BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE MULTIMEDIEUDDANNELSERNE

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE MULTIMEDIEUDDANNELSERNE 2005 Denne beskæftigelsesundersøgelse er foretaget af nuværende og forhenværende studievejledere på multimedieuddannelserne efter aftale med studieleder, Steffen Brandorff. Udfærdigelse af spørgeskemaer: Sidsel Bech-Petersen & Karen Johanne Kortbek. Indsamling af data samt udførelse af rapport: Lone Skak-Nielsen & Karen Johanne Kortbek. Undersøgelsen er sponsoreret af Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet.

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING METODE RESUME AF UNDERSØGELSENS RESULTATER KARAKTERISTIK AF DIMITTENDERNE FRA MULTIMEDIER KØNSFORDELING ALDER DIMISSIONSÅR TRE TYPER DIMITTENDER FRA MULTIMEDIER De humanistiske kandidaters baggrund It-vest-kandidaternes baggrund De masteruddannedes baggrund STUDIEFORLØB MERITOVERFØRING STUDIERELEVANT JOB OG PRAKTIK BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSE OG LEDIGHED LEDIGHEDSPERIODEN INDEN FØRSTE JOB DEN FØRSTE ANSÆTTELSE Humanistiske kandidaters første job It-vest kandidaters første job De masteruddannedes første job som masteruddannede Type af ansættelse Løn Lokation Jobsøgning det første job Afgørende faktorer for det første job Varighed for ansættelse i første jobs KARRIERE EFTER DET FØRSTE JOB LEDIGHED MULTIMEDIEUDDANNELSERNES ANVENDELIGHED FORSLAG TIL FORBEDRINGER

3 9. KONKLUSION FEJLKILDER BILAG SPØRGESKEMA TILGANG TIL KANDIDATUDDANNELSER PÅ MULTIMEDIER

4 1. Indledning Multimedieuddannelserne på Aarhus Universitet har eksisteret siden 1997 og består af en suppleringsuddannelse, som kan forlænges af en humanistisk kandidatuddannelse, en itvest kandidatuddannelse, samt en masteruddannelse 1. Kendetegnende for uddannelserne er, at de bygger på tværfaglige kompetencer, idet såvel undervisere som studerende har baggrund i andre forskellige fagområder. Dette giver et meget forskelligartet kompetencefelt som udgangspunkt, hvilket udbygges videre gennem multimediestudierne, der bygger på såvel informationsvidenskabelige-, æstetiske-, samt datalogiske kompetenceområder. I studievejledningen har vi blandt potentielt kommende studerende oplevet en tiltagende interesse i at vide, hvad man kan blive, når man har læst multimedier. Grundet ovenstående forhold, som gør det vanskeligt at uddrage noget generelt om de færdiguddannedes forhold, har vi i studievejledningen manglet en konkret undersøgelse at henvise til i sådanne spørgsmål. Endvidere finder vi, at resultaterne af en beskæftigelsesundersøgelse kan være interessante for, om de kompetencer, man opnår gennem multimedieuddannelserne, er anvendelige for de færdige kandidater og masteruddannede i deres jobfunktioner; eller om kompetencerne viser sig utilstrækkelige. Da vi indsamlede data, fandt vi opbakning blandt deltagerne i undersøgelsen. Flere har givet positive tilkendegivelser i forhold til undersøgelsen, da de også er interesserede i at vide, hvordan overgangen mellem dimission og første job har været for andre færdiguddannede. Hovedformålet med denne rapport er derfor at undersøge beskæftigelsesforholdene for færdiguddannede kandidater og masteruddannede fra multimedieuddannelserne. 1 Der har tidligere været to masteruddannelser, nemlig Master of Multimedia Science (MMS) og Master of Multimedia Arts (MMA). Siden 2002 har der været én, nemlig Masteruddannelse i Informationsteknologi, linien i Multimedier (MIM). 3

5 Rapporten vil bl.a. forsøge at finde svar på, om multimediekandidater og masteruddannede er - eller har været - i beskæftigelse. Vi fokuserer på første job: hvor lang tid, der gennemsnitligt går mellem dimission og første job; hvilke jobfunktioner kandidaterne og masterne opfylder; ansættelsesforhold; indkomst; samt hvilke kompetencer der, i forhold til senere beskæftigelse, bliver betragtet som de væsentligste ved multimedieuddannelserne. Slutteligt håber vi, at denne rapport kan være med til at skærpe multimediers profil udadtil, så omverdenen kan blive opmærksom på, hvad en multimediekandidat kan. 4

6 2. Metode Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse. Alle færdige kandidater og masteruddannede fra december 2000 til medio juni 2005 er forsøgt inddraget i undersøgelsen. Dimittender fra før december 2000 er ikke inddraget i undersøgelsen, da vi ikke har haft oplysninger på dem 2. I januar 2005 modtog 78 kandidater et spørgeskema. Siden januar er yderligere 8 kandidater dimitteret, hvormed antallet af færdiguddannede fra multimedieuddannelserne er på 86. Ud af de 86 respondenter har 47 svaret via det tilsendte spørgeskema. For at opnå en højere svarprocent, ringede vi i juni måned til alle de kandidater og masteruddannede, vi havde oplysninger på. De, som ikke allerede havde udfyldt spørgeskemaet, svarede på de samme spørgsmål over telefonen. Her opnåede vi yderligere 19 svar. Endelig fik vi svar fra en enkelt respondent via . Hermed har vi samlet set fået svar fra 67 ud af de 86 respondenter, hvilket giver en svarprocent på 77,9 %. De 67 personer, der har svaret, vil i det følgende blive omtalt som deltagere. 2 Da de første dimittender tidligst kan være blevet færdige i juni 2000 (normeret tid), drejer det sig om fire måneder, som vi ikke har data fra. 5

7 3. Resume af undersøgelsens resultater Undersøgelsens resultater har overordnet vist, at kompetencerne fra multimedieuddannelserne finder bred anvendelse i erhvervslivet, idet dimittenderne bliver ansat inden for mange forskellige brancher. Undersøgelsens væsentligste resultater er: Dimittender, der har fundet beskæftigelse 87 % Gennemsnitsalder ved dimission 31,8 år Gennemsnitsalder ved dimission (fraregnet masteruddannede) 29,5 år Procentdel af dimittender, der havde studierelevant job under 57 % uddannelsen Gennemsnitlig ledighed inden første ansættelse 5,5 måned Procentdel af dimittender, der i første job ansættes i brancher 67 % relateret til IT Procentdel af dimittender, der i første job ansættes i undervisnings- 17 % og forskningsbranchen Procentdel af dimittender, er i første job ansættes til løn indenfor 90 % overenskomstens rammer Procentdel af dimittender, der ansættes i Århus Amt i første job 57 % Procentdel af færdiguddannede, der har været tilfredse eller meget 85 % tilfredse med multimedieuddannelserne 6

8 4. Karakteristik af dimittenderne fra multimedier 4.1. Kønsfordeling 57 % af de kandidater, der har svaret på undersøgelsens spørgsmål er mænd (38 personer), og 43 % er kvinder (29 personer). Dette svarer nogenlunde til kønsfordelingen blandt samtlige 86 kandidater, som er 55 % mænd og 45 % kvinder Alder Undersøgelsen viser, at gennemsnitsalderen ved dimissionen for kandidater og masteruddannede i multimedier er 31,8 år. Den yngste dimittend var 28 år (fra 1977), og den ældste 56 år (fra 1949). Nedenstående figur (fig. 1) viser aldersfordelingen for samtlige dimittender fra multimedier, som er indgået i undersøgelsen. Aldersfordeling for dimittender Antal dimittender Figur 1. Fraregner man de masterstuderende, som har været på arbejdsmarkedet i mindst tre år inden påbegyndt uddannelse i multimedier, er vi nede på en gennemsnitsalder på 29,5 år. 7

9 4.3. Dimissionsår Undersøgelsen har vist, at deltagerne har haft divergerende opfattelser af, hvornår man kan anse sig selv som værende dimitteret fra multimedier. Respondenterne blev bedt om at angive måned og årstal for dimissionen, men sammenlignes disse tal med sekretariatets liste over samme, fremgår det, at dimission ikke har været klart defineret. Nogle deltagere har forstået dimission som værende det tidspunkt, de afleverer; nogle forstår det, som når de har fået deres forhåndsgodkendelse; og andre, når karakteren er blevet offentliggjort. Endelig kan der være nogle, som tager fejl af årstallet. Som det fremgår af fig. 2, som viser antallet af dimittender om året ud fra hhv. sekretariatets oplysninger og undersøgelsens resultater, er der ikke helt overensstemmelse mellem undersøgelsens resultater og sekretariatets lister. Dog kan vi se, at antallet af dimittender begynder at give udslag i figuren fra 2001, hvorefter der er en generel stigning. Dette er en naturlig følge af, at uddannelsen startede i Ud fra tal fra Danmarks Statistik kan vi endvidere se, at årgang 1999 og især 2000 var store årgange. Da uddannelserne er to- eller treårige, må disse studerende være dimitteret fra og med Tabellen over tilgangen til multimedieuddannelserne kan ses under bilag. 8

10 Dimissionsår antal dimittender dimittender ifølge sekretariatets liste dimittender ifølge deltagernes svar Figur 2. Endelig kan vi se ud fra figuren, at der har været en bred spredning af undersøgelsens deltagere i forhold til dimissionsår. Dette udleder vi fra, at der stort set er overensstemmelse mellem sekretariatets liste og deltagernes svar, og at deltagerne kommer fra alle årgange Tre typer dimittender fra multimedier De færdiguddannede dimittender fra multimedieuddannelserne er delt i tre typer. 1. Den ene type har titlen cand.mag. og er to-faglige bachelorer med en supplering i multimedier efterfulgt af en humanistisk kandidatuddannelse i multimedier (tid på multimedier: 3 år). 35,8 % af deltagerne er humanistiske kandidater. 2. Den anden type har titlen cand.it. og har en bachelor eller professionsbachelor efterfulgt af en it-vest kandidatuddannelse i multimedier (tid på multimedier: 2 år). 44,8 % af deltagerne har en it-vest kandidatuddannelse. 3. Den tredje type har titlen master og har en bachelor eller mere, minimum tre års erhvervserfaring efterfulgt af en masteruddannelse i multimedier (svarende til 1,5 år fuldtidsstudier). I denne gruppe har vi også inkluderet to studerende, som udelukkende har skrevet speciale på multimedier. Gruppen vil i det efterfølgende 9

11 blive omtalt som masterstuderende, og 19,4 % af deltagerne tilhører denne gruppe. Denne fordeling ses i fig. 3. De forskellige typer multimediedimittender Master 19% Supplering og humanistisk kandidat 36% Bachelor og itvest 45% Figur 3. Fordelingen i undersøgelsen svarer ca. til fordelingen blandt alle respondenter, som ifølge sekretariatets lister er 38,1 % cand.mag., 42,8 %, som er cand.it., og 19,1 % masteruddannede De humanistiske kandidaters baggrund Nedenstående figur (fig. 4) viser hvilke grundfag deltagerne fra den humanistiske kandidat har haft, før de blev optaget på multimedier. 23 ud af 24 deltagere har enten baggrund i et æstetisk fag, eller i Informations- eller Medievidenskab. Dette skyldes, at en grunduddannelse fra disse fag netop var optagelseskravet indtil september 2004, hvor man begyndte at optage alle humanister. 10

12 De humanistiske kandidaters grundfag Nordisk; 1 Filmvidenskab; 1 Litteraturhistorie; 5 Informationsvidenskab ; 5 Musik; 2 Kunsthistorie; 7 Dramaturgi; 3 Figur It-vest-kandidaternes baggrund It-vest-kandidaternes baggrund er, som det ses af fig. 5, noget mere forskelligartet end cand.mag.-kandidaternes, idet optagelseskravet på it-vest uddannelsen i multimedier har været en bachelor eller professionsbachelor. Det fremgår, at de fag, der var stærkt repræsenteret som baggrund for de humanistiske kandidater, kun i begrænset omfang figurerer som baggrund for it-vest-kandidaterne. 11

13 It-vest-kandidaternes bacheloruddannelse Seminariet; 1 Håndarbejde; 1 Lærer; 3 Journalist; 1 Mediekoordinator; 1 Medievidenskab; 1 Musik; 2 Filosofi; 1 Psykologi; 1 Økonomi; 3 Spansk; 3 Fransk; 2 Erhvervssprog; 3 Idræt; 1 Forhistorisk arkæologi; 1 Historie; 3 Statskundskab; 1 Samfundsfag; 1 Figur 5. Derimod er dimittenderne kommet fra såvel Det Humanistiske Fakultet som det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Handelshøjskolen og fra mellemlange professionsuddannelser De masteruddannedes baggrund For de masteruddannedes vedkommende har vi ikke på samme måde været i stand til at identificere deres baggrund ud fra spørgeskemaet, idet syv af undersøgelsens 13 deltagere under studieforløb blot har svaret master. Resultaterne fremgår af fig

14 De masteruddannedes baggrund Professionsbachelor; 2 Bachelor i Datalogi; 1 Ikke angivet; 7 Cand.mag; 3 Figur 6. Dette betyder, at vi kun kan have en fornemmelse af, at de masteruddannedes baggrund som it-vest-kandidaterne også er ret forskelligartede. 13

15 5. Studieforløb I undersøgelsen har vi spurgt til dimittendernes studieforløb for at få et billede af, hvordan dimittendernes studieforløb har været i forhold til, det erhvervsliv, de efterfølgende er kommet ud i. Vi har derfor bedt deltagerne angive, om de har taget kurser på andre fag. Dette, mener vi, kan anskues som et tegn på, at dimittenden som studerende har overvejet sin uddannelses brugbarhed. Derudover har vi bedt dem angive, om de har haft et studierelevant fritidsjob eller et praktikforløb, hvilket kan anses for at være en erhvervsretning af uddannelsen Meritoverføring Undersøgelsen viser, at 35,8 % af deltagerne har fået ét eller flere kurser meritoverført til deres multimedieuddannelse. Kurserne blev først og fremmest udbudt af Informationsvidenskab og Datalogi, men deltagerne har også haft kurser på Kunsthistorie, Dramaturgi, Litteraturhistorie, Æstetik og Kultur, Nordisk, Handelshøjskolen, Retorik, Center for Kulturforskning, Ingeniøruddannelsen, Arkitektskolen, Göteborg Universitetet, Australien eller fra praktikforløb. At så stor en procentdel vælger at føle kurser på andre fag, finder vi rimeligt. Når de studerende kommer med så forskellige baggrunde er det naturligt, at de også vil noget forskelligt med deres uddannelse og forsøger at vinkle denne med kurser udbudt af andre fag, bl.a. det fag, de kommer fra Studierelevant job og praktik Det viser sig i undersøgelsen, at en stor del af de færdiguddannede multimediekandidater har orienteret sig mod erhvervslivet i løbet af uddannelsen, enten via praktikophold, via studierelevant arbejde, eller via begge dele. Ser man bort fra de masteruddannede, som alle har haft studierelevante jobs allerede inden de startede på multimedieuddannelsen, og som ikke er i praktik, men arbejder på deltid i løbet af studietiden på multimedier, er der ca. 57 % af deltagerne, som har haft studiejob mod 43 %, som ikke har. 14

16 Ser man på antallet af humanistiske kandidater og it-vest-kandidater (54 deltagere), som har været i praktik, er der 11 % (seks personer), der har, og 89 %, der ikke har. Dette fremgår af figur 7. Studiejob og praktik Både studiejob og praktik 11% Hverken eller 43% Kun praktik 0% Kun studiejob 46% Figur 7. Derudover kan man se, at de dimittender, der har været i praktik, også har haft et studiejob. 15

17 6. Beskæftigelse I denne undersøgelse har vi defineret beskæftigelse til at være alle former for beskæftigelse, dvs. såvel fuldtid, som deltid og løntilskud Beskæftigelse og ledighed Det viser sig, at ni ud af ti deltagere i undersøgelsen er - eller har været - i arbejde. Fig. 8 viser, hvor mange dimittender, der samlet set har fået arbejde, og hvor mange, der ikke har. Beskæftigelse og ledighed Antal dimittender Ja Nej Figur 8. Ud af de 67 deltagere har 87 % (57 deltagere 4 ) fået arbejde. I gennemsnit har disse deltagere været ledige i 5,5 måneder, inden de fik deres job. 4 En respondent har valgt at afslutte sin besvarelse midt i skemaet. Derfor er det 58 respondenter, som har fået arbejde, men kun 57, der svarer på om og hvor længe de har været ledige. 16

18 Dog er ca. 6 % af deltagerne blevet færdige efter januar 2005, og har derfor kun haft kort tid til at søge arbejde. Ser vi bort fra disse nyuddannede dimittender, har ca. 91 % (56 deltagere) haft beskæftigelse, da undersøgelsen fandt sted. Nedenstående figur (fig. 9) viser hhv. hvor mange dimittender, der har fået arbejde, og hvor mange, der ikke har, fordelt på de tre multimedieuddannelser, som undersøgelsen omfatter. Beskæftigelse (første job) fordelt på uddannelser Antal dimittender Cand. mag. Cand. it. Masteruddannet 5 0 Ja 0 Nej 2 Figur 9. Som ovenstående figur viser, har alle de humanistiske kandidater fået arbejde. Derudover ses det, at 77 % af it-vest-kandidaterne (23 deltagere) har fået arbejde, og at 85 % (11 deltagere) af de masteruddannede har fået arbejde Ledighedsperioden inden første job De deltagere, som har fået deres første job, har haft forskellige ledighedsperioder inden første job. Dette fremgår af nedenstående figur (fig. 10). 17

19 Ledigheds varighed inden første job Procent af dimittender 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% Cand. mag Cand.it Masteruddannede 0,00% dimission 3 måneder 6 måneder 12 måneder op til 2 år over 2 år Figur 10. Som det fremgår af fig. 10, havde ca. 21 % af de humanistiske kandidater fået job inden de var færdige, og yderligere havde ca. 42 % af dem fået job i løbet af de første tre måneder. Otte ud af ti havde fået arbejde, inden der var gået et år. Som det også fremgår af fig. 10, havde 21 % af cand.it erne arbejde, inden de var færdige. Yderligere havde ca. 26 % af dem arbejde inden der var gået tre måneder, og dertil havde 42 % af dem arbejde efter et år. Det vil sige, at ni ud af ti havde fået arbejde, inden der var gået et år. Endelig viser figur 10, at 70 % af de masteruddannede havde arbejde inden de afsluttede multimedieuddannelsen, mens to var ledige under et halvt år. Ser vi på alle de deltagende multimediedimittender, som har fået deres første job, havde 30 % (17 dimittender) fået arbejde, inden de var færdige med studiet. Yderligere 30 % (17 dimittender) havde fået et arbejde efter tre måneder. Efter et år havde 85 % fået arbejde, og kun 14 % (otte dimittender) var ledige mere end et år. Kun én deltager oplevede ledighed i mere end to år. 18

20 Ledighedsperioden mellem dimission og første job kan have flere årsager. I det følgende gives nogle mulige forklaringer på ledighedens årsag. Selvvalgt ledighed. Ti af deltagerne har angivet, at de selv havde valgt at være ledige i en periode efter endt uddannelse på multimedier. Differencen mellem de to grafer i fig. 11 angiver denne selvvalgte ledighed. Linjen Deltagere uden selvvalgt ledighed viser, at efter seks måneder efter dimission var 75 % af deltagerne, som faktisk var arbejdssøgende, i arbejde. Ledighedsperioden mellem dimission og første ansættelse 80,00% 70,00% Procent ledige dimittender 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% Alle detagere Deltagere uden selvvagt ledighed 0,00% dimission 3 måneder 6 måneder 12 måneder op til 2 år over 2 år Figur 11. Ringe jobsøgningsindsats. For nogle af deltagerne (21,7 %) kan ledighedsperioden over tre måneder skyldes, at deres jobsøgningsindsats har været begrænset, idet de har sendt under fem ansøgninger af sted. Som det ses af nedenstående figur (fig. 12), har godt 25 % af de beskæftigede deltagere ikke sendt nogen ansøgninger ud for at få arbejde, og ca. 25 % har sendt mellem én og fem ansøgninger. Ca. 22 % har sendt mellem 21 og 50 ansøgninger. 19

21 Antal ansøgninger sendt ud inden første job antal ansøgninger Alle deltagere humanistiske og it-vestkandidater 0 Ingen 1-5 ansøgninger 6-10 ansøgninger ansøgninger ansøgninger over 50 ansøgninger ved ikke Figur 12. En stor del af de masteruddannede har haft job, mens de har taget uddannelsen og har derfor ikke skullet sende ansøgninger. Ser man derfor bort fra de masteruddannede, har ca. 15 % (syv deltagere) fået arbejde uden at sende nogen ansøgninger, hvilket ses i den højre søjle i fig. 12. Af de humanistiske kandidater og it-vest-kandidaterne har ca. 28 % (13 deltagere) sendt mellem én og fem ansøgninger, og ca. 24 % (11 deltagere) har sendt mellem 21 og 50 ansøgninger, før de fik deres første job Den første ansættelse De 57 deltagere, som har fået arbejde efter afsluttet uddannelse i multimedier, blev i deres første job ansat i forskellige brancher. Denne fordeling vises i figur

22 Brancher i første job Detail Restuation Social service Museum Arkitekt Musik HR Projekt management Konsulent Undervisning Uddannelse og forskning Offentlig adminstration Visualisering Computerspil Telekommunikation E-læring Marketing IT Udvikling af programmer Web Design E-commerce Figur 13. Ca. 65 % blev ansat i brancher, som er direkte relateret til IT (de blå og grønne felter) og ca. 17 % blev ansat i undervisnings- og forskningsbranchen. Den største andel fik stillingsbetegnelsen konsulent (ca. 20 %). Ca. 11 % kunne kalde sig projektleder, og ca. 11 % blev undervisere. Ca. 7 % fik betegnelsen webmaster/koordinator, og ca. 7 % blev systemudviklere i deres første job. Da undersøgelsen omfatter dimittender fra tre forskellige typer multimedieuddannelser, vil det være relevant at se på, hvilke brancher dimittenderne fra de forskellige uddannelser er ansat i. 21

23 Humanistiske kandidaters første job Blandt de humanistiske kandidater, som har fået beskæftigelse, er ca. 58 % inden for brancher, som relaterer sig direkte til IT, mens ca. 13 % blev beskæftiget inden for uddannelse og forskning. Denne fordeling ses i fig. 14. Brancher i første job for humanistiske kandidater Telekommunikati on 4% E-læring 4% HR 4% Konsulent 8% Social service 4% Arkitekt 4% Musik 4% Undervisning 4% Uddannelse og forskning 13% offentlig adminstration 8% Marketing 13% IT 18% Web 8% Design 4% Figur 14. Ca. 20 % af de humanistiske kandidater havde konsulent som stillingsbetegnelse i deres første job. Ca. 17 % havde betegnelsen designer, hvilket er en stillingsbetegnelse, som kun de humanistiske kandidater havde fået. Ca. 8 % blev marketingsmedarbejdere, andre 8 % blev undervisere. Derudover blev ca. 8 % programmører i deres første job, hvilket også er særegent for denne gruppe. 22

24 It-vest kandidaters første job Blandt de it-vest kandidater, som har fået beskæftigelse, er ca. 80 % inden for brancher, som er direkte relateret til IT. Dette vises i fig. 15. Brancher i første job for it-vest kandidater Social service 4% Konsulent 13% Museum 4% Restuation 4% Undervisning 9% Visualisering 4% Computerspil 14% Telekommunikati on 4% Marketing 4% IT 18% Web 4% Udvikling 4% E-commerce 14% Figur 15. Ca. 17 % fik stillingsbetegnelsen konsulent, mens ca. 13 % fik stillingsbetegnelsen projektleder. 13 % blev systemudviklere og andre 13 % fik betegnelsen webmaster/koordinator De masteruddannedes første job som masteruddannede Blandt de masteruddannede, som har været beskæftiget efter endt uddannelse i multimedier, er 40 % beskæftiget i brancher direkte relateret til IT, og 30 % blev beskæftiget med undervisning. Denne fordeling vises i fig

25 Brancher i første job for de masteruddannede Detail 10% HR 10% Undervisning 30% Projekt management 10% Konsulent 10% Udvikling af programmer 10% Visualisering 20% Figur % af de masteruddannede havde stillingsbetegnelsen undervisere, 20 % er konsulenter og 20 % sad i ledende stillinger i deres første job. Masteruddannelsen i multimedier (nuværende som tidligere) er anlagt på, at de studerende allerede har et job. Derfor er det sandsynligt, at det første job efter endt uddannelse, er det samme job, som de var ansat i, mens de læste. Dette betyder, at de masteruddannede ikke på samme måde som de humanistiske kandidater og it-vestkandidaterne søger jobs i brancher bestemt af uddannelsen, men allerede er ansat i forskellige brancher. Derfor virker det plausibelt, at de er ansat i andre brancher end de humanistiske kandidater og it-vest-kandidaterne. 24

26 Type af ansættelse Dimittenderne i undersøgelsen har angivet hvilken type ansættelse, deres første ansættelse var. Vi skelner mellem arbejdstid og type af kontrakt, når vi ser på typen af ansættelse. Arbejdstid. Som det fremgår af fig. 17, var ca. 66 % (35 deltagers) første job en fuldtidsstilling. Ca. 12 % (syv deltagere) blev i deres første job ansat i en deltidsstilling. Ca. 26 % (15 deltagere) har ikke angivet deres arbejdstid. Type ansættelse i første job Antal dimittender Fuldtid Deltid Ikke angivet Figur 17. Af de 35 deltagere, som fik en fuldtidsstilling, har syv af dem angivet, at det var en fast stilling, fem at det var kontraktansættelse, to at det var et vikariat, og én at det var med løntilskud. Af de syv, hvis første job var en deltidsstilling, har tre angivet, at det er en fast stilling. Type af kontrakt. 35 deltagere har angivet, om de blev fastansat, kontraktansat, ansat i et vikariat eller blev selvstændige i deres første job. Som det fremgår af nedenstående figur 25

27 (fig. 18), har ca. 21 % af alle deltagere (12 deltagere) fået en fastansættelse i deres første job. Ca. 9 % (fem deltagere) har angivet, at det første job var et vikariat, ca. 14 % (otte deltagere), at det var en kontraktstilling, og ca. 7 % (fire deltagere) at de blev selvstændige. Type ansættelse i første job 25 Antal dimittender Fast ansættelse Kontrakt / projektansættelse Vikariat Ansat med offentligt tilskud Selvstændig Freelance ikke angviet Figur 18. Derudover har fem i alt angivet, at deres første job var med løntilskud, hvilket svarer til ca. 9 % af alle deltagere, som har fået beskæftigelse Løn Som vist i fig. 19 fik to tredjedele af de deltagere, som har fået job, mellem og kr. om måneden (før skat og inkl. pension og feriepenge). 26

28 Løn i det første job Antal studerende < over ved ikke ønsker ikke at oplyse Figur 19. Syv har i deres første job tjent under , og fem af disse deltagere er de samme som har angivet, at deres første job var et deltidsjob. Holder vi deltagernes angivne lønninger op mod overenskomstlønningerne (april 2005) forhandlet af Dansk Magisterforening, kan vi se, at dimittenderne fra multimedier ligger indenfor de forhandlede lønniveauer. Som det fremgår af Dansk Magisterforenings hjemmeside, er løntrin 1 i den offentlige sektor i staten på kr. pr. måned inklusiv pension og feriepenge 5. Inden for den private sektor er den vejledende startløn på kr. (juni 2005) 6. Lønniveauet virker altså rimeligt

29 Lokation Ca. 57 % af de deltagere, som har fået beskæftigelse efter endt uddannelse i multimedier, havde deres første job i Århus amt, og ca. 25 % fik deres første job i Københavns amt. Resten fik deres første job i andre jyske amter, som det ses i fig. 20. Lokation for første ansættelse Københavns amt 25% Århus amt 57% Viborg amt 2% Nordjyllands amt 5% Ribe amt 2% Ringkøbing amt 5% Sønderjyllands amt 2% Vejle amt 2% Figur 20. Hermed kan vi konkludere, at der er jobmuligheder i Århus og de omkringliggende amter, og at man derved har mulighed for at blive boende i Århus. Langt størstedelen af de færdige dimittender fik altså arbejde i det amt, de var uddannede i. Denne tendens viser sig ligeledes blandt andre it-uddannede. Dette har fået Ole Lehrmann Madsen, professor på datalogi, til at udtale i Nyhedsbrevet fra Katrinebjerg (juni 2005), at sådanne tal viser, at der er brug for uddannelses- og forskningsinstitutioner i regionen, for at arbejdskraften kan forblive i regionen

30 Jobsøgning det første job Fig. 21 viser de forskellige metoder, hvorpå deltagerne har fundet deres første job. Nogle deltagere har angivet, at de har brugt flere metoder, da de søgte deres første job. Derfor kan en deltager f.eks. både indgå i gennem stillingsannonce og personligt netværk. Måder, hvorpå dimittenderne har fundet deres første job Antal dimittender, der har benyttet given metode Gennem stillingsannonce Gennem uopfordret ansøgning Gennem personligt netværk Via praktik eller studiejob Andet Figur 21. Lidt over en tredjedel (ca. 37 %) af de deltagere, som har fået beskæftigelse, angiver, at de har fået deres første job gennem personligt netværk, evt. i sammenspil med andre faktorer. Ca. 28 % angiver, at de har fået deres første job gennem en stillingsannonce, og ca. 25 % angiver andet som en faktor, da de fik deres første job. Under dette andet angiver tre, at de blev opfordret til at søge stillingen af arbejdsformidlingen. Andre fire angiver, at de selv skabte deres første job ved at blive selvstændige, og endelig angiver tre andre, at de havde jobbet, mens de læste Afgørende faktorer for det første job Ud af de 57 deltagere, som alle har haft mindst ét job efter endt uddannelse, finder mellem 70 og 80 %, at de rette faglige og personlige kvalifikationer har haft stor eller 29

31 nogen betydning for, at de har fået deres første job. De generelle akademiske kompetencer finder ca. 50 % har haft stor eller nogen betydning for at de har fået deres første job, mens kun ca. 43 % finder, at det, at have en uddannelse i multimedier fra Aarhus universitet, har haft stor eller nogen betydning. Denne fordeling ses i fig. 22. Forskellige årsagers betydning for at få det første job Stor eller nogen betydning Hverken eller Lille eller ingen betydning Ved ikke / ikke relevant 0,00% 10,00 % Faglige kvalifikationer Generelle akademiske kompetencer Erfaring fra praktik 20,00 % At have skrevet opgave/speciale om området Personlige kontakter Villig til at flytte efter jobbet 30,00 % 40,00 % 50,00 % 60,00 % Personlige kvalifikationer 70,00 % 80,00 % 90,00 % En uddannelse fra multimedier, Aarhus universitet Erfaring fra studiejob Karakterer Jobsamtalen Andet Figur 22. Fig. 22 viser også, at de praktiske erfaringer ikke bliver anset som værende af stor betydning for ansættelse i det første job, da kun ca. 15 % har angivet, at erfaringer fra praktik har haft stor eller nogen betydning, og kun ca. 26 % har angivet, at erfaringer fra studiejob har haft stor eller nogen betydning. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at kun ca. 12 % har været i praktik, og ca. 61 % har haft et relevant studierelevant fritidsjob, mens de læste. Ca. 31 % vurderer, at det at have skrevet en opgave eller speciale om et konkret emneområde har haft nogen betydning for ansættelse i det område, man kommer til at arbejde indenfor. 30

32 Endvidere viser figuren, at heller ikke karakterer, jobsamtalen eller villighed til at flytte for jobbet bliver betragtet som værende betydningsfuldt for at have fået det første job. Derimod mener 56 % at personlige kontakter har haft stor eller nogen betydning for at få det første job. Endeligt har ca. 21 % angivet, at andet har haft stor betydning. Under andet har flere angivet, at det har haft betydning, at de har været villige til at arbejde i et job i løntilskud. Samlet set har de fire vigtigste faktorer for ansættelse i første job været: faglige-, personlige- og generelle kompetencer, samt personlige kontakter. På den anden side er det, der har haft mindst betydning været, hvordan jobsamtalen gik, karakterer, samt hvorvidt de var villige til at flytte efter jobbet Varighed for ansættelse i første jobs Fig. 23 viser fordelingen af varigheden af første ansættelse. Her fremgår det, at 51 % af undersøgelsens beskæftigede deltagere stadig er ansatte i deres første job 8. De resterende 49 %, som ikke længere er ansat i første job, har været ansat af varieret varighed. Man kan dermed konkludere, at den første ansættelse typisk ikke kun har været af kort varighed. 8 Ser man bort fra de dimittender, der er blevet færdig i 2004 og 2005, er 41 % stadig ansat i deres første job. 31

33 Varighed af første ansættelse Antal dimittender mellem 0 og 6 måneder mellem 7 og 12 måneder Mellem 1 og 3 år over 3 år er stadig ansat. Figur Karriere efter det første job Af de deltagere, som har fået nyt job, har 71 % kun haft ét andet job 9. To deltagere har ikke haft noget job, siden de forlod deres første job. Derudover har nogle få deltagere haft flere jobs, hvilket fremgår af fig Vi ved desværre ikke, om de er i arbejde i øjeblikket, men kun hvor mange jobs de har haft efter det første. 32

34 Antal jobs efter det første job 3 jobs 10 jobs 0 jobs 2 jobs 1 job Figur 24. Hernæst er det interessant at se, om dimittendernes andet job er inden for de samme brancher som det første job. Som det fremgår af nedenstående figur (fig. 25), er 24 % af de deltagere, som har haft et nyt job efter deres første job (25 personer), blevet beskæftiget inden for forskning. Dette er bemærkelsesværdigt, idet kun 13 % fik beskæftigelse inden for forskning i første job (se evt. fig. 13 igen). Dette vil sige, at flere deltagere har første job uden for universitetsverdenen, men så vender tilbage for at forske. Omkring 50 % af deltagerne er i deres andet job ansat i brancher, som er direkte relateret til IT, ligesom en stor del af deltagerne blev ansat i disse brancher i deres første job. 33

35 Fordeling på brancher i andet job Kunst Finanssektoren HR Medier Konsulent Undervisning Forskning Telekommunikation ISP Software Offentlig administration Marketing IT Web Figur % af de deltagere, som har fået et andet job efter første ansættelse, har angivet, at de er konsulenter. 16 % er blevet projektledere eller medarbejdere, og 12 % er blevet ph.d.- studerende. Kun få deltagere har haft et tredje eller fjerde job. Dette skyldes sandsynligvis, at det ikke er mere end fem år siden, den første dimittend blev færdig. For dem, som har haft tredje eller fjerde ansættelse, viser det sig, at disse ligeledes ligger inden for de samme brancher som første og andet job. For at opsummere på beskæftigelsessituationen for de færdige dimittender fra multimedier, kan det siges at: 87 % har haft beskæftigelse. 34

36 Inden første ansættelse har deltagerne gennemsnitligt været ledige i fem en halv måned. Ca. 10 % har sendt max. ti ansøgninger før første job, og kun 7 % har sendt over 50 ansøgninger. Over halvdelen er såvel i første som i andet job ansat i brancher, som er direkte relateret til IT. 90 % bliver ansat til en løn, som ligger indenfor overenskomstens rammer. Mange vægter personlige netværk som værende essentielle, når det drejer sig om at finde sit første job. 35

37 7. Ledighed Af undersøgelsens 67 deltagere har ni af dem endnu ikke fået deres første job. Det svarer til en ledighed på 13 %. Derudover har to deltagere angivet, at de ikke har haft noget arbejde, efter de forlod deres første job. Dermed ved vi, at der i hvert fald er ca. 16 %, der er ledige i øjeblikket. Denne ledighedsprocent er udtryk for nettoledigheden. Det vil sige, at både deltids- og fuldtidsansættelser bliver betragtet som beskæftigelse. Det følgende tager udgangspunkt i de ni personer, der endnu ikke har fået deres første job. Disse har i gennemsnit været ledige i fem måneder. De beskæftigede dimittender har i gennemsnit været ledige i fem en halv måned. Det er dog kun blandt de nyuddannede dimittender, der er ledighed. Ud af de ni ledige har fire personer været ledige i mindre end tre måneder, og ingen af dem har været ledige i mere end et år. Ikke alle de ledige dimittender er lige aktive i deres jobsøgning. Én deltager har angivet, at vedkommende ikke ønsker at arbejde i øjeblikket. De otte andre er aktivt søgende. Som det fremgår af nedenstående figur (fig. 26) har tre af de otte aktive søgende sendt mellem seks og ti ansøgninger, én har sendt mellem én og fem. Ud af de sidste fire dimittender har to sendt mellem 11 og 50, og én har sendt over 50 ansøgninger. Kun én deltager ud af de otte aktivt søgende har ingen ansøgninger sendt. 36

38 Antal ansøginger 3,5 3 2,5 Antal kandidater 2 1,5 1 0,5 0 ingen over 50 ved ikke Figur 26. Ud af de otte aktive jobsøgende dimittender har fire af dem ikke været til nogen samtaler endnu, og fire har været til mellem én og fem samtaler. Som det fremgår af nedenstående tabel (tabel 1), angiver to ud af de ni ledige deltagere, at de føler, at deres ledighed bl.a. skyldes, at deres uddannelse ikke er god nok. Fire mener, at de mangler erhvervserfaring, og derfor ikke har fået arbejde. Dette er interessant, idet det viser sig, at ledigheden blandt de, der har haft studiejob og fået noget erhvervserfaring derigennem, kun er på 7,3 %. Fem ud af de ni mener, at de ikke har været jobsøgende i tilstrækkelig lang tid, og tre mener, at ledigheden bl.a. skyldes lavkonjunktur. Fire angiver andre årsager, bl.a. at der ikke er så mange jobs indenfor multimedier. 37

39 Deltagere Min uddannelse er ikke god nok 2 Jeg mangler erhvervserfaring 4 Min jobsøgningsindsats har ikke været tilstrækkelig stor 1 Jeg er ikke god til at skrive ansøgninger 0 Jeg er ikke god til at gå til jobsamtale 0 Jeg har kun været jobsøgende i kort tid 5 Der er ingen ledige stillinger inden for de /den branche jeg 0 interesserer mig for Lavkonjunktur 3 Jeg ønsker ikke at arbejde pt. 1 Begrænset arbejdsevne pga. sygdom 1 Graviditet/barsel eller manglende pasningsmuligheder 1 andre årsager 4 ikke mange jobs for multimedier stor konkurrence ikke tænkt over det før afslutning af uddannelse boligforhold Tabel 1. Alt i alt synes der (blandt de ni ledige dimittender) at være en holdning om, at det tager lidt tid at finde et arbejde bl.a. på grund af stor konkurrence om jobbene, hvilket er grunden til deres nuværende ledighed. 38

40 8. Multimedieuddannelsernes anvendelighed Deltagerne i undersøgelsen er blevet bedt om at angive deres vurdering af multimedieuddannelsernes anvendelighed i jobsøgning og arbejdssammenhæng. Som det fremgår af nedenstående figur (fig. 27), er dimittenderne fra multimedier generelt tilfredse eller meget tilfredse med multimedieuddannelserne. Figuren viser også, at tilfredsheden er at finde blandt alle uddannelsesgrupperne. Tilfredshed med multimedier Procent af deltagere Master Cand.it. Cand.mag Meget tilfreds Tilfreds Hverken / eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Figur 27. Udover om folk er tilfredse med uddannelsen, finder vi det væsentligt, om folk kan bruge de kompetencer, de får på multimedier. Fig. 28 viser, at ca. 59 % (39 deltagere) mener, at de i høj grad eller i meget høj grad har kunnet bruge de kompetencer, de har tilegnet sig på multimedier. Figuren viser derudover, at alle uddannelsesgrupperne i lige høj grad har angivet, at de finder kompetencerne brugbare. 39

41 Brugbarhed af kompetencer fra multiemdieuddannelserne Procent af deltagerne Master Cand.it. Cand.mag. 5 0 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Figur 28. Overordnet set er de kompetencer, som dimittenderne har været gladest for, været programmering, Human Computer Interaction (HCI) samt 3D-modellering. Hertil nævner mange, at de har haft stor glæde af at have fået et dybere kendskab til IT, samt generelle analytiske færdigheder. Generelt set har dimittenderne også været glade for både at have fået kendskab til det praktiske såvel som det teoretiske. Endeligt har mange tilkendegivet, at de har kunnet bruge de tværfaglige kompetencer, som de har tilegnet sig på multimedier. Hermed har de været i stand til at tale flere sprog, det være sig, at de er i stand til at bygge bro mellem programmører og traditionelle humanister, så man letter kommunikationen. Grunden til, at det overvejende er de praktiske fag (så som programmering), der nævnes som særligt anvendelige kompetencer, kan være, at disse discipliner er konkrete, forstået på den måde, at man lettere kan forholde sig til dem, og dermed i højere grad associere dem med det, man har lært på multimedier. 40

42 8.1. Forslag til forbedringer Deltagerne blev bedt om at komme med forslag til forbedringer af multimedieuddannelserne. Indledningsvis skal det nævnes, at forslagene også kommer fra de respondenter, der dimitterede for 4-5 år siden, hvilket betyder, at nyere revisioner af uddannelserne kan have ændret forholdene. I besvarelserne blev det især nævnt, at man mangler erhvervserfaring, og derfor mener mange, at praktik bør være en integreret del af uddannelsen, og at man bør styrke relationerne til erhvervslivet. I forlængelse heraf mener flere, at kurserne generelt ikke har fokus på, at kompetencerne skal kunne bruges i erhvervslivet. Det angives bl.a., at der bør lægges mere fokus på projektledelse. Endvidere mener nogle, at multimedier ikke har en skarp nok profil, fordi der er for lidt fokus på multimedier som selvstændig uddannelse. De efterlyser lidt flere multimediekurser, så de studerende ikke er nødt til at overføre helt så mange meritfag fra Informationsvidenskab og Datalogi. Derudover er der mange, der skriver, at undervisningen i programmering ikke er omfattende nok. Nogle af de, som ikke har haft programmering, har angivet, at dette har de manglet. Andre som har haft programmering, ville gerne have haft mere, - især webbaseret programmering. Enkelte anførte, at der kunne være bedre - og mere erhvervsrettet vejledning under uddannelserne. Af forslag fra masterne nævnes det, at 60 ECTS-point ikke er nok for udannelsen, idet man ikke kan nå samme dybde, som da masteruddannelsen var på 90 ECTS-point. 41

43 Som eksempel på et konkret forslag fra deltagerne, som er blevet imødegået i de seneste revisioner af studieordningerne 10, kan nævnes et forslag specielt møntet på den humanistiske kandidatuddannelse; nemlig en mulighed for specialisering, som kan være med til at skærpe multimediedimittendernes faglige profil. En deltager skriver: det ville være oplagt at lave linjer, så man bliver mere bevidst om de valg man træffer, og dermed bedre kan specialisere sig. Derudover synes jeg, at der skal være obligatoriske fag på de forskellige linjer på kandidatuddannelsen, så man rent faktisk står tilbage med nogle konkrete kompetencer, og ikke en række tilfældige kurser valgt efter udbud, lyst eller nød. Dette er blevet imødekommet i kraft af, at multimedieuddannelserne fra og med 2004 begyndte at tilbyde specialiseringer på den humanistiske kandidatuddannelse. 10 Dog uden, at Studienævnet havde kendskab til undersøgelsen. 42

44 9. Konklusion Denne rapports hovedformål har været at undersøge beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede dimittender fra multimedieuddannelserne. Undersøgelsens udgangspunkt var en population på 86 færdige dimittender, hvoraf 67 har deltaget i undersøgelsen. Trods den høje svarprocent har vi dermed ikke haft så mange deltagere at tage udgangspunkt i. Indledningsvist har vi forsøgt at karakterisere dimittenderne ud fra køn, alder, dimissionsår og studieretning. Dette har vist os, at dimittenderne har meget forskellige baggrunde, hvilket medfører, at den tværfaglige målsætning i multimedieuddannelserne kan blive opfyldt. I undersøgelsen har vi især fokuseret på første beskæftigelse efter dimissionen, idet vi anser første job som værende vejen ud på arbejdsmarkedet, hvor kvalifikationerne fra uddannelsen vejer tungere end i senere jobs. Vi har derfor ønsket at belyse, hvordan multimediestuderende bliver rustet til arbejdsmarkedet. Først og fremmest har vi fundet frem til, at 87 % af deltagerne har haft beskæftigelse. Vi fandt endvidere frem til, at deltagere i gennemsnit har været ledige i fem en halv måned inden første ansættelse. Mht. antallet af udsendte ansøgninger inden første job, har ca. 64 % sendt max. 10 ansøgninger, mens kun 7 % har sendt over 50 ansøgninger. Der er mange, der finder, at personlige netværk er essentielle, når det drejer sig om at finde sit første job. Undersøgelsen viste også, at multimediedimittenderne er ansat i mange forskellige brancher. Dog er over halvdelen såvel i første som i andet job ansat i brancher, som er direkte relaterede til IT. Ca. 90 % bliver ansat til en løn, som ligger indenfor 43

45 overenskomstens rammer. Dog er 9 % af alle de deltagere, som har fået beskæftigelse, ansat med løntilskud. Endvidere viser det sig, at de 13 % af undersøgelsens deltagere, der endnu ikke har fået arbejde, typisk er nyuddannede og derfor ikke har sendt ret mange ansøgninger. Deltagerne har haft forskellige foki i deres studieforløb, hvilket også kan have været betydende for, hvilke brancher, de har fundet beskæftigelse i. Disse forskelligheder gør, at det har været svært at udpege generelle tendenser for, hvad man som færdiguddannet kommer til at beskæftige sig med. En stor del af deltagerne bliver dog ansat i ITrelaterede brancher i såvel første som andet job. Dette, at der er så stor forskel på, hvilke områder, man som multimediedimittend finder beskæftigelse indenfor, betragter vi som værende positivt. Multimedieuddannelsernes sigte er netop tværfaglighed, så man som færdiguddannet har ballasten til at være i stand til at indtræde i forskellige arbejdssituationer. Derfor finder vi det positivt, at vi ikke kan sige noget generelt, men blot konstatere, at det er muligt at finde arbejde. Ifølge deltagerne ville det dog være en god idé i højere grad at rette uddannelserne mod erhvervslivet, ved bl.a. at give bedre mulighed for praktik i uddannelsesforløbet. Alt i alt har deltagerne været glade for uddannelsen, og de fleste føler, at de kan bruge de kompetencer, de har tilegnet sig gennem uddannelsen i deres arbejde. 44

46 10. Fejlkilder I behandlingen af de indsamlede data, vi har fået fra spørgeskemaet, er vi blevet opmærksomme på følgende uklarheder, som kan have ført til uhensigtsmæssige svar eller forvirring blandt deltagerne. Spørgsmål 3. Det har været uklart, om dimission skal forstås som da man afleverede specialet, da man fik forhåndsgodkendelse, eller da man fik sin karakter. Spørgsmål 5: Det har her været uklart, om man skal angive kursets navn eller blot instituttet. Spørgsmål 8-18: Disse spørgsmål er ikke i samme grad egnet til de masteruddannede. De masteruddannede burde have fået nogle tilsvarende spørgsmål, men hvor der ikke henvises til første job, men til første job efter endt uddannelse i multimedier. Spørgsmål 10: Ordet dele (af ledighedsperiode) burde ikke stå der, idet det for nogle deltageres vedkommende kan have været tilfældet, at hele deres ledighedsperiode har skyldes de anførte faktorer. For at undgå misforståelser skulle der bare have stået: Skyldes din ledighedsperiode efter dimission barsel, rejser, kurser. Spørgsmål 16: Spørgsmålet er uklart, idet især felterne i og j udelukker folk, for hvem det ikke har haft betydning, at de har de rette faglige kvalifikationer. Af andre fejlkilder kan nævnes, at der er gået tre måneder mellem de to indsamlinger af data, hvilket kan have betydet, at nogle har fået arbejde i mellemtiden. Blandt andet snakkede interviewer (Lone Skak-Nielsen) med én deltager, som havde udfyldt spørgeskemaet som ledig, og som over telefonen oplyste, at han efterfølgende havde fået arbejde. Det var imidlertid ikke muligt at identificere hans besvarelse og lave den om. Endelig er der 19 respondenter, vi ikke er kommet i kontakt med, og som derfor ikke har deltaget i undersøgelsen. Det kan være tilfældet, at en stor del af disse dimittender ikke har fundet beskæftigelse, hvilket måske har været årsagen til, at de ikke har villet medvirke i undersøgelsen. 45

47 Endelig er der mulighed for, at der er sket fejl under indtastningen af spørgeskemaerne. 46

48 11. Bilag Spørgeskema Kære kandidat i multimedier De ansatte og studerende på multimedier har længe manglet viden om beskæftigelsessituationen for de færdige kandidater. Der er nu ved at være så mange af jer, at vi har besluttet at sætte en undersøgelse i gang. Vi glæder og meget til at se resultatet. Vi håber derfor, at du vil tage dig tid til at besvare dette spørgeskema. Din besvarelse er anonym. Resultaterne af undersøgelsen vil blive offentliggjort i slutningen af juni På forhånd tak for hjælpen Med venlig hilsen Steffen Brandorff og Morten Breinbjerg Baggrundsoplysninger Køn (1) Mand (2) Kvinde 47

49 Hvilket årstal er du født Hvornår dimitterede du fra multimedier? (1) 2000 (2) 2001 (3) 2002 (4) 2003 (5) 2004 (6) 2005 Måned? (1) Januar (2) Februar (3) Marts (4) April (5) Maj (6) Juni (7) Juli (8) August (9) September (10) Oktober (11) November (12) December Hvad var din studieretning på multimedier og hvad var dit grundfag? (1) Supplering og humanistisk kandidat (2) Bachelor og it-vest (3) Andet studieforløb 48

50 Har du fået meritoverført fag fra andre studier på din supplerings- eller kandidatuddannelse? (1) Ja, hvilket? (2) Nej Har du haft studierelevant fritidsjob i løbet af din studietid? (1) Ja (2) Nej Har du været i praktik i løbet af din studietid? (1) Ja (2) Nej Dit første job som færdiguddannet kandidat Har du haft beskæftigelse efter du afsluttede din uddannelse i multimedier? (1) Ja (2) Nej Hvor lang tid gik der fra din dimission til du fik din første ansættelse? (1) Job inden færdig (2) 0-3 måneder (3) 4-6 måneder (4) 7-12 måneder (5) mellem 1 og 2 år (6) over 2 år 49

51 Skyldtes dele af din ledighedsperiode efter dimission barsel, rejser, kurser eller andre selvvalgte forhold? (1) Ja (2) Nej Hvor mange ansøgninger sendte du, inden du fik job? (1) Ingen (2) 1-5 (3) 6-10 (4) (5) (6) over 50 (7) ved ikke Hvilken type ansættelse havde du i dit første job? (1) Fuldtidsstilling (2) Deltidsstilling (3) Fast ansættelse (4) Kontrakt / projektansættelse (5) Vikariat (6) Ansat med offentligt tilskud (7) Selvstændig (8) Freelance (9) Andet Hvad var din stillingsbetegnelse, arbejdsområder og branche i dit første job? Inden for hvilken branche 50

52 fik du dit første job? Hvilken stillingsbetegnelse havde du? Beskriv dine arbejdsområder / funktioner I hvilket amt fik du dit første job? (1) Bornholms regionskommune (2) Frederiksberg kommune (3) Frederiksborg amt (4) Fyns Amt (5) Københavns amt (6) Københavns kommune (7) Nordjyllands amt (8) Ribe amt (9) Ringkøbing amt (10) Roskilde amt (11) Storstrøms amt (12) Sønderjyllands amt (13) Vejle amt (14) Vestsjællands amt (15) Viborg amt (16) Århus amt (17) Ved ikke / ikke relevant Hvordan fandt du dit første job? (1) Gennem stillingsannonce (2) Gennem uopfordret ansøgning (3) Gennem personligt netværk (4) Via praktik eller studiejob (5) Andet 51