Skadesforebyggelse i eliteidrætten

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Skadesforebyggelse i eliteidrætten"

Karl Michael Axelsen
8 år siden
Visninger:

7-11-212 Seminar om forsknings- og udviklingsprojekter Onsdag den 31.

Denmark Preliminære data Projekt Pigefodbold 212 499 pigespillere (15-18 år) indgik i SMS-track Skadesregistrering fra februar-juni 212 424 skader => 269 med

1 Seminar om forsknings- og udviklingsprojekter Onsdag den 31. oktober 212 Skadesforebyggelse i eliteidrætten MSc, PhD Mette Kreutzfeldt Zebis Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark Preliminære data Projekt Pigefodbold pigespillere (15-18 år) indgik i SMS-track Skadesregistrering fra februar-juni skader => 269 med time-loss Skadesincidens ~ 15 skader pr 1. timers eksponering Oftest var skaderne lokaliseret i knæ (25%) eller ankel (2%). Samarbejde mellem SDU, KU, Amager & Hvidovre Hospital og DBU Screeningsstudie blandt unge kvindelige eliteidrætsudøvere 1

7-11-212 Et forskningsprojekt støttet af TD og KIF Et samarbejde mellem SDU, Hvidovre & Amager Hospital og idrætsforbundene DHF og DBU Alle kvindelige talent- og ungdomslandsholdsspillere tilbudt at

2 Et forskningsprojekt støttet af TD og KIF Et samarbejde mellem SDU, Hvidovre & Amager Hospital og idrætsforbundene DHF og DBU Alle kvindelige talent- og ungdomslandsholdsspillere tilbudt at indgå i et 3-årigt screeningsprojekt (n=137) Tidligere elitefodboldspiller; alder 33 ÅR År 1994: Delvis ACL overrivning, menisk læsion, MCL læsion => MCL rekonstruktion => genopstarter fodbold træning År 1996: Arthroskopi pga. smerter og knæløshed 15 procent invalid År 1997: Arthroskopi pga. smerter og knæløshed => stopper fodbold aktivitet År 1999: Arthroskopi => ACL rekonstruktion År 2: Arthroskopi => ACL overrivning og menisk læsion År 22: Arthroskopi => ACL rekonstruktion, delvis resektion af lateral menisk, reinsertion af medial menisk Forreste korsbåndsskade: En af de mest alvorlige skader i idrætten kun ~6% vender tilbage til deres før-skade niveau (Myklebust et al. 23) blandt kvindelige idrætsudøvere oplever ~2 % re-skade (Bak et al. 21, Myklebust et al. 23) 2

træning År 1996: Arthroskopi pga. smerter og knæløshed 15 procent invalid År 1997: Arthroskopi pga.

3 % MEAN + SD MEAN - SD Nationalt ACL register (25-27) årige 1-2 spiller/hold/spilsæson (Myklebust et al. 1998, Myklebust et al. 23, Le Gall et al. 28) Lind et al. Knee Surg Sports Traumatol Arthrose 28 Fra virkeligheden til laboratoriet, og tilbage igen Idrætsskade Skadessituation Skadesmekanisme Forebyggelse & rehabilitering NEUROMUSCULAR ACTIVATION DIFFERENCE PRE-ACTIVATION DIFFERENCE CASE EMG ACTIVITY DIFFERENCE KS RD SPL LU FJU DJU PLC FJ NH HEB SJ SeLC HE SuLC EMG ACTIVITY DIFFERENCE 3

Knee Surg Sports Traumatol Arthrose 28 Fra virkeligheden til laboratoriet, og tilbage igen Idrætsskade Skadessituation Skadesmekanisme

4 Skadessituation Estimeret tid >5 ms efter IC Krosshaug et al. Am.J.Sports Med. 27 Video fra: Strand et al. 1993, Olsen et al., 24 Idrætsskade Skadessituation Skadesmekanisme Forebyggelse & rehabilitering 1 Neuromuskulær EMG aktivitet Pre landing Post landing => uvolt uvolt uvolt uvolt S T B F R F V M Newton uvolt T im e (m ilis e c o n d s ) F z F o rc e V L Force plate 11 Kan atleter i risiko for en forreste korsbåndsskade identificeres? Idrætsskade Skadessituation Skadesmekanisme Forebyggelse & rehabilitering 12 4

, 24 Idrætsskade Skadessituation Skadesmekanisme Forebyggelse & rehabilitering 1 Neuromuskulær EMG aktivitet Pre landing Post landing => uvolt uvolt uvolt

5 Neuromuskulær aktivitet under retningsskift - prospektivt studie over 2 år - X : ACL cases (n=5) O: Non-injured (n=5) NEUROMUSCULAR ACTIVITY OF ST (1 ms pre-landing) NEUROMUSCULAR ACTIVITY OF VL (1 ms pre-landing) 1 % 1 % P =.2 P = Zebis et al. AJSM 29 case case X : ACL cases (n=5) O: Non-injured (n=5) NEUROMUSCULAR ACTIVITY OF BFcl (1 ms pre-landing) 1 % Zebis et al. AJSM 29 case RISIKOZONE? VL - ST PRE-ACTIVATION DIFFERENCE NEUROMUSCULAR ACTIVATION DIFFERENCE % MEAN + SD 2-2 MEAN - SD -4-6 CASE Zebis et al. AJSM 29 5

AJSM 29 case case X : ACL cases (n=5) O: Non-injured (n=5) NEUROMUSCULAR ACTIVITY OF BFcl (1 ms pre-landing) 1 % 8 6 4 2 Zebis et al.

6 RISIKOFAKTOR Hewett et al., 25; The American Journal of Sports Medicine,, Vol.33, No 4 n=25 Funktionel betydning? ST aktivitet ACL stress Reduceret ACL stress Screeningsmetoder + NEUROMUSCULAR ACTIVITY OF ST (1 ms pre-landing) 1 %

8 4-4 -8 1 5-5 -1 8 4-4 -8 8 4-4 -8 1 6 8-8 -1 6 2 1-3 - 2-1 1 2 3 4 5 7-11-212

7 Neuromuskulær profil => uvolt uvolt uvolt uvolt s e m ite n d b ic fe m c l re c t fe m v a s t m e d Newton uvolt T im e (m ilis e c o n d s ) F z F o rc e v a s t la t 19 Biomekanisk profil Teknik 1 Teknik 2 Teknik 1 Teknik 2 2 Screeningsprotokol 21 7

8 Preliminære data Senior versus junior - eliteniveau - NEUROMUSCULAR ACTIVITY OF ST (1 ms pre-landing) 1 % P<.1 Lind et al. Knee Surg Sports Traumatol Arthrose Juniorspillere Bevægelsesstrategi - under retningsskift - 4 % * VL-ST DIFFERENCE VALGUS VARUS Midtvejsevaluering Lav haseaktivitet (ST) under risikobevægelser Risikoprofil (valgusknæ) kan delvist forklares ved agonist-antagonist forholdet (VL-ST aktiviteten) Spillere som efterfølgende har pådraget sig en skade har lav ST aktivitet (sidecut/instep) Og valgusstrategi? 8

VALGUS VARUS Midtvejsevaluering Lav haseaktivitet (ST) under risikobevægelser Risikoprofil (valgusknæ) kan delvist forklares ved

9 Idrætsskade Skadessituation Skadesmekanisme Forebyggelse & rehabilitering Øvelser med høj ST aktivitet? SINGLE KETTLEBELL SWING 2, 1,5 ST BF Hip joint angle 12 1 EMG amplitude (V) 1,,5, -,5-1, Hip joint angle ( o ) -1,5-2, TIME (ms) Skadesforebyggende øvelser Statisk balance Dynamisk balance 9

SINGLE KETTLEBELL SWING 2, 1,5 ST BF Hip joint angle 12 1 EMG amplitude (V)

7-11-212 Styrketræning Andersen et al. Phys Ther. 26 86 Screeningsstudiet Øhhhh.jeg laver den der, hvor jeg ligger og sparker bagud.

10 Styrketræning Andersen et al. Phys Ther Screeningsstudiet Øhhhh.jeg laver den der, hvor jeg ligger og sparker bagud. Øvelsesevaluering EMG ACTIVITY DIFFERENCE (%) ST dominant * Zebis et al. Br. J. Sports Med. 212 KS RD SPL LU FJU DJU PLC FJ NH HEB SJ SeLC HE BFcl dominant * SuLC EMG ACTIVITY DIFFERENCE (%) 1

Øvelsesevaluering EMG ACTIVITY DIFFERENCE (%) 3 2 1-1 -2-3 ST dominant * Zebis et al.

11 ST DOMINANT FØR ACL SKADE - fodboldlandsholdsspiller - 1 % MEDIAL HASEMUSKEL d. 3/8 26 FØR Kettlebelltræning - fodboldlandsholdsspiller - MEDIAL HASEMUSKEL 1 % d. 2/

12 Træningsprogram Example: Week 1: 3 x 2 min Monday - Easy swings: 5-6% of what you could do in the allotted time if you went all-out. Wednesday - Moderate swings: 7-8% of what you could do in the allotted time if you went all-out. Friday - Hard swings: as many as you can do in the allotted time. Week 2: 3 x 3 min Monday - Easy swings: 5-6% of what you could do in the allotted time if you went all-out. Wednesday - Moderate swings: 7-8% of what you could do in the allotted time if you went all-out. Friday - Hard swings: as many as you can do in the allotted time. Week 3: 5 x 2 min 1 training sessions 16 kg 2 kg 3-5 sets x 2-4 min Monday - Easy swings: 5-6% of what you could do in the allotted time if you went all-out. Wednesday - Moderate swings: 7-8% of what you could do in the allotted time if you went all-out. Friday - Hard swings: as many as you can do in the allotted time. Week 4: 4 x 3 min Monday - Easy swings: 5-6% of what you could do in the allotted time if you went all-out. Wednesday - Moderate swings: 7-8% of what you could do in the allotted time if you went all-out. Friday - Hard swings: as many as you can do in the allotted time. Week 5: 3 x 4 min Monday - Easy swings: 5-6% of what you could do in the allotted time if you went all-out. Wednesday - Moderate swings: 7-8% of what you could do in the allotted time if you went all-out. Friday - Hard swings: as many as you can do in the allotted time. Week 6: 5 x 1 min + 5 x 2 min Adjust pauses between intervals as it fits you. If you monitor your heart rate you can for example start each interval when the heart rate has dropped 25-3 heart beats from the end heart rate from last working interval. EFTER Kettlebelltræning - fodboldlandsholdsspiller - 1 % MEDIAL HASEMUSKEL d. 9/7 21 Næste skridt ift. DBU og DHF 2. testrunde 212 => spillerens udvikling? Feedback Samarbejde med TD Udvikling af screeningsmodeller Udvikling af træningsmodeller 12

Week 2: 3 x 3 min Monday - Easy swings: 5-6% of what you could do in the allotted time if you went all-out.

13 Optimering af genoptræning rammer øvelserne som de skal? Sara Slott Maiken Pape Christina Ørntoft Spekulation.. Quadriceps muscle Hamstring muscles rekonstruktion Bevægeapparatets anatomi, Finn Bojsen-Møller Modified from wikepedia.org Forskergruppe Per Aagaard, Professor, MSc, PhD Forskningsleder, Muskelfysiologi og Biomekanik Syddansk Universitet, Odense Lars L. Andersen, Seniorforsker, MSc, PhD Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København Jesper Bencke, Forskningsleder, MSc, PhD Biomekanisk Ganglaboratorium Hvidovre Hospital 13

org Forskergruppe Per Aagaard, Professor, MSc, PhD Forskningsleder, Muskelfysiologi og Biomekanik Syddansk Universitet, Odense Lars L.

14 Involverede forskere Thomas Bandholm, Seniorforsker, Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Universitetshospital Derek Curtis, PhD, Ganglaboratoriet, Hvidovre Universitetshospital Hanne Bloch Lauridsen, Cand. Scient, Ganglaboratoriet, Hvidovre Universitetshospital Grethe Myklebust, Lektor, PhD, MSc, Center for Idrætsskadeforskning, Norges Idrætshøjskole, Oslo, Norge. Mikkel Brandt Petersen, Cand. Scient, Ganglaboratoriet, Hvidovre Universitetshospital Stig Sonne-Holm, Overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Universitetshospital Mikkel Bek, specialestuderende, Artroskopisk center Amager, Amager Hospital Kristian Thorborg, Seniorforsker, Artroskopisk center Amager, Amager Hospital Per Hölmich, Overlæge, Artroskopisk center Amager, Amager Hospital Peter Krustrup, Professor, Institut for Idræt, Københavns Universitet Merete Møller, PhD stud, Århus Universitet Niels Wedderkopp, Professor, Syddansk Universitet Fotograf: Geert Mørch 14

Relaterede dokumenter

08-04-2014. Forskning i idrætsmedicin. Korsbåndsskader i håndbold hvor galt står det til? Long term consequences

08-04-2014. Forskning i idrætsmedicin. Korsbåndsskader i håndbold hvor galt står det til? Long term consequences Forskning i idrætsmedicin Korsbåndsskader i håndbold hvor galt står det til? Jesper Bencke, cand.scient, PhD Laboratorieleder Ganganalyse-Laboratoriet Ortopædkirurgisk Afdeling Hvidovre Hospital jesper.bencke@hvh.regionh.dk