Boligpolitik Odense. Odense Kommune

Transkript

1 Boligpolitik Odense Odense Kommune

2 2

3 Indhold Indledning 4 Sammenfatning 5 Boligpolitik for Odense Boligpolitik - overvejelser 7 De boligpolitiske mål og handlinger 9 Boligudbygningen i dag 12 Boligpolitik 12 Planer i dag - mål og initiativer 12 Samarbejdspartnere 18 Virkemidler i boligpolitikken 19 Boligmarkedet - nye behov 20 Boligmarkedet i Danmark frem til Det fremtidige boligbehov i Odense 23 Boligudviklingen de seneste 10 år 27 Boligudviklingen i Odense Kommune 27 Ung og studerende 30 Børnefamilier 32 Enlige 34 Par uden børn 36 Ældre 38 Litteratur,, planer og love 40 Udgivet af: Odense Kommune Juni

4 Indledning Indledning På baggrund af en stigende fraflytning de senere år blev der i foråret 2001 udarbejdet undersøgelse af udviklingen i flyttemønstret i Odense Kommune. Et af de virkemidler, der blev fremhævet for at ændre denne udvikling var en aktiv og helhedsorienteret boligpolitik der igen fremmer bosætningen i Odense. Økonomiudvalget besluttede derfor, at Borgmesterforvaltningen i samarbejde med de øvrige forvaltninger skulle udarbejde et forslag til en samlet boligpolitik for Odense Kommune. Byrådet har den 4. juni 2003 efter en forudgående offentlig debat vedtaget den nye boligpolitik for Odense. 4

5 Sammenfatning Sammenfatning Boligpolitiske mål Det overordnede mål for den fremtidige boligpolitik i Odense Kommune er, at der skal være egnede boliger til alle. Dette gælder både for unge, familier, ældre, personer med anden etnisk baggrund, samt borgere som af en eller anden grund ikke kan bebo en almindelig bolig. Boligpolitikken skal sikre, at der er mulighed for at vælge mellem forskellige botilbud, som henholdsvis tiltrækker nye borgere og fastholder nuværende borgere. Der er bl.a. opstillet følgende boligpolitiske mål: der skal gøres en særlig indsats for at fastholde og tiltrække erhvervsaktive familier unge skal garanteres en bolig ved uddannelsesstart udbuddet af boliger til studerende skal svare til efterspørgslen og være tidssvarende antallet af familieboliger i udlejningsbyggeri skal fastholdes udbuddet af grunde skal størrelses- kvalitetsog prismæssigt være differentieret. der skal bygges flere seniorboliger og plejeboliger i takt med det voksende antal ældre. Der skal også opføres et begrænset antal ælderboliger udbuddet skal være af en kvalitet, størrelse og pris, der tilskynder til at seniore, enlige og par uden børn fraflytter store udlejnings- og ejerboliger (flyttekæden påvirkes) der skal sikres lejligheder, som tilgodeser flygtninge/indvandrerfamiliernes behov og efterspørgsel. Andre overordnede mål i boligpolitikken er, at der skal ske forbedring af eksisterende bebyggelser og boligkvarterer, og at fremtidige boliger skal være bæredygtige. Begge disse mål søges sikret ved den fysiske planlægning i kommunen. Yderligere centrale boligpolitiske mål er, at Odense skal have et stort, attraktivt og varieret boligudbud af tidssvarende boliger, og der skal ske en boligudbygning af de boligtyper, som efterspørges. Begge disse mål søges sikret ved, at det fremtidige boligbehov og boligefterspørgslen følges tæt i samarbejde med de øvrige partnere på boligområdet. Ungdomsboliger - Ørstedsgade, Glasvejskvarteret. Solsikkemarken 5

6 Sammenfatning 6 Den fremtidige boligefterspørgsel i Danmark I de senere år er der udarbejdet flere forskellige analyser på den fremtidige boligefterspørgsel. Arbejderrådets Erhvervsråd udarbejdede i 2000 en prognose for boligefterspørgslen i fremtiden. Prognosen viste, at boligefterspørgslen vil stige. AKF (Amternes- og Kommunernes Forskningsinstitut) og Statens byggeforskningsinstitut har belyst flyttemønstret og boligbehovet i en undersøgelse Konklusionen var bl.a. at mobiliteten kan øges, hvis der bygges boliger målrettet til bestemte befolkningsgrupper. Boligselskabernes Landsforenings registeringsundersøgelse fra 2000, belyste de fortsatte problemerne i det sociale boligbyggeri. Det fremtidige boligbehov i Odense I de seneste 10 år er der taget flere boliger i brug i Odense Kommune. Befolkningstallet er kun steget med ca Antallet af beboere pr. bolig er i 2001 på 2,09 personer. Frem til 2013 forventes ifølge befolkningsprognosen for 2002 for Odense ca flere indbyggere. Det samlede behov for nye boliger vurderes til ca Der forventes primært at blive brug for rækkehuse/andelsboliger og lejligheder især til enlige og ældre, samt få ungdomsboliger. Der skal imidlertid også sikres attraktive bomuligheder for bl.a. børnefamilier. På kort sigt frem til 2005 forventes der opført tre nye plejecentre med hver ca. 45 nye boliger og ca. 80 ældreboliger. Udviklingstendenserne i de kommende år tegner sig således: Unge Der er i de senere år blevet flere studerende. De fleste unge bor til leje i lejligheder. På kort sigt forventes der færre unge. Børnefamilier Ca. 50 pct. af børnefamilierne bor i dag i parcelhuse. Der forventes et svagt fald i antallet af børnefamilier de næste 10 år. Enlige Enlige uden børn bor for det meste i lejligheder. Der forventes flere enlige de kommende 10 år. Par ar uden børn De fleste ugifte par bor i lejlighed, mens ægtepar uden børn fortrinsvis bor i parcelhuse. Der forventes at blive færre unge ugifte par uden børn de kommende år, mens antallet af ægtepar uden børn ventes at stige. Ældre Mange ældre bor i lejligheder, men der er en tendens til, at flere og flere bor i parcelhuse og rækkehuse. Der forventes et stigende antal ældre i de næste år. Ny regeringsaftale i folketinget om flere og bedre boliger. Der afsættes 1 mia. kr. til støtte til opførelse af ekstra boliger til unge under uddannelse over de næste fem år. Byfornyelsen skal være mere effektiv og den privat finansierede modernisering af den gamle del af boligbestanden skal styrkes. Der indføres fuld regulering af beboerbetaling i offentlig byfornyelse. Investeringerne boligforbedring koncentreres om private udlejningsboliger. Støtten til boligforbedringer af andelsboliger bortfalder. Som forsøg indføres der et skattemæssigt fradrag ved opførelse af udlejningsboliger. Pensionsinstitutter må opføre både leje- og ejerboliger. Der indføres fri husleje ved indretning af nye boliger i tagetager. Det private udlejningsbyggeri ventes øget med 800 nye boliger om året. Støtten til nye andelsboliger nedsættes og bortfalder i Kvoten skal fortsat udgøre boliger i årene 2003 og Nedsat kommunalgrundkapital frem til 2004 forventes at medføre øget byggeri af almene familieboliger og ældreboliger i Landsbyggefonden får mulighed for at yde støtte til renovering og forbedring i nedslidte almene afdelinger i perioden , i alt 8,7 mia. kr. Landsbyggefonden yde støtte til forbedring rettet mod handicappede og tilgængelighed i almene boliger.

7 Boligpolitik for Odense Boligpolitik for Odense Boligpolitik - overvejelser Flere familieboliger Odense har i de seneste år haft en stagnerende befolkningsudvikling. Fraflytningen har været større end tilflytningen. I 2000 valgte ca. 550 børnefamilier at flytte fra Odense, mens kun ca. 300 børnefamilier flyttede til Odense. Flere par uden børn vælger også at flytte fra Odense, mens flere enlige søger til Odense. Odense er landsdelscenter og regionalt center for Fyn. Det er vigtigt, at Odense har et befolkningsunderlag i balance med det store udbud af service-, kultur- og fritidstilbud, byen byder på og fremover må ventes at få. Der skal gøres en særlig indsats for at fastholde og tiltrække erhvervsaktive familier, der bidrager i væsentlig grad til det økonomiske fundament og en stabil befolkningsudvikling. Øget fleksibilitet på boligmarkedet - ældres og enliges hurtigere fraflytning fra store boliger kan være med til at fastholde og tiltrække børnefamilier. Et bredere og større udbud af familieboliger kan også være med til at tiltrække erhvervsaktive familier. Attraktive pacelhusgrunde og byomdannelsesområder Byggegrunde i attraktive områder - fx ved skov og golfbane kan medvirke til, at reducere fraflytning blandt børnefamilierne til omegnskommunerne. Samtidig kan dette betyde, at Odense Kommune beholder flere yngre familier, som har et indkomstgrundlag fra og opefter. Udbuddet af parcelhusgrunde skal svare til efterspørgslen. Men det er også vigtig, at der kan tilbydes attraktive parcelhusgrunde med forskellige kvaliteter og beliggenhed. Der er derfor udpeget attraktivt beliggende parcelhusgrunde forskellige steder bl.a. i Kirkendrup og Fraugde. Byomdannelse er også en vigtig kilde til nye attraktive boligområder. Billige byggegrunde Omkostningerne ved at opføre et nyt parcelhus er stort set ens i hele landet. Grundpriserne kan for nogen være afgørende for, hvor man vælger at bygge sit parcelhus. Odense bør derfor også have et udbud af parcelhusgrunde til konkurrencedygtige priser. Almene familieboliger Yngre danske personer/familier, som ønsker at bo i alment byggeri vil gerne bo tæt/lavt, d.v.s. i række- eller klyngehuse. I forbindelse med flytning fremføres ofte ønsket om at komme "ned til jorden", at der er have til, og at børnene kan lege ude. Flere rækkehuse til børnefamilier kunne være en del af løsningen. Personer/familier med anden etnisk baggrund end dansk ønsker ofte at flytte til en bolig, hvor der i nærheden bor andre med samme etniske baggrund. Denne gruppe ønsker tillige ofte en bolig, som ikke er særlig dyr. Det er her ikke afgørende, at boligen er placeret "nede ved jorden". Løsning kan være flere almene lejligheder i mindre enheder. Nye typer seniorboliger årige bor ofte i husstande med 1-2 personer i relativt store boliger (mellem m2). Antallet af ældre over 70 år, der bor i parcelhuse er steget i de sidste 10 år. For at opnå en større mobilitet må man skabe nye attraktive boligmiljøer, som tiltrækker dem, der i dag bor i meget store boliger. Boligerne skal være af en størrelse af minimum 100 m2. Byggeriet kan opføres som andelsboliger eller ejerboliger med visse udgifter til fælles faciliteter. Byggeriet skal være egnet for gangbesværede, det skal derfor være enten lav byggeri eller etagebyggeri med elevatorer. 7

8 Boligpolitik for Odense Boligmiljøet skal være attraktivt med faciliteter som: mulighed for forplejning/restaurant, motionscenter, diverse hobbyfaciliteter, gæsteværelser med badefacilitet, garageanlæg m.m. Byggeri efter dette koncept kunne opføres som forsøgsprojekt, og erfaring deraf kunne bruges på fremtidige seniorbebyggelser. Boliger til unge. Odense er en stor uddannelsesby. Det skal derfor sikres, at der er et tilstrækkelig antal boliger til de nye unge studerende, der kommer til byen. Der er et godt udbud af kollegieværelser og ungdomsboliger i byen i dag. Men med forsat vækst i antallet af studerende bør der bygges flere ungdomsboliger, men de må ikke være for dyre. Ombygning af eksisterende almene boliger, der er blevet for små som familieboliger, kan også være en god måde at skaffe flere ungdomsboliger på. Byfornyelse Byfornyelsen af private udlejningsboliger og boligforeningsboliger i bymidten og de ældre boligkvarterer nær bymidten vil give mulighed for at indpasse nye boligtyper og opfylde nye krav til boliger om fleksibilitet, kvalitet, medbestemmelse og medejerskab. Formålet med byfornyelsen er bl.a., at udnytte den ressource de gamle boliger udgør, deres centrale placering og deres gode image til at skabe nogle bedre boligkvarterer, der opfylder nutidens boligbehov og ønsker. Byfornyelsen kan også bidrage til integration af befolkningens forskellige social- og aldersgrupperinger. I såvel nye som gamle boligområder bør der være plads til forsøg med nye boligtyper, og ikke mindst boligtyper der appellerer til den stigende ældre befolkning. Nye små etageboligområder til lejligheder kunne også være interessant i fremtiden. Byfornyelse - familieboliger, Glasvejskvarteret. 8

9 Boligpolitik for Odense De boligpolitiske mål og handlinger Målsætninger og handlinger for udbygning af boliger i Odense Kommune De efterfølgende kapitler danner grundlaget for de kommende års planlægning og budgetlægning på boligområdet i kommunen. Mål egnede boliger til alle Initiativer/handlinger boligudbygningen skal være helhedsorienteret/ flerstrenget og baseres på samarbejde med boligmarkedets aktører boligudbygningen skal være helhedsorienteret/ der skal tages initiativ til at indkalde aktører Odense skal have et attraktivt og varieret boligudbud af tidssvarende boliger fremtidige boligområder skal være bæredygtige der skal ske udbygning af de boligtyper der efterspørges forbedring af eksisterende bebyggelser og boligkvarterer der skal tages initiativ til at indkalde aktørerne på boligmarkedet med henblik på at samarbejde om konkrete udviklingsprojekter der skal udvikles nye boligtyper, som imødekommer fremtidens boligbehov som fx - at bo centralt i den højteknologiske bolig - byboligen af høj kvalitet med et lavt arealforbrug, - at bo med udfordringer - i den fleksible, multianvendelige, "rå" bybolig indrettet i tidligere erhvervsbygninger, - at bo alene, aktivt og i fælleskab - i den ny seniorbolig for den aktive senior - flexible skillevægge i boligen, så det er muligt selv at foretage rumindretning gennem den fysiske planlægning skal der skabes mulighed for at bydele kan indeholde både boliger, arbejdspladser, lokale aktiviteter, rekreative områder og service i samarbejde med boligorganisationerne udarbejdes løbende status over den aktuelle boligstandard med henblik på at fastlægge, hvilke boligtyper der kan tilbydes eller udvikles for at opfylde den fremtidige efterspørgsel på almene boliger i samarbejde med boligmarkedets aktører udarbejdes status for den aktuelle efterspørgsel og for boligønsker der skal løbende gennemføres omdannelse og byfornyelse på baggrund af kommuneplan, lokalplan og byfornyelsesbeslutninger 9

10 Boligpolitik for Odense Mål markedsføring af Odense, som en god by at bo i der skal gøres en særlig indsats for at fastholde og tiltrække erhvervsaktive familier, der bidrager i væsentlig grad til det økonomiske fundament og en stabil befolkningsudvikling udbygningen af familieboliger skal primært ske ved nybyggeri af rækkehuse eller parcelhuse udbuddet af parcelhusgrunde skal størrelses-, kvalitets- og prismæssigt være differentieret der skal være et passende udbud af udlejningsboliger. I perioder med mangel på private udlejningsboliger bør offentligt støttet udlejningsbyggeri bidrage til at dække et eventuelt behov for udlejningsboliger udbuddet af boligerskal være af en kvalitet, størrelse og pris, der tilskynder til at seniorer og par uden børn fraflytter store udlejningsog ejerboliger (flyttekæden påvirkes) udbuddet af boliger til studerende skal svare til den aktuelle efterspørgsel og være tidssvarende. I det omfang at udbuddet ikke sker gennem privat initiativ, skal det sikres ved opførelse af almene ungdomsboliger boliger til studerende skal placeres i bymidten eller nær uddannelsesinstitutionerne unge garanteres en bolig ved uddannelsesstart Initiativer/handlinger boligmarkedet i Odense skal markedsføres på internettet en aktiv jordforsyningspolitik skal sikre, at der i privat og kommunalt regi løbende er et udbud der modsvarer efterspørgslen. Der skal i kommunalt regi være et udbud på ca. 75 parcelhusgrunde og storparceller svarende til boliger udbuddet sikres gennem udarbejdelse af 4- årige produktionsplaner, som indarbejde i budgetterne i første kvartal hvert år udarbejdes en statistik der viser status for antallet af boliger i henholdvis privatfinansieret og offentligt støttet byggeri det foregående år. Denne statusopgørelse indgår i den politiske budgetbehandling om midler til opførelse af almene boliger der søges maksimal kvote ved staten til opførelse af støttede andelsboliger. Kommunen afsætter nødvendige midler til det kommunale anlægstilskud for at imødekomme efterspørgslen og skabe mobilitet. Der forsøges etableret en garantiordning, der sikrer, at enlige og ældre igen får en almen bolig, hvis parforhold opløses eller flytning til sommerhus fortrydes. der gennemføres analyse af det forventede ungdomsboligbehov set over 5, 10 og 15 år der udarbejdes en handlingsplan for udbygningen af ungdomsboliger, der skal redegøres for, hvordan udbygningen kan gennemføres - eksempelvis ved omdannelse af utidssvarende almene familieboliger, ombygning/renovering af kollegieboliger der udstedes en boliggaranti til unge der starter uddannelse i Odense fra uddannelsesstart september

11 Boligpolitik for Odense Mål Initiativer/handlinger alment boligbyggeri skal opføres spredt og i mindre enheder dog sådan, at der kan opnås en fornuftig økonomi ved både anlæg og drift antallet af familieboliger i alment udlejningsbyggeri skal fastholdes - dvs. at der skal ske udbygning i takt med nedlæggelser og omdannelser der skal skabes botilbud i alment udlejningsbyggeri, som bl.a. tilgodeser flygtninge- og indvandrerfamiliernes behov der skal sikres store almene lejligheder ved nybyggeri og ombygninger flygtninge og indvandrere skal bo spredt så der skabes forbedret grundlag for integration i det danske samfund det skal sikres, at der skabes særlige botilbud til borgere (skæve eksistenser), som af den ene eller anden grund ikke kan bebo en almindelig bolig. "Boligerne" skal etableres i små enheder og tildeles definerede målgrupper der skal tilbydes boliger med nødvendig støtte til handicappede og sindslidende. Boligerne skal opføres i mindre enheder og integreres i de bestående boligområder. Boligtilbudet skal give mulighed for at tilrettelægge støtte i forhold til den enkeltes handicap der skal bygges et begrænset antal ældreboliger. Ældreboligerne skal placeres i de bydele, hvor behovet er størst. i samarbejde med de almene boligorganisationer udarbejdes et konkret forslag til udbygningsplan for familieboliger i det støttede byggeri. Planen udarbejdes på baggrund af en vurdering af behovet for omdannelse af utidsvarende almene familieboliger til eksempelvis ungdomsboliger der skal ved nybyggeri og ombygning stilles krav om etablering af nogle større boliger i den samlede bebyggelse. Dette vil samtidig bevirke en naturlig spredning i beboersammensætningen der skal ikke boligplaceres flygtninger/indvandrere i boligafdelinger, hvor der i forvejen bor mange flygtninge/indvandrere der skal efter behov og i samarbejde med de almene boligorganisationer etableres opgangsfællesskaber, skurvognsbyer og lignende. "Boligerne" skal medvirke til at der er relevante botilbud til "skæve eksistenser" og "utilpassede borgere" der skal i de kommende 4 år findes placeringsmulighed for ét bofællesskab for udviklingshæmmede med sindslidelser i de kommende 4 år skal der opføres 3 nye plejecentre med hver 45 boliger. Og der skal bygges 80 ældreboliger inden 2005 der skal oprettes boligrådgivning for ældre der skal findes egnede lokaliteter/arealer til opførrelse af attraktive seniorboliger behovet for ældreboliger blandt. borgere over 60 år bør undersøges, det kan danne beslutningsgrundlaget for byggeriet af ældreboliger. 11

12 Boligudbygningen idag Boligudbygningen idag Boligpolitik De boligpolitiske mål og retningslinier findes i dag i Kommuneplanen, i budgettet og i forskellige "delpolitikker", som fx bosætnings- og integrationspolitikken. Kommuneplanen udstikker i afnittet om By- og boligudvikling mål og retningslinier for den fysiske planlægning af bl.a.: bymidten, de ældre bydele, de nyere bydele og Vollsmose - herunder også de overordnede mål og retningslinier for byfornyelsen fremtidige boligområder - herunder en rækkefølge for boligudbygningen. Budgettet udstikker de økonomiske retningslinier for bl.a. jordforsyning støttet byggeri byfornyelse og udvikling. Brombærranken, Blangstedgård. Almene familieboliger. Planer i dag - mål og initiativer Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og en rækkefølgeplan for boligudbygningen. I Kommuneplanen er de boligpolitiske målsætninger og retningslinier bl.a.: Bymidten skal fortsat være mangfoldig og alsidig, og dens funktion som bolig- og handelsområde skal styrkes. Erhvervsaktiviteter skal fastholdes og udvikles for at bevare arbejdspladser. Bymidten skal have aktiviteter og oplevelser for alle aldersgrupper. Vollsmose skal i løbet af 10 år blive et velfungerende bolig-, erhvervs- og fritidsområde og blive en fuldt ligeværdig og integreret del af Odense og det danske samfund iøvrigt. For fremtidige boligområder er målsætningen, at udlæg og byggemodning af nye områder primært skal finde sted hvor der allerede er anlagt veje, spildevandsledninger mv. og hvor der er fjernvarme, kollektiv trafik og skolekapacitet. 12 I de ældre bydele skal utidssvarende boliger og kvarterer forbedres. For at fastholde et varieret bymiljø bør der fortsat kunne sikres plads til produktionsvirksomheder. Det er dog en forudsætning, at disse virksomheder ikke forurener væsentligt. De nyere bydele skal forbedres for beboere i alle aldersgrupper. Det skal tilstræbes, at bydelene rummer såvel boliger som lokale aktiviteter og rekreative områder for flest mulige aldersgrupper og interesser. Odense Kommune skal så vidt muligt sikre, at der placerings- og kvalitetsmæssigt er et bredt udbud af parcelhusgrunde i kommunen. Hvert år udarbejdes en boligudbygningsplan, der er en detaljeret planlægning af boligudbygningen i kommunen i overensstemmelse med kommuneplanen og rækkefølgeplanen for udbygningen af boligområder. Derudover udarbejdes en produktionsplan for kommunale byggegrunde.

13 Boligudbygningen idag Boligudbygningsplanen i Odense Kommune Den forventede boligudbygning de første år er baseret på en konkret viden om byggerier under opførelse, projektforslag og byggerier under planlægning, hvorfor sikkerheden i den forventede boligudbygning er størst i de første år af den 12-årige prognoseperiode. Boligudbygningsplanen er som nævnt en registrering af kendte byggeprojekter såvel private som kommunale samt et forslag til, hvor kommende boligudbygning vil finde sted set i forhold til plangrundlag og rummelighed. Antallet af nye boliger forventes at ligge på godt 675 boliger i 2002 og 600 i 2003 svarende til det nuværende niveau. I 2004 forventes tallet fortsat at være på 600 for i 2005 at falde til 425. I 4-årsperioden forventes således et samlet boligbyggeri på ca boliger % af disse skønnes at blive små boliger rettet mod unge, ældre og enlige. I yderområderne påregnes der særligt en boligudbygning i Fraugde, Seden Syd og Højby. I Fraugde er der nu påbegyndt et nyt, stort udbygningsområde, og der sker fortsat udbygning ved Nørrebjerg Runddel. I Seden Syd og Højby Syd fortsætter udbygningen af de områder, som har været under udbygning i en årrække. Også i Villestofte og Kirkendrup forventes et anseeligt byggeri. Område I alt Forventet boligudbygning i udlagte boligområder fordelt på kommuneplanområder. Forventningerne til byggeri ved Højby er større end tidligere. Endelig forventes det høje aktivitetsniveau i bymidten at fortsætte sammen med omdannelsen i Skibhuskvarteret tæt på havnen samt omdannelsen af Odense Kaserne og Hunderupskolen. I Bellinge forventes et par arealer bebygget, og i Ejlstrup forventes en mindre, løbende udbygning af de lokalplanlagte områder. Niveauet for boligbyggeriet i bymidten forventes fortsat at være højt, og af de 2325 boliger i 4-årsperioden forventes de 800 opført her og i Skibhuskvarteret. Knap 50% af disse forventes at være små boliger rettet mod unge, ældre og enlige. 13

14 Boligudbygningen idag Odense Kommunes budget 2003 I det følgende afsnit beskrives de budgetområder i Odense Kommunes budget 2003, der indeholder boligpolitiske målsætninger. De samlede anlægsudgifter for hele kommunen, ekskl. varmeforsyning, udgør i budget mio. kr. Heraf er der anlægsudgifter vedrørende boligpolitiske målsætninger under budgetområderne 2.2 Byfornyelse og udvikling på 13 mio. kr. til byfornyelse og 7 mio. kr. til støttet byggeri, 3.2 Pleje og omsorg på 56 mio. kr. og 3.3 Handicap og psykiatri på 0,4 mio. kr. 3.2 Pleje og omsorg 2.2 Byfornyelse og udvikling 3.3 Handicap og psykiatri 7,8% 22,0% 0,2% 66,9% Øvrige kommunale anlæg Anlægsudgifter til boligpolitiske målsætninger i budget 2002 relateret til kommunens samlede anlægsudgifter, excl. varmeudgifter. Under budgetområde 2.2 Byfornyelse og udvikling er køb til kommunale formål ikke medtaget. Støttet byggeri Målgruppen for aktiviteten i støttet byggeri er: indbyggere i Odense over 16 år, der ønsker at bo til leje personer, der overvejer at flytte til Odense studerende ældre og handicappede flygtninge der skal integreres i befolkningen boligsociale Budgetområdet omfatter planlægning, opførelse samt tilsyn med drift af offentligt støttet byggeri, herunder kommunal grundkapital i form af indskud i Landsbyggefonden ved opførelse af almene familie- og ungdomsboliger, samt anlægstilskud til andelsboliger. Budgettet for indskud i Landsbyggefonden i 2003 andrager 5,4 mio. kr. Under forudsætning af uændret finansiering, svarende til 7% indskud kan der opføres ca. 50 familieboliger, hvoraf ca. 20 boliger opføres som seniorfællesskab. Yderligere opføres der ca. 50 ungdomsboliger. Herudover ansøges om kvote til opførelse af 40 støttede private andelsboliger årligt. Endvidere stiller Odense Kommune gerne garanti for realkreditlån ved opførelse af ustøttede private andelsboliger. 2.2 Byfornyelse og udvikling Byfornyelsesaktiviteterne omfatter utidssvarende udlejningsejendomme, andelsboliger og almene boliger, samt ejere af bevaringsværdige og fredede ejendomme, men omfatter også ombygning af erhvervsejendomme til boligformål. Antal boliger omfattet af beslutning om bygningsforbedring Antal boliger Etageboliger på Bjørnemosevej. 14

15 Boligudbygningen idag 2.3 Jordforsyning Området omfatter kommunens aktiviteter vedr: køb af jord til byggemodning og videresalg byggemodningsudgifter salgsindtægter Kommunen har pr følgende beholdninger af salgsjord og jord til fremtidig byudvikling: Beholdning af jord Salgbare byggemodnede arealer - parcelhusgrunde 53 grunde - storparceller 388 boliger - erhvervsarealer 146 ha. 3.2 Pleje og omsorg Området dækker hjemmehjælp, hjemmesygepleje og hjælpemidler til alle i Odense Kommune, herunder bolig-, genoptrænings-, og aktivitetstilbud til alle med relevant behov samt personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap. Boligområdet omfatter: ældre- og handicapegnede boliger i henhold til Lov om almene boliger plejeboliger i henhold til Lov om almene boliger og Lov om social service Handicap og psykiatri Borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne tilbydes boliger med tilknyttet støtte fra personale efter behov. Boligerne opføres centralt i mindre enheder integreret i bestående boligområder. Psykiatriområdet omfatter støttecentre, der er botilbud hvor der ydes hjælp til at skabe en meningsfyldt tilværelse. Støttecentret skal være bindeled til det omgivende samfund. Antallet af pladser på støttecentrene er i 2003 på 134. Odense Kommune har driftsoverenskomst med Lindehuset, Dania og Louiselund hvor der er 38 pladser. Handicapområdet Handicapområdet omfatter bosteder støttecentre og bofællesskaber, som er kommunale boligtilbud, med mulighed for at tilrettelægge støtte i forhold til den enkelte beboers handicap. Antallet af pladser i bostederne var i 2003 på 181. Planer for handicap- og psykiatriområdet De kommunale boligtilbud skal ligge spredt i samfundet, for at integrere de handicappede. Der er planer om, at Louisenlund i Kerteminde skal nedlægges og flyttes til Odense. Her forventer man, at antal boliger udvides fra 14 til 20. Klaregade skal herefter anvendes til et opgangbofællesskab for sindslidende. Vista Balboa (værested for sindslidende) udvides med et pensionat. I 2003 etableres et nyt støttecenter for sindslidende og et støttecenter for udviklingshæmmede med sindslidelser på den tidligere kaserne på Sdr. Boulevard. Antallet af boliger på plejehjem og plejecentre i Odense Kommune er opgjort til Ældreboliger Pensionistboliger Lette kollektivboliger Boliger i alt Antal + 75 årige Boliger % I alt I tabellen er opgjort antallet af almindelige ældreboliger. 15

16 Boligudbygningen idag Andelsboligforeningen Brombærlunden på Brombærranken, Blangstedgård. Vollsmose. Øvrige Politikker i kommunen Udover Kommuneplanen og Budgettet, som i dag udgør de centrale dele i de boligpolitiske målsætninger, så er der også vedtaget politikker på specifikke områder. Disse politikker griber også enten direkte eller indirekte ind i de boligpolitiske målsætninger. Bosætningspolitik for almene boliger Odense Byråd vedtog i 1998 en Bosætningspolitik for de almene boliger. Denne politik har følgende målsætning. Det overordnede mål med Odense Kommunes bosætningspolitik indenfor gældende lovgivning er, at stabilisere, forbedre og udvikle byens lokalområder/kvarterer, så følgende formål opnås: lokalområderne/kvartererne kan afspejle et alsidigt billede af samfundet der skal skabes mulighed for at indgå i et kulturelt fællesskab, som kan fremme den enkeltes tryghed og trivsel der er i nærmiljøet leve- og adfærdsformer, som fremmer børns og unges udvikling til et hensigtsmæssigt voksenliv der tilstræbes at boligsøgende tilbydes en bolig, der tilgodeser den enkeltes/familiens behov og økonomiske situation der skabes lokale bomuligheder til personer, som varigt har behov for et særligt botilbud der skabes grundlag for en forbedret udnyttelse af de kommunale servicetilbud. Principper for tildeling Miljø- og Teknikudvalget har i 2000 vedtaget principper for tildeling af byggeopgaver for almennyttige boliger. Kravene til placering af de forskellige boligtyper er: at familieboliger søges placeret spredt i mindre enheder, hvor der er plads på skoler og få flygtninge/indvandrere at ungdomsboliger søges placeret tæt ved bymidten eller nær uddannelsesinstitutioner at ældreboliger placeres hvor Ældre- Handicapudvalget vurderer behovet er størst. Integrationspolitik Odense Byråd vedtog i 2001 en integrationspolitik. I denne politik indgår der også nogle bestemmelser om bosætningen. der skal skabes botilbud i lejligheder, som tilgodeser flygtninge/indvandrere familiernes behov flygtninge/indvandrere skal boligplaceres spredt, så der skabes forbedret grundlag for integration i det danske samfund der skal ikke boligplaceres flygtninge/indvandrere i boligafdelinger, hvor der i forvejen bor mange flygtninge/indvandrere. En bolig og nogle gode rammer i nærmiljøet er et vigtigt udgangspunkt for flygtninges og indvandreres integration. For at skabe de bedste rammer, er det Odense Kommunes politik, at forhindre sociale ghettoer samt at skabe gode og trygge 16

17 Boligudbygningen idag Samarbejdspartnere boligområder. Samtidig skal bosætningen skabe nogle leveformer, som giver tryghed for den enkelte person og familien i relation til det som omgiver boligen. I den vedtagne integrationspolitik har man valgt at fastholdde de før omtalte mål fra Odense Kommunes Bosætningspolitik fra Der er igangsat arbejde vedrørende nye bosætningsinitiativer i forbindelse med helheds- og kvarterplan for Vollsmose. Den vedtagne integrationspolitik skal nu gennemføres på tværs af alle fag- og forvaltningsgrænser. Boliger til skæve eksistenser, Skurvognsby på Kildemosevej. Boliger til skæve eksistenser Odense Kommune bør til stadighed sikre, at der skabes særlige botilbud til borgere, som af den ene eller anden grund ikke kan bebo en almindelig bolig. Der bør efter behov etableres opgangsfællesskaber, skurvognsbyer og lignende til "skæve eksistenser". Boligerne bør etableres i små enheder og tildeles sammensatte målgrupper. Boligerne bør medvirke til, at der altid er relevante botilbud til målgruppen skæve eksistenser og utilpassede borgere. Alle byens 21 boligorganisationer er omfattet af krav om tildeling af boliger til kommunal anvisning af boligsociale og flygtninge. Begrebet boligsociale er borgere, som af den ene eller anden grund ikke er i stand til selv at skaffe sig en bolig. I sådanne tilfælde, har kommunen en forpligtelse til af hjælpe den pågældende borger. Der er i samarbejde med byens boligorganisationer udarbejdet og vedtaget kriterier for, hvornår en borger er berettiget til en bolig via kommunal anvisning. Kommunernes faste samarbejdspartnere på boligområdet er dog byens store boligorganisationer: Fyns almennyttige Boligselskab, Boligforeningen Højstrup, Odense Andelsboligforening, Boligforeningen Kristiansdal, Arbejdernes Boligforening og Næsby Boligselskab. Disse boligorganisationer er faste medlemmer i: kontaktudvalget for det støttede byggeri, hvor der gensidigt informeres og koordineres tiltag på det almene boligområde. Miljø- og Teknikforvaltningen har formandsskabet for udvalget. Herudover deltager 2 repræsentanter fra de øvrige boligorganisationer og Ældre- og Handicapforvaltningen på grund af behov og udbygningsplaner for ældreboliger. et månedligt mødefora hvor der laves konkrete aftaler om boligplacering af boligsociale og flygtninge mellem Odense Kommune og boligorganisationerne. Kultur- og Socialforvaltningen har formandsskabet, og medbringer opskrevne personer fra boliglisten til de månedlige møder. Fordeling af personer og antal boliganvisninger sker udfra fraflytningsstatistik og dermed et fastlagt antal boliger - som svarer til at hvert 4. ledige lejemål tildeles boligsoicale og flygtninge. Hvis en boligafdeling er særlig belastet anvises boligsociale og flygtninge i stedet til boliger fra en af boligforeningens andre boligafdelinger. Denne særlige boligformidlingsaftale er indgået for at skåne belastede boligafdelinger for boligsocial anvisning. De små boligselskaber er omfattet af den almindelige boligaftale, og de tildeler hver 4. ledige lejemål til kommunal anvisning af boligsociale og flygtninge, idet ingen af disse boligorganisationer har belastede boligafdelinger. 17

18 Boligudbygningen idag 18 Ved boligformidlingsordningens ikrafttræden pr , blev den ny integrationslov vedtaget. Odense Kommune har kunnet fremskaffe boliger til direkte indflytning for alle flygtninge fra første dag, som lovgivningen forpligter til. Inden boligformidlingaftalens indgåelse, blev der anvist lejere til ca. 140 boliger i Vollsmoseområdet. I 2001 blev der alene anvist lejere til 14 boliger i hele NØ området, heraf var de 11 boliger i Vollsmose. Ud fra intentionen om, at nedbringe akutboligventelisten, skåne udvalgte boligområdet samt afkorte ventetiden må det konstateres, at den nye boligformidlingsaftale lever op til forventningerne. Forbruget af kommunalt anviste boliger er faldet år for år. Det må forventes, at det kommende behov bliver max boliger årligt mod det forventelige 600 boliger årligt ved boligformidlingsaftalens indgåelse. Endvidere er der, i det daglige, samarbejde i en række arbejdsgrupper med en af boligorganisationerne udpeget repræsentant fra byens boligorganisationer. Som ekspempel på dagligt samarbejde kan nævnes Vollsmoseinitiativer i forbindelse med den vedtagne helhedsplan - herunder bosætningsinitiativer, fysisk omdannelse/ombygning, kvarterløft m.m. Den fælles opnotering til byens almene ungdomsboliger er etableret via de faste samarbejdspartnere blandt de almene boligorganisationer. RIU-Fyn deltager ikke i den fælles opnotering. RIU-Fyn er en privat værelsesanvisningsinstans baseret på frivillig arbejdskraft i og blandt byens studerende. I forhold til det private marked, er der samarbejde mellem bygherre, totalentreprenør, arkitekt/ingeniør. Odense Kommune indgår også i samarbejde med projektledere og kommende beboere i såvel støttede som ustøttede private andelsboligprojekter. Virkemidler i boligpolitikken Kommunen har i dag nogle virkemidler på boligmarkedet både på det almene og det private boligområde. Loven om almene boliger giver bl.a. mulighed for kommunal anvisning af boligsociale og flygtninge. Loven giver også mulighed for, at kommunen og boligorganisationerne kan aftale fleksible udlejningsregler, som eksempelvis giver fortrinsrettigheder for bestemte grupper i befolkningen til en del af boligafdelingerne. På det private område har kommunen et direkte virkemiddel i forhold til salgsklare parcelhusgrunde - herunder også attraktive større byggegrunde. Endvidere har Odense fortsat mange boligudbygningsmuligheder i kommunen. Disse muligheder udmøntes ved hjælp af kommuneplanen og den forventede boligudbygning. Regeringen ønsker at sikre balancen på boligmarkedet. Familierne skal have et reelt valg mellem ejer- og lejeboliger. Det er derfor afgørende, at både ejere og lejere har en rimelig sikkerhed for deres fremtidige boligudgifter. I visse områder af Danmark er der mangel på gode og fleksible udlejningsboliger. Regeringen vil videreføre byggeriet af støttede almene udlejningsboliger. Desuden vil regeringen sikre, at der igen kommer gang i byggeriet af private udlejningsboliger, bl.a. ved at give pensionskasser og pensionsfonde bedre mulighed for at bygge og udleje boliger, herunder ungdomsboliger i de større uddannelsesbyer og boliger til ældre. Regeringens boligaftale 15. oktober 2002 Regeringen har indgået en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristelig Folkeparti om flere og bedre boliger. Aftalen indeholder følgende initiativer: Flere boliger til unge under uddannelse Der afsættes 1 mia. kr. til støtte til opførelse af nye boliger til unge under uddannelse over de næste fem år. Det skal sikre ekstra boliger. Private bygherrer kan konkurrere om at modtage et engangsbeløb til konkrete byggeprojekter i de områder af landet, hvor behovet for boliger er størst.

19 Boligudbygningen idag Reform af byfornyelsen Byfornyelsen skal være mere effektiv og den privat finansierede modernisering af den gamle del af boligbestanden skal styrkes. - Der lægges gradvist loft over kommunernes tabs- og refusionsandelen, fra 60 pct. i 2003 til 50 pct. fra Beboerbetaling i offentlig byfornyelse reguleres fuldt ud med pris- og lønudviklingen. - Støttebeløbet for aftalt boligforbedring afkortes og rentegrundlaget gøres mere enkelt. Investeringsrammen til offentlig byfornyelse vil udgøre mill. kr. i Investeringerne i aftalt boligforbedring koncentreres om private udlejnings boliger. Der fastlægges en årlig investeringsramme på 300 mill. kr. Støtten til forbedringer af andelsboliger bortfalder. Fremme af privat udlejningsbyggeri - Som en 5 årig forsøgsordning indføres et skattemæssigt fradrag ved opførelse af nye udlejningsboliger. Den private investor kan søge om et skattemæssigt fradrag svarende til lejebyggeriets anskaffelsessum inden for en samlet investeringsramme på 1 mia. kr. årligt i perioden Der fastsættes et loft for anskaffelsesudgifterne. Loftet vil blive differentieret, så der tages højde for forskelle i grundpriserne. Mindstegrænsen for det enkelte byggeris størrelse fastlægges som udgangspunkt på 15 lejligheder. Byggeriet skal opføres, hvor efterspørgslen er størst, geografiske kriterier vil derfor indgå ved fordeling af investeringsrammen. Det ventes, at det private udlejningsbyggeri vil øges med op til 800 nye boliger om året. - Adgang til, at pensionsinstitutter kan opføre boligejendomme med både leje- og ejerboliger. Max. 50 pct. af de nye lejligheder kan sælges som ejerlejligheder, uden at de har været lejet ud forinden. - I den ældre boligmasse indføres fri husleje ved indretning af nye boliger i tagetager i private udlejningsejendomme. Aftrapning af støtte til nye andelsboliger Støtten ydes som et engangstilskud, og kan maksimalt andrage kr. pr. m2. Støtten nedsættes gradvist og bortfalder i Kvoten skal fortsat udgøre boliger om året i 2003 og Flere almene boliger, herunder ældreboliger Frem til medio 2004 er den kommunale grundkapital ved etablering af nyt alment byggeri nedsat fra 14 til 7 pct. Det forventes, at der i 2002 gives tilsagn til almene familieboliger og ældreboliger. Aktivering af Landsbyggefondens midler - Staten stopper sit tilskud til dækning af udgifter beboerrådgivning. - Landsbyggefonden får mulighed for at yde tilskud til dækning af udgifter til beboerrådgivning ( max 50%) i afdelinger med økonomiske eller andre problemer. Landsbyggefonden får mulighed for at yde støtte til renovering og forbedring i nedslidte almene afdelinger i perioden , i alt 8,7 mia. kr. - Landsbyggefonden får mulighed for at yde støtte til forbedring rettet mod handicappede og tilgængelighed i almene boliger i perioden , i alt 300 mill. kr. Odense Kommune har sikret sig fuld kommunal anvisningsret af boligsociale og flygtninge i frasolgte tidligere kommunale ejendomme, anvisningsretten er tidsbegrænset. Kommunens anvisningsret i almene boliger gælder til hvert 4. ledige lejemål. Byfornyelseslovens mulighed for kommunal anvisningsret benyttes i boliger, der har fået tilsagn om byfornyelsesstøtte fra den 1. januar Odense Kommunes beboelsesejendomme benyttes fuldt ud til løsning af akutboligbehov til boligsociale og flygtninge. 19

20 Boligmarkedet - nye behov Boligmarkedet - nye behov Boligbehovet i Danmark frem til 2030 Den fremtidige boligefterspørgsel Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i marts 2000 udarbejdet en prognose for den fremtidige boligefterspørgsel med forskellige alternativer, som tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger til år Udviklingen i de forhold der påvirker boligefterspørgslen, viser: at unge flytter senere hjemmefra der bliver lidt færre parfamilier der bliver flere enlige med og uden børn (flere husstande) parfamilier bor i langt højere grad end enlige i ejerboliger unge og ældre bor i højere grad end de midaldrende i lejeboliger. Der skal årligt bygges boliger afledt af ændringer i befolkningstallet. Hertil kommer nybyggeri, der opføres som erstatning for nedlæggelse af et stigende antal forældede boliger. Der vil ske store forskydninger på boligmarkedet, når den midaldrende parcelhus-generation rykker ind i lejeboliger og andelsboliger. Fremtidens ældre vil utvivlsomt også stille store krav til boligen i den tredje alder. Medfinansiering kunne bruges til at imødekomme de nye ældres boligkrav. En mulighed for en ny boligtype kunne være parcelhuse udlejet af almene boligselskaber. I 2030 bliver der en boligefterspørgsel på yderligere boliger. Indgåelse af færre parforhold kan betyde en boligefterspørgslen på boliger i Flere ældre og enlige øger behovet for lejeboliger og andelsboliger. Efterspørgsel efter lejeboliger og andelsboliger ventes at stige stærkere end for ejerboliger. Emilieparken, Sct. Hans Gade. Ombygning og indretning af boliger i tidligere erhvervsejendom. Plus Pak på hjørnet af Tolderlundsvej og Sct. Hans Gade bliver ombygget til familie- ældre- og plejeboliger. 20

21 Boligmarkedet - nye behov Boligpolitik - fremtidens befolkningssammensætning (Byforum er en bypolitisk tænketank nedsat af den tidligere by- og boligminister Lotte Bundsgaard). BYFORUM bad i foråret 2001 AKF (Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut) og By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut) om at gennemføre en undersøgelse, der kunne afdække flyttemønstre på det danske boligmarked og belyse fremtidens boligbehov og ønsker. Især var det målet, at se på særlige gruppers situation: unge familier, ældre, enlige, socialt udsatte grupper og indvandrere. Byforums hovedkonklusionen er: det er nødvendigt at skabe og videreudvikle et varieret boligmarked forskellige mennesker har forskellige boligønsker vi er i stigende grad individualister mobiliteten på det danske boligmarked er ikke tilstrækkelig boliger målrettet til bestemte grupper kan sætte gang i flyttekæderne de seneste 20 år er der sket væsentlige forbedringer af både boligstandard og boligudbud ældres ønsker og forventninger til bosætningen er differentieret de ældre strømmer ikke til de større byers centre. De ældres ønsker til fremtidig bosætning adskiller sig ikke drastisk fra deres nuværende boligsituation. De fleste ældre lokaliseret i forstadsområder eller i mindre og mellemstore byer foretrækker at blive, hvor deres netværk er de unge, de enlige forsørgere og kontanthjælpsmodtagere har kun fået begrænset glæde af de generelle forbedringer på boligmarkedet indvandrerne har fået bedre boligforhold, men bor stadig i relativt små boliger flere unge bliver boende længere tid hjemme unge der vil flytte hjemmefra er interesserede i at bo i almene medejerboliger folk pendler i dag længere og mere mellem bolig og arbejde, og dette gør stadigt nye områder til attraktive boligområder. Vollsmose, Egeparken - beboerhus og almene boliger. Analyser af situationen på boligmarkedet Boligselskabernes Landsforening har september 2000 udarbejdet en omfattende registeranalyse, hvori alle familier i Danmark indgår med oplysninger om boligform, familietype, alder, socioøkonomisk gruppe, uddannelse, etnisk oprindelse samt indkomst- og formueforhold. Materialet er geografisk opdelt på kommuner. I analysen indgår der oplysninger for 1991 og De seneste 25 års erfaringer har vist, at problemerne med en stadig svagere beboersammensætning i visse boligområder snarere synes at være et langsigtet udviklingstræk, som siden begyndelsen af 1970 erne har ført til en stadig større social opdeling af boligmarkedet. Beboerne i de almene boliger har fået en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, de har haft en ringere indkomstudvikling, lavere formuer, og de er mere afhængige af de offentlige indkomstoverførsler. Udviklingen fra 1991 til 1997 har vist: der er blevet flere enlige med og uden børn i de almene boliger fra 1991 til 1997 er der kommet flere parfamilier med børn i de almene boliger i udlejningsboliger og andelsboliger er en stor andel af familierne enlige andelen af parfamilier er stor i ejerboligerne parfamilierne med børn er samlet i ejerboligerne de fleste familier med anden etnisk baggrund end dansk især fra de mindre udviklede lande bor i almene boliger. I 1997 var ca. 16 pct. af parfamilierne i de almene boliger fra mindre udviklede lande 21

22 Boligmarkedet - nye behov fra 1991 til 1997 er antallet af familier fra Eksjugoslavien steget med knap , og over halvdelen af dem er kommet til at bo i almene boliger. der bor flere uden arbejde i de almene boliger end i nogle af de øvrige boligformer, og andelen af beskæftigede er faldet fra 1991 til 1997 under 50 procent af de årige i de etniske grupper er i arbejde.et lignende mønster ses for de enlige familier. familier med de laveste uddannelser bor i almene boliger. Stigningen i antallet af parfamilier med børn i de almene boliger er ikke et udtryk for, at økonomisk stærke børnefamilier nu er begyndt at foretrække de almene boliger. En ny gruppe af økonomisk svage parfamilier med børn er tværtimod begyndt at vokse i de almene boliger - familier med anden etnisk baggrund end dansk og deres efterkommere fra mindre udviklede lande med beskeden uddannelse og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. at vi udvikler koncepter for blandede byggerier, hvor man f.eks. blander ustøttede andelsboliger med almene boliger. Tryghed og service skal være nøgleordene. Ny langtidsbefolkningsprognose Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose fra maj 2001 rækker frem til Disse tendenser vil slå kraftigt igennem: i de kommende 40 år vil folketallet i Danmark vokse med i alt personer i 2001 er folketallet , og det vil i 2040 nå op på mennesker. En stigning på 16 procent antallet af ældre vil stige dramatisk. Gruppen over 65 år vil vokse med mere end 70 procent, fra i 2001 til i En stigning på i alt ældre Danmark vil blive langt mere multietnisk antallet af personer i den arbejdsduelige alder fra 25 til 64 år vil stort set være uændret i perioden. Prognosen viser dog et svagt fald på personer. 22 Boligselskabernes landsforening anbefaler følgende: at vi iværksætter et storstilet program for at bringe en halv million almene boliger i overensstemmelse med fremtidens kvalitetskrav. Der er behov for en offensiv bypolitik, og ikke mindst de fremtidige dispositionsfonde kan være et aktivt led heri at vi går forrest i introduktionen af variationer over den almene boligform også i medejerskab, og ved en bredere og mere fleksibel service. Visionen skal være demokratisk styret med mange forskellige grader af medejerskab at vi gør en væsentlig indsats for at styrke betjeningen af den enkelte beboer, herunder ved fortsat udvikling af råderetten at vi lokalt drøfter indholdet af udlejningsreglerne, herunder oprykningsretten. At fastholde staten og kommunerne på deres ansvar for løsningen af den boligsociale opgave at vi skaber øget politisk forståelse for, at mængden af boliger til rådighed for samfundet skal øges f.eks. ved et krav om en vis andel af lejeboliger med offentlig anvisningsret i al fremtidig boligbyggeri er veje til at opnå dette Byggeri på Rugmarken.

23 Boligmarkedet - nye behov Det fremtidige boligbehov i Odense Boligudbygningen i Odense - behersket vækst Ifølge befolkningsprognosen fra 2002 for Odense kommune vil der om 10 år i 2012 være ca flere indbyggere. Der bliver alene flere årige. Det er derfor meget relevant, at boligudbygningen retter sig mod behovet for seniorboliger. Antallet af årige ventes at stige med ca , mens der ventes ca. 350 flere 80+ årige. Der vil derfor også være et behov for flere plejeboliger i de næste 10 år. Der bliver ca færre unge årige. Det opvejes kun delvis af en stigning på ca flere årige. Behovet for ungdomsboliger vil være meget beskedent, især da de årige ofte bor hjemme. Tilflytningen af unge studerende kan imidlertid udløse et beskedent behov for ungdomsboliger. Antallet af årige ventes at falde med ca Antallet af 0-6 årige ventes ligeledes at falde med Der forventes en fortsat fraflytning af unge børnefamilier Befolkningsprognose årige årige årige 80+ årige Familier flytter fra Odense Flyttemønsterrapporten (Flyttemønster og boligpolitik i Odense Kommune, maj 2001) viste, at fraflytterne typisk var familier med eller uden børn, hvor de voksne er år. Familierne, der flytter, har jobs og bor ofte i lejlighed i Odense. Blandt ledere og lønmodtagere på mellem og højt niveau var der ca. 500 flere fraflyttere end tilflyttere. Man flytter ofte til en af nabokommunerne. Boligudbygning på beskedent niveau De sidst 10 års boligudbygning viser, at tilvæksten i boligbestanden er faldet fra ca boliger pr. år til under 300 boliger i Nybyggeriet har i denne periode udgjort mellem 300 og 600 boliger pr. år. Den egentlige årsag til den mere beskedne vækst i boligbestanden skyldes øvrige ændringer i boligbestanden - et stigende antal nedlagte boliger og at færre boliger skabes gennem byomdannelse. Gennem byfornyelse nedlægges flere små boliger, som erstattes af nye større moderne boliger. Gennem ændringer af bestående bygninger fremkom der 538 boliger i 1991, mens der i 2000 blev 65 færre boliger. Ændringer af bestående bygninger finder typisk sted ved byomdannelsesprojekter nær bymidten. Nedlæggelser af utidssvarende og udtjente boliger sker også typisk i de ældste bydele. Boligtilvæksten er altså blevet mindre i de ældste bydele Befolkningsprognose 2002/12 - alternativer flere fødsler Alternativ få fødsler hovedforløb Beboede boliger Boliger nedlagt/skabt i bestående bygninger Nye opførte boliger Ændringer i samlet boligbestand Odense Kommunes befolkningsprognose forventer få fødsler frem til år Ændres forudsætningerne fra få til flere fødsler viser befolkningsprognosen, at befolkningstallet i Odense i 2012 ville være vokset med mod forventede personer. Konsekvensen vil i første omgang være et større behov for familieboliger. (200)