Skriftlig sprogproduktion og grammatik 1 Fransk 1. år - efterår 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skriftlig sprogproduktion og grammatik 1 Fransk 1. år - efterår 2008"

Transkript

1 Devoirs : Répondre à A ou B (ou éventuellement aux deux) le tout ne devrait dépasser les deux pages à interlignage 1,5. A. Faire un résumé de l article suivant Dansk som det andet sprog Le résumé doit clarifier les enjeux et les risques tels que les voit l auteur de l article. B. Rédiger un essai en répondant à une questions suivantes a) Est-il important de nos jours de maîtriser plusieurs langues, outre la langue maternelle et l anglais? Si oui, pourquoi? Si non, pourquoi pas? Quels sont les arguments avancés par les banquiers du texte? cf aussi le débat des documents danois : b) La langue danoise est-elle un anachronisme de nos jours? Discuter cette question à l appui des jeunes étudiants dont il est question dans l article du quotidien danois, Børsen. Si oui, pourquoi? et Sous quelle(s) condition(s)? Si non, pourquoi pas? 1

2 Dansk som "det andet sprog" Af Michael Herslund, professor, dr.phil., Institut for fransk ved Handelshøjskolen i København Når man vover sig ud i debatten om et åbenbart omtåleligt emne som den omsiggribende amerikanisering og den deraf følgende massive engelske påvirkning af det danske sprog, må man være forberedt på lidt af hvert. Især på at kritikere af ens synspunkter imødegår påstande som de ville ønske man havde fremsat, ikke dem man faktisk står inde for. Vi, Niels Davidsen-Nielsen og undertegnede, er således blevet kritiseret for at forudsige dansks snarlige død, vi har fået lange foredrag om dansk sproghistorie og låneordenes betydning og status i dansk, og vi har sågar af en venlig kollega fået en kopi af en af vores kronikker (Politiken ) retur med alle fremmedord understreget med rødt vel for at vise hvor inkonsekvente vi er! Midt i alt dette er der vel ikke andet at gøre end at prøve igen og præcisere visse synspunkter. Altså: det væsentligste er ikke de enkelte engelske låneord der kommer tilfældigt og naturligt optagelse af nye ord er en naturlig del af ethvert sprogs normale liv; det drejer sig heller ikke om ungdomsgruppers brug af engelsk de skal bare have lov at være i fred. Det drejer sig om to hovedspørgsmål: det ene er misbruget af engelsk det latterlige og hovedløse snobberi. Det er der sikkert ikke meget at gøre ved, det kan man kun grine ad, og det skal der ikke ofres plads på her. Bortset fra at det jo er et symptom på og en bivirkning af det andet, som er vigtigere, og som der kan gøres noget ved: domænetabene det faktum at større og større områder efterhånden anglificeres og tabes for brugen af dansk. Det er dette der på længere sigt udgør en fare for dansk som komplet kultursprog dvs. et sprog som kan bruges til at behandle alle aspekter af verden personlige, kommercielle, kulturelle, sociale, religiøse, videnskabelige, politiske, sportslige... Det er her det danske samfund har en forpligtelse. Ikke bare til at bevare og beskytte, men til at styrke og videreudvikle sit sprog, som institutions- og kulturbærende sprog i Danmark, som en del af det europæiske kulturfællesskab, og i et videre perspektiv som et af verdens relativt set fåtallige komplette kultursprog med en lang, ubrudt skriftlig tradition. Et sprog som ydermere er i den heldige situation at det stort set falder sammen med en veldefineret geografisk, national og politisk enhed. Dansk har aldrig, bortset fra i Skåne og Slesvig, været udsat for national undertrykkelse som for eksempel catalansk og irsk. Begge var de i middelalderen blomstrende kultursprog. Begge har de været udsat for systematisk undertrykkelse fra fremmede magthaveres side. Det ene er på vej op igen som regionalt sprog, det andet er, trods status som officielt nationalsprog, stort set reduceret til et folkloristisk objekt. De to sprogs kranke skæbne skyldes ikke massiv import af henholdsvis castilianske og engelske låneord, men det faktum at større og større dele af samfundslivet gik over til at betjene sig af magthavernes sprog. Catalansk og irsk blev reduceret til bondesprog med begrænset, lokal udbredelse. Hvad det har medført i det 20. århundrede med den betydning massemedierne har fået i samfundslivet, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig. Lad os nu se lidt på 2

3 den aktuelle situation i Danmark og de domænetab som jeg påstår på længere sigt truer dansk med en skæbne som catalansk og irsk. Man hører ofte i diskussionen den påstand at det er godt så mange som muligt lærer engelsk, og at vi skal være tosprogede. Det første er det nok svært at være uenig i jeg bruger selv engelsk dagligt i mit arbejde men det medfører visse ulemper som man ikke skal være blind for. Den ensidige fiksering på engelsk skygger nemlig for de andre fremmedsprog, og en alt for ensidig satsning på engelsk medfører ensretning og fattiggørelse. Er det ikke lidt underligt at yngre danskere stort set ikke længere kan tysk? Jo, men de kan jo kommunikere med tyskerne på engelsk, ikke? Det kan de, men den nøgle til forståelse af samfund og kultur som sproget udgør, den går tabt. Og det er det væsentlige. Den dominerende stilling engelsk har i undervisningssystemet, medfører udtynding andre steder og en indsnævring af vores horisont: vi modtager i stigende grad kun kulturpåvirkninger og informationer fra den engelsksprogede del af verden. Udviklingen er selvforstærkende: den ensidige satsning på engelsk fører naturligt til mere og mere ensidig orientering mod USA og England inden for økonomi, teknik, videnskab, kultur etc., og der lukkes af for indflydelse og inspiration fra andre dele af verden. Det andet, at vi skal være tosprogede, er jeg totalt uenig i. Hvad mener man nemlig med tosprogethed? Betyder det at vi skal være gode til engelsk? Så er det uinteressant, for så er det det samme som det første. Betyder det at samfundet skal gøre en stor indsats for at vi alle bliver tosprogede i egentlig forstand? Så er det enten nonsens eller livsfarligt. Det er nonsens fordi mennesker er forskellige, og ikke alle er lige gode til at lære fremmede sprog. Og konsekvensen bliver at en stor del af befolkningen må nøjes med at sige det de kan, ikke det de mener, som påpeget af Teleman og Westman i en interessant artikel (1997). Det er farligt fordi individer måske kan være tosprogede, samfund kan ikke uden at det ene sprog nødvendigvis dominerer over det andet. Alle officielt tosprogede stater jeg kender til, har måttet løse dette problem, enten ved lade det ene sprog dominere på det andets bekostning (Irland) eller ved at skille sprog og befolkningsgrupper ad ved en eller anden føderal ordning (Belgien, Schweiz, Canada). Et tosproget samfund med to i praksis ligeberettigede sprog findes ikke. Så hvis man mener det med et tosproget Danmark alvorligt, skal man være klar over konsekvenserne: et af sprogene vil dominere på det andets bekostning, der vil være et prestigesprog og et lavstatussprog, flere og flere områder vil blive reserveret for prestigesproget, børn vil i stigende grad opleve det mindretalsbørn i mange lande oplever, nemlig at deres sprog er godt nok til at lege og til at snakke med bedsteforældrene på, men når det drejer sig om alvorlige sager som historie, geografi og matematik, så er det prestigesproget man skal kunne. Er der nogen tvivl om hvilket af parret engelsk-dansk der vil blive prestigesproget, hvilket der vil blive lavstatussproget? Resultatet bliver uvægerligt på længere sigt at dansk egentlig bliver overflødigt, en klods om benet. Hvad skal vi overhovedet med det danske sprog? Vi skal jo være internationale, så hvorfor i længden besvære sig med en upraktisk tosprogethed tosprogetheden betragtes jo i forbindelse med indvandrere nu om dage nærmest som et handikap vi kan da bare gå helt over til engelsk? Er dansk ikke bare et upraktisk og utidssvarende levn som nogle få klynger sig til af sentimentale og nationalistiske årsager. Strengt taget er vi vel bedre tjent uden, hvorfor skal vi dog bevare et særligt sprog udelukkende til indvortes brug? Og så dumper dansk ned fra at være et rigt kultursprog der kan det hele, til at være et 3

4 museumsobjekt. Den skitserede type tosprogethed fører nødvendigvis til ensprogethed, for lavstatussproget bliver for eller siden opfattet som overflødigt. Vil det nu gå så galt hvis man går ind for den tosprogede fremtid? Det vil jo vise sig, men udviklingen er allerede godt i gang. Reklamer serveres i stigende omfang på engelsk et slående eksempel er Ericssons idiotiske»make yourself heard«, men selv danske produkter som Buko markedsferes med en afrikaner på baggrund af New Yorks profil, eller Tele Danmark (men det er jo blevet et amerikansk foretagende), som reklamerer med actionfilm selvfølgelig på engelsk. Og så videre og så videre. Man kan blive ved med at påvise hvorledes den væsentlige del af den offentlige kommunikation som reklamen udgør, bliver mere og mere engelsksproget og denne påvirkning er meget mere omfattende og direkte end de få procent engelske låneord i almindelige tekster vi har hørt om til bevidstløshed. Man kan blive ved at opregne eksempler på danske firmaer som tager engelske navne (det provinsielle Scandlines er nok!), man kan nævne det fænomen at mere og mere virksomhedsintern kommunikation foregår på engelsk (Novo Nordisk) netop en slående illustration af påstanden fra før om at dansk bliver overflødigt. Dansk mister status generelt, også som fremmedsprog. Amerikanske ambassadefunktionærer skal således ikke længere lære dansk danskerne er jo så gode til engelsk! Andre steder i verden lærer de det lokale sprog. Den lillebitte nøgle til det danske samfund og dansk kultur de derigennem tidligere fik, gider de altså ikke en gang have mere, det er altså ikke væsentligt for dem om de kan læse en dansk avis. Det virkeligt chokerende er dog at den danske reaktion er at fole sig smigret og beæret! Om det så er det gamle, hæderkronede Københavns Universitet, så undser man sig ikke for i stigende omfang at udsende stillingsopslag på engelsk, men som noget afgørende forlanger man nu i visse tilfælde også ansøgninger skrevet på engelsk. Man må spørge sig selv om det overhovedet kan være lovligt at en dansk offentlig institution forlanger ansøgninger på et fremmed sprog fra danske borgere. Alle disse eksempler og man kunne blive ved meget længe er udtryk for en nedladende holdning over for dansk sprog og medvirker til domænetab: dansk er overflødigt, dansk er ikke godt nok! Dansk er ved at blive et andenklassessprog også i vores egen bevidsthed. Der sker helt enkelt det som Simone de Beauvoir i sin tid påviste med sin bog om Det andet køn, at vi kommer til at se dansk gennem det dominerende sprog, kommer til at se det som noget sekundært, afledt, mindreværdigt, lige som kvinder i århundreder har set sig selv gennem mænds øjne ifølge Beauvoir. Som sproglige minoriteter i århundreder har måttet se deres sprog som undtagelser og afvigelser i forhold til det store, rigtige sprog, netop fordi dette behersker alle domæner. Dansk bliver det andet sprog. For at rekapitulere: der er ikke tale om at dansk er ved at blive ædt op indefra, udhulet af mængden af engelske låneord. De er kun det irriterende symptom på den rigtige fare. Der er nemlig tale om at den internationale kommunikation bliver så omfattende og vigtig at dansk bliver overflødigt: når nu danskerne er så gode til engelsk en myte som også trænger til et eftersyn hvorfor skal man så sige tingene to gange? Tosprogetheden fører til ensprogethed når dansk på område efter område bliver skubbet ud. Det er for at undgå denne udvikling at der bør sættes ind med en aktiv sprogpolitik, som det også er foreslået af Teleman og Westman i Sverige i den ovenfor omtalte artikel. En politik hvor man formulerer nogle klare mål og giver anbefalinger, og for min skyld også gerne udstikker retningslinjer det gør man jo allerede gennem lovgivningen! Man kan begynde med reklamerne. De 4

5 er i forvejen underlagt alle mulige restriktioner, der er alle slags kodekser de skal overholde, af etisk, konkurrencemæssig og faktuel art og et sandt ramaskrig bryder jo los når de overtræder dem. Den famøse urreklame med selvmordsbillederne dens tekst var karakteristisk nok på engelsk fik man da standset. Man kunne begynde med at udarbejde en sproglig kodeks for reklamering, bede reklamefolkene om at tænke sig om en gang til. Jeg tror man kan komme med rimelige anbefalinger uden at gøre sig til grin. Eller er vores sprog ikke alvorligt nok til at blive taget alvorligt? Under alle omstændigheder føles det nedslående og inkonsekvent at danskere og danske institutioner er meget emsige med at hævde dansks status når det drejer sig om flygtninge og indvandrere. Der udtrykkes bekymring for den danske kultur ved kontakten med andre etniske grupper og ikke mindst ved vores medlemskab af EU. Men når det drejer sig om den amerikansk-engelske påvirkning der hvor der virkelig er grund til at tænke sig om, der hvor den kulturelle og sproglige påvirkning virkelig er til at tage og føle på der lader man som ingenting. Så lader man frivilligt dansk blive et sekundasprog, det andet sprog som til slut kun tales af en lille flok halsstarrige, sentimentale originaler og landsbytosser. Henvisninger Davidsen-Nielsen, Niels og Michael Herslund, Dansk han med sin tjener talte. Kronik i Politiken, Teleman, Ulf og Margareta Westman Behöver vi en nationell språkpolitik? Språkvård. Tidskrift utgiven av Svenska språknämnden 2, s (Fra Niels Davidsen-Nielsen, Erik Hansen og Pia Jarvad (red.): Engelsk eller ikke engelsk? That is the question. Engelsk indflydelse på dansk, Bringes her med tilladelse.) 5

6 TITRE: L'ignorance de la langue freine les échanges économiques entre la France et l'allemagne ; UNION EUROPEENNE ; Les entreprises s'alarment du retard pris AUTEUR: Henri de Bresson avec Adrien de Tricornot à Francfort TEXTE-ARTICLE: «L'ALLEMAND, un atout pour des carrières en Europe.» Le thème choisi cette année pour la journée franco-allemande du 22 janvier - instituée en janvier 2003 en France et en Allemagne - a été décliné toute la semaine dans de nombreuses écoles et institutions d'enseignement, et faisait l'objet vendredi 21 janvier d'un colloque à Paris sous l'égide des secrétaires généraux à la coopération franco-allemande, Claudie Haigneré et Hans Martin Bury. Il s'agit de convaincre de redonner sa chance à l'allemand et au français comme langue vivante dans les cursus scolaires des deux pays. Il y a un paradoxe, alors que la France et l'allemagne sont plus que jamais le premier partenaire commercial et économique l'un de l'autre, de les voir de moins en moins communiquer dans leurs langues respectives, mais par commodité en anglais. Cette commodité commence à donner lieu dans certaines entreprises à des interrogations. Lors d'une discussion organisée jeudi à la chambre de commerce franco-allemande de Paris, des syndicalistes CFTC d'axa assistance, filiale du groupe d'assurance, sont venus faire part de leur bataille depuis cinq ans pour refuser le tout-anglais dans les échanges internes du groupe. Initiée par des personnes parlant elles-mêmes plusieurs langues, cette bataille, qui s'appuie sur la loi Toubon, leur a valu en 2004 le prix de la francophonie du Québec. Elle les a amenées progressivement, selon le délégué Jean- Loup Cuisiniez, non seulement à obtenir de garder le français pour travailler sur leurs écrans, mais aussi à défendre l'allemand dans les échanges avec les germanisants du groupe. Directeur des relations internationales d'areva, le groupe nucléaire franco-allemand, François Scheer est venu lui aussi relater que si les discussions entre cadres internationaux se passaient généralement en anglais, on ne pouvait se passer des langues d'origine dans la communication interne et que la charte des valeurs du groupe avait été traduite en allemand pour éviter les malentendus. Une étude coordonnée par l'institut de l'économie allemande de Cologne (DIW) sur l'état des lieux des besoins des entreprises française et allemande en matière de connaissance linguistique traduit un bilan plus que mitigé. L'institut rappelle pourtant qu'il y avait, en 2001, entreprises allemandes en France - en augmentation de 11,8 % par rapport à employant personnes ; et entreprises françaises en Allemagne (+35,7 %), avec employés. «Le résultat montre que le contact entre interlocuteurs allemands et français se passe en général sans problème en anglais. Apparemment, l'utilisation de la langue de l'entreprise, qui est une langue étrangère pour les deux cotés, conduit à faire tomber des barrières des deux côtés. Pourtant, les entreprises françaises et allemandes sont conscientes de l'avantage que représente la possibilité de communiquer dans la langue de l'interlocuteur», résume le DIW. 6

7 Pascal Augé, responsable du Groupe Société Généraleà Francfort, le confirme : «Même si, dans la branche Corporate & Investment Banking, la langue la plus couramment pratiquée est l'anglais, et si la plupart de nos clients allemands pratiquent cette langue sans difficulté, je considère la maîtrise de l'allemand comme un facteur clé de succès en Allemagne. Témoignant un souci d'intégration culturelle et de présence long terme, elle permet en effet d'instaurer un dialogue plus riche avec les clients et, partant, de développer plus facilement avec eux une approche partenariale indispensable», dit-il. Un quart des entreprises allemandes interrogées par le DIW ont reconnu des difficultés en raison d'un manque de personnes parlant le français. S'appuyant sur une étude des CCI françaises, Heinrich Lieser, le président de la chambre de commerce francoallemande à Paris, estime lui que postes ne sont pas pourvus en France, à cause d'un manque de candidats connaissant suffisamment l'allemand et encore plus en Allemagne. Il souligne que le problème touche encore plus les PME que les grandes entreprises. Il est aussi, souligne la ministre des affaires européennes Claudie Haigneré, «un obstacle à la mobilité». Malgré les efforts de l'office franco-allemand pour la jeunesse pour ouvrir ses programmes de formation et d'échanges aux jeunes des branches professionnelles, il y a de nombreuses demandes dans l'artisanat et les métiers manuels qui pourraient ainsi être elles aussi mieux couvertes. Le Monde 22 janvier 2005 TITRE: Trois questions à... Claudie Haigneré ; UNION EUROPEENNE L'ignorance de la langue freine les échanges économiques entre la France et l'allemagne AUTEUR: Propos recueillis par H. de B. Vous êtes ministre des affaires européennes et secrétaire générale à la coopération franco-allemande. N'y a-t-il pas une forte contradiction entre la volonté affichée par les autorités de renforcer l'enseignement de l'allemand en France et les réalités sur le terrain? Dans le projet de loi de François Fillon sur l'avenir de l'école, il y a un paragraphe important sur l'apprentissage précoce des langues qui ne met pas en avant une langue plutôt qu'une autre. Le rapport Thélot avait fait une place importante à l'apprentissage obligatoire de l'anglais. Le projet de loi ne privilégie pas une langue, et l'allemand fait partie de nos préoccupations. François Fillon montre une détermination politique qui n'est pas sans susciter des réticences de la part de l'éducation nationale, et même des recteurs d'académie. Il a montré cette volonté en réunissant, fin 2004 à Sarrebruck, avec le ministre-président de Sarre, les responsables des Länder pour l'enseignement des langues et, côté français, l'ensemble des recteurs pour faire passer le message. Cela fait dix ans qu'on essaye, mais quels sont les résultats? Il faut faire mieux. La prise de position du ministre de l'éducation nationale, qui parle même d'incitation à apprendre, n'est pas un langage habituel. Les engagements sont 7

8 forts. Mais il faut trouver en dehors de l'école d'autres moyens de mobilisation, donner aux jeunes l'envie de découvrir l'autre, réactiver les jumelages, trouver de nouvelles formes, comme les jumelages électroniques entre écoles. Le rôle que nous pouvons aussi jouer est de développer l'envie de connaître l'autre. Nous avons décerné cette année le prix Adenauer-de Gaulle à deux jeunes acteurs porteurs d'une image de la France et de l'allemagne, dans des films - By By Lenine et le fabuleux destin d'amélie Poulain-, qui ont permis aux jeunes d'avoir une autre vision de l'autre. Il ne suffit plus du regard sur le passé, l'amitié, la réconciliation. Il faut passer à autre chose. Pourquoi la semaine franco-allemande insiste-t-elle cette année sur le fait que l'allemand est un atout dans une carrière? J'ai tenu des réunions avec des chefs d'entreprise français qui ont une implantation européenne et franco-allemande. Ils disent tous qu'on a besoin de la langue allemande pour aller plus loin dans le dialogue, dans la culture, dans une meilleure compréhension pour faire travailler ces entreprises. Il faut sensibiliser la société civile, les parents d'élève à ce besoin. Le Monde 22 janvier

9 Dagbladet Børsen Børsen Sprog bremser integration I den netop offentliggjorte undersøgelse ' Udenlandske videnarbejdere i Danmark ' peger 44 pct. af 401 adspurgte, at de er positivt overraskede over den danske befolknings sprogkundskaber. Men samtidig peger en tredjedel af dem på, at danskerne ikke er særlig imødekommende eller åbne. Og en af årsagerne til den opfattelse kan være, at udlændinge overvurderer, hvor gode danskerne er til engelsk, men DTU-rektoren. ' Når man markedsfører Danmark som arbejds- og studieland, så bør man faktisk gøre opmærksom på, at dansk er hovedsproget. Når vi installerer udenlandske studerende på kollegier, så oplever de, at de danske studerende helst vil tale dansk i fritiden, selv om vores studerende har utrolig gode engelskkundskaber. Og usikkerheden ved at tale engelske oplever de udenlandske studerende i stedet som lukkethed og vrangvillighed, ' siger Lars Pallesen. DTU anbefaler derfor alle deres udenlandske forskere at lære dansk. Men det mener inderen Ishan Gupta er noget vrøvl. Han har været i Danmark i snart to år, først som MBA-studerende, nu som business development manager i biotekvirksomheden Virogates. Ishan Gupta har både læst i London og Singapore - og han roser danskernes engelsk. Men det ændrer ikke på hans opfattelse af, at danskerne og arbejdsmarkedet til tider er lukket og besværliggør integration. Han mener, at det er et urimeligt krav, at man skal lære dansk, hvis man kun vil arbejde her i en årrække. ' De første job, jeg søgte i Danmark, var alle hos store konsulenthuse, for det var mest oplagt med min uddannelse. Men de spurgte alle, hvorfor jeg søgte job hos dem, når jeg ikke kan dansk. Men samtidig spillede jeg golf med en chef fra et af de samme konsulenthuse - og han var helt vild for, at jeg skulle søge job hos dem ' siger Ishan Gupta, der er opvokset i New Delhi. medy GRAPHIC: ' Når man ikke har fået sin uddannelse betalt i Danmark, og når man ikke går til læge særlig tit - så virker det danske skattesystem latterligt, ' siger 24-årige Ishan Gupta, der oprindeligt er fra New Delhi i Indien. Han har boet i Danmark siden juni 2005, hvor først færdiggjorde sin MBA på Copenhagen Business School. Nu arbejder han som Business Development Manager i biotekvirksomheden Virogates, for Danmark har heldigvis andet at byde på end høj skat. Ikke mindst balancen mellem arbejds- og privatliv er en af det danske arbejdsmarkeds største styrker. Foto: Jeanne Kornum LOAD-DATE: January 16,

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS. Mardi 23 juin 2015. Langue vivante 2

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS. Mardi 23 juin 2015. Langue vivante 2 Session 2015 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS Mardi 23 juin 2015 Langue vivante 2 Séries ES/S Durée de l épreuve : 2 heures coefficient : 2 Série L Langue vivante obligatoire (LVO) Durée de

Læs mere

Lycée Français Prins Henrik Copenhague

Lycée Français Prins Henrik Copenhague Lycée Français Prins Henrik Copenhague Procès- verbal de Conseil d Administration du 12 Novembre 2014 Lycée Français Prins Henrik Frederiksberg Alle 22 1820 FREDERIKSBERG C DENMARK Présents : Parents d

Læs mere

TO DAGE, ÉN NAT. Deux jours, une nuit. Et undervisningsmateriale

TO DAGE, ÉN NAT. Deux jours, une nuit. Et undervisningsmateriale TO DAGE, ÉN NAT Deux jours, une nuit Et undervisningsmateriale Fag: fransk og historie Niveau: udskolingens 9.-10. klasse, samt gymnasiale uddannelser Forfatter: Mimi Sørensen Synopsis Et menneskeligt

Læs mere

Un weekend à Paris. Hjemrejsen: Vi bruger tid til at udveksle oplevelser. Janvier 2011. Chers élèves de la 8éme classe

Un weekend à Paris. Hjemrejsen: Vi bruger tid til at udveksle oplevelser. Janvier 2011. Chers élèves de la 8éme classe Un weekend à Paris Janvier 2011 Chers élèves de la 8éme classe Lundi 16 janvier nous partons pour un grand weekend à Paris. Vous êtes en petit groupe. Vous avez une petite valise, un passeport, un parleur

Læs mere

Petite grammaire. Artikler 1 Ubestemt artikel 2 Bestemt artikel 3 à + bestemt artikel 4 de + bestemt artikel

Petite grammaire. Artikler 1 Ubestemt artikel 2 Bestemt artikel 3 à + bestemt artikel 4 de + bestemt artikel Petite grammaire Artikler 1 Ubestemt artikel 2 Bestemt artikel 3 à + bestemt artikel 4 de + bestemt artikel Substantiver 5 Maskulinum og femininum 6 Pluralis -s 7 Pluralis -x 8 Pluralis -aux Adjektiver

Læs mere

Webside score horrea.fr

Webside score horrea.fr Webside score horrea.fr Genereret September 15 2015 08:51 AM Scoren er 54/100 SEO Indhold Titel HORREA EXPERT Logiciel de Gestion des Biens Immobiliers d'entreprises - Achat Location Vente Længde :

Læs mere

Fransk-dansk ordbogsprojekt indenfor pengemængdebegreber

Fransk-dansk ordbogsprojekt indenfor pengemængdebegreber Fransk-dansk ordbogsprojekt indenfor pengemængdebegreber (uddrag) Pia Levring, HHÅ, 1998 Faglig indledning I et moderne samfund er vores økonomiske system baseret på tilliden til vores penge. Vi forventer,

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Kære selvstuderende i fransk begyndersprog A! Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Alle film bør være tilgængelig

Læs mere

DRENGEN MED CYKLEN - ELEVARK

DRENGEN MED CYKLEN - ELEVARK DRENGEN MED CYKLEN - ELEVARK Foto: Christine Plenus Opgaver til dansk Formålet med opgaverne er at analysere filmens fortællestruktur, at få viden om udsatte børn og unge og overveje, hvordan filmen Drengen

Læs mere

Efter revolutionen. Et undervisningsmateriale

Efter revolutionen. Et undervisningsmateriale Efter revolutionen Et undervisningsmateriale Fag: historie og fransk Niveau: udskolingens 9.-10. klasse samt gymnasiale uddannelser Forfatter: Mimi Sørensen Håb, eufori og revolution og hvad så? Synopsis

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fransk begyndersprog A

Læs mere

Nr 19, 2001: Tema: Det Mangesprogede Danmark

Nr 19, 2001: Tema: Det Mangesprogede Danmark SPROGFORUM NO. 19 Det Mangesprogede Danmark ISSN: 0909 9328 ISBN: 8777018591 Nr 19, 2001: Tema: Det Mangesprogede Danmark format format - PDF- - PDF- Redaktionen for nr. 19: Karen Lund, Michael Svendsen

Læs mere

SPROG UNDER INDFLYDELSE I DANSKE OG FRANSKE AVISER. Pia Melin Britt Maria Christiansen. Anslag: 209.291

SPROG UNDER INDFLYDELSE I DANSKE OG FRANSKE AVISER. Pia Melin Britt Maria Christiansen. Anslag: 209.291 DANSK OG FRANSK: SPROG UNDER INDFLYDELSE - EN ANALYSE AF FOREKOMSTEN AF ANGLICISMER I DANSKE OG FRANSKE AVISER Pia Melin Britt Maria Christiansen Anslag: 209.291 Specialevejleder: Lilian Stage Cand.ling.merc.

Læs mere

MARKSCHEME BARÈME DE NOTATION ESQUEMA DE CALIFICACIÓN

MARKSCHEME BARÈME DE NOTATION ESQUEMA DE CALIFICACIÓN M12/2/ABDAN/SP1/DAN/TZ0/XX/M MARKSCHEME BARÈME DE NOTATION ESQUEMA DE CALIFICACIÓN May / mai / mayo 2012 DANISH / DANOIS / DANES B Standard Level Niveau Moyen Nivel Medio Paper / Épreuve / Prueba 1 6 pages/páginas

Læs mere

MARKSCHEME BARÈME DE NOTATION ESQUEMA DE CALIFICACIÓN

MARKSCHEME BARÈME DE NOTATION ESQUEMA DE CALIFICACIÓN IB DIPLOMA PROGRAMME c PROGRAMME DU DIPLÔME DU BI PROGRAMA DEL DIPLOMA DEL BI M06/2/ABDAN/SP1/DAN/TZ0/XX/M MARKSCHEME BARÈME DE NOTATION ESQUEMA DE CALIFICACIÓN May / mai / mayo 2006 DANISH / DANOIS /

Læs mere

PS MS GS CP (1.kl) (2.kl) (3.kl) (4.kl) 5.kl) 38 62 92 82 69 76 65 58

PS MS GS CP (1.kl) (2.kl) (3.kl) (4.kl) 5.kl) 38 62 92 82 69 76 65 58 Referat for møde i Rådet for primærskolen 1. juni 2015 Tilstede: Forældre: Dorothée Rokkjear (CE1) Juliette- Marie Guerin (CP og CM1), Katia Dupret (CE1 og CM1), Camilla Strandsbjerg (CM1), Baptiste Boryczka

Læs mere

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 På godt dansk Er dansk et truet sprog? Nej, siger to sprogforskere, der begge taler dansk med accent. Af Peter Bakker og Hein van Der VoortSend artikelprint artikel

Læs mere

AT 2015 franskfaglige idéer. Af Maria Hassing, Elise Balmisse Thomsen og Mette Lindemann Pedersen.

AT 2015 franskfaglige idéer. Af Maria Hassing, Elise Balmisse Thomsen og Mette Lindemann Pedersen. AT 2015 franskfaglige idéer Af Maria Hassing, Elise Balmisse Thomsen og Mette Lindemann Pedersen. Emne Materiale Samarbejdsfag Sprogpolitik og La loi Toubon (1994) versus le franglais Eks. engelske ord

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

MINISTERE DE LA JUSTICE SERVICE DES AFFAIRES EUROPEENNES ET INTERNATIONALES PARIS DANEMARK. Novembre 2006

MINISTERE DE LA JUSTICE SERVICE DES AFFAIRES EUROPEENNES ET INTERNATIONALES PARIS DANEMARK. Novembre 2006 MINISTERE DE LA JUSTICE SERVICE DES AFFAIRES EUROPEENNES ET INTERNATIONALES PARIS STATUT DES PRISONNIERS DROIT A UNE VIE CONJUGALE ET FAMILIALE DANEMARK Novembre 2006 JURISCOPE C.N.R.S. - UMS 2268 Téléport

Læs mere

MARKSCHEME BARÈME DES NOTATIONS RESPUESTAS Y PUNTUACIÓN. May / Mai / Mayo 2002 DANISH / DANOIS / DANÉS B

MARKSCHEME BARÈME DES NOTATIONS RESPUESTAS Y PUNTUACIÓN. May / Mai / Mayo 2002 DANISH / DANOIS / DANÉS B INTERNATIONAL cbaccalaureate BACCALAURÉAT INTERNATIONAL BACHILLERATO INTERNACIONAL M02/207/S(1)M MARKSCHEME BARÈME DES NOTATIONS RESPUESTAS Y PUNTUACIÓN May / Mai / Mayo 2002 Standard Level Niveau Moyen

Læs mere

LIVRET DE QUESTIONS ET RÉPONSES INSTRUCTIONS DESTINÉES AUX CANDIDATS

LIVRET DE QUESTIONS ET RÉPONSES INSTRUCTIONS DESTINÉES AUX CANDIDATS c IB DIPLOMA PROGRAMME PROGRAMME DU DIPLÔME DU BI PROGRAMA DEL DIPLOMA DEL BI M03/207/S(1)Q DANISH B STANDARD LEVEL PAPER 1 DANOIS B NIVEAU MOYEN ÉPREUVE 1 DANÉS B NIVEL MEDIO PRUEBA 1 Candidate number/numéro

Læs mere

Markedsliggørelse af politisk journalistik og kommunikation

Markedsliggørelse af politisk journalistik og kommunikation KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB 10 ECTS SYNOPSIS VINTEREKSAMEN 2002/2003 Markedsliggørelse af politisk journalistik og kommunikation Af Underviser: Per Rystrøm December 2002 1 Indledning.

Læs mere

UGIFTE SAMLEVENDE OG DERES

UGIFTE SAMLEVENDE OG DERES Handelshøjskolen i København/Copenhagen Business School Maj 2009 UGIFTE SAMLEVENDE OG DERES BØRNS ARVERETLIGE STILLING VED DEN ENE FORÆLDERS DØD EN KOMPARATIV ANALYSE AF DANSK OG FRANSK ARVERET AF NAJA

Læs mere

TAK FORDI DU HAR KØBT FREYA - EN CLINT HØJTTALER.

TAK FORDI DU HAR KØBT FREYA - EN CLINT HØJTTALER. DANSK TAK FORDI DU HAR KØBT FREYA - EN CLINT HØJTTALER. Velkommen til en verden af Clint Asgard højttalere. Designet og udviklet med elegance og enkelhed som nøglefaktorer af den danske designer Phillip

Læs mere

INDEMNISATION DES VICTIMES DE LA CRIMINALITE DANEMARK

INDEMNISATION DES VICTIMES DE LA CRIMINALITE DANEMARK Manuel 80/2004 DANEMARK (fr) 1 INDEMNISATION DES VICTIMES DE LA CRIMINALITE DANEMARK 1. Droit national...2 1.1. Mise en œuvre [article 18]...2 1.2. Régimes nationaux d indemnisation [article 12, paragraphe

Læs mere

MARKSCHEME BARÈME DE NOTATION ESQUEMA DE CALIFICACIÓN

MARKSCHEME BARÈME DE NOTATION ESQUEMA DE CALIFICACIÓN IB DIPLOMA PROGRAMME PROGRAMME DU DIPLÔME DU BI PROGRAMA DEL DIPLOMA DEL BI M05/2/ABDAN/HP1/DAN/TZ0/XX/M MARKSCHEME BARÈME DE NOTATION ESQUEMA DE CALIFICACIÓN May / mai / mayo 2005 DANISH / DANOIS / DANÉS

Læs mere

Prénom: Nom : Classe: UN WEEK-END À PARIS CAHIER. Encyclopædia Britannica Image

Prénom: Nom : Classe: UN WEEK-END À PARIS CAHIER. Encyclopædia Britannica Image Prénom: Nom : Classe: CAHIER UN WEEK-END À PARIS Encyclopædia Britannica Image Un week-end à Paris D après une idée originale de Birgitte Sonne, Danièle Eychenne et Dea Jespersen 1 Un week-end à Paris

Læs mere

Hachette Tourisme 2015

Hachette Tourisme 2015 Hachette Tourisme 2015 Hachette Tourisme 2015 TABLE DES MATIÈRES LES QUESTIONS QU ON SE POSE LE PLUS SOUVENT... 8 LES COUPS DE CŒUR DU ROUTARD... 9 ITINÉRAIRES CONSEILLÉS... 11 COMMENT Y ALLER? G EN AVION...

Læs mere

Flexicurity i Frankrig

Flexicurity i Frankrig Cand.Ling.Merc-studiet CBS Erhverssprog - Fransk og Europæiske Studier Kandidatafhandling, oktober 2008 Flexicurity i Frankrig Komparativ analyse af arbejdsmarkedsmodeller i Frankrig og Danmark Udarbejdet

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: International Virksomhedskommunikation Engelsk og Fransk Navn på universitet i udlandet: Université Paris Nord 13 Land: Frankrig Periode: Fra:15.

Læs mere

DE URØRLIGE - ELEVARK

DE URØRLIGE - ELEVARK DE URØRLIGE - ELEVARK Foto: Scanbox Entertainment B: Når I har adgang til filmen på DVD Opgaver til fransk Opgaverne til fransk er delt i tre. Først er der en avant de visionner le film som følges af en

Læs mere

LIVRET DE QUESTIONS ET RÉPONSES INSTRUCTIONS DESTINÉES AUX CANDIDATS

LIVRET DE QUESTIONS ET RÉPONSES INSTRUCTIONS DESTINÉES AUX CANDIDATS c IB DIPLOMA PROGRAMME PROGRAMME DU DIPLÔME DU BI PROGRAMA DEL DIPLOMA DEL BI M04/207/S(1)Q DANISH B STANDARD LEVEL PAPER 1 DANOIS B NIVEAU MOYEN ÉPREUVE 1 DANÉS B NIVEL MEDIO PRUEBA 1 Candidate number/numéro

Læs mere

Kopi af det, der ligger på hjemmesiden under Au Pair

Kopi af det, der ligger på hjemmesiden under Au Pair Kopi af det, der ligger på hjemmesiden under Au Pair I det følgende vil du finde en del informationer om det at være au pair. Der er dels en række praktiske informationer samt informationer, der gerne

Læs mere

Materialet forsøger at aktivere elevernes forforståelse for fransk sprog og kultur i form af oplysninger, spil og opgaver.

Materialet forsøger at aktivere elevernes forforståelse for fransk sprog og kultur i form af oplysninger, spil og opgaver. Til fransklæreren Kære fransklærer! Dette materiale kan du bruge til at præsentere fransk som 2. eller 3. fremmedsprog for eleverne i 5., 6 eller 7. klasse inden de vælger om de vil have fransk. Mange

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

Ny udgave af Formidable 7.-9. klasse

Ny udgave af Formidable 7.-9. klasse Ny udgave af Formidable 7.-9. klasse Français Formidable - fransklærernes foretrukne Formidable er udkommet i en ny udgave Français Formidable som tydeligt afspejler de nye Fælles Mål og de nye mundtlige

Læs mere

United Technologies Corporation. Indhentning af konkurrencemæssige informationer

United Technologies Corporation. Indhentning af konkurrencemæssige informationer United Technologies Corporation Indhentning af konkurrencemæssige informationer Introduktion UTC s Etiske Kodeks anerkender at indhentning og brug af informationer om vore konkurrenter er en nødvendig

Læs mere

Fortiden. Et undervisningsmateriale for gymnasiefagene. dansk, samfundsfag, religion og fransk. Af Birgitte Maria Smidt

Fortiden. Et undervisningsmateriale for gymnasiefagene. dansk, samfundsfag, religion og fransk. Af Birgitte Maria Smidt Fortiden Et undervisningsmateriale for gymnasiefagene dansk, samfundsfag, religion og fransk Af Birgitte Maria Smidt 1 1. Synopsis 2. Kærlighedens dødelighed 3. Modernitet og individualitet: Bruddet som

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

God fornøjelse med de Franske Film Mandage!

God fornøjelse med de Franske Film Mandage! I København og Stockholm giver de årligt tilbagevendende Franske Film Mandage det danske og svenske publikum mulighed for at opleve aktuelle franske film i Grand Teatret i København og i Zita i Stockholm,

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Inge Horup 7 juillet 2012-9 septembre 2012 Vernissage le samedi 7 juillet de 17h à 20h

Inge Horup 7 juillet 2012-9 septembre 2012 Vernissage le samedi 7 juillet de 17h à 20h COMMUNIQUÉ DE PRESSE Inge Horup 7 juillet 2012-9 septembre 2012 Vernissage le samedi 7 juillet de 17h à 20h Galerie Capazza 18330 Nançay - France www.capazza-galerie.com contact@capazza-galerie.com (visuels

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

ORIENTERING. om franske forhold. Hermed udsendes det sidste nummer af mit nyhedsbrev ORIENTERING om franske forhold for i år.

ORIENTERING. om franske forhold. Hermed udsendes det sidste nummer af mit nyhedsbrev ORIENTERING om franske forhold for i år. ORIENTERING om franske forhold December 2011 Kære læsere En julehilsen Hermed udsendes det sidste nummer af mit nyhedsbrev ORIENTERING om franske forhold for i år. Året 2011 har været et godt år for ORIENTERING

Læs mere

M02/107/S(1) DANISH A1 STANDARD LEVEL PAPER 1 DANÉS A1 NIVEL MEDIO PRUEBA 1

M02/107/S(1) DANISH A1 STANDARD LEVEL PAPER 1 DANÉS A1 NIVEL MEDIO PRUEBA 1 c IB DIPLOMA PROGRAMME PROGRAMME DU DIPLÔME DU BI PROGRAMA DEL DIPLOMA DEL BI M02/107/S(1) DANISH A1 STANDARD LEVEL PAPER 1 DANOIS A1 NIVEAU MOYEN ÉPREUVE 1 DANÉS A1 NIVEL MEDIO PRUEBA 1 Tuesday 21 May

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

Indhold. Pre-Placed eller Self-Placed. Ansøgningsfrister

Indhold. Pre-Placed eller Self-Placed. Ansøgningsfrister Trainee - Intern Indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Introduktion Pre-Placed eller Self-Placed Trainee Intern Priser Ansøgning Ansøgningsfrister Overblik Om MyEducation

Læs mere

Fra Poincaré til Baudelaire.

Fra Poincaré til Baudelaire. Recast in loving memory of Adrien Douady November 2006 Fra Poincaré til Baudelaire. Adrien Douady, Carsten Lunde Petersen, Dan Sørensen & Pia Willumsen Université de Paris-Sud, Centre d Orsay La France

Læs mere

ïllrf ^^fc^ y^ \ /' \ f/y ,ff\

ïllrf ^^fc^ y^ \ /' \ f/y ,ff\ y^ \ /' \ ïllrf ^ ^^fc^,ff\ f- f/y '%4 z*^^ jtûji. ^n] ^^ EUNEINDSKRIFT I PIR.EEUS. AF OLDTIDSMINDER FRA ÔSTEN, INSCRIPTION RUNIQUE DU PIRÉE INTERPRÉTÉE PAR C. C. RAFN ET PUBLIÉE PAR LA SOCIÉTÉ ROYALE

Læs mere

Det virtuelle team hvordan får du det til at virke?

Det virtuelle team hvordan får du det til at virke? Det virtuelle team hvordan får du det til at virke? Hvem er jeg Fie Halberg; Manager, Internal Systems Global Service Desk, SimCorp A/S Min tid i SimCorp: 3 år som proces konsulent / projektleder 3 år

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER CO-industri, Vester Søgade 12.2. sal Tlf. 33638000 Fax 33638099 www.co-industri.dk E-mail:co@co-industri.dk MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER hvilken indflydelse har de? BAT-kartellet Kampmannsgade

Læs mere

E-rekrutteringskommunikation en afhandling om det gode e-rekrutteringssite

E-rekrutteringskommunikation en afhandling om det gode e-rekrutteringssite E-rekrutteringskommunikation en afhandling om det gode e-rekrutteringssite Copenhagen Business School Juli 2004 Vejleder: Timme Bisgaard Munk Lise Juhl Hansen lise.juhl.hansen@get2net.dk Cand.ling.merc.

Læs mere

Bruger vejledning Rev. 1.0.1 til Clint FREYA - Model: FREYA Vi tager forbehold for trykfejl. Produkt specifikationerne kan ændres uden varsel - Clint

Bruger vejledning Rev. 1.0.1 til Clint FREYA - Model: FREYA Vi tager forbehold for trykfejl. Produkt specifikationerne kan ændres uden varsel - Clint DANSK 1 Bruger vejledning Rev. 1.0.1 til Clint FREYA - Model: FREYA Vi tager forbehold for trykfejl. Produkt specifikationerne kan ændres uden varsel - Clint Digital 2014. TAK FORDI DU HAR KØBT FREYA -

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Skolebesøg i Saaba kommune, Burkina Faso, Februar 2011

Skolebesøg i Saaba kommune, Burkina Faso, Februar 2011 Skolebesøg i Saaba kommune, Burkina Faso, Februar 2011 Af Kirsten Krogh-Jespersen, juli 2011 I 2011 besøgte jeg en række skoler i Saaba Kommune, Burkina Faso, i følgeskab med Madame l Inspectrice Seraphine

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Cloud jura hvilke regler gælder I skyen? IT Driftskonferencen, 29. januar 2014

Cloud jura hvilke regler gælder I skyen? IT Driftskonferencen, 29. januar 2014 Cloud jura hvilke regler gælder I skyen? IT Driftskonferencen, 29. januar 2014 Hvorfor vælger vi Cloud? No cloud (On-Premise) Infrastructure (as a Service) Platform (as a Service) Software (as a Service)

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE - elever 7. årgang Du kan her se resultat af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 7. årgang. 91 elever ud af årgangens 103 elever har svaret,

Læs mere

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser Branche Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser 10 pharma november 2013 pharma november 2013 11 Branche Foto Liselotte Plenov 12 pharma november 2013 Af Kenneth Grothe Toustrup Danmark har høje lønninger,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Parlør fransk 2. Ordbog dansk fransk 74 Ordbog fransk dansk 211

Parlør fransk 2. Ordbog dansk fransk 74 Ordbog fransk dansk 211 Parlør fransk 2 1. Grundlæggende 3 2. På rejse 10 3. På hotel 16 4. Lokal transport 22 5. Rundvisning 29 6. I banken 32 7. Kommunikation 34 8. På restaurant 36 9. Mad/Drikkevarer 40 10. Indkøb 47 11. Reparationer/Vaskeri

Læs mere

Ansøgningsskema. Udfyldes og sendes til Business Institute pr. post, mail eller fax. Jeg ønsker optagelse på: Pre MBA ANSØGNINGSSKEMA PRE MBA GRØNLAND

Ansøgningsskema. Udfyldes og sendes til Business Institute pr. post, mail eller fax. Jeg ønsker optagelse på: Pre MBA ANSØGNINGSSKEMA PRE MBA GRØNLAND Ansøgningsskema Udfyldes og sendes til Business Institute pr. post, mail eller fax. Jeg ønsker optagelse på: Pre MBA Business Institute A/S, Vesterbro 18, 9000 Aalborg 1 Personlig information Fornavn Efternavn

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Den ultimative guide til handel med binære optioner

Den ultimative guide til handel med binære optioner Woody Woodstock Den ultimative guide til handel med binære optioner For nybegyndere! Den ultimative guide til handel med binære optioner. For nybegyndere 2. udgave, 1. oplag 2015 Woody Woodstock Omslag:

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød

Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød Århus, den 2. september 2006 Til Mikkel Larssen DSqF CC Henrik Kristensen Jan Rask Vedr.: Mikkel Larssens

Læs mere

Terrain formerne. paa. Skovbjerg Bakkeø. Victor Madsen. Med et Kort. Resumé en frangais.

Terrain formerne. paa. Skovbjerg Bakkeø. Victor Madsen. Med et Kort. Resumé en frangais. Terrain formerne paa Skovbjerg Bakkeø. Af Victor Madsen. Med et Kort. Resumé en frangais. ^_ Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 5. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse.

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE elever 8. årgang - udskolingslinjerne Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 8. årgang. 79 elever ud af årgangens

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Amino Annonceguide. Annonceguiden er et uddrag af Martin Thorborgs bog E-pusher og med hans 14 års e-handels erfaring, så er det en god ide at lytte.

Amino Annonceguide. Annonceguiden er et uddrag af Martin Thorborgs bog E-pusher og med hans 14 års e-handels erfaring, så er det en god ide at lytte. Amino Annonceguide Kære Amino Annoncør Vi er rigtigt glade for at du vil annoncere på Amino og vi vil gøre vores yderste for at du får en god oplevelse og får de kunder du forventer at få og lidt til.

Læs mere