Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard"

Transkript

1 Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Baggrund og fremtidig proces 3 3. Høringsudkastet i hovedtræk 5 4. Centrale problemstillinger i høringsudkastet Fokus på forsikringskontrakter Afgrænsninger til finansielle instrumenter mv Måling til indfrielsesværdi Undtagelse for forsikringskontrakter med kort dækningsperiode Aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme Diskontering Risikotillæg Residualmargen Adskillelse af eksisterende og nye kontrakter Erhvervelsesomkostninger Forsikringskontrakter og finansielle instrumenter med ret til bonus Præsentation af ændringer i forsikringsforpligtelser Betydning for danske forsikringsselskaber Betydning for et dansk skadeforsikringsselskab Betydning for et dansk livsforsikringsselskab Sammenligning mellem Solvency II og IFRS 4, fase II Afsluttende kommentarer 22 2

3 Den 30. juli 2010 offentliggjorde IASB (International Accounting Standards Board) et høringsudkast til en ny IFRS (International Financial Reporting Standard) om regnskabsmæssig behandling af forsikringskontrakter (Exposure Draft (ED/2010/8): Insurance Contracts). Det er en del af anden fase af IASB s forsikringsprojekt (benævnes høringsudkastet eller IFRS 4, fase II, i denne publikation). Den første fase blev afsluttet i 2005 ved implementeringen af IFRS 4. Høringsudkastet er i høj grad en videreførelse af diskussionspapiret (Discussion Paper: Preliminary Views on Insurance Contracts) fra maj 2007, dog med væsentlige ændringer og nyskabelser af afgørende betydning for rapportering og præsentation af resultatdannelsen af forsikringskontrakter. Særligt foreslås der opgørelse af og oplysning om af eksplicitte risiko tillæg og en såkaldt residualmargen, som er udtryk for det kontraktmæssige overskud, der periodiseres over forsikringskontraktens dækningsperiode. Fristen for at indsende kommentarer til IASB udløb den 30. november Indledning Formålet med IFRS 4, fase II-projektet, er at forbedre regnskabsaflæggelsen for forsikringskontrakter ved at udvikle én samlet global regnskabsstandard af høj kvalitet, som giver ensartet regnskabsmæssig behandling af disse kontrakter. Den fremtidige standard vil indeholde krav til indregning og måling af aktiver og forpligtelser fra forsikringskontrakter såvel som krav til oplysninger og præsentation. IASB forventer, at implementeringen vil betyde, at det bliver nemmere for regnskabslæser at forstå indvirkningen af forsikringskontrakter på forsikringsselskabets finansielle stilling, resultat og pengestrømme. Dette skal ses i forlængelse af den nuværende IFRS 4, Forsikringskontrakter, der som en midlertidig standard ikke krævede mange fundamentale ændringer i 2005, men dog fastsatte enkelte væsentlige bestemmelser for indregning og måling (fx afskaffelse af udjævningshensættelser) og stillede krav om en række oplysninger om udstedte forsikringskontrakter. IASB er nu, efter en del års forsinkelse, klar med et udkast til den nye regnskabsstandard, der for alvor vil skabe en global standard. 2. Baggrund og fremtidig proces Baggrunden for arbejdet med IFRS 4, fase II-projektet, og høringsudkastet er bl.a., at: forsikringskontrakter ikke er udtømmende behandlet i de øvrige IFRS er der er stor forskellighed i behandling af forsikringskontakter over landegrænser, dvs. der er behov for større sammenlignelighed, og der er behov for mere troværdig og relevant information til regnskabsbrugere, der p.t. har svært ved at forstå indholdet af årsrapporter fra forsikringsselskaber i mange lande. Høringsudkastet er i høj grad baseret på IASB s diskussionspapir fra maj 2007, dog således at IASB har overvejet input fra mere end 160 kommentarbreve, modtaget input fra branchen gennem en særlig arbejdsgruppe (Insurance Working Group), gennemført field tests og konsultationer med blandt andre regnskabsbrugere, forsikringsselskaber, revisorer, finans- og børstilsyn og andre myndigheder. Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard 3

4 Før arbejdet på den endelige IFRS-standard kan afsluttes, vil IASB gennemgå de kommentarer, der indsendes til høringsudkastet og afgøre, om de foreløbige holdninger og principper skal ændres eller bekræftes. IASB vil være særlig opmærksom på det behov, som brugerne af forsikringsselskabers årsrapporter har. Formålet er at sikre, at det bliver muligt for brugerne at sammenligne forsikringsselskabers finansielle stilling og regnskabsmæssige resultat inden for og på tværs af landegrænser. Formålet er også at sikre, at der kan foretages en meningsfyldt sammenligning med den information om lignende transaktioner, som ikke-forsikringsselskaber giver. IASB har som noget nyt og som en del af høringsudkastet foretaget en analyse af omkostningerne til frembringelse af disse nye regnskabsoplysninger i forhold til fordelene. Når IASB revurderer, om de foreløbige holdninger og principper opfylder ovenstående mål, vil bestyrelsen tage udgangspunkt i IASB-begrebsrammen. IASB vil basere sine konklusioner på kvaliteten af fordelene i de argumenter, der gives for og imod mulighederne, og ikke på antallet af kommentarer, der understøtter dem. En endelig standard forventes udsendt af IASB i juni 2011 (tidligst). Tidspunktet for den obligatoriske anvendelse vil blive besluttet, når kommentarerne er modtaget, og det vil tidligst blive fra den 1. januar 2013, når den anden større ændring til regnskabsmæssig behandling af finansielle investeringer (IFRS 9) træder i kraft. IASB er dog indstillet på at udsætte ikrafttrædelsesdatoen for de to sideløbende projekter, hvis det skulle være nødvendigt. Når standarden er udsendt af IASB, skal standarden også godkendes til brug i Europa, før den endeligt kan implementeres i årsrapporterne for danske (børsnoterede) forsikringsselskaber. Høringsudkast Endelig standard Implementering IFRS 4, fase II, om forsikringskontrakter Forventet tidsforløb Offentliggørelse Kommentarperiode udløber 30. juli november 2010 juni 2011 (tidligst) 2013 (tidligst) Samspil med den amerikanske standardsætter, FASB IASB udvikler den nye regnskabsstandard i tæt samarbejde med den amerikanske standardsætter, FASB (Finan cial Accounting Standards Board). Dette betyder, at IASB og FASB i langt de fleste tilfælde er enige i konklusionerne i høringsudkastet. FASB har udgivet sine forslag i et diskussionspapir den 17. september 2010, hvilket betyder, at der for alvor er udsigt til global konvergens på forsikringsområdet. Men der er fortsat nogle uenigheder, blandt andet om hvordan risici og usikkerheder i forsikringskontrakter skal opgøres og dermed også, hvordan og hvornår det forsikringsmæssige resultat skal indregnes i resultatopgørelsen. Læs mere herom nedenfor. 4

5 3. Høringsudkastet i hovedtræk IASB s målsætning med IFRS 4, fase II, er, at der skabes nyttig information om størrelsen, timingen og usikkerheden ved fremtidige pengestrømme, der er et resultat af kontraktlige rettigheder og forpligtelser, som tilvejebringes af udstedte forsikringskontrakter, erhvervede genforsikringskontrakter og forsikringskontrakter og finansielle instrumenter, som udstedes af virksomheden, og som indeholder en kontraktlig ret til at modtage ydelser ud over de garanterede ydelser (fx bonus). IASB foreslår, for at opfylde denne målsætning, at alle forsikringsforpligtelser skal måles til nutidsværdien af pengestrømmene, der indfrier forpligtelsen (indfrielsesværdien) med tillæg af en residualmargen, der eliminerer gevinst ved tegning. Undtaget er forsikringskontrakter med en dækningsperiode på under 12 måneder (primært relevant inden for skadesforsikring), hvor forsikringsselskabet, før skaden indtræffer, skal fortsætte med præmiehensættelser som i dag. Diskussionspapiret fra maj 2007 foreslog måling til den aktuelle afståelsesværdi (current exit value). Her har IASB lyttet og taget bekymringerne til efterretning og ændret målsætningen med måling af forsikringsforpligtelser til at fokusere på afløbet af pengestrømme ved indfrielse af de forsikringsmæssige forpligtelser og rettigheder over tid frem for overdragelse her og nu. IASB s foreløbige konklusioner i høringsudkastet gælder som hovedregel for alle typer af forsikringskontrakter, herunder skades- og livsforsikring, der udstedes. Dette gælder både direkte tegnet forsikring og genforsikring, mens det alene er cedenter, der er omfattet som købere af genforsikringskontrakter. Konklusionerne gælder tillige igennem hele kontraktens løbetid, dvs.: både i dækningsperioden, hvor forsikringsselskabet står klar til at opfylde velbegrundende skadesanmeldelser (pre-claims period eller coverage period) og i skadesbehandlingsperioden (når de forsikrede begivenheder er indtruffet, men hvor den endelige betaling stadig er usikker) (claims handling period). Det foreslås i høringsudkastet, at udstedere af forsikringskontrakter skal måle forsikringsforpligtelser efter følgende fire grundlæggende byggeklodser: Måling til indfrielsesværdi Byggeklodsmodellen De fire grundlæggende byggeklodser: I. Aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme II. Diskontering III. Risikotillæg IV. Residualmargen Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard 5

6 De fire grundlæggende byggeklodser er: I. Aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme, som er (a) eksplicitte, (b) set fra virksomhedens perspektiv, dog konsistente med observerbare markedspriser, (c) neutrale og baseret på al tilgængelig information om størrelse, timing og usikkerhed (dvs. sandsynlighedsvægtede), (d) aktuelle og (e) fra eksisterende kontrakter. II. Diskontering, dvs. tidsmæssig værdi af penge, som opgøres baseret på aktuelle markedsbaserede diskonteringssatser, som justerer de estimerede pengestrømme til aktuelle beløb. Diskonteringssatsen skal være konsistent med de observerbare aktuelle markedspriser for pengestrømmene fra forsikringsforpligtelsen med hensyn til eksempelvis timing, valuta og likviditet. Herudover skal diskonteringssatsen tillægges en faktor for illikviditet, hvis relevant. IASB har dog som noget nyt indført en målingsundtagelse for forsikringskontrakter med kort dækningsperiode. Herunder vil de fleste forsikringsklasser blive målt til en tilnærmet indfrielsesværdi (a modified version of the measurement approach), idet forsikringsselskabet i dækningsperioden skal anvende præmiehensættelser (preclaims liabilities), som vi også kender fra dansk praksis i dag, mens erstatningshensættelserne i skadesbehandlingsperioden skal opgøres efter byggeklodsmodellen. Anvendelsen af byggeklodsmodellen, inklusive risikotillæg og residualmargen, betyder, at IASB foreslår, at det ikke skal være tilladt, at et forsikringsselskab rapporterer indtægter ved tegningen af forsikringskontrakten. Det er en væsentlig ændring i forhold til diskussionspapiret fra III. Risikotillæg, som er et eksplicit estimat over det maksimale beløb, som forsikringsselskabet rationelt vil betale for at blive fritaget for risikoen for, at de endelige pengestrømme, der indfrier forsikringsforpligtelsen, overstiger de forventede pengestrømme. Målet er at foretage en vurdering af usikkerheden i opgørelsen af størrelsen af de fremtidige pengestrømme. Risikotillægget måles ved tegning og justeres ved hver balancedato ved at vurdere, hvor meget risiko der resterer i forpligtelserne, og reduceres dermed over tid, i takt med at forsikringsselskabet fritages for risiko. Risikotillægget skal opgøres efter en af tre metoder: konfidensniveau (confidence level), betinget halesandsynlighed (conditional tail expectation CTE) og kapitalomkostninger (cost of capital). IV. Residualmargen, som er udtryk for det kontraktmæssige overskud, der indregnes systematisk over forsikringskontraktens dækningsperiode. Residualmargenen sættes ved første indregning til et beløb, der lige præcis svarer til, at forsikringsselskabet ikke indregner en indtægt på tegningstidspunktet. Residualmargenen kan ikke være negativ; forstået således, at der skal ske straksindregning af tab på forsikringskontrakter ved første indregning. 6

7 Centrale problemstillinger i høringsudkastet Præsentation af ændringer i forsikringsforpligtelser Fokus på forsikringskontrakter 4. Centrale problemstillinger i høringsudkastet I dette afsnit fokuserer vi på de væsentligste elementer og centrale problemstillinger i høringsudkastet, som vil have afgørende betydning for den fremtidige IFRS for forsikringskontrakter (benævnt IFRS 4, fase II). Vi henviser også til nedenstående figur af de 12 centrale problemstillinger, som vi har identificeret i høringsudkastet: Afgrænsninger til finansielle instrumenter mv. Måling til indfrielses værdi Undtagelse forsikringskontrakter med kort dækningsperiode Forsikringstagers behandling af forsikringskontrakter IFRS behandler kun i begrænset omfang forsikringstagers regnskabsmæssige behandling af forsikringskontrakter. IAS 37, Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver, og IAS 16, Materielle anlægsaktiver, omhandler eksempelvis refusioner generelt og ved nedskrivninger eller tab på materielle anlægsaktiver. Udkastet behandler ikke forsikringstageres regnskabsmæssige behandling af forsikringskontrakter yderligere, bortset fra behandling af genforsikringskontrakter hos forsikringsselskaber. IASB mener ikke, at der er et akut behov for at adressere forsikringstagers behandling af forsikringskontrakter nu. Definition af en forsikringskontrakt Definitionen af en forsikringskontrakt er uændret i forhold til den nugældende IFRS 4. Forsikringskontrakter og finansielle instrumenter med ret til bonus Erhvervelsesomkostninger IFRS 4 fase II, Forsikringskontrakter Aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme Diskontering En forsikringskontrakt defineres som en kontrakt, hvori den ene part (udstederen af forsikringskontrakten) påtager sig betydelig forsikringsrisiko for den anden part (forsikringstageren) ved at indvillige i at yde erstatning til forsikringstageren, hvis en bestemt usikker fremtidig begivenhed (den forsikrede begivenhed) påvirker forsikringstageren negativt. Adskillelse af eksisterende og nye kontrakter Residualmargen Risikotillæg Definitionen fører til, at et forsikringsprodukt skal behandles som et finansielt instrument, hvis produktet ikke indeholder betydelig forsikringsrisiko. 4.1 Fokus på forsikringskontrakter Ifølge høringsudkastet vil den fremtidige IFRS alene fokusere på den regnskabsmæssige behandling af forsikringskontrakter. Standarden vil som udgangspunkt ikke omhandle alle aspekter af regnskabsaflæggelsen for forsikringsselskaber. Høringsudkastet til IFRS 4, fase II, indeholder appendiks med vejledning, bl.a. for begreberne betydelig forsikringsrisiko og usikker fremtidig hændelse, og der gives en række eksempler på kontrakttyper, som henholdsvis opfylder og ikke opfylder definitionen. Genforsikringskontrakter Genforsikringskontrakter skal måles af cedenten efter samme principper som forsikringskontrakter, dvs. at en cedent skal måle genforsikringsaktiver til summen af indfrielsesværdien (tilbagediskonteret), tillagt risikotillægget og residualmargenen, jf. omtale senere i publikationen. For risici, der er forbundet med den underliggende forsikringskontrakt, vil et risikotillæg typisk forøge målingen af genforsikringsaktivet og svare til risikotillægget for den tilsvarende del af den underliggende forsikringskontrakt. Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard 7

8 Indfrielsesværdien af genforsikringsaktiver indbefatter en reduktion for den forventede (sandsynlighedsvægtede) aktuelle værdi af tab som følge af misligholdelse eller tvister (non-performance). Kravet om at anvende en expected loss-model til at måle en eventuel værdiforringelse af genforsikringsaktiver er nyt i forhold til den nugældende IFRS 4 og vil forventeligt være baseret på den kommende nedskrivningsmodel for udlån, jf. udkast til IFRS 9 om amortiseret kostpris og nedskrivning. Hvis en cedent betaler en præmie for genforsikringskontrakten, der er lavere end det beregnede genforsikringsaktiv, som er indregnet i balancen, skal cedenten straks indregne dette positive forskelsbeløb som en gevinst i resultatet. Et negativt forskelsbeløb vil udgøre en afgiven residualmargen og skal amortiseres og indregnes i resultatet over genforsikringskontraktens dækningsperiode. Det er også værd at bemærke, at høringsudkastet indeholder et krav om modregning af modtagne provisioner i afgivne genforsikringspræmier ved måling af genforsikringsaktiver. I overensstemmelse med det normale bruttoprincip skal forsikringsforpligtelser og genforsikringsaktiver fortsat vises brutto i såvel balance som i resultatopgørelsen. 4.2 Afgrænsninger til finansielle instrumenter mv. Sondringen mellem forsikringskontrakter og finansielle instrumenter er fortsat afgørende for den regnskabsmæssige behandling af den enkelte kontrakt. Derfor skal det fortsat identificeres, hvilke forsikringsprodukter der er omfattet af IFRS 4, fase II, og hvilke der er omfattet af IAS 39/IFRS 9. IFRS 4, fase II, lægger efter vores vurdering ikke op til en ændret klassifikation af forsikringskontrakter (IFRS 4), finansielle instrumenter (IAS 39/IFRS 9) og andre kontrakter. Det skal dog bemærkes, at finansielle garantier (herunder kreditforsikring), hvor forsikringstageren er eksponeret for et tab, skal behandles som forsikringskontrakter. Klassifikation af forsikringskontrakt og finansielt instrument mv. Forsikringskontrakt (IFRS 4, fase II) Skadesforsikringer (eksempelvis tyveri, brand, hus, indbo, motor, rejse, ansvar, arbejdsskade osv.) Produktansvarsforsikringer, indirekte tegnet for producent eller forhandler Livs- og pensionsforsikringer Invalide- og sygeforsikringer Opsparingsprodukter med skønsmæssig bonusuddeling Livsvarige løbende ydelser og pensioner Genforsikring, som overfører forsikringsrisici Finansielle garantier (inkl. kreditforsikring), hvor forsikringstageren er eksponeret for et tab Finansielt instrument (IAS 39/IFRS 9) Investerings- og opsparingsprodukter uden betydelig forsikringsrisiko (eksempelvis rene unit-link-kontrakter), eller som primært indeholder finansielle risici Rene opsparingsprodukter uden skønsmæssig bonusuddeling Finansiel reassurance, som tilbagefører al betydelig forsikringsrisiko til forsikringstager Finansielle garantier, hvor forsikringstageren ikke er eksponeret over for et tab (lig derivat) Andre kontrakter Produktgarantier direkte udstedt af producent eller forhandler (IAS 18 og IAS 37) Arbejdsgiverens aktiver og forpligtelser under medarbejderes pensions- og aktielønsordninger (IAS 19 og IFRS 2) Serviceaftaler med fast honorar (fixed-fee service contracts) (IAS 18) Betinget købsvederlag ved virksomhedssammenslutninger (fx earnouts) (IFRS 3) Egenkapitalinstrumenter udstedt af selskabet selv (IAS 32) Selvrisiko Spil Vi har medtaget følgende oversigt med eksempler på kontrakter og deres klassifikation, som er baseret på høringsudkastet: 8

9 Opdeling i forsikringskontrakt og opsparingsdel/låneforhold En række forsikringskontrakter indeholder et betydeligt opsparingselement, som hvis det var en særskilt kontrakt skulle behandles som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse efter IAS 39/ IFRS 9. Også reassurance kan i mange tilfælde være et lån, der skal tilbagebetales efter nærmere aftalte kriterier (finansiel reassurance). Høringsudkastet foreskriver alene opdeling (unbundling) i en forsikringskontrakt og en opsparingsdel/et låneforhold, hvis delene ikke er nært forbundet (closely related). Dette er nødvendigt for at sikre indregning og separat måling af rettigheder og forpligtelser fra opsparingseller låneelementet. Et opdelt element af opsparing eller lån skal behandles som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse ifølge IAS 39/IFRS 9. Opdeling i forsikringskontrakt og opsparingsdel/låneforhold Samlet betyder det, at et forsikringsselskab skal behandle disse kontrakter som følger: (a) Hvis delene er nært forbundet (closely related), skal IFRS 4, fase II, anvendes på hele kontrakten. (b) Hvis delene ikke er nært forbundet (not closely related), skal IFRS 4, fase II, anvendes på forsikringsdelen, og IAS 39/IFRS 9 skal anvendes på opsparingsdelen/låneforholdet. Det har tidligere været drøftet, om tilbagekøbsværdien for traditionelle livs- og pensionsforsikringer skulle opdeles. I henhold til høringsudkastet er opdeling heraf ikke krævet og er i øvrigt heller ikke tilladt. I stedet skal til bagekøbsoptionen (surrender option) værdiansættes på baggrund af forventninger til forsikringstagernes anvendelse af optionen med en justering for risikoen for, at den faktiske adfærd afviger fra den forventede. Indbyggede, afledte finansielle instrumenter Høringsudkastet foreskriver, at afledte finansielle instrumenter, der er indbygget i en forsikringskontrakt (embedded derivatives), skal udskilles og måles særskilt efter reglerne i IAS 39, medmindre det afledte finansielle instrument opfylder definitionen på en forsikringskontrakt for sig selv. Dette betyder, at de eksisterende regler fra IAS 39 videreføres i høringsudkastet. I henhold til høringsudkastet skal et indbygget, afledt finansielt instrument udelukkende adskilles fra hovedkontrakten og regnskabsmæssigt behandles som et afledt finansielt instrument efter IAS 39, hvis følgende to betingelser begge er opfyldt: a) De økonomiske karakteristika og risici, der er forbundet med det indbyggede, afledte finansielle instrument, er ikke nært forbundet med hovedkontraktens økonomiske karakteristika og risici. b) Et særskilt instrument med samme betingelser som det indbyggede, afledte finansielle instrument opfylder definitionen på et afledt finansielt instrument og er omfattet af IAS 39. I høringsudkastet skriver IASB, at en option for forsikringstageren til at tilbagekøbe kontrakten (surrender option) ofte er afhængig af andre komponenter i hovedkontrakten og kan tillige være svær og byrdefuld at udskille separat. IAS 39 indeholder en bestemmelse om, at et indbygget, afledt finansielt instrument ikke skal udskilles, hvis det indbyggede, afledte finansielle instrument er så afhængigt af hovedkontrakten, at virksomheden ikke kan måle det indbyggede, afledte finansielle instrument separat. Derfor har IASB vurderet, at der ikke er behov for yderligere vejledning i høringsudkastet. Såfremt et indbygget, afledt finansielt instrument alligevel skal udskilles fra forsikringskontrakten, skal det måles til dagsværdi, og ændringerne i dagsværdien indregnes i resultatet. 4.3 Måling til indfrielsesværdi Formålet med indregning og måling af forsikringskontrakter er fortsat at måle de aktiver og forpligtelser, som opstår ifølge forsikringskontrakter (Asset and Liabilitymodel) i stedet for at udskyde indtægter og omkostninger, således at de kan blive matchet med hinanden (Deferral and Matching-model). Indregning og ophør af indregning Et forsikringsselskab skal indregne de rettigheder og forpligtelser, der opstår som følge af en forsikringskontrakt, når forsikringsselskabet er forpligtet af kontrakten (when the insurer becomes a party to the insurance contract). I visse tilfælde kan et selskab allerede være forpligtet ved afgivelsen af et forsikringstilbud. Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard 9

10 Høringsudkastet tillader fortsat ikke, at katastrofe- og udjævningshensættelser til dækning af krav på fremtidige forsikringsdækninger indregnes. I stedet kan der foretages henlæggelser inden for egenkapitalen, hvis forsikringsselskabet finder det nødvendigt at etablere et særligt beredskab hertil. Forsikringsselskaber skal ophøre med at indregne en forsikringsforpligtelse (eller en del heraf) i balancen, når, og kun når, forpligtelsen indfries, dvs. når den kontraktmæssige forpligtelse overdrages, annulleres eller udløber. Måling én hovedregel og én undtagelse IASB foreslår nu i høringsudkastet, at alle forsikringsforpligtelser måles til indfrielsesværdien med tillæg af en residualmargen, der eliminerer gevinst ved tegning. Definition af indfrielsesværdien (present value of the fulfilment cash flows) Udkastet definerer indfrielsesværdien som den forventede nutidsværdi af de fremtidige udbetalinger, fratrukket de fremtidige indbetalinger, der vil opstå, i takt med at forsikringsselskabet opfylder forsikringskontrakten, justeret for effekterne af usikkerhed vedrørende beløbet og timingen af disse fremtidige pengestrømme. 4.4 Undtagelse for forsikringskontrakter med kort dækningsperiode IASB har som noget nyt indført en målingsundtagelse for forsikringskontrakter med en dækningsperiode på ca. 12 måneder eller derunder. De fleste korthalede brancher skal måles til en tilnærmet indfrielsesværdi, idet forsikringsselskabet i dækningsperioden skal anvende præmiehensættelser, som vi også kender fra dansk praksis i dag (premium allocation model), og i skadesbehandlingsperioden skal forsikringsselskabet opgøre erstatningshensættelserne efter byggeklodsmodellen. Præmiehensættelser (pre-claims liabilities) beregnes ved første indregning som nutidsværdien af de forventede præmier i henhold til kontrakten, fratrukket direkte henførbare erhvervelsesomkostninger. Præmiehensættelser skal periodiseres lineært over dækningsperioden, medmindre et andet forløb end lineært er mere relevant. Den tilnærmede metode kombinerer fordelene ved den nye forslåede model i høringsudkastet med fordelene ved nuværende praksis. Til målingen af indfrielsesværdien for forsikringskontrakter skal et forsikringsselskab som hovedregel benytte de tre første byggeklodser: opgørelse af aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme, diskontering for at reflektere den tidsmæssige værdi af penge, tillagt et risikotillæg. Indholdet af de tre byggeklodser og residualmargen (den fjerde byggeklods) er beskrevet nærmere nedenfor i afsnit Som undtagelse hertil skal et forsikringsselskab, som beskrevet under afsnit 4.4, fortsat måle forsikringskontrakter med kort dækningsperiode til henholdsvis præmiehensættelser som i dag og erstatningshensættelser efter byggeklodsmodellen. Forsikringsforpligtelsers kreditværdighed Som følge af IASB s ændring fra måling til den aktuelle afståelsesværdi, som foreslået i diskussionspapirer fra maj 2007, til indfrielsesværdien, skal der ikke længere tages højde for forsikringsforpligtelsens kreditværdighed. 10

11 4.5 Aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme Byggeklods I Aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme Eksplicitte Sandsynlighedsvægtede skøn Neutrale og baseret på al tilgængelig information om størrelse, timing og usikkerhed Set fra virksomhedens perspektiv, dog konsistente med observerbare markedspriser Aktuelle skøn (opdateret til vilkår på statustidspunktet) Der skal modregnes direkte henførbare erhvervelsesomkostninger Den første byggeklods er et estimat over de fremtidige pengestrømme, der opstår på baggrund af kontrakten. Formålet er ikke at udarbejde ét bedste skøn, men i princippet at identificere alle mulige og relevante scenarier og udarbejde et neutralt skøn over sandsynligheden for hvert enkelt scenarie. IASB har i høringsudkastet udarbejdet overordnet vejledning til at opgøre estimaterne, men vil ikke udarbejde detaljeret vejledning, når den endelige IFRS 4, fase II-standard, offentliggøres. IAA (International Actuarial Association), der har arbejdet sammen med IASB under udarbejdelsen af høringsudkastet, vil udarbejde mere detaljeret vejledning. IASB s foreløbige holdning er, at et forsikringsselskab ved målingen af forsikringsforpligtelser skal udarbejde estimater over fremtidige pengestrømme, der er: (a) eksplicitte, dvs. beregnet med reference til forventede pengestrømme, der troværdigt afspejler træk på forsikringsselskabets ressourcer. b) set fra virksomhedens perspektiv, dog konsistente med observerbare markedspriser. Det er ikke i henhold til udkastet krævet, at et forsikringsselskab skal søge efter markedspriser på alle variable, bortset fra visse markedsvariable, hvor der er aktuelle og direkte observerbare markedspriser såsom fx rentesatser og noterede børskurser. For så vidt angår andre variable, hvor der ikke eksisterer et observerbart marked (fx frekvens og omfang af skader samt dødelighed), kan forsikringsselskabet anvende egne bedste skøn baseret på al tilgængelig information, både ekstern og intern. Samtidig er det vigtigt at nævne, at egne skøn skal være så konsistente med observerbare markedsvariable som muligt, dvs. at de ikke må være i strid med observerbare markedsvariable, fx på inflationsforventninger. (c) neutrale og baseret på al tilgængelig information om størrelse, timing og usikkerhed i alle pengestrømme, der stammer fra kontraktlige forsikringsforpligtelser, dvs. sandsynlighedsvægtet med brug af alle mulige og relevante scenarier (fx anmeldte skader, anden information om porteføljen af forsikringskontrakter, historiske data og forsikringsselskabets egne erfaringer). (d) aktuelle, dvs. at de svarer til forholdene ved regnskabsperiodens udløb (i stedet for at være fastlåst ved tegning lock-in-approach). Samtidig betyder det, at de forsikringsmæssige hensættelser ikke skal tage højde for begivenheder efter balancedagen, fx en stor storm i januar måned i et kalenderårsregnskab. Brug af tilstrækkelighedstesten fra den nugældende IFRS 4 bliver overflødig. Adskillelse af indbyggede, afledte finansielle instrumenter er heller ikke nødvendig, idet de fremtidige pengestrømme indeholder indre værdi og tidsmæssig værdi af indbyggede optioner og garantier. Det betyder hyppigere, men mindre ændringer i målingen løbende, der skal forklares med ændringer siden sidste rapportering. (e) fra eksisterende kontrakter, jf. yderligere omtale i afsnit 4.9 nedenfor. Enhed for måling af fremtidige pengestrømme (level of measurement) Ved måling af forsikringskontrakter er der ikke krav om at arbejde ud fra et kontrakt for kontraktperspektiv, men det er også tilladt at arbejde med en porteføljebetragtning af ensartede forsikringskontrakter med samme risikoprofil. Dette skyldes også, at det ikke vil være muligt at foretage en pålidelig måling af størrelsen af den fremtidige udbetaling kontrakt for kontrakt. Det vil derimod være muligt ud fra en portefølje af forsikringskontrakter at sandsynliggøre de fremtidige forventede pengestrømme og at opgøre størrelsen af disse pålideligt. Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard 11

12 Risikotillægget og residualmargenen (der begge omtales yderligere nedenfor) skal opgøres pr. portefølje af forsikringskontrakter, der har ensartede risici, og som styres som én samlet portefølje. Endvidere skal residualmargenen opgøres på kohorteniveau, dvs. for ensartede forsikringskontrakter inden for en portefølje opdelt efter tegningstidspunkt og dækningsperiode. Der må ikke tages hensyn til diversifikation mellem porteføljer eller negativ korrelation mellem porteføljer, men risikotillægget skal afspejle effekten af den diversifikation, der opstår inden for porteføljen. Dette er et kontroversielt emne, der fortsat vil blive debatteret, inden den endelige standard færdiggøres. 4.6 Diskontering Byggeklods II Diskontering Diskonteringsrente baseret på hensættelsens karakteristika; timing, valuta og likviditet Konsistent med observerbare aktuelle markedspriser baseret på en risikofri rente tillagt en illikviditetspræmie Skal kun tage hensyn til aktivsiden, hvis beløb, timing og usikkerhed i pengestrømme er afhængig af afkast af aktiver knyttet hertil Den anden byggeklods, der bruges til måling af en forsikringsforpligtelse, vedrører den tidsmæssige værdi af penge, dvs. diskontering. Høringsudkastet kræver, at der skal anvendes aktuelle markedsbaserede diskonteringssatser, som justerer de estimerede pengestrømme til aktuelle beløb. Diskonteringssatsen skal være konsistent med de observerbare aktuelle markedspriser for pengestrømmene fra forsikringsforpligtelsen med hensyn til eksempelvis timing, valuta og likviditet. Det betyder, at diskonteringssatsen typisk vil tage udgangspunkt i en risikofri rente før skat, hvortil der tillægges en faktor for illikviditet, hvis relevant. Der er ikke på nuværende tidspunkt nogen bredt anerkendt metode til opgørelse af illikviditetspræmien, endsige bred anerkendelse af konceptet. Derfor er der også krav om oplysning om metode, proces og valg af væsentlige forudsætninger for opgørelsen. Udgangspunktet er, at det ikke er tilladt at inkludere et tillæg for kreditrisiko (credit spread) i diskonteringssatsen for forsikringsforpligtelser. Diskonteringssatsen må heller ikke være baseret på afkastet fra de aktiver, der afdækker forsikringsforpligtelsen, medmindre beløb, timing og usikkerhed vedrørende forsikringsforpligtelsen er direkte afhængig af afkastet på specifikke og tilknyttede aktiver (fx forsikringskontrakter med ret til bonus), jf. yderligere omtale i afsnit Metoden for valg af diskonteringssats er konsistent med vejledningen i IAS 37 om hensatte forpligtelser og måling af bedste skøn samt IAS 39 om finansielle instrumenter og måling af dagsværdi. Dette betyder, at der alene er en meget overordnet og principbaseret vejledning til opgørelse af diskonteringssatser. Forsikringsselskaber er nødt til at selv at udvikle metoder til opgørelse af den risikofrie rente såvel som illikviditetspræmien. 4.7 Risikotillæg Byggeklods III Risikotillæg Et eksplicit estimat over det maksimale beløb, som forsikringsselskabet rationelt vil betale for at blive fritaget for risikoen for, at de endelige pengestrømme, der indfrier forsikringsforpligtelsen, overstiger de forventede pengestrømme Målet er at foretage en vurdering af usikkerheden i opgørelsen af størrelsen af de fremtidige pengestrømme Risikotillægget skal opgøres efter en af tre metoder: konfidensniveau (confidence level), betinget halesandsynlighed (conditional tail expectation - CTE) og kapitalomkostninger (cost of capital) Måles ved tegning og justeres ved hver balancedato ved at vurdere, hvor meget risiko der resterer i forpligtelserne, og reduceres dermed over tid, i takt med at forsikringsselskabet fritages for risiko Opgøres pr. portefølje (diversifikation mellem porteføljer er ikke tilladt) Hvis regnskabsaflæggelsen skal give et korrekt billede af forskellene mellem en forpligtelse med faste pengestrømme og en forpligtelse med usikre pengestrømme, skal målingen af forsikringsforpligtelser indeholde et input, der afspejler omfanget af usikkerheden. 12

13 Hørings udkastet beskriver det input som et risikotillæg. Formålet med et risikotillæg er derfor at formidle nyttig informa tion til brugere om den usikkerhed, der er knyttet til fremtidige pengestrømme, og som normalt er indeholdt i prisen på et finansielt instrument. Formålet er ikke at tilvejebringe en støddæmper for det uventede. Risikotillægget er et eksplicit estimat over det maksimale beløb, som forsikringsselskabet rationelt vil betale for at blive fritaget for risikoen for, at de endelige pengestrømme, der indfrier forsikringsforpligtelsen, overstiger de forventede pengestrømme. Risikotillægget måles ved tegning og justeres ved hver balancedato ved at vurdere, hvor meget risiko der resterer i forpligtelserne, og reduceres dermed over tid, i takt med at forsikringsselskabet fritages for risiko. 4.8 Residualmargen Byggeklods IV Residualmargen Udtryk for det kontraktmæssige overskud, der indregnes systematisk over forsikringskontraktens dækningsperiode Ikke muligt at indregne indtægter ved udstedelsen af forsikringskontrakten Residualmargenen kan ikke være negativ Tre metoder for opgørelse af risikotillæg Konfidensniveau (confidence level) Risikotillægget skal opgøres efter en af tre metoder: konfidensniveau (confidence level), betinget halesandsynlighed (conditional tail expectation CTE) og kapitalomkostning (cost of capital). Udtrykker den usikkerhed med hensyn til det ekstra beløb, der skal lægges til den forventede værdi, så sandsynligheden for, at det faktiske resultat vil være mindre end den del af forpligtelsen (inklusive risikotillægget) over den valgte periode, der er lig med det valgte sandsynlighedsniveau. Dette niveau kaldes også Value at Risk eller blot VaR Betinget halesandsynlighed (conditional tail expectation) Betinget halesandsynlighed er en modificeret VaR-metode. Blanding af konfidensniveau og middelværdi af de værdier, der overstiger konfidensniveauet. Også kaldet Tail Value at Risk TVaR Kapitalomkostninger (cost of capital) Svarer til det afkast, før skat, af den nødvendige egenkapital, der ud over finansafkastet af den investerede kapital, kræves, for at den samlede forrentning af forsikringsvirksomheden er tilstrækkelig efter skat. For eksempel (uden hensyntagen til skat) hvis en investor kræver et afkast på 8% pr. år, og det forventede finansafkast på investeringen er 4% pr. år, vil kapitalomkostningerne være 4% pr. år Residualmargen er et nyt begreb i forhold til diskussionspapiret fra 2007 og er udtryk for det kontraktmæssige overskud, der skal indregnes systematisk over forsikringskontraktens dækningsperiode. Residualmargenen skal indtægtsføres sammen med en renteeffekt baseret på samme diskonteringssats, som der er anvendt til den tilknyttede portefølje af forsikringskontrakter. Residualmargenen sættes ved første indregning til et beløb, der lige præcis svarer til, at forsikringsselskabet ikke indregner en indtægt på tegningstidspunktet. Efterfølgende skal residualmargenen ikke reestimeres, men blot indtægtsføres systematisk, jf. ovenfor. Residualmargenen kan ikke være negativ; altså hvor fremadrettede indbetalinger er mindre end fremadrettede udbetalinger. Det vil sige, at ved tabsgivende kontrakter skal tabet straksindregnes på indregningstidspunktet. Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard 13

14 Her arbejder FASB med en alternativ metode i form af en sammensat margen for risikotillæg og residualmargen (composite margin). FASB forestiller sig, at den sammensatte margen bliver frigivet over både dækningsperioden og skadesbehandlingsperioden i takt med afløbet af forsikringsselskabets eksponering for dækningskravene og forsikringsselskabets eksponering for usikkerhederne i relation til de fremtidige pengestrømme. FASB foretrækker den sammensatte margen, fordi IASB s metode efter deres opfattelse i for høj grad er baseret på subjektive skøn. 4.9 Adskillelse af eksisterende og nye kontrakter Et af de begrebsmæssige problemer, som høringsudkastet har søgt at løse, er at skabe overensstemmelse med definitionen i IASB s begrebsramme på et aktiv og en forpligtelse. For en lang række langsigtede forsikringskontrakter kan særskilte analyser af de i kontrakten fastsatte rettigheder og forpligtelser føre til den konklusion, at forpligtelsen til at imødegå erstatningskrav er ubetinget og skal indregnes fuldt ud, hvorimod retten til at modtage fremtidige præmiebeløb fra forsikringstageren kun kan indregnes som et aktiv, i det omfang retten til at modtage præmiebeløb kan håndhæves. Analyser af denne art ville resultere i en væsentlig forpligtelse, som ikke afspejler de økonomiske forhold, der danner grundlag for en langsigtet forsikringskontrakt. I høringsudkastet anvendes i stedet en ny metode, hvor forsikringskontrakten betragtes som en samling af rettigheder og forpligtelser, inklusive muligheden for at forsikringstageren opsiger eller fornyer kontrakten (embedded options). IASB mener, at disse forhold er en integreret del af forsikringskontrakten, og modellen skal omfatte indvirkningen heraf ved måling af den første byggeklods. Måling heraf foretages inden for en tidsramme, som i høringsudkastet defineres som forsikringskontraktens tidsramme (contract boundary). Med tidsrammen menes et tidspunkt i fremtiden, hvor forsikringsselskabet enten kan vælge ikke længere at tilbyde forsikringstageren dækning eller nægte forsikringstageren dækningen, eller hvor forsikringsselskabet har ret til eller reel mulighed for at vurdere den risiko, der er forbundet med forsikringstageren, og efterfølgende fastsætte en ny pris, der afspejler risikoen. Logikken bag et grundlag baseret på forsikringskontraktens tidsramme er, at der i modsætning til et grundlag, hvor der er fokus på enkeltrettigheder og -forpligtelser, redegøres for det økonomiske indhold af forsikringskontrakten. IASB og FASB har vedtaget at anvende samme logik på høringsudkastet til regnskabsstandarden om omsætning fra kontrakter med kunder (Exposure Draft (ED/2010/6): Revenue from Contract with Customers). En anden væsentlig konsekvens ved den kontraktbaserede metode er, at det i høringsudkastet kræves, at der angives én regnskabsmæssig saldo, som viser samlingen af rettigheder og forpligtelser pr. balancedagen. Denne fremgangsmåde hænger godt sammen med det at udøve skøn over fremtidige nettobetalingsstrømme en tankegang, som er et centralt element i byggeklodsmodellen. Begrebet adskillelse af eksisterende og nye kontrakter (også benævnt tidsrammen her) er for mange en ny og innovativ metode i den regnskabsmæssige behandling af forsikringskontrakter med betingede betalingsstrømme. Det vil kræve en nøje vurdering af behandlingen heraf i alle aktuarmodeller for at sikre, at det fulde udbytte af fremtidige præmier kun medregnes, i det omfang præmierne vedrører eksisterende kontrakter (within the contract boundary). En bredere anvendelse af begrebet på den generelle omsætningsmodel efter IFRS vil kunne betyde, at det også er relevant at foretage en sådan vurdering af andre ikkeforsikringsmæssige ydelser, som sælges, såsom ved investeringsrådgivning og formueforvaltning (asset management services) Erhvervelsesomkostninger Et forsikringsselskab skal modregne de direkte henførbare erhvervelsesomkostninger (incremental acquisition costs) i opgørelse af de forsikringsmæssige hensættelser. Alle andre erhvervelsesomkostninger udgiftsføres som en omkostning i resultatopgørelsen, når de afholdes. Det er alene de direkte erhvervelsesomkostninger, som er direkte henførbare til den enkelte forsikringskontrakt, der kan modregnes. Dette er en forskel i forhold til alle andre aspekter i opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, som opgøres på porteføljeniveau. Hvorvidt en erhvervelsesomkostning er direkte henførbar, afhænger af, om omkostninger ville falde bort, såfremt forsikringskontrakten ikke var tegnet. 14

15 4.11 Forsikringskontrakter og finansielle instrumenter med ret til bonus Den kontraktbaserede fremgangsmåde med anvendelse af begrebet tidsrammen, der beskrives i høringsudkastet, gjorde det muligt for IASB at løse et andet særligt vanskeligt begrebsmæssigt problem, nemlig redegørelse for forsikringskontrakter og finansielle instrumenter med ret til bonus. Disse instrumenter kan også beskrives som opsparingskontrakter med ret til bonus (discretionary participation features) ud over de garanterede ydelser. Disse supplerende ydelser fastsættes efter forsikringsselskabernes skøn. Skønnet er dog i henhold til udkastet altid underlagt et referencebeløb, som skal bestemmes ud fra én af følgende måder: Opfyldelse af performance-mål for en bestemt pulje af forsikringskontrakter eller en bestemt type af forsikringskontrakter Realiserede og/eller ikke-realiserede investeringsafkast af en specifik pulje af aktiver, der ejes af forsikringsselskabet Forsikringsselskabets regnskabsmæssige resultat, en separat pulje/fond/ eller anden virksomhed, der udsteder forsikringskontrakten. I henhold til den nugældende IFRS 4 kan forsikringsselskaber for bonusdelen vælge, om de vil behandle forsikringskontrakter og finansielle instrumenter med ret til bonus som en forpligtelse eller en del af egenkapitalen eller inddele dem i to kategorier. I Danmark behandles disse instrumenter som forpligtelser og opdeles i bonuspotentiale på fremtidige præmier og bonus potentiale på fripoliceydelser i balancen. Med høringsudkastet er dette problem løst én gang for alle, idet det heri foreslås, at forsikringskontrakter og finansielle instrumenter med ret til bonus er så afhængige af de andre forsikringsmæssige betingelser i kontrakten, at de skal behandles som en integreret del af kontrakten og dermed medtages i skønnet over de fremtidige pengestrømme, som forsikringsselskabet vil komme til at betale til sine forsikringstagere. Af andre væsentlige karakteristiske træk ved forsikringskontrakter og finansielle instrumenter med ret til bonus kan nævnes: Krav om at anvende en aktivbaseret diskonteringssats Adskillelse af eksisterende og nye kontrakter i forbindelse med opsigelse og forlængelse. Tidsrammen fastlægges til det tidspunkt, hvor forsikringstageren ikke længere modtager de supplerende ydelser, der blev bestemt ved kontraktens indgåelse Krav om at indtægtsføre residualmargenen på et grundlag, der afspejler værdien af de aktiver, der administreres af en pulje/fond med bonusret (participating fund). Unit-link-kontrakter Ved unit-link-kontrakter afhænger forsikringsydelsen af dagsværdien af en bestemt pulje af aktiver. Der kan opstå accounting mismatch i regnskabsaflæggelsen, hvis disse aktiver ikke måles til dagsværdi med indregning af værdireguleringer i resultatopgørelsen, når den tilknyttede forsikringsforpligtelse samtidig måles til aktuel indfrielsesværdi. IASB foreslår, at dette mismatch elimineres ved at måle investeringsaktiver til dagsværdi med indregning af værdireguleringer i resultatopgørelsen. Høringsudkastet udvider listen over de aktiver, der skal følge dagsværdimuligheden, til også at omfatte egne aktier og domicilejendomme, når disse ejes af puljer/fonde, der understøtter unit-link-kontrakter økonomisk. Disse undtagelser til de generelle IFRS-regler i henholdsvis IAS 32 og IAS 16 gør det muligt at eliminere nogle af de regnskabsmæssige uoverensstemmelser, der opstod ved ordningen under den nugældende IFRS 4. Undtagelsen for egne aktier er især bemærkelsesværdig, idet disse instrumenter ikke under normale omstændigheder kan indregnes som aktiver. De skal i henhold til nugældende IAS 32 fradrages i egenkapitalen. Placeres de derimod i unit-link-puljer/fonde, skal forsikringsselskabet behandle dem som aktiver og indregne dagsværdireguleringer (gevinster og tab) i resultatopgørelsen. Der indføres med høringsudkastet præsentationskrav for unit-link-kontrakter med fokus på princippet om én enkelt linje. Med dette krav lægges alle de aktiver, der danner økonomisk grundlag for unit-link-kontrakter, ind under én balancepost. Samme behandling skal ske i resultatopgørelsen, hvor der kræves én indtægts- eller omkostningspost. Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard 15

16 Navn Forsikringsmargen Ændring i risikotillæg Frigivelse af residualmargen 4.12 Præsentation af ændringer i forsikringsforpligtelser Ud over at udvikle en metode til måling af forsikringskontrakter fastsætter høringsudkastet også, at en forsikringskontrakt skal præsenteres i resultatopgørelsen efter summarised margin-modellen. Det betyder, at alle ændringer i de regnskabsmæssige værdier af aktiver og forpligtelser fra forsikringskontrakter skal indregnes i resultatopgørelsen, men de skal præsenteres væsentligt anderledes end i dag i henhold til regnskabsskemaer fra regnskabsbekendtgørelsen. Resultatopgørelsen skal i henhold til høringsudkastet som minimum indeholde følgende fem regnskabsposter: Indhold Denne post vil indeholde fortjenesten ved, at forsikringsselskabets risikotillæg reduceres i takt med reduktionen af risikotillægsforpligtelsen såvel som fortjenesten ved frigivelsen af residualmargenen, dvs. periodisering over dækningsperioden. I høringsudkastet stilles der krav om, at posten Ændring i risikotillæg indeholder ændringerne i risikotillægsforpligtelsen vedrørende ny måling af den forventede indfrielsesværdi pr. balancedagen. Gevinster/tab ved første indregning Tab på forsikringskontrakter erhvervet ved en porteføljeoverdragelse Gevinst ved købt genforsikring Tab ved første indregning af forsikringskontrakter Erhvervelsesomkostninger (indirekte) Erfaringsmæssige justeringer og ændringer i skøn Erfaringsmæssige justeringer Ændringer i skøn over pengestrømme Ændringer i diskonteringsrente Nedskrivning af genforsikringsaktiver Renter forbundet med forsikringsforpligtelser Denne post vil på første indregningstidspunkt indeholde tab, som indregnes, når det er resultatet af byggeklodsmodellen, og gevinster på første indregningstidspunkt ved køb af genforsikring. Denne regnskabspost vil indeholde erhvervelsesomkostninger, der ikke er direkte henførbare til forsikringskontrakten og derfor udgiftsføres, i takt med at de afholdes. Denne post vil indeholde forskellene mellem forventede og faktiske pengestrømme, ny måling af fremtidige pengestrømme, ændringer i diskonteringsrente samt nedskrivning af genforsikringsaktiver. Denne post vil indeholde afløb af diskontering af forsikringsforpligtelser og residualmargen sammen med afkastet af de investeringer, der danner det økonomiske grundlag for forsikringsforpligtelserne. 16

17 Byggeklodsernes indregning i resultatopgørelsen Byggeklods III Resultatopgørelse Byggeklods IV Riskotillæg 1. Forsikringsmargen Residual margen Risikotillægget skal revurderes ved hvert rapporteringstidspunkt, og ændring indregnes i resultatopgørelsen Ændring i risikotillæg Frigivelse af residualmargen 2. Gevinst/tab ved første indregning Tab på forsikringskontrakter erhvervet ved porteføljeoverdragelse X X X Residualmargenen opgøres ved første indregning og periodiseres over dækningsperioden Rente af residualmargen (diskonteringsrente låst fast på første indregningstidspunkt) Gevinst ved købt genforsikring X Tab ved første indregning af forsikringskontrakter X 3. Erhvervelsesomkostninger (indirekte) X Byggeklods I Aktuelle skøn over frem tidige pengestrømme Ændring mellem pengestrømme estimeret ved peri odens start og de i perioden faktisk reali serede pengestrømme De fremadrettede pengestrømme revurderes i hver regnskabsperiode 4. Erfaringsmæssige justeringer og ændringer i skøn Erfaringsmæssige justeringer X Ændringer i skøn over pengestrømme X Ændring i diskonteringsrente X Nedskrivning på genforsikringsaktiver X 5. Renter forbundet med forsikring X Byggeklods II Diskontering Diskonteringsrenten revurderes i hver regnskabsperiode Effekt af løbetidsfor - kortelse af diskontering Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard 17

18 Herudover er der krav om præsentation af to separate regnskabslinjer for unit-link-kontrakter i resultatopgørelsen, herunder for henholdsvis indtægter/omkostninger fra unit-link-kontrakter samt gevinst/tab fra aktiver tilhørende unit-link-kontrakter. Særlige yderligere regnskabslinjer vil blive tilføjet, hvis den forenklede metode for forsikringskontrakter med kort dækningsperiode anvendes til at præsentere resultatet. Denne præsentationsform er mere i tråd med den, vi kender i dag, med udgangspunkt i præmier og erstatningsudgifter. Formålet med denne form for præsentation i resultatopgørelsen er at vise de nøgleelementer i byggeklodsmodellen, der understøtter resultatdannelsen i et forsikringsselskab. I høringsudkastet stilles der endvidere følgende krav vedrørende præsentationen af forsikringskontrakter i balancen: Under forsikringsaktiver henholdsvis forsikringsforpligtelser skal forsikringsselskabet præsentere enhver portefølje af forsikringskontrakter som en særskilt post Genforsikringsaktiver må ikke modregnes i forsikringsforpligtelser De aktiver, der modsvarer unit-link-kontrakternes forpligtelser, skal præsenteres som en særskilt post Den del af forsikringsforpligtelsen, som stammer fra unit-link-kontrakter, og som modsvarer aktiverne nævnt ovenfor, skal præsenteres som en særskilt post. Oplysningskrav Hensigten med de reviderede principper for oplysningskrav er at hjælpe regnskabsbrugerne til at forstå størrelsen og den tidsmæssige placering samt den usikkerhed, der er forbundet med fremtidige pengestrømme fra forsikringskontrakter. I de principper, der er indeholdt i høringsudkastet, bemærkes det, at et forsikringsselskab skal give kvalitative og kvantitative oplysninger om: de beløb, der er indregnet i regnskabet, og som stammer fra forsikringskontrakter og arten og omfanget af de risici, der er forbundet med disse forsikringskontrakter. Høringsudkastet angiver også, at det øverste aggregeringsniveau i oplysningsøjemed er driftssegmentet, som defineret i IFRS 8. Oplysningerne skal også gøre det muligt at afstemme tallene til de poster, der er vist i regnskabet. Til forskel fra kravene i den nugældende IFRS 4 er høringsudkastet ret fast omkring den form, oplysningerne skal have. Høringsudkastet indeholder eksempelvis en mere detaljeret beskrivelse af de poster, der skal medtages ved afstemningen af primo- og ultimobalancen, hvor bevægelserne i forsikringskontrakternes regnskabsmæssige værdi forklares. Disse oversigter skal struktureres på en sådan måde, at de over for regnskabsbrugeren dokumenterer, hvordan bevægelserne i de enkelte byggeklodser har været. I høringsudkastet udvides og skærpes kravene til de procedurer for opstilling af forudsætninger, som forsikringsselskabet vil bruge ifølge målemetoden. Navnlig indføres der med høringsudkastet et krav om oplysning af niveauet for risikotillæg beregnet efter konfidensniveaumetoden, når der ved opgørelsen af de forsikringsmæssige forpligtelser er anvendt enten betinget halesandsynlighedsmetoden eller kapitalomkostningsmetoden. I høringsudkastet fastholder man kravet om at udarbejde oversigter over skadesudviklingen for erstatningsforpligtelser indledningsvis for en femårig periode, som senere gradvis udvides til 10 år. Forsikringsselskaber, der i dag aflægger regnskab efter IFRS og har overholdt dette oplysningskrav siden 2005 og således har offentliggjort oversigter over skadesudviklingen fra 2000, bliver ikke omfattet af denne gradvise udvidelse til en skadesudviklingsoversigt, der dækker en periode på 10 år. Bortset fra ovenstående indeholder høringsudkastet ikke væsentlige ændringer til oplysningskravene i forhold til den nugældende IFRS 4. Dog indgår nogle af de oplysningskrav, der tidligere indgik i IFRS 7, nu som en del af høringsudkastet. Disse skærpede oplysningskrav vil gøre det nødvendigt for forsikringsselskaber at foretage en fornyet vurdering af den måde, de indhenter og administrerer data på. Forsikringsselskaberne vil også skulle vurdere deres nuværende systemkapacitet, og hvorvidt den interne kontrol vedrørende regnskabsaflæggelsesprocessen er hensigtsmæssig til at sikre kvaliteten af disse nye oplysninger. 18

19 Overgangsregler og ikrafttrædelsestidspunkt Høringsudkastet indeholder ikke en specifik ikrafttrædelsesdato for den nye IFRS 4, fase II. Den foreløbige dato er 1. januar 2013, men den endelige beslutning herom vil først blive truffet, når IASB har foretaget en vurdering af den samlede indvirkning, som høringsudkastet og kravene i IFRS 9 vil få. IASB har oplyst, at de to standarder vil blive implementeret sideløbende. Når forsikringsselskaber overgår til de nye regnskabsregler, vil de skulle tilpasse deres forpligtelser vedrørende forsikringskontrakter ved at foretage en række reguleringer, som bl.a. omfatter: Tilpasning af alle gældende forsikringskontrakter efter byggeklodsmodellen. Positive eller negative forskelsbeløb, som måtte opstå som følge af tilpasningen, skal indregnes i primosaldoen for overført resultat i egenkapitalen. Forpligtelser vedrørende residualmargenen indregnes ikke ved overgangen til den nye standard. Reduktion af primosaldoen for overført resultat i egenkapitalen for eventuelle forsikringsmæssigt immaterielle aktiver som fx aktiverede erhvervelsesomkostninger eller immaterielle aktiver, der er indregnet ved erhvervelse af forsikringsvirksomheder og -porteføljer. Høringsudkastet indeholder ligesom overgangsbestemmelserne i den nugældende IFRS 4 en mulighed for at omklassificere finansielle aktiver til dagsværdi med værdireguleringer i resultatopgørelsen, hvis denne omklassificering reducerer accounting mismatch ved indførelsen af den nye regnskabsstandard. Vælges denne mulighed, er der tale om en ændring af anvendt regnskabspraksis i henhold til IAS 8, og ændringen skal foretages med tilbagevirkende kraft og tilpasning af sammenligningstal. Det er ikke tilladt at foretage omklassificering til andre målingskategorier. Overgangsbestemmelserne er de samme for de forsikringsselskaber, der allerede aflægger regnskab efter IFRS, og de, der aflægger regnskab for første gang efter IFRS. Overgangen til de nye regler vil medføre, at et eventuelt overskud, som ikke kan indeholdes i byggeklodserne, overføres til primosaldoen for overført resultat i egenkapitalen. Skønnet over eksplicitte risikotillæg vil sandsynligvis være den mest afgørende aktivitet ved overgangen, idet risikotillægget vil fastlægge de primære kilder til det fremtidige regnskabsmæssige overskud af de forsikringskontrakter, der er tegnet på overgangstidspunktet. 5. Betydning for danske forsikringsselskaber IFRS 4, fase II, vil komme til at påvirke opfattelsen af risiko i de danske forsikringsselskaber. Der vil komme endnu mere fokus på risiko ved introduktionen af det eksplicitte risikotillæg. I forhold til de nuværende danske regnskabsregler indføres der for skadesforsikring et tillæg til hensættelsen for at opnå indfrielsesværdien. Risikotillægget adskiller sig fra de andre dele af hensættelsen ved, at det ikke forventes at skulle udbetales til forsikringstageren eller anvendes til administrativ skadebehandling. Den direkte konsekvens bliver for skadeforsikring, at der er: Krav om indførelse af eksplicitte risikotillæg, som vil påvirke egenkapitalen Krav om oplysning af eksplicitte risikotillæg, som vil give markedet øget indsigt i ledelsens risikovurdering. Selve diskonteringssatsen vil også skulle afspejle forpligtelsens egenskaber med hensyn til timing, valuta og likviditet og vil også fremover skulle opgøres for forskellige porteføljer af forsikringsmæssige forpligtelser. Kravet om oplysning af hver portefølje i balancen er en væsentlig udvidelse i forhold til de nuværende krav. I høringsudkastet har IASB tydeliggjort, at forsikringsselskabet skal indregne forsikringskontrakten på det tidligste tidspunkt af tegningstidspunktet og risikoens begyndelse. Det kan kræve systemændringer at registrere forsikringskontrakten før dækningsperiodens start. Der er krav herom for at sikre, at der indregnes en nettoforsikringsforpligtelse, hvis forsikringskontrakten skønnes tabsgivende allerede på tegningstidspunktet. I mange tilfælde vil der dog ikke opstå væsentlige ændringer til målingen af forsikringskontrakten, før dækningsperioden starter. Hvis forsikringsselskabet kan revurdere risikoen og enten opsige forsikringskontrakten eller ændre kontraktens vilkår, så skal forsikringsselskabet ikke indregne kontrakten, før risikoen begynder. Det vil være nødvendigt at foretage ændringer i bogføringen og de underliggende regnskabssystemer for at kunne opfylde de nye præsentationskrav. Implemente- Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard 19

20 ring af de nødvendige procedurer til at indsamle nødvendige oplysninger kan vise sig at være en udfordring, hvis man som forsikringsselskabet vælger at lægge dette i en senere fase af implementeringsprocessen. 5.1 Betydning for et dansk skadeforsikringsselskab De danske skadeforsikringsselskaber skal introducere et eksplicit risikotillæg som en del af erstatningshensættelsen og eventuelt også en residualmargen, afhængig af om der opstår gevinster ved tegning. Risikotillægsforpligtelsen reduceres, i takt med at hensættelsen opgøres endeligt og udbetales til de forsikrede. Risikotillægget opbygges sammen med erstatningshensættelsen, i takt med at skader indtræffer over dækningsperioden. Dette medfører, at resultatpåvirkningen spredes over hele risikoperioden, dvs. indtil hensættelsen er afviklet. Under gældende danske regler påvirkes resultatet, i takt med at præmien indtjenes. Den nye definition på kontraktgrænser/tidsrammen og indregningskriteriet for forsikringskontrakter vil umiddelbart medføre en fremrykning af indregning af præmie, hvilket dog alene vil have en resultat- og balanceeffekt, såfremt der er tale om tabsgivende kontrakter. Opgørelsen af aktuelle skøn over fremtidige udbetalinger (erstatningshensættelsen) skal baseres på en sandsynlighedsvægtning af alle relevante scenarier, der afspejler forpligtelsens usikkerhed med hensyn til størrelse og timing. Dette er en generel udvidelse i forhold til dagens praksis, hvor hensættelsen som regel baseres på én forventet fremtidige betalingsstrøm. Der er en del drøftelser om, hvorvidt det er nødvendigt at anvende eksplicitte scenarier, eller om eksisterende metoder fortsat kan anvendes. Under alle omstændigheder vil det enkelte selskab skulle dokumentere, at den anvendte metode giver samme resultat som en metode med eksplicitte scenarier. Præsentationen af resultatdannelse i resultatopgørelsen vil blive væsentligt ændret for danske skadeforsikringsselskaber, selvom de kan bevare præmiehensættelserne for forsikringskontrakter med kort dækningsperiode. I det omfang selskaberne vil skulle give oplysninger om skadesudvikling på porteføljeniveau, vil der være tale om en væsentlig udvidelse. 5.2 Betydning for et dansk livsforsikringsselskab De danske livsforsikringsselskaber skal vise risikotillægget eksplicit som en del af hensættelsen. Sammen med de andre ændringer, primært at der ikke nødvendigvis skal holdes en hensættelse svarende til den retrospektive hensættelse, fører dette til en forøgelse af egenkapitalen. Efter vores opfattelse vil bonus som hovedregel skulle føres som en forpligtelse, idet livsforsikringsselskaber i Danmark ofte har en ubetinget forpligtelse til at betale bonus til forsikringstagerne. Den enkelte livsforsikringskontrakts resultatpåvirkning bliver i nogle tilfælde markant ændret. Dette skyldes kravet om, at residualmargenen frigives over hele dækningsperioden. Opgørelsen af livsforsikringshensættelserne baseret på det aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme skal baseres på en sandsynlighedsvægtning af relevante scenarier, der afspejler forpligtelsens usikkerhed med hensyn til størrelse og timing. Dette indebærer, at der i modsætning til de nuværende regler, hvor der alene tages hensyn til den indre værdi, også skal tages hensyn til tidsværdien af rente- og ydelsesgarantier. Præsentationen af resultatdannelse i resultatopgørelsen vil også blive ændret væsentligt for livsforsikringsselskaber, inklusive separat præsentation af unit-link-kontrakter i resultatopgørelsen og balancen. Særligt må præmier ikke længere føres via resultatopgørelsen, men skal posteres direkte på balancen. 6. Sammenligning mellem Solvency II og IFRS 4, fase II EU-Kommissionen vedtog i 2009 det endelige Solvency II-direktiv til ikrafttrædelse pr. 31. oktober 2012, som senere er blevet udskudt til 1. januar Solvency IIdirektivet er en rammelovgivning for forsikringsvirksomheder og omfatter bestemmelse omkring governance, rapportering, krav til solvens og kapital, herunder også rammebestemmelse for Solvency II-balancen (herunder også forsikringsmæssige hensættelser). Detailregulering af principper for opgørelse af Solvency II-balancen fastlægges i henholdsvis forordninger og vejledning (på det såkaldte Level 2 og Level 3-niveau), som udsendes i udkast fra EU-Kommissionen formentlig i løbet af Såvel forordninger og vejledning er ikke endeligt defineret endnu, men via de tidligere udsendte Consultation Papers og Implementation Measures fra 20

Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter på vej. Opfordring til dialog...

Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter på vej. Opfordring til dialog... Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter på vej Opfordring til dialog... September 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Baggrund og fremtidig proces 2 3. Diskussionsoplægget i hovedtræk 3 4. Afhængighed

Læs mere

Deloitte & Touche. Midlertidige IAS regler for forsikringskontrakter

Deloitte & Touche. Midlertidige IAS regler for forsikringskontrakter VNYT N Y H E D S B R E Forsikring Midlertidige IAS regler for forsikringskontrakter D Deloitte & Touche August 2003 en 31. juli 2003 offentliggjorde IASB (International Accounting Standards Board) udkast

Læs mere

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Indregning Måling Ændring eller erstatning af ordninger Afregning eller annullering af ordninger Afdækningsstrategier Oplysningskrav Overgangsbestemmelser Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

IFRS ED Insurance Contracts 2013 FAF medlemsmøde. Jesper Dan Jespersen 31. oktober 2013

IFRS ED Insurance Contracts 2013 FAF medlemsmøde. Jesper Dan Jespersen 31. oktober 2013 IFRS ED Insurance Contracts 2013 FAF medlemsmøde Jesper Dan Jespersen 31. oktober 2013 Agenda Baggrund Hovedprincipperne Simplifikation "Skadeforsikring" Simplifikation "Liv og pension" Præsentation og

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Gæld og eventualforpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes

Læs mere

IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse

IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse Aktiebaseret vederlæggelse IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse FORMÅL 1 Formålet med denne standard er at specificere en virksomheds regnskabsaflæggelse, når den foretager aktiebaseret vederlæggelse. Standarden

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IFRS 8 Driftssegmenter GRUNDPRINCIP 1. En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af dens årsregnskab at vurdere arten og

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Finansielle aktiver Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af finansielle aktiver Aktiver i form af: 1. Likvider 2. Aftalt ret

Læs mere

Danica Pension I, Livsforsikringsaktieselskab. Halvårsregnskab

Danica Pension I, Livsforsikringsaktieselskab. Halvårsregnskab Danica Pension I, Livsforsikringsaktieselskab Halvårsregnskab 1. halvår 2004 Danica Pension I Periodens resultat 1. halvår 1. halvår Året (Mio. kr.) 2004 2003 2003 Præmier f.e.r. 963 1.027 2.034 Resultat

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Leasing U 29 Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Hvad er problemet? Juridisk kriterie for aktivering: Ejerskab eller ikke ejerskab Økonomisk

Læs mere

Er du og din virksomhed klar?

Er du og din virksomhed klar? Øvrige lovændringer gældende for 2007 Er du og din virksomhed klar? 12. juni 2007 ved partner og statsautoriseret revisor Martin Faarborg mfaarborg@deloitte.dk Agenda Transparensdirektivet, herunder delårsrapportbekendtgørelsen,

Læs mere

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014. CVR-nr. 25 07 14 09

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014. CVR-nr. 25 07 14 09 FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014 CVR-nr. 25 07 14 09 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsespåtegning 6 Resultatopgørelse Totalindkomstopgørelse

Læs mere

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2015. CVR-nr. 25 07 14 09

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2015. CVR-nr. 25 07 14 09 FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2015 CVR-nr. 25 07 14 09 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsespåtegning 6 Resultatopgørelse Totalindkomstopgørelse

Læs mere

L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling FORMÅL 1. Formålet med denne standard er at fastlægge principperne for indregning og måling af

Læs mere

Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise

Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise Kapitel 12. Regnskabslovgivning international best practise 1 Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise 12.1 Lovmæssigt grundlag Der findes i dansk lovgivning ingen specifik lovgivning angående

Læs mere

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 1) I medfør af 196 og 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xxx af xxx fastsættes:

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

Orientering om ændrede regnskabsregler for indregning og måling (værdiansættelse) af pengeinstitutters udlån og garantier pr. 1.

Orientering om ændrede regnskabsregler for indregning og måling (værdiansættelse) af pengeinstitutters udlån og garantier pr. 1. Til pengeinstitutterne 17. december 2004 Ref. MT/TH/LOE J.nr. 122-0031 Orientering om ændrede regnskabsregler for indregning og måling (værdiansættelse) af pengeinstitutters udlån og garantier pr. 1. januar

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 8 september 2006 Indhold Fondsrådet Vejledning om konsekvenser af Fondsrådets afgørelser. IASB Standardpause. IFRIC Udkast til fortolkning relateret til indregning

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

Beretning for 1. halvår 2014 for Livsforsikringsselskabet A/S

Beretning for 1. halvår 2014 for Livsforsikringsselskabet A/S Side 1 Beretning for 1. halvår 2014 for Livsforsikringsselskabet A/S Livsforsikringsselskabet A/S PBU etablerede i 2008 datterselskabet Livsforsikringsselskabet A/S med henblik på at give PBU s medlemmer

Læs mere

www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej

www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej udlån (1) IFRS 9 træder i kraft i 2018 Alt tyder på, at EU nu går i gang med godkendelsesprocessen med sandsynlig godkendelse af standarden

Læs mere

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk Halvårsrapport 2013 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning 3 5 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse for 6 Balance pr. 30. juni 7 Noter 8 2 Ledelsens beretning Lov om barselsudligning

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

FORSIKRINGS SELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2011

FORSIKRINGS SELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2011 FORSIKRINGS SELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2011 CVR-nr. 25 07 14 09 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsespåtegning 6 Resultatopgørelse 7 Balance 8 Egenkapitalopgørelse

Læs mere

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres:

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Beierholm Slotsgade 11 4800 Nykøbing F. Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Revision af årsregnskabet

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S

PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S HALVÅRSRAPPORT PR. 30. JUNI 2014 PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S Gentofte Kommune CVR nr. 16 37 61 91 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 3 Ledelsespåtegning 5 Resultatopgørelse for perioden 01.01

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Ændringer til årsregnskabsloven

Ændringer til årsregnskabsloven Ændringer til årsregnskabsloven i høring Af Jan Fedders og Kim Tang Lassen Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467

Læs mere

Nr. 2 30. desember 2009

Nr. 2 30. desember 2009 Nr. 2 30. desember 2009 Kunngerð um ársfrásagnir hjá tryggingarfeløgum og haldfelagsskapum (Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og finansielle holdingvirksomheder) Við heimild

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 8. februar 2013. Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 1)

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 8. februar 2013. Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 8. februar 2013 7. februar 2013. Nr. 112. Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 1) I medfør af 188, stk. 3, 192, 196,

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Hensatte forpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen,

Læs mere

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg 03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg CVR nr. 26 16 00 81 Årsrapport for 2008 1.1.2008-31.12.2008 (7. regnskabsår) www.arosbolig.dk regnskab 2008 1 Årsberetning Hovedaktivitet Selskabets hovedaktivitet

Læs mere

Nr. 1 15. mars 2010. 3. Forsikringsselskaber skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

Nr. 1 15. mars 2010. 3. Forsikringsselskaber skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Nr. 1 15. mars 2010 Kunngerð um gjaldføri (solvens) og rakstrarætlanir hjá tryggingarfeløgum (Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber) Við heimild í 12, stk. 1, 93, 151, stk.

Læs mere

Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne

Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne EIOPA-BoS-14/177 DA Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20;

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Varebeholdninger og igangværende arbejder for fremmed regning Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Specifikation I Varebeholdninger 1.

Læs mere

29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/417

29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/417 29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/417 IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger FORMÅL 1. Formålet med denne standard er at fastsætte krav om, at virksomhederne i deres årsregnskaber

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ledelsesberetning. Selskabsoplysninger. Påtegninger. Halvårsregnskabet. Side 2: Hovedtal Side 3: Beretning for 1.

Indholdsfortegnelse. Ledelsesberetning. Selskabsoplysninger. Påtegninger. Halvårsregnskabet. Side 2: Hovedtal Side 3: Beretning for 1. HALVÅRSRAPPORT 2015 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning Side 2: Hovedtal Side 3: Beretning for 1. halvår 2015 Selskabsoplysninger Side 4: Selskabsoplysninger Påtegninger Side 5: Ledelsespåtegning Halvårsregnskabet

Læs mere

Forsikringsselskabet Brandkassen G/S

Forsikringsselskabet Brandkassen G/S Forsikringsselskabet Brandkassen G/S CVR nr. - 25 47 62 12 halvårsrapport for 1. januar - 30. juni 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning 2 Anvendt regnskabspraksis 3 Resultatopgørelse

Læs mere

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension Bestyrelsen og direktionen for PFA Pension Sundkrogsgade 4 2100 København Ø 21. april 2015 Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension Indledning I Økonomisk Ugebrev nr. 34 2014 fremgik

Læs mere

Ledelsesberetning 1-2. Ledelsespåtegning 3. Anvendt regnskabspraksis 4. Hovedtal, nøgletal og følsomhedsoplysninger 5

Ledelsesberetning 1-2. Ledelsespåtegning 3. Anvendt regnskabspraksis 4. Hovedtal, nøgletal og følsomhedsoplysninger 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Ledelsesberetning 1-2 Ledelsespåtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Hovedtal, nøgletal og følsomhedsoplysninger 5 Resultatopgørelse for perioden 1. januar til 30. juni 2013 6-7

Læs mere

Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15

Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15 4700 Næstved Telefon 55 75 09 99 Telefax 55 75 09 75 CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk CVR-nr. 68 50 98 15 Halvårsrapport 2015 Indholdsfortegnelse Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning

Læs mere

Udbytte & kapitalstyring i Tryg

Udbytte & kapitalstyring i Tryg Udbytte & kapitalstyring 30. januar 2014 Udbytte & kapitalstyring i Tryg I december 2012 indførte Tryg en ny udbyttepolitik, hvor fokus er at opnå en højere grad af stabilitet i de årlige udlodninger.

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Nærværende notat og skemaer er baseret på den opdaterede version af IAS 24, der gælder for regnskabsår, der begynder 1. januar 2011 eller senere.

Nærværende notat og skemaer er baseret på den opdaterede version af IAS 24, der gælder for regnskabsår, der begynder 1. januar 2011 eller senere. Standarden fastlægger oplysningskrav vedrørende nærtstående parter og transaktioner med disse. Transaktioner og mellemværender mellem en virksomhed og andre virksomheder i samme koncern skal oplyses i

Læs mere

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 16 Sikring af nettoinvesteringer i en udenlandsk virksomhed HENVISNINGER IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige

Læs mere

Chapter 10 - liabilities (fortsat)

Chapter 10 - liabilities (fortsat) Chapter 10 - liabilities (fortsat) 1. Kunne skelne mellem de økomiske karakteristika og regnskabsmæssige kriterier for operationel leasing og finansiel leasing og kunne vise regnskabsmæssige effekter af

Læs mere

Ny IAS/IFRS om virksomhedssammenslutninger April 2004

Ny IAS/IFRS om virksomhedssammenslutninger April 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Regnskabsmæssig behandling af virksomhedssammenslutninger Kostpris for en overtaget virksomhed Fordeling af kostpris på overtagne aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser

Læs mere

Annex Vl. Mindsteoplysningskrav ( Minimum of disclosure requirements )

Annex Vl. Mindsteoplysningskrav ( Minimum of disclosure requirements ) UEFA Club Licensing and Financial Fair Play Regulations - Edition 2012 Annex Vl Mindsteoplysningskrav ( Minimum of disclosure requirements ) A. Princip 1. Hver bestanddel af årsrapporten skal kunne identificeres

Læs mere

l TrygVesta l IR-nyhedsbrev l nr. 1 l 2009 l l Side A af 7 l IR-nyhedsbrev nr. 1 2009 TrygVesta årsrapport 2008 l Profil l

l TrygVesta l IR-nyhedsbrev l nr. 1 l 2009 l l Side A af 7 l IR-nyhedsbrev nr. 1 2009 TrygVesta årsrapport 2008 l Profil l l Side A af 7 l IR-nyhedsbrev nr. 1 2009 TrygVesta årsrapport 2008 l Profil l l Side 1 af 7 l Velkommen til TrygVesta s første IR-nyhedsbrev. Vi vil fremover udsende nyhedsbreve som med jævne mellemrum

Læs mere

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 PENSIONDANMARK PENSIONSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 Langelinie Allé 41 Postboks 2510 2100 København Ø CVR. nr. 16 16 32 79 PensionDanmark Halvårsrapport

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

(Uppskot til)* Kunngerð. at gera upp grundarfæfeingi (basiskapital) (Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital)

(Uppskot til)* Kunngerð. at gera upp grundarfæfeingi (basiskapital) (Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital) (Uppskot til)* Kunngerð um at gera upp grundarfæfeingi (basiskapital) (Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital) Við heimild í 83, stk. 2, 83 a og 215, stk. 4, í løgtingslóg nr. 55 frá 9. juni 2008

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II")

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED (SOLVENS II) DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II") 1 Formål og ikrafttræden Solvens II udgør grundstenen i den europæiske regulering af forsikrings-

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Ledelsesberetning 1. Ledelsespåtegning 2. Anvendt regnskabspraksis 3

INDHOLDSFORTEGNELSE. Ledelsesberetning 1. Ledelsespåtegning 2. Anvendt regnskabspraksis 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Ledelsesberetning 1 Ledelsespåtegning 2 Anvendt regnskabspraksis 3 Resultatopgørelse for perioden 1. januar til 30. juni 2009 4 Balance pr. 30. juni 2009 5-6 Egenkapitalforklaring

Læs mere

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 21. august 2012 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43,

Læs mere

Chapter 12 - Reporting earnings

Chapter 12 - Reporting earnings Chapter 12 - Reporting earnings 1. Forstå formålet med resultatopgørelsen og at forskellige former for indkomst præsenteres forskelligt i årsregnskabet (selvstudium) 2. Skelne mellem kapitalbevægelser

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

Andelsboligforeningen Lundingsgade 10

Andelsboligforeningen Lundingsgade 10 Lundingsgade 10, 8000 Århus C Årsrapport for 2009 (4. regnskabsår) Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2010 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige

Læs mere

Bemærkninger til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Bemærkninger til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Bemærkninger til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Kapitel 1 De omfattede virksomheder og rapporter De omfattede virksomheder Ad 1. Bestemmelsen

Læs mere

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA-BoS-14/174 DA Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20;

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S

Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S CVR-nr.: 31 61 38 76 Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S Halvårsrapport 2013 HALVÅRSRAPPORT 2013 SELSKABSOPLYSNINGER... 3 LEDELSESBERETNING... 4 PÅTEGNINGER... 5 RESULTAT- OG TOTALINDKOMSTOPGØRELSE

Læs mere

Andelsboligforeningen Digesvalen. Digesvalevej 2-6, 10-12, 16-22, 26-28, 34 Studstrup, 8541 Skødstrup. Årsrapport for 2008/2009. (4.

Andelsboligforeningen Digesvalen. Digesvalevej 2-6, 10-12, 16-22, 26-28, 34 Studstrup, 8541 Skødstrup. Årsrapport for 2008/2009. (4. Digesvalevej 2-6, 10-12, 16-22, 26-28, 34 Studstrup, 8541 Skødstrup Årsrapport for 2008/2009 (4. regnskabsår) Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2009 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Afgørelse om delvis regnskabskontrol af Danica Pensions årsrapport for 2014

Afgørelse om delvis regnskabskontrol af Danica Pensions årsrapport for 2014 Bestyrelsen og direktionen for Danica Pension A/S Finanstilsynet 14. september 2015 Ref. HHE J.nr.6645-0502 Afgørelse om delvis regnskabskontrol af Danica Pensions årsrapport for 2014 I forlængelse af

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2013 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold:

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: Regnskab Forlaget Andersen 8.6 Tilgodehavender Af revisor Lasse Glud Dybbøl, Beierholm lgd@beierholm.dk Indhold Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: 1. Generelt om tilgodehavender

Læs mere

Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008

Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008 Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008 Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning Revisionspåtegning Foreningsoplysninger Ledelsesberetning Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

Den Erhvervsdrivende Fond "Bellevuehallerne" CVR-nr. 26 77 43 49

Den Erhvervsdrivende Fond Bellevuehallerne CVR-nr. 26 77 43 49 Den Erhvervsdrivende Fond "Bellevuehallerne" CVR-nr. 26 77 43 49 Årsrapport for 2014 Årsrapporten er godkendt på det ordinære bestyrelsesmøde d. 5. maj 2015 Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Læs mere

Gjesing Fritidsskole. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2011 til 31. december 2011. CVR. nr. 33671504

Gjesing Fritidsskole. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2011 til 31. december 2011. CVR. nr. 33671504 Dansk Revision Århus registreret revisionsaktieselskab Tomsagervej 2 DK-8230 Åbyhøj aarhus@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 89 36 12 12 Telefax: +45 89 36 12 00 CVR: DK 26 71 76 71 Bank:

Læs mere

Tommerup St. Antenneforening

Tommerup St. Antenneforening Tommerup St. Antenneforening Engvej 22 5690 Tommerup CVR.-nr. 17 92 97 98 20. regnskabsår Årsrapport for 2013 Godkendt på selskabets generalforsamling den / 2014 Dirigent: - 1 - Indhold Påtegninger Bestyrelsens

Læs mere

Ledelsespåtegning... 1. Den uafhængige revisor påtegning... 2-3. Ledelsesberetningen... 4. Anvendt regnskabspraksis... 5-6. Resultatopgørelse...

Ledelsespåtegning... 1. Den uafhængige revisor påtegning... 2-3. Ledelsesberetningen... 4. Anvendt regnskabspraksis... 5-6. Resultatopgørelse... Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning............................................... 1 Den uafhængige revisor påtegning................................... 2-3 Ledelsesberetningen..............................................

Læs mere

4) Forsikringsselskabet har indsendt den i 3 nævnte dokumentation til Finanstilsynet.

4) Forsikringsselskabet har indsendt den i 3 nævnte dokumentation til Finanstilsynet. Bekendtgørelse om filialer af forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område 1 I medfør af 1,

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Industriens Pensionsforsikring A/S Halvårsrapport for 2007 Side 1 af 19. Halvårsrapport 2007 for Industriens Pension

Industriens Pensionsforsikring A/S Halvårsrapport for 2007 Side 1 af 19. Halvårsrapport 2007 for Industriens Pension Side 1 af 19 Halvårsrapport 2007 for Industriens Pension Side 2 af 19 Indholdsfortegnelse: Kommentarer til halvårsrapporten for 2007... 3 Femårsoversigt... 4 Lovpligtige nøgletal... 5 Regnskabspåtegning...

Læs mere

Halvårsrapport 30.06.2004

Halvårsrapport 30.06.2004 Pen-Sam Skade forsikringsaktieselskab Halvårsrapport 30.06.2004 CVR-nr. 17 11 81 88, Farum kommune Halvårsmeddelelse Halvårsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed samt

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Afgørelse om delvis regnskabskontrol af Forsikringsselskabet

Afgørelse om delvis regnskabskontrol af Forsikringsselskabet Bestyrelsen og direktionen for Forsikringsselskabet Danica, Skadesforsikringsaktieselskab af 1999 Finanstilsynet 14. september 2015 Ref. HHE J.nr.6645-0471 Afgørelse om delvis regnskabskontrol af Forsikringsselskabet

Læs mere

Axcel Management A/S. Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Axcel Management A/S. Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Axcel Management A/S Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Dirigent Side 2 af 13 Indhold Virksomhedsoplysninger Virksomhedsoplysninger...

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

ABF Lundbis. Lundbyesgade 7, 7A og Bissensgade 18, 8000 Århus C. Årsrapport for 2010. (32. regnskabsår)

ABF Lundbis. Lundbyesgade 7, 7A og Bissensgade 18, 8000 Århus C. Årsrapport for 2010. (32. regnskabsår) Lundbyesgade 7, 7A og Bissensgade 18, 8000 Århus C Årsrapport for 2010 (32. regnskabsår) Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2011 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsespåtegning...

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2014

Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36102030 Telefax 36102040 www.deloitte.dk Støt Soldater & Pårørende CVR-nr.

Læs mere

Undervisningsnote til emne 10:

Undervisningsnote til emne 10: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 10: Strømningsregnskaber Valdemar Nygaard Temaet gennemgås med udgangspunkt i lærebogens kapitel 13. Indledning: Der er 3 vigtige områder i information

Læs mere

29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/27

29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/27 29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/27 IAS 7 Pengestrømsopgørelsen FORMÅL Information om virksomhedens pengestrømme giver regnskabsbrugeren et grundlag for vurdering af virksomhedens evne

Læs mere

Halvårsrapport. for. 1. halvår 2015

Halvårsrapport. for. 1. halvår 2015 Halvårsrapport for 1. halvår 2015 (Opstillet uden revision eller review) CVR 10 49 68 37 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Pensionskasseoplysninger 2 Ledelsesberetning 3 Påtegninger Ledelsespåtegning 4 Anvendt

Læs mere

CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE

CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE Strandvejen 104 B, DK-2900 Hellerup, Denmark Tlf: +45 39 25 65 00 Fax: +45 39 25 65 75 www.chubb.com/dk FORSIKRING FOR NETBANKINDBRUD ALMINDELIGE BETINGELSER For forsikringen

Læs mere