skat og revision April 2008

Transkript

1 Annonce hele denne temaavis er en annonce fra mediaplanet Annonce skat og revision April 2008 Virksomheder og revisorer udfordres af internationaliseringen Øget internationalisering udfordrer virksomhederne på skat og moms. De får fremover mere brug for råd og vejledning. Også revisorerne udfordres på grund af EU-harmonisering af revisorloven - og indførelse af internationale revisionsstandarder i Danmark. Læs mere på side 4 Skattestrategien en del af virksomhedens image En ansvarlig skattestrategi bliver et af fremtidens fokusområder, når virksomhederne skal skabe sig et image. Men skat vil næppe have forbrugernes interesse på samme måde som virksomhedernes miljø-image. Skattefri omstrukturering Nu er en skattefri omstrukturering af virksomheden mulig uden ansøgning om tilladelse hos skat. Men en skattefri omstrukturering uden ansøgning er ikke altid lykken. Revisors uafhængighed EU-direktiv sætter igen fokus på uafhængighed mellem revision og konsulentydelse. Virksomhederne skal være varsomme med at bruge revisor til andet end revision. Aldrig for tidligt at forberede generationsskiftet i firmaet Det er for sent at tænke på generationsskifte, når man nærmer sig pensionsalderen. Det kan skabe kaotiske forhold i familien. Og det er vigtigt at gøre sig klart om virksomheden skal blive i familien eller om den Læs mere på side 5 Læs mere på side 7 Læs mere på side 9 skal sælges. Læs mere på side 10 Fakta om medarbejderobligationer - læs mere på side 11 Annonce Outsourcing af økonomifunktioner for virksomheder med fokus på vækst og udvikling Vælg hel- eller delvis outsourcing af økonomifunktionen og opnå: Exceptionelt informationsniveau med anvendelse af nyeste IT værktøjer (fakturascanning, Business Intelligence etc.) Professionelt og højt fagligt niveau i dialog med ledelse, moderselskab, revisor etc. Effektivisering af arbejdsgange, hvilket frigør ressourcer til ledelse, salg, udvikling og drift Frihed fra at skulle tiltrække, fastholde og udvikle medarbejdere i økonomifunktionen Annonce Kontakt os i dag t: m: info@servio.dk VEDLAGT SOM UAFHÆNGIgt indstik i Jyllands-posten april 2008

2 2 skat og revision Annonceindstik Indledning Revision og regnskab er mere end en administrativ byrde Er revisor en administrativ byrde? Det indtryk kan man godt få, hvis man ser på, hvad politikere og myndigheder retter blikket mod, når de skal forenkle og lette administrative byrder. Der er en tendens til automatisk at forhøje tærskelværdier for regnskab og revision uden skelen til, at både regnskaber og revision har en stor samfundsmæssig værdi. Ingen tvivl om, at der findes overflødige lovkrav. Men at betragte revisorstanden som en overflødig administrativ byrde er en stor fejltagelse. Revisor er ikke en administrativ byrde. Revisor er forudsætningen for vigtige samfundsaktiviteter. Revisor er forudsætningen for et sundt erhvervsliv. Ufattelig mange økonomiske transaktioner forudsætter revisors mellemkomst. Når der opkøbes virksomheder. Når en virksomhed skal udvide med fremmed kapital eller låne penge i banken. Når der handles på de finansielle markeder. Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant og sikrer, at regnskaberne er retvisende og pålidelige. Både politikere og myndigheder er uden tvivl opmærksomme på værdien af revision. Men det er bare meget let at pege på højere tærskelværdier, når der efterlyses forslag til administrative lettelser. Det tæller godt i byrderegnskabet, uagtet at ganske mange virksomheder forsætter med revision, fordi det rent faktisk har en værdi. Så når politikerne kan fremvise administrative lettelser i millionklassen, så er det for en stor dels vedkommende papirpenge, som ikke har ført til reelle lettelser i virksomhederne. Revisorstanden har to vigtige opgaver. Vi skal først og fremmest være bedre til at fortælle om værdien af de ydelser, vi leverer. Ikke mindst i forhold til den brede offentlighed. Men vi skal også selv på banen med forslag til forenklinger og administrative lettelser. Hvad er mere nærliggende, end at revisorerne med udgangspunkt i deres og klienternes hverdag undersøger, hvor skoen trykker. Spørger, hvilke krav og handlinger der er mest byrdefulde mest irriterende? Det vil kunne give mulighed for mærkbare lettelser, som virksomhederne værdsætter - og ikke bare være papirpenge i et teoretisk byrderegnskab. Indhold Virksomheder og revisorer udfordres af internationaliseringen side 4 Styr på økonomien side 4 Skattestrategien en del af virksomhedens image side 5 Virksomheder mister penge side 6 eindkomst side 6 Skattefri omstrukturering side 7 Ekspertpanel side 8 Revisors uafhængighed side 9 Det er aldrig for tidligt at forberede generationsskiftet i firmaet side 10 Medarbejderobligationer side 11 Charlotte Jepsen Adm. direktør i Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS Projektleder Benjamin Runge Kontakt benjamin.runge@mediaplanet.com Mediaplanet er Europas førende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting. For information om temaaviser i dagspressen kontakt: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS , Stockholm Oslo København Helsinki London Zürich Madrid Amsterdam Berlin Milano Tallinn Dublin Bruxelles New York Skat og Revision - en titel fra Mediaplanet Aps Projektleder: Benjamin Runge, Mediaplanet ApS Produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS Forretningsudvikler: Lasse Juhl, Mediaplanet ApS Tekster: Bjarne Winther Distribueres med Jyllands-Posten april Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet. Erfaring Gennem de sidste 6 mdr. har Peter hjulpet en kunde med at nedbringe leadtime på management rapporteringen fra 8 til 5 dage, og for en anden kunde har han haft ansvar for etablering af infrastruktur og rapporteringsrutiner i et nyt datterselskab. Før det 15 års erfaring som økonomichef og controller samt 10 år som revisor. Han kender opgaverne, processerne og den bedste måde at tilrettelægge og løse dem på. Det samme gør hans kolleger. Erfaring tæller. Få adgang til erfarne økonomifolk på interimbasis. Ring nu på B A S I C O Læs mere om os på

3 Et generationsskifte kan opstå pludseligt Med Deloitte Metoden kan du forberede dig og din virksomhed Et ejerskifte kan komme på tale af mange grunde. Fordi den markedsmæssige udvikling er gunstig, fordi mange købere står klar til at betale en høj pris eller fordi du ønsker at prøve kræfter med et nyt job, ændre livsform eller trække dig tilbage. I overvejelserne skal du tage stilling til den markedsmæssige situation, til tekniske, juridiske og økonomiske forhold og til dine personlige overvejelser. I Deloitte har vi en systematisk og afprøvet metode, der sikrer, at du kommer hele vejen rundt om overvejelserne og kan være klar den dag, det gode tilbud kommer. Deloitte Metoden Et generationsskifte kræver altså både personlige og familiemæssige overvejelser. Vores metode sikrer, at alle disse aspekter inddrages i planlægningen, fordi den belyser både vigtige forhold om virksomheden, familien og ledelsen og de økonomiske og juridiske konsekvenser af generationsskiftet. Vi opdeler overvejelserne i to områder. De bløde overvejelser dækker de ønsker og behov, som virksomhedsejeren og familien forventer at få opfyldt, mens de hårde overvejelser omfatter de skattemæssige, finansielle og juridiske områder. Specialiseret team Vores team af generationsskifteeksperter kan hjælpe med at håndtere de udfordringer og problemstillinger, som et generationsskifte indebærer. Vi ser helhedsorienteret på udfordringerne og kan hjælpe dig med at forvalte dette aktiv, så det bliver mest muligt værd nu og på sigt - således at du og din familie får skabt de bedst mulige rammer. Du kan downloade vores bog om generationsskifte på hvor du også kan læse mere om planlægning og gennemførelse og finde en oversigt over vores generationsskifteeksperter. Kontakt os, hvis du ønsker at tale med os om generationsskifte af din virksomhed. Weidekampsgade København S Tlf.: Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu

4 4 skat og revision Annonceindstik Internationalisering Virksomheder og revisorer udfordres af internationaliseringen Øget internationalisering udfordrer virksomhederne på skat og moms. De får fremover mere brug for råd og vejledning. Også revisorerne udfordres på grund af EU-harmonisering af revisorloven - og indførelse af internationale revisionsstandarder i Danmark. Virksomhedernes behov for kyndig vejledning på skat og revision vil fremover stige i takt med øget internationalisering og globalisering. Omfanget af lovgivning, direktiver og regler vil gribe om sig og samtidig blive mere og mere kompliceret. Cand.jur. og lektor ved Handelshøjskolen i Århus, ASB, Jane Bolander, siger, at den øgede globalisering gør, at der ofte ingen forskel er på om en virksomhed driver forretning i Danmark eller i udlandet. Kapitalen kører i dag over grænserne. Jane Bolander: Men det er et problem, hvis kapitalen i for stor udstrækning kører uden for landets grænser. For så er der ikke noget beskatningsgrundlag og dermed ingen skat til Danmark. Dette er bl.a. baggrunden for, at der er indført regler som begrænser rentefradragsretten. Og så er der medlemskabet af EU, som indebærer, at Danmark ikke må beskatte udenlandske virksomheder hårdere end virksomhederne i Danmark. Mange af de danske regler gjaldt kun førhen, hvis kapitalen flytter ud af landet. Men de regler gælder nu også for de virksomheder, der opererer i Danmark, da de ellers er EU-stridige. Det indebærer, at de indenlandske selskaber får vanskelige tilgængelige regler. Det betyder, at der fremover vil blive brug for mere rådgivning. Store besparelser på moms og afgifter Det gælder også på området moms og afgifter. Her er virksomhederne ikke tilstrækkelig opmærksomme på, hvad de kan spare på moms og afgifter. Og det er der en forklaring på, siger Jane Bolander: Det er et meget uopdyrket område. Det eneste, der hidtil har været skrevet omkring moms og afgifter, er kommet fra Momsvejledningen altså udgivet af SKAT og dermed myndighedernes opfattelse af, hvordan det hele forholder sig. Så virksomhederne har ikke noget alternativt at forholde sig til. Hun tilføjer, at det måske også hænger sammen med at regler for moms og afgifter er baseret på direktiv fra EU. For mange virksomheder er det ikke naturligt at nærstudere regler, der er direktiv-bestemt. Hun siger, at vi har lang tradition for at gå tilbage i en lovtekst og se hvad den siger. Sådan forholder det sig ikke med EU-direktiver. De direkte skatter er baseret på national lovgivning hvorimod moms og afgifter er baseret på et EU-direktiv. Det er måske forklaringen på, at virksomhederne ikke føler sig på hjemmebane, siger Jane Bolander. Revisorer og virksomheder i samme båd Det er ikke alene virksomhederne, der på grund af internationalisering og globalisering, står over for udfordringer de kommende år. Det gælder også revisorerne, mener lektor i revision ved Handelshøjskolen i København, CBS, Kim Klarskov Jeppesen: Revisionsfirmaerne står over de samme udfordringer, som de øvrige virksomheder i landet. Det er et spørgsmål om at leve op til krav og behov fra både virksomheder og samfundet. Og de bliver ikke mindre fremover. Det der er særligt for revisionsfirmaer, er, at de skal tilpasse sig to kundeforhold. Den man reviderer og den offentlighed på hvis vegne man reviderer. Det er den særlige udfordring revisorer har og som gør det særligt svært for dem at tilpasse sig udviklingen. Også den stigende internationalisering er den store udfordring. I stor stil bliver revisorlovgivningen i de her år EU-harmoniseret og internationale revisionsstandarder indføres i Danmark. Kim Klarskov Jeppesen: Det giver udfordringer i forhold til at tilpasse sig behovene. Herhjemme har vi tradition for ganske mange små selskaber. Men de nye revisionsstandarder som måden, der skal revideres på, retter sig mod noget større virksomhedstyper, end dem vi typisk har herhjemme. I den sammenhæng er der rigeligt af tekniske udfordringer for revisorer. Harmonisering inden for af lovgivningen inden for EU handler på længere sigt om at skabe et fælles marked for professionelle serviceydelser. Og det vil sige, at revisorer må forvente at konkurrencen fremover ikke bare blive national men international. Altså at udenlandske revisionsfirmaer vil kunne få lov til at revidere herhjemme og omvendt. Frynsegoder skævvrider Personalegoder, eller frynsegoder, er et område i voldsom vækst ude i virksomhederne. Mangel på arbejdskraft gør, at virksomhederne kaster sig ud i mere og mere avanceret fryns for at fastholde medarbejderne og for at lokke nye til. Jane Bolander har et lidt ambivalent forhold til frynsegoder herunder medarbejderobligationer, som er vinder frem på virksomhederne. Det særlige ved medarbejderobligationer er, at de er skattefri og at virksomheden kan fradrage udgiften. Så det er skatten, der kommer til at betale, og derved alle skatteydere, siger Jane Bolander, som mener, at det er en skævvridning af samfundet, fordi det bliver svært at sammenligne lønninger på det offentlige og private arbejdsmarked. Når jeg som er offentlig ansat får løn, skal jeg betale skat. De privat ansattes lønninger er sammensat af en kontant løn og frynsegoder, hvor nogle beskattes og andre gør ikke. Så længe det er skattefrit, er jeg som skatteyder med til at betale medarbejderen ; siger Jane Bolander, der hellere så skattefri goder, der er rettet mod samfundet. F.eks. fitnesskort, fordi sundhed har et samfundsøkonomisk formål. Fryns er ved at tage et ret stort omfang. Et stort omfang af lønninger i det private er sammensat af meget fryns. Så længe det er skattefrit for den der modtager, så er der andre der betaler. Noget kan være fornuftigt nok, som eksempelvis sundhedspleje men hvor gå skillelinjen, siger Jane Bolander. Styr på økonomien Det er tidskrævende at få interne økonomistyringsprogrammer implementeret i virksomhederne. Men det er umagen værd. Når vi taler om interne økonomistyringsprogrammer, rapporteringssystemer, så findes der mange forskellige modeller på markedet. Men der er ikke ét system, der tilfredsstiller alle behov. Jeg har endnu ikke fundet et totalt rapporteringssystem, som både kan lave årsregnskaber, kvartalsrapporter, budgetter altså, hvor man ligesom kan have alle funktioner samlet i et system, siger Bent Christensen, SMC-biler. Han tilføjer, at hans erfaring med de fleste rapporteringssystemer er, at de sælges som brugerrelaterede systemer, men at de dybest set er så komplicerede, at ikke enhver bruger kan gå i gang med at arbejde med dem. Der går meget tid i forberedelsesfasen med opbygning af de modeller, der skal bruges. Men når opbygningsfasen er overstået, er økonomistyringsprogrammerne en god ting, siger han. Kasper Larsen, Edeka, har også gode erfaringer med interne økonomi styringsprogrammer. Det indeholder mange gode funktioner, væsentlig flere funktioner end et traditionelt erp-system. Vi bruger det i den daglige drift. Vi trækker tallene ud fra vores erp-system og indlæser dem i økonomisystemet. Det er så her vi begynder at behandle tallene - det kan være et månedsregnskab, bruttoregnskab, omsætningsoversigt. Vi opbygger det nøjagtig sådan, som vi vil have det. Det er den frihed, der er det fantastiske ved interne økonomistyringsprogrammer, siger Kasper Larsen, der ikke kan forestille sig en hverdag uden. Men kæden kan dog hoppe af, siger han. Hvis de data, der kommer fra erp-systemet ændrer sig, så kan økonomisystemet ikke finde ud af det. Derfor kræver systemet en del vedligeholdelsesarbejde. Bent Christensen, SMC-biler, kan heller ikke forestille sig en hverdag uden interne styringsprogrammer. Men der er svagheder, siger han. Der er situationer hvor programmet tager over og sætter grænser for medarbejderens kreativitet, hvor medarbejderen bliver låst fast i nogle systemer. Bent Christensen: Det er det, jeg alt for ofte har oplevet ved såkaldte store systemer, hvor vi har købt produkter fra en af verdens førende producenter af rapporteringssystemer. Her kan vi praktisk talt ikke gøre noget, uden vi skal hyre konsulenter. Og da er det systemerne, der sætter dagsordenen for hvad vi kan. Men der er dog undtagelser på markedet med produkter, hvor det ikke er programmerne, der sætter dagsordenen, men medarbejderen, siger Bent Christensen. Hvis jeg vil have en ændring, kan jeg selv lave det. Det er ikke programmet, der sætter begrænsningen, det er mig selv om jeg har tid og ressourcer til at få tilpasset programmet, så jeg kan få de informationer ud, som jeg ønsker. Carl-Helge Juul Petersen, direktør i Revisor Informatik, udtaler, at systemer til intern økonomirapportering i virksomhederne altid skal tage udgangspunkt i de behov virksomheden har. Derfor er det en fordel, at de systemer, der anvendes er fleksible og løbende kan tilrettes af brugerne selv uden at der skal ofres store summer på ekstern konsulentassistance.

5 Annonceindstik skat og revision 5 Skattestrategi Skattestrategien en del af virksomhedens image En ansvarlig skattestrategi bliver et af fremtidens fokusområder, når virksomhederne skal skabe sig et image. Men skat vil næppe have forbrugernes interesse på samme måde som virksomhedernes miljø-image. At lægge afstand til børnearbejde i den tredje verden eller at tilslutte sig en bæredygtig miljøpolitik er klare budskaber, der ikke er til at misforstå. Det er derfor heller ikke sjældent, at virksomhederne anvender den type budskaber i deres profilering og som led i deres image-strategi. Men virksomhederne søger hele tiden nye strategier for at kommunikere med omverden, og her er valget af den rette profil, eller det rette image, af afgørende betydning for virksomhedens fremtid. Det seneste nye tiltag på det område, og som vi fremover vil opleve gribe om sig, er virksomhedernes profilering af en ansvarlig skattestrategi. Gode samfundsborgere Erik Todbjerg, partner i PwC s skatteafdeling: Der er ingen tvivl om, at virksomhedernes skattestrategi bliver et af fremtidens fokusområder. Fordi der generelt er fokus på risk management. Der er ingen tvivl om, at skattestrategi, som stort set ikke tidligere havde bestyrelsernes bevågenhed, nu kommet på agendaen i de store veldrevne virksomheder. Og det kommer til at brede sig. Begrebet god virksomhedsledelse, der indebærer interne kontrolsystemer så fejl i regnskaberne undgås, har virksomhedernes opmærksomhed, ligesom det at få kommunikeret ud at virksomheden opføre sig på en forsvarlig måde, er noget der har ledelsens bevågenhed. Nogle er f. eks. begyndt at lave grønne regnskaber. Det handler for virksomhederne om at være gode samfundsborgere. Det har fået stor fokus - og det vil det fortsætte med, og det er her en skattestrategi kommer ind som en del af virksomhedens image. Bevidst og ansvarlig Erik Todbjerg tilføjer, at det ikke er detaljerede beskrivelser af virksomhedernes regnskaber, der optræder på deres hjemmesider, det er mere i form af statements, hvor virksomheden fremstår som bevidst og ansvarlig i det land, hvor den har aktiviteter ved at fortælle, at den betaler en fair del af skatten i det pågældende land. Det er ikke noget, der har kundernes store interesse, siger Erik Todbjerg, det er mere aktieanalytikere, investorerne, medarbejderne og det offentlige, der har fokus på bæredygtig skattestrategi. Erik Todbjerg sammenfatter skat og virksomhedens image sådan: Man skal overholde lovgivningen men man må også godt fortolke lovgivningen så længe, at det er bæredygtigt og hænger sammen med forretningsstrategien. Det er så vigtigt, at skat og forretning hænger sammen at de to ikke løsrives fra hinanden. Gammel vin på nye flasker Jakob Bundgaard, lektor i skatteret ved Handelshøjskolen i København, CBS, siger, at tidligere var der ingen eller kun ganske få virksomheder, der havde en skattestrategi. Skattestrategi og kobling med image er af nyere dato. Jacob Bundgaard tror, at grunden til at flere af de store virksomheder får en strategi er, at der er kommet mere fokus på emnet og det er der måske fordi omverden kræver, at en virksomhed er i stand til at håndtere sin skat forsvarligt. Han mener desuden at investorerne også tillægger virksomhedens effektive beskatning en vis betydning og dermed også virksomhedens skattestrategi. Jakob Bundgaard: Den her kombination af skattestrategi og image er noget der i de senere år er kommet globalt fokus på via fænomenet task-risk-management som langt hen af vejen kun er et spørgsmål om gammel vin på nye flasker. Det er blandt andet et spørgsmål om hvordan skattespørgsmål kan påvirke virksomhedens brand i forhold til omverden. Den interne kommunikation på det her område holdes typisk på lederniveau. Jeg er ikke bekendt med, om det har udmøntet sig i skriftlige politikker, som er tilgængelig for offentligheden. Hvis det er tilfældet vil det være mit umiddelbare gæt, at det ikke er dem man gør det største nummer ud af at kommunikere ud til omverden. Det kan være man har en miljøpolitik, en medarbejderpolitik, en politik i forhold til børnearbejde i den tredje verden, dem gør man et stort nummer ud af at kommunikere ud til omverden. Jeg er ikke stødt på, at der er noget tilsvarende på skatteområdet. Erik Todbjerg, partner i PwC s skatteafdeling. Ridser i lakken Jakob Bundgaard mener, at hvis endelig virksomheden og dens skatteforhold kobles til image, så sker det typisk i forbindelse med en konkret sag, hvor virksomheden er involveret, og dermed får pressens og politikernes bevågenhed. Så vil virksomheden være tvunget til at fremlægge sit syn på skat, der så bliver synlig for offentligheden og dermed et image for virksomhedens. Jakob Bundgaard tror som udgangspunkt ikke at en virksomhed lider stor skade ved at komme i pressen på grund af en skattesag. Eksempelvis tror han ikke, man vil kunne måle en direkte nedgang i omsætning op kundetilgang på baggrund af en skattesag i medierne. Virksomheden vil højest få lidt ridser i lakken. Derimod er der næppe tvivl om, at det kan være en højest ubehagelig oplevelse at komme i mediemaskinen, hvilket også kan medføre politikernes direkte indgriben vedrørende konkrete spørgsmål. Vil du med i marken? Er du en skarp revisor, som værdsætter teamwork, faglig sparring og et godt arbejdsmiljø? Har du lyst til at bidrage til en mere effektiv statslig forvaltning og økonomistyring? Landgreven 4 Postboks København K Tlf Fax Hvem er du? Du er cand.merc.aud. eller HD er og har lyst til at bruge din viden om revision og regnskab på nye og kendte områder. Det er en fordel, hvis du har nogle års erfaring, men er du nyuddannet, er du også velkommen til at søge. Du er en initiativrig og engageret person med analytisk sans samt overblik og evne til at prioritere dine opgaver. Vi forventer, at du på et højt fagligt og selvstændigt niveau kan være med til at planlægge og gennemføre revisionen i samarbejde med engagerede og kompetente kolleger. Da vi arbejder i team, er det vigtigt, at du er god til at samarbejde og deler din viden og erfaringer med dine kolleger. Vi prioriterer en god kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere, så du skal være udadvendt og have gode formidlingsevner. Hvem er vi? En af hjørnestenene i Rigsrevisionens arbejde er årsrevision, som i disse år er inde i en rivende udvikling i retning af en mere helhedsorienteret revision. I årsrevisionen undersøger vi, om regnskabet er rigtigt, og at dispositionerne er i overensstemmelse med bevillinger, love og indgåede aftaler mv. Vi ser på forretningsgange og økonomistyring samt gennemgår virksomhedernes årlige rapportering af mål og resultater. Vi har fokus på alle områder af staten og reviderer ministerier og virksomheder under statsregnskabet samt en række virksomheder uden for statsregnskabet, fx DR, Ørestadsselskabet og Energinet.dk. Herudover gennemgår vi regnskaber for de statslige aktieselskaber, hvor revisionen udføres af private revisorer, fx DONG, Post Danmark og TV 2. Revisionen gennemføres i institutionerne i tæt dialog og samarbejde med de regnskabsansvarlige og eventuelle interne eller eksterne revisorer, som indgår i revisionen. Vores revision rapporteres til klienterne, i notater og i den årlige beretning om revisionen af statsregnskabet. Vores arbejde har politikernes bevågenhed og omtales ofte i medierne. Vi er en familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge (inkl. frokost). Vi har flekstid, så du har gode muligheder for at tilrettelægge din arbejdstid og skabe reel balance mellem karriere og fritid. Vi prioriterer kompetenceudvikling af medarbejderne og kan bl.a. tilbyde en certificering i offentlig revision. Vi lægger vægt på at have sunde medarbejdere og har bl.a. et nyt fitnesscenter, som du kan benytte gratis. Herudover kan vi tilbyde et røgfrit arbejdsmiljø, massageordning og frisk frugt hver dag. Dine løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst og kvalifikationer. Ansøgning Du kan kontakte personalekonsulent Helle Jonassen på tlf , hvis du vil høre mere om dine jobmuligheder i Rigsrevisionen. Du kan også sende en ansøgning med CV, eksamensbevis og relevante bilag på eller pr. post (att. Personalekontoret) til ovenstående adresse. job@rigsrevisionen.dk JOB@RIGSRE VISIONEN.DK RIGSRE VISIONE N OPFORDRE R A LLE UA NSE T A LDE R, KØN, RE LIGION OG E TNISK BAGGRUND TIL AT SØGE. Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget. Vi reviderer statslige og statsfinansierede regnskaber og gennemgår regnskaber, hvortil staten har ydet tilskud o.l. Vi udfører årsrevision og større undersøgelser. Resultaterne af revisionen offentliggøres i form af notater og beretninger til Folketingets statsrevisorer. Organisatorisk består Rigsrevisionen af 20 kontorer fordelt på 5 afdelinger med i alt ca. 270 ansatte.

6 6 skat og revision Annonceindstik Godtgørelse Virksomheder mister penge Virksomhederne skal lægge en strategi for ikke at betale højere moms end nødvendigt og de skal blive bedre til at få godtgjort deres afgifter. Man skal være udstyret med god tålmodighed og have masser at tid, hvis man som ejer af en virksomhed vil forsøge at finde hoved og hale i reglerne for godtgørelse på moms og afgifter. Reglerne er komplicerede. Og måske netop derfor er der ikke megen fokus på området. Men der er mange penge at hente hvis man sætter sig ind i de komplicerede regler. Det mener konsulent i Dansk Industri, Lone Gjørret. Det er spørgsmålet om det er en blanding af manglende kendskab og at reglerne er komplicerede, siger Lone Gjørret. Samtidig har mange virksomheder en forestilling om, at det udelukkende er produktionsvirksomheder, der kan få godtgjort deres afgifter. Men godtgørelsen er som udgangspunkt for alle virksomheder. Der er dog nogle generelle betingelser, der skal være opfyldt for at få godtgørelse på afgifter. Blandt andet skal man være momsfradragsberettiget og have anvendt energien eller vandet internt i virksomheden. Alle momsregistrerede virksomheder kan f.eks. få vandafgiften godtgjort. Det blev lavet om den 1. Januar 2005, og det er alle virksomheder måske ikke opmærksomme på. Nogle tror sikkert, at godtgørelsen kun gælder vand til industrielle formål, ligesom i elafgiftsreglerne, hvor man skelner mellem produktion, siger Lone Gjørret. Godtgørelse afhængig af anvendelse I relation til spildevandsafgiften, forholder det sig sådan, at hvis man bruger vandet i selve produktionen, det kan være produktion af øl på et bryggeri, eller at man fordamper en meget stor mængde vand i sin produktion, så kan virksomheden få en ordning med kommunen om ikke at betale afgift af samme mængde vand, som man har ledt ind i virksomheden, som den mængde vand man leder ud. Alle momsregistrerede virksomheder, bortset fra liberale erhverv og forlystelser kan som hovedregel få godtgjort deres el-afgift, blot de ikke bruger elektriciteten til rumopvarmning eller til varmt vand. I relation til energiafgifterne er der nemlig forskellige godtgørelsesmuligheder afhængig af, hvad energien er anvendt til. Godtgø- relsen gælder blandt andet el til belysning, ventilation, IT eller kopimaskiner. Også på det område tror jeg, at der er penge at hente siger Lone Gjørret. Godtgørelse afhængig af opmærksomhed Reglerne blev ændret radikalt i Siden er de blevet justeret og afgiftssatserne er blevet hævet. Virksomhedernes godtgørelsesmuligheder er delvist blevet udfaset, og det betyder, at afgiftsbelastningen på den enkelte virksomhed er blevet langt større. Derfor er det vigtigt at have fokus på energiafgifterne. Lone Gjørret tilføjer: Opfordringen til virksomhederne er, at de skal være opmærksomme på, hvad de kan få af godtgørelse. Afgiftsbetalingen er høj nok så det er bare om at få så meget godtgørelse, som man overhovedet er berettiget til. For høj skatteprocent kan bringe sindene i kog hos de fleste. Derfor er der hos politikere, presse og befolkning generelt stor opmærksomhed på skatten. Men debatten om skat handler som regel om de direkte skatter. Den har sjældent fokus på de indirekte skatter som moms og afgifter, selv om den største provenuindtægt overhovedet ligger på de indirekte skatter. Mange virksomheder ikke opmærksomme på indirekte skatter Jan Huusmann Christensen, partner og leder af momsafdelingen i PwC: Man glemmer at moms og afgifter er statens største indtægtskilde. Og indtægtskilden fra indirekte skatter som moms og afgifter vil fortsætte med at vokse, fordi udviklingen synes at ændre skattesystemet til, at skatteprovenuet i fremtiden hentes på forbrug og ikke på indkomst. Moms og afgifter er derfor en meget vigtig brik i virksomhedens skattestrategi. Derfor er det er supervigtigt, at en virksomhed prioriterer at lægge en strategi og opstille konkrete processer omkring håndteringen af de indirekte skatter og for dermed at sikre, at virksomheden ikke betaler mere i moms og afgifter end højst nødvendigt eller påtager sig unødige store risici. Jan Huusmann Christensen fortsætter: Det er faktisk mit indtryk, at der er mange virksomheder, der ikke er fuld optimeret i relation til de indirekte skatter. Der er virksomheder, der ikke får godtgjort de afgifter, den er berettiget til ligesom virksomheder, der ikke får tilbagesøgt og refunderet den moms, den er berettiget til, såvel i Danmark som i udlandet. Virksomhederne skal op i gear Jan Huusmann Christensen er overrasket over, at virksomhederne ikke er mere opmærksomme på det her. Der er dog virksomheder herhjemme, der er begyndt at få øjnene op for det, mener han. I de senere år er der kommet mere fokus på området. Også fordi det i mange år har været en super vigtig indtægtskilde for den danske stat. Jan Huusmann Christensen: Vi ser flere sager om indirekte skatter, der ender hos domstolene, fordi der er så mange penge involveret. Virksomhederne har pr tradition ikke været fokuseret på deres indirekte skatter men har været meget mere fokuseret på de direkte skatter. Virksomhederne skal lige op i gear, for det er myndighederne ved at være, siger Jan Huusmann Christensen og tilføjer: Der er virkelig mange penge involveret. Det tager bare tid at omvende virksomhederne til at indse, at moms er meget mere end blot 25 %.... Jan Huusmann Christensen, partner og leder af momsafdelingen i PwC. Tjekliste til godtgørelse af energi- og CO2-afgift Er virksomheden momsfradragsberettiget? Er virksomheden omfattet af bilaget til elafgiftsloven? (og dermed ikke berettiget til godtgørelse af elafgift) Har virksomheden selv anvendt energien? Hvad anvender virksomheden energien til? Har virksomheden de evt. påkrævede målere? Beregning af godtgørelse vha. gældende afgifts- og godtgørelsessatser Angivelse af godtgørelsesberettiget afgift på momsangivelsen Hvad anvendes energien til? Energi- og CO2-afgifterne godtgøres afhængig af, hvad energien anvendes til. Energianvendelsen inddeles i følgende kategorier: Tunge processer. Særligt energiintensive processer, der fremgår af et bilag til kuldioxidafgiftsloven, eksempelvis fremstilling af glas og cement, samt smeltning af jern og stål. Lette processer. Processer der ikke kan anses som tung proces eller rumvarme/varmt vand, eksempelvis el til drift af produktionsanlæg, belysning, ventilation og køling. Rumvarme og varmt vand. Alle former for opvarmning af rum, eksempelvis produktionsarealer, lagerrum og kontorer og varmt brugsvand til rengøring og hygiejneformål. Godtgørelsessatser 1 - gældende fra 1. januar 2008 Afgift Let proces Tung proces Rumvarme/varmt vand Energiafgift af olie, gas og kul m.v. 100% 100% 0% Elafgift og elsparebidrag 100% 2 100% 2 0% Eldistributionsbidrag 75% 2,3 75% 2,3 0% CO2-afgift af olie, gas og kul m.v. 0% 13/18 0% CO2-afgift af el 0% 61/86 4 0% Vandafgift 100% 100% 100% Fakta 1. Der ydes alene godtgørelse til virksomheder, der er momsfradragsberettigede. 2. Der ydes ikke godtgørelse af afgift på el forbrugt til ydelser omfattet af bilaget til elafgiftsloven. 3. Godtgørelse af eldistributionsbidraget på 4 øre pr. kwh er 75 pct., dvs. godtgørelsen er 3 øre pr. kwh. Virksomheder med et samlet årligt forbrug på over 15 mio. kwh kan få 100 pct. godtgørelse af eldistributionsbidraget for forbrug af elektricitet, der overstiger 15 mio. kwh. 4. Der ydes kun afgiftsgodtgørelse for visse typer af elforbrug til formål nævnt i listen over tunge processer.... Vi ser flere sager om indirekte skatter, der ender hos domstolene, fordi der er så mange penge involveret. Virksomhederne har pr tradition ikke været fokuseret på deres indirekte skatter men har været meget mere fokuseret på de direkte skatter... eindkomst Ny indberetningsfunktion hos Skat letter arbejdet for både Skat og brugerne. Fra 1. Januar i år er alle virksomheder forpligtet til at indberette oplysninger om de ansattes indkomst og lønseddel til Skat s nye indberetningsfunktion, eindkomst. Mange virksomheder har egne lønsystemer, som så bliver integreret med eindkomst hos Skat, det vil sige, at alle data nu flyder mellem de to systemer. Ikke mere papirnusseri Vi stiller nogle skærmbilleder til rådighed som virksomhederne kan drage nytte af. Det vil typisk være de virksomheder, der ikke har et lønsystem i dag, hvor de kan indberette de her oplysninger. I stedet for at gøre det på papir, så kan de nu gå direkte på TastSelv, siger John Gantfeldt, Skat og tilføjer, at virksomhederne også kan få adgang til de skattekort, som deres medarbejdere nu heller ikke længere skal aflevere til arbejdsgivere. Skattekortene kan de hente i systemet og beregne løn efter. John Gantfeldt: Derudover har vi et andet produkt der hedder LetLøn. Her kan virksomheden indtaste de rå tal, arbejdstimer og bruttoløn, så beregner systemet løn og indberetter automatisk til eindkomst, Danmarks Statistik og ATP. Det kan bruges af virksomheder, der i dag bruger meget tid på at beregne løn. Med opkobling til LetLøn sparer virksomheden tid. Mest velegnet til små virksomheder Susanne Andersen, er kasserer hos Frederikshavns Rideklub, hvor der er syv ansatte. Susanne Andersen kører de ansattes løn. Vi har valgt at overgå til LetLøn på Skats hjemmeside. Og det er vi meget glade for. Det er gratis og så er det nemt og brugervenligt, siger hun. Susanne Andersen nævner dogen enkelt ulempe ved systemet. Man skal lave sine lønsedler ved siden af, fordi man ikke kan bruge udskrifterne fra Skat direkte og sende ud til medarbejderne. Det er ikke så godt. Det kræver, at man har et program kørende ved siden af og det giver nogle dobbeltfunktioner. Men - jeg er meget glad for LetLøn. Jeg synes, der er mange gode funktioner,siger hun. Udover LetLøns beregningsordning, beskrevet ovenstående, findes der også mulighed for filindberetning. LetLøns fil-indberetning anvendes af de lønsystemer, der er godkendt til indberetning til LetLøn. LetLøn indeholder, i tillæg til eindkomst, også indberetning og indbetaling til fx FerieKonto og en række pensionsselskaber.

7 Annonceindstik skat og revision 7 Omstrukturering Skattefri omstrukturering Nu er en skattefri omstrukturering af virksomheden mulig uden ansøgning om tilladelse hos skat. Men en skattefri omstrukturering uden ansøgning er ikke altid lykken. Virksomhedsejere har længe savnet enkle regler hos SKAT for ændring af koncernstruktur i forbindelse med aktieombytning, spaltning, fusion og tilførsel af aktiver. Ændring af koncernstruktur har ofte været hensigtsmæssig f.eks. i forbindelse med salg eller generationsskifte af et selskab. Med Folketingets vedtagelse af lovgivning på området i april 2007, blev en subjektiv vurdering hos SKAT om selskabet kunne få lov eller ej til at gennemføre omstruktureringer, afløst af objektive regler, der gør processen langt mere enkel. Nu er en skattefri omstrukturering af virksomheden mulig uden ansøgning om tilladelse hos SKAT. Hvis man følger de objektive regler, altså lovgivningen, så er der ikke længere forhindringer med at ændre sin koncernstruktur, siger Bo Lysen, partner og statsautoriseret revisor, AP Statsautoriserede Revisorer. Ikke skatteundgåelse men skatteudskydelse Tidligere krævede en skattefri omstrukturering ansøgning til SKAT, som vurderede ansøgningerne ud fra nogle løst formulerede regler med krav om erhvervsmæssig begrundelse for strukturændringen. Det kunne eksempelvis være planer om etablering i udlandet, udvide koncernen, risikominimering eller lignende. Og i mange tilfælde var tilladelserne vanskelige at indhente, fortæller Bo Lysen. Fik man en tilladelse til eksempelvis ændring af koncernstrukturen, så kunne man oprette et holdingselskab, som blev ejer af driftsselskab, hvilket var ensbetydende med en skattefri transaktion. I sådanne omstruktureringer var der ikke skatteundgåelse men mulighed for skatteudskydelse med beskatning på et senere tidspunkt. Men for de virksomheder, der ikke kunne overbevise SKAT om ændring af virksomhedsstruktur ud fra en erhvervsmæssig begrundelse, var det ikke så attraktivt, fortsætter Bo Lysen. Ville man f.eks. sælge sit driftsselskab for 10 mio. kroner, så betalte man som aktionær ca. 4½ mio. i skat, og så stod man med ca. 5½ mio. til eksempelvis reinvestering i ny virksomhed. Hvis man til gengæld ejede et holdingselskab, som ejede driftsvirksomheden, så ville holdingselskabet kunne sælge virksomheden fra uden at betale skat, hvis holdingselskabet havde ejet driftsselskabet i mere end 3 år. Dette vil medføre, at hele salgsprovenuet på 10 mio. kr. kunne reinvesteres i en ny virksomhed eller i værdipapirer mv. Ny lovgivning muliggør kombinationssager Den ny lovgivning giver også mulighed for de såkaldte kombinationssager. Det er hvor man har to aktionærer, som har startet virksomheden op fra bunden. Virksomheden er blevet penge værd. Men de to aktionærer har ikke samme interesse i hvor stort et udbytte de vil have ud af selskabet. Den ene vil lade pengene stå i selskabet for at reinvestere i eksempels aktier og obligationer og den anden vil gerne have penge ud for at købe en dyr ejendom. I modsætning til tidligere kan de to ejere med den ny lovgivning via aktieombytning og efterfølgende spaltning få hver deres holdingselskab. Det betyder, at deres fælles driftsselskab kan sende et overskud på eksempelvis kr. 10 mio. op i de to holdingselskaber. Den ene aktionærs holdingselskab kan derefter reinvestere i aktier og obligationer mens den anden aktionær kan udbetale 5 mio. som skattepligtigt udbytte som anvendes til eksempelvis køb af en ejendom. I dag har man krav på at få holdingselskabet ind med det samme og så kan man efterfølgende spalte det ud, så det holdingselskab man fik, bliver til to i samme transaktion, siger Bo Lysen og tilføjer, at det er meget populært, hvor der er flere aktionærer, at de selv bestemmer deres investerings- og udbyttestrategi. Frit spil Bo Lysen tilføjer, med den her lovgivning er der nu mange ting, der kan lade sig gøre som kunderne har efterspurgt. I dag er der stort set frit spil til at omstrukturere sin virksomhed, uanset om man vil spalte, aktieombytte, fusionere eller tilføre aktier. Man kan stort set ændre på sin koncernstruktur skattefrit, som det passer en hvor man før i tiden skulle have tilladelse og i mange tilfælde var tilladelserne umulige at indhente Ansøgning giver større fleksibilitet Jørgen Frausing, der er leder af INFO-REVISIONS skatteafdeling påpeger, at skattefri omstrukturering uden ansøgning ikke altid er lykken. Når Folketinget nu har givet de danske virksomhedsejere den mulighed, at de kan lave omstruktureringer uden ansøgning, så har de samtidig stillet nogle krav til virksomhedsejerne, som skal opfyldes, hvis de skal anvende reglerne. I mange tilfælde vil det være bedre, at ansøge om tilladelse til omstruktureringen, fordi den mulighed er der stadigvæk. Der er forskellige krav, man skal være opmærksom på, alt efter hvilken form for omstrukturering man vælger. Som eksempel på et krav kan nævnes, at ved en omstrukturering uden ansøgning er der en begrænsning i, hvor store udbytter der kan udloddes fra datterselskabet til moderselskabet i de første 3 år efter omstruktureringen. Derfor er det vigtigt, at man før en omstrukturering nøje drøfter sagen igennem med sin revisor, så man får den optimale løsning. Det er mit indtryk, at denne lovgivning desværre ikke har givet den lettelse, som vi havde håbet på. I langt de fleste tilfælde ansøges der stadigvæk, fordi det giver større fleksibilitet for kunderne, siger Jørgen Frausing.... Det er mit indtryk, at denne lovgivning desværre ikke har givet den lettelse, som vi havde håbet på. I langt de fleste tilfælde ansøges der stadigvæk, fordi det giver større fleksibilitet for kunderne... Nem og prisbillig genvej til eindkomst systemet Lønsystemet til lønbureauer og mindre virksomheder Apanage er selvforklarende og let overskueligt Apanage er designet og godkendt til anvendelse mod LetLøn Tlf Den redesignede PCLØN tager netop højde for de krav som SKAT stiller for indberetning til eindkomst, og er dermed en særdeles favorabel genvej til lettere indberetning. PCLØN er et af de mest velegnede PCbaserede systemer til at styre lønregnskabet i små og mellemstore virksomheder. Programmet håndterer alle aspekter, der vedrører de ansattes lønforhold både i forhold til virksomheden, og i forhold til myndighederne. PCLØN er godkendt af SKAT, og indeholder alle gældende regler for beregning og udbetaling af løn. Med PCLØN gøres hverdagen væsentligt lettere for virksomhedens lønansvarlige, og programmet fungerer lige godt som enkeltog fl erbrugerversion over netværk. Med PCLØN er det endda muligt at indberette løntal fra fl ere forskellige lønregnskaber til SKAT i én samlet og nemt håndterbar fi l. PCLØN kan installeres for under 4.000,- kroner. Tlf.:

8 8 skat og revision Annonceindstik Ekspertpanel Ekspertpanel Frank Thinggaard Professor, Ph.d., Aalborg Universitet Institut for Erhvervsstudier Kaj Glochau, partner i kpmg Hvilke udfordringer og muligheder jævnfør virksomhedens arbejde med skat, revision og regnskab vurderer du som specielt vigtige at fremhæve? Det eksterne regnskab omtales af og til som forretningsverdenens sprog. Som professor i eksternt regnskab ved Aalborg Universitet er det populært sagt min opgave, at ruste vore revisorkandidat-studerende og HA-studerende til at kunne tale, forstå og anvende dette sprog på et niveau, så de kan udfylde funktioner som revisorer, regnskabsfolk, controllere og erhvervsøkonomer i erhvervslivet. Regnskabssproget er gennem tiden i stigende grad blevet et internationalt sprog. Denne udvikling må man forvente vil fortsætte i tiden, der kommer. I øjeblikket skal børsnoterede selskaber aflægge koncernregnskab iht. internationale regnskabsstandarder. Ikke-børsnoterede virksomheder skal følge den danske årsregnskabslov støttet af danske regnskabsvejledninger. Selv virksomheder, der kun skal følge årsregnskabsloven, kan dog ikke se bort fra de internationale regnskabsstandarder og deres fortolkning af tingene, idet årsregnskabsloven et stykke ad vejen har brugt standarderne som skabelon. Nogle af de interessante ting i fremtiden bliver overvejelser om, hvorvidt de internationale regnskabsstandarder kan/skal anvendes i stedet for årsregnskabsloven i form af en international standard for små- og mellemstore virksomheder. Et andet stort spørgsmål er, hvor langt de internationale standarder er klar til at gå i retning af at måle årsregnskabets poster til dagsværdi. Hvilke udfordringer og muligheder jævnfør virksomhedens arbejde med skat, revision og regnskab vurderer du som specielt vigtige at fremhæve? En lang række mindre og mellemstore virksomheder står foran et generationsskifte de kommende år, og det er alt andet end tilfældigt, om et sådant ejerskifte bliver en succes eller en fiasko. Den virksomhed som er struktureret, veltrimmet, selvkørende og salgsklar, omsættes hurtigere, og til en langt højere pris, end den virksomhed, som er det modsatte - og den reagerer også langt hurtigere på ændrede markedsvilkår. På skattesiden er skatteoptimering og skatteplanlægning et must og her skal optimeringen ikke blot tage udgangspunkt i virksomheden, men også i ejernes skattemæssige situation. Den rigtige skattestruktur giver en virksomhed og dens ejere betydelige fordele dels løbende og dels i forbindelse med et generationsskifte. ØKONOMIMEDARBEJDER Har du lyst til at lære mere og stige i graderne? Få spændende udviklingsmuligheder som Økonomimedarbejder hos Mediaplanet. Mediaplanet er på kort tid blevet Europas mest succesrige virksomhed inden for temabaserede indstiksaviser. Mediaplanet samarbejder med og distribuerer temaaviser i blandt andet Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Politiken og Børsen - Danmarks førende dagblade. Dine primære arbejdsopgaver vil være: Dine kvalifikationer: Debitor og kreditor Bogføring Afstemning Fakturering Rykning af debitorer Intercompany Moms Løn til ca. 20 medarbejdere Diverse ad hoc opgaver Arbejdsopgaverne indbefatter alle opgaver i et bogholderi. Herudover vil du med tiden få ansvar for opgaver af tungere karakter: Budgetter, forecasts, rapporteringer og analyser. I fremtiden får du ansvaret for hele økonomidelen og bliver en del af ledelsesgruppen. Du kan være nyuddannet inden for regnskab eller måske har du et par års praktisk erfaring, og ønsker at videreudvikle dine kompetencer. Det er vigtigt, at du har forståelse for det hele. Du har erfaring med Excel, og evt. et økonomisystem. Der vil være en del international kontakt, og derfor er et udmærket kendskab til engelsk påkrævet. Som person er du: Positiv og proaktiv Grundig og ansvarsbevidst Selvstarter og resultatorienteret Teamorienteret God til at overholde deadlines Gode kommunikationsevner For at høre mere om stillingen eller ansøge om jobbet kontakt: Stine Nielsson på Vikar Match A/S Tlf sni@vikarmatch.dk >> PROFESSIONELLE LØSNINGER Revisor Informatik ApS Allesø-Norden 170 DK-5270 Odense N DENMARK Tel: Fax:

9 Annonceindstik skat og revision 9 EU-direktiv Revisors uafhængighed EU-direktiv sætter igen fokus på uafhængighed mellem revision og konsulentydelse. Virksom hederne skal være varsomme med at bruge revisor til andet end revision. I mange tilfælde kan det være fordelagtigt for virksomheder at involvere revisor i andre opgaver end de almene revisionsopgaver og dermed profitere at af revisors alsidige kompetencer. Men det er ikke uproblematisk, og bestyrelse og ledelse i danske virksomheder bør nøje overveje hvilke opgaver de lader deres revisor udføre udover. EU-direktiv strammer op I maj 2006 vedtog EU en opdatering af det 8. Selskabsdirektiv. Lovforslaget blev fremsat i Folketinget efteråret 2007 og vil træde i kraft medio Direktivet er ikke så vidtgående som Sarbanes-Oxley Act (SOX), der regulerer forholdet mellem revisor og klient for virksomheder noteret på en amerikansk børs. Men der er ikke tvivl om retningen der er brug for fokusere på uafhængighedsproblematikken mellem revision og konsulentydelse. Jesper Toth Mouritzen, Office Manager for Basico Consulting i Århus: Der er efterhånden mange af de store virksomheder, drevet af bestyrelse og/eller direktion, der fravælger virksomhedens revisionsfirma til specialopgaver, for eksempel i forbindelse med regnskabsmæssig assistance. Det ser vi ved eksempler på placering af opgaver som design og implementering af nye processer hos eksterne konsulentfirmaer. Derved garanteres, at revisor ikke reviderer tal, der fremkommer via en proces, revisionsfirmaet selv har været med til at designe og implementere. Men der er desværre også stadig nogle, der vender det blinde øje til, og på trods af uafhængighedsproblematikken alligevel pakker opgaverne ind, således at revisor kan bruges til at løse dem. Glæde af uafhængighed Det er Jesper Toth Mouritzens vurdering, at de fleste virksomheder og deres ejere bør overveje afgrænsningen af revisors opgaver, således at der aldrig kan være tvivl om uafhængighed i forbindelse med revisionens udførelse. Det gælder uanset om det er regnskabsmæssig assistance eller øvrige konsulentydelser. Jesper Toth Mouritzen: Med de senere års mange afnoteringer i forbindelse med kapitalfondes køb af børsnoterede virksomheder har nogle virksomheder oplevet, at det udefra kommende pres for uafhængighed for en stund er aftaget - men efterfølgende er kommet igen. For eksempel i forbindelse med fondens egen notering på en amerikansk børs. I sådanne tilfælde ville det jo være rigtig uheldigt om virksomheden havde anvendt en specialafdeling fra det revisionsfirma, som ejeren anvender til revision. Nødvendighed med uafhængig tredje mand Ole Friis, adjunkt, ph. D. i regnskab ved Syddansk Universitet, er enig med Jesper Toth Mouritzen. Det kan give problemer i tilfælde hvor et amerikansk firma opkøber et dansk firma, og reglerne for SOX skal overholdes, hvis revisor har været involveret i virksomhedsoverdragelsen og haft noget som kan minde om partsstatus, som vi måske efter danske regler ikke anser for at være problematiske. Ole Friis: For mig at se er det en nødvendighed, at når der skal laves årsregnskaber til kapitalmarkederne, at der er en uafhængig tredje mand, som vurderer de her regnskaber. Og vi er nødt til at være sikker på og have tillid til, at den uafhængighed er effektiv. Ellers ved vi ikke hvilke incitamenter, den pågældende revisor har, når han underskriver regnskaberne. Med det nye lovforslag vil reglerne blive præciseret. Der bliver således lagt vægt på, at revisor ved vurderingen af om dennes uafhængighed er truet, skal foretage en vurdering af, hvorledes en person med den fornødne indsigt og det fornødne kendskab til sagen vil vurdere forholdet. Det må endvidere forventes, at en sådan vurdering vil skulle dokumenteres. De nye regler vil efter min opfattelse være med til at styrke tilliden til revisorernes erklæringer yderligere. Koncernrevisoren bærer det fulde ansvar for revisionsberetningen for en koncerns konsoliderede regnskaber. Der skal etableres et revisionsudvalg, som skal styrke overvågningen af regnskabsaflæggelsen og kvaliteten af de interne kontroller, samt medvirke til at forebygge at ledelsen får urimelig indflydelse på revisionen. Jesper Toth Mouritzen, Office Manager, Basico Consulting Fakta: Revisionsfirmaer skal udfærdige en gennemsigtighedsrapport, hvori de bl.a. erklærer sig om egne ledelsesog ejerforhold og effektiviteten af det interne kvalitetssikringssystem. Derudover skal revisionsfirmaerne oplyse om honorarfordelingen mellem revision og andre opgaver for de enkelte revisionskunder. Revisor må på ingen måde involveres i en kundes ledelsesbeslutning, og revisor skal derfor afvise opgaver, som kan bringe uafhængigheden i fare. I den forbindelse agter Den Europæiske Kommission at foretage en undersøgelse med henblik på at konstatere, hvorvidt der er behov for yderligere initiativer, som kan føre til, at revisor forbydes at påtage sig andre opgaver end revisionsopgaver for en revisionsklient. Medlemsstaterne skal oprette offentlige, elektroniske registre, der indeholder informationer om revisionsselskaberne ledelse, ejerskab og netværk. Der skal etableres et offentligt tilsyn med revisionsbranchen, hvilket allerede er en realitet i Danmark i form af Revisortilsynet.

10 10 skat og revision Annonceindstik Generationsskifte Det er aldrig for tidligt at forberede generationsskiftet i firmaet Det er for sent at tænke på generationsskifte, når man nærmer sig pensionsalderen. Det kan skabe kaotiske forhold i familien. Og det er vigtigt at gøre sig klart om virksomheden skal blive i familien eller om den skal sælges. Vær altid forberedt på et generationsskifte. Det er vigtigt at finde en kronprins i god tid. Opfordringen til virksomhedsejerne kommer fra Freddi Nielsen, statsautoriseret revisor og ansvarlig for generationsskifte hos Deloitte. Freddi Nielsen mener, at alle virksomhedsejere på et tidligt tidspunkt i deres ejerskab bør udarbejde en plan for virksomhedens udvikling og ejerskab på kort og langt sigt. Freddi Nielsens hovedbudskab er, at det er for sent at tænke på generationsskifte, når man nærmer sig pensionsalderen, for udviklingen har vist, at mange i de seneste år har stået over for et købstilbud allerede i en ung alder. Man skal i princippet etablere sig i den rigtige struktur fra starten. Hvis ikke man gør det, bliver det hele noget rod, og skattemæssigt unødigt dyrt, når der skal sælges. Det hænger jo sammen med, at mange af de mennesker, som kører de her familieejede virksomheder, er mennesker, som har bygget en virksomhed op fra bunden. Det er kongetyper, som vi kalder dem, nogle egenrådige typer. Mange af dem har fastlåste meninger, om hvad der skal ske med deres virksomhed. Skal et af børnene overtage virksomheden, eller skal alle børnene og hvis ikke børnene hvem skal så? Det er jo ikke sikkert, at et barn skal overtage forældrenes virksomhed. Derfor handler det om at få en familie til at få gennemdiskuteret det fremtidige ejerskab. De bløde overvejelser Først skal de bløde forhold afklares. De strategiske bløde overvejelser angår de ønsker og behov, som virksomhedsejeren og dennes familie nærer forventninger om at få opfyldt. Næste skridt i processen er at undersøge hvem der egner sig til at lede virksomheden fremover. Det bør således nøje overvejes, om virksomheden kan overdrages inden for familien, og i givet fald til hvem og hvorledes de øvrige børn kan tilgodeses. Kan en egnet leder ikke findes i familien, bør det overvejes om der skal ansættes en ekstern leder eller om der skal ske helt eller delvist salg af virksomheden til en medarbejder eller tredjemand. Det vil være relevant at sondre mellem et ledelsesmæssigt generationsskifte og et kapitalmæssigt generationsskifte. Et kapitalmæssigt generationsskifte inden for familien bør også overvejes, hvis det er besluttet at sælge virksomheden. Herved kan man få overdraget værdier til børn på et optimalt tidspunkt, minimere skatter og afgifter mest muligt og sikre, at de senere deltager i gevinsten, når der sælges eksternt. Her kan man godt lade alle børnene deltage i ejerskabet og værditilvæksten, da det efter salget kun er penge, der skal deles. En forudsætning er, at det planlægges i god tid. De hårde overvejelser De tekniske hårde overvejelser angår de skattemæssige, finansielle samt juridiske områder. Overdrages virksomheden til tredjepart uden for familien, vil salgsprisen være baseret på en forhandling, og skattemyndighederne vil som udgangspunkt ikke have mulighed for at ændre værdiansættelsen. Overdrages virksomheden inden for familien, er det vigtigt at sikre, at virksomheden overdrages til handelsværdien, idet der vil være risiko for, at skattemyndighederne griber ind. Skatte- og afgiftsbetalingen ved generationsskifte af en virksomhed er ofte en betydelig udgift, og er finansieringen knap, bør man i videst mulig omfang søge at udskyde den. Ved overdragelse i familieforhold kan skatteudskydelse foretages ved anvendelse af de såkaldte successionsregler kombineret med gave. Her siger vi ofte giv dog børnene en gave, hvis der er råd til det, forærer dem noget af virksomheden som en start, siger Freddi Nielsen og fastslår endnu engang: Forberedelsen på et generationsskifte er at få skabt den rigtige struktur. Man skal altid være parat til et generationsskifte, fordi man ikke aner hvornår der pludselig kommer fokus på det, man står med. Skatter og afgifter skal ikke være styrende Professor i familie- og arveret ved SDU, Hans Viggo Godsk Pedersen, mener også det er fornuftigt, at tage stilling til generationsskifte i god tid. Han synes, at det vigtigt at beslutte sig for om det er en virksomhed, der ledelsesmæssigt eller ejermæssigt skal blive i familien. For der er ikke noget i vejen for, at ejerskabet bliver i familien, men at man ansætter en anden daglig ledelse. Hans Viggo Godsk Pedersen mener, at det under alle omstændigheder er fornuftigt, at få næste generation ind i virksomheden, hvis virksomheden skal forblive i familien, så den lærer hverdagen at kende. Hans Viggo Godsk Pedersen mener det er en god ide, at give en andel som gave til den, som skal overtage firmaet. Hvis virksomheden stiger i værdi, så er det en fordel at have fået overdraget en andel af den, inden den bliver alt for meget værd. Afgiftsmæssigt er det ikke uvæsentligt. Men efter min mening skal man passe på, at man ikke lader afgiftssystemet styre hvad der skal ske. Man har undertiden set nogen, der har været villige til at lave næsten hvilken som helst løsning, bare det var billigt. Og det er efter min mening en dårlig ide. Det er vigtigt, at man vælger den løsning, man gerne vil have, og så ser på om det afgiftsmæssigt og skattemæssigt også er en acceptabel løsning. Assistant Transfer Pricing Manager You now have the opportunity to join one of the most professional transfer pricing teams within commercial companies in Denmark. As part of the team you will get the chance to work on complex and multifaceted assignments in a high profile area of taxation with experienced colleagues. As Assistant Transfer Pricing Manager you will be working in the Tax Department, which is part of Group Accounting at the A.P. Moller Maersk Headquarters in Copenhagen. Continuous learning and development We offer you the opportunity to work in a truly international environment alongside talented and committed colleagues. Our work day is inspiring and busy, and we operate in a structured, result-oriented manner with an eye for quality and service. As Assistant Transfer Pricing Manager you will initially prepare function and risk analyses, economic analyses and conducting searches for comparable companies in connection with comparability analyses. Gradually you get more responsibility for documentation projects, and you will be involved in audits and negotiations with tax authorities worldwide. The position is a great opportunity to gain an insight and broad knowledge of the Group activities worldwide as well as specific knowledge on transfer pricing issues. In time you will gain the expertise to work independently on projects. You will report to the General Manager of Transfer Pricing, Henrik Arhnung but also be in contact with Business Unit staff, external accountants and lawyers. Initiative, drive and analytical skills As a person, you have a strong personal drive, and you enjoy showing initiative as well as taking on responsibility. You display an analytic mindset always looking for continuous improvements with a sense of detail. Finally, good interpersonal skills and a decisive approach will be a great asset in your daily work. Proficiency in English is a prerequisite. Ideally, you have completed or you are just about to graduate with a cand. merc.aud., cand.merc.jur., cand.jur., or Masters of Tax. For further information regarding this job opportunity, please contact General Manager of Transfer Pricing, Henrik Arhnung, at To learn more about the recruitment procedure, HR Partner, Trine Hodal at , will be able to provide further assistance Please apply online via

11 Annonceindstik Pension og forsikring 11 Medarbejderobligationer Medarbejderobligationer Virksomhedsledere vil gerne pleje deres personale ved at tilbyde medarbejderobligationer. Men de skal tænke sig om inden de begynder at dele ud. Medarbejderobligationer vinder frem på arbejdspladerne. De ansatte lader sig i stigende grad lokke af udsigten til at få en ekstra pose penge i hånden ude i fremtiden. Kan man som medarbejder undvære op til cirka 9 % af årets bruttoløn og binde beløbet i fem år, vil medarbejderobligationen gøre det muligt at nøjes med en cirka 30 % beskatning i stedet for op til 63 %. En del af beløbet er endda helt skattefrit. Medarbejderobligationer er et lån fra medarbejder til arbejdsgiver. Man kan maksimalt konvertere 9 % af sin bruttoløn til medarbejderobligationer, som bindes i fem år inden de kommer til udbetaling. Topskattebetalingen på 63 % vil så være afløst af en skat på højest på 30 %, og derved kan en medarbejder, med en personlig indkomst på kroner om året, opnå en nettogevinst på mere end kroner om året. Rådgivning er vigtig Det lyder enkelt og fristende og det er det også. Der er bare en række områder, der skal være afklaret, inden man som virksomhed kaster sig ud i at tilbyde sine ansatte ordningen med medarbejderobligationer, siger Claus Høegh Jensen, som er Ernest & Youngs ekspert i design og implementering af medarbejderobligationer. For det første er det vigtigt, at der en rådgiver med ind over, i stedet for at virksomhedens ledelse forsøger at klare det selv. Vi er inde og snakke folks private økonomi her. Det vil sige, at medarbejderen får valget mellem at få 100 kroner i løn i dag eller vente med at få pengene til om fem år. Så medarbejderen vil naturligt være nysgerrig efter begrundelsen for at skulle vente i fem år på at få det samme i løn. Forklaringen er naturligvis, at det man netto får ud af de 100 kroner i dag er væsentligt mindre end det man vil få om fem år. Hvis medarbejderen ikke forstår det, så vil der være mange, der siger nej til tilbuddet, siger Claus Høgh Jensen. Forstå hvad man går ind til Han mener, at kommunikationen og forståelsen i det her er utrolig vigtigt for alle medarbejdergrupperne. Derfor skal man som virksomhed virkelig forstå, hvad man går ind til. Medarbejderobligationer er et gode, som alle medarbejdere i en virksomhed skal have tilbudt. I udgangspositionen skal alle have det tilbudt men naturligvis er det frivilligt om man vil deltage eller ej. Desuden skal man være opmærksom på skattereglerne. For hvis man kommer til at overskride dem, så bliver det, der skulle være et personalegode, pludselig en dårlig ting. Der er et regelsæt, som man må forholde sig til, siger Claus Høegh Jensen. F.eks. at man skal være i uopsagt stilling. Men hvad nu hvis man sidder opsagt til pension? Hvad nu hvis man sidder i et barselsvikariat? Eller som kontorelev i en tidsbegrænset stilling? Hvad sker der, hvis man arbejder på deltid, hvordan skal man så deltage, og hvordan skal nye medarbejdere deltage? Udfordringer er der nok af. For eksempel hvis ledelsen holder en medarbejder ude fra ordningen, som skulle have haft mulighed for at deltage, så har den ikke tilbudt ordningen til alle, som det kræves, og derved opfylder virksomheden som udgangspunkt ikke betingelsen om, at alle medarbejdere kan få skattebegunstigelsen, siger Claus Høegh Jensen. En del af virksomhedens succes Anders Drejer, professor i strategi og forretningsudvikling ved Handelshøjskolen, Århus Universitet, har ikke indryk af at medarbejderobligationer i dag er voldsomt udbredte men at de er på vej til at Claus Høegh Jensen, ekspert i design og implementering af medarbejderobligationer, Ernest & Young. blive det. De ansatte vil fremover kræve ordningen, fordi de ønsker at være en del af virksomheden en del af succesen, siger han. Medarbejderne tænker noget for noget. Hvis jeg skal binde mig til virksomheden er det ikke tilstrækkeligt med et fitnesskort, så vil jeg også have en økonomisk kompensation. Interessen for obligationer skal ses i lyset af, at mange ansatte i dag drømmer om at starte egen virksomhed. Det vil ikke ske for alle. Men interessen for obligationerne er udtryk for, at medarbejderne i dag ikke vil nøjes med at være ansat, en ressource, men derimod en del af virksomheden, siger Anders Drejer. Fakta Medarbejderobligationerne skal båndlægges i 5 kalenderår. Båndlæggelsen betyder, at medarbejderne kun i særlige tilfælde (eksempelvis dødsfald) kan råde over obligationerne eller få dem indfriet før tid. Som udgangspunkt skal alle medarbejdere i en virksomhed have mulighed for at deltage på lige vilkår. Der er mulighed for at fastsætte visse objektive krav for deltagelse, men ordningen må ikke herved miste sin generelle karakter. Medarbejderne kan højst få en obligation med en kursværdi på 10 % af deres årsløn. Såfremt ordningen kombineres med bruttolønstræk er det 10 % af den reducerede årsløn, hvilket svarer til 1/11 eller 9,09 % af den oprindelige årsløn. I årsløn kan medregnes eksempelvis grundløn, arbejdsgivers pensionsbidrag, evt. bonus, skattepligtige tillæg, overtidsbetaling og skattepligtig værdi af fri bil. Selskabets revisor, advokat eller skatterådgiver skal overfor SKAT attestere at betingelserne for skattefrihed er opfyldt. Dette skal ske en gang om året. Revision Rådgivning Skat Forestil dig lige... En kreativ stilling, hvor du får mulighed for at være med til at udvikle nye produkter sammen med en gruppe af Danmarks dygtigste specialister. Du kan sætte dit helt eget præg på en international revisions- og rådgivningsvirksomhed, der er midt i en rivende udvikling. Kan du sige nej tak til det? 2008 PricewaterhouseCoopers. M&C Vi søger... to erfarne medarbejdere, der brænder for at udvikle nye produkter. Du har mulighed for at blive specialist i emner, der virkelig interesserer dig inden for internationale regnskabs- eller revisionsstandarder, årsregnskabsloven, børsregler, selskabsret eller lignende. Vi er en fagligt baseret afdeling på 16 medarbejdere. Vi arbejder bredt i organisationen og deltager i mange faglige diskussioner og problemstillinger. Vi tilbyder dig... en attraktiv, indflydelsesrig og afvekslende stilling i en stor international virksomhed en stilling i en virksomhed, der er på forkant med såvel dansk lovgivning som de internationale regnskabs- og revisionsstandarder mulighed for at præge udviklingen af nye produkter og services naturligvis i et tæt samarbejde med andre meget kvalificerede og motiverede medarbejdere, både i Danmark og i vores internationale netværk. Vi forventer at du... har praktisk erfaring fra en faglig afdeling eller som revisor og har en relevant uddannelse er kreativ og trives i et innovativt miljø, hvor faglig udvikling er i højsædet har gåpåmod, drive og engagement og kan arbejde selvstændigt er serviceminded og kan lide at blive udfordret. Det allervigtigste er, at du motiveres og begejstres ligesom os selv når du præger den faglige udvikling, eller når du yder markedets bedste service! Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt Henrik Steffensen på tlf eller Jens Otto Damgaard på tlf Er du interesseret i stillingen, bedes du sende din ansøgning og CV via vores hjemmeside PricewaterhouseCoopers er verdens største revisions- og rådgivningsvirksomhed. Vi opererer i over 150 lande verden over. I Danmark har vi afdelinger over hele landet med over medarbejdere. Vi rådgiver vores kunder om løsninger af komplekse forretningsproblemer samt bidrager til deres værdiskabelse, styring af forretningsrisici og resultatforbedring i en internetbaseret verden. Vi lever ud fra tre kerneværdier: Excellence, Teamwork og Leadership. De er ubetinget grundelementerne i den måde, vi ønsker at gøre forretning på. Læs mere om vores organisation på:

12 BRANDSTIFTER.DK Vi er ikke de største - men vi er tæt på... RevisorGruppen Danmark er et samarbejde mellem 21 danske revisionsfirmaer. Vi har mere end 1000 medarbejdere og en omsætning på 800 millioner kroner. Det gør os til Danmarks største revisorsamarbejde - og nummer fire i branchen målt på omsætning. Vi indrømmer gerne, at RevisorGruppen Danmark ikke er landets største revisionsfirma. Vi er kun det største revisorsamarbejde. At vi har bevaret vor selvstændighed skyldes frihedstrang og ønsket om at være uafhængige og give plads til nye initiativer, spændende individualister og stærke personligheder. Både på kundelisten og på medarbejderoversigten. Vi ved, at det tætte samarbejde har gjort os store nok til at tilbyde alle fagets relevante specialer og kompetencer - uden at give afkald på det lokale nærvær og den nødvendige fleksibilitet. Vi oplever, at fællesskabets vilje og evne til at dyrke og styrke den høje faglighed og de skæve vinkler fremmes af det uformelle miljø og den åbne omgangstone. Det er sikkert derfor, at RevisorGruppen Danmark er en attraktiv sparringspartner for vore kunder - og en spændende arbejdsplads for medarbejderne. Vil du møde en frisk revisor uden slips - eller selv blive en af dem, så kontakt sekretariatet og hør mere... Telefon revisorgruppen@revisorgruppen.dk RevisorGruppen Danmark Ballevej 2B 8600 Silkeborg Tlf.: Medlemmer af RevisorGruppen Danmark: Busch-Sørensen Europaplads Århus C Tlf.: Busch-Sørensen Krøyer Kielbergsvej 3, Skanderborg Tlf.: cityrevision Kystvejen 29, Århus C Tlf.: Grønlands Revisionskontor A/S Imaneq Nuuk Tlf.: Gunni Pedersen Vibevej 20, 2. sal 2400 København NV Tlf.: Gyrn Lops Brandt Fændediget Køge Tlf.: Gyrn Lops Brandt Ved Vesterport 6, København V Tlf.: Haugbyrd, Faurum & Andersen Vagtelvej Frederiksberg Tlf.: Kresten Foged Frederiksgade København K Tlf.: Krøyer Pedersen Hostrupsvej Holstebro Tlf.: Krøyer Pedersen Torvegade Struer Tlf.: Kvist & Jensen Middelgade Randers Tlf.: Kvist & Jensen Aalborgvej Hadsund Tlf.: Kvist & Jensen Østerbrogade Grenaa Tlf.: Kvist & Jensen Vesselbjergvej Hadsten Tlf.: Carøe, Kvist & Jensen Østergade Hammel Tlf.: Revisionskontoret Lemvig-Thyborøn Andrupsgade Lemvig Tlf.: Revisionskontoret Lemvig-Thyborøn Havnegade Thyborøn Tlf.: Gunhilds Plads Vejle Tlf.: Jernbanegade Grindsted Tlf.: Jupitervej Kolding Tlf.: Markedspladsen Varde Tlf.: Torvegade Vejen Tlf.: Kirkegade Esbjerg Tlf.: Jernbanegade Tørring Tlf.: MGI Revision Hammerensgade København K Tlf.: Nielsen & Christensen Hasseris Bymidte Aalborg Tlf.: Nielsen & Christensen Kvæsthusgade København K Tlf.: Nielsen & Christensen Dyrskuevej Aars Tlf.: Industrivej Nord 15, Birk 7400 Herning Tlf.: Thrigesvej Ikast Tlf.: Ballevej 2B 8600 Silkeborg Tlf.: Torvegade Brande Tlf.: Hugborgvej Ringkøbing Tlf.: Bredgade Skjern Tlf.: Nygade Tarm Tlf.: PKF Munkebo Jensen Vindelev Hovedvejen Glostrup Tlf.: Qurios Holmboes Allé Horsens Tlf.: Revision Syd Slotsgade Nykøbing F Tlf.: RIR Revision Himmelev Bygade Roskilde Tlf.: RIR Revision Havnegade Holbæk Tlf.: S.A. Christensen & W. Kjærulff Store Kongensgade København K Tlf.: Sønderjyllands Revision Nørreport Aabenraa Tlf.: Sønderjyllands Revision Torvegade Padborg Tlf.: Sønderjyllands Revision Jyllandsgade Sønderborg Tlf.: Ullits & Winther Agerlandsvej Viborg Tlf.: