Vejret - hvad er det?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejret - hvad er det?"

Transkript

1 Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde med vejret og forstå sammenhængen mellem de forskellige begreber kan være ret vanskeligt. Det kan derfor være en fordel i begyndelsen at koncentrere sig om et enkelt begreb, hvorefter man senere kan begynde at forstå sammenhængen mellem begreberne. med at ligge omkring de -3,5 grader til klokken blev 6, hvorefter den begyndte at stige. Temperaturen blev målt et sted, hvor temperaturføleren blev ramt af morgensolen. Meteorologiske begreber Temperatur Skydække Lufttryk Vindhastighed Luftfugtighed Nedbør Temperatur Med et maks.-min. termometer kan man aflæse henholdsvis den højeste og den laveste temperatur. Det er dog ikke muligt at se, hvornår på døgnet temperaturerne er opnået. Det kan derfor være interessant at lave temperaturmåling gennem et helt døgn. Man kan også vælge at måle temperatur og lys gennem et eller flere døgn, hvorved man tydeligt får en forståelse for solens indflydelse på varmen. Til dette kan man anvende dataopsamlingsudstyr fra eksempelvis Pasco. Her kan man se, at den koldeste periode strækker sig over ca sekunder, hvilket vil sige 5 timer. Forsøget blev startet kl Minimum indtraf sekunder senere, hvilket vil sige kl. 1, og temperaturen blev ved Når man med dataopsamlingsudstyr måler temperaturen over en periode, har man mulighed for at vælge, hvor ofte man vil opsamle data. Hvis man vælger at opsamle data ofte, eksempelvis hvert sekund, vil man kunne se udsving, når eksempelvis en sky går for solen. Vælger man derimod at opsamle sine data en gang hvert kvarter, får man en meget mere jævn kurve. Havets indflydelse på vejr og klima Når man gennem et døgn har undersøgt solens indflydelse på temperaturen, kan man undersøge andre faktorer. Ved et kig på DMI s billeder over hvordan temperaturen i landet er kl om morgenen, kan man stille sig spørgsmålet: Hvorfor er det koldere inde i landet om natten end ude ved kysten? Eller med andre ord få en forståelse for fastlandsklima og kystklima. Dette kan man eksempelvis undersøge ved at temperaturen i luften og vandet opsamles gennem et døgn. Man kan også vælge at supplere målingerne med jordtemperaturen. 14

2 Forsøget startede kl og varede 1 døgn. Man så tydeligt, at temperaturen i luften svingede meget både i forhold til min. og maks., hvor der var et udsving på 10 grader, men også at der var mange små udsving. Data blev opsamlet en gang hvert kvarter, hvilket er forklaringen på afstanden mellem udsvingene. Udsvingene skyldes, at forsøget blev udført på et døgn med store bløde cumulus skyer, der drev henover himlen og skyggede for solen. Vandtemperaturen havde kun en forskel på 1,8 grader og jordtemperaturen en forskel på 3,1 grader. Begge temperaturer blev målt ca. 25 cm nede i vandet/jorden. Eksempel Temperaturen opsamles hver halve time gennem et døgn i luft, vand og i jorden. Der anvendes en Xplorer GLX med to tilhørende temperaturfølere samt en tredje temperaturføler med stålprobe. GLX og strømadapter blev pakket ind i en pose, hvorefter det hele blev placeret udenfor. Af denne øvelse kan man se, at jord og vand tager forholdsvis længere tid om at blive opvarmet end luft. Derfor er temperaturen i foråret varmest ved vestkysten, hvor Vesterhavet om natten og om morgenen afgiver varme til luften. I løbet af dagen vil solen varme luften op og temperaturen over land overstiger temperaturen ved kysten. Så selv i så lille et land som Danmark kan man tydeligt se en forskel på temperaturen alt efter, hvor man befinder sig. 15

3 Skydække Efter at have udført øvelser med måling af temperaturer, har man oplevet, at temperaturen svinger. Man har muligvis også fået en idé om, at skydækket har indflydelse på temperaturen. Når man vil observere skyer, må man bruge sine øjne, idet der ikke findes egentlige måleinstrumenter til observation af skydække. Med et pyranometer kan man måle globalstrålingen. Skyer er formelt set hydrometeorer, hvilket vil sige, at de består af en samling af flydende eller faste vandpartikler, der svæver eller falder gennem atmosfæren. Klassifikationen af skyer er baseret på dimensioner, form, struktur, opbygning, lysstyrken af skyens reflekterede lys og skyens farve. Se nærmere på DMI s hjemmeside under iden og temaet Kend din sky temaer/kend_din_sky.htm Det er en god idé at fotografere himlen og gemme billeder af himlen sammen med sine vejrdata. Det kunne også være spændende at tage billeder eksempelvis hvert kvarter. Herved vil man tydeligt se, hvor meget skyformationerne ændres, og hvor fascinerende det er at se på. Kold- eller varmfrontskyer Ensartet tæt, gråt skylag, der giver nedbør i lang tid. Lave bølgeskyer, 1500 m over Jorden Giver stabilt vejr. Lammeskyer, 3-7 km over Jorden Giver regn indenfor 4-9 timer. Makrelskyer, 6-11 km over Jorden Giver regn indenfor 6-12 timer. Fjerskyer, 10 km over Jorden Opadgående spidser giver blæst. Bliver skyerne tættere, kommmer en varmfront. Klodeskyer Kommer omkring middagstid. Giver smukt vejr i en til flere dage. Tordenskyer Hvis der er klodeskyer på himmelen fra morgenstunden, udvikler de sig til kraftige byger med lyn og torden. Skyer og regn Vanddråberne i skyerne er meget små. De kan som regel holde sig svævende. Men når vanddråberne bliver for store, falder de ned som regn. 16

4 Lufttryk Man måler lufttrykket med et barometer. Man er bl.a. interesseret i, om der er lavtryk eller højtryk. Et lavtryk er et område eller punkt, hvorfra lufttrykket stiger i alle retninger. I lavtryk er der normalt en udbredt opstigning af luft, hvorved der dannes skyer og nedbør. For at et område benævnes som lavtryk, skal trykket ikke være mindre end en bestemt værdi, men blot lavere end lufttrykket i omkringliggende områder. Netop lufttrykket er nok det mest abstrakte af vejrbegreberne. Det kan derfor være en god idé at lave sit eget barometer ved hjælp af et syltetøjsglas, en ballon eller en blærespængningshinde, et sugerør, og en hjemmelavet skala. På er der i undervisningsforløbet Ude i al slags vejr en opskrift på et sådant barometer. Man får godt nok ikke målinger i hpa, men over en længere periode får man et tydeligt bevis på, at lufttrykket ændrer sig. Det er derfor meget nemt at få snakken over på, hvordan vejret er udenfor, og et kig på himlen og skyerne, sammenlignet med temperaturer og det hjemmelavede barometer, kan give en rigtig god forståelse for sammenhængen mellem temperatur, skydække og barometerstand. Ved kun at fokusere på ganske få ting kan sammenhængene mellem disse lettere forstås af eleverne. I højtryksområder synker luften normalt ned, og disse områder er derfor ofte præget af smukt vejr med få skyer. Lufttrykket er således det samme, om man befinder sig udenfor eller indenfor. I Danmark bruger man ofte 1013 hpa til at afgøre, om der er tale om højtryk eller lavtryk. Mange af måleinstrumenterne ligner hinanden og det kan derfor være lidt svært at forstå, hvad man måler, og hvad det betyder. 17

5 Vindhastighed Vind er luftens vandrette bevægelse. Vindens hastighed angiver, hvor hurtigt luftmolekylerne bevæger sig i forhold til omgivelserne. I meteorologiske sammenhænge angives vindhastigheden oftest som en middelværdi over 10 minutter og måles i m/s eller knob (sømil/time). I modsætning til vindhastighed er vindens styrke også afhængig af lufttætheden og således et udtryk for den kraft, som en vindpåvirkning kan udøve. Vindstyrke måles i Beaufort. Vindretning er den middelretning, hvorfra vinden blæser inden for den givne periode. En sydvestlig vind er således en vind, der blæser fra sydvest mod nordøst. Vindstød er såvel positive som negative afvigelser fra middelvindhastigheden af en varighed på højest 1 minut. Inden for dansk område er det praksis at opgive vindstød som de højeste og laveste tresekunders middelhastigheder i en given periode. Vinden måles med en vindmåler/anemometer. Udformningen af denne kan variere bl.a. er nogle instrumenter retningsbestemte. En sådan kan ses på billedet. Dette er en digital vindmåler, der kan opsamle målingerne over tid. Vindhastigheden svinger meget, hvilket kan ses af følgende graf, hvor vi har målt vindhastigheden i 50 sekunder med 5 målinger i sekundet. Vind dannes ved, at solen opvarmer jorden, hvorefter luften ved jorden også bliver opvarmet og derfor stiger til vejrs. Derefter strømmer der luft til for at erstatte det tabte, og så har vi vinden. Der kan også opstå land- og havbrise, fordi havet bliver opvarmet langsommere end landjorden, og derfor strømmer der koldere luft ind fra havet, når den varmere luft over land stiger til vejrs. Man kan eksempelvis måle vindhastigheden og retningen gennem et døgn både ude ved kysten og inde i landet. Man vil her observere, at langt de fleste dage er der vindstille morgen og aften. - Noget, de fleste windsurfere kender til. - Ved kysten vil man om sommeren mange gange opleve, at om morgenen, hvor vandet vil være varmere end luften over land, vil luften over vandet stige til vejrs og erstattes af den køligere luft inde fra land, hvorved der opstår fralandsvind. I løbet af dagen stiger temperaturen over land, og vindretningen vil ændres, så der bliver pålandsvind. Vi kender alle oplevelsen af at det føles koldt, når vinden blæser, derfor taler man om et kuldeindeks eller windchillfaktor, der er et udtryk for den temperatur, vi tilsyneladende oplever som funktion af den målte aktuelle lufttemperatur og vindhastigheden. Vinden reducerer den legemsvarme, vi prøver at opretholde - jo større vindhastighed, des større varmetab. 18

6 Luftfugtighed Luftens fugtighed måles med et hygrometer eller et psykrometer. Man taler enten om relativ luftfugtighed eller absolut fugtighed. Hedeindeks eller humidex Ligesom man ved vind taler om kuldeindeks eller windchillfaktor, taler man om hedeindeks eller humidex i forbindelse med luftfugtighed. Den absolutte luftfugtighed angiver massen af vanddamp i en given mængde luft. Den måles typisk i g/m³ (gram pr. kubikmeter). Den relative luftfugtighed er forholdet mellem den aktuelle mængde vanddamp i en luftmasse og den maksimale mængde vanddamp, som luftmassen kan indeholde, hvilket afhænger af luftmassens temperatur og tryk. Relativ luftfugtighed udtrykkes normalt i procent med værdier fra 0 % til 100 %. Her er igen en observation der er spændende at måle såvel dagligt gennem en periode som gennem et døgn. Hedeindeks er et udtryk for den temperatur vi tilsyneladende oplever som funktion af den målte aktuelle lufttemperatur og luftfugtigheden. En høj luftfugtighed reducerer kroppens mulighed for at komme af med varmen. Nedbør Nedbørsmængden er interessant at sammenligne med de øvrige vejrdata. Nedbør er forholdsvis let at måle, idet man hver dag blot aflæser, hvor meget vand der er i beholderen. Enten tømmer man den, eller også må man regne dagens nedbør ud. 19

7 Alle vejrdata på en gang Man får det komplette billede af vejret og hvordan det vil udvikle sig, når man sammenligner alle data på en gang. Dette kan gøres ved at bruge alle de nævnte instrumenter eller med dataopsamlingsudstyr som eksempelvis Pasco eller Davis vejrstation. Med Pasco s vejr- og gps-sensor koblet til en Xplorer GLX har man mulighed for at opsamle alle data på en gang, men derudover har man mulighed for at få vist på eksempelvis Google Earth, hvor målingerne er taget. Det giver en mulighed for at opsamle de nævnte faktorer forskellige steder og samtidig få vist, hvor man har opsamlet sine data. Et simpelt eksempel er vist her, hvor de målte data er knyttet til waypoint 1. Med Davis Vejrstationer, har man mulighed for at opsamle alle vejrdata. Man har desuden mulighed for at dele sine observationer med andre på internettet. The GLOBE Program er et internationalt vejrrelateret forskningsprogram for studerende fra skoler og er støttet af NASA og NSF. Se Her kan I læse mere Her i Danmark og i Norden har man også været i gang, se bl.a. På DMI kan man også finde sider med borgervejr, hvor borgere har mulighed for at få lagt vejrdata ud. borgervejr.htm?map=map13&param=undefined Hent yderligere inspiration her 20

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk

Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk Værd at vide om vejr og bølger Søens elementære færdselsregler www.soesport.dk UDARBEJDET MED STØTTE FRA trygfonden Formål Formålet med denne pjece er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og

Læs mere

Skyerne - himlens vejrudsigt

Skyerne - himlens vejrudsigt Af John Cappelen, DMI Storm P. sagde engang : Der findes ikke dårligt vejr - kun forkert påklædning! Det kan der selvfølgelig være en vis form for sandhed i, men det er nu engang rarere og mere bekvemt

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå GLOBUS B Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen Dette er en pdf-fil med Globus B Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering

VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VEJR OG UVEJR Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Vejr og uvejr. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder.

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans

Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Frygtindgydende hvirvler i atmosfæren - orkaner, stærke storme og tornadoer - er heldigvis forholdsvis sjældne. Det skal blæse op mod 120 kilometer i timen, før man

Læs mere

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN 1.3 Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN Et områdes vejr er betinget af det daglige samspil mellem en lang række forskellige elementer såsom lufttryk, temperatur,

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Leas rejse N N NNV V N V N V V V S V

Leas rejse N N NNV V N V N V V V S V V NV Leas rejse NNV N N VNV VSV Det her er min fars båd. Sejlet hedder et råsejl, og det er vist ret gammeldags. Ligesom min far! Når det blæste, kom bølgerne ind over bådens ræling. Så skulle jeg øse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN

SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN Hvorhen? I flyvende Kæmper, Som over mit Hoved drog Med myldrende Luftuhyrer Paa Skycaravaners Tog! skrev B.S. Ingemann i 1840 som en del af et af syv digte med den samlende

Læs mere

Sne, regn, blæsevejr, overskyet, hedebølge eller tordenvejr?

Sne, regn, blæsevejr, overskyet, hedebølge eller tordenvejr? Vind og vejr Naturen og naturfænomener Natur-noter (skriv egne kommentarer her) Sne, regn, blæsevejr, overskyet, hedebølge eller tordenvejr? Vejret er et naturfænomen med mange læringsmuligheder og også

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Analyse for begyndere

Analyse for begyndere Analyse for begyndere Af Ove Fuglsang Jensen Mange forestiller sig en analyse som noget kompliceret, men det er for det meste langt fra tilfældet. Alle med en PC og adgang til internettet kan være med.

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER De lyse nætter - godt vi har Månen Juni 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand/Webmaster:

Læs mere

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Mere end 99,9% af den energi, der bruges på jorden, stammer fra Solen. Den samlede energimængde, som udsendes (emitteres) fra Solen er på 3.865x10 26 W. På vejen gennem

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Indeklima Grundlæggende begreber

Indeklima Grundlæggende begreber Indeklima Grundlæggende begreber 5000 Z ZZ 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 350 CO2 - niveau (ppm) Indeklima Vi mennesker befinder sig i dag langt den største del af tiden indendørs. Det er ikke

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Teknisk forståelse af termografiske

Teknisk forståelse af termografiske Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser Demo trin 1 preben bernitt

brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser Demo trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenser og præfikser, trin 1 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

Thermografi rapport indefra

Thermografi rapport indefra Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere

Læs mere

RAPPORT. Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi

RAPPORT. Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi RAPPORT Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi 1. august 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDENR. 1.0 SAMMENFATNING 1 2.0 MÅLING AF LUFTHASTIGHEDER I LAGERHAL 2 3.0

Læs mere

PULS NATUR/TEKNIK 2.KLASSE GYLDENDAL. Erik Christensen Malene Grandjean Katrine Harbo Jacobsen Tina Læbel

PULS NATUR/TEKNIK 2.KLASSE GYLDENDAL. Erik Christensen Malene Grandjean Katrine Harbo Jacobsen Tina Læbel PULS NATUR/TEKNIK 2.KLASSE Erik Christensen Malene Grandjean Katrine Harbo Jacobsen Tina Læbel GYLDENDAL PULS natur/teknik 2. klasse grundbog 1. udgave 1. oplag 2011 2011 Gyldendalske Boghandel, Nordisk

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning, samt termografisk inspektion af bygning. Demo Rapport

Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning, samt termografisk inspektion af bygning. Demo Rapport Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning, samt termografisk inspektion af bygning. Undersøgelsessted: Dato for undersøgelse: Undersøgelsessted Dato for undersøgelse Afd. Nord. Thomasmindevej 10

Læs mere

CLOCK Viser tid, dato og ugedag Indstil tid & dato. ALARM Viser alarm; slår alarm til/fra Indstil alarmtidspunkt

CLOCK Viser tid, dato og ugedag Indstil tid & dato. ALARM Viser alarm; slår alarm til/fra Indstil alarmtidspunkt Brugermanual W 160 LANGTRÆKKENDE TRÅDLØS VEJRSTATION I FARVER Tak for dit køb af den nye vejrstation i farver. Apparatet er fremstillet med den nyeste teknologi af de mest avancerede materialer. Det leverer

Læs mere

Webstech Trådløs Sensor Overvågning. Brugervejledning

Webstech Trådløs Sensor Overvågning. Brugervejledning Webstech Trådløs Sensor Overvågning Brugervejledning Besøg venligst vores hjemmeside for senest opdaterede udgave eller for hjælp Support Dato Version Ændringer 1. Januar 2013 1.0 Nyt layout for 2013 kunder

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Vejr og vejrforudsigelse

Vejr og vejrforudsigelse Side 1/21 Vejr og vejrforudsigelse... For coal is a portable climate. It carries the heat of the tropics to Labrador and the polar circle; and it is the means of transporting itself whithersoever it is

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. W174 Regnmåler... 19

INDHOLDSFORTEGNELSE. W174 Regnmåler... 19 INDHOLDSFORTEGNELSE Vejrstationer... W030 Lonometer... W920 Lonobox - Vejrdata via internet... W820 Ventus Bluetooth Professionel Vejrstation... 2 W02 Ventus vækkeur... 3 W68 Vejrstation... 3 W927 Vejrstation

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Det lille energikørekort Det lille energikørekort er et mindre undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med nogle

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 7. klasse Reaktionstid 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk Hjælp os med

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Centralisering af vakuum i pakkemaskiner Af Civilingeniør Diego Gugliotta

Centralisering af vakuum i pakkemaskiner Af Civilingeniør Diego Gugliotta Centralisering af vakuum i pakkemaskiner Af Civilingeniør Diego Gugliotta I forbindelse med at vakuumpakke fødevarer, så som ost, kød, pandekager, m.m. er der hos flere af vores kunder opstået et behov

Læs mere

NBE SUN COMFORT Version 6.00

NBE SUN COMFORT Version 6.00 Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk

Læs mere

MAX MAX 100 VAND LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE HVER DAG SPAR MERE

MAX MAX 100 VAND LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE HVER DAG SPAR MERE MAX HVER DAG SPAR MERE VAND MAX 100 LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Læringsmiljøer - Rammerne - Inddragelse af andre læringsrum - Andre

Læs mere

Teknisk rapport 13-01 Danmarks klima 2012 - with English Summary. John Cappelen (ed) København 2013. www.dmi.dk/dmi/tr13-01 side 1 af 68

Teknisk rapport 13-01 Danmarks klima 2012 - with English Summary. John Cappelen (ed) København 2013. www.dmi.dk/dmi/tr13-01 side 1 af 68 Danmarks klima 2012 - with English Summary John Cappelen (ed) København 2013 www.dmi.dk/dmi/tr13-01 side 1 af 68 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 13-01 Titel: Danmarks klima 2012 Undertitel: - with

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g ISBN: 978-87-92488-03-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69)

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69) TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? 3-01.a Når vinden blæser op over bjerge og ned i lavland bag bjergene, ændres luftens temperatur og fugtighed ofte. Der dannes fønvind, som forekommer i

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Webstatus - DMI DMI 02.10.12

Webstatus - DMI DMI 02.10.12 DMI 02.10.12 Om undersøgelsen Fakta Undersøgelsesperiode: 04.09.2012-10.09.2012 Undersøgelsen er foretaget som en pop-up-spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført med en teknologi,

Læs mere

blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08

blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen udfyldes 4 gange

Læs mere

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN Billedet viser Københavns universitet (KUA) og den østlige del af ØRESTADEN, hvor Den landskabelige kanal er under bygning. Kanalen

Læs mere

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning - 1 - BESKRIVELSE (FIG. 1) 1. Bundplade 2. Vandret cirkel /gon-skala 3. Vandret cirkel referencemærke / gonskala-aflæsning 4. Kompensatorlås 5. Fokuseringsskruer

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Hvilken kop holder min kaffe varm? - En hverdagstest af termokopper. Gry Ransdal Hansen & Jesper Wøhlk Bøttcher (jesperwb89@gmail.

Hvilken kop holder min kaffe varm? - En hverdagstest af termokopper. Gry Ransdal Hansen & Jesper Wøhlk Bøttcher (jesperwb89@gmail. Hvilken kop holder min kaffe varm? - En hverdagstest af termokopper Gry Ransdal Hansen & Jesper Wøhlk Bøttcher (jesperwb89@gmail.com) 09-03-2015 Indledning I en travl hverdag med mange gøremål er kaffe

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere