BREHIMA KRAVER RETTIGHEDER TIL ALLE BaRN

Transkript

1 TEMA: BORNERETTIGHEDER BREHIMA KRAVER RETTIGHEDER TIL ALLE BaRN Et tidligere SOS-barn har stillet Malis regering til ansvar og krever bsrns rettigheder opfyldt i det fattige fand. De fsrste lafter blev givet med det samme. I Den 16. juni stillede Brehima sig op foran regeringsreprasentanter og mediefolk. Han kravede med hoj, klar stemme, at Malis politikere skal gore noget for den million fattige bsrn, der er udelukket fra skolesystemet og de titusinder af bsrn, der bor pd gaderne i det vestafrikanske land. SOS Bornebyerne arbejder altid ud fra internationale konventioner og globale, falles m6l som f.eks. FNs Bornekonvention. Vi kan bruge konventioner og m6l til at minde ledere og myndigheder om deres ansvar i lande, hvor den slags nogle gange 96r i glemmebogen. Det var det, Br6hima gjorde i sommer. Br6hima er 20 Ar, jurastuderende og tidligere SOS-barn. Han holdt talen, der blev dekket af alle storre medier i Mali og transmitteret i et tv-show om bsrn i den bedste sendetid pd Afrikanske Borns Dag, en afrikansk markedag stiftet i 1981 for at mindes massakren pa born i Soweto under apartheid i Sydafrika. Rigtigt og retfardigt SOS Bornebyerne i Mali benyttede den fslelsesladede dag til at invitere hojtstaende embedsmand og politikere til bornebyen for at motivere dem til at afsette penge til born p6 finansloven, sa Mali kan leve op til FNs Bgrnekonvention. Br6hima har boet ien SOS-bsrneby, siden han var syv Ar og har altid varet meget aktiv forkemper for bsrnerettighederne. Han har f.eks. varet medlem af Malis Borneparlament i fire 6r. Borneparlamentet arbejder for, at FNs Bornekonvention bliver overholdt i Mali. "Kampen for, at sarbare barn far opfyldt deres rettigheder i Mali, foles rigtig og retfardig," forklarede Br6hima, som i forste omgang kunne glade sig over, at regeringsrepresentanter pa stedet lovede gymnasieelever i hele landet gratis boger til undervisningen i matematik, fysik, kemi, miljo og hiv/aids. Hvad er Bsrnekonventionen? FNs Konvention om Barnets Rettigheder, ogsa kaldet Bsrnekonventionen, blev vedtaget i 1989 og fastslar, at born har s rlige reftigheder. Bsrnekonventionen har 54 punkter, som bygger p6 fire hovedprincipper:. Alle beslutninger vedrorende barnet skal tages ud fra, hvad der er til barnets bedste.. Barnet har ret til overlevelse og udvikling.. Barnet har ret til beskyttelse mod diskrimination.. Barnet har ret til deltagelse i beslutninger vedrorende sit eget liv. Ndr et land har tiltrddt konventionen, forpligter det sig til at indrette egen lovgivning, s6 den er itr6d med eller bedre end kravene i konventionen. Alle lande pa nar USA har tiltrsdt Bornekonventionen. SOS Bornebyerne Nr. 3 / 2010

2 Born skal hjelpes PA den m rde, der passer bedst til dem. Det kan v@re i en SOS-bornebY, eller det kan vere i deres egen familie., Da lsabels mand blev overjaldet af kriminelle i byen Tarija i Bolivia, kom han alvorligt til skade og mistede evnen til at arbejde. lsabel var i syv sind. Parret har fire sma born, og opsparingen slap op, inden alle regningerne for hospitalet og medicin var betalt. Hvordan skulle hun kunne give sine born en ordentlig barndom uden penge til mad - for slet ikke at tale om uddannelse og lagehjalp, nar de blev syge? En af grundpillerne i Bornekonventionen er, at man altid skal tanke p6, hvad der er bedst for det enkelte barn. Det er f.eks. ofte bedst for et barn at bo i sin egen familie, og hvis det ikke er muligt, sa skal barnet bo i noget. der ligner en familie s6 meget som muligt Det er ogs6 de principper SOS Bornebyerne arbejder ud fra. Over born har f6et nye hjem med SOS-msdre, soskende og uddannelse i bgrnebyer verden over, men vi udvikler ogs6 vores m6de at ststte born pi. Det er lsabel og hendes familie et eksempel p6. Socialcentret bod velkommen SOS Bornebyerne har oprettet et socialcenter og et familieprogram i Tarija for at ststte s6rbare familier i at passe pa deres born og dermed forebygge, at familierne bliver nodt til at overlade bornene til sig selv eller andre. lsabel opsogte SOS-socialcentret, som bod familien velkommen. De gav bornene mad' uddannelse og adgang til sundhedsydelser. lsabel manglede dog stadig indtagter. Derfor gav socialcentret hende et lin, sa hun kunne starte en lille frugtbod p6 busstationen. lsabel fik ogs6 mulighed for at deltage i kurser, hvor hun kunne lare at dyrke grontsager. Forretningen voksede sa meget, at der blev brug for en hjelpende hand fra lsabels mand, da han blev rask nok til at arbejde igen. SOS Bornebyernes erfaring er, at selv meget fattige og s6rbare familier med lidt praktisk hjalp og r rdgivning kan komme pa fode igen og blive i stand til at tage sig af deres bgrn. Det er bedre for bornene end at bo i en borneby, og det er oven i ksbet billigere. P5 den m6de kan vi hjalpe flere bsrn for de samme penge, samtidig med at arbejdet med at hjelpe de born, der ingen foraldre har, forsatter i SOS-bornebYerne.

3 A; isil;}r.il-"* lt: *,..,{ [::F{.h TT f ii il""{ ffit} ffiffi Faktaom foraldrelsse borns rettigheder 143 millionerborn kan ikke bo hos deresforaldre, eller de har slet ikke har nogenfamilie. SOS Bornebyernehar ledetarbejdetmed at udvikle falles FN-retningslinjer for foraldreloseborn. 'Guidelinesfor the AlternativeCare of Children'indeholder mangeaf de principper,som SOS Bornebyerne alleredearbejderud fra. F.eks.at man altidskal tage udgangspunkti det enkeltebarnsbehov,at man skal undg6at skillesoskendead, og at borneneikke bare bliveranbragt,men ogsa rustettil et godt og produktivt voksenliv Retningslinjerne fasts16r, at anbringelseaf born uden 6 for hjemmet er sidste udvej. En familie fra Nicaragua har fitet hjelp af SOS Barnebyerne,sd den ikke lengere er truet af oplasning. _k ft"+" d!\*, 1,- \

4 Tffi lvia: mffi Rhl ffi ruffitt{ffi hi ffi ffi ffi"ffi KAM} pffiru M$ ffiffi ffiat-t$ffiffiffim/t VfiffiKffiru Her er verdens bedste nyhed: Kampen mod fattigdom har hjulpet meget mere, end de fleste danskere tror. r vedtog FN otte mal for reduktion af global fattigdom senest Ar Fire af malene drejer sig om borns rettigheder. Det gode budskab er, at vi er godt p6 vej. Stadig flere born kommer i grundskole, farre mennesker er meget fattige, og flere born overlever deres fgrste levesr. Pd mange omrader er SOS Bornebyerne foran 2015 M6lene. Alle SOS-born fdr grunduddannelse. Storstedelen af alle SOS-born far ogs6 det, der svarer til folkeskolens overbygning eller en varkstedsuddannelse, og hvert tredje SOS-barn far en videregaende uddannelse. Kerlig opvakst Desverre har den okonomiske krise gjort det endnu svarere for de fattigste at skaffe mad oa bordet. En milliard mennesker sulter, og derfor skal vi stadig arbejde hsrdt for at opnd 2015 Mdlene. Det gar SOS Bornebyerne. I bornebyerne bor nogle af verdens mest sdrbare born. Enten er de foreldrelose, eller ogsa har de foreldre, der pga. f.eks. fattigdom eller sygdom ikke kan tage sig af deres bsrn. Bornene far en karlig opvakst, mens SOS-klinikker, socialcentre og familieprogrammer ogsd henvender sig til lokalbefolkningen for at forhindre, at flere bsrn bliver overladt til sig selv. VENUENS RttHtt$t. *r.*"tn*tno'"* SOS Bornebyerne Nr. 3 / 2010

5 E ffimrnhrfttigheder TffihdA: med2015milene Sidan arbejdersosbornebyerne far og mor.born som ellers 20,10er der cirka 143 miltionerborn,der enten ikke har foraldre eller ikke kan bo hos sin over 500 bsrnebyerover villevokseop i fattigdom,uden h.lemog fremtid,far bsded6t og en familiei sos Bornebyernes hele kloden. som senderborn i skoleover heleverfor sos Bornebyerne, Et barn har ret til at ga i skole.det er et af principperne SOS Bornebyerneselv skoler, opretter derligt, fungerer eller findes ikke skolesystemet hvor f.eks. steder, den. Mange bornehaverog tekniskeskoler. foraldre pga. syghver dag bliver2.000 born verdenover smittetmed aids.omkring14 mio. born er efterladtuden familier,ligesom aids-ramte mod retter sig projekter, der lande i mange har dommen.sos Bornebyernessocialcentre giveradgang l@geklinikker Bornebyernes Sos aids. hiv og at forebygge for projekter unge blandt har SOS Bornebyerne i omreder,hvor lagehjaelpog adgangtil mediciner sparsomt' til sundhedsydelser dk Les mere om voresarbeidemed 2015 m6lenepa www sosbornebyerne Nr. 3 / 2010 SOS Bornebyerne