Tema: Det gode møde. Individuel pædagogik mod kriminel adfærd. Behandling på daghospital har mange fordele. Side Side 16.

Transkript

1 Psykiatri og Social midt i din hverdag nr. 03 september 2011 årgang 02 Tema: Det gode møde Side 5-13 Individuel pædagogik mod kriminel adfærd Side 16 Behandling på daghospital har mange fordele Side 18

2 Om Psykiatri og Social Psykiatri og Social i Region Midtjylland har ansvaret for behandlingspsykiatrien og regionens højtspecialiserede sociale dag- og døgntilbud til børn og voksne med betydeligt nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Behandlingspsykiatrien består af otte voksenpsykiatriske afdelinger, fordelt over hele regionen, dog med tre af de otte afdelinger placeret på Aarhus Universitetshospital, Risskov. Dertil kommer en række specialklinikker og centre. Alle afdelinger rummer flere sengeafsnit, distriktsteams, faglige teams, lokalpsykiatrier m.m. Behandlingspsykiatrien for børn og unge varetages af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, der har regionscentre i Risskov, Herning og Viborg. Socialområdet består af to centre: Center for Voksensocial med 18 højtspecialiserede bosteder og tilbud inden for områderne: Socialpsykiatri, autisme, fysisk handicap og senhjerneskade samt psykisk udviklingshæmning, domfældte, ADHD og problemskabende adfærd. Center for Børn, Unge og Specialrådgivning med 13 højtspecialiserede tilbud inden for områderne: Handicap og autisme, socialpsykiatri, specialundervisning og tale/høre området. Med PS-bladet i hånden har du mulighed for at lære hele området at kende. Du kan læse tidligere numre af PS-bladet på: Redaktionsgruppen: Claus Graversen Chefsygeplejerske, Psykiatri og Social Didde Marie Degn (barselsvikar) kommunikationsmedarbejder Center for Voksensocial Finn Marsbøll Kommunikationsmedarbejder, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Mette Kristensen Freelance Kommunikations medarbejder PS midt i din hverdag PS-bladet er et fagligt medarbejderblad for alle ansatte i Psykiatri og Social. Redaktionen ønsker gennem bladet at skabe inspiration til læsernes faglige hverdag. Det gør vi bl.a. ved at lade kolleger over hele regionen fortælle om deres arbejde og nogle af de mange spændende projekter, de deltager i. Har du selv idéer til artikler i bladet, hører redaktionen gerne fra dig. Via PS-bladet vil du også kunne følge med i PS-ledelsens planer og visioner for psykiatri- og socialområdet. Du kan kontakte bladet på mail: PS-bladet@ps.rm.dk Om bladet PS - midt i din hverdag uddeles til alle ansatte i Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Bladet sendes desuden til pressen, regionspolitikere, uddannelsesinstitutioner, samarbejdspartnere m.fl. Oplag: 5600 Næste blad udkommer omkring 1. december. Der er deadline til bladet 8.november. Grafisk tilrettelæggelse: Pia Jensen, WDC Foto: Tonny Foghmar, Favrskovfotografi; freelancefotograf Birgitte Rødkær, freelancefotograf Gregers Kirdorf, freelancefotograf Lars Holm og kommunikationsmedarbejder Rikke Jungberg Pedersen. Illustration: Claus Riis Tryk: CS grafisk Redaktion: Ansvarshavende Claus Graversen chefsygeplejerske - claus.graversen@ps.rm.dk Telefon Redaktør Mette Kristensen freelancejournalist(dj) mette.kristensen2@ps.rm.dk Didde Marie Degn (barselsvikar) kommunikationsmedarbejder(dj) Center for Voksensocial diddemarie.degn@ps.rm.dk Telefon Finn Marsbøll kommunikationsmedarbejder(dj) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center finnmars@rm.dk Telefon Derudover bidrager i dette nummer: Jan Hallin kommunikationsmedarbejder(dj) Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Signe Budde Opstrup kommunikationsmedarbejder PS administrationen Louise Kastrup Scheibel - kommunikationsmedarbejder(dj) Center for Voksensocial 02

3 nr. 03 september 2011 årgang 02 I dette nummer Tema: Det gode møde Møder er en stor del af arbejdet i Psykiatri og Social. Uden møder ville organisationen falde fra hinanden, for møderne er det kit, der holder sammen på alle niveauer og det forum, hvor medarbejder og borger mødes Temaartikler om det gode møde Brugere får mere indflydelse på eget liv Medinddragelse gennem gode møder Set, hørt og forstået Det gode møde mellem borger og personale Kløvhøj - regionens første tilbud til kriminalitetstruede udviklingshæmmede Dagbehandling har mange fordele Fra Døgnhus til Daghospital...18 EN AF OS Kampagne mod stigmatisering skudt i gang Hvert år modtager flere tusinde borgere hjælp Psykiatri og Social i tal Friklinikken sætter spor Venteliste-tal for BUC for nedadgående Griber borgere der ikke passer ind i systemet PSP tværgående ubureaukratisk netværk Psykiatri og Social midt i din hverdag Psykiatri og Social midt i din hverdag nr. 03 september 2011 årgang 02 FORSIDEN: I det gode møde mellem patient og medarbejder føler patienten sig set, hørt og forstået, siger Lisbeth Frølund Davis(tv), leder af Center for Relationsbehandling, Mestring og Miljøterapi i Regionspsykiatrien Vest og Heidi Schmidt, sygeplejerske og klinisk vejleder i Herning. Foto: Birgitte Rødkær Side 5-13 Tema: Det gode møde Individuel pædagogik mod kriminel adfærd Side 16 Behandling på daghospital har mange fordele Side 18 03

4 Leder Systematisk kvalitetsarbejde skaber resultater Gert Pilgaard Christensen Direktør J eg er ofte blevet spurgt, om det virkelig kan passe, at vi skal bruge så meget tid på at registrere og dokumentere. Ikke mindst i forhold til implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel på det psykiatriske område. Tiden går jo fra patienterne. Og hvorfor skal der udarbejdes retningslinjer for det kliniske arbejde? Medarbejderne er jo højtuddannede og kan vel selv tage stilling til, hvordan behandlingen bør tilrettelægges. Jeg kan godt have sympati for disse udsagn, men synes faktisk, at der er gode bevæggrunde til, hvorfor vi arbejder med retningslinjer og dokumentation både i psykiatrien og på det sociale område. Retningslinjerne er nødvendige for at få en større ensartethed i den behandling, der gives. Den behandling, man modtager som patient/bruger, skal ikke være bestemt af, hvilken afdeling eller hvilket tilbud, man bliver behandlet på, eller hvilken medarbejder man bliver tilknyttet. Endvidere skal retningslinjerne være med til at sikre, at alle patienter/brugere får tilbudt behandling, som bygger på forskningsmæssige resultater og kendt viden. Det er derfor, at retningslinjerne bliver formuleret af kliniske eksperter eller andre med særlig indsigt. Dokumentationsdelen er nødvendig for at kunne følge med i, om vi nu også gør det, vi siger, vi vil gøre. Jeg ved godt, at især dokumentationsdelen kan opleves som en stor opgave i en travl dagligdag. Og det er derfor også væsentligt at kunne se, at den systematiske dokumentation faktisk også giver bedre behandling for den enkelte patient/bruger. Vi har været i gang med det systematiske kvalitetsarbejde længst tid på det psykiatriske område. Derfor vil jeg fremtrække to eksempler fra psykiatrien, der viser, at dokumentationen giver resultater. Man har i mange år vidst, at udskrivningsaftaler/koordinationsaftaler for de dårligste patienter var et vigtigt redskab til at sikre en afgørende sammenhæng mellem hospitalspsykiatrien og de kommunale tilbud. Dokumentationen viste imidlertid, at psykiatrien i Region Midtjylland i 2007 kun lavede 70 aftaler/planer. Vurderingen var, at det tal var alt for lavt i forhold til behovet. Der er derfor arbejdet systematisk med at lave flere aftaler/planer, og resultatet i 2010 viste 222 aftaler/planer. Et andet eksempel er skizofrenibehandlingen. Der er i NIP skizofreni fastlagt, at 9 ud af 10 patienter vil kunne profitere af at blive screenet for selvmordsrisiko ved udskrivelsen. Den systematiske dokumentation i 2007 viste imidlertid, at i Region Midtjylland blev kun 8 ud af 10 patienter screenet. Der var altså patienter, der kunne profitere af en screening, som ikke fik et sådan tilbudt ved udskrivningen. Der er derfor blevet arbejdet systematisk med området, og i 2010 blev 9,3 patient ud af 10 screenet. Begge eksempler viser, at den arbejdsindsats, der lægges i det systematiske kvalitetsarbejde og i dokumentationen, faktisk har en betydning for den enkelte patient/bruger. Indsatsen over for den enkelte patient/bruger er blevet anderledes, men den er ikke mindre vigtig. Med venlig hilsen Gert Pilgaard Christensen Direktør 04

5 Tema: Det gode møde Hvordan opnår vi det? Møder er en stor del af arbejdet i Psykiatri og Social. Uden møder ville organisationen falde fra hinanden, for møderne er det kit, der holder sammen på alle niveauer og det forum, hvor medarbejder og borger mødes. Men hvad er et godt møde? - og hvordan opnår vi det PS-bladet har set på tre forskellige mødetyper. Det administrative møde Behandlermødet, hvor også patient/borger deltager Mødet mellem medarbejder og patient/borger Læs temaet og lad dig inspirere til at se på dine egne møder. Illustration: Claus Riis 05

6 Tema: Det gode møde Hvordan opnår vi det? Conny Feddern er Gårdhavens ressourceperson, og det blev hun ifølge Rie Firlings, fordi hun er en systematisk pige. Den systematik betyder blandt andet, at standarderne på Gårdhaven alle er skrevet ned, skrevet ud og sat i mapper, så de kan fungere som opslagsværker i dagligdagen. Man skal trygt kunne sige sin mening Personalet på Afsnit A har startet opvarmningen til det månedlige personalemøde med en sang. Denne fredag morgen var det sangen Det er i dag et vejr. Af: Finn Marsbøll Foto: Tonny Foghmar Klokken har kun lige passeret otte denne fredag morgen, og der er stadig lidt tid til Afsnit A s månedlige personalemøde går i gang. Men opvarmningen til mødet er allerede begyndt med fælles morgenkaffe og fællessang. I dag skifter sol med gråvejr, så det er passende at synge Det er i dag et vejr. På skift vælger kollegerne måned efter måned, hvad der skal synges. Sangen om Ebbe Skammelsen har været på programmet tidligere, men der var så mange vers, at det tog flere møder at få den sunget færdig. Kaffen og sangen er fast makkerpar hver måned på det børnepsykiatriske afsnit i Risskov, hvor sangen generelt har og får plads, fortæller overlæge Karin Lassen Schmidt og afdelingssygeplejerske Anne Dalsbirk fra afsnitsledelsen. Men når kaffen er drukket, og det egentlige personalemøde tager sin begyndelse, er sangen forlængst forstummet. På spørgsmålet om, hvad der kendetegner et godt møde, siger Anne Dalsbirk. - Alle skal føle sig mødt og hørt. Og så er det vigtigt, at mødet er et sted, hvor man trygt kan sige sin mening også selvom den går ledelsen midt imod. Der skal være plads og tid til at give både ris og ros. Dialog og humor - Man kan sige, at det rigtig gode møde starter i god tid før det egentlige møde. Man har tænkt over, hvad man gerne vil sige og forberedt sig godt, forklarer Anna Dalsbirk. Af andet der skal med, for at et møde bliver godt og udbytterigt og med en respektfuld dialog, er god humor. Humor skal dog bruges varsomt, er begge enige i. Alt i alt er gensidig respekt, tydelighed samt god stemning alfa og omega for det gode møde. Og så er det selvfølgelig vigtigt med en fast dagsorden og gerne en fast referent, der sikrer, at der hele tiden er styr på, hvad der egentligt blev sagt og eventuelt vedtaget. Karin Lassen Schmidt og Anne Dalsbirk er deres ledelsesansvar som mødeledere bevidst. - Det er vores ansvar at gå foran og sørge for, at alle emner, der er relevante for tiden, eksempelvis emner som arbejdsmiljø, bliver drøftet samt at der er god tid til det. Fakta Afsnit A Afsnit A i Risskov er et alment småbørnsafsnit for børn i alderen 0-6 år, der har behov for børnepsykiatrisk undersøgelse og behandling i hospitalsregi. Målgruppen er børn med vanskeligheder inden for så forskellige områder som: Kontakt, opmærksomhed, sprog, begavelse og indlæring. Derudover ses ofte miljø- og følelsesmæssige problemer i kombination med de øvrige vanskeligheder. 06

7 Af: Mette Kristensen Et godt møde giver energi og arbejdsglæde Det gode møde kræver først og fremmest struktur og en fælles forståelse for, hvad formålet med mødet er. Det siger organisationskonsulent Mette Vestergaard Gode møder højner effektiviteten. Det ved alle. Men et godt møde skaber også arbejdsglæde og energi hos medarbejderne, forklarer Mette Vestergaard, organisationskonsulent i Organisation, Ledelse og Procesoptimering, Region Midtjylland. - Derfor er det vigtigt, at en arbejdsplads lærer at holde gode møder. Mette Vestergaard har tidligere holdt kurser i mødekunst, heri både at lede et møde og at gå til et møde. Kurserne blev holdt for en samlet personalegruppe, hvorved de kunne skabe en fælles ramme og forståelse for deres møder. Her giver hun et par tips til, hvordan man opnår et godt møde: Vær skarp på formålet - Det er vigtigt, at den, der indkalder til et møde, har gennemtænkt på forhånd, hvad formålet med mødet er. Formålet er en rettesnor for både form, indhold og deltagerkreds, og formålet skal fremgå allerede i indkaldelsen, så deltagerne kan aflæse, hvad deres rolle på mødet er, og hvordan de skal forberede sig. Skal de komme med nye idéer, skal de komme med input til fremlagte planer, eller skal de være med til tage beslutninger? Det kræver alt sammen forskellig forberedelse. Hvordan afholdes det gode møde? - Der er ikke en fast opskrift på et godt møde igen afhænger det af det ønskede udbytte og af mødeformen. Men et par helt overordnede råd kan være: Begynd mødet til tiden og overhold tidsrammen Begynd mødet med at ridse formål og rammer op for mødet. Det skaber fælles overblik. Styr mødet, så alle deltagere hele tiden er på vej det samme sted hen og ved, hvad formålet er, men du skal samtidig turde omdirigere, hvis noget viser sig ikke at give mening. Bidrag til at alle er aktive og dermed, at al viden i rummet bliver inddraget evt. ved at tage en runde eller via dialog i mindre grupper Saml løbende op undervejs - hvor står vi nu, og hvad skal der ske fremover Afslut også hele mødet med en opsamling Mødelederen - Ofte påtager den, der har indkaldt til mødet, sig også rollen som mødeleder. Det kan være uhensigtsmæssigt, hvis man samtidigt skal være meget aktiv i mødet på indholdsdelen. Uddeleger i stedet rollen som mødeleder til en anden deltager, gerne inden mødet, så mødelederen kan forberede sig. Alle har et ansvar - Et godt møde er ikke alene mødelederens ansvar. Alle mødedeltagere har et ansvar for at forberede sig, deltage aktivt og være konstruktive det vil sige at være undersøgende og prøve at forstå andres synspunkter og ikke kun at holde fast i egne idéer og kæpheste. Lav egne rammer - Det kan være en god idé, at mødedeltagere i faste mødefora, som for eksempel et personalemøde, bruger lidt tid på at aftale rammerne for deres fælles møder og også prøver at eksperimentere med nye former, hvis der mangler noget energi på møderne. De fælles aftaler giver ejerskab. På den måde får alle et ansvar for, at møderne fungerer. Eventuelt kan man slutte hvert møde med en hurtig evaluering af, hvordan mødet forløb. 07

8 Tema: Det gode møde Hvordan opnår vi det? Mødetips Pjecen Det gode møde er udgivet af Koncern Kommunikation. Den giver gode råd til, hvordan du holder et godt møde. Pjecen kan bestilles via intranettet for 2 4 kr/stk afhængig af antal. Du kan også læse pjecen på intranettet. Find den under udgivelser på adressen: Udpluk fra pjecen: Udfordringer og løsningsforslag: Pjecen opstiller blandt andet 12 udfordringer og løsninger til mødelederen. Udfordring nr. 11: Du og dine mødedeltagere kender hinanden så godt, at I ved, hvad hver enkelt mener og tænker. Løsningsforslag: Ind imellem er det godt at inddrage en udenforstående på et møde, med det ene formål at stille reflekterende spørgsmål til jer undervejs. Møde eller ikke møde Møder har sin berettigelse, når dialogen er vigtig for at komme videre, og når målet er engagement gennem involvering. Møder kan dog være ressourcekrævende, og det gælder om ikke at bruge din og andres tid på noget, der kunne være løst bedre på en anden måde. Før du beslutter dig for at holde et møde, bør du derfor overveje, om der er andre og bedre alternativer. F.eks. en telefonsamtale, eller andet. personalemøder Mange personalemøder starter med en runde, hvor hver deltager kort fortæller, hvad de arbejder med eller er optaget af. For at skærpe opmærksomheden har administrationen i CVOS besluttet, at alle står op under runden, og hver deltager må maks snakke i halvandet minut. Tavlemøde Skal du holde et hurtigt møde med et par kolleger, kan det give mere energi til mødet at stå ved for eksempel en tavle i stedet for at sætte sig om et bord. Videoer om god kommunikation Hvordan bør vi møde patienter/brugere og pårørende? På regionens intranet kan du finde fem korte videoer, der viser fem vigtige elementer ved god kommunikation. Klar tale - Hvordan bør vi kommunikere med patienter og pårørende? God forberedelse Klar tale Respekt Tydelige forventninger Sammenhæng Filmene har Søs Egelind i hovedrollen som læge og viser situationer, hvor kommunikationen går galt. De korte videoer lægger op til debat - du kan se dem alene, eller I kan se dem på et personalemøde som oplæg til en diskussion om god kommunikation. Videoerne er produceret til somatikken, men de kan også bruges i PS. Find film og diskussionsoplæg på: Pendlermøde En del medarbejdere i Psykiatri og Social er pendlere mange bruger tiden i bilen som mødetid. Med et par opkald til kolleger på vej til eller fra arbejde kan du måske erstatte et møde. Skal man samme vej, kan man aftale at køre sammen en dag og bruge tiden i bilen til det møde eller den snak, man alligevel skulle have. Pendler du med tog eller bus, så husk at andre passagerer lytter med. Videomøder Afstandene i regionen er lange. Inden du kører til et møde, er det en god idé at overveje, om du i stedet kunne deltage i mødet via video. Alle enheder i PS har videokonferenceudstyr. Walk and Talk En lille gå tur i det fri kan virke inspirerende og øge både kreativiteten og energien på et møde, hvor man skal reflektere over et tema eller komme med nye idéer. Er man flere end tre til fire deltagere, skal man gå i grupper. 08

9 Den største gevinst ved effektiviseringen af ledermøderne er, at mødedisciplinen er skærpet. Fokus er nu altid på dagsordenspunktet, og man kan mærke sine kollegers fulde opmærksomhed, når man fremlægger et punkt. Mentale forstyrrelser, som småsnak, mobiltelefoner der snurrer og kaffekander, der sendes rundt, er væk. Ved mødebordet er der fuld koncentration på dagsordenen det er dejligt Anette Sønderby Jensen, afdelingsleder Bo Hedensted Hensigtserklæring har skabt bedre møder Af: Mette Kristensen En af de arbejdspladser, der allerede har arbejdet med at effektivisere møderne, er det sociale tilbud Bo Hedensted. For cirka halvanden år siden blev der lagt meget faste rammer for ledermøderne, og det virker, sige forstander Karen Bro Hensigtserklæring I effektiviseringen af ledermøderne udformede mødedeltagerne blandt andet en hensigtserklæring, der skulle være med til at gøre møderne mere effektive. Hensigtserklæringen synliggør, at alle mødedeltagere har et ansvar for, at mødet forløber effektivt - og beskriver hvordan. Erklæringen består af seks hovedpunkter, der er konkretiseret i flere underpunkter. Vi ønsker at holde ledermøder, hvor alle er ansvarlig for: 1. At være velforberedte 2. At have god mødedisciplin 3. At have klare rammer for ledermødet 4. At overholde faste tidspunkter 5. At benytte skema til dagsordenpunkter 6. At have en klar dagsorden Skema til dagsordenpunkter Som noget nyt blev det indført, at punkter til dagsordenen skal afleveres til mødelederen i et skema. Det skal sikre, at punktet bliver beskrevet på en måde, så de øvrige deltagere kan forberede sig bedst muligt. Spørgsmålene i skemaet lyder i store træk: Hvad indeholder punktet, hvorfor vil du gerne have det med, hvordan ønsker du punktet behandlet, er det til drøftelse, orientering, vidensdeling eller beslutning, findes der bilag - og hvor lang tid skal der afsættes. Skema til referat Det blev også indført, at beslutningsreferatet skal skives ind i et elektronisk skema direkte på mødet. Mødelederen har på forhånd skrevet dagsordenspunkterne ind i det elektronisk skema på computeren, så referenten kan indskrive beslutningerne i samme skema direkte på mødet og i umiddelbar forlængelse af hvert punkt. Det betyder, at når mødet er slut, kan referatet sendes rundt/ lægges ud. Og så er der lige kaffen Kaffekanderne fyldte for meget på bordet og forstyrrede opmærksomheden, når de blev sendt rundt blandt deltagerne. Derfor begynder hvert møde nu med et kvarters kaffepause i køkkenet, hvor afklaring af løst og fast også ordnes. Deltagerne må gerne tage en kop kaffe med ind til mødet, men kanderne bliver i køkkenet, og så er man velkommen til at fylde op i pausen. Mobiltelefoner skal også gemmes helt væk, så man ikke kan se eventuelle opkald og beskeder. 09

10 Tema: Det gode møde Hvordan opnår vi det? Af: Didde Marie Degn Foto: Gregers Kirdorf Gode møder giver selvtillid og selvværd Struktur, klare mål og aftaler og ikke mindst medinddragelse. Det er nogle af de elementer, som skaber gode møder mellem personalet og brugere på botilbuddet Sønderparken, og som samtidigt er med til at sikre, at brugerne oplever en fælles indsats fra medarbejderne En hjørnesten i indsatsen på Sønderparken, et af Region Midtjyllands socialpsykiatriske botilbud til voksne, er at give brugerne indflydelse på deres eget liv. De er selv med til at sætte målene i deres handleplaner og til at bestemme, hvilke områder de vil arbejde med, i det omfang de er i stand til det. Og så er miniteamsmøder, familiemøder og statusmøder blot nogle af de møder, som medarbejderne på Sønderparken inddrager brugerne i. For en vej til medinddragelse går gennem at holde gode møder, hvor brugerne selv er med, og hvor de bliver hørt og mødt. - Relationen bærer så meget i vores arbejde, så det er vigtigt at holde nogle gode møder. Den selvtillid og det selvværd, som medindflydelsen giver brugeren, er også vigtig, forklarer trivsels- og udredningskonsulent Birte Holm Pedersen og bliver bakket op af sin kollega udviklingskonsulent, Jette Sparvath, der understreger, at det gode møde ikke kommer af sig selv. - Mange af vores brugere har tidligere oplevet, at deres stemme ikke er vigtig, derfor skal vi have etableret en tryghed, før de tør give sig fri. Men vi er meget tydelige i, at vi forventer, at de bidrager i møderne, forklarer hun. - Selvfølgelig efter en vurdering af, om den enkelte bruger har det sådan, at de kan klare at deltage i møderne, understreger Birte Holm Pedersen. Godt forarbejde giver gode møder At skabe trygge rammer og holde gode møder med brugerne kræver god forberedelse både fra brugernes og medarbejdernes side. - Vi har lang tid i forvejen fortalt brugerne, at vi holder møder med dem. Før mødet får de en dagsorden med de punkter, som skal diskuteres, så de har tid til at forberede sig. Vi gør også rigtig meget ud af, at de får tid og sted at vide, og at vi så også overholder de aftaler, vi har lavet, så møderne for eksempel ikke bliver aflyst, fortæller Jette Sparvath. Også medarbejderne forbereder sig godt på møderne. Forud for miniteamsmøderne, som Sønderparken holder en gang om måneden med hver bruger, mødes alle medarbejdere, som er omkring en bruger for blandt andet at afstemme forventningerne til mødet. - Vi vægter, at brugeren bevæger sig i forskellige rum, for eksempel bostøtten og træningsgruppen, og at medarbejdere derfra også er med på møderne, så vi sikrer os, at vi arbejder på samme mål, og at der er sammenhæng på tværs i indsatsen, forklarer Jette Sparvath. - Det bidrager til at se nuanceret på en bruger, og på den måde møder brugeren en samlet indsats, og det gør det lettere, tilføjer Birte Holm Pedersen. Samtidigt arbejder Sønderparken systematisk hen i mod at lave en GAF-score på brugerne inden et møde for at afdække funktionsniveau i forhold til den psykiatriske lidelse, så medarbejderne møder brugerne på det niveau, de reelt befinder sig, og der kommer noget brugbart ud af mødet for begge parter. SIP en mødegevinst På Sønderparken bliver der arbejdet intenst med SIP (det sociale indikator program), og i den forbindelse er såvel mødestruktur, som arbejdet med og indholdet i den individuelle plan blevet ændret. Brugerne bliver i højere grad inddraget. De skal udfylde et livskvalitetsskema, som giver pejlemærker i forhold til, hvilke områder der skal arbejdes med, og de er med, når der skal findes mål for indsatsen. I forbindelse med arbejdet med SIP har Sønderparken desuden valgt at erstatte delmål med SMARTE-mål, som er specifikke, tids- 10

11 begrænsede og målbare, så brugeren kan få en tilfredshed, når de kan se, hvad de har nået. - Den systematik, som kommer med SIP, skulle også gerne smitte af på mødeafholdelsen og kommunikationen, smiler Jette Sparvath. Ikke bare kaffe Tidligere har det ikke været kutyme, at brugeren var med til møderne. Så inddragelse af brugerne i alle møderne er også en opstillingsproces for medarbejderne. For eksempel skal der tales et sprog på møderne, som sikrer, at alle kan være med, og der skal også være et realistisk mål med mødet. Det er en af grundene til, at medarbejderne aftaler at have forskellige roller på mødet. Én har den rolle at skulle sige det, der måske gør lidt ondt. Det er typisk den medarbejder, som har den bedste relation til brugeren. En anden har rollen som den objektive, der kan komme med gode eksempler, mens en tredje medarbejder er den, som holder styr på, hvilke andre ting man skal tage hensyn til. - Vi fordeler rollerne, så vi ikke bare sidder og hygger over en kop kaffe, selvom det kan se sådan ud udefra. Med en god rollefordeling sikrer vi, at vi også går fra mødet med et fælles resultat, hvor brugeren er blevet hørt og har oplevet sig inkluderet og som bidragsyder til et fælles projekt, forklarer Jette Sparvath. - Der er struktur på mødet. Der er rammer, og vi er målsøgende. Vi udforsker og er anerkendende, supplerer Birte Holm Pedersen og tilføjer: - Vi gør meget godt, men vi er på vej og kan stadig blive bedre. Kunsten er at relatere det til mestringstankegangen. Fagligheden skal ses og høres. Også i mødet med brugerne. God forberedelse giver gode møder, er udviklingskonsulent Jette Sparvath og trivselskonsulent Birte Holm Pedersen enige om. På Sønderparken møder både brugere og medarbejdere forberedte op til møderne og sikrer på den måde, at de er på bølgelængde inden mødet, så brugeren bliver hørt, og alle går fra mødet med et fælles mål for øje. Gode råd til det gode møde med brugerne: Vis forståelse for brugerne og tal samme sprog Giv plads til brugeren og inddrag dem i samtalen Inddrag brugeren i en systematisk arbejdsproces, som løber kontinuerligt Anerkend brugeren som en selvstændig person, der kender sine egne behov Lav aftaler der skal følges op på Sønderparken Sønderparken, der ligger i Hornsyld ved Hedensted, er et socialpsykiatrisk bosted, som henvender sig til voksne mellem 18 og 65 år med svær skizofreni og omfattende personlighedsforstyrrelser, ofte ledsaget af misbrug og problematisk adfærd (behandlingsdom). Opholdet på en af de 30 pladser på stedet kan være af kortere eller længere varighed, og udover bostøttetilbud har Sønderparken også sin egen træningsgruppe, støttecenter og udredningsteam. Læs mere om Sønderparken på 11

12 Tema: Det gode møde Hvordan opnår vi det? Af: Mette Kristensen Foto: Birgitte Rødkær Det gode møde med patienten Både i psykiatrien og på det sociale område er selve relationen mellem borger og medarbejder en vigtig del af arbejdet. Derfor betyder det gode personlige møde meget. I det gode møde føler patienten sig set, hørt og forstået, lyder det fra Regionspsykiatrien Vest 12

13 Når vi modtager en ny patient, er det vigtigt, at vi lytter godt til patientens egen beskrivelse af sin situation og danner os et helhedsbillede af den aktuelle situation. For kun ved at kunne se et nuanceret helhedsbilledet af patienten kan vi med vores faglighed og erfaring lægge den rette individuelle behandlingsplan, fortæller Lisbeth Frølund Davis, der er leder af Center for Relationsbehandling, Mestring og Miljøterapi i Regionspsykiatrien Vest. Til at danne sig det aktuelle helhedsbillede af patienten inddrager personalet også de pårørende og eventuelle kontaktpersoner og vurderer patientens aktuelle funktionsniveau ved brug af GAF-score. - Hvis en patient for eksempel ligger i bund i GAF-scoren og har det meget dårligt, måske med alvorlige selvmordshandlinger og uden interesse for kontakt med hverken pårørende eller personale, så hjælper det ham ikke at begynde en psykoterapeutisk behandling eller at stille store miljøterapeutiske krav. I sådan en situation har patienten brug for tryghed og beskyttelse, siger sygeplejerske og klinisk vejleder Heidi Schmidt og forklarer, at når behandlingsplanen på den måde hele tiden formår at matche det aktuelle behov, føler patienten sig set, hørt og forstået i mødet med personalet, og muligheden for at indlede en relation til personalet bedres. En relation der bygges videre på under hele behandlingsforløbet, ved at personalet arbejder med at bygge, bruge og afslutte relationen i faser, som tilpasses, hvordan patienten har det. Hjælp til selvhjælp I mødet mellem personale og patient er det også vigtigt, at personalet støtter patienten til selv at genvinde kontrollen over sin situation. Det kan være nødvendigt i særlige situationer, at personalet tager over og beskytter, men det er et vigtigt arbejde at involvere patienten. - En del patienter har kæmpet meget op til indlæggelse og føler afmagt, når de bliver indlagt, og nogen kan have en tilbøjelighed til at give helt slip ved indlæggelse. Men systemet må ikke tage kontrollen fuldstændigt fra patienterne. Vi må forklare dem, at de også selv har indflydelse på deres tilstand. At de ved hjælp af forskellige mestringsstrategier kan lære at håndtere det, som er svært for dem og dermed bevare kontrollen over deres situation, siger Lisbeth Frølund Davis. I det anerkendende arbejde med at undersøge og arbejde med mestringsstrategier i relation med personalet, føler patienterne sig hørt og forstået, hvilket giver yderlige næring til relationen. Samarbejdet og den styrkede relation danner grobund for, at behandlingen kan tage endnu et skridt fremad med nye krav og nye mestringsstrategier. - Relationen, og dermed det gode møde, mellem medarbejder og patient, er derfor en meget vigtig del af behandlingen. Undersøgelser har vist, at vendepunktet i patienters behandling kom, da de kunne mærke, at det proffesionelle personale gav noget af sig selv og virkelig gerne ville mennesket bag patienten, fortæller Lisbeth Frølund Davis. Bruger sig selv som et redskab At relationen er en stor en del af selve behandlingen stiller store krav til medarbejderne. Det er vigtigt, at de er bevidste om, at de i mødet med patienten bruger sig selv som et redskab til at opbygge relationer. Medarbejderne bevæger sig på tre plan i relationen. Det professionelle, det personlige og det private plan. De arbejder bevidst med de to første plan og kan også hente ting fra det private plan. - Men vi skal passe på os selv, især på det private plan, siger Heidi Schmidt. - Nogle patienter går tæt på. De har, på grund af den psykiske lidelse, måske tidligere haft svært ved at være i relationer, og derfor kan det være vanskeligt for dem. Det er derfor vigtigt, at personalet er sig bevidst, hvordan man er i relationen. For at kunne håndtere at bruge sig selv som redskab i mødet med patienten, kræver det reglmæssig supervision. Dialogmøder med tidligere patienter Regionspsykiatrien Vest, Holstebro har gode erfaringer med at bruge dialogmødet som redskab til at møde tidligere patienter og lære af deres erfaringer Konkret handlede de to dialogmøder i Holstebro om tvang i behandlingen. En række tidligere patienter, som havde oplevet anvendelsen af tvang, blev indbudt til et dialogmøde for at fortælle personalet om deres erfaringer og deres oplevelser med tvang i behandlingen. - Formålet med dialogmødet var, at personalet kunne lære af patienternes erfaringer og derudfra finde nye metoder til at mindske anvendelsen af tvang, fortæller sygeplejerske Marianne Mikkelsen, der var interviewer på et af dialogmøderne. Møderne foregik, meget kort skitseret, efter følgende model. De tidligere patienter sad omkring et bord og blev interviewet om deres erfaringer, mens alle afsnittets medarbejdere sad bagved og lyttede til patienternes beretning. Da interviewene var færdige, var det personalets tur til at blive interviewet. De skulle fortælle, hvilke tanker patienternes beretninger havde sat i gang hos dem. Og til sidst blev de tidligere patienter interviewet igen, hvor de kunne kommentere på det personalet havde sagt og på arrangementet generelt. - Det slog mig, hvor stort et indtryk, det gjorde på medarbejderne at høre de tidligere patienter fortælle. Det havde sat mange tanker i gang hos dem. Samtidig var de tidligere patienter meget glade for at blive hørt og for, at deres erfaringer ville blive inddraget i arbejdet fremover, så det må betegnes som et godt møde og en god mødeform, siger Marianne Mikkelsen. Efter dialogmødet er der udvalgt tre konkrete emner, som afsnittet vil arbejde videre med. Det er tanken, at lignende dialogmøder skal finde sted minimum hvert tredje år. 13

14 31. august 1. september 2011 Vildbjerg Sports- og Kulturcenter MESTRING OG KULTUR PÅ TVÆRS - mennesket i diagnosen Program og tilmelding: Region Midtjylland Regionspsykiatrien Vest t Regionspsykiatrien Vest inviterer til 5. Tværfaglige Mestringskonference Korte historier og nyt midt i din hverdag Mestringspris til Sønderparken En milepæl er sat i masterplanen Den 1. september satte arbejdet med realiseringen af masterplanen for Aarhus Universitetshospital, Risskov en milepæl, idet den ny organisering for universitetshospitalet trådte i kraft. Det blev markeret med morgenbrød for alle medarbejdere i Risskov. Konkret betyder det, at de fem afdelinger: Afdeling N, Afdeling S, Gerontopsykiatrisk Afdeling, Specialklinikkerne og Center for oligofrenipsykiatri nu er nedlagt og erstattet af tre nye afdelinger: Afd. Q Afdeling for depression og angst, Aarhus Universitetshospital, Risskov Afd. P Afdeling for psykoser, Aarhus Universitetshospital, Risskov Afd. M Afdeling for organiske psykiske lidelser og akutmodtagelse, Aarhus Universitetshospital, Risskov Det forventes, at den fysiske rokade af sengeafdelingerne begynder i januar 2012, men der ligger stadig flere års arbejde forude, inden hele masterplanen er gennemført. Udover de tre nye afdelinger består universitetshospitalet fortsat af Afd. R Afdeling for retspsykiatri og Afd. L Center for Psykiatrisk Forskning samt Centralkøkkenet og Serviceafdelingen. Den nye struktur betyder også, at BUC Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, fremover er organiseret med de voksenpsykiatriske afdelinger i Aarhus Universitetshospital, Risskov. Det socialpsykiatriske tilbud, Sønderparken, Center for Socialpsykiatri, i Hornsyld har fået tildelt mestringsprisen på Mestringskonferencen i Vildbjerg den 31. aug Prisen er en anerkendelse af det flotte stykke arbejde, som Sønderparken og leder Judith Pedersen har udført med at udbrede og implementere mestringsbegrebet på tilbuddet. - Det er et dejligt skulderklap at få, og vi er både meget glade og fagligt stolte for prisen. Vi har taget mestringstankegangen til os, og den har givet os et fælles sprog og en fælles referenceramme også i samarbejdet med behandlingspsykiatrien, fortæller leder Judith Pedersen. Mestringsprisen blev givet til Sønderparken, fordi tilbuddet målbevidst har satset på at implementere mestringstankegangen og gøre den til en kultur på tilbuddet. Det er femte gang mestringskonferencen bliver afholdt med deltagere fra hele landet og udenlandske oplægsholdere, men første gang prisen går til et socialpsykiatrisk tilbud. Mestringskonferencens titel var denne gang: Mestring og kultur på tværs, mennesket i diagnosen, og med den titel ønskede konferencen at skabe sammenhæng i arbejdet med relation, mestring og kultur, som går på tværs af specialer, diagnoser, faggrupper og sektorer. Der var 210 deltagere til konferencen fra såvel behandlingspsykiatri som socialpsykiatri, og interessegrupper i og omkring psykiatrien. Læs mere om og se billeder fra konferencen: Tangkær bag nordisk konference om Huntingtons Chorea Den november danner DGI-byen i København rammen om den første nordiske konference om Huntingtons Chorea, som er målrettet til fagfolk, der beskæftiger sig med sygdommen og de mennesker, som lider af den. Det er Region Midtjyllands socialpsykiatriske botilbud Tangkær, som arrangerer konferencen sammen med Landsforeningen mod Huntingtons Chorea og Olaviken Alderspsykiatriske Sykehus i Bergen. På konferencen vil der være en række forskellige faglige oplæg, som sætter fokus på så forskellige emner som: Musikterapi i forhold til mennesker med Huntingtons Chorea, ny forskning på området, spisesituationer og mødet med mennesker med Huntingtons Chorea. Men derudover er tanken med konferencen også at danne faglige netværk, som deltagerne kan trække på efter konferencen er slut. Læs mere om konferencen på 14

15 Projekt VÆR MED om kost og motion I regn, blæst og lidt solskin satte 65 medarbejdere på Tangkær i starten af september fokus på sundhed. På to temadage cyklede, løb, tænkte og samarbejdede de sig gennem en række opgaver, som satte fokus på motion og bevægelse - og på hvordan det kan lade sig gøre i nærområdet og uden brug af de store rekvisitter. Sammen med konsulentfirmaet, Psykiatri i bevægelse, skulle medarbejderne blandt andet køre en kollega i trillebør med bind for øjnene, løbe gennem en forhindringsbane som ét hold og cykle omkring 20 km. Alt sammen for at give medarbejderne gode og anderledes idéer til, hvordan de fremover kan motivere og hjælpe brugerne med at dyrke motion i nærheden af Tangkær. Dagene var en del af projekt VÆR MED, som sætter fokus på sundhed i form af kost, motion og afhængighed. Der er lavet sundhedsundersøgelser af alle brugere på stedet, og Tangkærs diætist skal blandt andet udforme en ny kostpolitik. Medarbejderne arbejder nu på at lave standarder for kost og motion. Næste trin er en fælles idrætsdag for både brugere og medarbejdere. Læs mere på Ni nye boliger på Stormly Det voksensociale tilbud, Stormly, i Juelsminde, indviede den 9. september ni nye boliger og fællesrum. Alle på bo- og dagtilbuddet var i højt humør og i det stiveste puds til festlighederne med levende musik, den fineste mad og taler af blandt andre regionsrådsformand Bent Hansen og Filadelfias bestyrelsesformand Kjeld Møller Pedersen. Bent Hansen lagde i sin tale vægt på, at det netop er i forhold til, hvordan vi behandler de svageste borgere i samfundet, vi kan måle vores velfærdssamfund, og at det løft, som Stormlys beboere nu har fået, var tiltrængt og helt i velfærdssamfundets ånd. Stormly er et tilbud for voksne med varigt nedsat funktionsevne og har speciale i epilepsi. Det er en del af den selvejende institution, Filadelfia. Forstander for Stormly, Karl Peter Nielsen, glædede sig over det gode samarbejde mellem Stormly, Filadelfia, Region Midtjylland og Hedensted Kommune, for uden det, var der ikke blevet bygget nye boliger, mente forstanderen. Klædt på til kommunikation Den gode kommunikation var sat på dagsordenen, da HMUmedlemmer og ledere i Psykiatri og Social mødtes til højskoledag torsdag 1. september. Direktør Gert Pilgaard slog til lyd for, at omdømmet er vigtigt for en organisation som Psykiatri og Social og at et godt omdømme blandt andet skabes gennem god kommunikation. Samtidig fik de godt 80 deltagere en status på det igangværende arbejde med Psykiatri og Socials nye kommunikationsstrategi. Psykiatri- og socialledelsen havde til lejligheden allieret sig med kommunikationsfirmaet Jøp, Ove og Myrthu, der også står bag kommunikationsstrategien. Dagen bød på teori og øvelser i krisehåndtering og evnen til at finde og formidle den gode historie. Sæt billeder på, fortæl budskabet kort og husk at involvere alle interessenter, lød nogle af de vigtigste råd fra firmaets konsulenter. Nye hjemmesider for det sociale område Hjemmesiderne for det sociale område i Region Midtjylland får hen over efteråret en gevaldig ansigtsløftning. Alle sociale tilbud får nye hjemmesider med ny struktur, nyt udseende og til en vis grad også nyt indhold. Omlægningen er et led i en omfattende strategi, der har til hensigt at styrke tilbuddenes markedsføring. Det er tanken, at hjemmesiderne fremover skal være det sociale områdes markedsføringsmæssige flagskib i forhold til kommuner og brugere. Det nye koncept blev præsenteret på en kick-off-dag i Regionshuset Viborg for webredaktører og forstandere. Kick-off-dagen fandt sted tirsdag 6. september og trak cirka 60 deltagere. I løbet af dagen fik deltagerne indsigt i baggrunden for webstrategien, men også bud på, hvordan de kan arbejde med siderne. Desuden blev de præsenteret for planen for den forestående udrulning. Alle hjemmesider på det sociale område skal være online til årsskiftet. 15

16 Af: Jan Hallin Foto: Tonny Foghmar Individuel pædagogik mod kriminel adfærd Som det første sted af sin art i regionen har Møllebækken på Djursland åbnet en afdeling alene for kriminalitetstruede udviklingshæmmede unge under 18 år. Formålet er at yde målrettet pædagogisk støtte til en svær brugergruppe G Gennem de senere år er en særlig gruppe borgere blevet mere synlige på de kommunale sagsbehandleres skriveborde. Det drejer sig om gruppen af unge udviklingshæmmede, der som følge af deres handicap og sociale baggrund begår kriminalitet. Hidtil har der manglet et særskilt tilbud til netop denne gruppe unge, men Møllebækken på Djursland har nu åbnet en afdeling kun for de kriminalitetstruede udviklingshæmmede i alderen år: Afdeling Kløvhøj. Afdelingen er den første af sin art i Region Midtjylland. Dog findes der et tilsvarende tilbud for voksne udviklingshæmmede på Granbakken i Randers. - Vores styrke er, at vi er gode til at tage udgangspunkt i det enkelte barn, fortæller afdelingsleder Inge G. Pedersen. - De unge på Kløvhøj har ofte flere diagnoser og flere anbringelser bag sig. Det stiller særlige krav i forhold til den måde, vi møder de unge på. Det er vigtigt, at vi som personale kan sætte os ind i den enkelte unges behov og agere ud fra det, fortæller hun. Personligheden er afgørende Afdelingen er døgnbemandet og beskæftiger medarbejdere inklusiv vikarer. De fleste af medarbejderne har en baggrund som socialpædagoger, men uddannelsen er ikke altafgørende, fortæller Inge G. Pedersen. - Personligheden betyder rigtigt meget på et tilbud som vores. Du kan være en hamrende dygtig pædagog i andre sammenhænge, men i det øjeblik du står over for et barn med en grænseoverskridende eller udadreagerende adfærd, så er situationen en anden. Så kræves der en vis robusthed og evner til at håndtere situationen hensigtsmæssigt, forklarer hun. Når et ungt menneske bliver indskrevet på Kløvhøj, arrangerer afdelingen som regel et temadøgn, hvor medarbejderne får indsigt i den unges liv, herunder diagnoser, forhistorie, udfordringer og ressourcer. - På den måde bliver medarbejderne klædt på til at møde den unge. Medarbejderne bliver klar over præcis hvilke krav, de kan stille den unge overfor, forklarer Inge G. Pedersen. En uhensigtsmæssig cocktail De unge på den nye Kløvhøj-afdeling er alle psykisk udviklingshæmmede i forskellig grad. Derudover har de én eller flere psykiatriske diagnoser i kombination med deres udviklingshæmning. Ofte optræder der en tilknytningsforstyrrelse som følge af en traumatisk barndom, men der kan også være medfødte lidelser som for eksempel ADHD, Tourettes syndrom eller tvangstanker. Fælles for de unge er, at de har svært ved at forstå samfundets normer. - Mange af vores unge er slet ikke klar over, at det, de gør, er kriminelt. For dem er det ikke unormalt eller grænseoverskridende at stjæle en bil, fordi de får lyst til at køre en tur i den, eller fordi nogle andre beder dem om at stjæle den, fortæller Inge G. Pedersen. - En del af vores pædagogiske arbejde handler om at lære de unge at navigere inden for nogle bestemte rammer. Nogle af dem kommer aldrig til at forstå, hvorfor noget er kriminelt. Kan vi så i det mindste lære dem, at de bare skal lade være, så har vi opnået meget, siger hun. Personale med erfaring Selvom afdelingen er ny, så har personalet på Kløvhøj årelang erfaring med kriminalitetstruede unge udviklingshæmmede. Det skyldes, at de kriminalitetstruede unge tidligere har været anbragt sammen med andre unge udviklingshæmmede på nogle af Møllebækkens øvrige afdelinger. En del af personalet er derfor flyttet med over i den nye afdeling. Det pædagogiske arbejde på Kløvhøj tager udgangspunkt i ressourcer, problemer og behov hos den enkelte unge. Et af redskaberne til at opnå denne viden er PASanalysen. PAS står for Pædagogisk Analyse System. - Analysen viser os, hvor vi kan udvikle den unge, og hvor der er nogle huller, der gør at videreudvikling ikke er muligt eller stærkt begrænset. Med den viden kan vi planlægge aktiviteterne, så den unge oplever succeser i stedet for nederlag, forklarer Inge G. Pedersen. - Vores erfaringer viser, at det faktisk kan lykkes at give de unge rammerne for et godt liv, så de får mulighed for at undgå at begå ny kriminalitet efter anbringelsen, siger hun. 16

17 Kløvhøj Kløvhøj er en ny afdeling under døgninstitutionen Møllebækken på Djursland. Målgruppen er psykisk udviklingshæmmede unge med en psykiatrisk diagnose. De unge er enten dømt for kriminalitet eller i risikozonen for at begå kriminalitet. Alle beboere på Kløvhøj har behov for en massiv individuel specialpædagogisk indsats. Kløvhøj ligger på samme matrikel som en tidligere afdeling med samme navn. Læs mere om Kløvhøj og Møllebækken på Afdelingsleder Inge G. Pedersen er sammen med Bent Rothmann (tv) og Karsten Brændemose - og en halv snes andre pædagogiske medarbejdere - klar til at tage godt imod de krimininalitetstruede unge udviklingshæmmede på Møllebækkens nye Kløvhøjafdeling. 17

18 Fra DøgNhus til Daghospital For halvandet år siden blev Døgnhuset i Skive omlagt til et psykiatrisk daghospital. Behandlingen på daghospitalet har vist sig at have mange fordele, og sommeren 2012 åbner et nyt daghospital i Viborg "Det går aldrig godt det her, var første reaktion fra medarbejderne på Døgnhuset i Skive, da det blev vedtaget, at Døgnhuset skulle omlægges til et daghospital. I forbindelse med lukningen blev en del sengepladser nedlagt, og personalet frygtede, at beboerne ville ende på en lukket sengeafdeling i Viborg, men sådan er det ikke gået. Behandlingstilbuddet i Skive, der udover daghospitalet består af et ambulatorium og et mobilt team, fungerer i dag så godt, at de fleste patienter kan blive behandlet for deres psykiske lidelser, mens de bor hjemme. - Vi har kun oplevet én gang på halvandet år, at vi ikke har kunnet sende en patient hjem kl , hvor vi lukker, og vi er generelt positivt overraskede over, at så mange patienter kan profitere af dagbehandlingen, siger afdelingssygeplejerske Helle Faarup, Daghospitalet Skive. Hun forklarer, at den største fordel ved dagbehandling er, at patienterne ikke bliver revet ud af deres vante miljø. De skal fortsat forholde sig til de problemer, der er i deres liv og fungere i den hverdag, de har. - Det hjælper vi dem selvfølgelig med i behandlingen, og derfor giver det god mening, at patienterne går hjem hver dag og bruger nogle af de ting, vi har snakket om her. På den måde kan vi komme hele vejen rundt om patienten, så de også får styr på de sociale og familiemæssige problemer, der ofte kommer i kølvandet af en psykisk sygdom. Patienterne skal ikke starte forfra på tilværelsen derhjemme, når de bliver udskrevet fra dagshospitalet, sådan som det ofte er tilfældet, når de bliver udskrevet fra et døgnophold. Mere intensiv behandling Behandlingen på daghospitalet har også vist sig at være mere intensiv end i Døgnhuset. I Døgnhuset kunne patienterne lettere trække sig tilbage til deres værelser, men på daghospitalet kommer patienterne udelukkende for at deltage i behandlingen. - Det har faktisk overrasket os, at det er meget lettere at motivere patienterne til at deltage i tilbuddene på daghospitalet end i Døgnhuset. For eksempel skal man hver dag deltage i et af vores mange motionstilbud, og det er aldrig et problem, forklarer Ulla Løsmar, der er pædagog på daghospitalet. - Men det er også hårdt for mange af patienterne at være her. 90 procent af vores patienter lider af en depression ofte kombineret med andre lidelser, så vi opfordrer dem ofte til at hvile sig i løbet af dagen. Kok ansat Det overordnede formål med behandlingen på dagshospitalet er at skabe ro, tryghed og forudsigelighed for patienterne, så de igen kan komme til at leve et godt liv, forklarer Helle Faarup. Den medicinske behandling tager lægen i ambulatoriet sig af, mens ambulatoriets psykolog tilbyder psykoterapi i daghospitalets regí sammen med en af hospitalets ansatte. Derudover tilbydes samtaleterapi, problemløsningsgrupper, psykoedukation m.m. Det er seks medarbejdere ansat på Daghospitalet. To sygeplejersker, en pædagog, to plejere og en uddannet kok. Personalet har valgt at ansætte en kok, fordi mange psykiatriske patienter lider af livsstilssygdomme eller tager på i vægt på grund af medicinen, så derfor prioriteres tilbud om ernæringslære og sund kost højt. - Vi tilbyder sund frokost hver dag, og ét af vores mange tilbud er undervisning i ernæring og sund kost. Undervisningen foregår både teoretisk og praktisk, og patienterne arbejder i køkkenet sammen med kokken. Det har især mange unge brug for, da mange af dem aldrig har lært at lave mad eller købe ind, fortæller Helle Faarup. Den daglige fællesfrokost har også et andet formål. Det er en god lejlighed til at 18

19 Af: Mette Kristensen Foto: Lars Holm Dagbehandlingen har den store fordel, at patienterne ikke bliver revet ud af deres vante miljø. De kan gå hjem og prøve nogle af de ting af, som vi har snakket om i dagens løb, forklarer afdelingssygeplejerske Helle Faarup (th) og pædagog Ulla Løsmar. øve sig i at være sammen med og tale med andre mennesker, en disciplin der ofte er svær for patienter med en depression. Motion hver dag Fast på programmet hver dag er også motion. - Fysisk aktivitet giver psykisk velvære. Det siger sagkundskaben, og det kan vi også mærke på vores patienter, fortæller Ulla Løsmar. Motionstilbuddene spænder bredt. Fra motion med diverse motionsredskaber til gåture, yoga og computerspillet wii. - For de patienter, der har svært ved direkte kontakt, er det lettere at samtale, mens vi går en tur. Det føles ofte mindre angstprovokerende at tale om svære emner, når man går ved siden af hinanden, end hvis man sidder direkte over for hinanden i et lukket rum, forklarer pædagogen. På Daghospitalet prioriterer personalet generelt at komme meget ud af huset. Dels snakker patienterne bedre sammen på turene, og dels får patienterne gode oplevelser med hjem, som giver dem mod på at turde leve livet igen. Fleksible tilbud Indtil videre har Daghospitalet kunnet modtage alle de patienter, det har fået henvist. Hospitalet har haft op til 25 patienter ad gangen. Døgnhuset kunne med samme normering rumme patienter. Det skyldes først og fremmest, at personalet kun skal dække dagtimerne, men det skyldes også, at ikke alle patienter kommer hver dag. - Vores tilbud er meget fleksible. Nogle patienter har kun behov for at komme her to til tre dage om ugen, mens andre kun kan klare at være her om formiddagen, så vi skruer et individuelt behandlingstilbud sammen til den enkelte patient, og tilpasser det løbende ofte i et godt samarbejde med Skive Kommune. Det giver både et bedre patientforløb og rum til at modtage flere patienter. Vi kan for eksempel også gribe en patient, der er udskrevet lidt for tidligt fra en sengeafdeling, og vi kan holde øje med en patient, der er ved at få omlagt sin medicin, forklarer afdelingssygeplejerske Helle Faarup. Daghospitalet flyttede i september 2011 fra det tidligere Døgnhus i Brogårdsgade til nye lokaler i Kompanigade på det tidligere Skive Sygehus. Hvad giver behandlingen på daghospitalet dig? Jeg er ikke alene Ro og hjælp til at være mig Stabilitet og overskuelighed Mindre indre og ydre forventninger og pres At være sammen med andre, der har en depression Sammenhæng mellem min depression og familien Hånd om hvordan jeg har det Hånd om min medicin Undervisning i min sygdom Sund kost, motion og hvile På morgenmødet før interviewet bad medarbejderne patienterne komme med nogle input til, hvad de skulle sige i interviewet, når de blev spurgt om, hvad et daghospital kan give patienterne. Der blev ikke sagt så meget på mødet, men et par timer senere afleverede en patient med en svær depression en note med ovenstående punkter. 19