Hvad er en strandeng?
|
|
- Rune Hansen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 1: Hvad er en strandeng? Danmarks km kystlinie rummer mere uberørt og varieret natur end de fleste andre danske naturtyper. Det skyldes de ekstreme forhold i kystzonen - saltpåvirkning, vandstandssvingninger, vind- og bølgepåvirkning - og de meget varierede hydrografiske, geologiske og geomorfologiske forhold langs vore kyster. eksponerede og beskyttede kyster Kysterne kan inddeles i to hovedtyper: de eksponerede (udsatte) kyster og de beskyttede kyster. På de eksponerede kyster er bølgeenergien høj helt ind til havstokken på grund af stor vanddybde og manglende beskyttelse af kysten. Langs sådanne kyster findes sandstrande, stenstrande, klitter og klinter. På de beskyttede kyster er bølgeenergien reduceret på grund af ringe vanddybde (svagt skrånende strandplan), beskyttelse bagved foranliggende øer eller beliggenhed inde i fjorde og bugter. De beskyttede forhold medfører, at finkornede partikler - ler og silt - får ro til at aflejres. De beskyttede kyster kaldes også for strandengskyster efter den fremherskende vegetation. Definition Strandenge kan defineres som lavtliggende, saltvandspåvirkede, vegetationsdækkede arealer fortrinsvist langs beskyttede havkyster. Strandengenes vegetation består af salt- og fugtighedstolerante græsagtige arter (græsser, halvgræsser og siv) og andre urter, som danner et mere eller mindre sammenhængende plantedække af varierende højde, og inkluderer såvel lavtvoksende, engagtig vegetation (salteng) som rørsump. strandengenes udbredelse På grund af de danske kysters varierede topografi er betingelserne for dannelse af strandenge til stede i større eller mindre omfang i de fleste kystregioner, bortset fra Vestkysten. I forbindelse med Miljøministeriets marginaljordsundersøgelser i 1980 erne blev udbredelsen af strandenge i Danmark oversigtligt kortlagt (figur 1.1)(se kap. 8). Kortet viser, at strandengen er en meget udbredt naturtype, men også at strandengenes form og udstrækning varierer meget, afhængig af kystzonens topografi KAPITEL 1: HVAD ER EN STRANDENG?
2 strandengene i landskabet Selv om de fleste strandengslokaliteter er sammensat af flere vegetationstyper, udgør strandengen lokalt en funktionel, landskabelig helhed, der ofte strækker sig som en bræmme langs kysten mellem havet og det mere intensivt udnyttede landskab indenfor (figur 1.2). Søværts kan strandengen være afgrænset af en lav erosionsbrink, eventuelt med et kreaturhegn, eller af en rørbræmme. Landværts kan strandengen grænse til skov eller til dyrket land eller gå over i klitterræn eller ferske enge. Overgangen til dyrket land er ofte, tillige med en hævning i terrænet, markeret af et stengærde eller et jorddige, et kreaturhegn eller en trærække. nøglefaktorer Faktorer der bestemmer strandengsvegetationens karakter På landsplan består strandengene af et kompleks af meget forskellige vegetationstyper, som i deres sammensætning og lokale udstrækning er bestemt af fire nøglefaktorer: 1. De hydrografiske forhold, d.v.s. havvandets saltholdighed og karakteren af havvandspejlets svingninger. Også ferskvandspåvirkning fra landsiden af strandengen kan spille en vigtig rolle. Figur 1.1. Strandengenes udbredelse i Danmark 1986 (efter Emsholm 1987). På grund af den lille kortskala fremtræder de mange smalle strandengsbræmmer langs vore kyster kun i begrænset omfang. KAPITEL 1: HVAD ER EN STRANDENG? 11
3 Figur 1.2. Strandenge ved Guldborgsund. Udsnit af Geodætisk Instituts luftfotografi, optaget 24/ Strandengene strækker sig som en bræmme langs kysten og afgrænses ind i landet af skov eller dyrket land. Reproduceret med tilladelse nr. G3 94 fra Kort- og Matrikelstyrelsen. 2. De topografiske forhold, især lokaliteternes bredde og terrænhældning. 3. Substratets tekstur, d.v.s. om strandengen lokalt er udviklet på sand, ler, sten eller klippe. 4. Karakteren og intensiteten af den landbrugsmæssige udnyttelse - overvejende græsning, hø- og græsslæt, eller uudnyttet. littoralzonerne geolittoralzonen På basis af vandstandens svingninger og de topografiske forhold kan kystzonen deles i vertikale zoner (littoralzoner). Der er foreslået forskellige terminologier til karakterisering af littoralzonerne. I denne bog benyttes en terminologi, der er udviklet af den svenske botaniker Du Rietz, og som deler kystzonen i fire littoralzoner (box 1.1). Figur 1.3 giver en oversigt over strandengens vegetationstyper i relation til littoralzonerne samt i relation til hydrografi og græsning. Geolittoralzonen er den centrale zone på strandengen. Ved de indre farvande er geolittoralzonens nedre afgrænsning, middelvandstandslinien (MV), som regel markeret som den nedre grænse for lav, sammenhængende strandengsvegetation. Det gælder også, hvor der er udviklet strandrørsump. Selvom f.eks. tagrør kan danne sammenhængende bestande såvel ovenfor som KAPITEL 1: HVAD ER EN STRANDENG?
4 BOX 1.1 Littoralzonerne: Littoralzonerne omfatter 1. Den sublittorale zone, der er permanent vanddækket. 2. Den hydrolittorale zone, også kaldet vandstranden, mellem sublittoralzonen og middelvandstandslinien. 3. Den geolittorale zone, også kaldet landstranden, mellem middelvandstandslinien og niveauet for højeste normale højvande, d.v.s. fraset sjældne stormflodssituationer. 4. Den epilittorale zone, der normalt ikke vanddækkes, men som bliver udsat for luftbårne saltpartikler. Svagt - mellemsalt hav, tidevand svagt Græsset MV HNH akvatisk salteng strandstrand- overdrev rørsump Stærksalt hav, tidevand kraftigt Græsset MV MHV HNH vade salteng strand- (marsk) overdrev Ugræsset akvatisk terrestrisk strandstrand- strandrørsump overdrev rørsump og -krat Ugræsset vade kilebæger- strandmarsk terrestrisk overdrev strand og -krat rørsump MV HNH Hydro- Geolittoralzonen Epilittorallittoral- zonen zonen MV MHV HNH Hydro- Geolittoralzonen Epilittorallittoral- zonen zonen Figur 1.3. Strandengenes vegetationstyper i relation til littoralzoner, hydrografi og græsning. MV: middelvandstandslinien. MVH: middelhøjvandslinien. HNH: højeste normale højvand. nedenfor middelvandstandslinien, findes et sammenhængende plantedække af mere lavtvoksende følgearter i bunden af rørsumpen kun oven for middelvandstandslinien. Ved Vadehavet strækker strandengen (marsken) sig kun ned til middelhøjvandslinien, der som oftest er markeret ved en erosionsbrink. Nedenfor middelhøjvandslinien strækker kvellerog vadegræsvaden sig ned mod middelvandstandsniveauet, som KAPITEL 1: HVAD ER EN STRANDENG? 15
5 ved Vadehavet mest er en hydrografisk-statistisk størrelse, der ikke er iøjnefaldende i felten. geolittoralzonens øvre grænse Geolittoralzonens landværts afgrænsning, som er defineret som niveauet for højeste normale højvande, markeres ved et skifte i vegetationens sammensætning. Det skyldes, at de fleste af de salttålende plantearter, der trives på den geolittorale del af strandengen, ikke kan klare sig i konkurrencen i vegetationen ovenfor geolittoralzonen. Geolittoralzonens landværts afgrænsning vil tillige ofte være markeret ved en opskylslinie af tang (bændeltang, alger)(se kap. 4, figur 4.3), der er efterladt af vinterhøjvandet (vinterhøjvandslinien). Endelig markeres overgangen til epilittoralen ofte ved, at træer og buske begynder at dukke op, hvorimod den geolittorale strandeng er uden vedplanter. Strandengens vegetationstyper Som det er nævnt ovenfor, kan strandengen som naturtype inddeles i en række vegetationstyper, se figur 1.3: 1. Geolittoral, græsset tidevandsstrandeng (tidevandssalteng eller marsk) ved Vadehavet. Her må der skelnes mellem naturligt dannet marsk, som den f.eks. ses på Skallingen, og marsk, hvis udvikling er fremmet ved landvindingsarbejder, som det f.eks. kan ses langs med Rømødæmningen. 2. Geolittoral, ugræsset tidevandstrandeng (marsk) ved Vadehavet, domineret af bl.a. den buskagtige stilkløs kilebæger (figur 1.4). 3. Kveller-, vadegræs- og dværg-bændeltang-vaden på nedre geolittoral og øvre hydrolittoral ved Vadehavet (figur 1.5). 4. Geolittoral, græsset strandeng (salteng) ved de indre farvande, såvel ved salt som brakt hav (figur 1.6). 5. Geolittoral (terrestrisk) strandrørsump, fortrinsvis ved de indre farvande, såvel ved salt som brakt hav. Den geolittorale rørsump udvikles, hvor græsningen er ophørt eller aldrig har været praktiseret (figur 1.7). Det anslås, at ud af det samlede danske strandengsareal på ca ha, optager den geolittorale strandrørsump samt arealer, der er på vej til at udvikle sig til strandrørsump efter ophør af græsning, ca ha. 6. Hydrolittoral (akvatisk) strandrørsump ved de indre farvande. Den hydrolittorale rørsump er bedst udviklet på meget beskyttede steder ved brakvand samt ved saltvand, hvor der strømmer ferskvand ud (figur 1.8). 7. Geolittoral klippestrandeng på Bornholm. Små strandengs KAPITEL 1: HVAD ER EN STRANDENG?
6 Figur 1.5. Spredt kveller og vadegræs på vaden ud for det fremskudte dige ved Højer, Figur 1.4. Ugræsset, geolittoral tidevandsstrandeng (marsk) på Skallingen, Vegetationen er domineret af stilkløs kilebæger. Figur 1.6. Kreaturgræsset salteng ved Dybsø Fjord, Sydsjælland, Saltengen er domineret af rød svingel. I erosionshullerne består vegetationen af énårige, salttålende planter. Figur 1.7. Geolittoral (terrestrisk) strandrørsump af tagrør og med rød svingel dominerende i bunden, omkring 20 år efter ophør af græsning. Krambes, Lolland, Figur 1.8. Hydrolittoral (akvatisk) strandrørsump af tagrør og strandkogleaks. Nyord, Figur 1.9. Geolittoral klippestrandeng, gul af kantbælg, ved Allinge, Bornholm, Figur Strandoverdrev med tjørn. Jægerspris, 1997 KAPITEL 1: HVAD ER EN STRANDENG? 19
7 arealer, præget af ferskvandsudsivning fra landsiden og med en artssammensætning, der afviger betydeligt fra strandengene i de øvrige dele af landet, med f.eks. kantbælg og melet kodriver, udviklet i læ bagved klipper (figur 1.9). 8. Epilittoralt strandoverdrev, især på strandvolde af sand og rullesten. Strandoverdrevene knytter sig i deres artssammensætning til indlandsoverdrevene, men rummer tillige visse salttålende arter. Strandoverdrevene er ofte mere eller mindre præget af vedplanter (figur 1.10). I Naturbeskyttesesloven ses strandoverdrevet som en funktionel, landskabelig del af strandengen. Til strandengene knytter sig også inddigede, tidligere strandengsarealer, i det omfang de fortsat er saltpåvirkede. Eksempler er Bygholm Vejle ved Limfjorden og Vest-Amager på Sjælland. Warming og Mikkelsen Strandengene og deres vegetationsforhold har gennem tiden interesseret mange botanikere. Den første oversigt over de danske strandenge blev givet af Eug. Warming i 1906 i 1. bind af hans monografier om Dansk Plantevækst. Warming beskæftigede sig mest med strandengene i Vestjylland, men berørte også de østdanske strandenge og strandrørsumpe. En nyere oversigt blev offentliggjort i 1949 af V.M. Mikkelsen, som i en artikel i Naturens Verden inddelte de danske strandenge i typer efter saltholdigheden i havet. Hvorved adskiller strandengen sig fra andre naturtyper? Strandengene kan økologisk karakteriseres som lysåbne, saltpåvirkede, overvejende terrestriske fugtigbundssamfund. lysåbenhed Lysåbenheden har strandengene tilfælles med andre terrestriske naturtyper uden for skov og krat: overdrev, lyngheder, ferske enge m.v. Men hvor lysåbenheden hos disse naturtyper de fleste steder er et sekundært fænomen, der er skabt af kulturpåvirkning, der forhindrer den naturlige tilgroning med vedplanter, må lysåbenheden på strandengene, måske bortset fra strandoverdrevene, anses for at være et primært fænomen, idet ingen ægte vedplanter under vore himmelstrøg er salttålende. De vedplanter, der går længst ud imod det salte, er rød-el og arter af pil, som ved de brakvandede Østersøkyster kan nå helt ud i strandengens indre del. Under tropiske himmelstrøg er vedplanter derimod dominerende i geolittoralzonen langs med beskyttede havkyster, i form KAPITEL 1: HVAD ER EN STRANDENG?
8 af mangrover. I den forbindelse kan det nævnes, at stilkløs kilebæger, der er indvandret til det danske Vadehav fra Middelhavet og Vest-Europa så sent som i 1930 erne, og som nu spiller en vigtig rolle i marsken, er en buskagtig, nedadtil forveddet urt. salt og fugtig bund overgang til andre naturtyper moser, ferskvandsrørsumpe og ferske enge saltpåvirkede moser indlandsoverdrev Også den fugtige bund har strandengen tilfælles med andre naturtyper: ferske enge, moser, skovsumpe, pilekrat m.v., men strandengen adskiller sig fra disse naturtyper ved samtidig at være saltpåvirket, enten ved direkte oversvømmelse med havvand eller, for strandoverdrevets vedkommende, gennem luftbåret salt. Selvom strandengen således er økologisk forholdsvis velafgrænset, vil der lokalt ofte være jævne overgange mellem strandengen og naturtyper som moser, ferske enge, ferskvandsrørsumpe, indlandsoverdrev, klitlavninger og andre indlandstyper. Gradvis overgang fra strandengen til moser, ferskvandsrørsumpe og ferske enge kan f.eks. iagttages langs det nedre løb af vandløb med udløb i havet (æstuarier). Som eksempel kan nævnes Varde Å-æstuariet, hvor forekomsten af salttålende arter viser, at ådalen er noget saltpåvirket næsten til Varde på grund af tidevandet i Ho Bugt. Lokalt kan strandengene rumme isolerede arealer af mose eller fersk eng, som skyldes udstrømmende ferskvand (væld). Endvidere kan det nævnes, at der foreligger ældre oplysninger om saltpåvirkede indlandsenge på Syd-Sjælland og Fyn. Saltpåvirkningen manifesterer sig ved forekomsten af strandengsarter. I Rislev Mose nord for Næstved blev der således i 1920 erne i den centrale del af mosen blandt de normale moseplanter iagttaget f.eks. strand-trehage, harril, strand-kogleaks, blågrøn kogleaks, kødet hindeknæ, jordbær-kløver, sandkryb og strand-vejbred. Forekomsten af disse salttålende planter tilskrives saltholdigt grundvand. Også i Langemose på Fyn blev der, ligeledes i 1920 erne, sammen med ekstremrigkærsarter iagttaget forekomst af salttålende arter. Med stigende afstand fra havet går strandoverdrevene over i indlandsoverdrev. Strandoverdrevene knytter sig med hensyn til artssammensætning og struktur i det store og hele til indlandsoverdrevene, men adskiller sig ved forekomst af adskillige salttolerante arter. De salttolerante arter, der er betinget af luftbåret salt, bliver sjældnere med stigende afstand fra havet, men grænsen mellem de to overdrevstyper er ofte vanskelig at fastlægge i praksis. KAPITEL 1: HVAD ER EN STRANDENG? 21
9 Definition af strandenge i naturbeskyttelsesloven: Naturbeskyttelseslovens 3 indeholder en generel beskyttelse af strandengene, på linie med beskyttelsen af andre naturtyper som vandløb, sø, mose, eng, overdrev og hede. Naturbeskyttelsesloven fastsætter, at de terrestiske naturtyper er omfattet af beskyttelsen, hvis arealet af den pågældende naturtype eller en kombination af naturtyper er 2500 m² eller derover. Naturbeskyttelseslovens bestemmelser Naturbeskyttelseslovens 3 giver beskyttelse mod ændringer af tilstanden på arealet uden forudgående dispensation fra amtsrådet. Beskyttelsen indebærer for strandengenes vedkommende i praksis, at hidtidig udnyttelse må fortsætte, men at gødskning og dræning ikke må intensiveres og ny ikke må iværksættes, ny omlægning og opdyrkning ikke måfinde sted, tilplantning ikke må finde sted. I naturbeskyttelsesloven opereres med begreberne strandeng og strandsump, som i lovens forstand betragtes som sideordnede. Definition af strandeng i loven I vejledningen til naturbeskyttelsesloven omfatter begrebet strandeng engstrækninger ved kysten. Strandenge er relativt flade, lavtliggende og kystnære arealer med en naturlig vegetation bestående af græsser, halvgræsser og urter, som danner mere eller mindre sammenhængende grønsvær. Naturbeskyttelseslovens strandengsbegreb omfatter en række vegetationstyper, som indbefatter, hvorledes de er opstået, og graden af saltpåvirkningen. Områderne kan blandt andet betegnes som marsk, marskeng, sylteng, strandeng, strandoverdrev eller strandfælled. Fælles for disse vegetationstyper er, at de er mere eller mindre lavtvoksende (på grund af græsning). I vejledningen nævnes tillige, at den lavtvoksende strandeng ved ophør af græsning eller høslæt kan gro til med mere eller mindre højtvoksende sumpplanter, hvorved strandengen overgår til strandsump. I strandengsbegrebet er også inkluderet inddigede strandenge, i det omfang de fortsat er saltpåvirkede. Den inddigede marsk, som igennem en længere årrække ikke har været påvirket af saltvand, betragtes i naturbeskyttelsesloven som fersk eng, såfremt området iøvrigt opfylder denne definition. Definition af strandsump I vejledningen til naturbeskyttelsesloven dækker begrebet strandsump kystnære områder med en vegetation domineret af store sumpplanter (tagrør, strand-kogleaks, blågrøn kogleaks, strand-asters m.fl.), som ofte forekommer på de mest fugtige og eventuelt permanent vanddækkede dele af kyststrækningen. Amternes registreringer af 3- områder Som baggrund for amternes fredningsplanlægning og, efter 1992, som led i administrationen af naturbeskyttelseslovens (og den tidligere naturfredningslovs) KAPITEL 1: HVAD ER EN STRANDENG?
10 beskyttelsesbestemmelser har amterne foretaget registrering af strandengene. Registreringerne, der dels indebærer udarbejdelse af kort, der viser de beskyttede arealer, dels ofte indeholder en botanisk karakterisering af lokaliteterne, er blevet publiceret i form af rapporter eller kortblade, udgivet af amterne og fremlagt offentligt f.eks. på bibliotekerne. Amtskommunerne har ved udgangen af 1997 registreret ialt godt ha strandeng, hvilket svarer til ca. 1 % af Danmarks areal. Figur 1.11 viser et eksempel på et kort over en beskyttet strandengslokalitet. Figur Eksempel på et kort over en 3-beskyttet strandengslokalitet. Fra Vestsjællands Amts registrering af beskyttede naturtyper. KAPITEL 1: HVAD ER EN STRANDENG? 23
11 klitlavninger Mange klitlavninger nær havet kan være mere eller mindre saltpåvirkede p.g.a. salt grundvand og vil derfor ofte have arter fælles med strandengene. Hvor strandenge og klitter grænser op til hinanden som f.eks. på Skallingen, kan strandengens øvre del gå direkte over i saltpåvirkede erosionsdale mellem de tørre klitter, de såkaldte havrendinger. Litteratur Emsholm, L Kortlægning af ekstensivt udnyttede naturtyper. Strandenge, ferske enge og overdrev. Marginaljorder og miljøinteresser. Miljøministeriets projektundersøgelser Teknikerrapport nr pp. Lov om Naturbeskyttelse. Lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november 1997 som ændret ved lov nr. 478 af 1. juli 1998 af lov nr. 282 af 12. maj Mikkelsen, V.M Strandengene i Danmark og deres flora. Naturens Verden 33: Mikkelsen, V.M Marsk, strandeng og strandsump. Planterne. I: Nørrevang, A. og Lundø, J., red. Danmarks Natur bind 4, Kyst, klit og marsk. pp Vejledning om naturbeskyttelsesloven. Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen pp. Vejledning om registrering af beskyttede naturtyper. Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen pp. Vestergaard, P Vegetation ecology of coastal meadows in Southeastern Denmark. Opera Botanica 134:1-69. Warming, E Dansk Plantevækst. 1. Strandvegetation. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. København og Kristiania. 325 pp KAPITEL 1: HVAD ER EN STRANDENG?
Strandenge. Strandenge. - en beskyttet naturtype. STRANDENGE en beskyttet naturtype. Gads Forlag. Gads Forlag
Strandenge - en beskyttet naturtype handler om nogle spændende naturområder, som de fleste mennesker kender fra deres vej til og fra stranden. Bogen indeholder et væld af oplysninger om områdernes Økologi
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mereStrandenge. Planter vokser i bælter
Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereBilag: Naturbesigtigelse
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 04-08-2015 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-7-15 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereNy eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar 2015 Oplæg om Viborg Kommunes erfaringer med statens 3-gennemgang Baggrund om 3-registrering i Viborg Kommune Resultat af statens gennemgang i Viborg Kommune
Læs mereDer er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.
1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig
Læs mereArealberegninger af terrestriske habitattyper
Arealberegninger af terrestriske habitattyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. marts 2017 Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereVurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer
Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 3
Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe
Læs mereKapitel 4: Strandengens økologi
Kapitel 4: Strandengens økologi Strandengens dannelse, morfologi og jordbundsforhold Den vigtigste forudsætning for dannelse af strandenge med deres karakteristiske morfologi er, som det blev omtalt i
Læs mereStrandbredder. En lang kystlinje
Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,
Læs mereHavvandsstigningernes betydning for habitatnatur og biodiversitet eksempel fra Limfjorden
Havvandsstigningernes betydning for habitatnatur og biodiversitet eksempel fra Limfjorden TORBEN EBBENSGAARD, COWI 1 Analysens afgrænsning og metodik Limfjorden, næringsbelastning Dataanalyse af Limfjordens
Læs mereTeknisk og biologisk forundersøgelse til etablering af naturlige vandstandsforhold i særligt udpegede Natura 2000-arealer ved Strandet
Sag: 31.1014.04 Viborg Kommune Teknisk og biologisk forundersøgelse til etablering af naturlige vandstandsforhold i særligt udpegede Natura 2000-arealer ved Strandet Udført med støtte fra NaturErhverstyrelsen
Læs mereNotat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven
Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober
Læs merePlejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Læs mereVirksomheder, foreninger og fonde Ejere. Naturorganisationer og 3.person N=1391. Myndigheder. Virksomheder, foreninger og fonde Ejere
Ansøger/sagsrejser i 3 afgørelser for 2006 Det er undersøgt, hvem der er oplyst som ansøger eller sagsrejser i hver enkel 3 afgørelse for 2006. Ansøgerne og sagsrejserne til samtlige 1391 3 afgørelser
Læs mereHVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Læs mereTeknisk anvisning til luftfotoregistrering af ny og overset 3-natur
Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Forfattere: Anders Juel og Bettina Nygaard Sider: 1 af 11 Dokumenttype: Teknisk anvisning Version: 1.3 Oprettet:
Læs mereSagsnr P
Projektgruppen for vådområdeprojektet Natur og Miljø Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 18. juli 2017 Sagsnr. 01.05.08-P25-5-17 BY OG LANDSKAB Dispensation fra naturbeskyttelseslovens
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mere3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug
3 beskyttede naturarealer Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Meget fokus på 3 arealer hvorfor nu det? Visse 3 arealer
Læs mereBiologiske registreringer i ledningstraché på Amager og Stamholmen 2017
Biologiske registreringer i ledningstraché på Amager og Stamholmen 2017 Arbejdsnotat udarbejdet for Energinet af AGLAJA, august 2017. Feltarbejde og afrapportering: Eigil Plöger Indhold Stamholmen... 3
Læs mereAfrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig
Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for Lolland
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereNy ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet
Miljø, Vand & Natur Dato: 14. november 2008 J. nr.: 08/14186 Sagsbeh.: Kks Lokaltlf.: 9945 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945 4500 raadhus@99454545.dk sikkerpost@99454545.dk www.bronderslev.dk
Læs mereKajbjerg Skov. Habitatområde H101. Natura 2000 basisanalyse
Kajbjerg Skov Habitatområde H101 Natura 2000 basisanalyse Fyns Amt 2006 Titel: Natura 2000 basisanalyse. Habitatområde H101 Kajbjerg Skov Udgiver: Fyns Amt Natur- og Vandmiljøafdelingen Ørbækvej 100 5220
Læs mereFattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Læs mereRumlige analyser. Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper. Definition af en arealenhed. Rensning af topologifejl
Rumlige analyser Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper For at kunne beregne indikatorer for status og naturpotentiale for den lysåbne natur havde vi brug for et grundkort, som indeholder information
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereNatura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Læs mereLandskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt
Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet
Læs mereVåd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert
Plantesamfundet våd eng dækker over uomlagte naturenge, der kun er drænede og gødskede i et begrænset omfang. De våde enge vil sammenlignet med rigkær og tidvis våd eng have en højere tilgængelighed af
Læs meresammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde
sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde Om Smart Natura Smart Natura er et projekt, der gennem samarbejde og aktiv inddragelse af lodsejere skal sikre en smidig og omkostningseffektiv
Læs mereStrandengens naturgivne forudsætninger
Kapitel 2: Strandengens naturgivne forudsætninger Som andre danske naturtyper har strandengen et kompliceret sæt af såvel naturgivne som kulturbetingede forudsætninger. Strandengenes naturgivne forudsætninger
Læs mereBekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende
Bekendtgørelse nr. x af x 2006 Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende I medfør af 29 b - 29 d, 29 l, stk. 2, 29 v, stk. 5, og 38 i lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumslov, som senest
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mereNatura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129
Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereSmukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11
Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand
Læs mereBeregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering
Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereKommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde
Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov
Læs mereVurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer
Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts
Læs mereGrundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Læs mereTillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å. Amtsvandløb 113
Tillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å Amtsvandløb 113 Teknik og Miljø Naturkontoret juli 2005 Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 3 2. Betegnelse af vandløbet...
Læs mereHELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)
LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 119 Storelung Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels
Læs mereMose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156.
NOTAT Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156. Mosevegetation fra den centrale, vestlige del af matrikel 245 med Tagrør, Kær-Tidsel, Dun-Birk og Grå-Pil. Indhold Registreringer i 2018
Læs mereSumpet bræmme. Beskyttelse. Sumpet bræmme med bl.a. lodden dueurt og rørgræs. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet sumpet bræmme er en samlebetegnelse for vidt forskellige artsfattige, høje, tætte plantesamfund, som har det til fælles, at de forekommer på vandmættede jorder med langsomt rindende vand
Læs mereÅ-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.
Læs merePlej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET, KOMMUNEVANDLØB NUM- MER 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget til regulativet
Læs mereKultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.
e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereNaturforhold og cykelsti
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereTeknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje
Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereSikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper
Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af
Læs mereRetningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune
Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:
Læs mere500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø
Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereOverdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.
Overdrev på Sølvbjerghøj Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Projektet er finansieret med tilskud fra EU, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereBekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende 1)
Bekendtgørelse nr. x af x 2013 Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende 1) I medfør af 3 i lov nr. 550 af 18. juni 2012 om frikommuner og 29 b-29 d, 29 l, stk. 2, 29 t, stk. 3, 29 v,
Læs mereDispensation til træfældning og rykke pil op i 3 mose
TAMU Vitskøl Jørn Bloch Viborgvej 460 9681 Ranum Sendt til joern.bloch@tamu.dk Dato: 13. november 2018 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-P25-22-18 Per E.
Læs mereDanske Miljøadvokater 18. maj 2017
Side 1 Danske Miljøadvokater 18. maj 2017 Lovpligtig erstatning v/advokat Britta Moll Bown Side 2 Lovpligtig erstatning Naturbeskyttelseslovens kap. 2a mfl. Erstatning efter vandløbsloven Erstatning for
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Køge Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Køge Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver: Miljøministeriet
Læs mereHvilke krav er der til registrering og besigtigelse af beskyttet natur? Naturbeskyttelseslovens 3
Hvilke krav er der til registrering og besigtigelse af beskyttet natur? Tine Nielsen Skafte Naturområdet, By- og Landskabsstyrelsen - En generel erstatningsfri regulering af - Søer på 100 m 2 og derover
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereTeknisk og biologisk forundersøgelse til etable-ring af naturlige vandstandsforhold i særligt udpegede Natura 2000-arealer ved Feddet og Sivet
Sag: 30.9969.31 Faxe Kommune Teknisk og biologisk forundersøgelse til etable-ring af naturlige vandstandsforhold i særligt udpegede Natura 2000-arealer ved Feddet og Sivet Udført med støtte fra NaturErhverstyrelsen
Læs merePilotområdebeskrivelse - Lammefjorden
Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mere07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet
07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>
Læs mereKystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø
NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereForsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring
Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk FBE-MMS23@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. tkoee 002794-2013 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereFiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:
Læs mereAfgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune.
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 16. april 2007 J.nr.: NKN-131-00055 mgi Afgørelse i sagen om
Læs mereRisum Enge og Selde Vig N221. Basisanalyse
Risum Enge og Selde Vig N221 Basisanalyse Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlaget...3 3. Foreløbig trusselsvurdering...3 3.1 Søer...3 3.2 Terrestriske naturtyper...3
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs merePlejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221
2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr.
Læs mere