SKABER VÆKST VERDENS STØRSTE KLYNGEKONFERENCE INDTAGER DANMARK VI SKABER INNOVATION. KLYNGER ER FREMTIDEN Side 9. uddannelsesminister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKABER VÆKST VERDENS STØRSTE KLYNGEKONFERENCE INDTAGER DANMARK VI SKABER INNOVATION. KLYNGER ER FREMTIDEN Side 9. uddannelsesminister"

Transkript

1 KLYNGER SKABER VÆKST Tillægget er udgivet af Region Syddanmark og REG X VERDENS STØRSTE KLYNGEKONFERENCE INDTAGER DANMARK Christian Ketels, præsident TCI VI SKABER INNOVATION OG VÆKST Side 4 Distribueres i Børsen den 21. maj 2013 Morten Østergaard, uddannelsesminister KLYNGER ER FREMTIDEN Side 9

2 NETVÆRK GIVER VOKSEVÆRK KLYNGER OG NETVÆRK er vigtige, hvis vi vil sikre vækst og udvikling i Danmark. I Syddansk Vækstforum har vi igennem flere år arbejdet på at skabe stærke klynger inden for vores satsningsområder, og til september er vi sammen med REG X, Det Danske Klyngeakademi, og en række andre parter vært for verdens største klyngekonference i Kolding. VI ARBEJDER MED klynger, fordi det et effektivt redskab til at understøtte virksomhedernes innovationskraft og konkurrenceevne. I den nuværende situation, hvor den økonomiske vækst er svag, og vores produktivitet har tabt tidligere tiders forspring i forhold til OECD-gennemsnittet, kan vi kun ændre noget ved at fokusere benhårdt i vores erhvervsudvikling. Det nytter ikke noget at sprede investeringerne for tyndt ud. Derfor satser vi i Region Syddanmark massivt på tre styrkepositioner: Sundheds- og velfærdsinnovation, Bæredygtig energi og Oplevelseserhverv. Inden for de tre styrkepositioner har vi etableret fire stærke klynger: Offshore Energy, Design2Innovate, Welfare Tech og Lean Energy. EN MÅLRETTET INDSATS på få områder ligger også i god tråd med EU-Kommissionens fokus på smart specialisering, som betyder, at regioner skal lave målrettede strategier for at udvikle de sektorer, hvor regionen har komparative fordele - altså er bedre end konkurrenterne. DERFOR ARBEJDER VI løbende på at understøtte og videreudvikle vores klyngeorganisationer, så de leverer services, der skaber værdi, vækst og innovation for virksomhederne. Hovedtanken er at styrke hele værdikæden rundt om virksomhederne, så der skabes sammenhæng mellem viden, dvs. forskning og medarbejdere, virksomheder, kapital og efterspørgsel dvs. marked. SENEST ER VI gået ind i et samarbejde med regeringen om at styrke klyngeindsatsen. Regeringen satser med sin nye innovationsstrategi også på klynger og netværk, og samarbejdet rummer gode muligheder for at udvikle effektive organisationer og koordinere indsatsen på tværs af ministerier og mellem stat og region. I SYDDANMARK VIL VI gerne dele vores erfaringer og oplevelser med andre, der også ser klynger og netværk som en essentiel brik i fremtidens erhvervspolitik. Jeg håber derfor, at vi ses på konferencen i Kolding til september. CARL HOLST (V) Formand for Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum VERDENS STØRSTE KLYNGEKONFERENCE INDTAGER DANMARK Kolding bliver september centrum for videndeling og netværk. Det sker, når mere end 300 klyngefolk fra mere end 35 lande mødes for at diskutere klynger og innovation ved den årlige TCI konference, som tidligere har været afholdt i bl.a. Hong Kong, Auckland, New Delhi og senest Baskerlandet i Spanien. DESIGNING THE FUTURE INNOVATION THROUGH STRATEGIC PARTNERSHIPS Verden over arbejder virksomheder på at udvikle ideer til nye produkter og services, som skal føre til mere innovation og dermed større omsætning og vækst. Det har ført til nye former for strategiske innovationspartnerskaber mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder. Under overskriften: Designing the Future Innovation through strategic partnerships zoomer vi ind på de forskellige former for strategiske partnerskaber, der eksisterer for at fremme konkurrencedygtige klynger forskellige steder i verden. Og med os har vi nogle af verdens førende klyngeeksperter og praktikere, som i løbet af de 4 dage, som konferencen varer, vil øse ud af deres viden om området. Det vil bl.a. ske via interaktive workshops, OBS! Om REG X kompetenceopbygning, erfaringsudveksling og netværk for aktører, der arbejder med klynger. prenørskab og Relationsledelse på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet i Kolding. På instituttet forskes i klynger og klyngeudvikling. matchmaking sessioner, klyngeture og cluster labs. EN UTRADITIONEL KONFERENCE Årets TCI konference bliver ikke en traditionel konference, snarere tværtimod. Med inspiration fra bl.a. Design2Innovate klyngen i Kolding har udfordret det traditionelle konferencekonceptet. Kreative input, skæve tanker og utraditionelle aktiviteter vil derfor præge konferencen fra den dag, deltagerne tjekker ind. HVAD FÅR DU UD AF AT DELTAGE? Konferencen samler både klyngeeksperter og praktikere, policy makers, virksomheder og forskere fra ind- og udland og bliver dermed en platform for inspiration, videndeling og nye samarbejder. Derudover vil konferencen være et fantastisk udstillingsvindue for de danske klynger, som gerne vil vise deres kunnen frem. Der er mulighed for at holde oplæg, udstille fysiske produkter skabt i klyngesamarbejder samt at blive synlig igennem forskellige sponsorpakker. Konferencen er derfor en oplagt mulighed for at opnå international opmærksomhed. Læs mere på konferencens hjemmeside: eller skriv til Tilmeld dig inden 1. juni for at opnå rabat her lukker vi nemlig for Early bird registrering. Om TCI Institute levevilkår og konkurrencevne ved at styrke den klyngebaserede konkurrenceevne og udviklingsinitiativer. konferencerne har de seneste år foregået i New Delhi, Auckland og Baskerlandet. Udgives af Region Syddanmark og REG X Kontakt: Glenda Napier, Analysechef, REG X, Mail: M T REG X Syddansk Universitet Engstien 1, DK Kolding Vi investerer i din fremtid C MEDIA DANMARK A/S er en avis producent, som producerer avistillæg i den nordiske dagspresse. C media Danmark A/S producerer desuden digitale kundemagasiner og årsrapporter. PROJEKTLEDER: Peter Lundegaard REDAKTØR OG TEKST: Per Vinther/Periskop TEKST: Gunnar Lomborg, Niels Ole Krogh, Rasmus Navntoft og Lars Winther ART DIRECTOR: Daniel Jernberg/DjESIGN GRAFISK DESIGN: Liane Lind og Helle Wittrup/NordPro FOTO: Peter Sørensen TRYK: Dansk Avis Tryk A/S Information om tillæg fås hos: Peter Lundegaard, , 2 Klynger Skaber Vækst

3 LARS ALBÆK KLYNGEUDVIKLINGSCHEF VÆKSTHUS HOVEDSTADSREGIONEN FINE PRODUCTS FROM THE ISLE OF BORNHOLM BORNHOLM UD I VERDEN På initiativ fra Bornholms Vækstforum har en række bornholmske virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner siden 2006 samarbejdet i erhvervsklynger for at bringe Bornholms erhvervsliv ud over øens grænser. Det er et langt, sejt træk fra at skabe kendskab til klyngesamarbejdet ude i øens virksomheder, over idéudvikling og innovation til praktisk gennemførelse af aktiviteter. Men nu kommer resultaterne. Vi styrker klyngesamarbejdets internationale afsætningsplatform med Baltic Sea Cluster Development Centre (BSCDC) et samarbejde mellem klynger i otte Østersølande, som vi har taget initiativ til, og som er placeret på Bornholm. Og vi arbejder hårdt på i nærmeste fremtid at igangsætte en fælles online-platform, hvorfra Bornholmske produkter kan markedsføres og sælges samlet til resten af verden en fælles branding- og afsætningskanal for unikke, Bornholmske fødevarer, oplevelser og kunsthåndværk, fortæller klynge- udviklingschef Lars Albæk fra Væksthus Hovedstadsregionen, der er daglig leder af Klyngeudvikling Bornholm, øens klyngeudviklingscenter.

4 En klynge er en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden og som arbejder på et strategisk niveau med andre virksomheder, offentlige myndigheder og videnmiljøer, fordi det giver konkurrencemæssige fordele, som en enkelt virksomhed ikke kan opnå alene. (REG X definition) En clutter er spredte virksomheder, som endnu ikke er organiseret i en formaliseret klynge, og på dette stadie er der endnu ingen klyngeaktiviteter eller samarbejde. FRA PASSIV TIL NYTÆNKENDE Torben Damgaard, institutleder. Undersøgelser af klynger i Danmark har understreget et behov for at nytænke det offentliges rolle fra at være passiv og rammesættende til i langt højere grad at gå aktivt ind i innovation sammen med private virksomheder. Dette kræver også øgede kompetencer hos klyngesekretariaterne, der gør dem i stand til at facilitere virksomheders kompetenceudvikling, så de styrker deres innovationssamarbejde og deltager i nye konkurrencedygtige forretningsmodeller. På det erhvervsøkonomiske institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet forsker en del af de 80 medarbejdere i innovation og klynger. Dette sker i et tæt samarbejde med virksomheder og det regionale erhvervsfremmesystem. Der er fokus på netværk og virksomheders forretningsudvikling, også set i sammenhæng med offentlige institutioner og videninstitutioner. En række undersøgelser af entreprenørskab, open innovation, offentlig-privat innovation og klyngeudvikling peger på udfordringer for det danske erhvervsliv.»udvikling af velfærdsteknologi i samarbejdet mellem offentlige hospitaler og private leverandører peger på, at innovationsprocesserne og rollerne skal nytænkes. De offentlige kunder må åbne deres udviklingsprojekter, så privat innovation kan indgå langt tidligere, hvilket samtidig kræver en styrket tilstedeværelse og kommunikation fra de private udbydere, så deres viden bliver håndgribelig i begyndelsen af innovationsprocessen,«pointerer institutleder Torben Damgaard. På Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, der ligger på Syddansk Universitet i Kolding, forskes der i klynger og innovation.»tci konferencen er alle tiders chance for at udveksle viden og få inspiration i en stor kollektiv videnbase samt få kontakt med mulige samarbejdspartnere fra hele verden. Jeg ser frem til den specifikke danske stil, hvor design er overskriften, og vi glæder os til at se, hvordan det virker i regionen,«siger Christian Ketels. KLYNGER SKABER INNOVATION OG VÆKST Mere specialiserede regioner og mere samarbejde mellem regioner. Det er den vej udviklingen går i erhvervsklyngerne verden over. Skal der for alvor ske et højdespring i forskning og udvikling af nye produkter, kræver det at samfundet bakker aktivt op. En gennemtænkt innovationsstrategi har brug for nogle gode rammebetingelser, men det kræver også, at universiteterne gør deres del, samtidig med at virksomhederne konkurrerer på innovation. Det mener en af verdens førende forskere i erhvervsklynger, dr. Christian Ketels fra Harvard Business School. Han er ansat på Michael E. Porter s Institute for Strategy and Competitiveness, og så er han præsident for TCI.»Der er mange ting, der skal passe sammen, og der er klynger er en god platform for strategisk dialog og samarbejde. Men der er vægge, der skal brydes ned mellem det private, virksomhederne og videninstitutionerne. Det er her, TCI s rolle er vigtig, fordi vi skal udpege både de gode og dårlige eksempler og sætte fokus på, hvad der virker,«siger Christian Ketels, som understreger klyngens primære styrke:»klynger er aktive miljøer, hvor samarbejde og innovation opstår gennem netværk og dialog mellem forskellige aktører. Jo stærkere miljøer jo stærkere klynger.«klynger STYRKER DEN REGIONALE UDVIKLING Undersøgelser viser, at regioner med stærke klynger klarer sig bedre end andre regioner på en lang række punkter, det gælder lønudviklingen, innovation og en stærkere beskæftigelse. Og derfor er spørgsmålet ikke om vi skal have en klyngepolitik i Danmark, men om hvilken rolle samfundet og staten skal spille sammen med klyngerne, som for længst har bevist deres værdi.»klynger kan øge effektiviteten af innovations- og erhvervspolitikken. Det er derfor vigtigt at en politik, der understøtter en indsats for at forbedre den innovative kapacitet og konkurrencekraft i virksomheder i klynger. Og Danmark har gode muligheder for at få en succesfuld klyngepolitik, når blot man satser på de klynger, der har evnerne og viljen til at skabe fremgang,«siger Christian Ketels. SAMARBEJDE MELLEM SMÅ OG STORE TCI har klare beviser for, at klynger skaber arbejdspladser, vækst, innovation og entrepreneurskab, ligesom klynger har en positiv indflydelse på BNP. Men der er også forhindringer:»små virksomheder er bekymrede over, at de store stjæler deres ideer og dygtigste ansatte. De store er bange for, om de små har den nødvendige kvalitet og kapacitet i forhold til deres behov. Derfor skal vi have folk til at samarbejde i en fælles innovationstankegang og her er klyngeorganisationerne et godt udgangspunkt for starte denne dialog,«pointerer Christian Ketels, som opfordrer virksomhederne til at dele deres viden og erfaringer. Det skal bl.a. ske ved TCI konferencen i Kolding i september. 4 Klynger Skaber Vækst

5 Energieffektive løsninger i et internationalt perspektiv Headquarters Den nationale klynge Lean Energy Cluster har et strategisk tæt samarbejde med Danish Energy Solutions om at få danske energiløsninger ud på verdensmarkedet. De ambitiøse klima- og energimål kræver en stor omstilling i fremtidens intelligente energisystem. Lean Energy Cluster arbejder med innovationsprojekter, der integrerer forsyningsarterne el, gas, vand, varme og køling. Det skal sikre nye muligheder for lagring af energi og udnytte fleksibiliteten nettene imellem. I sidste ende vil det give store energibesparelser til forbrugerne. Vi hjælper danske virksomheder med at udvikle og eksportere de systemløsninger, der bliver efterspurgt i hele verden. Vores rolle er at være uvildige innovationsagenter, der løbende spotter nye forretningsmuligheder og samler aktører som universiteter, offentlige parter og virksomheder om nye innovationsprojekter. Vi ønsker at omdanne forskningsmæssig viden til nye forretningsmuligheder. Derfor er vi bl.a. med i styregruppen for Nationalt Forum for Vidensamarbejde. CASE: Intelligent fjernvarmestyring De danske forsyningsselskaber har forpligtet sig til at lave energibesparelser hos forbrugerne. Esbjerg Forsyning har valgt at inddrage brugerne i dette arbejde. I samarbejde med Norgo og Saseco har Esbjerg Forsyning derfor udviklet et software, der kan kommunikere med trådløse termostater. På den måde kan forbrugeren via en smartphone overvåge og regulere temperaturen i hvert enkelt rum i huset. Hver gang der bliver åbnet for vinduerne i huset, skruer systemet automatisk ned for varmen. Ca. 40 % af det samlede danske energiforbrug går til private husholdninger. 75 % af dette energiforbrug vedrører opvarmning. Projektet er skabt i samarbejde med Lean Energy Cluster. Det kan reducere 30 % af energiforbruget til opvarmning ved at eliminere spild, automatisere en række handlinger og hjælpe forbrugeren til at ændre sin adfærd. John Haar, Direktør, Saseco Lean Energy Cluster Alsion Sønderborg

6 Allerede i 1890 beskrev økonomen Alfred Marshall, hvordan den engelske tekstilindustri var koncentreret i visse geografiske områder, og hvordan virksomhederne i klyngen nød godt af denne geografiske placering i forhold til virksomheder, som lå uden for klyngen. Et klyngesamarbejde udmærker sig ved, at alle involverede samarbejder på et strategisk niveau og sammen udvikler nye innovative løsninger, der skaber værdi for alle. STÆRKT NETVÆRK»Glæden ved netværk og cluster er tydelig: det den ene ikke ved, ved den anden. Der er stor videndeling her, og vi har fået unikke opgaver gennem Lean Energy.«Det fortæller Johnny Nielsen, projektchef i Fournais Energi ApS - Rådgivende Ingeniører, FRI. De er 7 ansatte og har arbejdet sammen med Region Syddanmark i mange år. Gennem dem blev de inviteret med til et møde i Lean Energy i november 2011.»Der opstod det hele, og vi fandt hurtigt kemi og fælles grobund med andre, og alle får meget ud af det. Synergien blomstrer virkelig nu. Regionen kunne se mulighederne og den kreativitet, vi har i virksomhederne, og dette er med til at løfte viden og innovation.«virksomheden blev stiftet i 2007 og er godkendt på højt niveau. En af arbejdsopgaverne består blandt andet i gennemgang af el-sikkerhed med fokus på høj personsikkerhed på bl.a. sygehuse. Virksomheden har to projekter i Lean Energy med partnere som Servodan, Haderslev Kommune, Sygehus Lillebælt, OUH m.fl., og de avancerede projekter på oprationsstuer mm. havde de ikke været en del af uden Lean Energy:»Hvis vi skulle søge alene, ville vi ikke få de projekter. Klyngen er stærk til ansøgninger og ideer samt gode til at koble det hele sammen, og vi lærer noget hele tiden og kommer ind i nye cirkler, hvor der genereres nye ideer.«fælles ENERGI I Danmark bør vi gå sammen i klynger og udvikle fælles systemløsninger. Danske virksomheder skal udnytte situationen og skabe de energiløsninger, som de kommende år vil blive stærkt efterspurgte ikke alene i EU men også på globalt plan. LEAN ENERGY CLUSTER er en moden klynge med nationalt og internationalt fokus. spotter nye forretningsmuligheder og samler en række aktører som universiteter, virksomheder og brancheorganisationer omkring nye innovationsprojekter. har fokus på at udvikle systemløsninger frem for enkeltteknologier og komponenter er tovholder fra start til slut i hele processen, så klyngens medlemmer kan gennemføre projekterne. har en høj eksportintensitet, 93 % af beskæftigelsen i klyngen arbejder med eksport. 6 Klynger Skaber Vækst Det er svært at komme ind på det internationale marked, hvis man er en lille virksomhed. Sammen med andre aktører giver det derimod helt nye eksportmuligheder. Derfor bør virksomheder samle sig i klynger og i fællesskab udvikle system og pakkeløsninger. Det mener både Jørgen Mads Clausen og Preben Birr-Pedersen, henholdsvis formand og administrerende direktør i Lean Energy. Formålet er at fremme forskning, udvikling og uddannelse inden for energiteknologier og løsninger. Det skal samlet set understøtte den grønne omstilling, skabe nye arbejdspladser og øge eksportvæksten. I partnerskaber på tværs af virksomheder, offentlige aktører og videninstitutioner udvikles nye eksportløsninger. En af virksomhederne i klyngen havde i 2012 en eksportandel på 10 procent, i 2013 forventer man en eksportandel på 75 procent.»med Lean Energy Cluster skal vi sikre en konstant udvikling af energiteknologi. Her hjælper vi mindre Vores rolle er at fungere som uvildige innovationsagenter, der løbende spotter forretnings muligheder og samler en række aktører. Og det virker. Preben Birr-Pedersen, administrerende direktør i Lean Energy. og mellemstore virksomheder med at modne idéerne, vi hjælper dem med at afsøge markedet for medfinansieringsmuligheder, og vi giver dem et stærkt netværk, der kan være med til at realisere deres idéer,«pointerer Jørgen Mads Clausen. STORT EKSPORTPOTENTIALE»Vores rolle er at fungere som uvildige innovationsagenter, der løbende spotter forretningsmuligheder og samler en række aktører som universiteter, virksomheder og brancheorganisationer omkring nye innovationsprojekter. Og det virker,«konstaterer Preben Birr-Pedersen. Lean Energy har base i Sønderborg, men har hele verden som marked i form af de mange projekter, der udvikler samlede, grønne energiløsninger med stort eksportpotentiale. Regeringens vækstteam inden for klima og energi anbefaler også, at danske virksomheder eksporterer samlede systemer.»vi mener, at løsningen er, at virksomheder med forskellige kompetencer går sammen i klynger for sammen at kunne levere færdige systemløsninger, som allerede virker,«siger Jørgen Mads Clausen.

7 ANNONCE SERVICEERHVERVENE styrkes gennem netværk FAKTA Netværket er åbent for alle virksomheder, der er interesserede i at udvikle deres serviceydelser og -forretning, samt de relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Personlige medlemmer d.d. i Service Platform: 732 personer - heraf 480 fra private virksomhder, 197 fra offentlige virksomheder mens 55 er studerende etc. Hjemmeside: og følg os på twitter og LinkedIn. Der er klart behov for forbedringer i serviceerhvervene, hvis den danske produktivitet ikke skal sakke agterud. At der er behov for forbedringer viser en spritny rapport fra Produktivitetskommissionen, hvis konklusion er at de private serviceerhverv er ansvarlige for en stor del af det danske produktionsefterslæb, og har en lavere vækstrate end serviceerhverv i lande som USA, Holland, Sverige og Tyskland. Det skal der rettes op på, og et af midlerne er Innovationsnetværket Service Platform. Innovationsnetværket skal understøtte vidensbaseret vækst ved at skabe kontakt og samarbejde mellem forskningen, videnmiljøerne og de danske virksomheder, og derved styrke og udvikle erhvervene. Serviceplatform er et innovativt mødested for videnskabsfolk, udviklere og virksomheder, der arbejder sammen om at udvikle og fremme gode idéer til konkurrencedygtig serviceforretning. Netværket er et af 22 innovationsnetværk, der er medfi nansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation. Inspiration og værktøjer Vores opgave er at formidle kontakter og skabe netværker mellem videnmiljøer og virksomheder, og være med til at give virksomheder inspiration og værktøjer til at forbedre produktiviteten gennem serviceinnovation. Det kan være med brug af it-teknologi, kompetenceudvikling, nye servicekoncepter eller optimering af værdikæden, men også ledelsesudvikling og eksempelvis offentlig-privat innovationssamarbejde er på dagsordenen, siger netværkskoordinator Camilla Kølsen fra Service Platform. Helt praktisk afholder netværket seminarer, workshops, studieture og faciliterer netværksdannelser. Ambitionen er varige samarbejder fx innovationsprojekter med både virksomheder og forskningsmiljøer. Service Platform skaber kontakter mellem virksomhederne og nationale og regionale innovationsaktører og rådgivere. Internationalt fremmer Service Platform samarbejdet mellem danske og internationale virksomheder, fx Innovation Express projektet sammen med Service Cluster Ireland for Danmarks fødevareklynge

8 I Danmark har vi klynger af forskellige størrelse, inden for mange forskellige erhvervsområder og de er placeret i hele landet. F.eks. Offshore omkring Esbjerg, IKT omkring Aalborg, tekstil og design omkring Herning, robotteknologi omkring Odense, Medico omkring København, og turisme på Bornholm. Klynger er fødested for iværksættere, fordi det er her at specialviden og kapital er koncentreret. SUNDHEDS INNOVATION NÅR DET ER BEDST Region Syddanmark tog for godt tre år siden initiativ til Welfare Tech, der i dag er en national klynge. Det skete, fordi regionen ville satse på det, den er rigtig god til. Samtidig er der en samfundsudfordring i et stadigt stigende pres på social- og sundhedsydelser.»vi ville gerne gå forrest i disse udfordringer, og fra regionens side satte vi endnu mere fokus på området med det mål at løse samfundsudfordringer og skabe arbejdspladser. Vi er jo selv aftagere, og derfor var det helt oplagt at drive det sammen med det private i innovationspartnerskaber gennem Welfare Tech,«siger Dorthe Kusk, afdelingschef for Vækstforum og Erhvervsudvikling i Region Syddanmark. Satsningen fra regionen er organiseret systematisk.»som myndighed skal vi trække, og der er sket rigtig meget på tre år, ja jeg vil kalde det sundheds- og velfærdsinnovation, når det er bedst.«på tværs af sektorer og institutioner arbejder hospitaler, kommuner og videninstitutioner i klyngesamarbejdet sammen med virksomheder i Welfare Tech.»Det er jo en erhvervsklynge, der peger på muligheder for både store og små virksomheder, som kan have svært ved at finde ind på området. Det er her, klyngen binder det sammen de er matchmakers og forbinder alle led.«dorthe Kusk pointerer, at der er stor vilje til samarbejde på tværs, alle i regionen arbejder ud fra en fælles dagsorden.»vi har store forhåbninger til dette område, og de første resultater viser sig nu. Virksomhederne ansætter og nye virksomheder etablerer sig. Det er en langsigtet indsats, der skal omstille regionen, og vi er godt på vej.«welfare Tech er som national sundheds- og velfærdsklynge en stærk drivkraft i sundhedsinnovationen. Her får virksomhederne den rigtige info samt markedskendskab, nationalt og internationalt. Det hjælper dem til at komme hurtigere i gang og i den rigtige retning. Velfærdsteknologi MED GLOBALT POTENTIALE Welfare Tech udvikler forretning og skaber innovation gennem matchmaking og målrettede klyngeaktiviteter. Sammen med klyngens 154 medlemmer har de skabt en vækstmodel for velfærdsteknologi og et kæmpe erhvervsområde. Brian Østergaard, indehaver af e-mergency.»vi skaber samarbejdsprojekter, vækst og innovation, der er forretningsdrevet. Det er lig med arbejdspladser, og samtidig er vi med til at løse samfundets velfærdsproblemer.«så klart siger Henrik Kagenow det. Han er direktør i Welfare Tech. Han har ambitiøse mål om at skabe nye arbejdspladser i en blomstrende velfærdsindustri i såvel Region Syddanmark som hele Danmark. På ganske få år er det blevet en stor og stærk klynge, som ikke mange lande kan matche. Klyngens medlemmer er en god blanding af vækstvirksomheder og offentlige virksomheder, og i løbet af tre år har Welfare Tech stået for mere end 300 vejledninger af virksomheder samt netværksarrangementer og møder.»matchmaking er vores styrke, fordi vi har indgående kendskab til både virksomhederne, markedet og videninstitutionerne,«siger Mette Thiel, marketing manager i Welfare Tech. Som national sundheds- og velfærdsklynge er den en stærk drivkraft i sundhedsinnovationen.»her får virksomhederne den rigtige info samt markedskendskab, nationalt og internationalt. Det hjælper dem til at komme hurtigere i gang og i den rigtige retning,«pointerer Henrik Kagenow. OPRUSTER INTERNATIONALT I samarbejdet med det offentlige og sundhedssektoren skabes nye teknologiske løsninger der afhjælper det offentlige og hospitalernes behov samt skaber ny viden til at holde folk raske i eget hjem i længere tid. VÆRDIGHED TIL e-mergency, der er medlem af Welfare Tech, er en af de mange virksomheder, som har udviklet sundhedsteknologiske it-løsninger bl.a. en app specielt udviklet til personer ramt af demens.»folk med demens behøver struktur i deres hverdag, så vi har her udviklet en kalender-app til iphones og ipads, der viser dagens opgaver, vejledninger, kontakter og en find-mig-funktion. Hvis den demente farer vild, sendes der besked til plejepersonalet og pårørende, som så kan se på deres telefon, hvor vedkommende er. De kan så 8 Klynger Skaber Vækst

9 Selvom klyngefænomenet har været kendt længe, var det først da den amerikanske professor Michael Porter i 1990 erne populariserede begrebet klynger (eller cluster ), at det for alvor blev et kendt strategisk erhvervspolitisk redskab. I dag refereres der oftest til Michael Porters definition, når man taler om klynger. Ud af modne klynger opstår nogen gange nye spin offklynger. Fx kan der ud af en moden klynge, der arbejder med vindenergi, opstå en spin off-klynge, der specialiserer sig i en bestemt teknologi eller service til vindenergi.»welfare Tech faciliterer samarbejde og videndeling mellem medlemmerne og sørger for at virksomhederne kender de behov, der er på hospitalerne og i kommunerne. De bliver informeret om nye muligheder på markedet og tænkt ind i nye projekter. Fx er vi med i udviklingsprojekter i Kina og Tyskland om hhv. nye plejehjemsbyggerier og netværk omkring sund aldring,«fortæller Mette Thiel. Klynger kan noget, netværk ikke kan:»i en klynge er der en voldsom udveksling af information, og alle vinder på det. Vi oplever en stor tilstrømning af medlemmer samt af virksomheder, der kommer på besøg. Det gode er, at vi ser hinanden som allierede i stedet for konkurrenter.«resultaterne taler for sig selv:»vi er certificeret på EU basis, og det arbejder vi målrettet på at udvikle. Pt. måler vi på jobskabelse i vore medlemsvirksomheder, og tallene siger klart, at der sker fremgang med vækst, ansættelser, innovation og eksport til følge,«understreger Henrik Kagenow. DEMENTE ringe op og sige, at jeg kommer og henter dig,«siger Brian Østergaard, indehaver af e-mergency. Vil den demente f.eks. lave sig en kop kaffe, kan de åbne en vejledning med billeder, som viser hvordan man gør trin for trin. Herved overflødiggøres alle de gule post it- sedler, som mange demente har hængende overalt i hjemmet for at huske, hvordan man gør ting. e-mergencys kalender app er udviklet i samarbejde med demente, kommuner, Welfare Tech og Alzheimerforeningen. KLYNGER ER FREMTIDEN Klynger er med til at koble forskning og erhvervsliv, så Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst og beskæftigelse. Det understøtter en ny national innovationsstrategi. Hvad skal vi i Danmark leve af i fremtiden? Det globale pres på at finde løsninger på de store samfundsudfordringer rummer store opgaver men også gode muligheder for nye væksteventyr for Danmark i fremtiden. Under halvdelen af de danske virksomheder er i dag innovative og under en tredjedel af dem, som er innovative, baserer deres innovation på forsknings- og udviklingsresultater. Det er for få. Derfor skal der gøres noget for at øge samspillet mellem virksomhederne og videninstitutionerne og særligt for at øge deltagelsen af små og mellemstore virksomheder. Det mener uddannelsesminister Morten Østergaard, der pointerer, at klyngerne er med til at koble forskning og erhvervsliv, der kan omsættes til ny vækst og beskæftigelse.»udviklings- og innovationsprocesserne har ændret karakter. Innovation tager i stigende omfang afsæt i viden og foregår i mere åbne processer end tidligere og med inddragelse af en bred vifte af aktører. Ved at deltage i klynger og netværk får virksomhederne mulighed for at finde nye samarbejdspartnere, få ny viden og deltage i innovationsprojekter, som den enkelte virksomhed ikke kan løfte alene,«siger Morten Østergaard. Otte ministerier, de seks regionale vækstfora, Danske Regioner og KL har udarbejdet en fælles strategi for, hvordan en effektiv klyngeindsats kan bidrage til, at fremtidens stærke konkurrencedygtige og innovative virksomheder skabes. Strategien Ved at deltage i klynger og netværk får virksomhederne mulighed for at finde nye samarbejdspartnere, få ny viden og deltage i innovationsprojekter. Morten Østergaard, uddannelsesminister. har særligt fokus på tre indsatsområder: internationalisering, professionalisering og etableringen af et tværgående forum for koordination af klyngeindsatsen. NATIONAL KOORDINATION»Vi skal dygtiggøre og professionalisere de danske klyngeorganisationer. Meget viden produceres uden for Danmarks grænser, og der er mange samarbejdspartnere, som danske virksomheder med fordel kan samarbejde med. Det vil også give adgang til at afsætte deres produkter på nye markeder. Derfor vil indsatsen for at internationalisere klyngerne blive øget.«fire gange så mange virksomheder, der deltager i klynger, er innovative i forhold til sammenlignelige virksomheder, der ikke deltager i klynger. Sandsynligheden for at virksomheder starter et samarbejde med et universitet eller en anden videninstitution er også fire gange større for virksomheder, der deltager i et innovationsnetværk/klynge. I den nye nationale erhvervspolitiske vinkel ift. klynger og innovation er der derfor fokus på et øget samarbejde mellem videninstitutionerne og erhvervslivet, og indsatsen for at understøtte klynger er blevet øget.»det nye er at sikre en bedre national koordination, så vi sikrer en kritisk masse i kompetencer og i forhold til de aktiviteter, som klyngerne kan tilbyde virksomhederne. Danmark er så lille et land, at de bedste klynger må være nationale med et internationalt perspektiv samtidig med, at der gives god mulighed for at små spirende klynger kan opstå på nye lovende områder,«mener Morten Østergaard. Klynger Skaber Vækst 9

10 DANSKE KLYNGER OG NETVÆRK SK Klynger og innovationsnetværk er et effektivt virkemiddel til at skabe øget innovation, vækst og eksportindtjening for dansk erhvervsliv. Men det er vigtigt, at de bliver mere internationalt orienterede. Uddannelsesministeriet har sammen med 7 andre ministerier, alle 6 regionale vækstfora og KL netop lanceret en samlet Strategi for Danmarks klynge- og netværksindsats. Det er første gang i Europa, at et land har samlet relevante myndigheder på statsligt, regionalt og kommunalt niveau i et partnerskab om klyngeudviklingen. Ambitionen er ganske enkelt at dygtiggøre og professionalisere de danske klynger og netværk, så de skaber større værdi for virksomhederne og øget velstand i Danmark. Det konkrete mål er at skabe nye innovationer i mindst virksomheder i de kommende år, som meget gerne skal resultere i en omsætningsvækst i milliardklassen og mange nye jobs. Parterne har etableret et Forum for klynge- og netværksindsatsen, som skal sikre, at strategiens målsætninger nås og at der skabes koordinering og synergi mellem den statslige, regionale og lokale indsats. Det kommer der ud af klynge- og netværksindsatsen - Samlede resultater for 45 danske klynger og netværk i virksomheder har udviklet nye produkter, processer eller ydelser som følge af deltagelsen i klynger/netværk virksomheder har deltaget i samarbejdsprojekter med videninstitutioner gennem deltagelsen i klynger/ netværk virksomheder har deltaget i aktiviteter i klynger/netværk Det gør vi for at styrke klynger og netværk - Strategiens indsatsområder Løfter flere klynger og netværk op i den internationale elite. Mindst 10 danske klynger og netværk skal opnå EU s Guld kvalitetsmærke som dokumentation for deres høje kvalitet. Tilbyder gode rammer for spirende og regionale/lokale klynger, der kan medvirke til at udvikle nye vækstområder. Understøtter at danske klynger og netværk deltager aktivt i den internationale videnudveksling og samarbejder med førende videnmiljøer og klynger både i Europa og resten af verden. Skaber overblik over det danske klyngelandskab, så det bliver tydeligt for virksomheder og andre aktører, hvad de forskellige klynger og netværk arbejder med og kan tilbyde. Det er afgørende for udviklingen af webhandel i Danmark, at Innovationsnetværket Livsstil er på banen. Netværket bidrager til at udvikle de nye webshops til at blive mere konkurrencedygtige. Annette Falberg, adm. direktør Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) Innovationsnetværket INBIOM er vigtig som netværkspartner og som forum for at sætte fokus på innovation af nye teknologier og som netværk, så man møder forskellige firmaer, da det ikke er nemt at finde finansiering til noget så innovativt som Syren systemet. Morten Toft, direktør, Biocover DANSKE KLYNGER USYNLIGE I UDLANDET Danmark er Spitzenklasse, når det gælder samarbejde i klynger, men verden ved det ikke, pointerer tysk klyngeekspert. Af Niels Ole Krogh, BorderPress KØBENHAVN: Frankrig, Tyskland og Danmark hører til verdenseliten, når det gælder om at samarbejde i klynger. Men ude i verden er der få, der ser jer. Det fastslår den internationale klyngeekspert dr. Gerd Meier zu Köcker fra teknologi- og innovationsvirksomheden VDI/VDE-IT, Berlin. - Det er lidt ærgerligt, for dermed har potentielle kunder og partnere i udlandet svært ved at få øje på de stærke danske klynger, siger eksperten. Köcker, der netop har været i København for at tale på en workshop arrangeret af Uddannelsesministeriet, ser også et behov for, at stærke regioner bindes sammen. Kan ikke stå alene - Udviklingen skal ikke kun ske fra centralt hold, pointerer han. - Det er i sig selv fint, at Danmark har en klyngepolitik. Det er ikke nogen selvfølge globalt. Danmark er også på dette område godt på vej, siger eksperten og tilføjer, at klyngepolitik aldrig kan stå alene. - Succesen står og falder med, om landet er i stand til at væve klyngepolitikken sammen med erhvervsfremme, uddannelse og støtte til forskning. Han fremhæver danske klynger indenfor offshore og specialmaskiner som meget velfungerende. - I har stor tradition for samarbejde i Danmark. Det hjælper jer. I andre lande ser vi virksomheder vælge de indspiste cirkler frem for klyngesamarbejde, siger han. 10 Klynger Skaber Vækst

11 ANNONCE AL OP I DEN INTERNATIONALE ELITE De danske klynger og netværk arbejder inden for mange erhvervsområder Der er klynger og innovationsnetværk inden for mange forskellige områder. De er åbne for nye deltagere. Find dem på For en virksomhed, der baserer sin forretningsmodel på en industriel udnyttelse af forskning indenfor mikroorganismer og enzymer, er det at være en aktiv del af de danske innovationsnetværk af stor betydning. Esben Laulund, Senior Vice President, Innovation, Chr. Hansen A/S ECTunes havde ikke været, vi er i dag uden Netværk for Dansk Lydteknologi nemlig en mindre virksomhed med udvikling, produktion og et globalt marked med et kæmpe potentiale. Bl.a. har netværket introduceret os til det lukrative kinesiske marked via et tæt samarbejde med Innovation Centre Denmark i Shanghai. Thomas Gadegaard, Entrepreneur & Co-Founder, ECTunes ApS Cluster Excellence Denmark Innovationsnetværkets forløb har været en øjenåbner for vores virksomhed. Vi har set de processer, man skal igennem for at skabe innovation, og det har sat en innovativ proces i gang hos os. Vi står nu med en unik idé, som vi ikke selv var kommet på. Jan Christensen, Brand Manager, H. Utoft A/S I IKEA er vi altid på jagt efter noget nyt og vi holder fingeren på pulsen ved at være med i Innovationsnetværket. Jeg oplever det som et fantastisk spændende forum, hvor vi møder men-nesker, som tør tænke helt ud af boksen. Jonas Engberg, IKEA To gode eksempler Han fremhæver to gode eksempler i udlandet. Semac i Barcelona-regionen og Airbus-klyngen i Hamborg. - Semac er et godt eksempel på, hvordan et struktursvagt område kan hive sig selv op ved håret. Her havde en række producenter af landbrugsmaskiner tilbagegang over en årrække. De fandt sammen om et klyngekoncept, der indebar en stringent klyngeledelse. Efter få år fik de vendt udviklingen, så omsætningen blev næsten fordoblet, antallet af ansatte steg fra 200 til over 1000 og eksporten fra 14 til 51 procent, siger zu Köcker. Hierarki brudt ned Airbus-klyngens succes i Hamborg skyldes ikke mindst, at det er lykkes klyngeorganisationen at nedbryde hierarkiet mellem store og små virksomheder. Dermed har et hidtil uforløst potentiale i de små virksomheder kunnet udfolde sig. De medvirker nu til at forbedre og udvikle nye produkter, siger zu Köcker. Virksomheder, der vil indgå i klyngesamarbejde, skal investere tid, penge, mod og tålmodighed. - Og så skal de sammensætte teams af de rigtige folk. Tålmodighed hører også med, for det tager mindst to til tre år, før frugterne kan høstes. - Virksomheder, der blot stiller med deres konsulenter og sælgere, bør holde sig væk. Klyngesamarbejde beror på hårdt arbejde og tillid, fastslår dr. Gerd Meier zu Köcker. Dr. Gerd Meier zu Köcker fremhæver Danmark som en af de førende nationer indenfor klyngesamarbejde. Det kan forbedres ved at blive mere synlig i udlandet og binde regionerne sammen, fastslår klyngeeksperten. Klynger Skaber Vækst 11

12 En klyngefacilitator er en person, der arbejder med at facilitere videndeling og samarbejdsprojekter mellem klyngens medlemmer f.eks. ved at arrangere netværksmøder, studieture, messer og efteruddannelse, og står for fundraising og projektledelse. STÆRKE KLYNGER UDVIKLER BÅDE STORE OG SMÅ Aarhus er et af Europas stærkeste innovationsmiljøer for fødevarer. Agro Food Park arbejder sammen med alle parter stærkt på, at udlandet for alvor skal få øjnene op for fødevareinnovationen i og omkring Aarhus. I og omkring byen findes en unik kombination af en række af verdens førende fødevarevirksomheder, ingrediensproducenter, en underskov af mindre fødevarevirksomheder samt et universitet, der leverer forskning i verdensklasse.»agro Food Park er et nationalt, dansk initiativ med stor energi, og det skal vi udnytte til at blive en af de stærkeste fødevareklynger i Europa,«siger Paul Cornillon. Han er formand for Agro Food Parks Advisory Board samt senior vice president R&D, Arla Foods. Det kræver samarbejde, synergi og en stor forståelse for hinanden.»vi tager det bedste fra virksomhederne og universiteterne og bringer det sammen. Vi er en industri, der er stærkt påvirket af små spillere, der skaber masser af innovation. Det skal vi gøre synligt og forbinde med de mange aktører, der er til stede i Danmark, så de kan arbejde sammen og på den måde krystallisere deres energier og gro sammen.«fødevareindustrien i Europa består af masser af små virksomheder, og man kan ikke overleve alene med de store virksomheder.»vi har brug for Arla Foods, ja, men vi får ikke succes alene med Arla. I en stærk klynge overtager de store ikke de små. Det udvikler dem. Vi arbejder også på at forbinde landets universiteter, og hvis de går ind med 100 procent, så kan vi flytte så meget mere. Deres indsats ville mangedobles, hvis de gik sammen ind i det her. Og det er kernen i en god klynge.vores erfaringer med klynger viser, at aktiviteten i og omkring klyngen har en stor effekt og spreder sig som ringe i vandet. Derfor udvikler vi EMUC som en maritim klyngeorganisation gennem samarbejdet med andre klyngeaktører,«siger direktør i EMUC, Steen Sabinsky. Det internationale ER ÅBNET OP Med udgangspunkt i en klyngebaseret tilgang, arbejder Europas Mari- scene, og derfor er det vigtigt at vide, Det maritime er i dag en global time Udviklingscenter (EMUC) for hvad der sker ude i verden. Således at fremme samarbejde og udvikling deltog EMUC med fire mand ved i Det Blå Danmark. På tværs af maritime erhvervsområder og videnin-»deltagelse ved sidste års TCI gav TCI konferencen sidste år i Spanien. stitutioner, skaber EMUC kontakt EMUC mange nye og relevante kontakter. Vi fik fortalt om hvad vi laver, til nye og alternative nationale og internationale samarbejdspartnere. vi mødte andre og fik adgang til nye»vi ser vores rolle som en katalysator til vækst i Det Blå Danmark. Vi tillid, fik nye ideer, ny viden og mas- interessante partnere. Vi opbyggede skaber ikke væksten det gør vores ser af gode resultater med hjem,«medlemmer. Derimod tilbyder EMUC siger Steen Sabinsky. en neutral og upolitisk platform, hvor medlemmerne kan finde hinanden og DE VIGTIGSTE SPILLERE andre, og derved blive inspireret til nye Ved konferencen i år er EMUC vært og innovative løsninger, der sikrer en for en maritim klyngetur, der skal stadig udvikling af forretningen,«siger vise TCI deltagerne erhvervets betydning for Danmark, samt inspirere Steen Sabinsky, direktør for EMUC, der i dag har over 150 medlemmer fra til nye partnerskaber og udvikling af alle dele af Det Blå Danmark. nye ideer og forretningsmuligheder. EMUC har videns og udviklingsgrupper indenfor mange områder, og medlemmerne tæller virksomheder, myndigheder, universiteter, rederier, havne, finansiering, producenter, organisationer, fagforeninger m.fl. Samarbejdet mellem virksomhederne, forskning/uddannelse og myndighederne har vist sig at være en win-win situation for alle parter. Virksomhederne får indsigt i den nyeste viden på området, og forskningen på universiteterne bliver ført ud i praksis. En klynges succes og værdi for dens medlemmer kan, ifølge Steen Sabinsky, måles på klyngens aktive rolle i forbindelse med at vedligeholde og dyrke klyngens eget netværk.»vores erfaringer med klynger viser, at aktiviteten i og omkring klyngen har en stor effekt og spreder sig som ringe i vandet. Derfor udvikler vi EMUC som en maritim klyngeorganisation gennem samarbejdet med andre klyngeaktører.«mtic Klyngefacilitator i krydsfeltet ANNONCE Af Trine Winterø, direktør MedTech Innovation Center (MTIC) - heder. - Virksomhederne Hospitalerne - - talerne. MTIC altid med kommercielt fokus Fakta 12 Klynger Skaber Vækst

13 Fra grænseregion til vækstregion Indtil for få år siden var grænsen mellem Danmark og Tyskland en grænse mellem to nationer, to folk og to markeder. Sådan er det ikke længere. I dag er grænsen væk og titusinder af mennesker bevæger sig hver dag frem og tilbage mellem de to lande. Den gamle grænseregion er godt på vej til at udvikle sig til en moderne vækstregion og til et forbillede for, hvordan der i områderne omkring Europas mange gamle landegrænser kan skabes nye erhvervsmæssige potentialer. Når de gamle grænser overskrides, opstår der nye, dynamiske rum med en større kritisk masse og en bredere vifte af kompetencer. I Den Dansk-Tyske Region er klyngedannelsen særligt stærk inden for de 6 områder, der udgør regionens styrkepositioner: Den Dansk-Tyske Region er en sammenhængende vækst- og erhvervsregion, der omfatter Region Syddanmark og det nordlige Slesvig-Holsten. Dens succes er baseret på seks styrkepositioner, hvor klynger og netværk er drivere for regional vækst. Sundhed og velfærdsteknologi Særligt gode kompetencer inden for sundhedsøkonomi og e-health Markante tværregionale og internationale medicinske institutter og projekter Et højt antal beskæftigede i sundhedssektoren Turisme og oplevelsesøkonomi En markant kystturisme Et højt antal overnatninger Masser af endagsgæster Fødevarer Et højt antal beskæftigede i branchen Stort potentiale i forhold til sundhed, turisme og innovative fødevareprodukter Flere eksisterende dansk-tyske projekter Viden Særligt gode kapaciteter inden for forskning og udvikling Stærke netværk mellem vidensinstitutioner Stærke klynger Bæredygtig energi Højt uddannet arbejdskraft Stærke kompetencer og koorperationsstrukturer Mange beskæftigede i sektoren Logistik 75 % af den danske eksport går gennem regionen Danmark er den vigtigste handelspartner for Schleswig-Holstein Mange logistiske kompetencer og knudepunkter Læs mere om de mange muligheder i Den Dansk-Tyske Region på Plantagevej 4 / DK-6330 Padborg / Tlf / ANNONCE Øget Eksport gennem Partnerskaber Danish Energy Solutions tilbyder danske virksomheder at indgå i eksportpartnerskaber med energieffektive systemløsninger indenfor fjernvarme, bygninger og industri. Der skal andre midler i brug end den traditionelle tilgang til eksport, hvis man vil være konkurrencedygtig på eksportmarkederne. Danish Energy Solutions tilbyder: helhedsløsninger i partnerskaber Energieffektivisering i fjernvarmesektoren har i partnerskab tilbudt kunden en helhedsløs- Energioptimering af polske hospitaler gammel bygningsmasse, som har stort behov eksportpartnerskabet kunderne energiscree- Danish Energy Solutions Strategisk samarbejdspartner på innovation

14 En klynge er ikke bare en klynge. Den er en levende størrelse, som udvikler sig over tid. Der er for eksempel stor forskel på, hvordan en helt ung klynge og en moden klynge fungerer. Virksomheder i klynger er mere produktive end virksomheder uden for klynger. Virksomheder i klynger er 4,5 gange mere innovative, end virksomheder uden for klynger. Grimur Lund, formand for BrainsBusiness. NETVÆRK HAR FEMDOBLET EFFEKTEN Det går rigtig godt for IKT-erhvervet i Nordjylland. En af forklaringerne er klyngeorganisationen BrainsBusiness, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT klynge. Målet er at skabe innovation, vækst og arbejdspladser ved at arbejde på tværs og skabe videndeling og videnspredning. 17 procent af den samlede værditilvækst i Aalborg Kommune kommer fra it-erhvervet. Formanden for BrainsBusiness, Grimur Lund, forklarer, at det forpligtende netværkssamarbejde har kittet videninstitutioner, det regionale/kommunale og erhvervet godt sammen.»det er en stærk netværksorganisation, og det har gavnet os, fordi de tre parter samlet nok har femdoblet effekten. Der er sket en solid forankring, og alle føler, at de har ejerskab, uden at vi egentlig har brugt mange kræfter på det.«der er 134 virksomheder i Brains- Business, og de har fundet sammen om det gode i en underskov af IKT i byen, kommunen og regionen.»vi har fat i stort set alle, og der er ingen formel eller drejebog. Det er mennesker, det handler om.«han kalder netværket open door.»netværksorganisationer kan være udfordrende at lede, men alle er med her. Du skal sidde der fysisk, før det rykker noget, og vi er de rigtige mennesker, der deler rollerne lige. Alle skal føle ejerskab og erkende nødvendigheden af, at vi er gensidigt afhængige. Drivkraften i ethvert netværk er engagement, og det har vi her.«progressive Media i Aalborg er en af Europas førende udviklere af spil til bærbare enheder. De er cirka 23 ansatte i Aalborg og otte i England, og en af forklaringerne på succes en er BrainsBusiness - et teknologinetværk, hvor de lærer hinanden at kende og skaber kontakter. BUNDET GODT SAMMEN Progressive Media i Aalborg er en af Europas førende udviklere af spil til bærbare enheder. Siden 2002 har de arbejdet med førende spiludgivere, hardwareproducenter, mobilnetoperatører og medievirksomheder. De er cirka 23 ansatte i Aalborg og otte i England.»En af forklaringerne på succes en er BrainsBusiness. Det er en virkelig positiv ting, et teknologinetværk, hvor vi lærer hinanden at kende og skaber kontakter. Det binder IT industrien godt sammen, der opstår nye muligheder, vi snakker sammen, og det har en gavnlig effekt. En stærk organisation,«siger en af de tre partnere i Progressive Media, Henrik Weide. De begyndte i 2005, og der er sket meget siden da. Tidligere var det store forlag med penge, de havde som kunder, men nu er pengene spredt meget mere ud.»vi skal byde os til på en anden måde i dag. Markedet er blevet mere dynamisk nu med krav til langt større fleksibilitet ift. services, forretningsmodeller, support af platforme og kreativitet. Vi har udviklet vores teknologi til et niveau, hvor vi hurtigt kan tilpasse og tilføje nye platforme og services på et spilmarked, der er ved at flyde sammen med det traditionelle spilmarked. Tablet en er nu tæt på pc en, og man kan lave de samme ting til pc, tablet og smartphone, og konkurrencen mellem de forskellige platforme er benhård,«fortæller Henrik Weide. BrainsBusiness har sat fokus på 10 særligt markante styrekepositioner i det nordjyske IKTmiljø: Telecom, Intelligent Transport & Logistics, IT Services, Smart Energy Grids, Digital Health Solutions, Digital Experiences, Wireless, Embedded Software Systems, Data-Intensive Systems og Human-Computer Interaction. 14 Klynger Skaber Vækst har rødder helt tilbage i 80 erne, da mobil-/radiokommunikationsklyngen i Nordjylland for alvor begyndte at tage fart og var en vigtig faktor i genopbygningen af klyngen, da nogle af de store internationale virksomheder lukkede sidst i 00 erne. har stærke bånd til fagmiljøerne på Aalborg Universitet og blandt andet har spillet en stor rolle i oprettelsen af en række faglige netværk med deltagelse af både virksomheder, forskere og studerende. står bag den eftertragtede nordjyske IKT-innovationspris Brains- Business Award, der hvert år gives til en person, virksomhed eller organisation, der på særlig vis har formået at omsætte viden til forretning i den nordjyske IKT-klynge.

15 ANNONCE KOLDING - I HØJT TEMPO En unik geografisk beliggenhed, kombineret med en bevidst satsning på forskning, uddannelse og design, har gjort Kolding-området til Danmarks vækstcentrum en position, som både er kendt og anerkendt i store dele af verden. Business Kolding glæder sig over, at byen til september danner ramme om den 16. internationale TCI klyngekonference med deltagelse af virksomhedsklynger fra hele verden. Temaet for dagene fra 3. til 6. september er Designing the Future Innovation through Strategic Partnerships. -Når et område har flere virksomheder, som arbejder indenfor samme branche, opstår der helt automatisk en innovativ energi på kryds og tværs. Én succes smitter jo af på de andre firmaer, og de dygtige medarbejdere flytter lidt rundt. Det skaber en naturlig dynamik. -Ikke blot i Kolding, men i hele Region Syddanmark, har vi forstået at udvikle virksomhedsklynger, som gør en forskel. Design, stål, energi, fødevarer, plast og offshore for nu blot at nævne nogle. Og vind er nu på vej i Kolding, hvor vi også har taget initiativ til et dansk-tysk samarbejde. Alt det, kan vi med stolthed vise frem. Ja, jeg er overbevist om, at besøget i Kolding vil være en øjenåbner for mange, siger lederen af Business Kolding, adm. direktør Bjarke Wolmar. -For få år siden var der en tendens til at lægge mange produktionsopgaver til Kina. Den tendens ser ud til at være brudt, fordi vi har erkendt, at forskning, uddannelse og innovation ikke kan stå alene. Det er vigtigt at vide, hvordan ting fremstilles. Det er jo også her, du får ideer til nye metoder. Men Kolding er mere end det -Designskolen er en af verdens førende. Samarbejdet med INSEAD betyder, at bestyrelsesmedlemmer og topledere fra virksomheder i ind- og udland søger til byen. 40 pct. af kursisterne kommer fra norsk erhvervsliv. Om et år åbner Syddansk Universitet som nabo til Design City landets første lavenergiuniversitet. Med hel- og deltidsstuderende bliver universitetet et nyt kraftcenter for læring inden for kommunikation, design, kultur og sprog. Nordic Synergy Park er på vej. TV Syd har - som den første - etableret sig. Vi er lidt stolte af udviklingen, og glæder os til at fortælle historien, siger Bjarke Wolmar. ANNONCE Vejen til øget eksport af vandteknologi går gennem fælles eksportprojekter Danish Water Services er en stærk dansk eksportklynge bestående af både offentlige og private virksomheder inden for vandsektoren, som alle ønsker at øge dansk eksport af vandteknologi og knowhow. Klyngen arbejder for at skabe fælles eksportinitiativer, hvor den fælles løsning er er en forudsætning. I DWS lægger vi vægt på at sikre rammerne for eksport af systemløsninger. I partnerskabet har DWS bl.a. udviklet en fælles Business Plan, finansieringsmodeller, koncepter, markedsanalyser, og tilbyder danske virksomheder, der ønsker at deltage i løsningsbaseret eksport at facilitere t Projektudvikling t Partnerskabsprocessen t Aftalegrundlag mellem partnerne t Samlet finansiering af projekter t DWS har fokus på at anvende fælles referencer intelligent for at skabe et godt afsæt i markederne og herved sikre øget dansk eksport inden for drikke- og spildevandssektoren med særligt fokus på energieffektivitet. Fra teori til praksis I 2013 arbejder vi bl.a. sammen med en række kompetente partnere på tre projekter, der kan blive stærke danske referenceprojekter for løsningsbaserede projekter. I Hanoi, Vietnam og Yangon, Myanmar er der startet NRW-projekter, der har til formål at reducere vandtabet i ledningsnettet (vandtabet ligger mellem 40-60%) - her har danske virksomheder og forsyninger en helt særlig kompetence. I Danmark er det gennemsnitlige NRW UNDER 7 %. Hos Middelfart Spildevand arbejdes der på at udvikle en model, hvor man præcist kan beskrive forsyningens energimæssige baseline koblet med et moniteringsprogram dette vil sikre forudsætningen for at udbyde energioptimeringsprojekter som ESCO. Danish Water Services er i løbet af de sidste 5 år lykkedes at blive et stærkt Brand og en anerkendt klynge, der ofte indgår i diskussioner på højeste politiske niveau, og som er i stand til at udvikle omsætte teori til praktisk implementering Danish Water Services Sanderumvej 16 B 5250 Odense SV Tlf.: Underskrift af NRW-aftale i Yangon, 2013

16 I forbindelse med klynger taler man ofte om Triple Helix samarbejde, som er samarbejde mellem virksomheder, offentlige myndigheder og videninstitutioner. Klynger medvirker til at skabe innovationssamarbejde på tværs af brancher og på tværs af grænser. ET BLOMSTRENDE HJØRNE AF SPANIEN Baskerlandet så allerede tidligt mulighederne i klyngesamarbejder som løftestang for regional udvikling. Det nyder regionen godt af i dag. Et af de områder, Baskerlandet allerede satsede på i 1980 erne og 90 erne, var BioSciences forskning og udvikling inden for det biologiske område. En klynge af uddannelsesinstitutioner, virksomheder og iværksættere samledes om udvikling og forskning på højt plan den såkaldte BioBasque-klynge. Den økonomiske krise og arbejdsløsheden i begyndelsen af 1990 erne var medvirkende til at regionen satsede på klyngesamarbejder, og det er lykkedes så godt, at regionen i dag er placeret i toppen af de europæiske regioner. Baskerlandet har således ingen gæld, bedre vækst og lavere arbejdsløshed end resten af Spanien. I dag har Baskerlandet mange klynger inden for alle brancher, og de har tilsammen tilført området ressourcer, arbejdspladser og udvikling. Desuden samarbejder klyngerne på tværs gennem jævnlig møder og konferencer, hvor man udveksler erfaringer og dermed styrker Baskerlandets erhvervslivs samlede potentiale. STORE EKSPORT MULIGHEDER Baskerlandet valgte bio-forskning som et centralt område, fordi man havde brug for produktudviklingen nationalt, og fordi det var et område i global vækst og med store eksportmuligheder. Siden er der geografisk opstået et større område mellem San Sebastian og Bilbao, hvor nye virksomheder og forskningsinstitutioner inden for biologisk forskning og udvikling samles og det er et område hvor der hele tiden opstår nye virksomheder. Samtidig er der poppet restauranter, hoteller og indkøbscentre op i området som følge af den gunstige økonomi i området. Folk har flere penge mellem hænderne i dag, og det har skabt liv, aktivitet og optimisme. AKTIV KLYNGESTRATEGI BioBasque er klyngen, der har ført strategien ud i livet, og i 2011 tildelte EU-kommissionen BioBasque den såkaldte Regio Star-pris for arbejdet. Baskerlandet var i 2012 vært for den globale klyngekonference, hvor 400 personer fra forskellige steder i verden var i Bilbao og San Sebastian for at lære nærmere om Baskerlandets succes med klyngeudvikling. ANNONCE Grænseoverskridende samarbejde med stort potentiale Nogle gange glemmer vi vores nærmeste nabo. Hvorfor skal virksomheder altid starte deres internationale aktiviteter i Kina, når vi har et kæmpe marked syd for grænsen, hvor der er masser af potentiale for at finde samarbejdspartnere og nye forretningsmuligheder?, spørger direktør Michael Nedergaard fra den danske aluminiumsklynge og innovationsnetværk, AluCluster. AluCluster har ligesom en række af syddanske og nordtyske klynger og netværk fået øjnene op for hinanden. De har deltaget i InTra-Net projektet, der igennem de sidste 2 år har haft fokus på at skabe netværk og sætte skub i klyngesamarbejdet på tværs af den dansk-tyske grænse. Et eksempel på et konkret samarbejde, der er skabt i projektet, er mellem AluCluster og vindmølleklyngen CEwind fra Flensborg. De to klyngeorganisationer ønsker at undersøge mulighederne for letvægtsvindmøllevinger. Michael Nedergaard og hans tyske partner, Axel Wiese, ser masser af muligheder i det nye projekt. Potentialet er kæmpe stort, da sådanne vindmøllevinger er meget mere omkostningseffi ciente i forhold til produktion, vedligeholdelse og energi. Der er allerede fl ere af de store virksomheder, som gerne vil være med i udviklingen af de nye vindmøllevinger, så projektet er snart en realitet. Hvis ikke vi havde mødt hinanden gennem InTra- Net var dette projekt nok aldrig opstået. I den dansk-tyske region ligger der adskillige stærke klynger inden for forskellige industrier. Der er derfor stort potentiale for samarbejde og vækst. Projektleder Louise Fenger Kornum uddyber: Det er ofte i skæringspunktet imellem forskellige industrier, at innovation opstår. Vi skal derfor fortsat have fokus på at få skabt et stærkt netværk på tværs af grænsen og de forskellige klynger. InTra-Net står for Innovation in Transnational Networks. Leadpartner er REG X på Syddansk Universitet i Kolding og projektpartner er det tyske erhvervsfremmekontor WTSH. Projektet er medfinansieret af Region Syddanmark og INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling 16 Klynger Skaber Vækst

17 Ved hjælp af klyngesamarbejde kan små og mellemstore virksomheder blive en del af et leverandørnetværk. Klynger tiltrækker innovative og produktive virksomheder. Klynger tiltrækker veluddannet arbejdskraft. Lederen af klyngen, Maria Aguirre, understeger at den aktive klyngestrategi og satsning på biologisk udvikling gennem en tidlig Smart specialisering og understøttet af regionale strategier, har haft en særdeles positiv indvirkning.»det er dumt at tro, at vi er nødt til at løse den nuværende økonomiske krise med de samme økonomiske modeller, der er blevet anvendt i fortiden. Dette er ikke en økonomisk krise, som vi kender dem. Krisen i dag er en nyskabt krise, og vi er nødt til at genoverveje sammen, hvordan vi kan komme igennem den aktuelle krise. Her kan klyngerne igen blive en hjørnesten i strategien,«siger Maria Aguirre. Jon Azua, tidligere vicepremierminister i Baskerlandet, sagde ved sidste års TCI konference i netop Baskerlandet:»Vi ønskede at starte en dialog med erhvervslivet og den akademiske verden med specielt dem, der havde en ægte interesse i regionens velbefindende. Vi snakkede tilskud og rammebetingelser, og vi ønskede at bygge en fælles vision. Og i dag må vi sige at det er lykkes.«stærke KLYNGER FØRER TIL HØJE LØNNINGER I Portland, Oregon ligger en af verdens førende klynger inden for Athletic and Outdoor - sports- og fritidsbeklædning. Klyngen har udviklet sig hastigt gennem de sidste ti år på grund af en stærk konkurrence mellem særligt Nike og Adidas og som følge af en stærk iværksætterkultur personer er beskæftiget i klyngen, og med en gennemsnitslønnen på mere end dollars årligt er det cirka 70 procent højere end gennemsnitslønnen for den menige amerikaner. De mere end 700 virksomheder i klyngen har Nike, Adidas og Colombia Sportswear i spidsen, og virksomhederne i klyngen arbejder med design, markedsføring og distribuering af fodtøj og beklædning til sport, fritid og aktiv livsstil og omsætter for 1.2 billion dollars. Joe Cortright er cheføkonom for Impresa, et konsulentfirma i Portland med speciale i regional økonomisk analyse, innovation og industriklynger. Cortright har fulgt udviklingen af klyngen gennem de sidste 10 år og analyseret fundamentet for dens succes.»det, som gør Athletic and Outdoor klyngen i Portland særlig interessant, er den nærmest legendariske rivalisering mellem de store virksomheder. Men samtidig er klyngen næret af konstant innovation og udvikling og iværksætteri balanceret med personlig samarbejde,«siger Joe Cortright. DYGTIGE MEDARBEJDERE En af de faktorer, som er afgørende for, om en klynge udvikler sig til at være en stærk klynge er, at der er adgang til de rette medarbejdere. Og her er Portland helt i top blandt de amerikanske storbyer.»både store og små virksomheder drager nytte af at være inden for klynge, og alle får noget ud af det her. At virksomhederne er en del af en stærk klynge betyder, at det er let at tiltrække masser af arbejdskraft. Klyngen lyser op både i USA og verden, og den er et super eksempel på klyngetankegang, når det er bedst,«siger Joe Cortright Klyngen er indbegrebet af en global, videnbaseret industri, der kan konkurrere i den globale økonomi. Den er dynamisk, idé-drevet, og tæt knyttet til byen Portland s og staten Oregon s erhvervspolitik og satsning på sport og aktiv fritid. Joe Cortright er oplægsholder på TCI konferencen i Kolding d. 5 september EFTE RUDDANNELSE Styrk vejen til toppen MBA er en klassisk, forskningsbaseret MBA, der er fleksibelt tilrettelagt, så du kan kombinere både arbejde, familieliv og studium. MBA-uddannelsen er for nuværende og kommende ledere. MBA en styrker dine forudsætninger for at analysere, vurdere samt lede og udvikle din virksomhed. Uddannelsen starter i august. Søg nu du kan stadig nå det. Kontakt mastersekretariatet på tlf eller Læs mere på sdu.dk/mba MASTER of Business Administration MBA Vælg mellem: MBA Classic Eller en af følgende nye retninger inden for: MBA Innovation Management MBA Supply Chain Management F ORS KNINGS BASERET E FTE RUDDANNELSE Klynger Skaber Vækst 17

18 ANNONCE ANNONCE Vækst igennem netværk! Det danske innovations netværk og klynge for aluminium AluCluster, understøtter den brede an-vendelse af aluminium og letvægtsmetaller til gavn for industri, forskning, design og samfund. Vi er en dedikeret og meget aktiv organisation som står klar til at hjælpe med: t Viden og rådgivning t Uddannelse og organisations udvikling t Projekt udvikling og finansiering t Innovation og brobygning imellem industri og forskning t International markeds penetrering Find meget mere på MØD D INE ROBOTTEKNOLOGISKE INNOVATIONSPARTNERE PÅ DANMARKS FINANS-IT-KLYNGE Copenhagen Finance IT Region (CFIR) arbejder for at skabe vækst og innovation, styrke konkurrenceevnen og markere den danske finans-it-klynge på det finansielle verdenskort. Den finansielle sektor i Danmark har gode erfaringer med at kombinere viden, udsyn og kompetencer på tværs af sektorer til at skabe en effektiv finansiel it-infrastruktur for fx digital tinglysning, betalingsservice og værdipapirhandel. Velfungerende partnerskaber mellem offentlige og private aktører om fx etableringen af NemID vækker opsigt internationalt. CFIR arbejder med de store linjer for udviklingen af den danske finans-it-sektor og omsætter dem i konkrete events og projekter. Det realiseres gennem ambitiøse forskningsprojekter, netværksdannelse, månedlige fyraftensmøder og konferencer med internationale key notes. Arbejdet sker særligt inden for fem dokumenterede styrkepositioner: It-sikkerhed, procesoptimering, investeringssoftware, mobile banking og brugervenlighed. MØDESTEDET FOR FINANS-IT Mere end 2500 fra 520 virksomheder, universiteter og andre organisationer har allerede deltaget i Get F IT-møderne skal du være med? Kommende møder: 28. maj i København: Nyt fra forskningscenter HIPERFIT. 11. juni i København: Internationalisering af finans-it-services. 12. juni i Aalborg: Softwareinnovation begreber, værdier og måling. FREMTIDENS PENGE Mobilbetalinger kommer. Kontanterne forsvinder. Amaliegade 7 t 1256 København K Telefon t t Ê 1,"* - Ê1 " i Ê ÕÀ «C Ã iê ` v ÀÊ,i} > Õ`Û } =P PU]LZ[LYLY P KPU MYLT[PK 18 Klynger Skaber Vækst CFIR s projekt Fremtidens Penge præsenterer deres brugerstudierapporter den 6. juni kl Vil du høre hvad, der er vigtigt for danskerne når de skal bruge mobilbetalinger, så læs mere og tilmeld dig på: bit.ly/cfir-penge

19 Klynger skal fremover certificeres efter Europæiske standarder om guld og bronze under navnet The European Cluster Excellence Initiative (ECEI) - ECEI Gold Label. Rationalet bag ECEI-label er, at klynge-organisationer skal bevise, at de driver en professionel klyngeorganisation, at de hele tiden arbejder med at udvikle deres organisation og har succes med at tiltrække flere medlemmer og tilbyde flere aktiviteter til klyngen. Guld-certificeringen bedømmes ud fra tilsammen 31 forskellige områder heriblandt klyngens strategi, økonomi, medlemmer og services. Nye former for klyngeanalyser og deres økosystemer kan medvirke til, at klyngerne udvikler sig markant, pointerer analysechef i REG X, Glenda Napier. VI SKAL VIDE HVAD VI TALER OM REG X er det danske klyngeakademi, som blev etableret i 2009 for at styrke kompetence opbygning af de danske klyngeaktører. REG X s analyser af klynger og økosystemer er nye måder at arbejde med klynger på. Analyserne viser hvor en region har særlige erhvervsmæssige styrkepositioner og kan bruges som redskab til at prioritere en regional erhvervspolitik indsats. En væsentlig del af arbejdet med klyngeudvikling er klyngeanalyser. Klyngeanalyser er kortlægninger af de danske erhvervsklynger. Klyngeanalyser kan medvirke til at faktabasere arbejdet med klyngeudvikling og skabe en fælles forståelse af hvad og hvem klynger udgør. Som noget nyt undersøger REG X klynger ud fra en betragtning om, at en national klynge ofte har et regionalt epicenter eller kerne. Det er styrken af det regionale epicenter og den stedbunde konkurrencedygtige viden og kompetencer, som undersøges i klyngeanalyserne.»den globale konkurrence om vækst og innovation har både et nationalt og re gionalt perspektiv. I tidligere arbejde med klyngeanalyser har der været en tendens til at betragte klynger, som nationale enheder,«fortæller analysechef i REG X, Glenda Napier. Klyngeanalyser er et område i udvikling. Det skyldes, at klynger kan være svære at måle og særligt erfaringer med regionale benchmarks er begrænsede i Danmark. Betragter man Danmark udefra, så kan det være svært at få øje på de regionale specialiseringer. Det skyldes bl.a., at de metoder, der anvendes til at kortlægge de europæiske klynger, ikke er tilstrækkeligt geografisk detaljerede. Dette er en særlig udfordring for Danmark, idet hele landet betragtes som én region inden for europæisk benchmarking af klynger. Men regioners erhvervsmæssige specialiseringer varierer og det stiller krav om nye former for viden i erhvervspolitiske sammenhænge. Derudover pointerer Glenda Napier, at nye former for klyngeanalyser og deres økosystemer kan medvirke til, at klyngerne udvikler sig markant:»én ting er, at der er en særlig høj koncentration af en given type virksomheder i et geografisk område, men hvis de ikke samarbejder, netværker og bruger hinanden som innovationspartnere, så er det svært at tale om en stærk klynge. Det handler rigtig meget om at se på hvorledes virksomhederne og andre klyngeaktører kan komme mere i spil og medvirke til at udvikle klyngen.«til BUNDS REG X s analyser af klynger og deres økosystemer måler ikke alene, om der er en høj koncentration af virksomheder tilstede, de går også et skridt videre og ser på økosystemet i klyngen, dvs. det netværk mellem klyngeaktører, der skaber klyngen.»vi undersøger bl.a. om klyngen har tilstrækkelige med store etablerede virksomheder med en åben kultur, der ønsker at samarbejde med andre virksomheder, for ad den vej at få adgang til ny viden og teknologi, som de ikke selv huser og på den måde skabe vækst,«siger Glenda Napier. REG X ser også på, om der er tilstrækkelige mange innovative iværksættere, og om en klynge understøtter udviklingen af dem, om der er relevant viden og forskning, som bringes i spil i et samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder samt ser på andre relevante aktører og netværk i økosystemet herunder også klyngeorganisationerne. REG X har indtil videre lavet en klyngeanalyse af Lean Energy klyngen i Region Syddanmark og nu af fødevareaktiviteterne i Region Midtjylland i samarbejde med Agro Food Park, Future Food innovation og Region Midtjylland. Analysen af fødevareområdet offentliggøres d. 22. maj i Aarhus. Derudover skal REG X i den kommende periode undersøge den velfærdsteknologiske klynge, designklyngen og Offshore klyngen for Vækstforum i Region Syddanmark. CROSS INNOVATION DET NYE SORT Innovation på tværs af klynger fra forskellige brancher og sektorer er det nye sort inden for klyngeverdenen. Cross Innovation spreder sig lige nu som en steppebrand inden klyngeverdenen. Det rummer et stort innovations og vækstpotentiale for Danmark, og de danske klynger og netværk kan blive gode platforme for cross innovation. Men det stiller store krav til de danske klynge- og netværk managers. I klyngeverdenen har man gennem de senere år fokuseret på at fremme samarbejde mellem virksomheder, videnmiljøer og myndigheder inden for den samme klynge (fx IT) for at fremme virksomheder innovation og vækst. Men et stigende innovationspres stiller krav til nytænkning og nye samarbejdsformer for klynger på tværs af grænser og brancher. I Danmark er vi godt med, når det handler om at udvikle nogle stærke klyngeorganisationer, som skaber værdi for deres medlemmer.»men vi er ikke så stærke, når det gælder om at fremme innovation på tværs af klyngerne. Fx ser vi mange eksempler på cluster managers inden for den samme region, som sjældent mødes for at drøfte mulige samarbejdsprojekter. Og samarbejde med klynger uden for Danmarks grænser er også et relativt nyt begreb for mange klynger, selvom der er nogle gode eksempler imellem,«siger Lotte Langkilde, leder af REG X, det danske klyngeakademi med base på Syddansk Universitet i Kolding. SKAB DE RETTE RAMMER I takt med, at værdi for virksomheder i stigende grad defineres som både omsætning og innovation, vil de danske clustermanagers være en væsentlig brik i at fremme cross-innovation i Danmark. Lotte Langkilde, leder af REG X, det danske klyngeakademi med base på Syddansk Universitet i Kolding.»Udfordringen bliver at skabe de rette rammer for at cross innovation kan finde sted. Og her kan de danske klyngefacilitatorer gå forrest og skabe den platform, hvor de rigtige folk mødes om de rigtige ting. Det handler i høj grad om forstå klyngevirksomhedernes forretning og fremtidige muligheder og om af kunne facilitere en innovationsprocess og have adgang til de rette økosystemer for klynger i- og uden for landet for at få succes med cross innovation,«mener Lotte Langkilde. Klynger Skaber Vækst 19

20 FOKUS PÅ STYRKER 1856 Mediegruppen I Syddanmark fokuserer vi på vores styrker og vi deler dem gerne med resten af landet BÆREDYGTIG ENERGI OFFSHORE Offshoreenergy.dk samler aktørerne inden for den danske offshore-industri med fokus på olie og gas, offshore vind og bølgeenergi. OPLEVELSESERHVERV DESIGN Design2Innovate arbejder med at øge designanvendelse i små og mellemstore virksomheder og skabe erhvervsmæssig vækst gennem brug af design som metode. SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION SUNDHEDS- OG VELFÆRDSLØSNINGER Welfare Tech fremmer betingelserne for vækst inden for sundheds- og velfærdsteknologi gennem samarbejde mellem virksomheder og offentlige parter inden for social- og sundhedsområdet. BÆREDYGTIG ENERGI ENERGIEFFEKTIVISERING Lean Energy styrker markedet for udvikling, fremstilling og salg af produkter og ydelser, der kan effektivisere energiforbruget. Se de gode eksempler på Vi investerer i din fremtid

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst SDU i Kolding har fokus på entreprenørskab, ledelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og vi er klar til at samarbejde

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, som arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at

Læs mere

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer InTra-Net Projekt - Notat REG X, Kolding, DK, and WTSH GmbH, Kiel, DE Indhold Mål og metode Antagelser Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Model

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER

SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER 1 SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER De syddanske udfordringsbilleder viser, at væksten i Syddanmark, ligesom i resten af Danmark, fortsat er lav. En stærk produktivitetsvækst i 2010 og 2011 viste stor

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 VÆKSTHUS SYDDANMARKS TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 SKAB VÆKST MED PROFESSIONEL BESTYRELSE. 5. MAJ 2015. VÆKSTHUSENE Gør udfordringer til muligheder PROGRAM FOR DAGEN 1. 15.00. Velkomst og introduktion til

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012 Review af Vækstforumprojekter Region Syddanmark Juni 2012 Resultatmål Effektmål Metoden, der er anvendt, har fokus på den effekt, projekterne har for virksomheder, der er deltagere som partnere i projekterne

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.

Læs mere

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør Center for Logistik og Samarbejde - CLS Peter Høy, Projektdirektør Aalborg Havn Den intelligente Havn Den intelligente havn har tre roller: 1. Konkurrencedygtig havnevirksomhed Udvikling af logistik og

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK

OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK INDEX I. Regional Partnerships Official Partners of the OPEN DAYS 2015 Aalborg Kommune 3 Region Midtjylland 4 Nordjylland 5 Syddanmark 6 Region Sjælland

Læs mere

Historien om en brumbasse

Historien om en brumbasse OFFSHORE CENTER DANMARK Historien om en brumbasse eller: Hvordan skaber vi synlighed i pressen? Af Søren Dybdahl Kommunikationskonsulent FREMHÆVET SOM VELFUNGERENDE KLYNGE 2010: Offshore Center Danmark

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

PROJEKTANSØGNING fra BrainsBusiness til Aalborg Erhvervsråd Dato: 10-04-2015

PROJEKTANSØGNING fra BrainsBusiness til Aalborg Erhvervsråd Dato: 10-04-2015 PROJEKTANSØGNING fra BrainsBusiness til Aalborg Erhvervsråd Dato: 10-04-2015 Projekttitel BrainsBusiness ICT North Denmark Projektresumé BrainsBusiness ICT North Denmark er et klyngeinitiativ, der samler

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

Samarbejde om virksomheders deltagelse i erhvervsfremmeaktiviteter på tværs af regionsgrænser

Samarbejde om virksomheders deltagelse i erhvervsfremmeaktiviteter på tværs af regionsgrænser Samarbejde om virksomheders deltagelse i erhvervsfremmeaktiviteter på tværs af regionsgrænser 1. Baggrund for samarbejdsaftalen De tre vestdanske vækstfora for Region Syddanmark, Region Midtjylland og

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 Invio Hvad for noget? Innovationsnetværk for videnbaseret Oplevelsesøkonomi 1. Juni 2010 31. maj 2014 InViO konsortium AAU ExCITe

Læs mere

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference DI s Innovationskonference Innovation Hub 2012 Tegnet af Jens Hage, som i løbet af konferencen vil trække essensen ud af indlæggene i inspirerende tegninger. Jagten på indbringende innovation Tirsdag den

Læs mere

DBDH samler energien

DBDH samler energien DBDH samler energien Strategi- og handlingsplan 2013 2015 Fjernvarmeindustrien DBDH Foreningens navn Foreningens navn er fortsat Danish Board of District Heating (DBDH). I Danmark skal brandet Fjernvarmeindustrien

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

www.futurefoodinnovation.dk

www.futurefoodinnovation.dk Værdi Hvilken værdi vil vi skabe: At styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen, hvor viden, virksomheder og brugere bringes sammen på nye måder, så de kan udvikle, afprøve og dokumentere

Læs mere

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM - en del af innovationsfremme-familien Ét af 22 netværk under Styrelsen for Forskning og Innovation Formål at skabe udvikling,

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

!"#$%$ &'()$&*+,-./0)$ 1'+,)23',430)+5$6.00)/7*38$ 9:$+';)<2)3$9==>$

!#$%$ &'()$&*+,-./0)$ 1'+,)23',430)+5$6.00)/7*38$ 9:$+';)<2)3$9==>$ !"#$%$ &'()$&*+,-./0)$ 1'+,)23',430)+5$6.00)/7*38$ 9:$+';)$ !"#$%&'(')*&+(,+"%-+.++ /+*012345+ 6788904:+ ;

Læs mere

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer Teknologisk Institut Erhvervsudvikling Center for Ide & Vækst Peter Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Hvem er TRIN? CVU. Fredericia Maskinmesterskole

Hvem er TRIN? CVU. Fredericia Maskinmesterskole Hvem er TRIN? CVU Fredericia Maskinmesterskole En succeshistorie inden for klyngeudvikling Cadore - Italien : - approx. 900 virksomheder inden for udvikling og produktion af solbrilleglas - over 35%

Læs mere

Program for BRN kick-off d. 27. marts

Program for BRN kick-off d. 27. marts Program for BRN kick-off d. 27. marts Del 1: Officielle kick-off kl. 08:30-10:30 Ordstyrer: Mikael Justesen, dir. Tv2Nord Business Region North Denmark fælles om vækst og udvikling v/borgmester og formand,

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

BEDRE Business. for dig og din virksomhed

BEDRE Business. for dig og din virksomhed BEDRE Business for dig og din virksomhed Vidste du? at der er ca. 10.000 virksomheder i Aalborg Kommune. at der hvert år etableres ca. 1.000 nye virksomheder. at BusinessAalborg rådgiver ca. 800 iværksættere

Læs mere

LEAN ENERGY CLUSTER teknologier og løsninger der kan effektivisere vores energiforbrug

LEAN ENERGY CLUSTER teknologier og løsninger der kan effektivisere vores energiforbrug Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 147 Offentligt LEAN ENERGY CLUSTER teknologier og løsninger der kan effektivisere vores energiforbrug Teknologier der kan effektivisere vores

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces deltagelse fra 2195 kr. HUSK 5. marts 2015 lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Hør kravene til danske underleverandører fra to af de

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

TÆNK DESIGN OG STYRK INDTJENINGEN

TÆNK DESIGN OG STYRK INDTJENINGEN SYDDANMARK Kreative erhverv TÆNK DESIGN OG STYRK INDTJENINGEN Flere syddanske virksomheder skal få øjnene op for design Høje forventninger til eksport i designorienterede virksomheder 1 intro Tekst: Astrid

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

To nye iværksætterhuse åbnet i Korsør. Lejlighed til iværksættere. Læs denne email i din browser

To nye iværksætterhuse åbnet i Korsør. Lejlighed til iværksættere. Læs denne email i din browser Slagelse ErhvervsNyt November 2013 Læs denne email i din browser Nyhedsbrevet Slagelse ErhvervsNyt udgives af Slagelse Kommunes Erhvervs-, Innovations-, og Arbejdsmarkedsudvalg. Nyhedsbrevet udkommer en

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Vil du kende nogen? ...som kender nogen... ...som kender nogen... ...som kender nogen...

Vil du kende nogen? ...som kender nogen... ...som kender nogen... ...som kender nogen... Vil du kende nogen?...som kender nogen......som kender nogen......som kender nogen... Netværk med omtanke BrainsBusiness ICTNORCOM er netværksforeningen, der samler virksomheder i Nord Danmark, som beskæftiger

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING FRA KL. 13-15 PÅ BRIGHT PARK SKIFT GEAR. KOM I GANG MED EN BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING. BLIV EN DEL AF BRIGHT GREEN ISLAND-VISIONEN.

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

OPI Lab - Open Innovation. 27. maj 2014

OPI Lab - Open Innovation. 27. maj 2014 OPI Lab - Open Innovation 27. maj 2014 Dorte Eg Auerbach Projektleder Vækstkonsulent VelfærdsPartnerskaber Væksthus Syddanmark 2 Vores vision og mission Vores mission Væksthus Syddanmarks mission er at

Læs mere