U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009

Transkript

1 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 Det tætte individuelle tilbud Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Den største udfordring er at give de unge mod på at lære igen. Der bruges derfor tid på at bearbejde tidligere skoleerfaringer og på at give de unge succesoplevelser, der gør undervisning til noget positivt for dem. Den unge starter med en velkomstsamtale ved første undervisningstime, der skal afdramatisere det at begynde i skole igen samtidig med at den unges faglige udgangspunkt, motivation, mål og ønske afdækkes. Samtalen munder ud i en individuel undervisningsplan. En vigtig ambition er, at ingen marginaliseres i mødet med skolen. Derfor forsøger U-turn at kombinere det spændende og sjove med det fagligt udviklende. Selve undervisningen er planlagt efter et fast ugeskema. Inden hver undervisning får de unge serveret et sundt måltid - morgenmad eller frokost hvilket har stor betydning for at skabe den optimale mulighed for de unges læring. At skoletilbudet i U-turn også rummer mulighed for en gang imellem at have en lærer for sig selv og få intensiv undervisning er vigtig for de gennembrud de unge ofte oplever i U-turns skoletilbud. Samtidig er det vigtigt at der er behandlere til stede i undervisningen, da de har et godt kendskab til de unge og på den måde ofte kan forebygge konflikter. Tid og omsorg for hver enkelt ung kan være helt afgørende for deres faglige udvikling. Fakta om de unge I perioden har der været indskrevet i alt 71 unge i U-turns daggrupper. Der har igennem alle årene været indskrevet lidt flere end det normerede mål. Både målt i antal årspladser og antal faktiske personer. Mange af de unge i daggruppen har i lang tid været uden et undervisningstilbud eller har reelt ikke fulgt de tilbud, de har været tilknyttet. Dertil kommer ofte en lang række sociale problemer og et højt forbrug af hash og/eller andre stoffer. Antal unge i U-turns daggrupper pr. år. Årene Mål antal årspladser Faktiske antal årspladser Mål antal unge Faktiske antal unge , , , , U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2009 Side 1 af 8

2 Knapt en tredjedel af de unge i daggrupperne er drenge, de øvrige piger. Køns- og aldersfordelingen fremgår af nedenstående: Kønsfordeling. U-turns daggrupper Aldersfordeling, U-turns daggrupper % 17 år 38% 14 år 7% 15 år 17% 65% 16 år 38% (Alle unge i daggrupperne, , n=71) Mange af de unge har en socialt belastet baggrund. Flertallet har været anbragte på institutioner og i plejefamilier. De fleste har kriminalitet i bagagen, og de har ofte svære familierelationer. De er i reglen i forvejen kendte af socialforvaltningen. De har ofte mange skoleskift og nederlag med sig fra folkeskolen. 4 eller 5 skoleskift er det almindelige, når de unge starter i U-turn. Nogle skoleskift skyldes flytninger, men mange af de unge er blevet smidt ud af skolen en eller flere gange, ligesom en del har oplevet at være blevet bortvist i kortere eller længere periode fra deres skole. Næsten halvdelen af de unge har i deres sidste skoleforløb gået i specialklasse, og knapt en tredjedel har gået en klasse om. Ved indskrivningen i U-turn var ingen af de unge aktive i et skoleforløb og havde ikke været det i kortere eller længere perioder - i nogle tilfælde mere end 12 måneder. Deres faglige niveau er derfor meget ofte ikke alderssvarende. Det ligger typisk mellem klasse, og mange af dem har læsevanskeligheder. Alle unge i U-turns daggrupper modtager undervisning tirsdag og torsdag i fagene dansk, matematik og engelsk. Mange af daggruppernes unge har i de forløbne par år taget folkeskolens afgangsprøve i Ungdomsskolen. Det er sket i dansk, engelsk og matematik. I 2005 blev 18 unge udskrevet af U-turns daggrupper. Heraf 9 med eksamen. I 2006 blev 16 unge udskrevet af U-turns daggrupper. Heraf 9 med eksamen. I 2007 blev 17 unge udskrevet af U-turns daggrupper. Heraf 7 med eksamen. I 2008 blev 20 unge udskrevet af U-turns daggrupper. Heraf 7 med eksamen. Prøverne er frugten af et målrettet arbejde, som vi til stadighed udvikler. Disse prøver er både afgørende for, at de unge senere kan få mulighed for at tage en uddannelse, men det er også af stor betydning for de unges identitetsdannelse. Af de 71 unge, der blev udskrevet fra U-turns daggrupper blev 45 % udskrevet efter at have taget en eksamen i U-turn. En enkelt tog Folkeskolens 10. klasses prøve. De øvrige 31 tog Folkeskolens Afgangsprøve (9. klasse) i dansk, engelsk og matematik. U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2009 Side 2 af 8

3 Karaktergennemsnittet for U-turns unges afgangsprøver 2007 og 2008 er i nedenstående tabeller blevet sammenlignet med resultaterne for alle københavnske skoler (sommereksamen 2005 og 2008). I de mundtlige sprogfag har U-turns unge klaret sig rimeligt i forhold til gennemsnittet for hele København, mens de generelt ligger noget under gennemsnittet. Dansk Matematik Engelsk FAG Retstavn Skriftlig Orden Mundtlig Skriftlig Mundtlig Mundtlig U-turn 5,8 7,1 7,5 8,6 5,5 6,4 8,2 Kbh * 7,7 8,0 7,8 8,4 7,8 8,0 8,3 * Kilde: Dansk Matematik Engelsk FAG Retskrivn Læsning Orden Mundtlig Færdigh Probleml Mundtlig U-turn, ,8 2,5 7,0 1,0-0,17 5,5 Kbh ** 6,0 6,4 6,2 6,9 6,1 5,2 7,2 ** Kilde: Der er pr. d.d unge indskrevet i daggrupperne. Heraf regner vi med at 7 går til eksamen. Stoffer, arbejde og uddannelse. Nedenstående gennemgås data om de unges forbrug af stoffer samt deres forankring i arbejde eller uddannelse efter endt forløb i U-turn. Reduktion eller ophør med brug af illegale stoffer samt efterfølgende forankring i et uddannelsesforløb eller et arbejde er de to helt overordnede mål, som U-turn stiller sig på de unges vegne. Det er således U-turns ambition, at 75% af de unge væsentligt reducerer eller helt ophører med deres stofbrug efter U-turn. Endvidere at 75% går fra U-turn til beskæftigelse eller videre uddannelse. Som det fremgår af nedenstående gennemgang er begge mål blevet opnået i den omhandlede periode. I år har vi haft mulighed for at foretage en lille opfølgende undersøgelse, idet vi har opsøgt og spurgt nogle af de gamle unge om deres rusmiddelbrug samt deres beskæftigelsessituation i november / december Dvs. op til ca. 2-3 år efter at de har været indskrevet i U-turn. Resultaterne fremgår ligeledes af nedenstående gennemgang. Stofferne. Forbrug og forandring. * Fig. 1 nedenstående beskriver stofforbruget umiddelbart efter at de unge er stoppet I U-turns daggrupper. Forbruget er et estimat baseret på information om tre forhold vedrørende stofforbruget: Antal dage med forbrug, mængden af stof og forbruget af penge brugt på stoffer. Forandringsprocenten beregnes som et samlet udtryk for forskellen mellem data om forbruget ved indtag og tilsvarende data ved udskrivning. * Nedenstående er baseret på: Orbe, Dan: Notes on Various Results. U-turn, March Prepared for the National Social Marketing Centre, London UK, U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2009 Side 3 af 8

4 Figur 1: Forandring I stofforbrug fra indtag til udskrivning. U-turns daggrupper. N=72 U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2009 Side 4 af 8

5 Arbejde og uddannelse ved udskrivning På same made har vi indsamlet oplysninger om forandringer I de unges situation med hensyn til arbejde og uddannelse hhv. ved indtag og ved udskrivning. Data fremgår af fig. 2 nedenstående: Figur 2: Arbejde / uddannelse ved udskrivning. U-turns daggrupper. N=72 Opfølgende resultater fra november/ december I løbet af november / december 2008 forsøgte vi at kontakte flest mulige af de unge, der havde gået I U-turns daggrupper over årene for at spørge dem om deres aktuelle forbrug af stoffer samt om deres situation m.h.t. arbejde og uddannelse. Det bør bemærkes, at der ikke er tale om en egentlig undersøgelse, men blot om information indsamlet fra de unge, vi var I stand til at få fat i. Mange af dem kommer stadig forbi huset i Studiestræde af og til. Respondenterne udgøres derfor at unge, der er blevet udskrevet for op til 4 år siden og unge, der først for relativt nyligt er blevet udskrevet. Det lykkedes os at indsamle oplysninger fra 53 af 72 unge. Deres forbrug af stoffer samt deres arbejde / uddannelsessituation i november / december 2008 fremgår af nedenstående figurer 3 og 4. U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2009 Side 5 af 8

6 Figur 3: Forandring I stofforbrug fra indtag til nov/dec U-turns daggrupper. N=72 Figur 4: Arbejde / uddannelse. November / december U-turns daggrupper. N=72 U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2009 Side 6 af 8

7 Forandringer i forbrug af stoffer ved udskrivning og i nov./dec I 43 tilfælde (60%) har vi information om stofforbruget både ved udskrivning og i november / december Når vi sammenligner disse oplysninger finder vi at: 20 respondenter havde et uforandret forbrug fra udskrivning til nov./dec Halvdelen af dem var allerede ophørt med at tage stoffer og var fortsat stoffrie i nov./dec Antal respondenter Forbrugsniveau ved udskrivning Forbrugsniveau, Nov. / Dec % reduktion 25% reduktion 1 50% reduktion 50% reduktion 8 75% reduktion 75% reduktion 10 Forbrug ophørt Forbrug ophørt Andre 21 respondenter havde yderligere reduceret deres forbrug eller var ophørt helt siden deres udskrivning: Antal respondenter Forbrugsniveau ved udskrivning Forbrugsniveau, Nov. / Dec forøget 75% reduktion 2 uforandret 25% reduktion 2 uforandret 50% reduktion 1 uforandret 75% reduktion 1 uforandret Forbrug ophørt 2 50% reduktion 75% reduktion 4 50% reduktion Forbrug ophørt 8 75% reduktion Forbrug ophørt Endelig var der 2 respondenter, som havde haft tilbagefald eftersom de var ophørt med at tage stoffer ved udskrivningen, mens de igen brugte stoffer i november / december. Sammenlignet med deres stofforbrug ved indtag var der imidlertid tale om et mindre forbrug: Antal respondenter Forbrugsniveau ved udskrivning Forbrugsniveau, Nov. / Dec Forbrug ophørt 25% reduktion 1 Forbrug ophørt 75% reduktion En Wilcoxon Signed Ranks Test på disse data viser en statistisk signifikant forandring (p=0,005) mellem data ved udskrivning og data fra nov. / dec Det vil sige at i perioden efter udskrivning har 88 % (38 af 43) af de undersøgte unge enten forbedret deres resultater eller fastholdt allerede opnåede positive resultater m.h.t. deres stofforbrug. Endvidere at der er en mere end 99 % sandsynlighed for at udfaldet vil være det samme, hvis man foretog for andre lignende stikprøver fra gruppen af unge fra U-turns daggrupper. U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2009 Side 7 af 8

8 Arbejde / uddannelse. Forandringer i situationen ved udskrivning og i nov./dec I 52 tilfælde (72 %) har vi oplysninger om arbejde og uddannelse både ved udskrivning og i november / december Når vi sammenligner disse data finder vi at: Af 27 respondenter som var I arbejde ved udskrivningen var: 16 stadig i arbejde 5 havde skriftet til at være i uddannelse 1 havde skiftet til at være i behandling 2 var kommet I fængsel 3 var ophørt med arbejde og foretog sig ikke andet Af 17 respondenter som var I uddannelse ved udskrivningen var: 6 nu i arbejde 7 var stadig under uddannelse 2 var nu i behandling 2 var ophørt med uddannelse og foretog sig ikke andet Af 8 respondenter som ved udskrivningen blev overført til anden behandling var: 1 i arbejde 1 under uddannelse 4 i behandling 1 i fængsel 1 ikke beskæftiget / under uddannelse Både for så vidt angår stofforbruget og arbejds- og uddannelsessituationen viser ovenstående opgørelser, at de opnåede resultater i stort omfang bæres videre og endda forbedres - i perioden efter at den unge har forladt U-turn. Her er det vores indtryk, at undervisningen har en afgørende betydning for så vidt at undervisning og eksamen muliggør den efterfølgende forankring i et arbejde eller kvalificerer til yderligere uddannelse. Videre kan der konstateres en statistisk signifikant sammenhæng mellem det at være forankret i arbejde / uddannelse og det at have opnået positive resultater m.h.t. stofforbruget efter ophør i U- turn. Ungdomsskolecenter Nord U-turn Preben Gregersen / Linda Herzberg Centerleder Unna Madsen Centerleder U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2009 Side 8 af 8