Tilbage til start. Resiliens på vrangen. Vi er det værd. Kend din plads

Transkript

1 30. maj årgang Dansk Psykolog Forening 10 Tilbage til start Tavshed, tvivl og tabuer gør det vanskeligt at vende tilbage til jobbet, når sygemeldingen har skyldtes psykiske lidelser. Side 4 Resiliens på vrangen Mennesker har det med at ville livet, i kraft af udfordringerne og på trods af belastningerne. SIDE 8 Kend din plads Pensionist genvinder sin identitet: Jeg vil hellere ses på en luderbar end tosse rundt på golfbanen. SIDE 11 Vi er det værd Man behøver ikke bruge en bestemt hårshampoo for at tilslutte sig det selvbevidste motto. SIDE 12

2 Mennesker har det med at ville livet, i kraft af udfordringerne og på trods af belastningerne. SIDE 8 Pensionist genvinder sin identitet: Jeg vil hellere ses på en luderbar end tosse rundt på golfbanen. SIDE maj årgang Dansk Psykolog Forening Tavshed, tvivl og tabuer gør det vanskeligt at vende tilbage til jobbet, når sygemeldingen har skyldtes psykiske lidelser. SIDE 4 10 Man behøver ikke bruge en bestemt hårshampoo for at tilslutte sig det selvbevidste motto. SIDE 12 LEDER Det vidner om nybrud og om, at ligestillingen på mellem psykisk og somatisk sygdom og dagsordenen.resiliens behandlingen heraf står højt på vrangen Tilbage til start Kend din plads Vi er det værd Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening På vej mod ligeværd D en længe ventede handlingsplan for psykiatrien, som regeringen præsenterede tidligere på måneden, vækker glæde og forventning i Dansk Psykolog Forening. Planen rulles ud over de kommende fire år og giver en økonomisk tilførsel til psykiatrien på 1,6 mia. kroner. Dermed ser vi et forsigtigt opgør med tanken om, at alt i samfundet kan forbedres ved rationaliseringer og effektiviseringer. Signalet er godt så må vi se, hvor langt pengene rækker. Bemærk planens titel: Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. Det vidner om nybrud og om, at ligestillingen mellem psykisk og somatisk sygdom og behandlingen heraf står højt på dagsordenen. Uanset at der er tale om et langt, sejt træk, som det udtrykkes i forordet. Handlingsplanen sigter blandt andet mod en kulturændring, den vil fordomme og stigmatisering til livs, den lægger luft til udbredte forestillinger om, at mennesker med psykiske lidelser kan skæres over én kam. Og så går den i øvrigt ganske konkret til værks i sin præsentation af temaer, der skal arbejdes med. Endelig er den er på nogle områder mere visionær, end vi havde turdet håbe: Sundhedsministeren ønsker at indgå partnerskaber med Dansk Psykolog Forening og ønsker at flytte kompetencer fra læger til psykologer. Det er glædeligt, at man i ministeriet har fået øjnene op for mulighederne i at udvikle anvendelsen af psykologerne. Man har gjort det i Norge i årevis med god effekt hvor psykologer både har fuldt behandlingsansvar og anvendes målrettet i ledelsen af psykiatrien. Selv om børneområdet og praksissektoren lader meget tilbage at ønske i handlingsplanen, udstikker den gode retningspile og signalerer beslutninger om at gøre op med en tradition i opgaveløsningen, som ikke har leveret en kvalitet på højde med den viden, vi har i dag. Der forestår stadig at se, hvordan handlingsplanen udmøntes, for der er rigeligt med udfordringer forude. Ligesom vi afventer, at de 1,6 mia. kr. blive til flere, så ligestillingen af de psykiske lidelser med de somatiske sygdomme kan blive en realitet. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9744 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefotos: Modelfoto, Colourbox Annoncer 2014 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , epost@dgmedia.dk Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2014: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 12 Ti.10/6 27/6 13 4/8 22/ /8 5/9 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 I KORT FORM Åben for europæisk kongres Den 22. maj åbnede tilmeldingen til næste års europæiske psykologkongres. Kongressen, der er den største årlige psykologbegivenhed på europæisk grund, afholdes i Milano juli Den italienske psykologforening er vært på vegne af paraplyorganisationen EFPA. Se mere på org. jc Fra diabetes til depression Danskere med diabetes har en forhøjet risiko for at blive ramt af psykiske problemer. Det viser de seneste resultater fra det internationale DAWN2-studie (dawnstudy.com) ifølge Diabetesforeningens hjemmeside. Blandt flere end danskere med diabetes oplever 21 procent alvorlig følelsesmæssig stress, mens 15 procent har haft en depression. Otte procent angiver en dårlig eller meget dårlig livskvalitet. Anne Hvarregaard Mose, psykolog ved Aarhus Universitetshospital, oplyser til hjemmesiden, at hun i løbet af de sidste ti år har behandlet over 600 voksne diabetespatienter med psykiske problemer, og at omkring hver syvende med diabetes bliver henvist på grund af depression. Omkring en femtedel af hendes patienter med diabetes bliver henvist på grund af angst. - Nogle tænker meget negativt om diabetes, fordi sygdommen kræver et stort stykke arbejde af patienten. Mange bliver stresset gennem længere tid, hvad der øger risikoen for, at man udvikler en depression, siger hun. jc Ny sektion på vej I Dansk Psykolog Forenings struktur dækker sektionerne arbejdsområder og ansættelsesforhold (herunder selvstændig virksomhed). Nu er der planer om at lukke et hul i sektionsdækningen, idet der er taget initiativ til oprettelse af en sektion for privatansatte. En sådan enhed har ikke eksisteret før, men det stigende antal medlemmer ansat i den private sektor understreger behovet for at skabe en organisatorisk ramme for disse psykologer. Foreningen indbyder privatansatte til et arrangement om at etablere en sektion for privatansatte medlemmer tirsdag den 2. september kl i Stockholmsgade 27, København Ø. Tilmelding kan ske allerede nu via Mit DP. jc Referat af GF2014 Referatet fra Psykologforeningens generalforsamling blev offentliggjort den 12. maj og findes på via et link fra forsiden. Afsæt god tid til de tætskrevne 41 sider, der ikke alene dækker beslutningspunkter, men afspejler de fyldige debatter. jc Færre voksne omkring barnet I den udstrækning normeringerne i børnehaver og vuggestuer har betydning for børns trivsel og udvikling, er nye tal fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning bekymrende læsning. En kortlægning af kommunernes personaleforbrug i perioden viser, at personalenormeringen er faldet med ca. seks procent siden strukturreformen. I vuggestuer fra 10,9 voksne pr. barn til 10,3, i børnehaver fra 7,5 voksne pr. barn til 7,1. Tallene dækker over store forskelle fra kommune til kommune og over, hvor stor en andel af personalet i daginstitutionerne der er pædagoguddannet. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 JOBKLAR Af Nana Lykke Tilbage på job efter Tavshed, tvivl og tabu gør det svært at vende tilbage på job, når sygemeldingen har psykiske årsager. Ledelsen skal bane vejen for viden og åbenhed, siger to chefpsykologer danskere er ramt af psykisk sygdom. Hver femte af os får på et tidspunkt i livet psykiske problemer, og hver fjerde langtidssygemelding skyldes psykiske belastninger og lidelser som stress og depression. Alligevel er psykiske vanskeligheder svære at tale om både for den syge, kollegaen og lederen. Og det selv om langt de fleste bliver raske. Løsningen er mere viden og større åbenhed og det skal komme fra ledelsen. Men den åbenhed er der ikke i dag. Faktisk melder hver sjette dansker sig syg på jobbet på grund af psykiske problemer, mens de siger til chefen, at de er fysisk syge. Det viser en Epi nionundersøgelse, gennemført for DR i forbindelse med forårets kampagne Usynligt syg. Det er især er de yngre, der lyver sig fysisk syge, nemlig hver fjerde af de 18- til 34-årige. Undersøgelsen viser samtidig, at personer med psykiske lidelser er oppe imod udbredte negative forestillinger om deres arbejdsevne. Således udtrykker hver femte betænkelighed ved at få en psykisk syg kollega, mens lige så mange svarer, at de ikke mener, at psykisk syge kan varetage et almindeligt arbejde. Herudover svarer næsten hver anden, at de ikke tror, at alvorligt psykisk syge kan blive raske. Danmarks Radio valgte i dette forår med Gal eller normal til jobsamtale at udfordre forestillingen om, at personer med psykiske lidelser skiller sig negativt ud. Otte danskere blev indkaldt til jobsamtale, hvor fem af dem havde en hemmelig psykisk syg- dom, mens de sidste tre var raske. Spørgsmålet var, hvem erhvervslederne ville ansætte om psykisk sygdom stod i vejen for vurderingen af, hvem der var bedst egnet til jobbet. Tre blev ansat alle tre havde en tidligere diagnose. Chefpsykolog i psykiatrien Juno Calmer var konsulent på udsendelsen, og hendes opgave var sammen med en psykiater og programtilrettelæggerne at drage omsorg for deltagerne. Alle har efterfølgende givet udtryk for, at de var glade for at være med. - Man tager håb med sig fra udsendelsen. Tænk på alle dem, der går rundt med tunge diagnoser og psykofarmaka. Disse fem mennesker kæmpede sig igennem på de normales præmisser, og det lykkedes for dem at blive ansat. Det er rigtig godt for afstigmatisering af psykisk sygdom at vise dem, der er kommet ud på den anden side. At man ikke viser sygebilledet, men netop viser dem, der er en af os. Fordomme og stigmatisering Helt så godt går det ikke, hvis man er åben om sin sygdom i hvert fald ikke ifølge undersøgelsen Virksomheder vil gerne fastholde psykisk sårbare (Psykiatrifonden og Personalecheferne i Danmark, 2012). Den viste, at kun en ud af ti virksomheder ville nyansætte en medarbejder med psykisk sygdom. Fordommene fremgår også af Oplevet diskrimination og stigmatisering blandt mennesker med psykisk sygdom (KORA 2013), der viser, at langt de fleste mennesker med psykisk sygdom ople- SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 modelfotos: Colourbox psykisk sygdom ver diskrimination og stigmatisering. Hver anden har følt negativ forskelsbehandling, både når det gælder i forhold til jobsøgning og til det at beholde jobbet. Dette selv om der spores en stigende forståelse af, at personer med psykiske lidelser kommer sig af deres sygdomme, jf. fx regeringens psykiatriudvalgs rapport fra oktober At fordomme gør det svært for den ramte at være åben om sit forløb og for kollegerne at opføre sig, som når sygdommen er fysisk, bekræfter chefpsykolog Michael Rosengren Danielsen, Psykiatrifonden. Han rådgiver tidligere psykisk syge og virksomheder om inklusion af psykisk sårbare medarbejdere. - Der er ingen tvivl om, at mennesker med psykisk sygdom bliver forskelsbehandlet. Mange fortæller, at lige så snart de siger noget om deres sygdom, så ændrer folk omkring dem adfærd. Mest handler det om, at kolleger og ledere trækker sig lidt. Jeg tror, at det handler om utryghed og usikkerhed mange ved simpelt hen ikke, hvordan de skal håndtere det. - Generelt går bekymringerne på uforudsigelighed og kommer til udtryk som tvivl om, hvorvidt psykisk syge er pligtopfyldende, kan klare at have travlt og leve med store krav i arbejdet. Vi er bedre til at håndtere humørsvingninger eller skiftende fremmøde, når det handler om en fysisk sygdom, end når der er tale om noget psykisk. Men det, der er vigtigt, er at være så ærlig, som man kan og sige tingene, som de er. - En del af problemet er selvfølgelig også den syge selv, der måske føler sig skamfuld eller utilstrækkelig. Man frygter at blive set som en dårligere arbejdskraft eller mere uligevægtig. Arbejdspladsens regler og normer Det billede genkender Juno Calmer fra psykiatrien, når patienterne efter alvorlig psykisk sygdom skal tilbage på job efter lang tids sygemelding. Her foregår støtten til patienterne på grund af korte indlæggelsestider især i den ambulante opfølgning, hvor socialrådgiverne gør et stort arbejde, ofte i samarbejde med arbejdsgiverne. - Ofte er det patienterne selv, som er skeptiske og bange for kollegernes fordømmelse, måske fordi de i virkeligheden fordømmer sig selv. Det at blive indlagt er ofte en grænseoverskridelse, som påvirker selvtilliden og selvværdet massivt. Men de normale på arbejdspladsen er heller ikke nødvendigvis særlig inkluderende, siger Juno Calmer: - På en arbejdsplads er der mange uudtalte regler og normer. Folk er generelt meget kritiske med en fejlfinderkultur, som en parallel til den diagnostiske kultur, man finder i det etablerede behandlersystem. Michael Rosengren Danielsen opfordrer kollegerne til at opføre sig, som de plejer ved kollegers sygdom: PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 - Hvis en kollega vender tilbage efter en længere sygemelding på grund af alvorlig fysisk sygdom, er det naturligt for os at sige: Det er jeg ked af. Sig til, hvis du har brug for noget. Men når det handler om en psykisk sygdom, bliver tingene pludselig mere komplicerede, og vi bliver handlingslammede og berøringsangste. Der er brug for, at vi gør nøjagtigt det samme, som vi ville gøre, når vi møder alvorlig fysisk sygdom. Tydelig ledelse Åbenhed er nødvendig, hvis inklusionen skal være vellykket. Ledelsen har den væsentligste rolle og skal afstemme forventningerne ved på den ene side at lave tydelige aftaler med den psykisk sårbare medarbejder og på den anden side tydeligt melde ud til det team, som den psykisk sårbare indgår i. Juno Calmer fik under optagelserne til Gal eller normal til jobsamtale et indblik i, hvordan hun selv ville gribe det an. - Jeg ville høre den pågældende medarbejder, hvordan dennes sårbarhed kunne komme til udtryk, og hvad vi skulle gøre, hvis det skulle komme til et sammenbrud. Dette ville jeg informere kollegerne om for at få normaliseret, at ikke alle reagerer lige fornuftigt under en belastning. Det værste, man kan gøre, er at fortie sårbarheden, for så begynder de negative fortællinger. Jo mere vi ved om hinanden, jo mere tilgivende er vi. Michael Rosengren Danielsen: - Som ledelse må man tage sit ansvar på sig. Tage styring og guide både den psykisk sårbare og kollegerne med, hvordan opgaverne løses bedst muligt, når der måske skal laves andre aftaler end de tidligere gældende. Det er svært at formulere det generelt, men det er vigtigt, at du som leder viser dine forventninger og giver udtryk for, at du regner med pågældende medarbejder. Og så er åben over for at skulle finde nye løsninger i fællesskab, hvis den syge ikke kan leve op til forventningerne. At være på job heler Arbejde har stor betydning for helingen af sygdom, lyder et af argumenterne i psykiatriudvalgets rapport for at styrke beskæftigelsesindsatsen for psykisk sårbare medarbejdere. Denne viden bekræftes af Michael Rosengren Danielsen: - Alle mennesker har det bedre med sig selv ved at bidrage til samfundet. Derfor er det afgørende at bevare en kontakt til arbejdslivet også i svære perioder. Faktisk bruger mange af os jo netop arbejdet til at få en pause fra livet, når det er svært. - Her kan vi blive afledt fra vores bekymringer. Men der kan selvfølgelig i en periode opstå en situation, hvor vi har brug for en pause. Vi ved bare, at det selv i sådan en periode kan være af betydning for recovery at være i kontakt med arbejdspladsen. Både når det gælder helingen af et brækket ben og helingen efter psykiske sygdomme. Det er et lovkrav, at virksomheder skal træffe de hensigtsmæssige eller rimelige foranstaltninger og tilpasninger, der er nødvendige for at medarbejdere med psykiske vanskeligheder kan passe Fastholdelse og inklusion Psykiatrifonden tilbyder rådgivning og uddannelse til profes sionelle, borgere med psykisk sygdom og virksomheder. Læs mere her: > Temaer > Beskæftigelsesindsats. Ligeledes tilbyder Psykiatrifonden gratis telefonisk rådgivning til arbejdspladser om psykisk sygdom. Tlf Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom, En af os har udarbejdet en guide til arbejdsgivere og mellemledere tilpasninger på arbejdspladsen for mennesker med psykiske problemer. Læs mere her: > Personlige Historier > Fokusområder. Videnscenter for Arbejdsmiljø har lanceret et site: > Fakta om inklusion og fastholdelse. og dermed blive i deres arbejde. Tilpasningerne kan fx handle om tilpasning af arbejdsmønstre og opgavefordeling, fremgår det af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Undersøgelser viser, at virksomhederne gerne vil fastholde psykisk syge medarbejdere. I Fastholdelse af psykisk sårbare medarbejdere ( Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, 2012), med deltagelse af 40 virksomheder, var det holdningen, at virksomhederne havde et socialt ansvar for deres ansattes velbefindende, at det var værdifuldt at fastholde psykisk sårbare medarbejdere, og at virksomhederne skulle kunne håndtere psykisk sårbares særlige behov. Der var dog grænser, fx når det gik ud over virksomhedens indtjening. Michael Rosengren Danielsen og Juno Calmer ser begge en bevægelse i retning mod større rummelighed. - Der er områder, hvor tingene ændrer sig hen mod mere viden og en større forståelse, der gør, at omgivelserne reagerer mere naturligt. Især omkring stress og depression kan vi se en forskel. Det er vores håb, at det samme vil ske for de andre psykiske sygdomme, siger Michael Rosengren Danielsen. - Det går bedst med angst og depression. Personer med borderline er hårdt ramt, måske fordi de er så labile og svære at tackle. Det gælder også personer med skizofreni og lidelser, som indebærer, at man har svært ved at skabe kontakt. Vores samfund stempler hurtigt én som sær, hvis man ikke er udadvendt, mener Juno Calmer. Nana Lykke, webredaktør SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 NYE BØGER Henrik Høgh-Olesen; Thomas Dalsgaard (red.): Mærkelige menneske moderne personlighedspsykologi. Hvad er det, der gør os unikke og giver os vores personlige signatur? Hvorfor er nogle udadvendte og opmærksomhedssøgende, mens andre er indadvendte og tilbageholdende? Hvorfor søger nogle spænding og andre tryghed? Hvor stor indflydelse har generne? Osv. Personlighedspsykologien er fuld af spændende spørgsmål og svar. Bogens ambition er at gøre os klogere på mennesket, det mærkelige menneske. PlurafuturaPublishing, 2014, 460 sider, 350 kr. Anders Stahlschmidt; Peter Knoop Christensen: Spørgeteknik. Forfatterne indvier læseren i spørgeteknikkens mange facetter og muligheder. Hvornår virker hvilke spørgsmål, hvordan og hvorfor? Læs, hvordan man styrer og støtter en samtale, hvordan man forandrer en samtales karakter, hvordan man med sine spørgsmål kan sælge en vare, udfordre en medarbejder eller skrælle omsvøb og forvanskninger af en samtalepartners udsagn. 2. reviderede udgave. Akademisk Forlag, 2014, 291 sider, 300 kr. Henning W. Nielsen: Samarbejde mellem lærere og psykolog om inklusion. Den vægt, der lægges på inklusion, og den ændrede forståelse af, hvad og hvem specialundervisning fremover skal omfatte, betyder, at opgaverne for psykologer og andre professionelle grupper med overlappende funktioner ændres i retning af et tættere og mere direkte samarbejde med skolen. Formålet med materialet er at skabe en hensigtsmæssig struktur for samarbejdet mellem de voksne, der har indflydelse på barnets situation, og dermed sikre større af effektivitet i indsatsen. Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 123 sider, 358 kr. Mette de Fine Licht: Splittet at være mor til et misbrugt barn. Tre mødres beretninger om alt det, der sker, når en familie bliver ramt af sandheden om seksuelle overgreb i familien. Andre pårørende fortæller, hvordan de har oplevet chokket og familiesplittelsen. En psykoterapeut gennemgår de hændelser, kvinderne har været igennem, så andre kan lære af deres erfaringer, ligesom læseren i håndbogskapitlerne får konstruktive råd til at handle, hvis du selv står i en lignende situation eller kender en, der gør. Forlaget LinjeH, 2014, 235 sider, 199 kr. Desmond Tutu & Mpho Tutu: Tilgivelsens bog. Som vidne til nogle af de værste forbrydelser, mennesker kan begå mod hinanden, hører Nobelprismodtager Desmond Tutu gang på gang spørgsmålet: Hvordan kan man tilgive? Bogen, som han og hans datter står bag, leverer svaret. Sammen udforsker de enkle, men dybe sandheder om betydningen af tilgivelse, om hvordan tilgivelse virker på os, og om hvorfor alle har brug for at kunne give og modtage tilgivelse. At tilgive andre er den største gave, vi kan give os selv, når vi er blevet krænket. Kristeligt Dagblads Forlag, 2014, 244 sider, 250 kr. Michael Chissick: Evigglads eventyrlige afspænding. Denne illustrerede bog lærer børn (i alle aldre) en effektiv afspændingsteknik, der kan bruges hvor som helst og når som helst til at håndtere bekymringer, stress, sorg eller mobning. Mens mariehønen Evigglad flyver rundt og lander forskellige steder på kroppen, hjælper hun børnene til at fokusere deres opmærksomhed og berolige deres tanker. Med grundig vejledning til pædagoger, lærere og forældre. Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 52 sider, 198 kr. indb. NYE BØGER præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 RESILIENS Af Per Betzonich-Wilken Resiliens på vrangen Evnen til at yde sit bedste og trodse det værste fascinerer. Den bekræfter viljen til livet og har sikret sig en fast plads i samtidens psykologi med begrebet resiliens. D et særlige ved gode eksempler er, at de vækker beundring og ønsker om udbredelse. Om man er mælkebøttebarn, har overlevet den værste sygdomsprognose eller er den lystige alderspræsident på plejehjemmet, kan man fungere som rollemodel i den uendelige historie om, hvad det er muligt at mestre trods dårlige odds. Men lyset fra forbilleder har det med at sætte almindelige evner i skyggen, og det er synd. Resiliens har aldrig været forbeholdt de få udvalgte, men er bekræftelsen på den vilje, filosoffen Schopenhauer udnævnte til drivkraften i de fleste: Mennesker har det med at ville livet i kraft af udfordringerne og på trods af belastningerne. Også selv om man ikke hører til heltene i resiliensens historie, har deltagelse sin pris. I både kærlighed, arbejde og politik er standhaftigheden på tilbagevendende prøver, og der gennemgås styrketræning for sjæl og krop. Til de mest almindelige omkostninger hører større eller mindre tab af følsomhed, hvad der dog ikke er ensbetydende med at ende i u-følsomhed; det betyder som oftest, at der med tiden skal mere til at slå ud, og at man heldigvis godt kan blive hærdet uden at blive hård som sten. Når resiliens på den måde er resultat af en dannelsesproces, kan man derfor få øje på noget så mærkeligt som en (mere eller mindre) følsom kyniker i de fleste af os. Hvad der fører til og kendetegner resiliens, lader sig ikke beskrive udtømmende. Men erfarne klinikere ved, at der findes interessante træk, som går igen. Derfor kan mestring i hverdagen illustreres med nogle resiliensprofiler. De bekræfter, hvor meget der er muligt, men giver ikke kun anledning til beundring og befordring. Lad os derfor se resiliens lidt efter på vrangen. Her skal nævnes tre eksempler, der vist godt kan betegnes som gennemgående. Tilpasning Enhver må tale for sig, men noget væsentligt er man fælles om: For de fleste er det er svært holde at tal på alt det, man ikke ligefrem holder af, men efterhånden kan blive ret god til at holde ud. Det handler om velkendt tilpasning. Set med de mørke briller omfatter tilpasningsevnen fx, at man bedrager andre af ren og skær høflighed og formår at sluge en del ubehageligheder. Med den almindelige fortrængning undgås utallige konflikter, og på overfladen kan der vokse illusioner om harmoni. Men kompleksiteten ved tilpasningen udgøres blandt andet af, at man ikke nødvendigvis kun behager andre, men samtidig gør sig selv en tjeneste i det lange løb: Hvem orker at hidse sig op over alt, hvad der ikke passer i eget kram? Takket være den side af sagen fungerer resiliensprofilen som et socialt bindemiddel og har en indbygget fælles fordel. Mennesker har det med at ville livet i kraft af udfordringerne og på trods af belastningerne. Tilpasning søges befordret i både børnehaver, ægteskaber og på arbejdspladser. Det ene og det andet sted gør man klogt i at vælge sine kampe med omhu, og derfor peges der også i mæglingsstrategi på fornuften i at lade passere, selv om en sag giver grund til protest. SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 PSYKOLOG NYT NR SIDE 9 foto: Colourbox

10 Meget kan man holde ud, og de tilhørende byrder bærer man ofte i stilhed på ubestemt tid. Men selv for den mest hærdede kan tilpasningen afsløre sin vrangside som et velkendt dilemma i terapi; det viser sig fx, hver gang klienter fortsætter i noget, som burde afsluttes, fordi man ganske vist fungerer med andre, men har det for dårligt med sig selv. Modstand Det er en klinisk sandhed, at jo mere selvkontrollen ophober af spænding, desto større bliver behovet for at give los. Det kan vise sig tydeligt med det næste: Modstand udgør nok den profil, som mange vil kalde skoleeksemplet på resiliens. Her kæmpes for forstand, rettigheder og helbred, idet der gøres op med frygt, hykleri eller almindelig dovenskab, der får alt til at fortsætte som før. Slagene kan føres og vindes usynligt i sjælen, men også offentligt: I konflikthåndtering tales der i billeder om tendenser til at stå og tilmed slå, hvilket ganske vist ikke giver de fleste point i anerkendelsens tidsalder. På de mere forsigtige tilskuere virker rebellen ikke desto mindre gerne som en stedfortrædende forløser, der tør stikke kæppen i hverdagens hamsterhjul. Som resiliensprofil har modstanden jo tit en rensende effekt, selv om konsekvenser i form af fx skilsmisser, fyringer og retssager har tradition for at være smudsige. Men når selv den stærkeste føler, at sejren har sin pris, har også modstanden vist sin vrangside med stof til terapi: Alt imens den gennemlevede katharsis sørger for, at klienten har det godt med sig selv, baner den også vej for at få det for dårligt med andre. Som resiliensprofil har modstanden tit en rensende effekt, selv om konsekvenser i form af fx skilsmisser, fyringer og retssager har tradition for at være smudsige. Distance Som resiliensprofiler er tilpasning og modstand gængse eksempler på mestring i hverdagen; men i kraft af deres vrangsider er de også historier om løsningen, der efterhånden bliver til problemet. Det kan være nedstemmende, at mestring åbenbart også har begrænset holdbarhed. Trods alt giver historierne dog håb i en hverdag, hvor styrketræningen for sjæl og krop har det med at tynge mere, end godt er: Når også de mest prøvede sukker, er det netop bekræftelsen på, at de mange ture ikke behøver at ende i u-følsomhed, og at man derfor kan blive hærdet uden at blive hård som sten. Med den standhaftighed midt i belastningerne får klienter (og professionelle) naturligt nok behov for aflastning. Heldigvis kan det også opfyldes i den livslange dannelse. Med talen om distance som den tredje resiliensprofil nås et højdepunkt. Når den gør sig gældende, kan den nemlig få misundelsen til at kulminere hos enhver, der ikke befinder sig i den rolige og afklarede tilstand, som der tales fra. Distance drejer sig om et gennemlevet forløb hos den, der har tilpas erfaring med tilpasning eller modstand. Lettelsen indfinder sig efterhånden med den savnede og behagelige bekræftelse på, at det ikke er muligt at gå lige meget op i eller harmes over det samme altid. På den måde bliver distancen til en naturlig aflastning, der samtidig markerer afgørende livsindsigt. Hver gang den nås, kan man indhente klassiske forbilleder, der ellers virker for teoretiske og uopnåelige i hverdagens tumult: Jeg kan pege på den antikke Epikurs begreb ataraxia, sindsroen, der er grundet i friheden fra velkendte lidelser og bange anelser. Glædeligt nok kan klienter også tale med om noget lignende. Men heller ikke her har resiliensprofilen en ret uden en vrang: Når distancen omsider er opnået, er der fare for, at man kommer til at føle sig mest sikker og helst vil blive dér. Har man først fået smag for den stoiske ro, er der risiko for, at man foretrækker at blive tilskuer til og kommentere et liv, man har mest ud af at tage del i. Det gælder både for tilpasningen, modstanden og distancen, at resiliens er en blivende udfordring, som gør psykologen til balancekunstneren, der gør sit for at ledsage klienten ind på den gyldne middelvej uden truende mangel eller overskud. Erfaringsmæssigt kan meget lykkes, men det er jo ikke altid det samme som et lykkeligt liv. Enhver har ikke desto mindre chancen for at gøre sit til, at det kan gå i den retning. Også med det in mente kan der være noget at hente ved at lade tankerne kredse om resiliens på vrangen. Per Betzonich-Wilken, dr.phil. i filosofi SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 KLUMME Livet efter zenit Imit yndlingsdigt af T.S. Eliot, The lovesong of J. Alfred Prufock, gør hovedpersonen sig sine tanker om det at blive gammel: I grow old I grow old I shall wear the bottoms of my trousers rolled. Shall I part my hair behind? Do I dare to eat a peach? I shall wear white flannel trousers, and walk upon the beach. I have heard the mermaids singing, each to each. Men alderdommen, pensionistalderen, det at stoppe sit arbejdsliv, er desværre ikke altid lig med en ubekymret spadseretur i vandkanten. Pensionisttilværelsen eller rettere: overgangsfasen, passagen ind i det nye, det drømte om eller frygtede for kan for nogle være en voldsom eksistentiel udfordring. Måske fordi det blandt andet handler om henfald af struktur. Fra livets begyndelse bliver der stillet strukturer til rådighed for os. Ikke kun de fysiske, umiddelbart iagttagelige strukturer, men også de betydningsbærende, ja ligefrem socialt og mentalt konstruerende strukturer, eksisterer a priori, ventende på os. Om det er søskenderækkens forskellige privilegier, familiens organisering, børnehavens regler, skolens skemaer, ritualerne ved studentergildet eller dramaturgien for det første kys, udgør de alle en retningsgivende struktur, som former og styrer vores liv. Efter studiet med fore- læsningsrækker, læsegrupper og eksamenstid indgår vi i arbejdsmarkedets netværk af organisationer, divisioner og samarbejdsrelationer. Ud over disse gængse socialt strukturerende fixpunkter findes der utallige narrativer, overleveringer og myter, som indeholder fortællingen om, hvad vi er, indgår i og er en del af. Man kunne hævde, at vi faktisk er ekstremt strukturerede i vores levede liv. Vi er the matrix. En ny meningsfuldhed Det direkte svære er, når livet er nået vel forbi zenit og det gamle menneske skal forholde sig til dekonstruktionen af sig selv. Her tænkes ikke kun på kroppens strukturelle forfald, men også i høj grad på opgaven med på én gang at sige farvel til et velkendt arbejdsunivers og at skulle vælge mellem de strukturer, som nu tilbyder sig i det, der forskønnende kaldes den tredje alder. Også her kan man let identificere en række sociale og økonomiske constructs, som tilbydes det grå guld. Seniorrejser, højskoleophold, bridge og golf er nogle af de foreteelser, jeg støder på hos klienterne i min praksis. Men hvad gør man, hvis man har refleksionskraften intakt og tilmed en ironisk distance til de ventende konven- tionelle strukturer? Som en klient lakonisk sagde: Jeg vil hellere ses på en luderbar end tosse rundt på golfbanen, og jeg magter ikke konens kortvenner. Han kom, fordi han var depressiv og følte sig afmægtig over ikke mere at være en del af det system, hvor chef, beslutningstager, forretningsmand var de centrale kontekstmarkører, som var genkendelige og gav prestige og selvværd. Hvad han havde overset, da han planlagde sit otium var, at hans hustru, som gennem mange år havde arbejdet halvtids, for længst havde etableret sit netværk og sine aktiviteter, med de rytmer, planer og møder, som hendes pensioniststruktur var defineret af. Og dér var der ikke umiddelbart nogen lyst til at træde ind. Da klienten pludselig trådte ud af sin egen (job-)struktur, løb han med gru panden mod det hårde stykke arbejde, det er selv at skulle definere og forme sig en ny meningsbærende struktur. Denne klient lykkedes det efter en hård proces at skabe sig en ny meningsfuld struktur. Måske til forskel fra J. Alfred Prufrock, hvis endeligt formuleres således: We have lingered in the chambers of the sea. By sea-girls wreathed with seaweed red and brown. Till human voices wake us, and we drown. Torben Nielsen, cand.psych., gæsteklummeskribent KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 VÆRDI modelfoto: Colourbox Vi er det værd Mange psykologer i kommunale stillinger oplever fagligheden sat under pres. På en konference i februar fandt sektion og deltagere veje til at møde oplevelsen offensivt. S om psykologer skal vi være eksakte med, hvilken viden vi producerer, og hvordan vi kan formidle den, så den er attraktiv for andre at få. Dette snu råd faldt på en medlemskonference, som Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion, KAPS, holdt i Middelfart i februar, og som skulle levere inspiration og måske modsvar til det pres, psykologgruppen mærker tydeligere og tydeligere: at fagligheden er kommet under hårdt pres. Presset ytrer sig ved, at der ikke længere er nogen selvfølgelighed i den måde, opgaver tildeles på, ligesom mange andre faggrup- per byder ind på det, som vi tidligere har betragtet som vores primære områder. En risiko ved disse tendenser er, at sparerunder, opgaveglidning og fyringer kommer til at præge vores tænkning og hæmmer os i at se vores faglighed mere proaktivt. En anden, at det er den enkelte psykolog, der oplever sig som presset, hvor der jo er tale om generelle tendenser i kommunerne. Den tænkning skulle udfordres. Eksterne provokationer KAPS styrelse valgte at tage udfordringen offensivt op på konfe- SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 rencen ved at beskrive og vise, hvordan vi kan beskrive og vise den faglige og økonomiske hensigtsmæssighed i brugen af psykologers kompetencer. Vi forholdt os til kvalitetssikring og evaluering af det vi hver især går at arbejder med i det daglige. Inspirator på konferencen var professor Peter Dahler-Larsen, Københavns Universitet, som til daglig arbejder med evaluering og effektmålinger. Og han gik direkte på og slog fast nødvendigheden af, at vi overvejer vores disposition og fokus: - Hvis I alene er optaget af de nøgne interesser i faget, dvs. løn, stillinger og timer så har I tabt. Viden forærer produktionsforandring, formanede han. Dahler-Larsen nævner PISA-undersøgelserne som et lysende eksempel på, at en viden genererer handling. Skolen blev forandret af dette. At man kan finde uhensigtsmæssige bieffekter af det fagfagfagfaglige fokus, PISA-undersøgelserne har medført, er uvedkommende i den sammenhæng. Argumentet om, at vi er noget værd og i hvert fald mere værd, end vores nuværende løncheck viser, er indlysende for de fleste af os. Udfordringen ligger i, hvordan denne overbevisning bliver delt af andre. Skønt mange psykologer har stillet sig i opposition til effektmålinger, er der i en tid med politisk opmærksomhed på costbenefit-betragtninger stærkt brug for at vi går ind i og dygtiggør os på området. - Jeg går jo ikke ud i køkkenet og siger, at jeg kun vil bruge skeer, lyder Dahler-Larsens svar, når vi siger, at vi primært arbejder kvalitativt. Og fortsætter i det provokerende spor: - Hvis I allerede har besluttet jer for, hvad I vil måle jeres arbejde med, kommer I ikke videre. Hvilket spørgsmål ønsker I at besvare med jeres arbejde? Former for evaluering Som i de øvrige indlæg skærpede Peter Dahler-Larsen sine pointer ved at vælge tre evalueringsmetoder repræsenterende tre vidt forskellige tilgange, der tilsammen indkredsede kvalitative og kvantitative metodikker: målbaseret, brugerorienteret og effektmål. Målbaseret evaluering kan være en beskrivelse af på forhånd fastsatte mål i serviceloven, en årsplan, et projekt eller lignende, som holdes op imod det faktisk nåede. Man kunne fx efterprøve, om regeringen har ret i, at man ved at sænke dagpengesatsen får flere folk i arbejde. Mål sat over for faktisk effekt. Brugerorienterede evalueringer har brugernes perspektiv i fokus og er som oftest kvalitative fx anvendende fokusgrupper. Der kan ikke (alene) være tale om spørgeskemaer, da det er brugerne, der skal sætte dagordenen. Når han beskrev denne metode, kunne den i et kvalitetssikringsøjemed synes noget fluffy at anvende som dokumentation for, at det, vi gør, virker. Egentlige effektmålinger blev foldet mere ud. Den evalueringsform, der er optimal for beskrivelse og vurdering af psykologers praksis, er effektevalueringsmetoden programteorien. Man vurderer på en proces, hvilket gør den vældig smidig og nuanceret. Dahler-Larsen illustrerede med en evaluering af et uddannelses- program af forældre til udsatte børn. Der måltes her på flere delprocesser, der tilsammen gik hen imod målet om ikke at anbringe barnet: 1. Forældrene får redskaber, de oplever som relevante. 2. Forældre bruger redskaberne i familien. 3. Børnene oplever ny forældreadfærd. 4. Børns situation ændres. 5. Der undgås anbringelse (og indlæggelse). Det synes hensigtsmæssigt for psykologers måde at arbejde på og forholde sig til, at der netop opdeles i procesmål, og at proces-/ delmålene har både et adfærdsudtryk og et psykologisk/relationelt indhold. Vi er det værd Hvad fik de deltagende psykologer med hjem fra konferencen? Svarer man: input så handler det ikke blot om erhvervet viden og synspunkter til videre refleksion, men også det selv at have ytret sig og præget den fælles forståelse af psykologers arbejdsvirkelighed. Vores kolleger rundt i landet synes at have stor lyst til og stort behov for at forholde sig til deres daglige arbejde i et metaperspektiv og i et fremadrettet perspektiv. De havde tydeligvis engagement i øvelsen med at vise, at Vi er det værd noget, der er meget mere end et selvbevidst, reklameagtigt udsagn om, hvad der giver håret den rette glans. Som psykologer skal vi være eksakte med, hvilken viden vi producerer, og hvordan vi kan formidle den, så den er attraktiv for andre at få. Psykologerne fra Hvidovre PPR samlede deres indtryk af de to konferencedage med følgende ord, der dækker de ambitioner, arrangørerne havde med konferencen: Det var vigtigt at få set på psykologfagligheden i et større samfundsmæssigt perspektiv. Se på, hvad der har betydning for aftagerne og via evalueringer kan få indflydelse på. Hvilke politiske beslutninger der træffes. Det, der er sikkert, er i hvert fald, at vi som faggruppe må forholde os til opgaven med at beskrive, hvorfor vi gør, som vi gør, vise, hvad der virker, for derfor at understrege betydningen af, at man i offentligt regi prioriterer anvendelse af netop psykologer og psykologfaglighed. KAPS s styrelse overvejer i øjeblikket, hvordan vi bedst kan bakke op om de evalueringsprojekter, der er i gang eller måtte opstå i det kommunale landskab, hvad enten det er i PPR, dag- eller døgnbehandlingsregi, og hvad enten det er på voksen- eller børne-/ungeområdet. KAPS styrelse PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 KOMPETENCER Bliv en del af TR-netværket I denne tid kontakter Psykologforeningen arbejdspladser for at informere og søge dialog om betydningen af at det at have en tillidsrepræsentant. Er der fem eller flere AC ere på en arbejdsplads, kan man vælge en tillidsrepræsentant. P.t. har 273 psykologer dette hverv men der er behov for mange flere. Har du lyst, så skal du vide, at der ikke kun er ansvar og opgaver forbundet med TR-funktionen, men også mulighed for personlig og professionel udvikling. Fristet? Nysgerrig? Videbegærlig? Så skriv til tia@dp.dk I tre mini-interview fortæller psykologer om deres erfaringer med at beklæde rollen. Vi bringer her det andet interview. SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 Simon Heide Petersen, 46 år, har gennem to år været tillidsrepræsentant på Psykiatrisk Center Nordsjælland. Men andre end psykologerne her trækker på det drive, han lægger i funktionen. Båret af indignation Hvor mange medlemmer repræsenterer du? SHP: Virkelig mange. Alene som tillidsrepræsentant på Psykiatrisk Center Nordsjælland 25 psykologer. Hertil kommer, at jeg gennem det seneste år har været fællestillidsmand for de psykologer, der er ansat psykiatrivirksomheden i Region Hovedstaden, og det drejer sig om ca Hvad fik dig til at stille op som TR? SHP: Først og fremmest har jeg altid haft en stor interesse for samfundsmæssige forhold, og denne interesse har fundet et nyt udgangspunkt i ønsket om at få organisationsforståelse. Heri ligger der også en lyst til at udfordre og blive udfordret på synspunkter, der angår måden at drive vores psykiatrivirksomhed på. Jeg har to gange stillet op som kandidat til en tillidsmandspost ud af lige dele lyst og nød. Der var simpelt hen ikke andre kandidater til posten, og hvis jeg ikke var sprunget til havde der ikke været nogen tillidsrepræsentant. Hvad oplever du som meningsfuldt i dit hverv? SHP: Jeg ved ikke, om jeg har sværere end mine kolleger ved at acceptere (eller resignere) over for ledelsesmæssige beslutninger, der ikke giver mening. Men mit ønske om at være tillidsmand er i hvert fald båret af en form for indignation over for beslutninger, der ikke giver mening og at udfordre disse. Det kan måske stilles sådan op, at man på den ene side risikerer at miste sin faglige selvrespekt og blive udbrændt ved at resignere over for denne type beslutninger eller omvendt få stress ved at tage en debat, der måske går over i en konflikt med ledelsen. Min personlige indstilling er, at jeg altid vil forsøge sidstnævnte, og at dette selvfølgelig er lettere i en formaliseret sammenhæng som fx MED-systemet. Hvilken rolle spiller New Public Management i den sammenhæng? SHP: Hele diskussionen om NPM er et oplagt eksempel. Selv om det nok virker naivt, så har jeg stadig væk et håb om, at der vil blive lagt en argumentation frem til forsvar for NPM, der kan få os som klinikerne til at forstå en dybere mening med denne. Jeg så gerne, at de oplevede absurditeter, der opstår i mødet mellem NPM og klinisk arbejde, reduceres eller opløses. Hvis dette ikke sker, må det vel ideelt set anspore ledelsen til at revurdere sin ledelsesfilosofi. Eller? Hvilke gode resultater har du haft som TR? SHP: Jeg har stiftet en tillidsmandsklub, hvor diskussionerne og debatten ofte bliver livlig. Jeg har flere gange organiseret en henvendelse til det politiske niveau for at gøre opmærksom på misforhold i vores arbejde, og det er lykkes at få svar fra sundhedsministre og psykiatriordførere. Men det er selvfølgelig meget svært at vurdere, hvilket resultat der kommer ud af den type henvendelser. Disse henvendelser har både med andre tillidsmænd for psykologerne at gøre og med tillidsvalgte for andre faggrupper, nemlig via vores presseråd for medarbejdere i psykiatrivirksomheden. Den dag i dag er jeg glad for, at vi som medarbejdere fx modsagde direktionens pressemeddelelse om, at øget tvang er et udtryk for øget omsorg. Det var i forbindelse med en diskussion med Politiforbundet, hvor vi lavede vores egen pressemeddelelse med et andet budskab og stillede op til interview i TV-Avisen. PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 UGYLDIG En psykolog har modtaget kritik Lov er lov, og lov skal holdes. En psykolog har i en sag med Psykolognævnet oplevet, at der godt kan træffes en afgørelse, selv om den er et brud på forvaltningsloven. D et er ganske usædvanligt, at Psykologforeningen går vejen rundt om Folketingets Ombudsmand. Det er også usædvanligt, at vi over for en statslig myndighed finder grund til at påpege, at forvaltningsloven skal overholdes. Og nærmest uden fortilfælde, at vi betragter en myndighedsafgørelse som ugyldig. Imidlertid, nu har vi oplevet det hele på én gang. Her følger sagen i kort form, fra A til Z. En borger klager i 2012 til Psykolognævnet over en psykologs arbejde, som er en børnesagkyndig undersøgelse. Klageren anfører en række klagepunkter, i alt omkring ti. Efter at Psykolognævnet har forelagt psykologen de anførte klagepunkter, træffer Psykolognævnet afgørelse, hvilket sker efter et års behandlingstid. Nævnet frifinder psykologen for alle klagepunkterne. Alligevel udtaler Psykolognævnet kritik af psykologens arbejde, idet nævnet af egen drift har taget et nyt punkt op, som ikke var anført af klageren. Lige netop her opstår der et væsentligt juridisk og retssikkerhedsmæssigt problem: Hverken psykologen eller klageren har fået forelagt dette punkt. Det vil sige, at Psyko- lognævnet træffer afgørelse på et grundlag, som hverken psykologen eller klager har forholdt sig til. Et andet problem er, at den fulde afgørelse nu sendes til klager. Klager skal selvfølgelig have sin afgørelse over de ti punkter, som klager har fremført, dvs. at psykologen bliver pure frikendt for alle klagepunkterne. Men klageren er ikke nødvendigvis part i den sag, som nævnet af egen drift har taget op. Her bør nævnet konkret afgøre, om klageren også skal have kopi af afgørelsen i den nye sag. Nu til lidt jura I forvaltningsloven er der indsat en central bestemmelse om høringspligt dvs. at en offentlig myndighed altid skal forelægge sagens klagepunkter (juridisk foretage en høring ) for den, der klages over, før myndigheden træffer afgørelse. Formålet med denne bestemmelse er, at myndigheden kan sikre sig, at afgørelsesgrundlaget er fuldt oplyst. Der er således tale om en bestemmelse, der skal understøtte retssikkerheden. Og det er af den grund en meget alvorlig sagsbehandlingsfejl, hvis myndigheden træffer afgørelse uden at have foretaget en høring. Også hvem der skal have afgørelsen, er reguleret i forvaltningsloven, idet kun parten selv skal have afgørelsen. Derfor skal myndigheden foretage en konkret vurdering af, om klager er part i alle punkter eller kun de punkter, som klageren har fremført. I den aktuelle sag må både psykologen og foreningen konstatere, at høringspligten ikke var overholdt. Nævnet har ikke forelagt sit kritikpunkt for psykologen, før nævnet traf afgørelse om at udtale kritik. Psykologen og Psykologforeningen må også konstatere, at nævnet ikke ses at have foretaget en konkret vurdering af, om klageren også er part i den del af afgørelse, som vedrører nævnets eget kritikpunkt. Den manglende høring Da sagen var så langt, henvendte medlemmet sig til foreningen for at få bistand til at føre sin sag i første omgang en henvendelse til Psykolognævnet. Medlemmet ønskede, at nævnet genoptog sagen, idet høringspligten ikke var overholdt. På sit efterfølgende møde fastholdt Psykolognævnet imidlertid sin afgørelse. Og heller ikke i denne omgang foretager nævnet en særskilt høring af psykologen. Da SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 Forvaltningsloven ( ) 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. ( ) høringspligten som nævnt er en fundamental retssikkerhedsregel, besluttede foreningen at rette henvendelse til Folketingets Ombudsmand på medlemmets vegne. Ombudsmanden ønsker ikke at tage sagen op. Men af ombudsmandens afgørelse fremgår følgende: Jeg (FOB, red.) er naturligvis enig med Psykolognævnet og Dansk Psykolog Forening i, at sagsbehandlingen i nævnet skal følge de forvaltningsmæssige regler, og jeg har forståelse for, at foreningen er optaget af dette generelle spørgsmål. Det fremgår videre, at Jeg (FOB) vil imidlertid også være opmærksom på det generelle spørgsmål, som foreningen har rejst. Der er således ikke tvivl om, at Psykolognævnets sagsbehandling er underlagt forvaltningsloven. Det betyder, at nævnet har pligt til at foretage en høring af psykologen om de punkter, som nævnet mener der kan udtales kritik over og det gælder også de sager, som nævnet af egen drift tager op. Hvis nævnet skulle træffe afgørelse over et eller flere punkter, som nævnet selv har taget op, skal nævnet forelægge disse punkter for psykologen, inden der træffes afgørelse. Det er foreningens opfattelse, at hvis Psykolognævnet udtaler kritik uden at have foretaget en retmæssig høring, så vil afgørelsen være ugyldig. Og foreningen vil forfølge disse sager, herunder igen forelægge sagen for Folketingets Ombudsmand. Det er videre foreningens opfattelse, at nævnet konkret skal vurdere, om den oprindelige klager (borgeren) har partsstatus og dermed skal have kopi af den afgørelse, som vedrører nævnets kritik af psykologen af punkter, der ikke er klaget over. Hverken det ene eller andet er sket, og Psykologforeningen må i foråret 2014 med undren forholde sig til en situation, hvor nævnet træffer en ugyldig afgørelse. Holdbart er det naturligvis ikke, hverken for psykologen, foreningen eller Psykolognævnet. Her og nu ønsker vi opmærksomhed om en sag, der ikke bør kunne opstå. Dialog mellem forening og nævn må være en rigtigere vej til at undgå gentagelser. Lis Ethelberg, forhandlingschef, Dansk Psykolog Forening foto: Colourbox PSYKOLOG NYT NR SIDE 17