Forsvaret i forandring
|
|
- Flemming Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forsvaret i forandring Et studie i officerers kapabiliteter under påvirkning af omverdenens forandringspres mod øget styring og læring Kapabilitet CBS/Handelshøjskolen i København Forskerskolen i Ledelsesteknologi
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 7 English Summary Del I: Introduktion Prolog Forsvarets kontekst Det første møde med empirien Omverdenens krav om forandringer It-forandringsparadigmet Internationale operationer som forandringsparadigme Problemformulering Afgrænsning Afhandlingens opbygning Introduktion Metodologi Teorier Tentativ model Case I: It-systemet Case II: De internationale operationer Implikationer af forandringsparadigmerne Læringsmodellen Konklusion og perspektivering Del II: Metodologi og casestudier Hvorfor diskutere metode? Studiets metodologi Undersøgelsesmetodik Eksplorative integrative tilgang Studiets metode: Casestudiet som dataindsamling Caseudvælgelse Studiets teknik: Datagenerering Målgruppen
3 2.4. Kildekritik: Generaliserbarhed, realibilitet, validitet og triangulering Generaliserbarhed Realibilitet Validitet Triangulering Delkonklusion Del III & IV: Teoriafsæt Del III: Generel teori Neo-institutionel forandringsramme Forsvarets forandringskapabilitet i et åbent-system perspektiv Læringsteori Læringslandkortet Læringsforløb Delkonklusion Del IV: Et bud på en faseopdelt læringsteori Dreyfus-modellen Dreyfus og Dreyfus s fasemodel Læring mellem regler og intuition Læringskronologi Kritikken af Dreyfus og Dreyfus Opsamling på faseopdelt læringsteori Del V: Mellem styring og læring Et bud på en styringstænkningsteori Styringstænkning Læringstænkning som kompetencetypologi Udviklingsformål Opsamling på styringstænkning Et bud på en læringteori i praksis Styringstænkning som lokale kompetenceregimer Læringstænkning Udviklingsformål som forandringsmål Opsamling på styrings-, lærings og udviklingsteorierne
4 Del VI: Udkast til model for styring, læring og udvikling Formål med modeludviklingen Modelforklaring Styringsdimensionen (modelkoncept) Læringsdimensionen (vertikale elementer) Udviklingsdimension (horisontale elementer) Fra model til empirisk værktøj Del VII: Case I It-systemet ERP som ressourcestyringskoncept Institutionelt styringskoncept ERP-systemets styringsformål Styring gennem repræsentation Styring gennem mål Styring gennem sprogliggørelse Nye informationsveje med ERP Delkonklusion om ERP i styringsdimensionen Læringstænkning ERP-systemet i en aktørdynamik På sporet af en ERP-praksis Officeren i et institutionelt krydspres Officeren i et forsvarsinternt krydspres ERP-systemet som handlingsanvisning? Officerens identitetsskabende arbejde med ERP Delkonklusion Forskellige præmisser mellem case 1 og case Del VIII: Case II Internationale operationer Styringsrammer for forsvarets aktiviteter Danmark i en ny sikkerhedspolitik Fra nationalitet til internationalisering Praksis i en international operation
5 Regler og procedurer i en praksisanvendelse Mellem militær logik og politik Håndtering af fejl Nul-fejl-kultur Risikovurdering i beslutningsprocesser Ledelsesmæssige rammer af fællesskabet Ledelse af lokalt beslutningsansvar Læringstænkning Forandring i læringsindhold Forsvarets læringstankegang Bro mellem læringens teori og praksis Fejl i et læringsperspektiv Officerens identitetsskabende arbejde i internationale operationer Delkonklusion Del IX: Implikationer af de to cases Virksomhedslederrollen Krigerrollen Diplomatrollen Rollesammensathed Officerens nye ledelsesrum Officeren i en professionsdynamik? Delkonklusion Del X: Empirigeneret læringsmodel Hvad skal undersøges? Undersøgelsesspørgsmål 1: Styring Undersøgelsesspørgsmål 2: Læring Undersøgelsesspørgsmål 3: Empirigeneret specifik model: Del XI: Konklusion Del XII: Perspektivering Den internationale forandringsarena Den nationale forandringsarena Forsvarets strategiske kommunikation
6 Forsvarets politisk intervention Forsvarets politisk inklusion Den lokale forandringsarena Håndtering af mangfoldigheden Afhandlingens strategiske bidrag Efterskrift Litteraturliste Referencer Figuroversigt Tabeloversigt Bilag Bilag I: Hierarkisk struktur i forsvaret Bilag II: Samlet oversigt over spørgeskemaundersøgelse (bearbejdet) Bilag III: Spørgeguide til interviews Bilag IV, A: Brugerudfyldelse af generiske model (DeMars) Bilag IV, B: Brugerudfyldelse af generiske model (internationale operationer)
7 Forord Denne PhD-afhandling har været en spændende og udfordrende rejse ind i ukendt land. At netop forsvaret skulle blive genstand for min forskningsmæssige svendeprøve ville jeg have forsværget blot måneder før min PhD-start. Ikke at jeg misbilliger forsvarets revitalisering navnlig på den internationale front tværtimod men derimod fordi mit ukendskab til etaten gav næring til en række fordomme om en organisation præget af stram styring og en ledelsesmæssig anakronisme. Denne holdning fandt næring i det forskningsmiljø jeg gennem 12 år på videregående uddannelsesinstitutioner havde oplevet, hvor forskere afgjort ikke tolererer direkte styring endsige en kommandoledelse, og jeg var derfor drevet af en god portion nysgerrighed, da centerleder professor Preben Melander, Center for Virksomhedsledelse og Ledelsesteknologi under Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, opfordrede mig til at søge det ledige PhD-studie ved Forsvarsakademiet. Jeg skulle snart erfare, at fordomme bunder i uvidenhed og her godt 3 år efter er min forforståelse af forsvarets organisatoriske liv blevet en hel del nuanceret, hvilket jeg håber kommer til udtryk i afhandlingen. At temaet i afhandlingen udkrystaliserede sig til at handle om styring og læring i forsvaret fik gradvis en ganske personlig dimension efterhånden som disse forhold blev pejlemærker i min egen lille projektverden. Såvel for megen som for lidt styring og læring er ikke gode forudsætninger for en udvikling og jeg synes derfor, at jeg i arbejdet med PhD-projektet har taget egen medicin selv om den ind imellem føltes som et rent placebo - før jeg har konkluderet på forsvarets håndtering af disse store udfordringer. Min forskningsmæssige rejse havde dog ikke været mulig uden en række gode rejsekammerater, som inspirerede og udfordrede mig eller samlede mig op, når jeg var ved at fare vild. Først og fremmest har styregruppen bestående af formanden og chef for Forsvarsakademiet generalmajor Karsten Møller, forsvarsstabschef admiral Tim Sloth Jørgensen, chefen for Hovedprojekt 17 (den lokale organisatoriske forankring af PhD-projektet) kommandørkaptajn Claus Dahl samt min hoved- og bivejleder professor Preben Melander og lektor Jens Kristian Elkjær- Larsen, gennem det 3 årige forløb bidraget med uvurderlige ideer og kommentarer til mine oplæg på de kvartalsvise møder. Takket være dette fordomsfrie og meget åbne diskussionsforum samt tilbud om at åbne døre videre ind i de dele af organisationen jeg måtte finde interessant, har 7
8 dataindsamlingen og -bearbejdningen kun været begrænset af min egen tidsmæssige og intellektuelle formåen. Mine 7 kolleger i Hovedprojekt 17 har alle udvist stor tålmodighed med mine mange og sikkert ofte ignorante spørgsmål om alt fra gradsklassifikationer til forsvarets eksistensberettigelse, og de har på en ofte humoristisk og rammende måde kunnet fortælle anekdoter, som har besvaret flere spørgsmål end jeg har været i stand til at stille. I det hårde analysearbejde har de 40 interviewpersoner og 82 spørgeskemarespondenter bidraget med en umådelig stor indsigt og nuancering af mine opstillede problemstillinger, som i realiteten har givet stof til flere afhandlinger, hvis jeg ikke havde foretaget en ofte vanskelig prioritering. Jeg håber derfor, at de udvalgte anonymiserede citater og statistiske opgørelser giver et genkendeligt billede for bidragyderne! På Handelshøjskolen ved mit eget Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ) er det navnlig min hoved- og bivejleder, professor Preben Melander og lektor Jens Kristian Elkjær- Larsen, der har givet mig mange gode og konstruktive kommentarer og forslag undervejs, som jeg kunne ønske, at jeg havde været bedre til at følge. Også professor Bøje Larsen, der påtog sig uriasposten med at være opponent på mit 2. seminar og adjungeret professor Lars Goldschmidt, der gav mig et kontant modspil ved flere lejligheder, har sammen med mine PhD-kolleger udgjort et frugtbart forskningsmiljø. Institutleder professor Jan Moritsen, PEØ, bærer et helt særligt ansvar for, at jeg fra en tryg sekretariatslederstilling blev fristet til at indgå i en midlertidig forskningsstilling vedrørende det tværinstitutionelle samarbejde om videnregnskaber, som var den egentlige baggrund for det efterfølgende PhD-studium. Den iderigdom og tilsyneladende ubesværethed, hvormed du tackler komplekse problemstillinger, har inspireret og unægtelig frustreret, når forskningen hvilede på egne skuldre. En særlig tak for et uvurderligt akademisk bidrag på et kritisk tidspunkt i PhD-forløbet skal jeg rette til Senior Forsker Pia Bramming, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Da jeg efter 1½ år måtte erkende, at en sidevej var blevet til en hovedvej i afhandlingen, påtog du dig med kort varsel og stor energi at revidere mine rejseplaner på en måde så jeg hele tiden havde følelsen af selv at være rejsefører. En frugtbar vejledningstur til refugiet Klitgården med 4 andre 8
9 PhD-studerende og dine altid præcise kommentarer til mine alt for mange sider, har betydet mere end du aner. At skrive denne afhandling har ikke været et 8-16 job og de utallige nye erkendelser og ind imellem fundamentale brud med det planlagte forløb har ikke kun kostet tid, men også mental energi. Derfor har jeg trukket store veksler på dem, der er mig nærmest, og den støtte jeg har fået herfra har været uundværlig. Derfor en stor tak til mine børn, Amalie og Camille, for jeres tålmodighed med en far, der ind imellem var som fastgroet til kontorstolen og havde øjne som computerskærme. Og tak til min bedste halvdel Annette, der delte min vekslen mellem eufori og frustration og gav mig den trygge base, som altid havde den største betydning. Rejsen er nu endt med denne afhandling som et foreløbigt punktum, men det er mit håb, at ansatte i forsvaret eller andre steder har lyst til at fortsætte den påbegyndte udforskning af grænselandet mellem styring og læring og de nye spændende erkendelser det kan føre med sig. Gl. Holte, marts 2007 Stefan Ring Thorbjørnsen 9
10 English Summary This Ph.D.-dissertation produces an analysis of two strategic challenges for the armed forces: external pressures from the Danish government concerning internal efficiency and documentation on public sector resource use. At the same time the external demands for international engagement in conflicts set out new expectations on how to deal with problem solving with and without the use of military power. In the first discourse managers are expected to exercise leadership through different kinds of Managing Technologies focusing on standardized and calculable services. The second discourse focuses on a relational and experienced-based approach connected with the operational tasks. The two leadership-demands are often not in conjunction and the officer is therefore faced with a dilemma. During the last decade these challenges have been intensified and it is discussed how they have influenced the Danish armed forces within a management, learning and development perspective. A particular focus in this analysis is the multiplicity of competence demands made on the employee divided between a scholastic, normative and static view represented by the contemporary HRM and an organisational practice that produces meaning inspired by phenomenological, constructivist thinking. The Ph.D.-dissertation opens with an empirical introduction (chapter one), and on this the research questions have been formulated. This introduction is followed by a discussion of the applied methodology (chapter two). It is a case study based on qualitative and quantitative empirical findings drawn from 31 interviews and 82 questionnaires among officers occupied with operational tasks. The main approach is that of the realistic perspective based on Glaser & Strauss and Yin that provides input to discuss the validity and reliability criteria. The theoretical framework is discussed in the next three chapters. The dissertation does not aim at developing a new theoretical framework for organisational change; it applies the theories as a methodological approach to understanding and explaining the respondents points of view. A neo-institutional approach (chapter 3) argues that public organisations commit themselves to external expectations concerning reformation which are not necessarily congruent with internal 10
11 reorganisation. This lack of compatibility between reforms and practice emerges because the Danish armed forces need to maintain legitimacy in view of external political pressure. Learning theory (chapter 4) discusses how individuals integrate a continuous and intensified development of their competences. A stage model by Dreyfus & Dreyfus presents a conceptualisation of what it takes to be competent and how it is possible to develop individual competence. This model captures the two strategic competence challenges for the organisation as well as to the individual officer. By dividing competence between novice and expert skills, the model is capable of explaining different competence levels for different tasks and act as a facilitator for future competence development. As an elaboration on the acquisition of competences, chapter five discusses two models on how to manage competences in an organisational context. Nordhaug s ideas of organisational, group and individual competences result in an HRM influenced model. Defining specific competences related to the mission and strategies of an organisation and then measuring the divergence between those attained and those required, the model claims that it is possible to plan, implement and make use of the wanted competences. This point of view is substantiated by a phenomenological approach represented by Lave & Wenger s ideas of situated learning (communities of practice) in order to show that competences cannot be controlled by the managers but emerge and are defined in the local context. As a conclusion to the theoretical framework, a capability model that integrates competence development and learning is constructed (chapter six). By distinguishing between levels of competences from simple routines/rules (novice level) to complex improvisation/judgement (expert level) and also between actor/structure dimensions, the model organizes the following empirical analysis.] The empirical analysis is based on two cases followed by a generalisation on how they apply to the theoretical framework. Finally, the model is modified in accordance with the empirical findings. The first case (chapter seven) analyzes the implementation of an Enterprise Resource Planning system (ERP), which is seen as a consequence of New Public Management. ERP puts the roles of the officers under pressure because the ERP does not enable them to apply relevant 11
12 knowledge to the decision making process. The system may help assess resources that might even comply with the objectives set forth by the political actors, but the officers may not concur with the stated objectives. Also they put great effort into generating, registrating and checking the data which steels time away from other management activities such as engaging in operational tasks and establishing professional and social relations within the operational communities. However, the demands of the political level and top management in the armed forces define the future accomplished officer as capable of understanding and utilizing the techniques and the management language that constitute the ERP-system. Standardisation of criteria of success across different contexts demands that the officer is able to follow set accounting rules and routines. In chapter eight focus is on the internationalisation of the armed forces. From defending national sovereignty during the Cold War, the military strategy now is to play an active role in international hot spots. In these asymmetric settings, the officers cannot rely on military power and combat skills alone in order to lay the ground for democracy, which requires collaboration with the local community as well as diplomatic skill - winning the war is not difficult but in securing a lasting peace a new set of competences is demanded. Engagements are carried out in very small units or even single-handedly which is why interpersonal skills are necessary. With the officer in the front line trying to cope with and respect a different culture, personal judgement and constant learning is necessary. The ordinary rules of engagement and military procedures will not necessary meet the new challenges. However, the officers professional identity are very much interconnected with this operational environment and therefore they feel very motivated to learn and develop new ways of conduct. Chapter nine identifies three officer roles: the manager, the warrior and the diplomat. The manager focuses on efficiency and systematical transparency. The manager is concerned with control rather than developing solutions and therefore often creates a feeling of alienation. As a contrast the warrior is concerned with leading a group of professionals. Because the warrior and diplomat complement each other in the specific contexts, more satisfactory results are enabled and the officers are able to develop into problem solving mediators. 12
13 These empirical findings are applied to the theoretically developed capability model in chapter six with the result that two capability models are constructed in order to capture the different competence aspects in the two cases (chapter ten). The manager focuses on standards and rules and that creates an HRM-like model in which competence levels can be measured. On the other hand the roles of warrior and diplomat require a phenomenological approach in which the ability to improvise makes it possible to act with competence in a local context. Finally, the conclusion (chapter eleven) points to a connection between the three officer roles. The management role which is mainly based on abstract, non-contextual, standardized knowledge is particularly relevant to the novice. The warrior and diplomat roles are mostly displayed in a contextual and experienced-based setting in which competence is action-defined and this is equal to that of the expert. The empirical findings show that the officers are not ambitious to master the role of the manager as compared to the role of the warrior and diplomat which gives the officers a feeling of self-esteem and esprit de corps. However, the officers cannot choose between the roles, partly because of the rotation system, but mainly because a combination of exact thinking and value based thinking is necessary to become a competent officer. 13
14 Del I: Introduktion 1. Prolog Denne afhandling er et produkt af et samarbejde mellem Forsvarsakademiet og Copenhagen Business School (CBS). Finansieringen er foretaget af forsvaret og den faglige forankring har været på Forskerskolen for Ledelsesteknologi, CBS. Som erhvervsforskningsprojekt har det været målet at gøre projektet praktisk anvendelsesorienteret for forsvaret. Det betyder, at empirien i stort omfang har været styrende for teoriudviklingen og den empiriske analyse og at de teoretiske overvejelser og empiriske analyser er søgt omsat i konceptionelle modeller, til anvendelse i beslutningstagning og håndtering af læreprocesser. Det er således intentionen, at afhandlingen med udgangspunkt i nogle af de igangværende forandringer forsvaret er involveret i, kan bidrage til refleksion, inspiration og handling hos medarbejderne i forsvaret. Formålet med denne introduktion er tredelt: For det første at introducere den kontekst afhandlingen søger at analysere og her ud fra konkretisere de centrale analytiske temaer og kategorier. Det leder for det andet frem til afhandlingens forskningsspørgsmål, og endelig skal der for det tredje præsenteres en kort oversigt over afhandlingens opbygning Forsvarets kontekst Forsvaret er en offentlig institution og derfor underlagt en politisk ledelse. Den politiske ramme manifesterer sig mest eksplicit med indgåelsen af et forsvarsforlig hvert 4. eller 5. år, der udstikker det økonomiske og materielle råderum samt helt overordnede opgaveprioriteringer (Forsvarsforliget, 2004, s. 1). De seneste 3 forsvarsforlig har budt på tiltagende forandringskrav i forsvaret. Som udtalt af forsvarsminister Søren Gade, der kalder det seneste forsvarsforlig den største omstilling af forsvaret i nyere tid (Ledelse i dag, 2004, s. 9). Det stigende forandringstempo er ikke unikt for forsvaret, men eksisterer i lige så høj grad i andre offentlige institutioner (Kragh, 1993, s. 3). Det er dog en udbredt opfattelse i forsvaret, at 14
15 forandringerne er mere gennemgribende netop her, fordi forsvaret siden 2. Verdenskrig og frem til Østblokkens sammenbrud i begyndelsen af 1990 erne, en periode der efterfølgende vil blive refereret til som den Kolde Krig, oplevede en meget stabil kontekst uden store organisatoriske forandringskrav. Som det udtrykkes af chefen for Forsvarsakademiet forsvaret var den sidste ægte etat med de dyder, der normalt tillægges sådanne med et stort bureaukrati, regler og procedurer og ikke mindst en meget lille forandringsparathed. Men nu befinder forsvaret sig i et både politisk og teknologisk åbent rum (Møller, 2005). Under den Kolde Krig var udviklingsmulighederne i forsvaret ikke i samme grad egnet til debat som i dag, fordi kravene om fornyelse var minimale. Politisk drejede interessen sig om forsvarsudgifternes størrelse og deres fordeling. Pressen fulgte kun adspredt med, fordi der ikke bød sig kontroversielle temaer til. I dag er dette vendt på hovedet på tre måder: For det første er statens interesse for økonomistyringen i forsvaret ikke kun omkring rammestyring overholdes budgettet - men også om hvordan pengene bruges. For det andet er forsvarets produkt ikke længere bare symbolsk afskrækkelse i en terrorbalance eller passiv tilstedeværelse i fredsbevarende operationer, som det fx har været tilfældet på Cypern. Der er nu tale om anderledes såkaldte asymmetriske konflikter, hvor fjenden og fjendens mål er ukendte og de internationale opgaver undertiden er et spørgsmål om liv og død. For det tredje er der sket en politisering af forsvaret, hvor dele af indsatsen er blevet politisk kontroversiel. Fokus er derfor ikke bare på penge og overordnede principper, men også på, hvordan soldaterne gør deres arbejde i praksis. Det betyder at fornyelseskravene er enorme, fordi opgaverne er nye. Denne omstilling gøres ikke lettere af, at forsvaret generelt bærer på en arv med at være en traditionsbunden og hierarkisk organisation, hvor forandringer kun langsomt forplanter sig (Moskos, 1988, s. 20). Denne vekselvirkning mellem omverdenens efterspørgsel og krav til forsvaret, og forsvarets udbud i et forsøg på at opfylde disse krav, kan fremstilles i en såkaldt gap-model, se figur 1. Med inspiration fra den nyinstitutionelle teori, jf. afsnit 3.1., formodes det, at omverdenens krav og forventninger i et eller andet omfang imødekommes af forsvaret for at sikre en legitimering og dermed fortsatte bevillinger. Det stiller fornyede krav til medarbejdernes kompetencer og 15
16 motivation, der sammenfattende kaldes kapabiliteter 1 i det følgende. Idealmodellen, med et match mellem krav og udbud, kan skitseres således: Figur 1: Gap-model Statens krav om forandring Forsvarets kapabilitet til at opfylde krav feed back Gap-modellen - den engelske stavemåde er valgt for at undgå den søvndyssende betegnelse gab-modellen - skal ikke opfattes som oplæg til en facitliste over, hvilke specifikke krav omverdenen stiller, og hvilke specifikke kapabiliteter aktørerne skal besidde for at opfylde disse. Det er heller ikke en udefra konstrueret karakterbog til at bedømme forsvarets indsats, men derimod en indefra spørgen ind til officerernes, som er afhandlingens målgruppe, egen oplevelse af, hvordan de oplever den daglige håndtering af forandringskravene. Der er således tale om afdækning af en proces, hvor eksterne aktører stiller forskellige og muligvis konfliktende krav, som søges løst med de forhåndenværende menneskelige og organisatoriske ressourcer. Et konfliktende krav kunne fx være Rigsrevisionens, som er forsvarets økonomiske tilsynsmyndighed, krav om overholdelse af budgetter, og heroverfor politikernes ønsker om optimale opgaveløsninger med mindre vægt på omkostningerne. På samme måde har aktørerne internt i forsvaret forskellige løsningsmodeller på de nye krav afhængig af, hvilke opgaver de varetager, hierarkisk indplacering, personlig overbevisning m.v. Derfor er der ikke en entydig sammenhæng mellem krav 1 Kapabiliteter er en engelsk sammentrækning af capacity og ability, som her oversættes med kompetencer og motivation hos det enkelte individ, som i den senere teorianvendelse vil være synonym med læring. Alle tre elementer udgør individets muligheder og begrænsninger for en personlig udvikling og for at kunne påvirke omgivelserne. Når anvendelsen af kapabilitetsbegrebet er valgt, skyldes det netop denne brede forståelse, som ikke er belastet af bestemte konnotationer i forhold til målgruppen. Kapabilitetsbegrebet overlader dermed større frirum til lokale fortolkninger af forandringselementerne, og dermed er det håbet, at mindske min påvirkning i dataindsamlingen. For en uddybning se metodediskussion i del II. Netop på grund af den brede begrebsramme vil betydningen skifte afhængig af konteksten og den teoretiske forståelsesramme, og derfor vil begrebet i de senere analyser ofte blive oversat for at fastholde en eksakt betydning. 16
17 og løsningsmodeller, da det på den ene side afhænger af interessenterne, der stiller kravene, og på den anden side aktørernes kapabiliteter til at opfylde kravene. I modsætning til en privatfinansieret organisation, der må lukke, hvis markedets krav ikke imødekommes, er det vanskeligere at opgøre i hvilket omfang en offentlig organisation opfylder markedsvilkårene. Formålet med afhandlingen er dog ikke at foretage en produktivitets- eller effektivitetsanalyse, men derimod at fokusere på officerernes opfattelse af de processer og opgaver, de involveres i. Perspektivet i afhandlingen er således at se officererne som udsat for et forandringspres, der opstår fordi omverdenen forandrer sig. Det overordnede analytiske udgangspunkt er officerernes fortolkning, bearbejdning og adfærd i denne praksis under forandring. Sammenhæng mellem struktur og aktør, bliver således afgørende for udviklingen i officerernes kapabiliteter. Ved at indgå i en diskussion af kapabiliteterne søges nogle af de elementer, der kommer i spil indfanget, for at officererne kan bidrage til forandringsprocessen. Dermed bliver fokus på officerernes opfattelse og iværksættelse af forandringskravene med udgangspunkt i den praksis, der opstår i omstillingsprocessen. Analysen af praksis sætter os derefter i stand til at fortæller noget om forandringsberedskabet i forsvaret Det første møde med empirien I det første empirifølsomme møde med forsvaret skal jeg i det følgende lade empirien præsentere de udvalgte temaer i forsvarets igangværende forandring. Det er klart, at en sådan indledende afklaring kræver udvælgelse af et ståsted at betragte forsvaret fra, som må være selektivt. Forandringer trænger sig på udefra, institutionaliseres af ledelsen i forsvaret i form af organisatoriske ændringer, projekter og programmer og bliver efterfølgende implementeret af medarbejderne for at få konsekvenser. Forsvarets forandringsproces bliver således i det følgende præsenteret gennem topledelsen for at få afdækket de mulighedsbetingelser medarbejderne virker under og som senere skal anvendes som referanceramme i analysen af medarbejdernes bearbejdning af de ovenfra givne mål og krav. Jeg kridter dermed banen op med ledelsens ord, men om det er fodbold, håndbold, basketball eller et endnu ukendt spil, der kommer til at foregå, når medarbejderne indfinder sig på banen, er det op til den efterfølgende analyse at afdække. Mit fokus er dermed den udfoldede praksis og ikke ledelsens italesættelse af udvalgte forandringsparadigmer. 17
18 I denne indledende afdækning af forandringerne i forsvaret er det således intentionen at lade topledelsen definere nogle mulige temaer og analytiske kategorier. Det sker på baggrund af udtalelser fra PhD-projekts styregruppe. To centrale personer på disse møder med i alt 6 deltagere, var forsvarets næsthøjest placerede chef, forsvarsstabschef, viceadmiral Tim Sloth Jørgensen og chefen for Forsvarsakademiet, forsvarets uddannelses- og forskningsenhed, generalmajor Karsten Møller. På de indledende møder blev elementer i forsvarets forandringer diskuteret, og min syntese blev 3 overordnede forskningstemaer, som er rammesættende for afhandlingens centrale diskussion af forsvarets kapabiliteter til at imødekomme forandringskravene. For det første forandrer omverdenen sig, og det skaber pres på og nye krav til forsvaret. For det andet og tredje har disse krav medført to gennemgribende forandringstiltag: A) Indførelsen af et it-system og B) et større engagement i internationale operationer. Disse eksternt generede og internt implementerede forandringer stiller krav til forsvarets medarbejdere om nye kapabiliteter. Målet med de følgende længere citater er herefter en udforskning af de sociale ordner, som er en bevægelse fra enkeltytringer til kontekst, fra det specifikke til det almene og en bevægelse fra det metodisk forstående til det metodisk forklarende. Jeg skal med dette afsæt søge efter empirisk definerede kategorier, som åbner op for en analytisk tilgang til de definerede forandringstemaer. På baggrund heraf kan problemformuleringen og tilhørende forskningsspørgsmål efterfølgende opstilles Omverdenens krav om forandringer (Citaterne er lettere redigeret og anonymiseret) IP:32) I den gamle verden før muren faldt var verden rimelig forudsigelig, mens den i dag sikkerhedspolitisk er blevet langt mere kompleks og uforudsigelig. Jeg tror ikke det behøver at være et problem for soldaterne. Når først man er slået ind på forandringens vej, så tror jeg, at det ligger i de fleste menneskers natur, at så kommer forandringerne til at ske hurtigere og hurtigere, fordi så bliver man indstillet på at se forandringerne. Hvis du bliver vant til at indgå i forandringer, så ser du hele tiden forandringsmuligheder. Derfor er det muligt at ændre en stabil organisation til en fleksibel organisation, der er forandringsberedt. Det er det, vi prøver på i øjeblikket - at gøre forsvaret mere forandringsberedt end vi har været tidligere. Og derved tror jeg også, at den udvikling vil accelerere i forhold til, hvad den er i dag. 18
19 Vi har et overordnet paradigmeskift, der hedder forandring, hvor vi løser nye opgaver eller de eksisterende på en ny måde. Forandring er at skabe muligheder. Og når jeg holder foredrag, så plejer jeg at sige til folk: der er ikke nogen, der skal tro, at fordi vi nu har fået et forsvarsforlig, hvor alle siger, at det er radikalt anderledes, end det har været tidligere, at vi så går i stå. Vi får ikke 4-5 rolige år nu til at fastholde de samme mål. Det her er bare det første år, og næste år vil der komme til at ske endnu mere, og endnu mere og endnu mere. Det bliver hurtigere og hurtigere, og ændringerne bliver større og større, og der bliver mere dynamik i det, end der har været tidligere. Det centrale er her, at forandringer skaber nye forandringer, og en form for dynamik og spiraleffekt sætter ind. IP:31) Ja, et vigtigt element i forandringsskruen er de hurtige skift i omverdenens sikkerhedspolitiske situation, men også de teknologiske spring giver nye muligheder. Tag bare DeMap/DeMars [it-system, red.]. IP:30) Det er utroligt vigtigt, at den enkelte leder og medarbejder for den sags skyld i forsvaret er opmærksom på dynamikken i omgivelserne og i den politiske verden? Hvordan kan man ligesom få den enkelte medarbejder til at forstå, hvad det er, som man politisk set vil med forandringen. Det skal være muligt for alle at kunne sige: Ja, der er altså en mening i alle de anstrengelser, vi udfolder for at gøre tingene anderledes. En stor forskel er, at i gamle dage var der regler og rutiner for næsten alt. Men i dag med hurtige forandringer kan vi ikke programmere os ud af alle de situationer, som folk kan komme ud i. Vi må lade den sunde fornuft og dømmekraft råde på bekostning af regler og procedurer. Alt er mangfoldigt, alt er forholdsvis labilt, og hvad betyder det så for en organisation? Hvad betyder det for de enkelte folk, der sidder ude omkring? De har jo også en politisk rolle, fordi de skal på en eller anden måde reagere på nogle politiske signaler, men de skal også selv give nogle signaler videre til politikerne om, hvordan det egentlig fungerer, fordi forsvaret er meget åbent. En af de store ting, der er sket, er jo sådan set, at der er fuld åbenhed om de internationale operationer. Det er jo lige før, at alle handlinger i Irak står på forsiden af bladene næste dag. Det er måske den allervigtigste ændring. Og hvad betyder det for kompetencerne i relation til en foran- 19
20 dringsmodel? Til dette forsvarsinterne krav knytter der sig også en ekstern legitimeringsstrategi, fordi forsvaret i dag også skal kunne påvirke den politiske situation. IP:31) En afgørende ændring er også den ledelsesmæssige styring. Vi skal kun tilbage til den Kolde Krig, hvor forsvarets øverstbefalende i kamp ledede mange tusind soldater, der blindt lod sig styre. I dag har du ikke 1000 mand eller 5000 mand, der gør noget blindt der har du 2 eller 4 mand, som sidder med en computer og finder ud af, at ham der nede omkring hjørnet i Irak: han skal vist lige nakkes med en bombe. Og så smider et fly i 16 km. s højde en præcisionsbombe. Du har altså behov for, at individet nede i systemet har forståelse for, hvordan den store sammenhæng er, fordi det er individet, der tager nogle beslutninger, der har betydning for den store masse. I topledelsens tematisering af omverdenen aftegner der sig nogle indledende betragtninger om de ændrede krav til forsvaret. Stadig større forandringskrav er en konsekvens af en mere kompleks og uforudsigelig sikkerhedspolitisk situation. Med ophævelsen af den globale bipolaritet er Danmarks internationale engagement blevet betydeligt forøget. Samtidig er den politiske og mediemæssige opmærksomhed omkring forsvarets opgaver vokset, fordi opgaveløsningerne ikke som under den Kolde Krig er karakteriseret ved en programmeret ensartet indsats, men er lokale konflikter, der åbner op for decentrale, lokale beslutninger truffet af få personer. Udviklingen i krigens teknologi har muliggjort lokale beslutninger med store konsekvenser for resten af forsvaret, og endelig betyder en større åbenhed om forsvarets aktiviteter, at beslutninger truffet langt nede i organisationen udsættes for øget opmærksomhed. I et sådant dynamisk miljø præget af nye beslutningskontekster erstattes regler og procedurer i et vist omfang af personlige skøn og den sunde fornuft, som stiller nye krav til medarbejdernes omstillingsevne og selvstændige beslutningstagen. Sammenfattende betyder denne foranderlige kontekst i et politisk labilt klima med fokus på lokale beslutninger, at den traditionelle kommandostruktur i forsvaret må give plads til en mere lokal styring for at sikre den ønskede udvikling af forsvaret. Når ledelsen i ovenstående citat taler om eksempler på konkrete forandringer i forsvaret, fremhæves to forhold: It-systemet DeMars og internationale operationer. I det følgende behandles disse to forandringstemaer, der antages at udgøre egentlige forandringsparadigmer, da de af for- 20
Bilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereVidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund
Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur - Aalborg 3 respondenter 10 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 30% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen
Læs mereDesign til digitale kommunikationsplatforme-f2013
E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.
Læs mereJAN artikel. Anvendt videns former hos nyuddannede sygeplejersker. DSFR møde den 17/ DSFR møde den 29. april 2016, JH
JAN artikel Anvendt videns former hos nyuddannede sygeplejersker DSFR møde den 17/6 2016 Datagrundlag 19 rapporter, som repræsenterer 17studier som er publiceret fra 2000 2014. Disse var identificeret
Læs mereStrategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet
Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereEngelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og
052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs mereEngelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.
052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereSusanne Teglkamp Ledergruppen
Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All
Læs mereProcess Mapping Tool
Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,
Læs merePræstation vs. Resultat
Drømmen We want to be competitive at the highest international level, and by that achieve the opportunity to play against the best players in the world. Præstation vs. Resultat Inflection Point 10x change
Læs mereSkoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling
Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig
Læs mereDIALOGSESSION OM PBL OG FEEDBACK KL
DIALOGSESSION OM PBL OG FEEDBACK KL. 13.30-15.00 Velkommen og præsentation af deltagere Diskussionsoplæg 1 ved Kathrine om selvinitierede studieprocesser med udgangspunkt i problembaserede læring Diskussionsoplæg
Læs mereProfilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication
Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereByg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)
Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion
Læs mereRoskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student
Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student jeaneli@ruc.dk Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereMULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR
MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR D. 3. april 2019 Kl. 10:15-12:00 Nicolai Munksby + Mette F. Andersen 3. April 2019 Introduktion til workshop 10:15-12:00 Kort præsentation Lidt om baggrund
Læs mereProjektledelse i praksis
Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project
Læs mereAgenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark
Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte
Læs mereVores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.
På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereFREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN
FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S
Læs mereF o r t o l k n i n g e r a f m a n d a l a e r i G I M - t e r a p i
F o r t o l k n i n g e r a f m a n d a l a e r i G I M - t e r a p i - To fortolkningsmodeller undersøgt og sammenlignet ifm. et casestudium S i g r i d H a l l b e r g Institut for kommunikation Aalborg
Læs mereForvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab
Videregående egående metodekursus: Avancerede ede Kvantitative Metoder Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereDen uddannede har viden om: Den uddannede kan:
Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret
Læs mereForskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?
Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad
Læs mereAktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41
Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag
Læs mereLedelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer
Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Una Jensen, specialkonsulent, Nykøbing Falster sygehus Marianne Søgaard Hansen, projektleder, Guldborgsund
Læs mereTea Party - skabelsen af en magtfaktor
Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk
Læs mereEn ny tid, en ny vidensproduktion?
ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk
Læs mereNÅR KUNDERNES FORVENTNINGER UDFORDRER HR S VANETÆNKNING SØREN CARLSEN, RAMBOLL
NÅR KUNDERNES FORVENTNINGER UDFORDRER HR S VANETÆNKNING SØREN CARLSEN, RAMBOLL RAMBOLL GROUP Leading engineering, design and consultancy company Founded in Denmark in 1945 13,000 experts 300 offices in
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereChildren s velomobility how cycling children are made and sustained
Children s velomobility how cycling children are made and sustained Trine Agervig Carstensen, tac@ign.ku.dk Anton Stahl Olafsson, asol@ign.ku.dk Thomas Sick Nielsen, thnie@transport.dtu.dk Trafikdage i
Læs mereINNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen
Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian
Læs mereBrug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.
Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn
Læs mereFRA SEMINARIUM TIL SKOLE
FRA SEMINARIUM TIL SKOLE - en grounded, fænomenografisk analyse af nyansatte, nyuddannede folkeskolelæreres oplevelser af lærerarbejde. phd forsvar rene b christiansen 17 01 14 Disposition Nye lærere Forskningsspørgsmål
Læs mereE-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud
E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard
Læs mereFaglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?
Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:
Læs mereHVEM ER VI? BAGGRUNDEN. 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker.
HVEM ER VI? BAGGRUNDEN 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker. 500 mennesker gennem avancerede uddannelsesforløb. copyright Colinco Institute Plancher
Læs mereÅbenhed i online uddannelser
Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder
Læs mereTalentudvikling på DTUs MBAuddannelse
Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne
Læs mereENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE
Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,
Læs merePlenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk
Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse
Læs mereLæring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt
Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Dagens program Hvad var projekt Hybride Læringsmiljøer? Hvordan kommer man i gang med læring på et folkebibliotek? Læring på udlånsvagterne Indretning
Læs mereLæs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.
I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen
Læs mereMen hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?
I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen
Læs mereJeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.
Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne
Læs mereLæseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet
Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:
Læs mereBaltic Development Forum
Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development
Læs mere1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet
Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the
Læs mereVendor Management Strategies for Managing Your Outsource Relationships
Vendor Management Strategies for Managing Your Outsource Relationships Scott C. Lessard Sr. Program Manager, Global Support Agenda 2008 NetApp. All rights reserved. 2 Vendor Selection 4 Steps to Vendor
Læs mereImproving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives
Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?
Læs mereUdvikling af forskningsorienterede miljøer
Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo
Læs mereLEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.
Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef
Læs mereStudieordning del 3,
Studieordning del 3, 2014-2016 Autoteknolog, Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automotive Technology Version 0.1 Revideret 19. august 2015 Side 0 af 6 Indhold Studieordningens del
Læs mereHvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych
Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych 1000 tanker og mange ord Se dette oplæg som et afsæt for en videre dialog om ledernes rolle
Læs mereTotally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.
Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated
Læs mereOle Abildgaard Hansen
Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for
Læs mereSTRATEGIPROCESSEN PÅ AAU
STRATEGIPROCESSEN PÅ AAU 2014-2015 REKTOR PER MICHAEL JOHANSEN OPLÆG PÅ LEDERDAG 24. NOVEMBER 2014 1 AAU hvor er vi nu? Et positivt indtryk mange dygtige og engagerede mennesker Både kendte og ukendte
Læs mereImplementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis
Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Dansk ImplementeringsNetværks Årskonference 20.5.2014 V. Torsten Conrad, Ph.d.-stipendiat
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereSystemisk projektlederuddannelse
Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereEvaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems
Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereSkriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)
Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler
Læs mereAktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41
Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs mereOperationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering
Notat Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering I forbindelse med indførelse af institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner i
Læs merePraksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.
Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse..læringsspor i klinikken. www.sygeplejerskeprojektet.dk Fra 2011 til 2017 følger vi
Læs mereFinn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City
Finn Gilling The Human Decision/ Gilling 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City At beslutte (To decide) fra latin: de`caedere, at skære fra (To cut off) Gilling er fokuseret
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereSyddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag
Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management
Læs mereØjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen
Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereNew Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor
New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring
Læs mereService Design Network Denmark - om servicedesign. Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen
Service Design Network Denmark - om servicedesign Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen Service Design Network A networking and knowledge sharing organisation Mission statement The Service Design Network
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereEssential Skills for New Managers
Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide
Læs mereDIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation
DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2
Læs mereVejledning til brugen af bybrandet
Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer
Læs mereMarketing brochure - CV
EXECUTIVE CV Marketing brochure - CV Hvad er formålet med en brochure / CV? Identifikation af hvilke værdier produktet / personen kan tilføre en given virksomhed. forretningsmæssig værdiforøgelse Budskabet
Læs mereDanish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form
Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE
Læs mereDagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009
Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget
Læs mereFinn Hansson, lektor emeritus CBS/MPP
Hvordan skal vi forstå innovation i den offentlige sektor? Kan vi bruge erfaringer fra innovationsteorier i virksomheder til den offentlige sektor? Hvor kommer innovationer fra? Hvem er innovationsaktører?
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereDerfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Læs mereDagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering
Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN
KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er
Læs mereManaging stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S
Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående
Læs mere