Vejret - hvad er det?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejret - hvad er det?"

Transkript

1 Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde med vejret og forstå sammenhængen mellem de forskellige begreber kan være ret vanskeligt. Det kan derfor være en fordel i begyndelsen at koncentrere sig om et enkelt begreb, hvorefter man senere kan begynde at forstå sammenhængen mellem begreberne. med at ligge omkring de -3,5 grader til klokken blev 6, hvorefter den begyndte at stige. Temperaturen blev målt et sted, hvor temperaturføleren blev ramt af morgensolen. Meteorologiske begreber Temperatur Skydække Lufttryk Vindhastighed Luftfugtighed Nedbør Temperatur Med et maks.-min. termometer kan man aflæse henholdsvis den højeste og den laveste temperatur. Det er dog ikke muligt at se, hvornår på døgnet temperaturerne er opnået. Det kan derfor være interessant at lave temperaturmåling gennem et helt døgn. Man kan også vælge at måle temperatur og lys gennem et eller flere døgn, hvorved man tydeligt får en forståelse for solens indflydelse på varmen. Til dette kan man anvende dataopsamlingsudstyr fra eksempelvis Pasco. Her kan man se, at den koldeste periode strækker sig over ca sekunder, hvilket vil sige 5 timer. Forsøget blev startet kl Minimum indtraf sekunder senere, hvilket vil sige kl. 1, og temperaturen blev ved Når man med dataopsamlingsudstyr måler temperaturen over en periode, har man mulighed for at vælge, hvor ofte man vil opsamle data. Hvis man vælger at opsamle data ofte, eksempelvis hvert sekund, vil man kunne se udsving, når eksempelvis en sky går for solen. Vælger man derimod at opsamle sine data en gang hvert kvarter, får man en meget mere jævn kurve. Havets indflydelse på vejr og klima Når man gennem et døgn har undersøgt solens indflydelse på temperaturen, kan man undersøge andre faktorer. Ved et kig på DMI s billeder over hvordan temperaturen i landet er kl om morgenen, kan man stille sig spørgsmålet: Hvorfor er det koldere inde i landet om natten end ude ved kysten? Eller med andre ord få en forståelse for fastlandsklima og kystklima. Dette kan man eksempelvis undersøge ved at temperaturen i luften og vandet opsamles gennem et døgn. Man kan også vælge at supplere målingerne med jordtemperaturen. 14

2 Forsøget startede kl og varede 1 døgn. Man så tydeligt, at temperaturen i luften svingede meget både i forhold til min. og maks., hvor der var et udsving på 10 grader, men også at der var mange små udsving. Data blev opsamlet en gang hvert kvarter, hvilket er forklaringen på afstanden mellem udsvingene. Udsvingene skyldes, at forsøget blev udført på et døgn med store bløde cumulus skyer, der drev henover himlen og skyggede for solen. Vandtemperaturen havde kun en forskel på 1,8 grader og jordtemperaturen en forskel på 3,1 grader. Begge temperaturer blev målt ca. 25 cm nede i vandet/jorden. Eksempel Temperaturen opsamles hver halve time gennem et døgn i luft, vand og i jorden. Der anvendes en Xplorer GLX med to tilhørende temperaturfølere samt en tredje temperaturføler med stålprobe. GLX og strømadapter blev pakket ind i en pose, hvorefter det hele blev placeret udenfor. Af denne øvelse kan man se, at jord og vand tager forholdsvis længere tid om at blive opvarmet end luft. Derfor er temperaturen i foråret varmest ved vestkysten, hvor Vesterhavet om natten og om morgenen afgiver varme til luften. I løbet af dagen vil solen varme luften op og temperaturen over land overstiger temperaturen ved kysten. Så selv i så lille et land som Danmark kan man tydeligt se en forskel på temperaturen alt efter, hvor man befinder sig. 15

3 Skydække Efter at have udført øvelser med måling af temperaturer, har man oplevet, at temperaturen svinger. Man har muligvis også fået en idé om, at skydækket har indflydelse på temperaturen. Når man vil observere skyer, må man bruge sine øjne, idet der ikke findes egentlige måleinstrumenter til observation af skydække. Med et pyranometer kan man måle globalstrålingen. Skyer er formelt set hydrometeorer, hvilket vil sige, at de består af en samling af flydende eller faste vandpartikler, der svæver eller falder gennem atmosfæren. Klassifikationen af skyer er baseret på dimensioner, form, struktur, opbygning, lysstyrken af skyens reflekterede lys og skyens farve. Se nærmere på DMI s hjemmeside under iden og temaet Kend din sky temaer/kend_din_sky.htm Det er en god idé at fotografere himlen og gemme billeder af himlen sammen med sine vejrdata. Det kunne også være spændende at tage billeder eksempelvis hvert kvarter. Herved vil man tydeligt se, hvor meget skyformationerne ændres, og hvor fascinerende det er at se på. Kold- eller varmfrontskyer Ensartet tæt, gråt skylag, der giver nedbør i lang tid. Lave bølgeskyer, 1500 m over Jorden Giver stabilt vejr. Lammeskyer, 3-7 km over Jorden Giver regn indenfor 4-9 timer. Makrelskyer, 6-11 km over Jorden Giver regn indenfor 6-12 timer. Fjerskyer, 10 km over Jorden Opadgående spidser giver blæst. Bliver skyerne tættere, kommmer en varmfront. Klodeskyer Kommer omkring middagstid. Giver smukt vejr i en til flere dage. Tordenskyer Hvis der er klodeskyer på himmelen fra morgenstunden, udvikler de sig til kraftige byger med lyn og torden. Skyer og regn Vanddråberne i skyerne er meget små. De kan som regel holde sig svævende. Men når vanddråberne bliver for store, falder de ned som regn. 16

4 Lufttryk Man måler lufttrykket med et barometer. Man er bl.a. interesseret i, om der er lavtryk eller højtryk. Et lavtryk er et område eller punkt, hvorfra lufttrykket stiger i alle retninger. I lavtryk er der normalt en udbredt opstigning af luft, hvorved der dannes skyer og nedbør. For at et område benævnes som lavtryk, skal trykket ikke være mindre end en bestemt værdi, men blot lavere end lufttrykket i omkringliggende områder. Netop lufttrykket er nok det mest abstrakte af vejrbegreberne. Det kan derfor være en god idé at lave sit eget barometer ved hjælp af et syltetøjsglas, en ballon eller en blærespængningshinde, et sugerør, og en hjemmelavet skala. På er der i undervisningsforløbet Ude i al slags vejr en opskrift på et sådant barometer. Man får godt nok ikke målinger i hpa, men over en længere periode får man et tydeligt bevis på, at lufttrykket ændrer sig. Det er derfor meget nemt at få snakken over på, hvordan vejret er udenfor, og et kig på himlen og skyerne, sammenlignet med temperaturer og det hjemmelavede barometer, kan give en rigtig god forståelse for sammenhængen mellem temperatur, skydække og barometerstand. Ved kun at fokusere på ganske få ting kan sammenhængene mellem disse lettere forstås af eleverne. I højtryksområder synker luften normalt ned, og disse områder er derfor ofte præget af smukt vejr med få skyer. Lufttrykket er således det samme, om man befinder sig udenfor eller indenfor. I Danmark bruger man ofte 1013 hpa til at afgøre, om der er tale om højtryk eller lavtryk. Mange af måleinstrumenterne ligner hinanden og det kan derfor være lidt svært at forstå, hvad man måler, og hvad det betyder. 17

5 Vindhastighed Vind er luftens vandrette bevægelse. Vindens hastighed angiver, hvor hurtigt luftmolekylerne bevæger sig i forhold til omgivelserne. I meteorologiske sammenhænge angives vindhastigheden oftest som en middelværdi over 10 minutter og måles i m/s eller knob (sømil/time). I modsætning til vindhastighed er vindens styrke også afhængig af lufttætheden og således et udtryk for den kraft, som en vindpåvirkning kan udøve. Vindstyrke måles i Beaufort. Vindretning er den middelretning, hvorfra vinden blæser inden for den givne periode. En sydvestlig vind er således en vind, der blæser fra sydvest mod nordøst. Vindstød er såvel positive som negative afvigelser fra middelvindhastigheden af en varighed på højest 1 minut. Inden for dansk område er det praksis at opgive vindstød som de højeste og laveste tresekunders middelhastigheder i en given periode. Vinden måles med en vindmåler/anemometer. Udformningen af denne kan variere bl.a. er nogle instrumenter retningsbestemte. En sådan kan ses på billedet. Dette er en digital vindmåler, der kan opsamle målingerne over tid. Vindhastigheden svinger meget, hvilket kan ses af følgende graf, hvor vi har målt vindhastigheden i 50 sekunder med 5 målinger i sekundet. Vind dannes ved, at solen opvarmer jorden, hvorefter luften ved jorden også bliver opvarmet og derfor stiger til vejrs. Derefter strømmer der luft til for at erstatte det tabte, og så har vi vinden. Der kan også opstå land- og havbrise, fordi havet bliver opvarmet langsommere end landjorden, og derfor strømmer der koldere luft ind fra havet, når den varmere luft over land stiger til vejrs. Man kan eksempelvis måle vindhastigheden og retningen gennem et døgn både ude ved kysten og inde i landet. Man vil her observere, at langt de fleste dage er der vindstille morgen og aften. - Noget, de fleste windsurfere kender til. - Ved kysten vil man om sommeren mange gange opleve, at om morgenen, hvor vandet vil være varmere end luften over land, vil luften over vandet stige til vejrs og erstattes af den køligere luft inde fra land, hvorved der opstår fralandsvind. I løbet af dagen stiger temperaturen over land, og vindretningen vil ændres, så der bliver pålandsvind. Vi kender alle oplevelsen af at det føles koldt, når vinden blæser, derfor taler man om et kuldeindeks eller windchillfaktor, der er et udtryk for den temperatur, vi tilsyneladende oplever som funktion af den målte aktuelle lufttemperatur og vindhastigheden. Vinden reducerer den legemsvarme, vi prøver at opretholde - jo større vindhastighed, des større varmetab. 18

6 Luftfugtighed Luftens fugtighed måles med et hygrometer eller et psykrometer. Man taler enten om relativ luftfugtighed eller absolut fugtighed. Hedeindeks eller humidex Ligesom man ved vind taler om kuldeindeks eller windchillfaktor, taler man om hedeindeks eller humidex i forbindelse med luftfugtighed. Den absolutte luftfugtighed angiver massen af vanddamp i en given mængde luft. Den måles typisk i g/m³ (gram pr. kubikmeter). Den relative luftfugtighed er forholdet mellem den aktuelle mængde vanddamp i en luftmasse og den maksimale mængde vanddamp, som luftmassen kan indeholde, hvilket afhænger af luftmassens temperatur og tryk. Relativ luftfugtighed udtrykkes normalt i procent med værdier fra 0 % til 100 %. Her er igen en observation der er spændende at måle såvel dagligt gennem en periode som gennem et døgn. Hedeindeks er et udtryk for den temperatur vi tilsyneladende oplever som funktion af den målte aktuelle lufttemperatur og luftfugtigheden. En høj luftfugtighed reducerer kroppens mulighed for at komme af med varmen. Nedbør Nedbørsmængden er interessant at sammenligne med de øvrige vejrdata. Nedbør er forholdsvis let at måle, idet man hver dag blot aflæser, hvor meget vand der er i beholderen. Enten tømmer man den, eller også må man regne dagens nedbør ud. 19

7 Alle vejrdata på en gang Man får det komplette billede af vejret og hvordan det vil udvikle sig, når man sammenligner alle data på en gang. Dette kan gøres ved at bruge alle de nævnte instrumenter eller med dataopsamlingsudstyr som eksempelvis Pasco eller Davis vejrstation. Med Pasco s vejr- og gps-sensor koblet til en Xplorer GLX har man mulighed for at opsamle alle data på en gang, men derudover har man mulighed for at få vist på eksempelvis Google Earth, hvor målingerne er taget. Det giver en mulighed for at opsamle de nævnte faktorer forskellige steder og samtidig få vist, hvor man har opsamlet sine data. Et simpelt eksempel er vist her, hvor de målte data er knyttet til waypoint 1. Med Davis Vejrstationer, har man mulighed for at opsamle alle vejrdata. Man har desuden mulighed for at dele sine observationer med andre på internettet. The GLOBE Program er et internationalt vejrrelateret forskningsprogram for studerende fra skoler og er støttet af NASA og NSF. Se Her kan I læse mere Her i Danmark og i Norden har man også været i gang, se bl.a. På DMI kan man også finde sider med borgervejr, hvor borgere har mulighed for at få lagt vejrdata ud. borgervejr.htm?map=map13&param=undefined Hent yderligere inspiration her 20

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer.

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer. 1 2 Vi snakker om vind og vejr - gode ideer Dette idé-katalog indeholder en række forslag til, hvordan man kan arbejde med temaet Vind og Vejr ud fra en naturfaglig og en natursproglig vinkel. Dette idé-katalog

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner Vejret Niveau: 7. klasse Varighed: 14 lektioner Præsentation: Dette forløb omhandler forskellige vejrsituationer, der opstår i Danmark og andre steder på Jorden. Eleverne arbejder med mange af de faktorer,

Læs mere

med meteorologi ved Lars Nielsen

med meteorologi ved Lars Nielsen Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning

Læs mere

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014 Vejr for lystsejlere Mette Hundahl Thurø Sejlklub 1 2 Dagens emner: Marstal Navigationsskole Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 3 4 Klargøring til sejlads Vejrudsigter

Læs mere

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014 Mette Hundahl 1 Thurø Sejlklub 2 1 Marstal Navigationsskole 3 Dagens emner: Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 4 2 Klargøring

Læs mere

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende.

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende. Kend din sky Har man mulighed for at studere skyer, ændringer i vindretning og -styrke eller ændringer i lufttrykket, kan man øve sig i at lave egne vejrudsigter - og så kan man jo kontrollere dem mod

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger

Værd at vide om vejr og bølger Om www.trygsejlads.dk På www.trygsejlads.dk kan alle med adgang til Internettet på en pædagogisk, nemt tilgængelig måde lære om søvejsregler, farvandsafmærkning, sikkerhed til søs, praktisk sejlads og

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

PPL(A) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6230 Masterset: 7359

PPL(A) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6230 Masterset: 7359 44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6230 Masterset: 7359 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 599 Hvor langt er 8,3 nm i km? a) 1,5 km. b) 8,3 km. c) 15,4 km. d) 4,2 km. Tekst7 Spørgsmål2 ID: 606 Hvor lang tid tager

Læs mere

PPL(H) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6274 Masterset: 7403

PPL(H) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6274 Masterset: 7403 44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6274 Masterset: 7403 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 134 Den temperatur en luftmasse skal afkøles til før mætning finder sted, kaldes for: a) dugpunktstemperaturen. b) minimumtemperaturen.

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.

Læs mere

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft Natur/teknik Læseplan Der er taget udgangspunkt i fagets klare mål og noteret hvor SJS afviger. Disse afvigelser er noteret i yderste kolonne. Der henvises til følgende fag: Orientering, biologi, fysik/kemi

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK UDARBEJDET MED STØTTE FRA TRYGFONDEN Formål Formålet med denne brochure er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk

Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk Værd at vide om vejr og bølger Søens elementære færdselsregler www.soesport.dk UDARBEJDET MED STØTTE FRA trygfonden Formål Formålet med denne pjece er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og

Læs mere

Skyerne - himlens vejrudsigt

Skyerne - himlens vejrudsigt Af John Cappelen, DMI Storm P. sagde engang : Der findes ikke dårligt vejr - kun forkert påklædning! Det kan der selvfølgelig være en vis form for sandhed i, men det er nu engang rarere og mere bekvemt

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Soltau 13. august En analyse -

Soltau 13. august En analyse - Soltau 13. august 2005 - En analyse - Af Ove Fuglsang Jensen Denne kapflyvning viste sig at have en vis sværhedsgrad, især for duerne fra Sjælland, idet et simpelt gennemsyn af hjemkomsterne viser, at

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden

Læs mere

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm

Læs mere

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen Brevduer og fronter Af Ove Fuglsang Jensen I sæsonen 2015 og 2016, har der været tilfælde af kapflyvninger i DdB, hvor duerne uheldigvis har måttet forcere en koldfront, med det resultat, at duerne kom

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Giessen 22. juli 2006 En analyse

Giessen 22. juli 2006 En analyse Giessen 22. juli 2006 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Mange sportsudøvere har undret sig over forløbet af Giessen-flyvningen den 22. juli 2006 om morgenen inklusive undertegnede. Jeg har forsøgt at analysere

Læs mere

YOUR WEATHER - EVERYWERE

YOUR WEATHER - EVERYWERE YOUR WEATHER - EVERYWERE ENGLISH MANUAL DEUTSCH BEDIENUNGSANLEITUNG DANSK MANUAL SVENSK MANUELL SUOMEN KÄSIKIRJA PAGE 1 SIETE 11 SIDE 21 SIDA 31 PUOLI 41 INTRODUKTION Tillykke med din lonobox vejrstation.

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

Analyse Soltau 23. maj 2015

Analyse Soltau 23. maj 2015 Analyse Soltau 23. maj 2015 Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel vil give en kort og letforståelig indsigt i de vanskelige flyvninger fra Soltau den 23. maj kl. 13.30 og 14.00. Det er at håbe, at artiklen

Læs mere

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012 KKKK, Sikkerhedskursus Juni 2012 Dagens program 1. Sikkerhed før tur 2. Kuldepåvirkning 3. Søfartsregler 4. Vind og bølger 5. På vandet 1. Makkerredning 1 og 2 2. Selvredning 3. Svømning med kajak 4. Bugsering

Læs mere

Lommevejrforudsigelse

Lommevejrforudsigelse Lommevejrforudsigelse Et grundlæggende kendskab til vejrforudsigelse giver en fordel ved planlægning af friluftsture. Danmark er lokaliseret i en del af verden, hvor vestenvinden er fremherskende. Det

Læs mere

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p - FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste

Læs mere

Lyn og torden. Niveau: klasse. Varighed: 3 lektioner

Lyn og torden. Niveau: klasse. Varighed: 3 lektioner Lyn og torden Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Lyn og torden er et tværfagligt forløb i fysik/kemi og geografi. Forløbet omhandler dannelsen af tordenvejr med lyn, lynnedslag

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå GLOBUS B Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen Dette er en pdf-fil med Globus B Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Vinteren. på 10 grader Fahrenheit. Det svarer til 5,6 grader Celcius. Hosstående viser sammenhængen mellem klimazonerne og temperaturen.

Vinteren. på 10 grader Fahrenheit. Det svarer til 5,6 grader Celcius. Hosstående viser sammenhængen mellem klimazonerne og temperaturen. Som sommerhusejer på Samsø har vi bemærket, at klimaet her mildest talt er noget anderledes end i resten af landet. Især er efteråret og vinteren bemærkelsesværdigt lunere end de fleste andre steder. I

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave

Læs mere

VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering

VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VEJR OG UVEJR Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Vejr og uvejr. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder.

Læs mere

Hvor varmt bliver der i bilen

Hvor varmt bliver der i bilen ROSENØRN&RUDBECK Rosenørn & Rudbeck Technical Develop Factory Sølvagervej 464 Faxe. (Denmark) Telefon: +4 263 682 mr@moeller-rosenoern.dk CVR nr. DK-33788479 Hvor varmt bliver der i bilen Fra 19 til over

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne 53-54-63, samt 60-61-62 Af Ove Fuglsang Jensen Efter kapflyvnings dagen 14. maj i det nordjyske og vestjyske, står det klart, at det var kapflyvninger

Læs mere

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk

Læs mere

W820 Bluetooth vejrstation med gratis APP

W820 Bluetooth vejrstation med gratis APP W820 Bluetooth vejrstation med gratis APP AT&T 11:57 AM BACK TEMPERATURE CURRENT TEMPERATURE 20 MIN 7 C MAX 25 C C 25 C AVG DEW POINT 18 C TEMPERATURE CHART FOR THE LAST 48 HOURS 25 C 10 C 9 C 12 C 3AM

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Bemærkninger til den voksne videnskabsmedarbejder

Bemærkninger til den voksne videnskabsmedarbejder Kunne du tænke dit at lave et isbjerg hjemme i stuen, lære alt om alvorlige vejrtyper eller opsætte en rigtig vejrstation? Mit første vejrsæt vil give dig vind i sejlene i arbejdet som en rigtig meteorolog.

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Vinter. Salt sprednings måling. Epoke fugtsaltspreder Ældre model (SW 3501)

Vinter. Salt sprednings måling. Epoke fugtsaltspreder Ældre model (SW 3501) Fyns Amt Vejvæsenet Driftskontoret Tlf.: 6 6 19 76 Ørbækvej Fax: 6 6 19 33 22 Odense SØ Mobil: 31 32 33 34 Mail: jkf@vej.fyns-amt.dk Vinter Salt sprednings måling Epoke fugtsaltspreder Ældre model (SW

Læs mere

Kajaksejlads på Ryslinge Efterskole

Kajaksejlads på Ryslinge Efterskole Indledning Hovedmål med undervisningen Vores hovedmål med undervisningen i kajak er at skabe gode oplevelser, samt at give basale færdigheder. Oplevelser er både knyttet til aktiviteten i sig selv, naturoplevelser

Læs mere

Markaryd 31. juli 2005 En analyse

Markaryd 31. juli 2005 En analyse Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det

Læs mere

Besvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1

Besvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1 Besvarelse for Havets kulstof optag Øvelse 1 Her er plottet den udregnede havtemperaturgradient mod længdegrader enheden er Celsius per m. Et maksima ses ved længdegraden 42 W på ca 0.00007 grad/m eller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Automatisk - Kameraet finder selv den bedste hvidbalance. Fungerer fint i langt de fleste tilfælde.

Automatisk - Kameraet finder selv den bedste hvidbalance. Fungerer fint i langt de fleste tilfælde. Kameraindstillinger Det digitale kamera har mange indstillinger, som beskrives i den medfølgende manual på mere eller mindre forståelig vis. Da mulighederne for individuel indstilling varierer fra kamera

Læs mere

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark Manual VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006 SKIOLD A/S Danmark Vejledning i brug af VentCom sammen med Apollo Multi. VentCom er et program, som kan præsentere aktuelle

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.

Læs mere

Vejret - en let til vanskelig målbar størrelse

Vejret - en let til vanskelig målbar størrelse Vejret - en let til vanskelig målbar størrelse Af Jesper Eriksen, DMI Der findes mange aspekter af vejret, man kan måle på, men hvilke målinger er nemmest at foretage og hvorfor? Og hvad er det egentligt,

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

MATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo

MATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo MATEMATIK MATEMATIK Problemløsning Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo Albertslund Ungdomsskole Ballonen #1 Introduktion Ungdomsskolens logo er en lysende og langsomt roterende ballon. Det er en

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Passivhuse under 1600 m 2

Passivhuse under 1600 m 2 Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og passivhus kravet Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som dels angiver

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Regler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab.

Regler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab. Regler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab. Hvis man ror i tidsrummet mellem standerstrygning i 31. oktober og til standerhejsning i 1. april, skal man overholde en række bestemmelser. I det tidsrum

Læs mere

Gennemsnitlig vindhastighed 1993

Gennemsnitlig vindhastighed 1993 Temperaturer i 1993 2 2 1 1-1 -1-2 -2-3 -3-4 -4-5 -5 Citronen to daglige målinger Station Nord 1 dages gennemsnit Kap Morris Jessup 1 dages gennemsnit Temperaturer sommer 1993 12 12 7 7 2 2-3 -3-8 -8 6

Læs mere

klima ekspeditionen UNFO v/ Thomas Kjerstein støtter klimaforskningen www.unfo.dk info@unfo.dk

klima ekspeditionen UNFO v/ Thomas Kjerstein støtter klimaforskningen www.unfo.dk info@unfo.dk klima ekspeditionen UNFO v/ Thomas Kjerstein www.unfo.dk info@unfo.dk støtter klimaforskningen Isen smelter i Grønland Indlandsisen i Grønland er stærkt påvirket af klimaets højere temperaturer. Gennem

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-22 Sammenligning af nedbørdata fra Skagen Maja Kjørup Nielsen November 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Alt-i-én-fugtmåler. Brugsanvisning

Alt-i-én-fugtmåler. Brugsanvisning Brugsanvisning Alt-i-én-fugtmåler Model MO290 Måler fugt i træ og byggematerialer uden at skade overfladen eller med ekstern stikbensmåler. Hygrometeret måler luftfugtighed og luftens temperatur. Måleren

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos

Læs mere

Vejr. Matematik trin 1. avu

Vejr. Matematik trin 1. avu Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

10. Læforhold omkring en nedbørmåler

10. Læforhold omkring en nedbørmåler 10. Læforhold omkring en nedbørmåler Nedbør er en af de vanskeligste meteorologiske variable at måle. Der er en række fejlkilder, hvoraf den største er vindeffekten, der hidrører fra vindens påvirkning

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Omvendt proportionalitet/hyperbelen

Omvendt proportionalitet/hyperbelen Omvendt proportionalitet/hyperbelen 1. Indtegn i samme koordinatsystem følgende hyperbler: 8 1 9 3 15 D 10. Indtegn i samme koordinatsystem følgende hyperbler: 4 6 6 3 16 D 1 4 3. En bil skal gennemkøre

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement

Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere