Sorø Kommunes affaldsplan

Transkript

1 Page 1 of 33 Sorø Kommunes affaldsplan Bilag 2

2 Page 2 of 33

3 Page 3 of 33 1 Affaldsplanens opbygning 2 Målopfyldelse 2.1 Sigtelinjer: Mål og status 2.2 Nationale og kommunale initiativer 3 Affaldsordninger 3.1 Husholdninger 3.2 Erhverv 3.3 Tværgående ordninger 4 Affaldskortlægning 4.1 Udvikling i affaldsmængder 4.2 Affaldsmængder fordelt på erhvervsmæssige kilder 4.3 Affald fra husholdninger 4.4 Affald fra servicevirksomhed 4.5 Affald fra industri 4.6 Affald fra byggeri og anlægsvirksomhed 4.7 Farligt affald 4.8 Emballageaffald 4.9 Husholdningsaffaldets sammensætning i Sorø Kommune, I/S KAVO, I/S FASAN og Danmark 4.10 Indsamlingen af affald produceret i Sorø Kommune 4.11 Eksport af affald 4.12 Renovationsregnskab for Fremtidige affaldsmængder 5.1 Fremskrivning af affaldsmængder 5.2 Sigtelinjer for Prognose Planens økonomiske konsekvenser 7 Grænseoverskridende transport 8 Forbrændings- og deponeringskapacitet 8.1 Behandling af affald i I/S KAVO s opland 8.2 I/S KAVO s affaldsanlæg og behandlingskapacitet 9 Affaldsbehandlingsanlæg

4 Page 4 of 33

5 Page 5 of 33 1 Affaldsplanens opbygning Sorø Kommunes affaldsplan består af tre dele: En hovedplan og to bilag. Hovedplan I hovedplanen findes kommunens målsætninger på affaldsområdet og korte resumeer af de planer, som er nærmere beskrevet i Bilag 1. Bilag 1 Bilag 1 er udarbejdet som et opslagsværk, der beskriver den nuværende status og initiativer i den kortsigtede planperiode. Bilaget er opdelt i planer for husholdninger, erhverv og tværgående initiativer. For hver af de tre kategorier er der beskrevet handleplaner for forskellige indsatsområder og affaldsfraktioner. Beskrivelserne er udformet som tosidede opslag, med følgende overskrifter: Hvilke krav skal vi opfylde Hvor står vi Hvad er planen Hvor kommer vi hen Bilag 2 Bilag 2 indeholder en beskrivelse af, hvorvidt de mål, der er sat i Affaldsplan , er opfyldt og en beskrivelse af kommunens nuværende affaldsordninger. Desuden er er der en kortlægning af affaldsmængderne produceret i sidste planperiode, en prognose for fremtidige affaldsmængder og en beskrivelse af planens økonomiske konsekvenser. Endelig redegøres der for grænseoverskridende transport af affald, behandlingskapaciteter og affaldsbehandlingsanlæg. Affaldsplanen med bilag kan findes på kommunens hjemmeside

6 Page 6 of 33 2 Målopfyldelse 2.1 Sigtelinjer: Mål og status Af Affaldsplan fremgår det, at det overordnede mål for hele KAVO-området var, at regeringens sigtelinjer for behandlingen af affaldet (beskrevet i Affaldsstrategi ) skulle være opfyldt med udgangen af den kortsigtede planperiode ( ). De enkelte kommuner i KAVO-området havde derudover fastsat egne mål. Af de tre forhenværende kommuner (Dianalund Kommune, Sorø Kommune og Stenlille Kommune), som i dag udgør den nuværende Sorø Kommune, havde kun Dianalund Kommune opstillet skærpede mål for affaldsbehandlingen i forhold til de nationale mål. Dianalund Kommunes skærpede mål lød på mindst 69% genanvendelse og højest 5% deponering af de samlede affaldsmængder. På grund af kommunesammenlægningen i 2007 er det dog i praksis ikke muligt at fastslå, om Dianalund Kommunes skærpede mål er nået. Nedenstående tabel viser målene sammenholdt med de indsamlede mængder i 2006/2008 (se forklaring vedrørende årstal i kapitel 4). Af tabellen ses det, at for de totale mængder er målene på mindst 65% genanvendelse og højest 9% deponi nået, men at målene for alle de enkelte affaldskilder og affaldstyper endnu ikke er nået. Tabel 2.1 Status og mål for affaldsbehandlingen fordelt på affaldskilder/affaldstyper og behandlingsform angivet i procent. 2.2 Nationale og kommunale initiativer Nationalt formulerede initiativer Af nedenstående tabel ses de initiativer, som i følge Affaldsstrategi skulle gennemføres på landsplan i planperioden Nogle af initiativerne er rettet mod Miljøministeriet, mens andre skulle gennemføres af kommunerne. Det fremgår af tabellen om initiativerne er gennemført.

7 Page 7 of 33

8 Page 8 of 33

9 Page 9 of 33

10 Page 10 of 33

11 Page 11 of 33 Tabel 2.2 Nationalt formulerede initiativer. Initiativer formuleret af KAVO kommunerne Nedenfor er det beskrevet, hvorvidt de af KAVO kommunerne planlagte initiativer er gennemført. Initiativerne er rettet mod genbrugsstationer, affaldsforebyggelse og øget kvalitet i affaldsbehandlingen. Genbrugsstationer Den planlagte udbygning af genbrugsstationerne er gennemført. De øvrige beskrevne tiltag som optimering af driften blandt andet ved udbud af transport- og behandlingsopgaver i samarbejde med andre affaldsselskaber samt introduktion af nye fraktioner er ligeledes gennemført. Desuden er sorteringen på genbrugsstationerne optimeret, blandt andet som følge af informationsindsatser om sortering rettet mod borgere og virksomheder, samt udarbejdelse af driftsinstrukser til medarbejderne på pladserne. Affaldsforebyggelse Erhvervsaffaldskonsulentordningen er fastholdt som planlagt. Formålet med erhvervsaffaldskonsulenten er at bidrage til at virksomhedernes affaldshåndtering forbedres blandt andet med affaldsforebyggelse til følge. De planlagte initiativer om informationskampagner rettet mod private husholdninger er gennemført på nær kampagnen om hjemmekompostering. Øget kvalitet af affaldsbehandlingen Modtagekontrollen på alle KAVO anlæg er ikke gennemført som planlagt. Derimod foretages der fortsat neddeling af det brændbare affald inden det modtages på forbrændingsanlægget Energien. Neddelingen sker for at opnå en bedre drift på forbrændingsanlægget.

12 Page 12 of 33 3 Affaldsordninger Indledning I dette kapitel findes en kort beskrivelse af de affaldsordninger, der eksisterer i Sorø Kommune per 1. januar I løbet af den forgange planperiode ( ) er nogle ordninger faldet bort, mens andre er optimeret og harmoniseret blandt andet som følge af kommunesammenlægningen i Ordningerne gælder som udgangspunkt for enten husholdninger eller erhverv, og de er reguleret af kommunens to affaldsregulativer. Ved nærværende affaldsplans tilblivelse gælder følgende regulativer: Regulativ for bortskaffelse af husholdningsaffald i Sorø Kommune (vedtaget januar 2007) Regulativ for erhvervsaffald (senest revideret januar 2008) Anvisningsordninger og indsamlingsordninger Kommunen skal etablere ordninger, der sikrer, at affald, herunder farligt affald, frembragt i kommunen håndteres miljømæssigt forsvarligt. Ordningerne kan enten være anvisningsordninger eller indsamlingsordninger. Det centrale ved en anvisningsordning er, at kommunen i et affaldsregulativ fastlægger, at den pågældende affaldstype anvises til en fastsat håndtering (nyttiggørelse eller bortskaffelse). Affaldsproducenten har ansvaret for, at affaldet håndteres efter regulativets bestemmelser. Det indebærer blandt andet korrekt sortering, og at affaldet transporteres af en registreret transportør til et anvist modtageanlæg. På I/S KAVO's hjemmeside findes lister over registrerede transportører og godkendte modtageanlæg. Som udgangspunkt er alt affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning omfattet af en anvisningsordning. Kommunen foretager en konkret anvisning af affald, der ikke er omfattet af anvisningslisten. En indsamlingsordning er derimod karakteriseret ved, at kommunen har ansvaret for, at det pågældende affald håndteres, herunder indsamles og transporteres, i overensstemmelse med regulativet. Virksomheder og borgere er forpligtet til at sørge for at affaldet er sorteret korrekt. En indsamlingsordning kan være udformet som enten en henteordning eller en bringeordning. Henteordninger fungerer på den måde, at affaldet hentes på borgerens eller virksomhedens ejendom. Indsamles affaldet ved en bringeordning, så skal borgere og virksomheder bringe affaldet til centrale opsamlingssteder som f.eks. en genbrugsstion eller en genbrugsø. Når en kommunal ordning er etableret er borgere, grundejere og virksomheder som hovedregel forpligtet til at benytte ordningen. Ordninger for husholdninger: Indsamling af dagrenovation herunder hjemmekompostering Indsamling af papir og pap Indsamling af glas Indsamling af plastemballage Indsamling af metalemballage Indsamling af haveaffald Indsamling af storskrald Indsamling af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald og batterier Indsamling af EE-affald Indsamling af bygge- og anlægsaffald Bestemmelser vedrørende Animalsk madaffald, kadavere og slagteriaffald fra klovbærende dyr, dyreekskrementer fra husdyr Bestemmelser vedrørende genbrugshuse Ordninger for erhverv: Indsamling af dagrenovationslignende affald Indsamling af papir og pap Indsamling af farligt affald herunder klinisk risikoaffald Indsamling af emballageaffald Indsamling af andet EE-affald

13 Page 13 of 33 Indsamling af affald fra olie-og benzinudskillere samt tilhørende sandfang Tværgående ordninger: Indsamling via genbrugsstationer 3.1 Husholdninger Indsamling af dagrenovation Ordningen for dagrenovation er en henteordning. Den affaldsfraktion, der bortskaffes med ordningen for dagrenovation, benævnes restaffald. Alle grundejere og borgere i kommunen har pligt til at benytte ordningen. Grundejere skal indkøbe og vedligeholde opsamlingsmateriel til restaffaldet, og materiellet skal placeres således, at affaldet nemt kan afhentes. Affaldet afhentes hver uge eller hver 14. dag, dog afhentes restaffaldet kun en gang i måneden i sommerhusområder i perioden 1. oktober til 31. marts. Kommunen udleverer en kompostbeholder per ejendom til grundejere, der ønsker at hjemmekompostere den komposterbare del af dagrenovationen Indsamling af papir og pap Indsamling af papir og pap fra husholdninger fungerer som en bringeordning. Papir kan afleveres i kuber på genbrugsøer eller på genbrugsstationerne. Pap skal afleveres på genbrugsstationerne. To gange årligt kan papir og pap også afleveres i forbindelse med indsamling af storskrald, og i Dianalund sørger spejderne for indsamling af papir fra borgerne seks gange årligt. Ved flere lejlighedskomplekser kan beboerne desuden afleverer papir og pap i et "genbrugshus" (se nedenfor for nærmere forklaring). Alle husstande i kommunen har pligt til at frasortere papir og pap Indsamling af glas Indsamling af glas fra husholdninger fungerer som en bringeordning. Glas kan afleveres i kuber på genbrugsøer eller på genbrugsstationerne. To gange årligt kan glas også afleveres i forbindelse med indsamling af storskrald, og i Dianalund sørger spejderne for indsamling af glas fra borgerne seks gange årligt. Ved flere lejlighedskomplekser kan beboerne desuden afleverer glas i et "genbrugshus" (se nedenfor for nærmere forklaring). Alle husstande i kommunen har pligt til at frasortere glas Indsamling af plastemballage Indsamling af plastemballage fra husholdninger fungerer som en bringeordning til genbrugsstationerne. Ordningen gælder for alle husstande i kommunen Indsamling af metalemballage Indsamling af metalemballage fra husholdninger fungerer som en bringeordning til genbrugsstationerne. Ordningen gælder for alle husstande i kommunen Indsamling af haveaffald Alle grundejere skal frasortere haveaffald. Haveaffaldet skal enten hjemmekomposteres, afleveres på genbrugsstationerne eller afleveres i forbindelse med kommunens henteordning. Henteordningen fungerer på den måde, at grundejerne tre gange årligt kan tilmelde sig en afhentning af haveaffaldet ved fortovskanten. Desuden er det visse steder tilladt at afbrænde mindre mængder haveaffald Indsamling af storskrald Indsamlingsordningen for storskrald består af en bringeordning, hvor borgerne kan afleverer storskrald på genbrugsstationerne og en henteordning, hvor borgerne to gange om året kan få afhentet storskrald ved fortovskantet. Storskrald skal sorteres inden det afleveres på genbrugstationerne eller sættes frem til afhentning. Indsamlingsordningen gælder for alle private husstande i kommunen. Ved flere lejlighedskomplekser kan beboerne desuden afleverer storskrald i et "genbrugshus" (se nedenfor for nærmere forklaring) Indsamling af farligt affald herunder batterier Indsamling af farligt affald fungerer som bringeordning, hvor borgerne bringer det farlige affald til genbrugsstationerne. Medicinrester kan også afleveres på apoteker, og batterier kan desuden afleveres i de grønne batteri-bokse, som står i mange detailbutikker, kommunale institutioner m.v. Klinisk risikoaffald omfatter smittebærende affald, biologisk affald samt skarpe og spidse genstande (nærmere beskrevet i Regulativ for bortskaffelse af husholdningsaffald i Sorø Kommune). Klinisk risikoaffald er omfattet af en henteordning. Ordningen gælder for alle, der ikke erhvervsmæssigt frembringer eller opbevarer affald, som er omfattet af ordningen. Desuden kan klinisk risikoaffald afleveres på genbrugsstationerne.

14 Page 14 of Indsamling af EE-affald Ved EE-affald menes i denne sammenhæng affald fra elektrisk og elektronisk udstyr, som er omfattet af bilag 1 i bekendtgørelse nr. 664 om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr af 27. juni 2005 (Elskrotbekendtgørelsen). Indsamling af EE-affald fungerer som en bringeordning, hvor borgerne kan aflevere EE-affaldet på genbrugsstationerne. Andet EE-Affald er omfattet af en anvisningsordning, hvilket betyder at borgeren er forpligtet til at sørge for, at affaldet afhentes af en regisreret transportør og køres til et godkendt modtageanlæg. Borgeren afregner direkte med transportøren for afhentningen og med modtageanlægget for behandlingen. Andet EE-affald omfatter elektrisk og elektronsik affald, som ikke er omfattet af WEEE-system (Elskrotbekendtgørelsen) eller affald fra udstyr, som er bestemt til brug ved en spænding på mere end volt for vekselstrøms vedkommende og volt for jævnstrøms vedkommende Indsamling af bygge- og anlægsaffald Indsamling af bygge- og anlægsaffald fungerer som en bringeordning, hvor borgeren bringer affaldet til en genbrugsstation. Alternativt kan borgeren sørge for, at affaldet afhentes af en regisreret transportør og køres til et godkendt modtageanlæg. Borgeren afregner direkte med transportøren for afhentningen og med modtageanlægget for behandlingen. Overstiger mængden af bygge- og anlægsaffald 1 ton, skal affaldet anmeldes hos kommunen, senest to uger før borgeren agter at skille sig af med affaldet Animalsk madaffald, kadavere og slagteriaffald fra klovbærende dyr, dyreekskrementer fra husdyr Mindre mængder animalsk madaffald skal bortskaffes som dagrenovation, mens større mængder skal afleveres til genanvendelse på et anvist modtageanlæg. Slagteriaffald fra klovbærende dyr skal uanset mængden destrueres på en af Fødevarestyrelsen godkendt destruktionsvirksomhed. Det samme gælder kadavere af klovbærende dyr. Ekskrementer fra ikke-kødædende dyr kan afleveres på udvalgte genbrugsstationer, mens ekskrementer fra kødædende dyr skal bortskaffes som dagrenovation Genbrugshuse Ved samlede bebyggelser som f.eks. lejlighedskomplekser, rækkehuse, kollegier og lignende kan der efter nærmere aftale med kommunen etableres genbrugshuse (eller genbrugsgårde). Et genbugshus er et sted, hvor beboerne kan aflevere storskrald samt bestemte fraktioner af genanvendeligt affald og farligt affald. Genbrugshusene tømmes en gang om måneden. 3.2 Erhverv Indsamling af dagrenovationslignende affald Ordningen for dagrenovationslignende affald er en henteordning. Alle ejendomme, hvorfra der drives erhverv (herunder offentlige kontorer og institutioner), skal være tilmeldt indsamlingsordningen. Grundejere skal indkøbe og vedligeholde opsamlingsmateriel til dagrenovationslignende affald, og materiellet skal placeres således, at affaldet nemt kan afhentes. Affaldet afhentes hver uge eller hver 14. dag. Virksomheder kan opnå fritagelse fra deltagelse i den kommunale ordning, hvis særlige forhold taler for det. Madaffald i større mængder (over 100 kg per uge) skal afleveres til genanvendelse på et anvist modtageanlæg Indsamling af papir og pap Papir og pap er omfattet af en bringeordning, hvor virksomhederne kan aflevere papir og pap på de kommunale genbrugsstationer. Producerer virksomheden mere end 50 kg papir- og papaffald per måned, er virksomheden forpligtet til at sørge for, at affaldet afhentes af en registreret transportør og køres til et godkendt modtageanlæg Indsamling af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald Indsamlingsordningen for farligt affald fungerer som en bringeordning, hvor virksomhederne kan aflevere op til 200 kg farligt affald på de kommunale genbrugsstationer om året. Mængdegrænsen er indført 1. januar Størrer mængder farligt affald fra erhverv anvises til godkendte modtageanlæg. Virksomheden afregner direkte med transportøren for afhentningen og med modtageanlægget for behandlingen. Alle virksomheder, som producerer farligt affald, har anmelde- og afleveringspligt. Klinisk risikoaffald omfatter smittebærende affald, biologisk affald samt skarpe og spidse genstande (nærmere beskrevet i Regulativ for erhvervsaffald). Klinisk risikoaffald er omfattet af en henteordning, som bestemte affaldsproducenter i den primære og den sekundære sundhedssektor er forpligtet til at

15 Page 15 of 33 benytte. Der kan dog opnås fritagelse fra ordningen. Desuden kan klinisk risikoaffald afleveres på genbrugsstationerne Indsamling af emballageaffald Emballageaffald er omfattet af en bringeordning, hvor virksomhederne kan aflevere emballageaffaldet på de kommunale genbrugsstationer. Producerer virksomheden mere end kg træemballage, 50 kg metalemballage eller 50 kg plastemballage per måned, er virksomheden forpligtet til at sørge for, at den pågældende emballagefraktion afhentes af en regisreret transportør og køres til at godkendt modtageanlæg Indsamling af andet EE-affald Andet EE-affald omfatter elektrisk og elektronsik affald, som ikke er omfattet af WEEE-system (bilag 1 i bekendtgørelse nr. 664 om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr af 27. juni 2005 (Elskrotbekendtgørelsen)) eller affald fra udstyr, som er bestemt til brug ved en spænding på mere end volt for vekselstrøms vedkommende og volt for jævnstrøms vedkommende. Virksomheder, der producerer andet EE-affald, er forpligtet til at sørge for, at affaldet afhentes af en regisreret transportør og køres til et godkendt modtageanlæg. Virksomheden afregner direkte med transportøren for afhentningen og med modtageanlægget for behandlingen Indsamling af affald fra olie- og benzinudskillere samt tilhørende sandfang Affald fra olie- og benzinudskillere samt tilhørende sandfang er omfattet af en henteordning. Alle virksomheder, der har installeret en olie- og benzinudskiller er forpligtet til benytte ordningen. Der kan dog opnås fritagelse fra ordningen. Ophævede ordninger Indsamling af CFC-holdige kølemøbler: Indsamlingensordningen er ophævet i 2006 efter implementeringen af WEEE-system. Indsamling af elektrisk og elektronisk udstyr: Indsamlingensordningen er ophævet i 2006 efter implementeringen af WEEE-system. 3.3 Tværgående ordninger Genbrugstationer Genbrugsstationerne i Sorø Kommune ejes og drives af kommunens affaldsselskab, og de er åbne for både private og erhversdrivende. På genbrugsstationerne er der adgang for køretøjer med en totalvægt på op til 6 ton. Affaldsselskabet skal dog godkende adgang med køretøjer med en totalvægt over kg. Det er tilladt at spænde en trailer på køretøjet. Der er ingen mængdebegrænsninger på hvor meget affald, der må afleveres på genbrugsstationerne. Farligt affald udgør dog en undtagelse, idet der maksimalt må afleveres 200 kg per år. Borgere og virksomheder kan uden beregning hente kompost fremstillet af det haveaffald og bioaffald, der indsamles i affaldsselskabets opland. På genbrugsstationen kan afleveres følgende affaldsfraktioner og affaldstyper: Akkumulatorer (Farligt affald) Asbest/eternit - ikke støvende Asbest/eternit - støvende (Farligt affald) Batterier (Farligt affald) Belysningsudstyr (El-skrot) Beton og tegl Bilruder Deponi Direkte genbrug Dæk Farligt affald Fortroligt papir Gips Glas og flasker Grene til flis Haveaffald Imprægneret træ

16 Page 16 of 33 It og teleudstyr (El-skrot) Jern og metal Jord Kabler Pap Papir Plastdunke Plastfolier, farvet Plastfolier, klare Plastkofangere Pvc til genbrug Radio, tv og video (El-skrot) Små husholdningsapparater (El-skrot) Småt brændbart Store husholdningsapparater (El-skrot) Stort brændbart Sygehusaffald (Farligt affald) Tøj og sko Vinduesglas

17 Page 17 of 33 4 Affaldskortlægning Indledning Dette kapitel indeholder en kortlægning af affaldsproduktionen i Sorø Kommune. Tallene består dels af affaldsmængder fra erhverv og dels af affaldsmængder fra husholdninger. For erhverv er tallene hentet fra ISAG (InformationsSystem for Affald og Genanvendelse). ISAG er Miljøstyrelsens registreringssystem for affald og alle affaldsbehandlingsanlæg opført på bilag 7 i Affaldsbekendtgørelsen har pligt til at foretage en årlig indberetning til systemet. Affaldsbehandlingsanlæggene skal blandt andet indberette modtagne affaldsmængder, affaldskilde (erhvervsmæssig kilde), behandlingsform, affaldstype og affaldsfraktion. Ved denne affaldsplans tilblivelse er de nyeste tal, der er tilgængelige i ISAG, fra For husholdninger er tallene hentet fra mængder afleveret og registreret på KAVO s egne anlæg (herunder forbrændingsanlæg, deponi, genbrugsstationer og komposteringsanlæg), samt fra kommunens egne registreringer af indsamlede mængder af papir og glas fra genbrugsøerne. De nyeste tal, der er tilgængelige, er fra I de efterfølgende afsnit er affaldsmængderne fordelt på nedenstående affaldskilder, behandlingsformer og affaldstyper. Listerne er ikke udtømmende i forhold til indberetningsmulighederne i ISAG. Affaldskilder: Husholdninger Service (institutioner, handel og kontor) Industri Byggeri og anlægsvirksomhed Rensningsanlæg Behandlingsformer: Genanvendelse (Oparbejdning) Forbrænding Deponering Særlig behandling Affaldstyper: Dagrenovation Storskrald Haveaffald Erhvervsaffald Emballageaffald Farligt affald Behandlingsrest Desuden er mængderne fordelt på affaldsfraktioner. Nogle affaldsfraktioner er inddelt i to niveauer: Niveau 1 (f.eks. Papir og pap) og niveau 2 (f.eks. Aviser og blade, Bølgepap, Bedre papirkvaliteter samt Andet papir og pap). I tabellerne i de følgende afsnit er det ikke oplyst, om en given affaldsfraktion er niveau 1 eller niveau 2. Af nogle tabeller fremgår begge niveauer, hvilket er forklaringen på, at den samme fraktion tilsyneladende figurerer flere gange. I de tabeller, hvor der indgår oplysninger om mængder fra både husholdninger og erhverv fordelt på affaldskilder, er tallene for husholdninger fra 2008 mens tallene for service, industri, byggeri og anlægsvirksomhed og rensningsanlæg er sammensat af ISAG data fra 2006 og dagrenovationstal samt genbrugsstationstal fra De tabeller, hvor der indgår oplysninger om mængder fra både husholdninger og erhverv fordelt på affaldstyper eller affaldsfraktioner, består tallene af en kombination af husholdningsdata fra 2008 og erhvervsdata fra 2006 og Dagrenovationslignende affald fra erhverv er indsamlet i forbindelse med den kommunale ordning for

18 Page 18 of 33 dagrenovation fra husholdninger. Erfaringstal viser, at erhvervets andel udgør ca. 8% af de samlede mængder. Erhvervets andel af den indsamlede dagrenovation er fordelt på affaldskilderne service, industri samt byggeri og anlægsvirksomhed. Data for dagrenovationslignende affald fra erhverv er således fra Ligeledes gælder det for erhvervets andel af affald afleveret på genbrugsstationerne, at det på baggrund af erfaringstal er fordelt på henholdsvis diverse affaldskilder, affaldstyper og affaldsfraktioner. Data fra genbrugsstationerne er fra Udvikling i affaldsmængder Nedenstående figur viser udviklingen i affaldsmængder produceret i Sorø Kommune. Det ses af figuren at husholdningsmængderne i 2003 og 2008 er omtrent ens, mens erhvervsmængderne er ca ton mindre i 2006/2008 i forhold til Figur 4.1 Affaldsmængder produceret i Sorø Kommune i 2003 og 2006/2008 fordelt på husholdninger og erhverv angivet i ton. 4.2 Affaldsmængder fordelt på erhvervsmæssige kilder Nedenstående tabeller viser de totale affaldsmængder produceret i Sorø Kommune fordelt på affaldskilder og behandlingsformer. Tabel 4.1 viser fordelingen angivet i ton, og tabel 4.2 viser fordelingen angivet i procent. Den samlede affaldsmængde udgør ton, hvoraf 73% genanvendes. Den høje genanvendelsesprocent skyldes blandt andet, at over halvdelen af den samlede mængde affald kommer fra byggeri og anlægsvirksomhed, og at størstedelen af affaldet fra denne affaldskilde bliver genanvendt. Tabel 4.1 Affaldsmængder produceret i Sorø Kommune fordelt på affaldskilder og behandlingsform angivet i ton.

19 Page 19 of 33 Tabel 4.2 Affaldsmængder produceret i Sorø Kommune fordelt på affaldskilder og behandlingsform angivet i procent. 4.3 Affald fra husholdninger Nedenstående tabel viser sammensætningen af husholdningsaffaldet fordelt på affaldsfraktioner og affaldstyperne: Dagrenovation, emballageaffald, farligt affald, haveaffald og storskrald. Det ses af tabellen at forbrændingsegnet dagrenovation udgør den største mængde af husholdningsaffaldet, mens forbrændingsegnet storskrald og andet bygge/anlægsaffald afleveret som storskrald (på genbrugsstationerne) udgør de næststørste mængder. Tabel 4.3 Husholdningsaffald produceret i Sorø Kommune fordelt på affaldsfraktioner og affaldstyper angivet i ton. 4.4 Affald fra servicevirksomhed Nedenstående tabel viser sammensætningen af affald fra servicevirksomhed fordelt på affaldsfraktioner og affaldstyperne: Dagrenovation, emballageaffald, erhvervsaffald, farligt affald, haveaffald og behandlingsrest.

20 Page 20 of 33 Servicevirksomhed omfatter institutioner, handel og kontor. Affald fra handel består blandt andet af kasserede varer og emballager, mens kontorvirksomheder typisk genererer papir-, pap- og plastaffald. Desuden kan affaldet fra servicevirksomhed bestå i f.eks. elektrisk og elektronisk udstyr, maskiner samt møbler og andet inventar. Det ses af tabellen at forbrændingsegnet affald udgør den største mængde af affald fra servicevirksomhed. Tabel 4.4 Affald fra servicevirksomhed produceret i Sorø Kommune fordelt på affaldsfraktioner og affaldstyper angivet i ton. 4.5 Affald fra industri Nedenstående tabel viser sammensætningen af affald fra industri fordelt på affaldsfraktioner og affaldstyperne: Dagrenovation, emballageaffald, erhvervsaffald, farligt affald og behandlingsrest. Industri er den samlede betegnelse for en lang række i ISAG nærmere angivne affaldskilder som f.eks. nærings- og nydelsesmiddelindustri, papir og grafisk industri samt jern- og metalindustri. Produktionsaffald i form af større partier af homogene biprodukter, der kan bruges direkte i andre virksomheders produktion, registreres ikke som affald. Det ses af tabellen at olieaffald udgør den største mængde af affald fra industri efterfulgt af forbrændingsegnet affald. Affald fra industri er en sammensat størrelse, der spænder over meget forskelligartede affaldstyper og -fraktioner, fra kontoraffald og transportemballager til egentligt produktionsaffald.

21 Page 21 of 33 Tabel 4.5 Affald fra industri produceret i Sorø Kommune fordelt på affaldsfraktioner og affaldstyper angivet i ton. 4.6 Affald fra byggeri og anlægsvirksomhed Nedenstående tabel viser sammensætningen af affald fra byggeri og anlægsvirksomhed fordelt på affaldsfraktioner og affaldstyperne: Dagrenovation, emballageaffald, erhvervsaffald, farligt affald og haveaffald. Langt det meste affald fra byggeri og anlægsprojekter bliver afleveret på diverse modtageanlæg af den entreprenør, som står for det pågældende byggeri eller anlægsprojekt. Dermed bliver affaldet registreret under affaldskilden "byggeri og anlægsvirksomhed" i ISAG og det er disse affaldsmængder, der fremgår af tabellen. Størstedelen af byggeaffaldet går således uden om kommunens indsamlingssystem for bygge- og anlægsaffald (genbrugstationerne) og direkte til anviste modtageanlæg. Hovedparten af bygge- og anlægsaffaldet genanvendes. Det er især beton, asfalt samt sten og brokker som efter nedknusning kan bruges til nye veje eller indgå i nye byggematerialer. Desuden deponeres en del bygge- og anlægsaffald på fyldpladser. Det gælder f.eks. porcelæn og armeret beton, idet dette affald er inert, og således ikke går i forbindelse med andre stoffer. Andet bygge- og anlægsaffald må dog deponeres på kontrollerede lossepladser.

22 Page 22 of 33 Tabel 4.6 Affald fra byggeri og anlægsvirksomhed produceret i Sorø Kommune fordelt på affaldsfraktioner og affaldstyper angivet i ton. 4.7 Farligt affald Nedenstående tabel viser sammensætningen af farligt affald fordelt på behandlingsform og affaldsfraktion. Det farlige affald stammer både fra private og erhverv. Det ses af tabellen at genanvendeligt olieaffald udgør den største mængde af det farlige affald efterfulgt af asbestaffald og organiske halogenfrie forbindelser.

23 Page 23 of 33 Tabel 4.7 Farligt affald produceret i Sorø Kommune fordelt efter behandlingsform og affaldets art angivet i ton. 4.8 Emballageaffald Nedenstående tabel viser mængden af emballageaffald fordelt på affaldskilder og affaldsfraktioner. Der er en vis usikkerhed knyttet til disse tal, da der er modtageanlæg, som stadig ikke benytter affaldstypen "emballageaffald". I det omfang mængderne i stedet registreres som affaldstype "erhvervsaffald", fremgår de således ikke af nedenstående tabel. Desuden skal det bemærkes, at emballage af f.eks. jern og metal ofte indsamles med øvrigt affald af jern og metal, hvorfor emballagemængderne i disse tilfælde ikke kan opgøres særskilt og dermed heller ikke fremgår af tabellen. Det ses af tabellen, at der er indsamlet 410 ton emballageaffald fra husholdningerne og 369 ton emballageaffald fra erhverv (service, industri samt byggeri og anlæg).

24 Page 24 of 33 Tabel 4.8 Emballageaffald produceret i Sorø Kommune fordelt på affaldskilder og affaldsfraktioner angivet i ton. 4.9 Husholdningsaffaldets sammensætning i Sorø Kommune, I/S KAVO, I/S FASAN og Danmark Nedenstående tabeller viser sammensætningen af husholdningsaffaldet i Sorø Kommune sammenlignet med sammensætningen i henholdsvis I/S KAVO's opland, I/S FASAN's opland og hele Danmark. I/S KAVO omfatter i denne sammenhæng Sorø Kommune og Slagelse Kommune. I/S FASAN er medtaget i sammenligningen på grund af den forestående fusionen mellem I/S KAVO og I/S FASAN. Tabellerne viser sammensætningen af husholdningsaffaldet fordelt på affaldstyperne haveaffald og storskrald samt en række affaldsfraktioner udsorteret fra dagrenovationen. Tabel 4.9 viser fordelingen angivet i kg per husstand, og tabel 4.10 viser fordelingen angivet i kg per indbygger. Umiddelbart er affaldsmængden per husstand i Sorø Kommune på niveau med mængderne i I/S KAVO og I/S FASAN, mens der er en stor afvigelse i forhold til landsgennemsnittet. Ligeledes er affaldsmængden per indbygger i Sorø Kommune på niveau med mængerden i I/S KAVO og I/S FASAN, mens der er en stor afvigelse i forhold til landsgennemsnittet.

25 Page 25 of 33 Tabel 4.9 Husholdningsaffald angivet i kg per husstand. Tabel 4.10 Husholdningsaffald angivet i kg per indbygger Indsamlingen af affald produceret i Sorø Kommune Nedenstående tabel viser, hvordan husholdningsaffaldet er indsamlet fordelt på kategorierne: husstandsindsamling, kuber m.v. og genbrugsstationer. Kategorien hustandsindsamling dækker dog kun dagrenovation. Øvrigt husstandsindsamlet affald som storskrald og haveaffald opgøres under genbrugsstationer. Kategorien kuber m.v. dækker over indsamlingen af glas og papir på genbrugsøer samt indsamling af glas og papir af diverse frivillige organisationer. Det ses af tabellen, at det meste af affaldet indsamles via genbrugstationerne. Desuden ses det, at langt det meste af affaldet enten genanvendes eller forbrændes, mens kun en lille del går til deponi. Tabel 4.11 Affald indsamlet i Sorø Kommune fordelt på indsamlingsmetode og behandlingsform angivet i ton Eksport af affald Der er i 2008 ikke eksporteret affald produceret i kommunen Renovationsregnskab for 2008 Nedenstående tabel viser kommunens renovationsregnskab for Det ses af tabellen at udgifterne udgjorde ca. 26 mio. kr. Af tabel 4.1 ses det, at kommunen i samme år håndterede ton affald fra husholdninger, hvilket medfører at den gennemsnitlige omkostning udgjorde ca kr. per ton affald. Indtægterne udgjorde ca. 26,5 mio. kr. I 2008 var der således et samlet overskud på knap 0,6 mio. kr., hvilket svarer til ca. 2% af de samlede indtægter. Overskuddet kan blandt andet benyttes til at udjævne svingninger i renovationstaksten inden for en kortere årrække. Mellemregningskontoen for renovation udviser en formue på kr. pr

26 Page 26 of 33 Tabel 4.12 Sorø Kommunes affaldsregnskab 2008 angivet i kr.

27 Page 27 of 33 5 Fremtidige affaldsmængder Indledning Formålet med beregningen af de fremtidige affaldsmængder er blandt andet at sikre, at kommunen i fremtiden har den fornødne kapacitet til håndtering af affald produceret i kommunen. Etablering af især deponi- og forbrændingskapacitet er tids- og ressourcekrævende, hvilket er baggrunden for, at planen skal beskrive udviklingen i affaldsmængder for planperiodens 11 år. Desuden er fremskrivningen grundlag for beslutning om ændringer i ordninger og andre af affaldsplanens initiativer. 5.1 Fremskrivning af affaldsmængder Forventningerne til væksten i affaldsmængden er baseret på den forventede udvikling i produktion og forbrug samt erfaringerne fra de seneste års udvikling i affaldsmængderne. Erfaringerne viser at væksten ikke nødvendigvis er den samme for alle affaldstyper, og at det i praksis er vanskeligt at byde på, hvordan affaldsmængderne udvikler sig fra år til år. Nedenstående tabel giver et bud på, hvordan væksten, fordelt på affaldstyper, vil se ud i den kommende langsigtede planperiode. Det ses af tabellen, at der forventes en årlig vækst på en procent for affaldstyperne dagrenovation og emballageaffald. For de øvrige affaldstyper har det ikke været muligt at komme med et bud på vækst. Tabel 5.1 Den forventede vækst i affaldsmængden i perioden fordelt på affaldstyper angivet i procent per år. 5.2 Sigtelinjer for 2012 Nedenstående tabel viser sigtelinierne for affaldsbehandlingen i Danmark som anført i regeringens nationale Affaldsstrategi med tilføjelse af det skærpede mål om højest 6% deponering i Tabel 5.2 Regeringens sigtelinjer for affaldsbehandlingen i 2012 angivet i procent. 5.3 Prognose Nedenstående tabel viser den forventede udvikling i affaldsmængderne i den langsigtede planperiode. Prognosen tager udgangspunkt i de affaldsmængder, der er redegjort for i kapitel 4, og

28 Page 28 of 33 fremskrivningen er sket på baggrund af de skønnede vækstrater beskrevet ovenfor. Holder prognosen stik, vil der ske en stigning i de samlede affaldsmængder fra ton til ton i planperioden, svarende til en øget mængde på ton. Behovet for forbrændingskapacitet vil i planperioden øges med 878 ton, mens deponeringsbehovet vil være uændret. Tabel 5.3 Faktiske og forventede affaldsmængder fordelt efter affaldskilde, affaldstype og behandlingform angivet i ton.

29 Page 29 of 33 6 Planens økonomiske konsekvenser Der er flere forhold, som må forventes at kunne påvirke økonomien på affaldsområdet. Blandt andet effekter af lovændringer, fusionen af I/S KAVO og I/S FASAN, ændringer i de fremtidige affaldsmængder og gennemførelse af de planlagte initiativer. På nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt at vurdere, hvilke økonomiske konsekvenser disse forhold vil afstedkomme, og derfor er det ikke muligt at give et kvalificeret overslag over planens økonomiske konsekvenser hverken i den kortsigtede planperiode eller i den langsigtede periode De planlagte initiativer er til en vis grad en udvidelse af det nuværende aktivitetsniveau. I enkelte tilfælde er der dog tale om initiativer, som vil kunne medføre egentlige investeringer (f.eks. indkøb af kuber) og omlægninger (f.eks. iværksættelse af henteordning for batterier), der må forventes at kunne give anledning til etablerings- og driftsudgifter. Samlet set er de planlagte initiativer dog af en sådan karakter, at det vurderes, at de ikke får betydende indflydelse på økonomien. Det forventes derfor, at den økonomiske udvikling på affaldsområdet vil afspejle den generelle prisudvikling i samfundet.

30 Page 30 of 33 7 Grænseoverskridende transport Blandt andet af hensyn til kapaciteten på behandlingsanlæg beliggende i kommunen skal det fremgå af affaldsplanen, hvis kommunen planlægger import af affald. Sorø Kommune har ingen aktuelle planer om import af affald i planperioden.

31 Page 31 of 33 8 Forbrændings- og deponeringskapacitet 8.1 Behandling af affald i I/S KAVO s opland Sorø Kommune er frem til 31. december 2009 interessent i det fælleskommunale affaldsselskab I/S KAVO. Holbæk Kommune og Kalundborg Kommune træder ud af I/S KAVO ved årsskiftet 2009/10 og den resterende del af I/S KAVO fusionerer med affaldsselskabet I/S FASAN. Disse organisatoriske ændringer får betydning for de samlede mængder til behandling i det nye selskab AffaldPlus. I en periode vil affald fra Sorø Kommune dog fortsat kun skulle behandles på de tidligere KAVO anlæg, hvorfor der i denne affaldsplan kun er redegjort for anlæg hørende til I/S KAVO. I forbindelse med vedtagelsen af ændringen af miljøbeskyttelsesloven i maj 2009 og den efterfølgende implementering af lovændringerne vil kommunen ikke længere have ansvaret for håndtering af genanvendelige materialer fra erhvervsvirksomheder. Genanvendelige materialer fra husholdninger vil fortsat være kommunens ansvar. I I/S KAVO s opland har virksomhederne hidtil har skullet aflevere de genanvendelige materialer på anviste modtageanlæg eller de kommunale genbrugsstationer. Da virksomhederne ifølge lovændringen fortsat skal have adgang på de kommunale genbrugsstationer, og dermed frit kan vælge om de vil aflevere deres genanvendelige affald på en genbrugsstation eller på et privatdrevet anlæg får ændringen dog ingen praktisk betydning. 8.2 I/S KAVO s affaldsanlæg og behandlingskapacitet Energien I/S KAVO s forbrændingsanlæg i Slagelse Energien har to ovnlinjer. Den ældste ovnlinje er en varmtvandsproducerende linje. Den nyeste ovnlinje er dampproducerende. Fjernvarmen fra den varmtvandsproducerende linje kan afsættes direkte til fjernvarmenettet i Slagelse, hvorimod dampen anvendes til el og varmeproduktion. I/S KAVO har følgende forbrændingskapacitet til rådighed: Energien: ton til og med 2010 og derefter ton. Årsagen til faldet er, at den ældste ovnlinje efter 2010 ikke er omfattet af den nuværende varmeafsætningsaftale. I/S KAVO forventer derfor, at ovnlinjen ikke vil få samme antal driftstimer som hidtil. Begge ovnlinjer kan efterleve de miljømæssige krav, der stilles på baggrund af det gældende EU-direktiv. Selvom Energiens ovnlinjer ikke er nye, har ovnlinjerne som udgangspunkt en restlevetid på mindst år, idet ovnlinjerne løbende vedligeholdes og opdateres. Kun ved krav om egentlige teknologiskift, f.eks. i forbindelse med implementering af nye EU-direktiver, kan restlevetiden for anlægget komme til diskussion. Derudover har I/S KAVO sammen med KARA/NOVEREN I/S indgået aftaler med eksterne forbrændingsanlæg om følgende kapaciteter: Svendborg: ton til og med 2014 REFA: ton til og med 2014 ODV: ton til og med 2015 med ret til forlængelse af aftale Ved Kalundborg Kommune og Holbæk Kommunes udtræden overgår forpligtelsen for såvel det brændbare restaffald som aftalerne for disse kommuner i forhold til eksterne leverandører til det affaldsselskab, som de pågældende kommuner agter at være en del af. I/S KAVO forventer således, at KARA/NOVEREN I/S overtager forpligtelserne for Kalundborg Kommune og Holbæk Kommune fra 1. januar I/S KAVO vurderer, at Energiens kapacitet sammen med de indgåede aftaler sikrer tilstrækkelig forbrændingskapacitet. Udover de indgåede aftaler vil der også være ekstra forbrændingskapacitet på I/S FASAN s anlæg i Næstved. Forlev Miljøanlæg I/S KAVO s deponi og mellemlager for brændbart affald I/S KAVO s anlæg ved Gl. Forlev rummer forskellige aktiviteter: Deponering af ikke-forbrændingsegnet affald Deponering af særlige affaldstyper, der i særlige situationer ikke kan håndteres normalt, bl.a. slam Mellemlagring og omlastning af småt brændbart affald Neddeling af stort brændbart affald

32 Page 32 of 33 Der blev i 2008 tilført Forlev Miljøanlæg ton affald til deponering, hvoraf der ekstraordinært er modtaget ca ton affald fra et gammelt deponi i Gentofte som led i færdigopfyldningen og retableringen af anlæggets etape 4.1. Endelig er der modtaget ton til neddeling og/eller mellemlagring. Etape 4.1 er færdigopfyldt i Parallelt hermed er en ny etape, etableret i 2008 og taget i brug primo Herved er der etableret en kapacitet på ca ton, der med de nuværende mængder vil række i ca år. Ved siden af etape kan der etableres yderligere en etape med tilsvarende kapacitet ( ton). I/S KAVO har således deponeringskapacitet til oplandets deponeringsegnede affald i år. I/S KAVO arbejder med at få en udvidelse af Forlev Miljøanlæg VVM godkendt. VVM proceduren blev igangsat i 2001 og I/S KAVO forventer, at Slagelse Kommune tager stilling til en VVM godkendelse inden udgangen af Udvidelsen omfatter en udvidelse af deponeringsarealet samt etablering af en sorteringsplads med knusningsfaciliteter, nye mellemlagringsfaciliteter for brændbart affald samt et komposteringsanlæg. Høng og Skælskør Komposteringsanlæg I/S KAVO driver to komposteringsanlæg til have- og parkaffald, dyregødning samt organisk dagrenovation. Anlægget i Høng modtog i ton affald og anlægget i Skælskør modtog ton. I/S KAVO afsætter en del af have- og parkaffaldet til markkompostering umiddelbart efter neddeling eller ved omdirigering fra genbrugsstationerne. I/S KAVO afsætter også flis fra en frasorteret grenfraktion på udvalgte genbrugsstationer. Flisen anvendes til energiformål (indtil videre i Sverige). I/S KAVO har gennem disse aftaler sikret en fleksibel ekstra kapacitet, således at have- og parkaffaldsmængden samt voksende mængder organisk dagrenovation vil kunne blive behandlet biologisk. Ved Kalundborg Kommunes udtræden af I/S KAVO forventes det, at kommunen overtager arealet, hvor Høng Komposteringsanlæg er beliggende. I/S KAVO vurderer, at kapaciteten på Skælskør Komposteringsanlæg kombineret med muligheden for markkompostering samt afsætning af flis giver tilstrækkelig kapacitet til at håndtere mængderne fra I/S KAVO s opland efter 1. januar Genbrugsstationer KAVO driver p.t. 16 genbrugsstationer: Holbæk Kommune: Jernløse Kalundborg Kommune: Gørlev, Høng og Ubby Næstved Kommune: Fuglebjerg Slagelse Kommune: Agersø, Dalmose, Korsør, Omø, Skælskør, Slagelse-Assensvej, Slagelse- Skovsø og Vemmelev Sorø Kommune: Dianalund, Sorø og Stenlille Både borgere og virksomheder har adgang til genbrugsstationerne. Genbrugsstationernes serviceniveau varierer såvel med hensyn til åbningstid og fraktionsudbud. Nogle genbrugsstationer har åbent alle ugens 7 dage og andre 3-4 dage om ugen. På de mindre genbrugsstationer kan man ikke aflevere alle fraktioner. I/S KAVO modtog i 2008 ca ton affald og genanvendelige materialer på genbrugsstationerne. Ca. 20% kommer fra erhvervsvirksomheder (baseret på erhvervsundersøgelserne). Andre modtageanlæg I/S KAVO driver ikke andre modtageanlæg. I/S KAVO har indgået aftaler med forskellige modtageanlæg, der modtager affald og genanvendelige materialer fra I/S KAVO s genbrugsstationer samt fra kubeordningerne i I/S KAVO s opland. Aftalerne er indgået med både private virksomheder og andre fælleskommunale selskaber. Det drejer sig om anlæg, der modtager papir (aviser, kontorpapir, fortroligt papir), pap, glas (flasker, vinduesglas, bilruder), plast (folier, dunke, genanvendeligt PVC, plastkofangere), imprægneret træ, støvende asbest, tegl og beton, gips, dæk, farligt affald samt klinisk risikoaffald.

33 Page 33 of 33 9 Affaldsbehandlingsanlæg I Sorø Kommune er der per 1. januar 2009 nedenstående affaldsbehandlingsanlæg. Anlæggets funktion er beskrevet i parentes. Dianalund Genbrugsstation, Industri Vest 15, 4293 Dianalund, ejet af I/S KAVO, CVR (anlæg for modtagelse af sorteret affald) Sorø Genbrugsstation, Metalvej 15, 4180 Sorø, ejet af I/S KAVO, CVR (anlæg for modtagelse af sorteret affald) Stenlille Genbrugsstation, Banevænget 9, 4295 Stenlille, ejet af I/S KAVO, CVR (anlæg for modtagelse af sorteret affald) Der er registreret følgende private behandlingsanlæg: TJO, Løngvej 14, 4180 Sorø (forventes nedlukket medio 2009) Sydvestsjællands Kloakservice, Stenstrupvej 3, 4180 Sorø (anlæg for modtagelse af enkelte fraktioner af farligt affald) NCC Danmark A/S (Løng stenindustri), Lange Løng 9, 4180 Sorø (anlæg for modtagelse af asfalt)