Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard"

Transkript

1 Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Baggrund og fremtidig proces 3 3. Høringsudkastet i hovedtræk 5 4. Centrale problemstillinger i høringsudkastet Fokus på forsikringskontrakter Afgrænsninger til finansielle instrumenter mv Måling til indfrielsesværdi Undtagelse for forsikringskontrakter med kort dækningsperiode Aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme Diskontering Risikotillæg Residualmargen Adskillelse af eksisterende og nye kontrakter Erhvervelsesomkostninger Forsikringskontrakter og finansielle instrumenter med ret til bonus Præsentation af ændringer i forsikringsforpligtelser Betydning for danske forsikringsselskaber Betydning for et dansk skadeforsikringsselskab Betydning for et dansk livsforsikringsselskab Sammenligning mellem Solvency II og IFRS 4, fase II Afsluttende kommentarer 22 2

3 Den 30. juli 2010 offentliggjorde IASB (International Accounting Standards Board) et høringsudkast til en ny IFRS (International Financial Reporting Standard) om regnskabsmæssig behandling af forsikringskontrakter (Exposure Draft (ED/2010/8): Insurance Contracts). Det er en del af anden fase af IASB s forsikringsprojekt (benævnes høringsudkastet eller IFRS 4, fase II, i denne publikation). Den første fase blev afsluttet i 2005 ved implementeringen af IFRS 4. Høringsudkastet er i høj grad en videreførelse af diskussionspapiret (Discussion Paper: Preliminary Views on Insurance Contracts) fra maj 2007, dog med væsentlige ændringer og nyskabelser af afgørende betydning for rapportering og præsentation af resultatdannelsen af forsikringskontrakter. Særligt foreslås der opgørelse af og oplysning om af eksplicitte risiko tillæg og en såkaldt residualmargen, som er udtryk for det kontraktmæssige overskud, der periodiseres over forsikringskontraktens dækningsperiode. Fristen for at indsende kommentarer til IASB udløb den 30. november Indledning Formålet med IFRS 4, fase II-projektet, er at forbedre regnskabsaflæggelsen for forsikringskontrakter ved at udvikle én samlet global regnskabsstandard af høj kvalitet, som giver ensartet regnskabsmæssig behandling af disse kontrakter. Den fremtidige standard vil indeholde krav til indregning og måling af aktiver og forpligtelser fra forsikringskontrakter såvel som krav til oplysninger og præsentation. IASB forventer, at implementeringen vil betyde, at det bliver nemmere for regnskabslæser at forstå indvirkningen af forsikringskontrakter på forsikringsselskabets finansielle stilling, resultat og pengestrømme. Dette skal ses i forlængelse af den nuværende IFRS 4, Forsikringskontrakter, der som en midlertidig standard ikke krævede mange fundamentale ændringer i 2005, men dog fastsatte enkelte væsentlige bestemmelser for indregning og måling (fx afskaffelse af udjævningshensættelser) og stillede krav om en række oplysninger om udstedte forsikringskontrakter. IASB er nu, efter en del års forsinkelse, klar med et udkast til den nye regnskabsstandard, der for alvor vil skabe en global standard. 2. Baggrund og fremtidig proces Baggrunden for arbejdet med IFRS 4, fase II-projektet, og høringsudkastet er bl.a., at: forsikringskontrakter ikke er udtømmende behandlet i de øvrige IFRS er der er stor forskellighed i behandling af forsikringskontakter over landegrænser, dvs. der er behov for større sammenlignelighed, og der er behov for mere troværdig og relevant information til regnskabsbrugere, der p.t. har svært ved at forstå indholdet af årsrapporter fra forsikringsselskaber i mange lande. Høringsudkastet er i høj grad baseret på IASB s diskussionspapir fra maj 2007, dog således at IASB har overvejet input fra mere end 160 kommentarbreve, modtaget input fra branchen gennem en særlig arbejdsgruppe (Insurance Working Group), gennemført field tests og konsultationer med blandt andre regnskabsbrugere, forsikringsselskaber, revisorer, finans- og børstilsyn og andre myndigheder. Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard 3

4 Før arbejdet på den endelige IFRS-standard kan afsluttes, vil IASB gennemgå de kommentarer, der indsendes til høringsudkastet og afgøre, om de foreløbige holdninger og principper skal ændres eller bekræftes. IASB vil være særlig opmærksom på det behov, som brugerne af forsikringsselskabers årsrapporter har. Formålet er at sikre, at det bliver muligt for brugerne at sammenligne forsikringsselskabers finansielle stilling og regnskabsmæssige resultat inden for og på tværs af landegrænser. Formålet er også at sikre, at der kan foretages en meningsfyldt sammenligning med den information om lignende transaktioner, som ikke-forsikringsselskaber giver. IASB har som noget nyt og som en del af høringsudkastet foretaget en analyse af omkostningerne til frembringelse af disse nye regnskabsoplysninger i forhold til fordelene. Når IASB revurderer, om de foreløbige holdninger og principper opfylder ovenstående mål, vil bestyrelsen tage udgangspunkt i IASB-begrebsrammen. IASB vil basere sine konklusioner på kvaliteten af fordelene i de argumenter, der gives for og imod mulighederne, og ikke på antallet af kommentarer, der understøtter dem. En endelig standard forventes udsendt af IASB i juni 2011 (tidligst). Tidspunktet for den obligatoriske anvendelse vil blive besluttet, når kommentarerne er modtaget, og det vil tidligst blive fra den 1. januar 2013, når den anden større ændring til regnskabsmæssig behandling af finansielle investeringer (IFRS 9) træder i kraft. IASB er dog indstillet på at udsætte ikrafttrædelsesdatoen for de to sideløbende projekter, hvis det skulle være nødvendigt. Når standarden er udsendt af IASB, skal standarden også godkendes til brug i Europa, før den endeligt kan implementeres i årsrapporterne for danske (børsnoterede) forsikringsselskaber. Høringsudkast Endelig standard Implementering IFRS 4, fase II, om forsikringskontrakter Forventet tidsforløb Offentliggørelse Kommentarperiode udløber 30. juli november 2010 juni 2011 (tidligst) 2013 (tidligst) Samspil med den amerikanske standardsætter, FASB IASB udvikler den nye regnskabsstandard i tæt samarbejde med den amerikanske standardsætter, FASB (Finan cial Accounting Standards Board). Dette betyder, at IASB og FASB i langt de fleste tilfælde er enige i konklusionerne i høringsudkastet. FASB har udgivet sine forslag i et diskussionspapir den 17. september 2010, hvilket betyder, at der for alvor er udsigt til global konvergens på forsikringsområdet. Men der er fortsat nogle uenigheder, blandt andet om hvordan risici og usikkerheder i forsikringskontrakter skal opgøres og dermed også, hvordan og hvornår det forsikringsmæssige resultat skal indregnes i resultatopgørelsen. Læs mere herom nedenfor. 4

5 3. Høringsudkastet i hovedtræk IASB s målsætning med IFRS 4, fase II, er, at der skabes nyttig information om størrelsen, timingen og usikkerheden ved fremtidige pengestrømme, der er et resultat af kontraktlige rettigheder og forpligtelser, som tilvejebringes af udstedte forsikringskontrakter, erhvervede genforsikringskontrakter og forsikringskontrakter og finansielle instrumenter, som udstedes af virksomheden, og som indeholder en kontraktlig ret til at modtage ydelser ud over de garanterede ydelser (fx bonus). IASB foreslår, for at opfylde denne målsætning, at alle forsikringsforpligtelser skal måles til nutidsværdien af pengestrømmene, der indfrier forpligtelsen (indfrielsesværdien) med tillæg af en residualmargen, der eliminerer gevinst ved tegning. Undtaget er forsikringskontrakter med en dækningsperiode på under 12 måneder (primært relevant inden for skadesforsikring), hvor forsikringsselskabet, før skaden indtræffer, skal fortsætte med præmiehensættelser som i dag. Diskussionspapiret fra maj 2007 foreslog måling til den aktuelle afståelsesværdi (current exit value). Her har IASB lyttet og taget bekymringerne til efterretning og ændret målsætningen med måling af forsikringsforpligtelser til at fokusere på afløbet af pengestrømme ved indfrielse af de forsikringsmæssige forpligtelser og rettigheder over tid frem for overdragelse her og nu. IASB s foreløbige konklusioner i høringsudkastet gælder som hovedregel for alle typer af forsikringskontrakter, herunder skades- og livsforsikring, der udstedes. Dette gælder både direkte tegnet forsikring og genforsikring, mens det alene er cedenter, der er omfattet som købere af genforsikringskontrakter. Konklusionerne gælder tillige igennem hele kontraktens løbetid, dvs.: både i dækningsperioden, hvor forsikringsselskabet står klar til at opfylde velbegrundende skadesanmeldelser (pre-claims period eller coverage period) og i skadesbehandlingsperioden (når de forsikrede begivenheder er indtruffet, men hvor den endelige betaling stadig er usikker) (claims handling period). Det foreslås i høringsudkastet, at udstedere af forsikringskontrakter skal måle forsikringsforpligtelser efter følgende fire grundlæggende byggeklodser: Måling til indfrielsesværdi Byggeklodsmodellen De fire grundlæggende byggeklodser: I. Aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme II. Diskontering III. Risikotillæg IV. Residualmargen Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard 5

6 De fire grundlæggende byggeklodser er: I. Aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme, som er (a) eksplicitte, (b) set fra virksomhedens perspektiv, dog konsistente med observerbare markedspriser, (c) neutrale og baseret på al tilgængelig information om størrelse, timing og usikkerhed (dvs. sandsynlighedsvægtede), (d) aktuelle og (e) fra eksisterende kontrakter. II. Diskontering, dvs. tidsmæssig værdi af penge, som opgøres baseret på aktuelle markedsbaserede diskonteringssatser, som justerer de estimerede pengestrømme til aktuelle beløb. Diskonteringssatsen skal være konsistent med de observerbare aktuelle markedspriser for pengestrømmene fra forsikringsforpligtelsen med hensyn til eksempelvis timing, valuta og likviditet. Herudover skal diskonteringssatsen tillægges en faktor for illikviditet, hvis relevant. IASB har dog som noget nyt indført en målingsundtagelse for forsikringskontrakter med kort dækningsperiode. Herunder vil de fleste forsikringsklasser blive målt til en tilnærmet indfrielsesværdi (a modified version of the measurement approach), idet forsikringsselskabet i dækningsperioden skal anvende præmiehensættelser (preclaims liabilities), som vi også kender fra dansk praksis i dag, mens erstatningshensættelserne i skadesbehandlingsperioden skal opgøres efter byggeklodsmodellen. Anvendelsen af byggeklodsmodellen, inklusive risikotillæg og residualmargen, betyder, at IASB foreslår, at det ikke skal være tilladt, at et forsikringsselskab rapporterer indtægter ved tegningen af forsikringskontrakten. Det er en væsentlig ændring i forhold til diskussionspapiret fra III. Risikotillæg, som er et eksplicit estimat over det maksimale beløb, som forsikringsselskabet rationelt vil betale for at blive fritaget for risikoen for, at de endelige pengestrømme, der indfrier forsikringsforpligtelsen, overstiger de forventede pengestrømme. Målet er at foretage en vurdering af usikkerheden i opgørelsen af størrelsen af de fremtidige pengestrømme. Risikotillægget måles ved tegning og justeres ved hver balancedato ved at vurdere, hvor meget risiko der resterer i forpligtelserne, og reduceres dermed over tid, i takt med at forsikringsselskabet fritages for risiko. Risikotillægget skal opgøres efter en af tre metoder: konfidensniveau (confidence level), betinget halesandsynlighed (conditional tail expectation CTE) og kapitalomkostninger (cost of capital). IV. Residualmargen, som er udtryk for det kontraktmæssige overskud, der indregnes systematisk over forsikringskontraktens dækningsperiode. Residualmargenen sættes ved første indregning til et beløb, der lige præcis svarer til, at forsikringsselskabet ikke indregner en indtægt på tegningstidspunktet. Residualmargenen kan ikke være negativ; forstået således, at der skal ske straksindregning af tab på forsikringskontrakter ved første indregning. 6

7 Centrale problemstillinger i høringsudkastet Præsentation af ændringer i forsikringsforpligtelser Fokus på forsikringskontrakter 4. Centrale problemstillinger i høringsudkastet I dette afsnit fokuserer vi på de væsentligste elementer og centrale problemstillinger i høringsudkastet, som vil have afgørende betydning for den fremtidige IFRS for forsikringskontrakter (benævnt IFRS 4, fase II). Vi henviser også til nedenstående figur af de 12 centrale problemstillinger, som vi har identificeret i høringsudkastet: Afgrænsninger til finansielle instrumenter mv. Måling til indfrielses værdi Undtagelse forsikringskontrakter med kort dækningsperiode Forsikringstagers behandling af forsikringskontrakter IFRS behandler kun i begrænset omfang forsikringstagers regnskabsmæssige behandling af forsikringskontrakter. IAS 37, Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver, og IAS 16, Materielle anlægsaktiver, omhandler eksempelvis refusioner generelt og ved nedskrivninger eller tab på materielle anlægsaktiver. Udkastet behandler ikke forsikringstageres regnskabsmæssige behandling af forsikringskontrakter yderligere, bortset fra behandling af genforsikringskontrakter hos forsikringsselskaber. IASB mener ikke, at der er et akut behov for at adressere forsikringstagers behandling af forsikringskontrakter nu. Definition af en forsikringskontrakt Definitionen af en forsikringskontrakt er uændret i forhold til den nugældende IFRS 4. Forsikringskontrakter og finansielle instrumenter med ret til bonus Erhvervelsesomkostninger IFRS 4 fase II, Forsikringskontrakter Aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme Diskontering En forsikringskontrakt defineres som en kontrakt, hvori den ene part (udstederen af forsikringskontrakten) påtager sig betydelig forsikringsrisiko for den anden part (forsikringstageren) ved at indvillige i at yde erstatning til forsikringstageren, hvis en bestemt usikker fremtidig begivenhed (den forsikrede begivenhed) påvirker forsikringstageren negativt. Adskillelse af eksisterende og nye kontrakter Residualmargen Risikotillæg Definitionen fører til, at et forsikringsprodukt skal behandles som et finansielt instrument, hvis produktet ikke indeholder betydelig forsikringsrisiko. 4.1 Fokus på forsikringskontrakter Ifølge høringsudkastet vil den fremtidige IFRS alene fokusere på den regnskabsmæssige behandling af forsikringskontrakter. Standarden vil som udgangspunkt ikke omhandle alle aspekter af regnskabsaflæggelsen for forsikringsselskaber. Høringsudkastet til IFRS 4, fase II, indeholder appendiks med vejledning, bl.a. for begreberne betydelig forsikringsrisiko og usikker fremtidig hændelse, og der gives en række eksempler på kontrakttyper, som henholdsvis opfylder og ikke opfylder definitionen. Genforsikringskontrakter Genforsikringskontrakter skal måles af cedenten efter samme principper som forsikringskontrakter, dvs. at en cedent skal måle genforsikringsaktiver til summen af indfrielsesværdien (tilbagediskonteret), tillagt risikotillægget og residualmargenen, jf. omtale senere i publikationen. For risici, der er forbundet med den underliggende forsikringskontrakt, vil et risikotillæg typisk forøge målingen af genforsikringsaktivet og svare til risikotillægget for den tilsvarende del af den underliggende forsikringskontrakt. Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard 7

8 Indfrielsesværdien af genforsikringsaktiver indbefatter en reduktion for den forventede (sandsynlighedsvægtede) aktuelle værdi af tab som følge af misligholdelse eller tvister (non-performance). Kravet om at anvende en expected loss-model til at måle en eventuel værdiforringelse af genforsikringsaktiver er nyt i forhold til den nugældende IFRS 4 og vil forventeligt være baseret på den kommende nedskrivningsmodel for udlån, jf. udkast til IFRS 9 om amortiseret kostpris og nedskrivning. Hvis en cedent betaler en præmie for genforsikringskontrakten, der er lavere end det beregnede genforsikringsaktiv, som er indregnet i balancen, skal cedenten straks indregne dette positive forskelsbeløb som en gevinst i resultatet. Et negativt forskelsbeløb vil udgøre en afgiven residualmargen og skal amortiseres og indregnes i resultatet over genforsikringskontraktens dækningsperiode. Det er også værd at bemærke, at høringsudkastet indeholder et krav om modregning af modtagne provisioner i afgivne genforsikringspræmier ved måling af genforsikringsaktiver. I overensstemmelse med det normale bruttoprincip skal forsikringsforpligtelser og genforsikringsaktiver fortsat vises brutto i såvel balance som i resultatopgørelsen. 4.2 Afgrænsninger til finansielle instrumenter mv. Sondringen mellem forsikringskontrakter og finansielle instrumenter er fortsat afgørende for den regnskabsmæssige behandling af den enkelte kontrakt. Derfor skal det fortsat identificeres, hvilke forsikringsprodukter der er omfattet af IFRS 4, fase II, og hvilke der er omfattet af IAS 39/IFRS 9. IFRS 4, fase II, lægger efter vores vurdering ikke op til en ændret klassifikation af forsikringskontrakter (IFRS 4), finansielle instrumenter (IAS 39/IFRS 9) og andre kontrakter. Det skal dog bemærkes, at finansielle garantier (herunder kreditforsikring), hvor forsikringstageren er eksponeret for et tab, skal behandles som forsikringskontrakter. Klassifikation af forsikringskontrakt og finansielt instrument mv. Forsikringskontrakt (IFRS 4, fase II) Skadesforsikringer (eksempelvis tyveri, brand, hus, indbo, motor, rejse, ansvar, arbejdsskade osv.) Produktansvarsforsikringer, indirekte tegnet for producent eller forhandler Livs- og pensionsforsikringer Invalide- og sygeforsikringer Opsparingsprodukter med skønsmæssig bonusuddeling Livsvarige løbende ydelser og pensioner Genforsikring, som overfører forsikringsrisici Finansielle garantier (inkl. kreditforsikring), hvor forsikringstageren er eksponeret for et tab Finansielt instrument (IAS 39/IFRS 9) Investerings- og opsparingsprodukter uden betydelig forsikringsrisiko (eksempelvis rene unit-link-kontrakter), eller som primært indeholder finansielle risici Rene opsparingsprodukter uden skønsmæssig bonusuddeling Finansiel reassurance, som tilbagefører al betydelig forsikringsrisiko til forsikringstager Finansielle garantier, hvor forsikringstageren ikke er eksponeret over for et tab (lig derivat) Andre kontrakter Produktgarantier direkte udstedt af producent eller forhandler (IAS 18 og IAS 37) Arbejdsgiverens aktiver og forpligtelser under medarbejderes pensions- og aktielønsordninger (IAS 19 og IFRS 2) Serviceaftaler med fast honorar (fixed-fee service contracts) (IAS 18) Betinget købsvederlag ved virksomhedssammenslutninger (fx earnouts) (IFRS 3) Egenkapitalinstrumenter udstedt af selskabet selv (IAS 32) Selvrisiko Spil Vi har medtaget følgende oversigt med eksempler på kontrakter og deres klassifikation, som er baseret på høringsudkastet: 8

9 Opdeling i forsikringskontrakt og opsparingsdel/låneforhold En række forsikringskontrakter indeholder et betydeligt opsparingselement, som hvis det var en særskilt kontrakt skulle behandles som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse efter IAS 39/ IFRS 9. Også reassurance kan i mange tilfælde være et lån, der skal tilbagebetales efter nærmere aftalte kriterier (finansiel reassurance). Høringsudkastet foreskriver alene opdeling (unbundling) i en forsikringskontrakt og en opsparingsdel/et låneforhold, hvis delene ikke er nært forbundet (closely related). Dette er nødvendigt for at sikre indregning og separat måling af rettigheder og forpligtelser fra opsparingseller låneelementet. Et opdelt element af opsparing eller lån skal behandles som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse ifølge IAS 39/IFRS 9. Opdeling i forsikringskontrakt og opsparingsdel/låneforhold Samlet betyder det, at et forsikringsselskab skal behandle disse kontrakter som følger: (a) Hvis delene er nært forbundet (closely related), skal IFRS 4, fase II, anvendes på hele kontrakten. (b) Hvis delene ikke er nært forbundet (not closely related), skal IFRS 4, fase II, anvendes på forsikringsdelen, og IAS 39/IFRS 9 skal anvendes på opsparingsdelen/låneforholdet. Det har tidligere været drøftet, om tilbagekøbsværdien for traditionelle livs- og pensionsforsikringer skulle opdeles. I henhold til høringsudkastet er opdeling heraf ikke krævet og er i øvrigt heller ikke tilladt. I stedet skal til bagekøbsoptionen (surrender option) værdiansættes på baggrund af forventninger til forsikringstagernes anvendelse af optionen med en justering for risikoen for, at den faktiske adfærd afviger fra den forventede. Indbyggede, afledte finansielle instrumenter Høringsudkastet foreskriver, at afledte finansielle instrumenter, der er indbygget i en forsikringskontrakt (embedded derivatives), skal udskilles og måles særskilt efter reglerne i IAS 39, medmindre det afledte finansielle instrument opfylder definitionen på en forsikringskontrakt for sig selv. Dette betyder, at de eksisterende regler fra IAS 39 videreføres i høringsudkastet. I henhold til høringsudkastet skal et indbygget, afledt finansielt instrument udelukkende adskilles fra hovedkontrakten og regnskabsmæssigt behandles som et afledt finansielt instrument efter IAS 39, hvis følgende to betingelser begge er opfyldt: a) De økonomiske karakteristika og risici, der er forbundet med det indbyggede, afledte finansielle instrument, er ikke nært forbundet med hovedkontraktens økonomiske karakteristika og risici. b) Et særskilt instrument med samme betingelser som det indbyggede, afledte finansielle instrument opfylder definitionen på et afledt finansielt instrument og er omfattet af IAS 39. I høringsudkastet skriver IASB, at en option for forsikringstageren til at tilbagekøbe kontrakten (surrender option) ofte er afhængig af andre komponenter i hovedkontrakten og kan tillige være svær og byrdefuld at udskille separat. IAS 39 indeholder en bestemmelse om, at et indbygget, afledt finansielt instrument ikke skal udskilles, hvis det indbyggede, afledte finansielle instrument er så afhængigt af hovedkontrakten, at virksomheden ikke kan måle det indbyggede, afledte finansielle instrument separat. Derfor har IASB vurderet, at der ikke er behov for yderligere vejledning i høringsudkastet. Såfremt et indbygget, afledt finansielt instrument alligevel skal udskilles fra forsikringskontrakten, skal det måles til dagsværdi, og ændringerne i dagsværdien indregnes i resultatet. 4.3 Måling til indfrielsesværdi Formålet med indregning og måling af forsikringskontrakter er fortsat at måle de aktiver og forpligtelser, som opstår ifølge forsikringskontrakter (Asset and Liabilitymodel) i stedet for at udskyde indtægter og omkostninger, således at de kan blive matchet med hinanden (Deferral and Matching-model). Indregning og ophør af indregning Et forsikringsselskab skal indregne de rettigheder og forpligtelser, der opstår som følge af en forsikringskontrakt, når forsikringsselskabet er forpligtet af kontrakten (when the insurer becomes a party to the insurance contract). I visse tilfælde kan et selskab allerede være forpligtet ved afgivelsen af et forsikringstilbud. Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard 9

10 Høringsudkastet tillader fortsat ikke, at katastrofe- og udjævningshensættelser til dækning af krav på fremtidige forsikringsdækninger indregnes. I stedet kan der foretages henlæggelser inden for egenkapitalen, hvis forsikringsselskabet finder det nødvendigt at etablere et særligt beredskab hertil. Forsikringsselskaber skal ophøre med at indregne en forsikringsforpligtelse (eller en del heraf) i balancen, når, og kun når, forpligtelsen indfries, dvs. når den kontraktmæssige forpligtelse overdrages, annulleres eller udløber. Måling én hovedregel og én undtagelse IASB foreslår nu i høringsudkastet, at alle forsikringsforpligtelser måles til indfrielsesværdien med tillæg af en residualmargen, der eliminerer gevinst ved tegning. Definition af indfrielsesværdien (present value of the fulfilment cash flows) Udkastet definerer indfrielsesværdien som den forventede nutidsværdi af de fremtidige udbetalinger, fratrukket de fremtidige indbetalinger, der vil opstå, i takt med at forsikringsselskabet opfylder forsikringskontrakten, justeret for effekterne af usikkerhed vedrørende beløbet og timingen af disse fremtidige pengestrømme. 4.4 Undtagelse for forsikringskontrakter med kort dækningsperiode IASB har som noget nyt indført en målingsundtagelse for forsikringskontrakter med en dækningsperiode på ca. 12 måneder eller derunder. De fleste korthalede brancher skal måles til en tilnærmet indfrielsesværdi, idet forsikringsselskabet i dækningsperioden skal anvende præmiehensættelser, som vi også kender fra dansk praksis i dag (premium allocation model), og i skadesbehandlingsperioden skal forsikringsselskabet opgøre erstatningshensættelserne efter byggeklodsmodellen. Præmiehensættelser (pre-claims liabilities) beregnes ved første indregning som nutidsværdien af de forventede præmier i henhold til kontrakten, fratrukket direkte henførbare erhvervelsesomkostninger. Præmiehensættelser skal periodiseres lineært over dækningsperioden, medmindre et andet forløb end lineært er mere relevant. Den tilnærmede metode kombinerer fordelene ved den nye forslåede model i høringsudkastet med fordelene ved nuværende praksis. Til målingen af indfrielsesværdien for forsikringskontrakter skal et forsikringsselskab som hovedregel benytte de tre første byggeklodser: opgørelse af aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme, diskontering for at reflektere den tidsmæssige værdi af penge, tillagt et risikotillæg. Indholdet af de tre byggeklodser og residualmargen (den fjerde byggeklods) er beskrevet nærmere nedenfor i afsnit Som undtagelse hertil skal et forsikringsselskab, som beskrevet under afsnit 4.4, fortsat måle forsikringskontrakter med kort dækningsperiode til henholdsvis præmiehensættelser som i dag og erstatningshensættelser efter byggeklodsmodellen. Forsikringsforpligtelsers kreditværdighed Som følge af IASB s ændring fra måling til den aktuelle afståelsesværdi, som foreslået i diskussionspapirer fra maj 2007, til indfrielsesværdien, skal der ikke længere tages højde for forsikringsforpligtelsens kreditværdighed. 10

11 4.5 Aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme Byggeklods I Aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme Eksplicitte Sandsynlighedsvægtede skøn Neutrale og baseret på al tilgængelig information om størrelse, timing og usikkerhed Set fra virksomhedens perspektiv, dog konsistente med observerbare markedspriser Aktuelle skøn (opdateret til vilkår på statustidspunktet) Der skal modregnes direkte henførbare erhvervelsesomkostninger Den første byggeklods er et estimat over de fremtidige pengestrømme, der opstår på baggrund af kontrakten. Formålet er ikke at udarbejde ét bedste skøn, men i princippet at identificere alle mulige og relevante scenarier og udarbejde et neutralt skøn over sandsynligheden for hvert enkelt scenarie. IASB har i høringsudkastet udarbejdet overordnet vejledning til at opgøre estimaterne, men vil ikke udarbejde detaljeret vejledning, når den endelige IFRS 4, fase II-standard, offentliggøres. IAA (International Actuarial Association), der har arbejdet sammen med IASB under udarbejdelsen af høringsudkastet, vil udarbejde mere detaljeret vejledning. IASB s foreløbige holdning er, at et forsikringsselskab ved målingen af forsikringsforpligtelser skal udarbejde estimater over fremtidige pengestrømme, der er: (a) eksplicitte, dvs. beregnet med reference til forventede pengestrømme, der troværdigt afspejler træk på forsikringsselskabets ressourcer. b) set fra virksomhedens perspektiv, dog konsistente med observerbare markedspriser. Det er ikke i henhold til udkastet krævet, at et forsikringsselskab skal søge efter markedspriser på alle variable, bortset fra visse markedsvariable, hvor der er aktuelle og direkte observerbare markedspriser såsom fx rentesatser og noterede børskurser. For så vidt angår andre variable, hvor der ikke eksisterer et observerbart marked (fx frekvens og omfang af skader samt dødelighed), kan forsikringsselskabet anvende egne bedste skøn baseret på al tilgængelig information, både ekstern og intern. Samtidig er det vigtigt at nævne, at egne skøn skal være så konsistente med observerbare markedsvariable som muligt, dvs. at de ikke må være i strid med observerbare markedsvariable, fx på inflationsforventninger. (c) neutrale og baseret på al tilgængelig information om størrelse, timing og usikkerhed i alle pengestrømme, der stammer fra kontraktlige forsikringsforpligtelser, dvs. sandsynlighedsvægtet med brug af alle mulige og relevante scenarier (fx anmeldte skader, anden information om porteføljen af forsikringskontrakter, historiske data og forsikringsselskabets egne erfaringer). (d) aktuelle, dvs. at de svarer til forholdene ved regnskabsperiodens udløb (i stedet for at være fastlåst ved tegning lock-in-approach). Samtidig betyder det, at de forsikringsmæssige hensættelser ikke skal tage højde for begivenheder efter balancedagen, fx en stor storm i januar måned i et kalenderårsregnskab. Brug af tilstrækkelighedstesten fra den nugældende IFRS 4 bliver overflødig. Adskillelse af indbyggede, afledte finansielle instrumenter er heller ikke nødvendig, idet de fremtidige pengestrømme indeholder indre værdi og tidsmæssig værdi af indbyggede optioner og garantier. Det betyder hyppigere, men mindre ændringer i målingen løbende, der skal forklares med ændringer siden sidste rapportering. (e) fra eksisterende kontrakter, jf. yderligere omtale i afsnit 4.9 nedenfor. Enhed for måling af fremtidige pengestrømme (level of measurement) Ved måling af forsikringskontrakter er der ikke krav om at arbejde ud fra et kontrakt for kontraktperspektiv, men det er også tilladt at arbejde med en porteføljebetragtning af ensartede forsikringskontrakter med samme risikoprofil. Dette skyldes også, at det ikke vil være muligt at foretage en pålidelig måling af størrelsen af den fremtidige udbetaling kontrakt for kontrakt. Det vil derimod være muligt ud fra en portefølje af forsikringskontrakter at sandsynliggøre de fremtidige forventede pengestrømme og at opgøre størrelsen af disse pålideligt. Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard 11

12 Risikotillægget og residualmargenen (der begge omtales yderligere nedenfor) skal opgøres pr. portefølje af forsikringskontrakter, der har ensartede risici, og som styres som én samlet portefølje. Endvidere skal residualmargenen opgøres på kohorteniveau, dvs. for ensartede forsikringskontrakter inden for en portefølje opdelt efter tegningstidspunkt og dækningsperiode. Der må ikke tages hensyn til diversifikation mellem porteføljer eller negativ korrelation mellem porteføljer, men risikotillægget skal afspejle effekten af den diversifikation, der opstår inden for porteføljen. Dette er et kontroversielt emne, der fortsat vil blive debatteret, inden den endelige standard færdiggøres. 4.6 Diskontering Byggeklods II Diskontering Diskonteringsrente baseret på hensættelsens karakteristika; timing, valuta og likviditet Konsistent med observerbare aktuelle markedspriser baseret på en risikofri rente tillagt en illikviditetspræmie Skal kun tage hensyn til aktivsiden, hvis beløb, timing og usikkerhed i pengestrømme er afhængig af afkast af aktiver knyttet hertil Den anden byggeklods, der bruges til måling af en forsikringsforpligtelse, vedrører den tidsmæssige værdi af penge, dvs. diskontering. Høringsudkastet kræver, at der skal anvendes aktuelle markedsbaserede diskonteringssatser, som justerer de estimerede pengestrømme til aktuelle beløb. Diskonteringssatsen skal være konsistent med de observerbare aktuelle markedspriser for pengestrømmene fra forsikringsforpligtelsen med hensyn til eksempelvis timing, valuta og likviditet. Det betyder, at diskonteringssatsen typisk vil tage udgangspunkt i en risikofri rente før skat, hvortil der tillægges en faktor for illikviditet, hvis relevant. Der er ikke på nuværende tidspunkt nogen bredt anerkendt metode til opgørelse af illikviditetspræmien, endsige bred anerkendelse af konceptet. Derfor er der også krav om oplysning om metode, proces og valg af væsentlige forudsætninger for opgørelsen. Udgangspunktet er, at det ikke er tilladt at inkludere et tillæg for kreditrisiko (credit spread) i diskonteringssatsen for forsikringsforpligtelser. Diskonteringssatsen må heller ikke være baseret på afkastet fra de aktiver, der afdækker forsikringsforpligtelsen, medmindre beløb, timing og usikkerhed vedrørende forsikringsforpligtelsen er direkte afhængig af afkastet på specifikke og tilknyttede aktiver (fx forsikringskontrakter med ret til bonus), jf. yderligere omtale i afsnit Metoden for valg af diskonteringssats er konsistent med vejledningen i IAS 37 om hensatte forpligtelser og måling af bedste skøn samt IAS 39 om finansielle instrumenter og måling af dagsværdi. Dette betyder, at der alene er en meget overordnet og principbaseret vejledning til opgørelse af diskonteringssatser. Forsikringsselskaber er nødt til at selv at udvikle metoder til opgørelse af den risikofrie rente såvel som illikviditetspræmien. 4.7 Risikotillæg Byggeklods III Risikotillæg Et eksplicit estimat over det maksimale beløb, som forsikringsselskabet rationelt vil betale for at blive fritaget for risikoen for, at de endelige pengestrømme, der indfrier forsikringsforpligtelsen, overstiger de forventede pengestrømme Målet er at foretage en vurdering af usikkerheden i opgørelsen af størrelsen af de fremtidige pengestrømme Risikotillægget skal opgøres efter en af tre metoder: konfidensniveau (confidence level), betinget halesandsynlighed (conditional tail expectation - CTE) og kapitalomkostninger (cost of capital) Måles ved tegning og justeres ved hver balancedato ved at vurdere, hvor meget risiko der resterer i forpligtelserne, og reduceres dermed over tid, i takt med at forsikringsselskabet fritages for risiko Opgøres pr. portefølje (diversifikation mellem porteføljer er ikke tilladt) Hvis regnskabsaflæggelsen skal give et korrekt billede af forskellene mellem en forpligtelse med faste pengestrømme og en forpligtelse med usikre pengestrømme, skal målingen af forsikringsforpligtelser indeholde et input, der afspejler omfanget af usikkerheden. 12

13 Hørings udkastet beskriver det input som et risikotillæg. Formålet med et risikotillæg er derfor at formidle nyttig informa tion til brugere om den usikkerhed, der er knyttet til fremtidige pengestrømme, og som normalt er indeholdt i prisen på et finansielt instrument. Formålet er ikke at tilvejebringe en støddæmper for det uventede. Risikotillægget er et eksplicit estimat over det maksimale beløb, som forsikringsselskabet rationelt vil betale for at blive fritaget for risikoen for, at de endelige pengestrømme, der indfrier forsikringsforpligtelsen, overstiger de forventede pengestrømme. Risikotillægget måles ved tegning og justeres ved hver balancedato ved at vurdere, hvor meget risiko der resterer i forpligtelserne, og reduceres dermed over tid, i takt med at forsikringsselskabet fritages for risiko. 4.8 Residualmargen Byggeklods IV Residualmargen Udtryk for det kontraktmæssige overskud, der indregnes systematisk over forsikringskontraktens dækningsperiode Ikke muligt at indregne indtægter ved udstedelsen af forsikringskontrakten Residualmargenen kan ikke være negativ Tre metoder for opgørelse af risikotillæg Konfidensniveau (confidence level) Risikotillægget skal opgøres efter en af tre metoder: konfidensniveau (confidence level), betinget halesandsynlighed (conditional tail expectation CTE) og kapitalomkostning (cost of capital). Udtrykker den usikkerhed med hensyn til det ekstra beløb, der skal lægges til den forventede værdi, så sandsynligheden for, at det faktiske resultat vil være mindre end den del af forpligtelsen (inklusive risikotillægget) over den valgte periode, der er lig med det valgte sandsynlighedsniveau. Dette niveau kaldes også Value at Risk eller blot VaR Betinget halesandsynlighed (conditional tail expectation) Betinget halesandsynlighed er en modificeret VaR-metode. Blanding af konfidensniveau og middelværdi af de værdier, der overstiger konfidensniveauet. Også kaldet Tail Value at Risk TVaR Kapitalomkostninger (cost of capital) Svarer til det afkast, før skat, af den nødvendige egenkapital, der ud over finansafkastet af den investerede kapital, kræves, for at den samlede forrentning af forsikringsvirksomheden er tilstrækkelig efter skat. For eksempel (uden hensyntagen til skat) hvis en investor kræver et afkast på 8% pr. år, og det forventede finansafkast på investeringen er 4% pr. år, vil kapitalomkostningerne være 4% pr. år Residualmargen er et nyt begreb i forhold til diskussionspapiret fra 2007 og er udtryk for det kontraktmæssige overskud, der skal indregnes systematisk over forsikringskontraktens dækningsperiode. Residualmargenen skal indtægtsføres sammen med en renteeffekt baseret på samme diskonteringssats, som der er anvendt til den tilknyttede portefølje af forsikringskontrakter. Residualmargenen sættes ved første indregning til et beløb, der lige præcis svarer til, at forsikringsselskabet ikke indregner en indtægt på tegningstidspunktet. Efterfølgende skal residualmargenen ikke reestimeres, men blot indtægtsføres systematisk, jf. ovenfor. Residualmargenen kan ikke være negativ; altså hvor fremadrettede indbetalinger er mindre end fremadrettede udbetalinger. Det vil sige, at ved tabsgivende kontrakter skal tabet straksindregnes på indregningstidspunktet. Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard 13

14 Her arbejder FASB med en alternativ metode i form af en sammensat margen for risikotillæg og residualmargen (composite margin). FASB forestiller sig, at den sammensatte margen bliver frigivet over både dækningsperioden og skadesbehandlingsperioden i takt med afløbet af forsikringsselskabets eksponering for dækningskravene og forsikringsselskabets eksponering for usikkerhederne i relation til de fremtidige pengestrømme. FASB foretrækker den sammensatte margen, fordi IASB s metode efter deres opfattelse i for høj grad er baseret på subjektive skøn. 4.9 Adskillelse af eksisterende og nye kontrakter Et af de begrebsmæssige problemer, som høringsudkastet har søgt at løse, er at skabe overensstemmelse med definitionen i IASB s begrebsramme på et aktiv og en forpligtelse. For en lang række langsigtede forsikringskontrakter kan særskilte analyser af de i kontrakten fastsatte rettigheder og forpligtelser føre til den konklusion, at forpligtelsen til at imødegå erstatningskrav er ubetinget og skal indregnes fuldt ud, hvorimod retten til at modtage fremtidige præmiebeløb fra forsikringstageren kun kan indregnes som et aktiv, i det omfang retten til at modtage præmiebeløb kan håndhæves. Analyser af denne art ville resultere i en væsentlig forpligtelse, som ikke afspejler de økonomiske forhold, der danner grundlag for en langsigtet forsikringskontrakt. I høringsudkastet anvendes i stedet en ny metode, hvor forsikringskontrakten betragtes som en samling af rettigheder og forpligtelser, inklusive muligheden for at forsikringstageren opsiger eller fornyer kontrakten (embedded options). IASB mener, at disse forhold er en integreret del af forsikringskontrakten, og modellen skal omfatte indvirkningen heraf ved måling af den første byggeklods. Måling heraf foretages inden for en tidsramme, som i høringsudkastet defineres som forsikringskontraktens tidsramme (contract boundary). Med tidsrammen menes et tidspunkt i fremtiden, hvor forsikringsselskabet enten kan vælge ikke længere at tilbyde forsikringstageren dækning eller nægte forsikringstageren dækningen, eller hvor forsikringsselskabet har ret til eller reel mulighed for at vurdere den risiko, der er forbundet med forsikringstageren, og efterfølgende fastsætte en ny pris, der afspejler risikoen. Logikken bag et grundlag baseret på forsikringskontraktens tidsramme er, at der i modsætning til et grundlag, hvor der er fokus på enkeltrettigheder og -forpligtelser, redegøres for det økonomiske indhold af forsikringskontrakten. IASB og FASB har vedtaget at anvende samme logik på høringsudkastet til regnskabsstandarden om omsætning fra kontrakter med kunder (Exposure Draft (ED/2010/6): Revenue from Contract with Customers). En anden væsentlig konsekvens ved den kontraktbaserede metode er, at det i høringsudkastet kræves, at der angives én regnskabsmæssig saldo, som viser samlingen af rettigheder og forpligtelser pr. balancedagen. Denne fremgangsmåde hænger godt sammen med det at udøve skøn over fremtidige nettobetalingsstrømme en tankegang, som er et centralt element i byggeklodsmodellen. Begrebet adskillelse af eksisterende og nye kontrakter (også benævnt tidsrammen her) er for mange en ny og innovativ metode i den regnskabsmæssige behandling af forsikringskontrakter med betingede betalingsstrømme. Det vil kræve en nøje vurdering af behandlingen heraf i alle aktuarmodeller for at sikre, at det fulde udbytte af fremtidige præmier kun medregnes, i det omfang præmierne vedrører eksisterende kontrakter (within the contract boundary). En bredere anvendelse af begrebet på den generelle omsætningsmodel efter IFRS vil kunne betyde, at det også er relevant at foretage en sådan vurdering af andre ikkeforsikringsmæssige ydelser, som sælges, såsom ved investeringsrådgivning og formueforvaltning (asset management services) Erhvervelsesomkostninger Et forsikringsselskab skal modregne de direkte henførbare erhvervelsesomkostninger (incremental acquisition costs) i opgørelse af de forsikringsmæssige hensættelser. Alle andre erhvervelsesomkostninger udgiftsføres som en omkostning i resultatopgørelsen, når de afholdes. Det er alene de direkte erhvervelsesomkostninger, som er direkte henførbare til den enkelte forsikringskontrakt, der kan modregnes. Dette er en forskel i forhold til alle andre aspekter i opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, som opgøres på porteføljeniveau. Hvorvidt en erhvervelsesomkostning er direkte henførbar, afhænger af, om omkostninger ville falde bort, såfremt forsikringskontrakten ikke var tegnet. 14

15 4.11 Forsikringskontrakter og finansielle instrumenter med ret til bonus Den kontraktbaserede fremgangsmåde med anvendelse af begrebet tidsrammen, der beskrives i høringsudkastet, gjorde det muligt for IASB at løse et andet særligt vanskeligt begrebsmæssigt problem, nemlig redegørelse for forsikringskontrakter og finansielle instrumenter med ret til bonus. Disse instrumenter kan også beskrives som opsparingskontrakter med ret til bonus (discretionary participation features) ud over de garanterede ydelser. Disse supplerende ydelser fastsættes efter forsikringsselskabernes skøn. Skønnet er dog i henhold til udkastet altid underlagt et referencebeløb, som skal bestemmes ud fra én af følgende måder: Opfyldelse af performance-mål for en bestemt pulje af forsikringskontrakter eller en bestemt type af forsikringskontrakter Realiserede og/eller ikke-realiserede investeringsafkast af en specifik pulje af aktiver, der ejes af forsikringsselskabet Forsikringsselskabets regnskabsmæssige resultat, en separat pulje/fond/ eller anden virksomhed, der udsteder forsikringskontrakten. I henhold til den nugældende IFRS 4 kan forsikringsselskaber for bonusdelen vælge, om de vil behandle forsikringskontrakter og finansielle instrumenter med ret til bonus som en forpligtelse eller en del af egenkapitalen eller inddele dem i to kategorier. I Danmark behandles disse instrumenter som forpligtelser og opdeles i bonuspotentiale på fremtidige præmier og bonus potentiale på fripoliceydelser i balancen. Med høringsudkastet er dette problem løst én gang for alle, idet det heri foreslås, at forsikringskontrakter og finansielle instrumenter med ret til bonus er så afhængige af de andre forsikringsmæssige betingelser i kontrakten, at de skal behandles som en integreret del af kontrakten og dermed medtages i skønnet over de fremtidige pengestrømme, som forsikringsselskabet vil komme til at betale til sine forsikringstagere. Af andre væsentlige karakteristiske træk ved forsikringskontrakter og finansielle instrumenter med ret til bonus kan nævnes: Krav om at anvende en aktivbaseret diskonteringssats Adskillelse af eksisterende og nye kontrakter i forbindelse med opsigelse og forlængelse. Tidsrammen fastlægges til det tidspunkt, hvor forsikringstageren ikke længere modtager de supplerende ydelser, der blev bestemt ved kontraktens indgåelse Krav om at indtægtsføre residualmargenen på et grundlag, der afspejler værdien af de aktiver, der administreres af en pulje/fond med bonusret (participating fund). Unit-link-kontrakter Ved unit-link-kontrakter afhænger forsikringsydelsen af dagsværdien af en bestemt pulje af aktiver. Der kan opstå accounting mismatch i regnskabsaflæggelsen, hvis disse aktiver ikke måles til dagsværdi med indregning af værdireguleringer i resultatopgørelsen, når den tilknyttede forsikringsforpligtelse samtidig måles til aktuel indfrielsesværdi. IASB foreslår, at dette mismatch elimineres ved at måle investeringsaktiver til dagsværdi med indregning af værdireguleringer i resultatopgørelsen. Høringsudkastet udvider listen over de aktiver, der skal følge dagsværdimuligheden, til også at omfatte egne aktier og domicilejendomme, når disse ejes af puljer/fonde, der understøtter unit-link-kontrakter økonomisk. Disse undtagelser til de generelle IFRS-regler i henholdsvis IAS 32 og IAS 16 gør det muligt at eliminere nogle af de regnskabsmæssige uoverensstemmelser, der opstod ved ordningen under den nugældende IFRS 4. Undtagelsen for egne aktier er især bemærkelsesværdig, idet disse instrumenter ikke under normale omstændigheder kan indregnes som aktiver. De skal i henhold til nugældende IAS 32 fradrages i egenkapitalen. Placeres de derimod i unit-link-puljer/fonde, skal forsikringsselskabet behandle dem som aktiver og indregne dagsværdireguleringer (gevinster og tab) i resultatopgørelsen. Der indføres med høringsudkastet præsentationskrav for unit-link-kontrakter med fokus på princippet om én enkelt linje. Med dette krav lægges alle de aktiver, der danner økonomisk grundlag for unit-link-kontrakter, ind under én balancepost. Samme behandling skal ske i resultatopgørelsen, hvor der kræves én indtægts- eller omkostningspost. Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard 15

16 Navn Forsikringsmargen Ændring i risikotillæg Frigivelse af residualmargen 4.12 Præsentation af ændringer i forsikringsforpligtelser Ud over at udvikle en metode til måling af forsikringskontrakter fastsætter høringsudkastet også, at en forsikringskontrakt skal præsenteres i resultatopgørelsen efter summarised margin-modellen. Det betyder, at alle ændringer i de regnskabsmæssige værdier af aktiver og forpligtelser fra forsikringskontrakter skal indregnes i resultatopgørelsen, men de skal præsenteres væsentligt anderledes end i dag i henhold til regnskabsskemaer fra regnskabsbekendtgørelsen. Resultatopgørelsen skal i henhold til høringsudkastet som minimum indeholde følgende fem regnskabsposter: Indhold Denne post vil indeholde fortjenesten ved, at forsikringsselskabets risikotillæg reduceres i takt med reduktionen af risikotillægsforpligtelsen såvel som fortjenesten ved frigivelsen af residualmargenen, dvs. periodisering over dækningsperioden. I høringsudkastet stilles der krav om, at posten Ændring i risikotillæg indeholder ændringerne i risikotillægsforpligtelsen vedrørende ny måling af den forventede indfrielsesværdi pr. balancedagen. Gevinster/tab ved første indregning Tab på forsikringskontrakter erhvervet ved en porteføljeoverdragelse Gevinst ved købt genforsikring Tab ved første indregning af forsikringskontrakter Erhvervelsesomkostninger (indirekte) Erfaringsmæssige justeringer og ændringer i skøn Erfaringsmæssige justeringer Ændringer i skøn over pengestrømme Ændringer i diskonteringsrente Nedskrivning af genforsikringsaktiver Renter forbundet med forsikringsforpligtelser Denne post vil på første indregningstidspunkt indeholde tab, som indregnes, når det er resultatet af byggeklodsmodellen, og gevinster på første indregningstidspunkt ved køb af genforsikring. Denne regnskabspost vil indeholde erhvervelsesomkostninger, der ikke er direkte henførbare til forsikringskontrakten og derfor udgiftsføres, i takt med at de afholdes. Denne post vil indeholde forskellene mellem forventede og faktiske pengestrømme, ny måling af fremtidige pengestrømme, ændringer i diskonteringsrente samt nedskrivning af genforsikringsaktiver. Denne post vil indeholde afløb af diskontering af forsikringsforpligtelser og residualmargen sammen med afkastet af de investeringer, der danner det økonomiske grundlag for forsikringsforpligtelserne. 16

17 Byggeklodsernes indregning i resultatopgørelsen Byggeklods III Resultatopgørelse Byggeklods IV Riskotillæg 1. Forsikringsmargen Residual margen Risikotillægget skal revurderes ved hvert rapporteringstidspunkt, og ændring indregnes i resultatopgørelsen Ændring i risikotillæg Frigivelse af residualmargen 2. Gevinst/tab ved første indregning Tab på forsikringskontrakter erhvervet ved porteføljeoverdragelse X X X Residualmargenen opgøres ved første indregning og periodiseres over dækningsperioden Rente af residualmargen (diskonteringsrente låst fast på første indregningstidspunkt) Gevinst ved købt genforsikring X Tab ved første indregning af forsikringskontrakter X 3. Erhvervelsesomkostninger (indirekte) X Byggeklods I Aktuelle skøn over frem tidige pengestrømme Ændring mellem pengestrømme estimeret ved peri odens start og de i perioden faktisk reali serede pengestrømme De fremadrettede pengestrømme revurderes i hver regnskabsperiode 4. Erfaringsmæssige justeringer og ændringer i skøn Erfaringsmæssige justeringer X Ændringer i skøn over pengestrømme X Ændring i diskonteringsrente X Nedskrivning på genforsikringsaktiver X 5. Renter forbundet med forsikring X Byggeklods II Diskontering Diskonteringsrenten revurderes i hver regnskabsperiode Effekt af løbetidsfor - kortelse af diskontering Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard 17

18 Herudover er der krav om præsentation af to separate regnskabslinjer for unit-link-kontrakter i resultatopgørelsen, herunder for henholdsvis indtægter/omkostninger fra unit-link-kontrakter samt gevinst/tab fra aktiver tilhørende unit-link-kontrakter. Særlige yderligere regnskabslinjer vil blive tilføjet, hvis den forenklede metode for forsikringskontrakter med kort dækningsperiode anvendes til at præsentere resultatet. Denne præsentationsform er mere i tråd med den, vi kender i dag, med udgangspunkt i præmier og erstatningsudgifter. Formålet med denne form for præsentation i resultatopgørelsen er at vise de nøgleelementer i byggeklodsmodellen, der understøtter resultatdannelsen i et forsikringsselskab. I høringsudkastet stilles der endvidere følgende krav vedrørende præsentationen af forsikringskontrakter i balancen: Under forsikringsaktiver henholdsvis forsikringsforpligtelser skal forsikringsselskabet præsentere enhver portefølje af forsikringskontrakter som en særskilt post Genforsikringsaktiver må ikke modregnes i forsikringsforpligtelser De aktiver, der modsvarer unit-link-kontrakternes forpligtelser, skal præsenteres som en særskilt post Den del af forsikringsforpligtelsen, som stammer fra unit-link-kontrakter, og som modsvarer aktiverne nævnt ovenfor, skal præsenteres som en særskilt post. Oplysningskrav Hensigten med de reviderede principper for oplysningskrav er at hjælpe regnskabsbrugerne til at forstå størrelsen og den tidsmæssige placering samt den usikkerhed, der er forbundet med fremtidige pengestrømme fra forsikringskontrakter. I de principper, der er indeholdt i høringsudkastet, bemærkes det, at et forsikringsselskab skal give kvalitative og kvantitative oplysninger om: de beløb, der er indregnet i regnskabet, og som stammer fra forsikringskontrakter og arten og omfanget af de risici, der er forbundet med disse forsikringskontrakter. Høringsudkastet angiver også, at det øverste aggregeringsniveau i oplysningsøjemed er driftssegmentet, som defineret i IFRS 8. Oplysningerne skal også gøre det muligt at afstemme tallene til de poster, der er vist i regnskabet. Til forskel fra kravene i den nugældende IFRS 4 er høringsudkastet ret fast omkring den form, oplysningerne skal have. Høringsudkastet indeholder eksempelvis en mere detaljeret beskrivelse af de poster, der skal medtages ved afstemningen af primo- og ultimobalancen, hvor bevægelserne i forsikringskontrakternes regnskabsmæssige værdi forklares. Disse oversigter skal struktureres på en sådan måde, at de over for regnskabsbrugeren dokumenterer, hvordan bevægelserne i de enkelte byggeklodser har været. I høringsudkastet udvides og skærpes kravene til de procedurer for opstilling af forudsætninger, som forsikringsselskabet vil bruge ifølge målemetoden. Navnlig indføres der med høringsudkastet et krav om oplysning af niveauet for risikotillæg beregnet efter konfidensniveaumetoden, når der ved opgørelsen af de forsikringsmæssige forpligtelser er anvendt enten betinget halesandsynlighedsmetoden eller kapitalomkostningsmetoden. I høringsudkastet fastholder man kravet om at udarbejde oversigter over skadesudviklingen for erstatningsforpligtelser indledningsvis for en femårig periode, som senere gradvis udvides til 10 år. Forsikringsselskaber, der i dag aflægger regnskab efter IFRS og har overholdt dette oplysningskrav siden 2005 og således har offentliggjort oversigter over skadesudviklingen fra 2000, bliver ikke omfattet af denne gradvise udvidelse til en skadesudviklingsoversigt, der dækker en periode på 10 år. Bortset fra ovenstående indeholder høringsudkastet ikke væsentlige ændringer til oplysningskravene i forhold til den nugældende IFRS 4. Dog indgår nogle af de oplysningskrav, der tidligere indgik i IFRS 7, nu som en del af høringsudkastet. Disse skærpede oplysningskrav vil gøre det nødvendigt for forsikringsselskaber at foretage en fornyet vurdering af den måde, de indhenter og administrerer data på. Forsikringsselskaberne vil også skulle vurdere deres nuværende systemkapacitet, og hvorvidt den interne kontrol vedrørende regnskabsaflæggelsesprocessen er hensigtsmæssig til at sikre kvaliteten af disse nye oplysninger. 18

19 Overgangsregler og ikrafttrædelsestidspunkt Høringsudkastet indeholder ikke en specifik ikrafttrædelsesdato for den nye IFRS 4, fase II. Den foreløbige dato er 1. januar 2013, men den endelige beslutning herom vil først blive truffet, når IASB har foretaget en vurdering af den samlede indvirkning, som høringsudkastet og kravene i IFRS 9 vil få. IASB har oplyst, at de to standarder vil blive implementeret sideløbende. Når forsikringsselskaber overgår til de nye regnskabsregler, vil de skulle tilpasse deres forpligtelser vedrørende forsikringskontrakter ved at foretage en række reguleringer, som bl.a. omfatter: Tilpasning af alle gældende forsikringskontrakter efter byggeklodsmodellen. Positive eller negative forskelsbeløb, som måtte opstå som følge af tilpasningen, skal indregnes i primosaldoen for overført resultat i egenkapitalen. Forpligtelser vedrørende residualmargenen indregnes ikke ved overgangen til den nye standard. Reduktion af primosaldoen for overført resultat i egenkapitalen for eventuelle forsikringsmæssigt immaterielle aktiver som fx aktiverede erhvervelsesomkostninger eller immaterielle aktiver, der er indregnet ved erhvervelse af forsikringsvirksomheder og -porteføljer. Høringsudkastet indeholder ligesom overgangsbestemmelserne i den nugældende IFRS 4 en mulighed for at omklassificere finansielle aktiver til dagsværdi med værdireguleringer i resultatopgørelsen, hvis denne omklassificering reducerer accounting mismatch ved indførelsen af den nye regnskabsstandard. Vælges denne mulighed, er der tale om en ændring af anvendt regnskabspraksis i henhold til IAS 8, og ændringen skal foretages med tilbagevirkende kraft og tilpasning af sammenligningstal. Det er ikke tilladt at foretage omklassificering til andre målingskategorier. Overgangsbestemmelserne er de samme for de forsikringsselskaber, der allerede aflægger regnskab efter IFRS, og de, der aflægger regnskab for første gang efter IFRS. Overgangen til de nye regler vil medføre, at et eventuelt overskud, som ikke kan indeholdes i byggeklodserne, overføres til primosaldoen for overført resultat i egenkapitalen. Skønnet over eksplicitte risikotillæg vil sandsynligvis være den mest afgørende aktivitet ved overgangen, idet risikotillægget vil fastlægge de primære kilder til det fremtidige regnskabsmæssige overskud af de forsikringskontrakter, der er tegnet på overgangstidspunktet. 5. Betydning for danske forsikringsselskaber IFRS 4, fase II, vil komme til at påvirke opfattelsen af risiko i de danske forsikringsselskaber. Der vil komme endnu mere fokus på risiko ved introduktionen af det eksplicitte risikotillæg. I forhold til de nuværende danske regnskabsregler indføres der for skadesforsikring et tillæg til hensættelsen for at opnå indfrielsesværdien. Risikotillægget adskiller sig fra de andre dele af hensættelsen ved, at det ikke forventes at skulle udbetales til forsikringstageren eller anvendes til administrativ skadebehandling. Den direkte konsekvens bliver for skadeforsikring, at der er: Krav om indførelse af eksplicitte risikotillæg, som vil påvirke egenkapitalen Krav om oplysning af eksplicitte risikotillæg, som vil give markedet øget indsigt i ledelsens risikovurdering. Selve diskonteringssatsen vil også skulle afspejle forpligtelsens egenskaber med hensyn til timing, valuta og likviditet og vil også fremover skulle opgøres for forskellige porteføljer af forsikringsmæssige forpligtelser. Kravet om oplysning af hver portefølje i balancen er en væsentlig udvidelse i forhold til de nuværende krav. I høringsudkastet har IASB tydeliggjort, at forsikringsselskabet skal indregne forsikringskontrakten på det tidligste tidspunkt af tegningstidspunktet og risikoens begyndelse. Det kan kræve systemændringer at registrere forsikringskontrakten før dækningsperiodens start. Der er krav herom for at sikre, at der indregnes en nettoforsikringsforpligtelse, hvis forsikringskontrakten skønnes tabsgivende allerede på tegningstidspunktet. I mange tilfælde vil der dog ikke opstå væsentlige ændringer til målingen af forsikringskontrakten, før dækningsperioden starter. Hvis forsikringsselskabet kan revurdere risikoen og enten opsige forsikringskontrakten eller ændre kontraktens vilkår, så skal forsikringsselskabet ikke indregne kontrakten, før risikoen begynder. Det vil være nødvendigt at foretage ændringer i bogføringen og de underliggende regnskabssystemer for at kunne opfylde de nye præsentationskrav. Implemente- Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard 19

20 ring af de nødvendige procedurer til at indsamle nødvendige oplysninger kan vise sig at være en udfordring, hvis man som forsikringsselskabet vælger at lægge dette i en senere fase af implementeringsprocessen. 5.1 Betydning for et dansk skadeforsikringsselskab De danske skadeforsikringsselskaber skal introducere et eksplicit risikotillæg som en del af erstatningshensættelsen og eventuelt også en residualmargen, afhængig af om der opstår gevinster ved tegning. Risikotillægsforpligtelsen reduceres, i takt med at hensættelsen opgøres endeligt og udbetales til de forsikrede. Risikotillægget opbygges sammen med erstatningshensættelsen, i takt med at skader indtræffer over dækningsperioden. Dette medfører, at resultatpåvirkningen spredes over hele risikoperioden, dvs. indtil hensættelsen er afviklet. Under gældende danske regler påvirkes resultatet, i takt med at præmien indtjenes. Den nye definition på kontraktgrænser/tidsrammen og indregningskriteriet for forsikringskontrakter vil umiddelbart medføre en fremrykning af indregning af præmie, hvilket dog alene vil have en resultat- og balanceeffekt, såfremt der er tale om tabsgivende kontrakter. Opgørelsen af aktuelle skøn over fremtidige udbetalinger (erstatningshensættelsen) skal baseres på en sandsynlighedsvægtning af alle relevante scenarier, der afspejler forpligtelsens usikkerhed med hensyn til størrelse og timing. Dette er en generel udvidelse i forhold til dagens praksis, hvor hensættelsen som regel baseres på én forventet fremtidige betalingsstrøm. Der er en del drøftelser om, hvorvidt det er nødvendigt at anvende eksplicitte scenarier, eller om eksisterende metoder fortsat kan anvendes. Under alle omstændigheder vil det enkelte selskab skulle dokumentere, at den anvendte metode giver samme resultat som en metode med eksplicitte scenarier. Præsentationen af resultatdannelse i resultatopgørelsen vil blive væsentligt ændret for danske skadeforsikringsselskaber, selvom de kan bevare præmiehensættelserne for forsikringskontrakter med kort dækningsperiode. I det omfang selskaberne vil skulle give oplysninger om skadesudvikling på porteføljeniveau, vil der være tale om en væsentlig udvidelse. 5.2 Betydning for et dansk livsforsikringsselskab De danske livsforsikringsselskaber skal vise risikotillægget eksplicit som en del af hensættelsen. Sammen med de andre ændringer, primært at der ikke nødvendigvis skal holdes en hensættelse svarende til den retrospektive hensættelse, fører dette til en forøgelse af egenkapitalen. Efter vores opfattelse vil bonus som hovedregel skulle føres som en forpligtelse, idet livsforsikringsselskaber i Danmark ofte har en ubetinget forpligtelse til at betale bonus til forsikringstagerne. Den enkelte livsforsikringskontrakts resultatpåvirkning bliver i nogle tilfælde markant ændret. Dette skyldes kravet om, at residualmargenen frigives over hele dækningsperioden. Opgørelsen af livsforsikringshensættelserne baseret på det aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme skal baseres på en sandsynlighedsvægtning af relevante scenarier, der afspejler forpligtelsens usikkerhed med hensyn til størrelse og timing. Dette indebærer, at der i modsætning til de nuværende regler, hvor der alene tages hensyn til den indre værdi, også skal tages hensyn til tidsværdien af rente- og ydelsesgarantier. Præsentationen af resultatdannelse i resultatopgørelsen vil også blive ændret væsentligt for livsforsikringsselskaber, inklusive separat præsentation af unit-link-kontrakter i resultatopgørelsen og balancen. Særligt må præmier ikke længere føres via resultatopgørelsen, men skal posteres direkte på balancen. 6. Sammenligning mellem Solvency II og IFRS 4, fase II EU-Kommissionen vedtog i 2009 det endelige Solvency II-direktiv til ikrafttrædelse pr. 31. oktober 2012, som senere er blevet udskudt til 1. januar Solvency IIdirektivet er en rammelovgivning for forsikringsvirksomheder og omfatter bestemmelse omkring governance, rapportering, krav til solvens og kapital, herunder også rammebestemmelse for Solvency II-balancen (herunder også forsikringsmæssige hensættelser). Detailregulering af principper for opgørelse af Solvency II-balancen fastlægges i henholdsvis forordninger og vejledning (på det såkaldte Level 2 og Level 3-niveau), som udsendes i udkast fra EU-Kommissionen formentlig i løbet af Såvel forordninger og vejledning er ikke endeligt defineret endnu, men via de tidligere udsendte Consultation Papers og Implementation Measures fra 20

Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter på vej. Opfordring til dialog...

Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter på vej. Opfordring til dialog... Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter på vej Opfordring til dialog... September 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Baggrund og fremtidig proces 2 3. Diskussionsoplægget i hovedtræk 3 4. Afhængighed

Læs mere

Nye og ændrede IFRS/IAS standarder fra ultimo 2014

Nye og ændrede IFRS/IAS standarder fra ultimo 2014 Nye og ændrede IFRS/IAS standarder fra ultimo 2014 Af Allan Wøhlk Høgh og Jan Fedders Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Allan Wøhlk Høgh Telefon: 3945 3137 Mobil:

Læs mere

Deloitte & Touche. Midlertidige IAS regler for forsikringskontrakter

Deloitte & Touche. Midlertidige IAS regler for forsikringskontrakter VNYT N Y H E D S B R E Forsikring Midlertidige IAS regler for forsikringskontrakter D Deloitte & Touche August 2003 en 31. juli 2003 offentliggjorde IASB (International Accounting Standards Board) udkast

Læs mere

I Solvens II indregnes den forventede fortjeneste i basiskapitalen på tidspunktet for forsikringernes indgåelse.

I Solvens II indregnes den forventede fortjeneste i basiskapitalen på tidspunktet for forsikringernes indgåelse. Ændret regnskabspraksis 2016 Regnskabsbekendtgørelsen for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er fra 2016 tilpasset de nye EUsolvensregler, Solvens II, som trådte i kraft 1. januar 2016.

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Gæld og eventualforpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes

Læs mere

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Indregning Måling Ændring eller erstatning af ordninger Afregning eller annullering af ordninger Afdækningsstrategier Oplysningskrav Overgangsbestemmelser Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

Vi har primært forholdt os til de 2 første af de 5 anførte hovedformål i høringsbrevet.

Vi har primært forholdt os til de 2 første af de 5 anførte hovedformål i høringsbrevet. Modtager: Finanstilsynet, Flemming Petersen, fp@ftnet.dk Emne: Høringssvar vedrørende ændring af regnskabsbekendtgørelsen Dato: Den 20. februar 2015 Høringspart: Den Danske Aktuarforening HØRINGSSVAR Den

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

IFRS-STANDARDER OG FORTOLKNINGSBIDRAG (GODKENDT AF EU) Siden udsendelsen af IFRS-NYT 2010-02 har EU godkendt følgende ændringer til IFRS:

IFRS-STANDARDER OG FORTOLKNINGSBIDRAG (GODKENDT AF EU) Siden udsendelsen af IFRS-NYT 2010-02 har EU godkendt følgende ændringer til IFRS: IFRS-nyt 2010-03 Faglig udviklingsafdeling IFRS-NYT 2010-03 Indhold: Ny IFRS: IFRS-standarder og fortolkningsbidrag (godkendt af EU) Kommende ændringer af IFRS-standarder. Temaer: Tema I: Fokusområder

Læs mere

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. L 312/8 Den Europæiske Unions Tidende 27.11.2009 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1142/2009 af 26. november 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

ESMAs fokusområder 2014

ESMAs fokusområder 2014 ESMAs fokusområder 2014 Det europæiske værdipapirtilsyn (ESMA) har udsendt en meddelelse (Public Statement), hvori der er redegjort for fokusområderne for de europæiske tilsynsmyndigheders regnskabskontrol

Læs mere

IFRS ED Insurance Contracts 2013 FAF medlemsmøde. Jesper Dan Jespersen 31. oktober 2013

IFRS ED Insurance Contracts 2013 FAF medlemsmøde. Jesper Dan Jespersen 31. oktober 2013 IFRS ED Insurance Contracts 2013 FAF medlemsmøde Jesper Dan Jespersen 31. oktober 2013 Agenda Baggrund Hovedprincipperne Simplifikation "Skadeforsikring" Simplifikation "Liv og pension" Præsentation og

Læs mere

Skandia Livsforsikring A/S HALVÅRSRAPPORT

Skandia Livsforsikring A/S HALVÅRSRAPPORT CVR-nr. 88 02 55 12 Hjemsted: Hvidovre Skandia Livsforsikring A/S HALVÅRSRAPPORT 1. halvår 2006 , Skandia Liv halvårsrapport 2006 viser følgende: Bruttopræmier viser fremgang til 5,6 % i forhold til 1.

Læs mere

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret)

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret) Pr. 1. januar 2005 ændres den anvendte regnskabspraksis til at være i overensstemmelse med kravene i de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Overgangsdatoen er 1. januar 2004. De i Bekendtgørelse

Læs mere

REGNSKABSBEKENDTGØRELSEN 2016 SKADEFORSIKRING. Niels Olesen December 2015

REGNSKABSBEKENDTGØRELSEN 2016 SKADEFORSIKRING. Niels Olesen December 2015 REGNSKABSBEKENDTGØRELSEN 2016 SKADEFORSIKRING Niels Olesen December 2015 1 1 AGENDA Hvorfor ny regnskabsbekendtgørelse Hovedregel/undtagelse Balancen Indregning Hensættelserne Rentekurver Eksempler Sammenligning

Læs mere

Ny IAS/IFRS om anlægsaktiver til salg og ophørte

Ny IAS/IFRS om anlægsaktiver til salg og ophørte Indhold: Standarden i hovedtræk Hvornår skal aktiver klassificeres som disponible for salg Regnskabsmæssig behandling af aktiver disponible for salg Hvornår skal betragtes som ophørt i resultatopgørelsen

Læs mere

Aarhus Universitet - Business and Social Sciences

Aarhus Universitet - Business and Social Sciences BILAG 1 Undtagelser i IAS 39 IAS 39 skal anvendes af alle virksomheder på alle typer af finansielle instrumenter med undtagelse af følgende: 1 a) De kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder

Læs mere

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Konsekvenser for Venture Capital og Private Equity selskaber ved indregning og måling af kapitalandele i andre virksomheder Kontakt Niels Henrik B. Mikkelsen

Læs mere

IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse

IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse Aktiebaseret vederlæggelse IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse FORMÅL 1 Formålet med denne standard er at specificere en virksomheds regnskabsaflæggelse, når den foretager aktiebaseret vederlæggelse. Standarden

Læs mere

PROTICA GROUP APS. CVR-nr Regnskabsår. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 31. juli Dirigent

PROTICA GROUP APS. CVR-nr Regnskabsår. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 31. juli Dirigent Årsrapport for periode 2014 PROTICA GROUP APS CVR-nr. 33 24 65 79 4. Regnskabsår Godkendt på selskabets generalforsamling, den 31. juli 2015 Dirigent -------------------------------------------- Årsrapport

Læs mere

RLG (DANMARK) K/S. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

RLG (DANMARK) K/S. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den RLG (DANMARK) K/S Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 23/04/2014 Stefano Oragano Dirigent Side 2 af 13 Indhold

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME HVAD ER REGNSKABSVÆSEN? HVAD ER ET REGNSKAB? AAA: A Statement of Basic Accounting Theory (1966).... the process of identifying, measuring, and communicating

Læs mere

Ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Finanstilsynet 26. januar 2015 FIRA J.nr. 162-0041 /fp Ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Ændringen har følgende hovedformål 1) Tilpasning

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Finansielle aktiver Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af finansielle aktiver Aktiver i form af: 1. Likvider 2. Aftalt ret

Læs mere

Danica Pension I, Livsforsikringsaktieselskab. Halvårsregnskab

Danica Pension I, Livsforsikringsaktieselskab. Halvårsregnskab Danica Pension I, Livsforsikringsaktieselskab Halvårsregnskab 1. halvår 2004 Danica Pension I Periodens resultat 1. halvår 1. halvår Året (Mio. kr.) 2004 2003 2003 Præmier f.e.r. 963 1.027 2.034 Resultat

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

Notat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1.

Notat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1. Finanstilsynet 8. juli 2005 FIRA J.nr.122-0031 /mt Notat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 Indledning

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

Resultatopgørelsen grundlæggende begreber

Resultatopgørelsen grundlæggende begreber grundlæggende begreber Forstå definitionerne på hhv. Indtægter og omkostninger Forstå forskellen mellem regnskab aflagt på kontantbasis (cash flow accounting) og periodiserede regnskab (accrual accounting)

Læs mere

Medarbejder Holding af 15/ ApS. Årsrapport for 2011/12

Medarbejder Holding af 15/ ApS. Årsrapport for 2011/12 Uglevej 3 7700 Thisted CVR-nr. 30533879 Årsrapport for 2011/12 4. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30. august 2012 Martin Kjølhede Dirigent

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige

Nyheder inden for regnskabsmæssige Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 6 maj 2006 Indhold Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Nye regler for kapitalnedsættelse og likvidation. IASB Foreslåede ændringer til IAS 23. PricewaterhouseCoopers

Læs mere

L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling FORMÅL 1. Formålet med denne standard er at fastlægge principperne for indregning og måling af

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009.

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Retningslinjer for indregning og værdiansættelse af aktiver og passiver, som ikke er forsikringsmæssige hensættelser

Retningslinjer for indregning og værdiansættelse af aktiver og passiver, som ikke er forsikringsmæssige hensættelser EIOPA-BoS-15/113 DA Retningslinjer for indregning og værdiansættelse af aktiver og passiver, som ikke er forsikringsmæssige hensættelser EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany

Læs mere

PROTICA PRIVATE EQUITY APS

PROTICA PRIVATE EQUITY APS Årsrapport for 2014 PROTICA PRIVATE EQUITY APS CVR-nr. 35 04 42 13 2. Regnskabsår Godkendt på selskabets generalforsamling, den 29. juli 2015 Dirigent -------------------------------------------- Peter

Læs mere

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014. CVR-nr. 25 07 14 09

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014. CVR-nr. 25 07 14 09 FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014 CVR-nr. 25 07 14 09 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsespåtegning 6 Resultatopgørelse Totalindkomstopgørelse

Læs mere

D044554/01 BILAG. Investeringsvirksomheder: Anvendelse af konsolideringsfritagelsen. (Ændringer til IFRS 10, IFRS 12 og IAS 28)

D044554/01 BILAG. Investeringsvirksomheder: Anvendelse af konsolideringsfritagelsen. (Ændringer til IFRS 10, IFRS 12 og IAS 28) DA D044554/01 BILAG Investeringsvirksomheder: Anvendelse af konsolideringsfritagelsen (Ændringer til IFRS 10, IFRS 12 og IAS 28) Ændringer til IFRS 10 Koncernregnskaber Afsnit 4 og 32 ændres, og afsnit

Læs mere

Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise

Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise Kapitel 12. Regnskabslovgivning international best practise 1 Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise 12.1 Lovmæssigt grundlag Der findes i dansk lovgivning ingen specifik lovgivning angående

Læs mere

Ole Kjeldsen Holding A/S Årsrapport for 2013/14

Ole Kjeldsen Holding A/S Årsrapport for 2013/14 Ole Kjeldsen Holding A/S Årsrapport for 2013/14 (regnskabsår 1/7-30/6) CVR-nr. 39 39 40 14 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28/11 2014 Ole Kjeldsen Dirigent

Læs mere

Fredericia Golfbane A/S

Fredericia Golfbane A/S CVR-nr. 15 77 01 98 Årsrapport 2012/13 Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning 2 Selskabsoplysninger 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse 6 Balance 7 Noter 9 Ledelsespåtegning

Læs mere

Halvårsrapport 1. halvår 2005 Nordea Pension Danmark, livsforsikringsselskab III A/S

Halvårsrapport 1. halvår 2005 Nordea Pension Danmark, livsforsikringsselskab III A/S Halvårsrapport 1. halvår 2005 Nordea Pension Danmark, livsforsikringsselskab III A/S (CVR-nr. 17168975) Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 1 Kommentarer til halvårsrapporten 2 Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres:

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Beierholm Slotsgade 11 4800 Nykøbing F. Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Revision af årsregnskabet

Læs mere

Beregnerservice Nord ApS. Årsrapport for. 1. juli juni CVR-nr

Beregnerservice Nord ApS. Årsrapport for. 1. juli juni CVR-nr Årsrapport for 1. juli 2012-30. juni 2013 CVR-nr. 33592868 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25. november 2013 Bjarke Kjær Dirigent Indholdsfortegnelse Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Retningslinjer om grænser for kontrakter

Retningslinjer om grænser for kontrakter EIOPA-BoS-14/165 DA Retningslinjer om grænser for kontrakter EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20; Fax. + 49 69-951119-19; email: info@eiopa.europa.eu

Læs mere

CVR-nr Den Danske Vedligeholdsforening Købmagergade 86, 7000 Fredericia. Årsregnskab 2016

CVR-nr Den Danske Vedligeholdsforening Købmagergade 86, 7000 Fredericia. Årsregnskab 2016 CVR-nr. 11 77 06 49 Den Danske Vedligeholdsforening Købmagergade 86, 7000 Fredericia Årsregnskab 2016 Indholdsfortegnelse Påtegninger Side Ledelsespåtegning 1 Den uafhængige revisors påtegning 2-3 Årsregnskab

Læs mere

Fredericia Golfbane A/S

Fredericia Golfbane A/S CVR-nr. 15 77 01 98 Årsrapport 2013/14 Indholdsfortegnelse Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Ledelsesberetning 3 Anvendt regnskabspraksis 4-5 Resultatopgørelse 6 Balance 7-8 Noter 9-10 Selskabsoplysninger

Læs mere

Novo Ventures 1 A/S. Indholdsfortegnelse. Side. Ledelsens påtegning Den uafhængige revisors erklæringer Ledelsesberetning...

Novo Ventures 1 A/S. Indholdsfortegnelse. Side. Ledelsens påtegning Den uafhængige revisors erklæringer Ledelsesberetning... Indholdsfortegnelse Side Ledelsens påtegning... 1 Den uafhængige revisors erklæringer... 2 Ledelsesberetning... 3 Resultatopgørelse... 4 Balance... 5 Egenkapitalopgørelse... 6 Noter... 7 Novo Ventures

Læs mere

Murerfirmaet Jens M S.M.B.A. Årsrapport for 2013

Murerfirmaet Jens M S.M.B.A. Årsrapport for 2013 c/o Peter Esbensen, A.F. Beyers Vej 20 C 2720 Vanløse CVR-nr. 34617066 Årsrapport for 2013 2. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30. maj 2014

Læs mere

Orientering om ændrede regnskabsregler for indregning og måling (værdiansættelse) af pengeinstitutters udlån og garantier pr. 1.

Orientering om ændrede regnskabsregler for indregning og måling (værdiansættelse) af pengeinstitutters udlån og garantier pr. 1. Til pengeinstitutterne 17. december 2004 Ref. MT/TH/LOE J.nr. 122-0031 Orientering om ændrede regnskabsregler for indregning og måling (værdiansættelse) af pengeinstitutters udlån og garantier pr. 1. januar

Læs mere

AKTIV REVISION REGISTREREDE REVISORER

AKTIV REVISION REGISTREREDE REVISORER AKTIV REVISION REGISTREREDE REVISORER STL Holding ApS Holmevej 6 7361 Ejstrupholm CVR-nr. 27594255 Årsrapport for 2013 10. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

Nykredit Forsikring A/S. Halvårsrapport 2016

Nykredit Forsikring A/S. Halvårsrapport 2016 Nykredit Forsikring A/S Halvårsrapport 2016 (1.1.2016-30.06.2016) CVR nr. 14 50 61 87 Ledelsesberetning Aktivitet Aktiviteten består af tegning af skadeforsikring. Økonomisk udvikling Periodens resultat

Læs mere

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2012

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2012 FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2012 CVR-nr. 25 07 14 09 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsespåtegning 6 Resultatopgørelse Totalindkomstopgørelse

Læs mere

SETRA ANLÆG ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

SETRA ANLÆG ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den SETRA ANLÆG ApS Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 17/07/2014 Niels Yde Nielsen Dirigent Side 2 af 10 Indhold

Læs mere

Forbehold - eksempler

Forbehold - eksempler Forbehold - eksempler Væsentlige fejl og mangler (uenighed med ledelsen) Uenighed med ledelsen fortsat drift Ledelsen har aflagt regnskabet under forudsætning om fortsat drift. Som omtalt i årsregnskabets

Læs mere

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 1) I medfør af 196 og 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xxx af xxx fastsættes:

Læs mere

Martin V. Olsen Holding ApS. Årsrapport for 2014

Martin V. Olsen Holding ApS. Årsrapport for 2014 Mølleåparken 57, 2 f 2800 Kongens Lyngby CVR-nr. 31744229 Årsrapport for 2014 6. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 27. januar 2015 Martin Vesterskov

Læs mere

TMC Group ApS. Årsrapport for 2015

TMC Group ApS. Årsrapport for 2015 Lygten 65, 4. th. 2400 København NV CVR-nr. 28308795 Årsrapport for 2015 11. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 18. maj 2016 Claus Holm Jacobsen

Læs mere

Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/

Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/ Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/ I medfør af 18, stk. 1, 143, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6, 248, stk. 2 og 4, 350, stk. 1, nr. 2 og 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IFRS 8 Driftssegmenter GRUNDPRINCIP 1. En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af dens årsregnskab at vurdere arten og

Læs mere

LEDELSESBERETNING 1.HALVÅR 2010

LEDELSESBERETNING 1.HALVÅR 2010 ALKA FORSIKRING HALVÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 1.HALVÅR 2010 Tilfredsstillende resultat Alkas resultat for første halvår 2010 blev et overskud på 85 mio. kr. før skat og 63 mio. kr. efter skat.

Læs mere

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 16 Sikring af nettoinvesteringer i en udenlandsk virksomhed HENVISNINGER IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Ledelsesberetning 1. Ledelsespåtegning 2. Anvendt regnskabspraksis 3

INDHOLDSFORTEGNELSE. Ledelsesberetning 1. Ledelsespåtegning 2. Anvendt regnskabspraksis 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Ledelsesberetning 1 Ledelsespåtegning 2 Anvendt regnskabspraksis 3 Resultatopgørelse for perioden 1. januar til 30. juni 2013 4 Balance pr. 30. juni 2013 5 6 Egenkapitalforklaring

Læs mere

DANICA PENSION I, LIVSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB

DANICA PENSION I, LIVSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB DANICA PENSION I, LIVSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB Halvårsrapport 005 Danica Pension I s hovedtal 3 Beretning 4 Resultat for. halvår 005 4 Balance og kapitalstyrke 5 Anvendt regnskabspraksis 5 Regnskab for

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Hensatte forpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen,

Læs mere

Bekendtgørelse om driftsplaner, planer for genoprettelse, finansieringsplaner og individuelt solvensbehov for forsikringsselskaber 1)

Bekendtgørelse om driftsplaner, planer for genoprettelse, finansieringsplaner og individuelt solvensbehov for forsikringsselskaber 1) BEK nr 319 af 30/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.162-0039 Senere ændringer til

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Ledelsesberetning 1. Ledelsespåtegning 2. Anvendt regnskabspraksis 3

INDHOLDSFORTEGNELSE. Ledelsesberetning 1. Ledelsespåtegning 2. Anvendt regnskabspraksis 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Ledelsesberetning 1 Ledelsespåtegning 2 Anvendt regnskabspraksis 3 Resultatopgørelse for perioden 1. januar til 30. juni 2012 4 Balance pr. 30. juni 2012 5-6 Egenkapitalforklaring

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Leasing U 29 Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Hvad er problemet? Juridisk kriterie for aktivering: Ejerskab eller ikke ejerskab Økonomisk

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension Bestyrelsen og direktionen for PFA Pension Sundkrogsgade 4 2100 København Ø 21. april 2015 Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension Indledning I Økonomisk Ugebrev nr. 34 2014 fremgik

Læs mere

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2014 Lars B. Petersen Dirigent Side 2

Læs mere

Er du og din virksomhed klar?

Er du og din virksomhed klar? Øvrige lovændringer gældende for 2007 Er du og din virksomhed klar? 12. juni 2007 ved partner og statsautoriseret revisor Martin Faarborg mfaarborg@deloitte.dk Agenda Transparensdirektivet, herunder delårsrapportbekendtgørelsen,

Læs mere

CPJ INVEST ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

CPJ INVEST ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den CPJ INVEST ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2013 Carsten Peter Jochumsen Dirigent Side 2 af 13 Indhold

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

Skandia Link Livsforsikring A/S HALVÅRSRAPPORT

Skandia Link Livsforsikring A/S HALVÅRSRAPPORT CVR-nr. 20 95 22 37 Hjemsted: Hvidovre Skandia Link Livsforsikring A/S HALVÅRSRAPPORT 1. halvår 2006 , Skandia Link halvårsrapport 2006 viser følgende: Porteføljepræmier viser en tilfredsstillende vækst

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

INGENIØRFIRMAET CARSTEN WISMER-PEDERSEN ApS

INGENIØRFIRMAET CARSTEN WISMER-PEDERSEN ApS INGENIØRFIRMAET CARSTEN WISMER-PEDERSEN ApS Frederiksborgvej 88 4000 Roskilde Årsrapport 1. oktober 2014-30. september 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

Halvårsrapport ATP Alternative Investments K/S

Halvårsrapport ATP Alternative Investments K/S Halvårsrapport 2015 ATP Alternative Investments K/S Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 2 Ledelsens beretning 3 Ledelsespåtegning 4 Resultatopgørelse 1. januar 30. juni 2015 5 Balance pr. 30. juni

Læs mere

DANSKE SHARE INVEST III ApS

DANSKE SHARE INVEST III ApS DANSKE SHARE INVEST III ApS Værkmestergade 25, 14 8000 Aarhus C Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 10/05/2016

Læs mere

Lindberg Økonomi ApS. Årsrapport 10. august oktober Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Lindberg Økonomi ApS. Årsrapport 10. august oktober Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Lindberg Økonomi ApS Årsrapport 10. august 2014-31. oktober 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30/12/2014 Kristina Lindberg Dirigent Side 2 af 12 Indhold

Læs mere

Netdania Markets ApS. Kronprinsessegade 36, 1., 1306 København. Årsrapport for

Netdania Markets ApS. Kronprinsessegade 36, 1., 1306 København. Årsrapport for Netdania Markets ApS Kronprinsessegade 36, 1., 1306 København Årsrapport for 2015 CVR-nr. 33 06 48 29 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 2. juni 2016. Jonas

Læs mere

Regnskabserklæring til revisor for Odense Lærerforening og Særlig Fond

Regnskabserklæring til revisor for Odense Lærerforening og Særlig Fond Beierholm Munkehatten 1B 5220 Odense SØ Regnskabserklæring til revisor for Odense Lærerforening og Særlig Fond Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Revision af

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Varebeholdninger og igangværende arbejder for fremmed regning Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Specifikation I Varebeholdninger 1.

Læs mere

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Konklusioner De danske skadeforsikringsselskaber fastholder fremgangen fra 2008. Det samlede resultat før skat i 1. halvår 2009 blev på 4,4 mia. kr..

Læs mere

K/S Jysk Detail, Rema 1000 Hornslet CVR-nr Marselis Tværvej Aarhus C. Årsrapport Dirigent

K/S Jysk Detail, Rema 1000 Hornslet CVR-nr Marselis Tværvej Aarhus C. Årsrapport Dirigent Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Jysk Detail, Rema 1000 Hornslet

Læs mere

Reborn Incorporated IVS. Årsrapport

Reborn Incorporated IVS. Årsrapport Hovedgaden 11, 1. th. 3460 Birkerød CVR-nr. 36690615 Årsrapport 20-03-2015-31-12-2015 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 23-06-2016 Kevin Sass

Læs mere

for ejendomsvirksomheder

for ejendomsvirksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Konsekvenser for ejendomsvirksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Kasper Elkjær Nielsen Telefon: 8932 5588 Mobil: 2321

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

Ændring i 2016 af bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension

Ændring i 2016 af bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynet 22. marts 2016 FIRA J.nr. 1982-0003 FIRA/fp Ændring i 2016 af bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension Ændringen omfatter følgende elementer: 1) Ophævelse

Læs mere

X Den udgiftsførte pensionsafkastskat svarende til resultatpost 3, jf. bilag 3, med fradrag af unitlinked kontrakternes andel af skatten.

X Den udgiftsførte pensionsafkastskat svarende til resultatpost 3, jf. bilag 3, med fradrag af unitlinked kontrakternes andel af skatten. 1. Afkastnøgletallene beregnes efter følgende formler: A Samlet investeringsafkast i henhold til resultatopgørelsen svarende til resultatpost 2, jf. bilag 3, med fradrag af investeringsafkastet på unit-linked

Læs mere

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2015. CVR-nr. 25 07 14 09

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2015. CVR-nr. 25 07 14 09 FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2015 CVR-nr. 25 07 14 09 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsespåtegning 6 Resultatopgørelse Totalindkomstopgørelse

Læs mere

MATADOR EJENDOMME APS

MATADOR EJENDOMME APS Tlf: 76 97 37 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab vejen@bdo.dk Ådalen 13 A, 1. www.bdo.dk DK-6600 Vejen CVR-nr. 20 22 26 7020222670 MATADOR EJENDOMME APS ÅRSRAPPORT Årsrapport 2012 Årsrapporten

Læs mere

Overtagelse af Provinzials danske aktiviteter med virkning fra 1. januar 2001.

Overtagelse af Provinzials danske aktiviteter med virkning fra 1. januar 2001. Midtermolen 7 2100 København Ø Telefon 45 96 70 00 Telefax 45 87 17 92 E-mail almbrand@almbrand.dk Dato 12. marts 2001 Side 1 af 9 Regnskabsmeddelelse for 2000 for Alm. Brand Koncernen Alm. Brand Koncernen,

Læs mere

LC Capital Management ApS. Årsrapport for 2015

LC Capital Management ApS. Årsrapport for 2015 Kikhanebakken 50 2840 Holte CVR-nr. 35241841 Årsrapport for 2015 3. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 14-06-2016 Lars Christensen Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om matchtilpasning og volatilitetsjustering af den risikofrie rentekurve for gruppe 1-forsikringsselskaber 1)

Bekendtgørelse om matchtilpasning og volatilitetsjustering af den risikofrie rentekurve for gruppe 1-forsikringsselskaber 1) BEK nr 1775 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 162-0033 Senere ændringer til forskriften

Læs mere