Børns og unges brug af fritidsog klubtilbud. Overblik og fakta 2018

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børns og unges brug af fritidsog klubtilbud. Overblik og fakta 2018"

Transkript

1 Børns og unges brug af fritidsog klubtilbud Overblik og fakta 2018

2 Indhold 3 Introduktion 4 Fakta om fritids- og klubtilbud 5 Børn og unge er glade for fritids- og klubtilbud 6 Fire kendetegn på god kvalitet i fritids- og klubtilbud 10 Fritidstilbud for børn i indskolingsalderen 12 Fritids- og klubtilbud for børn i mellemtrinsalderen 14 Klubtilbud for unge i udskolingsalderen 15 Hvis du vil vide mere Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud Overblik og fakta Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Design: BGRAPHIC Illustration: BGRAPHIC Tryk: Rosendahls ISBN: (www) ISBN:

3 Introduktion I Danmark er der lang tradition for, at børn og unge går i fritids- og klubtilbud, når skoledagen er slut, og tilbuddene har stor indflydelse på børns og unges trivsel, udvikling og læring. I disse år diskuteres fritids- og klubtilbuddene ofte, særligt med fokus på, hvordan vi skaber god kvalitet for børnene og de unge, og hvilken betydning skolereformen har for deres deltagelse i fritids- og klubtilbud. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) giver i dette hæfte en introduktion til hovedresultaterne af en undersøgelse af børns og unges brug af fritids- og klubtilbud, som er gennemført for Undervisningsministeriet. Undersøgelsen beskriver brugen af og kvaliteten i tilbuddene i disse år. Læs mere om undersøgelsen på side 15. Hæftet her præsenterer undersøgelsens hovedresultater i en kort version. Det kan fx anvendes af beslutningstagere på et nationalt og kommunalt niveau og af kommuner, som har brug for et vidensgrundlag i arbejdet med at styrke kvaliteten af fritids- og klubtilbuddene. Det siger loven Lovgrundlaget for fritids- og klubtilbud er forholdsvis sammensat. Kommuner og private kan oprette og drive tilbuddene efter fire lovgrundlag, nemlig dagtilbudsloven, ungdomsskoleloven, folkeskole loven og serviceloven. Private foreninger kan desuden oprette og drive klubber efter lov om folke oplysning, men disse indgår ikke i undersøgelsen. Samtidig er der forskel på, hvad tilbuddene bliver kaldt (fx SFO, juniorklub eller ungdomsklub), og betegnelsen knytter sig ikke nødvendigvis til det lovgrundlag, som tilbuddene drives på. 3

4 Fakta om fritids- og klubtilbud Børns timeforbrug størst i indskolingen Jo højere klassetrin, des færre børn er indskrevet i fritids- og klubtilbud 9 TIMER OM UGEN 0. KLASSE 6 TIMER OM UGEN 5. KLASSE 94 % 0. KLASSE 93 % 1. KLASSE 50 % 4. KLASSE 32 % 5. KLASSE Børnene og de unge tilbringer mindre tid i fritidstilbud, jo ældre de bliver. Således tilbringer børn i 0. klasse gennemsnitligt ca. 9 timer om ugen i fritidstilbud, mens børn i 5. klasse tilbringer ca. 6 timer om ugen i fritidstilbud. Før skolereformen tilbragte børn i indskolingen til sammenligning 13,8 timer i fritidstilbud om ugen. Der skete et lille fald i andelen af børn, der er indskrevet i fritids- og klubtilbud, i forbindelse med skolereformen. 80 % af alle børn i 0., 2., og 4. var indskrevet før skolereformen i 2014, mens tallet var 77 % i Stor forskel på pris Størrelsen varierer meget Så store er de mest almindelige tilbud: 140 BØRN 91 BØRN 150 BØRN Det billigste: 733 KR. Det dyreste: KR. Det billigste: 100 KR. 6-9 ÅR ÅR Det dyreste: KR. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor meget forældrene betaler for en plads til deres barn i et fritids- eller klubtilbud. INDSKOLING MELLEMTRIN UDSKOLING Det varierer på alle alderstrin meget, hvor store fritids- og klubtilbuddene er. Det mindste tilbud har under 30 børn og unge, det største har over 600. De organisatoriske vilkår som ledelsesopgaver og -tid Ledere af fritids- og klubtilbud har ofte andre opgaver ud over deres ledelsesrolle i fritids- eller klubtilbuddet. Det gælder 67 % af lederne i tilbud til børn i indskolingsalderen, 48 % af lederne i tilbud til børn i mellemtrinsalderen og 24 % af lederne i tilbud til unge i udskolingsalderen. Typisk fungerer lederne også som fx ledere af et dagtilbud eller en skole/skoleafdeling. Derudover er ledelsesopgaven ofte kombineret med direkte pædagogisk arbejde med børn og unge. Sådan er det for 33 % af lederne i tilbud til børn i indskolingsalderen, 40 % af lederne i tilbud til børn i mellemtrinsalderen og 50 % af lederne i tilbud til unge i udskolingsalderen. 4

5 Børn og unge er glade for fritids- og klubtilbud Både forældre og ledere vurderer, at børn og unge trives godt i fritids- og klubtilbuddene. Flertallet af forældre til børn i både indskolingsog mellemtrinsalderen oplever, at deres børn er glade for at komme i fritids- eller klubtilbud. Blandt forældrene til børn i indskolingsalderen oplever 94 %, at deres børn er glade, og blandt forældre til børn i mellemtrinsalderen er det 85 %. Under 5 % af forældrene oplever ikke, at deres børn er glade for at gå i fritids- og klubtilbud. Forældrene er lige så tilfredse med fritids- og klubtilbuddene i 2017 som i De er altså ikke blevet mindre tilfredse efter skolereformen. Lederne oplever samstemmende, at de nuværende rammer giver mulighed for at skabe et tilbud, hvor børn og unge er glade for at komme. Det mener 81 % af lederne i tilbud til børn i ind- skolingsalderen, 79 % i tilbud til børn i mellemtrinsalderen og 70 % i tilbud til unge i udskolingsalderen. 1-2 % af lederne oplever, at det kun gælder i mindre grad. Der er fire områder, som ledere og medarbejdere i fritids- og klubtilbuddene oplever, at de er særligt stærke inden for, og som både forældre og ledere vurderer fungerer godt: at børn og unge har venner i fritids- og klubtilbuddene, at de er glade for at komme der, er trygge ved de voksne og har fri tid, som de selv bestemmer over. Forældre: Hvor enig er du i, at dit barn er glad for at komme i fritidsog klubtilbuddet? Ledere: I hvilken grad oplever du, at du inden for de nuværende rammer kan skabe fritids- og klubtilbud, hvor børnene/de unge er glade for at komme? INDSKOLINGSALDEREN MELLEMTRINSALDEREN INDSKOLINGSALDEREN 94 % HELT ENIG / OVERVEJENDE ENIG 85 % HELT ENIG / OVERVEJENDE ENIG 81 % HELT ENIG Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt 4629 forældre til børn i klasse med en svarprocent på 57 %. Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt ledere af fritidstilbud med en svarprocent på 33 %. 5

6 De fire kendetegn på god kvalitet i fritids- og klubtilbud Ved at analysere faglitteratur på området og data fra en survey blandt ledere af fritids- og klubtilbud samt interview og observationer af medarbejdere, ledere, børn og unge kan EVA se, at der er fire kendetegn for god kvalitet i fritids- og klubtilbud: At børn og unge har gode sociale relationer og er med i fællesskaber med andre, at de har egen fri tid og med bestemmelse over, hvad der skal ske, at medarbejdere og ledere indsamler og deler viden, og at de samarbejder med andre om børnenes og de unges trivsel og udvikling. KENDETEGN #1 Børn og unge har gode sociale relationer og indgår i fællesskaber Det at have gode sociale relationer og være en del af fællesskabet i fritids- og klubtilbuddet er afgørende for, at børnene og de unge trives og har lyst til at komme i tilbuddene. Det peger både faglitteratur og medarbejdere, ledere, børn og unge på. Samtidig har gode sociale relationer betydning for, at børn og unge udvikler sociale kompetencer, idet en central del af fællesskabet er, at der er plads til alle og plads til forskellighed. Relationen mellem barnet eller den unge og de voksne betyder også meget for trivslen ifølge børn, unge, medarbejdere og ledere, og det at være sammen med nærværende og fortrolige voksne opleves af medarbejdere og ledere samtidig som noget, der har stor betydning for børnene og de unge på længere sigt. Både faglitteraturen og medarbejdere og ledere i de besøgte fritids- og klubtilbud lægger vægt på, at det er vigtigt at skabe gode betingelser og muligheder for, at børn og unge kan indgå i sociale relationer og fællesskaber i tilbuddene. Både via aktiviteter, der tager udgangspunkt i det børnene og de unge er optaget af, og via en aktiv voksenrolle, der understøtter fællesskaber. Begge dele fremmer muligheden for, at alle kan deltage og føle, at de hører til. 47 % af lederne i tilbud i indskolingsalderen og 49 % af lederne i tilbud i mellemtrinsalderen oplever det som en udfordring, at der er bestemte typer af aktiviteter, de har sværere ved at nå, fordi tiden i tilbuddene er blevet kortere som følge af den længere skoledag. De medarbejdere og ledere, EVA har talt med, fortæller om, at der er mindre tid til aktiviteter, der skal styrke børnenes og de unges relationer, fx ture ud af huset. Samtidig oplever ca. halvdelen af lederne, at børnene og de unge er mere trætte efter en lang skoledag og ikke så oplagte til at deltage i aktiviteter. 6

7 KENDETEGN #2 Børn og unge har fri tid og medbestemmelse i hverdagen med til at understøtte udviklingen af deres selvstændighed. Analysen viser samtidig, at medarbejdere og ledere i fritids- og klubtilbud vil noget med børnene og de unge og søger at skabe en balance mellem den fri tid og de pædagogiske intentioner. At have tid, børn og unge selv råder over, og medbestemmelse over, hvad der skal ske, er et andet kendetegn ved god kvalitet i fritids- og klubtilbud. At have fri tid til selvvalgte aktiviteter og selv at kunne bestemme, hvad man vil lave og med hvem, giver nemlig børnene og de unge mulighed for at øve sig på selv at vælge, hvad der er vigtigt for dem, at træffe selvstændige beslutninger og på at mestre deres liv på den lange bane. Det fortæller faglitteraturen, medarbejdere og ledere. Fritids- og klubtilbuddene anvender forskellige formelle og uformelle former for medbestemmelse for at bidrage til, at børn og unge danner deres egne meninger, lærer at træffe selvstændige beslutninger og at tage ansvar for fællesskabet. Børn og unge prøver kræfter med at mestre eget liv ved selv at organisere den fri tid med leg, spil eller andet samvær og ved at have medbestemmelse i hverdagen i tilbuddet. I den frie tid er der fx mulighed for, at barnet eller den unge selv former tiden og prøver sig selv af i relation til de andre børn eller unge, hvilket er Det er megafedt, at man kan være en del af, hvordan det bliver hernede. Så det ikke kun er de voksne, der bestemmer, og så kan vi også sige, hvad vi godt kan tænke os. Barn i et tilbud til mellemtrinsalderen 7

8 KENDETEGN #3 Medarbejdere og ledere indsamler og deler viden om børns og unges trivsel for at blive klogere på deres trivsel og udvikling det er for at have fingeren på pulsen, hvad angår det, der rører sig hos den enkelte og i samspillet mellem børnene eller de unge. Den viden, medarbejdere og ledere indsamler og deler med hinanden, anvender de til at hjælpe barnet eller den unge ind i sociale relationer og til at justere i deres organisering af hverdagen. Medarbejdere og ledere omkring børnene og de unge, som løbende holder øje med og deler deres viden om, hvordan børnene og de unge trives, kan ifølge faglitteraturen være med til at understøtte fritids- og klubtilbud af en god kvalitet. At indsamle og dele viden om børnenes og de unges trivsel er nemlig et rigtig godt afsæt for at understøtte og følge op på deres sociale relationer og udvikling. Ledere og medarbejdere giver udtryk for, at de kunne have glæde af mere systematisk vidensindsamling og -deling, som kunne være med til at sikre, at ingen børn eller unge går under radaren, hvis de fx har brug for støtte til at komme ind i fællesskabet. De oplever dog også, at den tid, som de bruger på undervisning, forberedelse og møder i skolen, giver dem mindre tid til selv at mødes og videndele. Når medarbejdere og ledere arbejder med at indsamle og dele viden om børns og unges oplevelser af at være i fritids- og klubtilbud, er det Det er rigtig vigtigt, hvis jeg ikke har været her en uge, at jeg kan gå tilbage i logbogen og se, hvordan de dage har været, og om der har været nogle situationer, som jeg skal være obs på. Det kan bare være to små linjer det har været en dag, hvor en havde det skidt pga. et eller andet eller vi observerede sådan og sådan. Der skal også stå gode ting. Medarbejder i et tilbud til mellemtrinsalderen 8

9 KENDETEGN #4 Medarbejdere og ledere samarbejder med andre aktører og laver opsøgende arbejde pædagogisk refleksion gennem deres forskellige viden om børnene og de unge. Medarbejderne oplever det dog også som dilemmafyldt, når det er lidt forvirrende for børnene og de unge, at de voksne har to forskellige roller i henholdsvis skolen og i fritids- og klubtilbuddet. Et velfungerende samarbejde mellem de forskellige fagprofessionelle instanser omkring børnene og de unge og med forældrene er et fjerde kendetegn ved god kvalitet på fritids- og klubområdet. Et tæt samarbejde med fx skolen, forældre, forvaltning og lokalsamfundet giver nemlig et mere helhedsorienteret blik og en dybere forståelse for, hvordan børnene og de unge har det i forskellige arenaer i deres liv. Det viser både faglitteratur og denne undersøgelses analyse af medarbejdere og lederes oplevelse af kvalitet. De fremhæver især samarbejdet med skolen og forældrene og det opsøgende arbejde. Samarbejde med skolen. Det giver medarbejdere og ledere i fritids- og klubtilbud et bedre og mere helhedsorienteret blik på børns og unges trivsel og udvikling, at de deltager i undervisningen, og at der i det hele taget er et tæt samarbejde med skolen. De oplever, at de sammen med lærerne kan inspirere hinanden til nye handlemåder og Samarbejde med forældrene giver også et mere helt blik på barnet. Forældre har en særlig viden om deres børn fra hjemmet, som sammen med fritids- og klubtilbuddets og skolens viden kan give en mere fælles opmærksomhed på barnets og den unges trivsel og en sammenhængende praksis. Forældrene kan også være gode til at stille de rigtige spørgsmål til praksis i fritids- og klubtilbuddene, som kan inspirere til refleksion og udvikling. Det opsøgende arbejde kan både være alment forebyggende (fx rådgivning om stoffer eller alkohol) eller forebyggende for mere specifikke grupper af børn og unge og kan både finde sted i tilbuddet og uden for tilbuddet. Det opsøgende arbejde varierer meget på tværs af og inden for kommunegrænser og kan involvere samarbejdspartnere som fx SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi) og boligforeninger i lokalområdet. Medarbejdere og ledere særligt fra tilbuddene i mellemtrins- og udskolingsalderen arbejder med at få børn og unge ind i klubbens fællesskaber eller med at etablere andre sociale mødesteder for dem, som ikke oplever, at klubben er et sted for dem. Vi samarbejder med en boligsocial medarbejder for at bygge bro mellem klub og boligområde. Det er ikke, for at de skal blive medlemmer, for det er ikke alle, der passer ind i de firkantede rammer i en klub. I stedet rykker vi tingene ud af klubben og over på deres banehalvdel. Så er der en voksen, som laver nogle ting, som de kan spejle sig i. Leder i et tilbud i udskolingsalderen 9

10 Fritidstilbud for børn i indskolingsalderen Fritidstilbud bruges især af børn fra ressourcestærke hjem, og børn fra familier i den laveste indkomstgruppe har oplevet det største fald i indskrivninger efter skolereformen. 85 % af alle børn er indskrevet i et fritidstilbud, når de går i klasse. I gennemsnit tilbringer børn i 0. klasse 9,3 timer om ugen i et fritidstilbud. Før skolereformen var det 13,8 timer. Børn indskrevet i fritidstilbud kommer oftere fra ressourcestærke hjem I indskolingen bruges fritidstilbud især af børn fra mere ressourcestærke hjem, og det er familier i den laveste indkomstgruppe, som udgør det største fald i indskrivninger i forbindelse med skolereformen. Børn af forældre med lange uddannelser og høje indkomster er oftere indskrevet i fritidstilbud end børn af forældre med færre ressourcer. Ligeledes er børn med to forældre i beskæftigelse oftere indskrevet end børn i familier, hvor mindst én forælder er uden for beskæftigelse. Børn uden indvandrer- eller efterkommerbaggrund er oftere indskrevet i fritids- og klubtilbud end børn med indvandrer- eller efterkommerbaggrund, og det er uanset, om der er tale om indvandrer- og efterkommerbaggrund fra vestlige eller ikke-vestlige lande. Børn, der bor med enlige forsørgere, er oftere indskrevet i fritidstilbud end børn, der bor med to forældre. Børns køn, trivsel i skolen, fritidsinteresser, eller hvorvidt skolen anvender 16 b og afkorter skoledagen, har heller ingen signifikant sammenhæng med sandsynligheden for at være indskrevet i fritidstilbud for børn i indskolingsalderen. 10

11 Børn fra familier i den laveste indkomstgruppe går mindre i fritidstilbud efter skolereformen ANDEL AF BØRN FRA FAMILIER I LAVESTE INDKOMSTGRUPPE ANDEL AF BØRN FRA FAMILIER I HØJESTE INDKOMSTGRUPPE 90 % 83 % 92 % 94 % Kilde: Undervisningsministeriets dataindsamling til at følge folkeskolereformen. Registerdata fra Danmarks Statistik. Hvor 90 % af børnene i indskolingsalderen i den laveste indkomstgruppe i 2014 var indskrevet i fritidstilbud, er tallet i %. Fritidstilbud er et vigtigt pasnings tilbud for forældrene Når man spørger forældrene om, hvorfor de vælger fritidstilbuddet til for deres barn, er en af hovedårsagerne, at de har brug for at få barnet passet. Det tyder på, at forældrene betragter fritidstilbuddet som et vigtigt pasningstilbud, mens børnene er små. Her spiller prisen også en rolle: 56 % af forældre til børn i indskolingsalderen, som har valgt ikke at have deres børn i fritidstilbud, angiver prisen som en begrundelse for fravalg. Analysen viser, at der efter skolereformen er sket et større fald i, hvor mange der er indskrevet i fritidstilbud i indskolingen blandt familier med lav indkomst sammenlignet med børn fra familier i højere indkomstgrupper. Det viser en sammenligning af tal fra henholdsvis 2014 og Vidste du, at... Prisen for at gå i fritidstilbud kan variere ganske meget i indskolingsalderen fra 715 kr. om måneden i de billigste kommuner til kr. i de dyreste. 11

12 Fritids- og klubtilbud for børn i mellemtrinsalderen Mange børn i mellemtrinsalderen holder op med at bruge fritids-og klubtilbuddene, og tilbuddene er i mellemtrinsalderen et udbredt storbyfænomen. 50 % af alle børn i 4. klasse er indskrevet i et fritids- og klubtilbud, og i 5. klasse er det 32 % Børn i 4. klasse tilbringer i gennemsnit 5,9 timer om ugen i et fritidstilbud før skolereformen var det 8,1 timer om ugen. Der sker et stort fald i, hvor mange der er indskrevet i et fritids- eller klubtilbud, når børnene kommer i mellemtrinsalderen eller mere præcist mellem 2. til 5. klasse. I 2. klasse er 85 % af alle børn indskrevet, i 3. klasse er 69 %, i 4. klasse 50 % og i 5. klasse 32 %. Forældrene angiver flere forskellige grunde til, at der sker et fald i indskrivningen på mellemtrinnet. Forældrene kan fx vælge fritids- og klubtilbuddet fra, når de for de størres børns vedkommende ikke længere har et pasningsbehov. Forældrene fortæller også, at tilbuddet vælges fra, hvis barnets kammerater ikke går der, eller hvis barnet bruger sin tid på andre fritidsaktiviteter. Desuden mangler der i nogle lokalområder fritidstilbud til børn. 23 % af forældre til børn i mellemtrinsalderen, som ikke har børn i et fritids- og klubtilbud, oplyser, at der ikke findes et tilbud til barnets aldersgruppe i deres lokalområde. 12

13 Forældres baggrund betyder mindre for valg af fritids- og klubtilbud I mellemtrinsalderen bliver forældrenes baggrund og ressourcer mindre afgørende for, om børnene er indskrevet i et fritidstilbud. Der er således ingen forskel, når man sammenligner, hvor mange der er indskrevet i fritidstilbud, imellem grupper af børn af forældre med lang og kort uddannelse, forældre i og uden for beskæftigelse, forældre med og uden indvandrer- og efterkommerbaggrund og enlige og samboende forældre. Børns køn, trivsel og fritidsinteresser, eller hvorvidt skolen anvender 16 b og afkorter skoledagen, har heller ingen signifikant sammenhæng med sandsynligheden for at være indskrevet i fritidstilbud for børn i mellemtrinsalderen. For børn i mellemtrinsalderen er det et udpræget storbyfænomen at gå i fritids- og klubtilbud Så mange børn går i fritids- og klubtilbud i mellemtrinsalderen 28 % 29 % 32 % 72 % UNDER INDBYGGERE INDBYGGERE OVER INDBYGGERE KØBENHAVN, AARHUS, ODENSE OG AALBORG Note: Disse tal ændrer sig ikke væsentligt, når man kontrollerer for andre faktorer, fx forældrebaggrund. 13

14 Klubtilbud for unge i udskolingsalderen I udskolingen er unge, der går i klub, oftere fra ressourcesvage hjem end gennemsnittet. 31 % af de unge er indskrevet i et klubtilbud i klasse. Unge indskrevet i klubber oftere fra ressourcesvage hjem I udskolingen kommer unge, der går i klub, oftere fra ressourcesvage hjem: Unge fra familier, hvor forældrene har korte uddannelser og lave indkomster, er oftere indskrevet i klub end unge fra familier med flere ressourcer. Dermed har de unge, som går i et klubtilbud, i gennemsnit en anden profil end børnene, der benytter sig af et fritidstilbud i indskolingsalderen. Disse faktorer giver større sandsynlighed for, at en ung er indskrevet i et klubtilbud: At den unge kommer fra en familie, hvor mindst én forælder er uden for beskæftigelse (sammenlignet med familier hvor begge forældre er i beskæftigelse) At den unge har indvandrer- eller efterkommerbaggrund uanset om der er tale om indvandrer- og efterkommerbaggrund fra vestlige eller ikke-vestlige lande At den unge bor med en enlig forsørger (frem for med to forsørgere), og at den unge ikke bor hjemme At det er en dreng At den unge har øget risiko for at have socio emotionelle udfordringer. Der er ingen sammenhæng mellem den unges trivsel i skolen og sandsynligheden for at være indskrevet i klubtilbud, ligesom sandsynligheden for at være indskrevet i en klub ikke er forskellig fra by og land. Vennerne skal med De unge i klasse til- og fravælger klubben af tre hovedårsager venner, aktiviteter og mulighed for at bestemme over sin egen tid. Det er en vigtig motivationsfaktor for de unge for at komme i klubben, at deres venner også går der. Hvis de ikke gør, fravælges tilbuddet. Derudover fortæller de unge, at det, at der er nogle spændende aktiviteter, er et vigtigt trækplaster for dem, ligesom de skal opleve, at klubben giver dem mulighed for selv at bestemme over deres fritid. 14

15 Hvis du vil vide mere Denne udgivelse er baseret på undersøgelsen Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud, som EVA har gennemført for Undervisningsministeriet. Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud 2018 Rapporten kan downloades på og Om datagrundlaget Undersøgelsen har fokus på kvaliteten i og brugen af fritids- og klubtilbuddene, og den ser specifikt på, hvordan tilbuddene er blevet påvirket af skolereformen. Undersøgelsens datagrundlag er: Data fra Undervisningsministeriets evaluerings- og følgeforskningsprogram til at følge folkeskolereformen Forældre- og elevbesvarelser fra første (2014), anden (2015), tredje (2016) og fjerde (2017) dataindsamling En spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i klasse En spørgeskemaundersøgelse blandt ledere af fritids- og klubtilbud Observationer af og interview med ledere, medarbejdere, børn og unge i 12 fritids- og klubtilbud Gruppeinterview med unge i klasse, som ikke går i klubtilbud Gennemgang af eksisterende faglitteratur om kendetegn på kvalitet i fritids- og klubtilbud. 15

16 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT T E H

Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud

Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud 2018 INDHOLD Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud 1 Resumé 5 2 Indledning 12 2.1 Undersøgelsesspørgsmål og fokus 13 2.2 Undersøgelsens design, datagrundlag

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag 23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Stil skarpt på tilsyn Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Pædagogisk tilsyn Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene. Tilsynet indgår

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Indhold Indledning 3 Lovens bestemmelser om privat dagpleje og privat pasning 5 Omfanget af privat dagpleje og privat børnepasning 6 Tilsyn 7 Arbejdet

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 64,2%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 64,2% Viborgvej beelser: 376 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 64,2% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Kommune har i perioden oktober november 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 65,7%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 65,7% Silkeborgvej beelser: 406 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 65,7% Forældretilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Kommune har i perioden oktober november 2015 gennemført

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen Livet som nyuddannet lærer i folkeskolen kan byde på mange glæder i en spændende hverdag. Men det

Læs mere

Ændrede åbningstider og lukkedage i SFO

Ændrede åbningstider og lukkedage i SFO Ændrede åbningstider og lukkedage i SFO Dagtilbudsloven 1 stk. 2, 4 23 Formålet med loven er at 1 stk. at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre

Læs mere

VORES BØRN HAR BRUG FOR ET GODT FRITIDSLIV

VORES BØRN HAR BRUG FOR ET GODT FRITIDSLIV VORES BØRN HAR BRUG FOR ET GODT FRITIDSLIV 2 ORDFØRER/KONTAKT: RESUME KATALOG OVER SF S FORSLAG: 1) Loft over forældrebetalingen i SFO på 40 % 2) Minimumsnormeringer i SFO er og fritidshjem 3) Udvidelse

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,2%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,2% Grenåvej Vest beelser: 247 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,2% Forældretilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Kommune har i perioden oktober november 2015 gennemført

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Denne rapport handler om lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen i folkeskolen. Hensigten med rapporten er at give et overblik over samt at undersøge

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Notat. Evaluering af DCUM: resume

Notat. Evaluering af DCUM: resume Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

Djurslandsskolen. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. En kommunal specialskole Djurslandsskolen En kommunal specialskole Indhold Denne folder beskriver Djurslandsskolens overordnede formål og organisation. Djurslandsskolen er en specialskole under Norddjurs kommune for børn med behov

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351 Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i

Læs mere

Virksomhedernes kendskab til euv

Virksomhedernes kendskab til euv Virksomhedernes kendskab til euv DERSØ G UN KSNE ER SU DD R RV VO ER H VE 3 EV A Virksomhedernes kendskab til erhvervsuddannelse for voksne (euv) og deres vurderinger af hvor attraktiv euv er A N NELSE

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE PRÆSENTATION TIL UDVALGSMØDET ONSDAG 27. JANUAR 2016

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE PRÆSENTATION TIL UDVALGSMØDET ONSDAG 27. JANUAR 2016 AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE PRÆSENTATION TIL UDVALGSMØDET ONSDAG 27. JANUAR 2016 0 A SVARPROCENTER Svarprocenter fordelt på institutionstyper Type Svarprocent Dagtilbud 76% Skole-undervisning 67% Skole-SFO

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Oplæg til høring om de fremtidige principper for organiseringen af fritidstilbuddene i relation til folkeskolereformen

Oplæg til høring om de fremtidige principper for organiseringen af fritidstilbuddene i relation til folkeskolereformen NOTAT Dato: 7. Januar 2014 Afdeling: CFD/CFS Sags nr.: 330-2013-89248 Oplæg til høring om de fremtidige principper for organiseringen af fritidstilbuddene i relation til folkeskolereformen Med afsæt i

Læs mere

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013 HG SPORTSFRITIDSKLUB NÆSTVED DANMARKS SUNDESTE KOMMUNE. FORSLAG TIL FRITIDSTILBUD TIL ALLE BØRN I NÆSTVED Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013 HG Fritidsklub 11. september2013, version 2.0 UDFORDRINGER

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE FRITIDSCENTER 1 JOB OG Ung i Aarhus SYD LÆS MERE PÅ HJEMMESIDEN TIL FRITIDSCENTER Er du en visionær og engageret leder? Har du lyst til at være med til at skabe et unikt ungdomsliv

Læs mere

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Planen for fritids- og ungdomsskoleområdet giver retningen for en videreudvikling

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2012

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 Lyngby-Taarbæk Kommune Antal besvarelser: 1.114 Svarprocent: 71% FORÆLDRETILFREDSHED 2012 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN Lyngby-Taarbæk Kommune har i perioden november-december 2012 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune Indhold 1. Resultatet af den nationale trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune... 1 1.1. Kommunalt og nationalt trivselsmål... 2 1.2.

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

SFO og klub har samme daglig ledelse og personalet arbejder delvist på tværs af tilbuddet i hver afdeling.

SFO og klub har samme daglig ledelse og personalet arbejder delvist på tværs af tilbuddet i hver afdeling. 1 Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål: Auraskolens fritidstilbud har som målsætning at tilbyde gode rammer for fritiden for alle børn i distriktet. Vi har tilbud til børn og unge fra

Læs mere

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR KØGEVEJEN

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR KØGEVEJEN FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR KØGEVEJEN ENHEDSRAPPORT NOVEMBER 2016 83% Tilfreds/Meget tilfreds 3% Utilfreds/Meget utilfreds 1 INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING I denne sektion vises baggrunden for undersøgelsen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten. I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub

Læs mere