ELEVARK DRENGEN MED CYKLEN - ELEVARK Foto: Christine Plenus Opgaver til dansk Formålet med opgaverne er at analysere filmens fortællestruktur, at få viden om udsatte børn og unge og overveje, hvordan filmen Drengen

Læs mere

MARKSCHEME BARÈME DE NOTATION ESQUEMA DE CALIFICACIÓN

MARKSCHEME BARÈME DE NOTATION ESQUEMA DE CALIFICACIÓN M12/2/ABDAN/SP1/DAN/TZ0/XX/M MARKSCHEME BARÈME DE NOTATION ESQUEMA DE CALIFICACIÓN May / mai / mayo 2012 DANISH / DANOIS / DANES B Standard Level Niveau Moyen Nivel Medio Paper / Épreuve / Prueba 1 6 pages/páginas

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes maj-juni 2012 VoksenUddannelsescenter

Læs mere

Bestlite for the Danish red Cross limited edition

Bestlite for the Danish red Cross limited edition Bestlite for The Danish Red Cross Limited Edition Bestlite for The Danish Red Cross Limited Edition Bestlite pour la Croix-Rouge Danoise Série limitée Bestlite is proud to be able to enter the venerable

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

MARKSCHEME BARÈME DE NOTATION ESQUEMA DE CALIFICACIÓN

MARKSCHEME BARÈME DE NOTATION ESQUEMA DE CALIFICACIÓN IB DIPLOMA PROGRAMME c PROGRAMME DU DIPLÔME DU BI PROGRAMA DEL DIPLOMA DEL BI M06/2/ABDAN/SP1/DAN/TZ0/XX/M MARKSCHEME BARÈME DE NOTATION ESQUEMA DE CALIFICACIÓN May / mai / mayo 2006 DANISH / DANOIS /

Læs mere

Kulturelle grænser i EU -og sammenfaldet mellem kultur og politik

Kulturelle grænser i EU -og sammenfaldet mellem kultur og politik Kulturelle grænser i EU -og sammenfaldet mellem kultur og politik Udarbejdet af: Pernille Skov Jensen Studium: Cand.ling.merc. Fransk og Europæiske Studier Copenhagen Business School Vejleder: Kathrine

Læs mere

AT 2015 franskfaglige idéer. Af Maria Hassing, Elise Balmisse Thomsen og Mette Lindemann Pedersen.

AT 2015 franskfaglige idéer. Af Maria Hassing, Elise Balmisse Thomsen og Mette Lindemann Pedersen. AT 2015 franskfaglige idéer Af Maria Hassing, Elise Balmisse Thomsen og Mette Lindemann Pedersen. Emne Materiale Samarbejdsfag Sprogpolitik og La loi Toubon (1994) versus le franglais Eks. engelske ord

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere