ECB'S STABS MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET, SEPTEMBER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ECB'S STABS MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET, SEPTEMBER 2015 1"

Transkript

1 'S STABS MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET, SEPTEMBER UDSIGTER FOR EUROOMRÅDET: OVERBLIK OG HOVEDTRÆK Stigningen i aktiviteten i euroområdet forventes at fortsætte, om end i et noget lavere tempo end tidligere forventet, og dette afspejles i en række nedjusteringer af vækstudsigterne. Opsvinget vil blive understøttet af en gunstig udvikling i euroområdet, mens udviklingen udenfor er blevet mindre gunstig. Inflationen forventes at forblive meget lav i 2015 og ventes i løbet af fremskrivningsperioden at stige til 1,7 pct. i Stigningen i den årlige inflation forventes nu at slå igennem noget langsommere end forventet i juni. Således medfører fremskrivningen af HICP-inflationen også nedjusteringer, som primært skyldes de lavere oliepriser. Fremskrivningerne er baseret på antagelser om oliepriser og valutakurser, hvor skæringsdatoen var 12. august Udviklingen i oliepriserne og eurokursen siden skæringsdatoen tyder på nedadrettede risici i tilknytning til stabens makroøkonomiske fremskrivninger af væksten i realt BNP og HICPinflationen. Det økonomiske opsving forventes at fortsætte, om end i et noget lavere tempo end tidligere forventet. Udviklingen i euroområdet bør gradvist blive styrket. Den understøttes af 's pengepolitik, herunder de ekstraordinære foranstaltninger. På verdensplan er udsigterne blevet mindre gunstige, hvilket afspejler en negativ udvikling i nogle af vækstøkonomierne. Generelt forventes den globale vækst dog stadig at blive styrket i løbet af fremskrivningsperioden, primært på grund af en gunstig udvikling i aktiviteten i de avancerede økonomier. Eksterne faktorers bidrag til aktiviteten i euroområdet forventes at blive mindre, end det fremgik af juni 2015-fremskrivningerne. Mens den forventede vækst i de avancerede økonomier forbliver stort set uændret i forhold til junifremskrivningerne, er udsigterne for aktiviteten og importen i de større vækstøkonomier blevet nedjusteret væsentligt. Det forventes derfor, at den udenlandske efterspørgsel i euroområdet vil stige betydeligt langsommere, end det fremgik af junifremskrivningerne. Den seneste depreciering af euroen forventes dog stadig at påvirke euroområdets eksportvækst positivt. Den positive effekt af 's ekstraordinære foranstaltninger bliver fortsat transmitteret til økonomien. Bankernes udlånsrenter faldt yderligere i 2. kvartal 2015 og forventes at forblive historisk lave i fremskrivningsperioden. Den samlede efterspørgsel, og især anlægsinvesteringerne og eksporten, forventes at blive påvirket positivt af den meget lempelige pengepolitik. Den økonomiske tilpasningsproces efter krisen fortsætter og understøtter væksten. Efter mange års finanspolitisk konsolidering indtil 2013 forventes finanspolitikkens stramhedsgrad målt som ændring i den konjunkturkorrigerende primære saldo, ekskl. offentlig støtte til den finansielle sektor at blive svagt ekspansiv i fremskrivningsperioden. Kreditudbudsforholdene er blevet yderligere forbedret, hvilket 1 's stabs makroøkonomiske fremskrivninger indgår i Styrelsesrådets vurdering af den økonomiske udvikling og de forhold, der udgør en risiko for prisstabiliteten. Information om de anvendte procedurer og metoder findes i A guide to Eurosystem staff macroeconomic projection exercises,, juni 2001, der findes på 's websted. Skæringsdatoen for de tekniske antagelser, som fx oliepriser og valutakurser, var 12. august 2015 (se boks 2). Skæringsdatoen for at inkludere anden information i disse fremskrivninger var 21. august De aktuelle makroøkonomiske fremskrivninger dækker perioden En så langvarig fremskrivningsperiode er forbundet med meget stor usikkerhed, hvilket bør tages i betragtning ved fortolkningen af de makroøkonomiske fremskrivninger. Se artiklen An assessment of Eurosystem staff macroeconomic projections i Månedsoversigt for maj

2 fremgår af indberetninger om en nettolempelse af både kreditstandarder og udlånsbetingelser i den seneste udlånsundersøgelse i euroområdet. Ikke-finansielle virksomheders gearing (målt som gæld i forhold til egenkapital) faldt fortsat indtil begyndelsen af 2015 og er nu tilbage på niveauet før krisen. Husholdningerne har gjort fremskridt med at nedbringe deres gæld, og deres nettoformue er fortsat med at stige i de seneste kvartaler. Samtidig synes det, som om boligpriserne har nået bunden og, i gennemsnit, er begyndt at stige igen i de fleste eurolande. Endelig er udviklingen på arbejdsmarkedet vendt og understøtter i stigende grad en vækst i det private forbrug. Adskillige faktorer påvirker dog stadig vækstudsigterne negativt. Både den private og den offentlige sektors gældsætning er stadig meget høj i nogle lande. Den strukturelle arbejdsløshed er også fortsat meget høj. Dette gælder især for en række stressramte lande i euroområdet. Bekymringer om det langsigtede vækstpotentiale og de langsomme fremskridt med hensyn til at gennemføre strukturelle reformer vil fortsat bremse investeringerne. Endelig er der foretaget en markant nedjustering af udsigterne for Grækenland som følge af de seneste begivenheder i landet. Figur 1 Makroøkonomiske fremskrivninger 1) (Kvartalsvise observationer) Realt BNP i euroområdet 2) (Ændringer i pct. kvartal-til-kvartal) 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3,5 HICP for euroområdet (Ændringer i pct. år-til-år) 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 1) Intervallerne omkring de centrale fremskrivningsværdier er baserede på forskellen mellem den egentlige udvikling og tidligere fremskrivninger, der er blevet udarbejdet over en årrække. Intervallernes bredde er to gange den gennemsnitlige absolutte værdi af disse forskelle. Metoden, som er anvendt til at beregne intervallerne, og som indbefatter en korrektion for ekstraordinære begivenheder, er beskrevet i New procedure for constructing Eurosystem and staff projection ranges,, december 2009, der findes på 's websted. 2) Data korrigeret for antal arbejdsdage. HICP-inflationen har stort set stabiliseret sig på et lavt, positivt niveau i de seneste måneder. Den samlede inflation svingede omkring 0,2 pct. i månederne frem til august 2015 efter at være steget i forhold til lavpunktet på -0,6 pct. i januar Den har været stort set uændret de seneste par måneder, hvilket dog skjuler modsatrettede udviklingstendenser i dens forskellige komponenter. Faldet i inflationen i energi og fødevarer afspejler fald i oliepriser og råvarepriser på fødevarer, som for olieprisernes vedkommende blev delvist opvejet af en kraftig stigning i raffineringsmarginerne for benzin. HICPinflationen ekskl. energi og fødevarer er derimod så småt begyndt at stige i løbet af de seneste par måneder drevet af inflationen i priserne på industrivarer ekskl. energi, mens inflationen i priserne på tjenesteydelser har været forholdsvis stabil. HICP-inflationen ventes at forblive lav på kort sigt og at stige mod slutningen af Selv om det forventes, at den gennemsnitlige inflation bliver 0,1 pct. i 2015, ventes den at stige til 1,1 pct. i 2016 og 1,7 pct. i Opadrettede basiseffekter forventes sammen med antagelsen om en stigning i oliepriser 2

3 målt i euro at føre til et mindre nedadrettet bidrag fra HICP's energikomponent fra og med 4. kvartal Der ventes dog først et større positivt bidrag fra energikomponenten til den samlede HICP-inflation fra og med 4. kvartal HICP-inflationen ekskl. energi forventes gradvist at blive styrket i løbet af fremskrivningsperioden, hvilket afspejler en stabilisering af væksten i både lønninger og avancer. Nedgangen i den ledige kapacitet i økonomien og på arbejdsmarkedet samt et strammere arbejdsmarked er afspejlet i et fald i arbejdsløshedsprocenten til 10,1 pct. i 2017 og forventes at presse den underliggende inflation op de næste par år. Endvidere vil stigende eksterne prispres som følge af valutakursens langsomme gennemslag i forbrugerpriserne samt opadrettede effekter fra den forventede stigning i priserne på energi og råvarer ekskl. energi bidrage til stigningen i den underliggende inflation. 2. REALØKONOMIEN Opsvinget i aktiviteten i euroområdet ventes at fortsætte, om end i et noget lavere tempo end tidligere forventet. Efter det kraftige løft fra de lavere oliepriser omkring årsskiftet 2014/2015 har aktiviteten ikke fastholdt helt samme momentum som tidligere på året. Væksten i realt BNP aftog til 0,3 pct. i 2. kvartal og forventes at forblive stort set uændret i 2. halvår Selv om de svage udsigter for handlen lægger en dæmper på væksten i euroområdet, støtter den seneste depreciering af den effektive eurokurs og de lave renter sandsynligvis erhvervsinvesteringerne, mens udviklingen på arbejdsmarkedet og lavere energipriser vil understøtte forbruget. På grund af de svagere vækstudsigter i vækstøkonomierne og en lavere udenlandsk efterspørgsel, bliver konjunkturopsvinget svagere end hidtil forventet og det negative outputgab noget mere vedholdende. Målt som årligt gennemsnit ventes en betydelig vækst i realt BNP fra 0,9 pct. i 2014 til 1,4 pct. i 2015, 1,7 pct. i 2016 og 1,8 pct. i Det private forbrug ventes fortsat at blive den største drivkraft bag opsvinget. På kort sigt er udsigterne for væksten i den disponible realindkomst stadig gode og understøttes af effekten af det seneste fald i energipriserne på realindkomsten. Derefter forventes det, at lønindtægten tiltager på baggrund af en stabil beskæftigelsesvækst og en stigende nominel lønsum pr. ansat, samtidig med at anden personindkomst også ventes at stige, efterhånden som den overordnede økonomi atter styrkes. Forstærket af 's ekstraordinære foranstaltninger bør de lave finansieringsomkostninger og lempeligere finansieringsvilkår understøtte det private forbrug samt en vis stigning i husholdningernes nettoformue, hvilket afspejler prisstigninger på finansielle aktiver i 2015 og yderligere forbedringer på boligmarkederne i perioden Samlet set ventes en gennemsnitlig årlig vækst i det private forbrug på 1,7 pct. i fremskrivningsperioden (efter en stigning på 1,0 pct. i 2014). Udviklingsmønstret for opsparingskvoten forventes at blive pukkelformet i de næste par kvartaler som følge af en vis udjævning af forbruget på baggrund af den senere tids svage udvikling i oliepriserne. Efter en lille stigning i opsparingskvoten i løbet af 2015, som skyldes opsparingen af nogle af de uventede indtægter som følge af den lavere oliepris, forventes der et lille fald i opsparingskvoten i løbet af 2016, i takt med at denne effekt ophører. Hvis man ser bort fra denne midlertidige effekt, forventes opsparingskvoten at forblive stort set uændret i resten af fremskrivningsperioden på grund af en række effekter, som udligner hinanden. På den ene side har meget lave renteindtægter en tendens til at modvirke opsparing på grund af en intertemporal substitutionseffekt. Desuden kan en yderligere forbedring af forbrugertilliden i nogle lande sammen med en gradvist faldende arbejdsløshed resultere i en lavere opsparing af forsigtighedshensyn. Hertil kommer, at husholdningerne måske i stigende grad vil foretage større indkøb, som tidligere er blevet udskudt, og dermed mindske opsparingskvoten. På den anden side forventes den høje arbejdsløshed og gældsniveauet at opretholde et vist opadrettet pres på opsparingen. Det meget lave renteniveau kan endvidere føre til, at der bliver behov for yderligere opsparing til pensionsformål i nogle lande. Boliginvesteringerne i euroområdet forventes igen at stige, om end fra et lavt niveau. Efter en alvorlig recession på over otte år og et akkumuleret fald på mere end 25 pct. ventes boliginvesteringerne at stabilisere sig i Fremadrettet bør boliginvesteringerne dog tiltage i fremskrivningsperioden, understøttet af en vedvarende vækst i den disponible realindkomst, meget lave realkreditrenter og lempeligere finansieringsvilkår, der yderligere forstærkes af 's ekstraordinære foranstaltninger. Dette bør resultere i en større vækst i udlån til husholdninger. Husholdningernes høje gældsniveau i nogle lande 3

4 og ugunstige demografiske effekter i andre lande vil dog sandsynligvis modvirke en kraftigere stigning i boliginvesteringerne. Erhvervsinvesteringerne forventes gradvist at tiltage, understøttet af 's ekstraordinære foranstaltninger og konjunkturopsvinget. Betingelserne for et gradvist opsving er til stede. Efterspørgslen, behovet for at modernisere kapitalapparatet efter flere år med et lavt investeringsniveau, den meget lempelige pengepolitik og en stigning i avancerne ventes at understøtte kapitaludgifterne. Desuden bør det samlede pres fra nedgearingen i euroområdets virksomheder i mindre grad end tidligere begrænse erhvervsinvesteringerne i fremskrivningsperioden. Stigningen i erhvervsinvesteringer vil dog blive bremset af de resterende finansielle flaskehalse og en høj gældsætning i nogle lande samt forventninger om en svagere vækst i produktionspotentialet end hidtil. Den udenlandske efterspørgsel i euroområdet ventes gradvist at blive styrket i løbet af fremskrivningsperioden. Det vil dog ske i et langsommere tempo end tidligere forventet på grund af en betydeligt svagere importvækst i vækstøkonomierne. Væksten i den udenlandske efterspørgsel i euroområdet ventes at ligge et godt stykke under niveauet før krisen som følge af både en lavere global aktivitet og en lavere handelselasticitet i forhold til væksten. Sidstnævnte afspejler primært en nedjustering af den forventede importandel i væksten i vækstøkonomierne (se boks 1). Væksten i eksport til lande uden for euroområdet bør ikke desto mindre stige moderat i løbet af fremskrivningsperioden, idet den også understøttes af den hidtidige depreciering af euroen. Eksporten til lande uden for euroområdet ventes at udgøre en stigende markedsandel. Væksten i import fra lande uden for euroområdet forventes at stige gradvist i fremskrivningsperioden som følge af stigningen i den samlede efterspørgsel i euroområdet. På grund af udviklingen i bytteforholdet forventes overskuddet på betalingsbalancens løbende poster at stige fra 2,1 pct. af BNP i 2014 til 3,0 pct. i 2015, inden det falder til 2,7 pct. i Produktionsgabet forventes at blive reduceret, primært på baggrund af den svage vækst i produktionspotentialet. Væksten i produktionspotentialet skønnes at blive ca. 1 pct. i fremskrivningsperioden, hvilket stadig er klart under niveauet før krisen. Da væksten i realt BNP ventes at ligge over potentialet, ventes det negative produktionsgab gradvist at blive reduceret i fremskrivningsperioden. Boks 1 INTERNATIONALE FORHOLD Den globale vækst er fortsat gradvis og ujævn. Den var moderat i 1. kvartal 2015, og de seneste indikatorer og data peger også i retning af en afdæmpet global aktivitet på kort sigt. På længere sigt forventes den globale vækst at stige. Lave oliepriser, fortsat lempelige finansieringsvilkår på globalt plan, en aftagende finanspolitisk konsolidering, et forbedret arbejdsmarked og stigende tillid bør understøtte en stigning i væksten i de avancerede økonomier. Derimod er udsigterne i vækstøkonomierne blevet betydeligt forværret, i takt med at nogle af de nedadrettede risici, som er påpeget i tidligere fremskrivninger, har gjort sig gældende. Strukturelle hindringer og makroøkonomiske ubalancer hæmmer væksten i nogle vækstøkonomier, mens andre påvirkes negativt af lavere råvarepriser, politisk usikkerhed og strammere eksterne finansieringsvilkår. Efter en svag start på året ventes væksten i realt BNP på verdensplan (ekskl. euroområdet) at stige fra 3,2 pct. i 2015 til 4 pct. i Verdenshandlen aftog mærkbart i 1. halvår 2015 og forventes kun gradvist at blive styrket i fremskrivningsperioden. Betydelige fald i importen i nogle af de store vækstøkonomier har dæmpet den globale import, selv om handlen har været mere modstandsdygtig, for så vidt angår de avancerede økonomier. Efter vedvarende negative overraskelser i relation til verdenshandlen de seneste fire år og forventningen om, at de afdæmpede udsigter for vækstøkonomiernes import varer ved, ventes der ikke længere et kraftigt opsving i verdenshandlen. Undersøgelser og kortfristede modeller peger i retning af en meget beskeden fremgang resten af året. Derefter ventes den globale import at vokse på linje med globalt 4

5 BNP. Væksten i den udenlandske efterspørgsel i euroområdet forventes at accelerere fra 1,5 pct. i 2015 til 4,1 pct. i Sammenlignet med junifremskrivningerne er den globale aktivitet blevet nedjusteret i hele fremskrivningsperioden som følge af de svagere udsigter for vækstøkonomierne. Den udenlandske efterspørgsel i euroområdet er også blevet nedjusteret betydeligt, idet en svag aktivitet i vækstøkonomierne ventes at påvirke importen mere negativt end tidligere forventet. Internationale forhold (Årlige ændringer i procent) Juni 2015 Justeringer siden juni Realt BNP på verdensplan (ekskl. euroområdet) 3,7 3,2 3,8 4,0 3,4 4,1 4,1-0,2-0,3-0,1 Verdenshandlen (ekskl. euroområdet) 1) 3,2 1,4 3,3 4,1 2,0 4,8 5,2-0,6-1,5-1,1 Udenlandsk efterspørgsel i euroområdet 2) 3,3 1,5 3,3 4,1 2,2 4,6 5,0-0,7-1,2-0,9 Anm.: Justeringer beregnes på grundlag af uafrundede tal. 1) Beregnet som et vægtet gennemsnit af importen. 2) Beregnet som et vægtet gennemsnit af euroområdets handelspartneres import. Forbedringen på arbejdsmarkedet i euroområdet forventes at fortsætte i fremskrivningsperioden. Beskæftigelsen steg i 1. halvår 2015 med 1,9 millioner i forhold til lavpunktet medio Den er dog stadig 3,9 millioner under det toppunkt, der blev nået før krisen. Antallet af beskæftigede skønnes fortsat at stige betydeligt i fremskrivningsperioden, især drevet af det økonomiske opsving, og i nogle lande også understøttet af finanspolitiske incitamenter, løntilbageholdenhed og tidligere arbejdsmarkedsreformer. Antal arbejdstimer pr. ansat ventes at stige noget i fremskrivningsperioden, men stadig at ligge langt under niveauet før krisen. Arbejdsstyrken forventes kun at vokse moderat, idet væksten dæmpes af demotivationseffekter på grund af den fortsat høje arbejdsløshed i nogle lande og en ugunstig demografi i andre. Arbejdsløshedsprocenten er faldet en smule til 11,1 pct. i 2. kvartal 2015, og den forventes at falde til 10,1 pct. i Boks 2 TEKNISKE ANTAGELSER OM RENTER, VALUTAKURSER OG RÅVAREPRISER Sammenlignet med junifremskrivningerne omfatter ændringerne i de tekniske antagelser betydeligt lavere priser på olie og råvarer ekskl. energi i amerikanske dollar og lidt lavere lange renter i euroområdet. De tekniske antagelser om renter og råvarepriser bygger på markedsforventningerne på skæringsdatoen 12. august De korte renter refererer til 3-måneders EURIBOR, hvor markedsforventningerne udledes af futuresrenten. Denne metode giver et gennemsnit på 0,0 pct. i 2015 og 2016 og 0,1 pct. i 2017 for disse korte renter. Markedsforventningerne til den nominelle 10-årige statsobligationsrente i euroområdet indebærer en gennemsnitlig rente på 1,3 pct. i 2015, 1,6 pct. i 2016 og 1,8 pct. i Som følge af renteudviklingen på forwardmarkedet og det gradvise gennemslag af ændringer i markedsrenten på udlånsrenten forventes de sammensatte bankudlånsrenter på lån til den ikke-finansielle private sektor i euroområdet at falde noget i 2015 for derefter at stige beskedent i 2016 og For så vidt angår råvarepriserne, antages prisen på Brent-råolie på grundlag af udviklingen på futuresmarkederne i den 2-ugers periode, der afsluttedes på skæringsdatoen 12. august, at falde fra 98,9 dollar pr. tønde i 2014 til 55,3 dollar i 2015 for derefter at stige til 56,1 dollar i 2016 og 60,9 dollar i Priserne på råvarer ekskl. energi i amerikanske dollar antages at falde betydeligt i 2015 og 2016 og 5

6 at stige noget i De bilaterale valutakurser antages at forblive uændrede i fremskrivningsperioden på det gennemsnitlige niveau for den 2-ugers periode, der afsluttedes på skæringsdatoen 12. august. Dette indebærer en dollarkurs på 1,10 USD pr. euro i fremskrivningsperioden. Tekniske antagelser Juni 2015 Justeringer siden juni ) måneders EURIBOR (i pct., pr. år) 0,2 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,2 0,0-0,1-0,1 10-årige statsobligationsrenter (i pct., pr. år) 2,0 1,3 1,6 1,8 1,3 1,7 1,9 0,0-0,1-0,1 Oliepris (USD/pr. tønde) 98,9 55,3 56,1 60,9 63,8 71,0 73,1-13,3-21,0-16,7 Råvarepriser, ekskl. energi, i USD (årlige ændringer i pct.) -8,6-19,7-4,6 4,4-13,6 2,9 4,9-6,1-7,5-0,5 USD/EUR-kurs 1,33 1,11 1,10 1,10 1,12 1,12 1,12-0,9-1,9-1,9 Nominel effektiv eurokurs (EER 19) (årlige ændringer i pct.) 0,6-9,8-0,2 0,0-9,5-0,2 0,0-0,3 0,0 0,0 1) Justeringer beregnes på grundlag af uafrundede tal og udtrykkes i procent, for så vidt angår niveauer, forskelle, hvad angår vækstrater, og i procentpoint, for så vidt angår justeringer af renter og obligationsrenter. 1 Antagelsen om den nominelle 10-årige statsobligationsrente i euroområdet er baseret på den vægtede gennemsnitlige rente på landenes 10-årige benchmarkobligation, vægtet i forhold til årlige BNP-tal og forlænget med terminsudviklingen, som udledes af 's 10-årige par-rente fra rentekurven for alle obligationer i euroområdet, med den indledende forskel mellem de to serier, som er holdt konstant i fremskrivningsperioden. Spændene mellem landespecifikke statsobligationsrenter og det tilsvarende euroområdegennemsnit antages at være konstant i fremskrivningsperioden. 2 Antagelser om olie- og fødevarepriser er baseret på futureskontrakter indtil udgangen af fremskrivningsperioden. Priserne på råvarer ekskl. energi og fødevarer antages at følge futureskontrakter indtil 3. kvartal 2016 for derefter at udvikle sig på linje med den globale økonomiske aktivitet. Vækstudsigterne er blevet nedjusteret i forhold til junifremskrivningerne. Justeringen afspejler primært en mindre gunstig udvikling i den udenlandske efterspørgsel hovedsagelig på grund af en svagere vækst på vækstmarkederne hvilket har medført, at der forventes en nedgang i eksporten og, i 2016 og 2017, en lavere vækst i investeringerne. Hertil kommer, at den seneste krise i Grækenland har ført til væsentlige nedjusteringer i vækstudsigterne for dette land i fremskrivningsperioden. 3. PRISER OG OMKOSTNINGER Den gennemsnitlige HICP-inflation ventes at blive 0,1 pct. i 2015 og at stige til 1,1 pct. i 2016 og 1,7 pct. i HICP-inflationen forventes at forblive lav i de kommende måneder, men at stige ved årsskiftet, hvilket for en stor dels vedkommende skyldes opadrettede basiseffekter i energikomponenten samt antagelsen om en stigning i oliepriserne. Dette bør øge bidraget fra HICP's energikomponent væsentligt, men også at føre til et vist gradvist opadrettet prispres på HICP ekskl. energi. Overordnet set afspejler den forventede stigning i HICP-inflationen i fremskrivningsperioden stigende priser i euroområdet, som skyldes faldet i den ledige kapacitet i økonomien og på arbejdsmarkedet og den gradvise indsnævring af produktionsgabet samt stigningen i det eksterne prispres på grund af det forsinkede gennemslag af den hidtidige depreciering af euroen i forbrugerpriserne og de forventede prisstigninger på energi og råvarer ekskl. energi. Opadrettede basiseffekter i energipriserne og den hidtidige depreciering af euroen forventes at bidrage til en stigning i den årlige inflation fra og med udgangen af Et skifte fra nedadrettede til opadrettede eksterne prispres er en vigtig faktor bag den forventede stigning i HICP-inflationen. De seneste prisfald på energi og råvarer ekskl. energi samt den forsinkede effekt af den hidtidige depreciering af euroen er for en stor dels vedkommende årsag til den meget lave inflation for tiden. Det seneste kraftige fald i olieprisen vil især på kort sigt lægge et yderligere nedadrettet pres på inflationen. På 6

7 længere sigt vil opadrettede basiseffekter samt de forventede stigninger i energipriser og råvarepriser ekskl. energi bidrage til stigende forbrugerpriser i fremskrivningsperioden. Det samme er tilfældet med effekterne af den hidtidige depreciering af euroen. De indenlandske prispres forventes at stige i fremskrivningsperioden, i takt med at der sker en forbedring på arbejdsmarkedet, og den ledige kapacitet i økonomien aftager. Den faldende arbejdsløshedsprocent og stigninger i virksomhedernes "pricing power" ventes at blive afspejlet i en stigning i både lønvækst og avancer, i takt med at det økonomiske opsving fortsætter, og efterspørgslen styrkes. Stigningen i lønvæksten i det igangværende økonomiske opsving ventes at blive begrænset af en række faktorer. Disse omfatter den lave inflation, den resterende uudnyttede kapacitet på arbejdsmarkedet de næste to år og en sandsynlig afdæmpning af lønvæksten i det nuværende opsving, som skyldes strukturelle arbejdsmarkedsreformer, der blev gennemført under krisen med henblik på at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Desuden ventes den justeringsproces, der finder sted i nogle eurolande, for så vidt angår omkostningskonkurrenceevnen, fortsat at få en afdæmpende virkning på lønvæksten i euroområdet. Den moderate lønvækst og en konjunkturrelateret styrkelse af produktiviteten vil påvirke vækstmønstret for enhedslønomkostningerne i fremskrivningsperioden. Væksten i enhedslønomkostningerne ventes at forblive på samme niveau i 2017 (1,1 pct.), som den befandt sig på i 2014 (1,2 pct.). Den ventede konjunkturbestemte acceleration i produktiviteten, der indtræffer tidligere end den, der ventes i lønningerne, tyder på et midlertidigt dyk i væksten i enhedslønomkostningerne i 2015 og Det ventede økonomiske opsving giver mulighed for stigende avancer indtil Efter en langvarig svaghedsperiode i de seneste par år, forventes avancerne at stige i løbet af fremskrivningsperioden. Stigninger i virksomhedernes "pricing power" som følge af den øgede efterspørgsel og uventede gevinster i forbindelse med det kraftige fald i oliepriserne forventes at påvirke avancerne positivt i fremskrivningsperioden. Øget konkurrence som følge af strukturreformer på produktmarkederne, der blev gennemført under og efter krisen, ventes dog at dæmpe udsigterne for avancerne. I forhold til junifremskrivningerne er udsigterne for HICP-inflationen blevet nedjusteret, hovedsagelig på grund af lavere oliepriser. Den samlede inflation er blevet nedjusteret i 2015 og 2016, primært på grund af en svagere udvikling i HICP's energikomponent som følge af den nedadrettede effekt af det forventede lavere udviklingsmønster for oliepriser i amerikanske dollar, som kun delvis opvejes af en noget svagere USD/EUR-kurs. Nedjusteringen af HICP-inflationen i 2017 afspejler de marginalt svagere udsigter for BNP-væksten og de lavere olieprisers forsinkede indirekte effekt på den underliggende inflation. 4. FINANSPOLITISKE UDSIGTER Den finanspolitiske stramhedsgrad, målt som ændringen i den konjunkturkorrigerede primære saldo, forventes at yde et lille positivt bidrag til efterspørgslen i fremskrivningsperioden. Selv om de diskretionære finanspolitiske foranstaltninger antages at blive stort set neutrale, vil der blive et meget lille bidrag til en finanspolitisk lempelse fra ikke-diskretionære faktorer, nemlig et lille fald i de vigtigste makroøkonomiske skattegrundlags andel i BNP i 2015 (BNP-sammensætningseffekt) og et marginalt fald i ikke-skatterelaterede indtægter i De finanspolitiske antagelser afspejler indholdet af finanslove og tillægsbudgetter for 2015 og de nationale mellemfristede budgetplaner og opdaterede stabilitetsprogrammer, som forelå 21. august De omfatter alle politiske tiltag, som allerede er vedtaget af de nationale parlamenter, eller som foreligger i form af tilstrækkeligt detaljerede planer fra regeringernes side, som sandsynligvis vil gå igennem lovgivningsprocessen. 7

8 De offentlige underskuds- og gældskvoter ventes at falde. Faldet i det offentlige underskud målt i forhold til BNP skyldes udelukkende det konjunkturbetingede opsving i økonomien i euroområdet og faldende renteudgifter, mens den strukturelle primære budgetsaldo ventes at forringes noget i fremskrivningsperioden. Den offentlige gælds andel af BNP ventes at begynde at falde fra og med Sammenlignet med junifremskrivningerne er de finanspolitiske udsigter blevet noget forværret. Den lille nedjustering af den offentlige budgetsaldo skyldes delvis reducerede konsolideringstiltag og delvis en noget mindre gunstig udvikling i nogle makroøkonomiske skattegrundlag. Den noget større opjustering af gældskvoten er forstærket af en nedjustering af væksten i nominelt BNP. Tabel 1 Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1) (Årlige ændringer i procent) Juni 2015 Justeringer siden juni ) Realt BNP 3) 0,9 1,4 1,7 1,8 1,5 1,9 2,0-0,1-0,2-0,1 [1,3-1,5] 4) [0,8-2,6] 4) [0,6-3,0] 4) [1,2-1,8] 4) [0,8-3,0] 4) [0,7-3,3] 4) Privat forbrug 1,0 1,7 1,7 1,7 1,9 1,6 1,6-0,1 0,0 0,0 Offentligt forbrug 0,7 0,7 0,8 0,7 0,7 0,7 0,8 0,0 0,1-0,1 Faste bruttoinvesteringer 1,3 2,1 3,4 3,9 1,9 3,5 3,9 0,2-0,1 0,0 Eksport 5) 3,8 4,5 4,9 5,2 4,2 5,4 5,6 0,3-0,5-0,5 Import 5) 4,2 4,7 5,4 5,7 4,8 5,8 5,9-0,1-0,3-0,2 Beskæftigelse 0,6 0,7 0,8 0,8 0,9 0,9 1,0-0,1-0,2-0,1 Arbejdsløshed (i pct. af arbejdsstyrken) 11,6 11,0 10,6 10,1 11,1 10,6 10,0-0,1 0,1 0,2 HICP 0,4 0,1 1,1 1,7 0,3 1,5 1,8-0,2-0,3-0,1 [0,0-0,2] 4) [0,5-1,7] 4) [0,9-2,5] 4) [0,2-0,4] 4) [0,9-2,1] 4) [1,0-2,6] 4) HICP ekskl energi 0,7 0,9 1,3 1,6 0,9 1,4 1,7 0,0-0,1-0,2 HICP ekskl. energi og fødevarer 0,8 0,9 1,4 1,6 0,8 1,4 1,7 0,1 0,0-0,2 HICP ekskl. energi, fødevarer og afgiftsændringer 6) 0,7 0,9 1,4 1,6 0,8 1,4 1,7 0,1 0,0-0,2 Enhedslønomkostninger 1,2 1,0 0,6 1,1 0,8 0,7 1,3 0,2-0,1-0,2 Lønsum pr. ansat 1,5 1,6 1,6 2,1 1,4 1,7 2,3 0,2-0,1-0,2 Arbejdskraftsproduktivitet 0,3 0,7 1,0 1,0 0,6 1,0 1,0 0,0 0,0 0,0 Offentlig budgetsaldo (i pct. af BNP) -2,4-2,1-2,0-1,7-2,1-1,8-1,5-0,1-0,1-0,3 Strukturel budgetbalance (i pct. af BNP) 7) -1,8-1,8-1,8-1,7-1,7-1,7-1,4-0,1-0,2-0,3 Den offentlige sektors bruttogæld (i pct. af BNP) 91,7 91,6 90,7 89,4 91,5 90,2 88,4 0,1 0,5 1,0 Betalingsbalancens løbende poster (i pct. af BNP) 2,1 3,0 2,9 2,7 2,1 2,0 2,0 0,9 0,9 0,7 1) Dataene refererer til et euroområde, der omfatter Litauen, med undtagelse af HICP-data for For 2015 er den gennemsnitlige ændring i HICP i pct. år/år beregnet ud fra et euroområde, der allerede i 2014 omfattede Litauen. 2) Justeringerne er beregnet på grundlag af uafrundede tal. 3) Data korrigeret for antal arbejdsdage. 4) Intervallerne omkring fremskrivningerne er baserede på forskellene mellem den faktiske udvikling og tidligere fremskrivninger, der er blevet udarbejdet over en årrække. Intervallernes bredde er to gange den gennemsnitlige absolutte værdi af disse forskelle. Metoden, som er anvendt til at beregne intervallerne, og som indbefatter en korrektion for ekstraordinære begivenheder, er beskrevet i New procedure for constructing Eurosystem and staff projection ranges,, december 2009, der findes på 's websted. 5) Omfatter samhandlen i euroområdet. 6) Delindekset er baseret på skøn over afgifters reelle effekt. Dette kan afvige fra Eurostats data, som antager et fuldstændigt og umiddelbart gennemslag af skatteeffekten på HICP. 7) Beregnet som den offentlige budgetsaldo fratrukket den midlertidige effekt af den økonomiske konjunktur og regeringernes midlertidige foranstaltninger (læs mere om ESCB's fremgangsmåde i Working Paper Series, nr. 77,, september 2001, og Working Paper Series, nr. 579,, januar 2007). Fremskrivningen af den strukturelle saldo er ikke udledt af et samlet mål for produktionsgabet. Ifølge ESCB's metode beregnes de konjunkturelle komponenter separat for forskellige indtægts- og udgiftskomponenter. Læs mere i boksen Cyclical adjustment of the government budget balance i Månedsoversigt for marts 2012 og i boksen The structural balance as an indicator of the underlying fiscal position i Månedsoversigten for september

9 Boks 3 FØLSOMHEDSANALYSER Fremskrivninger baseres i stor udstrækning på tekniske antagelser om udviklingen i en række centrale variabler. Da nogle af disse kan have en stor effekt på fremskrivningerne for euroområdet, kan undersøgelsen af sidstnævntes følsomhed i relation til alternative udviklingsmønstre i de underliggende antagelser være en hjælp til at analysere risici i forbindelse med fremskrivningerne. I denne boks drøftes usikkerheden om oliepriser og valutakurser samt fremskrivningernes følsomhed i relation til disse variabler. 1) En alternativ udvikling i oliepriserne Alternative modeller for oliepriserne viser noget højere oliepriser i 2017 end dem, futuresmarkederne indikerer. De tekniske antagelser om udviklingen i oliepriserne, der ligger til grund for basisfremskrivningerne, og som er baseret på futuresmarkederne, forudser en stigning i oliepriserne i fremskrivningsperioden (se boks 2). Andre modeller, som 's stab 1 anvender til at udarbejde fremskrivninger af oliepriserne i fremskrivningsperioden, peger i øjeblikket i retning af en højere oliepris i fremskrivningsperioden end antaget i de tekniske antagelser. Dette ville svare til et kraftigere opsving i den globale efterspørgsel efter olie på mellemlangt sigt og en vis nedgang i olieforsyningen som følge af lavere investeringer i oliesektoren og således en nedgang i olieudvindingskapaciteten i nogle lande som reaktion på de seneste fald i oliepriserne. Effekten af denne alternative udvikling, hvor oliepriserne ville være 8,1 pct. højere end i grundscenariet for 2017, ville dæmpe væksten i realt BNP en anelse (med 0,1 procentpoint i 2017), samtidig med at den ville medføre en noget hurtigere stigning i HICPinflationen i 2016 og 2017 (med ca. 0,1-0,2 procentpoint i 2016 og 2017). I modsætning til ovennævnte tekniske scenario, som indebærer højere oliepriser end i grundscenariet, er oliepriserne faldet siden skæringsdatoen for de tekniske antagelser, delvis som følge af den seneste finansielle uro i nogle af vækstøkonomierne. Når antagelserne om olieprisen opdateres på baggrund af den information, der var til rådighed i tiden frem til 1. september 2015, 2 ligger antagelsen om olieprisen i gennemsnit ca. 6 pct. lavere i fremskrivningsperioden, end den antagelse, som fremskrivningerne bygger på. Dette kunne være en indikation på små opadrettede risici knyttet til fremskrivningen af væksten og nedadrettede risici knyttet til inflationsfremskrivningen. 2) En alternativ udvikling i valutakursen De seneste spændinger på de finansielle markeder har betydet, at den effektive eurokurs igen er blevet styrket. Til illustration af de risici, som findes i tilknytning til fremskrivningen, indeholder denne følsomhedsanalyse en alternativ udvikling i eurokursen i forhold til basisscenariet, som peger i retning af en yderligere appreciering. Den er udledt af 75 pct.-fraktilen af den fordeling, som fremgår af de risikoneutrale tætheder (risk-neutral densities), udledt ved optioner, for USD/EUR-kursen 12. august Denne udvikling indebærer en gradvis appreciering af euroen i forhold til den amerikanske dollar til en kurs på 1,21 i 2017, hvilket er 10,6 pct. over basisscenariet for dette år. De tilsvarende antagelser om den nominelle effektive eurokurs afspejler tidligere forløb, hvorved ændringer i USD/EUR-kursen afspejler ændringer i den effektive valutakurs med en elasticitet på ca. 52 pct. Dette giver en gradvis opadrettet divergens i euroens effektive eurokurs i forhold til basisscenariet, som medfører, at den når et niveau, der ligger 5,3 pct. over basisscenariet i I dette scenario peger resultaterne fra en række af stabens makroøkonomiske modeller i retning af en lavere vækst i realt BNP (0,2-0,4 procentpoint lavere) og lavere HICP-inflation (0,1-0,5 procentpoint lavere) i 2016 og Se den kombination af fire modeller, der blev præsenteret i artiklen Forecasting the price of oil, Economic Bulletin, Issue 4,, Opdateringen er baseret på udviklingen på futuresmarkederne for olie i den 2-ugers periode, der afsluttedes 1. september. 9

10 Boks 4 EFFEKTEN AF EN STIGENDE GLOBAL USIKKERHED PÅ AKTIVITETEN I EUROOMRÅDET De seneste spændinger på de finansielle markeder har vist, at de globale udsigter fortsat er sårbare over for en række usikkerhedsmomenter. Især kan en voksende bekymring om vækstudsigterne i Kina som den seneste udvikling har vist meget hurtigt føre til pludselige stemningsskift på de finansielle markeder, som kan indvirke negativt på udsigterne for euroområdet. I denne boks gennemgås den potentielle effekt af udvalgte globale stød på vækstudsigterne for euroområdet i et alternativt scenario. En af kilderne til global usikkerhed vedrører omfanget af vækstnedgangen i Kina. Selv om basisscenariet allerede omfatter en nedgang i væksten i Kina, kunne en yderligere afvikling af ubalancer i forbindelse med Kinas opbygning af gæld føre til øget finansiel stress og en kraftigere konjunkturnedgang. I et sådant scenario kunne de kinesiske bankers mulighed for og vilje til at yde kredit til økonomien blive alvorligt svækket, i takt med at kvaliteten af deres aktiver hurtigt forringes. En mulig katalysator for et sådant kraftigere end forventet fald i bankernes kreditgivning kunne blive en negativ udvikling på boligmarkedet (som følge af bankernes betydelige eksponering mod højt gearede byggeentrepenører). Hertil kommer, at aktiekurserne i Kina kunne falde yderligere, i takt med at de indenlandske investorer foretager en revurdering af risikopræmierne. En faldende aktivkvalitet og højere risikopræmier ville desuden lægge et opadrettet pres på statsobligationsrenterne, fordi staten ville være tvunget til at iværksætte store støtteaktioner for banksektoren. Investeringerne og i mindre udstrækning forbruget ville som følge heraf vokse meget langsommere end forventet i det aktuelle grundscenario. Fordi en nedgang i væksten ville føre til en betydelig stigning i arbejdsløsheden, antages de kinesiske myndigheder at ville gribe hårdt ind med pengepolitiske og finanspolitiske tiltag samt eventuelt med en yderligere depreciering af renminbien for at forhindre væksten i at falde endnu mere. Samlet set anses Kinas vækst i dette scenario at blive 1 procentpoint lavere i 2016 og 2017, end det forventes i basisscenariet. En anden kilde til global usikkerhed vedrører normaliseringen af USA's pengepolitik. De markedsforventninger til udviklingen i de korte renter i USA, der anvendes som en underliggende teknisk antagelse i forbindelse med fremskrivningerne, tyder for tiden på en langsom gradvis stigning i de korte renter, der kun når op på 1,6 pct. mod udgangen af Hvis renterne i USA imidlertid følger medianen for Federal Open Market Committees (FOMC's) rentefremskrivning, vil de stige hurtigere end de renter, som markederne har taget højde for. Ydermere er risikopræmierne i USA stadig tæt på at være rekordlave på trods af den forventede normalisering af USA's pengepolitik. Hvis den globale usikkerhed stiger hvilket vil øge usikkerheden om den amerikanske pengepolitik fremover er der risiko for en brat opjustering af risikopræmierne i USA. For at afspejle sidstnævnte antages det i dette scenario, at de amerikanske risikopræmier stiger med 130 basispoint, som slår igennem i form af højere lange renter i USA. Samtidig ville højere lange renter i USA dog også have en afsmittende virkning og føre til højere lange renter i andre vigtige udviklede økonomier. Væksten i andre vækstøkonomier vil sandsynligvis blive påvirket negativt af disse stød. Rusland er midt i en dyb recession, og lavere olieindtægter forventes at føre til kraftige fald i de offentlige udgifter. I Brasilien, hvor inflationen er stigende, er udsigterne betydeligt forværrede. En kraftigere konjunkturnedgang i Kina kunne indebære betydelige nedadrettede risici i tilknytning til udsigterne, især for eksportører af råvarer. Nye data tyder på, at kapitalstrømmene til vækstøkonomierne igen er aftaget, hvilket minder om det, der skete i forbindelse med "taper tantrum"-episoden medio Sådanne omslag i kapitalstrømmene i forhold til vækstøkonomierne er tegn på øget global usikkerhed og investorernes øgede mistillid til vækstudsigterne for vækstøkonomierne. I en sådan situation kunne yderligere negative overraskelser i forbindelse med Kinas vækstudsigter og/eller en uventet stigning i de lange renter i USA forstærke kapitaludstrømningen fra vækstøkonomierne, stramme de finansielle vilkår og dermed reducere væksten i disse lande. I dette scenario er effekten af en stigning i den globale makroøkonomiske usikkerhed på aktiviteten i vækstøkonomierne medregnet som et stød, der svarer til to standardafvigelser, som anvendes på den implicitte volatilitet i optioner på S&P 500 aktieindekset (VIX), hvilket påvirker den indenlandske efterspørgsel i disse økonomier negativt. 10

11 Stigningen i den globale usikkerhed kunne påvirke økonomien i euroområdet både via handelsog finansielle forbindelser. Stigningen i den globale usikkerhed ville reducere efterspørgslen i USA (via de højere lange renter i USA) og i andre vigtige avancerede økonomier og vækstøkonomier. Dette ville påvirke den globale vækst og væksten i euroområdet via handelskanalen som følge af en lavere udenlandsk efterspørgsel i euroområdet. Ydermere ville der ske en negativ finansiel afsmitning på de lange renter både globalt og i euroområdet, hvorved finansieringsomkostningerne for virksomheder, husholdninger og stater stiger. Hvad angår den effektive eurokurs, kunne stigende renter i USA føre til en appreciering af den amerikanske dollar over for euro. Samtidig kunne volatiliteten på de finansielle markeder i vækstøkonomierne føre til en appreciering af euroen i forhold til vækstøkonomiernes valutaer. En større global usikkerhed, hvor der er taget højde for alle tre ovenfor beskrevne kilder, skønnes at reducere væksten i euroområdet, så den bliver mellem 0,1 procentpoint og 0,2 procentpoint lavere end væksten i basisscenariet i Den svagere vækst i realt BNP i euroområdet skyldes delvis et fald i den udenlandske efterspørgsel i euroområdet, som afspejler en svagere udvikling i aktiviteten i USA og andre avancerede økonomier samt i Kina og andre vækstøkonomier. Desuden påvirker en negativ finansiel afsmitning (afspejlet i højere lange renter i euroområdet) også vækstudsigterne for euroområdet negativt. Selv om effekten på euroområdet er beskeden i det scenario, som beskrives her, er der stadig en række forbehold. Eksempelvis er der ikke taget højde for tillidskanaler på virksomheds- og husholdningsniveau. Andre aktivpriser, herunder aktiemarkederne, kan desuden blive udsat for større afsmitningseffekter og nedadrettede korrektioner end dem, der er taget højde for endogent i modellerne. Hertil kommer, at de anvendte modeller er lineære, hvorimod kraftige negative korrektioner af de finansielle markeder kan indebære ikke-lineære samvariationer mellem variabler, som potentielt kan føre til kraftigere effekter. Endelig tager simuleringerne ikke fuldt ud højde for valutakurseffekter eller negative effekter på råvarepriserne. Samtidig kunne de ugunstige stød mod økonomien i euroområdet blive dæmpet, hvis vækstøkonomierne gennemfører udlignende politiske foranstaltninger, eller hvis stramningen af USA's pengepolitik blev udsat som følge af den negative afsmitning fra den øgede svækkelse i vækstøkonomierne. Boks 5 PROGNOSER UDARBEJDET AF ANDRE ORGANISATIONER En række internationale organisationer og private institutioner udarbejder prognoser for euroområdet. Disse prognoser kan imidlertid ikke sammenlignes direkte, hverken indbyrdes eller med 's stab makroøkonomiske fremskrivninger, idet de er afsluttet på forskellige tidspunkter. De anvender desuden forskellige (delvist uspecificerede) metoder til at udlede antagelser om budgetvariabler samt finansielle og eksterne variabler, herunder priser på olie og andre råvarer. Endelig anvendes forskellige metoder til at korrigere for antal arbejdsdage i de forskellige prognoser (se tabellen). Som det fremgår af tabellen, er der ikke stor forskel på de fleste af de foreliggende prognoser fra de andre institutioner og 's stabs septemberfremskrivninger. De befinder sig et godt stykke inden for de opstillede intervaller omkring disse fremskrivninger (vist i parentes i tabellen). 11

12 Sammenligning af prognoser for euroområdets vækst i realt BNP og for HICP-inflationen (Årlige ændringer i procent) Offentliggjort BNP-vækst HICP-inflation 's stabs fremskrivninger 1,4 1,7 1,8 0,1 1,1 1,7 [1,3-1,5] [0,8-2,6] [0,6-3,0] [0,0-0,2] [0,5-1,7] [0,9-2,5] Europa-Kommissionen Maj ,5 1,9-0,1 1,5 - Euro Zone Barometer August ,5 1,8 1,6 0,2 1,2 1,6 Consensus Economics Forecast August ,5 1,8 1,6 0,2 1,3 1,5 Survey of Professional Forecasters. August ,4 1,8 1,8 0,2 1,3 1,6 IMF Juli ,5 1,7-0,1 1,0 - Kilder: Europa-Kommissionens European Economic Forecast, Spring 2015; IMF World Economic Outlook, opdatering juli 2015 (BNP), IMF World Economic Outlook, april 2015; Consensus Economics Forecasts; MJEconomics og 's Survey of Professional Forecasters. Anm.: De makroøkonomiske fremskrivninger foretaget af Eurosystemets og 's stab opgiver årlige vækstrater, der er korrigeret for antal arbejdsdage pr. år, hvilket ikke gælder de årlige vækstrater, som opgives af Europa-Kommissionen og IMF. I andre prognoser bliver det ikke præciseret, om de opgivne data er korrigeret for antal arbejdsdage. Den Europæiske Centralbank, 2015 Adresse: Sonnemannstrasse 20, Frankfurt am Main, Tyskland Postadresse: Frankfurt am Main, Tyskland Telefon: Fax: Websted: Alle rettigheder forbeholdt. Kopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives. 12

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. november 2008, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB 's stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. februar 2013, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. maj 2008, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. november 2009, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 23. november 2012, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 17. maj 2004, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 24. maj 2012, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. maj 2009, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1 Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. maj 2013, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 25. november 2011, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB 's stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 23. august 2013, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Juni 2016 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

Juni 2016 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Juni 2016 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 1 Udsigter for euroområdet: overblik og hovedtræk Den økonomiske genopretning i euroområdet ventes at fortsætte, understøttet

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I MARTS 2013 1

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I MARTS 2013 1 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I MARTS 2013 1 Væksten i realt BNP ventes at forblive moderat i 2014 og at tage til i fart fra 2015. En gradvis stigning

Læs mere

fremskrivningerne til at ligge mellem 2,4 pct. og 2,8 pct. i 2007, mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 2008 og mellem 1,6 pct. og 2,6 pct. i I forhold

fremskrivningerne til at ligge mellem 2,4 pct. og 2,8 pct. i 2007, mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 2008 og mellem 1,6 pct. og 2,6 pct. i I forhold LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. december 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig

Læs mere

Juni 2017 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

Juni 2017 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Juni 2017 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Den økonomiske genopretning i euroområdet ventes at fortsætte i et hurtigere tempo end tidligere forventet. Realt BNP forventes

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I JUNI 2014 1

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I JUNI 2014 1 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I JUNI 2014 1 Det økonomiske opsving i euroområdet ventes at blive gradvis styrket i løbet af fremskrivningsperioden,

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2007

ECB Månedsoversigt November 2007 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. november 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I DECEMBER

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I DECEMBER MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I DECEMBER 2013 1 Realt BNP ventes at stige noget fra og med 4. kvartal 2013, og stigningen bliver lidt

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

September 2016 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

September 2016 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 September 2016 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Den økonomiske genopretning i euroområdet ventes at fortsætte, omend med en smule lavere vækstrater, end det var ventet i fremskrivningerne

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I SEPTEMBER 2014 1

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I SEPTEMBER 2014 1 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I SEPTEMBER 2014 1 De seneste indikatorer tyder på en svagere udvikling på kort sigt i betragtning af den træge handelsudvikling,

Læs mere

ECB Månedsoversigt Oktober 2006

ECB Månedsoversigt Oktober 2006 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 5. oktober 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,25 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I JUNI

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I JUNI MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I JUNI 2015 1 1. UDSIGTER FOR EUROOMRÅDET: OVERBLIK OG HOVEDTRÆK Junifremskrivningerne bekræfter udsigterne

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2011

ECB Månedsoversigt September 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. september 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj og vil

Læs mere

December 2016 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

December 2016 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 December 2016 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Den økonomiske genopretning i euroområdet ventes at fortsætte stort set på linje med fremskrivningerne fra september

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2004

ECB Månedsoversigt September 2004 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 2. september 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2006

ECB Månedsoversigt September 2006 LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 31. august 2006 at fastholde s officielle renter. De informationer, der var blevet tilgængelige siden det forrige møde, underbyggede yderligere ræsonnementet

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

September 2017 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

September 2017 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 September 2017 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Den økonomiske vækst i euroområdet ventes at fortsætte i fremskrivningsperioden med vækstrater, der ligger et godt stykke over

Læs mere

ECB Månedsoversigt December 2006

ECB Månedsoversigt December 2006 LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 7. december 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,50 pct. Det blev ligeledes besluttet at forhøje

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2011

ECB Månedsoversigt Marts 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. marts 2011 at fastholde s officielle renter. De data, som er blevet tilgængelige siden mødet

Læs mere

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet.

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 7. oktober 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

ECB Månedsoversigt December 2009

ECB Månedsoversigt December 2009 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. december 2009 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2007

ECB Månedsoversigt August 2007 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 2. august 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig siden

Læs mere

December 2017 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

December 2017 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 December 2017 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Den økonomiske vækst i euroområdet ventes at forblive robust, stærkere end tidligere forventet og væsentlig over potentialet.

Læs mere

På en telekonference har ECBs styrelsesråd truffet følgende pengepolitiske beslutninger:

På en telekonference har ECBs styrelsesråd truffet følgende pengepolitiske beslutninger: BESLUTNINGER AF 8. OKTOBER 2008 for denne måned var afsluttet inden Styrelsesrådet den 8. oktober 2008 besluttede at nedsætte s officielle rentesatser og ændre auktionsproceduren og rentekorridoren for

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Marts 2017 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

Marts 2017 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Marts 2017 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Den økonomiske genopretning ventes at blive yderligere styrket, idet udviklingen forløber en smule hurtigere end tidligere forventet.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

løbende balancetilpasning i forskellige sektorer, forventningen om en lav kapacitetsudnyttelse og svage udsigter for arbejdsmarkederne.

løbende balancetilpasning i forskellige sektorer, forventningen om en lav kapacitetsudnyttelse og svage udsigter for arbejdsmarkederne. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. maj 2010 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages alle

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig

Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Fremgangen i dansk økonomi har taget en pause i tredje kvartal. De seneste indikatorer for privatforbruget peger på en opbremsning i forbruget i tredje

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Dansk økonomi

Dansk økonomi 29 Dansk økonomi 2008-10 INDLEDNING OG SAMMENFATNING I det følgende gennemgås Nationalbankens prognose for den danske økonomi i årene 2008-10. Prognosen er udarbejdet ved brug af den makroøkonomiske model

Læs mere

Marts 2016 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

Marts 2016 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Marts 2016 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 1 Udsigter for euroområdet: overblik og hovedtræk Det økonomiske opsving i euroområdet forventes at fortsætte, omend med mindre

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10 Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

ECB Månedsoversigt Oktober 2012

ECB Månedsoversigt Oktober 2012 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. oktober 2012 at fastholde 's officielle renter. Som følge af de høje energipriser og stigningerne

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser 87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et

Læs mere

Grønt lys til det aktuelle opsving

Grønt lys til det aktuelle opsving November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere