Hvad ved vi nu. om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET
|
|
- Bente Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad ved vi nu om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET
2 Denne artikel er kapitel 3 i bogen Hvad ved vi nu om danske talesprog? (red. F. Gregersen og T. Kristiansen) Sprogforandringscentret 2015.
3
4 3 Mobilitet, sted og sprogforandring MALENE MONKA I PERIODEN var jeg videnskabelig assistent ved Sprogforandringscentret. En af opgaverne var at genfinde og interviewe så mange som muligt af de informanter der havde deltaget i sprogundersøgelser i Vinderup og Odder i henholdsvis 1978 og Informanterne skulle interviewes uanset om de stadig boede samme sted eller var flyttet andre steder hen. Det blev hurtigt tydeligt at dem der var flyttet, talte anderledes end dem der var blevet boende. Det er ikke så overraskende. Tidligere studier inden for både dialektologi og sociolingvistik har vist klare sammenhænge mellem geografisk og social mobilitet på den ene side og ændring i sprogbrug på den anden. De tidligere studier har imidlertid ikke undersøgt sprogbrugen hos de samme mennesker før og efter at de er flyttet. De har enten sammenlignet sprogbrugen hos mennesker der har givet udtryk for at de ønsker at flytte væk fra deres hjemegn med sprogbrugen hos mennesker der har givet udtryk for at de ønsker at blive boende. Eller også har de undersøgt sprogbrugen hos mennesker der er flyttet, med sprogbrugen hos mennesker der er blevet boende på hjemegnen. I begge tilfælde har man fundet at mobile mennesker hvad enten de bare har givet udtryk for at ville flytte eller faktisk er flyttet taler mere standardnært end bofaste mennesker. Sprogforandringscentrets database der indeholder optagelser med de samme informanter fra to forskellige tidspunkter i deres liv giver mulighed for at undersøge sammenhænge mellem mobilitet og ændring i sprogbrug på en ny måde. For det første kan man ved at sammenligne de mobile informanters sprogbrug i de gamle optagelser med informanter der bliver boende på hjemegnen, konstatere om de allerede taler mindre lokalt før de flytter. For det andet kan man undersøge om de mobile informanters sprogbrug overhovedet har forandret sig siden de flyttede. Og for det tredje kan man ved at sammenligne sprogbrugen hos de mobile og de bofaste finde ud af om mobilitet er den eneste årsag til ændring i sprogbrug, eller om der også sker ændringer i sprogbrugen hos dem der bliver boende.
5 84 MALENE MONKA Efter jeg havde været forskningsassistent, søgte og fik jeg et ph.d.-stipendium ved Afdeling for Dialektforskning, Nordisk Forskningsinstitut. Det overordnede formål med projektet var at undersøge sammenhænge mellem mobilitet og ændring i sprogbrug. Informanterne Foruden optagelserne med informanterne fra Odder og Vinderup ville jeg gerne inddrage informanter fra et område hvor dialekten traditionelt har stået stærkt. Det lykkedes takket være et samarbejde med Karen Margrethe Pedersen fra Syddansk Universitet. Dermed kunne jeg også undersøge ændringer i sprogbrugen hos informanter fra Tinglev i Sønderjylland. De blev interviewet første gang da de gik i 9. klasse på Tinglev Skole i 1986 og igen i I undersøgelsen har jeg fokuseret på 23 informanter fra Odder, Vinderup og Tinglev Kommune (der er tale om kommuneinddelingen fra før Kommunalreformen af 2007). Som det ses på kortet i Figur 1, ligger kommunerne i tre forskellige jyske dialektområder. Figur 1: Den dialektgeografiske placering af Vinderup, Odder og Tinglev.
6 3 MOBILITET, STED OG SPROGFORANDRING 85 I undersøgelsen indgår fire kvinder og fem mænd fra Odder, fire kvinder og seks mænd fra Vinderup, to kvinder og to mænd fra Tinglev. I de gamle optagelser bor de alle i én af de tre kommuner, i de nye optagelser har seks informanter én mand og én kvinde fra hver kommune været geografisk og socialt mobile. Det vil sige at de er flyttet så langt væk at de ikke længere kan opretholde daglig kontakt med venner og familie fra hjemegnen, og at de har taget en længere uddannelse end deres forældre. De øvrige 17 informanter boede i den samme kommune begge gange de blev optaget. Metode For at undersøge om individers sprogbrug har ændret sig mellem to optagetidspunkter kan man analysere deres brug af udvalgte sproglige træk. I mine analyser fokuserer jeg på træk som de tidligere undersøgelser har udpeget som særligt relevante for at beskrive sprogbrugen i de tre kommuner. Da de første optagelser blev lavet i Odder i 1986, var den traditionelle dialekt allerede forsvundet. Derfor er de træk der analyseres i Odder såkaldte regionalstandardtræk. Der er således tale om træk der er spredt over et større geografisk område end de mere snævert geografiskbundne dialekttræk der undersøges i Vinderup og Tinglev. Alle tre steder har jeg undersøgt lydlige og grammatiske træk samt udtalen af enkeltord. I Odder har jeg fx undersøgt, om det skrevne -or i visse ord udtales som -år (fx i skjorte og sort) og om sådan udtales på standarddansk eller om det regionale sårn benyttes. Både i Vinderup og Tinglev har jeg undersøgt om informanterne bruger foranstillet artikel, så de siger æ træ i stedet for træet. I Vinderup har jeg foruden andre træk undersøgt om langt -e og -o udtales som på standarddansk eller om det udtales på dialekt med en diftong, det vil sige en dobbeltlyd, så fx hel udtales hiel og skole udtales skuel, samt om informanterne bruger det vestjyske a for det standarddanske jeg. I Tinglev har jeg ud over andre træk undersøgt, om langt -e og -o udtales med den dialektale diftong, så hel udtales heil og skole udtales skoul, samt om informanterne bruger det sønderjyske æ eller det standarddanske jeg. For hver informant har jeg beregnet hvor mange procent lokale varianter de bruger af de undersøgte træk. Bagefter har jeg lagt tallene sammen og beregnet en samlet regionalstandardprocent for informanterne i Odder og en dialektprocent for informanterne fra Vinderup og Tinglev. Ved at sammenligne regionalstandard- og dialektprocenterne i de gamle og nye optagelser har jeg undersøgt om informanternes sprogbrug har ændret sig.
7 86 MALENE MONKA De overordnede resultater Sammenligningen mellem procentpoint lokale træk i de gamle og nye optagelser viste nogle interessante sammenhænge mellem mobilitet og sprogforandring. For det første viste det sig, at allerede før de mobile informanter flyttede, havde de færre lokale træk end informanter fra samme sociale baggrund der endte med at blive boende. For det andet viste det sig at omfanget af forandring hos de mobile informanter var forskelligt. Hos begge mobile Odder-informanter var der sket en nedgang i brugen af regionalstandardtræk, men i de nye interview hvor de begge boede i hovedstadsområdet, var der stadig en del forekomster af -år for -or. De sagde fx stadig sårt og gjårt for sort og gjort, ligesom de også havde en del forekomster af hårdt og ikke blødt -d i udtalen af udlydende -et. De mobile Vinderup-informanter havde ikke forandret deres sprog mellem optagelserne; de havde nemlig slet ingen vestjyske dialekttræk i 1978, og det havde de (naturligt nok) heller ikke efter at være flyttet henholdsvis til København og Odense. Resultaterne for de mobile Tinglev-informanter er mere komplekse, den mobile kvinde havde kun få forekomster af diftongeret langt -e i 1986, og de var væk i 2010, hvor hun boede i nærheden af København. Den mobile mand havde en samlet dialektprocent på 67,3 i 1986 og forekomster af alle undersøgte dialekttræk på nær ét; i 2010 hvor han boede i Sønderborg var hans dialektprocent 0. Og det selvom han var blevet boende i det sønderjyske dialektområde og i øvrigt talte med den samme interviewer i begge optagelser. Den drastiske ændring i hans sprogbrug kunne tyde på at social mobilitet er vigtigere for sprogforandring end geografisk mobilitet. Svaret på det tredje, indledende spørgsmål, om hvorvidt mobilitet kan udpeges som den eneste årsag til ændring i sprogbrugen, eller om sprogbrugen også forandrede sig på fraflytterstedet, viste sig at være interessant. Geografisk og social mobilitet er ikke den eneste årsag til sprogforandring. Det viste sig at de bofaste informanters sprogbrug også var forandret, eller rettere det var den i Odder og Vinderup, men ikke i Tinglev. De bofaste Odderinformanter brugte færre regionalstandardtræk i 2005 end i 1986, og blandt de bofaste Vinderup-informanter især blandt de kvindelige var der sket en nedgang i brugen af dialekttræk fra 1978 til 2006, hvorimod der i Tinglev var sket en lille stigning i brugen af dialekttræk fra 1986 til Hvad siger de i interviewene For at forklare de fundne forskelle i sprogbrug analyserede jeg blandt andet hvad informanterne sagde i interviewene. Også her er der tydelige forskelle mellem informanterne fra de tre lokaliteter. Afhængigt af om de kommer fra Odder, Vinderup eller Tinglev er der fx forskel på hvor opmærksomme in-
8 3 MOBILITET, STED OG SPROGFORANDRING 87 formanterne er på deres egen og andres sprogbrug, hvad de kalder den lokale sprogbrug, og hvilken værdi den tillægges. I Odder kom informanterne først ind på sprogbrug når de direkte blev spurgt om den, og selv da havde de svært ved at sige noget om det. De kaldte deres egen sprogbrug århusiansk, jysk eller rigsdansk ; dermed koblede de den enten til den nærmeste storby, hele Jylland eller dansk i al almindelighed, og den blev ikke tillagt nogen særlig værdi. I Vinderup var informanterne mere tilbøjelige til selv at gøre sprogbrug til samtaleemne. Historierne, de fortalte om dialekten, var imidlertid især for de kvindelige informanters vedkommende negative og handlede fx om hvordan de blev bedt om at tale ordentligt dengang de gik i skole i Holstebro. Informanterne fra Vinderup omtalte deres egen sprogbrug som jysk, bred jysk eller bondsk og koblede den altså til et større geografisk område eller til socialklasse. I Tinglev var informanterne meget bevidste om den lokale dialekt, og de havde klare forestillinger om hvornår og med hvem de talte sønderjysk og rigsdansk. Betegnelsen for dialekten kobler den til den sønderjyske landsdel, og i historierne om deres sprogbrug fremstiller Tinglev-informanterne såvel de mobile som de bofaste dialekten som en ressource der kan bruges til at vise hvor man kommer fra. Én af Tinglev-informanterne siger i interviewet at man ikke kan være ægte sønderjyde uden at tale dialekten. Noget lignende er der ingen af informanterne fra Odder og Vinderup der siger om den lokale sprogbrug. (Det bør bemærkes at jeg udelukkende har undersøgt forskelle i informanternes bevidste holdninger til lokal sprogbrug. Som det fremgår af Kapitel 1, kan der meget vel findes helt andre underbevidste holdninger). Læseren kan selv danne sig et indtryk af hvor forskelligt betegnelserne østjysk, vestjysk og sønderjysk benyttes ved at anvende dem som søgeord på Man vil finde at de øst- og vestjyske hits først og fremmest omhandler navne på banker og lokale virksomheder; de sønderjyske hits derimod omhandler for en stor dels vedkommende netop den lokale dialekt eller lokale traditioner. Sted betyder noget for sprogbrug og -forandring De forskelle jeg fandt mht. sprogbrug og sprogholdninger, kom til at betyde en del for den endelige udformning af min ph.d.-afhandling. For at forklare forskellene måtte jeg forsøge at blive klogere på hvilken betydning sted har for hvordan sprog bruges. Betydningen af sted har i de senere år fået øget opmærksomhed i sociolingvistisk forskning. Den traditionelle dialektologi og hidtidige sociolingvistik er blevet kritiseret for at inddrage for få faktorer vedrørende den enkelte lokalitet så den i for høj grad bliver opfattet som geografisk beholder for den
9 88 MALENE MONKA sprogbrug der undersøges. Det betyder ikke at der slet ikke har været inddraget forhold knyttet til sted i de tidligere undersøgelser. Kritikken går på at analyserne af sted kunne have været uddybet og dermed have bidraget yderligere til tolkningerne. Behovet for en udvidet analyse af faktorer knyttet til sted bliver især tydeligt når man som jeg beskæftiger sig med ændringer i sprogbrug flere steder og gerne vil forstå hvorfor ændringerne sker. I hidtidige modeller for spredning af sprogtræk er der typisk inddraget faktorer som fx afstand til hovedstaden, afstanden til nærmeste storby og befolkningstal. (Der står mere om sådanne modeller i Kapitel 1, hvor Sprogforandringscentrets inddragelse af sprogholdningernes rolle i sprogforandring er et centralt tema). Resultaterne af min undersøgelse peger på at man må inddrage en række faktorer ud over afstande og befolkningstæthed for at forklare sprogbrug og -forandring et givent sted. Hvis jeg kun havde analyseret sprogbrug og -forandring i Odder og Vinderup, ville de forskellige resultater kunne forklares alene ud fra afstande og befolkningstal. At sprogbrugen er mere standardnær i Odder ville kunne forklares med kort afstand til København (ca. 140 km, hvis man tager færgen), 20 km til storbyen Århus og et relativt højt befolkningstal (ca i Odder Kommune og ca i Odder by). Disse forhold spiller nok en slags indirekte rolle for hvad der sker med sprogbrugen også i Odder og Vinderup. Men at det ikke er afstande og befolkningstal i sig selv der påvirker sprogbrugen, bliver tydeligt når vi sammenligner Vinderup og Tinglev. De to kommuner ligner nemlig hinanden mht. de ovennævnte faktorer. Der er forholdsvis stor afstand til København (hhv. ca. 350 og 300 km), der er langt til en større by, og befolkningstallene ligner hinanden (hhv. ca i Vinderup Kommune, i Vinderup by og i Tinglev Kommune, i Tinglev by). Alligevel viste de sproglige analyser at sprogbrugen langtfra ændrede sig på samme måde, og næranalyserne af interviewene viste at der var forskel på sproglig bevidsthed og sprogholdninger i Vinderup og Tinglev. For at forklare forskellene mellem sprogændringer i de tre kommuner skal der blandt andet inddrages en række forhold omkring den enkelte lokalitet. I mine analyser af disse forhold har jeg benyttet en humangeografisk tilgang til sted og inddraget forhold der menes at kunne påvirke sprogbrugen, fx politiske, socioøkonomiske, historiske, kulturelle og holdningsmæssige forhold. Når man inddrager overordnede politiske forhold, adskiller de tre kommuner sig ikke så radikalt fra hinanden at det umiddelbart kan tænkes at have sproglig betydning: De er underlagt de samme nationale politiske strømninger. Men hvad socioøkonomiske forhold angår, adskiller Odder sig fra Vinderup og Tinglev. Odder ligger i et vækstområde der blev industrialiseret i slutningen af 1900-tallet; der er færre indbyggere beskæftigede ved landbruget og flere med en højere uddannelse end landsgennemsnittet. Vinderup og Ting-
10 3 MOBILITET, STED OG SPROGFORANDRING 89 lev derimod ligger i stagnerende områder hvor industrialiseringen først begyndte omkring Desuden er der i begge kommuner flere beskæftigede ved landbruget og færre med en længere uddannelse end landsgennemsnittet. Disse forhold kan være med til at forklare forskellen mellem Odder på den ene side og Vinderup og Tinglev på den anden, men trods lighederne mellem de to sidstnævnte er sprogforandringen og -holdningerne stadig vidt forskellige blandt informanterne derfra. Historiske forhold påvirker sprogbrug Det der tydeligst adskiller Tinglev fra Odder og Vinderup, er en særlig historie. Tinglevs historie adskiller sig nemlig ligesom det øvrige Sønderjyllands historie fra resten af Danmark. Oprindelig blev navnet Sønderjylland brugt om et større geografisk område end det nutidige; dets nordligste grænse var Kongeåen og dets sydligste grænse Ejderen. Det historiske Sønderjylland blev adskilt fra det danske kongerige i 1122 og er fra 1300-tallet kendt som hertugdømmet Slesvig. Danmark mistede hertugdømmet Slesvig til Preussen i 1864 hvor hele området kom under tysk styre. Ved fredsforhandlingerne i Versailles efter 1. verdenskrig blev det besluttet at der skulle være en folkeafstemning om nationalt tilhørsforhold. Og i 1920 stemte indbyggerne i Nordslesvig, der svarer til Sønderjylland i dag, at de ville genforenes med Danmark. Disse historiske forhold er af afgørende betydning for brugen af og holdningen til sønderjysk af flere grunde. Perioden under tysk styre betød bl.a. at indflydelsen fra standarddansk har været anderledes og senere end i resten af landet. Fra 1864 til 1920 var alle officielle poster således besat af tyskere, og børnene gik i tysksproget skole. Det har bl.a. medført at sociale statusforskelle i hvert fald indtil for nyligt ikke på samme måde som i resten af landet har været udtrykt ved at lavprestigegrupper taler dialekt og højprestigegruppen nødvendigvis taler standardnært. I 2015 kan man stadig finde såvel bankdirektører som ejere af større virksomheder der taler sønderjysk. Vi skal dog huske at de drastiske ændringer i den mobile Tinglev-mands sprogbrug viser, at ændring i social status også hos sønderjyder kan medføre fravalg af dialekten i hvert fald når samtalepartneren ikke taler den. At tysk var embedsmandssproget, og at der ikke var indflydelse fra københavnskbaseret standardsprog i perioden 1864 til 1920, betød desuden at der ikke opstod samme sproglige modsætning mellem land- og byboere som i det øvrige Danmark, hvor byboerne i vid udstrækning talte tilstræbt standarddansk. I Sønderjylland opstod der i stedet en række bydialekter som ganske vist afveg en smule fra oplandets sprogbrug fx ved at have forenklede former af nogle dialekttræk, men det var stadig dialekt og ikke tilstræbt standardsprog.
11 90 MALENE MONKA De historiske forhold har således betydet særlige vilkår for den sønderjyske dialekt og påvirkningen fra standarddansk. Men hvad der formentlig er lige så vigtig, er at perioden under tysk styre har været med til at give sønderjyder en opfattelse af at Sønderjylland er anderledes end resten af landet. Og i fortællingerne om det særlige ved landsdelen som sted fremstilles dialekten igen og igen som central, idet den fremhæves som vigtig for indbyggernes selvforståelse og identitet. Den sønderjyske dialekt er med andre ord blevet knyttet sammen med det geografiske område Sønderjylland på en anden måde end det er tilfældet med dialekter i andre egne af Danmark (måske på nær på Bornholm, men det er en anden historie). Det er med største sandsynlighed særlige forhold omkring Sønderjylland som sted og de fortællinger der knytter dette sammen med dialekten der forklarer at dialekten er mere stabil hos informanterne fra Tinglev end hos dem fra Odder og Vinderup. Hvis man vil læse mere Kristensen, Kjeld Situationsafhængig sprogbrug hos vestjyske skoleelever. Danske Folkemål 22(2) Maegaard, Marie Jeg er da stolt af at jeg er sønderjyde - altså sådan forholdsvis Om sprogbrug og sprogholdninger hos sønderjyske unge. Danske Talesprog Monka, Malene Sted og sprogforandring en undersøgelse af sprogforandring i virkelig tid hos mobile og bofaste informanter fra Odder, Vinderup og Tinglev. Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet, publiceret i Danske Talesprog Nielsen, Bent Jul og Magda Nyberg Talesprogvariation i Odder kommune. I. Lokalsprog og rigsmål i sociolingvistisk belysning. Danske Folkemål Nielsen, Bent Jul og Magda Nyberg Talesprogsvariation i Odder kommune. II. Yngre og ældre rigsmålsformer i sociolingvistisk belysning. Danske Folkemål Nyberg, Magda Unge sønderjyders rigsmålstilegnelse. Danske Folkemål Pedersen, Karen Margrethe Mødet mellem sprogene i den dansk-tyske grænseregion. En-, to- eller flersprogede børn i Sønderjylland. Aabenraa: Institut for Grænseregionsforskning. Malene Monka, forskningsassistent ved Sprogforandringscentret , derefter ph.d. og nu postdoc ved Afdeling for Dialektforskning, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet. monka@hum.ku.dk
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereKøbenhavns Universitet. Jeg gider godt været over data fra Facebook Monka, Malene
university of copenhagen Københavns Universitet Jeg gider godt været over data fra Facebook Monka, Malene Published in: Fraseologi genveje og omveje festskrift til Torben Arboe Publication date: 2018 Document
Læs mereHVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank
HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede
Læs mereGiver dialektforskningens by-land-dikotomi stadig mening?
Giver dialektforskningens by-land-dikotomi stadig mening? - sociolingvistik og dialektforskning i byen Pia Quist Department of Scandinavian Research University of Copenhagen Program 1. Byen i dialektforskning
Læs mereVi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning
Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereMobilitet og sprogforandring
Nydanske Sprogstudier NyS 49 98-122 2015 Mobilitet og sprogforandring MALENE MONKA Denne artikel beskæftiger sig med sammenhænge mellem mobilitet og sprogforandring i retning af mere standardnær sprogbrug.
Læs mereSPROG OG ORD I GRÆNSELANDET
Frisisk Frisisk er det sprog, der tales af friserne i Nederlandene og Tyskland. Dt inddeles i vest-, øst og nordfrisisk. Vestfrisisk er det ene af de officielle forvaltningssprog i Nederlandene, hvor godt
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereNÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.
NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereDe fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug
MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereSyddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET
Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET Søgningen til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2008-2009 Søgningen via KOT til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2009 s. 2 af 22 Indholdsfortegnelse
Læs mereAppendiks til. Sted og sprogforandring. Ph.d.-afhandling. Malene Monka
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Appendiks til Ph.d.-afhandling Malene Monka Sted og sprogforandring En undersøgelse af sprogforandring i virkelig
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereTræls dialekt eller standardsprog?
Stud.mag. Amalie Glargaard Træls dialekt eller standardsprog? En korpusbaseret undersøgelse af ordet træls Eksamensopgave til kurset: De Nordiske Sprogsamfund Vejledere: Tore Kristiansen & Maria-Rosa Doublet
Læs mereAnalyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring
Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis
Læs mereFaktaark: Studiemiljø
Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereSønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig
Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig
Læs mereMinianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?
Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereMarkedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018
Markedsanalyse 12. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer Landbrug & Fødevarer
Læs merebørn ramt af skolelukninger
24. børn ramt af skolelukninger Siden 8 har 24. folkeskoleelever oplevet, at deres skole er lukket. Geografisk er det især børn fra Fyn, Syd- og Nordjylland, som har oplevet skolelukninger. Skolelukningerne
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereIndholdsfortegnelse Problemformulering... 3 Problemfelt... 3 Dimensionsforankring... 4 Teori... 5 Teori om metode... 17 Metodiske overvejelser...
Indholdsfortegnelse Problemformulering... 3 Problemfelt... 3 Dimensionsforankring... 4 Teori... 5 Sociolingvistik... 5 Sprogholdninger... 7 Bevidste og underbevidste sprogholdninger... 9 Koder og kodeskift...
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mereEn sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor
En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereDEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens
Læs mere1. verdenskrig og Sønderjylland
Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor
Læs mereMarkedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer
Læs mereSted og sprogforandring - En undersøgelse af sprogforandring i virkelig tid hos mobile og bofaste informanter fra Odder, Vinderup og Tinglev
1 Sted og sprogforandring - En undersøgelse af sprogforandring i virkelig tid hos mobile og bofaste informanter fra Odder, Vinderup og Tinglev Ph.d.-afhandling Københavns Universitet 2013 Malene Monka
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereBornholmeres skift mellem dialekt og standard
Bornholmeres skift mellem dialekt og standard En gåtur i byen på Bornholm afslører hurtigt at befolkningen stadig taler bornholmsk. Hvad bornholmsk er i dag, skal jeg ikke komme nærmere ind på, men blot
Læs mereTabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation
2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række
Læs mereForbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereSeksualiserede medier
Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid
Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereØkonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016
Økonomisk analyse 2. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg Landbrug & Fødevarer har
Læs mereSlesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland
1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereTIDSSYN 2004 et forskningsprojekt
TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny
Læs mereSyddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse
Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.04 baggrund og analyse Storbyen trækker Storbyen trækker i de syddanske unge og det samme gør muligheden
Læs mereNøgletal for region Syddanmark
Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden
Læs mereVi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen
1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere
Læs mereAnalyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereSproget afhænger af stedet om sprogforandring i virkelig tid i Jylland
Sproget afhænger af stedet om sprogforandring i virkelig tid i Jylland av Malene Monka i artiklen præsenteres resultaterne af et ph.d.-projekt ved nordisk Forskningsinstitut ved københavns Universitet,
Læs mere50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund
Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når
Læs mereBORGERPANEL. Hver tredje tror på bedre tider i Marts 2013
BORGERPANEL Marts Hver tredje tror på bedre tider i Hver tredje forventer, at de bliver mere tilfredse med deres tilværelse i. Kun seks ud af 100 forventer, at deres tilfredshed med tilværelsen bliver
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016
Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til
Læs mereRegion Midtjylland i en international verden
20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereMere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA
SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights
Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,
Læs mereSyddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst
Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første
Læs mereSyddanmarks unge. Har du talt med dit barn om uddannelse? på kanten af fremtiden. NO.01 baggrund og analyse
Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.01 baggrund og analyse Har du talt med dit barn om uddannelse? Der er markant forskel på, om unge taler
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereEr danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?
Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost
Læs mereRapport om sprogholdningsundersøgelse i Odder
Rapport om sprogholdningsundersøgelse i Odder Begrundelse for indsamling i Odder Sprogbrugen i Odder er tidligere undersøgt af Magda Nyberg og Bent Jul Nielsen, der i perioden 1986-1989 foretog interview
Læs mereTillæg til LEKS-Longitudinal
1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse
Læs mereRygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%
Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer
Læs mereFordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.
GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER FEBRUAR 2018
Læs mereSammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune.
Sammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har af Fredensborg Kommune fået til opgave, at udarbejde
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereØkonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris
Økonomisk analyse 4. marts 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mejeri rimer på økologi, men også på pris Landbrug & Fødevarer har i en undersøgelse,
Læs mereErhvervsakademier uddanner til regionalt arbejdsmarked
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Analyse af dimittenders mobilitet efter endt uddannelse Erhvervsakademierne
Læs mereKlage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland
RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Østjylland Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 16. marts 2005 Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland Tom Flangel Nielsen har ved mail af
Læs mereDe Midaldrende Danske Tvillinger
Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs merePressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015
Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs mereMarkedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016
Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereOMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA JUNI 2013. Regional Udviklingsplan GRÆNSEPANEL
Regional Udviklingsplan JUNI 2013 Arbejdsliv i grænselandet Fordomme om danske og tyske arbejdsgivere Usikkerhed om konsekvenser ved grænsearbejde OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER
Læs mereHistoriebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner
Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereOrientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold
2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under
Læs mereSide 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET
Side 1 af 7 Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Indkomsttryghed... 4 2.1. er mere utrygge end
Læs mere